Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6. Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns

Transkript

1 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6 Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns April 14

2 Forord Dette oplæg belyser udfordringer og aktuelle tendenser på arbejdsmarkedet i Beskæftigelsesregionens jobcenternetværk 6. Netværket omfatter 8 kommuner: Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns. Oplægget beskriver de overordnede rammer på arbejdsmarkedet i de 8 kommuner samt kommunernes særlige udfordringer ift. de fire ministermål for 14. Det er derfor tænkt som et input til kommunernes arbejde med beskæftigelsesplanen for 15. Samtidig kan det danne ramme for drøftelse af eventuelle samarbejdsmuligheder på tværs af de 8 kommuner. Oplægget skal ses i sammenhæng med Det Regionale Beskæftigelsesråd/Beskæftigelsesregionens analyserapport for 15, som beskriver de generelle tendenser og udfordringer på arbejdsmarkedet i Østdanmark. Rådet/Beskæftigelsesregionen har besluttet at supplere analyserapporten med en nærmere belysning af tendenser og udfordringer i 6 geografisk afgrænsede områder i Østdanmark, svarende til 6 netværk af kommuner, jf. oversigt i bilag 1. Halvdelen af kommunerne i netværket har mere gunstige rammevilkår end Østdanmark generelt, mens den anden halvdel har mindre gunstige rammevilkår. Generelt er kommunerne kendetegnet ved færre borgere med mellemlange og lange videregående uddannelser, flere i beskæftigelse og lavere ledighedsprocenter dog er ledigheden i Køge, Faxe og Ringsted på niveau med gennemsnittet for Østdanmark. Halvdelen af kommunerne har lavere andele af befolkningen på offentlig forsørgelse end i Østdanmark generelt, mens den anden halvdel har højere offentlig forsørgelse. For størstedelen af kommunerne i netværket har der været et mindre fald i beskæftigelsen i 13. Samtidig har ledigheden været faldende i alle kommunerne. Oplægget udpeger særlige udfordringer for kommunerne ift. ministerens fire mål for beskæftigelsesindsatsen og generelle mønstre og udviklingstræk belyses nærmere. Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen håber, at oplægget kan medvirke til at understøtte og sætte retning for den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen i 15.

3 Indholdsfortegnelse 1. UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKED I KOMMUNERNE BESKÆFTIGELSEN FORVENTES AT STIGE ANTALLET AF LEDIGE ER FALDET UDVIKLING I JOBCENTERETS MÅLGRUPPER SAMMENFATNING FLERE UNGE I UDDANNELSE UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE EN DEL UNGE STARTER VOKSENLIVET PÅ KONTANTHJÆLP FLERE UNGE SKAL I UDDANNELSE MANGE UNGE FRAFALDER DERES UDDANNELSE UNGE MED UDDANNELSE SKAL I JOB SAMMENFATNING DER SKAL FÆRRE PÅ FØRTIDSPENSION FÆRRE MODTAGER FØRTIDSPENSION HVAD KENDETEGNER TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION ETABLERINGEN AF RESSOURCEFORLØB ER BEGRÆNSET MANGE UDSATTE BORGERE HAR PASSIVE FORLØB FLEKSJOB SAMMENFATNING LANGTIDSLEDIGHED LANGTIDSLEDIGHEDEN ER FALDET LANGTIDSLEDIGHED BLANDT FORSKELLIGE GRUPPER MOBILITET ØGER JOBMULIGHEDERNE FOREBYGGENDE- OG AFHJÆLPENDE INDSATS SAMMENFATNING STYRKELSE AF VIRKSOMHEDSINDSATSEN SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE SYNLIGGØRELSE AF JOBÅBNINGER FOR DE LEDIGE DIALOG MED ARBEJDSGIVERNE SAMMENFATNING... 31

4 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet Dette oplæg retter sig mod jobcenternetværk 6. I netværket indgår 8 østdanske kommuner. Arbejdsmarkedet og sammensætningen af befolkningen i de 8 kommuner i netværket skaber varierende rammevilkår for kommunerne ift. beskæftigelsesindsatsen. I Lejre, Solrød, Roskilde og Greve kommuner forventes en relativt lav andel af befolkningen at modtage midlertidige eller permanente forsørgelsesydelser, jf. figur I Ringsted, Køge, og Faxe er rammevilkårene mindre gunstige end i de øvrige kommuner i netværket og Østdanmark i forhold til både de midlertidige og de permanente ydelser. Endelig er rammevilkårene i Stevns mindre gunstige end i de øvrige kommuner i netværket og Østdanmark i forhold til de permanente ydelser Befolkning og arbejdsmarked i kommunerne Figur 1.1: Rammevilkår i de 8 kommuner Østdanmark Greve Roskilde Solrød Lejre Kilde: SFI 13 og egne beregninger Anm.: Beregning af kommunernes estimerede forsørgelsestryk på baggrund af kommunens befolkningssammensætning og det lokale arbejdsmarked. Midlertidige ydelser dækker over dagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp mv. Kommunerne i netværket er kendetegnet ved, at en større andel af borgerne er i beskæftigelse end i Østdanmark som helhed. Det gælder især i Lejre, Solrød og Greve, hvor mere end tre fjerdedele af befolkningen i den erhvervsaktive alder er i beskæftigelse. Andelen i Østdanmark er 71 pct. Tabel 1.1: Befolkning, arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed blandt årige Køge Faxe Befolkning Arbejdsstyrke Beskæftigelse Ledighed Erhvervsfrekvens Beskæftigelses- Ledigheds- Antal Antal Antal frekvens Antal procent Lejre % % 4 3,2% Solrød %. 77% 4 4,% Roskilde % % 1.7 4,2% Greve % % 1.4 4,5% Stevns % % 56 5,5% Køge % % ,8% Faxe % % 96 5,8% Ringsted % % 93 5,8% Østdanmark % % ,8% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: årige. Befolkningen er opgjort i 4. kvartal 13. Beskæftigelse og arbejdsstyrke er opgjort for ultimo 12 (sidste uge i nov.) og ledighed er opregnede sæsonkorrigerede tal for december 13. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Rammevilkår for midlertidig forsørgelse 15% 13% 11% 9% 7% 5% 3% Ringsted Stevns 3% 5% 7% 9% 11% 13% 15% Rammevilkår for permanent forsørgelse Den høje beskæftigelse betyder, at de fleste kommuner i netværket har en relativt lav ledighed. Køge, Faxe og Ringsted har dog en ledighedsprocent på niveau med gennemsnittet for Østdanmark. 1 Forventes dækker her over SFI og KORA s beregning af, hvor mange borgere den enkelte kommune forventes at have på offentlige forsørgelsesydelser på baggrund af forholdene på det lokale arbejdsmarked og befolkningens sammensætning i den enkelte kommune. 1

5 Andelen af borgere med en kompetencegivende uddannelse i kommunerne i netværket er på niveau med eller over gennemsnittet for Østdanmark. Især Lejre, Solrød og Roskilde har en høj andel med en kompetencegivende uddannelse (61-65 pct.) i forhold til Østdanmark (58 pct.). Tabel 1.2: Sammensætningen af borgernes uddannelsesniveau, 12 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Lejre % 6. 36% 9 6% % 1.4 8% Solrød 5. 38% % 8 6% % 9 7% Roskilde % % 2.9 5% % 5.6 % Greve 12. 4%.9 37% 1.6 5% % 1.7 6% Stevns % 5. 39% 6 4% % 5 4% Køge % % 1.8 5% % 1.7 5% Faxe % % 9 4% % 7 3% Ringsted 9. 42% % 1. 5% % 1. 4% Østdanmark % % 73. 4% % 174. % Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Uddannelse blandt årige. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Sammensætningen af uddannelsesniveauet i kommunerne i netværket afviger generelt fra Østdanmark som helhed, tabel 1.2. I alle kommunerne udgør andelen af borgere med mellemlange og lange videregående uddannelser en mindre andel end i Østdanmark, bortset fra Roskilde, hvor andelen er på niveau med Østdanmark. Ligeledes har kommunerne i netværket en højere andel af faglærte end Østdanmark generelt. Stor pendling Flere borgere i kommunerne i netværket pendler mere end i andre dele af Østdanmark. Samtidig pendler de længere. Det gælder særligt Lejre, Solrød, og Greve, hvor mange pendler til nabokommunerne og Storkøbenhavn, jf. tabel 1.3. Borgerne i Køge og Ringsted har en lavere udpendlingsgrad end de fleste andre kommuner i netværket (54-55 pct.). Tabel 1.3: Udpendling Borgerne i Lejre, Stevns, Faxe og Ringsted har gennemsnitligt højere pendlingsafstande (28-3 km.) end de øvrige kommuner i netværket og Østdanmark. Det kan hænge sammen med, at de ligger længst væk fra København, som trækker en stor del af pendlingen. Gns. pendlingsafstand Udpendlingsgrad Lejre 71% 28 Solrød 78% 23 Roskilde 56% 21 Greve 71% 19 Stevns 61% 3 Køge 55% 24 Faxe 56% 3 Ringsted 54% 28 Østdanmark 54% 18 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Udpendlingsgraden er opgjort ultimo 12. Den gns. pendlingsafstand er opgjort ultimo 11 og måler afstand fra bopæl til arbejdssted. Pendling er opgjort for alle aldersgrupper. Den høje pendlingsgrad i kommunerne i netværket skal ses i lyset af, at sammensætningen af borgernes og virksomhedernes branchetilhør i de enkelte kommuner varierer, jf. tabel 1.4. I alle kommuner udpendles der især til job inden for vidensservice 2 og i nogen udstrækning inden for handel og transport, mens der typisk kommer arbejdskraft udefra til arbejdspladser inden for offentlig service og i nogen udstrækning inden for byggeri. 2 Andelen af arbejdspladser inden for vidensservice i de enkelte kommuner er mindre end antallet af beskæftigede i branchen, der er bosiddende i kommunen. 2

6 Tabel 1.4: Borgernes og virksomhederne branchetilhør, ultimo 12 Landbrug Industri Byggeri Handel og transport Vidensservice Øvrig privat service Offentlig service Bopæl Arbejdss. Bopæl Arbejdss. Bopæl Arbejdss. Bopæl Arbejdss. Bopæl Arbejdss. Bopæl Arbejdss. Bopæl Arbejdss. Lejre 2% 4% 9% 11% 9% 12% 21% 18% 14% 5% % % 34% 39% Solrød % 1% 9% 6% 7% 12% 25% 23% 18% 6% 11% 16% 3% 36% Roskilde 1% 1% 9% 6% 6% 7% 21% 19% 16% 12% 12% 11% 35% 44% Greve % 1% 8% 6% 7% 9% 27% 36% 18% 6% 12% 13% 28% 29% Stevns 3% 6% 9% 4% 12% 15% 22% 17% 9% 5% 13% 16% 33% 37% Køge 1% 1% 11% 12% 8% 7% 24% 25% 12% 7% 12% 11% 32% 34% Faxe 2% 3% 12% 18% 11% 9% 24% 19% 8% 4% 11% 13% 32% 34% Ringsted 2% 2% 13% 16% 8% % 25% 23% % 7% 12% 11% 3% 3% Østdanmark 1% 1% 8% 6% 6% 6% % % 16% 16% 13% 13% 36% 35% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Beskæftigede årige efter arbejdssted og bopæl. Vidensservice indeholder beskæftigede inden for IT og medier, finansiering og forsikring, rådgivning, forskning mv. samt reklame og øvrige erhvervsservice. Øvrig privat service udgøres af ejendomshandel og udlejning, hoteller og restauranter, rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Beskæftigelsen forventes at stige I det seneste år er beskæftigelsen kun faldet svagt i Østdanmark. I de fleste kommuner i netværket har der været et lidt større fald i beskæftigelsen end i Østdanmark. Det gælder Lejre, Roskilde, Greve, Stevns og Ringsted. I Faxe har faldet i beskæftigelsen været mindre end i Østdanmark, og i Solrød og Køge har der været en mindre stigning i beskæftigelsen. På baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets (ØIM) prognoser forventes stigende beskæftigelse i kommunerne i netværket på 1,2-1,4 pct. i de kommende år. Det svarer stort set til den forventede udvikling i Østdanmark. Tabel 1.5: Den aktuelle og forventede udvikling i beskæftigelsen, ultimo 12-ultimo 15 Antal beskæftigede vis udvikling Ultimo Ultimo Ultimo Ult. 12- Ult ult. 13 ult. 15 Lejre ,5% 1,3% Solrød...,6% 1,3% Roskilde ,6% 1,3% Greve ,8% 1,4% Stevns ,6% 1,3% Køge ,3% 1,2% Faxe ,1% 1,2% Ringsted ,5% 1,2% Østdanmark ,3% 1,3% Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger Anm.: Udviklingen fra er antaget at være identisk med udviklingen i fuldtidslønmodtagerbeskæftigelsen fra 4. kvt. 12 til 4. kvt. 13. Ultimo 15 er baseret på den forventede udvikling i brancher i Østdanmark (skalering af ØIM s prognose for udviklingen på landsplan). Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikkeafrundede tal Antallet af ledige er faldet I 13 er ledigheden faldet i de fleste kommuner i Østdanmark. Det gælder også de midtsjællandske kommuner. I flere kommuner har faldet i ledigheden været kraftigere end i Østdanmark - især i Lejre og Faxe, jf. tabel 1.6. Alle uddannelsesgrupper i Østdanmark har haft et fald, og det gælder også for de fleste kommuner i netværket. Alle kommunerne i netværket har haft pæne ledighedsfald blandt borgere med en faglært uddannelse, og bortset fra Greve, har alle også haft pæne ledighedsfald borgere med en mellemlang videregående uddannelse. I Lejre og Stevns har der været en stigning i ledigheden for borgere med en kort videregående uddannelse, mens der i Ringsted har været en stigning i ledigheden blandt borgere med en lang videregående uddannelse. 3

7 Tabel 1.6: Den aktuelle og forventede udvikling i ledigheden, ultimo 12-ultimo 15 vis udvikling fordelt på uddannelse, Ult. 12- ult.13 Antal fuldtidsledige vis udvikling Ultimo Ultimo Ult. 12- Ult. 13- Ufaglærte Faglærte KVU MVU LVU ult. 13 ult. 15 Lejre -15% -15% 16% -7% -31% % -11% Solrød 1% -21% -% -% -6% % -% Roskilde 2% -4% -6% -% -7% % -% Greve -2% -12% -5% 2% -26% % -9% Stevns -17% -6% 25% -16% -25% % -% Køge -9% -6% -13% -1% -2% % -% Faxe -5% -9% -9% -3% 4% % -% Ringsted -5% -17% -18% -% 5% 9 8-6% -% Østdanmark -6% -9% -8% -6% -5% % -9% Kilde: Danmarks Statistik, DST s forskningsservice, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger Anm.: Antal fuldtidsledige i 12 og 13 er gennemsnittet af fuldtidsledige i månederne oktober, november og december fra DST. Ultimo 15 er på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets fremskrivning. Udviklingen fordelt på uddannelse er pba. DST s forskningsservice og viser udviklingen i antal fuldtidsledige fra oktober Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet (ØIM) forventes ledigheden at falde yderligere frem mod udgangen af 15. I hele Østdanmark forventes ledigheden at falde med ca. 9 pct., og de positive takter forventes også at gælde for kommunerne i netværket. Relativt lave ledighedsprocenter i netværket Kommunerne i netværket er kendetegnet ved at have en ledighedsprocent på niveau med eller lavere end Østdanmark generelt. Især Lejre har en lav ledighedsprocent også i forhold til de øvrige kommuner i netværket, jf. tabel 1.7. De ufaglærte er i højere grad ramt af ledighed end de øvrige uddannelsesgrupper. Ledighedsprocenten er således højest blandt de ufaglærte i alle kommunerne i netværket. De nyuddannede unge har det fortsat svært på arbejdsmarkedet. Der uddannes stadig flere unge i Østdanmark, og efterspørgslen er ikke steget i takt med, at der er kommet flere nyuddannede ud på arbejdsmarkedet 3. Dimittend-problematikken gør sig også gældende på Midtsjælland. I Stevns, Køge og Ringsted er ledigheden blandt nyuddannede højere end i Østdanmark som helhed. Solrød har den laveste ledighed blandt nyuddannede (6, pct.), mens ledigheden blandt de nyuddannede i de øvrige kommuner spænder mellem 9-11 pct. De nyuddannedes særlige problemer indikerer, at beskæftigelsesindsatsen med fordel kan have fokus på at møde de nyuddannede med en tidlig og jobrettet indsats, der hjælper gruppen ind på arbejdsmarkedet. Tabel 1.7: Ledighedsprocenten fordelt efter uddannelse, oktober 13 Ufaglært Faglært Alle ledige KVU Kilde: DST s forskningsservice, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Den samlede ledighedsprocent er opregnede sæsonkorrigerede tal for december 13 fra DST, mens de øvrige tal er faktiske opgørelser for fuldtidsledige pba. DST s forskningsservice i oktober 13. en er beregnet ud fra arbejdsstyrken for den enkelte uddannelsesgruppe. Nyuddannede er defineret som personer, der har afsluttet en uddannelse i perioden oktober 11 til oktober 13. MVU LVU I alt Nyuddannede Antal Ledige Lejre 4,7 3,2 2,6 2,5 1,6 3,2 31,7 Solrød 5,8 3,9 2,7 2,3 1,9 4, 18 6, Roskilde 6, 4,6 3,2 2,7 2,4 4, ,9 Greve 6,4 4,1 2,8 3,1 2,5 4, ,1 Stevns 7,5 5,1 4,8 2,3 1,9 5, ,1 Køge 8,3 5,5 3,7 2,9 2,6 5, ,2 Faxe 8,4 5,2 3,4 3, 4, 5, ,1 Ringsted 8,5 4,5 3, 3,2 3,3 5, ,7 Østdanmark 7,9 5,5 4,6 4,1 3,7 5, ,3 3 Kilde: Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark Analyserapport 15, januar 14. 4

8 Mange jobåbninger Det danske arbejdsmarked er både under høj- og lavkonjunktur kendetegnet ved mange jobåbninger. I Østdanmark opstod der 337. jobåbninger i 12. Det betyder, at der er næsten 2 jobåbninger for hver ledighedsberørt person. Figur 1.2: Antal jobåbninger, sep. 11- sep. 12 Borgerne i kommunerne i netværket har adgang til mange ledige job inden for en relativt kort geografisk afstand. Ud af alle jobåbningerne i Østdanmark i 12 var der ca. 31. jobåbninger i de midtsjællandske kommuner. Derudover har borgerne i kommunerne adgang til de ca. 2. jobåbninger om Kilde: DST s forskningsservice (beskæftigelse for lønmodtagere og året i Storkøbenhavn samt en del af de ca. DREAM) og egne beregninger 42. jobåbninger i Nordsjælland og de ca. 45. årlige jobåbninger i resten af Østdanmark. Udnyttelsen af jobåbningerne kræver, at de ledige er mobile både fagligt og geografisk og dermed er åbne for pendling, brancheskift eller skift af jobfunktion. Samtidig er det vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at gøre jobåbningerne synlige for de ledige Udvikling i jobcenterets målgrupper Antallet af årige på offentlige forsørgelsesydelser er faldet i løbet af det seneste år i Østdanmark, og det gælder også for kommunerne i netværket. Udviklingen er primært drevet af et fald i antallet af dagpengemodtagere og i antallet af sygedagpengemodtagere, jf. tabel 1.8. Tabel 1.8: Antal offentligt forsørgede i december 13 og udviklingen ift. året før vis udvikling i jobcenterets målgrupper, ult. 12- ult. 13 Offentligt forsørgede Andel af årige ult. 13 A-dagpenghjælpengydelsdering Kontant- Sygedag- Ledigheds- Revali- Førtids- Antal Fleksjob pension ult. 13 Lejre -26% 15% 6% -12% -2% 5% -3% ,5% -2% Solrød -29% 15% -9% -9% 67% 18% -2% ,% -3% Roskilde -23% 12% -18% 2% -16% 5% -4% 7. 13,7% -5% Greve -29% % -12% 11% -36% -4% -3% ,% -5% Stevns -26% 9% -13% 3% 14% -1% -4% ,1% -5% Køge -24% 8% -16% -5% -4% 9% % ,9% -4% Faxe -32% 15% -11% -1% -7% % -4% 4. 18,7% -5% Ringsted -27% 11% -4% 29% -49% 8% -3% 4. 18,9% -3% Østdanmark -25% 11% -13% 9% -12% 5% -4% ,6% -5% Ult. 12- ult. 13 Kilde: Danmarks Statistik, jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Opgjort for fuldtidspersoner. De offentligt forsørgede er modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse, sygedagpenge, revalidering, forrevalidering, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceydelse, og førtidspension. Opgørelserne af offentligt forsørgede er fra december, dog er sygedagpenge og særlig uddannelsesydelse opgjort for november pga. efterregistreringer i nyeste data. Kontanthjælp er inklusiv særlig uddannelsesydelse. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Samtidig er der sket en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, hvilket blandt andet skyldes, at et stigende antal dagpengemodtagere er overgået til kontanthjælp (inkl. særlig uddannelsesydelse) efter udløb af dagpengeretten, og at færre kontanthjælpsmodtagere overgår til førtidspension. Især Greve, men også Lejre, Solrød og Faxe har haft en stor stigning i antallet 5

9 af kontanthjælpsmodtagere i forhold til Østdanmark generelt og i forhold til de øvrige kommuner i netværket. Kommunerne i netværket deler sig i to, hvad angår antallet af borgere, der modtager offentlig forsørgelse. De nordligste kommuner Lejre, Solrød, Roskilde og Greve har færre offentligt forsørgede end gennemsnittet for Østdanmark, mens de sydligste kommuner alle har flere offentligt forsørgede, jf. tabel 1.8. Det afspejler de varierende rammevilkår i kommunerne i netværket. Ligeledes varierer det blandt kommunerne i netværket, om forsørgelsestrykket er højere eller lavere end forventet i forhold til rammevilkårene, jf. figur 1.3. Roskilde og Solrød ligger bedre end forventet ift. rammevilkårene og det gælder både for midlertidige og permanente ydelser, mens Greve ligger bedre end forventet i forhold til de midlertidige forsørgelsesydelser. I Faxe og Stevns modtager flere end forventet midlertidige forsørgelsesydelser i forhold til rammevilkårene i kommunerne, mens Kilde: SFI 13 og egne beregninger flere borgere end forventet modtager permanente forsørgelsesydelser i Ringsted og Lejre i forhold til rammevilkårene i kommunerne. Mange offentlig forsørgede afgår til job eller uddannelse Dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere er tættere på arbejdsmarkedet end de øvrige målgrupper, og der er således også en del i disse to grupper, der kommer i job eller uddannelse, jf. tabel 1.9. Det gælder især for jobklare kontanthjælpsmodtagere, hvor mellem pct. af borgerne i kommunerne i netværket bliver selvforsørgende. Blandt dagpenge- og sygedagpengemodtagere afgår mellem pct. til selvforsørgelse. Tabel 1.9: Efterfølgende forsørgelse for afgang, 13 Figur 1.3: Forsørgelsestryk ift. rammevilkår, 13 Roskilde DGP KTH1 SDP Antal Selvforsørgende Off. forsørg. Antal Selvforsørgende Off. forsørg. Antal Selvforsørgende Off. forsørg. Lejre % 22% % 4% % 19% Solrød % 27% 18 84% 16% 1. 75% 25% Roskilde % 22% % 9% % 23% Greve % 26% 471 9% % % 24% Stevns % 23% % 7% % 25% Køge % 25% % 8% % 27% Faxe % 23% 471 9% % % 25% Ringsted % 22% 49 89% 11% % 29% Østdanmark % 24% % 9% % 28% Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Årlig afgang i perioden fra uge til uge Hver person tæller med højst en tilgang til hver ydelse. Afgang er defineret som mindst 4 uger i ny forsørgelsessituation (ydelse, job mv.). Særlig uddannelsesydelse er slået sammen med kontanthjælp. Personer der dør eller som ikke længere er bosiddende i Danmark indgår ikke i målingen.. Midlertidig forsørgelse ift. rammevilkår(pct.) Stevns Faxe Østdanmark Køge Solrød Lejre Greve Ringsted Permanent forsørgelse ift. rammevilkår (pct.) 6

10 1.5. Sammenfatning Nedenfor sammenfattes de væsentlige pointer om udviklingen på arbejdsmarkedet i de 8 kommuner i netværket. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i kommunerne i netværket Halvdelen af kommunerne i netværket de nordligste har relativt gode rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen. Den anden halvdel af kommunerne har mindre gunstige rammevilkår. Det gælder Stevns, Køge, Faxe og Ringsted. Kommunerne i netværk 6 er generelt kendetegnet ved: Højere beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser end gennemsnittet for Østdanmark Højere andel af faglærte, og lavere andel af borgere med mellemlange eller lange videregående uddannelser bortset fra Roskilde Lavere eller samme ledighedsprocenter som gennemsnittet i Østdanmark Lavere andele af befolkningen på offentlig forsørgelse i de nordligste kommuner og højere andele i de sydligste kommuner De fleste kommuner i netværket har haft et mindre fald i beskæftigelsen i det seneste år. I Solrød og Køge har der været en mindre stigning i beskæftigelsen. Kommunerne i netværket har haft faldende ledighed i det seneste år. Især Lejre og Faxe (12-13 pct.) har haft store fald i ledigheden i forhold til Østdanmark generelt (6 pct.). Dynamikken på arbejdsmarkedet betyder, at der løbende opstår jobåbninger på arbejdsmarkedet. I netværkets kommuner var der i 12 ca. 31. jobåbninger. Mange af borgerne i kommunerne er mobile og pendler til arbejde i nabokommunerne og Storkøbenhavn. Der er dog også store forskelle på udpendlingen inden for netværket. Borgerne i alle kommuner i netværket pendler længere end gennemsnittet i Østdanmark (18 km.). 7

11 2. Flere unge i uddannelse Beskæftigelsesministerens første mål for 14 er at få flere unge i uddannelse: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse 2.1. Unge på offentlig forsørgelse Inden for det seneste år har antallet af offentligt forsørgede unge været nogenlunde konstant i Østdanmark på omkring 45. personer. I Østdanmark modtager godt 9 pct. af alle unge mellem 16 og 29 år offentlig forsørgelse. Forsørgelsestrykket varierer i de enkelte kommuner i netværket. Roskilde og Solrød har de laveste andele af unge på offentlig forsørgelse (8-9 pct.), mens Ringsted har den største andel på 13,9 pct. Andelen i de øvrige kommuner svinger mellem og 12 pct., jf. figur 2.1. Figur 2.1: Andelen af unge, der modtager offentlig forsørgelse i december 13 fordelt på alder ,2 8,1 8 4,6 6 3, ,3 4,6 Roskilde Solrød,3,4 4,4 4,8 5,1 5,5 5,7 5,9 5,6 6,2 6,9 6,7 Greve Lejre 11,3 Køge 12,4 12,5 13,9 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort for fuldtidspersoner og ift. hele gruppen af årige. Stevns Faxe år år 5,8 8,1 Ringsted ,3 8 4, ,5 2 Østdanmark I stort set alle kommuner i netværket udgør de årige den største andel af de offentligt forsørgede unge, mens der i Østdanmark er en lille overvægt af de årige på offentlig forsørgelse, jf. figur 2.1. Nye målgrupper i ungeindsatsen Kontanthjælpsreformen betyder nye målgrupper i ungeindsatsen. Alle ufaglærte unge under 3 år vil fremover modtage uddannelseshjælp. De unge, der forventes at kunne påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse inden for et år, skal fremover visiteres som uddannelsesparate. Unge, der som følge af sociale, psykiske eller fysiske udfordringer har brug for en langsigtet tværfaglig indsats for at komme i uddannelse, skal visiteres som aktivitetsparate. Tabel 2.1: Forventet sammensætning af unge på dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, okt. 13 I alt Dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp Lejre 2 34% 4% 62% Solrød 17 29% 7% 65% Roskilde 1. 29% 5% 67% Greve 54 28% 6% 66% Stevns 29 24% 7% 69% Køge 87 31% 4% 64% Faxe 49 28% 4% 68% Ringsted 6 27% 4% 69% Østdanmark % 4% 6% Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Antal unge årige, der har været på kontanthjælp eller dagpenge i minimum 1 uge i oktober 13. Unge på uddannelseshjælp er ufaglærte kontanthjælpsmodtagere. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Generelt er der tale om, at unge på uddannelseshjælp forventes at udgøre en større andel i kommunerne i netværket end i Østdanmark. De unge på uddannelseshjælp forventes især at udgøre en stor del af målgruppen i Stevns og Ringsted. 8

12 Derudover er det kendetegnende for kommunerne i netværket, at unge dagpengemodtagere udgør en mindre del af målgruppen end i Østdanmark En del unge starter voksenlivet på kontanthjælp Mange unge starter voksenlivet på kontanthjælp. I Østdanmark er det hver tiende ung, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet. Generelt er der en lavere andel af unge med tidlig kontanthjælpsdebut i kommunerne i netværket end i Østdanmark, bortset fra Ringsted, jf. figur 2.2. Der er dog forskel på omfanget af udfordringerne med 18-årsdebutanter mellem kommunerne. I Ringsted starter 14 pct. af de unge tidligt på kontanthjælp, mens det i Lejre kun gælder 5 pct. 18-årsdebutanterne i kontanthjælpssystemet har en særlig problemstilling, fordi de i langt mindre grad end andre unge kommer i uddannelse eller job i stedet får de ofte lange forløb på offentlig forsørgelse. Figur 2.2: Debutanter på kontanthjælp som 18- årige, Lejre 7 Solrød 8 8 Roskilde Greve 9 Stevns Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger Anm.: Andel af unge, der starter på kontanthjælp, før de fylder 19 år i perioden fra 4. kvartal 12 til 3. kvartal 13 i pct. af 18-årige primo 13 Køge 11 Faxe 14 Ringsted Østdanmark I Østdanmark modtager 44 pct. af 18-årsdebutanterne fortsat kontanthjælp fem år efter deres debut. Til sammenligning gælder det kun pct. af de unge, der ikke debuterer tidligt på kontanthjælp, jf. tabel 2.2. Blandt kommunerne i netværket er pct. af 18-årsdebutanterne fortsat på offentlig forsørgelse som 23-årige. Andelen er højest i Solrød og lavest i Greve. Samtidig har Ringsted, som har den højeste andel unge kontanthjælpsdebutanter, en relativt lav andel, der fortsat er på offentlig forsørgelse som 23-årige. For at reducere andelen af unge, der får lange forløb på kontanthjælp og havner i en situation langt fra arbejdsmarkedet, er det centralt, at de kommunale forvaltninger identificerer og møder gruppen af 18-års debutanter med en tidlig tværfaglig indsats, både før og efter de kommer ind i kontanthjælpssystemet. Tabel 2.2: Andelen af de aktuelt 23-årige fordelt efter om de debuterede på kontanthjælp før de fyldte 19 år opgjort ultimo oktober 13 Unge på kontanthjælp som 18-årige Job/ selvforsørgelse Uddannelse Offentlig forsørgelse Unge uden tidlig kontanthjælpsdebut Job/ selvforsørgelse Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: 23-årige i oktober 13 fordelt efter forsørgelsessituation og eventuel tidlig debut i kontanthjælpssystemet. Bopæl er opgjort ultimo 8, dvs. ved tidspunktet for evt. tidlig kontanthjælpsdebut. Uddannelse Offentlig forsørgelse Lejre 44% 15% 41% 4% 52% 8% Solrød 19% 25% 56% 43% 48% 9% Roskilde 34% 29% 37% 36% 55% 8% Greve 48% % 32% 45% 44% 12% Stevns 36% 14% 5% 46% 44% % Køge 34% % 46% 38% 5% 12% Faxe 34% 26% 4% 44% 41% 15% Ringsted 32% 32% 35% 44% 4% 15% Østdanmark 32% 25% 44% 4% 5% % 9

13 2.3. Flere unge skal i uddannelse I Østdanmark starter stadig flere unge på en uddannelse. Det er dog fortsat kun hver 6. af de ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp, der starter uddannelse i Østdanmark, jf. tabel 2.3. I de enkelte kommuner i netværket varierer andelen af ufaglærte unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der starter i uddannelse, fra 14 pct. i Solrød og Greve til 18 pct. i Lejre og Faxe. Generelt er der en større andel af de årige, der starter uddannelse end de årige. Det afspejler bl.a., at de unge under 25 år er blevet mødt tidligt med et pålæg fra jobcentrene om at gå i uddannelse. Ligeledes er der en større andel af de ufaglærte unge på kontanthjælp, der starter uddannelse end blandt dagpengemodtagerne, jf. tabel 2.3. Antallet af unge, der går i uddannelse må forventes at stige fremadrettet, da kontanthjælpsreformen udvider målgruppen for uddannelsesindsats. Reformen betyder, at der fremover skal gives uddannelsespålæg og en uddannelsesfremmende indsats til alle unge kontanthjælpsmodtagere/uddannelseshjælpsmodtagere under 3 år uanset afstand til arbejdsmarkedet. Ser man på de ufaglærte unge i Østdanmark, der er påbegyndt en uddannelse, startede over halvdelen på en forberedende uddannelse, mens hver fjerde påbegyndte et hovedforløb på en erhvervsuddannelse. Godt hver femte af de påbegyndte uddannelser er en videregående uddannelse, jf. figur Tabel 2.3: Andelen af ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp, der er påbegyndt uddannelse i 12, fordelt på ydelse og alder Dagpenge Kontanthjælp år år Gns. Lejre 16% 19% 24% 6% 18% Solrød 8% 17% 17% 8% 14% Roskilde 12% 19% 21% 9% 17% Greve 7% 17% 19% 6% 14% Stevns 14% 16% 18% 11% 16% Køge 12% 18% 21% 8% 17% Faxe 11% % % 13% 18% Ringsted 14% 17% 22% 9% 16% Østdanmark 12% 18% 21% % 17% Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Andel af ufaglærte årige unge, der har været dagpengeeller kontanthjælpsmodtagere i minimum 1 uge i september 11, som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse. Figur 2.3: Uddannelsestype blandt ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp, der er påbegyndt uddannelse i Lejre Greve Roskilde Solrød Forberedende udd. Videregående udd. 7 Stevns Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Ufaglærte årige unge, der har været dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere i minimum 1 uge i september 11, som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse. Køge Ringsted Faxe Østdanmark Erhvervsudd., hovedforløb Blandt kommunerne i netværket har Lejre den største andel af unge, der påbegynder en erhvervskompetencegivende uddannelse (51 pct.), mens den mindste andel findes i Faxe (29 pct.). Generelt er kommunerne kendetegnet ved, at en mindre andel påbegynder en kompetencegivende uddannelse end gennemsnittet i Østdanmark, bortset fra Lejre. 4 Forberedende uddannelse dækker over grundskolen, almene gymnasiale uddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser samt erhvervsfaglige grundforløb.

14 2.4. Mange unge frafalder deres uddannelse Over de seneste år er andelen af unge, der frafalder deres uddannelse, faldet svagt 5. Der er dog fortsat mange unge, der ikke formår at gennemføre deres påbegyndte uddannelse. Knap hver tredje af de ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp i Østdanmark frafalder deres uddannelse i løbet af det første år 6. Frafaldet er større på de forberedende uddannelser end på de kompetencegivende uddannelser. Hele 43 pct. af de unge i Østdanmark, der starter på en forberedende uddannelse, afbryder uddannelsen inden for et år, jf. figur 2.4. Det høje frafald på de forberedende uddannelser er især drevet af et højt frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb. Frafaldet fra de forberedende uddannelser varierer betydeligt i de enkelte kommuner i netværket og spænder fra 21 pct. i Lejre til 5 pct. i Solrød. Ligeledes er der variation i frafaldet på de kompetencegivende uddannelser, jf. figur 2.4. Her varierer andelen fra pct. i Stevns til 38 pct. i Solrød. Selvom frafaldet i flere kommuner er lavere end tidligere, er det dog fortsat meget højt blandt de offentligt forsørgede unge. Det kan skyldes, at mange af de unge har uddannelsesbarrierer eller har svært ved at vælge den rigtige uddannelse. Uddannelsesfrafald kan bl.a. modvirkes i den forberedende indsats. Det er derfor vigtigt med et stærkt fokus på vejledning og forberedelse af de unge, før de lægger sig fast på et uddannelsesvalg. Derudover er der behov for, at de forskellige aktører uddannelsesinstitutioner, UU, jobcentrene, øvrige forvaltninger mv. - indgår i et tæt samarbejde om indsatsen for de unge Unge med uddannelse skal i job Figur 2.4: Andelen af unge ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der frafalder deres uddannelse inden for et år Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Andelen af ufaglærte årige unge der frafalder deres uddannelse inden for et år. Opgjort for unge der har påbegyndt uddannelse i perioden oktober til september 11 og som har været på kontanthjælp eller dagpenge 3 måneder før uddannelsesstart. Et uddannelsesforløb regnes for afbrudt, når personen er afmeldt uddannelsen. Der er få observationer i Solrød (16). De nyuddannede har særligt svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og har svært ved at konkurrere om ledige jobs med mere erfarne lønmodtagere. I Østdanmark er ca. 19 pct. af de nyuddannede unge ledige et år efter dimission, mens ledigheden blandt de øvrige uddannede unge er på pct., jf. figur 2.5. I kommunerne i netværket er ledigheden blandt nyuddannede højest i Greve, mens de laveste andele findes i Solrød, Lejre og Køge. I de øvrige kommuner svinger ledigheden mellem pct Lejre Faxe Ringsted 42 Stevns Forberedende uddannelse Greve 21 Køge 18 Roskilde 27 Solrød 6 18 Østdanmark Kompetencegivende uddannelse Kilde: Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark Analyserapport 15, januar Kilde: Uddannelsesinstitutionernes registreringssystem. 11

15 Figur 2.5: Ledigheden i 12/13 blandt nyuddannede og øvrige uddannede unge Solrød 9 9 Lejre Køge Roskilde Nyuddannede Faxe Kilde: DST s Forskningsservice og egne beregninger Anm.: Ledige i procent af arbejdsstyrken. Selvstændige indgår ikke i arbejdsstyrken (ledige + lønmodtagere). Nyuddannede er defineret som personer, der har afsluttet deres uddannelse i perioden medio 11 til medio 12. Ledigheden blandt nyuddannede er målt et år efter afslutningen af deres uddannelse. Ledigheden blandt øvrige uddannede er målt i oktober Stevns Ringsted 23 Greve Øvrige uddannede Østdanmark 15 5 Figur 2.6: Andel af uddannede unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der går i job Lejre Faxe Greve Køge Stevns Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger Anm.: Andel af uddannede årige unge, der er på kontanthjælp eller dagpenge i fire sammenhængende uger i 12, som er i job et halvt år senere. Der er få observationer i Stevns () og Lejre (). Ringsted Roskilde 63 Solrød 43 Østdanmark Den høje ledighed blandt nyuddannede i de fleste af kommunerne viser, at beskæftigelsesindsatsen fortsat skal have fokus på en tidlig indsats, der kan hjælpe de uddannede ledige ind på arbejdsmarkedet. Blandt kommunerne i netværket varierer det i hvor høj grad, det lykkes at få de ledige uddannede i job. I Lejre og Faxe er det kun hver fjerde af de uddannede unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der går i job, mens det i Solrød er knap to tredjedele, jf. figur 2.6. Der er dog tale om få personer i de enkelte kommuner. I Østdanmark generelt er det 43 pct. af de ledige uddannede unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der går i job. 12

16 2.6. Sammenfatning Nedenfor sammenfattes de væsentligste pointer om udviklingen i og indsatsen for de unge på offentlige forsørgelse i de 8 kommuner i netværket. Rammerne for og resultaterne af ungeindsatsen i kommunerne i netværket: Andelen af unge på offentlig forsørgelse varierer betragteligt mellem kommunerne i netværket fra 8,1 pct. i Roskilde til 13,9 pct. i Ringsted. I alle kommuner i netværket udgør de årige den største andel, bortset fra Solrød i Østdanmark udgør de årige den største andel. Unge på uddannelseshjælp forventes at udgøre en stor andel af målgruppen blandt kommunerne i netværket (62-69 pct.) i forhold til niveauet i Østdanmark (6 pct.). Kommunerne i netværket har generelt en relativt lav andel af unge (5-9 pct.), der debuterer tidligt på kontanthjælp i forhold til Østdanmark ( pct.). Bortset fra Køge, Faxe og Ringsted (-14 pct.). Alle kommunerne i netværket har et potentiale for at øge andelen af unge, der går i uddannelse. Lejre og Faxe er de kommuner i netværket, hvor flest unge på dagpenge eller kontanthjælp starter uddannelse (18 pct.). Mange unge frafalder fortsat deres uddannelse. Frafaldet er størst på de forberedende uddannelser. I over halvdelen af kommunerne i netværket frafalder over 4 pct. af de unge deres forberedende uddannelse. Der er generelt højere ledighed blandt nyuddannede end blandt øvrige uddannede unge. Flere kommuner i netværket har dog en lavere ledighed blandt nyuddannede end gennemsnittet for Østdanmark. Perspektiver for indsatsen i kommunerne i netværket: Alle kommunerne i netværket har en udfordring i forhold til at få flere ufaglærte unge på offentlig forsørgelse i uddannelse. Mange af kommunerne har et højt frafald fra de påbegyndte uddannelser. Det peger på, at der er potentialer i at styrke uddannelsesvejledningen for de offentligt forsørgede unge, så flere vælger rigtigt og færre frafalder deres uddannelse. Samtidig kan aktørerne i ungeindsatsen med fordel samarbejde om at styrke fastholdelsesindsatsen yderligere. Unge der ikke er uddannelsesparate skal gøres klar til uddannelse, bl.a. via FVU, mentor og brobygningsforløb. Nogle unge i kommunerne i netværket får lange forløb på kontanthjælp i en tidlig alder andelen er dog i de fleste kommuner lavere end i Østdanmark. Det er dog fortsat centralt, at de kommunale forvaltninger identificerer og møder gruppen af 18-års debutanter med en tværfaglig indsats både før og efter de kommer ind i kontanthjælpssystemet. En del nyuddannede har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Indsatsen skal derfor understøtte denne gruppe i at komme i job. 13

17 3. Der skal færre på førtidspension Ministerens andet mål for 14 er at reducere tilgangen af borgere til førtidspension: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension "Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres." 3.1. Færre modtager førtidspension I 13 har kommunerne været i gang med at implementere reformen af førtidspension og fleksjob, der sigter på at give udsatte grupper på arbejdsmarkedet tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilgangen til førtidspension er faldet i de seneste år, og reformen har betydet, at tilkendelsen af førtidspension er faldet yderligere i stort set alle de østdanske kommuner. Der er dog variation i tilkendelsesniveauet i de enkelte kommuner i netværket, jf. figur 3.1. De fleste kommuner i netværket får aktuelt flere nye førtidspensionister end gennemsnittet i Østdanmark (,18 pct. af befolkningen). Roskilde har dog en lavere tilgang til førtidspension end i Østdanmark, mens andelen af nye førtidspensionister i Faxe og Lejre er på niveau med gennemsnittet i Østdanmark, jf. figur 3.1. Figur 3.1: Tilgang til førtidspension i pct. af årige, årsperioden januar 13 - december 13 Figur 3.2: Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), der modtager førtidspension, december 13 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Halvdelen af kommunerne i netværket har en relativt lille andel borgere på førtidspension. Det gælder Solrød, Roskilde, Lejre og Greve og afspejler blandt andet de relativt gode rammevilkår i disse kommuner. I den anden halvdel af kommunerne modtager flere borgere førtidspension end i Østdanmark (5,5 pct.), jf. figur

18 3.2. Hvad kendetegner tilgangen til førtidspension Tilkendelserne til førtidspension efter reformen viser en ændret sammensætning af diagnoser som baggrund for tilkendelserne end tidligere 7. Knap halvdelen af tilkendelserne i Østdanmark skyldes kræft og hjerte- og karsygdomme, der udgør en større andel end tidligere, mens psykiske lidelser og sygdomme i bevægeapparatet udgør en mindre andel af tilkendelserne end tidligere. Ændringen i sammensætningen af diagnoser kan afspejle, at borgere med behov for førtidspension fortsat tilkendes førtidspension, mens flere borgere med andre lidelser skal have en rehabiliterende indsats frem for førtidspension. I de enkelte kommuner i netværket er der forskelle i diagnoserne, jf. figur 3.3. I godt halvdelen af kommunerne sker omkring halvdelen eller flere af tilkendelserne til førtidspension på baggrund af kræftdiagnoser og hjerte- og karsygdomme ( anden sygdom ). I Lejre, Solrød og Ringsted er en stor andel af tilkendelserne baseret på psykiske lidelser. Det skal dog bemærkes, at der er tale om få personer i de enkelte kommuner. Figur 3.3: Nytilgangen til førtidspension, fordelt efter diagnose 1. kvt.-4. kvt Øvrige diagnoser Anden sygdom Bevægeapparatsygdomme Psykiske lidelser Lejre Solrød Roskilde Greve Stevns Køge Faxe Kilde: Tal fra Ankestyrelsen og egne beregninger Anm.: Nytilgang efter 13-ordningen. Anden sygdom er kræft, hjertekarsygdomme og sygdomme i nervesystemet og åndedrætsorganer. Øvrige diagnoser er blandt andet medfødte misdannelser, vold, ulykker og sociale indikationer. Bemærk det lave antal observationer i nogle af kommunerne. Ringsted Østdanmark Det nye mønster i diagnoserne til grund for tilkendelserne hænger sammen med, at en større andel af førtidspensionisterne i Østdanmark kommer fra sygedagpenge. Derudover tilkendes førtidspension i højere grad til personer, der har modtaget offentlig forsørgelse i relativt kort tid 8. Figur 3.4: Tilgangen til førtidspension, fordelt på forudgående ydelse Øvrige Selvforsørgende Lejre 69 Solrød 5 13 Roskilde 49 Greve 18 Stevns Køge Faxe 45 Ringsted 37 Østdanmark 4 3 Fleksjob og ledighedsydelse Sygedagpenge Kontanthjælp Figur 3.5: Tilgangen til førtidspension, fordelt på varighed af uafbrudt offentlig forsørgelse Over 6 år år år år Lejre Solrød Roskilde Greve Stevns Køge Faxe Ringsted Østdanmark Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgjort i perioden april-november 13. Tidspunktet for tilgangen i DREAM er baseret på ydelsesstart og adskiller sig derfor fra Ankestyrelsens opgørelser af tilkendelser til førtidspension, som anvender det forudgående tilkendelsestidspunkt. Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgjort i perioden april-november 13. Tidspunktet for tilgangen i DREAM er baseret på ydelsesstart og adskiller sig derfor fra Ankestyrelsens opgørelser af tilkendelser til førtidspension, som anvender det forudgående tilkendelsestidspunkt. 7 Kilde: Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark Analyserapport 15, januar Kilde: Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark Analyserapport 15, januar

19 I flere af kommunerne i netværket kommer en større andel af førtidspensionisterne fra sygedagpenge end i Østdanmark (33 pct.). Det gælder Roskilde, Stevns, Faxe og Ringsted, jf. figur 3.4. I halvdelen af kommunerne i netværket er andelen af nye førtidspensionister, der har modtaget offentlig forsørgelse i relativt kort tid, større end andelen i Østdanmark, jf. figur Etableringen af ressourceforløb er begrænset Alle borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal have en aktiv og tværfaglig indsats, bl.a. i form af ressourceforløb. Men oprettelsen af ressourceforløb er meget begrænset i Østdanmark i 13, og det gælder også for kommunerne i netværket. Figur 3.6: Antal ressourceforløb og antal ressourceforløb ift. antallet af modtagere af sygedagpenge og kontanthjælp match 2 og 3, dec. 13 I Solrød (4,6 pct.) er der etableret flere ressourceforløb i forhold til antallet af borgere i risikogruppen for ressourceforløb end i de øvrige kommuner i netværket og Østdanmark generelt (,9 pct.). I Lejre og Greve er der etableret relativt færrest ressourceforløb, jf. figur 3.6. Den begrænsede tilgang til ressourceforløb skal ses i lyset af, at det er en omfattende Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger reform, og kommunerne fortsat er i en implementeringsfase. En af de helt centrale udfordringer for indsatsen i 14 og 15 bliver derfor at styrke mulighederne for etablering af ressourceforløb eller sikre en tilsvarende tværfaglig indsats for de udsatte kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere Mange udsatte borgere har passive forløb Det lave antal ressourceforløb og faldet i tilkendelsen til førtidspension indebærer en risiko for, at de mest udsatte borgere får passive forløb på kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse uden en tilstrækkelig aktiv og tværfaglig indsats. På den baggrund er det en udfordring, at mange af de mest udsatte borgere i Østdanmark og i kommunerne i netværket ikke modtager en aktiv indsats efter LAB-Loven. Der kan dog være iværksat sociale eller sundhedsrettede tilbud. Tabel 3.1: Andel af udsatte midlertidigt offentligt forsørgede, der ikke har modtaget et tilbud efter LABloven det seneste år, november 13 Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse I alt Passiv I alt Passiv I alt Passiv Lejre 3% 5 6% 41 34% Solrød % 12 42% 44 48% Roskilde % 48 63% % Greve 376 4% 42 36% 7 31% Stevns % 19 26% 25% Køge % 87 14% 14 29% Faxe % 46 43% 56 41% Ringsted % 19 42% 59 24% Østdanmark % % % Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgørelsen omfatter ikke-jobklare modtagere af kontanthjælp og ledighedsydelse med over 1 års uafbrudt forsørgelse og alle sygedagpengemodtagere med over 1 års uafbrudte sygedagpenge, ekskl. sygedagpengemodtagere med delvis raskmelding i forløbet. Der er målt på eventuel deltagelse i tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsespolitik (dvs. vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskudsforløb). I de enkelte kommuner i netværket er det mellem 18-4 pct. af de svage kontanthjælpsmodtagere, der ikke har modtaget et tilbud efter LAB-loven i løbet af det seneste år. 16

20 Blandt sygedagpengemodtagerne varierer andelen betydeligt og spænder mellem pct. For modtagere af ledighedsydelse har mellem pct. af de udsatte borgere i kommunerne i netværket ikke modtaget et tilbud efter LAB-loven, jf. tabel 3.1. Det er derfor vigtigt, at jobcentrene har fokus på en aktiv indsats over for risikogrupperne for førtidspension, der kan sikre, at sygedagpenge-, kontanthjælps- og ledighedsydelsesmodtagere ikke får lange perioder uden for arbejdsmarkedet. Samtidig er det vigtigt med et fokus på at tilrettelægge en tidlig og forebyggende indsats, der sigter på at fastholde borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt kommunerne i netværket er der tale om ca. hver tredje af de nye udsatte borgere har modtaget en tidlig aktiv indsats efter LAB-loven, jf. tabel 3.2, hvilket stort set svarer til niveauet i Østdanmark. Der er dog forskel mellem kommunerne ift. de enkelte ydelser. Det er kendetegnende for Østdanmark generelt og for kommunerne i netværket, at de udsatte kontanthjælpsmodtagere i højere grad modtager en aktiv tidlig indsats end de øvrige udsatte grupper. I Roskilde, Stevns og Faxe mødes flest af de nye udsatte kontanthjælpsmodtagere med en tidlig indsats, mens andelen i Solrød og Greve er lidt lavere. Derudover gælder det for kommunerne i netværket, at mellem 25 og 31 pct. af de nye sygedagpengemodtagere mødes med en tidlig indsats. Tabel 3.2: Andel af nye ikke-jobklare modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelsen, som har modtaget tidlig indsats, 13 Kontanthjælpengydelse Sygedag- Ledigheds- I alt Lejre 36% 31% 11% 32% Solrød 34% 29% 13% 3% Roskilde 38% 3% 29% 34% Greve 35% 25% 43% 3% Stevns 39% 26% 13% 3% Køge 36% 29% 26% 32% Faxe 41% 26% 24% 33% Ringsted 37% 28% 24% 32% Østdanmark 37% 28% 26% 33% Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Nye ydelsesmodtagere i perioden september 12 til august 13. Tidlig indsats angiver, at første aktiveringstilbud er afgivet inden for 13 uger efter ydelsesstart. Blandt de nye modtagere af ledighedsydelse mødes flest med en tidlig indsats i Greve, mens andelen er lavest i Lejre, Solrød og Stevns Fleksjob I løbet af det seneste år har der været store forskelle i udviklingen i antallet af nye fleksjobbere blandt kommunerne i netværket. Nogle kommuner i netværket har haft en stigning i tilgangen til fleksjob i 13, mens niveauet i Østdanmark generelt er uændret. Især Lejre og Solrød har haft markante stigninger i tilgangen til fleksjob. Andre kommuner i netværket har haft et fald i løbet af 13. Det gælder især Roskilde og Greve. I Stevns, Køge, Faxe og Ringsted er niveauet stort set uændret, jf. tabel 3.3. Blandt de nye fleksjobbere i Østdanmark kommer størstedelen fra ledighedsydelse. Det gælder også kommunerne i netværket, jf. tabel 3.3. I en række kommuner i netværket kommer en mindre andel af de nye fleksjobbere dog fra ledighedsydelse end gennemsnittet i Østdanmark. Det gælder Lejre, Solrød og Stevns. Derudover adskiller Stevns sig fra de øvrige kommuner i netværket ved, at en relativt stor andel af de nye fleksjobbere kommer fra selvforsørgelse mv. 17