HJÆLPEREDSKABER Basislisten. DSAM 2012: Den ældre patient. Polyfarmaci og kritisk medicingennemgang ved multisygdom
|
|
- Morten Pedersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DSAM 2012: Den ældre patient Polyfarmaci og kritisk medicingennemgang ved multisygdom Mikkel Christensen Overlæge, Ph.d., Klinisk lektor Direkte nummer: Bispebjerg Hospital Klinisk Farmakologisk Afdeling Bispebjerg Bakke 23, indgang 51, København NV 1 HJÆLPEREDSKABER Basislisten 1
2 Seponering af medicin Den aldrende population I dag er 12% af befolkningen er over 70 år I 2050 vil 20% af befolkningen være over 70 år Komorbiditet Multimorbiditet i Region H Samlet antal personer = 1,4 Mill Dumbreck et al. Drug-disease and drug-drug interactions: systematic examination of recommendations in 12 UK clinical guidelines. BMJ
3 Multimorbiditet og Polyfarmaci Udfordringerne ved polyfarmaci - Lægemidler og ældre Almen praksis i Skotland (n= ) Danmark (n= ) Polyfarmaci selvstændig risikofaktor Lægemidler påvirker ældre anderledes Beskeden videnskabelig dokumentation for mange lægemidlers effekt i ældre multisyge patienter Guidelines vs. individualiseret behandling Barnett et al. Epidemiology of multimorbidity. Lancet 2012 ; Danske Regioners Analysemagasin Marts. Udfordringerne ved polyfarmaci - Lægemidler og ældre Polyfarmaci selvstændig risikofaktor Lægemidler påvirker ældre anderledes Beskeden videnskabelig dokumentation for mange lægemidlers effekt i ældre multisyge patienter Guidelines vs. individualiseret behandling Polyfarmaci definition Ingen generelt anerkendt definition Den simple - poly (græsk) = 'mange, meget' The use of multible medicines Mere operationelt Bestemt antal lægemidler (typisk over 5-10) (Ferner RE et al. BMJ. 2006) Den værdiladede the administration of more medicines than are clinically indicated, representing unnecessary drug use (Montamat et al. Clinics in Geriatric Medicine 1992) 3
4 Clinical relevance Polyfarmaci som risikofaktor Lægemidler eller komorbiditet? Drug related deaths and overall mortality Emergency room visits and hospital admissions (Ebbesen J et al. Arch Intern Med. 2001; Gnjidic et al. J Clin Epi 2012) (Zed et al. CMAJ 2008, Kongkaew et al. Pharmacotherapy. 2013) Confounding by number of co-morbid conditions Confounding = when a third factor (other than the exposure of interest) is responsible for all or part of the observed effect Adverse drug events (and interactions) (Bourgeois et al. Pharmacoepidemiol Drug Saf 2010; Obreli-Neto et al. Eur J Clin Pharmacol. 2012) Falls Greater economic burden Poorer drug adherence (compliance) (Ziere G et al. Br J Clin Pharmacol 2006) (Classen DC et al. JAMA 1997) (Pasina L et al. Drugs Aging. 2014) Inappropriate medications (Beers MH. Arch Intern Med. 1997;Hanlon et al. Ann Pharmacother. 2004) Udfordringerne ved polyfarmaci - Lægemidler og ældre Polyfarmaci selvstændig risikofaktor Lægemidler påvirker ældre anderledes Beskeden videnskabelig dokumentation for mange lægemidlers effekt i ældre multisyge patienter Lægemiddelkinetik i ældre Metabolisme (lever) varieret, ofte let nedsat Ekskretion (nyrerne) for vandopløselige lægemidler følger nyrefunktionen nyrefunktionen vurderet ved GFR reduceres med ca. 50 % fra 25 til 85 a rs alderen Guidelines vs. individualiseret behandling Brøsen et al. Basal og klinisk farmakologi
5 Lægemiddeldynamik i ældre -hvad lægemidlet gør ved kroppen Variabelt ift. effekt, men typisk flere bivirkninger, fx: CNS-aktive lægemidler Benzodiazepiner - fald, fraktur, Opioider konfusion, obstipation Antikolinergika Antihypertensiva Mindre effekt, flere bivirkninger fx ortostatisme Antidiabetika Mindre effekt, flere bivirkninger fx hypoglykæmi AK-behandling Større effekt?, Flere blødninger Udfordringerne ved polyfarmaci - Lægemidler og ældre Polyfarmaci selvstændig risikofaktor Lægemidler påvirker ældre anderledes Beskeden videnskabelig dokumentation for mange lægemidlers effekt i ældre multisyge patienter Guidelines vs. individualiseret behandling Brøsen et al. Basal og klinisk farmakologi. 2013; Wong CW. Hong Kong Med J 2015) Udfordringerne ved polyfarmaci - hvem ved vi noget om? Af RCTs (n=109) publiceret 2007: ⅕ udelukkede pt. over en vis alder ½ af eksklusionskriterierne kunne skævt udelukke ældre knap ⅕ med subgruppeanalyser behandlingseffekten i ældre: over 50% af subgruppeanalyserne var der ikke nogen effekt i ældre Vi kender ikke betydningen af lægemidler i ældre, polymedicinerede og multimorbide patienter! Udfordringerne ved polyfarmaci - Lægemidler og ældre Polyfarmaci selvstændig risikofaktor Lægemidler påvirker ældre anderledes Beskeden videnskabelig dokumentation for mange lægemidlers effekt i ældre multisyge patienter Guidelines vs. individualiseret behandling Zulman et al. J Gen Intern Med 2011; Lindley RI. J Gerontol A Biol Sci Med Sci
6 Guidelines vs. individualiseret behandling Guidelines (disease-driven model) Isoleret sygdom Yngre patienter Ekstrapoleres til (patient-driven model) Effekten komorbiditet polymedicinerede, kort restlevetid Risiko for bivirkninger ved den (livs)lange behandling Patientens mål/præference Australske, multimorbide amb. pt. (N=100), medianalder 72 år, lægemidler 10 60% synes de fik for meget medicin 92% ville gerne stoppe med 1 eller flere lægemidler Reeve E et al. J Am Geriatr Soc 2013 Håb for fremtiden Komorbiditet i guidelines Studier og praktisk udførelse af medicinreduktion i almen praksis Polyfarmaciambulatorier? Hughes et al. Guidelines for people not for diseases. Age and Ageing Dumbreck et al. BMJ 2015; McCartney M et al. BMJ 2016; Guthrie et al. BMJ 2012 Mechanism of causality Kritisk medicingennemgang er nødvendig Medicingennemgang mhp. seponering POLYPHARMACY Adverse Drug Events MORBIDITY AND MORTALITY Formål: Fjerne upassende (inappropriate) medicin Tilføje passende medicin Enighed med patienten Zed et al. CMAJ 2008;178: Zed et al. CMAJ 2008;178: Metode: Rationel farmakoterapi (sund fornuft) Kriteriebaseret (MAI, Beers Criteria, START/STOPP) Seponeringslister mm., IRF s rød-gul-grøn liste 6
7 START/STOPP version 2 Screening Tool of Older Persons Prescriptions Screening Tool To Alert To Right Treatment Konsensusliste med 114 potentielle fejl og udeladelser ordnet efter organsystem START/STOPP version 2 Screening Tool of Older Persons Prescriptions Screening Tool To Alert To Right Treatment O'Mahony et al. STOPP/START criteria for potentially inappropriate prescribing in older people - version 2. Age Ageing START/STOPP version 2 PRISCUS listen i Tyskland - Potenziell inada quater Medikation fu r a ltere Menschen Potentially Inappropriate Medications for the Elderly in Germany (n= ) Amann et al. Dtsch Arztebl Int
8 Cases Præsentation af cases Kort diskussion med sidemanden Diskussion i plenum Epikrise 3. Juli: 90-årig mand indlagt i Akutmodtagelsen med alkoholforgiftning efter at have drukket 1 flaske snaps. Pt. drikker vanligvis ikke, men har fået fat på en enkelt flaske. Målt Ethanol 73 sv.t. promille 3,3. Pt. indlagt til observation natten over. ABC-stabil under hele forløbet. Ved stuegang: Temp Leukcoytter 15,5, CRP 16. Pt. ellers velbefindende og ej indlæggelseskrævende. Pt. udskrives derfor til vanlige omgivelser (plejehjem) med: Tabl. Pondocillin 700 mg x 3 i 1 uge. Opfølgning af infektionstal hos e.l. Ingen videre opfølgning i sygehusregi. MEDICIN Depottabl. Toviaz 8 mg kl. 8 Tabl. Paroxetin 40 mg Tabl. Donepezil 10 mg kl. 20 Tabl. Pinex 1000 mg kl. 8, 12, 16 og 20 Depottabl. Contalgin 5 mg kl. 8 og 20 Tabl. kodein 25 mg kl. 8, 12 og 20 Tabl. quetiapin 50 mg kl 20 Patienten kommer med sønnen i din praksis. Overvej eventuelle problemer i medicineringen inden de kommer? Præparatnavn og styrke Depottabl. Toviaz 8 mg kl. 8 Kommentarer til case nr. 1 Indikation Startet 6 måneder tidligere i urologisk amb.: ikke de store vandladningsgener, men er lidt generet af urge inkontinens og efterdryp. Kommentar Mange bivirkninger hos ældre. Har der været effekt? Obs. Antikolinerg effekt. Tabl. Paroxetin 40 mg Depression Høj dosis. Effekt hos demente og ældre? Obs. Antikolinerg effekt. Bør forsøges seponeret, medmindre pt. fremstår depressiv. Tabl. Donepezil 10 mg kl. 20 Demens Tabl. quetiapin 50 mg Psykomotorisk uro kl 20 Tabl. kodein 25 mg kl. Smerter 8, 12 og 20 Depottabl. Contalgin 5 Smerter mg kl. 8 og 20 Tabl. Pinex 1000 mg kl. Smerter 8, 12, 16 og 20 Effekt? Seponeringsforsøg ved bivirkninger eller tvivl om effekt. Ved accelereret progression (4 uger) med faldende ADL niveau eller forværret demens kan behandlingen genoptages.. Obs. overdødelighed. Obs. Antikolinerg effekt. Bør forsøges seponeret. Dublikeret morfika Dublikeret morfika, seponer den ene (eller begge) Ok, kort interval ml doser. Ekstra opmærksomhed Analgetika Ukritisk opioidbehandling Dobbeltbehandling (to ligeværdige samtidigt) STOPP-kriterie: Any duplicate drug class prescription e.g. two concurrent NSAIDs, SSRIs, loop diuretics, ACE inhibitors, anticoagulants (optimisation of monotherapy within a single drug class should be observed prior to considering a new agent) Varighed? NSAID begræns mest muligt O'Mahony et al. Age Ageing
9 Ekstra opmærksomhed 2 CNS-aktive stoffer Benzodiazpiner med lang halveringstid SSRI præparater Morfika Antipsykotika Antikolinergika Antihistaminer Metoklopramid (Primperan) Atrovent og Spiriva Tricycliske antidepressiva Blærespasmolytika Antimuscarinic/anticholinergic drug burden Risiko øges for kognitive forstyrrelser (konfusion, demens) STOPP-kriterie: Samtidig anvendelse af to eller flere stoffer med antikolinerge egenskaber (risiko for øget antikolinerg toksicitet) blæreantispasmolytika tarmantispasmolytika tricykliske antidepressiva førstegenerations antihistaminer) O'Mahony et al. Age Ageing. 2014; Boustani M et al. Aging health Demens og antipsykotika 17 RCT (median 10 ugers varighed) med ældre med demensrelateret psykose behandlet med atypiske antipsykotika 4.5% døde i behandlingsgruppen 2.6% i placebogruppen Dvs. NNH på 52 pt. for ekstra 1 dødsfald på 10 uger! Demens og antipsykotika - er det stadig et problem? 2013, medication lists of 214 randomly selected elderly citizens receiving residential care (N=122) and home care (N=92) in Frederiksberg Municipality, Denmark. Behandlingen medførte øget risiko for apopleksi, pneumoni, DVT Kuehn B. JAMA. 2005; Gareri P et al. Clin Interv Aging Futtrup TB, Helnæs AK, Schultz H, Jensen M, Reuther LØ. Psychotropic medication in a randomly selected group of citizens receiving residential or home care. Dan Med J Dec 9
10 Seponering af antipsykotika Generel effekt af antidepressiva - afhængighed af initial sværhedsgrad 9 RCT med 606 ældre demente patienter randomiseret til seponering eller fortsat behandling many older people with Alzheimer s dementia and NPS can be withdrawn from chronic antipsychotic medication without detrimental effects on their behaviour. discontinuation programmes could be incorporated into routine practice Declercq T et al. Cochrane Database Syst Rev Kirsch I et al. PLoS Med Antidepressiva - og ældre Yderst ringe evidens for effekt i ældre over 70(-80) år I demente evidens for ingen effekt HTA-SADD studiet. Alzh. og depression. 326 pt. randomiseret 1:1:1 til sertralin, mirtazapin, placebo Cornell scale for depression in dementia (CSDD) ved 13 og 39 uger Ingen forskel (!), men flere bivirkninger blandt aktivt beh. Evidens for hyppigere bivirkninger i ældre sedation, ortostatisme Langtidsrisici øget mortalitet osteoporose Banerjee S et al. Lancet 2011 Wilkinson & Izmeth. Cochrane Database Syst Rev. 2012; RADS baggrundsnotat for unipolær depression 2015 Antidepressiva - og ældre Hvornår bør antidepressiva seponeres Hvis pt. har uacceptable bivirkninger Hvis der er remission efter 6 mdr. Når pt. ikke har responderet på behandlingen, og depressionsdiagnosen ved revision hviler på et usikkert grundlag Seponeringsforsøg i Sverige, 2 studier, plejehjemsbeboere (N=189), uden aktuel klinisk depression randomiseret til seponering eller fortsat beh. 75% elderly patients were on treatment with SSRIs for >1 year, most without obvious indication for long-term treatment Withdrawal of SSRI treatment was successful in the majority of cases, especially 88% with low MADRS score <20 = mild depression RADS baggrundsnotat for unipolær depression 2015 Ulfvarson J et al. Eur J Clin Pharmacol. 2003; Lindstrom et al. Scand J Prim Health Care
11 Case 2 Primærjournal 77-årig mand indlagt pga. åndenød. Kendt med iskæmisk hjertesygdom, stemi 08 og non-stemi 2011, LVEF på 40%, fulgt i Hjertesvigtsklinikken, desuden kendt T2DM, nefropati (kreatinin 237, e-gfr 23) og hyperkolesterolæmi. Tidligere 2008, STEMI med primær PCI af RCA , non-stemi med PCI af LAD2 med ophævelse af 905 stenose og POBA på D1 med 70% reststenose. Kendt med type 2 diabetes og hjerteinsufficiens EF 35%. Medicin Fast Tabl. Kinin 100 mg kl. 8 og 17 Enterotabl. Pantoprazol 40 mg kl. 8 Tabl. Glimepirid 4 mg kl. 8 Tabl. Diural 40 mg kl. 8 Tabl. Hjertemagnyl 75 mg kl. 8 Tabl. Simvastatin 40 mg kl. 17 Tabl. Brilique 90 mg kl. 8 Tabl. Unikalk Forte (400mg + 19mikrog), 1 tabl. kl. 8 og 17 PN Spray Glytrin (0,4 mg/ds), 1 pust anvendes sjældent Kommentarer? Case 2 Gennemgang: Kommer nu egentlig meldt dyspnø. Beskriver dog overfor UT, at hans tendens til åndenød ved gang er fuldstændig uændret og gennem lang tid. Hovedproblemer er derimod, at han gennem de sidste 10 dage har haft 4-5 tilfælde, hvor han bliver utilpas og svimmel og måler ledsagende lave BS på 2-3, en enkelt gang har han haft fornemmelse af, at han var ved at besvime. Kendt med hjerteinsufficiens EF 40% og følges i Hjertesvigtsklinikken senest for 3 dage siden, hvor man har pauseret Ramipril pga. lavt BT. Man har her fundet pt. tydeligt funktionsdyspnøisk. Har ny tid om tre uger, til evt. optitrering i Carvedilol. Medicin Fast Tabl. Kinin 100 mg kl. 8 og 17 Enterotabl. Pantoprazol 40 mg kl. 8 Tabl. Glimepirid 4 mg kl. 8 Tabl. Diural 40 mg kl. 8 Tabl. Hjertemagnyl 75 mg kl. 8 Tabl. Simvastatin 40 mg kl. 17 Tabl. Brilique 90 mg kl. 8 Tabl. Unikalk Forte (400mg + 19mikrog), 1 tabl. kl. 8 og 17 PN Spray Glytrin (0,4 mg/ds), 1 pust anvendes sjældent Kommentarer nu? Case 2 Epikrise den 2 dg. senere Pt. kendt med type 2 diabetes, kronisk nefropati og hjerteinsufficiens - Tidligere stentbeh. Indl. pga. dyspnø og som dog remitterer fuldstændig under indl. Under indl. seponeres Glimepirid pga. flere hyperglykæmi-tilfælde. Ved UDSKRIVELSEN angiver pt. at være velbefindende og vurderes at være helt i sin habitualtilstand. Han vil gerne udskrives. Videre diabetes kontrol foregår via egen læge. Diagnose: DE11.6 Type 2 diabetes med komplikationer DE16.2 hyperglykæmi Medicin Fast Tabl. Kinin 100 mg kl. 8 og 17 Enterotabl. Pantoprazol 40 mg kl. 8 Tabl. Glimepirid 4 mg kl. 8, Tabl Tradjenta, 5 mg, 1 tablet daglig Tabl. Diural 40 mg kl. 8 Tabl. Hjertemagnyl 75 mg kl. 8 Tabl. Simvastatin 40 mg kl. 17 Tabl. Brilique 90 mg kl. 8 Tabl. Unikalk Forte (400mg + 19mikrog), 1 tabl. kl. 8 og 17 Carvedilol "PCD", tabletter, 12,5 mg, 0,5 tablet morgen PN Spray Glytrin (0,4 mg/ds), 1 pust anvendes sjældent Kommentarer nu? Kommentarer til case nr. 2 Præparatnavn og styrke Indikation Kommentar Tabl. Kinin 100 mg kl. 8 og 17 Uro og smerter i benene? Ringe evidens for effekt. Er der effekt, hvis usikker, så seponeringsforsøg? Enterotabl. Pantoprazol 40 mg kl. 8 Dyspepsi Seponering? Tabl Tradjenta, 5 mg, 1 tablet daglig Type 2 diabetes Dyrt valg, men OK. Hvis overhovedet behov. Tabl. Diural 40 mg kl. 8 Hjertesvigt Effekt af lille dosis hos pt. med nefropati? Tabl. Hjertemagnyl 75 mg kl. 8 Tidl. AMI Ok Tabl. Simvastatin 40 mg kl. 17 Type 2 diabetes Ok Tabl. Brilique 90 mg kl. 8 Stent 2011 Kun indiceret i 1 år efter stent. Seponering. Tabl. Unikalk Forte (400mg + 19mikrog), 1 Kalk og D-vitaminmangel D-vitamin? tabl. kl. 8 og 17 Carvedilol "PCD", tabletter, 12,5 mg, 0,5 Hjertesvigt Hjertesvigt, Ok tablet morgen Spray Glytrin (0,4 mg/ds), 1 pust anvendes Angina pectoris Ok sjældent 11
12 Ekstra opmærksomhed 3 Ekstra opmærksomhed 4 Protonpumpeinhibitorer Langtidsbehandling uden klar indikation Mulige bivirkninger Cl. diff. infektion og pneumoni Malabsorption (jern, B12, magnesium) Øget frakturrisiko Trombocythæmmende lægemidler Iskæmisk hjertesygdom Acetylsalicylsyre 75 mg x 1 dagligt livslangt Patienter med NSTEMI/UAP/STEMI, som PCI behandles Acetylsalicylsyre 75 mg x 1 dagligt livslangt + Ticagrelor x 2 dagligt eller Prasugrel eller Clopidogrel dagligt i 12 måneder (evt. forlænget, hvis veltolereret og uden stor blødningsrisiko) Patienter med apopleksi Clopidogrel 75 mg livslangt eller Acetylsalicylsyre + Dipyridamol retard 200 mg x 2 livslangt Reimer et al. Best Pract Res Clin Gastroenterol NOAK/AK og trombocythæmmer Evidensen for glykæmisk kontrol - 4 store studier Samtidig behandling med AK behandling og én trombocythæmmer (acetylsalicylsyre ELLER clopidogrel) er kun indiceret ved samtidig atrieflimmer og mekanisk hjerteklap i mitralposition (specialistbehandling ) nylig AKS (inden for 6-12 mdr) cerebrovaskulære stents Patienter med atrieflimmer og stabil iskæmisk hjertesygdom af ældre dato (> 1 år) skal alene behandles med AK behandling UKPDS 3, ? % Ingen effekt på kardiovaskulær dødelighed Effekt efter 10 år
13 Eksempel på bivirkninger - svær hypoglykæmi i ACCORD studiet Individualiseret behandling - Type 2 diabetes internationale guidelines Følgende faktorer var associeret med øget risiko for svær hypoglykæmi: Alder (for hvert ekstra år steg risikoen for svær hypo med 3%) Perifer neuropati Lav BMI Nyresygdom (høj urin albumin:kreatinin ratio og høj kreatinin) De kontrollerede ikke for antal lægemidler MIller et al. BMJ pdf 50 EASD/ADA Position Statement Diabetologia/Diabetes Rationel tilgang til De-prescribing 1 kunsten at seponere Rationel tilgang til De-prescribing 2 kunsten at seponere Medicinlisten - hvad tager patienten (fmk-online) Patienten Sygdomme (indikationer) Nyre/leversygdom Hvad synes patienten Bivirkninger, for mange piller, økonomi etc. Kritisk gennemgang Er Indikationen (fortsat) til stede Er præparatvalg hensigtsmæssigt Inkl dosering ift. alder, nyre- leverfkt. Interaktioner økonomi bivirkninger adhærens (compliance) Behandlingsmål nået? Evt. prioritering ponere_laegemidler.htm 13
14 Rationel tilgang til De-prescribing 3 kunsten at seponere Husk Det er Ok, at seponere de lægemidler, der forårsager betydende bivirkninger (og Ok at seponerede lægemidler genordineres) Prøv evt. i første omgang blot reduktion af dosis udtrapning er generelt ofte at foretrække Lav en plan og en klar aftale med patienten De lægemidler, der kan kræve aftrapning eller behov ekstra patientinformation, fx Betablokkere, benzodiazepiner, SSRI, syrepumpehæmmere, opioider, antiepileptika, antipsykotika, prednisolon Seponeringstudie 70 ældre boende I eget hjem 83 år i gnm.snit 8 lægemidler i gnm.snit Protokolleret seponering 58% af lægemidler Resultater 2% af lægemidler genstartet 81 % succesful seponering 88% rapporterede: global improvement in health Take Home message Den medicinske behandling af den ældre komorbide, polymedicinerede patient er ofte ikke solidt funderet på evidens I skal turde seponere Garfinkel D et al. Arch Intern Med
15 DYNAMISK HENVISNING til Klinisk Farmakologisk Afdeling 15
KUNSTEN AT SEPONERE MIKKEL CHRISTENSEN ANETTE KOBBERØ JENSEN JANNE UNKERSKOV
KUNSTEN AT SEPONERE MIKKEL CHRISTENSEN ANETTE KOBBERØ JENSEN JANNE UNKERSKOV DSAM 2012: Den ældre patient HJÆLPEREDSKABER Basislisten Seponering af medicin Polyfarmaci - Kunsten at seponere Mikkel Christensen
Læs merePolyfarmaci og multisygdom
Klinisk Farmakologisk Afdeling Polyfarmaci og multisygdom Klinisk Farmakologisk Afdeling, BFH Mikkel Christensen og Lene Ørskov Reuther Navn (Sidehoved/fod) 1 Dagen i dag - Generelle forhold forhold- tour
Læs mereMedicingennemgang. Store Praksisdag 25. Januar Overlæge, Lene Reuther 1
Medicingennemgang Store Praksisdag 25. Januar 2018 26-01-2018 Overlæge, Lene Reuther 1 Medicingennemgang Hvor kan jeg få hjælp? https://www.sst.dk/da/rationelfarmakoterapi/medicingennemgang/~/media/2015de3c71d2460e9590a14b078742
Læs merePolyfarmaci - Kunsten at seponere. Mikkel Christensen Afdelingslæge, Ph.d. Klinisk Farmakologisk Afdeling Bispebjerg Hospital
Polyfarmaci - Kunsten at seponere Mikkel Christensen Afdelingslæge, Ph.d. Klinisk Farmakologisk Afdeling Bispebjerg Hospital Problemerne - Lægemidler og ældre Beskeden videnskabelig dokumentacon for mange
Læs mereThe IRF-list. A screening tool for irrational use of medication in the elderly
The IRF-list A screening tool for irrational use of medication in the elderly Dorte Glintborg, cand.pharm, dip. clin.pharm. Danish Institute for Rational Pharmacotherapy Drugs where the indication should
Læs mereMedicin og delir DSG s årsmøde 2013
+ = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereÆldre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri
Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?
Læs mereTVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark
TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark Glostrup sagen Begreber Begreb Definition Hvornår Dokumentation Medicingennemgang kritisk
Læs mereAngreb på medicinlister
Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:
Læs mereRationel farmakoterpi
Rationel farmakoterpi Palle Mark Christensen praktiserende læge, Lægerne Lærkevej, Otterup Lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark Speciallæge i almen medicin og klinisk farmakologi, ph.d. Program 09.00-09.45
Læs mereRationel farmakoterapi
Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereAnvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed
Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed Gunnar H. Gislason overlæge, ph.d. Kardiologisk afdeling Gentofte
Læs mereGeriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Læs merePolyfarmaci hos ældre
Læs om erfaringer med at gennemgå medicinkortene på patienter over 80 år i en praksis. Formålet med gennemgangen var at få et overblik over, hvor meget og hvilke slags medicin patienterne får, og om der
Læs mereDen komplekse, multimedicinerede patient i den kliniske hverdag: Udfordringer og mulige løsninger
Den komplekse, multimedicinerede patient i den kliniske hverdag: Udfordringer og mulige løsninger Institut for Rationel Farmakoterapi 8.2.2017 Eckart Pressel Case Gerda, 96 år-fih, har ligget på gulvet
Læs mereFarmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Læs mereKunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH
Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-
Læs mereKlinik for Multisygdom og Polyfarmaci
Hospitalsenhed Midt Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci Diagnostisk Center Mon ikke du kender en patient der er multisyge eller en med polyfarmaci? Ugeskrift for læger PROBLEMER Stigende forekomst, også
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereEller hvordan udøver vi rationel farmakoterapi hos den gamle patient
Rationel medicinering -Specialeuddannelsen almen medicin region H Eller hvordan udøver vi rationel farmakoterapi hos den gamle patient 27-06-2017 1 Hr Petersen, 79 år KOL svær grad Incompensation Hævede
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereRevurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler
MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf. 44 88 95 95 AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Lægemiddelstyrelsen Den 14. april 2009 Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler
Læs mereGennemgang af medicin
Gennemgang af medicin Hvordan skal man kunne nå det i den travle hverdag? Ja, men hvis ikke nogen begynder, så sker der ikke noget Vil ofte være en af de mest nyttige ting, vi kan gøre for de ældre!! Baggrund
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereAt undre sig Oprindelse: oldnordisk: undra, oldengelsk: wundrian
Det vigtigste: At undre sig Oprindelse: oldnordisk: undra, oldengelsk: wundrian Betydning: forekomme mærkelig eller overraskende for Ordnet.dk/ddo Indgangsbøn:, drugs may have a profound positive effect..
Læs mereINTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN
INTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN Farmaceut Karina P. Kibsdal 1. nov. 2018 Agenda Interaktioner generelt Metabolisering via cytochrom P-450 Antikolinerg score QT-forlængende lægemidler
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til Lange medicinlister så stop dog Program 09.00 09.05 Indledning 09.05 10.30 Cases (hjerte/kar og CNS) 10.30 11.00 Kaffepause 11.00 11.35 Effektmål 11.35 12.50 Case opsamling praktisk (inkl
Læs mereSærlige bivirkninger hos ældre. Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning
Særlige bivirkninger hos ældre Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning Fysiologiske forandringer hos ældre: Den ældre population er mere heterogen end
Læs mereMedicinering af personer med demens hvad skal man være forsigtig med?
Medicinering af personer med demens hvad skal man være forsigtig med? En geriatrisk/klin. farm. tilgang Jens-Ulrik Rosholm Overlæge Klinisk lektor, ph.d. Geriatrisk/Ældremedicinsk afd. G Odense Universitetshospital
Læs mereRationel farmakoterapi i den palliative indsats
Rationel farmakoterapi i den palliative indsats Polyfarmaci hvad er problemet? Hvad ønsker borgeren? Gevinsten er mindre Effekten er uforudsigelig Hyppigere bivirkninger Lægemiddelinteraktioner Autonomien
Læs mereINSPRA (eplerenone) Hvilken association beskrives? Er den rimelig?
Reklamer og ekstrapolation: Brug af statistik Associationer Reklamer og Endpoint Superiority / Non-inferiority Hvad fortæller reklamen? Virker reklamer? Hvilket endepunkt omtales? Er det et klinisk endepunkt?
Læs mereNaturmedicin. Medicin. Medicin hvem gør hvad? Hvad synes I? Hvad er forebyggerens opgave? Hvad er svært?
Medicinforståelse og samarbejde med praktiserende læger Hvordan opnår vi sikker og effektiv brug af medicin? Hvad er medicin? SUFO s årsmøde Nyborg Strand 12 marts 2018 Receptpligtig -livsvigtig, symptomdæmpende
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereSikring af medicineringsprocessen
Apoteket Sikring af medicineringsprocessen Jobglidning, tværfaglig optimering på afdelings- og patientniveau Annette Nissen Gubi, farmaceut 1 Apoteket Medicinafstemning Medicinafstemning - Audit på samtlige
Læs mereForbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.
Læs mereMultisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs mereEller hvordan udøver vi rationel farmakoterapi hos den gamle patient
Eller hvordan udøver vi rationel farmakoterapi hos den gamle patient 30-11-2016 1 Præsentation Agenda Læringsmål 30-11-2016 2 Præsentation Overlæge i klinisk farmakologi, BBH og skabsalmenmediciner hver
Læs mereFarmakoepidemiologi Den grimme ælling
Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer
Læs mere14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet
Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereBaggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015
Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Medicinpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India
Læs mereGodkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden
Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:
Læs mereNyt om Pradaxa (dabigatran etexilat) og Xarelto (rivaroxaban)
Nyt om Pradaxa (dabigatran etexilat) og Xarelto (rivaroxaban) Indledning Sundhedsstyrelsen samarbejder med Forskningens Hus, Trombosecenter Aalborg, om monitoreringen af en gruppe af blodfortyndende midler,
Læs mereAVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV
KAP-H Store Praksisdag AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden RADS Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin Nedsat
Læs mereDiabetic Nephropathy
Diabetic Nephropathy Steno Diabetes Center The magnitude of the problem 2010 2030 Total number of people with diabetes (age 20-79) Prevalence of diabetes (age 20-79) 285 million 438 million 6.6 % 7.8 %
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereNår patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?
Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Case En 58 årig mand kommer
Læs mereHensigtsmæssig polyfarmaci
Hensigtsmæssig polyfarmaci En værktøjskasse Inspiration til systematisk medicingennemgang i almen praksis Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Indholdsfortegnelse Forord 4 Hvad er polyfarmaci?
Læs mereKRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS
AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:
Læs mereÆldre i fremtidens sundhedsvæsen
Research Unit of Geriatrics Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Hvad kendetegner den voksende ældrebefolkning? Og hvilke konsekvenser får det for sundhedsvæsenets udfordringer fremadrettet? Karen Andersen-Ranberg
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder
Læs mereMedicingennemgang og undervisningstilbud på plejecentre i Kalundborg Kommune.
April 2014 Medicingennemgang og undervisningstilbud på plejecentre i Kalundborg Kommune. Projektbeskrivelse Projektansvarlig: Charlotte Vermehren, Cand. Pharm., Ph.D., Regional Lægemiddelkonsulent 1.
Læs mereKlinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb
Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,
Læs mereErnæringsproblemer hos svækkede ældre. Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk
Ernæringsproblemer hos svækkede ældre Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk 2 clinical interventions for weight loss have been used with modest succes. Bales CW, Ritchie CS.
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mere14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika
Behandling med Antipsykotika Psykotiske Tilstande og Adfærdsforstyrrelser hos Demente Rationel Brug af Psykofarmaka Januar 2009 Centerchef, dr. med. Psykiatrisk Center Glostrup Københavns Universitets
Læs mereescitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,
Til lægen Ændring af medicintilskud til glucosamin og visse lægemidler mod depression og angst Glucosamin Den 28. november 2011 bortfalder tilskuddet til glucosamin. Lægemidler mod depression og angst
Læs mereKvalitet i lægemiddelbehandling kan den måles?
Kvalitet i lægemiddelbehandling kan den måles? Morten Andersen Seniorforsker, ph.d. Speciallæge i klinisk farmakologi Farmakoepidemiologi i Danmark IRF, Lægemiddelstyrelsen, februar 2006 Oversigt Kvalitet
Læs mereMålepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereHjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Læs mereMedicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen
Læs merePolyfarmaci i almen praksis. Pilotprojekt i Region Sjælland 4. kvartal 2009
Polyfarmaci i almen praksis Pilotprojekt i Region Sjælland 4. kvartal 9 Polyfarmaci i almen praksis Udgivet af: Forfattere: Layout: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense
Læs merePatientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor
Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs mereNotat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark
Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og
Læs mereDen gamle patient Geriatri. Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, ph.d. Geriatrisk afd., OUH
Den gamle patient Geriatri Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, ph.d. Geriatrisk afd., OUH Hvornår er man gammel? hvor kommer aldersgrænser fra? jo ældre man er, jo mindre siger alderen noget om, hvor gammel man
Læs mereRADS Behandlingsvejledning: 2. generations immunmodulerende behandling af psoriasis og psoriasisartropati Side 1 af 6
Behandlingsvejledning for 2. generations immunmodulerende lægemidler til behandling af psoriasis (Tidligere kaldt biologisk behandling af dermatologiske lidelser) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af
Læs mereCOPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD
COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereAt være pårørende...
At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming
Læs mereKursus i medicingennemgang
Kursus i medicingennemgang Kursusleder: Anton Pottegård Kursussekretær: Kirsten Anette Jensen Hvad? Fire dages efteruddannelse, med tilhørende forberedelse, i at at foretage medicingennemgange for ældre
Læs mereBILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel
BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed
Læs mereFjernelse af livmoderen
Patientinformation Fjernelse af livmoderen Hysterektomi Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Fjernelse af livmoderen Med denne folder ønsker vi at give dig nogle oplysninger om indlæggelsen,
Læs merePultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen
Titel og reference 20.2 Medicingennemgang på plejehjem og i hjemme plejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek, plejehjem
Læs mereProspektivt multicenterstudie
ID nummer 7.53 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Titel og reference The majority of hospitalized patients have drug-related problems: result from a prospective study in general hospitals. Blix
Læs mereEPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Læs mereInformation om sigmoideoskopi og gastroskopi
Patientinformation Information om sigmoideoskopi og gastroskopi - phosphoral Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om sigmoideoskopi og gastroskopi - med Phosphoral-udtømning
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos voksne
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos voksne Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg,
Læs mereLægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.
Centyl tabletter 5 mg Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Ønsker du mere information, så kontakt læge eller
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereDANSK DEPRESSIONSDATABASE FREQENTLY ASKED QUESTIONS
Problemstilling/handling/kommentarer Inklusion & indberetning Skal en ydelse, f.eks. selvmordsscreening, der er registreret i et system (f.eks. Middelfart) registreres igen i et andet system (f.eks. Kolding-Vejle)
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereFra evidens til anbefalinger
Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk
Læs mereINDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION
INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af depression Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs mereHvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv?
Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv? Michaela Schiøtz, Seniorforsker Tværsektoriel Forskningsenhed Hvad er multisygdom? 2 Definition på multisygdom
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereovervej seponering/behandlingsvarighed
BUDSKABER Antidepressiva ved unipolar depression overvej seponering/behandlingsvarighed I Region Midtjylland er forbruget af antidepressiva højere end i alle andre regioner. Forbruget er uændret målt over
Læs mere