RETTEN I RANDERS. Udskrift af dombogen. Den 11. december 2001 blev i sag nr. BS /2000 : mod. afsagt DOM

Transkript

1 RETTEN I RANDERS Udskrift af dombogen Den 11. december 2001 blev i sag nr. BS /2000 : mod afsagt DOM Denne sag drejer sig om omfanget af en kautionserklæring. Den 2. oktober 1997 ydede sagsøgeren,, der er datter af de sagsøgte,, dels en kassekredit på og dels et lån på kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på kr., første gang den 1. december 1997, alt i forbindelse med overtagelse og drift af en butik, Den 3. oktober 1997 underskrev de sagsøgte en kautionserklæring, hvorefter de påtog sig selvskyldnerkaution " Til sikkerhedfor opfyldelse af forpligtelser af enhver art som v/ nu har eller senere måtte få, overfor ". Under generelle bestemmelser hed det : "Kautionen tjener til sikkerhedfor, hvad der til enhver tid skyldes banken i henhold til nærværende dokument" I skrivelse af 25. februar 1998 meddelte sagsøgeren tilladelse til et midlertidigt overtræk på kassekreditten frem til 1. maj I skrivelse af 29. april 1998 fra sagsøgeren til sagsøgte hedder det bl.a. : "1 henhold til Deres kautionsforpligtelse beder vi Dem venligst underskrive vedlagte kautionserklæring i forbindelse med etablering af bevilget overtræk på kr , 00 på driftskredit nr. gældende indtil ~144o-W1 -STOI -K 194-T3-IØ-MOO-0D I B

2 c Side 2/ Dokumentet bedes venligst returneret snarest muligt" Denne erklæring blev ikke returneret af de sagsøgte. I skrivelse af 17. oktober 2000 opsagde sagsøgeren engagementet over for Det hedder i skrivelsen : "Med baggrund i misligholdelse affølgende udlån/kreditter opsiges engagementet v/ indfrielse pr reg. nr til fuld og endelig Saldi på kontiene udgør inkl. renter til : kassekredit nr. kr ,38 udlån nr. kr I alt kr " Den 16. november 2000 indbetalte ,77 kr., og den 20. november 2000 betalte de sagsøgte ,95 kr., der fremkommer således : Kassekreditmaksimum ,00 kr. Udlån pr. opsigelsesdato kr. Ialt kr. Under denne sag, der er anlagt den 6. december 2000, har sagsøgeren påstået de sagsøgte tilpligtet in solidum at betale ,61 kr. med tillæg af renter beregnet i henhold til vilkårene for de underliggende gældsforhold således : af ,33 kr. i perioden 19. oktober november 2000 af ,56 kr. fra og med 17. november til 20. november 2000 og af ,61 kr. fra og med 21. november 2000 til betaling sker. De sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse under anbringende af, at kautionserklæringen skal fortolkes indskrænkende, og at sagsøgerne ikke har krav på noget beløb ud over det betalte. Under sagen har de sagsøgte begæret sagen indbragt for Pengeinstitutankenævnet., der afsagde kendelse den 3. juli Klagerne er identiske med de sagsøgte, og indklagede med sagsøgeren. Det hedder i Pengeinstitutankenævnets kendelse bl.a. : "Parternes påstande : STDO S01-STOl-K l64 T3. w l-m 00-\D I S

3 Side 3/8 Den 19. december 2000 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at de ikke skylder yderligere i henhold til kautionen. Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse. Parternes argumenter. Klagerne har anført, at de ikke ønskede at forøge deres forpligtelser ud over, hvad de havde accepteret i forbindelse med angivelsen af kautionsløftet. Indklagede var bekendt hermed, idet de både under møder med indklagede og foranlediget af indklagedes fremsendelse af ny kautionserklæring afviste at påtage sig yderligere kaution. Den udvidelse af kreditten, som indklagede har ydet, må betragtes som et nyt låneforhold På det tidspunkt, hvor de præciserede, at de ikke ville påtage sig yderligere kaution, udgjorde kassekreditsaldoen ca kr. Indklagede har efter dette tidspunkt udvidet kreditten med ca kr. Kautionsløftet skal fortolkes indskrænkende og omfatter derfor alene det allerede indbetalte. Der er tale om ikke erhvervsmæssig kaution. Indklagede har til støttefor afvisningspåstanden anført, al klagerne driver egen erhvervsvirksomhed, hvorfor kautionen må sidestilles med en erhvervsmæssig kaution, og al en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse, som ikke kan finde stedfor Ankenævnet. Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at kautionserklæringen skal fortolkes efter sit indhold, således at kautionen omfatter enhver forpligtelse. Klagerne har på intet tidspunkt tilkendegivet, at de ikke ville hæfte for yderligere forpligtelser vedrørende engagementet. Bogholderiet for D's virksomhed blev ført i klagernes virksomhed, og klagerne deltog i møder vedrørende engagementet. Klagerne var således bekendt med den økonomiske udvikling i virksomheden og udviklingen i engagementet, herunder at kassekreditten var overtrukket. De det overtagne varelager var større end forventet, og da omsætningen havde været mindre endforventet, var virksomhedens likviditet stram i starten af 1998, hvilket var baggrunden for bevillingen af overtrækket på kr. frem til 1. maj Medio 1998, hvor varelageret fortsat ikke STD061H6501. ST01-K 19.-T3-WI- MM -NDI8

4 t Side 4/8 var nedbragt, blev muligheden for en permanent forhøjelse af kassekreditten drøftet. Klagerne mente ikke, at datteren skulle have en permanent forhøjelse af kreditten. Baggrunden herfor var efter indklagedes opfattelse, at klagerne ikke ønskede, at man skulle miste muligheden for at presse D til at reducere sit varelager. Klagerne var derfor ikke indforstået med formelt at bekræfte, at kautionen omfattede en permanent udvidelse. Der blev ikke rejst tvivl om eller indsigelse mod kautionens rækkevidde. Den omstændighed, at klagerne ikke formelt ville afgive en ny kautionserklæring medfører ikke en ændring eller begrænsning i forpligtelsens indhold, idet der henvises til engagementets størrelse på tidspunktetfor drøftelserne om en permanent udvidelse af kreditten. Ankenævnets bemærkninger og konklusion. Klagerne har påtaget sig kautionsforpligtelsen af 3. oktober 1997 som privatpersoner. Den omstændighed, at klagerne driver erhvervsmæssig virksomhed, kan ikke begrunde, at kautionsforholdet anses for eller sidestilles med et erhvervsmæssigt forhold. Ankenævnet finder heller ikke, at en stillingtagen til sagen nødvendiggør yderligere bevisførelse. Indklagedes afvisningspåstand tages herefter ikke tilfølge. Ved kautionserklæringen påtog klagerne sig at hæfte uden beløbsbegrænsning for enhver forpligtelse, som deres datters virksomhed havde eller senere måtte få overfor indklagede. Ankenævnetfinder, at anvendelse i private kautionsforhold af en sådan beløbsubegrænset alskyldserklæring generelt giver anledning til væsentlige betænkeligheder. Selv om der ikke måtte være tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte erklæringen i medfør af aftalelovens 38 c, jf. 36, må der i hvert fald stilles strenge krav med hensyn til beviset for, at kautionisten har forstået erklæringens betydning og rækkevidde. I det foreliggende tilfælde blev erklæringen afgivet i forbindelse med, at indklagede ydede klagernes datter et lån på kr. og enkassekredit med et maksimum på kr. Det var derfor for klagerne nærliggende at opfatte kautionsforpligtlsen således, at den alene omfattede dette lån og denne kredit, og det er ikke godtgjort, at indklagede udtrykkeligt præciserede over for klagerne, at de efter indholdet af kautionserklæringen tillige påtog sig at hæfte for eventuelle senere yderligere gældsforpligtelser, herunder overtræk på kassekreditten. Den omstændighed, at klagerne i 1998 afviste at underskrive en kautionserklæring vedrørende et bevilget overtræk på kassekreditten på kr. bestyrker, at klagerne opfattede kautionsforpligtelsen som begrænset til lånet og den oprindelige kassekredit på kr. Selve det forhold, at indklagede anmodede klagerne om at underskrive den yderligere kautionserklæring, synes i øvrigt at være udtryk for, at indklagede selv var i tvivl om, hvorvidt kautionserklæringen af 3. oktober 1997 kunne gøres STDU61 <f6-s01 ~STOI-K I9 4-TI-IAI-M00 \D 18

5 Side 6/8 Sagsøgte har bl.a. forklaret, at hun arbejder på en fabrik. Sagsøgte gik ud fra, at de ved at underskrive kautionserklæringen hæftede for to gange kr. Sagsøgte har været med til et møde i banken hos. Det var der spurgte, om ikke sagsøgte ville tage med. Hun husker ikke, hvad der blev talt om, men det har nok været fordi det gik dårligt i forretning. Hun husker ikke, hvornår dette møde har været i banken. Da de modtog brevet af 29. april 1998, ville de ikke skrive under på yderligere kaution. Sagsøgte er blevet rykket telefonisk og sagde da, at de ikke ville underskrive yderligere. Hun har aldrig kautioneret for andre end sin datter. Afdelingsdirektør har bl.a. forklaret, at der har været en dialog med de sagsøgte vedrørende opsigelse af en afgivet kautionserklæring af de sagsøgte vedrørende Maskinstation. Denne kaution var først en alkyldserklæring, men blev derefter i 1996 begrænset til kr. Da skulle købe ville sagsøgeren have kaution, og vidnet valgte en alskyld, da ikke havde nogen egenkapital. Vidnet husker ikke omstændighederne i forbindelse med underskrivelsen af kautionserklæringen, men han har nok brugt udtrykket, at de kautionere for "det hele", uden dog at definere det nærmere. I forbindelse med køb blev varelageret anslået til ca kr., og man forventede, at varelageret efter jul ville være nedbragt til kr.. men det viste sig, at det var ca kr. større end anslået. Dette gav likviditetsproblemer for, og i april måned blev indkaldt til et møde i banken, hvori også deltog, der støttede De talte om, at varelageret ikke var bragt ned. Der skulle tid til at nedbringe varelageret, og i februar var der bevilget et overtræk på kr. Vidnet begrundede overtrækket over for, og på mødet blev overtrækket forlænget til 1. september Under mødet havde også en holdning til, at varelageret kunne nedbringes. Brevet af 29. april blev sendt for at tydeliggøre de sagsøgtes forpligtelse over for banken. Vidnet var ikke i tvivl om, at de sagsøgte havde kendskab til likviditetsproblemer. Der blev afholdt et nyt møde i august 1998, og i dette møde deltog også sagsøgte. Varelageret var på dette tidspunkt forhøjet til kr. og der blev foreslået en forhøjelse af kreditten med kr. Der blev også talt om en afhændelse af forretningen. tilkendegav, at hun ikke ville være med til en forhøjelse af kassekreditten. Der blev ikke lavet en ny aftale, men forholdet kørte videre med et overtræk. Der laves normalt hos sagsøgeren nye dokumenter, når en kassekredit forhøjes. I maj 1999 blev der talt med om salg af butikken. Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at kautionserklæringen af 3. oktober 1997 skal fortolkes efter sit indhold, således at kautionen omfatter enhver forpligtelse og således også udvidelser af kassekredittens maksimum. De sagsøgte har hele tiden været bekendt med udviklingen STDO61446 SOI STOI-K I9C -TI.LOI-MODID I8

6 Side 5/8 gældende efter sit indhold. Ankenævnet findes herefter, at klagernes kautionserklæring alene kan gøres gældende for et beløb svarende til summen af restgælden på lånet og kassekredittens maksimum på kr., og at klagerne derfor ved betaling af beløbet på , 95 kr. den 20. november 2000 har indfriet deres kautionsforpligtelse. Det bemærkes, at indklagede ikke har haft særskilte bemærkninger til det forhold, at klagerne ikke har betalt renter for perioden fra den 19. oktober til den 20. november Som følge af det anførte bestemmes: Indklagede skal anerkende, at klagerne har opfyldt deres forpligtelser i henhold til kautionserklæringen af 3. oktober 1997".... Parterne har under sagen fastholdt deres påstande, og der er under sagen afgivet forklaring af de sagsøgte og vidneforklaring af afdelingsdirektør, den sagsøgende bank. Sagsøgte har bl.a. forklaret, at han siden 1991 har drevet Maskinstation, der nu drives i anpartsselskabsform. Sagsøgte har selv været kunde i den sagsøgende bank. I forhold til datteren har han også skrevet under på en kautionserklæring i lejekontrakten. Ved underskrivelsen af kautionserklæringen i banken var afdelingsdirektør til stede. Sagsøgte opfattede kautionen således, at den omfattede en risiko, der sammenlagt kunne udgøre maksimalt kr. Kautionserklæringen blev ikke læst op, og sagsøgte har ikke bemærket, at der var tale om en såkaldt alskyldserklæring. Hvis han havde set, at kautionen var uden angivelse af beløb, ville han ikke have skrevet under. Sagsøgte har ikke været til møder i banken vedrørende engagementet for butikken. Han vidste godt, at det ikke gik godt i forretningen. Da han modtog brevet af 29. april 1998, blev det smidt ud og banken har aldrig rykket sagsøgte. Det er korrekt, at bogføringen for forretning blev foretaget af maskinstationens bogholder,. Sagsøgte har ikke selv kendskab til bogholderi. Han har aldrig kautioneret for andre end sin datter. har ikke over for sagsøgte omtalt, at det gik dårligt i forretning. Sagsøgte har haft møder med, men han husker ikke, hvad har udtalt i den forbindelse. Sagsøgte har ikke nogen erindring om, at han hos sagsøgeren skulle have fået ændret en alskyldserklæring til en begrænset kaution vedrørende Maskinstation STOI. K 194-TB-1A I-~018

7 Side 7/8 i engagement med sagsøgeren. De sagsøgte har ikke taget forbehold for kautionsforpligtelsens udvidelse af kreditten i form af overtræk. Den omstændighed at de sagsøgte ikke ville afgive ny kautionserklæring kan ikke ændre eller begrænse den tidligere kautionsforpligtelses indhold. Vedrørende renter har sagsøgeren henvist til, at kautionen også omfatter renter beregnet efter de satser, som banken til enhver tid opererede med. De sagsøgte har til støtte for deres påstand yderligere anført, at der er taget forbehold ved at afvise en udvidelse af kautionen. Den foretagne kreditudvidelse må betragtes som et nye låneforhold. Der er tale om ikke erhvervsmæssig kaution. Rettens bemærkninger : Efter de afgivne forklaringer må det lægges til grund, at de sagsøgte har påtaget sig kautionsforpligtelsen af 3. oktober 1997 som privatpersoner. Efter de afgivne forklaringer findes det betænkeligt at fastslå, at der i forbindelse med underskrivelsen af kautionserklæringen er sket en sådan tilstrækkelig gennemgang, at de sagsøgte har forstået alskyldserklæringens betydning og rækkevidde. Kautionen blev afgivet i forbindelse med oprettelsen af et lån på kr. og en kassekredit med et maksimum på kr. Det må derfor - som af Pengeinstitutankenævnet antaget - lægges til grund, at de sagsøgte opfattede kautionsforpligtelsen således, at den alene omfattede det ydede lån og den angivne kredit. Dette støttes yderligere af at de sagsøgte i 1998 afviste at underskrive kautionserklæring vedrørende et bevilget overtræk på kr. Retten finder, som Pengeinstitutankenævnet, at de sagsøgtes kautionserklæring alene kan gøres gældende for et beløb svarende til summen af restgælden på lånet og kassekredittens maksimum, og at de sagsøgte derfor ved betaling af beløbet på ,95 kr. har indfriet deres kautionsforpligtelse. De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge. THI KENDES FOR RET De sagsøgte,, frifindes for det af sagsøgeren,, under denne sag rejste krav. Inden 14 dage betaler sagsøgeren kr. i sagsomkostninger til de sagsøgte. Mogens Beier adm. dommer 6TD STOI - K 19.-TJ-L01 ~ MM -ID 18

8 Side 8/8 Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Randers, den 20. februar Jenny DøØ, oviråssi"st~nt G ~446-SOI 5T01-K I94-T3-InI-MW-1018