Kvalitetsrapport 2013

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret Delrapport fra Specialcenter Brændkjær ved Niels Erik Danielsen

2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Der arbejdes i små hold, enten indenfor teamet eller på tværs af team. I de tværgåendegrupper deltager ressourcepersonerne, så de ad den vej videndeler, og arbejdet kan fortsættes i teamet. Dissehold laves, såelevenfåraktiviteter, som er tilpasset behovet.vi har stor fokus på teknologien;der er inkøbt Ipads som er fordelt i teamene. Et udvalg arbejder på retningslinjer og at finde gode apps. Ipaden skal fremadrettet brugessom personligt kommunikationsmiddelfor elever, som ikke har så meget sprog. Der tilbydes små interne kurser, hvor godeapps præsenteres. Læseplanen arbejder ud fra en cirkelmodel hvor eleven er i centrum, udenom er; kultur-samfund, naturvidenskab, praktisk-musisk og personlig-social.,herunder ligge fagene som eleven skal have på et givent klassetrin. Yderste cirkel er kommunikation.som baggrund for elevplanenbrugesvores eget test-og evalueringsmateriale. Fremadrettet skal vi blive bedre til at lave konkrete mål og inddrage forældrenei målene. På sigt skal eleverne deltage i dele af elevmødet. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Eleverne deles hovedsageligt efter alder og herefter efter handicap/behov. Vi har 6 team, hvor elevtallet varierer mellem 8 14 afhængig af lokalestørrelserne. Alle team har mindst to lokaler til rådighed, så eleverne kan deles i mindre grupper. Der laves også Temahold på tværs af teamene. Det at lave temahold er en anden måde at tænke på, og giver rigtig gode muligheder for at udnytte medarbejdernes kompetencer og opfyldeeleven behov. Omdrejningspunktet for specialcentret er teamsamarbejdet. Teamlederen deltager i de fleste teammøder og har ansvaret for teamudviklingen.vi har gennem teammøderne arbejdet med samarbejdet mellem lærer, pædagog og medhjælper, men det er et af de steder, der konstant skal sættes fokus på. Derfor er der for næste skoleår givet konkrete opgaver, som det enkelte team skal løse. Næste skoleår er der afsat timer til at arbejde med trivsel, og arbejdsmiljøtjenesten er koblet på dette udviklingsprojekt. Teamet og teamlederenhar den daglige kontakt med forældrene og deltager i diverse møder. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Der arbejdes emneorienteret, og herigennem kommer alle fagene ind. Der er stor fokus på, at eleverne ikke lærer på samme måde.der bruges forskellige veje til at opnå den ønskede læring. Det giver den helhedsorienterede skole rigtig gode muligheder for. Iår har teamene haftfokuspå, at dagligdagen skulle fungere,og ikke så meget på deres indbyrdes roller. Næste år sættes der størrefokus på samarbejdet, ogledelsen vil følge teamene tæt ogvej-leder dem gennem denne proces. Ledelsen arbejder på at beskrive den nye helhedsoriente-rede skole, og dermed tydeliggøre den måde, der skal arbejdes på, og hvilke forventninger ledelsen har til medarbejderne. Der arbejdes på alle klassetrin med ord-begrebs-sprog og læseforståelse, afhængig af elevens aktuelle niveau. Naturvejlederen i specialregi er ansat en dag om ugen i vores specialcenter. Alle team har vejlederen ude i deres team ca. 5-6 dage. Derigennem sikrer vi, at eleverne på alle årgange får kendskab til emner indenfor det naturfaglige. Detgiver også videndeling såpersonalet selv kan arbejde videre med emnerne. LOKALE MÅL OG TILTAG Specialcenter Brændkjærs vision er Vi skal lave en helhedsskole, der giver eleverne de bedste forudsætninger for at lære. Eleverne skal lære at blive så selvstændige som muligt både fagligt, socialt og personligt, således at de kan mestre deres fremtidige liv bedst muligt. Dette er før-ste skoleår med et helhedsorienteret skoletilbud. Denne forandring vil kræve opmærksomhed i nogle år frem. Vi har udvalgt 3storemålsom alle er 3-årige projekter: forældresam-arbejde, teamsamarbejde og udeskole. Der er lavet projektbeskrivelse og opstillet mål for alle tre år. Det er forskelligt, hvor langt vi er kommet med målene. Teamsamarbejde og forældresamar-bejde har der været stor fokus på, da det har haft en direkte betydning for dagligdagen. Vi er ikke kommet helt så langt med udeskolen. Arbejdet med at implementere den helhedsoriente-rede skole har taget meget tid og energi, derfor er der andet som er kommet lidt i baggrunden. Andre områder vi arbejdermed er; Ipads, udvikling af ressourceteamet, temahold på tværs at team m.m.

3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Målsætningsarbejdet i forhold til elevens udvikling 10 Ønsket Opnået 8 6 Inklusion 4 2 Undervisning/pædagogis k praksis 0 Den løbende evaluering Elevens personlige udvikling VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Sidste år arbejdede vi med processen omkring den helhedsorienterede skole. I dette skoleår skulle alle planerne gennemføres og implementeres. Personalet har arbejdet meget hårdt og rigtig godt med denne implementering. Det betyder, at de fleste elever og forældre har taget positivt imod forandringen. På møderne i forældrerådet fortæller forældrene, at deres børn trives og at de også lærer rigtig meget. Specialcenter Brændkjærs vision er Vi skal lave en helhedsskole, der giver eleverne de bedste forudsætninger for at lære. Eleverne skal lære at blive så selvstændige som muligt både fagligt, socialt og personligt, således at de kan mestre deres fremtidige liv bedst muligt. Det betyder, at teamet omkring den enkelte elev hele tiden skal være opmærksom på elevens kompetencer og udviklingsområder for at kunne evaluere og justere den daglige undervisning, læring og udvikling. I undervisningen arbejdes der i små hold. Holdene kan enten være indenfor teamet eller på tværs af team. Der arbejdes på at bruge ressourcepersonernes viden ude i teamene, fremfor at enkelte elever tages ud af undervisningen. Derfor laves der hold, hvor elever der netop har brug for denne aktivitet deltager. F.eks. har vi udefysioterapi, hvor fysioterapeuten og ergoterapeuten tager 6-8 elever og nogle af elevernes kendte personaler med ud i skoven. Her laver de øvelserne, og bagefter kan teamet selv lave øvelserne, næste gang de er på tur. Denne måde at arbejde på er vi godt i gang med, men det er et område som vi næste skoleår vil sætte endnu større fokus på. Ved at lave hold på tværs kan vi bedre tilbyde nøjagtig det, som den enkelte elev har brug for. Det giver mulighed for, at den enkelte elev kan deltage i netop det som giver mening for eleven. Samtidig styrkes personalets kendskab til hinanden, og de kan bedre udnytte hinandens ressourcer. Et andet punkt vi har stor fokus på er teknologien. Vi har i dette skoleår indkøbt 30 Ipad som er fordelt i teamene. Der er nedsat et udvalg som arbejder på retningslinjer og at finde gode apps. Der arbejdes også på at bruge Ipaden som personlig kommunikationsmiddel for elever som ikke har så meget sprog. For at få alle i personalegruppen til at bruge Ipaden tilbydes der små interne kurser, hvor man kan få præsenteret

4 nogle af de gode apps. Brugen af Ipad har interesse for de fleste, men skal de bruges til andet en spil kræver det, at vi sammen gør indsats for at undervise og inspirere hinanden i, hvordan den også kan bruges. Udvalget omkring Ipad forsætter næste skoleår, hvor der vil komme endnu større fokus på udbredelsen af læring via Ipad. I specialcentret arbejder vi ud fra læseplanen, som vi i samarbejde med BUF har udarbejdet til elever med udviklingshæmning. Læseplanen arbejder ud fra en cirkelmodel hvor eleven er i centrum, udenom eleven er der de fire hovedoverskrifter; kultur-samfund, naturvidenskab, praktisk-musisk og personlig-social. Under disse fire emner ligger fagene som eleven skal have på et givent klassetrin. Som den yderste cirkel er kommunikationen, hvilket for vores elevgruppe er meget vigtig, og derfor skal indgå i alle aktiviteter. Fælles mål bliver brugt som inspiration, når læreren skal opsætte individuelle mål for eleven i alle fire hovedoverskrifter. Den individuelle elevplan er bygget op på samme måde som cirkelmodellen fra læseplanen. Her skal både klasselæreren og kontaktpædagogen beskrive elevens kompetencer, udviklingsområde, mål og evaluering indenfor de fire områder. Læreren og pædagogen laver hver deres beskrivelse for at fastholde, at vi ser forskelligt på eleven og samtidig sikre, at vi får den bredeste beskrivelse af eleven. Som baggrund for kompetencebeskrivelserne bruger læreren og pædagogen vores eget test-og evalueringsmateriale. Dette materiale har vi selv udarbejdet, læsepædagogen og kommunikationslæreren reviderer hele tiden materialet, på baggrund af det som lærerne og pædagogerne melder tilbage. Hver elev har en mappe med de test, som eleven har taget gennem årene. Det vi fremadrettet skal arbejde på er, at blive mere konkrete i vores målbeskrivelse. Det er svært at evaluere på blive bedre til. Arbejdet med det ligger ved ledelsen, vi læser alle elevplaner igennem og giver feedback på hver enkel elevplan. Herudover skal forældrene inddrages mere i arbejdet omkring målsætning og mål opfyldelse for den enkelte elev. Dette er bekrevet mere under de lokale mål. Fremadrettet vil vi også arbejde på at eleverne, i det omfang det er muligt, kan deltage i dele af møder omkring mål og evaluering. Det der kan give mening for eleven er, at tale om hvordan det er at gå i skole og hvad de gerne vil lære. Test-og evalueringsmaterialet består af autoriserede test, test vi selv udvikler og beskrivelser m.m. dette bliver brugt som baggrundsviden for elevplanen. Ud fra dette materiale vurderer den enkelte lærer, hvordan elevens udvikling har været indenfor det faglige i dansk og matematik, det sociale og elevens motivation. Herudover ser vi på elevens kompetencer i forhold til normalniveauet for en elev. Ud fra disse parametre ser vi tydeligt, at elevernes kunnen i forhold til normalniveauet ligger langt under. Der er 65,5% af eleverne, som i det faglige har et niveau der ligger på 50% eller under i forhold til normalniveauet. I det sociale er det 56,3%, der ligger på 50% eller under i forhold til normalniveauet. Vi ser også, at eleverne opfylder rigtig mange af de mål læreren har sat i dansk og matematik. 78,2% opnår en tilfredsstillede målopfyldelse i matematik, og 85,1% opnår det i dansk, set i forhold til elevplanens mål. I dette skoleår har vi ikke helt så mange elever som regredierer i det faglige, til gengæld er der lidt flere end sidste skoleår, der er stagneret. Generelt kan vi sige, at eleverne opnår et godt udbytte af undervisningen. Set over de sidste 3 år har disse tal ligget forholdsvis konstante. Vi har rigtig mange elever som er motiverede for at lære noget. Medarbejderne gør meget for at variere og tilpasse aktiviteterne til den enkelte elev. Der er udarbejdet en kalender for hele skoleåret, hvor både aktiviteter, møder m.m. er skrevet ind. Kalenderen laves i to udgaver; en for personalet og en for forældrene, således kan alle hele tiden følge med i, hvornår der sker forskelige aktiviteter i specialcentret. Personalet har også en mappe hvor de forskellige procedurer og retningslinjer for aktiviteter, møder, læseplan m.m. er beskrevet.

5 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SKOLEN Antal klassetrin Antal elever pr. klasse/gruppe ELEVERNE Antal elever elever der modtager undervisnng i dansk som andetsprog Elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 0,0% 96,0% 100,0% Gennemsnitligt elevfravær i dage fravær p.g.a. sygdom eller lignende fravær med skolelederens tilladelse ulovligt fravær LÆRERKOMPETENCER Undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget 73,0% 0,0% 0,0% - særskilt for specialpædagogisk bistand 0,0% 100,0% 75,0% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 0,0% 0,0% 0,0% Udgift til efteruddannelse af lærere ,5 RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 3,9 3,6 3,5 Antal elever pr. pædagog-pe 0,0 0,0 3,2 Antal elever pr. nyere computer/tablet 2,0 2,0 2,0 Planlagte timer 17088, , ,0 Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 100,0% 100,0% 100,0% - i indskolingen 0,0% 0,0% 0,0% - på mellemtrinnet 0,0% 0,0% 0,0% - i udskolingen 0,0% 0,0% 0,0% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 41,0% 39,0% 39,0% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr ,0 kr ,0 kr ,0 Skole-hjem samarbejdet 10 Ønsket Opnået 8 6 Lærerkompetencer 4 2 Trivsel 0 Ledelse Organisering

6 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Som helhedsskole ser måden antal elever pr. klasse/gruppe er regnet ud på, anderledet ud. Tallet for i år er det gennemsnitlige antal elever der er i et team, hvor der er flere lærere og pædagoger tilknyttet. De sidste års tal er udregnet efter klassekvotienten givet fra forvaltningen. Ved lærerkompetencerne har vi størst fokus på den særskilte specialpædagogiske bistand. Alle lærerne arbejder i team, derfor vil et team altid have en lærer, der har den specialpædagogiske viden. Sidste skoleår var skoledagen kortere end den er nu, derfor er der forskel i hvor mange timer lærerne skal dække. Det giver forskellen i tallene for den særskilte specialpædagogiske bistand. Forældresamarbejdet er vigtigt. Ved skoleårets start sendes der til nye forældre et brev om proceduren indtil 1. skoledag. Proceduren er; en lærer/pædagog besøger børnehaven og får en overlevering. Herefter kommer skolens og børnehavenes psykologer, med en kort beskrivelse af eleverne vi modtager. I juni inviteres kommende elever til besøgsdag på skolen med deres pædagoger. Forældrene inviteres til et forældremøde, hvor ledelsen og teamets personale fortæller om dagligdagen i skolen. Herudover har vi forældre, som ringer eller kommer på besøg for at se og høre om specifikke ting i forhold til netop deres barn. Modellen har kørt i mange år, og på mange måder fungerer godt. Men i de lokale mål omkring forældresamarbejde, er skolestarten et af de punkter, der skal arbejdes med i år 2. I august inviteres der til forældremøde. Teamet planlægger og gennemfører mødet. I efteråret afholdes der elevmøder. Det er klasselæreren og kontaktpædagogen der sammen med forældrene gennemgår elevplanen. På nogle årgange deltager ledelsen, herudover deltager vi efter behov. I juni afholdes på samme måde evalueringsmøde. Herudover er der møder efter behov. Forældrene inviteres 2 gange om året til arrangementer sammen med deres børn. I efteråret afholdt vi desuden en foredragsaften for medarbejderne og forældrene. Forældre til 11 elever var repræsenteret. Sådan en aften inviteres der til igen næste år, i håb om at der kommer lidt flere forældre. Generelt har vi et godt samarbejde med forældrene. Eleverne deles hovedsageligt efter alder og herefter efter handicap/behov. Vi har 6 team, hvor elevtallet varierer mellem 8 14 afhængig af lokalestørrelserne. Alle team har mindst to lokaler til rådighed, så eleverne kan deles i mindre grupper. Der laves også Temahold på tværs af teamene. Temaholdene kan være kor, udefysioterapi, sansemotorik, mundmotorik m.m. På disse hold deltager ressourceteamet ofte. Via den vej sker der en videndeling fra ressourcepersonen til de medarbejdere i teamet. Det gør, at der kan arbejdes videre med disse ting i dagligdagen. Det at lave temahold er en anden måde at tænke på, og giver rigtig gode muligheder for at udnytte medarbejdernes kompetencer. I de kommende år vil dette blive mere udbredt, efterhånden som medarbejderne ser mulighederne. Til skemalægningen for skoleåret oplevede vi dette; en lærer giver udtryk for at hendes elever vil have stor gavn af at komme i sløjdlokalet, men at hun desværre ikke selv kan gøre det. En anden lærer hører dette og tilbyder, at hun gerne må komme sammen med hendes elever og være med på deres hold. Staks fik de arrangeret et temahold omkring sløjd, hvor der er elever fra 1. og 2. klasse, der skal være sammen med nogen fra 4. og 5. klasse.denne måde at organisere skolen på giver god mening, fordi eleverne gennem trygge rammer lærer de andre elever og voksne at kende. På den måde lærer de hele tiden at forholde sig til omverdenen. Omdrejningspunktet for specialcentret er teamsamarbejdet. Ledelsen har delt ansvaret for de 6 team. Vi deltager i de fleste teammøder. Teamlederen har ansvaret for teamudviklingen, som er en del af teammøderne, hvilket ikke har været optimalt. Derfor er der stor forskel på, hvor meget det enkelte team har arbejdet med det. Næste skoleår sættes der timer af til det. Vi kan gennem APV en se, at der er behov for at sætte ekstra ind på samarbejdet. Næste skoleår er der afsat timer til at arbejde med trivsel, og arbejdsmiljøtjenesten er koblet på dette projekt. Ligeledes er visionen for Specialcenteret blevet fremlagt både mundtligt og skriftligt. Visionen og missionen blev der arbejdet med i processen omkring tilrettelæggelsen af helhedsskolen, men alle havde brug for at få det opfrisket og sat flere ord på. Vi har gennem teammøderne arbejdet med samarbejdet mellem lærer, pædagog og medhjælper, men det er et af de steder, der konstant skal sættes fokus på. Derfor er der for næste skoleår givet konkrete opgaver, som det enkelte team skal løse. Videndeling har der i dette skoleår ikke været så meget plads til. Det er et af de punkter, som pædagogiks udvalg skal arbejde med i det kommende skoleår. Videndeling omring Ipad og udeskole vil der også komme fokus på gennem udvalgene.

7 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Ønsket Opnået Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Helhed VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS - KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Specialcentret arbejder bevidst på, at der er plads til alle uanset hvilke kompetencer og udfordringer eleven har. Via måden vi organiserer teamene på, sikrer det, at den enkelte elev oplever sig selv som en del af fællesskabet. Et fællesskab som omfatter de voksne, elevens kammerater og de faglige - sociale fællesskaber. Dette fællesskab er udgangspunktet for den læring, der skal være. Kun når eleven føle sig tryg, set og hørt, er der åben for en god læring. Derfor er dette noget vi sætter meget stor fokus på. Skoledagen er struktureret ved, at der arbejdes emneorienteret, og herigennem kommer alle fagene ind. Der er stor fokus på, at eleverne ikke lærer på samme måde, derfor bruges der mange forskellige veje til at opnå den ønskede læring. Det giver den helhedsorienterede skole rigtig gode muligheder for. Men for at denne helhed kan udnyttes optimalt kræver det, at de enkelte team konstant arbejder med deres indbyrdes forventninger, rolle-og opgavefordeling. Dette skoleår har båret meget præg af, at teamene var mere fokuserede på, at de skulle have dagligdagen til at fungere end på,at de som team skulle afklare deres indbyrdes roller. Til næste skoleår er der givet tvungne opgaver til teamene på at afklare ovenstående, og gennem skoleåret hele tiden evaluere og justere deres indbyrdes forventninger og roller. Ledelsen følger teamene tæt og støtter/vejleder dem gennem denne proces. Fra ledelsen side arbejdes der hele tiden på at beskrive den nye helhedsorienterede skole, og dermed tydeliggøre den måde der skal arbejdes på, og hvilke forventninger vi har til medarbejderne. Der er gennem hele skoleforløbet opmærksomhed på, at eleverne får de bedste forudsætninger for at blive læsere. Der arbejdes på alle klassetrin med ord-begrebs-sprog og læseforståelse, afhængig af elevens aktuelle niveau. Som et led i læseudviklingen bruger vi et program der hedder "kommuniker

8 symboler", hvor al tekst er med trykte bogstaver, og hvert ord har et tilhørende billede. Mange af vores elever starter med at være symbollæsere, og bliver så senere tekstlæser. Dog er det ikke alle elever, der bliver læsere. Læsepædagogen har udviklet en test, hvor vi kan se om eleven er symbollæser. Vi har i vores normering af lærere ansat en læsepædagog og en kommunikationslærer med tale-høre funktion. Kommunikationslæreren har stor fokus på elevens sproglige udvikling, og tester inden for dette område. Læsepædagogen har fokus på de elever som er tæt på at blive læsere, og de som er læsere, men har brug for et løft. Både kommunikationslæreren og læsepædagogen tester elever, giver individuel undervisning, underviser i specielt sammensatte grupper og giver sparring til lærerne i et team. Et af vores lokale mål er udeskole, og derigennem vil der også være fokus på de naturvidenskabelige emner. Vores største fokus er dog ikke på de naturvidenskabelige fag men på specialpædagogikken, og det at lære eleverne at meste eget liv bedst muligt. Derfor har vi større fokus på, at lærerne er speciallærere end at de er linjefagsdækket i natur-teknik. Vores læseplan beskriver, at vi skal arbejde ud fra emner og derigennem komme omkring alle fag. Naturvidenskaber er en del af vores elevplan, og her beskrives hvilke kompetencer, udviklingsområde og mål der arbejdes med. Der arbejdes med naturvidenskabelige emner på alle klassetrin. Naturvejlederen i specialregi er ansat en dag om ugen i vores specialcenter. Alle team har hende ude i deres team ca. 5-6 dage. Derigennem sikrer vi, at alle elever på alle årgange får kendskab til emner indenfor det naturfaglige. Ved at naturvejlederen kommer ud i teamene videregiver hun også viden, således at teamets personale selv kan arbejde videre med emnerne.

9 LOKALE MÅL OG TILTAG Lokale mål og tiltag Ønsket Opnået Teamsamarbejde Overskrift Udeskoleundervisning Lokale mål og tiltag Overskrift 4 Forældresamarbejde Teamsamarbejde Der sættes en hel dag af til teamsamarbejde, hvor teamet selv kan planlægge indholdet 2 2 Ledelsen deltager i de fleste teammøder 2 2 Ledelsen arbejder med teamudvikling på nogle af teammøderne 2 1 Teamet arbejder med rolleafklaring og opgavefordeling 2 1 Teamet evaluerer og justere løbende deres dagligdag 2 2 Udeskoleundervisning Uarbejdelse af Specialcenter Brændkjærs definition på udeskole. Definitionen skal gøes synlig internt 2 1 og eksternt Alle medarbejdere skal læse og forholde sig til hæftet "Udeskole - viden i virkeligheden" 2 2 Der skal kunne ses en ændring i sproget omkring udeskole - vore "udedag" skal have nyt navn 2 1 Der skal laves en beskrivelse og fremlæggelse af, hvad vi allerede gør, der har med udeskole at gøre 2 1 Der skal lavet et "udeskoleudvalg" 2 2 Forældresamarbejde Forældrerådets arbejde beskrives og sættes i rammer 2 2 Der laves en kommunikationsstrategi, som godkendes i forældreråd og skolebestyrelse 2 2 Alle både; personaler og forældre får kendskab til og begynder at arbejde ud fra 2 1 kommunikaationsstrategien ud over de fastlagte forældremøder, holdes der møder med forældrene efter behov Overskrift 4 - Delmål / ønsket tilstand a Delmål / ønsket tilstand b Delmål / ønsket tilstand c Delmål / ønsket tilstand d Delmål / ønsket tilstand e 0 0 Overskrift 5 - Delmål / ønsket tilstand a Delmål / ønsket tilstand b Delmål / ønsket tilstand c Delmål / ønsket tilstand d Delmål / ønsket tilstand e 0 0

10 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Dette er første skoleår med et helhedsorienteret skoletilbud. Sidste skoleår blev i de lokale mål brugt til at planlægge helhedstilbuddet. I år har vi arbejdet med den store forandring, det er at gå fra delt skole-sfo til helhedsskole. Denne forandring vil kræve opmærksomhed i nogle år frem, og fortsat fylde meget i forhold til dagligdagens arbejde. For at konkretisere arbejdet har vi udvalgt tre mål, som vi vil arbejde i dybden med. Herudover er der også andre mindre områder som vi samtidig arbejder på; brug af de indkøbte Ipads, udvikling af ressourceteamets arbejde, temahold på tværs at team m.m. De 3 store lokale mål er; teamsamarbejde, forældresamarbejde og udeskole. Der er lavet projektbeskrivelse og opstillet mål for alle tre år. Der er forskelligt, hvor langt vi er kommet med målene. Teamsamarbejde og forældresamarbejde har der været stor fokus på, da det har haft en direkte betydning for dagligdagen. Vi er ikke kommet helt så langt med udeskolen. Arbejdet med at implementere den helhedsorienterede skole har taget meget tid og energi, derfor er der andet som er kommet lidt i baggrunden. Målene for de kommende år er vi startet på at beskrive, men de kan også ændre sig. Som det ses i spindet, er vi godt i gang med alle delmålene. Nogle af målene er opnået, mens der næste skoleår arbejdes videre med andre. Generelt har vi oplevet det som positivt at arbejde med de lokale mål, og vi kan se at der give udvikling, så snart der sættes fokus på et område. Teamsamarbejde- Projektbeskrivelse Specialcenter Brændkjærs vigtigste ressource er medarbejderne, derfor er det vigtigt at sætte fokus på deres samarbejde. Teamsamarbejdet er hjertet i det daglige samarbejde og det skal styrkes og udvikles. Dagligdagen i en helhedsskole består af undervisning, læring og udvikling, for at dette kan integreres i dagligdagen gennem forskellige aktiviteter kræver det fælles forberedelse i teamet. Et godt teamsamarbejde smitter positivt af på eleverne, så de oplever tryghed i dagligdagen. For at teamet kan samarbejde optimalt, skal de have afklaret deres forventninger, roller og opgavefordeling. Delmål Ledelsen arbejder med teamudvikling på særlige teamudviklingsmøder. Ledelsen afholder TUS. Ledelsen deltager i teammøder efter behov. Teamet arbejder med fælles forberedelse, og skal planlægge hvordan og hvornår. Delmål Teamet arbejder med udnyttelse af de interaktive elevplaners muligheder. Teamet fastsætter mål for teamets udvikling. Kommentarer til teamsamarbejdet i år 1: I et fokusgruppe interview i foråret blev det ytret ønske om, at teamet kunne få en dag hvor de sammen kunne lære hinanden at kende. Baggrunden for deres ønske var, at lærere og pædagoger kun kender hinanden overfladisk, da de ikke arbejdede sammen i den delte skole. Ledelsen valgte at efterkomme ønsket og arrangerede, at alle team kom afsted i juni Det blev struktureret ved, at den dag et team skulle afsted på teamtur, overtog de andre team eleverne. De overtog dem enten ved, at eleverne blev fordelt i de andre team, eller ved at nogle af de voksne gik ind i teamet. Dagsorden for denne dag var fri, altså kunne det nye team selv planlægge, hvad der var vigtigt for dem at tale om. Ledelsen kom på besøg i løbet af dagen. Alle team kom tilbage med en meget positiv oplevelse af dagen. I efteråret havde alle et ønske om at gentage teamturen. Pædagogisk udvalg påtog at arrangere det. Fremover er teamturen fast med i planlægningen af skoleåret, men kun som en dag om året. Teamturen har to formål; at fremme samarbejdet i teamet og give teamet tid til at drøfte lidt større emner, som kan være svære at nå i dagligdagen. Alle team har været rigtig gode til at få dagligdagen til at fungere. De har haft stor fokus på, at eleverne skulle trives i det nye tilbud. Nogle af teamene har så stor fokus på det, at de har glemt at arbejde med deres eget samarbejde; forventningsafklaring og rolle-og opgavefordeling. Hvert team har haft en teamleder tilknyttet. Teamlederen har deltaget i de fleste teammøder, men det har været forskelligt hvor meget vi har tvunget dem til at arbejde med teamsamarbejdet. Derfor skal teamene i slutningen af skoleåret have skriftliggjort dette, så de har noget at arbejde ud fra i næste skoleår. Ligeledes har vi valgt at give ekstra timer til netop dette arbejde. Udeskole - Projektbeskrivelse Projektet tager udgangspunkt i at vi allerede gør meget, som kan beskrives som udeskole. Vi vil sætte mere fokus på dette område, for at synliggøre det vi allerede gør og kvalificere indholdet. Første år er det pædagogiske udvalg, der arbejde med at opstille mål og videreformidle det i personalegruppen. Andet år skal et udeskole-udvalg arbejde videre med målene og sørge for, at det implementeres i hele organisationen. Herudover har vi naturvejlederen i specialregi ansat i 11 timer ugentligt. Disse timer bliver brugt ved at hun deltager nogle dage i de enkelte team, for derigennem at inspirere til udeskoleundervisning.

11 deltager nogle dage i de enkelte team, for derigennem at inspirere til udeskoleundervisning. Delmål Der skal nedsættes et udvalg med et medlem fra hvert team. Udvalget skal være tovholdere i projektet, og samle materialer til diverse beskrivelser. Der skal være en bevidst synliggørelse og dokumentation af gennemførte forløb. Halvdelen af alle team skal have inddraget forældrene i projektet gennem åben skole. Alle team skal lave 2 forløb hvor SMTTE modellen bruges. Forløbene og beskrivelserne skal afleveres til udvalget. Delmål Der skal være en ensartet sprogbrug i forhold til udeskole. Der laves en skriftlig beskrivelse af målene for hvert klassetrin, i forhold til eleverne og det faglige. Fast videndeling for personalet. Alle forældrene skal gøres aktive i udeskolen på en af åben hus dagene. Kommentarer til udeskolen i år 1: Emnet har været en af pædagogisk udvalgs opgaver. De har arbejdet meget med at lave målene for de tre år samt drøfte projektet. Men det er ikke blevet bredt ud til kollegaerne i teamet. Alle har fået udleveret hæftet Udeskole viden i virkeligheden men den er ikke drøftet. Udeskole-udvalget næste år, skal sætter endnu større fokus på emnet. Forældresamarbejde - Projektbeskrivelse Vi vil gerne styrke forældresamarbejdet, således forældrene kan gennemskue og forstå hvordan vi takler problemstillinger i Specialcenter Brændkjær. Ligeledes vil vi gerne give nye forældre en god oplevelse i mødet med Specialcenter Brændkjær. De store emner for de 3 år vil være forskellige. 1. år handler det om forældrerådet og den daglige forældrekontakt, 2. år er det skolestarten og arbejdet med elevplanen der er i fokus og 3. år arbejdes der med forældremøder og elevmøder/konferencer. I dette arbejde er det vigtigt at forældrerådet inddrages, således at forældrenes ønsker også bliver hørt. Delmål Der samarbejdes omkring elevens mål i elevplanen, således at alle; forældre, aflastning og skole arbejder for samme mål. Der udarbejdes informationsmateriale til nye forældre i samarbejde med forældrerådet. Forældrene skal have en positiv oplevelse med skolestarten og den information de får. Det afklares om Forældrerådet kan/skal spille en aktiv rolle i introduktionen af nye forældre. Kommunikationsstrategien bliver fuldt ud implementeret. Delmål Forældrerådet og personalet beskriver hver for sig deres ønsker ift. forældremødernes form og indhold. Elevmøder/konferencer evalueres Kommentarer til forældresamarbejdet i år 1: Vi har et godt og deltagende forældreråd som består af ledelsen og 1-2 repræsentanter fra hvert team. Ledelsen lavede et udkast til kommissorium for forældrerådet, hvorefter forældrerådet fik det rettet til. På alle forældrerådsmøderne har vi et fast punkt, hvor forældrene kan fortælle deres oplevelse af overgangen til helhedsskolen. På det sidste møde i maj gav de fleste forældre udtryk for, at deres børn trives og at de kan se og mærke at de lærer noget. Men det er stadig meget trætte elever de får hjem efter endt skoledag. Kommunikationsstrategien er skrevet og forældrerådet har godkendt den. Medarbejderne er præsenteret for den og enkelte dele af den er iværksat. Næste skoleår skal der arbejdes på, at implementere den. Der har i dette skoleår været stor fokus på, at forældrene skal opleve at vi lytter til dem. Hvis forældre har haft spørgsmål, bekymringer eller andet, har vi prøvet at invitere dem til et møde for at afklare det. Vi har oplevet, at vi sammen med forældrene har fundet løsninger, som begge parter har været tilfredse med.