Kvalitetsrapport 2012

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret Delrapport fra Taps Skole ved Mette Dybdal Møller

2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elevplanen er IKKE statisk, der er gennem skoleåret løbende redigering, da tiltag/tegn m.m ændres. Som supplement til elevplanen, har der været udarbejdet et afsnit vedr. fremtidsplaner. Til dels ift. samarbejdet med UU-vejledningen ( -praktik,m.m.) og til dels for at sikre, at eleven opnår størst mulig forudsiglighed ift. endt skolegang fra Taps.Undervisningstimetallet har været på det vejledende, sågar har der været områder, hvor der har været " mere end". Dagligdagen er tilrettelagt med både fag-faglig og social læring. Hverdagen udgør et hele, hvorfor undervisningen er af såvel social som fag-faglig karakter.på de ugentlige teammøder evalueres elevens målsætninger, hvilke pædagogiske og faglige tiltag der skal fremme elevens læring -fagligt som socialt og hvilke tiltag /metoder der skal ændres/tilføjes.målsætningsarbejdet er præcist beskrevet for den enkelte elev. Eleverne er blevet testet i dansk/matematik med IL,ST,MG, etc samt nationale tests. I de få tilfælde, hvor det ikke har været muligt at evaluere med tests, har der været øget fokus på elevsamtalen.at kunne begå sig i fremtiden er andet end fag-faglighed. Helhedstilbudet åbner op for fordybelse i dette område. De fatsatte mål-omkring det sociale aspekt -har bl.a. træning i selvstændighed. Dette effektueres i helheden, ved elevsamtaler, ved praktik/brobygning og træning i færdigheder.ved skole/hjemsamtaler m.m. drøftes der ligeledes fælles tiltag /individuelle tiltag for elevens sociale og personlige udvikling KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Forældrene er afgørende samarbejdspartnere omkring eleverne. Kommunikationen mellemskole og hjem er alfa/omega for elevens udvikling fagligt som socialt. I skoleåret har skolebestyrelsen udarbejdet princip for skole-hjemsamarbejdet, hvor det tydeligt fremgår, hvilke kommunikationsveje der anvendes -herunder årlige møder samt dagligdags kommunikation. Ledelsen har prioriteret at deltage i teammøder -entenugentligt eller ad hoc. Skemalagte teammøder, har muliggjort ledelsens deltagelse. Skoledagen er organiseret således, at eleverne har en skoledag fra kl Der er mulighed for at vælge valgfag tirsdag og torsdag. Valgfag vælges 4 gange årligt. Skoledagen indeholder faglige og sociale mål og fordeles gennem hele dagen. Der er overordnet planlagt med " blød landing" til start og mulighed for lektielæsning slutteligt Det pædagogisk værdiggrundlag er udgangspunktet for organsisering og planlægning. Teamstrukturen er blevet evalueret på PR og elevernes læringsgrundlag er drøftet på "arbejdslørdag" ifm. planlægningen af kommende skoleår-herunder kommende indsatsområder som bevægelse og naturfag. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Personalet har i årsnormen fået indregnet 10 timer til faglig sparring. Hensigten med timerne, har været at tilgodese almenområdet og/eller ungdomsuddannelserne, til brug for sparrring ift. problematikker of forståelse af ASF.Derudover har der været efterspørgsel af personaler til den faglige sparring - organiseret af BUF. Pædagoger og lærere arbejder sammen i basisteam. Teammøder er skemalagtfra starten af skoleåret. Samarbejdeter integreret i hverdagen og hele skolens virke. Personalegrupperne anvender deres professionelle kompetencer og kvalifikationer. Hverdagen planlægges i tæt samarbejde.mennesker med diagnoser indenfor det autistiske spektrum, har overbliksvanskeligher. Netop at skulle udtrykke sig skriftligt ekspressivt vil / og kan, derfor være en særdeles stor udfordring. Der arbejdes med strategi og metoder for at lære " på trods". Alle elever har tilknyttet computer, så de kan anvende it-værktøjer gennem hele dagen. Der er ansat en fys/ke-lærer og en biologilærer, fra start af skoleåret. Det har været et stort og flot arbejde, at opgradere et natur/tekniklokale til et fysiklokale. Der arbejdes fra kommende skoleår med " naturfag" -der dækker fagene: Biologi, geografi og fysik/kemi. Faglærerne samarbejder om fælles årsplan og undervisningen har afsæt i tværfaglig/fordybelses -undervisning. Undervisningen planlægges med FSA-niveau og "almenniveau".

3 LOKALE MÅL OG TILTAG Skolens overordnede målsætning, danner baggrund for hele skolens virke. Den er kendt af alle som "Hvorfor har vi et helhedstilbud og hvad er målet/meningen med dette". Målene med helhedstilbudet og indhold, er altid afsæt for drøftelser samt videre udvikling. På mange måder, var skoleåret " år1". Året hvor vi skulle arbejde udfra en helhedsorienteret tænkning, samarbejde mellem professionsgrupperne hele dagen og udvikling af teamsamarbejdet. Det kan siges ganske kort: Det virker! Ved at tage udgangspunkt i et proffessionsafsæt og afvikle/udvikle - har vi fået skabt en skole med fælles afsæt uanset niveau. Vores inklusionsstrategi beskriver på mange måder, hvordan vi tænker inklusion. Den er bevidst valgt at være en dynamisk strategi, som skal evalueres og drøftes på bl.a. PR-møder. Teamsamarbejdet i " år 1", har haft udgangspunkt i proffessionssamarbejdet, hvor ledelsen har valgt at deltage på teammøder. Ligeledes har både medarbejdere samt ledelse haft tilknyttet konsulent for at få belyst " Hvor er vi " Det har været afgørende at aflive myten om :" Vi er lærere >< vi er pædagoger" men gå til " Vi kan/skal noget forskelligt, og derfor er vi sammen om opgaven".

4 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Antal elever pr. klasse Antal elever pr. lærer-pe 0 3,5 3,65 Andelen af elever i specialpædagogisk tilbud uden for 0% undervisningen Gennemsnitligt elevfravær i dage 0 14,14 15,3 Andelen af planlagte timer der bliver gennemført, i alt Udgifter til undervisningsmidler pr. elev ,8 3473,25 Antal elever pr. nyere computer Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med specialpædagogiske kompetencer Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i fagene (eller tilsvarende kompetence) 0% 100% 100% 0% 100% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 0% 0% Udgift til efteruddannelse af lærere Andelen af elever der gennemførte de nationale test 53,6% Andelsen af elever der fuldt ud gennemførte folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse Andelsen af elever der delvis gennemførte folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 0,0% 73,7% Skole-hjem samarbejdet 10 Ønsket Opnået 8 6 Lærerkompetencer 4 2 Trivsel 0 Ledelse Organisering VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Skole- hjemsamarbejdet: Forældrene er afgørende samarbejdspartnere omkring eleverne. Kommunikationen mellemskole og hjem er alfa/omega for elevens udvikling fagligt som socialt. I skoleåret har skolebestyrelsen udarbejdet princip for skole-hjemsamarbejdet, hvor det tydeligt fremgår, hvilke kommunikationsveje der anvendes -herunder årlige møder samt dagligdags kommunikation. Trivsel: Gennem skoleåret har der i MED-udvalget været arbejdet med umv. Udfordringen har være, at finde et så

5 tilpas spørgeskema, der dækker alle områder og samtid medtænker, at spørgsmålene skal tilpasses målgruppen af elever. Der blev slutteligt p skoleåret udsendt et forslag til spørgeskema til personalet. Undersøgelsen forventes udført primo skoleåret 12/13 Organisering: Skoledagen er organiseret således, at eleverne har en skoledag fra kl Der er mulighed for at vælge valgfag tirsdag og torsdag. Valgfag vælges 4 gange årligt. Skoledagen indeholder faglige og sociale mål og fordeles gennem hele dagen. Der er overordnet planlagt med " blød landing" til start og mulighed for lektielæsning slutteligt Personalet er organiseret i basisteam, bestående af lærere og pædagoger. Lærer-gruppen har udover basisteam ligledes lektioner på tværs af grupper, for at sikre de fag-faglige krav. Der afholdes kun fælles personalemøder - pædagogisk råd. Disse med otte ugers interval. Ledelse Ledelsen har prioriteret at deltage i teammøder -entenugentligt eller ad hoc. Skemalagte teammøder, har muliggjort ledelsens deltagelse. Ledelsen har udarbejdet overordnet fordeling af arbejdsopgaver, der er kommunikeret ud via Intra. APV er færdiggjort (som dynamisk værktøj)med tilhørende handlingsplan. APV er ligeledes gennemgået på PR og drøftet i MED-udvalget. Voldskompendiet er færdiggjort og ligger på Intra, gennemgået på PR og enkelte særlige vigtige punkter samt handlingsplan i kompendiet, står i printet udgave i de enkelte grupper.ved skoleårets afslutning bestod ledelsen af skoleleder og leder for pædagogerne. Der vil fra kommende skoleår søges viceskoleleder, der kan varetage de administrative områder. Lærerkompetencer: - og personalekompetencer Team/fagteam drøftes oftest i basisteam. Det er meldt ud, at det er muligt at afholde fagudvalg på pædagogisk center, hvilket er blevet benyttet. Der har i skoleåret været optimering ift. fysik/kemi/biologilokale og ligledes ansat lærere, der kunne dække disse fag-områder. Fælles Mål er kendt af alle og er et skal, ved planlægningen af undervisningen.. Der afholdes KK-MUS een gang årligt, hvor der ligeledes aftales, hvilke relevante kurser der er individuelt nødvendige. Kursusmidler prioriteres fortrinvis til fælles pædagogisk dage for at styrke kendskabet til autismeområdet. Individuelle kursusmidler drøftes og aftales til KK-MUS. Det pædagogisk værdiggrundlag er udgangspunktet for organsisering og planlægning. Teamstrukturen er blevet evalueret på PR og elevernes læringsgrundlag er drøftet på "arbejdslørdag" ifm. planlægningen af kommende skoleår- herunder kommende indsatsområder som bevægelse, pigegruppe og naturfag.

6 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Samarbejde med og om eleven 10 Ønsket Opnået 8 6 Elevens personlige udvikling 4 2 Undervisning 0 Fagligt niveau Målsætningsarbejdet VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Samarbejde med og om eleven: Elevplanerneindgår, som et aktiv i hverdagen. Denne udarbejdes i efteråret og danner bagrund for statusbeskrivelsen i foråret. Indholdet i elevplanen har sit udgangspunkt i såvel psykolograpporter, Fælles Mål for fagene og tests. Ligeledes indgår indput fra forældre som andre eksperter i udarbejdelsen af rapporten. Aktiv inddragelse af elever omkring udarbejdelse af elevplanen, sker kun i det omfang eleven evner dette. I hverdagen er elevplanen et aktiv, der omformuleres til målsætninger, der er synlige i elevernes hverdag. Der anvendes diverse metoder til dette, afhæng af elevens funktionsniveau. Elevplanen er IKKE statisk, der er gennem skoleåret løbende redigering, da tiltag/tegn m.m ændres. Som supplement til elevplanen, har der været udarbejdet et afsnit vedr. fremtidsplaner. Til dels ift. samarbejdet med UU-vejledningen ( -praktik,m.m.) og til dels for at sikre, at eleven opnår størst mulig forudsigelighed ift. endt skolegang fra Taps Skole Fremadrettet vil elevplaner udarbejdes via dk Undervisning: Defag-faglige mål planlægges udfra diverse trinmål/fælles mål og udfra elevens niveau. Der er en bred faglig spændevidde i grupperne. For at sikre optimal læring, er undervisningen planlagt detaljeret. Der er i lærergruppen ansat personale, hvorved der er sikret at de fag-faglige områder kan dækkes. Undervisningstimetallet har været på det vejledende, sågar har der været områder, hvor der har været " mere end". Dagligdagen er tilrettelagt med både fag-faglig og social læring. Hverdagen udgør et hele, hvorfor undervisningen er af såvel social som fag-faglig karakter. Målsætningsarbejdet: På de ugentlige teammøder evalueres elevens målsætninger, hvilke pædagogiske og faglige tiltag der skal fremme elevens læring - fagligt som socialt og hvilke tiltag /metoder der skal ændres/tilføjes.

7 Målsætningsarbejdet er præcist beskrevet for den enkelte elev. Eleverne er blevet testet i dansk/matematik med IL,ST,MG, etc samt nationale tests. I de få tilfælde, hvor det ikke har været muligt at evaluere med tests, har der været øget fokus på elevsamtalen. Udviklingsparametrene er udfyldt for alle elever, men anvendes ikke aktivt. Dette da målsætningsarbejdet er grundigt beskrevet i elevplaner, på log og til drøftelse på de ugentlige teammøder. Fagligt niveau Det faglige niveau skal planlægges udfra trinmålene.til dels for at præcisere elevens faglige standpunkt, tilrettelæggelsen af undervisningen og udførelsen af samme. De formelle krav skal danne udgangspunkt for fagene. Der skal fortsat arbejdes med standpunktsbeskrivelser/fælles sprog, således at de bliver præciseret/tydelige og målbare. For de elever,der kan opnå FSA, er denne gennemført på 9. klassetrin. For elever, uden fritagelse for FSA, er der bevidst arbejdet med at muliggøre, at "fritagelsesfag" kan gennemføres i 10. skoleår. Afgangselever for skoleåret, er alle videre med en ungdomsuddannelse. Dette i samarbejde med elever, personale, UUvejledningen og forældre. Elevens personlige udvikling: Derafholdes konference i efterårshalvåret mellem team, ledelse og PPR, hvor de enkelte elever drøftes, for netop at drøfte skoleplacering. Elevplanen /statusbeskrivelse /fremtidsdelen danner baggrund for drøftelsen. At kunne begå sig i fremtiden er andet end fag-faglighed. Helhedstilbudet åbner op for fordybelse i dette område. De fatsatte mål-omkring det sociale aspekt -har bl.a. træning i selvstændighed. Dette effektueres i helheden, ved elevsamtaler, ved praktik/brobygning og træning i færdigheder. Ved skole/hjemsamtaler m.m. drøftes der ligeledes fælles tiltag /individuelle tiltag for elevens sociale og personlige udvikling

8 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Kvalitetsrapporten Videnspredning og faglig sparring Ønsket Opnået Designpædagogik De naturvidenskabelige fag Samarbejde specialcentrets faggrupper imellem Læseresultater i 8. klasse VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Videnspredning og faglig sparring: Personalet har i årsnormen fået indregnet 10 timer til faglig sparring. Hensigten med timerne, har været at tilgodese almenområdet og/eller ungdomsuddannelserne, til brug for sparrring ift. problematikker og forståelse af ASF. Derudover har der været efterspørgsel af personaler ifm. den faglige sparring -organiseret af BUF -til almenområdet. Designpædagogik: Hvis design omhandler, "at tænke til kanten af boksenog søge nye muligheder", er design implementeret i skoledagen. Den kreative tænkning blev ligeledes anvendt ifm. tværfaglig emneuge om OL, hvor alle elever deltog Samarbejdet specialcenterets faggrupper imellem: Pædagoger og lærere arbejder sammen i basisteam. Teammøder er skemalagtfra starten af skoleåret. Samarbejdeter integreret i hverdagen og hele skolens virke. Personalegrupperne anvender deres professionelle kompetencer og kvalifikationer. Hverdagen planlægges i tæt samarbejde. Alle medarbejdere har fået udleveret " Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger" af Hans Rask. Der har været udvalgt kapitler til gennemgang på PR møder -og evalueret efter bogens indhold. Ligledes har HR konsulent været tilknyttet ift. at igangsætte processer -både på PR-møder og ift. ledelsesteamet. Læseresultater i 8. klasse: Mennesker med diagnoser indenfor det autistiske spektrum, har overbliksvanskeligher. Netop at skulle udtrykke sig skriftligt ekspressivt vil / og kan, derfor være en særdeles stor udfordring. Der arbejdes med strategi og metoder for at lære " på trods". Alle elever har tilknyttet computer, så de kan anvende it-værktøjer gennem hele dagen. Taps Skole er primært for udskolingselever. Rækken af fag fordrer kompetencer i faglig læsning. Det kan være en udfordring, når elever der ankommer til skolen ikke har de nødvendige færdigheder

9 Det kan være en udfordring, når elever der ankommer til skolen ikke har de nødvendige færdigheder indenfor læseområdet. I undervisningen tilsigter at opøve elevernes læselyst, ved eksempelvis, at lade dem læse litteratur m.m. indenfor deres interesseområder. Skoleåret 12/13 skal der uddannes en læsevejleder. Ligledes er der ansat uddannet bibliotekar og læsevejleder, så læringscenteret fremadrettet kan udvikles til et pædagogisk kraftcentrum. De naturvidenskabelige fag: Der er ansat en fys/ke-lærer og en biologilærer, fra start af skoleåret. Det har været et stort og flot arbejde, at opgradere et natur/tekniklokale til et fysiklokale. Der arbejdes fra kommende skoleår med " naturfag" -der dækker fagene: Biologi, geografi og fysik/kemi. Faglærerne samarbejder om fælles årsplan og undervisningen har afsæt i tværfaglig/fordybelses - undervisning. Undervisningen planlægges med FSA-niveau og "almen-niveau". Kvalitetsrapporten: Skolebestyrelsen er blevet præsenteret for kvalitetsrapporten, med mulighed for at komme med udsagn og kommentarer. De forskellige spind er udfyldt af ledelsen -og enkelte punkter er der søgt råd ved fra personale. Personalet er ikke inddraget i selve skriveprocessen, men vil -som skolebestyrelsen -have mulighed for at spørge ind til indholdet/kommentere m.m. inden endelig aflevering.

10 LOKALE MÅL OG TILTAG Lokale mål og tiltag Ønsket Opnået Skolens arbejde med egne mål Inklusion Helhedstilbud Lokale mål og tiltag Medarbejderniveau Elevniveau Skolens arbejde med egne mål Specialcentret har formuleret konkrete og evaluerbare mål 2 2 Specialcentret har formuleret målene i samarbejde med skolebestyrelsen og/eller medarbejderne 2 2 og/eller eleverne Specialcentrets mål er forankret både hos ledelsen og hos de der arbejder mod at nå målene 2 2 Specialcentret har evalueret de opstillede mål og vurderet resultaterne 2 2 De opnåede resultater indgår som grundlag i specialcentrets videre udvikling 2 2 Helhedstilbud Teamsamarbejdet er interegret mellem de to faggrupper 2 2 Teamsamarbejet har professionssamarbejdet som afsæt 2 2 De enkelte team har udarbejdet kommissorium for teamsamarbejdet 2 0 Teamet har dagsorden til teammøder med fagligt - som socialt indhold Elevniveau Dagligdagen danner grundlag for at eleverne kan gennemføre en UU el.lign 2 2 Eleverne gennemfører en umv 2 0 Udvikle forståelsen for piger med ASF også mhp. videndeling i KK Medarbejderniveau Personalet opnår kendskab til målgruppen af elever - ekspertniveau 2 0 Fokus på sygefravær og nedbringelse af dette 2 2 Ledelsen har bevidst fokus på trivsel Inklusion Fokus på teamsamarbejdet/professionsforståelse 2 2 Fokus på fælles praksis - herunder sprog, metode, didaktik, videndeling og evaluering 2 2 Fokus på fælles viden ift. diagnose og pædagogiske tilgange 2 2 Fokus på udvikling af elevplaner 2 2 Inklusionsstrategi - som dynamisk værktøj 2 2

11 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Skolens arbejde med egne mål: Skolens overordnede målsætning, danner baggrund for hele skolens virke. Den er kendt af alle som "Hvorfor har vi et helhedstilbud og hvad er målet/meningen med dette". Målene med helhedstilbudet og indhold, er altid afsæt for drøftelser samt videre udvikling. Resultaterne fra årets gang/evaluering, danner baggrund for den videre udvikling. Der blev således planlagt i maj på fælles pædagogisk dag, hvilke konkrete tiltag, der skulle arbejdes med i skoleåret 2012/2013. Resultatet blev: naturfag tværfagligt ( biologi,geografi/fys/ke) og bevægelse tre gange ugentligt. Helhedstilbud: På mange måder, var skoleåret " år1". Året hvor vi skulle arbejde udfra en helhedsorienteret tænkning, samarbejde mellem professionsgrupperne hele dagen og udvikling af teamsamarbejdet. Det kan siges ganske kort: Det virker! Ved at tage udgangspunkt i et proffessionsafsætog afvikle/udvikle -har vi fået skabt en skole med fælles afsæt uanset niveau. Elevniveau: I planlægningsfasen for kommende skoleår, kunne vi observere, at der ville blive tilknyttet flerepiger med ASF. Det blev aftalt at denne gruppe, skulle have et særligt tilbud tre lektioner ugentligt for kommende skoleår. Et arbejde, som vi alle ser frem til. UMV er drøftet på MED -se tidligere skrevet -og planlægges gennemført skoleåret primo 2012/2013 Medarbejderniveau Viden omkring målgruppen af elever, er aldrig noget, som vi bliver færdige med -der er altid mere, som vi kan lære af andre og videndele om. Vi skal være eksperter, men eksperterne skal altid "vide mere". Fokus på sygefraværet i samarbejde med bl.a. de faglige organisationer, og ved at følge sygeproceduren for KK, har vi oplevet som værende positivt. Trivsel er afgørende for miljøet på en arbejdsplads. Det er derfor særdeles vigtigt at både medarbejdere/kolleger og ledelse i samarbejde med AMIR og MED-udvalg, tænker trivsel med ind i hverdagen. Trivsel er afgørende for en organisation der kan rumme både " Loke som Thor" Inklusion: Vores inklusionsstrategi beskriver på mange måder, hvordan vi tænker inklusion. Den er bevidst valgt at være en dynamisk strategi, som skal evalueres og drøftes på bl.a. PR-møder. Teamsamarbejdet i " år 1", har haft udgangspunkt i proffessionssamarbejdet, hvor ledelsen har valgt at deltage på teammøder. Ligeledes har både medarbejdere samt ledelse haft tilknyttet konsulent for at få belyst " Hvor er vi " Det har været afgørende at aflive myten om :" Vi er lærere >< vi er pædagoger" men gå til " Vi kan/skal noget forskelligt, og derfor er vi sammen om opgaven". Elevplaner i år, har været professionelt udarbejdet, men i forskellige " lay-out -modeller". Ved at anvende "minuddannelse.dk" i 2012/2013, satser vi på fremadrettet, at udvikle planerne i indhold. Fælles viden omhandler vigtigheden i, at vi har et minimum af fælles forståelse ift. viden om ASF. Et indsatsområde, som vi bevidst arbejder med og kun kan blive bedre til. Nye medarbejdere får introkursus ved PPR samt "føl-ordning" vi er, ated nuværende medarbejdee. Fælles praksis er fælles diskurs... Uanset medarbejderniveau, skal vi altid vide, hvorfor vi gør som vi gør og hvad vi kan gøre anderledes, med afsæt i en kognitiv tilgang.