Kvalitetsrapport 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2012"

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen

2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat på 4. klassetrin på Harte skole ligger over niveau for kolding normen i kategorien hurtige og sikre læsere. Harte skole har 75,8% imod 74,8%. I gruppen af langsomme og sikre læsere har Harte Skole 18,2% mod gennemsnittet på 14,4% i Kolding. I gruppen af usikre læsere ligger Harte Skole under Kolding normen med 6,1% imod 10,4% på kommunalt plan. Generelt er vi tilfredse med resultatet, da vi har en stor gruppe sikre læsere og flere langsomme og sikre end usikre læsere. Skolen har fortsat stort fokus på læseindsatsen. Der er udarbejdet en skriftlig årsoversigt over faste prøver, som viser i hvilke fag, hvilken tid og på hvilke klassetrin disse er placeret. Desuden foretages der løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen samt evaluering af elevens alsidige udvikling. Denne evaluering fremlægges fx til skole-hjemsamtalerne hvor både lærerteam og pædagoger deltager i indskolingen. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Skolens samarbejde med forældrene er velfungerende. Forældrenes engagement og aktive deltagelse i aktiviteterne omkring skolen betyder meget for elevernes læring og trivsel. Der afholdes skole-hjem samtaler årligt for alle skolens elever. Elevplanen, og dokumentation af den løbende evaluering i øvrigt, er grundlag for skole-hjem samtalen. AKT har i deres årsplan fastlagt trivselsforløb på forskellige klassetrin. Der er supervision til klasselærerne i forbindelse med opstart og vedligeholdelse af klassemøder. Skolen er organiseret i fagteam, afdelingsteam, funktionsteam samt klasseteams. Alle Team bliver i større og større grad et fælles anliggende mellem SFO og skoledelen. Skolens vejlederfunktioner er udgangspunktet for den reflekterende praktikers udvikling af egen og fælles praksis.alle lærere er i stand til at anvende IT som en integreret del af undervisningen, hvor det er relevant og sikrer elevernes digitale dannelse. Alle lærere har modtaget undervisning i de interaktive tavler, og tavler ne bliver brugt i udstrakt grad. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Harte Skole og SFO arbejder med PALS,som understøtter skolevisionen og gør den til virkelighed på flere punkter. Harte Skole og SFO har i en længere årrække arbejdet intensivt med inklusion. Skolens arbejde er centreret om pædagogisk forum, og der arbejdes tværfagligt både med interne og eksterne ressurser. Det seneste tiltag, som skal hjælpe med at sikre at alle elever føler sig hjemme og værdsat på Harte Skole, er vores arbejde med faglig inklusion. I undervisningen arbejdes der med at integrere designprocesser i den fagfaglige undervisning. Skolens Læringscenter, der består af skolens leder, SFO leder og vejledere, mødes 6 gange om året med det mål at skabe optimale rammer til fremme af motivation, arbejdsglæde og mulighed for udvikling af faglige, sociale og personlige kompetencer hos både elever og lærere.på baggrund af skolens testresultater udarbejdes der en konkret handleplan for læsning Målet med dette er at prioritere en forebyggende undervisning frem for afhjælpende, samt at opnå øget kvalitet i normalundervisningen. LOKALE MÅL OG TILTAG Harte Skole har kontinuerligt fokus på at blive bedre til at lære børnene at læse. Vi forsøger at spænde over alle klasser og alle elever, men har i perioder ekstra fokus på særlige problemfelter. Der er blevet udarbejdet en plan for faglig læsning i matematik. Hovedformålet i matematik inden for faglig læsning er at læse for at lære matematik. Lærere og pædagoger har med stor iver og entusiasme arbejdet med pædagogiske refleksioner, kompetenceudvikling, træning af nye færdigheder og udarbejdelse af fælles forventninger i forhold til adfærd, fælles regler og procedurer i PALS-projektet. På Harte Skole satser vi på en tidlig indsats overfor fagligt svage elever, så der overordnet skal bruges færre ressurser senere i skoleforløbet. Generelt tager faglig spicealundervisning på Harte Skole udgangspunkt i at understøtte elevens forbliven i stamklassen. Måske undervises eleven fysisk ude fra undervisningen, men i det samme stofområde som i klassen.

3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 4. klasses læsetest 6. klasses læsetest 100% 100% 75% 75% 50% 50% 25% 25% 0% % Usikre læsere Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere Sikre, hurtige læsere Undervisning Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisningen Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Inklusion VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Undervisning Det samlede læseresultatpå 4. klassetrin på Harte skole ligger over niveau for kolding normen i kategorien hurtige og sikre læsere. Harte skole har 75,8% imod 74,8%. I gruppen af langsomme og sikre læsere har Harte Skole 18,2% mod gennemsnittet på 14,4% i Kolding. I gruppen af usikre læsere ligger Harte Skole under Kolding normen med 6,1% imod 10,4% på kommunalt plan. Generelt er vi tilfredse med resultatet, da vi har en stor gruppe sikre læsere og flere langsomme og sikre end usikre læsere. Skolens mål er at øge gruppen hurtige sikre læsere. Læseresultatet for TL1-Gedden viser,at vi i gruppen af sikre og hurtige læsere med 4,5% ligger under Koldings gennemsnit på 7,1% I gruppen svingende resultater og tempo ligger vi over gennemsnittet i Kolding med 81,8% mod 73,8%. I gruppen af usikre læsere ligger vi under med 13,6% mod Kolding s 19,1%. På baggrund af resultaterne vil vi sætte øget fokus på skimning, punktlæsning og intensiv læsning på 5. og 6. årgang med det mål, at gruppen af elever med svingende resultater og tempo bliver sikre. Når vi kigger på resultaterne af de nationale test indenfor læsning på 4. og 6 årgang er resultaterne i store linier tilfredsstillende. Skolen har fortsat stort fokus på læseindsatsen.skolen har ikke på nuværende tidspunkt ambitioner om at udarbejde en generel handleplan for læsning, Vi har udarbejdet en plan for faglig læsning på

4 udarbejde en generel handleplan for læsning, Vi har udarbejdet en plan for faglig læsning på mellemtrinnet og bruger energien på at implementere denne i fagene. Den løbende evaluering Der er udarbejdet en skriftlig årsoversigt over faste prøver, som viser i hvilke fag, hvilken tid og på hvilke klassetrin disse er placeret. Oversigten viser også, hvem der er ansvarlig for prøvetagningen. Desuden foretages der løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen samt evaluering af elevens alsidige udvikling. Denne evaluering fremlægges fx til skole-hjemsamtalerne hvor både lærerteam og pædagoger deltager i indskolingen. På mellemtrinnet deltager primære team i skole-hjemsamtalerne. SFO arbejder på at at lave en systematik i forhold til evalueringen af rammer for mål og indhold. Skolens IT-udstyr er af ældre dato. Skolen råder kun over 4 elevcomputere, der er under 5 år gamle. Skoleledelsen har i åretsløb arbejdet med, hvordan dette område skal udvikles. Via en tænketank har ledelse og personale været i dialog om emnet, hvilket konkret har ført til dannelsen af et IT-team. IT-teamet består af personale fra både skole og SFO og varetager hele skolens IT herunder vedligehold, pædagogisk sparring og udvikling. Dette team samarbejder med skolens ledelse om udvikling af IT på skolen. Skolen har pt. ikke midler til storindkøb af elev pc'er men er opmærksom på, at det er et område, der skal arbejdes med. I mellemtiden er skolen meget opmærksom på, at det udstyr vi har virker, og at eleverne har nemt ved at medbringe deres egen PC. Skolen kan derfor opretholde et niveau, som gør, at IT i højgrad er en del af undervisningen på Harte Skole. Inklusion På Harte Skole har vi en kontinuerlig indsats for at udvikle kompetencer, som kan bruges i arbejdet med inklusion. Indsatsen er målrettet lærerteamsamarbejde og lærer-pædagog-samarbejde med fokus på elever med særlige behov, herunder også elever med særlig god begavelse. Specialcenter og læsevejleder giver vejledning, rådgivning og supervision i forhold til elever med faglige indlæringsvanskeligheder. Skolens AKT-team arbejder på tværs af undervisning og SFO med fokus på kompetenceudvikling til den sociale inklusion, og der er et professionelt samarbejde med psykolog og kompetencepersoner fra PPR. Skolen lægger meget vægt på en anerkendende tilgang til elever, forældre samt kollegaer. Det prioriteres højt at finde faglig kompetent støttepædagog til inkluderede elever med særtildelte ressurser. Elevplaner og elevsamtaler Elevplanerne udleveres skriftligt til skole-hjemsamtalerne i forbindelse med efterårets samtaler, der afholdes efter uge 42. Elevplanerne danner udgangspunkt for samtalen med henblik på at aftale nye mål inden for elevens nærmeste udviklingszone -fagligt såvel som trivselsmæssigt. SFO-personalet deltager oftest i udfyldelse af elevplanerne for de elever, der går i SFO, således at det pædagogiske team (lærer og pædagoger) fremstår som en enhed overfor eleven og forældrene. Netop de to forskellige faggruppers observationer af det enkelte barn danner udgangspunkt for at komme omkring hele barnet, idet det enkelte barn kan agere forskelligt i de to sammenhænge det indgår i. Eleven inddrages i et vist omfang i egen målfastsættelse i kraft af, at de altid deltager på alle klassetrin (0.kl undtaget) i skole-hjemsamtalerne. Ved at have eleverne med til skole-hjemsam-talerne er der øget fokus på eleven egne ønsker til mål for den kommende periode. Til forårets samtaler samles der op på efterårets opsatte mål. Skolestart, indskoling og SFO Iforbindelse med skolestarten er der et udmærket samarbejde med dagsinstitutionerne i området. Vi arbejder hele tiden på at give børnene den bedst mulige skolestart. Der er blevet udarbejdet rammer for inklusionspædagogerne arbejde i undervisningen. Disse bliver evalueret løbende, så der er tydelighed i forhold til opgaven. Der tildeles som udgangspunkt altid inklusionstimer til bhv. klassen. I forbindelse med GLO arbejdes der på at overgangen til bhv.klassen bliver den bedst mulige for barnet.

5 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SKOLEN Antal klassetrin Antal spor pr. klassetrin 1,8 2,0 2,0 Antal elever pr. klasse ELEVERNE Antal elever, samlet for hele skolen Enkeltintegrerede elever der modtager støtte bistand i den 1 overvejende - elever der modtager del af undervisningen i dansk som andetsprog Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 83% 72% 84% Gennemsnitligt elevfravær i dage 7,5 7,4 5,8 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 5,4 3,9 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 2,3 1,8 - ulovligt fravær 0,0 0,1 LÆRERKOMPETENCER Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i 91% 84% 87% faget (eller tilsvarende kompetence) 0 0% 0% 0% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 0% 100% 100% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 90% 80% 85% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi 100% 100% - - særskilt for undervisningen i matematik 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i biologi 100% 100% - - særskilt for undervisningen i geografi 92% 100% - Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 14,0 14,8 13,9 Antal elever pr. nyere computer 5,2 67,5 67,5 Planlagte timer Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 100,0% 100,0% 100,0% - i indskolingen 100,0% 100,0% 100,0% - på mellemtrinnet 99,7% 100,0% 100,0% - i udskolingen 99,3% 99,4% - Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 38,0% 38,6% 38,0% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr 982 kr 871 kr Skole-hjem samarbejde Lærerkompetence Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering

6 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Skole-hjem samarbejde Der arbejdes med at forældre og skole har en fælles ansvarsfølelse for den enkelte og gruppen, og med sammenhængen mellem forældremøder og skole-hjem samtaler. Udviklingen af skole-hjem samarbejdet sker gennem pædagogiske drøftelser, sparring og den gode historie. Skolen prioriterer,atder er en godt forældresammenhold om klasserne og arbejder tæt sammen med skolebestyrelsen om at motivere dette. Skolens samarbejde med forældrene er velfungerende. Forældrenes engagement og aktive deltagelse i aktiviteterne omkring skolen betyder meget for elevernes læring og trivsel. Der afholdes skole-hjem samtaler årligt for alle skolens elever. Elevplanen og dokumentation af den løbende evaluering i øvrigt er grundlag for skole-hjem samtalen. Trivsel Det vægtes højt at den enkelte elev trives. Trivsel og læring skaber hinandens betingelser og potentialer i det daglige undervisningsmiljø. I forhold til læring handler trivsel både om det personlige afsæt og drive; et inspirerende og konstruktivt fagligt miljø med, forskellige måder at undervise og blive inddraget på; det fysiske miljø; positioner og samvær i de sociale relationer. Der arbejdes kontinuerligt med elevernes trivsel på klassemøder, forældremøder, lærernes teammøder og elevråd. Elevrådet arrangerer hvert år i marts måned en trivselsdag for skolens elever i samarbejde med AKT. AKT har i deres årsplan fastlagt trivselsforløb på forskellige klassetrin. Der er supervision til klasselærerne i forbindelse med opstart og vedligeholdelse af klassemøder. Arbejdet med uv. og arb. miljø er en dynamisk proces som foregår i tæt samarbejde med personalet såvel som personalets repræcentanter og elevrådet. Arb.miljø :Skolen har i det forgangne år arbejdet på at få klarlagt og optimeret samarbejdet mellem ledelsen og personalet. Skolen har deltaget i et sygefraværs arbejde fra centralt hold. Undersøgelsen faldt noget forskelligt ud for henholdsvis skoledelen og SFO'en. Følgelig blev arbejdet delt i to. SFO'en valgte at arbejde med et højt kortidssygefravær og skolen med trivsel. Begge personalegrupper har haft hjælp at ekstern konsulent og den fællesopfattelse er, at der i forløbet er blevet vendt sten som ikke har været vendt før, og at arbejdet har stor nytte. Uv. miljø: I 2011 blev der lavet en undervisningsmiljøvurdering og efter følgende udarbejdet en handleplan. Handleplanen er blevet fulgt op og har bla. resulteret i en trivselsdag, hvor der var fokus på mobning, og hvordan det håndteres. Et andet emne fra handleplanen var elevernes medindflydelse. Her har elevrådet taget initiativ til en dag, som de planlægger, og hvor de har valgt emnet. Eleverne har også arbejdet med udsmykning af klasserne. Organisering Skolener organiseret i fagteam, afdelingsteam, funktionsteam samt klasseteams. Funktionsteamene bliver i større og større grad et fælles anliggende mellem SFO og skoledelen. Afdelingsteamene arbejder med videndeling, faglig optimering samt udvalgte dele af skolens udviklingsområde. Der findes en forventningsafstemning mellem ledelse og team i form af opgavebeskrivelse såvel som en beskrivelse af samarbejdet mellem SFO'en og undervisningsdelen. Funktionsteam og fagteam arbejder med skolens faglige udviklingsonmråder og udvikling og vedligehold af skolens materielsamling og øvrigt udstyr. Klasseteamene er fokuseret om elevernes individuelle trivsel, fagligt såvel som socialt samt klassens trivsel generelt. Klasseteamet sørger for det nødvendige samarbejde med eksterne såvel som interne vejledere for at sikre høj faglighed omkring arbejdet med klassen og eleverne. Skolensvejlederfunktioner er udgangspunktet for den reflekterende praktikers udvikling af egen og fælles praksis. Ledelse Ledelsen har en kompetencefordelingsplan med fordeling af opgaver, ansvar og handlekompetence. Ledelsen tilstræber synlighed gennem bl.a. at være fysisk til stede og tilgængelig, samt gennem såvel mundtlig som skriftlig kommunikation i hverdagen.

7 Ledelsen udøver pædagogisk ledelse gennem møder og sparring. Ledelsen har deltaget i udviklings forløbet " Skolens ledelsesteam i forandring".forløbet har været relateret til dagligdagen, og der har været fokus på bl.a pædagogisk ledelse. Forløbet har styrket ledelsesteamet gennem de fælles drøftelser, vi har haft, så der er en oplevelse af, at vi er et team. Lærerkompetence Lærerne har i det forgangne år udtrykt stor glæde ved de diskussioner, som har foregået i PALS-regi. Der er også tilfredshed med arbejdet i klasseteam, afdelingsteam og funktionsteam, hvor der diskutereslæring, didaktik og udvikling af undervisningen Skolen har formuleret et (pædagogisk) værdigrundlag, som evalueres løbende. Ledelsen samarbejdermed læreren om, hvilke kursustilbud der vil fremme deres professionelle udvikling og samtidig understøtte skolens behov. Allelærereer i stand til at anvende IT som en integreret del af undervisningen, hvor det er relevant,og sikrer elevernes digitale dannelse. Alle lærere harmodtaget undervisning i de interaktive tavler, og tavler ne bliver brugt i udstrakt grad. Linjefagsdækningen i natur-teknik er på 85%.

8 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Skolevisionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Ønsket Opnået Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Pædagogisk læringscenter (mål opfyldt i 2012) VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Skolevisionen"Den stolte skole" Harte Skole og SFO arbejder med PALS som understøtter skolevisionen og gør den til virkelighed på flere punkter. Her kan blandt andet nævnes,at skolens forventninger til eleverne bliver gjort meget tydelige, og det giver personalet et forum for pædagogiske og didaktiske overvejelser. Skolen arbejder kontinuerligt på at gøre undervisningen innovativ og spændende ofte i et globalt perspektiv. Harte Skole og SFOhar i en længere årrække arbejdet intensivt med inklusion. Skolens arbejde er centreret om pædagogisk forum, og der arbejdes tværfagligt både med interne og eksterne ressurser. Det seneste tiltag, som skal hjælpe med at sikre, at alle elever følersig hjemme og værdsat på Harte Skole, er vores arbejde med faglig inklusion. HarteSkole er en trationsrig skole, som vægter elevernes kendskab til dansk kultur herunder lokal historie, sang, højtider, demokrati højt. Vi tilstræber at faglighed og dannelse følges ad. Som et eks. på dette er skolens nye tiltag "fortællertimer " Med dette tiltag bliver den levende fortælling, den aktive lytning og faglighed kombineret. Designpædagogik På Harte Skole har vi valgt at have fokus på designproccerfrem for produkt. I SFO har vi de sidste par år arbejdet systematisk med processen frem for produktet. Det er i højere grad end tidligere blevet en naturlig arbejdsmetode. Der tages udgangspunkt i barnets egne ideer, så barnet selv gør sig sine erfaringer via afpøvning / realitetstestning af, hvad der virker og ikke virker. I undervisningen arbejdes der med afprøvning af forskelige pædagogiske arbejdsmetoder. Pædagogisk læringscenter Læringscentret, der består af skolens leder, SFO leder og vejledere, mødes 6 gange om året med det mål at skabe optimale rammer til fremme af motivation, arbejdsglæde og mulighed for udvikling af faglige, sociale og personlige kompetencer hos både elever og lærere. Læseresultater i 8. klasse På baggrund af skolens testresultater udarbejdes der en konkret handleplan for læsning Målet med dette er at prioritere en forebyggende undervisning frem for afhjælpende, samt at opnå øget kvalitet i normalundervisningen.

9 Der arbejdes med følgende tiltag: 1. Læsebånd i indskolingen: Der arbejdes med 2x12 ugers læsebånd med 1 times daglig læsning, hvor eleverne deles ind i grupper på tværs af klasser alt efter, hvor de befinder sig i deres læseudvikling. 2. Faglig læsning på mellemtrinnet: Årgangsteamet udarbejder en årsplan for årgangens arbejde med læsning i fagene. Læsevejlederen holder møde med årgangsteamene og giver sparring og vejledning på teamets arbejde med læsning i fagene. Miniforløb i faglig læsnig. Udvalgte lærere deltager i samarbejde med læsevejlederen i et konkret forløb om faglig læsning. Læsevejlederne vejleder i planlægningsfasen af forløbet, er inde observere i klassen og giver feedback Læsning og forældresamarbejde Deter vigtigt, at forældre inddrages i arbejdet omkring deres barns læseudvikling. Læsevejlederen deltager i forældremøde på 1. og 4. klassetrin. I forhold til de øvrige klassetrin giver læsevejlederensparring til, hvordan lærene kan introducere og samarbejde med forældrene, så de får konkrete redskaber til at kunne understøtte arbejdet med deres barns læseudvikling. Naturvidenskabelige fag Liniefagsdækningen i natur og teknik er på 85% og dermed et godt stykke over kommunalt niveau. Der er udarbejdet en lokal læseplan for den naturvidenskabelige faggruppe fra klassetrin. Lærerne arbejder kontinuerligt på at øge elevernes interesse for fagene. Faget matematik har indkøbt nyt bogsystem, som lægger op til en mere praktisk tilgang til matematik, og det forventes, at der kan drages nytte af den ændrede arbejdsmetode i natur og teknik. Skolen råder stadig over et lokale beregnet til fysik undervisning med inventar, som giver mange muligheder for undervisningen i natur og teknik. Skolen har også natur med skov og vandløb lige ved døren. Det giver mange muligheder for feltarbejde, hvilket lærerne gør stor brug af.

10 LOKALE MÅL OG TILTAG Indsats 5 Læseløft Matematik Ønsket Opnået Faglig specialundervisning PALS Læseløft At elevernes læsefærdigheder ligger på niveau - med eller over Kolding normen 2 1 At læsning såvel som afkodning, læsehastighed,læseforståelse samt læselyst i centrum i 2 1 At læsefærdighederne på mellemtrinnet højnes 2 1 At ansvaret for læsning sker i et samarbejde mellem læsevejleder, dansk og faglærere 2 2 At udarbejde en plan for faglig læsning på mellemtrinnet 2 2 Matematik At der udarbejdes en plan for faglig læsning i matematik 2 2 At lærerne via læsevejlederen og matematikvejleder lærer at bruge faglig læsning i undervisningen 2 1 At undervisningen i matematik bærer præg af innovation kreativitet og problemløsning 2 1 Matematikvejleder deltager i 0.kl. for at sikre sammenhæng i matematikforløbet PALS At personalet bliver klar til at igangsætte PALS for eleverne i skoleåret Igangsættelse af mindre PALS-tiltag 2 1 Gennemdrøftelse af skolens arenaer - uv. matr. - forberedelse 2 2 Faglig specialundervisning At sikre en tidlig indsats overfor fagligesvage elever således at der overordnet skal bruges mindre 2 2 Særlige læse/skrivehold i indskolingen for at sikre den faglige inklusion 2 2 Fagligoverensstemmelse mellem faglærere og spicealundervisningslærerne 2 1 At sikre at kompencerende IT bliver brugt i specialundervisningen 2 1 Specialundervisningen understøtter elevens forbliven i stamklassen 2 1 Indsats 5 Delmål a 0 0 Delmål b 0 0 Delmål c 0 0 Delmål d 0 0 Delmål e 0 0

11 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Læseløft Harte Skole har kontinuerligt fokus på at blive bedre til lære børnene at læse. Vi forsøger at spænde over alle klasser og alle elever men har i perioder ekstra fokus på særlige problemfelter. I det forgangne år har vores mellemtrin og begrebet faglig læsning været særlig i fokus. Begrebet er, takket være vores læsevejleder, nu i alles bevidsthed ikke kun som en danskfaglig disciplin men som en generel metode for indlæring. Matematik Der er blevet udarbejdet en plan for faglig læsning i matematik. Hovedformålet i matematik inden for faglig læsning er at læse for at lære matematik. Aktivering af elevernes forhåndsviden og forforståelse er vigtig for, at der skabes mening og sammenhæng. Derudover har arbejdet bl.a. bestået i, at den enkelte matematiklærer med hjælp fra sparring i fagteamet og med hjælp fra læse-/matematik-vejleder lærer at bruge den faglige læsning i undervisningen. For at sikre elevernes sammenhæng i matematikundervisningen har matematikvejlederen deltaget som medpraktiker i 0.klasserne med nye input til undervisningen på dette klassetrin. Dette har medvirket til intern sparring på skolen samt faglig udveksling vedr. stofområdet på 0. klassetrin. PALS (PALS 1. år) Det første år er det hele personalegruppen, der deltager i udviklingen og er med til at sikre en lokal, tilpasset implementering af PALS. Vi har på skolen et PALS tema, der er bredt sammensat, og som skal sikre en fortsat fokus og implementering af PALS. Lærere og pædagoger har med stor iver og entusiasme arbejdet med pædagogiske refleksioner, kompetenceudvikling, træning af nye færdigheder og udarbejdelse af fælles forventninger i forhold til adfærd, fælles regler og procedurer. Faglig specialundervisning På Harte Skole satser vi på en tidlig indsats overfor faglige svage elever, så der overordnet skal bruges mindre ressurser senere i skoleforløbet. Der oprettes særlige læse/skrivehold i indskolingen, så dem, der har behov for ekstra hjælp til at hænge på i klassen, får hjælp. På den måde forsøger vi at understøtte den faglige inklusion. Faglig overensstemmelse mellem faglærere og specialundervisningslærerne er også noget, der tilstræbes, for at eleven følger klassen i læringmarteriale og dermed bedre kan tilpasse sig i klassen. I lange tider har kompencerende IT været problematisk af tekniske årsager. Det er nu mere eller mindre løst. Derfor lægger skolen meget vægt på at sikre, at kompencerende IT bliver brugt i specialundervisningen. Generelt tager faglig specialundervisning på Harte Skole udgangspunkt i at understøtte elevens forbliven i stamklassen på den måde, at eleven måske undervises fysisk ude fra undervisningen, men i det samme stofområde som i klassen.

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Vang Skole ved skoleleder Kedda Ligaard Jakobsen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Vi kan igen med

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 13 Skoleåret 1-13 Delrapport fra Brændkjærskolen ved skoleleder Niels Erik Danielsen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Da skolen fortsat søges

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved skoleleder Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 13 Skoleåret 1-13 Delrapport fra Bakkeskolen ved skoleleder Povl Erik Wolff KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Afgangsprøverne på 9. årg. viser

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 22.12.10 Vemmedrupskolen Virksomhedsplan 2011-2012 Der indsættes billede/illustration efter eget valg. Billedet skal dog befinde sig inden for den blå ramme. INDHOLD Forord 3 Virksomhedens

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Specialcenter Vonsild ved Jacob Skou KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Hver elev har en kontaktlærer

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Vamdrup Specialcenter ved Skoleleder Per Rudbæk KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SpecialcenterVamdrup

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Taps Skole ved Mette Dybdal Møller KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elevplanen er IKKE statisk, der

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Specialcenter Brændkjær ved Niels Erik Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Der arbejdes i små

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010 Hobrovejens Skole AFTALE 2012 2012 2014 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Skolebestyrelsernes dag

Skolebestyrelsernes dag Skolebestyrelsernes dag Planlægning af arbejdet i skolebestyrelsen Planlægning Hvorfor? Indflydelse Bedre overblik Fokus på det konkrete/aktuelle Nå det I gerne vil (og skal) Mulighed for opfølgning og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Parkskolen ved skoleleder Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elever på Parkskolen er alle

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Aalykkeskolen ved Skoleinspektør Jan Poulsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Aalykkeskolen ønsker

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Timring Skole Fuglevænget 1 7480 Vildbjerg Tlf: 96287790 E-mail: timring.skole@herning.dk http://www.timring-skole.dk/ Kvalitetsrapport for Timring Skole - Herning Kommune, Børn

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2014 Skoleåret 2013-14 Delrapport fra Grønnebakken ved Skanderup Hjarup Forbundsskole KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE For at sikre elevernes

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Munkevængets Skole ved skoleleder Ole Wiese KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Munkevængets Skoles eleverklarer

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15

Læs mere

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Organisering... 4 0. klasse... 4 0.-6. klasse... 4 Ungdomsafdelingen... 5 Samlet vurdering af skolen... 6 Rammebetingelser...

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016.

Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016. Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016. Indsat fra Bornholms Regionskommunes Matematikmålsætning : Folketingets mål: 1) Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Blicherskolen 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Blicherskolen 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Blicherskolen 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009-10

Kvalitetsrapporten 2009-10 Kvalitetsrapporten 2009-10 FREDERIKSHAVN KOMMUNE PÆDAGOGISKE PROCESSER 2009-10 STENSNÆSSKOLEN 2 Stensnæsskolen Indhold Præsentation af skolen.... 3 Pædagogiske processer.... 4 Kommunale indsatsområder...

Læs mere