Kære politikere. Skælskør den 19. februar 2012

Transkript

1 Skælskør den 19. februar 2012 Kære politikere Vi konstaterer ud fra debatten i dagspressen, at de mindre børn (0.-6.kl.) tilsyneladende er sikret nogle trygge og overskuelige skolerammer på Skælskør Skole også i fremtiden, og det er vi naturligvis rigtig glade for. Men vi erfarer samtidig at der synes at være stor tvivl om, hvorvidt der fortsat skal være overbygning på Skælskør Skole. Vi er imidlertid stadig 100 % overbeviste om, at det bedste for både store og små skolebørn i Skælskør er, at der også i fremtiden er to skoler med overbygning. I det nedenstående vil vi begrunde hvorfor. Tryghed og trivsel Der er mange store elever, som har brug for den tryghed og overskuelighed, som bibeholdes ved ikke at skulle skifte skole. (Se nedenstående bilag for uddybning, især vedrørende psyko-socialt belastede børn/unge og visse grupper af de tosprogede børn/unge.) Den sociale kapital som er indbygget i en struktur med et FULDT forløb fra kl., rummer værdifulde resurser. Det drejer sig bl.a. mulighederne for: o Skolepatruljefunktioner Som på så mange andre skoler gør de trafikale forhold, at det er nødvendigt med skolepatrulje. Skolepatruljen bidrager desuden positivt til dannelsen hos de større elever, der udfører denne funktion, samt skaber tryghed for de mindste ved ankomst til skolen. o Venskabsklasseordning Ordningen støtter dannelsen hos de små, der spejler sig i de store. Desuden er disse venskaber befordrende for de ældste elevers udvikling af socialt ansvar. o Peer-educators Store elever uddannes i at sætte lege i gang på legepladsen, samt støtte de yngre elever i en fredelig håndtering af opståede konflikter. Desuden understøttes dannelsen hos de store, ift. ansvarstagen og omsorg, og igen spejler de små sig i de store. Vellykket integration er bl.a. betinget af trygge rammer og hænger uløseligt sammen med vellykket inklusion. Det gælder for både store og små elever. Kort og sikker trafikvej for store og små med alle de positive effekter, der følger af en sådan. Lukning af overbygningen vil betyde en langt mere trafik-farlig skolevej. Ligeledes vil den længere afstand formentlig bevirke, at flere tager bussen i stedet for at gå eller cykle. Skolebestyrelsen har fremlagt en visionsplan for den fremtidige udskoling på Skælskør Skole. Visionen er at skabe et collegemiljø for klasse. Undervisningen tilrettelægges i semestre med mulighed for fordybelse i enkelte fag. Visionen er målrettet på, at udskolingseleverne skal lære at være studerende. Dette med henblik på at højne paratheden til gennemførelse af en 1

2 ungdomsuddannelse. Desuden tilbydes tilvalg af mere kreative fag, som et led i folkeskolens ansvar som en dannelsesinstitution. Disse tilbydes i tæt samarbejde med lokalområdets allerede eksisterende kulturelle tilbud i nærmiljøet. Skolebestyrelsens visionsplan for udskolingen på Skælskør Skole er som bekendt nærmere beskrevet i høringssvaret. Endelig ser det ud som om, at man ved at bevare overbygningen på Skælskør Skole, kan spare mange millioner kroner på nybyggeri på Eggeslevmagle Skole, da vi har 1. klasses nyrenoverede faciliteter på Skælskør Skole. De afsatte midler kan efter vores opfattelse med fordel komme kommunens børn til gavn på anden vis. Med venlig hilsen Forældre for Bevarelse af Skælskør Skole Lisbeth Brix Christiansen lisbeth.brix@gmail.com Charlotte Enkebølle cdehhl@ .dk Hans Henning Larsen hhl@flexicon.dk Nikolaj Ruwald nikolaj@ruwald.dk Diana Christoffersen dianalars@live.dk Cecilie Dige cecilie.dige@skolekom.dk Claus Würtzen clauswurtzen@gmail.com Betina Steinmeier betist75@gmail.com Jannik Steinmeier dyrehavevej6@privat.dk Anine Molsted Moon anine@molsted.dk Jens Callesen jenscallesen@hotmail.com Karen Holm Nielsen mail@karenholmnielsen.dk 2

3 BILAG (udarbejdet af psykolog Karen Holm Nielsen) Overvejelser vedr. betydningen af udskolingen på Skælskør Skole Nedenfor opsummeres nogle overvejelser vedr. betydningen af et samlet skoleforløb på Skælskør Skole. Dette med hovedfokus på udskolingens betydning. Jeg håber, læseren har lidt tålmodighed, idet den første del samtidig indeholder lidt baggrundsinformation, og derfor måske forekommer mere omfattende end de efterfølgende punkter. Vi ved fra forskning og erfaring, at især børn med særlige behov og/eller børn fra familier, der i forvejen er belastede, har ekstra meget brug for tryghed, sammenhæng og kontinuitet. Dette kan et samlet skoleforløb være med til at bibringe. Jeg vil her fremhæve to hovedgrupper, der for mig at se er ekstra udsatte, nemlig de to-sprogede børn og børn fra psyko-socialt belastede familier. Dertil kommer børn med psykiatriske diagnoser af forskellig art og alvorsgrad, børn med fysiske eller psykiske handicaps og børn med kroniske, somatiske sygdomme. Dvs. børn som ikke nødvendigvis tilhører en af de to ovenfor nævnte kategorier. Disse børn skal selvfølgelig også medregnes i den overordnede gruppe af børn med særlige behov. Som bekendt har vi på Skælskør Skole mange to-sprogede børn og socialt udsatte børn, bl.a. har vi mange børn fra de to områder med socialt boligbyggeri, der er en del af skoledistriktet. Fra mit arbejde som privatpraktiserende psykolog i Skælskør, hvor jeg bl.a. har samtaleforløb med borgere, som henvises egen læge (sygesikringsordningen) og fra tid til anden via Slagelse Kommune 1 har jeg bl.a. kendskab til nogle af de udfordringer, som er hverdag for en del af Skælskørs to-sprogede børn og socialt udsatte børn, pga. deres familiemæssige situation. En ikke lille del af de to-sprogede børn har eksempelvis forældre, der er ganske alvorligt traumatiserede (eks. pga. krigsoplevelser i hjemlandet, som flygtning eller torturoffer, pga. tab af nærtstående i forbindelse med krigshandlinger osv.). Ligeledes lider også en del af disse børns bedsteforældre af post traumatisk stress. Når dette nævnes, er det fordi nogle familier tilbringer meget tid sammen. Dette da det kan være en del af kulturen, at man bor sammen, flere generationer i en lejlighed, ofte på lidt plads. Virkningerne af sådanne traumetilstande hos de voksne er ofte depression, angst, opgivenhed, isolation i forhold til de ydre omgivelser, umotiverede vredes udbrud, kort lunte, lyd og lysfølsomhed og mange fysiske smerter. Det er nok ikke svært at forestille sig, at en sådan familiemæssig situation ikke blot er særdeles belastende og smertefuld for de voksne familiemedlemmer, men i særdeleshed også for børnene. Naturligvis er det ikke alle to-sprogede familer, hvor man har sådanne massive vanskeligheder. Nogle familier er særdeles velintegrerede, og hører på den måde egentlig ikke til i risikogruppen, mens andre er mindre godt integrerede. F.eks. i kraft af arbejdsløshed og/eller forældrene måske samtidig ikke har lært det danske sprog tilstrækkeligt godt til eksempelvis at kunne læse eller formulere sig nogenlunde frit i en samtale på dansk. Dette kan selvsagt indebære begrænsninger i skolesammenhæng for børnene. F.eks. være en hindring, hvad angår den daglige lektiehjælp til børnene. Det har naturligvis også en betydning for børnene, om de på egen hånd skal integrere sig i 1 Børn, Unge og Familie afdelingen, Rådgivning og Udbetaling samt Jobcentret. 3

4 det danske samfund, eller om de har forældrenes støtte og opbakning. F.eks. hvad angår forældrenes deltagelse i skole- og klassearrangementer og i det hele taget i forhold til, i hvilken udstrækning forældrene magter (og fra skolens side og af de andre forældre støttes i) at trodse de sproglige barrierer og møde op alligevel. Hvad angår gruppen af socialt belastede børn, kan det dreje sig om familiemæssige problemstillinger af forskellig art: Vold, afhængighed (alkohol- eller stofmisbrug), psykiske lidelser af forskellig art og grad hos en eller begge forældre, manglede evne hos forældrene, hvad angår intellektuelle, følelsesmæssige og/eller sociale kompetencer, måske med længerevarende arbejdsløshed oveni osv. FÆLLES for disse familier, og især for børnene, er, at SKOLEN 2 får en vældig stor betydning som et stabilt holdepunkt i tilværelsen. Dette i kraft af de så vigtige tilknytningsrelationer til venner og klassekammerater samt til lærere, til SFO-personale og eksempelvis også til de voksne i AKT-teamet. Forskningen vedr. de såkaldte mønsterbrydere eller mælkebøtte-børn 3 viser entydigt, at meningsfulde, stabile, og trygge relationer til betydningsfulde andre over længere tid, er en afgørende faktor, når det lykkes at bryde den sociale arv. Et betydningsfuldt andet menneske kan f.eks. være en lærer i skolen, en bedsteforælder, en god nabo, eller det kan være en skolevens mor/far/familie. Dette imidlertid under forudsætning af, at det drejer sig om en vedvarende relation, altså en relation, der ikke er kortvarig, sporadisk og/eller senere bliver forbundet med brud/tab. Men derimod en relation, som over en årrække kan fungere som fast holdepunkt og tryg base. Foruden relationens udstrækning i tid, er der en anden vigtig faktor. Nemlig det faktum, at der er tidspunkter i barnets/den unges udvikling, hvor der er øget sårbarhed. Puberteten med alle dens omskifteligheder (følelsesmæssigt, kropsligt, hormonelt) må betegnes som en af de faser, hvor vi må have ekstra opmærksomhed på de børn, der i forvejen er udsatte. Tingene kan så let løbe af sporet, og trangen til at ville være voksen og selvstændig er stærk. Og for nogle stærkere end fundamentet er stabilt nok til at kunne bære. For et særligt udsat barn eller en ung med ovenstående problemstillinger kan et skoleskift efter 6. klasse, sammenfaldende med den følelsesmæssige turbulens, der følger i kølvandet på puberteten, indebære både et stort tab af vigtige tilknytningspersoner i dagligdagen og beskadige det fundament, der ellers var under opbygning. Fra et psykologfagligt perspektiv kan jeg således være særdeles bekymret for, at et skoleskift, med a) opløsning af klassen, b) tab af betydningsfulde relationer til kammerater, som måske kommer i en anden klasse, c) tab af tilknytning til den særligt forstående lærer, som man kunne komme til, når det hele blev for broget i hjemmet eller blandt kammeraterne - for mange og da især for de særligt udsatte børn - være en meget stor belastning, der kan få varige omkostninger. Man må ved et evt. skoleskift forvente, at dette for mange af disse børn vil afstedkomme tristhed/sorg pga. af det mistede og samtidig utryghed og usikkerhed i forhold til den nye situation. Belastningen vil formentlig for en del børns vedkommende komme til udtryk i bl.a. øget uro, flere adfærdsproblemer, og mere udadreagerende adfærd. Andre vil sandsynligvis vende det hele mere indad, blive mere tilbagetrukne og/eller have tendens til isolation, måske udmøntet i øget fravær. 2 Og dagplejen og børnehaven. 3 Navnet fordi mælkebøtten er så livskraftig og stærk, at den stik imod alle odds, f.eks. kan vokse gennem et tykt lag asfalt og f.eks. også gerne vokser mellem de smalle revner mellem fliser. 4

5 Det er en efter min opfattelse (undervurderet) kompliceret opgave, som kræver veludviklede sociale kompetencer, at etablere nye venskaber i nye sammenhænge. For nogle børn og unge kan udfordringen forekomme uoverskuelig - især hvis man i forvejen har meget at kæmpe med på hjemmefronten og/eller de sociale kompetencer ikke lige er ens stærkeste side. I kølvandet på den beskrevne slagside/risiko ved skoleskift, vil der forventeligt følge en negativ effekt, hvad angår mulighederne for at få det fornødne faglige udbytte af undervisningen. Som tidligere skolepsykolog og i kraft af mit nuværende virke ved jeg, at der også er situationer, hvor det modsatte kan gøre sig gældende. Hvor muligheden for et skoleskift får afgørende betydning i positiv retning. Det gælder elever på alle årgange. I nærværende sammenhæng, f.eks. overbygningselever, der kan være kørt godt og grundt fast i endeløse konflikter med jævnaldrende skolekammerater. Således kan et skoleskift ved vedvarende sociale el. emotionelle vanskeligheder - hvis andre afprøvede interventioner har vist sig utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige - være netop dét, der skal til, for at et barn eller en ung kan få mod på tingene igen. Herved får barnet/den unge en ofte altafgørende chance for at starte på en frisk og få en negativ spiral vendt til en positiv. Det er i øvrigt også i overensstemmelse med, hvad de allerfleste voksne skoleskiftere kan berette om, hvis man f.eks. spørger til, hvordan det så alligevel f.eks. i forbindelse med oplevelser med mobning eller udstødning af gruppen er lykkedes for dem at komme på ret kurs igen. Derfor er det for mig at se også af afgørende betydning, at der samtidig med muligheden for kontinuitet, er en reel mulighed for et skoleskift i Skælskør området. FOR ALLE BØRN gælder, at den sociale kapital som er indbygget i en struktur med et FULDT forløb fra kl., rummer værdifulde resurser, som vi ikke har råd til at miste. Det drejer sig bl.a. mulighederne for venskabsklasse-ordning peer-educator-ordning skolepatrulje-funktioner børnenes og de unges muligheder for at opbygge og indgå i kontinuerlige og meningsfulde relationer til både skolevenner og til lærere. For nogle børn kan f.eks. relationen til en særlig betydningsfuld lærer gøre en afgørende forskel, også senere i livet. Der er næppe nogen tvivl om, at det også i søskende-sammenhæng kan have stor betydning, at man kan gå på samme skole. Det giver tryghed, fællesskab, mulighed for, at man nogle gange kan følges til og fra skole, mødes på gange og fællesrum, kender den store/lilles klasse og kammerater osv. Det giver også øget mulighed for fælles drøftelse og forståelse af dette og hint omkring middagsbordet derhjemme, og bidrager hermed til fællesskabsfølelsen i hele familien. At have sine børn samlet på den samme skole, øger uden tvivl forældrenes mulighed og motivation for engageret, aktiv og udadvendt deltagelse i børnenes skole og SFO-liv. At håndtere de problemstillinger, der dukker op, når børnene (de unge) kommer i puberteten, begynder at gå til fester, udvider bekendtskabskredsen, eksperimenterer med alkohol, og måske 5

6 stoffer, samtidig med nye sociale og emotionelle udfordringer, er noget, der også kræver sine voksne! At vi forældre f.eks. i klassesammenhæng - kan samarbejde og blive nogenlunde enige om nogle fornuftige rammer for de unges udfoldelser og eksperimenter, har efter min opfattelse både stor værdi og betydning. Her tænker jeg, at det er en stor fordel at kende både unge og deres forældre. Med kontinuitet og rød tråd fra dagpleje/vuggestue til børnehave til skole i lokalområdet er der gode muligheder for dette. Det er min erfaring, at et godt forælder-netværk (bl.a. i kraft den røde tråd) gør, at det er meget lettere at henvende sig til de andre forældre, og i samarbejde rede trådene ud, når der som det er uundgåeligt er konflikter børnene eller de unge imellem, eller der på anden vis er behov for de voksnes hjælp til at klare de sociale udfordringer. Betydningen af tryghed i form af kontinuitet og sammenhæng betyder altså ikke kun noget a) for børnene, b) mens de er små. Et solidt fundament betyder også noget for c) os forældre og for vores muligheder for at samarbejde om opgaven, når d)børnene bliver større. For mig at se, vil det være rigtigt ærgerligt, hvis muligheden for at bevare et dette gode fundament svækkes af et skoleskift efter f.eks 6. kl., hvor klassen overføres til en stor skole og fordeles i måske 4-6 forskellige klasser. Med fuldt forløb på samme skole, er der også i højere grad mulighed for, at elevens nuværende og tidligere lærere samarbejder. Vigtig viden og erfaring bliver i huset, og når behovet er der, er der let adgang til at udveksle information, f.eks. om familiesituation, søskendes situation, læringsstil, faglige behov og i det hele taget samarbejde med kollegaer om opgaven. Fra mine erfaringer som skolepsykolog ved jeg også, at det mht. skole-hjem-ppr-samarbejdet er meget lettere at få etableret et samarbejde med en familie, og arbejde helhedsorienteret, når børnene går på samme skole. Rent praktisk kan samarbejdet foregå betydeligt mere smidigt, når indsatsen skal koordineres med barn/børn, forældre, lærere, skoleleder, SFO-personale på én skole. I familier, hvor flere børn er indstillet til PPR (og dem kan der være en del af) er der stor risiko for, at der går mange muligheder for en samlet indsats tabt, når der hele tiden skal koordineres møder med to sæt lærere, pædagoger og skoleledere, og måske også to skolepsykologer fra to forskellige skoler. Endelig forestiller jeg mig også, at det som lærer kan være forbundet med en stor glæde og arbejdstilfredshed at kunne være med til at følge eleverne til vejs ende i folkeskolen. Man ved jo efterhånden, at udslusningen og brobygningen er vigtig. Og at nogle elever har ekstra brug for hjælp og støtte i denne proces! Jeg er ikke i tvivl om, at jo bedre kendskab skolen har til den unge og den samlede situation, jo bedre resultat i denne proces også. Bedste hilsner og på vegne af Forældre for Bevarelse af Skælskør Skole Karen Holm Nielsen Karen Holm Nielsen Cand.psych., klinisk psykolog Lodshusvej 51, 4230 Skælskør Tlf mail@karenholmnielsen.dk Autoriseret af Psykolognævnet Overenskomst med Sygesikringen 6