Kære politikere. Skælskør den 19. februar 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kære politikere. Skælskør den 19. februar 2012"

Transkript

1 Skælskør den 19. februar 2012 Kære politikere Vi konstaterer ud fra debatten i dagspressen, at de mindre børn (0.-6.kl.) tilsyneladende er sikret nogle trygge og overskuelige skolerammer på Skælskør Skole også i fremtiden, og det er vi naturligvis rigtig glade for. Men vi erfarer samtidig at der synes at være stor tvivl om, hvorvidt der fortsat skal være overbygning på Skælskør Skole. Vi er imidlertid stadig 100 % overbeviste om, at det bedste for både store og små skolebørn i Skælskør er, at der også i fremtiden er to skoler med overbygning. I det nedenstående vil vi begrunde hvorfor. Tryghed og trivsel Der er mange store elever, som har brug for den tryghed og overskuelighed, som bibeholdes ved ikke at skulle skifte skole. (Se nedenstående bilag for uddybning, især vedrørende psyko-socialt belastede børn/unge og visse grupper af de tosprogede børn/unge.) Den sociale kapital som er indbygget i en struktur med et FULDT forløb fra kl., rummer værdifulde resurser. Det drejer sig bl.a. mulighederne for: o Skolepatruljefunktioner Som på så mange andre skoler gør de trafikale forhold, at det er nødvendigt med skolepatrulje. Skolepatruljen bidrager desuden positivt til dannelsen hos de større elever, der udfører denne funktion, samt skaber tryghed for de mindste ved ankomst til skolen. o Venskabsklasseordning Ordningen støtter dannelsen hos de små, der spejler sig i de store. Desuden er disse venskaber befordrende for de ældste elevers udvikling af socialt ansvar. o Peer-educators Store elever uddannes i at sætte lege i gang på legepladsen, samt støtte de yngre elever i en fredelig håndtering af opståede konflikter. Desuden understøttes dannelsen hos de store, ift. ansvarstagen og omsorg, og igen spejler de små sig i de store. Vellykket integration er bl.a. betinget af trygge rammer og hænger uløseligt sammen med vellykket inklusion. Det gælder for både store og små elever. Kort og sikker trafikvej for store og små med alle de positive effekter, der følger af en sådan. Lukning af overbygningen vil betyde en langt mere trafik-farlig skolevej. Ligeledes vil den længere afstand formentlig bevirke, at flere tager bussen i stedet for at gå eller cykle. Skolebestyrelsen har fremlagt en visionsplan for den fremtidige udskoling på Skælskør Skole. Visionen er at skabe et collegemiljø for klasse. Undervisningen tilrettelægges i semestre med mulighed for fordybelse i enkelte fag. Visionen er målrettet på, at udskolingseleverne skal lære at være studerende. Dette med henblik på at højne paratheden til gennemførelse af en 1

2 ungdomsuddannelse. Desuden tilbydes tilvalg af mere kreative fag, som et led i folkeskolens ansvar som en dannelsesinstitution. Disse tilbydes i tæt samarbejde med lokalområdets allerede eksisterende kulturelle tilbud i nærmiljøet. Skolebestyrelsens visionsplan for udskolingen på Skælskør Skole er som bekendt nærmere beskrevet i høringssvaret. Endelig ser det ud som om, at man ved at bevare overbygningen på Skælskør Skole, kan spare mange millioner kroner på nybyggeri på Eggeslevmagle Skole, da vi har 1. klasses nyrenoverede faciliteter på Skælskør Skole. De afsatte midler kan efter vores opfattelse med fordel komme kommunens børn til gavn på anden vis. Med venlig hilsen Forældre for Bevarelse af Skælskør Skole Lisbeth Brix Christiansen Charlotte Enkebølle Hans Henning Larsen Nikolaj Ruwald Diana Christoffersen Cecilie Dige Claus Würtzen Betina Steinmeier Jannik Steinmeier Anine Molsted Moon Jens Callesen Karen Holm Nielsen 2

3 BILAG (udarbejdet af psykolog Karen Holm Nielsen) Overvejelser vedr. betydningen af udskolingen på Skælskør Skole Nedenfor opsummeres nogle overvejelser vedr. betydningen af et samlet skoleforløb på Skælskør Skole. Dette med hovedfokus på udskolingens betydning. Jeg håber, læseren har lidt tålmodighed, idet den første del samtidig indeholder lidt baggrundsinformation, og derfor måske forekommer mere omfattende end de efterfølgende punkter. Vi ved fra forskning og erfaring, at især børn med særlige behov og/eller børn fra familier, der i forvejen er belastede, har ekstra meget brug for tryghed, sammenhæng og kontinuitet. Dette kan et samlet skoleforløb være med til at bibringe. Jeg vil her fremhæve to hovedgrupper, der for mig at se er ekstra udsatte, nemlig de to-sprogede børn og børn fra psyko-socialt belastede familier. Dertil kommer børn med psykiatriske diagnoser af forskellig art og alvorsgrad, børn med fysiske eller psykiske handicaps og børn med kroniske, somatiske sygdomme. Dvs. børn som ikke nødvendigvis tilhører en af de to ovenfor nævnte kategorier. Disse børn skal selvfølgelig også medregnes i den overordnede gruppe af børn med særlige behov. Som bekendt har vi på Skælskør Skole mange to-sprogede børn og socialt udsatte børn, bl.a. har vi mange børn fra de to områder med socialt boligbyggeri, der er en del af skoledistriktet. Fra mit arbejde som privatpraktiserende psykolog i Skælskør, hvor jeg bl.a. har samtaleforløb med borgere, som henvises egen læge (sygesikringsordningen) og fra tid til anden via Slagelse Kommune 1 har jeg bl.a. kendskab til nogle af de udfordringer, som er hverdag for en del af Skælskørs to-sprogede børn og socialt udsatte børn, pga. deres familiemæssige situation. En ikke lille del af de to-sprogede børn har eksempelvis forældre, der er ganske alvorligt traumatiserede (eks. pga. krigsoplevelser i hjemlandet, som flygtning eller torturoffer, pga. tab af nærtstående i forbindelse med krigshandlinger osv.). Ligeledes lider også en del af disse børns bedsteforældre af post traumatisk stress. Når dette nævnes, er det fordi nogle familier tilbringer meget tid sammen. Dette da det kan være en del af kulturen, at man bor sammen, flere generationer i en lejlighed, ofte på lidt plads. Virkningerne af sådanne traumetilstande hos de voksne er ofte depression, angst, opgivenhed, isolation i forhold til de ydre omgivelser, umotiverede vredes udbrud, kort lunte, lyd og lysfølsomhed og mange fysiske smerter. Det er nok ikke svært at forestille sig, at en sådan familiemæssig situation ikke blot er særdeles belastende og smertefuld for de voksne familiemedlemmer, men i særdeleshed også for børnene. Naturligvis er det ikke alle to-sprogede familer, hvor man har sådanne massive vanskeligheder. Nogle familier er særdeles velintegrerede, og hører på den måde egentlig ikke til i risikogruppen, mens andre er mindre godt integrerede. F.eks. i kraft af arbejdsløshed og/eller forældrene måske samtidig ikke har lært det danske sprog tilstrækkeligt godt til eksempelvis at kunne læse eller formulere sig nogenlunde frit i en samtale på dansk. Dette kan selvsagt indebære begrænsninger i skolesammenhæng for børnene. F.eks. være en hindring, hvad angår den daglige lektiehjælp til børnene. Det har naturligvis også en betydning for børnene, om de på egen hånd skal integrere sig i 1 Børn, Unge og Familie afdelingen, Rådgivning og Udbetaling samt Jobcentret. 3

4 det danske samfund, eller om de har forældrenes støtte og opbakning. F.eks. hvad angår forældrenes deltagelse i skole- og klassearrangementer og i det hele taget i forhold til, i hvilken udstrækning forældrene magter (og fra skolens side og af de andre forældre støttes i) at trodse de sproglige barrierer og møde op alligevel. Hvad angår gruppen af socialt belastede børn, kan det dreje sig om familiemæssige problemstillinger af forskellig art: Vold, afhængighed (alkohol- eller stofmisbrug), psykiske lidelser af forskellig art og grad hos en eller begge forældre, manglede evne hos forældrene, hvad angår intellektuelle, følelsesmæssige og/eller sociale kompetencer, måske med længerevarende arbejdsløshed oveni osv. FÆLLES for disse familier, og især for børnene, er, at SKOLEN 2 får en vældig stor betydning som et stabilt holdepunkt i tilværelsen. Dette i kraft af de så vigtige tilknytningsrelationer til venner og klassekammerater samt til lærere, til SFO-personale og eksempelvis også til de voksne i AKT-teamet. Forskningen vedr. de såkaldte mønsterbrydere eller mælkebøtte-børn 3 viser entydigt, at meningsfulde, stabile, og trygge relationer til betydningsfulde andre over længere tid, er en afgørende faktor, når det lykkes at bryde den sociale arv. Et betydningsfuldt andet menneske kan f.eks. være en lærer i skolen, en bedsteforælder, en god nabo, eller det kan være en skolevens mor/far/familie. Dette imidlertid under forudsætning af, at det drejer sig om en vedvarende relation, altså en relation, der ikke er kortvarig, sporadisk og/eller senere bliver forbundet med brud/tab. Men derimod en relation, som over en årrække kan fungere som fast holdepunkt og tryg base. Foruden relationens udstrækning i tid, er der en anden vigtig faktor. Nemlig det faktum, at der er tidspunkter i barnets/den unges udvikling, hvor der er øget sårbarhed. Puberteten med alle dens omskifteligheder (følelsesmæssigt, kropsligt, hormonelt) må betegnes som en af de faser, hvor vi må have ekstra opmærksomhed på de børn, der i forvejen er udsatte. Tingene kan så let løbe af sporet, og trangen til at ville være voksen og selvstændig er stærk. Og for nogle stærkere end fundamentet er stabilt nok til at kunne bære. For et særligt udsat barn eller en ung med ovenstående problemstillinger kan et skoleskift efter 6. klasse, sammenfaldende med den følelsesmæssige turbulens, der følger i kølvandet på puberteten, indebære både et stort tab af vigtige tilknytningspersoner i dagligdagen og beskadige det fundament, der ellers var under opbygning. Fra et psykologfagligt perspektiv kan jeg således være særdeles bekymret for, at et skoleskift, med a) opløsning af klassen, b) tab af betydningsfulde relationer til kammerater, som måske kommer i en anden klasse, c) tab af tilknytning til den særligt forstående lærer, som man kunne komme til, når det hele blev for broget i hjemmet eller blandt kammeraterne - for mange og da især for de særligt udsatte børn - være en meget stor belastning, der kan få varige omkostninger. Man må ved et evt. skoleskift forvente, at dette for mange af disse børn vil afstedkomme tristhed/sorg pga. af det mistede og samtidig utryghed og usikkerhed i forhold til den nye situation. Belastningen vil formentlig for en del børns vedkommende komme til udtryk i bl.a. øget uro, flere adfærdsproblemer, og mere udadreagerende adfærd. Andre vil sandsynligvis vende det hele mere indad, blive mere tilbagetrukne og/eller have tendens til isolation, måske udmøntet i øget fravær. 2 Og dagplejen og børnehaven. 3 Navnet fordi mælkebøtten er så livskraftig og stærk, at den stik imod alle odds, f.eks. kan vokse gennem et tykt lag asfalt og f.eks. også gerne vokser mellem de smalle revner mellem fliser. 4

5 Det er en efter min opfattelse (undervurderet) kompliceret opgave, som kræver veludviklede sociale kompetencer, at etablere nye venskaber i nye sammenhænge. For nogle børn og unge kan udfordringen forekomme uoverskuelig - især hvis man i forvejen har meget at kæmpe med på hjemmefronten og/eller de sociale kompetencer ikke lige er ens stærkeste side. I kølvandet på den beskrevne slagside/risiko ved skoleskift, vil der forventeligt følge en negativ effekt, hvad angår mulighederne for at få det fornødne faglige udbytte af undervisningen. Som tidligere skolepsykolog og i kraft af mit nuværende virke ved jeg, at der også er situationer, hvor det modsatte kan gøre sig gældende. Hvor muligheden for et skoleskift får afgørende betydning i positiv retning. Det gælder elever på alle årgange. I nærværende sammenhæng, f.eks. overbygningselever, der kan være kørt godt og grundt fast i endeløse konflikter med jævnaldrende skolekammerater. Således kan et skoleskift ved vedvarende sociale el. emotionelle vanskeligheder - hvis andre afprøvede interventioner har vist sig utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige - være netop dét, der skal til, for at et barn eller en ung kan få mod på tingene igen. Herved får barnet/den unge en ofte altafgørende chance for at starte på en frisk og få en negativ spiral vendt til en positiv. Det er i øvrigt også i overensstemmelse med, hvad de allerfleste voksne skoleskiftere kan berette om, hvis man f.eks. spørger til, hvordan det så alligevel f.eks. i forbindelse med oplevelser med mobning eller udstødning af gruppen er lykkedes for dem at komme på ret kurs igen. Derfor er det for mig at se også af afgørende betydning, at der samtidig med muligheden for kontinuitet, er en reel mulighed for et skoleskift i Skælskør området. FOR ALLE BØRN gælder, at den sociale kapital som er indbygget i en struktur med et FULDT forløb fra kl., rummer værdifulde resurser, som vi ikke har råd til at miste. Det drejer sig bl.a. mulighederne for venskabsklasse-ordning peer-educator-ordning skolepatrulje-funktioner børnenes og de unges muligheder for at opbygge og indgå i kontinuerlige og meningsfulde relationer til både skolevenner og til lærere. For nogle børn kan f.eks. relationen til en særlig betydningsfuld lærer gøre en afgørende forskel, også senere i livet. Der er næppe nogen tvivl om, at det også i søskende-sammenhæng kan have stor betydning, at man kan gå på samme skole. Det giver tryghed, fællesskab, mulighed for, at man nogle gange kan følges til og fra skole, mødes på gange og fællesrum, kender den store/lilles klasse og kammerater osv. Det giver også øget mulighed for fælles drøftelse og forståelse af dette og hint omkring middagsbordet derhjemme, og bidrager hermed til fællesskabsfølelsen i hele familien. At have sine børn samlet på den samme skole, øger uden tvivl forældrenes mulighed og motivation for engageret, aktiv og udadvendt deltagelse i børnenes skole og SFO-liv. At håndtere de problemstillinger, der dukker op, når børnene (de unge) kommer i puberteten, begynder at gå til fester, udvider bekendtskabskredsen, eksperimenterer med alkohol, og måske 5

6 stoffer, samtidig med nye sociale og emotionelle udfordringer, er noget, der også kræver sine voksne! At vi forældre f.eks. i klassesammenhæng - kan samarbejde og blive nogenlunde enige om nogle fornuftige rammer for de unges udfoldelser og eksperimenter, har efter min opfattelse både stor værdi og betydning. Her tænker jeg, at det er en stor fordel at kende både unge og deres forældre. Med kontinuitet og rød tråd fra dagpleje/vuggestue til børnehave til skole i lokalområdet er der gode muligheder for dette. Det er min erfaring, at et godt forælder-netværk (bl.a. i kraft den røde tråd) gør, at det er meget lettere at henvende sig til de andre forældre, og i samarbejde rede trådene ud, når der som det er uundgåeligt er konflikter børnene eller de unge imellem, eller der på anden vis er behov for de voksnes hjælp til at klare de sociale udfordringer. Betydningen af tryghed i form af kontinuitet og sammenhæng betyder altså ikke kun noget a) for børnene, b) mens de er små. Et solidt fundament betyder også noget for c) os forældre og for vores muligheder for at samarbejde om opgaven, når d)børnene bliver større. For mig at se, vil det være rigtigt ærgerligt, hvis muligheden for at bevare et dette gode fundament svækkes af et skoleskift efter f.eks 6. kl., hvor klassen overføres til en stor skole og fordeles i måske 4-6 forskellige klasser. Med fuldt forløb på samme skole, er der også i højere grad mulighed for, at elevens nuværende og tidligere lærere samarbejder. Vigtig viden og erfaring bliver i huset, og når behovet er der, er der let adgang til at udveksle information, f.eks. om familiesituation, søskendes situation, læringsstil, faglige behov og i det hele taget samarbejde med kollegaer om opgaven. Fra mine erfaringer som skolepsykolog ved jeg også, at det mht. skole-hjem-ppr-samarbejdet er meget lettere at få etableret et samarbejde med en familie, og arbejde helhedsorienteret, når børnene går på samme skole. Rent praktisk kan samarbejdet foregå betydeligt mere smidigt, når indsatsen skal koordineres med barn/børn, forældre, lærere, skoleleder, SFO-personale på én skole. I familier, hvor flere børn er indstillet til PPR (og dem kan der være en del af) er der stor risiko for, at der går mange muligheder for en samlet indsats tabt, når der hele tiden skal koordineres møder med to sæt lærere, pædagoger og skoleledere, og måske også to skolepsykologer fra to forskellige skoler. Endelig forestiller jeg mig også, at det som lærer kan være forbundet med en stor glæde og arbejdstilfredshed at kunne være med til at følge eleverne til vejs ende i folkeskolen. Man ved jo efterhånden, at udslusningen og brobygningen er vigtig. Og at nogle elever har ekstra brug for hjælp og støtte i denne proces! Jeg er ikke i tvivl om, at jo bedre kendskab skolen har til den unge og den samlede situation, jo bedre resultat i denne proces også. Bedste hilsner og på vegne af Forældre for Bevarelse af Skælskør Skole Karen Holm Nielsen Karen Holm Nielsen Cand.psych., klinisk psykolog Lodshusvej 51, 4230 Skælskør Tlf Autoriseret af Psykolognævnet Overenskomst med Sygesikringen 6

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE Denne folder er skrevet og udgivet af en gruppe voksne, som arbejder med børn og unge i Mårslet skoledistrikt se på bagsiden

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Netværksgrupper, mindfulness og mande-cafe

Netværksgrupper, mindfulness og mande-cafe Kristian Buhr Velkommen til Bedre Psykiatri Aarhus tilbud på Netværksgrupper, mindfulness og mande-cafe Med denne pjece vil vi oplyse om, hvilke tilbud vi har til pårørende til personer med en psykisk

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

BILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger

BILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger BILAG 9d Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger BILAG 9 D VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE PÆDAGO- GISK PERSONALE I FRITIDSORDNINGER I din kommune

Læs mere

Atuartoq siunissarlu / Eleven og fremtiden Ilinniagaqarneq tamanut 2020 / Uddannelse for alle 2020 Kommuneqarfik Sermersooq, isumasioqatigiissitsineq

Atuartoq siunissarlu / Eleven og fremtiden Ilinniagaqarneq tamanut 2020 / Uddannelse for alle 2020 Kommuneqarfik Sermersooq, isumasioqatigiissitsineq Vision Når eleven er færdig med folkeskolen i Kommuneqarfik Sermersooq har denne fået de kompetencer, som gør at han/hun er i stand til at gennemføre en uddannelse/erhverv. Mål: Øge elevernes udbytte af

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Fortællingen om Aarhus

Fortællingen om Aarhus Program Velkommen v. Kurt Præsentation af HU v. Lone Grosen og Jens Erik Stryhn Hvad er HU s opgave? Hvem er HU til for? HU som netværksskaber/relationel koordinering HU og Min Vej et tværmagistralt samarbejde

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom - Odense bryder den negative sociale arv odense Baggrund Danmark er et rigt samfund, og alligevel har vi fattige. Odense Kommune bestilte i 2006 en fattigdomsundersøgelse,

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Hvorfor, hvornår og hvordan?

Hvorfor, hvornår og hvordan? Hvorfor, hvornår og hvordan? Christiansborgkonferencen 19. januar 2015 Arrangeret af Blå Kors Birgit Trembacz, cand.psych. specialist og 1 3 Alle lider og har brug for hjælp. Et alkoholproblem rammer både

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune 09.05.14 Indsatsgrupper i ressourceforløb Lejre Kommune 1. Unge med lettere psykiske lidelser, sociale problemer og evt. misbrug Antal borgere i 2014: Ca. 3 2. Unge med udviklingsforstyrrelser Antal borgere

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk Delebørn hele børn børnegruppen.dk Delebørn hele børn Center for Familieudvikling og Egmont Fonden er gået sammen med kommunerne Egedal, Kolding og Randers om at styrke indsatsen for børn og unge, der

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere