Kære politikere. Skælskør den 19. februar 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kære politikere. Skælskør den 19. februar 2012"

Transkript

1 Skælskør den 19. februar 2012 Kære politikere Vi konstaterer ud fra debatten i dagspressen, at de mindre børn (0.-6.kl.) tilsyneladende er sikret nogle trygge og overskuelige skolerammer på Skælskør Skole også i fremtiden, og det er vi naturligvis rigtig glade for. Men vi erfarer samtidig at der synes at være stor tvivl om, hvorvidt der fortsat skal være overbygning på Skælskør Skole. Vi er imidlertid stadig 100 % overbeviste om, at det bedste for både store og små skolebørn i Skælskør er, at der også i fremtiden er to skoler med overbygning. I det nedenstående vil vi begrunde hvorfor. Tryghed og trivsel Der er mange store elever, som har brug for den tryghed og overskuelighed, som bibeholdes ved ikke at skulle skifte skole. (Se nedenstående bilag for uddybning, især vedrørende psyko-socialt belastede børn/unge og visse grupper af de tosprogede børn/unge.) Den sociale kapital som er indbygget i en struktur med et FULDT forløb fra kl., rummer værdifulde resurser. Det drejer sig bl.a. mulighederne for: o Skolepatruljefunktioner Som på så mange andre skoler gør de trafikale forhold, at det er nødvendigt med skolepatrulje. Skolepatruljen bidrager desuden positivt til dannelsen hos de større elever, der udfører denne funktion, samt skaber tryghed for de mindste ved ankomst til skolen. o Venskabsklasseordning Ordningen støtter dannelsen hos de små, der spejler sig i de store. Desuden er disse venskaber befordrende for de ældste elevers udvikling af socialt ansvar. o Peer-educators Store elever uddannes i at sætte lege i gang på legepladsen, samt støtte de yngre elever i en fredelig håndtering af opståede konflikter. Desuden understøttes dannelsen hos de store, ift. ansvarstagen og omsorg, og igen spejler de små sig i de store. Vellykket integration er bl.a. betinget af trygge rammer og hænger uløseligt sammen med vellykket inklusion. Det gælder for både store og små elever. Kort og sikker trafikvej for store og små med alle de positive effekter, der følger af en sådan. Lukning af overbygningen vil betyde en langt mere trafik-farlig skolevej. Ligeledes vil den længere afstand formentlig bevirke, at flere tager bussen i stedet for at gå eller cykle. Skolebestyrelsen har fremlagt en visionsplan for den fremtidige udskoling på Skælskør Skole. Visionen er at skabe et collegemiljø for klasse. Undervisningen tilrettelægges i semestre med mulighed for fordybelse i enkelte fag. Visionen er målrettet på, at udskolingseleverne skal lære at være studerende. Dette med henblik på at højne paratheden til gennemførelse af en 1

2 ungdomsuddannelse. Desuden tilbydes tilvalg af mere kreative fag, som et led i folkeskolens ansvar som en dannelsesinstitution. Disse tilbydes i tæt samarbejde med lokalområdets allerede eksisterende kulturelle tilbud i nærmiljøet. Skolebestyrelsens visionsplan for udskolingen på Skælskør Skole er som bekendt nærmere beskrevet i høringssvaret. Endelig ser det ud som om, at man ved at bevare overbygningen på Skælskør Skole, kan spare mange millioner kroner på nybyggeri på Eggeslevmagle Skole, da vi har 1. klasses nyrenoverede faciliteter på Skælskør Skole. De afsatte midler kan efter vores opfattelse med fordel komme kommunens børn til gavn på anden vis. Med venlig hilsen Forældre for Bevarelse af Skælskør Skole Lisbeth Brix Christiansen Charlotte Enkebølle Hans Henning Larsen Nikolaj Ruwald Diana Christoffersen Cecilie Dige Claus Würtzen Betina Steinmeier Jannik Steinmeier Anine Molsted Moon Jens Callesen Karen Holm Nielsen 2

3 BILAG (udarbejdet af psykolog Karen Holm Nielsen) Overvejelser vedr. betydningen af udskolingen på Skælskør Skole Nedenfor opsummeres nogle overvejelser vedr. betydningen af et samlet skoleforløb på Skælskør Skole. Dette med hovedfokus på udskolingens betydning. Jeg håber, læseren har lidt tålmodighed, idet den første del samtidig indeholder lidt baggrundsinformation, og derfor måske forekommer mere omfattende end de efterfølgende punkter. Vi ved fra forskning og erfaring, at især børn med særlige behov og/eller børn fra familier, der i forvejen er belastede, har ekstra meget brug for tryghed, sammenhæng og kontinuitet. Dette kan et samlet skoleforløb være med til at bibringe. Jeg vil her fremhæve to hovedgrupper, der for mig at se er ekstra udsatte, nemlig de to-sprogede børn og børn fra psyko-socialt belastede familier. Dertil kommer børn med psykiatriske diagnoser af forskellig art og alvorsgrad, børn med fysiske eller psykiske handicaps og børn med kroniske, somatiske sygdomme. Dvs. børn som ikke nødvendigvis tilhører en af de to ovenfor nævnte kategorier. Disse børn skal selvfølgelig også medregnes i den overordnede gruppe af børn med særlige behov. Som bekendt har vi på Skælskør Skole mange to-sprogede børn og socialt udsatte børn, bl.a. har vi mange børn fra de to områder med socialt boligbyggeri, der er en del af skoledistriktet. Fra mit arbejde som privatpraktiserende psykolog i Skælskør, hvor jeg bl.a. har samtaleforløb med borgere, som henvises egen læge (sygesikringsordningen) og fra tid til anden via Slagelse Kommune 1 har jeg bl.a. kendskab til nogle af de udfordringer, som er hverdag for en del af Skælskørs to-sprogede børn og socialt udsatte børn, pga. deres familiemæssige situation. En ikke lille del af de to-sprogede børn har eksempelvis forældre, der er ganske alvorligt traumatiserede (eks. pga. krigsoplevelser i hjemlandet, som flygtning eller torturoffer, pga. tab af nærtstående i forbindelse med krigshandlinger osv.). Ligeledes lider også en del af disse børns bedsteforældre af post traumatisk stress. Når dette nævnes, er det fordi nogle familier tilbringer meget tid sammen. Dette da det kan være en del af kulturen, at man bor sammen, flere generationer i en lejlighed, ofte på lidt plads. Virkningerne af sådanne traumetilstande hos de voksne er ofte depression, angst, opgivenhed, isolation i forhold til de ydre omgivelser, umotiverede vredes udbrud, kort lunte, lyd og lysfølsomhed og mange fysiske smerter. Det er nok ikke svært at forestille sig, at en sådan familiemæssig situation ikke blot er særdeles belastende og smertefuld for de voksne familiemedlemmer, men i særdeleshed også for børnene. Naturligvis er det ikke alle to-sprogede familer, hvor man har sådanne massive vanskeligheder. Nogle familier er særdeles velintegrerede, og hører på den måde egentlig ikke til i risikogruppen, mens andre er mindre godt integrerede. F.eks. i kraft af arbejdsløshed og/eller forældrene måske samtidig ikke har lært det danske sprog tilstrækkeligt godt til eksempelvis at kunne læse eller formulere sig nogenlunde frit i en samtale på dansk. Dette kan selvsagt indebære begrænsninger i skolesammenhæng for børnene. F.eks. være en hindring, hvad angår den daglige lektiehjælp til børnene. Det har naturligvis også en betydning for børnene, om de på egen hånd skal integrere sig i 1 Børn, Unge og Familie afdelingen, Rådgivning og Udbetaling samt Jobcentret. 3

4 det danske samfund, eller om de har forældrenes støtte og opbakning. F.eks. hvad angår forældrenes deltagelse i skole- og klassearrangementer og i det hele taget i forhold til, i hvilken udstrækning forældrene magter (og fra skolens side og af de andre forældre støttes i) at trodse de sproglige barrierer og møde op alligevel. Hvad angår gruppen af socialt belastede børn, kan det dreje sig om familiemæssige problemstillinger af forskellig art: Vold, afhængighed (alkohol- eller stofmisbrug), psykiske lidelser af forskellig art og grad hos en eller begge forældre, manglede evne hos forældrene, hvad angår intellektuelle, følelsesmæssige og/eller sociale kompetencer, måske med længerevarende arbejdsløshed oveni osv. FÆLLES for disse familier, og især for børnene, er, at SKOLEN 2 får en vældig stor betydning som et stabilt holdepunkt i tilværelsen. Dette i kraft af de så vigtige tilknytningsrelationer til venner og klassekammerater samt til lærere, til SFO-personale og eksempelvis også til de voksne i AKT-teamet. Forskningen vedr. de såkaldte mønsterbrydere eller mælkebøtte-børn 3 viser entydigt, at meningsfulde, stabile, og trygge relationer til betydningsfulde andre over længere tid, er en afgørende faktor, når det lykkes at bryde den sociale arv. Et betydningsfuldt andet menneske kan f.eks. være en lærer i skolen, en bedsteforælder, en god nabo, eller det kan være en skolevens mor/far/familie. Dette imidlertid under forudsætning af, at det drejer sig om en vedvarende relation, altså en relation, der ikke er kortvarig, sporadisk og/eller senere bliver forbundet med brud/tab. Men derimod en relation, som over en årrække kan fungere som fast holdepunkt og tryg base. Foruden relationens udstrækning i tid, er der en anden vigtig faktor. Nemlig det faktum, at der er tidspunkter i barnets/den unges udvikling, hvor der er øget sårbarhed. Puberteten med alle dens omskifteligheder (følelsesmæssigt, kropsligt, hormonelt) må betegnes som en af de faser, hvor vi må have ekstra opmærksomhed på de børn, der i forvejen er udsatte. Tingene kan så let løbe af sporet, og trangen til at ville være voksen og selvstændig er stærk. Og for nogle stærkere end fundamentet er stabilt nok til at kunne bære. For et særligt udsat barn eller en ung med ovenstående problemstillinger kan et skoleskift efter 6. klasse, sammenfaldende med den følelsesmæssige turbulens, der følger i kølvandet på puberteten, indebære både et stort tab af vigtige tilknytningspersoner i dagligdagen og beskadige det fundament, der ellers var under opbygning. Fra et psykologfagligt perspektiv kan jeg således være særdeles bekymret for, at et skoleskift, med a) opløsning af klassen, b) tab af betydningsfulde relationer til kammerater, som måske kommer i en anden klasse, c) tab af tilknytning til den særligt forstående lærer, som man kunne komme til, når det hele blev for broget i hjemmet eller blandt kammeraterne - for mange og da især for de særligt udsatte børn - være en meget stor belastning, der kan få varige omkostninger. Man må ved et evt. skoleskift forvente, at dette for mange af disse børn vil afstedkomme tristhed/sorg pga. af det mistede og samtidig utryghed og usikkerhed i forhold til den nye situation. Belastningen vil formentlig for en del børns vedkommende komme til udtryk i bl.a. øget uro, flere adfærdsproblemer, og mere udadreagerende adfærd. Andre vil sandsynligvis vende det hele mere indad, blive mere tilbagetrukne og/eller have tendens til isolation, måske udmøntet i øget fravær. 2 Og dagplejen og børnehaven. 3 Navnet fordi mælkebøtten er så livskraftig og stærk, at den stik imod alle odds, f.eks. kan vokse gennem et tykt lag asfalt og f.eks. også gerne vokser mellem de smalle revner mellem fliser. 4

5 Det er en efter min opfattelse (undervurderet) kompliceret opgave, som kræver veludviklede sociale kompetencer, at etablere nye venskaber i nye sammenhænge. For nogle børn og unge kan udfordringen forekomme uoverskuelig - især hvis man i forvejen har meget at kæmpe med på hjemmefronten og/eller de sociale kompetencer ikke lige er ens stærkeste side. I kølvandet på den beskrevne slagside/risiko ved skoleskift, vil der forventeligt følge en negativ effekt, hvad angår mulighederne for at få det fornødne faglige udbytte af undervisningen. Som tidligere skolepsykolog og i kraft af mit nuværende virke ved jeg, at der også er situationer, hvor det modsatte kan gøre sig gældende. Hvor muligheden for et skoleskift får afgørende betydning i positiv retning. Det gælder elever på alle årgange. I nærværende sammenhæng, f.eks. overbygningselever, der kan være kørt godt og grundt fast i endeløse konflikter med jævnaldrende skolekammerater. Således kan et skoleskift ved vedvarende sociale el. emotionelle vanskeligheder - hvis andre afprøvede interventioner har vist sig utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige - være netop dét, der skal til, for at et barn eller en ung kan få mod på tingene igen. Herved får barnet/den unge en ofte altafgørende chance for at starte på en frisk og få en negativ spiral vendt til en positiv. Det er i øvrigt også i overensstemmelse med, hvad de allerfleste voksne skoleskiftere kan berette om, hvis man f.eks. spørger til, hvordan det så alligevel f.eks. i forbindelse med oplevelser med mobning eller udstødning af gruppen er lykkedes for dem at komme på ret kurs igen. Derfor er det for mig at se også af afgørende betydning, at der samtidig med muligheden for kontinuitet, er en reel mulighed for et skoleskift i Skælskør området. FOR ALLE BØRN gælder, at den sociale kapital som er indbygget i en struktur med et FULDT forløb fra kl., rummer værdifulde resurser, som vi ikke har råd til at miste. Det drejer sig bl.a. mulighederne for venskabsklasse-ordning peer-educator-ordning skolepatrulje-funktioner børnenes og de unges muligheder for at opbygge og indgå i kontinuerlige og meningsfulde relationer til både skolevenner og til lærere. For nogle børn kan f.eks. relationen til en særlig betydningsfuld lærer gøre en afgørende forskel, også senere i livet. Der er næppe nogen tvivl om, at det også i søskende-sammenhæng kan have stor betydning, at man kan gå på samme skole. Det giver tryghed, fællesskab, mulighed for, at man nogle gange kan følges til og fra skole, mødes på gange og fællesrum, kender den store/lilles klasse og kammerater osv. Det giver også øget mulighed for fælles drøftelse og forståelse af dette og hint omkring middagsbordet derhjemme, og bidrager hermed til fællesskabsfølelsen i hele familien. At have sine børn samlet på den samme skole, øger uden tvivl forældrenes mulighed og motivation for engageret, aktiv og udadvendt deltagelse i børnenes skole og SFO-liv. At håndtere de problemstillinger, der dukker op, når børnene (de unge) kommer i puberteten, begynder at gå til fester, udvider bekendtskabskredsen, eksperimenterer med alkohol, og måske 5

6 stoffer, samtidig med nye sociale og emotionelle udfordringer, er noget, der også kræver sine voksne! At vi forældre f.eks. i klassesammenhæng - kan samarbejde og blive nogenlunde enige om nogle fornuftige rammer for de unges udfoldelser og eksperimenter, har efter min opfattelse både stor værdi og betydning. Her tænker jeg, at det er en stor fordel at kende både unge og deres forældre. Med kontinuitet og rød tråd fra dagpleje/vuggestue til børnehave til skole i lokalområdet er der gode muligheder for dette. Det er min erfaring, at et godt forælder-netværk (bl.a. i kraft den røde tråd) gør, at det er meget lettere at henvende sig til de andre forældre, og i samarbejde rede trådene ud, når der som det er uundgåeligt er konflikter børnene eller de unge imellem, eller der på anden vis er behov for de voksnes hjælp til at klare de sociale udfordringer. Betydningen af tryghed i form af kontinuitet og sammenhæng betyder altså ikke kun noget a) for børnene, b) mens de er små. Et solidt fundament betyder også noget for c) os forældre og for vores muligheder for at samarbejde om opgaven, når d)børnene bliver større. For mig at se, vil det være rigtigt ærgerligt, hvis muligheden for at bevare et dette gode fundament svækkes af et skoleskift efter f.eks 6. kl., hvor klassen overføres til en stor skole og fordeles i måske 4-6 forskellige klasser. Med fuldt forløb på samme skole, er der også i højere grad mulighed for, at elevens nuværende og tidligere lærere samarbejder. Vigtig viden og erfaring bliver i huset, og når behovet er der, er der let adgang til at udveksle information, f.eks. om familiesituation, søskendes situation, læringsstil, faglige behov og i det hele taget samarbejde med kollegaer om opgaven. Fra mine erfaringer som skolepsykolog ved jeg også, at det mht. skole-hjem-ppr-samarbejdet er meget lettere at få etableret et samarbejde med en familie, og arbejde helhedsorienteret, når børnene går på samme skole. Rent praktisk kan samarbejdet foregå betydeligt mere smidigt, når indsatsen skal koordineres med barn/børn, forældre, lærere, skoleleder, SFO-personale på én skole. I familier, hvor flere børn er indstillet til PPR (og dem kan der være en del af) er der stor risiko for, at der går mange muligheder for en samlet indsats tabt, når der hele tiden skal koordineres møder med to sæt lærere, pædagoger og skoleledere, og måske også to skolepsykologer fra to forskellige skoler. Endelig forestiller jeg mig også, at det som lærer kan være forbundet med en stor glæde og arbejdstilfredshed at kunne være med til at følge eleverne til vejs ende i folkeskolen. Man ved jo efterhånden, at udslusningen og brobygningen er vigtig. Og at nogle elever har ekstra brug for hjælp og støtte i denne proces! Jeg er ikke i tvivl om, at jo bedre kendskab skolen har til den unge og den samlede situation, jo bedre resultat i denne proces også. Bedste hilsner og på vegne af Forældre for Bevarelse af Skælskør Skole Karen Holm Nielsen Karen Holm Nielsen Cand.psych., klinisk psykolog Lodshusvej 51, 4230 Skælskør Tlf Autoriseret af Psykolognævnet Overenskomst med Sygesikringen 6

Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014. Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående

Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014. Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014 Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående

Læs mere

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Randers 18/12/2014 Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Følgende udtalelse er lavet af personalet i skolens specialklasser og vedtaget i MED-udvalget på Tirsdalens

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

1 af 10. Høringssvar til forslaget om ny skolestruktur i Slagelse Kommune. Skælskør den 9. januar 2012

1 af 10. Høringssvar til forslaget om ny skolestruktur i Slagelse Kommune. Skælskør den 9. januar 2012 Skælskør den 9. januar 2012 Høringssvar til forslaget om ny skolestruktur i Slagelse Kommune Forældre for Bevarelse af Skælskør Skole fremsender hermed følgende indsigelser og forslag til ændringer i forbindelse

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Scenariet HELHED Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

BILAG 9e. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale på klubområdet

BILAG 9e. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale på klubområdet BILAG 9e Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale på klubområdet BILAG 9E VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTA- LELSE TIL PÆDAGOGISK PERSONALE PÅ KLUB- OMRÅDET I din kommune

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Faaborg d. 30.7.2015 I forbindelse med den politiske beslutning om at nedlægge og omstrukturere Sund-/ og

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE Denne folder er skrevet og udgivet af en gruppe voksne, som arbejder med børn og unge i Mårslet skoledistrikt se på bagsiden

Læs mere

Signaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016

Signaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016 Indhold Indledning:... 2 Signaturskolens mission... 3 Konkrete mål- og indholdsbeskrivelser:... 3 Trivsel og fællesskab:... 3 Krop og bevægelse:... 4 Helhed og overgange:... 4 Læring og Science:... 4 Børn

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Dagtilbud. Politik for Herning Kommune

Dagtilbud. Politik for Herning Kommune Dagtilbud Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Dagtilbudspolitik - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 -Politik

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Tillæg til høringssvar afgivet af forældrene på Sengeløse skole vedrørende placering af Øtofteskolen:

Tillæg til høringssvar afgivet af forældrene på Sengeløse skole vedrørende placering af Øtofteskolen: Kære alle Efter aftale med borgmester Michael Ziegler fremsender forældrene på Sengeløse skole hermed et tillæg til høringssvaret vedrørende en mulig lukning af Øtofteskolen: Tillæg til høringssvar afgivet

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

Modtaget d. 27/08 kl. 11:56. Høringssvar vedr. lukning af Gjerlev-Enslev skole.

Modtaget d. 27/08 kl. 11:56. Høringssvar vedr. lukning af Gjerlev-Enslev skole. Modtaget d. 27/08 kl. 11:56 Høringssvar vedr. lukning af Gjerlev-Enslev skole. Det er rystende, man vil lukke vores skole fundamentet for hele vores landsby og dens sammenhold. Især efter der blevet lovet,

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel

Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel s definition af inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som deltager i et fællesskab. Inklusion handler ikke kun om at rumme eller integrere. Inklusion handler om den enkelte elevs oplevelse

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/

MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/ MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/11 FREMME AF MENTAL SUNDHED I SKOLEN Mental sundhed og trivsel i skolen Hvad ved vi om hvad der virker Praksis erfaringer fra 30 skoleforløb og behovsundersøgelse

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Opsamlingsskemaer til debatten

Opsamlingsskemaer til debatten Opsamlingsskemaer til debatten Input fra Skolen ved Tuse Næs Debatmøde blev afholdt mandag d. 23. marts 2014 på afdeling Tuse, hvor der var omkring 60 fremmødt. Forsat god debat! Bæredygtige skoler og

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Anders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi:

Anders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi: Anders Matzen Barn i 2.b og 0. klasse Jeg er super optaget af, at Hareskov Skole fastholder og udvikler sit fokus på et stærkt fagligt miljø. Det er afgørende for at skolen kan forsætte med at være byens

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Stormgade 2-6 1470 København K 16. januar 2006 BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Jeg skal hermed takke

Læs mere

Skole og Forældre. Årsrapport for Forældrerådgivningen 2012

Skole og Forældre. Årsrapport for Forældrerådgivningen 2012 Skole og Forældre 24. juni 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor mange henvender sig til Forældrerådgivningen?... 4 Hvem henvender sig til Forældrerådgivningen?... 5 Hvilke børn henvender forældrene

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Truede børn og unge i Aalborg Kommune. tillæg om drop-out-elever

Truede børn og unge i Aalborg Kommune. tillæg om drop-out-elever Truede børn og unge i Aalborg Kommune tillæg om drop-out-elever Forord I efteråret 2006 har der været nedsat en arbejdsgruppe, som skulle kortlægge og analysere problemerne med børn, der af forskellige

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Fortællingen om Aarhus

Fortællingen om Aarhus Program Velkommen v. Kurt Præsentation af HU v. Lone Grosen og Jens Erik Stryhn Hvad er HU s opgave? Hvem er HU til for? HU som netværksskaber/relationel koordinering HU og Min Vej et tværmagistralt samarbejde

Læs mere

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Den store institution bør opdeles i satellitter, for at skabe tryghed for det enkelte barn. Inddrage 10 klasse elever i institutionen

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Alle børn og unge er en del af fællesskabet Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere