Kvalitetsrapport Broskolen

Transkript

1 Kvalitetsrapport

2 Kvalitetsrapport Slagelse Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Indledning 3 Skolens sammenfattende helhedsvurdering 4 Faktuelle tal 6 Elev- lærerratio 6 Anvendelse af lærernes arbejdstid 7 Elevfravær 8 Samarbejde mellem pædagoger og lærere 9 Sfo og skole 9 Nedskrevne aftaler for samarbejdet 10 Indhold i samarbejdet mellem pædagoger og lærere 11 Teamsamarbejde/lærersamarbejde 12 Indhold i teamsamarbejde 13 Skolens vurderinger og kommentarer 13 Planlagte undervisningstimer 14 Initiativer til erstatning af den undervisning, der ikke gennemføres som planlagt med den oprindelige lærer 15 Timer afsat pr. lærer pr. år til forældresamarbejde 16 Timer afsat pr. lærer pr. år til elevsamtaler 16 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling 17 Undervisningskompetencer 18 Vejlederkompetencer 19 Hvilke specialpædagogiske kompetencer har medarbejderne tilegnet sig? 20 Ressourcer til specialpædagogisk bistand pr. elev på skolen 20 Skolens beskrivelse af hvordan, der arbejdes med at udvikle faglighed og inklusion 20 I hvilken er junior pc - kørekortet eller tilsvarende læringsforløb gennemført 21 It i undervisningen 21 I hvilken anvendes it som et pædagogisk værktøj i den daglige undervisning 22 I hvilken anvendes "skolepakken" 23 Resourcer i dsa 24 Lærerkompetencer i dsa 25 Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne 26 Resultater 27 Resultater for 2-sprogede 28

3 Kvalitetsrapport Slagelse Kommune Forord Dette er kvalitetsrapporten for for skoleåret 2008/2009. Her fremgår skolens faktuelle tal for året, resultater i form af karakterer fra afgangsprøverne, overgangsfrekvenser til Ungdomsuddannelserne og arbejdet med de pædagogiske processer. Indsatsområderne, som det fremgår af Handleplan for skoleområdet , belyses i rapporten med indhentede tal og skolens beskrivelse af områderne. Indsatsområderne er: * Samarbejde mellem SFO/fritidshjem/klub * Teamsamarbejde * Kompetenceudvikling * Faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand * IT i undervisningen * Undervisning i dansk som andet sprog - DAS * Læsning Data er indhentet fra UNI-C og fra skolerne. Hvor intet andet er anført, er tallene fra 5. september Indledning. er en byskole beliggende i Korsørs nordre bydel. Der er 450 elever fordelt på 2 spor og 36 lærere. Der er i gennemsnit 2 2 sprogede elever, dog med en stigende tendens i indskolingen. I kommende 0. klasse er der 33%. Til skolen er der tilknyttet en SFO med 150 elever samt en Heldagsskole, der er normeret til 24 elever. Skolen er bygget i ét plan og har store og gode udearealer til rådighed. I forbindelse med lukning af 2 skoler i Korsør Kommune er der sket en gennemgribende renovering, således at skolen i dag fremstår med gode faglokaler, et dejligt Brotorv med en velfungerende kantine samt en nybygget SFO. Side 3

4 Kvalitetsrapport Slagelse Kommune Skolens sammenfattende vurdering På skete der store ændringer i ledelsesteamet i skoleåret 2008/09. Skoleleder Marianne Stentebjerg forlod skolen i foråret Viceskoleleder Thea Larsen blev konstitueret som skoleleder. Jette Wûrtz blev konstitueret som viceskoleleder pr. 1. august Efter lang tids sygdom forlod lederen af Heldagsskolen under sin stilling i efteråret Tine Nielsen (lærer på Heldagsskolen) blev konstitueret som afdelingsleder den 1. februar Den 1. december stoppede Tine som afdelingsleder på Heldagsskolen og den 1. december overtog Jette Würtz ledelsesopgaven på HDS. Kalenderåret 2008 var på Heldagsskolen præget af mange lange sygeperioder blandt personalet, samt en meget stor personaleudskiftning. Den 1. januar 2009 blev jeg ansat som skoleleder på og Thea Larsen gik tilbage til sit gamle job som viceskoleleder. Samtidig konstituerede vi en ny afdelingsleder, Mariann Vibeke Dideriksen, i jobbet som daglig leder af HDS. Thea valgte at gå på pension umiddelbart efter sommerferien, og der blev ansat ny viceskoleleder, Rikke Kaercell pr. 1- august 2009 Skoleåret 2008/09 har som det fremgår været præget af store ændringer i ledelsesteamet på skolen. Dette har selvfølgelig også haft betydning for den pædagogiske udvikling i det forløbne år. Indenfor de forskellige indsatsområder er der sket følgende: Samarbejde mellem SFO/klub Samarbejdet mellem SFO og bygger på tillid, dialog og ligeværd. Der er primærpædagoger tilknyttet fra klasse Disse pædagoger deltager i skole/hjem samtalerne, og de er sammen med klasselæreren i undervisningen. Ligeledes varetog pædagogerne planlægningen af emneugen "Den naturfaglige uge" i skoleåret 08/09. Både SFO og skole giver udtryk for stor tilfredshed med samarbejdet. I SFO tilbyder pædagogerne lektiehjælp til alle eleverne. Da vi har mange forældre, der ikke på dette område magter deres forældrerolle, er det et godt supplement. Fra skoleåret 2009/10 vil vi sætte lærertimer af til faglig opkvalificering af lektiehjælpen i SFO. Såvel junior- som ungdomsklub har til huse i lokaler på, men de har indtil dette skoleår kørt deres eget forløb. Det har ændret sig i skoleåret 2009/10. Mere om dette senere. Teamsamarbejde Skolen var i skoleåret opdelt i 5 team. 2 i indskolingen, 1 på mellemtrinnet og 2 i udskolingen. Det store team på mellemtrinnet (11 lærere) viste sig at være et for stort team, hvilket foranledigede, at der fra skoleåret 2009/10 også var 2 team på mellemtrinnet. Kompetenceudvikling I skoleåret 2008/09 valgte at bruge størstedelen af sin ressourcer på uddannelseskontoen til et forløb omkring Relationskompetence og Anerkendende pædagogik for hele lærergruppen. Det har været et godt forløb og i teamsamtalerne kan vi som ledelse mærke en ændret tilgang til elever i problemer. Det næste step for skolen bliver at komme med i LP skoleprojektet. Det bliver dog nok først i skoleåret 2011/12, da vi har andre væsentlige indsatsområder for 2010/11 Faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand Vi har på skolen opbygget en AKT funktion, der er forskellig for vore 3 afdelinger. I indskolingen anvendes AKT-lærerne primært som en støtteressource i klasserne. På afdelingens teammøde drøftes, hvilke elever og hvilke klasser der skal Side være 4 øget fokus på i den næste periode. Herefter tilrettelægger AKT-lærerne deres skema. På mellemtrinnet er der et AKT bånd fra Disse timer kan anvendes både til observationer i klasser, til enkeltelever med særlige behov og til grupper af elever med særlige problemstillinger.

5 Vi har på skolen opbygget Kvalitetsrapport en AKT funktion, der er forskellig Slagelse for vore Kommune 3 afdelinger. I indskolingen anvendes AKT-lærerne primært som en støtteressource i klasserne. På afdelingens teammøde drøftes, hvilke elever og hvilke klasser der skal være øget fokus på i den næste periode. Herefter tilrettelægger AKT-lærerne deres skema. På mellemtrinnet er der et AKT bånd fra Disse timer kan anvendes både til observationer i klasser, til enkeltelever med særlige behov og til grupper af elever med særlige problemstillinger. I udskolingen har vi et særligt AKT hus (ligger lidt væk fra de øvrige skolebygninger) Her er der elever tilknyttet som stort set har alle deres timer i AKT-en. Det drejer sig især om elever, der ellers ikke ville komme i skole. Samtidigt er der rum for at elever i kortere eller længerevarende forløb kan være i AKT. Det sker dog altid i samarbejde og dialog med faglærere og forældre. IT i undervisningen I starten af året 2009 foretog vi en undersøgelse af lærernes behov for uddannelse/opdatering på deres egne færdigheder på IT området. Det viste sig, at en stor del af skolens lærere ikke følte sig klædt godt nok på til at kunne varetage kravene fra Fælles Mål omkring inddragelse af IT i den daglige undervisning. Skolens kursusudvalg besluttede derfor, at der skulle arrangeres et kursusforløb på skolen omkring IT. Dette er startet op i skoleåret 2009/10 og kører som et 2-årigt forløb. Vi har i skoleåret fået uddannet en IT vejleder, således at vi nu råder over 2, der kan bistå lærerne i processen. Undervisning i dansk som andetsprog - DSA Idet vi på har omkring 2 elever, der har dansk som andetsprog, er denne undervisning meget vigtig. Der arbejdes med eleverne enkeltvis og i smågrupper, Der arbejdes med ord- og begrebsforståelse. Vi ser desværre at vore 2-sprogede elever, når de forlader skolen efter 9. klasse forlader skolen med karakterer, der ligger 2-3 point under de etnisk danske børn. Det betyder, at de hverken får påbegyndt eller gennemført en ungdomsuddannelse efter deres skoletid på. Dette arbejder vi med på mange forskellige fronter i de kommende skoleår Læsning På har der gennem flere år været etableret morgenlæsning (Bånd fra ) fra klasse. Det har klart kunnet aflæses af de årlige oversigter over læsestandpunkt. Vi har fået uddannet en lang række teknisk dygtige læsere og kan nu se, at indsatsen skal rettes mod den faglige læsning, som viser sig ikke at være på plads. Det arbejder vi med i indeværende skoleår. Blot er det vigtigt ikke at glemme arbejdet med det rent læsetekniske i de yngre klasser. Ledelse Som ny ledelse var det vigtigt, at vi fandt vores måde at organisere os på. Vi har to ledelsesteam. Det "lille" og det "store". Det "lille" ledelsesteam består af skoleleder og viceskoleleder, og vi mødes ofte og klarer de daglige problemstillinger på. Det "store" ledelsesteam består af skoleleder, viceskoleleder, SFO leder, souchef for SFO, afdelingsleder på Heldagsskolen samt lederen af Junior/ungdomsklubben. Dette udvalg mødes den 1. torsdag hver måned. Evalueringskultur På er der en evalueringskultur i øjeblikket, som ikke fungerer optimalt. Det har bevirket, at der i foråret 2010 afholdes en pædagogisk dag med emnet evaluering. Vi skal i fællesskab have skabt en evalueringskultur, der lever op til kravene fra myndigheder og interessenter. På s vegne John Ole Aabyrt Skoleleder Side 5

6 Kvalitetsrapport Faktuelle tal Faktuelle tal Nøgletallene i tabellen er konkrete tal for skolen i skoleår 2008/09 og gennemsnittet i. Klassekvotienten i ligger mellem 18,0 og 21,5 på de forskellige klassetrin. Kommunens gennemsnitlige klassekvotient er 20, klasse indgår ikke i opgørelsen. Klassetype Klasse-trin Antal klasser Antal elever Klassekvotien Klasse- kvotient hele Normalklasse, fuld årgangsdelt ,0 20, ,5 18, ,5 18, ,0 18, ,5 19, ,5 19, ,5 19, ,0 19, ,5 21, ,0 20,1 Ialt ,8 20,0 Elev-lærer ratio Elev-lærerratio er et udtryk for hvor mange elever, hver lærer underviser i gennemsnit. Tabellen angiver skolens elev -lærer ratio og gennemsnit for alle skoler i. Ø-skolerne og specialskolerne indgår ikke ikke i beregningen af elev-lærerration for. Tabel 6 Skole Antal elever 2008/09 Elev-lærer ratio Elev-lærer ratio hele ,8 11,1 Side 6

7 Kvalitetsrapport Faktuelle tal Anvendelse af lærernes arbejdstid Opgørelsen belyser 2 områder: Den procentdel af lærernes arbejdstid - U - der anvendes til undervisning. A. Undervisning er defineret som: - Klasseundervisning - Holdundervisning - Individuel undervisning - I princippet alle aktiviteter sammen med eleven/eleverne uanset organisering. B. Aktiviteterne kan være: - Gruppearbejde - Rådgivning/sparring/vejledning - Løbende evaluering - Målfastsættelser og evaluering - Elevsamtaler - Lejrskoler/ekskursioner - Sociale og kulturelle arrangementer. C. De andre opgaver er ikke undervisning eller opgaver i tilknytning til undervisning. Der er centralt eller lokalt indgået aftaler om:. - Deltagelse i møder/pædagogiske råd og dage - Medarbejdersamtaler - Efter- og videreuddannelse - Tillidshverv - Konkrete opgaver eller funktioner - Deltagelse i udviklingsprojekter/udvalgsmøder uden for egen skole - Pædagogiske/administrative opgaver - Deltagelse i møder og udvalg vedrørende skolens virksomhed - Undervisning af forældre - Nedsat arbejdstid for 60-årige - Kombinationsbeskæftigelse - Afvikling af ferietimer og afspadseringstimer fra tidligere skoleår - Prøver - Tillidsrepræsentant - Sikkerhedsrepræsentant - Skolebibliotekar - Klasselærerfunktion/kontaktlærer - Lejrskoler m.v. - Kurser - SSP-netværk - Faglige vejledere Tabel 7 70,0 Procentandel på undervisningstid og andre opgaver Procentandel Gns hele 60,0 50,0 40,0 A+B Undervisningstid i % 40,0 % 50,5 % 30,0 20,0 10,0 0,0 C Andre opgaver i % 60,0 % 49,5 % Gns hele Undervisningstid i % Andre opgaver i % Side 7

8 Kvalitetsrapport Faktuelle tal Elevfravær Det samlede elevfravær er fordelt på kategorierne lovligt fravær, ulovligt fravær (fravær uden tilladelse) og fravær p.g.a. sygdom. Opgørelsen dækker perioden fra til inkl. Elevfraværet er opgjort i % af antallet af skoledage i den angivne periode. Tabel 12 Skole Fravær sygdom Lovligt fravær Ulovligt fravær 4,7 % 1,3 % 2,0 % Hele 4,6 % 1,5 % 1,3 % 9,0 % 8,0 % 7,0 % 6,0 % 5,0 % 4,0 % 3,0 % 2,0 % 1,0 % 0,0 % Fravær i procent fordelt på fraværskategorier Hele Fravær ialt 8,1 % 7,4 % Sygdom fravær Fravær lovligt Fravær ulovligt Ialt fravær Skolens kommentarer til elevfravær Skolen ser det som et stort plus, at såvel elever som forældre deltager aktivt i skolens liv. Forældrene opfordres til at drøfte med deres børn, hvornår man er syg! Er man syg, fordi man er kommet lidt sent i seng? Er man syg, fordi man skal til frisør? Er man syg, fordi man ikke lige nåede at lave lektier eller fordi man ikke lige gider i skole i dag? Det er skolens princip, at ved én eller to dages fravær meddeles skolen skriftligt via Intra eller i kontaktbogen, hvad årsagen til fraværet har været. hvis skolen ikke hører fra forældrene, kontakter klasselæreren senest efter en uge forældrene for at orientere sig om, hvad årsagen til fraværet er. Ved hyppigt fravær er det skolens ledelse eller AKT-læreren, der kontakter hjemmet med henblik på at få en snak med forældre om det hyppige fravær. Det kan også være klasselæreren/teamets lærere, der indkalder til en snak om evt. årsager til fraværet. Side 8

9 Kvalitetsrapport Samarbejde SFO og skole SFO og skole Antal børn der går i SFO/fritidshjem/klub er angivet i % af det samlede i elevtal i kl. Tabellen viser en opgørelse fra skolen og gennemsnittet i. Tabel 11 Pct. af antal elever i SFO Alle skoler i Pct. andel elever i SFO kl. 63,1 % 85,5% 90,0 % 80,0 % 70,0 % 60,0 % 50,0 % 40,0 % 30,0 % 20,0 % 10,0 % 0,0 % Pct. af elevtal skolen 0-4 kl ,00 Pct. andel hele Samarbejde mellem pædagoger og lærere Tabellen viser, hvor mange timer skolen har afsat pr. lærer til planlægningsmøder mellem lærere og pædagoger, og hvor mange timer der tilsvarende er afsat pr. lærer, hvor man er sammen med pædagogerne om aktiviteter med eleverne. Tallene for den enkelte skole og kommune-gennemsnittet skal tages med et vis forbehold, da man har forskellige opgørelsesmetoder for dette samarbejde på skolerne. Tabel 11 A Aktiviteter Gns hele 120,0 100,0 80,0 Timer afsat til samarbejde 60,0 40,0 Planlægningsmøder timer afsat 10,0 14,5 20,0 0,0 Aktiviteter med elever timer afsat 104,0 41,4 Gns hele Planlægningsmøder timer afsat Aktiviteter med elever timer afsat Side 9

10 Kvalitetsrapport Samarbejde SFO og skole Nedskrevne aftaler for samarbejdet Nedskrevne aftaler for samarbejdet Tabellen viser, hvorvidt den enkelte skole har formaliseret samarbejdet mellem pædagoger og lærere og det tilsvarende gennemsnit for alle skoler i opgjort i %. Tabel 11 B Aftaler for samarbejdet Ja Aftaler for samarbejdet Nej Gns. hele 76 % 24 % Der er en lille nedgang i % tallet fra 80 til 76 for skoler der har nedskrevne aftaler, hvilket skyldes at man er i gang med at revidere aftalerne. Side 10

11 Kvalitetsrapport Samarbejde SFO og skole Indhold i samarbejdet mellem pædagoger og lærere Tabellen viser, i hvor høj pædagoger og lærere, der underviser i kl. samarbejder om planlægning og udførelse af aktiviteter med eleverne. Aktiviteter skal her forstås som undervisning, emneuger, udflugter og andet. Den øverste del af tabellen redegør for praksis på den enkelte skole, og den nederste del angiver i % hvor stor en del af skolerne, der har svaret indenfor de 4 kategorier. Tabel 11 C Skolenavn Svar Planlægning af fælles undervisningsforløb Er pædagogerne med i skolens aktiviteter I høj I nogen I mindre Slet ikke Gennemsnit i pct. for hele I høj 19% 33% Hele I nogen 52% 43% I mindre 24% 19% Slet Ikke 5% 5% Er lærerne med i SFO aktiviteter 5% 38% 57% Samarbejde om forældrekontakt 76% 14% 5% 5% Samarbejde vedrørende problemstillinger med elever 76% 1 9% 5% Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem pædagoger og lærere SFO og indskolingen samarbejder i klasse. Der er udarbejdet en plan og mål for samarbejdet. Der er et decideret læringsfællesskab med klasselærer og primær pædagog 2 lektioner ugentligt, der er fastlagt i sammen tidsrum for alle klasser. Desuden deltager SFO i planlægning og gennemførelse af diverse anderledes uger, skolefesten og temadage op til festen og lederen af SFO er hovedansvarlig i planlægningen og gennemførelsen af den årlige naturvidenskabelige uge både for SFO og skole. Side 11

12 Kvalitetsrapport Teamsamarbejde Teamsamarbejde/lærersamarbejde - struktur "Teamsamarbejde er det faste fællesskab omkring elevgrupper (for eksempel klasser, årgange eller afdelinger) og fag. Teamene udøver den kompetence, der er tillagt dem og tilrettelægger selv deres arbejde inden for deres professionelle råderum. Tabellen beskriver hvad der samarbejdes om." Tabel 15 D Skolenavn Svar Klasseteam Årgangsteam Afdelingsteam Fagteam Trinteam Andet uddybes i tekstboksen Ja Nej Skolens beskrivelse af teamsamarbejde Skolens lærere er inddelt i 6 team. Team 1 dækker all undervisning i 0.a, 1.a, 2.a og 3.a. Team 2 dækker undervisningen i 0.b, 0.c, 1b, 2.b og 3.b. Team 3 i 4.a, 5.a og 6.a. Team 4 i 4.b, 4.c, 5.b og 6.b. Team 5 i 7.a, 8.a og 9.a mens tema 6 er i 7.b, 8.b og 9.b. Hvert team er placeret fysisk i på en gang med 4 lokaler - ét pr. klasse samt et flerum. Flerummet anvendes som lærerrum, mødelokale for teamet samt et ekstra undervisningslokale til klasserne. Desuden udgør team 1+2 indskolingsteamet, team 3+4 mellemtrinsteamet samt team 5+6 udskolingsteamet. Disse afdelingsteam afholder ét månedligt teammøde. Herudover deltager hver lærer i 2 fagteam. Side 12

13 Kvalitetsrapport Teamsamarbejde Indhold i teamsamarbejde Her angives indholdet i TEAM enes arbejde. Tabel 15 E Skolenavn Svar I høj I nogen I mindre Slet ikke Årsplaner Elevplaner Fællesundervisningsforlø b faglærere planlægger fælles undervisn Evaluering af undervisningen Opgaver i forbindelse med skoleårets planlægning Samarbejde på tværs af teams Samtaler med ledelsen Holddeling - gruppedeling af elever Kompetenceudvikling - _vidensdeling i teams Andet uddybes i tekstboks Skolens vurderinger og kommentarer Teamet planlægger selv anderledes uger, årskalenderen dækningen af FF-dage, seniordage, omsorgsdage mm. Hver lærer får 15 lektioner til at dække sine kolleger pr. år. 4 gange om året sender teamet Nyhedsbrev hjem til forældrene. Fagteamene skal i det kommende år revidere deres forslag til årsplan i de forskellige fag som følge af de nye Fælles Mål. På teammøder og afdelingsteammøder sættes den pædagogiske udvikling til debat. Der er ledelsesrepræsentant til stede ved afdelingsteammøderne. Side 13

14 Kvalitetsrapport Undervisningens gennemførelse Planlagte undervisningstimer Antal planlagte undervisningstimer i skoleåret fordelt på de enkelte klassetrin Klassetrin Ialt Tabellen viser, i hvor høj undervisningen i perioden fra til gennemføres som planlagt, gennemføres med en anden lærer end planlagt, eller om eleverne får fri. Tallene er i % af det planlagte undervisningstimetal. Tabel 9 Planlagte undervisningstimer Skolenavn Gennemført som planlagt 0-3 klasse Gennemført med anden end planlagt lærer 0-3 klasse Elev får fri 0-3 klasse 93,0 % 7,0 % 0,0 % Gns. Hele 94,4 % 5,6 % 0,0 % Gennemført som planlagt 4-6 klasse Gennemført med anden end planlagt lærer 4-6 klasse 90,0 % 9,0 % 93,5 % 6,3 % Elev får fri 4-6 klasse 1,0 % 0,3 % Gennemført som planlagt 7-9 klasse Gennemført med anden end planlagt lærer 7-9 klasse 88,0 % 10,0 % 79,5 % 5,4 % Elev får fri 7-9 klasse 2,0 % 2,1 % Side 14

15 Kvalitetsrapport Undervisningens gennemførelse Initiativer til erstatning af den undervisning, der ikke gennemføres som planlagt med den oprindelige lærer Tabellen viser, i hvor høj undervisningen gennemføres indenfor de 5 nævnte kategorier. Tabellen redegør for praksis på den enkelte skole, og angiver hvor stor en del af skolerne, der har svaret indenfor de 5 kategorier. Tabel 10 A Skolenavn(Initiativer) Gennemsnit i pct. for hele Hele Kommunen Svar(Initiativer) I høj I nogen I mindre Slet ikke I høj I nogen I mindre Slet ikke Lærer underviser klassen i andre fag 32% 34% 18% Fast lærer der ikke underviser klassen 9% 27% 59% 5% Tilkaldevikar 31% 27% 23% 5% Elever arbejder selvstændigt 14% 68% 18% Elever får fri 9% 59% 32% Side 15

16 Kvalitetsrapport Skole - hjem samarbejde Timer afsat pr. lærer pr. år til forældresamarbejde Tabellen viser, hvor mange timer skolen har afsat til forældresamarbejde pr. lærer pr. år og tilsvarende gennemsnit for. Tabel 13 Klassetrin Gns. hele 50 Timer pr. lærer pr. år klasse 45,50 24, klasse 7-9 klasse 10. klasse 18,50 17,90 22,76 21,92 2, klasse 4-6 klasse 7-9 klasse 10 klasse(timer til forældresamarbejde) Gns. hele Timer afsat pr. lærer pr. år til elevsamtaler Tabellen viser, hvor mange timer skolen har afsat til elevsamtaler pr. lærer pr. år og tilsvarende gennemsnit for. Tabel 14 Klassetrin 0-3 klassetrin 4-6 klassetrin 14,00 14,00 Gns. hele 5,92 6, Timer pr. lærer pr. år 7-9 klassetrin 10. klasse 14,00 6,57 2, klassetrin 4-6 klassetrin 7-9 klassetrin 10 klassetrin Gns. hele Side 16

17 Kvalitetsrapport Lærerkompetencer Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling I hvilket omfang har lærerne deltaget i efteruddannelse eller kompetenceudvikling. Tabellen angiver, hvor mange timer der er anvendt pr. lærer pr. år. Tabel 17 Diplomliniefag 43,00 Gns. hele 29, Timer pr. lærer pr. år Korte kurser 22,00 22,23 Diplomliniefag Korte kurser Gns. hele Hvilke linjefag har skolens lærere været på uddannelse i? I indeværende år har der ikke været lærere på liniefagsuddannelse. Samtlige lærere har fået et førstehjælpskursus samt været igennem et relationskompetencekursus. Der har været 3 lærere afsted på diplomkurser. 2 der er blevet færdige som læsevejledere samt en der har afsluttet IT vejlederuddannelsen. Side 17

18 Kvalitetsrapport Lærerkompetencer Undervisningskompetencer Her beskrives i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag, tilsvarende formel kompetence (i.e. minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af delene. Tallene angives i % af dem, der underviser i de enkelte fag. Tabel 16 Skolenavn Fag Dansk KristendomHistorie Samfundsfag Geografi Biologi Matematik Fyskemi Naturtek Engelsk Tysk Fransk Idræt Musik Linjefag 50,0 % 50,0 % 75,0 % 50,0 % 50,0 % 50,0 % 50,0 % 100,0 % 50,0 % 75,0 % 100,0 % 0,0 % 75,0 % 25,0 % Tilsvarende kompetence Ingen af delene 50,0 % 50,0 % 25,0 % 50,0 % 50,0 % 50,0 % 50,0 % 0,0 % 50,0 % 25,0 % 0,0 % 0,0 % 25,0 % 75,0 % Linjefag 65,7 % 34,2 % 45,1 % 64,4 % 74,7 % 76,2 % 55,6 % 90,1 % 38,8 % 81,5 % 86,1 % 100,0 % 62,2 % 61,8 % Gns hele Tilsvarende kompetence Ingen af delene 11,5 % 22,1 % 17,7 % 17,9 % 9,8 % 8,0 % 17,8 % 9,9 % 30,8 % 10,1 % 5,1 % 0,0 % 16,8 % 25,3 % 22,8 % 43,7 % 37,2 % 17,7 % 15,6 % 15,8 % 26,6 % 0,0 % 30,5 % 8,4 % 8,8 % 0,0 % 21,0 % 12,9 % 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 Linjefag i procentandel af dem, som underviser i de enkelte fag 0,0 Linjefag Linjefag Gns hele Dansk Kristendom Historie Sam- fundsfag Geografi Biologi Matematik Fyskemi Naturtek Engelsk Tysk Fransk Idræt Musik Skolens vurdering af tilsvarende kompetencer De lærere, der ikke har liniefagsuddannelse har gennemgået et længerevarende kursusforløb i de fag, de underviser i og har derigennem opnået et erfaringsgrundlag og en viden, der gør dem i stand til at varetage undervisningen. Side 18

19 Kvalitetsrapport Lærerkompetencer Vejlederkompetencer Tabellen beskriver hvilke vejlederkompetencer skolen har, og hvor mange der er i gennemsnit i pr. skole. Tabel 16 A Vejlederkompetencer Gns hele 2,5 Antal vejlederkompetencer 2,0 Læsevejledere 2,00 1,24 1,5 1,0 Matematikvejledere 0,00 0,29 0,5 Naturfagsvejledere IT-vejledere Engelskvejledere Andre skal uddybes i tekstboksen 0,00 2,00 0,00 0,00 0,25 1,50 0,00 0,83 0,0 Læsevejledere Naturfagsvejledere Engelskvejledere Gns hele Matematikvejledere IT-vejledere Andre skal uddybes i tekstboksen Skolens beskrivelse af indholdet i vejledernes funktioner på skolen og eventuelt andre typer af faglige vejledere Både mht. til vores læsevejledere, IT-vejledere og kommende AKT- og matematikvejledere er det s overordnede beskrivelse, der lægges til grund for deres arbejdsopgaver. Side 19

20 Kvalitetsrapport Specialpædagogisk bistand Hvilke specialpædagogiske kompetencer har medarbejderne tilegnet sig? Tallene viser, hvor mange der varetager specialpædagogisk bistand, og antallet af medarbejdere med afsluttede kursusforløb indenfor de nævnte kategorier og gennemsnittet i. Tabel 22 Skolenavn Antal der varetager specialpæd bistand Antal med faglige kompetencer Årskursus om AKT Relationskompetenc ekur Marte meo PAS uddannelse 7,00 5,00 5,00 7,00 0,00 0,00 Gns hele 5,00 4,00 1,00 1,24 0,12 0,72 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Antal specialpædagogiske kompetencer Gns hele Coaching 1,00 0,59 Antal der varetager specialpæd bistand Årskursus om AKT Antal med faglige kompetencer Relationskompetencekur Supervision 1,00 1,00 Marte meo Coaching PAS uddannelse Supervision Andet 3,00 3,13 Andet Skolens beskrivelse af hvordan, der arbejdes med at udvikle faglighed og inklusion For at tilgodese fagligheden giver vi timer til delehold, 2-lærerordninger samt anvender kuffertlærere. Omkring inklusion har lærerne i år gennemført et relationskompetencekursus. Vi har lærer afsted på AKT vejlederuddannelsen, Desuden virker delehold og 2-lærerordninger også inkluderende. Vi har delt AKT funktionen i 3 typer. I indskolingen bruges AKT primært som støtte i klassen. På mellemtrinnet er der visiterede elever i AKT samt et akut beredskab. Udskolingen har et AKT hus, hvor elever kan komme og arbejde. Lærerne tilrettelægger herefter individuelle forløb sammen med elevens øvrige lærere. Ressourcer til specialpædagogisk bistand pr. elev på skolen Tallene viser henholdsvis. hvor mange timer der anvendes pr. elev på skolen pr. år og gennemsnittet i hele Hele 7,00 6,00 Antal specialundervisningstimer pr. elev pr. år 5,00 Specialundervisningstime pr. elev 6,3 6,8 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Hele Side 20

21 Kvalitetsrapport IT i undervisningen Antal elever pr. PC'er på skolen og i gennemsnit i hele Tabel 18 Antal elever pr. PC'er 1,8 Gns. hele Kommunen 2,5 I hvilken er junior PC kørekortet eller tilsvarende læringsforløb gennemført Tallene viser, i hvor høj ovennævnte værktøjer anvendes på de forskellige klassetrin og gennemsnittet i kommune. Tabel 18 A Skolenavn(junior PC) Gennemsnit i pct. for hele Hele Svar(junior PC) I høj I nogen I mindre Slet ikke I høj I nogen I mindre Slet ikke 0-3 klasse 1 71% 5% 14% 4 6 klasse 4 34% 11% 15% 7 9 klasse 5% 34% 1 14% 10 klasse(junior PC) 10 Side 21

22 Kvalitetsrapport IT i undervisningen I hvilken anvendes IT som et pædagogisk værktøj i den daglige undervisning Tallene viser, i hvor høj ovennævnte værktøjer anvendes på de forskellige klassetrin og gennemsnittet i. Tabel 18 B Skolenavn Gennemsnit i pct. for hele Hele Svar I høj I nogen I mindre Slet ikke I høj I nogen I mindre Slet ikke 0-3 klasse 29% 71% 4-6 klasse 38% 57% 7-9 klasse 38% 24% 10. klasse 10 Side 22

23 Kvalitetsrapport IT i undervisningen I hvilken anvendes skolepakken Tallene viser, i hvor høj ovennævnte værktøj anvendes på de forskellige klassetrin og gennemsnittet i. Tabel 18 C Skolens navn Gennemsnit i pct. for hele Hele Svar I høj I nogen I mindre Slet ikke I høj I nogen I mindre Ikke svaret Slet ikke 0-3 klasse 29% 62% 9% 4 6 klasse 4 59% 5% 7 9 klasse 19% 29% 14% 10. klasse 10 Side 23

24 Kvalitetsrapport Undervisning i dansk som andet sprog DSA Ressourcer til DSA undervisning Tallene viser skolens elevtal, antal af elever der modtager undervisning i danske som andet sprog (DSA), og hvor mange timer der anvendes pr. elev pr. år og gennemsnittet i hele Tabel 20 Hele 2,5 Timer to-sprogede pr. elev pr. år 2,0 Antal elever ,5 1,0 Antal DSA elever ,5 0,0 Undervisningstimer to-sprogede incl. modtagerklasser Timer to-sprogede pr. elev pr. år , ,7 Hele Timer to-sprogede pr. elev pr. år Side 24

25 Kvalitetsrapport Undervisning i dansk som andet sprog DSA Lærerkompetencer i DSA I hvilket omfang bliver undervisningen varetaget af lærere med uddannelse i dansk som andet sprog i % af dem, der underviser i faget og gennemsnittet i. Tabel 21 Skolenavn Liniefagsuddannelse Tilsvarende kompetence Ingen af delene 17,0 % 83,0 % Gns hele 18,8 % 40,3 % 19,2 % 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Liniefagsuddannelse Ingen af delene Procentandel af underviserne Tilsvarende kompetence Gns hele Skolens beskrivelse af hvordan der arbejdes med at udvikle indsatsen for de tosprogede elever Vi har en lærer, der får tid for at teste og beskrive vore 2 sprogede elever. Der er flere lærere der har uddannet sig i dansk som 2-sprog. Der arbejdes både med ord og begrebslæring samt med det sociale perspektiv. Eleverne undervises/støttes såvel i klassen som udenfor. Side 25

26 Kvalitetsrapport Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne Tabellen viser hvor mange elever: * Der fuldfører en 9. kl. * Der går ud af 9. kl. til omverdenen * Fortsætter i 10.kl. * Der går ud til en ikke kompetence givende uddannelse * Der går i gymnasiet, * Der går til andre ungdomsuddannelser De seks sidste kategorier er angivet i % af det antal elever, der fuldfører en 9.kl. Tallene angår elever, der har fuldført en 9. kl i skoleåret 2008/2009 Tabel 23 Skolens navn Antal fuldførte elever 9kl Overgang 9 kl til 10 kl Overgang 9 kl til ikke Overgang 9 kl kompetencegiv Til gymnasiet ende uddannelse Overgang 9 kl til eud Overgang 9 kl til omverden Overgang 9 kl til uddannelse ialt 47 61,7 % 2,1 % 21,3 % 14,9 % 2,1 % 95,7 % Hele ,4 % 2,2 % 27,1 % 14,2 % 3,9 % 95,9 % Side 26

27 Kvalitetsrapport Resultater Karaktererne fra Folkeskolens afgangsprøve i juni 2008 og juni 2009 for og gennemsnit for hele. Tabel 24 Folkeskolens afgangsprøver Gns hele Folkeskolens afgangsprøver 9 klasse Hele klassetrin:biologi, Skriftlig - FSA 4,7 6,2 Dansk afgang 5,3 5,6 9. klassetrin:dansk, Læsning - FSA 4,0 4,5 Matematik afgang 5,5 5,8 9. klassetrin:dansk, Mundtlig - FSA 4,6 6,6 Engelsk afgang 6,6 6,2 9. klassetrin:dansk, Orden - FSA 6,2 4,8 Tysk afgang 2,3 4,9 9. klassetrin:dansk, Retskrivning - FSA 4,0 5,1 Fransk afgang 9. klassetrin:dansk, Skr. fremstilling - FSA 5,4 4,9 Historie afgang 5,6 9. klassetrin:engelsk, Mundtlig - FSA 6,0 6,1 Samfundsfag afgang 4,2 5,9 9. klassetrin:engelsk, Skriftlig - FSA 5,9 Kristendom afgang 5,9 6,2 9. klassetrin:fysik/kemi, Praktisk/mund. - FSA 3,9 5,0 Fysik-Kemi afgang 6,2 4,9 9. klassetrin:geografi, Skriftlig - FSA 5,9 6,2 Biologi afgang 5,5 5,7 9. klassetrin:historie, Mundtlig - FSA 4,3 5,9 Geografi afgang 7,1 7,0 9. klassetrin:hjemkundskab, Mundtlig - FSA 8,2 hele 5,4 5,8 9. klassetrin:kristendomskundskab, Mundtlig - FSA 5,5 5,9 9. klassetrin:matematik, Færdighed - FSA 6,7 6,9 9. klassetrin:matematik, Problem - FSA 4,5 5,7 9. klassetrin:obligatorisk projektopgave, - FSA 5,5 6,1 9. klassetrin:samfundsfag, Mundtlig - FSA 4,1 5,3 9. klassetrin:tysk, Mundtlig - FSA 4,3 5,1 Gennemsnit 5,0 5,8 Side 27

28 Kvalitetsrapport Resultater Karaktererne fra Folkeskolens afgangsprøve i juni 2009 for 2-sprogede elever og gennemsnit for hele. Folkeskolens afgangsprøver Hele 9. klassetrin,to-sprogede:biologi, Skriftlig - FSA 2,4 3,6 9. klassetrin,to-sprogede:dansk, Læsning - FSA 1,0 3,6 9. klassetrin,to-sprogede:dansk, Mundtlig - FSA 2,6 5,3 9. klassetrin,to-sprogede:dansk, Orden - FSA 3,4 4,4 9. klassetrin,to-sprogede:dansk, Retskrivning - FSA 1,5 4,8 9. klassetrin,to-sprogede:dansk, Skr. fremstilling - FSA 2,3 4,6 9. klassetrin,to-sprogede:engelsk, Mundtlig - FSA 3,8 6,2 9. klassetrin,to-sprogede:engelsk, Skriftlig - FSA 1,6 9. klassetrin,to-sprogede:fysik/kemi, Praktisk/mund. - FSA 2,4 3,5 9. klassetrin,to-sprogede:geografi, Skriftlig - FSA 2,7 5,1 9. klassetrin,to-sprogede:historie, Mundtlig - FSA 3,0 3,5 9. klassetrin,to-sprogede:hjemkundskab, Mundtlig - FSA 0,3 9. klassetrin,to-sprogede:kristendomskundskab, Mundtlig - FSA 3,3 9. klassetrin,to-sprogede:matematik, Færdighed - FSA 3,9 6,2 9. klassetrin,to-sprogede:matematik, Problem - FSA 1,8 4,5 9. klassetrin,to-sprogede:obligatorisk projektopgave, - FSA 1,5 5,7 9. klassetrin,to-sprogede:samfundsfag, Mundtlig - FSA 2,0 3,1 9. klassetrin,to-sprogede:tysk, Mundtlig - FSA 0,6 Gennemsnit 2,4 3,9 Side 28