Kvalitetsrapport Tårnborg Skole

Transkript

1 Kvalitetsrapport

2 Kvalitetsrapport Slagelse Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Indledning 3 Skolens sammenfattende helhedsvurdering 4 Faktuelle tal 6 Elev- lærerratio 6 Anvendelse af lærernes arbejdstid 7 Elevfravær 8 Samarbejde mellem pædagoger og lærere 9 Sfo og skole 9 Nedskrevne aftaler for samarbejdet 10 Indhold i samarbejdet mellem pædagoger og lærere 11 Teamsamarbejde/lærersamarbejde 12 Indhold i teamsamarbejde 13 Skolens vurderinger og kommentarer 13 Planlagte undervisningstimer 14 Initiativer til erstatning af den undervisning, der ikke gennemføres som planlagt med den oprindelige lærer 15 Timer afsat pr. lærer pr. år til forældresamarbejde 16 Timer afsat pr. lærer pr. år til elevsamtaler 16 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling 17 Undervisningskompetencer 18 Vejlederkompetencer 19 Hvilke specialpædagogiske kompetencer har medarbejderne tilegnet sig? 20 Ressourcer til specialpædagogisk bistand pr. elev på skolen 20 Skolens beskrivelse af hvordan, der arbejdes med at udvikle faglighed og inklusion 20 I hvilken er junior pc - kørekortet eller tilsvarende læringsforløb gennemført 21 It i undervisningen 21 I hvilken anvendes it som et pædagogisk værktøj i den daglige undervisning 22 I hvilken anvendes "skolepakken" 23 Resourcer i dsa 24 Lærerkompetencer i dsa 25 Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne 26 Resultater 27 Resultater for 2-sprogede 28

3 Kvalitetsrapport Slagelse Kommune Forord Dette er kvalitetsrapporten for for skoleåret 2008/2009. Her fremgår skolens faktuelle tal for året, resultater i form af karakterer fra afgangsprøverne, overgangsfrekvenser til Ungdomsuddannelserne og arbejdet med de pædagogiske processer. Indsatsområderne, som det fremgår af Handleplan for skoleområdet , belyses i rapporten med indhentede tal og skolens beskrivelse af områderne. Indsatsområderne er: * Samarbejde mellem SFO/fritidshjem/klub * Teamsamarbejde * Kompetenceudvikling * Faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand * IT i undervisningen * Undervisning i dansk som andet sprog - DAS * Læsning Data er indhentet fra UNI-C og fra skolerne. Hvor intet andet er anført, er tallene fra 5. september Indledning. blev taget i brug i 1957og senere ombygget i flere omgange. Den oprindelige skole blev bygget som centralskole for elever i klasse, som indtil da havde gået i Frølunde og Hulby skoler. Skolen blev lagt nogenlunde i midten af området, således at alle fik lige langt til skole. I 60 erne skød der et villakvarter op inden for skolens distrikt. Det betød, at man i 1970 udvidede skolen med flere klasse- og faglokaler. Skolen var fortsat kun til 7. klasse. Op gennem 70 erne fortsatte villabyggeriet i distriktet og i 1980 blev det så nødvendigt med endnu en udvidelse. På dette tidspunkt fik skolen fuldt forløb til 10. klasse. Den sidste justering skete i 2003, da Korsør Byråd besluttede at nedlægge to byskoler og lægge en del af byens skoledistrikt til. Skolen har således i dag ca. 375 elever fra årgangfordelt på to spor. Heraf er ca 50 elever tosprogede. Lærerne har i en årrække arbejdet i team. Det indebærer dels samarbejde om den enkelte klasse, årgangen og de tre trin som skolen er opdelt i: Trin 1omfatter årgang Trin 2 omfatter årgang Trin 3 omfatter årgang. På trin 1 samarbejder lærere og SFO-pædagoger om undervisningen og om skole-hjemsamarbejdet. Skolen har i en årrække haft lektiecafé, som især retter sig mod elever på mellemtrinet. Endelig bestræber skolen sig på at rumme så mange elever som muligt og har derfor halvanden stilling til at dække akt-funktionen. Side 3

4 Kvalitetsrapport Slagelse Kommune Skolens sammenfattende vurdering Specialpædagogisk bistand. Ved test findes de elever på 2., 3. og 4. klassetrin, der har behov for læsekursus. For disse elever gennemføres 12 ugers intensivt læsekursus, som afsluttes med endnu en test. Resultater herfra tilsiger en tydelig effekt af undervisningen. For at motivere eleverne yderligere og styrke deres selvtillid har de afsluttet kursus med at besøge 0. klasserne og læse højt for dem. I den kompenserende specialundervisning er de elever, som har særlige læsevanskeligheder, udstyret med pc mv., således at de i klassens læsetid læser med "ørerne" for at få alderssvarende litteraturoplevelser. Derved har de mulighed for at deltage på lige fod med klassens øvrige elever i samtaler om bøgerne. Klassens hovedværker fremskaffes ligeledes i lydudgave. Endelig anvendes "CD-ord" som støtte i det skriftlige arbejde. Den kompenserende undervisning opererer med eneundervisning af elever, for at opnå resultater, som muliggør, at de kan rummes indenfor rammerne af det normale differentieringsspænd i klassen. Læsning. For trin 1, årgang, tog skolens læsevejleder initiativ til at gennemføre indsatsen "Læseloggen og læsetræet" med flg. mål: - At få forældrene aktiveret omkring børnenes læsning - Generel synliggørelse af læsningen Eleverne blev ved den ugentlige morgensamling "belønnet" med diplomer for hver 500 læste sider. Eleverne nåede i samarbejde med forældrene at læse sider. Alle skolens elever starter dagen med 20 minutters læsning. Denne mulighed for fordybelse, er motiverende for at fortsætte læsning også efter skoletid, således at bøger bliver en naturlig del af hverdagen for børnene. Med udgangspunkt i den realitet, at mellemtrinet scorer dårligt i læsetest, på linje med det ganske land, har skolens læsevejleder været initiativtager til en indsats rettet mod skolens dansklærere, hvor der fokuseres på strategier for læseforståelse. Desuden er der sat målrettet ind over for 6. klasserne for at tilrette bl.a. læsetempo, som middel til bedre indholdsforståelse. IT i undervisningen. Fokus har i skoleåret været rettet mod at implementere Elevintra. Det er i sig selv en differentieret indsats, idet der er væsentlig forskel på hvilke detaljer, der kan forventes hos elever på første trin og på tredje. Uanset trin er Elevintra et middel til at opfylde kravene til pc-kørekortet. Det er ligeledes med redskaber i Elevintra, at de ældste elever arbejder med WebQuest-metoden. WebQuest er en arbejdsmetode, hvor læreren har udarbejdet opgaver, eleverne kun kan besvare ved hjælp af Internettet. Opgaverne er stillet på en måde, så eleverne er nødt til at bearbejde de oplysninger, de finder, i stedet for bare at kopiere det. Skolen har fået uddannet en it-vejleder, som forventes at tage initiativer rettet dels mod kollegers anvendelse af it i undervisningen dels ved at tilbyde specifikke elevkurser. Teamsamarbejde. På er der løbende arbejdet med udvikling af teamsamarbejdet, hvor målet er, at teamene efterhånden udvikler en høj af selvstyring. Målet er ligeledes at gøre undervisningen mere fleksibel, at øge muligheden for at rumme flere elever med særlige vanskeligheder, at øge muligheden for udnyttelsen af de fysiske, økonomiske og menneskelige resurser samt fastholde basis for en fælles skoleudvikling. I skoleåret har teamsamarbejdet været bygget op om fem team-typer: " Primærteamet o Teamet samarbejder først og fremmest om at udarbejde faglige og sociale mål for klassen, foretage fælles planlægning samt foretage løbende evaluering. Møder afholdes efter behov, men som regel én gang månedligt. " Klasseteamet o Teamet samarbejder blandt andet om årsplanlægningen, herunder skole-hjem-samarbejdet og samordner den løbende evaluering i forbindelse med karaktergivning, elevplansudarbejdelse og skole-hjem-samtalerne. Møder afholdes normalt seks gange årligt. Klasseteamet deltager i teamsamtale med ledelsen. Side 4

5 Kvalitetsrapport Slagelse Kommune " Årgangsteamet o Klasselærerne i parallelklasser deltager og foretager fælles planlægning af undervisningsforløb og skole-hjem-samarbejdet. " Trin-teamene. o Teamet samarbejder om alle forhold, som er aktuelle på hvert af de tre trin, koordinering af årsplaner, aftaler holddannelse på klassetrinene, aftaler samværsregler, udarbejder oplæg til fagfordeling, foretager overordnet planlægning af emneuger og andre aktiviteter. Teamene afholder normalt møde én gang månedligt. " Fagteam, o Faglærere mødes to - tre gange årligt for primært at foretage faglig vidensdeling samt aftale indkøb af undervisningsmaterialer. Som en væsentlig del af teamsamarbejdet har alle lærere deltaget i kompetenceudvikling vedrørende evaluering med særlig fokus på portfolio. Hver elev på sammensætter sin portfolio. Udvælgelsen sker i samarbejde med lærerne som en løbende proces i undervisningen. Elevens præsentationsportfolio fremvises ved de to årlige elevsamtaler og skole-hjemsamtaler. Den enkelte lærer eller klasseteamet bestemmer, hvad der især skal vægtes, idet det forudsættes, at det udvalgte afspejler årsplanen. Side 5

6 Kvalitetsrapport Faktuelle tal Faktuelle tal Nøgletallene i tabellen er konkrete tal for skolen i skoleår 2008/09 og gennemsnittet i. Klassekvotienten i ligger mellem 18,0 og 21,5 på de forskellige klassetrin. Kommunens gennemsnitlige klassekvotient er 20, klasse indgår ikke i opgørelsen. Klassetype Klasse-trin Antal klasser Antal elever Klassekvotien Klasse- kvotient hele Normalklasse, fuld årgangsdelt ,0 20, ,5 18, ,5 18, ,0 18, ,5 19, ,3 19, ,0 19, ,0 19, ,5 21, ,5 20,1 Ialt ,7 20,0 Elev-lærer ratio Elev-lærerratio er et udtryk for hvor mange elever, hver lærer underviser i gennemsnit. Tabellen angiver skolens elev -lærer ratio og gennemsnit for alle skoler i. Ø-skolerne og specialskolerne indgår ikke ikke i beregningen af elev-lærerration for. Tabel 6 Skole Antal elever 2008/09 Elev-lærer ratio Elev-lærer ratio hele ,7 11,1 Side 6

7 Kvalitetsrapport Faktuelle tal Anvendelse af lærernes arbejdstid Opgørelsen belyser 2 områder: Den procentdel af lærernes arbejdstid - U - der anvendes til undervisning. A. Undervisning er defineret som: - Klasseundervisning - Holdundervisning - Individuel undervisning - I princippet alle aktiviteter sammen med eleven/eleverne uanset organisering. B. Aktiviteterne kan være: - Gruppearbejde - Rådgivning/sparring/vejledning - Løbende evaluering - Målfastsættelser og evaluering - Elevsamtaler - Lejrskoler/ekskursioner - Sociale og kulturelle arrangementer. C. De andre opgaver er ikke undervisning eller opgaver i tilknytning til undervisning. Der er centralt eller lokalt indgået aftaler om:. - Deltagelse i møder/pædagogiske råd og dage - Medarbejdersamtaler - Efter- og videreuddannelse - Tillidshverv - Konkrete opgaver eller funktioner - Deltagelse i udviklingsprojekter/udvalgsmøder uden for egen skole - Pædagogiske/administrative opgaver - Deltagelse i møder og udvalg vedrørende skolens virksomhed - Undervisning af forældre - Nedsat arbejdstid for 60-årige - Kombinationsbeskæftigelse - Afvikling af ferietimer og afspadseringstimer fra tidligere skoleår - Prøver - Tillidsrepræsentant - Sikkerhedsrepræsentant - Skolebibliotekar - Klasselærerfunktion/kontaktlærer - Lejrskoler m.v. - Kurser - SSP-netværk - Faglige vejledere Tabel 7 60,0 Procentandel på undervisningstid og andre opgaver 50,0 Procentandel Gns hele 40,0 30,0 20,0 A+B Undervisningstid i % C Andre opgaver i % 41,0 % 59,0 % 50,5 % 49,5 % 10,0 0,0 Gns hele Undervisningstid i % Andre opgaver i % Side 7

8 Kvalitetsrapport Faktuelle tal Elevfravær Det samlede elevfravær er fordelt på kategorierne lovligt fravær, ulovligt fravær (fravær uden tilladelse) og fravær p.g.a. sygdom. Opgørelsen dækker perioden fra til inkl. Elevfraværet er opgjort i % af antallet af skoledage i den angivne periode. Tabel 12 Skole Fravær sygdom Lovligt fravær Ulovligt fravær 3,9 % 0,6 % 2,9 % Hele 4,6 % 1,5 % 1,3 % 8,0 % 7,0 % 6,0 % 5,0 % 4,0 % 3,0 % 2,0 % 1,0 % 0,0 % Fravær i procent fordelt på fraværskategorier Hele Fravær ialt 7,4 % 7,4 % Sygdom fravær Fravær lovligt Fravær ulovligt Ialt fravær Skolens kommentarer til elevfravær "Forældrene til elever, som forsømmer mere end 10 %, modtager et brev, hvor de gøres opmærksomme på deres barns forsømmelser i dette skoleår.ved meget stort fravær er en af skolens AKT-lærere mødt op på bopælen eller der bliver ringet hver dag, for at få eleven i skole. Det har dog været en begrænset succes.der forsøges med telefonisk henvendelse til hjemmet samme dags morgen, hvor eleven ikke møder. Hvis der ved fortsat meget fravær og trods løbende kontakter til hjemmet, ikke sker bedringer, sendes en underretning til Tværgående Rådgivning." Side 8

9 Kvalitetsrapport Samarbejde SFO og skole SFO og skole Antal børn der går i SFO/fritidshjem/klub er angivet i % af det samlede i elevtal i kl. Tabellen viser en opgørelse fra skolen og gennemsnittet i. Tabel 11 Tårnborg skole Pct. af antal elever i SFO Alle skoler i Pct. andel elever i SFO kl. 70,4 % 85,5% 90,0 % 80,0 % 70,0 % 60,0 % 50,0 % 40,0 % 30,0 % 20,0 % 10,0 % 0,0 % Pct. af elevtal skolen 0-4 kl ,00 Pct. andel hele Samarbejde mellem pædagoger og lærere Tabellen viser, hvor mange timer skolen har afsat pr. lærer til planlægningsmøder mellem lærere og pædagoger, og hvor mange timer der tilsvarende er afsat pr. lærer, hvor man er sammen med pædagogerne om aktiviteter med eleverne. Tallene for den enkelte skole og kommune-gennemsnittet skal tages med et vis forbehold, da man har forskellige opgørelsesmetoder for dette samarbejde på skolerne. Tabel 11 A Aktiviteter Tårnborg Skole Gns hele 250,0 200,0 Timer afsat til samarbejde 150,0 100,0 Planlægningsmøder timer afsat Aktiviteter med elever timer afsat 26,8 240,0 14,5 41,4 50,0 0,0 Gns hele Planlægningsmøder timer afsat Aktiviteter med elever timer afsat Side 9

10 Kvalitetsrapport Samarbejde SFO og skole Nedskrevne aftaler for samarbejdet Nedskrevne aftaler for samarbejdet Tabellen viser, hvorvidt den enkelte skole har formaliseret samarbejdet mellem pædagoger og lærere og det tilsvarende gennemsnit for alle skoler i opgjort i %. Tabel 11 B Aftaler for samarbejdet Ja Aftaler for samarbejdet Nej Gns. hele 76 % 24 % Der er en lille nedgang i % tallet fra 80 til 76 for skoler der har nedskrevne aftaler, hvilket skyldes at man er i gang med at revidere aftalerne. Side 10

11 Kvalitetsrapport Samarbejde SFO og skole Indhold i samarbejdet mellem pædagoger og lærere Tabellen viser, i hvor høj pædagoger og lærere, der underviser i kl. samarbejder om planlægning og udførelse af aktiviteter med eleverne. Aktiviteter skal her forstås som undervisning, emneuger, udflugter og andet. Den øverste del af tabellen redegør for praksis på den enkelte skole, og den nederste del angiver i % hvor stor en del af skolerne, der har svaret indenfor de 4 kategorier. Tabel 11 C Skolenavn Gennemsnit i pct. for hele Hele Svar I høj I nogen I mindre Slet ikke I høj I nogen I mindre Slet Ikke Planlægning af fælles undervisningsforløb 19% 52% 24% 5% Er pædagogerne med i skolens aktiviteter 33% 43% 19% 5% Er lærerne med i SFO aktiviteter 5% 38% 57% Samarbejde om forældrekontakt 76% 14% 5% 5% Samarbejde vedrørende problemstillinger med elever 76% 1 9% 5% Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem pædagoger og lærere Pædagogerne anvender 15 % af deres arbejdstid som skoletid. De medvirker dagligt i klasserne. Planlægning af den fælles undervisning er fastlagt til én bestemt dag om måneden. Derudover foregår der justering efter behov. Pædagoger og lærere samarbejder om skole-hjemkontakten og er fælles til stede ved samtaler med forældrene. Skolens struktur for samarbejde fastholdes, men evalueres løbende og fast én gang årligt mhp at foretage justeringer. Side 11

12 Kvalitetsrapport Teamsamarbejde Teamsamarbejde/lærersamarbejde - struktur "Teamsamarbejde er det faste fællesskab omkring elevgrupper (for eksempel klasser, årgange eller afdelinger) og fag. Teamene udøver den kompetence, der er tillagt dem og tilrettelægger selv deres arbejde inden for deres professionelle råderum. Tabellen beskriver hvad der samarbejdes om." Tabel 15 D Skolenavn Svar Klasseteam Årgangsteam Afdelingsteam Fagteam Trinteam Andet uddybes i tekstboksen Ja Nej Skolens beskrivelse af teamsamarbejde Klassens primærteam udgøres af klasselærer og den lærer, der har flest/næstflest timer i klassen. Deres opgaver er, at udarbejde faglige og sociale mål for klassen og den enkelte elev, at foretage fælles planlægning af undervisningen, at planlægge skole-hjemsamarbejdet, at foretage løbende evaluering og at koordinere indholdet i elevplanerne. Klasseteamet udgøres af alle klassens lærere og har til opgave, at samardne den løbende evaluering forud for karaktergivning/skole-hjemsamatler. Trinteam udgøres af de lærere/pædagoger, der beskæftiges på hvert af de tre trin. Det enkelte teams opgaver er, at koordinere årsplaner, at aftale holddannelser på klasstrinene og på tværs af disse, at aftale fælles samværsregler, at udarbejde oplæg til fagfordeling, at foretage overordnet planlægning/koordinering af fordybelsesuger Fagteam dannes af lærere i samme fag og har til opgave, at deltage i møder med fagets vejleder, at arbejde med fagmål for at sikre den faglige progression og erfaringsudveksling med særlig opmærksomhed på trinovergange, at føre faglige og pædagogiske diskussioner i sammenhæng med tværfaglighed, at foretage materialevalg. Side 12

13 Kvalitetsrapport Teamsamarbejde Her angives indholdet i TEAM enes arbejde. Tabel 15 E Indhold i teamsamarbejde Skolenavn Svar I høj I nogen I mindre Slet ikke Årsplaner Elevplaner Fællesundervisningsforlø b faglærere planlægger fælles undervisn Evaluering af undervisningen Opgaver i forbindelse med skoleårets planlægning Samarbejde på tværs af teams Samtaler med ledelsen Holddeling - gruppedeling af elever Kompetenceudvikling - _vidensdeling i teams Andet uddybes i tekstboks Skolens vurderinger og kommentarer Er beskrevet i på foregående side Side 13

14 Kvalitetsrapport Undervisningens gennemførelse Planlagte undervisningstimer Antal planlagte undervisningstimer i skoleåret fordelt på de enkelte klassetrin Klassetrin Ialt Tabellen viser, i hvor høj undervisningen i perioden fra til gennemføres som planlagt, gennemføres med en anden lærer end planlagt, eller om eleverne får fri. Tallene er i % af det planlagte undervisningstimetal. Tabel 9 Planlagte undervisningstimer Skolenavn Gennemført som planlagt 0-3 klasse Gennemført med anden end planlagt lærer 0-3 klasse Elev får fri 0-3 klasse 100,0 % 0,0 % 0,0 % Gns. Hele 94,4 % 5,6 % 0,0 % Gennemført som planlagt 4-6 klasse Gennemført med anden end planlagt lærer 4-6 klasse 97,0 % 3,0 % 93,5 % 6,3 % Elev får fri 4-6 klasse 0,0 % 0,3 % Gennemført som planlagt 7-9 klasse Gennemført med anden end planlagt lærer 7-9 klasse 98,0 % 1,8 % 79,5 % 5,4 % Elev får fri 7-9 klasse 0,2 % 2,1 % Side 14

15 Kvalitetsrapport Undervisningens gennemførelse Initiativer til erstatning af den undervisning, der ikke gennemføres som planlagt med den oprindelige lærer Tabellen viser, i hvor høj undervisningen gennemføres indenfor de 5 nævnte kategorier. Tabellen redegør for praksis på den enkelte skole, og angiver hvor stor en del af skolerne, der har svaret indenfor de 5 kategorier. Tabel 10 A Skolenavn(Initiativer Gennemsnit i pct. for hele Hele Kommunen Svar(Initiativer) I høj I nogen I mindre Slet ikke I høj nogen I mindre Slet ikke Lærer underviser klassen i andre fag 32% 34% 18% Fast lærer der ikke underviser klassen 9% 27% 59% 5% Tilkaldevikar 31% 27% 23% 5% Elever arbejder selvstændigt 14% 68% 18% Elever får fri 9% 59% 32% Side 15

16 Kvalitetsrapport Skole - hjem samarbejde Timer afsat pr. lærer pr. år til forældresamarbejde Tabellen viser, hvor mange timer skolen har afsat til forældresamarbejde pr. lærer pr. år og tilsvarende gennemsnit for. Tabel 13 Klassetrin 0-3 klasse 4-6 klasse 7-9 klasse 10. klasse 22,80 31,60 41,20 Gns. hele 24,46 22,76 21,92 2, klasse 4-6 klasse 7-9 klasse Timer pr. lærer pr. år 10 klasse(timer til forældresamarbejde) Gns. hele Timer afsat pr. lærer pr. år til elevsamtaler Tabellen viser, hvor mange timer skolen har afsat til elevsamtaler pr. lærer pr. år og tilsvarende gennemsnit for. Tabel 14 Klassetrin 0-3 klassetrin 4-6 klassetrin 7-9 klassetrin 10. klasse 11,00 12,60 15,50 Gns. hele 5,92 6,04 6,57 2, Timer pr. lærer pr. år 0-3 klassetrin 4-6 klassetrin 7-9 klassetrin 10 klassetrin Gns. hele Side 16

17 Kvalitetsrapport Lærerkompetencer Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling I hvilket omfang har lærerne deltaget i efteruddannelse eller kompetenceudvikling. Tabellen angiver, hvor mange timer der er anvendt pr. lærer pr. år. Tabel 17 Gns. hele Timer pr. lærer pr. år Diplomliniefag Korte kurser 26,00 25,00 29,30 22, Diplomliniefag Korte kurser Gns. hele Hvilke linjefag har skolens lærere været på uddannelse i? Skolen har i det forløbne år haft lærere på vejlederuddannelse fsa læsning, matematik og IT. Side 17

18 Kvalitetsrapport Lærerkompetencer Undervisningskompetencer Her beskrives i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag, tilsvarende formel kompetence (i.e. minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af delene. Tallene angives i % af dem, der underviser i de enkelte fag. Tabel 16 Skolenavn Fag Dansk KristendomHistorie Samfundsfag Geografi Biologi Matematik Fyskemi Naturtek Engelsk Tysk Fransk Idræt Musik Linjefag 90,0 % 15,0 % 40,0 % 75,0 % 100,0 % 34,0 % 48,0 % 50,0 % 23,0 % 66,0 % 100,0 % 43,0 % 30,0 % Tårnborg Skole Tilsvarende kompetence Ingen af delene 10,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 28,0 % 50,0 % 30,0 % 34,0 % 0,0 % 10,0 % 47,0 % 0,0 % 85,0 % 60,0 % 25,0 % 0,0 % 66,0 % 24,0 % 0,0 % 47,0 % 0,0 % 0,0 % 47,0 % 23,0 % Linjefag 65,7 % 34,2 % 45,1 % 64,4 % 74,7 % 76,2 % 55,6 % 90,1 % 38,8 % 81,5 % 86,1 % 100,0 % 62,2 % 61,8 % Gns hele Tilsvarende kompetence Ingen af delene 11,5 % 22,1 % 17,7 % 17,9 % 9,8 % 8,0 % 17,8 % 9,9 % 30,8 % 10,1 % 5,1 % 0,0 % 16,8 % 25,3 % 22,8 % 43,7 % 37,2 % 17,7 % 15,6 % 15,8 % 26,6 % 0,0 % 30,5 % 8,4 % 8,8 % 0,0 % 21,0 % 12,9 % 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 Linjefag i procentandel af dem, som underviser i de enkelte fag 0,0 Linjefag Linjefag Gns hele Dansk Kristendom Historie Sam- fundsfag Geografi Biologi Matematik Fyskemi Naturtek Engelsk Tysk Fransk Idræt Musik Skolens vurdering af tilsvarende kompetencer Side 18

19 Kvalitetsrapport Lærerkompetencer Vejlederkompetencer Tabellen beskriver hvilke vejlederkompetencer skolen har, og hvor mange der er i gennemsnit i pr. skole. Tabel 16 A Vejlederkompetencer Læsevejledere Matematikvejledere Naturfagsvejledere IT-vejledere Engelskvejledere Tårnborg Skole 1,00 1,00 1,00 Gns hele 1,24 0,29 0,25 1,50 0,00 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Læsevejledere Antal vejlederkompetencer Gns hele Matematikvejledere Andre skal uddybes i tekstboksen 0,83 Naturfagsvejledere Engelskvejledere IT-vejledere Andre skal uddybes i tekstboksen Skolens beskrivelse af indholdet i vejledernes funktioner på skolen og eventuelt andre typer af faglige vejledere Læsevejleder funktion er, at rådgive ledelsen i erfaringer, viden og forskning om læsning, at udarbejde forslag til skolens handleplaner på læseområdet, at vejlede lærerne i at arbejde med læsning med forskellige formål, læseteknikker og strategier, at medvirke ved div. test, at vejlede lærerne i at anvende forskellige evalueringsmetoder, at vejlede lærerne om mulighederne for læsemæssige udfordringer for særligt dygtige og interesserede elever, at sikre i samrbejde med PSC at der er tidssvarende og relevant UV-materiale, der kan styrke læsningen. Matematikvejleders opgaver er, at rådgive ledelsen, at udarbejde udviklingsplaner mhp at forbedre skolens matematikundervisning, at vejlede lærerne vedrørende matematikundervisningens indhold, metoder og materialevalg, at igangsætte og stimulere den faglige debat, at medvirke ved relevante test, at vejlede lærerne i at anvende de forskellige evalueringsmetoder og at følge op på resultaterne, at sikre at der er tidssvarende og relevant undervisningsmateriale til faget. IT-vejleder skal rådgive skolens ledelse, medvirke ved skoleudviklingsprojekter, vejlede lærere i anvendelse af IT i deres årsplanlægning og ved at præsentere gode eksempler på læring med IT, medvirke til planlægning og gennemførelse af emne- og projektforløb, gennemføre kortere specifikke undervisningsforløb for lærere og elever. Side 19

20 Kvalitetsrapport Specialpædagogisk bistand Hvilke specialpædagogiske kompetencer har medarbejderne tilegnet sig? Tallene viser, hvor mange der varetager specialpædagogisk bistand, og antallet af medarbejdere med afsluttede kursusforløb indenfor de nævnte kategorier og gennemsnittet i. Tabel 22 Skolenavn Antal der varetager specialpæd bistand Antal med faglige kompetencer Årskursus om AKT Relationskompetenc ekur Marte meo PAS uddannelse Coaching Supervision Andet Tårnborg Skole 4,00 3,00 1,00 0,00 0,00 0,00 1,00 1,00 0,00 Gns hele 5,00 4,00 1,00 1,24 0,12 0,72 0,59 1,00 3,13 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Antal specialpædagogiske kompetencer Antal der varetager specialpæd bistand Årskursus om AKT Marte meo Coaching Andet Gns hele Antal med faglige kompetencer Relationskompetencekur PAS uddannelse Supervision Skolens beskrivelse af hvordan, der arbejdes med at udvikle faglighed og inklusion Skolen har i andet semester haft ansat en ekstra AKT-medarbejder, som har haft til opgave, at være opsøgende i forhold til elever, som har haft fremmødeproblemer. Desuden har medarbejderen været tilknyttet både skole, SFO og til dels også juniorklub. Dette har givet en særdeles hensigtsmæssig sammenhæng i opfølgning på elever med problemer. Af forskellige årsager ophører denne ordning med skoleårets afslutning. Det er dog skolen hensigt at udnytte disse erfaringer på det længere sigt ved ansættelse af medarbejdere til hhv skole eller sfo. Ressourcer til specialpædagogisk bistand pr. elev på skolen Tallene viser henholdsvis. hvor mange timer der anvendes pr. elev på skolen pr. år og gennemsnittet i hele Hele 6,00 Antal specialundervisningstimer pr. elev pr. år 4,00 Specialundervisningstime pr. elev 6,4 6,8 2,00 0,00 Hele Side 20

21 Kvalitetsrapport IT i undervisningen Antal elever pr. PC'er på skolen og i gennemsnit i hele Tabel 18 Antal elever pr. PC'er 2,4 Gns. hele Kommunen 2,5 I hvilken er junior PC kørekortet eller tilsvarende læringsforløb gennemført Tallene viser, i hvor høj ovennævnte værktøjer anvendes på de forskellige klassetrin og gennemsnittet i kommune. Tabel 18 A Skolenavn(junior PC) Gennemsnit i pct. for hele Hele Svar(junior PC) I høj I nogen I mindre Slet ikke I høj I nogen I mindre Slet ikke 0-3 klasse 1 71% 5% 14% 4 6 klasse 4 34% 11% 15% 7 9 klasse 5% 34% 1 14% 10 klasse(junior PC) 10 Side 21

22 Kvalitetsrapport IT i undervisningen I hvilken anvendes IT som et pædagogisk værktøj i den daglige undervisning Tallene viser, i hvor høj ovennævnte værktøjer anvendes på de forskellige klassetrin og gennemsnittet i. Tabel 18 B Skolenavn Gennemsnit i pct. for hele Hele Svar I høj I nogen I mindre Slet ikke I høj I nogen I mindre Slet ikke 0-3 klasse 29% 71% 4-6 klasse 38% 57% 7-9 klasse 38% 24% 10. klasse 10 Side 22

23 Kvalitetsrapport IT i undervisningen I hvilken anvendes skolepakken Tallene viser, i hvor høj ovennævnte værktøj anvendes på de forskellige klassetrin og gennemsnittet i. Tabel 18 C Skolens navn Gennemsnit i pct. for hele Hele Svar I høj I nogen I mindre Slet ikke I høj nogen I mindre Ikke svaret Slet ikke 0-3 klasse 29% 62% 9% 4 6 klasse 4 59% 5% 7 9 klasse 19% 29% 14% 10. klasse 10 Side 23

24 Kvalitetsrapport Undervisning i dansk som andet sprog DSA Ressourcer til DSA undervisning Tallene viser skolens elevtal, antal af elever der modtager undervisning i danske som andet sprog (DSA), og hvor mange timer der anvendes pr. elev pr. år og gennemsnittet i hele Tabel 20 Antal elever Antal DSA elever Undervisningstimer to-sprogede incl. modtagerklasser Timer to-sprogede pr. elev pr. år Hele ,3 1,7 Timer to-sprogede pr. elev pr. år 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Hele Timer to-sprogede pr. elev pr. år Side 24

25 Kvalitetsrapport Undervisning i dansk som andet sprog DSA Lærerkompetencer i DSA I hvilket omfang bliver undervisningen varetaget af lærere med uddannelse i dansk som andet sprog i % af dem, der underviser i faget og gennemsnittet i. Tabel 21 Skolenavn Gns hele 60,0 50,0 Procentandel af underviserne 40,0 Liniefagsuddannelse 50,0 % 18,8 % 30,0 20,0 10,0 Tilsvarende kompetence Ingen af delene 50,0 % 0,0 % 40,3 % 19,2 % 0,0 Liniefagsuddannelse Ingen af delene Tilsvarende kompetence Gns hele Skolens beskrivelse af hvordan der arbejdes med at udvikle indsatsen for de tosprogede elever Skolen tilbyder undervisning for de tosprogede elever 4 dage om ugen efter deres almindelige skemas afslutning. Undervisningen er emneorienteret og forsøger at få overindlært nye ord og begreber så de kan blive en del af elevernes aktive ordforråd. Vi forventer at fortsætte denne struktur på undervisningen næste skoleår. Vi har en forventning om at få involveret forældrene mere aktivt både i denne del af deres børns skolegang men også i den øvrige del, idet vi næste skoleår gennemfører et forløb sammen med Dansk Flygtningehjælp, med det formål at få de tosprogede elevers forældre til at vblive aktive medspillere i skolens hverdag. Side 25

26 Kvalitetsrapport Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne Tabellen viser hvor mange elever: * Der fuldfører en 9. kl. * Der går ud af 9. kl. til omverdenen * Fortsætter i 10.kl. * Der går ud til en ikke kompetence givende uddannelse * Der går i gymnasiet, * Der går til andre ungdomsuddannelser De seks sidste kategorier er angivet i % af det antal elever, der fuldfører en 9.kl. Tallene angår elever, der har fuldført en 9. kl i skoleåret 2008/2009 Tabel 23 Skolens navn Antal fuldførte elever 9kl Overgang 9 kl til 10 kl Overgang 9 kl til ikke Overgang 9 kl kompetencegi Til gymnasiet ende uddannelse Overgang 9 kl til eud Overgang 9 kl til omverden Overgang 9 kl til uddannelse ialt 37 70,3 % 0,0 % 16,2 % 13,5 % 0,0 % 100,0 % Hele ,4 % 2,2 % 27,1 % 14,2 % 3,9 % 95,9 % Side 26

27 Kvalitetsrapport Resultater Karaktererne fra Folkeskolens afgangsprøve i juni 2008 og juni 2009 for og gennemsnit for hele. Tabel 24 Folkeskolens afgangsprøver Tårnborg Skole Gns hele Folkeskolens afgangsprøver 9 klasse Tårnborg Skole Hele klassetrin:biologi, Skriftlig - FSA 6,7 6,2 Dansk afgang 5,1 5,6 9. klassetrin:dansk, Læsning - FSA 4,2 4,5 Matematik afgang 5,8 5,8 9. klassetrin:dansk, Mundtlig - FSA 7,0 6,6 Engelsk afgang 2,7 6,2 9. klassetrin:dansk, Orden - FSA 6,1 4,8 Tysk afgang 4,7 4,9 9. klassetrin:dansk, Retskrivning - FSA 5,2 5,1 Fransk afgang 9. klassetrin:dansk, Skr. fremstilling - FSA 5,1 4,9 Historie afgang 5,6 9. klassetrin:engelsk, Mundtlig - FSA 7,9 6,1 Samfundsfag afgang 5,9 9. klassetrin:engelsk, Skriftlig - FSA 6,7 5,9 Kristendom afgang 4,9 6,2 9. klassetrin:fysik/kemi, Praktisk/mund. - FSA 5,8 5,0 Fysik-Kemi afgang 5,6 4,9 9. klassetrin:geografi, Skriftlig - FSA 5,1 6,2 Biologi afgang 6,0 5,7 9. klassetrin:historie, Mundtlig - FSA 5,6 5,9 Geografi afgang 6,8 7,0 9. klassetrin:hjemkundskab, Mundtlig - FSA 8,2 hele 5,2 5,8 9. klassetrin:kristendomskundskab, Mundtlig - FSA 5,9 9. klassetrin:matematik, Færdighed - FSA 7,4 6,9 9. klassetrin:matematik, Problem - FSA 5,8 5,7 9. klassetrin:obligatorisk projektopgave, - FSA 5,8 6,1 9. klassetrin:samfundsfag, Mundtlig - FSA 5,3 9. klassetrin:tysk, Mundtlig - FSA 5,1 Gennemsnit 6,0 5,8 Side 27

28 Kvalitetsrapport Resultater Karaktererne fra Folkeskolens afgangsprøve i juni 2009 for 2-sprogede elever og gennemsnit for hele. Folkeskolens afgangsprøver Tårnborg Skole Hele 9. klassetrin,to-sprogede:biologi, Skriftlig - FSA 5,5 3,6 9. klassetrin,to-sprogede:dansk, Læsning - FSA 2,3 3,6 9. klassetrin,to-sprogede:dansk, Mundtlig - FSA 5,3 5,3 9. klassetrin,to-sprogede:dansk, Orden - FSA 5,5 4,4 9. klassetrin,to-sprogede:dansk, Retskrivning - FSA 3,8 4,8 9. klassetrin,to-sprogede:dansk, Skr. fremstilling - FSA 3,3 4,6 9. klassetrin,to-sprogede:engelsk, Mundtlig - FSA 6,8 6,2 9. klassetrin,to-sprogede:engelsk, Skriftlig - FSA 4,5 1,6 9. klassetrin,to-sprogede:fysik/kemi, Praktisk/mund. - FSA 2,0 3,5 9. klassetrin,to-sprogede:geografi, Skriftlig - FSA 1,0 5,1 9. klassetrin,to-sprogede:historie, Mundtlig - FSA 8,0 3,5 9. klassetrin,to-sprogede:hjemkundskab, Mundtlig - FSA 0,3 9. klassetrin,to-sprogede:kristendomskundskab, Mundtlig - FSA 3,3 9. klassetrin,to-sprogede:matematik, Færdighed - FSA 5,0 6,2 9. klassetrin,to-sprogede:matematik, Problem - FSA 2,3 4,5 9. klassetrin,to-sprogede:obligatorisk projektopgave, - FSA 4,0 5,7 9. klassetrin,to-sprogede:samfundsfag, Mundtlig - FSA 3,1 9. klassetrin,to-sprogede:tysk, Mundtlig - FSA 0,6 Gennemsnit 4,2 3,9 Side 28