Kvalitetsrapport. Slagelse Kommunes Skolevæsen

Transkript

1 Kvalitetsrapport Slagelse Kommunes Skolevæsen

2 Kvalitetsrapport Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Forord 1 Indledning 2 Slagelse kommunes skolevæsen 3 Det faglige niveau og sammenfattende vurdering 4 Elev- lærerratio 7 Faktuelle tal 7 Anvendelse af lærernes arbejdstid 8 Elevfravær 9 Sfo og skole 10 Samarbejde mellem pædagoger og lærere 10 Nedskrevne aftaler for samarbejdet 11 Indhold i samarbejdet mellem pædagoger og lærere 12 Teamsamarbejde /lærersamarbejde 13 Indhold i teamsamarbejde 14 Opfølgning og vurdering af den samlede indsats i teamsamarbejdet 14 Planlagte undervisningstimer 15 Initiativer til erstatning af den undervisning, der ikke gennemføres som planlagt med den oprindelige 16 Timer afsat pr. lærer pr. år til elevsamtaler 17 Timer afsat pr. lærer pr. år til forældresamarbejde 17 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling 18 Undervisningskompetencer 19 Vejlederkompetencer 20 Hvilke specialpædagogiske kompetencer har medarbejderne tilegnet sig? 21 Ressourcer til specialpædagogisk bistand pr. elev på skolen 21 It i undervisningen 23 I hvilken grad anvendes it som et pædagogisk værktøj i den daglige undervisning 24 I hvilken grad anvendes "skolepakken" 25 Resourcer til dsa 26 Læseprøveresultater 28 Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne 29 Resultater 30 Resultater for 2-sprogede 31

3 Kvalitetsrapport Slagelse Kommune Forord Kommunerne er forpligtet til årligt at udarbejde en kvalitetsrapport jf. Lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni a. Rapporten skal beskrive s skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau og Kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten synliggør folkeskolen i Slagelse og er med til at skabe debat og dialog om udviklingen i skolevæsenet. Den skal give Byrådet et sammenfattet billede af skolevæsenets kvalitet. Rapporten skal også tjene til at identificere de indsatsområder og fokuspunkter, hvor der er behov for at følge op på udviklingen i den nærmeste fremtid. Rapporten skal bidrage til at systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Rapporten anvendes i den løbende evalueringsproces på skolerne - i bestyrelserne, blandt medarbejderne og i samspillet mellem medarbejdere og børn og forældre. Desuden danner rapporten grundlag for videndeling i skolevæsenet. Endvidere skal de erfaringer og andre beslutninger og tiltag, der er gjort i 2008/2009 afspejles i rapportens indhold. Side 1

4 Kvalitetsrapport Slagelse Kommune Indledning. Kvalitetsrapporten for skoleåret 2008/2009 omfatter delrapporter for 22 folkeskoler og 6 specialskoler og en opsummeret rapport for det samlede skoleområde, der gør rede for følgende: " Faktuelle nøgletal for skoleåret 2008/2009 " Resultater i form af karakter fra afgangsprøverne " Overgangsfrekvenser til Ungdomsuddannelserne " Arbejdet med indsatsområder og pædagogiske processer Indsatsområderne, som det fremgår af Handleplan for skoleområdet og Partnerskab om Folkeskolen belyses i rapporten med indhentede tal og skolernes beskrivelse af områderne. Indsatsområder i handleplan for skoleområdet : " Samarbejde mellem SFO og skole " Teamsamarbejde " Kompetenceudvikling " Faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand " IT i undervisningen " Undervisning i dansk som andet sprog - DSA " Læsning Indsatsområder fra Partnerskab om Folkeskolen " Faglighed i inklusion " Ledelse " Evalueringskultur Faktuelle nøgletal: " Anvendelse af undervisningstid " SFO/klub//fritidshjem og samarbejde mellem SFO og skole " Elevfravær " Anvendelse af tid til skole/hjemsamarbejde " Anvendelse af tid til samarbejde med kolleger " Lærerkompetencer " Antal elever pr. PC med internetopkobling " Anvendelse af ressourcer til specialpædagogisk bistand " Anvendelse af ressourcer til undervisning i dansk som andet sprog " Resultater i form af karakterer fra afgangsprøverne, overgangsfrekvenser til Ungdomsuddannelsern og arbejdet med de pædagogiske processer Dataene er hentet fra UNI-C og fra skolerne. Hvor intet andet er anført er tallene fra 5. september Kvalitetsrapporten for 2007/2008 viste, at der var behov for at sætte særlig fokus på Faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand, IT i undervisningen. teamsamarbejde og læsning på mellemtrinnet. I skoleåret 2009/2010 vil der blive sat særlig fokus på faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand og undervisning i dansk som andet sprog - DSA. Indsatsområderne i Kvalitetsrapport 2008/2009 vil indgå som en del af grundlaget for de udviklingsaftaler, der vil blive indgået med de enkelte skoler jvnf. Byrådets beslutning om aftalestyring, der vil få virkning fra 1. januar Aftalerne er gældende frem til udgangen af Side 2

5 Kvalitetsrapport Slagelse Kommune Slagelse Kommunes skolevæsen Geografisk er skolevæsenet opdelt i 21 skoledistrikter, som er tilknyttet de 21 normalskoler. De 4 specialskoler og 10. klasse centeret optager elever fra alle distrikter. Der indgår yderligere 2 specialskoler i rapporten, som ikke er under skolechefens ledelse. Skolevæsenet består af 7 typer skoler: " Skoler med årgang " Skoler med årgang " Skoler med årgang " Et 10. klassecenter " 2 ø - skoler " 3 heldagsskoler " En specialskole for udviklingshæmmede børn med generelle indlæringsvanskeligheder Herudover er SFO- skolefritidsordninger, Ungdomsskolen, SSP - samarbejde mellem skole og politi om en forebyggende indsats mod børn og unges kriminalitet, UU - Ungdommens Uddannelsesvejledning og Naturskolen tilknyttet Center for Skole. Side 3

6 Kvalitetsrapport Slagelse Kommune Det faglige niveau og en sammenfattende vurdering Det faglige niveau Afgangsprøveresultaterne for 9. kl. i skoleåret 2008/2009 ligger på det samme gennemsnit 5,8 for fagene som i skoleåret 2007/2008. For 10. årgang er der en pæn stigning i det faglige gennemsnit fra 4,4 til 5,4. Det er første gang, at afgangsprøveresultaterne for tosprogede elever er med i kvalitetsrapporten. Gennemsnittet for tosprogede elever er sat i relation til gennemsnittet for alle elever, der har deltaget i afgangsprøverne i 9.kl. og 10.kl. De tosprogede elevers faglige niveau ligger et stykke under gennemsnitsniveauet for hele. På 9.kl er gennemsnittet 3,9 og for 10. kl. er det 4,6. Statistikken for landsgennemsnittet er endnu ikke offentliggjort - så en vurdering og sammenligning med prøvekaraktererne fra Slagelse Kommune er ikke mulig. De nationale test er stadigvæk på teststadiet. Skolerne får mulighed for at prøve testene i efteråret, inden de bliver obligatoriske. Da pilotfasen blev lanceret i foråret 2009, var der stor interesse blandt landets skoler for at få lov at prøve testene. Derfor har Skolestyrelsen besluttet, at testsystemet bliver åbnet for alle landets folkeskoler, så lærere og elever på frivillig basis kan prøve testene, inden de bliver obligatoriske til foråret Det er pilotudgaven af testene, der bliver mulighed for at prøve. Resultaterne af de obligatoriske nationale test vil indgå i kvalitetsrapport 2009/2010 Sammenfattende vurdering Kvalitetsrapporten for 2008/2009 viser at folkeskolen i Slagelse er inde i en meget positiv udvikling på indsatsområderne, som de er beskrevet i Handleplan for skoleområdet Denne udvikling vil vi styrke i de virksomhedsaftaler CfS indgår med de enkelte skoler jf. Byrådets beslutning om aftalestyring, som har virkning fra 1. januar Aftalerne er gældende frem til udgangen af Med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken vil virksomhedsaftalerne sammen med skolernes udviklingsplaner og Kvalitetsrapport 2008/2009 være grundlaget for udarbejdelse af en ny handleplan på skoleområdet. Nedenstående skal ses som en evaluering og status på Handleplan for Skoleområdet Mere eksplicit vil fokus være på det fremadrettede indenfor de enkelte indsatsområder i Handleplanen. Faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand Skolerne har fokus på en helhedsorienteret indsats, for at kunne tilbyde eleverne et inkluderende undervisningstilbud og dermed også give elever med et særligt undervisningsbehov et relevant tilbud. Skoler, der er i gang med LP modellen eller anden systemisk tilgang til undervisningen, understøtter dette arbejde godt hjulpet på vej af konsultativ bistand fra de specialpædagogiske konsulenter. Der ses en markant stigning i tid til forældresamarbejde og elevsamtaler til at styrke dette arbejde. Der er på flere skoler oprettet særlige ressourcecentre på skolerne, hvor lærere og pædagoger med særlige kompetencer understøtter eleverne gennem forebyggende, foregribende og indgribende specialundervisning. 55 % af eleverne i Slagelse kommune modtager undervisning på skoler, hvor der arbejdes med LP modellen.10 skoler gik i gang med at arbejde med LP-modellen i 2008/2009 og 2 skoler starter her i skoleåret 2009/2010. Der er uddannet 23 LP vejledere til at understøtte skolerne i arbejdet. I målet om at opnå et mere inkluderende læringsmiljø på skolerne, er det vigtigt at huske, at det er en dynamisk proces. I skoleåret vil der derfor fortsat være særligt fokus på faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand. Side 4

7 Kvalitetsrapport Slagelse Kommune Teamsamarbejde Teamsamarbejdet på skolerne fortsætter med at udvikle sig på flere områder. En del af samarbejdet går på organisering og planlægning af undervisning og andet går på tilrettelæggelse af forældresamarbejde, evaluering af undervisningen og udarbejdelse af elevplaner. Der er stigende mødeaktivitet mellem ledelsen og teamene om udvikling, årsplaner og fagplaner. Således er evalueringskulturen i høj grad under udvikling i teamene. Samarbejde SFO og skole Samarbejdet mellem pædagoger og lærere om børnene udvikles positivt. Mål og indholdsbeskrivelser angiver mål for samspillet mellem SFO'ens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. Dette vil fremme, at SFO inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål Der er en stigning i antallet af pædagoger, der deltager i skolens aktiviteter og tilsvarende en stigning i antallet af lærere, der deltager i SFO-aktiviteter. Der er en markant stigning i lærer og pædagogers samarbejde med forældrene også vedrørende elever i vanskeligheder. Samlet set bruger pædagoger og lærere i stigende grad hinandens faglige kompetencer i et ligeværdigt samarbejde. Læsning Den kommunale handleplan for læsning har bevirket, at skolerne tager initiativ til udarbejdelse af egen læsehandleplan. Det betyder at skolerne i stigende grad anvender læseindsatsen som tidlig forebyggende indsats for at styrke fagligheden. Tiltag for eleverne består eksempelvis af "Læsning for alle hver dag", "Boguge" for at motivere til læsning og "Læseloggen og læsetræet" for at aktivere forældrene til at deltage i børnenes læsning. Endvidere kan det siges at, læseindsatsen i stigende grad anvendes som forebyggende specialundervisning og for at styrke fagligheden. Der er fortsat fremgang i læseprøveresultaterne på klassetrin. 75 % af 1. klasserne er nu sikre og hurtige læsere mod 71% i 2008 og resultaterne ligger et pænt stykke over landsgennemsnittet. 8 af 3. klasserne er sikre og hurtige læsere og gruppen af usikre og opmærksomhedskrævende læsere er blevet reduceret. Læseresultaterne for 5. klasse er stigende i det antallet af gode læsere nu er på 27% mod tidligere 24%. Der er et fald i andelen af meget usikre læsere på 2%. Center for skoles læseindsats på mellemtrinnet, der er sat i gang i foråret 2009 har endnu ikke haft mulighed for at slå fuldt igennem, så virkningen forventes først at kunne ses i det kommende skoleår. IT i undervisningen Den kommunale IT handleplan har foranlediget, at skolerne har udarbejdet egen IT-udviklingsplan. Implementeringen af IT er central for udviklingen af skolen og en god løftestang til at understøtte nye undervisningsformer i fagene. Herunder styrker IT elevernes kompetenceniveau og skaber læringsmiljøer, der understøtter udviklingen af undervisningen. Der er derfor anvendt mange ressourcer på IT materiel og software i form af bærbare elev-pcèr, smartboards i klasserne og trådløse netværksløsninger. Nogle skoler har indført den bærbare elev- PC i børnehaveklassen. I forbindelse med de forskellige IT-tiltag har lærerne været på kurser og/eller modtaget sidemandsoplæring i form af små målrettede kurser i praktisk anvendelse af IT. På baggrund af denne brede brug og implementering af IT, foregår kommunikation mellem lærer, elev og forældre således i stigende grad via lærer-, elev- og forældreintra. Side 5

8 Kvalitetsrapport Slagelse Kommune Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling skal sikre udvikling af en professionalisme, der understøtter og fremmer nytænkning og innovation. Med støtte fra Undervisningsministeriet har CFS oprettet heltidsuddannelser på diplom- og linjefagsniveau, hvilket resulterer i videreuddannelse af vejledere i fagene; læsning, matematik, naturfag, AKT og IT. Konsulenter og vejledere yder konsultativ bistand på skolerne for at styrke fagligheden i inklusion. Yderligere afholdes der kurser i forbindelse med indførelse af LP-modellen på skolerne og en del skoler deltager i kurser om Cooperative Learning. I skoleåret vil der blive sat særlig fokus på undervisningen i dansk som andetsprog. Derfor vil der bl.a. i foråret 2010 blive arrangeret kurser/ temadage for lærerne med det formål at give indblik i hvordan 2. sprogspædagogik kan anvendes i fagene. Undervisning i dansk som andet sprog - DSA I løbet af skoleåret 2008/2009 er der sat initiativer i gang til understøttelse af forældresamarbejdet med særlig fokus på tosprogede familier. Et konsulentfirma er i samarbejde med 4 pilotskoler i Slagelse kommune i gang med at udarbejde et materiale, der kan tages i anvendelse til forældresamarbejde og forældremøder fra foråret Evaluering af dette arbejde vil fremgå af kvalitetsrapport 2009/2010. Faktuelle tal De ressourcer, der er tilført skoleområdet for at sænke elevtallet fra 28 til 24 ved klassedannelse slår igennem på de faktuelle nøgletal. Antal af klasser er steget, den gennemsnitlige klassekvotient og elev/lærerratioen er faldet. Elevfravær Samlet set er fraværsprocenten stigende. Fraværsopgørelsen viser, at stigningen især forekommer på 4 skoler. For at nedbringe fraværet, er der sat forskellige initiativer i gang. For at skabe større sammenhæng i s forebyggende indsats har Slagelse kommune indgået partnerskabsaftale om Ungestrategier for at modvirke marginalisering og eksklusion. Særligt de 4 skoler med højt fravær vil indgå i flere af disse indsatser. Forældresamarbejde I Statusanalysen 2009 i "Partnerskab om Folkeskolen", vurderer forældrene de ønskede tilstande i forhold til samarbejdet med skolen omkring understøttelse af børnenes faglige - og sociale læring. Forældrene vurderer, at samarbejdet med skolerne er på vej, men resultatet viser at dette område er noget vi stadigvæk er nødt til at have stor fokus på. Resultaterne af statusanalyserne i de 3 år viser, at der ikke er sket nogen udvikling på dette område set med forældrenes perspektiv. Side 6

9 Kvalitetsrapport Faktuelle tal Faktuelle tal Nøgletallene i tabellen er konkrete tal for gennemsnittet i 2006/2007, 2007/2008 og 2008/09 jf. plangrundlaget. Det samlede elevtal på skolerne i skoleåret 2008/09 fordelt på 22 normalskoler. Klassekvotienten i ligger mellem 18,0, og 25,6 på de forskellige klassetrin. Kommunens gennemsnitlige klassekvotient er 20,0. Klassetype Antal klasser 2008/09 Antal elever 2008/09 Klassetrin Klassekvotient 2008/09 Antal klasser 2007/08 Antal elever 2007/08 Klassekvotient 2007/08 Antal klasser 2006/07 Antal elever 2006/07 Klassekvotient 2006/07 Normalklasse, fuld årgangsdelt , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,1 Ialt , , ,1 Elev-lærer ratio Elev- lærerratio er et udtryk for hvor mange elever, hver lærer underviser i gennemsnit. Tabellen angiver gennemsnittet for alle skoler i i skoleårene 2006/2007; 2007/2008; 2008/2009. Ø- skolerne og specialskolerne indgår ikke i beregningen. Tabel 6 Skole Antal elever 2008/09 Elev-lærer ratio 2008/09 Elev-lærer ratio 2007/08 Elev-lærer ratio 2006/07 Hele ,1 11,8 11,7 Side 7

10 Kvalitetsrapport Faktuelle tal Anvendelse af lærernes arbejdstid Opgørelsen belyser 2 områder: Den procentdel af lærernes arbejdstid - U - der anvendes til undervisning. A: Undervisning er defineret som: - Klasseundervisning - Holdundervisning - Individuel undervisning - I princippet alle aktiviteter sammen med eleven/eleverne uanset organisering. B: Aktiviteterne kan være: - Gruppearbejde - Rådgivning/sparring/vejledning - Løbende evaluering - Målfastsættelser og evaluering - Elevsamtaler - Lejrskoler/ekskursioner - Sociale og kulturelle arrangementer. C: De andre opgaver er ikke undervisning eller opgaver i tilknytning til undervisning. Der er centralt eller lokalt indgået aftaler om: - Deltagelse i møder/pædagogiske råd og dage - Medarbejdersamtaler - Efter- og videreuddannelse - Tillidshverv - Konkrete opgaver eller funktioner - Deltagelse i udviklingsprojekter/udvalgsmøder uden for egen skole - Pædagogiske/administrative opgaver - Deltagelse i møder og udvalg vedrørende skolens virksomhed - Undervisning af forældre - Nedsat arbejdstid for 60-årige - Kombinationsbeskæftigelse - Afvikling af ferietimer og afspadseringstimer fra tidligere skoleår - Prøver - Tillidsrepræsentant - Sikkerhedsrepræsentant - Skolebibliotekar - Klasselærerfunktion/kontaktlærer - Lejrskoler m.v. - Kurser - SSP-netværk - Faglige vejledere Tabel 7 Procentandel Gns hele Gns hele 2007/08 Gns hele 2006/07 60,0 40,0 Procentandel på undervisningstid og andre opgaver 20,0 A+B Undervisningstid i % C Andre opgaver i % 50,5 % 49,5 % 44,0 % 56,0 % 40,8 % 59,2 % 0,0 Gns hele Gns hele 2007/08 Undervisningstid i % Andre opgaver i % Det fremgår af tabellen hvor stor en del af lærernes samlede arbejdstid, der går til undervisning af elever jvnf. ovenstående. A+B er udtryk for den del af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning og opgaver i tilknytning til undervisningen. C er "andre opgaver", som ikke er undervisning eller opgaver i tilknytning hertil. Vilkårene for den del af arbejdstiden er reguleret af en central og lokal aftale om lærernes arbejdstid. Gns hele 2006/07 Side 8

11 Kvalitetsrapport Faktuelle tal Elevfravær Eleverne i skolen har et fravær, hvor de ikke modtager undervisning. Det samlede elevfravær er fordelt på kategorierne lovligt fravær, ulovligt fravær (fravær uden tilladelse) og fravær pga. sygdom. Opgørelsen dækker perioden fra 1.8.til 1.3. Tabel 12 Skole Hele 2008/098 Hele 2007/08 Hele 2006/07 Fravær sygdom 4,6 % 4,1% 4, Lovligt fravær 1,5 % 1,4% 1,8% Ulovligt fravær 1,3 % 1, 1, Fravær ialt 7,4 % 6, 7,3% Tallene angiver en fraværsprocent, der er fremkommet ved at se hvor stor en del, det samlede antal fraværsdage udgør af samtlige undervisningsdage i et skoleår. Der har været særlig fokus på handleplaner for nedbringelse af elevfravær. Samlet set er fraværsprocenten stigende. Fraværsopgørelsen viser, at stigningen især forekommer på 4 skoler. For at nedbringe fraværet, er der sat forskellige initiativer i gang. For at skabe større sammenhæng i s forebyggende indsats har Slagelse kommune indgået partnerskabsaftale om Ungestrategier for at modvirke marginalisering og eksklusion. Særligt de 4 skoler med højt fravær vil indgå i flere af disse indsatser. Side 9

12 Kvalitetsrapport Samarbejde SFO og skole SFO og skole Antal børn der går i SFO/fritidshjem/klub er angivet i % af det samlede elevtal i kl. Tabellen viser en opgørelse for gennemsnittet i i skoleårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09. Pladsgarantien har været gældende også for 4. klasserne, hvilket har medført en stigning i antallet af børn, der går i SFO/fritidshjem/klub. Der er en højere belægningsgrad end forventet. Tabel 11 Hele 2008/09 Hele 2007/08 Hele 2006/07 Pct. andel elever i SFO Pct. andel elever Pct. andel elever i SFO i SFO 0-4 kl. 85, 78,1% 76, Samarbejde mellem pædagoger og lærere Tabellen viser i skoleårene 2007/2008 og 2008/2009, hvor mange timer der er afsat pr. lærer til planlægningsmøder mellem lærere og pædagoger, og hvor mange timer der tilsvarende er afsat pr. lærer, hvor man er sammen med pædagogerne om aktiviteter med eleverne. Tallene for kommunegennemsnittet skal tages med et vist forbehold, da man har forskellige opgørelsesmetoder for dette samarbejde på skolerne. Tabel 11 A Aktiviteter Gns hele Gns hele 2007/08 60,0 50,0 40,0 Timer afsat til samarbejde 30,0 20,0 Planlægningsmøder timer afsat 14,7 18,3 10,0 0,0 Aktiviteter med elever timer afsat 44,5 57,7 Gns hele Planlægningsmøder timer afsat Aktiviteter med elever timer afsat Gns hele 2007/08 Side 10

13 Kvalitetsrapport Samarbejde SFO og skole Nedskrevne aftaler for samarbejdet Nedskrevne aftaler for samarbejdet Tabellen viser gennemsnittet for samarbejdet mellem pædagoger og lærere for alle skoler i opgjort i %. Tabel 11 B Aftaler for samarbejdet Ja Aftaler for samarbejdet Nej Gns. hele 2008/09 76 % 24 % Gns. hele 2007/ Der er en lille nedgang i % tallet fra 80 til 76 for skoler der har nedskrevne aftaler, hvilket skyldes at man er i gang med at revidere aftalerne. Side 11

14 Kvalitetsrapport Samarbejde SFO og skole Indhold i samarbejdet mellem pædagoger og lærere Tabellen viser i hvor høj grad pædagoger og lærere, der underviser i kl. samarbejder om planlægning og udførelse af aktiviteter med eleverne. Aktiviteter skal her forstås som undervisning, emneuger, udflugter og andet. Tabellen angiver i % hvor stor en del af skolerne, der har svaret indenfor de 5 kategorier. Tabel 11 C Skolenavn Hele 2008/09 Hele 2007/08 Svar I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet Ikke I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet Ikke Planlægning af fælles undervisningsforløb 19% 52% 24% 19% 4 27% 9% Er pædagogerne med i skolens aktiviteter 33% 43% 19% Er lærerne med i SFO aktiviteter 38% 57% 3 6 Samarbejde om forældrekontakt 76% 14% Samarbejde vedrørende problemstillinger med elever 76% 1 9% 53% 37% 1 Opfølgning og vurdering af den samlede kommunale indsats på samarbejdet mellem pædagoger og lærere Den ønskede tilstand for samarbejdet mellem pædagoger og lærere er at sikre det bedst mulige samspil mellem skole og fritid, således at børnene oplever sammenhæng mellem undervisning og fritid. Skolerne har revideret samarbejdsaftalerne mellem lærere og pædagoger for de aktiviteter, hvor både pædagoger og lærere deltager. Mål og indholdsbeskrivelser angiver mål for samspillet mellem SFO ens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. Dette vil fremme, at SFO inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. Mere eksakt betyder det, at der er tilknyttet pædagoger, der er med i planlægning af fælles forløb med børnene og endvidere at pædagogerne er med i elevplansarbejdet vedrørende elevens alsidige, personlige udvikling. Yderligere består samspillet i, at der afholdes fælles forældremøder og forældresamtaler, at der arbejdes med LP-modellen i indskolingen hvor pædagogen inddrages, at, SFO en tilbyder lektiestøtte, støtte til børn med særlige behov/forudsætninger og inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen og at der arbejdes med brobygningsforløb i overgangen fra børnehave til skole. Samlet set bruger pædagoger og lærere i stigende grad hinandens faglige kompetencer i et ligeværdigt samarbejde. Side 12

15 Kvalitetsrapport Teamsamarbejde Teamsamarbejde/lærersamarbejde - struktur Teamsamarbejde er det faste fællesskab omkring elevgrupper (for eksempel klasser, årgange eller afdelinger) og fag. Teamsene udøver den kompetence, der er tillagt dem og tilrettelægger selv deres arbejde inden for deres professionelle råderum. Tabellen beskriver hvad der samarbejdes om. Tabel 15 D Skolenavn Svar Klasseteam Årgangsteam Afdelingsteam Fagteam Trinteam Andet uddybes i tekstboksen Side 13

16 Kvalitetsrapport Teamsamarbejde Her angives indholdet i TEAM enes arbejde. Tabel 15 E Indhold i teamsamarbejde Hele Kommunen Svar I høj grad I nogen frad I mindre grad Slet ikke Årsplaner 77,3 % 4,5 % 18,2 % 0,0 % Elevplaner 68,2 % 0,0 % 27,3 % 4,5 % Holddeling - gruppedeling af elever 63,6 % 0,0 % 31,8 % 4,5 % Fællesundervisningsforløb (faglærere planlægger fælles undervisningsforløb) 50,0 % 4,5 % 45,5 % 0,0 % Samtaler med ledelsen 36,4 % 22,7 % 36,4 % 4,5 % Evaluering af undervisningen 45,5 % 4,5 % 50,0 % 0,0 % Kompetenceudvikling - vidensdeling i teams 40,9 % 0,0 % 54,5 % 9,1 % Samarbejde på tværs af teams 36,4 % 0,0 % 54,5 % 9,1 % Opgaver i forbindelse med skoleårets planlægning 63,6 % 0,0 % 36,4 % 0,0 % Andet (uddybes i tekstboks) 18,2 % 0,0 % 9,1 % 72,7 % Opfølgning og vurdering af den samlede kommunes indsats om teamsamarbejdet Teamsamarbejdet på skolerne har flere forskellige formål. En del af samarbejdet går på organisering og planlægning af undervisning og andet går på tilrettelæggelse af forældresamarbejde, evaluering af undervisningen og udarbejdelse af elevplaner. Dette ses ved at der er en stigende mødeaktivitet med ledelsen om udvikling, årsplaner og fagplaner; der er en teamkoordinatorer på skolerne, der står i spidsen for teamaftaler med ledelsen. Yderligere har fagteams'ne en fagteamkoordinator, der ofte er uddannet vejleder i faget og er "det faglige fyrtårn", der vejleder og rådgiver lærerne for at styrke fagligheden. Således er evalueringskulturen i høj grad under udvikling i teamene. Side 14

17 Kvalitetsrapport Undervisningens gennemførelse Planlagte undervisningstimer Antal planlagte undervisningstimer i skoleårene , og fordelt på de enkelte klassetrin Klassetrin Gennemsnit i Gennemsnit i Gennemsnit i Ialt Skolerne tildeles ressourcer ud fra Undervisningsministeriets vejledende timetal. Skolerne er forpligtet til med disse ressourcer at opfylde trinmålene i Fælles Mål. Ændringer i en årgangs timetal kan derfor skyldes skolens prioritering af ressourcer i forhold til at nå definerede mål. Timetallet er desuden påvirket af centralt vedtagne ændringer for enkelte fag. Planlagte undervisningstimer Tabellen viser, i hvor høj grad undervisningen i perioden fra til gennemføres som planlagt, gennemføres med en anden lærer end planlagt, eller om eleverne får fri. Tallene er i % af det planlagte undervisningstimetal. Tabel 9 Skolenavn Gennemført som planlagt 0-3 klasse Gennemført med anden end planlagt lærer 0-3 klasse Elev får fri 0-3 klasse Gns. Hele 94,4 % 5,6 % 0,0 % Gns. hele 2007/08 94, 6, Gennemført som planlagt 4-6 klasse Gennemført med anden end planlagt lærer 4-6 klasse Elev får fri 4-6 klasse 93,5 % 6,3 % 0,3 % 92,4% 7,1% 0, Gennemført som planlagt 7-9 klasse Gennemført med anden end planlagt lærer 7-9 klasse Elev får fri 7-9 klasse 79,5 % 5,4 % 2,1 % 90, 5, 5, Side 15

18 Kvalitetsrapport Undervisningens gennemførelse Initiativer til erstatning af den undervisning, der ikke gennemføres som planlagt med den oprindelige lærer Tallene angiver i % hvor stor en del af skolerne, der har svaret indenfor de 5 kategorier Tabel 10 A Skolenavn(Initiativer Hele Kommunen Hele Kommunen Svar(Initiativer) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Lærer underviser klassen i andre fag 32% 34% 18% 27% 41% 32% Fast lærer der ikke underviser klassen 9% 27% 59% 14% 14% 64% 4% Tilkaldevikar 31% 27% 23% 72% 18% Elever arbejder selvstændigt 14% 68% 18% 4% 72% 14% Elever får fri 9% 59% 32% 72% 18% Skolerne anvender i højere grad lærere, der underviser klassen eller anden fast lærer på skolen til at undervise eleverne til erstatning af den undervisning, der ikke gennemføres som planlagt med den oprindelige lærer. Der anvendes færre tilkaldevikarer end i skoleåret 2007/2008 Side 16

19 Kvalitetsrapport Skole - hjem samarbejde Timer afsat pr. lærer pr. år til forældresamarbejde Tabellen viser, hvor mange timer der er til forældresamarbejde pr. lærer pr. år i gennemsnit for i skoleårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09. Der er en pæn stigning i tid afsat til forældresamarbejde igennem den 3 års periode opgørelsen viser. Tabel 13 Klassetrin Gns. hele Gns. hele Gns. hele Timer pr. lærer pr. år 0-3 klasse 24,46 21,80 17, klasse 7-9 klasse 10. klasse 22,76 21,92 2,50 20,90 17,90 20,00 18,60 24,80 24, klasse 4-6 klasse 7-9 klasse Gns. hele Gns. hele 10 klasse(timer til forældresamarbejde) Gns. hele Timer afsat pr. lærer pr. år til elevsamtaler Tabellen viser, hvor mange timer der er afsat til elevsamtaler pr. lærer pr. år i gennemsnit for i skoleårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09. Der er sket en opprioritering af elevsamtalen med den enkelte elev i den 3 års periode opgørelsen viser Tabel 14 Klassetrin 0-3 klassetrin 4-6 klassetrin 7-9 klassetrin 10. klasse Gns. hele 5,92 6,04 6,57 2,50 Gns. hele 2,00 2,50 2,50 2,00 Gns. hele ,50 0,50 0,50 0, Gns. hele Timer pr. lærer pr. år 0-3 klassetrin 4-6 klassetrin 7-9 klassetrin 10 klassetrin Gns. hele Gns. hele Side 17

20 Kvalitetsrapport Lærerkompetencer Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling I hvilket omfang har lærerne deltaget i efteruddannelse eller kompetenceudvikling. Tabellen angiver, hvor mange timer der er anvendt pr. lærer pr. år. Tabel 17 Gns. hele Gns hele Timer pr. lærer pr. år 10 5 Diplom- liniefag Korte kurser 29,30 22,23 22,27 17,60 0 Korte kurser Gns. hele Gns. hele Side 18

21 Kvalitetsrapport Lærerkompetencer Undervisningskompetencer Her beskrives i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag, tilsvarende formel kompetence (i.e. minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af delene. Tallene angives i % af dem, der underviser i de enkelte fag. Tabel 16 Skolenavn Fag Dansk Kristendom Historie Samfundsfag Geografi Biologi Matematik Fyskemi Naturtek Engelsk Tysk Fransk Idræt Musik Linjefag 65,7 % 34,2 % 45,1 % 64,4 % 74,7 % 76,2 % 55,6 % 90,1 % 38,8 % 81,5 % 86,1 % 100,0 % 62,2 % 61,8 % Gns hele Tilsvarende kompetence Ingen af delene 11,5 % 22,1 % 17,7 % 17,9 % 9,8 % 8,0 % 17,8 % 9,9 % 30,8 % 10,1 % 5,1 % 0,0 % 16,8 % 25,3 % 22,8 % 43,7 % 37,2 % 17,7 % 15,6 % 15,8 % 26,6 % 0,0 % 30,5 % 8,4 % 8,8 % 0,0 % 21,0 % 12,9 % Linjefag 69,0 % 26,0 % 46,0 % 62,0 % 73,0 % 82,0 % 60,0 % 95,0 % 39,0 % 81,0 % 88,0 % 68,0 % 69,0 % 65,0 % Gns hele Tilsvarende kompetence Ingen af delene 19,0 % 28,0 % 22,0 % 10,0 % 18,0 % 11,0 % 19,0 % 5,0 % 28,0 % 9,0 % 11,0 % 12,0 % 10,0 % 25,0 % 12,0 % 46,0 % 32,0 % 28,0 % 9,0 % 7,0 % 21,0 % 0,0 % 33,0 % 10,0 % 1,0 % 20,0 % 21,0 % 10,0 % 120,0 Linjefag i procentandel af dem, som underviser i de enkelte fag i ,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Linjefag Dansk Kristendom Historie Sam- fundsfag Geografi Biologi Matematik Fyskemi Naturtek Engelsk Tysk Fransk Idræt Musik Gns hele Opfølgning og vurdering af den samlede kommunale indsats i kompetenceudvikling Kompetenceudvikling skal sikre udvikling af en professionalisme, der understøtter og fremmer nytænkning og innovation. CFS har oprettet heltidsuddannelser på diplom- og linjefagsniveau, hvilket resulterer i videreuddannelse af vejledere i fagene; læsning, matematik, naturfag, AKT og IT. Konsulenter og vejledere yder konsultativ bistand på skolerne for at styrke fagligheden i inklusion. Yderligere afholdes der kurser i forbindelse med indførelse af LP-modellen på skolerne og en del skoler deltager i kurser om Cooperative Learning. I foråret 2010 arrangeres der kurser/ temadage for lærerne for at give dem indblik i hvordan 2. sprogs-pædagogik kan anvendes i fagene. Side 19

22 Kvalitetsrapport Lærerkompetencer Vejlederkompetencer Tabellen beskriver det gennemsnitlige antal vejledere i de forskellige fag. Tabel 16 A Vejlederkompetencer Læsevejledere Matematikvejledere Naturfagsvejledere IT-vejledere Engelskvejledere Andre Gns hele ,24 0,29 0,25 1,50 0,00 0,83 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Antal vejlederkompetencer Læsevejledere Matematikvejledere Naturfagsvejledere IT-vejledere Engelskvejledere Andre Gns hele Der er en stigning i antallet af vejledere især indenfor, de faglige områder, der er støttet af UVM s pulje på området Side 20

23 Kvalitetsrapport Specialpædagogisk bistand Hvilke specialpædagogiske kompetencer har medarbejderne tilegnet sig? Tallene viser, hvor mange der varetager specialpædagogisk bistand, og antallet af medarbejdere med afsluttede kursusforløb indenfor de nævnte kategorier i gennemsnit i. Tabel 22 Skolenavn Antal der varetager specialpæd bistand Antal med faglige kompetencer Årskursus om AKT Relationskompetenc ekur Marte meo PAS uddannelse Coaching Supervision Andet k Gns hele le n a g 5,00 e s e g 4,00 li e u 1,00 s o s 1,24 o m p a 0,12 te m u 0,72 d d ao 0,59 a h inp 1,00 e v sa 3,13 n d e Gns hele 5,30 3,40 0,50 0,60 0,00 0,30 0,10 0,30 2,00 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Gns hele Antal der varetager specialpæd bistand Årskursus om AKT Marte meo Coaching Andet Antal specialpædagogiske kompetencer Gns hele Antal med faglige kompetencer Relationskompetencekur PAS uddannelse Supervision I skoleåret 2008/2009 er der opnormeret med 3 specialpædagogiske konsulenter, der giver faglig rådgivning og sparring på skolerne i læsning, AKT og LP- modellen. Ressourcer til specialpædagogisk bistand pr. elev på skolen Tallene viser hvor mange timer der anvendes pr. elev pr. år i gennemsnittet i hele Gennemsnit Hele Gennemsnit hele Specialundervisningstime pr. elev 6,8 6,9 Opfølgning og vurdering af faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand Skolerne har fokus på en helhedsorienteret indsats, for at kunne tilbyde eleverne et inkluderende undervisningstilbud og dermed også give elever med et særligt undervisningsbehov et relevant tilbud. Skoler, der er i gang med LP modellen eller anden systemisk tilgang til undervisningen, understøtter dette arbejde godt hjulpet på vej af konsultativ bistand fra de specialpædagogiske konsulenter. Der ses en markant stigning i tid til forældresamarbejde og elevsamtaler til at styrke dette arbejde. Side 21

24 Kvalitetsrapport Specialpædagogisk bistand Der er oprettet særlige ressourcecentre på skolerne, hvor lærere og pædagoger med særlige kompetencer understøtter eleverne gennem forebyggende, foregribende og indgribende specialundervisning. Desuden er der udarbejdet samarbejdspapirer mellem ledelse og team om elever i problemer, hvor også forældrene inddrages i tilrettelæggelse af en særlig plan for den enkelte elev. Mere end halvdelen af eleverne i Slagelse kommune modtager undervisning på skoler, hvor der arbejdes med LP modellen, der med sin systemiske tilgang giver større mulighed for inklusion af elever med særlige behov. 10 skoler gik i gang med at arbejde med LP-modellen i 2008/2009 og 2 skoler starter her i skoleåret 2009/2010. Der er uddannet 23 LP vejledere til at understøtte skolerne i arbejdet. Side 22

25 Kvalitetsrapport IT i undervisningen Antal elever pr. PC'er i gennemsnit i hele i skoleårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09. Tabel 18 Gns. hele Kommunen Gns. hele Kommunen Gns. hele Kommunen Antal elever pr. PC'er 2,5 2,8 4,1 I hvilken grad er junior PC kørekortet eller tilsvarende læringsforløb gennemført Tallene i tabellen er opgjort i procent og viser hvor stor en andel af skolerne, der anvender ovennævnte værktøjer på de forskellige klassetrin. Anvendes i stigende grad især på mellemtrinnet Tabel 18 A Skolenavn(junior PC) Hele Hele Svar(junior PC) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I høj grad I nogen grad i mindre grad Slet ikke 0-3 klasse 1 71% 14% 23% 54% 18% 4 6 klasse 4 34% 11% 1 32% 54% 7 9 klasse 34% 1 14% 23% 32% 4% 10 klasse(junior PC) Side 23

26 Kvalitetsrapport IT i undervisningen I hvilken grad anvendes IT som et pædagogisk værktøj i den daglige undervisning Tallene i tabellen er opgjort i procent og viser hvor stor en del af skolerne, der anvender ovennævnte værktøjer på de forskellige klassetrin. Anvendes i stigende grad i hele skoleforløbet. Tabel 18 B Skolenavn Hele Hele Svar I høj grad nogen grad I mindre grad Slet ikke I høj grad nogen grad I mindre grad Slet ikke 0-3 klasse 29% 71% 23% 54% 18% 4-6 klasse 38% 57% 32% 54% 7-9 klasse 38% 24% 23% 32% 4% 10. klasse Side 24

27 Kvalitetsrapport IT i undervisningen I hvilken grad anvendes skolepakken Tallene viser, i hvor høj grad ovennævnte værktøj anvendes på de forskellige klassetrin og gennemsnittet i. Anvendes i stigende grad i hele skoleforløbet Tabel 18 C Skolens navn Hele Hele Svar I høj grad nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke svaret I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke svaret 0-3 klasse 29% 62% 9% 14% 4 27% 9% 4 6 klasse 4 59% 22% 5 9% 14% 7 9 klasse 19% 29% 14% 9% 23% 22% 41% 10. klasse IT i undervisningen evalueres i forhold til Handleplan for skoleområdet og skolevæsenets IT-udviklingsplan. Den kommunale IT handleplan har foranlediget, at skolerne har udarbejdet egen IT-udviklingsplan. Samlet set er implementeringen af IT central for udviklingen af skolen og en god løftestang til at understøtte nye undervisningsformer i fagene. Herunder styrker IT elevernes kompetenceniveau og skaber læringsmiljøer, der understøtter udviklingen af undervisningen. Af denne grund er der anvendt mange ressourcer på IT materiel og software i form af bærbare elev-pcèr, smartboards i klasserne og trådløse netværksløsninger. Nogle skoler har indført den bærbare elev- PC i børnehaveklassen. I forbindelse med de forskellige IT-tiltag har lærerne været på kurser og/eller modtaget sidemandsoplæring i form af små målrettede kurser i praktisk anvendelse af IT. IT-vejlederne indgår i udarbejdelse af det enkelte lærerteams udarbejdelse af årsplan for bl.a. indførelse af Junior PC-kørekort på alle klassetrin. På baggrund af denne brede brug og implementering af IT, foregår kommunikation mellem lærer, elev og forældre således i stigende grad via lærer-, elev- og forældreintra. Side 25

28 Kvalitetsrapport Undervisning i dansk som andet sprog DSA Ressourcer til DSA undervisning Tallene viser det samlede elevtal, antal af elever der modtager undervisning i dansk som andet sprog (DSA), og hvor mange timer der anvendes pr. elev pr. år i gennemsnit i hele Tabel 20 Hele Hele Kommunen Antal elever Antal DSA elever Timer to-sprogede pr. elev pr. år 1,7 1,4 Side 26

29 Kvalitetsrapport Undervisning i dansk som andet sprog DSA Lærerkompetencer i DSA I hvilket omfang bliver undervisningen varetaget af lærere med uddannelse i dansk som andet sprog i % af dem, der underviser i faget i gennemsnit i. Tabel 21 Skolenavn Liniefagsuddannelse Tilsvarende kompetence Ingen af delene Gns hele 25,5 % 59,4 % 15,1 % k o l e n a g s u d d e n d e k o e n a f d e Gns hele 25,5 % 44,6 % 29,8 % 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Gns hele Procentandel af underviserne Liniefagsuddannelse Tilsvarende kompetence Ingen af delene Gns hele Samlet vurdering af hvordan, der arbejdes med at udvikle indsatsen for de tosprogede elever i Skolernes undervisere i DSA deltager i et fagligt netværk med to-sprogskonsulenten som tovholder.skolernes DSA-teams får faglig sparring af konsulenten. Gennem den tidligere iværksatte kompetenceudvikling og nyansættelser er kompetenceniveauet for undervisere øget væsentligt. Samarbejdet mellem lærerne, som varetager undervisningen i modtageklasser og lærerne, der varetager undervisningen i DSA i klassen er i udvikling. Dette samarbejde giver en mere effektiv indslusning i klasserne. Et konsulentfirma er i samarbejde med 4 pilotskoler i Slagelse kommune i gang med at udarbejde et materiale, der kan tages i anvendelse til forældresamarbejde og forældremøder fra foråret Evaluering af dette arbejde vil fremgå af kvalitetsrapport 2009/2010. Side 27

30 Kvalitetsrapport Resultater Læseprøveresultater Resultater af OS64, 1. klasse maj 2009 Læsetest er de test der tages på eleverne for at afdække deres læsekompetencer. De test der anvendes kan være meget forskellige og teste mange forskellige sider af læsningen. Nogle test anvendes alene internt på skolen som et pædagogisk redskab for lærerne, mens andre indsamles af og anvendes til at målrettet s læseindsats. Slagelse kommune indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse Nedenstående tabeller viser resultaterne af s test på de 3 klassetrin Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP 1. klassetrin A1/B1 C1 A2/A3/B2/B3/C2/C3 Landsnorm % 19% 2 Slagelse % 16% 13% Slagelse % 17% 12% Slagelse % 11% De flotte resultater af OS 64 i 1. klasse viser, at Slagelse Kommune gennemsnitligt ligger et godt stykke over landsnormen fra 2003, og at resultaterne også i år er forbedrede. Resultater af SL60, 3. klasse maj 2009 Sikkert og hurtigt Langsomt og evt. OP Noget usikkert og upræcist evt. OP Usikkert og OP 3. klassetrin A/B C D E/F Landsnorm % 18% 3% 7% Slagelse % 4% 7% Slagelse % 2% Slagelse % 2% 4% De meget flotte resultater af SL60 i 3. klasse viser, at Slagelse Kommune gennemsnitligt ligger et pænt stykke over landsnormen fra Resultatet ligger for gruppen af sikre og hurtige læsere på samme niveau som sidste år, mens gruppen af usikre og opmærksomhedskrævende læsere er blevet reduceret Resultater af Læs 5, 5. klasse februar 2009 Læs 5 består af 2 tekster Uroksen og Malmbanen samt et spørgeskema. Testen vurderer såvel elevens læsestandpunkt herunder læsetempo, ordafkodning og læseforståelse som elevens egen læseevaluering. Uroksen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse. OP Megetusikker læseforståelse. OP 5. klassetrin K1 - K3 K4 - K6 K7 - K8 K9 Landsnorm 6 26% 11% 3% Slagelse % 31% 19% 9% Slagelse % 3 18% 7% Malmbanen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse. OP Megetusikker læseforståelse. OP 5. klassetrin K1 - K3 K4 - K6 K7 - K8 K9 Landsnorm 43% 2 19% 13% Slagelse % 2 32% 18% Slagelse % 28% 29% 16% Vi kan glæde os over at resultaterne fra læseforståelsesprøven Læs 5 nu går i den rigtige retning med en stigning af gode og nogenlunde gode læsere på omkring 3 % og et fald i andelen af meget usikre læsere med omkring 2 %. Center for Skoles læseindsats på mellemtrinnet som er igangsat i foråret 2009, har endnu ikke haft mulighed for at slå igennem, og vi håber derfor på en fortsat stigning i resultaterne de næste år. Side 28

31 Kvalitetsrapport Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne Tabellen viser hvor mange elever: * Der fuldfører en 9. kl. * Der går ud af 9. kl. til omverdenen * Fortsætter i 10.kl. * Der går ud til en ikke kompetence givende uddannelse * Der går i gymnasiet, * Der går til andre ungdomsuddannelser De seks sidste kategorier er angivet i % af det antal elever, der fuldfører en 9.kl. Tallene angår elever, der har fuldført en 9. kl i skoleåret 2008/2009 Tabel 23 Skolens navn Antal fuldførte elever 9kl Overgang 9 kl til 10 kl Overgang 9 kl til ikke Overgang 9 kl kompetencegi Til gymnasiet vende uddannelse Overgang 9 kl til eud Overgang 9 kl til omverden Overgang 9 kl til uddannelse ialt Hele ,4 % 2,2 % 27,1 % 14,2 % 3,9 % 95,9 % Hele Hele ,9 % 1,0 % 27,3 % 15,7 % 7,1 % 92,1 % ,3 % 0,9 % 26,2 % 17,4 % 11,3 % 88,8 % UTA - Ungdomsuddannelse Til Alle Målsætninger fra Handleplan for skoleområdet * Alle grundskoler og Xclass er forpligtet på at arbejde hen mod, at 95 % af en ungdomsårgang i år 2015 skal have kompetencegivende ungdomsuddannelse * Udvikling og etablering af brobygningsprocedurer og øget samarbejde mellem lærerne/ledelsen på grundskolerne og Xclass og lærerne/ledelsen på ungdomsuddannelserne samt UU - vejlederne * Flere elever påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse I bestræbelserne på at nå ovenstående mål er der i Slagelse Kommune iværksat et tværfagligt projekt UTA. En tværgående projektorganisation for Slagelses unge fra 6. klasse til og med 29 år skal sikre opfyldelse af regeringens mål om at mindst 95 % af de unge er i ungdomsuddannelse i Organisationen er oprettet på baggrund af de mangeartede - og ikke udtømmende - indsatser, der ligger i de anbefalinger som UTA-arbejdsgruppen er kommet frem til. For skoleårene 2006/2007, 2007/2008 og 2008/2009 er antallet af unge, der har gennemført 9. kl. og går i gang med en ungdomsuddannelse steget fra 88,8 % til 95,9% Side 29

32 Kvalitetsrapport Resultater Karaktererne fra Folkeskolens afgangsprøve i juni 2007, 2008, 2009 i gennemsnit for hele. Tabel 24 Folkeskolens afgangsprøver Folkeskolens afgangsprøver Folkeskolens afgangsprøver 9 klasse Hele Hele klassetrin:biologi, Skriftlig - FSA 6,2 Dansk afgang 5,6 5,5 9. klassetrin:dansk, Læsning - FSA 4,5 Matematik afgang 5,8 5,2 9. klassetrin:dansk, Mundtlig - FSA 6,6 Engelsk afgang 6,2 5,6 9. klassetrin:dansk, Orden - FSA 4,8 Tysk afgang 4,9 5,8 9. klassetrin:dansk, Retskrivning - FSA 5,1 Fransk afgang 5,1 9. klassetrin:dansk, Skr. fremstilling - FSA 4,9 Historie afgang 5,6 4,8 9. klassetrin:engelsk, Mundtlig - FSA 6,1 Samfundsfag afgang 5,9 5,0 9. klassetrin:engelsk, Skriftlig - FSA 5,9 Kristendom afgang 6,2 4,9 9. klassetrin:fysik/kemi, Praktisk/mund. - FSA 5,0 Fysik-Kemi afgang 4,9 3,8 9. klassetrin:geografi, Skriftlig - FSA 6,2 Biologi afgang 5,7 4,7 9. klassetrin:historie, Mundtlig - FSA 5,9 Geografi afgang 7,0 2,7 9. klassetrin:hjemkundskab, Mundtlig - FSA 8,2 hele 5,8 4,8 9. klassetrin:kristendomskundskab, Mundtlig - FSA 5,9 9. klassetrin:matematik, Færdighed - FSA 6,9 9. klassetrin:matematik, Problem - FSA 5,7 9. klassetrin:obligatorisk projektopgave, - FSA 6,1 9. klassetrin:samfundsfag, Mundtlig - FSA 5,3 9. klassetrin:tysk, Mundtlig - FSA 5,1 Gennemsnit 5,8 Folkeskolens afgangsprøve 10. klasse Gennemsnit hele klassetrin:dansk, Mundtlig - FS10 7,1 10. klassetrin:dansk, Orden - FS10 4,9 10. klassetrin:dansk, Skr. fremstilling - FS10 6,2 10. klassetrin:engelsk, Mundtlig - FS10 5,6 10. klassetrin:engelsk, Skriftlig - FS10 4,4 10. klassetrin:fysik/kemi, Praktisk/mund. - FS10 6,2 10. klassetrin:matematik, Mundtlig - FS10 4,7 10. klassetrin:matematik, Skriftlig - FS10 4,4 10. klassetrin:obl. selvvalgt opgave, - FS10 6,2 10. klassetrin:tysk, Mundtlig - FS10 5,9 10. klassetrin:tysk, Skriftlig - FS10 4,0 Gennemsnit 5,4 Folkeskolens afgangsprøve 10. klasse Dansk afgang Matematik afgang Engelsk afgang Tysk afgang Fransk afgang Fysik-kemi Gennemsnit Hele 5,5 4,7 5,0 1,8 4,4 4,9 4,4 Hele ,2 4,4 4,4 3,4 6,0 4,9 4,6 Side 30

33 Kvalitetsrapport Resultater Karaktererne fra Folkeskolens afgangsprøve i juni 2009 for 2-sprogede gennemsnit for hele. Klassetrin 2- sprogede Folkeskolens afgangsprøver Folkeskolens afgangsprøver Klasse 9, to-sprogede 9. klassetrin,to-sprogede:biologi, Skriftlig - FSA 3,6 9. Klasse 9, to-sprogede 9. klassetrin,to-sprogede:dansk, Læsning - FSA 3,6 9. Klasse 9, to-sprogede 9. klassetrin,to-sprogede:dansk, Mundtlig - FSA 5,3 9. Klasse 9, to-sprogede 9. klassetrin,to-sprogede:dansk, Orden - FSA 4,4 9. Klasse 9, to-sprogede 9. klassetrin,to-sprogede:dansk, Retskrivning - FSA 4,8 9. Klasse 9, to-sprogede 9. klassetrin,to-sprogede:dansk, Skr. fremstilling - FSA 4,6 9. Klasse 9, to-sprogede 9. klassetrin,to-sprogede:engelsk, Mundtlig - FSA 6,2 9. Klasse 9, to-sprogede 9. klassetrin,to-sprogede:engelsk, Skriftlig - FSA 1,6 9. Klasse 9, to-sprogede 9. klassetrin,to-sprogede:fysik/kemi, Praktisk/mund. - FSA 3,5 9. Klasse 9, to-sprogede 9. klassetrin,to-sprogede:geografi, Skriftlig - FSA 5,1 9. Klasse 9, to-sprogede 9. klassetrin,to-sprogede:historie, Mundtlig - FSA 3,5 9. Klasse 9, to-sprogede 9. klassetrin,to-sprogede:hjemkundskab, Mundtlig - FSA 0,3 9. Klasse 9, to-sprogede 9. klassetrin,to-sprogede:kristendomskundskab, Mundtlig - FSA 3,3 9. Klasse 9, to-sprogede 9. klassetrin,to-sprogede:matematik, Færdighed - FSA 6,2 9. Klasse 9, to-sprogede 9. klassetrin,to-sprogede:matematik, Problem - FSA 4,5 9. Klasse 9, to-sprogede 9. klassetrin,to-sprogede:obligatorisk projektopgave, - FSA 5,7 9. Klasse 9, to-sprogede 9. klassetrin,to-sprogede:samfundsfag, Mundtlig - FSA 3,1 9. Klasse 9, to-sprogede 9. klassetrin,to-sprogede:tysk, Mundtlig - FSA 0,6 9. klasse Gennemsnit 3,9 Klassetrin 2- sprogede Folkeskolens afgangsprøver Folkeskolens afgangsprøver klasse 9, to-sprogede 10. klassetrin,to-sprogede:dansk, Mundtlig - FS10 6,1 10. klasse 9, to-sprogede 10. klassetrin,to-sprogede:dansk, Orden - FS10 4,4 10. klasse 9, to-sprogede 10. klassetrin,to-sprogede:dansk, Skr. fremstilling - FS10 4,8 10. klasse 9, to-sprogede 10. klassetrin,to-sprogede:engelsk, Mundtlig - FS10 4,2 10. klasse 9, to-sprogede 10. klassetrin,to-sprogede:engelsk, Skriftlig - FS10 2,9 10. klasse 9, to-sprogede 10. klassetrin,to-sprogede:fysik/kemi, Praktisk/mund. - FS10 5,5 10. klasse 9, to-sprogede 10. klassetrin,to-sprogede:matematik, Mundtlig - FS10 4,5 10. klasse 9, to-sprogede 10. klassetrin,to-sprogede:matematik, Skriftlig - FS10 3,6 10. klasse 9, to-sprogede 10. klassetrin,to-sprogede:obl. selvvalgt opgave, - FS10 4,9 10. klasse 9, to-sprogede 10. klassetrin,to-sprogede:tysk, Mundtlig - FS10 6,5 10. klasse 9, to-sprogede 10. klassetrin,to-sprogede:tysk, Skriftlig - FS10 3,5 10. klasse Gennemsnit 4,6 Side 31