Fælles dialogforumsmøde den 27. oktober Deltagere: Fra Stenløse-Ølstykke Boligforening: Steffen Bargholz Bjørli Denbak Christen Mors (KAB)

Transkript

1 Fælles dialogforumsmøde den 27. oktober 2011 Deltagere: Fra Stenløse-Ølstykke Boligforening: Steffen Bargholz Bjørli Denbak Christen Mors (KAB) Fra Ledøje-Smørum Boligselskab: Bo Skat Andersen Rikke Stisager (DAB) Fra Ølstykke almennyttige Boligselskab: Kirsten D. Hansen Poul Andreassen Heidi Carl Rikke Stisager (DAB) Den Sagsnr.: 11/4318 Dok.nr.: 28 Sagsbehandler: Helle Wang Aakersø Direkte tlf.: Fra Venbo: Laila Johansen Ulrik Breidahl (Boligkontoret Danmark) Fra Egedal Boligselskab: Christen Mors (KAB) Fra DVB Stenløse: Ulrik Breidahl (Boligkontoret Danmark) Fra kommunalbestyrelsen: Ib Sørensen (A), formand for Planudvalget, ordstyrer Vicky Holst Rasmussen (A), formand for Familieudvalget Fra kommunen: Mona Dates Jørgensen (centerchef for Bygge- og Plancenteret) Tine Guldfeldt (Visitator i Ældrecenteret) Karen Vibeke Andersen (souschef i Center for Borgerservice) Signe Nørgaard (Bygge og Plancenteret) Helle Aakersø (Borgmestersekretariatet, referent) Afbud fra: Elin Jakobsen (Egedal Boligselskab) Esben Vognsen Jensen (C), formand for Social- og Sundhedsudvalget Ida Bode (F), formand for Teknik- og Miljøudvalget DVB Ølstykke Boligselskabet Sjælland

2 Ad 1. Velkomst og præsentation af deltagerne Ib Sørensen (A) bød velkommen til det første møde i det fælles dialogforum. Mødedeltagerne præsenterede sig. Ib Sørensen oplyste, at der er et nyt pkt. 3 til dagsordenen: Analyse af boligsammensætningen i Egedal Kommune. Der var ingen indvendinger mod det nye punkt 3, og dagsordenen blev herefter vedtaget. Ad 2. Evaluering af dialogmøderne mellem Egedal Kommune og boligorganisationerne afholdt i foråret Ib Sørensen (A) oplyste, at de enkelte dialogmøder i opstartsfasen er blevet holdt i foråret, og at det fælles dialogforummøde denne første gang holdes om efteråret. Det er dog meningen, at de enkelte dialogmøder fremover skal holdes om efteråret, og at mødet på det politiske plan mødet i det fælles dialogforum - skal afholdes om foråret. Næste møde i det fælles dialogforum vil derfor blive afholdt til næste forår. Bjørli Denbak (SØB) ønskede, at kommunen fortalte om de ændrede kriterier i forbindelse med kommunens boligsociale anvisning. Karen Vibeke Andersen (Center for Borgerservice) fortalte, at den boligsociale anvisning administreres af Center for Borgerservice efter kriterier godkendt af Socialudvalget. Da kommunen ikke udnyttede anvisningsretten godt nok, udvidede Socialudvalget den 1. december 2010 tildelingskriterierne. For at sikre, at der for hver enkelt sag foreligger en handleplan og en begrundelse med formål fra det indstillende center for boligtildelingen, er der ved ændringen den 1. december 2010 nedsat et visitationsudvalg med ansvar for tildelingen af boliger. Udvalget består af mellemledere fra Center for Borgerservice (formand), Sundhedscenteret (Psykiatri og Misbrug) og Familiecenteret. Visitationsudvalget arbejder tæt sammen med Borgerkoordinatoren, der er ansat i Center for Borgerservice. Efter de gældende kriterier kan følgende grupper komme i betragtning til en bolig via den boligsociale anvisning: - Personer, der modtager støtte, jf. aktivlovens 34 - Særlige sociale belastede familier med behov for specielle hensyn - Borger, der grundet fysiske, psykiske eller sociale problemer har behov for en bolig som led i en helhedsorienteret plan - Borger, der skal have støtte i eget hjem svarende til et botilbud (SEL 107, vedtaget i budget 2010). side 2 af 888

3 - Husvilde borgere efter Den Sociale Servicelovs 80 - Borgere, der udsluses fra et døgntilbud - Flygtninge. Karen Vibeke Andersen oplyste supplerende, at Egedal Kommune i år modtager 42 flygtninge. Ministeriet varsler kommunen 1 uge i forvejen. Visitationsudvalget afholder møde én gang om måneden, hvor borger afdækkes hele vejen rundt. Når borgers forhold er afklaret, bliver borger sat på en såkaldt positivliste, hvorefter vedkommende umiddelbart kan anvises en bolig. Kommunen havde tidligere problemer med at anvende sin anvisningsret pga. en manglende positivliste. Kommunen har indtil videre i år handlet på 22 boliger boliger har kommunen ikke kunnet nå at handle på, og det skyldes bl.a., at kommunen fik 5 boliger anvist i samme uge. En udfordring i forhold til anvisningsretten er huslejeniveauet, idet mange boliger er for dyre til den gruppe personer, der er tale om. Visitationsudvalget skal afgive en status til Socialudvalget i januar måned Denne status vil også blive sendt til boligselskaberne. Kirsten D. Hansen (ØAB) forespurgte, hvorvidt kommunen iværksætter tiltag i forhold til de familier/beboere, der er naboer til flygtninge. Karen Vibeke Andersen oplyste, at kommunen i 2010 anviste almene boliger til 18 flygtninge. Såfremt Kirsten D. Hansen refererer til et bestemt, konkret tilfælde, er dette specifikke tilfælde en undtagelse. Kirsten D. Hansen (ØAB) foreslog, at kommunen i højere grad inddrager Flygtningenetværket. Karen Vibeke Andersen ville bringe dette videre til kommunens integrationsmedarbejder. Ib Sørensen (A) tilføjede, at Flygtningenetværket er baseret på frivillig arbejdskraft. Kommunen har haft en periode med få flygtninge, men nu hvor der kommer flere flygtninge til kommunen, er der naturligvis et andet behov, som kommunen er opmærksom på. Det er typisk ikke kun et spørgsmål om, at flygtningen mangler en bolig, men at vedkommende også har en helt anden baggrund. Det er vigtigt, at der tilknyttes støttepersoner, som kan hjælpe flygtningen med at blive integreret i samfundet. side 3 af 888

4 Kirsten D. Hansen (ØAB) ønskede, at boligselskaberne i højere grad bliver inddraget, når kommunen ønsker at anvise en bolig til en flygtningefamilie. Karen Vibeke Andersen understregede, at kommunen ønsker det størst mulige samarbejde. Hun ville forsøge at inddrage integrationsmedarbejderen i dialogmøderne og i øvrigt styrke hans funktion. Ulrik Breidahl (Boligkontoret Danmark) ønskede oplyst, hvorledes kommunen har oplevet dialogmøderne. Mona Dates Jørgensen (Bygge- og Plancenteret) fortalte, at der har været en god dialog på dialogmøderne. Der er blevet afdækket problemer i boligselskaberne, som kommunen ikke vidste besked med. Konkrete sager er blevet drøftet. Der har været en god dialog om bl.a. ungdomsboliger. Ib Sørensen (A) tilføjede, at det er hans opfattelse, at konkrete sager ikke hører hjemme på dialogmøderne, men at det har været naturligt, at alle emner er blevet taget op til drøftelse i opstartsfasen. Dette vil blive tilpasset hen af vejen. Steffen Bargholz (SØB) ønskede, at kommunen fortalte om processen i forbindelse med tildeling af boliger til flygtninge, og om hvilke boligtyper kommunen ser på i den forbindelse. Karen Vibeke Andersen oplyste, at kommunen prøver at komme hele vejen rundt, og at det er vigtigt at sikre, at der er den fornødne støtteperson til vedkommende. Steffen Bargholz illustrerede sin forespørgsel med et eksempel, idet én voksen med eks. 8 børn ikke har det fornødne overskud til at passe en have, og at det i en sådan situation er bedre at anvise en lejlighed. Karen Vibeke Andersen gentog, at kommunen prøver at afdække borgers situation hele vejen rundt, også ved at stille anderledes og ikke gængse spørgsmål. Laila Johansen (Venbo) fortalte, at man i Venbo har én lille afdeling med 6 lejeboliger. Lejerne er enten meget gamle eller psykisk syge. Til boligerne er der en stor have, som de ikke kan passe, fordi de i forvejen har travlt med at holde sig selv oven vande. De øvrige beboere eller afdelingen kan ikke bære udgifterne til at holde haven hvordan skal denne situation tackles? Karen Vibeke Andersen foreslog, at man vender tilbage til borgerkoordinatoren. Måske kan vedkommende borger flyttes eller komme ind på positivlisten igen mhp. omplacering. Det kan også tænkes, at borger er blevet dårligere og derfor skal omplaceres. side 4 af 888

5 Karen Vibeke Andersen opfordrede boligselskaberne til at komme med de konkrete sager til Borgerkoordinator Anne Hofmann i Center for Borgerservice. Ulrik Breidahl (Boligkontoret Danmark) oplyste, at Laila Johansens eksempel med de misligholdte haver er et problem for mange af Venbos boliger, som er rækkehuse med haver. De anviste borgere/lejere er for syge til at tage sig af haven. Laila Johansen (Venbo) fortalte, at det i Venbos mindre afdelinger er et problem at stable et fællesskab på benene, når beboerne enten er meget dårlige eller meget gamle. Tine Guldfeldt (Ældrecenteret) medgav, at kriterierne er stramme for at komme i ældre- eller plejebolig. Ofte bliver den ældre nødt til at sige nej tak til en bolig pga. dårlige busforbindelser eller mangel på offentlige transportmuligheder. Det betyder, at kommunen så ikke kan komme af med boligen. I plejecentrene tager man hensyn til beboersammensætningen, når der skal anvises en ny beboer. Det princip kan man måske også tænke ind, når man tildeler ældreboliger. Hvis der er mange tunge beboere et sted, er der måske brug for unge kræfter. I dag er det sådan, at de, der før lå på sygehusene, nu er i plejecentre, - og de, der før var på plejecentre, er nu i ældreboliger. Der er sket et skred i løbet af de sidste 10 år. Ad 3. Analyse af boligsammensætningen i Egedal Kommune Signe Nørgaard (Bygge- og Plancenteret) fortalte, at hun er ved at undersøge, hvordan kommunens boligsammensætning ser ud. Hendes undersøgelser skal bruges i forbindelse med udformningen af en ny boligstrategi. I Egedal Kommune er 11,4 % af boligerne almene boliger, mens landsgennemsnittet er ca. 20 %. På landsgennemsnit er der 70 % etageboliger, mens der i Egedal Kommune er 76 % række-, kæde- og dobbelthuse. Den gennemsnitlige beboer i en almen bolig i Egedal Kommune har en indkomst, der er kr. højere end landsgennemsnittet. På forespørgsel fra Christen Mors (KAB) fortalte Signe Nørgaard, at hun ikke har set på huslejeniveauet. Karen Vibeke Andersen (Center for Borgerservice) tilføjede, at hun har set eksempler på ungdomsboliger med en meget høj husleje på over kr. om måneden, hvilket gør det nærmest umuligt at anvise en borger til boligen. De øvrige mødedeltagere tilsluttede sig generelt, at det høje huslejeniveau er et problem, også i f. m. anvisning af boliger. side 5 af 888

6 Ib Sørensen (A) tilføjede, at manglende nybyggeri af almene boliger også er en politisk beslutning. Der skal være et behov, før der bliver bygget nye almene boliger. Nogen gange er det en hovsa-løsning, når der kommer nye almene boliger, eksempelvis hvis man omkonterer private boliger til almene boliger. Det medfører også en dyr husleje. Det er kommunens ønske og mål at lave en langsigtet plan. Hvis og når der bliver bygget nye almene boliger, skal det være attraktivt og både med og uden have. Christen Mors (KAB) forklarede, at for Egedal Boligselskabs vedkommende havde man ikke budgetteret med, at Egedal Kommune nedlagde børneinstitutionen. Da kommunen trak sig ud, medførte det et huslejetab pga. den manglende indtægt. Boligselskabet var nødt til at bygge nyt, hvilket sker nu i form af Almen Bolig+-projektet. Egedal Boligselskab er et forholdsvist lille boligselskab med 190 lejemål, og selskabet opfattede situationen som om, at kommunen skulle spare penge, og at boligselskabet sad tilbage med beten. Angående ungdomsboliger fortalte Bjørli Denbak (SØB), at Stenløse-Ølstykke Boligforening ikke ønsker flere ungdomsboliger, og at ungdomsboliger generelt er svære at leje ud pga. deres størrelse og den høje husleje. 2-værelses lejligheder er ikke efterspurgt mere, da mange synes, at de er for små som ungdomsboliger. De studerende vil derudover hellere bo i København. Ib Sørensen (A) tilføjede, at det er baggrunden for, at kommunen har sagt nej til at bygge flere ungdomsboliger. Poul Andreassen (ØAB) forklarede, at huslejens størrelse er bestemt af det bagvedliggende låneforhold. Han vil gerne slå et slag for omprioritering. Det er uforståeligt, at huslejen skal stige pga. indeks-tillægget. Ib Sørensen (A) støttede Poul Andreassens synspunkt og tilføjede, at kommunen vil tage problemstillingen op. Tine Guldfeldt (Ældrecenteret) fortalte om ældreboligerne bag Damgårdsparken som et eksempel på låneforholdenes betydning for huslejeniveauet. Disse ældreboliger blev bygget i rater først byggede man 10 boliger, så optog man et nyt lån, og så byggede man 10 boliger mere. Det medfører, at der kan være kr. forskel på huslejen i samme type boliger, hvilket skyldes forskellige låneforhold. Folk har svært ved at forstå grunden til forskellen på huslejen i samme boligtyper og ønsker derfor ikke at leje de dyre boliger. Tine Guldfeldt fortalte videre, at hun oplever, at det ofte er udenbys borgere, der kommer til kommunen, fordi deres børn bor her. Egedal Kommune er pålagt at tilbyde 25 af kommunens almene boliger til udenbys borgere. De dårlige borgere kommer først i køen, dvs. hvis den udenbys borger er dårligere end den indenbys borger, bliver boligen tilbudt den udenbys borger. Den udenbys borger har et betalingstilsagn med sig fra sin gamle kommune, men kommunen får ingen penge for at modtage udenbys borgere. Der var herefter en drøftelse af behovet for vedligeholdelse af især de ældre boliger, og at dette ofte indebærer huslejestigninger. Ifølge almenboligloven skal boligselskaberne lægge penge til side til planlagt vedligehold, men det medfører, at huslejen stiger. Hvis der ikke er lagt penge nok til side, må man ud på det private lånemarked, hvilket lejerne skal betale. Når man er færdig med at afbetale lånet, skal man i stedet indbetale til Landsbyggefonden og boligselskabet. Det betyder, at huslejeniveaet stadig er det samme huslejen bliver ikke billigere, fordi man er færdig med at afdrage på lånet. Ib Sørensen (A) tilføjede, at Landsbyggefonden i sin tid skulle aflevere 150 mio. kr. i forbindelse med, at lejerne fik mulighed for at købe deres egen bolig. Disse side 6 af 888

7 midler blev dog aldrig brugt i og med, at der ikke var nogen, der købte deres egen bolig, men de 150 mio. kr. blev ikke tilbageført til Landsbyggefonden. Angående sammensætningen af boliger i kommunen forklarede Ib Sørensen (A), at man politisk ønsker at kunne tilbyde boliger til borgeren i alle livets faser. Man må erkende, at København er et stort trækplaster, men at han oplever, at mange unge senere vender tilbage til kommunen. Ib Sørensen (A) bad mødedeltagerne komme med bud på, hvilken type almene boliger, der er mest behov for i kommunen. Bjørli Denbak (SØB) fortalte, at senior-fællesskaber er attraktive. Herudover er der brug for familieboliger af en vis størrelse, gerne med have. Signe Nørgaard (Bygge- og Plancenteret) oplyste, at almene boliger højst må være 115 m², dog må Almen Bolig+ være 125 m². Generelt er familieboliger i almene boliger markant mindre, end hvis der ikke er tale om en almen bolig. Christen Mors (KAB) oplyste, at huslejen er ca. 30 % billigere i en Almen Bolig+ end i en almindelig almen bolig og, at huslejen i en Almen Bolig+ er ca kr. for 100 m² med en månedlig á conto varme på 200 kr. Kirsten D. Hansen (ØAB) foreslog, at kommunen indhenter oplysninger fra boligselskaberne om, hvilke boligtyper, der har ventelister. Det må alt andet lige være de mest populære typer boliger. Ad 4. Forventninger til den fremtidige styringsdialog Kirsten D. Hansen (ØAB) efterlyste et forum, hvor man kan henvende sig med konkrete personsager. Karen Vibeke Andersen oplyste, at hun stiller sig til rådighed som kontaktperson i f. m. konkrete personsager, og at man også kan henvende sig til Borgerkoordinatoren. Ulrik Breidahl (Boligkontoret Danmark) savnede, at boligselskaberne sammen med administrationen drøfter den generelle udvikling på området, fremtidsplaner og perspektiver. Dette mangler han i den individuelle styringsdialog. Ib Sørensen (A) pointerede, at det er korrekt, at der ikke skal drøftes personsager på de individuelle styringsdialogmøder. Det er på det fælles dialogforumsmøde på politisk plan, at boligselskaberne og administrationen drøfter den generelle udvikling og planer for fremtiden. Mona Dates Jørgensen (Bygge- og Plancenteret) gentog, at kommunen er ved at lave en analyse af boligsammensætningen i kommunen, herunder på det almene boligområde, og at kommunen gerne vil dele denne analyse med boligorganisationerne. Ad 5. Ønsker fra boligorganisationerne som ønsket drøftet Christen Mors (KAB) på vegne af Egedal Boligselskabs ønsker en redegørelse for, hvor langt Egedal Kommune er i bestræbelserne på at gøre servicecenteret ved Porsebakken selvejende Egedal Boligselskab har administrativt besvær med at renholde for LSKAB, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt om LSKAB sammenlægges med Egedal Boligselskab. For forståelighedens skyld: KAB har ikke noget driftsfællesskab hverken i Egedal eller andre steder. side 7 af 888

8 For så vidt angår Stenløse Syd efterlyste han en løsning på varmeforsyningen i området, idet der pt. anvendes en oliebrænder, som ikke naturvenlig og som skæmmer området. Der har været flere klager fra naboerne. Ib Sørensen (A) fortalte, at kommunen er tæt på målstregen for så vidt angår fjernvarmeproblematikken. De sidste snitflader i forhold til HMN skal på plads, ligesom der er visse juridiske udfordringer, der skal styr på. Ib Sørensen (A) foreslog, at man til disse fælles dialogforumsmøder fremover laver nogle orienteringspunkter til opfølgning som en del af dagsordenen. Tine Guldfeldt (Ældrecenteret) oplyste, at Tofteparken lukkede den 1. november 2010, og hun efterlyste en plan for den fremtidige anvendelse. Poul Andreassen (ØAB) udtrykte, at det er svært at følge kommunens planer for større ændringer i kommunen, eks. mht. vejene. Han nævnte et konkret eksempel med et farligt busstoppested ved Svanholm Vænge, hvor dårligt gående ikke kunne komme op i bussen, da der manglede et fodtrin/høj kantsten. Dette blev drøftet på dialogmødet. Uafhængig af denne problematik skete der et uheld, hvor en mejetærsker beskadigede busstoppestedet. Først i forbindelse med udbedring af skaderne sørgede kommunen for en ordentlig kantsten. Han synes, det er skuffende, at kommunen ikke af sig selv sørger for sådanne små ting, særligt når en så lille ting kan skabe så stor glæde for mange. Mona Dates Jørgensen oplyste, at kommunen meget gerne vil imødekomme boligselskabernes ønsker om forbedringer m.v., men at der ikke er den fornødne økonomi til det. Bjørli Denbak (SØB) opfordrede kommunen til at etablere lys på stien ved Bækkegårdsskolen. Stien er omgivet af træer og buskads. Boligforeningen har igennem de sidste 8-9 år bedt kommunen om at få lys på stien, men der er hvert år ikke blevet afsat penge til det i budgettet. Hun opfordrede kommunen til som i det mindste at skære beplantningen omkring stien ned, da det i sig selv vil gøre stien mere sikker. Ib Sørensen (A) oplyste, at det er et spørgsmål om politiske prioriteringer. De få penge, der er sat af i budgettet, bliver brugt fornuftigt. Mht. lys på den omtalte sti ved Bækkegårdsskolen er det et dyrt projekt. Kommunalbestyrelsen har netop vedtaget at etablere lys på stien i Stenløse Syd. Generelt prioriteres skolestier højt. Ad 6. Evt. Der var intet til punktet. Ib Sørensen takkede for et godt møde. side 8 af 888