Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik - Familiedirektoratet Døgninstitutionernes Årsberetning 2002

Transkript

1 Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik - Familiedirektoratet Døgninstitutionernes Årsberetning 2002 FM 2003 J.nr.: 42.30

2 Indholdsfortegnelse: Indledning side 3 Sammenfatning side 4 1. Lovgrundlaget for døgninstitutionerne og årsberetningerne side 6 2. Retningslinier for Årsberetning 2002 side 7 3. Døgninstitutionerne kort præsentation side 9 4. Året der gik side Driften på døgninstitutionerne side Arbejdsmiljøet personalesituationen side Institutionernes økonomi side Visioner for de kommende år side 27 Bilag: 1.1: Skema 1a og 1b. Indskrevne samt ind- og udskrivninger i løbet af 2002 fordelt på kommuner. 2.1: Skema 2a. Fordelingen af indskrivninger på køn og alder samt venteliste pr Døgninstitutionerne for børn og unge. 3.1: Forberedte og akutte indskrivninger 2002 samt handleplan ved indskrivningen. 4.1: Ind- og udskrivningsår og fordeling på kommuner. 5.1: Indskrivningsvarighed. 6.1: Anbringelsesperioder for indskrevne børn pr fordelt på kommuner. 7.1: Hvorfra modtog døgninstitutionen børnene i : Hvortil udskrev døgninstitutionen børnene i : Primær henvisningsårsag i : Belægningsstatistik for 2002 i %. 11.1: Børn og unge med særlige pædagogiske eller undervisningsbehov pr samt børn og unge omfattet af handicapforordningen pr : Psykisk/fysisk arbejdsmiljø personalet. 14: Økonomien udviklingen af institutionens bevilling

3 Indledning Efter landstingsforordningen om hjælp til børn og unge og landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap skal der hvert år udarbejdes årsberetning for døgninstitutionerne. Hver døgninstitution afgiver en årsberetning til Landsstyret og Landsstyret afgiver en samlet årsberetning til Landstinget. Første gang var i 2001 og denne årsberetning 2002 er således den anden årsberetning overhovedet. For at give en stadig bedre beskrivelse af forholdene på døgninstitutionerne har der til årsberetning 2002 været udsendt en skabelon for punkter, som alle skal medtages i hver enkelt døgninstitutions årsberetning samt et omfattende skema materiale med henblik på udarbejdelse af statistikker. Alle døgninstitutioner har afleveret årsberetning; der er dog store forskelle med hensyn til omfanget og detaljeringsgraden. Formålet med årsberetningen er at give først og fremmest politikerne et godt grundlag for at kunne drøfte og træffe beslutninger på området. Men årsberetningen er også et godt redskab for døgninstitutionerne og embedsværket til at kunne forbedre planlægningen og håndtere problemerne på området. 3

4 Sammenfatning Der er pr døgninstitutioner for børn og unge, hvoraf 4 har en afdeling / satellit for vidtgående handicappede, samt 5 døgninstitutioner for vidtgående handicappede. Der er i alt 167 pladser til børn og unge samt 101 pladser til vidtgående handicappede. Hovedopgaven på institutionerne, det socialpædagogiske arbejde, er den altdominerende aktivitet. Supplerende eller som en del af det pædagogiske arbejde har der i løbet af 2002 været koloniture, projektture, sommerferierejser til andre steder i Grønland og til Danmark/Europa. På børn og unge institutionerne indgår projekter i stigende grad som arbejdsform i det socialpædagogiske arbejde. Der er vanskelige betingelser for arbejdet på institutionerne: uhensigtsmæssige fysiske rammer, for stor personalegennemstrømning, mangel på uddannet arbejdskraft samt manglende overensstemmelse mellem målsætninger for arbejdet, den høje belægningsprocent og de økonomiske midler til at løse opgaverne. Der er indskrevet børn og unge samt vidtgående handicappede fra mange, men ikke alle kommuner i Grønland, og enkelte kommuner har mange anbringelser i forhold til de øvrige kommuner. Familiebehandlingsophold varer typisk ½-1 år. Der er stor spredning i anbringelsestiden for børn og unge fra få dage til mange år, der synes dog at være en tendens til længere anbringelsestid, dvs. flere år, hvilket kan afspejle mere massive problemer hos de anbragte børn. Vidtgående handicappede er typisk på døgninstitution i lang tid eller hele livet; der er dog undtagelser. Der er en overvægt af drenge på institutionerne for børn og unge. Der er en stor aldersspredning både på ind- og udskrivninger. Der udarbejdes kun handleplan ved ca. hver femte indskrivning på børn og unge institution i De fleste anbringelser af børn og unge sker fra eget hjem / egen familie og til eget hjem / egen familie. Der er dog tendens til, at flere udskrives til plejefamilie eller egen bolig. For vidtgående handicappedes vedkommende udskrives til f.eks. en beskyttet boenhed. Den primære årsag til anbringelse af børn og unge er omsorgssvigt. For vidtgående handicappedes vedkommende er årsagen selvsagt handicappet. Belægningsprocenten er høj; typisk mellem over 90% og over 100%. 4

5 Der er stor personalegennemstrømning på flere institutioner og generelt mangel på uddannet arbejdskraft. Der udbydes kurser og efteruddannelse, men der er behov for yderligere kurser og mere efteruddannelse. Økonomien er det altdominerende problem for døgninstitutionerne, som oplever urealistisk budgetlægning. Det påpeges, at der ikke er overensstemmelse mellem målsætninger og midler, hvilket forstærkes af den høje belægningsprocent. Mange fremhæver realistisk budgetlægning som en vision for de kommende år, fordi dette har meget stor betydning for tilrettelæggelsen af arbejdet på institutionerne. Realistiske budgetter skal der til for at skabe rammerne for at give beboerne på institutionerne mulighed for udvikling og ikke blot pasning og opbevaring. Andre visioner er bl.a. forbedrede fysiske rammer, hvoraf nogle er i gang med at blive realiseret, og forbedret indsats i arbejdet med børnene, de unge og de vidtgående handicappede. 5

6 1. Lovgrundlaget for døgninstitutionerne og årsberetningerne I medfør af Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992 om hjælp til børn og unge koordinerer landsstyret oprettelsen og driften af institutioner for børn og unge, der anbringes uden for hjemmet, samt yder pædagogisk vejledning. I medfør af Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap koordinerer landsstyret oprettelsen og driften af døgninstitutioner for vidtgående handicappede og yder nødvendig pædagogisk og behandlingsmæssig vejledning. I medfør af Landstingsforordning nr. 2 af 23. maj 2000 om ændring af Landstingsforordning om hjælp til børn og unge samt Landstingsforordning nr. 1 af 23. maj 2000 om ændring af Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap, skal døgninstitutionerne afgive en årsberetning i Landsstyret. Landsstyret skal senest ved Landstingets forårssamling afgive en samlet årsberetning til Grønlands Landsting. Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender fastsætter de nærmere regler for aflevering, form og indhold m.v. for døgninstitutionernes årsberetninger. Af bemærkningerne fremgår, at årsberetningen fra de enkelte døgninstitutioner forventes at skulle indeholde en beskrivelse af grundprincipperne og ideerne for det pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde, udmøntningen af disse, opnåede resultater, antal ind- og udskrevne, samarbejde med eventuelle forældre og kommuner, udviklingsperspektiver m.v. Som begrundelser for at indføre årsberetninger fra døgninstitutioner har endvidere været fremført At der synes at mangle overblik over børnenes og de unges personlige og psykiske problemer, som har gjort det nødvendigt, at der fra samfundets side ydes en ekstraordinær indsats i forhold til børn og unge, og at man fra lovgivers side har en pligt til at følge udviklingen inden for området. Manglende kontrol med specielt pædagogisk arbejde. Manglende overblik over den hjælp, der rent faktisk ydes. Hvornår lykkes det, og hvilke barrierer gør det vanskeligt at opnå gode behandlingsmæssige resultater? At Landstinget har brug for veldokumenterede data, til brug for at udføre arbejdet kvalitetsfuld. At årsberetningen bør indeholde en beskrivelse af grundprincipperne for det pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde, udmøntningen af disse, opnåede resultater, antal ind- og udskrevne, samarbejdet med forældre og kommuner, ventelisteproblematik, udviklingsperspektiver og tendenser som bør have politikernes bevågenhed. At aktuelle problemstillinger inden for børne- og ungeområdet kan diskuteres, herunder personalesituationen. 6

7 2. Retningslinier for Årsberetning 2002 Med henblik på en ensartet strukturering af årsberetningerne fra de enkelte døgninstitutioner for børn og unge samt vidtgående handicappede, har der været udsendt en skabelon samt en vejledning til denne. Skabelonen indeholdt følgende punkter: a) Året der gik Bemærkelsesværdige begivenheder og aktiviteter herunder nye tiltag og initiativer, kontakt med samarbejdspartnere mv. b) Institutionens drift Hvori består vanskelighederne i forhold til at løse opgaverne på institutionen. Er der opgaver fra kommunerne, som institutionen ikke har kunnet tage på sig/løse? Overensstemmelse mellem de politiske signaler for institutionens formål og den udmeldte bevilling og personalenormering? Hænger det sammen? Behov for ændringer? Har institutionens fysiske ramme været egnet til at gennemføre den politiske målsætning? Er der behov for at ændre ved institutionens fysiske rammer? Hvordan er samarbejdet med kommunerne? Lever kommunerne op til kravet om handleplaner ved indskrivning og fornyelse mindst 1 gang pr. år? Mv. c) Psykisk / fysisk arbejdsmiljø - Personalet Den faglige situation i forhold til normeringen. Muligheden for at tiltrække grønlandsk faglig arbejdskraft. Anvendelse af tilkaldt faglig arbejdskraft. Personalepleje/udvikling hvorledes tilgodeser institutionen personalets behov for faglig opgradering og ajourføring, videre- og efteruddannelse, socialt samvær. Mv. d) Økonomien Jf. pkt. b) Har den udmeldte økonomi været tilstrækkelig til at løse opgaven? Hvis ikke, hvad har institutionen gjort for at påpege/ændre situationen? Hvilke ekstraordinære aktiviteter (f.eks. overbelægning/underbelægning, pålagte/nedlagte opgaver/projekter) har betinget et over- el. underforbrug. Bevillingsproceduren - har den været hensigtsmæssig? Mv. e) Visioner for det kommende år Har institutionen ideer til ændringer / tiltag, der ville gøre institution bedre i stand til at udføre sin opgave el. påtage sig nye opgaver? Er der i det kommende års finanslov allerede ændringer i formål eller bevillinger, der vil få betydning for institutionens arbejde? 7

8 f) Statistikker g) Afsluttende bemærkninger Det statistiske materiale, i alt 14 skemaer, har skullet belyse institutionens drift, arbejdsmiljøet og økonomien. 8

9 3. Døgninstitutionerne kort præsentation Der er i alt 10 landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge, hvor der anbringes børn og unge med hjemmel i landstingsforordningen om hjælp til børn og unge; dog er enkelte børn og unge anbragt med hjemmel i landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap. 4 af institutionerne har en afdeling/satellit for vidtgående handicappede. Der er i alt 167 pladser på døgninstitutionerne for børn og unge: Angerlarsimaffik Aja i Nuuk er en egentlig behandlingsinstitution. Institutionen har plads til 8 unge mellem år med psykiske problemer og personlighedsforstyrrelser. Aja har tilknyttet MATU-projektet og pigeprojektet beliggende og handicap-satellitten Pilutaq er tilknyttet Aja. Der er 5 pladser i Matu Projektet, 3 pladser i Pigeprojektet og 1 plads i Pilutaq 1. Matu modtager kun unge drenge i alderen år og Pigeprojektet modtager kun unge piger i samme aldersgruppe. Børnehjemmet i Uummannaq herunder en handicap-satellit. Børnehjemmet har plads til 11 børn og unge og har på handicapsatellitten 6 pladser. Institutionen udfører specialpædagogisk indsats i form af bl.a. slædetursprojekt og fangst. Gertrud Rask s Minde i Sisimiut. Børnehjemmet har plads til 16 børn i alderen 0-18 år. Inuusuttat Inaat i Qaqortoq. Institutionen har pladsnormeringer til 17 beboere, målgruppen er børn, unge og voksne. Institutionen er opdelt i en familieafdeling og en børn og unge afdeling. Meeqqat Illuat i Nuuk er en egentlig behandlingsinstitution. Målgruppen for institutionens arbejde er normaltbegavede børn i alderen 4-14 år, hvis aktuelle situation kræver grundig afklaring og/eller intensiv pædagogisk behandling. Institutionen har 14 pladser. Institutionen er ved at blive udvidet med 4 pladser og bedre lokaler til behandlingsarbejdet. Prinsesse Margrethes Børnehjem i Tasiilaq har 17 pladser til børn og unge i alderen 0-18 år samt 6 døgnpladser til voksne handicappede under satellitten Nasippi. Desuden har børnehjemmet 10 dagpladser i det beskyttede værksted til voksne handicappede. Qasapermiut i Sisimiut. Institutionen udfører specialpædagogisk indsats i form af fangst og fiskeri. Institutionen har 9 pladser, der tilbydes unge mænd mellem 15 og 18 år. Røde Kors Børnehjemmet i Nuuk, rummer 2 børne- og ungeafdelinger med 16 pladser, en familiebehandlingsafdeling med plads til 10 og en udslusningslejlighed med plads til 4 børn og unge. Sarliaq i Ilulissat har 22 pladser til børn mellem 0-18 år. Af disse anvendes 6 pladser i familieafdelingen. Uulinermiut i Nuuk. Institutionen rummer en børneafdeling og en ungdomsafdeling. Der er 12 pladser til aldersgruppen 0-18 år. 1 Normeringen i Pilutaq er dog til 4 pladser. 9

10 Der er 5 døgninstitutioner for vidtgående handicappede samt 4 afdelinger / satellitter ved børn og unge institutioner for vidtgående handicappede. Visitation til disse institutioner sker med hjemmel i landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap. Der er i alt 87 pladser på de 5 handicapinstitutioner samt 14 pladser på de 4 afdelinger/satellitter ved børn og unge institutionerne: Sungiusarfik Aaqa tilbyder socialpædagogisk behandling til 21 voksne, hvoraf 19 med psykiske lidelser og 2 med PWS (Prader Wille Syndrom). Najugaqarfik Elisibannguaq modtager 21 voksne udviklingshæmmede. Sungiusarfik Ikinngut har 26 pladser til børn fra 12 år, unge og voksne udviklingshæmmede. Meeqqat angerlarsimaffiat Ivaaraq er en døgninstitution for multihandicappede børn op til 18 år med 10 pladser 2. Atuartut tusilartut angerlarsimaffiat Uiluiit er et skolehjem for døve med plads til 9 tunghøre/døve børn og unge. Handicapsatellitten i Uummannaq er en del af Børnehjemmet i Uummannaq, og har 6 pladser til børn og unge med vidtgående fysiske og/eller psykiske handicap. I det daglige er de handicappede børn integreret i livet i børnehjemmet. Handicapsatellitten Nasippi i Tasiilaq er organisatorisk tilknyttet Prinsesse Margrethes Børnehjem i Ammassalik Kommune. Handicapsatellitten har 6 pladser til voksne med vidtgående psykiske og/eller fysiske handicap. Døvehjemmet Det gule Hus i Qaqortoq er organisatorisk en satellit under børn- og ungeinstitutionen Inuusuttut Inaat. Døvehjemmet har 1 plads til en voksen døv. Pilutaq i Sisimiut er organisatorisk tilknyttet Aja og er en satellit for 1 handicappet ung. Vedrørende uddybende beskrivelse af døgninstitutionerne, deres målgrupper og det pædagogiske arbejde, henvises til - døgninstitutionerne, samt til Årsberetning Hvoraf kun 8 pladser må anvendes på grund af krav fra brandmyndighederne. 10

11 4. Året der gik Hovedopgaven på institutionerne, det socialpædagogiske arbejde, er den altdominerende aktivitet. Supplerende eller som en del af det pædagogiske arbejde har der i løbet af 2002 været koloniture, projektture, sommerferierejser til andre steder i Grønland eller til Danmark/Europa. 2 døgninstitutioner har haft rund fødselsdag: Ivaaraq fyldte i december måned 10 år og Røde Kors Børnehjemmet fyldte den 5. september 50 år, hvilket blev fejret på behørig vis. På handicapinstitutionerne har der været afholdt arrangementer i anledning af handicapugen i 2002, Ivaaraq har markeret den internationale børnedag den 1. juni og andre mærkedage har givet anledning til arrangementer, festligholdelse eller andet. Der er blevet lavet en film Enkeltbillet til Grønland med beboerne fra Najugaqarfik Elisibannguaq, hvor de fleste var anbragt i Vestsjællands Amt, indtil de kom til Maniitsoq i På børn og unge institutionerne indgår projekter i stigende grad som arbejdsform i det socialpædagogiske arbejde. Aja har 2 afdelinger for drenge henholdsvis piger organiseret som projekter, Matu-projektet og Pigeprojektet. Børnehjemmet i Uummannaq har slædetursprojektet, Meeqqat Illuat arbejder mere og mere projektorienteret og Uulinermiut og Røde Kors Børnehjemmet afvikler projektture. Mange børn og unge institutioner tager på koloniture med grupper af børn. Alle institutionerne for børn og unge gør opmærksom på vanskelige betingelser for det socialpædagogiske arbejde for børnene og de unge. Nogle institutioner har uhensigtsmæssige fysiske rammer, f.eks. kan der være mange udadreagerende børn / unge, hvor institutionen er for trang til at rumme disse børn, eller bygningsmassen er meget gammel. Alle institutioner nævner, at der ikke er overensstemmelse mellem målsætningerne med det socialpædagogiske arbejde, den høje belægningsprocent og de økonomiske midler til at løse opgaverne. Nogle institutioner søger fonde mv. for at skaffe midler til især rejseaktiviteter. Personalegennemstrømningen har på enkelte institutioner bevirket indskrivningsstop, indtil der igen var tilstrækkeligt personale til, at institutionerne kunne have beboere svarende til pladsnormeringerne. Generelt anfører institutionerne, at manglen på uddannet personale samt personalegennemstrømning hæmmer det socialpædagogiske arbejde. Enkelte institutioner har været ramt af særligt vanskelige arbejdsvilkår, f.eks. har voldsomme begivenheder ramt Sarliaq, hvor familieafdelingen er brændt, og der har været selvmord af en ansat og en beboer. 11

12 Mange institutioner gør opmærksom på, at børnene og de unge er blevet mere behandlingskrævende, og at dette har stor betydning for institutionens muligheder for at løse den socialpædagogiske opgave i forhold til børnene og de unge. Enkelte institutioner gør opmærksom på, at deres målgruppe er for bred aldersmæssigt. Institutionerne giver udtryk for stor tilfredshed med psykolog-betjeningen af institutionerne. 12

13 5. Driften af døgninstitutionerne Til brug for beskrivelse af driften på døgninstitutionerne er indhentet et omfattende statistisk materiale. Forberedelsen af det statistiske materiale har ikke været optimal, besvarelsesprocenten er meget svingende fra institution til institution og der er mange fejl i udfyldningen af skemaerne. Alligevel må dette materiale betegnes som et godt skridt på vejen til en bedre kvantitativ belysning af døgninstitutionerne. Skema 1. Indskrevne pr samt ind- og udskrivninger i løbet af ud af 10 børn og unge institutioner har indsendt oplysninger til dette skema, dog har ikke alle institutioner udfyldt skemaet fuldt ud. Vedrørende kommuner, som havde indskrevne på børn og unge institutionerne pr. 1. januar 2002, havde Nuuk flest indskrevne med 28, herefter Tasiilaq med 18 og Uummannaq med 9. Nanortalik, Kangaatsiaq og Qaanaaq havde ingen indskrevne børn og unge på de anførte døgninstitutioner, og de øvrige kommuner havde mellem 2 og 6 børn. Set i forhold til befolkningstallet og børnetallet i de enkelte kommuner ligger Ittoqqortoormiit og Tasiilaq markant højest, mens Uummannaq og Nuuk ligger i overkanten men i nærheden af de øvrige kommuner. Markant lavest blandt de anbringende kommuner ligger Sisimiut og Aasiaat i forhold til befolkningstallet og børnetallet. Vedrørende ind- og udskrivningen af børn og unge i løbet af 2002 har Nuuk og Tasiilaq kommuner været storleverandører af børn og unge til døgninstitutionerne, mens yderdistriktskommunerne næsten ikke har benyttet denne anbringelsesmulighed. Det skal bemærkes, at Røde Kors Børnehjemmet i Nuuk modtager mange til familiebehandling, som typisk har under 1 års varighed. Prs. Margrethes Børnehjem i Tasiilaq modtager fortrinsvis børn og unge fra Tasiilaq. Den høje gennemstrømning i 2002 indikerer et problem både med hensyn til at bruge anbringelse på institution som hjælpeforanstaltning ( svingdørs-børn og unge ) og med hensyn til belastningen af personalet i forhold til det pædagogiske arbejde. De fleste handicapinstitutioner har meget få eller ingen ind- og udskrivninger i løbet af et år, idet en visitation til en handicapinstitution skyldes, at den vidtgående handicappede har behov for støtte og hjælp døgnet rundt og ikke ville kunne klare en tilværelse i egen bolig. Vidtgående handicappedes visitation er således reelt til et langtidsophold eller et livslangt ophold. 3 Se bilag

14 Undtagelsen er Aaqa, som i 2002 har haft 5 indskrivninger og 22 udskrivninger i løbet af De 5 indskrevne til Aaqa er i alderen år og de 22 udskrevne er i alderen år. De 5 indskrevne kommer fra 5 kommuner og de 22 udskrevne er fra 11 kommuner. De 13 voksne vidtgående handicappede, som pr er indskrevet på Aaqa, kommer fra i alt 5 kommuner. Skema 2. Fordelingen af indskrivninger på køn og alder samt venteliste pr Der foreligger oplysninger fra 7 ud af 10 institutioner for børn og unge vedrørende indskrivninger og venteliste, dog har kun få institutioner udfyldt skemaet fuldt ud. Kun 1 institution har oplyst en planlagt fordeling af pladserne i forhold til alderskategorierne i skemaet. En anden institution har oplyst, at de indskrevne unge i alderen år ved indskrivningen var i alderen år. Nogle institutioner har stor aldersspredning, mens andre institutioner har en afgrænset aldersgruppe aldersmæssigt, f.eks. har Meeqqat Illuat børn i alderen 4-14 år og Qasapermiut har drenge i alderen år. Baseret på tal fra 5 ud af 10 institutioner for børn og unge er tendensen, at de fleste børn, der blev indskrevet i 2002, var i alderen 0-2 år, 3-6 år eller i alderen 7-10 år. Der mangler imidlertid tal fra halvdelen af institutionerne, hvorfor der ikke kan drages nogen generel konklusion. Baseret på tal fra 5 institutioner er alderen for de børn, som blev udskrevet i 2002 mere jævnt fordelt med de fleste børn i alderen 7-10 år og år. Baseret på tal fra 6 institutioner er tendensen, at den største alderskategori i 2002 er år, men at der også er mange børn i aldersgrupperne 7-10 år og år. Vedrørende kønsfordelingen ses, at der er en overvægt af drenge på institutionerne samlet set både den og den Der var dog flere indskrevne piger i løbet af Flere institutioner fører ikke venteliste og der kan derfor ikke på grundlag af oplysninger fra kun 2 institutioner, drages generelle konklusioner med hensyn til aldersgrupperne for ventelistebørn. Ventelisteproblematikken har været meget omtalt i 2002, da kommunerne har mange børn og unge på deres egen ventelister til en døgninstitutionsplads. Det vil derfor være vigtigt til årsberetning 2003 at få ventelisteproblematikken statistisk belyst fra døgninstitutionernes side. Det vil også være hensigtsmæssigt at få drøftet problemstillingen: de enkelte institutioners holdninger og praksis med hensyn til venteliste. 4 Aaqa modtager et antal voksne med psykiske lidelser, til observation og optræning, dvs. et relativt kortvarigt ophold. 5 Se bilag

15 Vedrørende handicapinstitutionernes beboere er alders- og kønsfordelingen følgende pr : Institution Alder Antal mænd Antal kvinder Sungiusarfik Aaqa år 10 3 Najugaqarfik Elisibannguaq år uoplyst uoplyst Sungiusarfik Ikinngut år 12 9 Meeqqat angerlarsimaffiat Ivaaraq 7 17 år 2 6 Atuartut Tusilartut Angerlarsimaffiat Uiluiit uoplyst uoplyst uoplyst Handicapsatellitten i Uummannaq uoplyst uoplyst uoplyst Nasippi i Tasiilaq uoplyst uoplyst uoplyst Døvehjemmet Det gule Hus uoplyst 1 - Pilutaq i Sisimiut 15 år - 1 Beboerne på Najugaqarfik Elisibannguaq bliver ældre. Institutionen gør opmærksom på, at dette er mærkbart også ved, at beboerne bliver mere plejekrævende. Der kan om nogle år blive brug for hjælpemidler til nogle af beboerne og de fysiske rammer kan blive for små. Skema 3. Akutte og forberedte indskrivninger i 2002 samt eventuelle handleplaner ved disse indskrivninger 6 Der foreligger oplysninger fra 7 ud af 10 institutioner for børn og unge, dog har ikke alle institutioner oplyst indskrivningskommune. Ca. halvdelen af indskrivningerne var akutte og ca. halvdelen forberedte. Tendensen er, at der er en højere sandsynlighed for handleplan i de tilfælde, hvor indskrivningen har været forberedt. Det er dog påfaldende, at Nuuk, Qeqertarsuaq og Tasiilaq kommuner ikke har udarbejdet handleplaner, selvom indskrivningen har været forberedt. En enkelt institution anfører, at det er socialkontorernes personalemæssige situation, som er bestemmende for, om der foreligger en handleplan i de enkelte anbringelsessager. Det er påfaldende, at enkelte kommuner ofte har benyttet akut indskrivning; det drejer sig om Tasiilaq, Uummannaq og Qaqortoq. I årsberetning 2001 blev antallet af handleplaner opgjort til 41 ved 155 anbringelser, dvs. at der kun var handleplan ved ca. hver fjerde indskrivning. I denne årsberetning er antallet af handleplaner opgjort til 18 ud af 86 anbringelser, dvs. at der i 2002 kun var handleplan ved ca. hver femte indskrivning. Der mangler, som nævnt ovenfor, oplysninger fra mange døgninstitutioner, så det derfor ikke fastslås, om der er en tendens til færre handleplaner eller ej. Det kan dog generelt konstateres, at der mangler handleplaner i et meget stort omfang. Netop pligten til handleplan i hver 6 Se bilag

16 enkelt børn og unge sag er en vigtig bestemmelse i forslaget til landstingsforordning om hjælp til børn og unge, som er til forhandling i Landstinget på forårsmødet For handicapinstitutionernes vedkommende har der været en handleplan for den ene indskrivning i 2002 til Ikinngut. Derudover gør flere handicapinstitutioner opmærksom på, at institutionerne afholder behandlingsmøder og udarbejder handleplaner for beboerne i samarbejde med kommuner og andre relevante parter. Følgende skemaer 7 4, 5 og 6 belyser indskrivningernes varighed på forskellig vis. I skema 4 er anført indskrivningsår, udskrivninger i 2002 fordelt på kommuner. I skema 5 er anført indskrivningernes varighed for dem, som er blevet udskrevet i 2002 fordelt på kommuner, og i skema 6 er anført indskrivningernes varighed for dem, som er indskrevet den fordelt på kommuner. Skema 4. Ind- og udskrivningsår fordelt på kommuner. Formålet med skemaet er at få belyst, hvor længe de enkelte indskrivninger varer samt hvilke kommuner der bruger institutionerne og hvor længe. Halvdelen af institutionerne har indsendt oplysninger til dette skema og der er mange mangler ved udfyldningen af skemaet, hvorfor der ikke kan udlæses tendenser eller konklusioner af oplysningerne i dette skema. Der bør til årsberetning 2003 forberedes en bedre og mere dækkende indhentning af disse faktuelle oplysninger. For handicapinstitutionernes vedkommende henvises til Årsberetning 2001 samt skema 4.b vedrørende Ikinngut. Skema 5. Indskrivningernes varighed for dem, som er blevet udskrevet i 2002 fordelt på kommuner. Formålet med skemaet er at få belyst indskrivningens varighed for dem, som er blevet udskrevet i 2002, fordelt på kommuner. 4 ud af 10 døgninstitutioner for børn og unge har indsendt oplysninger til dette skema. Der er dog flere fejl i udfyldningen af skemaet, hvilket tyder på, at det ikke har været entydigt forståeligt. 1 døgninstitution for børn har valgt at fremsende et skema, som viser den gennemsnitlige anbringelsestid for de børn, som er blevet udskrevet i , i 2001 samt i Se bilag 4.1, 5.1 og

17 Skema 5 viser, at af de udskrevne børn i 2002 Har 26 været anbragt 0-7 dage 7 har været anbragt dage 3 har været anbragt 1-3 måneder 2 har været anbragt 4-6 måneder 20 har været anbragt 6-12 måneder 6 har været anbragt 1-2 år og 7 har været anbragt mere end 2 år. Det kan måske overraske, at der har været anbragt så mange børn og unge i en forholdsvis kort periode på en døgninstitution. En enkelt institution, Prs. Margrethes Børnehjem har dog netop i 2002 haft en uforholdsmæssig stor ind- og udskrivning af børn. Det kan derfor ikke konkluderes, at døgninstitutioner generelt har haft mange børn og unge på et kortvarigt ophold. Tværtimod tyder oplysninger fra Meeqqat Illuat på, at dette måske ikke er tilfældet generelt. Der bør inden næste årsberetning foretages en mere detaljeret og dækkende indhentning af oplysninger om dette. Skema 6. Anbringelsestiden for de børn, som er anbragt pr fordelt på kommuner. 7 ud af 10 institutioner for børn og unge har indgivet oplysninger til dette skema, dog har 1 af institutionerne blot oplyst, at anbringelsestiden var over 30 dage. Skema 6 viser, at af de indskrevne børn og unge pr har 13 været anbragt under 6 måneder 12 har været anbragt 6-12 måneder 19 har været anbragt 1-1½ år 4 har været anbragt 1½-2 år 5 har været anbragt 2-2½ år 6 har været anbragt 2½-3 år 8 har været anbragt 3-4 år 3 har været anbragt 4-5 år og 5 har været anbragt mere end 5 år. Røde Kors Børnehjemmet oplyser, at børn og unge typisk er anbragt i længere tid end familier, som typisk opholder sig på familieafdeling ½-2 år. Bortset fra en gruppe, som er anbragt i meget kort tid, hvoraf nogle er på familieafdeling, så er en ret stor gruppe børn og unge anbragt i flere år. 17

18 Flere institutioner har besvaret dette skema end skema 4 og 5, og oplysningerne må derfor anses for at være mere dækkende mht. anbringelsesvarigheden. I forhold til skema 5 viser skema 6, at andelen af korttidsanbringelser er langt lavere. 13 ud af i alt 89 indskrevne pr , dvs. ca. 15%, har været anbragt under 6 måneder. De øvrige 85% har været anbragt over 6 måneder. I forhold til 2001, hvor 27% af anbringelserne var under 30 dage, er der således sket et fald til den , hvor antallet af korttidsanbringelser, som nævnt ovenfor, var ca. 15%. Samlet set kan tallene for 2001 og 2002 indikere, at anbringelsestiden bliver længere og længere, hvilket kan afspejle mere massive problemer hos de anbragte børn. Dette har stor betydning for den videre planlægning på døgninstitutionsområdet. For handicapinstitutionernes vedkommende er børn og voksne vidtgående handicappede normalt beboere på døgninstitutionerne i lang tid eller hele livet, som nævnt tidligere. I nogle tilfælde kan børn og voksne med vidtgående handicap udskrives efter et ophold med observation og træning, eksempelvis til en beskyttet boenhed. Bl.a. Aaqa og Ikinngut har en vis gennemstrømning af beboere. Skemaerne 8 7 og 8 belyser, hvorfra institutionerne modtog børnene og de unge og hvortil de udskriver børnene og de unge. Skema 7. Hvorfra modtog institutionen børnene i 2002? I alt 8 ud af 10 døgninstitutioner har indsendt oplysninger til dette skema. Det kan diskuteres, om kategorierne er entydige, da f.eks. enlig mor henholdsvis enlig far antageligt er biologisk familie. Resultaterne er imidlertid brugbare. Skema 7 viser, at 27 børn og unge kom fra den biologiske familie 17 kom fra en enlig mor 3 kom fra en enlig far 19 var familieindskrivning (må antages at komme fra eget hjem) 8 kom fra plejefamilie 10 kom fra anden døgninstitution i Grønland 2 er uoplyste. 8 Se bilag 7.1 og

19 Det kan klart konkluderes, at langt de fleste kommer fra eget hjem / egen familie, når de anbringes på døgninstitution. Kun 8 kommer fra en plejefamilie. Der er endvidere tendens til, at børn i enforælder-familier i højere grad er i risiko for anbringelse på døgninstitution end børn i to-forældrefamilier. I lyset af diskussionen om mindsteindgrebsprincippet og behovsprincippet kan det overraske, at så stor en gruppe som 66 ud af 86 anbragte i 2002 kommer fra egen familie. Det kunne derfor være interessant at få belyst, hvilke hjælpeforanstaltninger, som har været iværksat før anbringelse på døgninstitution. At 10 børn og unge kom fra en anden døgninstitution i Grønland kan enten være forårsaget af, at de ikke har været anbragt på den rette døgninstitution, som imødekommer barnets / den unges behov (dvs. dårlig visitering), eller årsagen kan være, at barnet / den unge skal videre til et nyt socialpædagogisk tilbud, som kan imødekomme barnets / den unges behov. Sidstnævnte indikerer en stigende specialisering blandt institutionerne i forhold til målgrupper for institutionernes pædagogiske arbejde. Skema 8. Hvortil udskrev institutionen børnene i 2002? 7 ud af 10 døgninstitutioner for børn og unge har indsendt oplysninger til dette skema. Skema 8 viser, at 21 børn og unge blev udskrevet til den biologiske familie 14 blev udskrevet til en enlig mor 3 blev udskrevet til en enlig far 19 var familieindskrevet og blev antagelig udskrevet til eget hjem 15 blev udskrevet til plejefamilie 10 blev udskrevet til en anden døgninstitution i Grønland og 15 blev udskrevet til anden placering, hvilket typisk har været egen bolig. Tallene viser, at mange ikke vender tilbage til den familie, de kom fra, hvilket der kan være mange årsager til, f.eks. er der måske ikke længere en familie at vende tilbage til efter et flerårigt ophold på døgninstitution, måske er den unge blevet 18 år og foretrækker at flytte i egen bolig. For en gruppe børns vedkommende kommer disse til en plejefamilie eller en anden døgninstitution i Grønland, hvilket må formodes at være et bedre tilbud ud fra barnets / den unges behov. Vi ved ikke noget om årsagerne til, at så mange børn og unge vender tilbage til den biologiske familie / enlig forælder. Er der tale om, at forholdene i hjemmet er blevet forbedret? eller er der måske alene tale om, at barnet / den unge er færdigbehandlet på døgninstitutionen. Hvor mange af 19

20 de børn, som efter en anbringelse på døgninstitution og tilbagevenden til den biologiske familie, bliver atter anbragt i plejefamilie eller døgninstitution? Samlet om oplysningerne i skema 7 og 8 kan konkluderes, at de fleste børn og unge kommer fra egen familie og vender tilbage til egen familie. Der er dog en tendens til, at flere udskrives til plejefamilie eller egen bolig og at en gruppe børn flytter fra døgninstitution til døgninstitution. For handicapinstitutionernes vedkommende er indkommet ganske få oplysninger om, hvorfra beboerne kommer og hvortil de udskrives. Enkelte voksne vidtgående handicappede udskrives til egen bolig i en beskyttet boenhed. Med hensyn til beboerne på Elisibannguaq er de fleste af disse flyttet fra institutionerne i Vestsjællands Amt i Skema 9. Primær henvisningsårsag i ud af 10 døgninstitutioner for børn og unge har indsendt oplysninger til dette skema. Ved udsendelsen af skemaet til institutionerne er det blevet anført, at den primære årsag kan være sløret af den aktuelle anbringelsesårsag, eksempelvis skoleproblemer eller social mistilpasning. Der er således tale om en vurdering fra de enkelte institutioners side mht., hvad den primære årsag til anbringelsen har været. Kategorierne er ikke entydige, hvilket de mange i kategorien andet understøtter. Skema 9 viser, at 17 er anbragt i 2002 på grund af alkohol- eller stofmisbrug hos omsorgspersonen 4 er anbragt på grund af seksuelt overgreb 4 er anbragt på grund af fysisk vold / overgreb 2 er anbragt på grund af psykisk vold / overgreb 32 er anbragt på grund af generelt omsorgssvigt 12 er anbragt på grund af manglende forældreevne / omsorgssvigt 44 er anbragt af andre årsager. Den altdominerende årsag er omsorgssvigt fra omsorgspersonens / -personernes side. Tallene understreger, at der er en meget stor opgave for kommunerne i forhold til forældrene / omsorgspersonerne, når barnet er anbragt på institution, samt at der må sættes massivt ind med rådgivning og behandling af familier, hvis der skal tages fat på årsagerne til de mange anbringelser af børn og unge på institution. 9 Se bilag

21 I årsberetning 2001 blev det ligeledes konstateret, at hovedanvisningsårsagen er omsorgssvigt, uanset at kategoriseringen var en anden. Der må til næste årsberetning arbejdes på at opstille mere entydige kategorier, således at det fra år til år kan blive muligt at følge udviklingen ud fra den samme kategorisering. For handicapinstitutionernes vedkommende er det naturligvis handicappet, som har været årsag til anbringelsen på en døgninstitution. Det skal bemærkes, at der er oprettet flere afdelinger / satellitter med en enkelt eller ganske få vidtgående handicappede, da dette har været den bedste mulighed på kort eller lang sigt. Det har i hvert enkelt tilfælde været nøje overvejet, da disse afdelinger / satellitter kan være ret omkostningstunge. Skema 10. Belægningsstatistik for Kun halvdelen af institutionerne har indsendt oplysninger til dette skema, hvoraf 1 institution har udarbejdet eget skema. Belægningen er meget høj, typisk fra over 90% til over 100%. Af de indsendte oplysninger er den laveste belægning 83% i nogle måneder i Inuusuttut Inaat, og den højeste en enkelt måned på 133% også i Inuusuttut Inaat. Det skal bemærkes, at Inuusuttut Inaat har en mor-barn afdeling, hvorfor der kan være stor variation fra måned til måned, når familier indskrives henholdsvis udskrives. Meeqqat Illuat har beregnet belægningen i 2000, 2001 og 2002 til 97,62%, 90,80% og 94,79%, hvilket gennemsnitligt er udregnet til 94,4%. Det vil være hensigtsmæssigt med belægningsprocenter udregnet årligt for samtlige institutioner, således at udviklingen følges over flere år. Alle handicapinstitutioner er fuldt belagt. Der er dog en tendens til færre døve og svært tunghøre med behov for et ophold på Uiluiit. Samtidig er der et vist pres på institutionerne for udviklingshæmmede og et behov for et øget antal pladser. Skema 11. Børn og unge med særlige pædagogiske eller undervisningsbehov pr samt børn og unge omfattet af handicapforordningen pr Se bilag Se bilag

22 Formålet med skemaet er at belyse sværhedsgraden af de indskrevne børn og unge. Kategorierne er dog ikke gradueret efter sværhedsgrad. Halvdelen af institutionerne for børn og unge har indleveret oplysninger til dette skema. Skema 11 viser, at 3 børn og unge er omfattet af handicapforordningen 5 børn og unge bruger børnehave eller fritidshjem 18 børn og unge går i S-klasse i folkeskolen 10 børn og unge har behov for psykolog / terapi 14 har et andet pædagogisk eller undervisningsbehov og 8 har kommunal støtteperson. At de anbragte børn og unge har særlige behov, er givet. Hjælpen / støtten til barnet er typisk specialklasse i skolen samt psykolog/terapi/projekt eller andet. Der er en overvægt af drenge i alderen 7-17 år i denne opgørelse. Der er endvidere en overvægt af drenge, som går i S-klasse, samt i kategorien Andet som led i pædagogisk arbejde. Der bør arbejdes videre med dette skema, så det bliver mere entydigt til at kunne belyse sværhedsgraden af de indskrevne børn og unge. Eksempelvis kan nogle børn og unge klare at gå i skole og går i S-klasse, mens andre ikke kan gå i skole og deltager i hjemmeundervisning på institutionen. Nogle institutioner bruger ikke støttepædagoger, mens andre bruger kommunale støttepersoner; om man bruger eller ikke bruger støtteperson siger måske ikke så meget om børnenes sværhedsgrad som om det pædagogiske arbejde på institutionen. For handicapinstitutionernes vedkommende er der tilknyttet et værksted ved flere institutioner. For beboerne på Ivaaraq foregår undervisningen på skolen Tungujortuaraq og der er tilbud i kommunens aktivitetshus for fysisk og psykisk handicappede Orniffik. Beboerne på Uiluiit går til undervisning på døveskolen i Sisimiut. Sammenfattende om driften af døgninstitutionerne De fleste institutioner giver udtryk for, som tidligere nævnt, at det er meget svært at få skabt sammenhæng mellem målsætningerne på institutionen og det faktiske socialpædagogiske arbejde, og at der er flere årsager dertil: for børn og unge institutionernes vedkommende er beboernes blev væsentligt mere behandlingskrævende end tidligere, men også nogle af handicapinstitutionerne gør opmærksom på en øget tyngde blandt beboerne der er mangel på uddannet arbejdskraft 22

23 der mangler økonomiske midler, se skema

24 6. Arbejdsmiljøet personalesituationen I skema 12 er opgjort normeringer, personalegennemstrømning i 2002 samt personalesituationen den og den Disse forhold har stor betydning for arbejdsmiljøet og uddybes i det følgende. Flere institutioner nævner personalepolitiske tiltag, eksempelvis kurser og efteruddannelse og selve det at have en personalepolitik på institutionen. Der skal endvidere henvises til Årsberetning Flere fremhæver supervision og den 3 årige modulopbyggede efteruddannelse for døgninstitutionspersonale som meget vigtige tiltag, og at der er et stort behov for yderligere kurser og efteruddannelse. Skema 12. Psykisk / fysisk arbejdsmiljø normeringer samt til- og fratrædelser i Formålet med dette skema er at få belyst arbejdsmiljøet for personalet. 8 ud af 10 døgninstitutioner har indsendt oplysninger til dette skema. Nogle har endvidere oplyst personalepolitik, kursus og efteruddannelse samt aktiviteter i øvrigt på institutionen, hvilket de 2 øvrige institutioner også har indsendt oplysninger om. Institutionerne mangler især at få besat de normerede pædagog-stillinger og flere institutioner har ansat assistenter på dispensation, dvs. uden at de pågældende har en pædagog-uddannelse. Både den og den manglede der pædagoger i et betydeligt omfang på flere institutioner. Der er forholdsvis mange danske forstandere og souschefer, et mere ligeligt antal afdelingsledere og pædagoger og næsten udelukkende grønlandske socialmedhjælpere mv. og ufaglærte. Der har i 2002 været en betydelig gennemstrømning af personale på enkelte institutioner, både af danske og grønlandske medarbejdere, og især af pædagoger. På nogle institutioner, f.eks. Ivaaraq, er det de ufaglærte, som der er stor gennemstrømning af. Der kan være en sammenhæng mellem en stor gennemstrømning af personale og arbejdsmiljøet, men det behøver ikke at være tilfældet. En stor gennemstrømning er imidlertid en belastning for arbejdspladsen / institutionen i udførelsen af det pædagogiske arbejde. Det fordrer pædagogiske målsætninger og faste strukturer på institutionen at gennemføre det pædagogiske arbejde, når gennemstrømningen af personale er stor. Skemaet kan ikke stå alene, når arbejdsmiljøet skal belyses. Kursus- og efteruddannelsesmulighederne er vigtige elementer og det er meget højt prioriteret af 12 Se bilag

25 institutionerne, at deres medarbejdere deltager i kurser og efteruddannelse. Enkelte institutioner gør opmærksom på, at når en stor del af personalet ikke har faglig uddannelse, påvirker dette det faglige niveau på institutionen og dermed niveauet for, hvordan den socialpædagogiske opgave i forhold til beboerne løses. Dette gælder både børn og unge institutioner og institutioner for vidtgående handicappede. Mange institutioner fremhæver, at de har brug for flere økonomiske midler til kurser og efteruddannelse til deres personale. Det er først og fremmest økonomien, som begrænser mulighederne for yderligere opkvalificering af personalet. En enkelt institution anfører, at sygefraværet kan være en indikation på arbejdsmiljøet. Og en anden institution oplyser, at personalet på institutionen er i gang med at udfylde en psykisk arbejdsmiljø vurdering. Endvidere kan der være en sammenhæng mellem arbejdsmiljø og dét at kunne se fremgangen i arbejdet med børnene og de unge eller de vidtgående handicappede. Det bevidste arbejde med den pædagogiske linie og resultaterne af arbejdet har også stor betydning for oplevelsen af arbejdsmiljøet på den enkelte institution. Flere undersøgelser de seneste år belyser mere specificeret arbejdsmiljøet på døgninstitutionerne F.eks. Redegørelse om arbejdsforholdene i den sociale sektor, august

26 7. Økonomien Næsten alle døgninstitutionerne påpeger problemer med at få de budgetterede midler til at strække i forhold til de faktiske udgifter til drift af institutionerne. Skema 14. Udviklingen i institutionernes bevillinger ud af 10 døgninstitutioner har indleveret oplysninger til dette skema. Det er et generelt træk, at der er stor forskel på budget og regnskab de enkelte år, især mht. lønudgifterne, hvilket indikerer manglende realistiske budgetter. Når man sammenholder oplysningerne i dette skema med oplysningerne i skema 12, især mht. manglen på pædagoger, synes budgetproblemet at være yderligere udtalt. Der er ganske vist en generel udvikling, dvs. opskrivning i budgetterne fra 2001 til 2003, men spørgsmålet er, om dette er tilstrækkeligt, set i lyset af en meget høj belægningsprocent. En enkelt institution giver udtryk for, at der er blevet underbudgettet for Mange institutioner gør bemærkninger om, at der skal udarbejdes realistiske budgetter. Der er bl.a. udgifter til koloniture og projekter, hvilket der ikke er taget højde for i budgetterne. Koloniture og projekter har imidlertid afgørende betydning for mange institutioner i det socialpædagogiske arbejde og kan derfor ikke mindskes uden, at det går ud over selve formålet med institutionsopholdet. Der er som nævnt tidligere for få midler til kurser og efteruddannelse til personalet, ifølge institutionerne. Institutionerne oplever, at medieomtalen i 2002 om budgetoverskridelserne i 2001 har påvirket personalet på institutionerne og at der er usikkerhed på institutionerne om fremtiden på døgninstitutionerne. Derudover anfører institutionerne flere forhold som uhensigtsmæssige i det daglige: at man ikke kan bruge web bank, men skal bruge check, at det ikke er den samlede bevilling, som den enkelte institution disponerer, men et månedligt beløb, som overfører til institutionen, samt den langsommelige bevillingsprocedure, hvor institutionen først inde i det budgetåret kender til bevillingen, hvilket giver anledning til uhensigtsmæssig planlægning. 14 Se bilag

27 8. Visioner for de kommende år Mange fremhæver realistisk budgetlægning som en vision for de kommende år, fordi dette har meget stor betydning for tilrettelæggelsen af arbejdet på institutionerne, og fordi der skal realistiske budgetter til for at skabe rammerne for at give beboerne på institutionerne mulighed for udvikling og ikke blot pasning og opbevaring. Derudover nævnes: forbedret indsats i arbejdet med børnene og de unge samt de vidtgående handicappede udbygning af samarbejdet med kommunerne og familierne til de anbragte børn og unge bedre normeringer i forhold til målgrupperne på de enkelte institutioner renovering af flere institutioner og i denne forbindelse tilpasning af værelsesstørrelsen til målgruppen for de enkelte institutioner nyopførelse af enkelte institutioner, bl.a. Prs. Margrethes Børnehjem i Tasiilaq og et nyt Ivaaraq udbedring af mangler og fejl på enkelte institutioners bygninger oprettelse af skole på institutionen Meeqqat Illuat og minihal til Prs. Margrethes Børnehjem enkelte organisatoriske ændringer (ændringer i afdelingsstrukturen samt flytning af en afdeling fra en institution til en anden) opprioritering af personalepleje seniorpolitik bedre samarbejde mellem de enkelte institutioner, døgninstitutionskontoret og direktoratet et forbedret psykisk arbejdsmiljø og påbegyndelse af MUS samtaler. 27

28 BILAG 1.1: Skema 1a og 1b. Indskrevne samt ind- og udskrivninger i løbet af 2002 fordelt på kommuner. 2.1: Skema 2a. Fordelingen af indskrivninger på køn og alder samt venteliste pr Døgninstitutionerne for børn og unge. 3.1: Forberedte og akutte indskrivninger 2002 samt handleplan ved indskrivningen. 4.1: Ind- og udskrivningsår og fordeling på kommuner. 5.1: Indskrivningsvarighed. 6.1: Anbringelsesperioder for indskrevne børn pr fordelt på kommuner. 7.1: Hvorfra modtog døgninstitutionen børnene i : Hvortil udskrev døgninstitutionen børnene i : Primær henvisningsårsag i : Belægningsstatistik for 2002 i %. 11.1: Børn og unge med særlige pædagogiske eller undervisningsbehov pr samt børn og unge omfattet af handicapforordningen pr : Psykisk/fysisk arbejdsmiljø personalet. 14: Økonomien udviklingen af institutionens bevilling Anvendte forkortelser: BUM = Børnehjemmet i Uummannaq GRM = Gertrud Rask s Minde i Sisimiut II = IIQ = Inuusuttut Inaat i Qaqortoq MI = Meeqqat Illuaq i Nuuk PMB = Prs. Margrethes Børnehjem i Tasiilaq Qasapi = QAS = Qasapermiut i Sisimiut RKB = Røde Kors Børnehjemmet i Nuuk SAR = Sarliaq i Ilulissat UUL = Uulinermiut i Nuuk Nan. = Nanortalik Ilu. = Ilulissat Qaq. = Qaqortoq Uum. = Uummannaq Nar. = Narsaq Upe. = Upernavik Paa. = Paamiut Qaa. = Qaanaaq Man. = Maniitsoq Itt. = Ittoqqoortoormiit Sis. = Sisimiut Tas. = Tasiilaq Kan. = Kangaatsiaq Aas. = Aasiaat Qeq. = Qeqertarsuaq Qas. = Qasigiannguaq 28