HAM 1238 Tinggård Vest, etape 2. Af Signe Lützau Pedersen

Transkript

1 HAM 1238 Tinggård Vest, etape 2 Af Signe Lützau Pedersen

2 Abstract Arkæologisk undersøgelse i henhold til museumsloven 27 i forbindelse etableringen af motorvejsstrækningen mellem Kliplev og Sønderborg. I alt blev der undersøgt ca m 2, som er beliggende i direkte nordlig forlængelse af undersøgelsen Tinggård Vest, etape 1, som er beliggende nord for Dybbøl. Ved udgravningen blev der afdækket 15 nye hustomter (K47-K61) samt de resterende dele af to hustomter (K11 og K14). Størstedelen af lokalitetens konstruktionerne dateres til begyndelsen ældre romersk jernalder (K47, K50-K52, K56-K57 og K60). Hertil kommer en enkelt (muligvis to) hustomt(er) fra yngre romersk jernalder (K53 og måske K55). Stakladerne (K48-K49, K54 og K58-K59 og K61) kan ikke dateres nærmere, men deres placering i forhold til resten af bebyggelsen tyder på, at de skal henføres til ældre jernalder. Til bebyggelsen knytter sig et stort antal bopladsgruber samt en central lavning, som er blevet anvendt til udsmidning. Yderligere blev der fundet en dårligt bevaret urnegrav, som antageligt skal dateres til ældre jernalder. 2

3 Undersøgelsens resultater Udgravningsfeltet i denne etape er placeret umiddelbart nord for Tinggård Vest, etape 1.Ved etape 2 blev der afdækket og undersøgt et areal på omkring m 2. Feltet havde en maksimal længde på lige under 200 meter og var omkring 45 meter bredt. Ved undersøgelsen blev 544 fyldskifter nummereret. Disse dækkede primært over stolpehuller (407 stk.) og gruber (127 stk.). I alt blev der hjemtaget 414 X-numre, der dækkede over 189 keramik/oldtid, 156 botanisk materiale, 21 flint, 17 sten, 13 zoologisk materiale, 12 ler, tre træ, to jern og en kobberlegering. Dokumentationen består af 68 tegninger, heraf 45 plantegninger, 81 stolpehulsskemaer samt 185 fotos. Datering K47 K48 K49 K50 K51 K52 K53 K54 K55 K56 K57 K58 K59 K60 K61 Konstruktion Skematisk opstilling over konstruktionerne og deres dateringer. Bebyggelsen på udgravningens etape 2 består af 15 nye hustomter (K47-K61) samt de resterende dele af to hustomter (K11 og K14). Størstedelen af lokalitetens konstruktionerne dateres til begyndelsen ældre romersk jernalder (K47, K50-K52, K56-K57 og K60). Hertil kommer en enkelt (muligvis to) hustomt fra yngre romersk jernalder (K53 og måske K55). Stakladerne (K48-K49, K54 og K58-K59 og K61) kan ikke dateres nærmere, men deres placering i forhold til resten af bebyggelsen tyder på, at de skal henføres til ældre jernalder. I udgravningens første etape blev der blandt lokalitetens hustomter udskilt seks gårdsanlæg og bebyggelsesgrupperinger benævnt G1-G6. G1-G3 og G5 ligger velafgrænset indenfor første etapes udgravningsareal, mens G4 og G6 strækker sig ind i det nordlige område, som udgøres af anden etape. Indenfor anden etapes udgravningsområde er der yderligere udskilt tre gårdsanlæg/grupperinger benævnt G7-9. I det følgende vil G4 (del C), G6 og G7-9 blive beskrevet nærmere. 3

4 Bebyggelsen på lokaliteten beskrivelse af gårdsanlæg I dette afsnit beskrives de enkelte gårdsenheder. Hustomterne vil blive mere udførligt beskrevet i det følgende afsnit: Bebyggelsen på lokaliteten beskrivelse af konstruktioner. G4, del C Gårdsanlæg, Gårdsanlæg, Ældre Romersk Jernalder Gårdsanlæg 4 er en koncentration af hustomter, som antageligt dækker over tre gårdsanlæg med hovedhuse i flere faser; A: K15, K18 og K20. B: K12-13 og K28. C: K11 og K14. For en mere udførlig beskrivelse henvises der til beretningen fra udgravningens etape 1 (Nissen 2012:20). I denne sammenhæng skal fokus dog være på del C af gården G4, som på baggrund af etape 1 består af K11 og K14. Hertil kommer to treskibede langhuse: K47 og K50, og tre staklader: K48-49 og K54 fra etape 2. Bygningsmassen på del C består således af fire treskibede langhuse og tre staklader. K11 har været sat af tre sæt tagbærende stolper og repræsenterer antageligt på baggrund af sin ringe størrelse (8,5x4,25 m.) en økonomibygning, der ikke kan dateres nærmere end til ældre jernalder. K14 har haft fem sæt tagbærende stolper. Bygningen måler ca. 12,5x4,25 m. Der blev ikke erkendt indgangspartier. Typologisk dateres hustomten til ældre jernalder antallet af tagbærende sæt tyder på ældre romersk jernalder, hvor bygningen antageligt har fungeret som et hovedhus med både beboelsesafdeling og stald. K47 har haft otte sæt tagbærende stolper. Bygningen måler 17x4,5-4,75 m., og har har modsatstillede indgangspartier placeret mellem andet og tredje sæt tagbærende fra vest. Denne placering levner kun meget lidt plads i beboelsesende af hustomten, hvis man antager at indgangene har ført ind i et gennemgangsrum. Derfor synes det mere plausibelt, at man har entreret direkte i beboelsesafdelingen. I staldenden mod øst har de tagbærende sæt været tætstående. Typologisk dateres hustomten til ældre romerske jernalder. K50 har haft fire sæt tagbærende stolper. Bygningen måler 12x4,25-4,5 m., og har haft et centralt placeret indgangsparti i den sydlige langvæg. Dette antyder, at hustomten orienterer sig mod andre bygninger beliggende mod syd. Hustomten er 14 C-dateret med tre samstemmende prøver til ca. 38 f.kr.-63 e.kr. altså begyndelsen af ældre romerske jernalder. Hustomtens funktion er lidt uklar på grund af størrelsen, som er stor for en økonomibygning men til den lille side for en hovedbygning. Det er oplagt, at tolkes de fire langhuse som havende tilhørt to faser af samme gård, der hver har bestået af et hovedhus og en økonomibygning. Således vil K14 være hovedhus til K50, som må have fungeret som økonomibygning. Stakladerne K48-49 må også tilhøre denne fase. Ligeledes må K47 være hovedhuset til økonomibygning K11, hvortil også stakladen K54 henføres. Det er dog muligt, at K54 ikke tilhører denne 4

5 fase, da dens placering lige mellem bygningerne synes upraktisk. Man har jo nærmest skulle gå udenom den for at komme frem og tilbage mellem bygningerne. Således vil der mellem bygningerne i de to faser have været omkring seks meter der måske har fungeret som en slags indre gårdsplads. Det er uklart, hvilken fase, der er ældst. Det eneste sted der er stratigrafi er mellem K47 og K48. Her er K48 yngst. Det er dog forløst et grundlag til at etablerer kronologi faserne imellem, da staklader kan være placeret langt fra det hovedhus de knytter sig til. Derfor vil forbindelsen mellem dem og hovedhuse ofte være en antagelse. Umiddelbart syd for K48, øst for K11 og K14, ligger to brøndlignende gruber A1394 og A1674, som muligvis skal knyttes til til gårdens to faser. Gruberne kan ikke dateres nærmere end til ældre jernalder og jernalderen generelt. Gårdsanlæg 4, del C i to faser. K14 og K50 er markeret med gul. K11 og K47 er markeret med blå. Stakladerne er markeret med grå. G6 Gårdsanlæg, Gårdsanlæg, Ældre Romersk Jernalder Gårdsanlæg 6 er en koncentration af hustomter beliggende i udgravningsfeltets østligste udkant. Antageligt repræsenterer disse en til to gårde i op til tre faser. Størstedelen af koncentrationen er udgravet under undersøgelsens etape 1. For en mere udførlig beskrivelse henvises der til beretningen fra udgravningens etape 1 (Nissen 2012:22). Til denne koncentration af hustomter skal tilføjes yderligere en økonomibygning K60 og en staklade K59 fra undersøgelsens etape 2. K60 måler omkring 8x4 m. og er sat af tre sæt tagbærende. Mod nord er der et 5

6 indgangsparti. Konstruktionen er dateret med tre samstemmende 14 C-prøver til 41 f.kr.-55 e.kr., svarende til begyndelsen af ældre romerske jernalder. Umiddelbart må denne lille økonomibygning knytte sig til et af hovedhusene (K23, K25-26 og K29) beliggende mod syd på etape 1, men det kan ikke bestemmes med sikkerhed hvilket. Lidt underligt er det dog at indgangspartiet på K60 er placeret i den nordlige langvæg og dermed orienterer sig væk fra den resterende bygningsmasse. G7 Gårdsanlæg, Gårdsanlæg, Yngre Romersk Jernalder Gårdsanlæg 7 er dateret til e.kr. på baggrund af tre samstemmende 14 C-dateringer af K53. Det er den eneste gård på lokaliteten med denne datering. Muligvis er der tale om en enkeltgård, men det er også en mulighed, at den resterende del af bebyggelsen fra denne periode er placeret nord for udgravningsfeltet, i det område, hvor også resten af gårdsanlæg 4 befinder sig. Gården er nemlig ikke fuldstændigt afdækket indenfor det undersøgte areal. Gårdens hovedbygning er K53 et 25,5x 5,5 meter stort treskibet langhus, som antageligt har rummet både en beboelsesafdeling mod vest og en stald mod øst. Husets vægforløb er delvist bevaret i form af forholdsvis tætstillede stolper. Antageligt har der mellem disse været lerklinet risflet. Indgangene i langhuset er ikke placeret centralt i bygningen, hvilket ellers er det mest almindelige blandt periodens hovedhuse. I stedet er de placeret længere mod vest mellem 4. og 5. tagbærende sæt (talt fra øst). Dette kan skyldes, at behovet for enten opstaldningsplads har været mindre eller beboelsesplads har været større på denne gård end ellers. Til gården hører yderligere K55 et hegnshus eller en lade. Det er placeret nordøst for K53. De to bygninger ligger vinkelret i forhold til hinanden, således at de tilsammen danner en indre gårdsplads. Syd for hovedbygningen ligger en samling kogestensgruber (A1471 og A1473-A1476). Det er ikke muligt med sikkerhed at henføre disse til gårdsanlægget, men det er en mulighed, at dette aktivitetsområde knytter sig til gården. Gårdsanlæg 7 med hovedhuset K53 og økonomibygningen K55, der fortsætter ud under feltgrænsen mod nord. 6

7 G8 Gårdsanlæg, Gårdsanlæg, Ældre Romersk Jernalder Gårdsanlæg 8 består indenfor det undersøgte areal kun af K51, et 15,5x4,75 m. stort hovedhus som antageligt har rummet både stald og beboelse. Antageligt har gårdens resterende bygninger ligget nord for udgravningsgrænsen. Gården dateres på baggrund af typologi til ældre romersk jernalder. Umiddelbart nord for gården ligger A1419, en brøndlignende grube, der muligvis også skal knyttes til gården. Den kan dog ikke dateres nærmere end til jernalderen generelt. G9 Gårdsanlæg, Gårdsanlæg, Ældre Romersk Jernalder Gårdsanlæg 9 består indenfor det undersøgte areal af hovedbygningen K56, som med sine fire sæt tagbærende stolper er 11,5x4,5 m. stor. Hertil kommer to nærmest identiske økonomibygninger K52 og K57 med tre sæt tagbærende stolper hver. De måler begge ca. 8,5x4,5 m. Antageligt repræsenterer de to faser af samme bygning. Således er K52 dateret til e.kr. og K57 til 3-80 e.kr., svarende til ældre romersk jernalder. Da K57 ligger meget tæt på K56 faktisk så tæt at tagudhængene antageligt ville komme i carambolage men hinanden, er det ikke sandsynligt at hustomterne har været i funktion samtidig. Det samme er tilfældet for K56 og stakladen K61. Derfor skal hovedhuset K56 efter al sandsynlighed kobles til økonomibygningen K52 og stakladen K58, mens økonomibygningen K57 og stakladen K61 må høre til et hovedhus som enten ligger i bebyggelseskoncentrationen G5 på etape 1 eller nord for udgravningsgrænsen, som ligge ca. 14 meter fra K57. Gårdsanlæg 9 med hovedhuset K56, økonomibygningerne K52 og K57 samt stakladerne K58 og K61. 7

8 Bebyggelsen på lokaliteten beskrivelse af konstruktioner K47 Bygning, 3-skibet hus, Ældre Romersk Jernalder Konstruktionen var et vestsydvest-østnordøst orienteret treskibet langhus bestående af otte sæt tagbærende stolper samt to indgangspartier, som var placeret mellem andet og tredje sæt tagbærende stolper i såvel den nordlige som den sydlige langvæg. Der blev ikke erkendt spor efter vægforløbene. Hustomten var lige over 17 meter lang og 4,5-4,75 meter bred, hvis man antager, at væglinjerne er placeret i samme afstand til de tagbærende stolper som indgangspartierne. Hustomtens fire første sæt tagbærende står placeret med regelmæssig afstand til hinanden. Herefter halveres afstanden mellem de resterende sæt. En mulig fortolkning af dette fænomen kunne være at det femte og syvende sæt er blevet tilføjet ved en reparation, og derfor ikke har indgået i den oprindelige konstruktion. Dette kan dog ikke sandsynliggøres på baggrund af stolpernes fyld eller dybde. Alternativt kan den tætte stolpesætning i konstruktionens østende hænge sammen med staldfunktionens bådeskillerum, der i reglen befinder sig i denne ende af hustomterne. De tagbærende stolper fremstod i fladen som lettere uregelmæssige, cirkulære fyldskifter. I snit havde over halvdelen veldefinerede stolpespor, og dybderne varierede fra 12 til 56 cm med et gennemsnit på 38 cm. I fladen fremstod indgangsstolperne som lettere uregelmæssige, ovale fyldskifter. I snit havde kun en enkelt erkendbart stolpespor og dybderne varierede fra 16 til 24 cm med et gennemsnit på 22 cm. På baggrund af hustomtens typologiske udtryk dateres den til ældre romersk jernalder. En datering som fundmaterialet understøtter. Plantegning over konstruktion 47. 8

9 Denne konstruktion er forsøgt 14 C-dateret med tre prøver. To af disse placerer hustomten i slutningen af førromersk jernalder, hvilket muligvis hænger sammen med en ældre forurening af området grundet tidligere aktiviteter. Den tredje prøve derimod ligger i første århundrede. Grundet dateringernes uensartethed betragtes disse kun som vejledende, og den typologiske datering fastholdes. Se bilag for yderligere oplysninger. Fundene fra hustomtens stolpehuller er forholdsvis begrænsede. Det drejer sig om syv X-numre med keramik. De fleste af disse indeholder 1-2 uornamenterede sideskår, som ikke kan dateres nærmere end til oldtiden generelt (X837, X839, X841 og X843). Hertil kommer et enkelt uornamenteret sideskår som dateres til jernalderen generelt (X842). Kun X844 og X858 indeholder flere uornamenterede skårtyper (henholdsvis to og fem skår ialt). Begge disse skårsamlinger er dateret til ældre jernalder. Yderligere er der i A1351, en 34 cm bred og 9 cm dyb nedgravning, fundet fire uornamenterede rand- og tre uornamenterede sideskår fra samme lerkar (X865), som dateres til ældre jernalder. Det er muligt at dette anlæg med indhold repræsenterer en form for husoffer. Hustomten tolkes som en hovedbygning. K47 i fladen med rød markering af stolpehullerne, set fra vestsydvest. 9

10 K48 Bygning, Staklade, Ældre Jernalder Konstruktionen var et vestsydvest-østnordøst orienteret 4-stolpe anlæg. De tagbærende stolper fremstod i fladen som lettere uregelmæssige, cirkulære fyldskifter. I snit havde de tre erkendbart stolpespor, og dybderne varierede fra 26 til 49 cm med et gennemsnit på 35 cm. Konstruktionen kan ikke dateres nærmere end til oldtiden generelt. Den antages dog at tilhøre bebyggelsen fra ældre jernalder. Fundene fra konstruktionens stolpehuller begrænser sig til tre uornamenterede sideskår (X845) og nogle fragmenter af brændte knogler (X1180), som ikke kan dateres nærmere end til oldtiden generelt. Hertil kommer et uornamenteret bundskår (X1171) af jernalder karakter samt et uornamenteret randskår (X838) fra ældre jernalder. Dette tyder også på, at 4-stolpe anlægget knytter sig til bebyggelsen fra ældre jernalder. K49 Bygning, Staklade, Ældre Jernalder Konstruktionen var et sydvest-nordøst orienteret 4-stolpe anlæg. De tagbærende stolper fremstod i fladen som lettere uregelmæssige, cirkulære fyldskifter. I snit havde de to erkendbart stolpespor, og dybderne varierede fra 31 til 41 cm med et gennemsnit på 36 cm. Konstruktionen kan ikke dateres nærmere end til oldtiden generelt. Den antages dog at tilhøre bebyggelsen fra ældre jernalder. Fundene fra konstruktionens stolpehuller begrænser sig til et ornamenteret randskår (X1174), som knytter sig til ældre romersk jernalder samt to uornamenterede sideskår (X856) fra ældre jernalder. Dette tyder også på, at 4-stolpe anlægget knytter sig til bebyggelsen fra ældre jernalder. K50 Bygning, 3-skibet hus, Yngre førromersk jernalder (per. IIIb) - Ældre Romersk Jernalder; B1 Konstruktionen var et vestsydvest-østnordøst orienteret treskibet langhus bestående af fire sæt tagbærende stolper og en enkelt indgangsstolpe. Der blev ikke erkendt spor efter vægforløbene. Hustomten var lige under 12 meter lang og 4,25-4,5 meter bred, hvis man antager, at væglinjerne er placeret cirka en meter fra de tagbærende stolper. Hustomtens fire sæt tagbærende står placeret med nogenlunde regelmæssig afstand til hinanden. De tagbærende stolper fremstod i fladen som lettere uregelmæssige, cirkulære til ovale fyldskifter. I snit havde over halvdelen veldefinerede stolpespor, og dybderne varierede fra tre til 32 cm med et gennemsnit på 18 cm. Indgangsstolpen var kantet oval med en dybde på 24 cm. I fylden lignede den de tagbærende stolper. De resterende indgangsstolper blev eftersøgt i fladen men ikke erkendt. På baggrund af hustomtens typologiske udtryk dateres den til ældre romersk jernalder. Denne konstruktion er forsøgt 14 C-dateret med tre prøver. De tre prøver er ens indenfor usikkerheden, og antager man, at de er samtidige, giver et vægtet gennemsnit dateringen: f.kr (12,7 %) 3 f.kr.-63 e.kr. (82,7 %) med 95,4 % sikkerhed. Se bilag for yderligere oplysninger. Denne datering understøtter fint hustomtens typologiske udsagn. Fundene fra hustomtens stolpehuller er forholdsvis begrænsede. Det drejer sig om to X-numre med keramik og to med fragmenter af lerklining (X874 og X894), der ikke kan dateres nærmere end til oldtiden generelt. Keramikken består af fire uornamenterede sideskår af jernalderkarakter (X890) samt en lille skårsamling bestående af tre uornamenterede samt to ornamenterede sideskår. Ornamentikken bestod af tre furer og 10

11 dateres til ældre romersk jernalder. Hustomten kan både tolkes som en hovedbygning eller en økonomibygning. Plantegning over konstruktion 50. K51 Bygning, 3-skibet hus, Ældre Romersk Jernalder Konstruktionen var et vestsydvest-østnordøst orienteret treskibet langhus bestående af seks sæt tagbærende stolper og en enkelt indgangsstolpe, der var placeret mellem tredje og fjerde sæt tagbærende stolper. Der blev ikke erkendt spor efter vægforløbene. Hustomten var lige omkring 15,5 meter lang og 4,75 meter bred, hvis man antager, at væglinjerne er placeret cirka en meter fra de tagbærende stolper. Hustomtens seks sæt tagbærende står placeret med nogenlunde regelmæssig afstand til hinanden. De tagbærende stolper fremstod i fladen som lettere uregelmæssige, cirkulære til ovale fyldskifter. I snit havde kun et fåtal veldefinerede stolpespor, og dybderne varierede fra 15 til 30 cm med et gennemsnit på 23 cm. Indgangsstolpen var lettere uregelmæssig cirkulær med en dybde på 8 cm. De resterende indgangsstolper blev eftersøgt i fladen men ikke erkendt. Antageligt er et modsatstillet indgangsparti bleve fjernet af det moderne dræn. Omkring de tagbærende stolper i hustomtens østende, der antageligt har fungeret som stald, fremkom flere veldefinerede stolpehuller A1400, A1402, A1405 og A Disse er dybdemæssigt på højde med konstruktionens tagbærende stolper. Fylden varierer, men de tagbærende stolpers fyld er heller ikke helt ensartet. Det er derfor uvist om disse stolper har udgjort en form for indre konstruktioner, der muligvis kunne være båseskillerum. Disse stolper er ikke henført til hustomten i MUD, da grundlaget er for spinkelt. På baggrund af hustomtens typologiske udtryk dateres den til ældre romersk jernalder. Denne konstruktion er forsøgt 14 C-dateret med tre prøver. De to af disse placerer hustomten i midten af førromersk jernalder, mens den tredje ligger lidt senere i sidste tredjedel af førromersk jernalder. På det nuværende grundlag betragtes konstruktionen ikke som naturvidenskabeligt dateret. Endvidere synes det usandsynligt, at en hustomt med så mange sæt tagbærende skulle dateres så tidligt, hvorfor den typologiske datering fastholdes. Se bilag for yderligere oplysninger. Der er kun et fund fra hustomtens stolpehuller. Det drejer sig om et enkelt uornamenteret sideskår (X916), som ikke kan dateres nærmere end til oldtiden generelt. Hustomten tolkes som en hovedbygning. 11

12 Plantegning over konstruktion 51. K52 Bygning, 3-skibet hus, Ældre Romersk Jernalder Konstruktionen var et vestsydvest-østnordøst orienteret treskibet langhus bestående af tre sæt tagbærende stolper. Der blev hverken erkendt spor efter indgangspartier eller vægforløbene. Hustomten var lige under 8,5 meter lang og cirka 4,5 meter bred, hvis man antager, at væglinjerne er placeret cirka en meter fra de tagbærende stolper. Hustomtens tre sæt tagbærende står placeret med nogenlunde regelmæssig afstand til hinanden. Det blev undersøgt om hustomten fortsætter længere mod både vest og øst, men med negativt resultat. De tagbærende stolper fremstod i fladen som lettere uregelmæssige, cirkulære til ovale fyldskifter. I snit havde over halvdelen veldefinerede stolpespor, og dybderne varierede fra 20 til 34 cm med et gennemsnit på 27 cm. På baggrund af hustomtens typologiske udtryk dateres den til førromersk jernalder, hvor den i så fald ville repræsenterer en hovedbygning. Alternativt kan den dateres til ældre romersk jernalder, hvor sådanne mindre hustomter ofte optræder som økonomibygninger. Denne konstruktion er forsøgt 14 C-dateret med tre prøver. De tre prøver er ens indenfor usikkerheden, og antager man, at de er samtidige, giver et vægtet gennemsnit dateringen: e.kr (79 %) e.kr. (16,4 %) med 95,4 % sikkerhed. Se bilag for yderligere oplysninger. Denne datering understøtter fint hustomtens typologiske udsagn. Fundene fra hustomtens stolpehuller er forholdsvis begrænsede. Det drejer sig om to X-numre med keramik (X1172 og X1178), der indeholder henholdsvis et og to uornamenterede sideskår af jernalderkarakter. Hustomten tolkes som en økonomibygning. 12

13 Plantegning over konstruktion 52. K53 Bygning, 3-skibet hus, Yngre Romersk Jernalder Konstruktionen var et vestsydvest-østnordøst orienteret treskibet langhus bestående af seks sæt tagbærende stolper samt to dobbelte, indtrukne indgangspartier, som var placeret lidt forskudt fra hinanden mellem fjerde og femte sæt tagbærende stolper i såvel den nordlige som den sydlige langvæg. Der blev erkendt sporadiske spor efter vægforløbene. Hustomten var cirka 25,5 meter lang og 5,5 meter bred. Hustomten tagbærende står nogenlunde symmetrisk omkring en midterakse gående på tværs af hustomten mellem tredje og fjerde sæt tagbærende. Afstanden mellem første og andet, andet og tredje, fjerde og femte samt femte og sjette sæt tagbærende er omtrent dobbelt så stor som afstanden mellem tredje og fjerde sæt. De tagbærende stolper fremstod i fladen som lettere uregelmæssige, cirkulære til ovale fyldskifter. I snit havde alle undtagen en enkelt veldefinerede stolpespor, og dybderne varierede fra 29 til 50 cm med et gennemsnit på 38 cm. Plantegning over konstruktion

14 Skillevægsstolperne var placeret på indersiden af det tredje tagbærende sæt. I fladen fremstod de som lettere uregelmæssige, ovale fyldskifter. I snit var de henholdsvis 24 og 13 cm dybe, og den ene havde et veldefineret stolpespor. I fladen fremstod indgangsstolperne som lettere uregelmæssige, ovale til ottetalsformede fyldskifter, der hver viste sig at bestå af dobbeltstolper. I snit havde kun to erkendbart stolpespor, og dybderne varierede fra 10 til 20 cm med et gennemsnit på 15 cm. Væg- og gavlstolperne stod med uregelmæssig afstand til hinanden omkring 1,25 meter fra de tagbærende stolper. Der blev søgt efter de manglende stolper, særligt i gavlene. I fladen fremstod de som lettere uregelmæssige, cirkulære fyldskifter. I snit havde kun enkelte erkendbart stolpespor, og dybderne varierede fra kun synlig i fladen til 20 cm med et gennemsnit på 8 cm. På baggrund af hustomtens typologiske udtryk dateres den til begyndelsen af yngre romersk jernalder. Denne konstruktion er forsøgt 14 C-dateret med tre prøver. De tre prøver er ens indenfor usikkerheden, og antager man, at de er samtidige, giver et vægtet gennemsnit dateringen: e.kr (37,1 %) e.kr. (58,3 %) med 95,4 % sikkerhed. Se bilag for yderligere oplysninger. Denne datering understøtter fint hustomtens typologiske udsagn. Fundene fra hustomtens stolpehuller er meget begrænsede. Det drejer sig om to X-numre med keramik (X1173 og X1176), der begge indeholdt et uornamenteret sideskår af jernalderkarakter. Hustomten tolkes som en hovedbygning. Konstruktion 53 i fladen, set fra østnordøst. K54 Bygning, Staklade, Ældre Jernalder Konstruktionen var et vestsydvest-nordnordøst orienteret 4-stolpe anlæg. De tagbærende stolper fremstod i fladen som lettere uregelmæssige, cirkulære fyldskifter. I snit havde kun en enkelt erkendbart stolpespor, og dybderne varierede fra otte til 22 cm med et gennemsnit på 16 cm. Konstruktionen kan ikke dateres nærmere end til oldtiden generelt. Den antages dog at tilhøre bebyggelsen fra ældre jernalder. Der er ingen fund fra konstruktionens stolpehuller. 14

15 K55 Bygning, 3-skibet hus, Jernalder Konstruktionen formodes at være et nordnordvest/sydsydøst orienteret treskibet langhus, hvor kun det sydligste sæt tagbærende er erkendt. Resten af konstruktionen befinder sig nord for udgravningens feltgrænse. Det er selvfølgelig også en mulighed, at hustomten har været orienteret vestsydvest/østnordøst. Dette synes dog ikke så sandsynligt, da spændet internt i det vestligste sæt tagbærende, da ville være over 2,75 meter, hvilket er i overkanten af, hvad man ellers ser på pladsen. De tagbærende stolper fremstod i fladen som lettere uregelmæssige, cirkulære fyldskifter. I snit havde de begge erkendbart stolpespor, og dybderne var henholdsvis 26 og 56 cm. Konstruktionen kan ikke dateres nærmere typologisk, da den kun er delvist fritlagt. Det eneste fund fra konstruktionen er et uornamenteret rand- og et uornamenteret sideskår, som dateres til ældre jernalder. Men da de stammer fra et stolpehul, som er gravet ned i et ældre grubekompleks, kan man ikke tillægge dette udsagsgivende værdi. K56 Bygning, 3-skibet hus, Ældre Jernalder Konstruktionen var et vestsydvest-østnordøst orienteret treskibet langhus bestående af fire sæt tagbærende stolper. Der blev hverken erkendt spor efter indgangspartier eller vægforløbene. Hustomten var lige omkring 11,5 meter lang og lige under 4,5 meter bred, hvis man antager, at væglinjerne er placeret cirka en meter fra de tagbærende stolper. Hustomtens fire sæt tagbærende står placeret med lettere uregelmæssig afstand til hinanden. De tagbærende stolper fremstod i fladen som lettere uregelmæssige, cirkulære til ovale fyldskifter. I snit havde de fleste veldefinerede stolpespor, og dybderne varierede fra 30 til 60 cm med et gennemsnit på 50 cm. På baggrund af hustomtens typologisk udtryk kan den enten tolkes som en hovedbygning fra førromersk jernalder eller en økonomibygning fra ældre romersk jernalder. Fra konstruktionens stolpehuller stammer kun tre uornamenterede side- og et uornamenteret randskår, som ikke kan dateres nærmere end til jernalderen generelt. Plantegning over konstruktion 56 15

16 K57 Bygning, 3-skibet hus, Ældre Romersk Jernalder Konstruktionen var et vestsydvest-østnordøst orienteret treskibet langhus bestående af tre sæt tagbærende stolper. Der blev hverken erkendt spor efter indgangspartier eller vægforløbene. Hustomten var lige omkring 8,5 meter lang og lige under 4,5 meter bred, hvis man antager, at væglinjerne er placeret cirka en meter fra de tagbærende stolper. Hustomtens tre sæt tagbærende står placeret med nogenlunde regelmæssig afstand til hinanden. De tagbærende stolper fremstod i fladen som lettere uregelmæssige, cirkulære til ovale fyldskifter. I snit havde over halvdelen veldefinerede stolpespor, og dybderne varierede fra otte til 45 cm med et gennemsnit på 25 cm. På baggrund af hustomtens typologisk udtryk kan den enten tolkes som en hovedbygning fra førromersk jernalder eller en økonomibygning fra ældre romersk jernalder. Denne konstruktion er forsøgt 14 C-dateret med tre prøver. De tre prøver er ens indenfor usikkerheden, og antager man, at de er samtidige, giver et vægtet gennemsnit dateringen: 3-80 e.kr. med 95,4 % sikkerhed. Se bilag for yderligere oplysninger. Denne datering understøtter fint hustomtens typologiske udsagn. Fundene fra hustomtens stolpehuller er forholdsvis begrænsede. Det drejer sig om to X-numre med keramik. Det ene indeholdt et enkelt uornamenteret sideskår af jernalderkarakter (X1179), og det andet to sideskår (X1181), hvoraf det ene var uornamenteret og det andet ornamenteret med furer. Disse skal antageligt dateres til ældre romerske jernalder. Plantegning over konstruktion 57. K58 Bygning, Staklade, Ældre Jernalder Konstruktionen var et vestsydvest-nordnordøst orienteret 4-stolpe anlæg. Det er dog en mulighed, at den moderne læhegnsgrøft har fjernet et sæt tagbærende stolper mod øst, hvorved konstruktionen ville have været et treskibet langhus. Det blev forsøgt at bortgrave læhegnsgrøften for at kigge efter dette sæt tagbærende men uden resultat. De tagbærende stolper fremstod i fladen som lettere uregelmæssige, cirkulære fyldskifter. I snit havde størstedelen erkendbart stolpespor, og dybderne varierede fra ni til 26 cm med et gennemsnit på 19 cm. Konstruktionen kan ikke dateres nærmere end til oldtiden generelt. Den antages dog at tilhøre bebyggelsen 16

17 fra ældre jernalder. Der er ingen fund fra konstruktionens stolpehuller. K59 Bygning, Staklade, Ældre Jernalder Konstruktionen var et vestsydvest-nordnordøst orienteret 4-stolpe anlæg. De tagbærende stolper fremstod i fladen som lettere uregelmæssige, cirkulære fyldskifter. I snit havde ingen erkendbart stolpespor, og dybderne varierede fra ni til 16 cm med et gennemsnit på 13 cm. Konstruktionen kan ikke dateres nærmere end til oldtiden generelt. Den antages dog at tilhøre bebyggelsen fra ældre jernalder. Der er ingen fund fra konstruktionens stolpehuller. K60 Bygning, 3-skibet hus, Førromersk Jernalder Konstruktionen var et vest-øst orienteret treskibet langhus bestående af tre sæt tagbærende stolper samt et indgangsparti mod nord placeret mellem første og andet sæt tagbærende. Der blev ikke erkendt spor efter vægforløbene. Hustomten var lige under otte meter lang og lige over fire meter bred, hvis man antager, at væglinjerne er placeret med samme afstand fra de tagbærende stolper som indgangspartiet. Hustomtens tre sæt tagbærende står placeret med nogenlunde regelmæssig afstand til hinanden. De tagbærende stolper fremstod i fladen som lettere uregelmæssige, cirkulære til ovale fyldskifter. I snit havde de alle veldefinerede stolpespor, og dybderne varierede fra 25 til 45 cm med et gennemsnit på 39 cm. Indgangsstolperne fremstod i fladen som lettere uregelmæssige, cirkulære til ovale fyldskifter. I snit havde de begge veldefinerede stolpespor, og dybderne var henholdsvis 12 og 16 cm. På baggrund af hustomtens typologisk udtryk kan den enten tolkes som en hovedbygning fra førromersk jernalder eller en økonomibygning fra ældre romersk jernalder. Denne konstruktion er forsøgt 14 C-dateret med tre prøver. De tre prøver er ens indenfor usikkerheden, og antager man, at de er samtidige, giver et vægtet gennemsnit dateringen: 41 f.kr.-55 e.kr. med 95,4 % sikkerhed. Se bilag for yderligere oplysninger. Denne datering understøtter fint hustomtens typologiske udsagn. Fra hustomtens stolpehuller er det eneste fund et flintafslag (X1199), som ikke kan dateres nærmere. Hustomten tolkes som en hovedbygning. Plantegning over konstruktion

18 K61 Bygning, Staklade, Ældre Jernalder Konstruktionen var et vestsydvest-nordnordøst orienteret 4-stolpe anlæg. De tagbærende stolper fremstod i fladen som lettere uregelmæssige, cirkulære fyldskifter. I snit havde de tre erkendbart stolpespor, og dybderne varierede fra 40 til 60 cm med et gennemsnit på 52 cm. Konstruktionen kan ikke dateres nærmere end til oldtiden generelt. Den antages dog at tilhøre bebyggelsen fra ældre jernalder. Fra konstruktionens stolpehuller stammer en knusesten og et uornamenteret sideskår, som ikke kan dateres nærmere end til oldtiden generelt. Hertil kommer et ornamenteret randskår fra ældre romerske jernalder. Gruberne og udsmid i det centrale vådområde Lokalitetens gruber består af både kogestensgruber, større og mindre bopladsgruber og brøndlignende gruber. Særligt de større bopladsgruber er ofte nedgravet nærmest oveni hinanden, så de skaber amøbeformede grubekomplekser. Kogestensgruberne (8 stk.) er generelt set nærmest cirkulære anlæg med en diameter på cm. Dybderne varierer fra ca cm. Generelt er siderne stejle og bunden flad til rundet. Fylden er generelt karakteriseret ved at være trækulsholdig og fyldt med ildskørnede marksten. Kogestensgruberne har antageligt haft funktion som jordovne og været placeret på gårdenes aktivitetsområder. Det er ikke muligt at datere kogestensgruberne nærmere eller knytte dem til specifikke gårdsanlæg. Bopladsgruberne er en forholdsvis stor heterogen gruppe af anlæg, der optræder spredt på det undersøgte areal. I nogle af gruberne ses der mange forskellige opfyldslag, mens andre synes opfyldt af en omgang. På samme måde er nogle af gruberne fundrige, mens andre er stort set fundtomme, hvilket dog også kan hænge sammen med udgravningsmetoden. Antageligt har en stor del af dem haft en primær funktion som materialetagningsgruber, hvorefter de sekundært er blevet fyldt op med husholdningsaffald af forskellig art. Fundene fra gruberne lerkarskår, knoglefragmenter, knusesten støtter denne tolkning. En del af gruberne kan dateres på baggrund af den sekundære opfyldning de stammer ikke overraskende primært fra ældre 18

19 jernalder, men det er ikke muligt at knytte dem direkte til gårdsanlæggene. Enkelte af gruberne indeholder dog fund som synes at strække sig helt tilbage i bronzealderen. Det er ikke utænkeligt at, at disse gruber skal ses i sammenhæng med det bronzealderhus (K46), som blev erkendt på udgravningens etape 1. Kun enkelte (6 stk.) af bopladsgruberne har en brøndlignende form (stejle sider, flad til rundet bund og af en vis dybde). Det drejer sig om A1256, A1394, A1419, A1463, A1478, A1674 og A1681. De er alle placeret på den vestlige side af den centrale fugtige lavning A1467, som nærmest opdeler bebyggelsen i en vestlig og en østlig del. Derfor synes de brøndlignende gruber ikke at dække behovet for vandforsyning på alle lokalitetens gårdsanlæg. Området omkring Tinggård Vest er dog præget af mange små naturlige vandhuller, så antageligt har disse også været anvendt til formålet. Det er også en mulighed, at en del af den centrale fugtige lavning, har været vandførende i ældre jernalder. Snit gennem lavningen tyder dog på, at den allerede i ældre jernalder var delvist opfyldt. Således stammer stort set samtlige fund fra samme lag (lag 3), hvor de var koncentreret omkring en meter fra kanten. Antageligt repræsenterer de et massivt udsmidslag på kanten af lavningen. Fundene fra lavningen er kun hjemtaget i udvalg. Alligevel vidner keramikkens typer og sammensætning om et varieret husgeråd bestående af både kogekar til madlavning, store forrådskar til opbevaring samt kopper, skåle, fade og krukker til daglig brug samt ildbukke. En enkelt urnegrav Urnegrav A1468 med urne X968 i fladen før og efter tømning. I udkanten af stolpehulsvrimlen i udgravningens nordøstlige del blev der fundet en enkelt urnegrav, A1468. Selve urnen (X968) var dog svært beskadiget af pløjning, således at kun det nederste af bunden var tilbage. På bunden lå der udover en lille samling hvidbrændte menneskeknogler (X969) også et ubestemmeligt jernfragment (X970), som antageligt stammer fra den afdødes gravgods. Urnegraven blev på grund af den ringe bevaringstilstand blot afrenset i fladen, fotograferet og herefter tømt. Graven kan ikke dateres nærmere end til ældre jernalder. Det kan ikke afgøres om urnen har været enkeltliggende eller er en del af en større gravplads, som nu enten er helt bortpløjet eller beliggende udenfor udgravningsfeltet mod nord. 19

20 Urnegraven fra Tinggård Vest, etape 2 kan som nævnt ikke dateres nærmere end til ældre jernalder. I førromersk jernalder er brandgravsskikken fremherskende, mens den i ældre romeretid optræder parallelt med jordfæstelse. Gravpladsernes størrelse varierer betragteligt, og det kan være svært at afgøre pladsens størrelse på grund af nedpløjning, som kan have ødelagt grave fuldstændigt. Derfor er det heller ikke muligt at bestemme om urnegraven fra Tinggård Vest har været en del af en større gravplads. På motorvejstracéet er der fundet to gravpladser fra ældre romersk jernalder Møllested Bro I (HAM 4756) og Ræveskov II (HAM 4978). På Møllested Bro I, som er beliggende nordøst for Søgård, blev der undersøgt 40 brandgrave af forskellige typer med overvejende god bevaringstilstand. Knoglematerialet fra samtlige grave er blevet undersøgt antropologisk. Resultaterne heraf giver i kombination med gravgodsets sammensætning tydelige fingerpeg om hvilke typer af genstande, der skal tilskrives henholdsvis den maskuline og den feminine sfære på gravpladsen. På den baggrund ses der en tydelig tendens til at gravpladsens grupperinger er kønsopdelte (Pedersen 2015). På Ræveskov II blev der fundet ca. 30 brandgrave, her var bevaringstilstanden dog mere blandet, og materialet er endnu ikke færdigbearbejdet (Jensen, under udarbejdelse). Eksempler på urner fra Møllested Bro I (Foto: Signe L. Pedersen & Michael Andrikopoulos). 20

21 Perspektivering af bebyggelsesudviklingen på Tinggård Vest Bronzealderen Oldtidsbebyggelsen på Tinggård Vest grundlægges antageligt som en enkeltgård i bronzealderen med hustomten K46 på etape 1. Hertil knytter sig enkelte af lokalitetens bopladsgruber og antageligt en del af kogestensgruberne. Hustomten har dog ikke ligget isoleret i bronzealderens kulturlandskab, men været en del af et større resourceområde, som er blevet udnyttet på forskellig vis. Fra egnen omkring Tinggård Vest findes nemlig enkelte andre lokaliteter med spor efter bronzealderbebyggelse. Der drejer sig om Dybbøl Øst (HAM 1240), ca. 900 meter mod øst, hvor der blev fundet flere lertagningsgruber. Den ene af disse var genanvendt som affaldsgrube i yngre bronzealder (Ethelberg & Rieck 1981). Fra lokaliteten Dybbøl Vesten (HAM 4504), som er beliggende 400 meter mod nordvest, kendes der to langhuse og en økonomibygning fra ældre bronzealder (Christiansen 2006). Endeligt blev der på pladsen Pythuse (HAM 5477) fundet en enkelt trapezformet hustomt fra yngre bronzealder samt flere affaldsgruber (Pedersen, under udarbejdelse). Fra Dybbøl kendes yderligere en skålsten, som antageligt er fra bronzealderen (Dybbøl sogn, sb. 86). Området i omegnen af Tinggård Vest er dog rigt på udaterede gravhøje, hvoraf en del antageligt stammer fra bronzealderen. Eksempelvis ligger der nordøst og øst for Ragebøl to højklynger, henholdsvis 1800 og 1500 meter fra udgravningen. Yderligere er området syd for Dybbøl, ned mod Vemmingbund, præget af mange gravhøje. Fra to af disse er der fundet genstande fra bronzealderen (Nybøl sogn, sb. 54 og Dybøl sogn, sb. 74). 21

22 Ældre jernalder Efter opgivelsen af enkeltgården fra bronzealderen indtil engang i midten eller slutningen af førromersk jernalder er Tinggård Vest ubebygget. Hvor stor en bebyggelse der grundlægges på stedet i førromersk jernalder er svært at vurdere på nuværende grundlag, da hustomterne på udgravningens etape 1 endnu ikke er 14 C-daterede. Yderligere er det som nævnt problematisk at skelne de mindre hovedhuse fra førromersk jernalder fra de ældre romerske økonomibygninger. Et problem som forstærkes på grund af de manglende hegnsforløb på lokaliteten. I tiden omkring år 0 tegner der sig til gengæld et mere tydeligt billede af bebyggelsens beskaffenhed i hvert fald på den nordlige del af området (etape 2). Her har der eksisteret et lille landsbysamfund på Tinggård Vest. Antageligt har landsbyen bestået af mindst fire samtidige gårde, som har ligget placeret rundt om den centrale fugtige lavning. Flere af gårdene optræder på samme sted i flere faser. Landsbyens nærmeste naboer har ikke boet langt væk. Den nærmeste bebyggelse med samme dateringsramme Solvang (HAM 4725) er nemlig beliggende kun 900 meter længere oppe af motorvejstracéet mod vest. Her er der erkendt enkelt hustomter, men hvorvidt der er tale om en enkeltgård eller en del af en landsbystruktur er usikkert. På Tavhave I (HAM 4726) nabolokaliteten til Solvang er grundlæggergården (gård 1) også dateret til ældre romertid (Heidemann Lutz 2012), se figur nedenfor. Begge hovedhuse fra gårdens to faser stemmer i udtryk og stolpesætning fint overens med materialet fra Tinggård Vest. Forskellen er dog, at denne gård tilsyneladende er enkeltliggende. Også ved Bøgegård Øst I (HAM 4732), en km syd for Vester Sottrup, er der fundet bebyggelse fra tiden omkring år 0 (Jensen 2009). Det drejer sig om gård i to faser. Interessant er det, at denne særligt i fase 2 (K1) har stor konstruktionsmæssig lighed med K47 på Tinggård Vest. Dog er indgangspartierne placeret centralt på K1 mens de på K47 er placeret mellem andet og tredje sæt tagbærende fra vest. 22

23 Plan over Bøgegård Øst I, konstruktion 1 (Efter Jensen 2012, fig. 2). Yngre romersk jernalder Der synes at være direkte kontinuitet fra bebyggelsen fra ældre romersk jernalder til gårdsanlæg 7 fra yngre romersk jernalder. Yderligere er der en tydelig tendens til, at bebyggelsen på Tinggård Vest udvikler sig fra syd mod nord. Den geografisk nærmeste parallel til gård 7 fra yngre romertid stammer fra lokaliteten Tavhave I (HAM 4726), som er beliggende kun 1,1 km mod vest på motorvejstracéet(heidemann Lutz 2012). På Tavhave I kan bebyggelsesudviklingen også følges fra ældre til yngre romertid ligesom på Tinggård Vest. Særligt gård 3 og 4 fra Tavhave I er velegnede til sammenligning med gårdsanlæg 7. Hovedhuset på gård 7 ligger i størrelsen midt mellem de to hovedbygninger på gård 3 og 4. Hovedbygningen på gård 7 knytter sig dog ikke til Osterrönfeld-gruppen, som det er tilfældet med langhusene fra Tavhave I. Derimod har K53 en lidt atypisk stolpesætning for perioden, idet de tagbærende er sæt med uens mellemrum, samtidig med, at vest- og østenderne er direkte spejlinger. I yngre romersk jernalder er det normalen, at gårdspladserne indrammes af gårdens bygningsmasse. På Tavhave I indrammes denne da også af et sadeltagshegn, som er placeret vinkelret i forlængelse af hovedhusenes længderetning. Dette stemmer fint i overensstemmelse med placeringen af K55 på gård 7, som dog nok repræsenterer et hegnshus og ikke et egentligt sadeltagshegn. 23

24 Oversigtsplan over Tavhave I (Efter Heidemann Lutz 2012, fig. 1). Vikingetid I perioden fra ca. 300 til yngre vikingetid er der igen ingen påviste aktiviteter på Tinggård Vest, men i yngre vikingetid dukker der igen en enkelt hustomt op på lokaliteten. Det drejer sig om K17 fra undersøgelsens etape 1. Antageligt repræsenterer denne en enkeltgård. Den nærmeste vikingetidlokalitet er pladsen Pythuse, som er beliggende ca. 800 meter mod nordøst. Her er der udgravet flere gårdsanlæg (Pedersen, under udarbejdelse). 24

25 Sammenfatning Som alle andre udgravninger skal resultatet af undersøgelserne ved Tinggård Vest ikke kun betragtes isoleret. Derimod skal de opfattes som brikker til det store puslespil som vores fælles forhistorie udgør. Samlet set har udgravningerne ved Tinggård Vest givet nye informationer om hustypologi og udviklingen af denne samt udnyttelsen af kulturlandskabet i både bronze- og jernalderen. Yderligere vidner de i fællesskab med andre undersøgelser og registreringer fra omegnen til at afdække, hvorledes resourceområdet har været anvent i de forskellige forhistoriske perioder. Eksempelvis er det tydeligt, at Sundeved har været tæt bebygget i århundrederne omkring år 0. Dette er især interessant, da området ligger tæt på offermosen i Nydam. Tidligere mente man nemlig, at denne var placeret i et marginalområde set i forhold til samtidige bebyggelser. Nu er billedet et helt andet. Således har indbyggerne på Tinggård Vest og deres naboer muligvis været indvolveret i aktiviteterne ved mosen. Haderslev, d. 27. februar 2015 Signe Lützau Pedersen Museumsinspektør 25

26 26

27 Ordliste Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Huse & bygninger: Enskibet hus: Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. 27

28 Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Rutenberge: Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6- stolpeanlæg osv. Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale 28

29 Dendrokronologi: Termoluminiscensdatering: Makrofossilanalyse: Fosfatanalyse: Pollenanalyse: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Profil: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Nivellering: Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan be- stemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 29