Ranking uddybning af kriterierne for ranking UDDANNELSESSERVICE

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 53, 28. april 2011 Pkt. 9. Bilag 4. Københavns Universitets Bestyrelse S A G S N O T A T 05. APRIL 2011 Vedr.: Ranking uddybning af kriterierne for ranking UDDANNELSESSERVICE Sagsbehandler: Uddannelsesservice DET INTERNATIONALE KONTOR Baggrund Universitetsrankings er en vigtigt parameter i den globale konkurrence mellem universiteterne, som kæmper om at tiltrække de bedste forskere og studerende. Det kan hævdes, at de mest relevante, anerkendte rankings ikke giver et komplet billede af et universitetets styrker og svagheder. Der måles kun på udvalgte parametre og den præcise effekt af forbedringer i f.eks. grundforskningen kan være vanskelig at måle ligesom de forskellige rankings også løbende justerer deres metoder. Ikke desto mindre er markedet for rankings fortsat voksende. Den danske regering fremlagde i februar 2010 en handleplan, der satte 10 mål for Danmark frem mod Et af målene var, at Danmark i 2020 skal have mindst ét universitet i top 10 i Europa, og at alle danske universiteter skal fastholde eller forbedre deres internationale ranking målt ved de mest anerkendte sammenligninger. Selv hvis Københavns Universitet vælger at arbejde målrettet på at ligge i top 10 i 20 på alle toneangivende rankings, er der ingen garantier for, at det kan lykkes. Mange universiteter arbejder på at forbedre deres placering, og derfor er målet om at blive blandt de ti bedste i Europa i konstant bevægelse. FRUE PLADS KØBENHAVN K TLF DIR FAX pew@adm.ku.dk REF: PEW Et ønske om at befinde sig godt placeret på alle toneangivende rankings forudsætter dog under alle omstændigheder, at universitetet fremadrettet forholder sig mere strategisk til ranking og de parametre, der indgår i opgørel-

2 serne. I september 2010 vedtog universitetets ledelse derfor en rankingstrategi. SIDE 2 AF 7 Københavns Universitets rankingstrategi: Københavns Universitet tager udgangspunkt i sine egne strategiske mål for forskning, uddannelse og formidling og iværksætter strategiske tiltag uafhængigt af deres betydning for universitetets placering på rankinglisterne. Strategiske tiltags forventede betydning for rankingplacering vurderes i forbindelse med beslutningsprocessen som en del af beslutningsgrundlaget. Fokusering og prioritering Københavns Universitet fokuserer på de globale, toneangivende rankings og fravælger således de nationale og specialiserede rankings. Udvælgelsen af de globale rankings har som konsekvens i kommunikationshenseende, at universitetet alene omtaler og fremhæver de prioriterede rankings på websider, i pressemeddelelser osv. Prioriteringen er endvidere udtryk for Københavns Universitets profil som (grund)forskningstungt universitet. Københavns universitets prioritering: 1. Shanghai Jiao Tong ranking (ARWU) fordi den er forskningstung 2. Leiden ranking fordi den er europæisk baseret og forskningstung 3. Times Higher Education World University Rankings (THE) fordi den er toneangivende i pressen 4. QS World University Rankings (QS WUR) fordi den formentlig også bliver toneangivende i pressen KU s placering på de fire rankings Københavns Universitet er de seneste år generelt gået frem på de vigtigste internationale universitetsranglister Københavns Universitets placering på rankinglisterne i 2010: ARWU (Shanghai): nr. 7 i Europa / nr. 40 i verden Leiden 1 : nr. 27 i Europa / nr. 58 i verden THE: nr. 70 i Europa / nr. 177 i verden QS WUR: nr. 13 i Europa / nr. 45 i verden 1 Leiden arbejder med flere skalaer. Her er anvendt Crown indikatoren: "Antal citationer pr. publikation divideret med forskningsområdets gennemsnitlige gennemslagsfaktor".

3 Kriterierne for de prioriterede rankings I det nedenstående gennemgås kriterierne for de fire rankings, som Københavns Universitet i sin rankingstrategi har valgt at fokusere på. KU fokuserer på globale, toneangivende rankings. I kommunikationshenseende betyder det, at KU alene omtaler og fremhæver disse fire globale rankings på websider, i pressemeddelelser osv.: QS WUR, THE, ARWU og Leiden. SIDE 3 AF 7 Nedenfor beskrives de fire rankings karakteristika nærmere. Shanghai Academic Ranking of World Universities (ARWU): Academic Ranking of World Universities udarbejdes af Shanghai Ranking Consultancy, som er hjemmehørende på Shanghai Jiao Tong University. Denne ranking måler udelukkende på offentligt tilgængelige forskningsrelaterede indikatorer. Ranglisten medtager ikke data for de humanistiske videnskaber. De seks indikatorer er: 1. Nobel priser og Fields medaljer til alumner vægt: 10 % 2. Nobel priser og Fields medaljer til ansatte vægt: 20 % 3. Forskere med mange citationer i 21 brede emne-kategorier vægt: 20 % 4. Antal artikler publiceret i Nature and Science vægt: 20 % 5. Publikationsdata fra Science Citation Index og Social Sciences Citation Index vægt: 20 % 6. Performance på ovenstående indikatorer pr. ansat forsker vægt: 10 % Sammenfatning om ARWU-rankingen: ARWU baserer sig udelukkende på offentligt tilgængelige data og må derfor karakteriseres som objektiv. Til gengæld fokuserer den udelukkende på forskning, og det skal bemærkes, at den vægter nobelpristagere relativt tungt. Leiden Ranking: Leiden Ranking bliver udarbejdet af forskere ved Centre for Science and Technology Studies (CWTS) på Leiden Universitet i Holland. CWTS har mere end 20 års erfaring med udvikling af kvantitative indikatorer til brug for forskningsevaluering og benchmarking.

4 Leiden Universitetets ranking fokuserer på universiteternes publicering af videnskabelige artikler og måler i flere dimensioner. Der tages udgangspunkt i databasen Web of Science, og som med de øvrige databaser, indeholder disse alene engelsksprogede forskningspublikationer. SIDE 4 AF 7 Leiden har udviklet Crown indikatoren, som er interessant fordi den måler publiceringsomfanget i forhold til normalen indenfor et hovedområde. Samtidig er den baseret på flere års dataudtræk, og korrigerer for universiteternes størrelse. Styrken ved Crown indikatoren er, at den gør det muligt at sammenligne store og små universiteter samt mono- og multifakultære universiteter på trods af forskelle i citationstraditioner mellem de forskellige forskningsområder. Internationalt anses Crown indikatoren for den for tiden mest robuste indikator, når man ønsker at benchmarke universiteters forskning på tværs af fagområder. Sammenfatning om Leiden rankingen: Ligesom ARWU er Leiden rankingen en forskningsbaseret ranking, som er baseret på offentligt tilgængelige data, og derfor må karakteriseres som værende objektiv. Rankingen indeholder ikke elementer omkring uddannelse eller undervisning. Rankingen er dog relativt kompliceret at kommunikere med sine forskellige indikatorer, men den er videnskabeligt holdbar. Times Higher World University Ranking (THE): Times Higher Education (THE) har afbrudt samarbejdet med deres tidligere samarbejdspartner, QS. Det betyder, at THE fra 2010 inddrog nye og andre indikatorer end tidligere. THE World University Rankings udarbejdes af Times Higher Education i samarbejde med Thomson Reuters. THE s primære produkt er tidsskriftet Times Higher Education. Kriterierne for THE består af 5 kategorier, som i alt indeholder 13 indikatorer: 1. Teaching the learning environment vægt: 30% - deles op i følgende indikatorer: Reputational survey teaching vægt: 50% Institutionens omdømme i forhold til undervisning målt vha. spørgeskema besvaret af det internationale akademiske miljø. THE udpeger deltagere til omdømmeundersøgelsen Number of awarded PhD degrees vægt: 20% Antal tildelte ph.d.-grader i et kalenderår. Indberettes af institutionen. Admitted undergraduates/staff numbers vægt: 15% Antal nyindskrevne bachelorstuderende i forhold til antal videnskabelige medarbejdere. Indberettes af institutionen.

5 Institutional income/staff numbers vægt: 7,5% Universitetets samlede indtægter i forhold til antal videnskabelige medarbejdere. Indberettes af institutionen. Awarded PhD degrees/ba degrees awarded vægt: 7,5 % Antal tildelte ph.d.-grader i forhold til antal tildelte bachelorgrader i et kalenderår. Indberettes af institutionen. 2. Research volume, income and reputation vægt: 30% deles op i forskellige indikatorer: Research Reputational survey vægt: 65% Omdømme undersøges via spørgeskema i det internationale akademiske miljø. THE udpeger deltagere til omdømmeundersøgelsen Research income/staff numbers vægt: 17,5% Indtægter til forskningsformål i forhold til antallet af videnskabelige medarbejdere. Indberettes af institutionen. Research volume/staff numbers vægt: 15 % Antal publicerede artikler i forhold til antallet af videnskabelige medarbejdere. Research volume måles ved at se på antal publicerede artikler indekseret af Thomson Reuters Public research income/total research income vægt: 2,5 % Indtægter til forskningsformål i forhold til de samlede indtægter. Indberettes af institutionen. 3. Citations research influence vægt: 32,5% Antallet af citationer trækkes fra Thomson Reuters Web of Science. Der ses på data over en 5-årig periode (i 2010-rankingen var denne periode ) 4. Industry income - innovation vægt: 2,5% Institutionens forskningsindtægter fra det private erhvervsliv i forhold til antallet af videnskabelige medarbejdere på institutionen. Tallene indberettes af institutionen. 5. International mix staff and students - vægt: 5% - deles op i forskellige indikatorer: Ratio of international staff to domestic staff - vægt: 60% Antal internationale videnskabelige medarbejdere i forhold til antallet af danske medarbejdere. Indberettes af institutionen Ratio of international students to domestic students vægt: 40 % Antal internationale studerende i forhold til danske studerende (opgjort som antal fuldtidsstuderende). Indberettes af institutionen SIDE 5 AF 7

6 Sammenfatning om THE rankingen: THE rankingen indeholder ligesom QS omdømmevurderinger og er som sådan en subjektiv ranking. THE indeholder flere kategorier og indikatorer, og baserer sig i høj grad på data, som institutionen selv indberetter. Rankingen inkluderer data om både forskning og uddannelse. Ligesom QS rankingen baserer opgørelse af forskningen sig på en database som primært indeholder data for våde forskningsområder. Skilsmissen fra QS samt ændringen af metode har dog givet THE kredibilitetsproblemer. Således faldt især de store offentligt finansierede, brede universiteter mange pladser i 2010, mens især tekniske/teknologisk fokuserede monofakultære universiteter med høj grad af privat forskningsfinansiering blev højt placeret. Det forventes derfor, at metoden vil blive revideret igen i forbindelse med rankingen i SIDE 6 AF 7 QS World University Ranking (tidligere en del af Times Higher World University Ranking nu selvstændig): QS World University Rankings udarbejdes af det internationale uddannelses- og karrierenetværk, QS (Quacquarelli Symonds Ltd), som også beskæftiger sig med meget andet end rankings såsom messer til studenterrekruttering og markedsføring af universiteter. Ydermere har QS flere mediepartnere bl.a. US News and World Report. QS rankingen er derfor et produkt, som primært retter sig mod studerende, der skal vælge uddannelsessted samt annoncører til QS hjemmesider. 1. Peer review vægt: 40 % QS lægger stor vægt på akademisk omdømme. Omdømmet måles ved hjælp af spørgeskemaer, som uddeles i det akademiske miljø både blandt personer, som institutionerne har udpeget samt fra QS egen database med akademikere, der er interesseret i at deltage i ranking processen. 2. Recruiter review - vægt: 10% Institutionerne udpeger selv aftagere til en spørgeskemaundersøgelse, men QS har også en database med aftagere, som benyttes til undersøgelsen. Der spørges blandt andet om, hvilke institutioner aftagerne helst vil ansætte kandidater fra. 3. Faculty/student ratio vægt: 20% Antal fuldtidsstuderende (oplyst af institutionen) set i forhold til antal fuldtidsansatte undervisere (oplyst af institutionen). 4. Citations per Faculty vægt: 20% Antal videnskabelige citationer trækker QS selv fra Scopus databasen, som primært omfatter våde forskningsområder.

7 5. International Faculty vægt: 5% Antal internationale ansatte indberettes af institutionen. SIDE 7 AF 7 6. International Students vægt: 5% Antal internationale studerende indberettes af institutionen. QS beder om et tal for alle institutionens internationale studerende baseret på statsborgerskab. Sammenfatning om QS WUR-rankingen: QS WUR rankingen indeholder elementer om såvel forskning som uddannelse. Med den store vægt QS lægger på omdømmevurdering må rankingen karakteristeres som en subjektiv ranking. Samtidig skal det bemærkes, at der med anvendelse af Scopus-databasen primært tages hensyn til antal citationer på det våde område. Overordnet sammenfatning Som det fremgår af ovenstående, bør rankinglisterne anvendes med varsomhed og øje for deres metode, og hvad de hver især repræsenterer. QS og THE er rankings, som udarbejdes og udgives med indtjening for øje. Disse to rankings indeholder mere end blot forskning, men bygger primært på (subjektive) omdømmevurderinger. Både Leiden og ARWU trækker på objektive og offentlige data og har derfor større videnskabelig kredibilitet. De vurderer til gengæld kun forskning og har begge en skævhed i forhold til de våde områder. Ingen af de fire rankings tager højde for ikkeengelsksproget forskning og kun i beskedent omfang forskning indenfor tørre forskningsområder.