Beskæftigelse i Grønne Virksomheder

Transkript

1 Sagsnr Vores ref. pmr/sal Den 28. november 2014 Beskæftigelse i Grønne Virksomheder Dette notat er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af inspirationskataloget Flere Grønne Job. Med det formål at afdække beskæftigelsen og beskæftigelsespotentialet på LO s område i grønne virksomheder. Med klodens voksende klima- og miljøproblemer ligger der i de grønne virksomheder et stort vækstpotentiale de næste mange år frem. Sektoren kan dels hjælpe os med at forebygge og afværge klima- og miljøproblemer, men den kan også fastholde og skabe arbejdspladser af alle slags herhjemme. Derfor er det interessant at dykke videre ned i, hvem virksomhederne beskæftiger, hvor de er beskæftiget og hvordan udviklingen har været. Dette notat samler derfor den nyeste viden om beskæftigelsen i grønne virksomheder. Notatet ser på beskæftigelsen i grønne virksomheder fordelt på branche og uddannelsesbaggrund samt den regionale og tidsmæssige variation. Notatet sammenligner løbende dette med tilsvarende data for alle virksomheder Notatet viser blandt andet: At 9 pct. af samtlige årsværk i danske virksomheder lægges i grønne arbejdsopgaver. At uddannelsessammensætningen i alle virksomheder under ét og grønne virksomheder er næsten ens. Dog med den vigtige undtagelse, at der generelt er flere faglærte i de grønne virksomheder end i alle virksomheder under ét. Det peger imod en mere specialiseret produktion hos de grønne virksomheder. At der er forholdsvis stor regional variation i uddannelsessammensætningen i de grønne virksomheder. Eksempelvis er hele 49,6 pct. i region Nordjylland faglærte mens Hovedstaden og Midtjylland begge har blot 40 pct. Faglærte. At den region med flest grønne virksomheder er Hovedstaden, men relativt set placerer de grønne virksomheder sig i mindre grad i Hovedstaden end danske virksomheder under ét gør. Definition af det grønne Der findes flere forskellige rapporter og analyser, der kaster lys på beskæftigelsen i grønne virksomheder 1. Men det er problematisk at lave umiddelbare sammenligninger af dem, da de benytter forskellige definitioner af, hvad grønne virksomheder præcist er. EUROSTAT har dog lagt grundlaget for en fælles europæisk definition af grønne virksomheder. Notatet her vil følge denne definition. De grønne virksomheder defineres som virksomheder, der har miljø- eller klimabeskyttelse som i hvert fald ét af deres formål. Det kan både være virksomheder, der skaber deciderede grønne produkter eller virksomheder, der gør en i forvejen klima- eller miljøskadelig produktion mindre skadelig. Se boks 1 for detaljeret definition. 1 Se blandt andet rækken af Guldægsrapporter : Herunder især Guldæg 4, der ser på beskæftigelsen i danske cleantech virksomheder. Der refereres ikke til disse rapporter i dette notat, da de hviler på et andet metodisk grundlag.

2 Boks 1: definition af det grønne Grøn produktion defineres af Eurostat ved at have miljø- eller klimabeskyttelse som formål. Grønne produkter omfatter således teknologier, varer og tjenesteydelser vedr. rensning af spildevand samt forebyggelse, reduktion eller eliminering af drivhusgasudledninger, affald, jord- og grundvandsforurening, luftforurening, støj, vibrationer og stråling. Miljøbeskyttelse omfatter også forebyggelse og reduktion af jorderosion og andre former for ødelæggelse af landskab, bevarelse af biodiversitet og landskaber foruden overvågning af drivhusgasudledninger samt kontrol af affald og miljøkvalitet. Produkter til effektiv ressourceanvendelse omfatter teknologier, varer og tjenesteydelser til styring og/eller beskyttelse af naturressourcer mod udnyttelse både gennem forebyggende og regenererende aktiviteter samt gennem overvågning og styring af niveauet for og anvendelsen af naturressourcer. Grønne erhvervsområder er dermed: Bekæmpelse af luftforurening Regn- og spildevandshåndtering Bedre udnyttelse af energi Beskyttelse af jord, grundvand og vandmiljø Affaldshåndtering Udnyttelse af vedvarende energikilder Måling og analyse i forbindelse med klimabeskyttelse Støjbekæmpelse Biodiversitet og landskabsbeskyttelse Kilde: Grøn Produktion i Danmark, side 10 Det er også denne definition, der bruges i de største og nyeste danske rapporter på området samt en definition, som Danmarks Statistik vil tage udgangspunkt i, når de ultimo 2014 skulle være klar med en permanent statistik på området. Dette notat tager udgangspunkt i rapporten Grøn Produktion i Danmark 2 samt egne beregninger baseret på dataarket til selv samme rapport. Rapportens, i dette notats medtagne, data bygger på en spørgeskemaundersøgelse udsendt til en stikprøve på ca. 10 pct. af alle danske virksomheder med minimum én ansat. Metodevalget skaber naturligvis en vis grad af usikkerhed. Det skal ekspliciteres, at hvorvidt den enkelte virksomhed er grøn eller ej i nogle grænsetilfælde må basere sig på et skøn. Dels er statistikudviklingen på dette område stadigvæk i sin vorden, dels er det ikke muligt at opsætte fuldstændigt nagelfaste definitioner på området. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at virksomheder kan være mere eller mindre grønne: Alle produkterne kan være grønne eller blot ét af produkterne kan være grønne. De metodiske implikationer af dette ekspliciteres nærmere under hvert afsnit i notatet. 2 Find rapport, dataark samt bilag med udførlig metodebeskrivelse her: 2

3 De nyeste tal, produceret på beskæftigelsen i grønne virksomheder på nationalt plan og efter ovenstående definition, er fra 2010 alle tal i dette notat er således 2010-tal. Der forventes nye tal fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet samt Danmarks Statistik ultimo Beskæftigelse i virksomheder fordelt på branche, uddannelse, region og sektor Beskæftigede fordelt på branche Dette afsnits beskæftigelsestal er opgjort i årsværk. I 2010 var der i alt personer beskæftigede med grønne arbejdsopgaver i Danmark svarende til 9 pct. af samtlige årsværk i virksomheder med mindst én ansat. Heraf var den største andel, med 15 pct., beskæftiget i industribranchen, efterfulgt af landbruget med 12 pct. og til sidst servicebranchen, hvor kun 6 pct. var beskæftiget med grønne arbejdsopgaver 3. Tabel 1: Beskæftigede med grønne arbejdsopgaver målt i årsværk Beskæftigede i alt Beskæftigede med grønne arbejdsopgaver Andel af beskæftigede i alt med grønne arbejdsopgaver, i pct. Landbrug Industri Service I alt Med en samlet andel på knap en tiendedel må grønne arbejdsopgaver altså siges at udgøre en væsentlig del af opgaverne hos danske virksomheder. Beskæftigede fordelt på uddannelsesbaggrund Ovenstående afsnit leverer tal på hvor mange, der direkte er beskæftiget med grønne arbejdsopgaver. Dette afsnits andele baserer sig, af metodiske årsager, på den samlede beskæftigelsesaktivitet i det, der er defineret som grønne virksomheder også de medarbejdere, der arbejder med virksomhedens ikke-grønne ydelser. Desuden skal det bemærkes, at mens ovenstående afsnit er målt i årsværk, så er alle beskæftigelsestal her fra og ned opgjort i unikke personer. Overordnet set svarer fordelingen af uddannelsesbaggrund i grønne virksomheder stort set til den samlede fordeling i alle virksomheder. Der er højst op til 1 pct. afvigelse mellem de to kategorier se figur Kilde: Grøn Produktion i Danmark, side Kilde: Grøn Produktion i Danmark, s. 31: 3

4 Figur 1: Beskæftigede fordelt på uddannelse, 2010 Udvikling i Beskæftigede fordelt på uddannelsesbaggrund 5 I et tidsmæssigt perspektiv har der fra 2005 til 2010 været et fald i andelen af ufaglærte i de grønne virksomheder. Fra 40,1 pct. i 2005 til 34,6 pct. i Andelen af faglærte har derimod været stigende fra 2005 til 2010: Fra 41,4 pct. i 2005 over et lavpunkt på 39,6 pct. i 2008 til 42,8 pct. i Andelen af de korte-, mellem- og lange videregående uddannelser (KVU, MVU, LVU) i de grønne virksomheder er alle steget med 1 til 1,5 pct. point. Se figur 2. 5 Kilde: den resterende del af analysen bygger på egne beregninger baseret på dataark til publikationen Grøn produktion i Danmark. Dataarket hedder data til kapitlerne 1-3 i rapporten og kan forefindes her: 4

5 Figur 2: Uddannelsesandele i grønne virksomheder Hvis man ser på den tilsvarende andelsudvikling i alle virksomheder under et, så viser der sig en, overordnet set, tilsvarende udvikling. Der er blevet færre ufaglærte fra 40,1 pct. til 36,0 pct. Flere faglærte fra 40,6 pct. til 41,0 pct. Samt en lille stigning på mellem 0,8 pct. og 1,7 pct. point i andelene af KVU, MVU og LVU. Se figur 3. Figur 3: Uddannelsesandele i alle virksomheder Der gemmer sig dog også små, men vigtige, nuanceforskelle i udviklingen i uddannelsesandelene for henholdsvis grønne virksomheder og alle virksomheder. Andelen af ufaglærte har over hele perioden været mindre i de grønne virksomheder end for virksomhederne generelt. Modsat har andelen af faglærte i de grønne virksomheder over hele perioden lig- 5

6 get højere end i alle virksomheder. Se nedenstående figur 4, der viser andelen af faglærte og ufaglærte i den grønne sektor og for alle virksomheder. Figur 4: Faglært og Ufaglært, grønne virksomheder og alle virksomheder Den lavere andel ufaglærte og den højere andel faglærte i den grønne sektor kan pege i retning af, at den produktion, som de grønne virksomheder beskæftiger sig med, er mere specialiseret og videnstung end i virksomheder i Danmark generelt. Dette må anses som positivt med henblik på mulighederne for fremtidigt at beholde de grønne produktionsarbejdspladser i Danmark. Samtidig viser det værdien og nødvendigheden af at uddanne fra ufaglærte til faglært for at sikre dels beskæftigelse, dels de bedst mulige fremtidige rammebetingelser for de grønne virksomheder i Danmark. Se bilag 1 for tabeller med antal og andele for alle uddannelsesbaggrunde i alle virksomheder og grønne virksomheder over hele perioden. Om end, der er de ovenover påpegede vigtige forskelle mellem de grønne virksomheder og alle virksomheder, så ligner de hinanden særdeles meget. Det kan skyldes, at der ganske simpelt ikke er den store forskel i den beskæftigelsesmæssige baggrund imellem virksomheder generelt og de grønne virksomheder. Men noget af ensartetheden kan dog også skyldes metoden i opgørelsen. Som nævnt tidligere, så bygger dette afsnit på alle ansatte i alle grønne virksomheder også dem, der ikke beskæftiger sig med det grønne. Hermed skabes et overlap, der kan være medvirkende til, at kategorierne kommer til at ligne hinanden uforholdsmæssigt meget. 6

7 Antal virksomheder fordelt på Region Vi har nu set på, hvilken uddannelsesbaggrund de beskæftigede i de grønne virksomheder har. Dette afsnit fokuserer på, hvordan virksomheder og beskæftigelse er fordelt regionalt. Grønne virksomheder er igen defineret som virksomheder, der producerer mindst ét grønt produkt ligesom beskæftigede, der er defineret som alle beskæftigede i en grøn virksomhed. En virksomheds beliggenhed er defineret som, hvor virksomheden har hovedsæde. De grønne virksomheder er især koncentreret i: Region Midtjylland hvor 25,4 pct. af alle de grønne virksomheder har hovedsæde, Region Hovedstaden hvor 25,3 pct. har hovedsæde og Region Syddanmark hvor 24,3 pct. har hovedsæde. Fordelingen af grønne virksomheder er nogenlunde lig med fordelingen af virksomhederne generelt. Dog har Hovedstaden 5 pct. point færre grønne virksomheder end virksomheder generelt. Syddanmark, Sjælland og Midtjylland har til gengæld en større andel grønne virksomheder end virksomheder generelt. Region Andel af alle virksomheder i pct. Andel af grønne virksomheder i pct. Nordjylland 11,1 10,7 Midtjylland 23,3 25,4 Syddanmark 21,8 24,3 Hovedstaden 30,4 25,3 Sjælland 13,3 14,3 De grønne virksomheder har relativt set placeret sig en smule mere i provinsen end danske virksomheder generelt har. Udannelsesbaggrund fordelt på Region Der findes en del variation i uddannelsesbaggrunden for beskæftigede i grønne virksomheder, når man ser separat på hver Region. Den største andel af ufaglærte findes i Midtjylland med 38,3 pct. De resterende Regioner ligger med en andel ufaglærte på mellem 32,1 og 34,7 pct. Blandt de faglærte har Nordjylland den største andel. Faglærte udgør med hele 49,6 pct. næsten halvdelen af de ansatte i grønne nordjyske virksomheder. Herefter følger Sjælland og Syddanmark med henholdsvis 48,1 og 44,4 pct. faglærte. Hovedstaden og Midtjylland ligger begge på lige knap 40 pct. Den store andel faglærte i Nordjylland peger i retning af, at der dels foregår meget decideret produktion i Nordjylland og, at den er videnstung eftersom, der er langt flere faglærte end ufaglærte her. Modsat ser vi eksempelvis Midtjylland, hvor der stort set er lige mange faglærte og ufaglærte her må man formode, at produktionen er mindre videnstung.

8 KVU erne og MVU erne (kategorierne er i denne opgørelse slået sammen) ligger med en andel fra 18,2 pct. i Hovedstaden til 13,8 pct. i Region Sjælland. Blandt LVU erne ses en stor spredning i andelen fra 10,2 pct. i hovedstaden til 3,6 pct. i Region Sjælland. Hvis man ser på Hovedstaden er den store andel af KVU/MVU og LVU og den, forholdsmæssigt, lille andel faglærte og ufaglærte interessant. Det tyder nemlig på, at der i mindre grad end i resten af landet foregår decideret produktion, men at virksomhederne i Hovedstaden i højere grad er fokuseret omkring udvikling og service. Det står i kontrast til eksempelvis Nordjylland og Sjælland. Uddannelsesbaggrund i grønne virksomheder fordelt på Region 8

9 Bilag 1, udvikling i antal og procent for alle uddannelsesbaggrunde i grønne virksomheder og alle virksomheder, Udvikling i antal ansatte i alle virksomheder og grønne virksomheder fordelt på uddannelsesbaggrund Alle virksomheder Grønne virksomheder Uddannelse Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Ph.d Total Udvikling i procentandele af uddannelsesbaggrund af alle ansatte i alle virksomheder og grønne virksomheder Alle virksomheder Grønne virksomheder Uddannelse Ufaglært 40,1% 40,5% 40,4% 40,8% 38,8% 36,0% 38,7% 39,2% 39,0% 39,8% 37,3% 34,6% Faglært 40,6% 39,9% 39,5% 38,9% 39,6% 41,0% 41,4% 41,0% 40,6% 39,6% 40,7% 42,1% KVU 6,2% 6,2% 6,3% 6,4% 6,8% 7,2% 6,5% 6,6% 6,6% 6,7% 7,2% 7,5% MVU 8,0% 8,1% 8,2% 8,0% 8,4% 8,8% 8,5% 8,3% 8,5% 8,3% 8,8% 9,3% LVU 4,9% 5,1% 5,4% 5,5% 6,1% 6,6% 4,7% 4,7% 5,0% 5,2% 5,8% 6,3% Ph.d 0,2% 0,2% 0,3% 0,3% 0,3% 0,3% 0,2% 0,2% 0,3% 0,3% 0,3% 0,3% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%