Analyse af produktionsmedarbejderes AMUuddannelsesbehov. - Projektrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af produktionsmedarbejderes AMUuddannelsesbehov. - Projektrapport"

Transkript

1 Analyse af produktionsmedarbejderes AMUuddannelsesbehov inden for det ydre miljø - Projektrapport Udført af: Svend Jensen ERA i samarbejde med Solvej Sigaard Knoth fra Industriens Uddannelsessekretariat Juli 2009

2 Indholdsfortegnelse Indledning Metodeovervejelser Generelt om udviklingen i arbejdet med det ydre miljø Miljøarbejdet som en styrings- og planlægningsaktivitet Udviklingen og indholdet i virks. miljøaktiviteter Godhusholdning på miljøområdet God husholdning som grundlægn. miljøindsats God husholdn. via renere tekn. og leverandørkrav Miljøstyring og standardiseret miljøledelse Grundlaget for miljøstyring Miljøledelse efter ISO Grønne regnskaber EMAS Det ydre miljø og virksomhedens samfundsansvar Opsamling Anbefalinger Produktionsmedarbejdernes miljøopgaver Miljøarbejdets organisering Virksomhedernes interne uddannelse på miljøområdet Produktionsmedarbejdernes miljøkompetence Holdninger til belastningen af det ydre miljø Den nødvendige baggrundsviden om miljø En spec. viden om arbejdet med det ydre miljø Faglig og udstyrsspec. viden i forhold til det ydre miljø Opsamling Anbefalinger 25 Afsluttende bemærkninger. 26 Anvendt litteratur. 27 2

3 Indledning Denne rapport dokumenterer et analysearbejde vedrørende AMUuddannelsesbehov inden for området det ydre miljø i produktionsvirksomheder ud fra følgende formål: Formålet med analysearbejdet er at afdække, i hvor høj grad faglærte og ufaglærte deltager i konkrete arbejdsopgaver inden for udvikling og implementering/drift af miljøstyring og miljøstyringssystemer og hvilke AMUuddannelsesbehov, der opstår i denne forbindelse. Analysearbejdet er gennemført af ERA Erhvervspædagogisk Rådgivning & Analyse ved konsulent Svend Jensen i samarbejde med Solvej Siggaard Knoth, Industriens Fællesudvalg. Solvej Siggaard Knoth har gennemført en del af analysearbejdet i virksomhederne og derudover indsamlet og bearbejdet et større datamateriale i form af grønne regnskaber m.m. Generelle betragtninger over opgaven I dette analysearbejde er det virksomhedsperspektivet, der er det afgørende for en nærmere bestemmelse af omfanget af begrebet det ydre miljø. Her skelnes mellem arbejdsmiljø og det ydre miljø. Arbejdsmiljø er ikke i fokus i dette analysearbejde. Uddannelsesmæssigt er arbejdsmiljø også normalt dækket af særskilte mål under AMU, der relaterer sig til lovgivningen inden for arbejdsmiljøområdet. Analysen sigter på at levere vurderinger og anbefalinger vedrørende behov for udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser inden for området det ydre miljø, hvor både faglærte og ufaglærte er målgruppen. Der er tale om et analysearbejde, der bygger på en desk research og en analyse i nedenstående virksomheder. Under desk reseachen er der indsamlet og bearbejdet et større datamateriale i form af grønne regnskaber, miljøredegørelser m.m. Der er gennemført analyse i følgende virksomheder: Haldor Topsøe, Frederikssund Carlsberg, Fredericia Valdemar Birn, Holstebro Ib Andresen Industri, Langeskov Coloplast, Thisted Rockwool, Doense Danish Crown, Randers Dyrup, Søborg Palsgaard, Juelsminde 3

4 1 Metodeovervejelser Der er tale om en kvalitativ analyse, hvor målgruppen er faglærte og ufaglærte produktionsmedarbejdere i industrien i bred forstand. Fra analysearbejdets begyndelse har det været en udfordring at afgrænse det vidensområde, som eksternt miljø eller det ydre miljø omfatter. Det har været en vigtig intention, at analysearbejdet skal medvirke til at sætte en struktur på faglærtes og ufaglærtes behov for viden på miljøområdet, som direkte kan understøtte udviklingen af AMU-mål på området. Kompleksiteten i virksomhedernes miljøarbejde er udtalt. Miljømæssige problemstillinger findes overalt i alle industrivirksomheder og er ofte integreret i mange andre bestræbelser på at håndtere den daglige drift optimalt. Denne integration sætter nogle særlige betingelser for, hvordan uddannelsesbehovene på miljøområdet opleves og dermed også for afdækningen af uddannelsesbehovene. I nogle tilfælde (mindre og mellemstore virksomheder) forbindes miljø først og fremmest med god husholdning og sund fornuft samt interesse og en positiv holdning til miljø. Uddannelsesbehovene løses ofte i form af intern oplæring/sidemandsoplæring i tæt sammenhæng med arbejdsopgaverne. Formaliseringsgraden af miljøarbejdet er lav. Hvis miljø i virksomhedens kommunikation har fået sin egen udkigspost på produktionen f.eks. via etablering af en miljøafdeling, så bliver miljøarbejdet i langt højere grad til noget eksplicit vidensmæssigt for medarbejderne. Dette synliggør et behov for baggrundsviden inden for miljøområdet. Formaliseringsgraden af miljøarbejdet er typisk høj. Det er også vigtigt, at analysearbejdet kan anlægge et analyseperspektiv, som gør det muligt at anskue det ydre miljø integreret med faglige og tekniske forhold. Det er her miljøarbejdet i særlig grad optræder som den gode husholdning i en industrivirksomhed. Derudover er det også vigtigt, at analysen kan indhente data i forhold til det mere overordnede formaliserede vidensunivers på miljøområdet, som virksomhedernes miljøaktiviteter er indlejret i. Her skal der holdes fokus på, hvilke konkrete miljøopgaver, som specielt faglærte og ufaglærte deltager i. Det forhold, at miljøarbejdet i alle virksomheder er under konstant udvikling, har gjort det nødvendigt at opbygge en særlig model for dataindsamlingen, der tager højde for det udviklingstrin, som den enkelte virksomhed befinder sig på. Modellen ses side 8. Udvikling skal i denne sammenhæng forstås som et samspil mellem virksomhedens ambitionsniveau og kompleksiteten i miljøaktiviteterne. Udvikling skal ikke her forstås som et absolut begreb. Den gode husholdning på miljøområdet kan i nogle virksomheder være helt tilstrækkelig, fordi kompleksiteten i de samlede miljøaktiviteter er lav, og så er der jo normalt ingen grund til f.eks. at blive miljøcertificeret. 4

5 2 Generelt om udviklingen i arbejdet med det ydre miljø Uddannelsesbehovene på miljøområdet opstår i dynamikken mellem omverdenens krav til virksomheden, virksomhedens ambitionsniveau og den kompleksitet i miljøaktiviteterne, som dette giver anledning til. Virksomhedens forventninger til fremtiden påvirker også det samlede billede. Alle interviewpersoner i de besøgte virksomheder mener, at arbejdet med at reducere belastningen af det ydre miljø vil vokse meget i fremtiden både set i forhold til omfang og betydning. Selvom der er store forskelle i miljøarbejdets omfang og kompleksitet i virksomhederne, så er det en gennemgående opfattelset at miljø- og bæredygtighedsproblemstillinger vil blive meget afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne i fremtiden. Dette gælder uanset størrelsen af de besøgte virksomheder. Citat: Betydningen af miljøarbejdet vil vokse mere i fremtiden, og det er helt klart vores ønske, at medarbejderne inddrages endnu mere i miljøarbejdet, og at de har mere fokus på det i hverdagen det er helt klart. Vi vil gerne have medarbejderne gjort mere aktive med hensyn til at se, hvilke muligheder vi har for endnu flere miljøforbedringer i produktionen. Flere underleverandører bliver i dag stillet overfor betydelige miljøkrav fra kunderne. En omfattende dokumentation i form af miljøredegørelser og certificeringer bliver i stigende grad afgørende for virksomhedernes fremtidige afsætningsmuligheder. Virksomhederne Haldor Topsøe og Valdemar Birn er leverandører til den europæiske bilindustri, og her stilles der betydelige miljøkrav for at komme i betragtning som leverandør. Citat: Bilindustrien har stillet krav til os som leverandører og krævet, at vi har miljøledelse. Vi får også ind imellem nogle spørgeskemaer fra vores kunder, der gerne vil vide, hvordan vi tackler forskellige miljøspørgsmål. Hvis man så har miljøledelse og er certificeret, så er der normalt ikke flere spørgsmål om den sag. Miljøarbejdets betydning ses også i virksomhedernes strategiske perspektiv på miljøarbejdet. Dette kommer til udtryk gennem en betydelig frivillig indsats, der gavner det ydre miljø, og som kan anvendes i markedsføringen. Normalt fører dette til en øget intern holdningsbearbejdning af medarbejderne, som sigter på, at alle har en konstant opmærksomhed på miljøforbedringer. Den nuværende indsats ses altså som et stadium på vejen. Miljøindsatsen skal ses i et udviklingsperspektiv, og her kan det være illustrativt at sammenligne med udviklingen inden for kvalitet og produktivitet. Det er en sammenligning, som miljøchefer og miljømedarbejdere i virksomhederne ofte peger på, når de skal skitsere kursers indhold og opbygning på miljøområdet. 5

6 2.1 Miljøarbejdet som en styrings- og planlægningsaktivitet I virksomhederne optræder arbejdet med det ydre miljø som en såkaldt styrings- og planlægningsaktivitet, der over tid er uddifferentieret fra virksomhedens øvrige funktionelle aktiviteter. Dette fænomen er vigtigt at se nærmere på, fordi det kan belyse, hvordan miljøarbejdet gradvist udvikler sig til at blive til særskilte arbejdsopgaver for faglærte og ufaglærte. Før industrialiseringens tidsalder var produktivitet og kvalitet integreret i det gode håndværk. Det var ikke nødvendigt at forholde sig særskilt til begreber som produktivitet og kvalitet, fordi man kunne nøjes med at skelne mellem godt og dårligt håndværk. Kvalitet og produktivitet var integreret i fagets metoder og discipliner. En vigtig drivkraft bag industrialiseringen var en voldsom øgning af produktiviteten, som allerede blev påvist af Adam Smith. Produktets kvalitet blev stadig vurderet som en integreret egenskab ved produktet ligesom ved håndværk og håndværksbaserede produktioner. Senere dukker begreber om kundetilfredshed op, og kvalitet begynder at blive et særskilt arbejdsområde i virksomhederne. I 1988 udkom ISO 9000-serien, hvor standarderne heri var bygget op som et kontraktforhold mellem sælger og køber. Kontraktforholdet kunne bruges som certificeringsgrundlag for en tredjeparts certificering. Man kan se kvalitetsstyringen som et led i, at virksomhederne udsættes for et pres ude fra i form af nye kundekrav og konkurrence. Svaret på dette er uddifferentiering af et nyt arbejdsområde i dette tilfælde kvalitetsstyring forstået som en styrings- og planlægningsaktivitet i virksomhederne. Den samme udvikling kan ses inden for produktivitetsområdet, hvor Lean optræder som en relativ ny og særlig kompleks omgang med produktivitet i virksomhederne. Senere har Supply Chain Management føjet et mere globalt perspektiv på produktivitet. Igen er svaret på omverdenens krav og forventninger implementering af stadig mere omfattende komplekse styrings- og planlægningsaktiviteter i virksomhederne. Under rundgangen på virksomhederne var det tydeligt, at virksomheder, som havde implementeret Lean, også arbejder med miljøstyring i tæt forbindelse med Lean-aktiviteterne. Lean fokuserer i høj grad på spild, og spild har altid miljømæssige konsekvenser. Der udfoldes en betydelig kreativitet i det daglige arbejde med henblik på at få de særskilte styrings- og planlægningskoncepter til at spille sammen i bestræbelsen på at skabe den optimalt veldrevne virksomhed, og heri indgår også reduktion i belastningen af det ydre miljø. Udviklingen i virksomhedernes arbejde med det ydre miljø er altså sammenlignelig med udviklingen i virksomhedernes arbejde med kvalitet og produktivitet. Mere bastante og komplekse krav fra omverdenen fordrer mere komplekse styrings- og planlægningsaktiviteter. Flere medarbejdergrupper 6

7 skal involveres, og resultatet bliver uddannelsesmæssige krav til medarbejderne inden for dette nye område. 2.2 Udviklingen og indholdet i virksomhedernes miljøaktiviteter Miljøaktiviteterne i virksomhederne udvikler sig forholdsvist ensartet på et formelt og abstrakt plan. Dette hænger sammen med de lovmæssige krav og de krav, der fremgår af forskellige certificeringer på miljøområdet. Udviklingsmodellen på næste side skitserer dette forhold. Det er samtidig vigtig at understrege, at udviklingsmodellen dækker over meget store forskelle set i forhold til indholdet af virksomhedernes miljøaktiviteter. Virksomhedernes uddannelsesbehov knytter sig både til den mere formelle udvikling i miljøaktiviteterne samtidig med, at specifikke brancheafhængige og virksomhedsbestemte uddannelsesbehov i relation til miljø også fremhæves i interviewene. Uddannelsesmæssigt ligger der en udfordring i at håndtere snittet imellem den mere generelle baggrundsviden, som alle de besøgte virksomheder har udtrykt behov for og så den mere specifikke viden, der enten kan være branche/virksomhedsspecifik, anlægsspecifik eller fagspecifik. Virksomhederne mener generelt, at den virksomhedsspecifikke uddannelse, de gennemfører i dag, skal fortsætte, men måske i en anden form, som vil være bestemt af hvad AMU kan dække. Der er et tydeligt behov for, at medarbejderne tilegner sig en bredere miljømæssig baggrundsviden, som mest hensigtsmæssigt kan opnås via kommende AMU-kurser. På denne baggrund skal der opstå en uddannelsesmæssig arbejdsdeling mellem AMU og virksomhederne inden for miljøområdet. En fælles referenceramme for den brede baggrundsviden er nødvendig i denne bestræbelse. Modellen på side 8 er et forsøg på at skitsere en fælles referenceramme og samtidig skabe overblik over de forskellige niveauer, som miljøindsatsen kan udfoldes på. Modellen uddybes indholdsmæssigt i det følgende. 7

8 Model for udviklingen i virksomhedernes miljøaktiviteter Udviklingen i virksomhedernes ambitionsniveau og graden af kompleksitet i virksomhedernes miljøaktiviteter Miljøindsatsen bliver formaliseret som en del af virksomhedens samfundsansvar CSR - virksomhedens miljøarbejde som et element i CSR (Corporate Social Responsibility) Miljøindsatsen bliver formaliseret som proaktiv EMAS - verificerede og offentliggjorte miljøforbedringer, der rækker ud over lovgivningens krav Miljøindsatsen standardiseres Standardiseret miljøledelsessystem - ISO Miljøindsatsen får sin egen udkigspost. Miljøviden uddifferentires som et sæskilt vidensområde. Den konkrete miljøindsats uddifferentieres i særskilte miljøaktiviteter, som fordrer organisationsændringer. Nogle medarbejdere må have miljø som primær arbejdsområde. Miljøstyring - højere grad af målstyring og systematisering af miljøaktiviteterne Miljøindsatsen er integreret i virksomhedens funktionelle produktionsaktiviteter God husholdning via leverandørkrav og renere teknologi - umiddelbart gennemførlig God husholdning som grundlæggende miljøindsats - umiddelbart gennemførlig 8

9 2.3 God husholdning på miljøområdet Virksomhedernes indsats overfor det ydre miljø handler i ganske høj grad om god husholdning. Her kan alle begynde med at gøre en betydningsfuld indsats, uden at det komplicerer hverdagen afgørende for medarbejdere og ledelse. Det viser sig ofte, at udviklingen i den gode husholdning bevæger sig gradvist frem mod et højere niveau med væsentlige ændringer i f.eks. teknologianvendelse uden dog nødvendigvis at skulle formaliseres væsentligt. I mindre virksomheder er man kommet langt i reduktion af produktionens miljøbelastning via en udstrakt anvendelse af, hvad man kan kalde inddragelse af sund fornuft på miljøområdet. Dette gælder især i de virksomheder, hvor både medarbejdere og ledelse er meget engagerede i miljøspørgsmål. I små og mellemstore virksomheder anvendes sikkerhedsorganisationen ofte som omdrejningspunkt for det daglige miljøarbejde. Særskilte organisatoriske enheder for henholdsvis miljø og arbejdsmiljø er ofte for stor en organisatorisk belastning på grund af virksomhedernes størrelse. Dette afspejler sig også i vurderingen af uddannelsesbehovene hos faglærte og ufaglærte, fordi miljøaktiviteterne er mindre formaliserede. Fokus ligger her mere på uddannelse i forhold til virksomhedsspecifikke miljøforbedringer Den gode husholdning mister aldrig sin store betydning, selvom miljøindsatsen formaliseres igennem miljøledelsessystemer eller EMAS, men den rammesættes på en ny og særlig måde God husholdning som grundlæggende miljøindsats At spare på ressourcerne handler om god husholdning. God husholdning på dette niveau er tiltag, der umiddelbart kan gennemføres uden de store økonomiske eller organisatoriske omkostninger eller ændringer i virksomheden. Der er typisk tale om en beskeden grad af formalisering, men alligevel kan miljøindsatsen være betydelig afhængig af omfanget af den enkelte virksomheds miljøbelastning. God husholdning kan f.eks. være: at reducere råvarespild og andre materialer i produktionen at reducere forbruget af energi og vand at skabe miljøgevinster ved at ændre arbejdsgangene uden at dette kræver ændringer i den formelle organisation at forøge genanvendelsen af materialer f.eks. emballage at erstatte miljøbelastende stoffer med mindre miljøbelastende, hvor mindre miljøbelastende stoffer umiddelbart kan anvendes, uden at det påvirker produktionsprocesserne negativt. 9

10 Flere af de besøgte virksomheder beretter om, at det ret hurtigt viser sig, at mulighederne for at indføre mere enkle miljøforbedringer udtømmes. Nye miljøindsatser kræver mere gennemgribende ændringer i virksomhedens produktion God husholdning via renere teknologi og leverandørkrav I mindre virksomheder er mere omfattende miljømæssige tiltag i produktionen typisk forbundet med miljøviden og interesse hos produktionschefen og nogle tekniske nøglepersoner i produktionen. Produktionschefen er ofte den egentlige miljøansvarlige for virksomhedens produktion og har kommunikationen med myndighederne vedrørende miljøgodkendelser, miljøregnskab, tilsyn m.m. Det er almindeligt at sikkerhedsrepræsentanten også er nøgleperson i arbejdet med det ydre miljø. Ved nyanskaffelser af maskiner og teknologi suppleres økonomiske, sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige vurderinger med vurderinger af påvirkninger af det ydre miljø. I nogle virksomheder benævnes disse nøglepersoner som miljø- og sikkerhedsrepræsentanter. Det er også ofte nødvendigt at se påvirkningen af det ydre miljø i sammenhæng med arbejdsmiljøet. Den teknologiske udvikling i produktionen med henblik på reduktion af miljøbelastningen kommer til udtryk på forskellig måde. I nogle virksomheder er det først når man etablerer et egentligt projekt for installation af ny teknologi, at miljøet for alvor kommer på dagsordenen. Her inddrages så både faglærte og ufaglærte i arbejdet, og de kommer ofte med forslag til miljøforbedringer og forbedringer i forhold til betjeningen af anlæggets forskellige funktioner. En virksomhed peger på, at man netop har en intention om at komme videre på dette punkt, sådan at opmærksomheden på produktionsanlæggenes funktion i forhold til belastningen af det ydre miljø konstant er til stede. Citat: Sådan som det er i dag, så laver vi typisk miljøforbedringer via projekter. Til efteråret skal vi have miljøkoordinatorerne til at inddrage alle medarbejderne i afdelingen i at skabe miljøforbedringer. Vi skal arbejde mere med mål, der inddrager alle medarbejdere i miljøforbedringer hele tiden. De uheld, vi har, er jo tit manden på gulvet, der f.eks. glemmer at lukke en ventil uden at tænke på konsekvensen for vores processpildevandsrensning. De tænker ofte ikke nærmere over, at de lukker noget ud i gulvrenderne, som er anderledes end de plejer. Udviklingen går helt klart mod, at det er alle, der skal deltage i miljøforbedringerne ikke kun miljøkoordinatorerne skal have miljøviden. Det forhold at miljøindsatsen er integreret i virksomhedens funktionelle aktiviteter i produktionen er afgørende for den gode husholdning. Samtidig viser det sig, at en miljømæssig optimering på dette niveau også kræver en mere generel baggrundsviden hos medarbejderne. En vis uddannelsesmæs- 10

11 sig formalisering ser ud til at være nødvendig for at høste gevinsterne ved medarbejdernes engagement fuldt ud. Derfor peger flere på, at selvom virksomhedens miljøindsats ligger på niveauet for god husholdning i modellen, så vil det være en fordel, at især nogle nøglepersoner i produktionen (faglærte/ufaglærte) er i besiddelse af en mere generel baggrundsviden om det ydre miljø Leverandørkrav Flere nævner, at de løbende stiller krav til deres leverandører. Der er imidlertid forskel på leverandører. Hvis det blot er en leverandør af forholdsvis almindelige hjælpestoffer så er tilbøjeligheden til uden videre at skifte leverandør stor, hvis der er miljøproblemer med det pågældende stof. Det er ofte medarbejdere i produktionen, der er opmærksom på dette. I andre tilfælde kan leverandørrelationen være tæt og måske et egentlig partnerskab. Her udvikler man sig typisk ud af miljøproblemet i samarbejde. I nogle tilfælde kan det være vanskeligt at påvirke leverandørerne, når man selv er en relativt mindre virksomhed overfor en verdensomspændende leverandør. Citat: Bare det at kræve noget af vore leverandører, som er ganske specielle, synes vi er dybt uoverskueligt, og vi er ikke nået ret langt her. Betingelserne for påvirkningsmuligheder er meget forskellige. Til gengæld beretter flere, der fungerer som underleverandører, om at de selv er blevet udsat for bastante miljøkrav fra deres kunder. At kravene vokser hele tiden viser næste citat noget om. Citat: Vi har faktisk fået spørgsmål vedrørende Cradle to Cradle, som vi så sendte ind i vores RD afdeling for at starte det der. Ovennævnte spørgsmål vedrørende Cradle to Cradle peger på en begyndende udvikling, der handler om en mere formaliseret inddragelse af globale perspektiver på miljø og bæredygtighed. Flere især større virksomheder er engageret i dette. Cradle to cradle eller vugge til vugge er et nyt paradigme inden for miljøarbejdet, hvor f.eks. affald fuldstændig ændrer betydning. Mange ser dette arbejde som grundlaget for den næste industrielle revolution, som følgende citat fra hjemmesiden viser: Cradle to Cradle, som vi har oversat til Vugge til Vugge, går i korte træk ud på at designe vores levevis og moderne forbrugsgoder på en sådan måde, at vores affald bliver næringsstoffer for fremtidige generationer af produkter, råmaterialer og sunde levende organismer. I stedet for at fremstille produkter der ved slutningen af sin brugsperiode bliver til affald der forurener og fylder på vores lossepladser, fokuserer vi på at designe med hele livscyklussen for øje. Cradle to Cradle handler ikke om at lave ting der gør mindre skade eller gå tilbage til en livsstil, hvor vi forbruger mindre, men om at skabe produkter, huse, ja hele byer som aktivt bidrager til livscyklussen, samt forsyner fremtidige generationer med et produktionsgrundlag og sunde levende systemer. I Cradle to Cradle principperne ligger fundamentet for 11

12 den næste industrielle revolution, hvor både økonomien, miljøet og de kulturelle forskelligheder kan blomstre. Ophavsmændene til Cradle to Cradle konceptet, Dr. Michael Braungart og arkitekten William McDonough, arbejder sammen med store multinationale selskaber som Phillips, Ford, Nike, Unilever, Gap, Herman Miller, PepsiCola, m.fl. om at fremstille alt fra sko, tøj og møbler til elektronik, biler og bygninger efter disse principper. Og sammen med den kinesiske, taiwanesiske og hollandske regering er de i stor stil begyndt at implementere Cradle to Cradle principperne i udviklingen af fremtidens byer. Set fremadrettet vil der opstå uddannelsesbehov på dette område, fordi en cradle to cradle certificering vil være en væsentlig konkurrencefordel. I dag er der kun ét produkt på det danske marked, der er cradle to cradle certificeret. Det drejer sig om et whiteboard fra det amerikanske selskab Polyvision, der har som overordnet forretningsstrategi, at alle deres produkter skal kunne cradle to cradle certificeres. F.eks. Coloplast og Grundfos arbejder i samme retning. Flere eksperter på området vurderer, at danske virksomheder vil stå stærkt på det globale marked, hvis de tager denne udfordring op i forlængelse af den nuværende miljøindsats. Det viser sig altså, at leverandørkrav og krav fra kunder generelt presser virksomhederne ud i en miljøindsats, hvor der stilles krav om en mere formaliseret styring af miljøindsatsen og dermed en tilsvarende systematisk dokumentation af resultaterne. En mere formaliseret miljøstyring bliver mere nødvendig også for små virksomheder, der har en vis miljøbelastning. Dermed udsættes miljøarbejdet for et kvalitativ skift, sådan som den vandrette stiplede linje i modellen på side 8 antyder. Som tidligere nævn så mister den gode husholdning aldrig sin store betydning selvom miljøindsatsen formaliseres igennem miljøstyring og miljøledelsessystemer eller EMAS, men den rammesættes på en særlig måde hver gang virksomhedens miljøindsats passerer et niveau i modellen. 2.4 Miljøstyring og standardiseret miljøledelse Miljøstyring og miljøledelse er synonyme begreber. Miljøstyring handler om, at virksomheden sætter sit miljøarbejde i system. Virksomheden kan vælge at indføre sit eget system, eller den kan opbygge systemet efter de krav, der er opsat i ISO eller i EMAS-forordningen. I modellen på side 8 er der markeret en stiplet linje imellem ISO og EMAS. Dette hænger sammen med en betoning af, at der sker et kvalitativt skift i miljøindsatsen ved overgangen til EMAS og EMAS II. ISO repræsenterer et mere klassisk styringsrationale svarende til kvalitetsstyring. EMAS bygger på en frivillig indsats fra virksomhedens side, der så formaliseres ud fra bestemte krav. I et miljøledelsessystem beskriver virksomheden, hvordan den har valgt at organisere, gennemføre, rapportere og følge op på virksomhedens miljøindsats. Det væsentlige ved miljøledelse er, at miljø indgår i den daglige ledelse 12

13 og drift af virksomheden herunder, at virksomheden formulerer en miljøpolitik og fortløbende gennemfører forbedringer på miljøområdet. Miljøledelse kaldes også miljøstyring. Det er væsentligt at være opmærksom på, at en virksomhed kan indføre miljøstyring uden at sigte på en ISO certificering Grundlaget for miljøstyring Miljøstyring bygger på en kortlægning af virksomhedens miljøforhold. Kortlægningen indeholder typisk følgende: Registrering af arbejdsprocesser f.eks. via et diagram over det samlede flow i produktionen Kortlægning af ressourceforbrug dvs. energi, vand, råvarer og hjælpestoffer Kortlægning af miljø og arbejdsmiljøproblemer med udgangspunkt i de registrerede arbejdsprocesser. Kortlægning af affald gør det muligt at lægge hele affaldshåndteringen i faste rammer Kortlægning af maskiner og udstyr giver overblik over behovet for vedligeholdelse og udskiftning Produktsammensætning - her vurderes summen af miljøbelastningen i hele produktets livscyklus fra vugge til grav. Overblik over lovkrav sikrer kendskab til den relevante miljølovgivning Kortlægningen kræver i sin helhed en betydelig medvirken af medarbejderne. I denne forbindelse er en baggrundsviden om, hvad miljøstyring mere fundamentalt er, en stor fordel. I flere virksomheder udfører både faglærte og ufaglærte løbende kortlægningsopgaver vedrørende det ydre miljø, der efterfølgende indtastes og registreres i virksomhedens ERP-system. Citat: Vi laver et grønt regnskab og ikke en egentlig miljøredegørelse vi har ikke EMAS. Vi i miljøafdelingen indhenter faktisk selv alle data til det grønne regnskab. Ude i afdelingerne opdaterer de selv løbende deres miljøkortlægning. Vi er i gang med at få det koblet bedre sammen. Vi har jo SAP, og der henter vi en masse tal. En af dem fra miljøafdelingen, som laver grønt regnskab, hun er SAP-ekspert, og hun ved, hvordan hun skal hente de tal, vi har brug for. Det er tanken, at det hun henter ind til det grønne regnskab skal sendes ud til miljøkoordinatorerne, sådan at vi er sikre på, at vi bruger de samme tal. Miljøkoordinatorerne skal ikke samle tallene, men de skal se på tallene og forholde sig til dem hvad er der sket siden sidste år f.eks. Der er altså en kortlægning på alle afdelinger, som løbende skal opdateres. Den samler vi så i en fælles kortlægning for hele fabrikken. 13

14 2.4.2 Miljøledelse efter ISO For at opnå en certificering efter ISO skal virksomheden opbygge og vedligeholde et ledelsessystem med tilhørende beskrivelser, fremgangsmåder og instruktioner, der opfylder standardens krav. Kravene i ISO er rammer, som den enkelte virksomhed selv skal fylde ud. Ingen miljøledelsessystemer er derfor ens. Dokumentationen samles ofte i en miljøhåndbog. Ledelsessystemet skal først og fremmest sikre følgende: at virksomheden har en relevant miljøpolitik at der bliver fastlagt målsætninger, mål og handlingsprogrammer for at opnå løbende forbedringer ud fra den formulerede miljøpolitik at struktur og ansvar er på plads, så politik, mål og handlingsprogrammer bliver omsat i praksis at der i passende omfang bliver kontrolleret og fulgt op på de fastlagte opgaver og programmer at ledelsen med passende mellemrum gennemgår og tilpasser systemet, fastlægger nye mål, afsætter de nødvendige ressourcer m.m., så virksomheden opnår en løbende forbedringer i miljøindsats og resultater Når virksomheden har opbygget og indført sit ISO system, kan den få en uvildig 3. parts bedømmelse af et certificeringsorgan, som er godkendt af det danske akkrediteringsorgan DANAK under Erhvervsfremme Styrelsen eller tilsvarende udenlandske akkrediteringsorganer Grønne regnskaber Virksomheder med en vis bekendtgørelsesfastsat miljøbelastning har pligt til at udarbejde et grønt regnskab. Det grønne regnskab skal indeholde følgende: Basisoplysninger om virksomheden En redegørelse fra ledelsen om virksomhedens væsentlige miljøpåvirkninger En kvantitativ redegørelse om miljøparametrene Oplysninger om udviklingen i virksomhedens miljøforhold gennem de sidste 5 år Et resume af virksomhedens egenkontrol En udtalelse fra miljøtilsynsmyndigheden Hvis virksomheden er EMAS-registreret skal man som et element i registreringen udarbejde en miljøredegørelse. En verificeret miljøredegørelse kan træde i stedet for et grønt regnskab. Selvom virksomheden er ISO certificeret og er omfattet af reglerne om grønt regnskab, så skal den alligevel lave et grønt regnskab. ISOcertificeringen giver altså ingen rabat her. 14

15 Det fremgår af citatet på side 13, at medarbejdere i produktionen tilvejebringer data i forbindelse med kortlægningen, som indgår i det grønne regnskab. Samtidig gælder det, at det altid er en særlig udpeget person i virksomheden typisk en leder eller miljøafdelingen, som konkret udarbejder det grønne regnskab for virksomheden og har kommunikationen med myndighederne. Alligevel må det høre til medarbejdernes baggrundsviden på miljøområdet, at de ved hvad et grønt regnskab er, og hvorfor man skal udarbejde det. 2.5 EMAS EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) blev vedtaget i 1993, og formålet med forordningen er at få virksomheder og andre organisationer til frivilligt at arbejde systematisk og struktureret med miljøforbedringer. Miljøledelse efter EMAS har en række kendetegn, som kræver, at virksomheden: gennemfører en indledende miljøgennemgang år for år gennemfører miljøforbedringer ud over lovgivningens krav selv fastsætter et miljømæssigt ambitionsniveau i form af en miljøpolitik opstiller målsætninger og mål offentliggør en årlig miljøredegørelse, som beskriver virksomhedens miljøforhold og miljøarbejde i form af miljøledelsessystemet og de aktiviteter, der indgår i virksomhedens handlingsplaner aktivt inddrager medarbejderne i miljøarbejdet Man kan hæfte sig ved mange lighedspunkter mellem ISO og EMAS, hvilket ofte ses i forskellige publikationer om emnet. Det er vigtigt nok, men det er dog forskellene, der er mest interessante. Som modellen på side 8 viser, så sker der et kvalitativt skifte i miljøindsatsen ved overgangen til EMAS. EMAS foreskriver en anden og mere proaktiv omverdensrelation i miljøarbejdet end ISO 14001, og det er meget afgørende. Forskellene mellem ISO og EMAS er, at: EMAS kræver, at virksomheden gennemfører en indledende miljøgennemgang det er kun en anbefaling i ISO EMAS kræver en offentlig miljøredegørelse, den indgår ikke i ISO EMAS kræver, at den faktiske miljøpræstation vurderes ved både intern miljørevision og ledelsens gennemgang. ISO kræver, at virksomheden vurderer om systemet fungerer. EMAS kræver, at virksomheden sikrer, at leverandører og de, der arbejder på virksomhedens vegne, overholder virksomhedens miljø- 15

16 politik i relation til deres kontrakt. ISO kræver kun, at leverandører har kendskab til virksomhedens miljøpolitik. EMAS kræver, at målbare miljømæssige forbedringer skal kunne fremvises år for år, mens ISO "blot" kræver løbende miljøforbedringer og forebyggelse af forurening. Man kan generelt sige, at EMAS integrerer ISO i en ny ramme, som skærper miljøindsatsen og åbner virksomheden mere mod omverdenen i miljømæssig henseende. EMAS er væsentlig mindre udbredt i danske virksomheder end ISO Virksomhederne Rockwool, Coloplast og Grundfos er alle verificeret i relation til EMAS. Grundfos indtager derudover en særstilling internationalt ved at være belønnet med EU s pris for god miljøledelse, den såkaldte EMAS Award. Grundfos får prisen for deres store indsats og resultater med minimering og håndtering af affald. Det er første gang en virksomhed i Nordeuropa får EU's EMAS Award. 2.6 Det ydre miljø og virksomhedens samfundsansvar Corporate Social Responsibility (CSR) kan bedst oversættes til dansk som: Virksomheders samfundsmæssige engagement. CSR-begrebet bruges om virksomheders frivillige arbejde med sociale, etiske og miljømæssige forhold. Miljø herunder det ydre miljø indgår altså som et meget centralt område under CSR. Det er opfattelsen hos flere af de interviewede personer i virksomhederne, at miljø- og bæredygtighedsproblemstillinger som et element i CSR vil stille endnu flere krav til reduktion af miljøbelastningen. CSR-krav mellem virksomheder og deres kunder og samarbejdspartnere er blevet mere almindelige i takt med, at markedet globaliseres, og CSR vedrører i stadig højere grad både store og små virksomheders hverdag. Det er især de store virksomheder, der har en synlig CSR-politik. Det er ikke, fordi de er mere samfundsmæssigt bevidste end de mindre, men fordi de store virksomheder i højere grad formaliserer arbejdet og kommunikationen omkring CSR og stiller formaliserede etiske krav (fx om overholdelse af menneskerettigheder, miljøcertificering m.v.) til deres leverandører. Dette får betydning for de mindre virksomheder, efterhånden som de skærpede leverandørkrav spreder sig i leverandørkæden. Samtidig er der stigende fokus på, at også de mindre virksomheder stiller krav til deres leverandører. Som baggrundsviden på miljøområdet for faglærte og ufaglærte produktionsmedarbejder bør CSR inddrages. På dette niveau formaliseres miljøindsatsen som en del af virksomhedens samfundsansvar. Vi taler her om det højeste ambitionsniveau for miljøindsatsen, der samtidig kræver den mest komplekse udfoldelse i praksis. CSR vil skærpe og rammesætte den gode 16

17 husholdning, miljøstyringen og EMAS på nye måder, der endnu engang forandrer virksomhedernes omverdensrelation afgørende. Nye metoder og begreber dukker op i kølvandet på CSR. Carbon footprint er et begreb, som dækker over en persons, et produkts eller en virksomheds udledning af CO2 - altså det klimamæssige CO2 aftryk som sættes. Carbon footprint bliver typisk opgjort i ton og er et udtryk for alle de drivhusgasser, omregnet til CO2, som den pågældende aktivitet eller vare medfører. Ved at beregne carbon footprint, har man mulighed for at prioritere, hvor man mest hensigtsmæssigt kan sætte ind, hvis man ønsker at reducere sit CO2 udslip. Det grønne regnskab er ved at blive suppleret med et klimaregnskab. Force Technology har gennemført kurser inden for dette område i foråret Opsamling Uddannelsesbehovene på miljøområdet opstår i dynamikken mellem omverdenens krav til virksomheden, virksomhedens ambitionsniveau og den kompleksitet i miljøaktiviteterne, som dette giver anledning til. Det er det som modellen på side 8 sammenfatter. Udviklingsmodellen på side 8 illustrerer det samlede vidensdomæne for virksomhedernes miljøaktiviteter. De efterfølgende underkapitler uddyber indholdet i modellen. Her ligger grundlaget for indholdet i et kursus for produktionsmedarbejdere, der sigter på at formidle en generel baggrundsviden om arbejdet med det ydre miljø. 2.8 Anbefalinger Det anbefales at udvikle et generelt kursus der sigter på at skabe overblik over udviklingen i virksomhedernes miljøaktiviteter. Indholdet i kurset kan udvikles ud fra modellen på side 8 og den efterfølgende uddybning. Målgruppen er alle produktionsmedarbejdere i fremstillingsvirksomheder, altså både faglærte og ufaglærte. Kurset tilrettelægges ud fra den forudsætning, at det kan fungere som en art grundkursus for efterfølgende mere specialiserede kurser på miljøområdet det ydre miljø. 17

18 3 Produktionsmedarbejdernes miljøopgaver Fokus i dette hovedkapitel vil ligge på afdækningen og beskrivelsen af mere specifikke og specialiserede uddannelsesbehov inden for det ydre miljø i relation til produktionsmedarbejderes miljøopgaver. Der er ikke her tale om et velordnet og entydigt analyseresultat, fordi miljøaktiviteterne udfoldes ganske forskelligt i de besøgte virksomheder. Dette hænger blandt andet sammen med en forskellig organisering af miljøindsatsen. 3.1 Miljøarbejdets organisering Det interessante her er den organisering af miljøarbejdet, der involverer målgruppen for dette analysearbejde, altså faglærte og ufaglærte produktionsmedarbejdere i bred forstand. Som tidligere nævnt så anvendes sikkerhedsorganisationen også ofte som organisatorisk ramme for arbejdet med det ydre miljø i små og mellemstore virksomheder. Derudover kan der være nøglepersoner, der er knyttet til bestemte afdelinger og udfører miljøopgaver her. I disse virksomheder er det typisk produktionschefen eller en miljømedarbejder, der laver det grønne regnskab og har kommunikationen med myndighederne. Citat: Vi har nogle miljø- og sikkerhedsgrupper. De laver miljø og sikkerhedsinspektioner i hinandens afdelinger der er også timelønnede med. Miljø- og sikkerhedsgrupperne kommer også med forbedringsforslag. Der er ikke tale om en intern audit. Det har vi derudover. Virksomheder i denne størrelse deltager somme tider i regionale netværk inden for miljøområdet. Et eksempel på dette er Green Network, der er et samarbejde mellem private virksomheder og det offentlige i trekantsområdet. I større virksomheder er organiseringen anderledes. Her er der typisk en miljøafdeling med en miljøchef og et antal medarbejdere. Citat: Vi er seks personer i alt i miljøafdelingen. Der er en person, der fuldstændig tager sig af vores energi. Han står for alt vedrørende energi. Han hjælper vores anlægsafdeling med at lave energiforbedringer, granskninger og den slags. Så er der os to, og én der står for alt affald. Vi har meget styr på vores affaldssortering, netop fordi vi har én person, der arbejder med det. Det har fungeret fint en del år. Vi er så tre, der sidder med ansøgninger og miljøledelse, og det er mest ansøgninger tiden går med. Ude i de forskellige afdelinger på fabrikken varetages den daglige miljøindsats af nogle nøglepersoner, som ofte benævnes miljøkoordinatorer. Citat: I afdelingerne er der så miljøkoordinatorer, der referer til afdelingslederne. Det miljø der foregår i afdelingerne, det skal de normalt kunne 18

19 styre selv. Miljøkoordinatoren er formidler af miljøproblemstillinger og kontrollerer også at det bliver gjort. De kan søge bistand fra os vi er i tæt kontakt med dem. Vi hjælper dem jo med de miljøproblemstillinger, som de arbejder med. Hvis de har brug for argumenter for, hvorfor det her nu er vigtigt, så er vi der også for at hjælpe med det. Men de referer ikke til os, de referer til af delingslederen. Det er meget forskelligt, hvem der varetager funktionen som miljøkoordinator. Citat: Det er meget forskelligt, hvilke typer medarbejdere, der er miljøkoordinatorer. Nogen af dem er procesoperatører, som har været her i flere år og har arbejdet sig op i graderne, kan man sige. Typisk er det driftssupportere, altså nogen der er placeret lige under afdelingslederen. Det er afdelingen selv, der har udpeget dem som miljøkoordinatorer der er én ingeniør i to afdelinger er det sikkerhedsrepræsentanterne i én afdeling er det driftslederen i en anden afdeling er det en holdleder det er meget blandet. Det kræver ikke ingeniørviden en faglært procesoperatør kan sagtens løfte opgaven. Det vi synes, at det kræver, er, at det er en person, der nøje kender processerne og hverdagen i afdelingen, og så lærer vi dem op i det miljømæssige Der er en tydelig sammenhæng mellem virksomhedernes størrelse, organiseringen af miljøarbejdet og de interne uddannelsesaktiviteter på miljøområdet. 3.2 Virksomhedernes interne uddannelse på miljøområdet I mindre og nogle mellemstore virksomheder består den interne uddannelsesindsats ofte af sidemandsoplæring og erfaringsudveksling. Den mere formelle uddannelse er beskeden, men alligevel kan resultaterne være betydelige. Citat: De timelønnede er udelukkende ufaglærte. Vi giver dem noget intern uddannelse typisk i form af et introkursus ved nyansættelser. Det handler om vores miljøledelsessystem, hvad certificering går ud på, så er der også noget om affaldshåndtering hvordan man skal sortere. Vi har holdt nogle seminarer om affaldsminimering altså minimering af mængden til deponi. Vi har typisk brugt en lørdag, hvor vi har taget 50 timelønnede et sted hen uden for fabrikken. Det er der kommet meget godt ud af, men det er klart, at en grundlæggende viden om miljø vil være en fordel. I større virksomheder foregår der typisk en egentlig uddannelsesplanlægning i forhold til arbejdet med det ydremiljø. Man starter typisk med en samtale med den enkelte ved nyansættelser. Det kan f.eks. gå på om man har erfaringer med intern audit. Både faglærte og ufaglærte fungerer som interne auditorer. 19

20 Miljøafdelingen eller uddannelsesafdelingen har derefter en betydelig undervisningsopgave, som løses i samarbejde med de enkelte afdelinger i produktionen. På auditområdet trækkes der på private udbydere af kurser i et væsentligt omfang især vedrørende certificering af interne auditorer. På Carlsberg gennemløber man nærmest en rekrutteringsproces omkring det at blive intern auditor. Der findes forskellige auditor-niveauer. En leadauditor er den, der styrer slagets gang. Så kan der være andre, der er medauditorer. Uddannelsesmæssigt kan de være certificeret af Force Technology som interne auditorer eller have fået noget intern uddannelse på området. Den persongruppe, der fungerer som interne auditorer, er også en vigtig målgruppe for en bredere AMU-indsats på miljøområdet. Ingen af de besøgte virksomheder mener dog, at AMU skal bevæge sig ind på auditområdet med henblik på certificering. Det er der flere specialister på området, der udbyder i forvejen. De besøgte virksomheder oplever ofte, at de ikke selv er i stand til at give medarbejderne en mere bred baggrundsviden på miljøområdet. Citat: Vi startede med at tage miljøkoordinatorerne på et endagsseminar, hvor vi talte om, hvilken rolle de skal have vore forventninger og deres forventninger til hvad de kan gøre, og hvad vi kan gøre i miljøafdelingen. Men det bliver hurtigt meget specifikt og praktisk i forhold til bestemte problemstillinger i afdelingerne, f.eks. at de skal overholde vilkår og den slags holde øje med vore målere af emissioner i skorstenen. Vi talte også en del om kommunikation. I en del tilfælde skal de enkelte medarbejdere løse miljøopgaver vaske paller f.eks. som de ofte ikke ser som miljøopgaver. Det er for nogle virksomheder uddannelse af de særlige nøglepersoner, der er i fokus p.t. Citat: Målgruppen for et AMU-kursus inden for miljø ser jeg som miljøkoordinatorerne og evt. afdelingslederne. De skal så formidle det videre til de øvrige medarbejdere i produktionen. I andre virksomheder er det dog alle medarbejdere i produktionen, som man ser som målgruppe. Det er ikke entydigt. Mere specialiserede kurser for faglærte og ufaglærte produktionsmedarbejdere efterspørges også. Citat: Det generelle kan ligge som en rød tråd i kursusudbuddet, der henvender sig til alle i produktionen. Så kunne der ligge en art specialemoduler for de nøglepersoner, der arbejder med ekstern miljø i virksomheden. Der kunne f.eks. ligge noget om farligt affald, noget omkring kemikaliestyring, noget om udvikling af miljørigtige produkter osv. Man kunne f.eks. ligge et 20

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Miljøstyring og miljørevision hos mindre vognmandsvirksomheder

Miljøstyring og miljørevision hos mindre vognmandsvirksomheder Miljøstyring og miljørevision hos mindre vognmandsvirksomheder Poul Bruun, International Transport Danmark, Omfartsvejen 1, DK-6330 Padborg Anja G. Andersen, Teknologisk Institut, Emballage og Transport,

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Workshop om miljøledelse i havne. Værktøjskasse til miljøledelse Torsdag den 4. september 2014 Danske Havne, København

Workshop om miljøledelse i havne. Værktøjskasse til miljøledelse Torsdag den 4. september 2014 Danske Havne, København 1 Workshop om miljøledelse i havne Værktøjskasse til miljøledelse Torsdag den 4. september 2014 Danske Havne, København 2 Dagens Program Tidspunkt Kl. 10.00 Kl. 10.45 Kl. 11.15 Kl. 11.30 Kl. 12.30 Kl.

Læs mere

Manual. Udarbejdelse af Miljøredegørelse

Manual. Udarbejdelse af Miljøredegørelse Manual Udarbejdelse af Miljøredegørelse 2 FORORD I 2006 udgav Key2Green den første manual for miljøredegørelser. Manualen er anvendt hos mange virksomheder over hele landet. Udviklingen har gjort, at manualen

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Miljøstyring og transport. 1 Miljøstyring. v/ Thomas Løvholt, COWI. Indledning

Miljøstyring og transport. 1 Miljøstyring. v/ Thomas Løvholt, COWI. Indledning v/ Thomas Løvholt, COWI Indledning Vare- og godstransport bidrager væsentligt til transportsektorens samlede energiforbrug og miljøbelastning. Der arbejdes på mange fronter med at ændre transportstrukturen,

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 3 Offentligt MILJØstyrelsen Erhverv J.nr. MST-140-00019 Ref UR 3. september 2008 REVIDERET GRUNDNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere

Læs mere

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010 Novozymes A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 18 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010 NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 26 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Vi håndterer affaldet som en værdifuld ressource!

Vi håndterer affaldet som en værdifuld ressource! Vi håndterer affaldet som en værdifuld ressource! 1. Juni kl. 10.00-14.00 Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, mødelokalerne på 5. sal. 1780 Kbh V Velkomst præsentation af deltagerne 2 Deltagere

Læs mere

Grøn kompetenceudvikling

Grøn kompetenceudvikling Grøn kompetenceudvikling December 2000 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Indholdsfortegnelse Grøn kompetenceudvikling som led i en grøn erhvervsstrategi...3 Hvad er kompetenceudvikling?...4 Hidtidige programmer,

Læs mere

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Indhold Tryghed ved DONG 4 Mål 7 Sådan arbejder DONG med KSM 8 Opfølgning 10 Organisation 12 3 Tryghed ved DONG DONG arbejder med olie og naturgas under høje tryk. Det

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

SPAR PENGE PÅ MILJØ- OG ENERGI

SPAR PENGE PÅ MILJØ- OG ENERGI SPAR PENGE PÅ MILJØ- OG ENERGI -Slå to fluer med ét smæk... Mange virksomheder arbejder med integreret miljø- og energiledelse, fordi det kan betale sig Her er et eksempel på, hvad 11 virksomheder har

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Vejledning til grundfaget Miljø fagbilag 16

Vejledning til grundfaget Miljø fagbilag 16 Vejledning til grundfaget Miljø fagbilag 16 Gældende fra 1. juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Arbejdsmiljø Nr. : RL 18 Kompetencekrav ved inspektion og certificering Dato : 2009.03.26 Side : 1/6

Arbejdsmiljø Nr. : RL 18 Kompetencekrav ved inspektion og certificering Dato : 2009.03.26 Side : 1/6 Side : 1/6 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE Retningslinjen er gældende for alle organer, som er eller ansøger om at blive akkrediteret til inspektion af arbejdsmiljø og/eller certificering af arbejdsmiljøledelsessystemer.

Læs mere

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001 ` Stilling+Brixen Kvalitetsledelse Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001 ` Intro Vækst forudsætter dokumentation for kvalitet

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler.

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. v. Sektionsleder Erik Boeshave, Institut for Transportstudier

Læs mere

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt Miljøvurdering Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt miljøvurdering I FORCE Technologys afdeling for Anvendt Miljøvurdering arbejder vi med en bred

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Ledelseshåndbog. Niveau 1

Ledelseshåndbog. Niveau 1 Ledelseshåndbog Niveau 1 Ledelseshåndbog niveau 1 Revision: 26. oktober 2012 Udarbejdet af: Allan Bruus Ikraft. Dato: Indholdsfortegnelse Niveau 1... 1 Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Systemstruktur 4 Politikker

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA CSR status i den danske grafiske branche Bred anvendelse af ledelsessystemer Mere end

Læs mere

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring 1.1 Generelt 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring 1.3 Miljøstyringens væsentligste værktøjer 2. Organisation 2.1

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

Holmris office A/S. projektmarked.

Holmris office A/S. projektmarked. Miljødeklaration 1 Holmris office A/S Holmris Office Holmris Office produceres hos Holmris Hansen A/S - et familieejet firma, som gennem 3 generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Samfundsansvar hos Stena Recycling A/S Vi tror på, at affald er begyndelsen til nyt... Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar Den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar

Læs mere

CSR i små og mellemstore virksomheder - Fra princip til praksis Bahare Haghshenas Deloitte Sustainability

CSR i små og mellemstore virksomheder - Fra princip til praksis Bahare Haghshenas Deloitte Sustainability CSR i små og mellemstore virksomheder - Fra princip til praksis Bahare Haghshenas CSR LINK, 4. juni 2014 Bahare Haghshenas Manager Tlf.: 31 31 04 31 bahahag@deloitte.dk 2 Agenda Projektets baggrund og

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2015 Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder og konkrete mål for miljøindsatsen.

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

Det gode, det dårlige og det virkelig gode juletræ

Det gode, det dårlige og det virkelig gode juletræ Det gode, det dårlige og det virkelig gode juletræ Om certificering, varemærker og CSR (Corporative Social Responsibility) Af Frans Theilby Baggrund for indlæg Certificering i skovbruget: FSC, PEFC Certificering

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser Der findes mange problemer i verden, men også enkle løsninger. På nogle af dem. På kontoret er det vigtigt, at arbejdsdagen kører så glat som muligt, og

Læs mere

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA Side1af 5 : 1. Formål Uddannelsen i Valgfaget, Energi- og vedligeholdsoptimering (OP) skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor valgfaget OP skal give den studerende

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Miljøstyring i Plastindustrien

Miljøstyring i Plastindustrien Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 28 2001 Miljøstyring i Plastindustrien Lars Blom og Kristina Elvebakken Plastindustrien i Danmark Kåre Gausdal Miljøfyn A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives,

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Revision: 5 Side 1 af 10 Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Ikraft. November 2014 Proj. nr.: 108-0001 Ledelseshåndbog Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Miljøredegørelse. Scandi Logistics A/S

Miljøredegørelse. Scandi Logistics A/S Miljøredegørelse Scandi Logistics A/S Scandi Logistics A/S Venusvej 7 Dk-6000 Kolding www.scandilogistics.dk Indhold 1 Indledende oplysninger... 2 2 Ledelsens beretning...3 3 Beskrivelse af virksomheden...

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

Sammenhænge mellem udviklingen i miljøstrategier, Virkemidler i offentlig regulering Kompetencebehov hos

Sammenhænge mellem udviklingen i miljøstrategier, Virkemidler i offentlig regulering Kompetencebehov hos Videregående uddannelse og e/eruddannelse om bæredyg4g udvikling som problembaseret og refleksiv læring. Fra rensning over miljøledelse 4l bæredyg4g innova4on og oms4lling RCE, 26. nov. 2014 Michael Søgaard

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR Miljø Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR MEA 2015 I 2010 blev AffaldVarme Aarhus ledelsessystem for miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA) certificeret. I 2013 blev AffaldVarme Aarhus re-certificeret.

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

CSR politikken er på linje med FN s Global Compact opdelt i 4 hovedområder: menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.

CSR politikken er på linje med FN s Global Compact opdelt i 4 hovedområder: menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Samfundsansvar i Bang & Olufsen Denne sektion udgør Bang & Olufsens lovpligtige redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a. Et uddrag heraf er at finde i selskabets årsrapport 211/12. Forretningsdrevet

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Du og din virksomhed skal som medlem af SBA opfylde kravene i Servicenormen. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du bedst og lettest kan dokumentere, at din

Læs mere

1. Indledning... 1.1 2. Hvad er miljøstyring?... 2.1 3. Miljøhåndbogen og arbejdsgangen... 3.1 4. Hvorfor miljøstyring?... 4.1

1. Indledning... 1.1 2. Hvad er miljøstyring?... 2.1 3. Miljøhåndbogen og arbejdsgangen... 3.1 4. Hvorfor miljøstyring?... 4.1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1.1 2. Hvad er miljøstyring?... 2.1 3. Miljøhåndbogen og arbejdsgangen... 3.1 Opgave 3.1: Miljøhåndbogen... 3.3 4. Hvorfor miljøstyring?... 4.1 Opgave 3.1: Afklaring

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Vejledning til kommunens indledende visitering af Carbon 20-virksomheder

Vejledning til kommunens indledende visitering af Carbon 20-virksomheder Vejledning til kommunens indledende visitering af Carbon 20-virksomheder Vejledning til visitering 1. Indledning Vejledningen bruges som tjekliste, når virksomheden og Carbon 20 medarbejder skal vurdere,

Læs mere