Faglig læsning Marianne Aaen Thorsen 1. Hvad er læseforståelse af faglige tekster. Hvornår skal der undervises i faglig læsning
|
|
- Ingeborg Jessen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Faglig læsning Marianne Aaen Thorsen 1 Disposition Hvad er læseforståelse af faglige tekster Hvilke forudsætninger Hvornår skal der undervises i faglig læsning Hvordan Marianne Aaen Thorsen 2 1
2 Tekstnær Forfatterens mening Hvad er læseforståelse? Person-nær Konstruere mening baseret på egne forhåndskundskaber At udvinde mening At skabe mening ved at gennemsøge ved at samhandle med skrevet tekst Marianne Aaen Thorsen 3 Hvad er fagtekster? Informerende tekster med forskellige formål derfor med hver deres særlige struktur og sprog Berettende Diskuterende Beskrivende Forklarende Instruerende Blandingsgenrer De enkelte fags tekster Grafiske afbildninger Marianne Aaen Thorsen 4 2
3 Eksempel på faglig tekst på mellemtrinnet Fra Religion 5, Bodil Busk Sørensen, Munksgaards bøger til kristendomskundskab Marianne Aaen Thorsen 5 Læseforståelse sker i en kontekst Den nære kontekst hvorfor læse? - påvirker læserens tanker og følelser Den fjerne kontekst -den sociokulturelle påvirker læserens selvopfattelse og syn på hvordan læseaktiviteter værdsættes Konteksten har indflydelse på mødet mellem læser og tekst Marianne Aaen Thorsen 6 3
4 Læseforståelse sker i mødet mellem læser og tekst Faktorer i teksten: Struktur Indre sammenhæng Nødvendig information Genre Trykt / digitalt Faktorer hos læseren: Motivation Læse- og forståelsesstrategier Sproglige færdigheder Kognitive evner Forkundskaber Genrekendskab Marianne Aaen Thorsen 7 God læseforståelse kræver, at eleven Kan afkode tekstens ord Forstår tekstens fagudtryk Kan aktivere, hvad han ved om emnet på forhånd og relatere dette til ny viden under læsningen Kan drage følgeslutninger (udfylde huller) på basis af sin egen viden Har en velfungerende arbejdshukommelse Er bevidst om læseformål Kan variere sine læsestrategier efter behov og styre og regulere sit læseudbytte Kan udnytte genrekendskab til at vælge effektiv læsestrategi Marianne Aaen Thorsen 8 4
5 Tilstrækkelig forhåndsviden Aktivere forhåndsviden Opmærksomhed på og strategier til at kontrollere egen forståelse Læseformål Genrekendskab Fagteksters struktur og funktion Tekstens visuelle tilgængelighed Grafiske afbildninger Fagudtryk IT, lyd og film Strategier til at støtte læring og hukommelse Marianne Aaen Thorsen 9 Dyslektikere og faglig læsning I fare for at komme bagud i alle fag, hvor de skal læse sig til viden Forudsætning for faglig udvikling er kompenserende tekniske hjælpemidler og audiovisuelle materialer Kræver at underviseren er vidende om dyslektiske elevers styrker og svagheder Ikke kun dansklærerens ansvar Marianne Aaen Thorsen 10 5
6 Forskning: Ordkendskab Sammenhæng mellem viden om verden (kendskab til fagord og emnet) og forståelse af fagtekster. Kender eleven teksten fagudtryk? Giver teksten mulighed for at forstå/lære nye fagudtryk? Bruger du som lærer de samme fagudtryk som teksten? Undervis direkte i fagudtryk! Marianne Aaen Thorsen 11 Elevens viden om verden Har eleven tilstrækkelige faglige forudsætninger? Hvordan aktiveres elevens forhåndsviden? Forskning: Tilegnelse af viden kræver at eleven allerede har en mental model, som den nye viden kan integreres i (konstruktivistisk teori om læring). Svage læsere aktiverer i mindre grad end gode læsere relevant baggrundsviden om emnet under læsningen. De har altså svært ved at aktivere indre forestillingsbilleder om tekstens indhold, Pearsson Marianne Aaen Thorsen 12 6
7 Forskning: Hukommelse for tekst Evnen til at integrere informationer i teksten og drage følgeslutninger og hermed forståelse af faglige tekster - er bl.a. betinget af en velfungerende arbejdshukommelse, Jane Oakhill. Forståelsen afhængig af aktivering af indre forestillingsbilleder - er en forudsætning for, at eleven kan huske tekstens informationer. Vigtigt at skabe en ramme, som tekstens informationer skal hænges op på Marianne Aaen Thorsen 13 Forskning: Svage læsere har mindre genrekendskab. Men undervisning heri har en positiv effekt på deres læseforståelse! Knudsen, 2003 Den trykte tekst Genrekendskab - hvor står hvilke oplysninger? - vælge læseformål og læsestrategi - læseruten: i hvilken rækkefølge bør tekstens informationskilder læses, og er det nødvendigt at læse dem alle? Marianne Aaen Thorsen 14 7
8 Grafiske modeller Storbritannien Et land i Vesteuropa, Frede Sørensen, GO Geograf Forlaget Marianne Aaen Thorsen 15 Genrekendskab i forhold til faglig læsning Sammenhængende tekster: Læseren skal stort set læse hele teksten. Tekstens formål bestemmer opbygningen. Ikke-sammenhængende tekster: Læseren skal ikke læse hele teksten, men søge efter oplysninger (opslagstekster). Kræver viden om, hvordan informationerne er organiseret. Undervis i teksternes strukturering af oplysninger Marianne Aaen Thorsen 16 8
9 Marianne Aaen Thorsen Fra Religion 5, Bodil Busk Sørensen, Munksgaards bøger til kristendomskundskab 17 Metakognition Forskning: Undervis i 3 vigtige områder: God læseforståelse har sammenhæng med evnen til at opstille læseformål og styre/regulere eget læseudbytte, Kate Cain Relevante læsestrategier og læsefærdigheder (afkodning, udnytte konteksten) 2. Hvordan man anvender forskellige strategier, fx aktivere forhåndsviden: brainstorm få overblik over viden: mindmap afkode: stavelsesdeling, morfemer, ordbog, kontekst 3. Hvorfor og hvornår er det nyttigt at anvende hvilke strategier, fx hukommelsen støttes af at strukturere informationer via grafisk model m.m. Marianne Aaen Thorsen 18 9
10 Hvor tidligt skal vi starte? Kognitivt udvidende samtaler: Ordforråd, omverdenskendskab, kendskab til samtalegenrer (forklare, fortælle m.v.), lytte, spørge til ord. Sammenhæng mellem førskolebørns færdigheder i at deltage i kognitivt udvidende samtaler og ordforråd og læseforståelse gennem hele skoleforløbet, Snow m.fl Færdighed i at opfatte information i tekster ved 5 års alderen har sammenhæng med læseforståelse ved 8 år, Griffin Fra børnehave -klassen Marianne Aaen Thorsen 19 Faglærerens kvalifikationer Fagligt overblik Kender teori om viden, hukommelse og læreprocesser Kan vurdere fagteksters indholdsmæssige og sproglige tilgængelighed Kendskab til fagets læsekrav vær læsevejleder Kan give eleverne faglig forhåndsviden om tekstens emne og lære dem at udnytte forhåndsviden i deres læreproces Kan sikre, at eleverne forstår formålet med at læse teksten, og at de er bevidste om egen tænkning og læring/udbytte af læsning Marianne Aaen Thorsen 20 10
11 Undervisning i forståelsesstrategier Læreren forklarer de aktuelle strategier Læreren er model og eleverne observerer, læreren demonstrerer og tænker højt Læreren støtter eleverne i mindre grupper Herefter kan eleverne bruge strategien Marianne Aaen Thorsen 21 Hvordan vil mange elever læse denne tekst? I det efterfølgende vil jeg bruge dette eksempel og metoder fra bl.a. Elisabeth Arnbaks bog om faglig læsning. Men det vil kun blive et udpluk af muligheder Marianne Aaen Thorsen 22 11
12 Arbejd med at støtte elevernes udbytte af faglig læsning Før læseaktiviteter 1. Hvad ved du på forhånd? Overblik, gætte indhold. 2. Hvad vil du med teksten? Læseformål. 3. Hvad ved du om ordene? 4. Hvad ved du om teksttypen? Overblik over stoffet. Under læseaktiviteter 1. På opdagelse i egne tankeprocesser tænk højt! 2. Vælg fokus og husk! Efter læseaktiviteter 1. Hvad ved du nu? Organiser viden. 2. Hvad er vigtigt? 3. Sæt ord på dine læreprocesser! Se masser af gode forslag i Faglig læsning fra læseproces til læreproces af Elisabeth Arnbak Marianne Aaen Thorsen 23 Før-læseaktiviteter: aktivere forhåndsviden Samtale parvis/ i grupper Fortæl alt hvad du tænker på, når du ser billedet af den røde ræv Fremlæggelse og stikord skrives på tavlen. Relater stikord til tekstens fagudtryk. Emnemæssig gruppering af stikord Marianne Aaen Thorsen 24 12
13 Før-læseaktiviteter: aktivere forhåndsviden Brainstorming Mikkel hvid halespids Struktureret mindmap hule mus Den røde ræv rødbrun mange unger kendetegn Den røde ræv mad hvid halespids rødbrun levemåde mus hule Før-læseaktiviteter: Tip en tekst Kendetegn Levemåde Mad Bag ørerne er ræven hvid Ræven kan blive over en meter lang Ræven får unger om efteråret Både rævefar og rævemor passer ungerne Ræven spiser mus Ræven drikker cola Marianne Aaen Thorsen 26 13
14 Før-læseaktiviteter: få overblik over teksten Tekstinformationer Overskrift Afsnitsoverskrift Billede Billedtekst Diagrammer o.l. Margentekst Fodnote Opsummering Nøgleord Marianne Aaen Thorsen 27 Før-læseaktiviteter: læseformål Hvad vil jeg gerne vide? Hvordan vil jeg så læse teksten og tjekke, om jeg har fundet svarene? Indblik i elevernes bevidsthed og tænkemåde om emnet evt. fejlopfattelser af fagord, begreber o.l. Hjælp til at tilrettelægge en undervisning med udgangspunkt i elevernes forhåndskendskab. Motivation Marianne Aaen Thorsen 28 14
15 Før-læseaktiviteter: stille spørgsmål Læreren er inspirator og rollemodel: - Hvad (faktaorienteret, deklarativ viden) - Hvordan (procedural viden, hvordan man bærer sig ad/noget fungerer) - Hvorfor og hvornår (conditional viden, betingelser/begrundelser) Undervis eleven i at stille alle slags spørgsmål og være bevidst om dem Marianne Aaen Thorsen 29 Før-læseaktivitet: VØL-modellen Hvad ved jeg allerede? V Eleven noterer alt, hvad han ved om emnet. Stikordene læses højt. Læreren skal sørge for at udpege sammenhængen mellem elevernes ordvalg og særlige fagudtryk i teksten. Hvad ønsker jeg at vide? Ø Ud fra sine stikord skriver eleven nogle spørgsmål, han gerne vil have svar på i teksten. Hvad, hvordan, hvorfor og hvornår. Hvad har jeg lært? L Marianne Aaen Thorsen 30 15
16 Før-læseaktivitet: Ordkendskab Læreren anvender tekstens fagudtryk Brug konteksten til at gætte på betydningen Tippe ord gætte et ord fup eller fakta Ordbank Ordkendskabskort Ordleg NB Pas på gråzoneord! Marianne Aaen Thorsen 31 Ordkendskabskort: rovdyr Hvad er det? Dyr der spiser kød Sammenligning? Planteædende Vegetar Begrebet: Rovdyr Egenskaber? Skarpe tænder Egenskaber? Kan være farlig Eksempler: Tiger Eksempler: Hund Marianne Aaen Thorsen 32 16
17 Tekstord: rovdyr, skumring, buskede, kendetegn, gnavere Ordleg Opgaver: Stave Synonym Sige i sætning Tilføj morfem Definition Antonym Ordklasse Rim + Opdel i morfemer Marianne Aaen Thorsen 33 Under-læseaktivitet Hvor var det nu, der stod noget om. Udvikle bevidsthed om egne forståelsesprocesser under læsning og færdighed i at styre og regulere deres læseudbytte. Lære at fokusere og huske centrale informationer for at opfylde læsemål at læse for at lære Marianne Aaen Thorsen 34 17
18 Under-læseaktivitet Bevidsthed om egne tænkestrategier metakognition Tænk højt til de yngre elever! Skiftes til at læse Stoppe et aftalt sted Læseren siger noget om det netop læste Tænk højt til de ældre elever! Skiftes til at læse Stoppe et aftalt sted Læseren siger noget om det netop læste Makkeren noterer læserens strategivalg: Fotografen indre forestillingsbilleder Profeten forudsiger ud fra viden Lighedstegnet drager paralleller mellem egen viden og tekstens oplysninger Spørgsmålstegnet klar over manglende forståelse Problemknuseren prøver flere strategier for at forstå Marianne Aaen Thorsen 35 Under-læseaktivitet Fokuser på væsentlige informationer Kendetegn En voksen ræv kan veje fra 5-19 kg. Ræven kan blive indtil 85 cm lang, og halen kan blive ca. 50 cm. Ræven er let at kende på sin rødbrune pels. Foran på benene og bag ørerne er ræven sort. Den buskede hale med hvid halespids er også et af kendetegnene. Understreg vigtige informationer Overstreg overflødige informationer Marginnoter Marianne Aaen Thorsen 36 18
19 Venn-diagram Til at sammenligne finde ligheder og forskelle Kan også bruges til at sammenligne sig selv med en anden i klassen Her sammenlignes oplysninger om ræven og hunden Bor hos mennesker rovdyr Bor i huler i naturen Marianne Aaen Thorsen 37 Styrkenotat visuel hierarkisering af begreber Styrke 1 Føde Styrke 2 Lam Harer Høns Små gnavere Styrke 3 Mus Rotter Styrkenotat: begrebstrappe hvor overbegrebet er styrke 1 og underbegreberne er styrke 2, 3 osv. Udvikler ordforråd, forståelse af over- og underbegreber Marianne Aaen Thorsen 38 19
20 Fokus 2: Afsnitsoverskrifter eller tanker som understøtter hovedtanken Kolonne-notat - organisere kundskaber Kendetegn Føde Levemåde Den røde ræv Rødbrun pels Busket hale Hvid halespids Små gnavere Mus og rotter Harer Høns Lam Hule Nødudgange Skumrings- og natdyr Fokus 1: Hovedtanken / overskriften Fokus 3: Elementer, der uddyber de enkelte underpunkter Marianne Aaen Thorsen 39 forår Tidslinie efterår Årsag- følge Hvorfor kommer ræven tæt på menneskers boliger? Marianne Aaen Thorsen 40 20
21 VØL-modellen efter læsning Hvad ved jeg allerede? V Eleven noterer alt, hvad han ved om emnet. Stikordene læses højt. Læreren skal sørge for at udpege sammenhængen mellem elevernes ordvalg og særlige fagudtryk i teksten. Hvad ønsker jeg at vide? Ø Ud fra sine stikord skriver eleven nogle spørgsmål, han gerne vil have svar på i teksten. Hvad, hvordan, hvorfor og hvornår. Hvad har jeg lært? L Eleven noterer, om han fik svar på sine spørgsmål, og hvad han ellers har lært af at læse teksten. Hvis eleven ikke fik svar på alle sine spørgsmål, må læreren give eleven mulighed for at arbejde videre med andre informationskilder Marianne Aaen Thorsen 41 Efter-læseaktivitet gengiv tekstens centrale idéer og få struktur på ny viden Udfyld huller i mindmap, kolonne-notat m.m. Gengiv teksten visuelt Resumé Udbygge mindmap udvide med ny viden Marianne Aaen Thorsen 42 21
22 Efter-læseaktivitet giv din viden en ny indpakning Fx omskrive teksten om ræven til en historie, skuespil, fabel, digt, tegning m.m. Mulighed for bevidsthed om genrer egnethed til forskellige emner Marianne Aaen Thorsen 43 Bevidstgørelse af egen læringsproces: VØSLE Ved Ønsker at lære Sådan vil jeg lære Har lært Evaluering Notere viden om emnet Organisere sin viden Læringsmål Hermed gøres søgningen og udvælgelsen af informationer mere overskuelig Er klar over, at der er forskellige steder at finde oplysninger Forskellige strategier Ny viden organiseret og sættes i relation til forhåndskundskaber - skriv evt. resumé Hvad har jeg lært og hvorfor lærte jeg/lærte jeg ikke? Hvordan lærer jeg bedst? Marianne Aaen Thorsen 44 22
23 Læseforståelsesstrategier Hukommelsesstrategier - som nøgleord, referat, huske Organiseringsstrategier - som begrebskort, tidslinie, gruppere oplysninger, skabe oversigt Elaboreringsstrategier - som at bruge ny viden i forhold til kendt viden, uddybe eller udvide oplysninger Overvågningsstrategier - som at tjekke forståelsen Marianne Aaen Thorsen 45 Projektarbejde Risiko for elever med læsevanskeligheder: At den faglige indsigt, som de skulle erhverve sig gennem projekt- og emnearbejde, kun bliver brudstykkeagtig og tilfældig, fordi det kræver faglig viden at etablere et fagligt overblik over et emne. Denne faglige viden har mange elever med læsevanskeligheder ikke fået mulighed for at erhverve sig Marianne Aaen Thorsen 46 23
24 Stifinderen opskrift på fremgangsmåde 1. Når jeg har valgt emne, vil jeg - lave brainstorm - skrive spørgsmål, som jeg vil finde svar på 2. Jeg vil lave en liste over, hvor jeg kan finde oplysninger (biblioteket osv.) 3. Jeg vil finde materialer og skimme dem igennem 4. Jeg vil notere væsentlige oplysninger, og også hvor jeg har fundet dem (kilde, side osv.) 5. Jeg vil beslutte, hvordan jeg vil fremvise mit emnearbejde 6. Jeg arbejder med mit emne, bliver færdig og kontrollerer, at jeg får besvaret mine spørgsmål 7. Jeg vil vurdere mit eget arbejde: skrive en liste med ting, jeg er tilfreds med, og en liste med hvad jeg vil blive bedre til/gøre anderledes næste gang Elisabeth Arnbak, Marianne Aaen Thorsen 47 Opgave til faglig læsning Hvordan vil du forberede følgende fagtekst til dyslektiske elever på mellemtrinnet? Hvilke før-, under- og læseaktiviteter vil du finde egnede? Brug Elisabeth Arnbaks liste samt dine egne erfaringer Marianne Aaen Thorsen 48 24
25 Storbritannien Et land i Vesteuropa, Frede Sørensen, GO Geograf Forlaget Marianne Aaen Thorsen 49 Marianne Aaen Thorsen 50 Storbritannien Et land i Vesteuropa, Frede Sørensen, GO Geograf Forlaget
26 Litteraturliste Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces, Gyldendal 2005 Gerd Fredheim: At læse for at lære, Gyldendal 2006 Merete Brudholm: Læseforståelse hvorfor og hvordan, Alinea 2002 Ivar Bråten (red.): Leseforståelse, Cappelen Akademisk Forlag 2007 Elisabeth Arnbak: De andre fags læsning artikel i Læsning. Teori og praksis af Boelt og Jørgensen fra KVAN Marianne Aaen Thorsen 51 26
Faglig læsning. Hvad er læseforståelse? 14-04-2009. ved at samhandle med. ved at gennemsøge. skrevet tekst. 20. april 2009
Faglig læsning 20. april 2009 14-04-2009 Marianne Aaen Thorsen 1 Tekstnær Forfatterens mening Hvad er læseforståelse? Person-nær Konstruere mening baseret på egne forhåndskundskaber At udvinde mening At
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereLæsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen
Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne
Læs mereFaglig læsning i historie. Indhold. Faglig læsning en kompleks kognitiv aktivitet. Kursus i faglig læsning for historieundervisere, 2018
Faglig læsning i historie Kursus i faglig læsning for historieundervisere, 2018 Elisabeth Arnbak Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet Indhold 1. Optakt: de faktiske læsekrav i faget historie
Læs mereLÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen
LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren
Læs mere30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs merewww.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?
1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................
Læs mereHåndbog over strategier til før- under og efterlæsning
Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs mereLæs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2
Gør tanke til handling VIA University College Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Titel på præsentationen 1 Titel på præsentationen 2 Program kl. 13-16 1. Opsamling og videndeling på læsefaglige erfaringer
Læs mereLæseforståelse 3. årgang
Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?
Læs mereDen kompetente læser
Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning
Læs mereLæsepolitik Skolen på Duevej
Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen
Læs mereDanmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen
Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It
Læs mereLæsepolitik Bavnehøjskolen NOTATTEKNIKKER. Mange af os har nok været igennem noget, der minder om denne ordveksling:
NOTATTEKNIKKER Generelt om notatteknikker Mange af os har nok været igennem noget, der minder om denne ordveksling: "Så, nu har jeg læst det," sagde lille Ida til sin biologilærer, "men jeg forstod det
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereUndervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem.
Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem. Stamoplysninger om undervisningen. Uddannelse Hotel- og Restaurantskolen Varighed Fag/forløb/antal moduler Ca. 15 moduler Underviser Maria-Emilie Keller
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereSkriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige
Læs mereSlagelse den 21. november 2011. Læsning og læseforståelse på mellemtrinnet
Slagelse den 21. november 2011 Kære kursister Jeg lovede jer nogle ekstra slides ud over det, der blev udleveret på kurset. De kommer her og svarer til de X-er, nogle af jer satte i mine papirer. Jeg har
Læs mereSproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014
Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten
Læs mereHandleplan for læsning på Stilling Skole
Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse
Læs mereHandleplan for læsning Virring Skole
Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse
Læs mereFaglig læsning. Matematik. Hanne Vejlgaard Nielsen
Faglig læsning Matematik Hanne Vejlgaard Nielsen Timens indhold Elevernes læseforståelse De matematiske tekster Undervisningselementer til understøttelse af læsning Elevernes læseforståelse Matematikbøger
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs mereLæsning er en aktiv proces!
Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse
Læs mere6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereMerete Brudholm GODE OVERGANGE At sikre kontinuitet i sprog og læsning
Merete Brudholm 2017 1 GODE OVERGANGE 2017 At sikre kontinuitet i sprog og læsning Læsforståelse bygger på mange forskellige færdigheder? 2 Manden var bange. Bilen standsede helt, og han var alene. Det
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereHandleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereFaglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012
Faglig læsning i matematik - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Aktiv læsning Matematikbogen som genre Bogens opbygning
Læs mereFaglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside:
Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside: Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk
Læs mere7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereMetakognition, metakognitive strategier og den lyttende læser
Metakognition, metakognitive strategier og den lyttende læser Læsevanskeligheder, Modul 161010203, Specialpædagogik Mikael Galmar 13-12-2010 I denne opgave undersøges begrebet metakognition og metakognitive
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereHvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?
Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.
Læs mereInklusion og læsestrategier i indskolingen
FORLAG Inklusion og læsestrategier i indskolingen. Uddannet dansk- og billedkunstlærer, læsevejleder og redaktør på ny indskolingsportal på Danskfaget.dk. Inklusionsopgaven er i høj grad også en del af
Læs mereSafari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin
Du skal se tre film o o o Safari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin Du skal lære o o o o o At tale på dansk om ting og dyr i naturen. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene.
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereLæsehandlingsplan. Formål
Læsehandlingsplan Formål Formålet med Grøndalsvængets Skoles læsehandlingsplan er at opprioritere læseundervisningen i alle skolens fag ved at inspirere, vejlede og koordinere skolens samlede læseindsats.
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1
Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype
Læs mereForord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus
Læs mereVURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE
PIRLS 2011 VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE Louise Rønberg roenberg@dpu.dkdk Center for Grundskoleforskning, DPU Definition af læseforståelse Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereLone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G
Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,
Læs mereFaglig læsningsprojekt for HF- historielærere.
Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereLæsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
Læs mereLæsning og skrivning i 7. - 9. klasse
Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,
Læs mereLæsning og skrivning i 7. - 9. klasse
Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning, så dit barn bliver
Læs mereFaglig læsning i naturfagene
Faglig læsning i naturfagene Af Ulla Hjøllund Linderoth, Læreruddannelsen Silkeborg Mail: uhl@via.dk Faglig læsning i naturfag 1 Dagens centrale spørgsmål Hvad og hvorfor faglig læsning? Hvem skal varetage
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereForudsætning: 2 nyuddannede læsevejlederer skrev begge opgave i faglig læsning historie og natur/teknik.
Forudsætning: 2 nyuddannede læsevejlederer skrev begge opgave i faglig læsning historie og natur/teknik. Udviklingsskole i dansk Dette år var der fokus på faglig læsning. Leder søgte penge til udvikling
Læs mereHANDLEPLAN FOR LÆSNING OG SKRIVNING PÅ JOHANNESSKOLEN
HANDLEPLAN FOR LÆSNING OG SKRIVNING PÅ JOHANNESSKOLEN Målet for arbejdet med læsning på Johannesskolen er, at vores elever bliver kompetente og aktive læsere, der gennem hele livet kan søge læring og oplevelser
Læs mereTKEJORP-UOF RN dehgilecnahc rof. mennegi kitametam- raunaj 0102-raunaj 1102
TKEJORP-UOF RN. 200621 dehgilecnahc rof edemmerfeisanmyg mennegi kitametam- negninsivrednu raunaj 0102-raunaj 1102 FOU-PROJEKT NR. 126002 Chancelighed for gymnasiefremmede igennem matematik- undervisningen
Læs mereLæsning og skrivning i 7. - 9. klasse
Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,
Læs mere(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK
1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til
Læs mereFaglig læsning og skrivning
Faglig læsning og skrivning Fokus på fagtekster også i de nye Fælles Mål. Hvorfor er det vanskeligt at læse og skrive fagtekster? læsesti, fagsprog, læseformål, teksters hensigt, opbygning og sprog Hvad
Læs mereHvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?
K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for
Læs mereDet vil jeg fortælle jer om i dag
Hvad har især betydning for, at elever forstår, hvad de læser på mellemtrinnet? X Louise Rønberg, ph.d. stipendiat Center for Grundskoleforskning, AU 1. marts 2011 Det vil jeg fortælle jer om i dag Baggrund
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs mereKatalog over sprogpædagogiske aktiviteter
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden
Læs mereFabulous Fiction gennemførelsen
Fabulous Fiction gennemførelsen Lektionsplan Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereHvilket ord? Hvad vil det sige at kunne et ord, når man læser?
Hvilket ord? Hvad vil det sige at kunne et ord, når man læser? Artiklen vil belyse, at elever med dårlig læseforståelse har brugt meget energi på afkodningstræning og derved mistet indholdssiden og dermed
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereProjekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning
Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Elisabeth Arnbak, Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz,
Læs mereDybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015
Anbefalinger fra Silkeborg kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for læsning 2014. Metoder/undervisning Materialer/aktiviteter Ansvar Evaluering Det anbefales at man: Fokuserer på konsolidering
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereLæsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet
Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår
Læs mereEKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE
EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE AUGUST uge 33-34-35 Kompetence område Færdighedsog vidensområde(r) Læringsmål Det er målet, at eleverne Forløb/træning Tid kan finde forskelle og ligheder i de læste tekster
Læs mereLæsepolitik
Læsepolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål for læsning er, at 80 % af læserne skal være gode i den nationale test i læsning. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af elever
Læs mereGistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold
Indhold Handleplan for læsning... 3 Formålet med en læsepolitik... 3 Læsning... 3 Viden om verden... 3 Viden om sprog... 4 Viden om tekster... 4 Grafem - fonem kendskab... 4 Ordkendskab... 4 Hukommelse
Læs mereFaglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet.
Faglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet. Sorø den 25. marts 2010 Og så til dokumentationen afgangsprøven
Læs mereIntroduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015
Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne
Læs mereDansk som andetsprog og sproglig udvikling
Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset
Læs mereUndervisningsforløb til Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune
FORLAG Undervisningsforløb til Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til eleven Indledning Du skal nu læse bogen Randulf. Bogen består af to dele, en
Læs mereLæsepolitik for Christianshavns skole
Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,
Læs mereLæsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster
1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med
Læs mereLæsehandleplaner. 2. Baggrunden. November 10, Oplæg til handleplan udd.notebook. L = A x F (x motivation) 3. Betragtninger om læsning
Læsehandleplaner Læseløft Syd 30. oktober 2014 1. Læsehandleplan hvorfor? Hvorfor skal vi have en læsehandlingsplan? Hvad skal den bruges til? Hvilken praksis skal ændres? Hvem er aktører i det her? Hvad
Læs mereA Trip Around the USA
A Trip Around the USA Niveau 6 klasse Varighed 8-12 lektioner Om forløbet Forløbet A Trip Around the USA tager eleverne med på en rejse rundt i USA, hvor de får et indblik i landets opbygning, geografien
Læs mereSTATUS 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker. Har et meget stort/stort/rimeligt/mindre alment og fagligt ordforråd og talemåder
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan Læsekompetence STATUS Afkodning 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker Er meget sikker Er meget sikker
Læs mereEn læseindsats. der virker!
En læseindsats der virker! Program Jeg har til hensigt at snakke ret meget de næste 90 minutter. Det eneste, der kan stoppe mig, er spørgsmål fra jer. Når mange er sammen kan man godt synes, det er lidt
Læs mereDet gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare
Læs mereLæseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning
Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne
Læs mereEvaluering. Kom godt i gang
Evaluering Evaluering betyder vurdering eller bedømmelse, og begrebet evaluering bliver oftest brugt i sammenhæng med undervisning og læring. Når du arbejder med at lære noget, har det betydning for din
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereÅrsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019
Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Undervisningen er tilrettelagt således, så den følger retningslinjerne fra Fælles Mål for faget dansk. Vi ønsker, at eleverne skal udvikle et
Læs mereLæs-Tænk-Regn Indskolingen
Læs-Tænk-Regn Indskolingen Hvad er Læs-Tænk-Regn? Læsning er ikke kun dansklærerens domæne mere, og i UVM s Læseplan for faget matematik står der da også under det tværgående emne Sproglig udvikling :
Læs mereIntro. Kompetenceområde: Læsning Finde tekst. Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg. Tekstforståelse
Intro Finde tekst Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg Tekstforståelse Eleven har viden om fortællende og informerende teksters struktur Eleven kan få øje på sproglige træk sproglige, lydlige
Læs mereLokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk
0 Sprogvurdering Sprogscreening Skriftsproglig udvikling (Hogrefe) bogstavprøve 2 Evt. Ordblinderisikotest Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen. Eleverne lytter til oplæsning og fortalte
Læs mereAnimeret til læsning
Animeret til læsning - et udviklingsprojekt under Nationalt Videncenter for Læsning Hanne Pedersen, Jette Hagelskjær, Aase Holmgaard VIA University-College Hvordan kan animationsfilmens og skriftsprogets
Læs mereBakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling
Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.
Læs mere