Skat der virker Radikale Venstres skatteudspil folketingsgruppen, august 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skat der virker Radikale Venstres skatteudspil folketingsgruppen, august 2009"

Transkript

1 Skat der virker Radikale Venstres skatteudspil folketingsgruppen, august 2009

2 SKAT DER VIRKER Grønnere stærkere - sundere Radikale Venstre ønsker en skat, der virker. Et skattesystem, der gør Danmark grønnere, stærkere og sundere. Regeringens skattereform, Forårspakken, ændrede godt nok en lang række satser, grænser og beløb. Men de grundlæggende problemer i skattesystemet blev ikke løst: Det er billigt at forurene. Der er fortsat rabat på grønne afgifter og det bidrager ikke til reduktionen i udledningen af drivhusgasser og landbrugets forurening Det er dyrt at arbejde ekstra. Mange mennesker i normale jobs med almindelige indkomster betaler fortsat topskat. Det hæmmer både vækst og velfærd. Usunde varer kan fortsat købes billigt. Selvom sundhedstilstanden i befolkningen er dårlig og der er udbredt enighed om den gennemsnitlige levealder kan forlænges med 3 år, holdes afgiftssatserne på varer som alkohol, slik og tobak i ro. Med dette udspil vil Radikale Venstre ændre i den danske skattepolitik. Vores udspil indeholder helt konkrete forslag til ændringer, vi anser for nødvendige for et skattesystem, der gør Danmark grønnere, stærkere og sundere: Grønnere fordi der bliver bedre økonomi i grønne valg både i familierne og i virksomhederne. Danmark skal yde sit bidrag til at løse klimaudfordringen. Vi hæver de grønne afgifter for erhverv og transport, men samtidig øger vi klimainvesteringerne både nationalt og globalt. Stærkere fordi flere mennesker vil yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. Vi mindsker skatten på arbejde for alle og særligt for personer med lave indkomster og med almindelige jobs. Dermed skaffer vi flere medarbejdere og flere personaletimer til at sikre, at der også i fremtiden vil være en god offentlig service og virksomheder, som bidrager til, at økonomien vokser. Sundere fordi danskerne får en tilskyndelse til at spise sundere, træffe sunde valg og dermed lettes opgaveløsningen for sundhedsvæsenet. Radikale Venstre vil øge de danske afgifter på alkohol, tobak, fedt og sukkerholdige fødevarer. Vores forslag peger i den samme retning som alle tidligere radikale skatteforslag. Vi vil øge beskatningen af det, vi har for meget af sundhedsskadeligt forbrug og forurening - og mindske skatterne på det, vi har brug for mere arbejdskraft. Effekten af vores forslag er: en hurtigere reduktion i CO 2 -udledningen, særligt fra transportsektoren flere energieffektiviseringer i private virksomheder et solidt dansk bidrag til klimaindsatsen i verdens fattigste lande et øget arbejdsudbud med op til fuldtidspersoner en forlængelse af den gennemsnitlige levetid med op til 1 år 1

3 INDHOLD 1. Et grønt Danmark Reelle afgifter på energi i danske virksomheder Indførelse af roadpricing i Danmark Afgift på NOx Afgift på kvælstof Afgift på produkter fra landbruget Afgift på reklametryksager Flypassagerafgift Afgift på tunge køretøjer Øge afgiften på olie og gas til opvarmning af boliger Regulering af benzin- og dieselafgiften Indeksering af miljøafgifter Salg af CO 2 -kvoter skal benyttes til international klimaindsats Oprettelse af Klimafond, der investerer i private virksomheder En stærk økonomi til gavn for alle Forhøjelse af topskattegrænsen Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget Loft over pensionsindbetalinger Loft over udnyttelse af værdien af rentefradraget Ophæve fradraget for sundhedsforsikringer Ophæve rabatten på skatten af grundværdien i landbruget Et sundere Danmark Tobak Mættet fedt Sodavand, chokolade og slik Alkohol Indeksering af sundhedsafgifter Forbedringer for folk med små eller almindelige indkomster Større Grøn check Øge pensionstillæg Et grønt Danmark Den globale opvarmning udgør en af de største trusler, menneskeheden har stået over for. Ifølge FN s klimapanel nærmer vi os de to graders opvarmning, der vil føre til det såkaldte tipping point, hvor udviklingen i den globale opvarmning ikke længere kan standses. Skal vi have 50 pct. chance for at holde os under to graders stigningen, kræver det, at den globale udledning af drivhusgasser topper inden Det kræver pct. reduktion blandt de lande, der udleder mest drivhusgas i dag, herunder Danmark. På sigt er kravet pct. reduktion af udledningen i Danmark. Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Mulighed for at forlade afhængigheden af olie, kul og gas, der stiger i pris og forårsager konflikter mange steder i verden. 2

4 Det giver vækstmuligheder for danske virksomheder, som allerede er blandt de bedste i verden til at udnytte energien. Radikale Venstre betragter klimaet som en vindersag, og vi ønsker, at Danmark skal gå foran. Vi foreslår bedre rammebetingelser for og målrettede investeringer i dansk erhvervsliv, så førerpositionen kan fastholdes. Målet er et Danmark, der er helt uafhængigt af energi produceret med kul, olie og gas i En hurtig omstilling fra fossil energi til vedvarende energi og større energieffektivitet vil ikke kun gavne klimaet, men også den danske økonomi. Fossil energi vil blive meget dyrere i fremtiden. Ifølge Det Internationale Energiagentur stiger energipriserne til samme niveau som første halvdel af 2008, når den økonomiske recession er ovre. Samtidigt har den danske olie- og naturgasproduktion toppet og en støt stigende andel af vores olie- og gasforbrug skal importeres. Den danske økonomi har derfor udsigt til en stor regning på importeret fossil energi, hvis vi ikke sætter fart i omstillingen til vedvarende energi og energieffektivitet. Det er især afgørende, at sætte ind over for de sektorer, der ikke er omfattet af EU s CO2- kvotesystem. Det gælder transportsektoren, landbruget og private boliger populært udtrykt: biler, bønder og boliger. Hvis vi skal udbrede den kendte teknologi og opnå den nødvendige ændring i adfærd, kræver det både pisk og gulerod. Det skal være dyrere at forurene, og man skal belønnes for at opføre sig ansvarligt over for miljøet. Radikale Venstres forslag om flere grønne afgifter belønner de husholdninger, som omstiller sig. Fordobling af den grønne check, en betragtelig forhøjelse af pensionstillægget og et forhøjet beskæftigelsesfradrag sikrer, at vores forslag ikke går ud over familier med små indkomster. Initiativerne gavner dansk erhvervsliv ved at belønne de mest effektive, kreative og konkurrencedygtige erhverv, kort sagt de virksomheder, vi skal leve af i det næste århundrede. De foreslåede afgifter i landbruget skal indfases gradvist og i takt med konjunktursituationen for de, der driver landbrug. Vi ønsker et økonomisk og økologisk bæredygtigt landbrug. Det kan afgifterne hjælpe med. Vores forslag er ikke en færdig liste, men en nødvendig begyndelse. Tabel 1. Flere grønne afgifter i økonomien Grønt merprovenu 1.1. Forhøjelse af energiafgifterne i erhvervslivet 3, Tilskud til virksomhedernes energieffektiviseringer - 2, Indførelse af roadpricing 0, NOx-afgifter 0, Kvælstofafgifter i landbruget 1, Kødafgifter 1, Afgifter på reklametryksager 0, Flypassagerafgift 0,7 3

5 1.8. Afgifter på tunge køretøjer 0, Øge afgiften på olie og gas til rumopvarming 0, Regulering af benzin- og dieselafgiften 0, Bidrag til omlægning af bilafgifterne - 0, Indeksering af miljøafgifter 0,5 Nettoprovenu 6,5 Tabel 2. Investeringer i international klimaindsats og danske virksomheder Udgift Salg af CO2-kvoter benyttes til international 2,3 klimaindsats En klimafond, der yder støtte til forbedret 3,0 energiudnyttelse m.v. i danske virksomheder Grønne investeringer i alt 5, Reelle afgifter på energi i danske virksomheder I dag betaler danske virksomheder kun 25 pct. af den energiafgift, som private husholdninger betaler. Det er ulogisk og økonomisk usundt, at forurening koster forskelligt alt efter, hvem der forurener. Samtidig viser undersøgelser, at der i alle dele af det danske erhvervsliv er meget store rentable muligheder for energibesparelser nogle steder helt op til 50 pct. I princippet bør afgiften være den samme, uanset om man er privatperson eller virksomhed, for belastningen for miljøet er den samme. Så langt vil Radikale Venstre dog ikke gå i forhold til virksomhederne. Men vi foreslår en begrænset forhøjelse af virksomhedernes energiafgifter, så de bliver mere reelle og ligger tættere på husholdningernes. Provenuet skal dels anvendes til at støtte de nødvendige omlægninger i de mest konkurrenceudsatte erhverv, dels til en klimafond, som generelt støtter energieffektive investeringer i virksomhederne. Afgifterne på el og energi vil medføre et mindre elforbrug i Danmark men ikke umiddelbart føre til et samlet reduceret CO 2 -udslip, da kvoteloftet frem mod 2020 regulerer udledningen i Danmark. Investeringer i el- og energibesparelser er imidlertid mest rentable, når man alligevel skal skifte materiel eller renovere bygninger, og det er derfor nødvendigt allerede nu at skabe det økonomiske incitament, som CO 2 -kvoterne indtil nu ikke har formået at skabe, og som kan føre til et betydeligt lavere kvoteloft for Danmark efter 2020, hvor den fulde CO 2 -effekt vil slå igennem. Radikale Venstre skønner provenuet til ca. 3,5 mia. kr. og behovet for økonomisk kompensation til ca. 2 mia. kr Indførelse af roadpricing i Danmark Der er brug for en revolution af transporten. Transportsektorens udledning af CO 2 og sundhedsskadelige partikler stiger drastisk i disse år. En tredjedel af CO 2 -udslippet i Danmark kommer fra transporten, og udledningen stiger med stor hastighed. Luftforureningen overskrider EU s grænseværdier for luftkvalitet og forårsager hvert år tusinde alt for tidlige dødsfald. Samtidig 4

6 spilder bilisterne i Hovedstadsområdet dagligt timer i kø, hvilket giver et samfundsøkonomisk tab på 10 milliarder kroner årligt. Radikale Venstre vil derfor indføre et roadpricingsystem for trafikken allerede nu. Man skal ikke afvente højteknologiske løsninger, men finde systemer, der i dag vil kunne beskatte antallet af kørte kilometer frem for anskaffelsen af bilen. Bilens bidrag til trængsel samt belastning af miljø, klima og sundhed er næsten udelukkende en konsekvens af anvendelsen af bilen. Radikale Venstre foreslår, at man som bilejer betaler for antallet af kørte kilometer. Afgiften kan sættes højt i områder med stærk trængsel. Til gengæld skal registreringsafgiften på energieffektive biler sænkes, så det kan betale sig at købe en klimavenlig bil. Og der skal investeres massivt i at forbedre den kollektive trafik, så den bliver et attraktivt alternativ til bilen. Radikale Venstres omlægningen betyder, at energieffektive biler stort set fritages for registreringsafgift. Modsat øges registreringsafgiften for stærkt forurenende biler svarende til de omkostninger, de på påfører samfundet. I dag har en Toyota Prius, der er den mest energieffektive bil på det danske marked, en registreringsafgift kr. og en salgspris på kr. Vores mål er en salgspris på omkring kr. Det skal undersøges, hvilken lavteknologisk løsning, der kan tages i anvendelse allerede nu. Det kunne f.eks. være en aflæsning af kilomentertælleren, som man selv angiver til Skat. Kombineret med uanmeldt kontrol. Luftforurening og trængsel i byerne udgør et selvstændigt problem. Derfor skal kommunerne have mulighed for at opkræve trængselsafgifter lokalt for at reducere biltrafikken. Det gøres fx ved at etablere en betalingsring med et bizz-system. En omlægning fra registreringsafgift til kørselsafgift vil kunne reducere bilkørslen med ca. 10 pct., og efterhånden som bilparken bliver udskiftet fås en reduktion i CO2-udslippet, der er endnu større. Halvdelen af provenuet fra kørselsafgifterne anvendes til at reducere registreringsafgiften og halvdelen anvendes til forbedringer af den kollektive trafik. Omlægningen er dermed provenuneutral. Fakta: Indtægter fra registreringsafgift og vægtafgift udgør ca. 30 mia. kr. årligt. Ifølge transportaftalen fra januar 2009 fremsættes i folketingssamlingen den nødvendige lovgivning til at indføre kørselsafgifter. Roadpricing-teknologien bruges allerede i forbindelse med beskatningen af lastbiltransport i Tyskland. I Holland har man besluttet at indføre et landsdækkende roadpricing-system fra Og i England er man langt fremme med overvejelser om indførelse af roadpricing. Eksperter vurderer, at det vil tage fire til fem år at udvikle et landsdækkende roadpricingsystem Afgift på NOx Afgiften på NOx skal øges. NOx er en samlet betegnelse for kvælstofoxiderne NO og NO2. NOx udledes bl.a. fra vejtransport og forbrænding i energisektoren og har en negativ indvirkning på 5

7 klimaet, øger luftforureningen i byerne og er yderst sundhedsskadeligt. Som følge af energiaftalen fra 2008 indføres der pr. 1. januar 2010 en NOx-afgift på 5 kr. pr. kg. Men NOx-afgiften er ifølge Miljøstyrelsen ikke tilstrækkelig til, at Danmark kan efterleve EUs krav om reduktion med tons NOx i Desuden er afgiften for lav set i forhold de samlede skadesomkostninger, som Danmarks Miljøundersøgelser har anslået til 52 kr. pr. kg. Af hensyn til klima, miljø og sundhed forhøjes afgiften til 10 kr. pr. kg Afgift på kvælstof Radikale Venstre ønsker at stoppe for den udledning af kvælstof fra landbruget, som skader vandmiljøet. Den langvarige indsats gennem vandmiljøplanerne har ikke løst problemet, og der er behov for en indsats udover den, der er planlagt i handlingsplanerne. Målsætningerne i vandmiljøplan III om en reduktion af kvælstofudledningen fra landbruget til ca tons kvælstof i 2015 kan ikke nås uden, at afgiftsinstrumentet tages i anvendelse. Derfor vil Radikale Venstre ophæve landbrugets undtagelse fra at betale kvælstofafgift på kvælstofudledning til vandmiljøet. Vi foreslår en kvælstofafgift på gødning på 7,5 kr. pr. kg Afgift på produkter fra landbruget For at reducere drivhusgasbidraget fra landbruget skal afgifterne ændres, så de afspejler omkostningerne ved udledning af metan. Ændringerne kan også omfatte fodersammensætningen, der spiller en rolle i udledningen. Afgiften skal være rimelig, gennemskuelig og ubureaukratisk. Den skal modvirke, at danske producenter stilles ringere end udenlandske producenter Afgift på reklametryksager Der sker en kolossal vækst i mængden af reklamer. Der uddeles omkring 2 mia. reklametryksager om året svarende til ca ton papir. En reklameafgift vil begrænse denne mængde papir og dermed de unødige affaldsmængder til gavn for både miljø og klima. Der lægges en afgift på 50 øre pr. 100 g husstandsomdelte reklamer. I Sverige indførte man allerede i 1999 en reklameafgift på udvalgte reklameformer for at reducere papiraffaldet. Reklameafgiften er her på 11 pct. af salgsprisen, dog 4 pct. for annoncer i almene aviser Flypassagerafgift Luftfarten bidrager til CO 2 -udledningen i Danmark. Radikale Venstre vil derfor genindføre afgiften på indenrigsflyvning Afgift på tunge køretøjer Radikale Venstre foreslår, at der indføres en ekstra afgift på tunge køretøjer, der giver et provenu på 500 mio. kr. Transportsektoren er en af de helt store syndere, hvad angår belastning af klima og miljø. Hensigten med forslaget er at styrke brugen af jernbane ved at gøre vejtransporten relativt dyrere for tunge køretøjer Øge afgiften på olie og gas til opvarmning af boliger Rumopvarmning med olie og gasfyr i private huse og erhverv udleder en betydelige del af de samlede drivhusgasser og er underbeskattet i forhold til andre typer energianvendelser. Radikale Venstre ønsker derfor at øge afgifterne på olie og gas, som anvendes opvarmning af boliger. 6

8 1.10. Regulering af benzin- og dieselafgiften Afgiften på benzin og diesel i Danmark er lavere end i lande som England, Tyskland og Sverige. Radikale Venstre ønsker at forhøje afgiften med ca. 50 øre pr. liter så afgiftsniveauet bringes i bedre overensstemmelse med de omkringliggende lande. Reguleringen skal sammen med forslaget om roadpricing være med til at sikre incitamenter til en mere energivenlig bilkørsel. Provenuet på ca. 0,1 mia. kr. tilbageføres til en omlægning af registreringsafgiften Indeksering af miljøafgifter Radikale Venstre vil lade miljøafgifterne følge den almindelige prisudvikling. Regeringens skattestop betyder, at afgifterne hvert år taber i værdi. Det betyder også, at det bliver billigere at forurene og forbruge farlige kemikalier Salg af CO 2 -kvoter skal benyttes til international klimaindsats Verdens fattigste lande er stort set uden skyld i de globale klimaproblemer, men rammes hårdest af tørke, oversvømmelser og orkaner. De har brug for markant hjælp i form af finansiering og teknologi så de både kan modstå klimaforandringerne og bidrage til at modvirke den globale opvarmning. Beregninger af det samlede finansieringsbehov til verdens fattige lande svinger fra US$ 100 mia. op til flere hundrede milliarder dollar. De rige lande har omvendt et markant ansvar for klimaforandringerne og kapacitet til at gøre noget. Derfor skal verdens rige lande stille både klimafinansiering og klimateknologi til rådighed for verdens fattige lande. Det bidrag Danmark skal yde til en retfærdig klimaaftale er blevet skønnet til 0,38 % af det samlede finansieringsbehov i Radikale Venstre foreslår, at provenuet fra salg af CO 2 -kvoter skal gå til den internationale klimaindsats. Det kan sikre verdens fattigste lande en stabil og stigende indtægt til at finansiere deres helt nødvendige klimaindsats. Regeringen har derimod besluttet at anvende pengene på 2,3 mia. fra salget af kvoterne til skattelettelser. Hvis kvoteprisen stiger, kan der forventes et noget højere provenu. I 2020 skønnes provenuet at blive 5-6 mia. kroner Oprettelse af Klimafond, der investerer i private virksomheder Radikale Venstre ønsker at oprette en Klimafond, der yder støtte til private virksomheder, der foretagerinvesteringer i energibesparelser. Et af støttemidlerne er gratis lån, som tilbagebetales i takt med, at der spares penge på energiregningen. Under den økonomiske krise har det været vanskeligt for mange virksomheder at opnå kapital til investeringsprojekter. Det skal fonden være behjælpelig med. Når kreditvilkårene efter ophør af krisen er blevet bedre, skal fonden yde støtte på anden vis. Den årlige tilførsel til fonden er 3 mia. kr. og finansieres af de grønne afgifter i erhvervslivet. 1 EcoEquity and Stockholm Environmental Institute (2009): A Greenhouse Development Rights analysis of Denmark s role in a climate constrained world. 2 Copenhagen Economics (2008): Energibeskatningens rolle. 7

9 2. En stærk økonomi til gavn for alle Prognoserne for dansk økonomi er dystre. Et stort og varigt hul i statskassen er allerede en realitet. Selvom den økonomiske krise skaber større ledighed, mangler der kvalificeret arbejdskraft i skoler, på plejehjem og på hospitalerne. Alle prognoser viser, at også de private virksomheder vil mangle arbejdskraft, når krisen er vendt. Virkningen af flere års reformforsømmelser kan ikke rettes op af nye skatteændringer. Men skatten kan ændres, så den bidrager til at skabe en stærk økonomi, som er til gavn for alle. Manglen på personale rammer de mennesker, som er afhængig af velfungerende sygehuse og omsorg. Alene i den offentlige sektor vil der mangle medarbejdere om 5 år. Selvom regeringen har nedsat skatten for de fleste skatteydere, så betaler næsten hver femte lærer, og en ud af ti sygeplejersker stadig topskat. Det tilskynder ikke til at tage flere timer på arbejdet. Radikale Venstre vil lette skatten for personer med små og mellemstore indkomster, så der skabes incitamenter for folk i arbejde til at arbejde mere. Men vi gør det på en måde, som ikke øger forskellen mellem rig og fattig. Vi foreslår, at skatteydere, der i dag udnytter skattesystemet til store fradrag, betaler for de lettelser, vi giver. Radikale Venstre er modstander af kontanthjælpsloftet, starthjælp og 450 timers reglen, fordi vi ikke tror på, at øget fattigdom er det rette incitament til at finde et arbejde. I stedet vil vi målrette indsatsen til personer på kanten af arbejdsmarkedet, som opnår beskæftigelse. Vi tror på at udsatte mennesker i samfundet reagerer på guleroden - og ikke på pisken. Vores forslag til indkomstskattelettelser er både retfærdigt og fuldt finansieret. Tabel 3. Lettelser i skatten på arbejde Mindreprovenu 2.1. Forhøjelse af topskattegrænsen 5, Øget beskæftigelsesfradrag og forbedringer for folk 3,5 på kanten af arbejdsmarkedet Indkomstskattelettelser i alt 8,5 Tabel 4. Finansiering med en fornuftig fordelingsmæssig profil Finansiering 2.4. Loft på kr. over fradrag for 1,5 pensionsindbetalinger 2.5. Reduktion i værdien af fradrag for store 3,5 renteudgifter 2.6. Ophæve fradraget for sundhedsforsikringer 0, Afskaffe jordskattelettelser i landbruget 1,2 Indkomstskattelettelser i alt 6,9 8

10 2.1. Forhøjelse af topskattegrænsen Radikale Venstre ønsker at forhøje grænsen for, hvornår der betales topskat. Således indfris regeringens tidligere løfte til almindelige lønmodtagere om at slippe for at betale topskat skatteydere betaler stadig topskat ofte af helt almindelige indkomster. Topskattegrænsen forhøjes med kr. (før AM-bidrag), så man først betaler topskat for den del af indkomsten, som overstiger kr. Det vil skabe incitament for ca skatteydere til at arbejde ekstra. Radikale Venstre skønner virkningen til ca fuldtidspersoner Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget Radikale Venstre foreslår, at beskæftigelsesfradraget øges. Dermed får alle, også personer med lave indkomster, noget ud af at være i arbejde. Vi foreslår beskæftigelsesfradraget øges fra de nuværende 4,25 pct. til 6,25 pct. og at loftet forhøjes med ca kr. til ca kr. Herudover vil Radikale Venstre forbedre vilkårene for personer, som er på kanten af arbejdsmarkedet, med målrettede initiativer, der kan bringe dem i beskæftigelse Loft over pensionsindbetalinger Radikale Venstre ønsker et loft på kr. for fradrag for pensionsindbetalinger på privattegnede og arbejdsgiveradministrerede ordninger med løbende udbetalinger Loft over udnyttelse af værdien af rentefradraget Radikale Venstre ønsker, at personer, der skatteplanlægger og anvender skattesystemet til et stort statsstøttet lånefinansieret forbrug, er med til at betale for omlægningen af skattesystemet. Radikale Venstre foreslår derfor, at værdien af rentefradraget reduceres for dem, der trækker meget store renteudgifter fra i skat. Vi foreslår, at renteudgifter ud over kr. kan fratrækkes med 15 pct. - mod 25,5 pct. med Forårspakken. Renteudgifter på kr. svarer til en samlet gæld i størrelsesordenen 4-5 mio. kr. Det er kun personer med stor indkomst og formue, der har adgang til at låne så mange penge. Det er samtidig den gruppe, der opnår store gevinster i Forårspakken. Herudover foreslår Radikale Venstre, at den gradvise reduktion i værdien af rentefradraget, som regeringen gennemfører i perioden videreføres, indtil værdien udgør 21 pct. Regeringen har besluttet at reducere værdien til 25,5 pct. Radikale Venstre ønsker at fastholde bundgrænsen på kr. så almindelige lønmodtagere med få renteudgifter og et normalt gældsniveau ikke rammes af forslaget. 9

11 2.5. Ophæve fradraget for sundhedsforsikringer De arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er fradragsberettigede. Dermed er der statstilskud til, at personer i arbejde kan springe over alle andre i hospitalskøen. Radikale Venstre vil afskaffe skattefordelen ved de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Det giver større lighed i sundhed Ophæve rabatten på skatten af grundværdien i landbruget Radikale Venstre vil afskaffe reglen om, at værdien af produktionsjord i landbruget beskattes særligt lempeligt. Der ydes igennem reglen skattestøtte til landbruget, fordi jorden her beskattes efter jordens karakteristika og ikke efter markedsværdien. 3. Et sundere Danmark Hvis Danmark skal være sundere, skal vi satse på forebyggelse. Hvis Danmark skal opretholde sit sundhedsvæsen med lige adgang for alle, bliver vi nødt til for alvor at forebygge sygdomme i stedet for på dyr og ineffektiv vis blot at behandle dem. Det har bl.a. OECD konstateret, efter at have kigget det danske sundhedsvæsen efter i sømmene. Danskerne er et folkefærd, der er på vej til at spise, drikke og ryge sig ihjel. Det giver ringere livskvalitet. Og det er skidt for økonomien. Vores sundhedssystem er under et kolossalt pres. Blandt børn hersker en fedmeepidemi. Over de sidste 50 år er der sket en tidobling af forekomsten af fedme blandt børn og unge, og i dag er mellem hver sjette og hver femte barn mellem 5-17 år overvægtig. Og det er ikke som i gamle dage, hvor de rige var de tykke. Tværtimod. Forekomsten af fedme er fem gange større blandt personer med kort skolegang i forhold til dem med lang. Generelt er sundhedstilstanden værst hos danskere med kort uddannelse og lav indkomst. Folk med kort uddannelse har godt syv færre raske leveår end de højtuddannede. Det skyldes blandt andet, at forbruget af sodavand og tobak er større i de laveste indkomstgrupper, end det er i de højeste. Skal vi uligheden i sundhed til livs, skal vi have alle til at føre en sundere livsstil. Højere afgifter skal få danskerne til at fravælge sodavand, slik, umættet fedt, tobak og alkohol. Forebyggelse handler om at leve sundt og det skal en skattereform hjælpe os med. Radikale Venstre ønsker at hæve afgifterne på udvalgte varer, som gør danskerne usunde og øger omkostninger til behandlinger i sundhedsvæsenet. Tabel 5. Radikale Venstres forslag til nye sundhedsafgifter Provenu Afgift i dag Foreslået afgift 3.1 Cigaretter Mellem 18,33- Forhøjelse af prisen med 15 0,5 20,24 kr. pr pakke svarende til en gennemsnitspris på 36 kr. pr. pakke kr. pr pakke til en gennemsnitspris på 51 kr. 3.2 Mættet fedt 25 kr. pr kg 50 kr. pr kg 1,0 3.3 Chokolade og slik 17,75 kr. pr. kg. 30,20 kr. pr. kg 0,8 3.3 Sodavand Sukkerholdig: 1,14 kr. pr liter 1,14 kr. pr liter 0,5 10

12 Sukkerfri: 0,57 kr. pr liter 3.4 Øl 90 øre pr. 33 cl. 1,80 kr. pr 33 cl svarende til 0,5 (4,6 pct vol.) en pris på 4,50 kr. pr. pilsner 3.4 Vin 6 kr. pr. flaske 12 kr. pr. flaske 0,4 3.5 Indeksering af afgifter Afgifterne skal følge 0,5 prisudviklingen I alt 4,2 Kilde: Forebyggelseskommissionen, Forårspakke 2.0 og egne beregninger Tobak En markant stigning i cigaretpriserne vil forhindrer unge i at begynde at ryge, fordi særligt unge påvirkes af prisen på cigaretter. Højere priser vil også få andre til at kvitte tobakken. Stopper en kvindelig storryger som 30-årig, begrænser hun tabet i middellevetid med ca. 8 år. Derfor foreslår Radikale Venstre, at en pakke cigaretter skal koste 51 kr Mættet fedt En afgift på mættet fedt har det primære formål at tilskynde fødevareproducenterne til at erstatte det usunde fedt med sundere varianter, fordi deres produkter dermed bliver billigere for forbrugerne. Forebyggelseskommissionens beregninger viser, at den gennemsnitlige danskers risiko for hjertesygdom reduceres med 4,5 pct. ved indførelse af en afgift på mættet fedt Sodavand, chokolade og slik Det skal være slut med at erstatte det sunde måltid med slik og sodavand også selvom sodavandet er sødet med kunstigt sødemiddel frem for sukker. Derfor skal sættes afgifterne op generelt for disse produkter Alkohol Næsten danskere lever med et alkoholforbrug, der er så stort, at det skader deres helbred. Godt danskere dør hvert år på grund af deres alkoholforbrug, og alt i alt koster alkohol hvert år samfundet 6-10 mia. kr. Højere priser sænker forbruget til gavn for borgernes helbred og statens økonomi. Derfor foreslås afgifterne på øl og vin fordoblet Indeksering af sundhedsafgifter Herudover vil Radikale Venstre indeksere sundhedsafgifterne, så de følger prisudviklingen. Det forhindrer regeringens skattestop. Når afgifterne ikke følger prisudviklingen falder de i værdi. Radikale Venstre vil sløjfe denne afgiftsnedsættelse, som skattestoppet medfører. 11

13 4. Forbedringer for folk med små eller almindelige indkomster Flere grønne afgifter og højere sundhedsafgifter vil øge de daglige udgifter for mange familier og enlige. Mange vil ikke have råd til en ekstra regning. Derfor ønsker Radikale Venstre at hæve pensionstillægget og værdien af den grønne check. Tabel 6. Forbedringer for almindelige familier og pensionister Merprovenu 4.1. Forhøjelse af den grønne check 1, Forhøjelse af pensionstillægget 1,9 Forbedringer i alt 3, Større Grøn check Radikale Venstre foreslår en fordobling af værdien af den grønne check, så den udgør kr. pr person og 600 kr. pr. barn. Aftrapningsgrænsen fastholdes på kr Øge pensionstillæg Pensionstillægget øges med kr. før skat, svarende til knap kr. efter skat. Tillægget vil herefter udgøre kr. for enlige og kr. for par. 12

14 SKAT DER VIRKER BILAG 1 OVERSIGT OVER MERPROVENU (VARIG VIRKNING) Indtægter fra flere grønne afgifter 1.1. Forhøjelse af energiafgifterne i erhvervslivet 3, Tilskud til virksomhedernes energieffektiviseringer - 2, Indførelse af roadpricing 0, NoX-afgifter 0, Kvælstofafgifter i landbruget 1, Kødafgifter 1, Afgifter på reklametryksager 0, Flypassagerafgift 0, Afgifter på tunge køretøjer 0, Øge afgiften på olie og gas til rumopvarming 0, Regulering af benzin- og dieselafgiften 0, Bidrag til omlægning af bilafgifterne - 0, Indeksering af miljøafgifter 0,5 I alt 6,5 Provenu fra stramninger i fradrag 2.4. Loft på kr. over fradrag for 1,5 pensionsindbetalinger 2.5. Reduktion i værdien af fradrag for store 3,5 renteudgifter 2.6. Ophæve fradraget for sundhedsforsikringer 0, Afskaffe jordskattelettelser i landbruget 1,2 Indkomstskattelettelser i alt 6,9 Indtægter fra sundhedsafgifter 3.1. Forhøjet cigaretafgift 0, Afgift på mættet fedt 1, Forhøjet sodavandsafgift 0, Øget afgift på øl 0, Øget afgift på vin 0,5 3.5 Indeksering af afgifter 0,4 I alt 4,2 Indtægter i alt 17,6 13

15 SKAT DER VIRKER BILAG 2 OVERSIGT OVER MINDREPROVENU OG UDGIFTER (VARIG VIRKNING) En stærk klimaindsats Salg af CO2-kvoter benyttes til international 2,3 klimaindsats En klimafond, der yder støtte til forbedret 3,0 energiudnyttelse m.v. i danske virksomheder I alt 5,3 Lettelser i skatten på arbejde 2.1. Forhøjelse af grænsen for topskat 5, Øget beskæftigelsesfradrag og forbedringer for folk 3,5 på kanten af arbejdsmarkedet I alt 8,5 Forbedringer fra 4.1. Forhøjelse af den grønne check 1, Forhøjelse af pensionstillægget 1,9 I alt 3,6 Udgifter i alt 17,4 14

Skat der virker. Grønnere stærkere sundere. Tag ansvar

Skat der virker. Grønnere stærkere sundere. Tag ansvar Skat der virker Grønnere stærkere sundere Tag ansvar Skat der virker Radikale Venstre ønsker en skat, der virker. Et skattesystem, der gør Danmark grønnere, stærkere og sundere. Regeringens skattereform,

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål.

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål. Tryghed om skat og velfærd Socialdemokraterne og SF vil efter næste folketingsvalg sætte sig i spidsen for et nyt flertal, som tager ansvar for en ny prioritering af fællesskabets mål og midler. Det har

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 8. december 2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 1. Indledning og sammenfatning Energiafgifter er et populært skatteobjekt. Bare indenfor de seneste år er forhøjelser af energiafgifterne

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag.

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag. 24.02.2009 Regeringen har i dag offentliggjort sit udspil til en skattereform. Udspillet er ikke uddybet, så de egentlige konsekvenser for især erhvervslivet kendes derfor først, når lovforslagene fremsættes.

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Folketingsgruppen januar 2009

Folketingsgruppen januar 2009 Grøn skattereform Folketingsgruppen januar 2009 En grøn radikal skattereform Den enkelte dansker skal ikke betale mere i skat. Men skatten på arbejde skal ned, og skatten på forurening skal op. Så enkel

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Oversigt over handouts

Oversigt over handouts Oversigt over handouts 1. Lavere marginalskat 2. Skattereformens indkomstskatteelementer 3. Større gevinst ved at yde en ekstra indsats 4. Grøn reform 5. Mere sund kost 6. Højere tobaksafgifter 7. Tryghed

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk København 1. maj 2007 Skatteministeriet Folketingets Skatteudvalg Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24.

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24. NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.dk København 24. november 2011 Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg Analyse af udviklingen i beskatningen af

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Forårspakke 2.0. - Vækst, klima, lavere skat. Regeringen. Februar 2009

Forårspakke 2.0. - Vækst, klima, lavere skat. Regeringen. Februar 2009 Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat Februar 2009 Regeringen Reformen kort fortalt Reformen kort fortalt Skattestoppet er omdrejningspunkt i regeringens skattepolitik. Siden 2001 har skattestoppet

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr.

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Af Analysechef Otto Brøns- Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 8. oktober 2014 Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Energi- og klimapolitikken drives i meget høj grad af afgifter

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere