DISCUS A/S RAPPORT. Det sociale kort for Ikast Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DISCUS A/S RAPPORT. Det sociale kort for Ikast Kommune"

Transkript

1 RAPPORT Det sociale kort for Ikast Kommune Januar 2003

2 Indhold Resume 3 Anbefalinger 6 Organisering af den arbejdsmarkedsrettede indsats...6 Omlægning fra social aktivering til virksomhedsaktivering...11 Fælles jobformidling for forsikrede ledige og ikke forsikrede ledige...14 Øvrige anbefalinger...15 Indledning til kortlægningen 18 De generelle ledighedstal 19 Kontanthjælp 22 Den generelle udvikling på kontanthjælpsområdet...22 Udviklingen på kontanthjælpsområdet i Ikast...22 Kategorisering af aktuelle kontanthjælpsmodtagere...23 Kontanthjælpsflow og varighed...26 Flygtninge og indvandrere...28 Sygedagpenge og revalidering 30 Den generelle udvikling på sygedagpengeområdet...30 Udviklingen i antallet af sygedagpengesager og den nuværende indsats i Ikast Kommune...30 Antal og profil på sygedagpengemodtagere...33 Førtidspension og fleksjob 35 Den generelle udvikling på førtidspensions- og fleksjobområdet...35 Udviklingen på førtidspensions- og fleksjobområdet i Ikast Kommune...35 Bilag: Datagrundlag 39 Bilag: Statistisk materiale

3 Resume Her præsenteres kort resultaterne på områderne kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjob, og førtidspension. Tal, diagrammer og tabeller, som danner grundlag for dette resume, findes i rapportens anden del. Det efterfølgende afsnit med anbefalinger resumeres ikke. Beskæftigelsen i Ringkøbing Amt og i Ikast kommune har op gennem 90 erne udviklet sig i en positiv retning, svarende til den generelle udvikling på landsplan. Dog har der en periode været et betydeligt fald i antallet af arbejdspladser for ufaglærte i især tekstil- og beklædningsindustrien, hvilket har haft størst betydning for ledigheden blandt ufaglærte kvinder. Det ses bl.a. på erhvervsfrekvensen for hhv. mænd og kvinder i Ikast Kommune. Erhvervsfrekvensen antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder, som er i arbejdsstyrken er på 85,7 for mænd og 74,5 for kvinder i Ikast anno 2001, svarende til en samlet erhvervsfrekvens på 80,1. Disse tal, herunder kønsfordelingen, svarer til tallene for Ringkøbing amt. Med Arbejdsmarkedsrådets forventning om en forholdsvis stabil udvikling på arbejdsmarkedet den kommende tid vil det samme mønster formentlig gøre sig gældende også i år I Ikast Kommune har der i de senere år været en del kontanthjælpsmodtagere i aktivering i forholdsvis lange perioder. Der har desuden været en del på passiv kontanthjælp, det vil sige ikke-aktiverede. Med den nye struktur i Arbejdsmarkedsafdelingen er der jf. aktiveringshåndbogen lagt op til en målrettet indsats mhp. på at få flere kontanthjælpsmodtagere ud på arbejdsmarkedet. Der var i august 2002 ca. 500 personer, som modtog kontanthjælp i Ikast Kommune. Ca. 150 skønnes at have problemer ud over ledighed. De er fritaget for aktivering af sociale/helbredsmæssige grunde, dvs. på grund af store sprogproblemer, sygdom, fordi de er i misbrugsbehandling eller deltager i tilbud for psykisk syge. Ca af disse personer er meget dårligt stillede. Ca. 350 kontanthjælpsmodtagere skønnes erhvervsegnede, og heraf vurderes 100 at være afklaret, mens 100 skønnes at have behov for vejledning. Kommunens arbejdsmarkedsrettede indsats fokuserer primært på de resterende ca. 150 delvist erhvervsegnede kontanthjælpsmodtagere. De har ofte sprogproblemer (primært indvandrerkvinder), et ikke erkendt misbrug og/eller psykosociale problemer, hvor det skønnes, at der skal behandling eller målrettet indsats til, for at de (igen) kan løftes ind på arbejdsmarkedet. De fleste kommer fra ledighed eller fra midlertidige jobs/sæsonarbejde. Nogle har modtaget kontanthjælp i flere år. Tidligere har Ikast Kommune primært praktiseret social aktivering for kontanthjælpsmodtagere, som ikke var arbejdsmarkedsparate. Men fremover er det de erhvervsegnede og delvist erhvervsegnede kontanthjælpsmodtagere som skal - 3 -

4 aktiveres i Projekthuset. Der er desuden lagt op til, at det lokale erhvervsliv deltager mere i såvel erhvervsafklaring som erhvervsmodning for de delvist erhvervsegnede. I Ikast Kommune har der de senere år været lidt over aktive sygedagpengesager i gennemsnit pr. år. Den statistiske udvikling viser en svag stigning, både hvad angår aktive og afsluttede sager fra 1996 til 1999 og efterfølgende et mindre fald i sager i Denne udvikling svarer til den generelle udvikling på landsplan. Der afsluttes generelt flere langvarige sygedagpengesager i Ikast Kommune de senere år. Samtidig er antallet af sygedagpengesager af en varighed på mellem 8 og 52 uger steget. I august 2002 er der 380 løbende sager i Dagpengegruppen. Der findes ikke en egentlig sygedagpengeprofil, som kan give et mere præcist billede af personer, som repræsentere de ca årligt aktive sygedagpengesager i kommunen. Fx en profil der viser, hvilke fagområder de kommer fra og hvilke sygdomme der er tale om. Afdelingslederen vurderer, at en stor del af de forsikrede ledige sygedagpengemodtagere er midaldrende kvinder med psykiske lidelser, mens de, som er i et ansættelsesforhold ved sygemeldingen, ofte er mænd eller kvinder med bevægeapparatlidelser evt. kombineret med psykiske lidelser. Langvarige sygedagpengemodtagere (over otte uger) er 1. unge, primært mænd uden uddannelse, med "en skrøbelig psyke", og ofte et mindre hash- eller alkoholmisbrug, 2. midaldrende kvinder med arbejdserfaring fra flere års arbejde bl.a. i industrien, og som nu er nedslidte og har svært ved at fastholde et job/komme i job igen, 3. midaldrende mænd og kvinder uden nævneværdig arbejdsmarkedserfaring, som kan have været på offentlig forsørgelse i længere tid og evt. have opnået dagpengeret ved at optjene timer som langtidsledige, og endelig 4 gamle indvandrere med sproglige problemer, som måske kun har lidt erfaring med det danske arbejdsmarked, og som ofte har gået ledige i en årrække inden de sygemeldes. Efter otte ugers sygdom er der opfølgningssamtaler mellem den sygemeldte og kommunens sagsbehandler i Dagpengegruppen. A-kassernes sagsbehandlere men aldrig leder eller tillidsrepræsentant fra virksomheden deltager ofte i rundbordssamtaler, hvor det videre forløb for den sygemeldte kan planlægges. Der er eksempler på, at en del sygemeldte ledige tidligere blev fastholdt på sygedagpenge pga. manglende afklaring blandt sagsbehandlerne i hhv. A-kassen og kommunen om det videre forløb. Der er således sygemeldinger som har været opretholdt på et spinkelt grundlag, fordi A-kassen ved rundbordssamtalen vurderer, at vedkommende efter en raskmelding ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, og det alternative forsørgelsesgrundlag for den sygemeldte er kontanthjælp eller selvforsørgelse. Den praksis er nu ændret. Ligeledes er der sat en stopper for den praksis, hvor uuddannede revalideres i lange eller mellemlange revalideringsforløb. Der revalideres nu primært sygemeldte, som allerede har en uddannelse at bygge videre på

5 Kun i få tilfælde iværksættes en virksomhedsrevalidering, hvor sygemeldte med nedsat arbejdsevne ansættes på en virksomhed i en længerevarende optræningsog tilpasningsperiode med hel eller delvis lønrefusion fra kommunen. En af forklaringerne kan være, at den omtalte opbremsning i mulighederne for revalidering i længerevarende uddannelsesforløb, utilsigtet har bevirket en tilsvarende opbremsning i anvendelse af virksomhedsrevalidering. Samtidig kan det have betydning, at virksomhedsrevalidering sigter mod en efterfølgende varig ansættelse på normale løn- og ansættelsesvilkår i virksomheden, og at kommunens samarbejde med det lokale erhvervsliv endnu ikke er tilstrækkeligt udbygget på det felt. Den faktiske udvikling i antal tilkendelser og afslag på førtidspension i Ikast Kommune er svingende. Hvis man ser bort fra udsvingene, er der i gennemsnit lidt over 100 personer, som årligt søger førtidspension i Ikast Kommune. Heraf får ca. 10 (svarende til ca. 10%) afslag. Ikast Kommune har tidligere jf. en model for pensionstilkendegivelser udarbejdet af Den Sociale Ankestyrelse tilkendt flere personer førtidspensioner, end det kunne forventes, når man tager den sociale struktur i kommunen i betragtning (fx befolkningens alderssammensætning, arbejdsmarkedsforhold, boligmasse). Ikast Kommune bevæger sig dog jf. modellen i øjeblikket mod landsgennemsnittet af pensionstilkendelser. I perioden 1998 til august 2002 er der sket en markant reduktion i antal tilkendelser af pension til personer med mest erhvervsevne i kommunen, svarende til den generelle udvikling på landsplan. Samtidig ses en markant udvikling i antallet af fleksjob. Fra 1999 til 2001 er antallet af fleksjob næsten firedoblet til i alt 202 fleksjob. I år 2002 er der dog sket et markant fald på området, idet antallet af fleksjobsager fra 2001 til og med august 2002 kun er øget med 13. Det er dog ikke givet, at der er en direkte sammenhæng mellem faldet i førtidspensionstilkendelser med mest erhvervsevne og en vækst i antal fleksjob i Ikast. De interviewede giver udtryk for, at de personer, som inden omstruktureringen i kommunen fik et fleksjob, ikke nødvendigvis er de personer, som tidligere ville være tilkendt laveste pension. De vurderer således, at en del personer er tilkendt et fleksjob, uden at de er tilstrækkeligt arbejdsprøvet og uden at revalideringsmulighederne dermed kan siges at være udtømte. Det har medført, at en del fleksjobansatte har været "for gode" til et fleksjob; med andre ord, de kunne måske have klaret et ordinært job, hvis de havde gennemgået en mere grundig arbejdsprøvning eller revalidering. Samtidig vurderes det, at en del har været "for dårlige" til et fleksjob, eller de er tilkendt et fleksjob "for tidligt". De har ikke været parate til arbejdsmarkedet, da de fik et fleksjob, men på den anden siden har de ikke været "dårlige" nok til, at der kunne rejses en pensionssag. Ovenstående resume uddybes og underbygges i kortlægningens anden del, som følger det næste afsnit om anbefalingerne

6 Anbefalinger I dette afsnit præsenteres en række anbefalinger fra Discus til nye strategier og målsætninger som, hvis de gennemføres, vil styrke den arbejdsmarkedsrettede indsats i Ikast Kommune. Anbefalingerne er baseret på erfaringer fra andre kommuner, og på ideer og forslag som er kommet frem i samtalerne med de forskellige aktører i Ikast. De overordnede principper bag anbefalingerne er: konstant fokus på udvikling af den kortest mulige vej til selvforsørgelse eller delvis selvforsørgelse, oppres i alle dele af den kommunale indsats mod arbejdsmarkedet og et udvidet og tættere samarbejde med virksomhederne. Discus finder, at der er behov for helt nye tiltag og for mindre justeringer af det eksisterende, for at skiftet fra social aktivering til arbejdsmarkedsrettet aktivering i Ikast Kommune skal lykkedes Nogle af anbefalingerne er omfattende og kræver vedtagelse i byrådet, for at de kan gennemføres. De er primært rettet mod organiseringen af aktiveringsindsatsen og mod et øget samarbejde mellem erhvervslivet og kommunen om aktiveringsindsatsen. De øvrige anbefalinger har mere projektkarakter og kan umiddelbart omsættes til handling efter evt. vedtagelse. Den samlede anbefaling til Arbejdsmarkedsudvalget er, at udvalget hurtigst muligt tager initiativ til, at samarbejdet mellem kommunen, virksomhederne, a- kasserne og AF styrkes på følgende områder: - Virksomhedsrettet aktivering - Virksomhed i virksomheden - Virksomhedsrevalidering - Fleksjob - Sygedagpengeopfølgning for sygemeldte ansatte. Organisering af den arbejdsmarkedsrettede indsats Alle erfaringer fra andre kommuner peger på, at en vellykket arbejdsmarkedsrettet aktiveringsindsats kræver, at kommunen og det lokale erhvervsliv indgår i et tættere samarbejde om opgaven. Det kræver desuden, at visitationen af nye henvendelser og organiseringen af den kommunale aktiveringsindsats geares til dette samarbejde. Hermed menes, at ansvaret for udslusningen af erhvervsegnede kontanthjælpsmodtagere til arbejdsmarkedet holdes adskilt fra aktivering af kontanthjælpsmodtagere, som ikke skønnes erhvervsegnede. Omdrejningspunktet for samarbejdet mellem Ikast Kommune og erhvervslivet om den erhvervsrettede aktivering kan med fordel placeres i en ny enhed, som her betegnes "Jobslusen". Jobslusens ansvarsområder og arbejdsopgaver uddybes i det efterfølgende

7 Oprettelsen af Jobslusen som den centrale opkvalificerings- og jobformidlingsenhed i kommunen, skal understøttes af en skærpet visitation af alle nyhenvendelser, hvor der søges om kontanthjælp. Først og fremmest skal visiteringen være synlig og kendt af alle aktører, som samarbejder om opgaven, således at der i alle faser af indsatsen arbejdes i samme retning. Det gælder både, når der visiteres fra den første visitationssamtale direkte til uddannelse eller til arbejde på lokale virksomheder og når der visiteres til relevante projekter, som på forskellige måder skal medvirke til, at brugere med problemer ud over ledighed bringes tættere på arbejdsmarkedet. Den nuværende visitering til de aktuelle aktiveringstilbud er beskrevet i Aktiveringshåndbogen, som er præsenteret for ledere og medarbejdere i Arbejdsmarkedsafdelingen i august Første visitering fra Rådhuset til Projekthuset sker straks ved ansøgning om kontanthjælp på Rådhuset. Den endelige kategorisering af brugeren i kategori 1, 2, 3, 4 eller 5, sker ca. 4 uger efter ansøgning om kontanthjælp, når sagsbehandleren på Rådhuset sammen med brugeren udarbejder en aktiveringsplan. I mellemtiden påbegynder brugeren et aktiveringsprojekt i Projekthuset. I øjeblikket henvises alle nyhenvendelser i princippet til samme aktiveringsprojekter i den første fase af aktiveringsforløbet. Med henblik på at styrke den arbejdsmarkedsrettede indsats anbefales det, at aktiveringsindsatsen opdeles i to afdelinger: En "Jobsluse" og en "Værkstedsafdeling". Alle kontanthjælpsmodtagere skal fremover visiteres direkte til Jobslusen umiddelbart efter den første samtale på Rådhuset. Kontanthjælpsmodtagere, som vurderes til alene at have ledighed som problem - kategori 1, 2 og 3 fortsætter i Jobslusen. Kontanthjælpsmodtagere, som har problemer udover ledighed - kategori 4 og 5 - visiteres til Værkstedsafdelingen. Vurderingen sker på baggrund af en risikovurdering foretaget ved den første samtale i Projekthuset. Etablering af Jobslusen og Værkstedsafdelingen skal understøtte Ikast Kommunes opdeling af kontanthjælpsmodtagere i hhv. "personer med ledighed som problem", og "personer med problemer udover ledighed", og den deraf følgende placering i en af de fem kategorier. Opdelingen skal primært sikre, at brugerne i kategori 1, 2 og 3 kommer hurtigere ud til virksomhederne, ved at der skabes et "oppres" af netop deres sager mod kommunens samarbejdsflade til det lokale arbejdsmarked. Nedenstående diagram skal illustrere den foreslåede organisering og visitering. Pilenes retning angiver brugernes bevægelse mod det lokale erhvervsliv

8 Diagram over organisering og visitation af nyhenvendelser Lokale virksomheder, hvor der er oprettet Virksomhed i virksomheden Jobslusen Værkstedsafdelingen Rådhuset Visitation I Jobslusen sker den videre erhvervsmæssige afklaring af brugeren i et tæt samarbejde mellem projektmedarbejderne, jobkonsulenterne, virksomhedskonsulenten og brugerne, og ikke mindst i dialog og samarbejde med de lokale virksomheder. Der formidles ordinære job, primært til kategori 1 og 2, og der oprettes praktikpladser og arbejdsprøvninger samt virksomhedsrevalidering og fleksjob på lokale arbejdspladser, primært til kategori 3. Målet med aktivering i Jobslusen er hel eller delvis selvforsørgelse. Der skal udelukkende igangsættes aktiviteter eller projekter, som kan medvirke til at bringe brugerne tættere på arbejdsmarkedet, og der skal udarbejdes detaljerede "varedeklarationer" for de enkelte projekter og initiativer. En varedeklaration kan fx indeholde en beskrivelse af de formelle rammer for projektet (formål, målgrupper og organisering), projektets indhold (aktivitets-/arbejdsbeskrivelse og evt. tilbud om uddannelse) samarbejdsrelationer (AMU, AF, virksomheder)

9 I varedeklarationen skal der desuden redegøres for, hvordan projektet bidrager til at bringe den enkelte bruger tættere på arbejdsmarkedet, herunder en plan for udslusning til en virksomhed. For at kunne øge indslusningen af ledige kontanthjælpsmodtagere på arbejdsmarkedet er det vigtigt, at det lokale erhvervsliv "tager ejerskab" til opgaven. Derfor anbefales det, at virksomhederne inviteres med i processen, hvor varedeklarationerne for de enkelte projekter udarbejdes, således at de er med til at bestemme indholdet i projekterne. Virksomhederne kan fx præsenteres for følgende oplæg til aktiveringstilbud for de ca. 150 delvist erhvervsegnede kontanthjælpsmodtagere i kategori 3. For midaldrende kvinder vil kurser i forskellige servicefunktioner i en organisation være en oplagt mulighed, så de (igen) bliver en attraktiv arbejdskraft for lokale virksomheder. Fx øget service omkring kantine, servicering af besøgende på virksomheden og/eller lettere kontoropgaver. En servicemedarbejder kan evt. tilknyttes et netværk af virksomheder, som på forhånd har aftalt at "dele" en eller to medarbejdere. For unge, primært mænd, vil kurser i vedligeholdelse af bygninger og udenomsarealer i såvel private virksomheder som kommunens egne bygninger være en mulighed samtidig med, at der indgås aftale mellem sagsbehandleren og brugeren om reduktion af evt. misbrug. Her gælder det samme som for servicemedarbejdere, at en person kan tilknyttes flere virksomheder. For nogle af indvandrerkvinderne, som pga. sprogproblemer ikke kan opkvalificeres til aktuelle job i Ikast, kan der være jobåbninger i andre kommuner. Og for disse kvinder kan man evt. løse mobilitetsproblemet ved hjælp af en kørselsordning mod mindre betaling, fx arrangeret via en mentor på arbejdspladsen, en eller flere af de indvandrermænd som er ansat på arbejdspladsen, eller af kommunen. Til de brugere i kategori 3, der har bevægeapparatlidelser pga. nedslidning af ryg, nakke og skuldre, kan der som en del af ovenstående aktiviteter indgå et "træningsprojekt", hvor de indgår i et individuelt tilrettelagt genoptræningsforløb under ledelse af en fysioterapeut, som tilknyttes Jobslusen. En del brugere i kategori 3 har langvarig ledighed bag sig. De har ikke nødvendigvis kendskab til arbejdspladsens krav og forventninger, og mange mangler træning i arbejdsmarkedsadfærd. Derfor kan en del af aktiviteterne i Jobslusen tilrettelægges som et "introduktionsprogram til arbejdspladsen": Om normer og regler for adfærd på arbejdspladsen, fx med undervisning/oplæg fra ledelse, TR og medarbejdere om roller på arbejdspladsen, om mødedisciplin, fraværspolitik etc. Virksomhedsrevalidering vil være et anvendeligt redskab til, at en del af brugerne i kategori 3 opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Ved virksomhedsrevalidering foregår størstedelen af revalideringen i en offentlig eller privat virksomhed, hvor revalidenden typisk oplæres til en bestemt arbejds

10 funktion. Virksomhedsrevalidering kan bestå af arbejdsprøvning eller afklarende praktik, hvor personens arbejdsevner matches med arbejdsopgaverne. Ofte indgår en eller anden form for undervisning eller uddannelse, således at der sker en egentlig faglig oplæring på arbejdspladsen (fx som voksenlærling), eller revalidenden kan deltage i eksterne kurser på fx AMU eller teknisk skole. Der skal således være et klart erhvervsmæssigt sigte med virksomhedsrevalideringen og en opkvalificering, fx i form kurser til føromtalte servicefunktioner i lokale virksomheder. Udover de ca. 150 delvist erhvervsegnede, som ovennævnte projekter er rettet mod, er der som nævnt ca. 200 erhvervsegnede kontanthjælpsmodtagere - kategori 1 og 2, som også visiteres til Jobslusen. De tilbydes konkret jobformidling og erhvervsvejledning (se senere under samarbejde mellem AF og Ikast Kommune), og - som beskrevet i aktiveringshåndbogen stresses til selv at gøre en indsats for at blive selvforsørgende. En forholdsvis stor gruppe af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Ikast er som nævnt unge, hvoraf flere befinder sig mellem uddannelsesforløb. På den baggrund kan der med fordel etableres en særlig ungdomsvejledning for kontanthjælpsmodtagere under 25 år i Jobslusen. Ungdomsvejledningen skal etableres og drives i tæt samarbejde med erhvervsvejlederne på uddannelsesinstitutionerne i Ikast, og skal bl.a. tænkes sammen med kravene i den nye arbejdsmarkedsreform, hvor arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere under 25 år fremover skal have uddannelsestilbud inden seks måneders ledighed. Værkstedsafdelingen. Tilbudet til kontanthjælpsmodtagere tilhørende kategori 4 og 5 er som nævnt aktivering i Værkstedsafdelingen i Projekthuset. Værkstedsaktivering ligner på mange måder den tidligere sociale aktivering. Der skal bl.a. "trænes" i mødedisciplin, og kravene til mødestabilitet skal være lavere end i Jobslusen. I Værkstedsafdelingen kan der ske en opkvalificering fx et svejsekursus med henblik på evt. senere at kunne visiteres til Jobslusen. Der kan desuden være mulighed for at tilrettelægge behandlingstilbud til misbrugere og traumatiserede flygtninge. Målet med aktivering på værkstedet er, at den enkelte bruger med tiden gøres arbejdsmarkedsparat. Jf. Aktiveringshåndbogen skal det altså være muligt at flytte fra kategori 4 til kategori 3 - fra Værkstedsafdelingen til Jobslusen, hvis brugeren senere vurderes delvist erhvervsegnet. Forslag til forløb og målsætninger Jobslusen og Værkstedsafdelingen kan forholdsvis hurtigt etableres, og visiteringen af alle nyhenvendelser til disse afdelinger bør kunne fungere senest 2. kvartal Nuværende kontanthjælpsmodtagere kan visiteres til hhv. Jobslusen og Værkstedsafdelingen hurtigst muligt derefter, og senest ifm. de individuelle opfølgningssamtaler. Jobslusen skal have ansvar for den arbejdsmarkedsrettede indsats for de ca. 350 nuværende erhvervsegnede kontanthjælpsmodtagere

11 Størsteparten af disse skal være på lokale virksomheder eller under uddannelse/opkvalificering andre steder, og ikke fysisk på et konkret værksted/projekt i Jobslusen. Der vil formentlig være et sted mellem 30 og 50 af de 150 delvist erhvervsegnede og 200 erhvervsegnede (kategori 1, 2 og 3) tilstede i huset ifm. introduktionsforløb, opkvalificeringsforløb ol. Det må forventes, at antallet af brugere i kategori 1 og 2 reduceres fra nuværende 200 til ca. 100 ved målrettet vejledning og klare signaler fra kommunens side om, at aktivering i Ikast Kommune er at forstå som kortest mulige vej til selvforsørgelse. Jobslusen skal dog have de nødvendige medarbejderressourcer til at foretage visitations- og opfølgningssamtaler med alle 350 delvist erhvervsegnede kontanthjælpsmodtagere. Der arbejdes frem mod en langsigtet målsætning om at reducere antallet af brugere i kategori 4 og 5 fra de nuværende ca. 150 brugere til ca. 75 brugere. Det skal dels ske ved opkvalificering og overflyttelse til kategori 3 og dels ved oprettelse af fleks- og skånejobs. Omlægning fra social aktivering til virksomhedsaktivering Et erhvervsrettet aktiveringstilbud som Jobslusen er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at sikre en arbejdsmarkedsrettet aktiveringsindsats. Erfaringerne viser, at det at flytte aktiveringen af arbejdsmarkedsparate fra et kommunalt aktiveringsprojekt og ud på de lokale virksomheder kræver en koordineret indsats af kommunen, virksomhederne og arbejdsmarkedets parter, og et stærkt og forpligtende samarbejde mellem disse. I de senere år har der i Ikast Kommune været tilløb til forskellige initiativer for at øge virksomhedsaktiveringen, bl.a. ud fra en model der kendes som 'Virksomhed i virksomhed'. Kommunen, virksomhederne og arbejdsmarkedets parter er positive over for ideen, som imidlertid har ligget stille ifm. den omtalte omstrukturering i kommunen. Det anbefales, at der hurtigst muligt tages skridt til at øge virksomhedsaktiveringen ved at etablere virksomheder i virksomhederne fremfor aktivering i kommunale projekter. En 'virksomhed i virksomhed' aktiveringsmodel kan fungere på forskellige måder. Her nævnes to hovedtyper. Model 1: Kommunen råder over et aftalt antal "pladser" i den enkelte virksomhed Virksomheden udpeger et antal pladser jævnt fordelt i hele virksomheden i produktionen, på lageret og på kontoret som kommunen forpligter sig til løbende at besætte med brugere egnet til opgaven. Virksomheden friholder/etablerer et antal pladser i en egnet afdeling i virksomheden fx på lageret som kommunen forpligter sig til løbende at besætte

12 Denne model er er mest velegnet til brug ved arbejdsprøvning, fleksjob og virksomhedsrevalidering for brugere, som primært har ledighed som problem. I Ikast Kommune betegnet som kategori 3. De konkrete arbejdsopgaver kan være: Lagerarbejde fx opdatering af lagerlister, almindelig oprydning på lageret Chauffør, fx aflæsning/pålæsning/omlæsning af varer på biler, sortering og pakning af varer Kontormedhjælper fx diverse lette EDB- og administrationsopgaver, receptionsarbejde Servicemedarbejder, fx forefalden bygningsarbejde, rengøring, ejendomsassistent Butiksarbejde, fx opfyldning af varer i butikken, opsætning, prismærkning Model 2: Oprettelse af en særlig afdeling i virksomheden Sideproduktion. En virksomhed og kommunen etablerer i fællesskab en afdeling i virksomheden, hvor der kan løses lette arbejdsopgaver med mere eller mindre tæt relation til den øvrige produktion. Kommunen har ansvaret for medarbejdere, og ofte for produktionen. Underleverance, hvor en virksomhed stiller et lokale til rådighed, og hvor der løses lette arbejdsopgaver for virksomheden, som af økonomiske årsager ellers ville blive løst af aktiveringsinstitutioner og REVA-centre, eller de ville blive løst i udlandet. Kommunen har ansvaret for medarbejderne, mens virksomheden har ansvaret for at levere opgaver til afdelingen. Model 2 er i realiteten mest egnet til skånejobs eller til brugere med problemer ud over ledighed - kategori 4 og 5. De konkrete arbejdsopgaver kan fx være udpakning af returvarer, lette montageopgaver eller rengøring og lettere vedligeholdelse af firmabiler Både ved model 1 og model 2 stiller virksomhederne normalt krav til kommunen om, at denne afholder en del af udgifterne til at arbejdsprøve eller optræne ledige kontanthjælpsmodtagere. Fx ved at en medarbejder i virksomheden frikøbes helt af kommunen til at lede afdelingen med sideproduktion eller underleverance, eller (model 1) at en medarbejder frikøbes et antal timer til at være mentor for de, der udfylder enkelte pladser i virksomheden. I princippet kan alle brugerne indgå i ovenstående to modeller. Men som allerede nævnt anvendes model 1 ofte ved arbejdsprøvning og virksomhedsrevalidering til de mest arbejdsmarkedsparate, mens model 2 typisk anvendes til brugere med problemer ud over ledighed. Dermed er model 1 også ofte den letteste model at "sælge til virksomhederne. Mhp. at få igangsat selve processen med etablering af virksomhed i virksomheden på bedst mulige måde, anbefales det, at man begynder med at præsentere model 1: "Etablering af et antal pladser i virksomhederne", for det lokale erhvervsliv og først præsenterer model 2, sideproduktion, når der er indhøstet erfaringer, og når ideen med virksomhed i virksomheden er blevet mere kendt i Ikast

13 Erfaringen viser, at det alt andet lige er lettere at markedsføre ideen om Virksomhed i virksomhed, hvis en lokal toppolitiker, en kendt, lokal virksomhed eller en markant person ansat i en virksomhed (og helst alle på samme tid) stiller sig i spidsen for initiativet. Derfor anbefales det, at Arbejdsmarkedsudvalget sikrer sig, at én eller flere markante, lokale personer er villige til at går forrest i etableringen af og markedsføringen af Virksomhed i virksomheden, fx efter nedenstående plan. 1. Hurtigst muligt inviteres en, to eller tre udvalgte "mønstervirksomheder" til dialogmøde med ledelsen i Arbejdsmarkedsafdelingen mhp. at lave aftale om oprettelse af ca. fem pladser på hver virksomhed. En ældre medarbejder i hver virksomhed "frikøbes" det nødvendige antal timer som kontaktperson/mentor for brugere i virksomhedsaktivering. 2. Samtidig kontakter det politiske niveau i DA, LO, kommunen og Erhvervsrådet udvalgte lokale virksomheder (både mønstervirksomheder og andre virksomheder, som pt. ikke er faste samarbejdspartnere med kommunen) mhp. (igen) at gøde jorden hos den øverste ledelse og hos tillidsrepræsentanterne med henblik på at etablere Virksomhed i virksomheden. 3. Herefter er det op til virksomhedskonsulenten i Ikast Kommune at indgå i dialog med virksomhederne om den konkrete udformning af modellen; fx hvilke typer pladser, der kan oprettes, hvor mange pladser kommunen kan råde over, og hvorvidt ledige kontanthjælpsmodtagere kan fortsætte i virksomhederne umiddelbart efter, at de har gennemført den ovenfor nævnte opkvalificering. Når aftalerne er på plads, skal der udarbejdes en kontrakt/partnerskabsaftale mellem kommunen og hver virksomhed. I kontrakten skal der som minimum fremgå: - Antal pladser i virksomheden (fx 5), - Jobbeskrivelse (fx lagerarbejde, pakkeopgaver, lette kontoropgaver), - Arbejdstid og -sted (mødetid og adresse) - Krav til medarbejderne (fx stabil, motiveret, gode danskkundskaber, god fysik, servicemindet, ren straffeattest), - Aflønning (herunder aftalte tilskud i perioden) - Efteruddannelse (mulighed for opkvalificering i perioden) - Jobmuligheder (fx løntilskud, med mulighed for senere ordinær ansættelse på samme eller på anden arbejdsplads), - Indtag i projektet (løbende eller i bestemte perioder - fx ved sæsonarbejde) - Kontaktperson i virksomheden (navn og tlf. nr. på mentor) Derudover skal der udarbejdes en konkret kontrakt for hver bruger, som er i arbejdspraktik eller arbejdsprøvning i den enkelte virksomhed. I forbindelse med udarbejdelse af kontrakt med virksomhederne kan der lægges op til to "matchningsmodeller": 1. Fokus på personerne. Virksomheden stiller et antal pladser til rådighed, opstiller krav til/udarbejder personprofil på de personer, der kan komme i praktik eller arbejdsprøvning. Jobkonsulenten finder et antal brugere, der

14 kan matche disse krav, eller han sikrer opkvalificering. Fx hvis der er fokus på mødestabilitet, loyalitet og/eller at være præsentabel. 2. Fokus på arbejdsopgaverne. Når virksomheden vurderer, at der er plads til en ny medarbejder, informerer virksomheden jobkonsulenten om, hvilke arbejdsopgaver der skal løses. Sammen udarbejder de en kompetenceliste over, hvad personen skal kunne i netop det job, fx opdelt i opgaver vedkommende selv skal kunne løse, og opgaver der løses i teams. Derefter er det op til jobkonsulenten at "søge" efter en person i Jobslusen, som kan honorere kravene. Forslag til forløb og målsætning I første halvår af 2003 udarbejdes partnerskabsaftaler med mindst tre lokale, private virksomheder om, at de hver stiller ca. fem pladser til rådighed for arbejdsprøvning, optræning eller job på særlige vilkår. I løbet af 2003 har alle private virksomheder i Ikast Kommune med mere end 10 medarbejdere fået en henvendelse fra relevante, lokale, politiske aktører, og de virksomheder, som har udtrykt interesse for samarbejdet, har haft besøg af virksomhedskonsulenten. Når Virksomhed i virksomhed-modellen i 2004 er forankret i Ikast Kommune, vil omkring borgere konstant være i virksomhedsaktivering. Samtidig vil der være et netværk af lokale virksomheder, som kan aftage de arbejdsmarkedsparate fx på baggrund af et virksomhedsrevalideringsforløb. Fælles jobformidling for forsikrede ledige og ikke forsikrede ledige I den nye arbejdsmarkedsreform er der lagt op til, at indsatsen for forsikrede og ikke-forsikrede ledige skal harmoniseres, og at AF og kommunerne, når reformen er tilendebragt, er at forstå som et system. Formålet med harmoniseringen er at forenkle reglerne for visitation af ledige, for formidling af jobs, og for kontaktforløbet efter, at de ledige er kommet i job. Desuden vil der ske en forenkling af reglerne for aktivering, rådighed for arbejdsmarkedet og for de sanktioner, som kan iværksættes, hvis reglerne ikke overholdes. I Ikast Kommune er der allerede forslag og ideer, som går ud på at styrke samarbejdet mellem kommune og AF omkring formidling af job. I dag foregår som nævnt den kommunale aktivering og udplacering af kontanthjælpsmodtagere i job med udgangspunkt i Projekthuset, mens formidling af job for forsikrede ledige sker fra den nærmeste AF-afdeling, som ligger i Herning. Udover deltagelse i aktivering i Projekthuset, er alle kontanthjælpsmodtagere med ledighed som problem - kategori 1, 2 og 3 - ligeledes tilmeldt AF i Herning som jobsøgende

15 De nuværende planer om tættere samarbejde mellem AF og Ikast Kommune går ud på at etablere en fælles jobformidling i Ikast, så formidling af job for forsikrede og ikke forsikrede ledige samles i Ikast Kommune. Denne fælles jobformidling skal på nuværende tidspunkt primært sikre en lokal forankring af indsatsen for også forsikrede ledige, men den skal også tænkes sammen med det nationale, politiske ønske om at harmonisere hele den arbejdsmarkedsrettede indsats. Det foreslås, at den fælles jobformidling "placeres" i Jobslusen, evt. som en mindre afdeling/butik i Ikast centrum, tæt ved Rådhuset, så Jobslusen bliver den centrale formidlingsenhed også for forsikrede ledige. Udover at forestå vejledning og opkvalificering af ledige kontanthjælpsmodtagere får Jobslusen samtidig til opgave at forestå den fælles registrering af alle ledige at sikre, at alle ledige kan lægge deres CV i CV-banken, samt at formidle jobs. Indtil harmoniseringen og det fælles formidlingssystem er på plads kan et øget samarbejde mellem AF og kommunen forstærke indsatsen for de forsikrede ledige, som i dag og i den nærmeste fremtid er i fare for at overgå fra dagpenge til kontanthjælp. Den eksisterende samarbejdsaftale mellem Ikast Kommune og AF og det netop overståede samarbejdsprojekt mellem Ikast Kommune, fem lokale A-kasser/ fagforeninger og AF-Ringkøbing amt kan være springbræt for samarbejdet. Samarbejdet kan konkret bestå i, at repræsentanter for kommunen, AF og A- kasserne mødes og i fællesskab vurderer mulighederne for den enkelte fra omtalte gruppe af ledige dagpengemodtagere. Parterne kan diskutere, hvorvidt målet for den enkelte ledige er ordinært arbejde, uddannelse, fleksjob eller førtidspension; og ud fra dette planlægges det videre forløb. Med henblik på (gen)etablering af samarbejdet skal der hurtigst muligt nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter for de tre systemer, som kan aftale det videre forløb. Øvrige anbefalinger I nedenstående følger en række anbefalinger, som lægger op til et øget samarbejde på længere sigt, til mindre justeringer af indsatsen, samt til aktiviteter eller projekter, som på forskellig vis kan medvirke til at kvalificere indsatsen

16 Fleksjob Som nævnt fremgår det af interviewene, at nogle fleksjob i Ikast Kommune er oprettet uden, at revalideringsmulighederne kan siges at være tilstrækkeligt udtømte, og at kommunen har et efterslæb ift. den lovpligtige opfølgning efter seks måneder i fleksjob. Det har på mange måder skabt forvirring og utryghed - ikke mindst blandt de fleksjobansatte i kommunen. Med henblik på at skabe ro og fælles overblik over fleksjobområdet har Ikast Kommune besluttet at nedsætte en ad hoc følgegruppe bestående af ledere i Arbejdsmarkedsafdelingen, medlemmer fra Arbejdsmarkedsudvalget, repræsentanter fra de faglige organisationer, som Ikast Kommune har indgået samarbejdsaftale med og andre relevante lokale aktører. Fleksjobfølgegruppen bliver løbende holdt orienteret og inddraget i opfølgningsarbejdet. Udover nedsættelse af en følgegruppe anbefales det, at der udarbejdes en detaljeret redegørelse over eksisterende fleksjob i kommunen, som følgegruppen kan præsenteres for mhp. at skabe overblik over problemets omfang. Her kan man fx opgøre antallet af fleksjob på hhv. offentlige og private arbejdspladser, evt. faglig organisering, ansættelsestidspunkt, aftalte skånebehov, forudgående forsørgelsesgrundlag og -afklaring, lønramme ol. Denne beskrivelse kan suppleres med interviews med udvalgte fleksjobansatte og præsenteres for følgegruppen. Desuden anbefales det, at der udarbejdes en beskrivelse af praksis for bevilling, etablering og opfølgning på fleksjob, herunder arbejdsdeling mellem sagsbehandlere og jobkonsulenter i forløbet. Styrkelse af samarbejdsfladen mellem A-kasserne og kommunen Det nuværende samarbejde mellem de to systemer omkring forsikrede, ledige sygedagpengemodtagere bør fastholdes. Evalueringsrapporten for det netop overståede samarbejdsprojekt mellem Ikast Kommune, fem lokale fagforeninger/a-kasser og Ringkøbing amt anbefaler at fortsætte det fælles forum, fx kurser eller temadage, for sagsbehandlere fra hhv. kommunen, A-kassen og evt. AF mhp. at opnå fælles forståelse for de vilkår, der arbejdes under hos de forskellige systemer. På kurserne kan der fx arbejdes med konkrete eksempler (cases); der kan gives oplæg om samarbejdet mellem sagsbehandlerne og lægerne. Ligeledes kan der undervises i relevante emner vedrørende den nye arbejdsmarkeds- og førtidspensionsreform. Der er gode erfaringer med den type fælleskurser i Ikast og i andre kommuner, fordi de er med til at få afdækket myter og fordomme hos hinanden om forskellige dagsordener i forbindelse med en sygemelding. Fælleskurser eller temadage vil have en effekt på nedbringelsen af antallet af langtidssygedagpengemodtagere på lang sigt. Her og nu kan virksomhedsrevalidering i Jobslusen bringes i anvendelse til fx de sygemeldte midaldrende kvinder, som pga. nedslidning har nedsat arbejdsevne

17 Rundbordssamtaler for sygedagpengemodtagere i job. De gode erfaringer med at udarbejde risikoprofiler og evt. efterfølgende rundbordssamtaler mellem kommunens og A-kassernes sagsbehandlere kan overføres til sygedagpengemodtagere, som er i et ansættelsesforhold. Ved en rundbordssamtale for en sygemeldt i ansættelse kan kommunens sagsbehandler, den sygemeldte og dennes nærmeste leder og/eller TR mødes, hvis det - bl.a. på baggrund af risikoprofilen - vurderes, at der er risiko for udstødelse fra arbejdsmarkedet. Ved rundbordssamtalen kan der arbejdes på tilbagevenden til enten det samme job, eller til andet job i virksomheden midlertidigt i en af de føromtalte Virksomhed i virksomheden stillinger (fx for personer tilhørende gruppen af midaldrende kvinder). Både LO, DA og Ikast Kommune har således en opgave ifm. genindførelse af rundbordssamtaler for sygemeldte i job. LO og DA's opgave bliver at sørge for, at flere virksomheder får udarbejdet sygefraværspolitik eller/og -praksis, hvor kommunen kan inddrages ifm. langtidssygemeldte. Mhp. at prioritere ressourcerne i kommunen og samtidig sikre, at kommunen lever op til kravene om virksomhedsservice, bl.a. at virksomhederne har en indgang til kommunen i sygefastholdelsessager, kan ansvaret for rundbordssamtalerne for sygemeldte i job placeres hos medarbejdere i Jobslusen. Kommunens opgave bliver således at sikre, at Jobslusen markedsføres som virksomhedernes indgang til kommunen. Udarbejdelse af en sygedagpengeprofil. Kortlægningen har vist, at der mangler overblik på sygedagpengeområdet i Ikast Kommune. En sygedagpengeprofil kan medvirke til at sikre dette overblik, der gør det muligt at vurdere og prioritere indsatserne. Begrebet sygedagpengeprofil dækker over en metode til systematisk registrering og analyse af data på sygedagpengeområdet. Profilen giver et billede af, hvad der kendetegner grupper af sygedagpengemodtagere, og hvad der kendetegner sagsforløbene. En sygedagpengeprofil kan bl.a. vise fordelingen af ledige og ansatte sygedagpengemodtagere, hvilke typer af arbejdspladser/a-kasser der hovedsageligt sygemeldes fra, samt årsagerne til sygemeldingerne. Dagpengeprofilen kan udarbejdes af kommunens egne medarbejdere, fx på baggrund af en gennemgang af samtlige aktive sygedagpengesager med en varighed på over otte uger i en "tilfældig" udbetalingsuge i Skabelon og kriterier for udarbejdelse af dagpengeprofilen kan forelægges Arbejdsmarkedsudvalget. Oplysningerne i sygedagpengeprofilen skal tilgodese såvel kommunens som de øvrige aktørers ønsker og behov

18 Indledning til kortlægningen Arbejdsmarkedsudvalget i Ikast Kommune har bedt Discus A/S om at foretage en social kortlægning af arbejdsmarkedsindsatsen i kommunen. Formålet med kortlægningen er at udarbejde klare målsætninger for Arbejdsmarkedsudvalget, en sammenhængende strategi, som inkluderer snitflader mellem de forskellige aktører, og målfaste succeskriterier for udvalgets indsats. Kortlægningen baseres på kvantitative og kvalitative data. Det kvantitative materiale er primært fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Ringkøbing Amt, Danmarks Statistik og Analysekontoret i Ikast Kommune. Det kvalitative materiale består af interviews med gruppeledere og afsnitsleder i Arbejdsmarkedsafdelingen om borgere på forskellige forsørgelsesgrundlag og om den nuværende indsats. Derefter er en række nøglepersoner i kommunen interviewet om målsætninger, om nye indsatsområder og om udviklingen af nye samarbejdsflader (se interviewpersoner i bilag). I kortlægningen redegøres først for den aktuelle beskæftigelsessituation i kommunen - det vil sige for de generelle ledighedstal og for forventninger til beskæftigelsesudviklingen i I de følgende tre afsnit redegøres for antal og flow af borgere på offentlig forsørgelse i kommunen. I første afsnit præsenteres de senere års udvikling på kontanthjælpsområdet og den nuværende "beholdning" af kontanthjælpsmodtagere, kategoriseret efter erhvervsegnethed. Herefter følger et afsnit om udviklingen på sygedagpengeområdet samt en vurdering af hhv. ledige og ansatte sygedagpengemodtageres og revalidenders primære problemstillinger. Endelig præsenteres udviklingen på førtidspensions- og på fleksjobområdet i kommunen, hvor også omfanget af pensionstilkendelser i kommunen vurderes jf. en model udarbejdet af Den Sociale Ankestyrelse. De tre afsnit er bygget op på følgende måde. Præsentation af 1. den generelle udvikling på landsplan jf. Det sociale danmarkskort, udarbejdet af den Sociale Ankestyrelse i år den generelle udvikling i Ikast Kommune jf. materiale fra Analysekontoret og fra Danmarks Statistik 3. den aktuelle status af personer på de aktuelle forsørgelsesgrundlag, herunder deres primære problemstilling samt forudgående og efterfølgende forsørgelsesgrundlag 4. Den aktuelle status af marginaliserede borgere dvs. borgere, som har været på offentlig forsørgelse i længere tid, og som man må formodes, der skal gøres en ekstra indsats for, så de igen forlader offentlig forsørgelse. 5. kommunens nuværende indsats på området

19 De generelle ledighedstal Beskæftigelsen i Ringkøbing Amt har op gennem 90'erne udviklet sig i en positiv retning, svarende til den generelle udvikling på landsplan. Samtidig er ledigheden i amtet faldet markant, mest udtalt frem til 1999, hvorefter ledigheden har ligget på et stabilt lavt niveau. Beskæftigelsen i Ringkøbing Amt har dog i en periode været påvirket af et betydeligt fald i antallet af arbejdspladser for ufaglærte, især i tekstil- og beklædningsindustrien. En undersøgelse foretaget af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd viser, at der er sket en reduktion i beskæftigelsen inden for branchen på ca arbejdspladser fra 1993 til 1999 (svarende til et fald i beskæftigelsen på 44%). Reduktionen skyldes primært strukturændringer inden for fremstillingsvirksomhederne, hvor en stor del af produktionen, og dermed det løntunge arbejde, er flyttet til udlandet, og hvor virksomhederne i fx tekstil- og beklædningsindustrien i stedet har satset på udvikling og design. Fremstillingsvirksomhed er den 3. største branche i Ikast Kommune, og ovennævnte strukturændringer har stor betydning for beskæftigelsen i kommunen. 37% af de beskæftigede med bopæl i kommunen var således i 2000 beskæftiget med fremstillingsvirksomhed. Heraf udgjorde beskæftigede inden for tekstil- og beklædningsindustrien den største samlede andel med 12%. Strukturændringerne har især ramt de ufaglærte kvinder med flere års arbejdserfaring hårdt. Omkring 80% af de primært ufaglærte kvinder, som blev afskediget pga. strukturændringer er dog senere kommet i beskæftigelse igen, fortrinsvis inden for træ- og møbelindustrien. De fleste har altså fundet andet arbejde, og "kun" 200 ud af de afskedigede vurderes i fare for at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet, som følge af manglende uddannelse og/eller arbejdserfaring fra andre brancher. De generelle ledighedstal viser imidlertid, at kvinder generelt er i større risiko for at blive ramt af ledighed end mænd og det gælder også i Ikast Kommune. I Ringkøbing Amt er den samlede arbejdsstyrke 1 i 2001 på i alt personer, heraf udgør mænd den største andel med personer og kvinder en lidt mindre andel på personer. I Ikast er den samlede arbejdsstyrke på i alt , hvoraf mænd igen udgør den største andel med personer og kvinder den mindste andel på personer. Både i amtet og i kommunen udgør mænd således en noget større andel af personer i den samlede arbejdsstyrke end kvinder. 1 I arbejdsstyrken er personer mellem 16 og 66 år, som er selvstændige, medarbejdende ægtefælle, ledere, lønmodtagere, arbejdsløse og personer der midlertidigt er fraværende fra deres job på grund af arbejdsmarkedsorlov, barselsorlov eller sygdom. Uden for arbejdsstyrken er personer mellem 16 og 66 år, som er uddannelsessøgende (som ikke har sideløbende erhvervsarbejde), personer med orlov fra ledighed, modtagere af overgangsydelse, efterlønsmodtagere og pensionister

20 Et mere korrekt tal for ledigheden findes ved at se på den samlede erhvervsfrekvens. Erhvervsfrekvensen viser den procentvise andel af personer i arbejdsstyrken i forhold til det samlede antal af personer mellem 16 og 66 år. I nedenstående tabel ses det, at mændenes erhvervsfrekvens er ca. 10 % højere end kvindernes erhvervsfrekvens i både Ringkøbing Amt og i Ikast Kommune. Tabel 1. Erhvervsfrekvens i Ringkøbing Amt og i Ikast Kommune i 2001, fordelt på køn (Statistikbanken, Danmarks Statistik, tabel RAS 11). Erhvervsfrekvens mænd Erhvervsfrekvens kvinder Erhvervsfrekvens i alt Ringkøbing amt 85,4 75,6 80,5 Ikast Kommune 85,7 74,5 80,1 Samme ulige kønsfordeling ses hos de forsikrede ledige. Kvinderne udgør 60% af de forsikrede ledige i Ikast kommune, mens ca. 80 % af de 188 forsikrede ledige, som er i aktivering i kommunen, er kvinder. Det kunne tyde på, at det primært er kvinderne, som er langvarigt forsikrede ledige, også i Ikast Kommune. Tabel 2. Forsikrede ledige i Ringkøbing Amt og i Ikast Kommune i august Helårsmodtagere på 18 år og derover, fordelt på køn (RAR Arbejdsmarkedsredegørelse for Ringkøbing amt 3. kvartal 2002). Område Forsikrede ledige Kvinder Mænd Forsikrede ledige i AF-aktivering Kvinder Mænd Ringkøbing Amt (57%) 5955 (43%) (78) 421 (22%) Ikast Kommune (60%) 597 (40%) (80%) 37 (20%) Ovenstående oplysninger om arbejdsstyrken, erhvervsfrekvens og forsikrede ledige fordelt på køn, er alle baseret på tal fra Med Arbejdsmarkedsrådets forventning om en forholdsvis stabil udvikling på arbejdsmarkedet vil det samme mønster gøre sig gældende også i år Rådet vurderer, at det internationale opsving i verdensøkonomien i 2002 og 2003, og den heraf følgende øgede beskæftigelse på landsplan ikke vil få den store effekt på ledigheden i amtet. Det skyldes, at flere af amtets virksomheder i de senere år har fastholdt medarbejdere i beskæftigelse trods en afmatning i økonomien, primært for at sikre kvalificeret arbejdskraft, når udviklingen vender igen

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Social kortlægning. Varde, Blåvandshuk, Blaabjerg og Helle kommuner

Social kortlægning. Varde, Blåvandshuk, Blaabjerg og Helle kommuner September 2003 Social kortlægning af vilkår og rammer for indsatsen for et rummeligt arbejdsmarked i Varde, Blåvandshuk, Blaabjerg og Helle kommuner INDHOLD Indledning og læsevejledning 3 Indledning...3

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation Administration og udvikling Sagsnr. 264290 Brevid. 2066110 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Konkrete tiltag i forbindelse med justering af Beskæftigelsesstrategi 24. februar 2015 Forsikrede

Læs mere

Oversigt over området 2012

Oversigt over området 2012 Oversigt over området 2012 Arbejdsmarkedsafdelingen Arbejdsmarkedschef (Ole Andersen) Sprogcenter Randers (Bente Gaul) Aktiv Indsats (Jørgen Haunstrup) Sygedagpengeafdelingen (Per Damgaard Petersen) Jobformidlingen

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

RAPPORT. Analyse af beskæftigelsesindsatsen i Skælskør Kommune

RAPPORT. Analyse af beskæftigelsesindsatsen i Skælskør Kommune RAPPORT Analyse af beskæftigelsesindsatsen i Skælskør Kommune Oktober 2001 INDHOLD Resume... 3 Indledning... 5 Formål og baggrund... 5 Opbygning... 6 Første del: Status... 7 Status for organisering...

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2015

BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 AABENRAA KOMMUNE Næsten hver fjerde borger i den arbejdsduelige alder i Aabenraa Kommune var på offentlig forsørgelse i 2013. Det vil Byrådet og LBR ændre. Beskæftigelsesplan 2015

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.)

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.) for Generelle bemærkninger På nuværende tidspunkt er budgetmaterialet i 2006 pris men til budgetseminaret d. 24. august vil tallene foreligge i pris. På arbejdsmarkedsudvalgets område er næsten alle udgiftsposter

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Vækst og ansvarlighed

Vækst og ansvarlighed Vækst og ansvarlighed Guide til de enkelte samarbejdsmuligheder Ordinær rekruttering Jobcenter København kan tilbyde samarbejde om rekruttering af nye medarbejdere til virksomheden på helt almindelige

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

SKIVE KOMMUNE MØDESTED: MØDEDATO: Mødelokale 2. 3. sal 14-04-2008 REFERAT MØDETIDSPUNKT: MØDET HÆVET: Arbejdsmarkedsudvalget Kl. 14.

SKIVE KOMMUNE MØDESTED: MØDEDATO: Mødelokale 2. 3. sal 14-04-2008 REFERAT MØDETIDSPUNKT: MØDET HÆVET: Arbejdsmarkedsudvalget Kl. 14. MØDESTED: MØDEDATO: Mødelokale 2. 3. sal 14-04-2008 REFERAT MØDETIDSPUNKT: MØDET HÆVET: Arbejdsmarkedsudvalget Kl. 14.00 - Deltagere: Bente Østergaard, Jørgen Haugaard, Peter Østergaard, Aage Dahl Fraværende:

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt!

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt! Side 1 af 9 kort fortalt! s ansvarsområde omfatter drift af Jobcenter Svendborg samt overførselsindkomster på områderne Beskæftigelsesindsats, Sociale ydelser, Sygedagpenge og Forsikrede ledige. Kommunens

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning.. 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen.. 4 1.1 Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse. 4 1.2 Mål 2 Bedre

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE

SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE Information om samarbejdsaftale mellem Jobcenter Aarhus og LO a-kasser Senest revideret november - 2014 Formål og indhold Samarbejdsaftalen har til formål at fremme en fælles

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision 2013 Indledning Formålet med resultatrevisionen er at vise, om jobcentret har gennemført den nødvendige indsats og opnået gode resultater. Resultatrevisionen skal indeholde opgørelser

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004 Personalestyrelsen CFU Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Juni 2004 Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Publikationen kan bestilles

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Politik for Beskæftigelsesindsatsen i Roskilde Kommune

Politik for Beskæftigelsesindsatsen i Roskilde Kommune Politik for Beskæftigelsesindsatsen i Roskilde Kommune 2016 2018 Indledning: Politik for Beskæftigelsesindsatsen i Roskilde Kommune 2016 2018 beskriver vision og målsætninger for den beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Unge... 6. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 6. Langtidsledighed... 7. Virksomhedskontakt... 7. Flere unge skal have en uddannelse...

Unge... 6. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 6. Langtidsledighed... 7. Virksomhedskontakt... 7. Flere unge skal have en uddannelse... Beskæftigelsesplan 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Visioner for beskæftigelsesindsatsen... 4 Arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Kommune... 5 Udfordringer... 6 Unge... 6 Ledige på kanten af arbejdsmarkedet...

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

ARBEJDSREDSKABER. Jobcenter ; FAKTA

ARBEJDSREDSKABER. Jobcenter ; FAKTA ARBEJDSREDSKABER ~ Der skal være begrænsninger i arbejdsevnen ~ Det skal være svært at opnå ansættelse eller fastholde sit nuværende job ~ Ovennævnte skal kunne afhjælpes med særlige arbejdsredskaber eller

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014 Leverandør AS3 Forventet udgift i 2014 med og uden kompetencegivende uddannelse under 30 år 1.810.000 kr. 2. Forsikrede ledige over 50 år De ledige udlægges med myndighed til Anden Aktør i 52 uger. I de

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter, Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere