DISCUS A/S RAPPORT. Det sociale kort for Ikast Kommune

Transkript

1 RAPPORT Det sociale kort for Ikast Kommune Januar 2003

2 Indhold Resume 3 Anbefalinger 6 Organisering af den arbejdsmarkedsrettede indsats...6 Omlægning fra social aktivering til virksomhedsaktivering...11 Fælles jobformidling for forsikrede ledige og ikke forsikrede ledige...14 Øvrige anbefalinger...15 Indledning til kortlægningen 18 De generelle ledighedstal 19 Kontanthjælp 22 Den generelle udvikling på kontanthjælpsområdet...22 Udviklingen på kontanthjælpsområdet i Ikast...22 Kategorisering af aktuelle kontanthjælpsmodtagere...23 Kontanthjælpsflow og varighed...26 Flygtninge og indvandrere...28 Sygedagpenge og revalidering 30 Den generelle udvikling på sygedagpengeområdet...30 Udviklingen i antallet af sygedagpengesager og den nuværende indsats i Ikast Kommune...30 Antal og profil på sygedagpengemodtagere...33 Førtidspension og fleksjob 35 Den generelle udvikling på førtidspensions- og fleksjobområdet...35 Udviklingen på førtidspensions- og fleksjobområdet i Ikast Kommune...35 Bilag: Datagrundlag 39 Bilag: Statistisk materiale

3 Resume Her præsenteres kort resultaterne på områderne kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjob, og førtidspension. Tal, diagrammer og tabeller, som danner grundlag for dette resume, findes i rapportens anden del. Det efterfølgende afsnit med anbefalinger resumeres ikke. Beskæftigelsen i Ringkøbing Amt og i Ikast kommune har op gennem 90 erne udviklet sig i en positiv retning, svarende til den generelle udvikling på landsplan. Dog har der en periode været et betydeligt fald i antallet af arbejdspladser for ufaglærte i især tekstil- og beklædningsindustrien, hvilket har haft størst betydning for ledigheden blandt ufaglærte kvinder. Det ses bl.a. på erhvervsfrekvensen for hhv. mænd og kvinder i Ikast Kommune. Erhvervsfrekvensen antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder, som er i arbejdsstyrken er på 85,7 for mænd og 74,5 for kvinder i Ikast anno 2001, svarende til en samlet erhvervsfrekvens på 80,1. Disse tal, herunder kønsfordelingen, svarer til tallene for Ringkøbing amt. Med Arbejdsmarkedsrådets forventning om en forholdsvis stabil udvikling på arbejdsmarkedet den kommende tid vil det samme mønster formentlig gøre sig gældende også i år I Ikast Kommune har der i de senere år været en del kontanthjælpsmodtagere i aktivering i forholdsvis lange perioder. Der har desuden været en del på passiv kontanthjælp, det vil sige ikke-aktiverede. Med den nye struktur i Arbejdsmarkedsafdelingen er der jf. aktiveringshåndbogen lagt op til en målrettet indsats mhp. på at få flere kontanthjælpsmodtagere ud på arbejdsmarkedet. Der var i august 2002 ca. 500 personer, som modtog kontanthjælp i Ikast Kommune. Ca. 150 skønnes at have problemer ud over ledighed. De er fritaget for aktivering af sociale/helbredsmæssige grunde, dvs. på grund af store sprogproblemer, sygdom, fordi de er i misbrugsbehandling eller deltager i tilbud for psykisk syge. Ca af disse personer er meget dårligt stillede. Ca. 350 kontanthjælpsmodtagere skønnes erhvervsegnede, og heraf vurderes 100 at være afklaret, mens 100 skønnes at have behov for vejledning. Kommunens arbejdsmarkedsrettede indsats fokuserer primært på de resterende ca. 150 delvist erhvervsegnede kontanthjælpsmodtagere. De har ofte sprogproblemer (primært indvandrerkvinder), et ikke erkendt misbrug og/eller psykosociale problemer, hvor det skønnes, at der skal behandling eller målrettet indsats til, for at de (igen) kan løftes ind på arbejdsmarkedet. De fleste kommer fra ledighed eller fra midlertidige jobs/sæsonarbejde. Nogle har modtaget kontanthjælp i flere år. Tidligere har Ikast Kommune primært praktiseret social aktivering for kontanthjælpsmodtagere, som ikke var arbejdsmarkedsparate. Men fremover er det de erhvervsegnede og delvist erhvervsegnede kontanthjælpsmodtagere som skal - 3 -

4 aktiveres i Projekthuset. Der er desuden lagt op til, at det lokale erhvervsliv deltager mere i såvel erhvervsafklaring som erhvervsmodning for de delvist erhvervsegnede. I Ikast Kommune har der de senere år været lidt over aktive sygedagpengesager i gennemsnit pr. år. Den statistiske udvikling viser en svag stigning, både hvad angår aktive og afsluttede sager fra 1996 til 1999 og efterfølgende et mindre fald i sager i Denne udvikling svarer til den generelle udvikling på landsplan. Der afsluttes generelt flere langvarige sygedagpengesager i Ikast Kommune de senere år. Samtidig er antallet af sygedagpengesager af en varighed på mellem 8 og 52 uger steget. I august 2002 er der 380 løbende sager i Dagpengegruppen. Der findes ikke en egentlig sygedagpengeprofil, som kan give et mere præcist billede af personer, som repræsentere de ca årligt aktive sygedagpengesager i kommunen. Fx en profil der viser, hvilke fagområder de kommer fra og hvilke sygdomme der er tale om. Afdelingslederen vurderer, at en stor del af de forsikrede ledige sygedagpengemodtagere er midaldrende kvinder med psykiske lidelser, mens de, som er i et ansættelsesforhold ved sygemeldingen, ofte er mænd eller kvinder med bevægeapparatlidelser evt. kombineret med psykiske lidelser. Langvarige sygedagpengemodtagere (over otte uger) er 1. unge, primært mænd uden uddannelse, med "en skrøbelig psyke", og ofte et mindre hash- eller alkoholmisbrug, 2. midaldrende kvinder med arbejdserfaring fra flere års arbejde bl.a. i industrien, og som nu er nedslidte og har svært ved at fastholde et job/komme i job igen, 3. midaldrende mænd og kvinder uden nævneværdig arbejdsmarkedserfaring, som kan have været på offentlig forsørgelse i længere tid og evt. have opnået dagpengeret ved at optjene timer som langtidsledige, og endelig 4 gamle indvandrere med sproglige problemer, som måske kun har lidt erfaring med det danske arbejdsmarked, og som ofte har gået ledige i en årrække inden de sygemeldes. Efter otte ugers sygdom er der opfølgningssamtaler mellem den sygemeldte og kommunens sagsbehandler i Dagpengegruppen. A-kassernes sagsbehandlere men aldrig leder eller tillidsrepræsentant fra virksomheden deltager ofte i rundbordssamtaler, hvor det videre forløb for den sygemeldte kan planlægges. Der er eksempler på, at en del sygemeldte ledige tidligere blev fastholdt på sygedagpenge pga. manglende afklaring blandt sagsbehandlerne i hhv. A-kassen og kommunen om det videre forløb. Der er således sygemeldinger som har været opretholdt på et spinkelt grundlag, fordi A-kassen ved rundbordssamtalen vurderer, at vedkommende efter en raskmelding ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, og det alternative forsørgelsesgrundlag for den sygemeldte er kontanthjælp eller selvforsørgelse. Den praksis er nu ændret. Ligeledes er der sat en stopper for den praksis, hvor uuddannede revalideres i lange eller mellemlange revalideringsforløb. Der revalideres nu primært sygemeldte, som allerede har en uddannelse at bygge videre på

5 Kun i få tilfælde iværksættes en virksomhedsrevalidering, hvor sygemeldte med nedsat arbejdsevne ansættes på en virksomhed i en længerevarende optræningsog tilpasningsperiode med hel eller delvis lønrefusion fra kommunen. En af forklaringerne kan være, at den omtalte opbremsning i mulighederne for revalidering i længerevarende uddannelsesforløb, utilsigtet har bevirket en tilsvarende opbremsning i anvendelse af virksomhedsrevalidering. Samtidig kan det have betydning, at virksomhedsrevalidering sigter mod en efterfølgende varig ansættelse på normale løn- og ansættelsesvilkår i virksomheden, og at kommunens samarbejde med det lokale erhvervsliv endnu ikke er tilstrækkeligt udbygget på det felt. Den faktiske udvikling i antal tilkendelser og afslag på førtidspension i Ikast Kommune er svingende. Hvis man ser bort fra udsvingene, er der i gennemsnit lidt over 100 personer, som årligt søger førtidspension i Ikast Kommune. Heraf får ca. 10 (svarende til ca. 10%) afslag. Ikast Kommune har tidligere jf. en model for pensionstilkendegivelser udarbejdet af Den Sociale Ankestyrelse tilkendt flere personer førtidspensioner, end det kunne forventes, når man tager den sociale struktur i kommunen i betragtning (fx befolkningens alderssammensætning, arbejdsmarkedsforhold, boligmasse). Ikast Kommune bevæger sig dog jf. modellen i øjeblikket mod landsgennemsnittet af pensionstilkendelser. I perioden 1998 til august 2002 er der sket en markant reduktion i antal tilkendelser af pension til personer med mest erhvervsevne i kommunen, svarende til den generelle udvikling på landsplan. Samtidig ses en markant udvikling i antallet af fleksjob. Fra 1999 til 2001 er antallet af fleksjob næsten firedoblet til i alt 202 fleksjob. I år 2002 er der dog sket et markant fald på området, idet antallet af fleksjobsager fra 2001 til og med august 2002 kun er øget med 13. Det er dog ikke givet, at der er en direkte sammenhæng mellem faldet i førtidspensionstilkendelser med mest erhvervsevne og en vækst i antal fleksjob i Ikast. De interviewede giver udtryk for, at de personer, som inden omstruktureringen i kommunen fik et fleksjob, ikke nødvendigvis er de personer, som tidligere ville være tilkendt laveste pension. De vurderer således, at en del personer er tilkendt et fleksjob, uden at de er tilstrækkeligt arbejdsprøvet og uden at revalideringsmulighederne dermed kan siges at være udtømte. Det har medført, at en del fleksjobansatte har været "for gode" til et fleksjob; med andre ord, de kunne måske have klaret et ordinært job, hvis de havde gennemgået en mere grundig arbejdsprøvning eller revalidering. Samtidig vurderes det, at en del har været "for dårlige" til et fleksjob, eller de er tilkendt et fleksjob "for tidligt". De har ikke været parate til arbejdsmarkedet, da de fik et fleksjob, men på den anden siden har de ikke været "dårlige" nok til, at der kunne rejses en pensionssag. Ovenstående resume uddybes og underbygges i kortlægningens anden del, som følger det næste afsnit om anbefalingerne

6 Anbefalinger I dette afsnit præsenteres en række anbefalinger fra Discus til nye strategier og målsætninger som, hvis de gennemføres, vil styrke den arbejdsmarkedsrettede indsats i Ikast Kommune. Anbefalingerne er baseret på erfaringer fra andre kommuner, og på ideer og forslag som er kommet frem i samtalerne med de forskellige aktører i Ikast. De overordnede principper bag anbefalingerne er: konstant fokus på udvikling af den kortest mulige vej til selvforsørgelse eller delvis selvforsørgelse, oppres i alle dele af den kommunale indsats mod arbejdsmarkedet og et udvidet og tættere samarbejde med virksomhederne. Discus finder, at der er behov for helt nye tiltag og for mindre justeringer af det eksisterende, for at skiftet fra social aktivering til arbejdsmarkedsrettet aktivering i Ikast Kommune skal lykkedes Nogle af anbefalingerne er omfattende og kræver vedtagelse i byrådet, for at de kan gennemføres. De er primært rettet mod organiseringen af aktiveringsindsatsen og mod et øget samarbejde mellem erhvervslivet og kommunen om aktiveringsindsatsen. De øvrige anbefalinger har mere projektkarakter og kan umiddelbart omsættes til handling efter evt. vedtagelse. Den samlede anbefaling til Arbejdsmarkedsudvalget er, at udvalget hurtigst muligt tager initiativ til, at samarbejdet mellem kommunen, virksomhederne, a- kasserne og AF styrkes på følgende områder: - Virksomhedsrettet aktivering - Virksomhed i virksomheden - Virksomhedsrevalidering - Fleksjob - Sygedagpengeopfølgning for sygemeldte ansatte. Organisering af den arbejdsmarkedsrettede indsats Alle erfaringer fra andre kommuner peger på, at en vellykket arbejdsmarkedsrettet aktiveringsindsats kræver, at kommunen og det lokale erhvervsliv indgår i et tættere samarbejde om opgaven. Det kræver desuden, at visitationen af nye henvendelser og organiseringen af den kommunale aktiveringsindsats geares til dette samarbejde. Hermed menes, at ansvaret for udslusningen af erhvervsegnede kontanthjælpsmodtagere til arbejdsmarkedet holdes adskilt fra aktivering af kontanthjælpsmodtagere, som ikke skønnes erhvervsegnede. Omdrejningspunktet for samarbejdet mellem Ikast Kommune og erhvervslivet om den erhvervsrettede aktivering kan med fordel placeres i en ny enhed, som her betegnes "Jobslusen". Jobslusens ansvarsområder og arbejdsopgaver uddybes i det efterfølgende

7 Oprettelsen af Jobslusen som den centrale opkvalificerings- og jobformidlingsenhed i kommunen, skal understøttes af en skærpet visitation af alle nyhenvendelser, hvor der søges om kontanthjælp. Først og fremmest skal visiteringen være synlig og kendt af alle aktører, som samarbejder om opgaven, således at der i alle faser af indsatsen arbejdes i samme retning. Det gælder både, når der visiteres fra den første visitationssamtale direkte til uddannelse eller til arbejde på lokale virksomheder og når der visiteres til relevante projekter, som på forskellige måder skal medvirke til, at brugere med problemer ud over ledighed bringes tættere på arbejdsmarkedet. Den nuværende visitering til de aktuelle aktiveringstilbud er beskrevet i Aktiveringshåndbogen, som er præsenteret for ledere og medarbejdere i Arbejdsmarkedsafdelingen i august Første visitering fra Rådhuset til Projekthuset sker straks ved ansøgning om kontanthjælp på Rådhuset. Den endelige kategorisering af brugeren i kategori 1, 2, 3, 4 eller 5, sker ca. 4 uger efter ansøgning om kontanthjælp, når sagsbehandleren på Rådhuset sammen med brugeren udarbejder en aktiveringsplan. I mellemtiden påbegynder brugeren et aktiveringsprojekt i Projekthuset. I øjeblikket henvises alle nyhenvendelser i princippet til samme aktiveringsprojekter i den første fase af aktiveringsforløbet. Med henblik på at styrke den arbejdsmarkedsrettede indsats anbefales det, at aktiveringsindsatsen opdeles i to afdelinger: En "Jobsluse" og en "Værkstedsafdeling". Alle kontanthjælpsmodtagere skal fremover visiteres direkte til Jobslusen umiddelbart efter den første samtale på Rådhuset. Kontanthjælpsmodtagere, som vurderes til alene at have ledighed som problem - kategori 1, 2 og 3 fortsætter i Jobslusen. Kontanthjælpsmodtagere, som har problemer udover ledighed - kategori 4 og 5 - visiteres til Værkstedsafdelingen. Vurderingen sker på baggrund af en risikovurdering foretaget ved den første samtale i Projekthuset. Etablering af Jobslusen og Værkstedsafdelingen skal understøtte Ikast Kommunes opdeling af kontanthjælpsmodtagere i hhv. "personer med ledighed som problem", og "personer med problemer udover ledighed", og den deraf følgende placering i en af de fem kategorier. Opdelingen skal primært sikre, at brugerne i kategori 1, 2 og 3 kommer hurtigere ud til virksomhederne, ved at der skabes et "oppres" af netop deres sager mod kommunens samarbejdsflade til det lokale arbejdsmarked. Nedenstående diagram skal illustrere den foreslåede organisering og visitering. Pilenes retning angiver brugernes bevægelse mod det lokale erhvervsliv

8 Diagram over organisering og visitation af nyhenvendelser Lokale virksomheder, hvor der er oprettet Virksomhed i virksomheden Jobslusen Værkstedsafdelingen Rådhuset Visitation I Jobslusen sker den videre erhvervsmæssige afklaring af brugeren i et tæt samarbejde mellem projektmedarbejderne, jobkonsulenterne, virksomhedskonsulenten og brugerne, og ikke mindst i dialog og samarbejde med de lokale virksomheder. Der formidles ordinære job, primært til kategori 1 og 2, og der oprettes praktikpladser og arbejdsprøvninger samt virksomhedsrevalidering og fleksjob på lokale arbejdspladser, primært til kategori 3. Målet med aktivering i Jobslusen er hel eller delvis selvforsørgelse. Der skal udelukkende igangsættes aktiviteter eller projekter, som kan medvirke til at bringe brugerne tættere på arbejdsmarkedet, og der skal udarbejdes detaljerede "varedeklarationer" for de enkelte projekter og initiativer. En varedeklaration kan fx indeholde en beskrivelse af de formelle rammer for projektet (formål, målgrupper og organisering), projektets indhold (aktivitets-/arbejdsbeskrivelse og evt. tilbud om uddannelse) samarbejdsrelationer (AMU, AF, virksomheder)

9 I varedeklarationen skal der desuden redegøres for, hvordan projektet bidrager til at bringe den enkelte bruger tættere på arbejdsmarkedet, herunder en plan for udslusning til en virksomhed. For at kunne øge indslusningen af ledige kontanthjælpsmodtagere på arbejdsmarkedet er det vigtigt, at det lokale erhvervsliv "tager ejerskab" til opgaven. Derfor anbefales det, at virksomhederne inviteres med i processen, hvor varedeklarationerne for de enkelte projekter udarbejdes, således at de er med til at bestemme indholdet i projekterne. Virksomhederne kan fx præsenteres for følgende oplæg til aktiveringstilbud for de ca. 150 delvist erhvervsegnede kontanthjælpsmodtagere i kategori 3. For midaldrende kvinder vil kurser i forskellige servicefunktioner i en organisation være en oplagt mulighed, så de (igen) bliver en attraktiv arbejdskraft for lokale virksomheder. Fx øget service omkring kantine, servicering af besøgende på virksomheden og/eller lettere kontoropgaver. En servicemedarbejder kan evt. tilknyttes et netværk af virksomheder, som på forhånd har aftalt at "dele" en eller to medarbejdere. For unge, primært mænd, vil kurser i vedligeholdelse af bygninger og udenomsarealer i såvel private virksomheder som kommunens egne bygninger være en mulighed samtidig med, at der indgås aftale mellem sagsbehandleren og brugeren om reduktion af evt. misbrug. Her gælder det samme som for servicemedarbejdere, at en person kan tilknyttes flere virksomheder. For nogle af indvandrerkvinderne, som pga. sprogproblemer ikke kan opkvalificeres til aktuelle job i Ikast, kan der være jobåbninger i andre kommuner. Og for disse kvinder kan man evt. løse mobilitetsproblemet ved hjælp af en kørselsordning mod mindre betaling, fx arrangeret via en mentor på arbejdspladsen, en eller flere af de indvandrermænd som er ansat på arbejdspladsen, eller af kommunen. Til de brugere i kategori 3, der har bevægeapparatlidelser pga. nedslidning af ryg, nakke og skuldre, kan der som en del af ovenstående aktiviteter indgå et "træningsprojekt", hvor de indgår i et individuelt tilrettelagt genoptræningsforløb under ledelse af en fysioterapeut, som tilknyttes Jobslusen. En del brugere i kategori 3 har langvarig ledighed bag sig. De har ikke nødvendigvis kendskab til arbejdspladsens krav og forventninger, og mange mangler træning i arbejdsmarkedsadfærd. Derfor kan en del af aktiviteterne i Jobslusen tilrettelægges som et "introduktionsprogram til arbejdspladsen": Om normer og regler for adfærd på arbejdspladsen, fx med undervisning/oplæg fra ledelse, TR og medarbejdere om roller på arbejdspladsen, om mødedisciplin, fraværspolitik etc. Virksomhedsrevalidering vil være et anvendeligt redskab til, at en del af brugerne i kategori 3 opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Ved virksomhedsrevalidering foregår størstedelen af revalideringen i en offentlig eller privat virksomhed, hvor revalidenden typisk oplæres til en bestemt arbejds

10 funktion. Virksomhedsrevalidering kan bestå af arbejdsprøvning eller afklarende praktik, hvor personens arbejdsevner matches med arbejdsopgaverne. Ofte indgår en eller anden form for undervisning eller uddannelse, således at der sker en egentlig faglig oplæring på arbejdspladsen (fx som voksenlærling), eller revalidenden kan deltage i eksterne kurser på fx AMU eller teknisk skole. Der skal således være et klart erhvervsmæssigt sigte med virksomhedsrevalideringen og en opkvalificering, fx i form kurser til føromtalte servicefunktioner i lokale virksomheder. Udover de ca. 150 delvist erhvervsegnede, som ovennævnte projekter er rettet mod, er der som nævnt ca. 200 erhvervsegnede kontanthjælpsmodtagere - kategori 1 og 2, som også visiteres til Jobslusen. De tilbydes konkret jobformidling og erhvervsvejledning (se senere under samarbejde mellem AF og Ikast Kommune), og - som beskrevet i aktiveringshåndbogen stresses til selv at gøre en indsats for at blive selvforsørgende. En forholdsvis stor gruppe af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Ikast er som nævnt unge, hvoraf flere befinder sig mellem uddannelsesforløb. På den baggrund kan der med fordel etableres en særlig ungdomsvejledning for kontanthjælpsmodtagere under 25 år i Jobslusen. Ungdomsvejledningen skal etableres og drives i tæt samarbejde med erhvervsvejlederne på uddannelsesinstitutionerne i Ikast, og skal bl.a. tænkes sammen med kravene i den nye arbejdsmarkedsreform, hvor arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere under 25 år fremover skal have uddannelsestilbud inden seks måneders ledighed. Værkstedsafdelingen. Tilbudet til kontanthjælpsmodtagere tilhørende kategori 4 og 5 er som nævnt aktivering i Værkstedsafdelingen i Projekthuset. Værkstedsaktivering ligner på mange måder den tidligere sociale aktivering. Der skal bl.a. "trænes" i mødedisciplin, og kravene til mødestabilitet skal være lavere end i Jobslusen. I Værkstedsafdelingen kan der ske en opkvalificering fx et svejsekursus med henblik på evt. senere at kunne visiteres til Jobslusen. Der kan desuden være mulighed for at tilrettelægge behandlingstilbud til misbrugere og traumatiserede flygtninge. Målet med aktivering på værkstedet er, at den enkelte bruger med tiden gøres arbejdsmarkedsparat. Jf. Aktiveringshåndbogen skal det altså være muligt at flytte fra kategori 4 til kategori 3 - fra Værkstedsafdelingen til Jobslusen, hvis brugeren senere vurderes delvist erhvervsegnet. Forslag til forløb og målsætninger Jobslusen og Værkstedsafdelingen kan forholdsvis hurtigt etableres, og visiteringen af alle nyhenvendelser til disse afdelinger bør kunne fungere senest 2. kvartal Nuværende kontanthjælpsmodtagere kan visiteres til hhv. Jobslusen og Værkstedsafdelingen hurtigst muligt derefter, og senest ifm. de individuelle opfølgningssamtaler. Jobslusen skal have ansvar for den arbejdsmarkedsrettede indsats for de ca. 350 nuværende erhvervsegnede kontanthjælpsmodtagere

11 Størsteparten af disse skal være på lokale virksomheder eller under uddannelse/opkvalificering andre steder, og ikke fysisk på et konkret værksted/projekt i Jobslusen. Der vil formentlig være et sted mellem 30 og 50 af de 150 delvist erhvervsegnede og 200 erhvervsegnede (kategori 1, 2 og 3) tilstede i huset ifm. introduktionsforløb, opkvalificeringsforløb ol. Det må forventes, at antallet af brugere i kategori 1 og 2 reduceres fra nuværende 200 til ca. 100 ved målrettet vejledning og klare signaler fra kommunens side om, at aktivering i Ikast Kommune er at forstå som kortest mulige vej til selvforsørgelse. Jobslusen skal dog have de nødvendige medarbejderressourcer til at foretage visitations- og opfølgningssamtaler med alle 350 delvist erhvervsegnede kontanthjælpsmodtagere. Der arbejdes frem mod en langsigtet målsætning om at reducere antallet af brugere i kategori 4 og 5 fra de nuværende ca. 150 brugere til ca. 75 brugere. Det skal dels ske ved opkvalificering og overflyttelse til kategori 3 og dels ved oprettelse af fleks- og skånejobs. Omlægning fra social aktivering til virksomhedsaktivering Et erhvervsrettet aktiveringstilbud som Jobslusen er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at sikre en arbejdsmarkedsrettet aktiveringsindsats. Erfaringerne viser, at det at flytte aktiveringen af arbejdsmarkedsparate fra et kommunalt aktiveringsprojekt og ud på de lokale virksomheder kræver en koordineret indsats af kommunen, virksomhederne og arbejdsmarkedets parter, og et stærkt og forpligtende samarbejde mellem disse. I de senere år har der i Ikast Kommune været tilløb til forskellige initiativer for at øge virksomhedsaktiveringen, bl.a. ud fra en model der kendes som 'Virksomhed i virksomhed'. Kommunen, virksomhederne og arbejdsmarkedets parter er positive over for ideen, som imidlertid har ligget stille ifm. den omtalte omstrukturering i kommunen. Det anbefales, at der hurtigst muligt tages skridt til at øge virksomhedsaktiveringen ved at etablere virksomheder i virksomhederne fremfor aktivering i kommunale projekter. En 'virksomhed i virksomhed' aktiveringsmodel kan fungere på forskellige måder. Her nævnes to hovedtyper. Model 1: Kommunen råder over et aftalt antal "pladser" i den enkelte virksomhed Virksomheden udpeger et antal pladser jævnt fordelt i hele virksomheden i produktionen, på lageret og på kontoret som kommunen forpligter sig til løbende at besætte med brugere egnet til opgaven. Virksomheden friholder/etablerer et antal pladser i en egnet afdeling i virksomheden fx på lageret som kommunen forpligter sig til løbende at besætte

12 Denne model er er mest velegnet til brug ved arbejdsprøvning, fleksjob og virksomhedsrevalidering for brugere, som primært har ledighed som problem. I Ikast Kommune betegnet som kategori 3. De konkrete arbejdsopgaver kan være: Lagerarbejde fx opdatering af lagerlister, almindelig oprydning på lageret Chauffør, fx aflæsning/pålæsning/omlæsning af varer på biler, sortering og pakning af varer Kontormedhjælper fx diverse lette EDB- og administrationsopgaver, receptionsarbejde Servicemedarbejder, fx forefalden bygningsarbejde, rengøring, ejendomsassistent Butiksarbejde, fx opfyldning af varer i butikken, opsætning, prismærkning Model 2: Oprettelse af en særlig afdeling i virksomheden Sideproduktion. En virksomhed og kommunen etablerer i fællesskab en afdeling i virksomheden, hvor der kan løses lette arbejdsopgaver med mere eller mindre tæt relation til den øvrige produktion. Kommunen har ansvaret for medarbejdere, og ofte for produktionen. Underleverance, hvor en virksomhed stiller et lokale til rådighed, og hvor der løses lette arbejdsopgaver for virksomheden, som af økonomiske årsager ellers ville blive løst af aktiveringsinstitutioner og REVA-centre, eller de ville blive løst i udlandet. Kommunen har ansvaret for medarbejderne, mens virksomheden har ansvaret for at levere opgaver til afdelingen. Model 2 er i realiteten mest egnet til skånejobs eller til brugere med problemer ud over ledighed - kategori 4 og 5. De konkrete arbejdsopgaver kan fx være udpakning af returvarer, lette montageopgaver eller rengøring og lettere vedligeholdelse af firmabiler Både ved model 1 og model 2 stiller virksomhederne normalt krav til kommunen om, at denne afholder en del af udgifterne til at arbejdsprøve eller optræne ledige kontanthjælpsmodtagere. Fx ved at en medarbejder i virksomheden frikøbes helt af kommunen til at lede afdelingen med sideproduktion eller underleverance, eller (model 1) at en medarbejder frikøbes et antal timer til at være mentor for de, der udfylder enkelte pladser i virksomheden. I princippet kan alle brugerne indgå i ovenstående to modeller. Men som allerede nævnt anvendes model 1 ofte ved arbejdsprøvning og virksomhedsrevalidering til de mest arbejdsmarkedsparate, mens model 2 typisk anvendes til brugere med problemer ud over ledighed. Dermed er model 1 også ofte den letteste model at "sælge til virksomhederne. Mhp. at få igangsat selve processen med etablering af virksomhed i virksomheden på bedst mulige måde, anbefales det, at man begynder med at præsentere model 1: "Etablering af et antal pladser i virksomhederne", for det lokale erhvervsliv og først præsenterer model 2, sideproduktion, når der er indhøstet erfaringer, og når ideen med virksomhed i virksomheden er blevet mere kendt i Ikast

13 Erfaringen viser, at det alt andet lige er lettere at markedsføre ideen om Virksomhed i virksomhed, hvis en lokal toppolitiker, en kendt, lokal virksomhed eller en markant person ansat i en virksomhed (og helst alle på samme tid) stiller sig i spidsen for initiativet. Derfor anbefales det, at Arbejdsmarkedsudvalget sikrer sig, at én eller flere markante, lokale personer er villige til at går forrest i etableringen af og markedsføringen af Virksomhed i virksomheden, fx efter nedenstående plan. 1. Hurtigst muligt inviteres en, to eller tre udvalgte "mønstervirksomheder" til dialogmøde med ledelsen i Arbejdsmarkedsafdelingen mhp. at lave aftale om oprettelse af ca. fem pladser på hver virksomhed. En ældre medarbejder i hver virksomhed "frikøbes" det nødvendige antal timer som kontaktperson/mentor for brugere i virksomhedsaktivering. 2. Samtidig kontakter det politiske niveau i DA, LO, kommunen og Erhvervsrådet udvalgte lokale virksomheder (både mønstervirksomheder og andre virksomheder, som pt. ikke er faste samarbejdspartnere med kommunen) mhp. (igen) at gøde jorden hos den øverste ledelse og hos tillidsrepræsentanterne med henblik på at etablere Virksomhed i virksomheden. 3. Herefter er det op til virksomhedskonsulenten i Ikast Kommune at indgå i dialog med virksomhederne om den konkrete udformning af modellen; fx hvilke typer pladser, der kan oprettes, hvor mange pladser kommunen kan råde over, og hvorvidt ledige kontanthjælpsmodtagere kan fortsætte i virksomhederne umiddelbart efter, at de har gennemført den ovenfor nævnte opkvalificering. Når aftalerne er på plads, skal der udarbejdes en kontrakt/partnerskabsaftale mellem kommunen og hver virksomhed. I kontrakten skal der som minimum fremgå: - Antal pladser i virksomheden (fx 5), - Jobbeskrivelse (fx lagerarbejde, pakkeopgaver, lette kontoropgaver), - Arbejdstid og -sted (mødetid og adresse) - Krav til medarbejderne (fx stabil, motiveret, gode danskkundskaber, god fysik, servicemindet, ren straffeattest), - Aflønning (herunder aftalte tilskud i perioden) - Efteruddannelse (mulighed for opkvalificering i perioden) - Jobmuligheder (fx løntilskud, med mulighed for senere ordinær ansættelse på samme eller på anden arbejdsplads), - Indtag i projektet (løbende eller i bestemte perioder - fx ved sæsonarbejde) - Kontaktperson i virksomheden (navn og tlf. nr. på mentor) Derudover skal der udarbejdes en konkret kontrakt for hver bruger, som er i arbejdspraktik eller arbejdsprøvning i den enkelte virksomhed. I forbindelse med udarbejdelse af kontrakt med virksomhederne kan der lægges op til to "matchningsmodeller": 1. Fokus på personerne. Virksomheden stiller et antal pladser til rådighed, opstiller krav til/udarbejder personprofil på de personer, der kan komme i praktik eller arbejdsprøvning. Jobkonsulenten finder et antal brugere, der

14 kan matche disse krav, eller han sikrer opkvalificering. Fx hvis der er fokus på mødestabilitet, loyalitet og/eller at være præsentabel. 2. Fokus på arbejdsopgaverne. Når virksomheden vurderer, at der er plads til en ny medarbejder, informerer virksomheden jobkonsulenten om, hvilke arbejdsopgaver der skal løses. Sammen udarbejder de en kompetenceliste over, hvad personen skal kunne i netop det job, fx opdelt i opgaver vedkommende selv skal kunne løse, og opgaver der løses i teams. Derefter er det op til jobkonsulenten at "søge" efter en person i Jobslusen, som kan honorere kravene. Forslag til forløb og målsætning I første halvår af 2003 udarbejdes partnerskabsaftaler med mindst tre lokale, private virksomheder om, at de hver stiller ca. fem pladser til rådighed for arbejdsprøvning, optræning eller job på særlige vilkår. I løbet af 2003 har alle private virksomheder i Ikast Kommune med mere end 10 medarbejdere fået en henvendelse fra relevante, lokale, politiske aktører, og de virksomheder, som har udtrykt interesse for samarbejdet, har haft besøg af virksomhedskonsulenten. Når Virksomhed i virksomhed-modellen i 2004 er forankret i Ikast Kommune, vil omkring borgere konstant være i virksomhedsaktivering. Samtidig vil der være et netværk af lokale virksomheder, som kan aftage de arbejdsmarkedsparate fx på baggrund af et virksomhedsrevalideringsforløb. Fælles jobformidling for forsikrede ledige og ikke forsikrede ledige I den nye arbejdsmarkedsreform er der lagt op til, at indsatsen for forsikrede og ikke-forsikrede ledige skal harmoniseres, og at AF og kommunerne, når reformen er tilendebragt, er at forstå som et system. Formålet med harmoniseringen er at forenkle reglerne for visitation af ledige, for formidling af jobs, og for kontaktforløbet efter, at de ledige er kommet i job. Desuden vil der ske en forenkling af reglerne for aktivering, rådighed for arbejdsmarkedet og for de sanktioner, som kan iværksættes, hvis reglerne ikke overholdes. I Ikast Kommune er der allerede forslag og ideer, som går ud på at styrke samarbejdet mellem kommune og AF omkring formidling af job. I dag foregår som nævnt den kommunale aktivering og udplacering af kontanthjælpsmodtagere i job med udgangspunkt i Projekthuset, mens formidling af job for forsikrede ledige sker fra den nærmeste AF-afdeling, som ligger i Herning. Udover deltagelse i aktivering i Projekthuset, er alle kontanthjælpsmodtagere med ledighed som problem - kategori 1, 2 og 3 - ligeledes tilmeldt AF i Herning som jobsøgende

15 De nuværende planer om tættere samarbejde mellem AF og Ikast Kommune går ud på at etablere en fælles jobformidling i Ikast, så formidling af job for forsikrede og ikke forsikrede ledige samles i Ikast Kommune. Denne fælles jobformidling skal på nuværende tidspunkt primært sikre en lokal forankring af indsatsen for også forsikrede ledige, men den skal også tænkes sammen med det nationale, politiske ønske om at harmonisere hele den arbejdsmarkedsrettede indsats. Det foreslås, at den fælles jobformidling "placeres" i Jobslusen, evt. som en mindre afdeling/butik i Ikast centrum, tæt ved Rådhuset, så Jobslusen bliver den centrale formidlingsenhed også for forsikrede ledige. Udover at forestå vejledning og opkvalificering af ledige kontanthjælpsmodtagere får Jobslusen samtidig til opgave at forestå den fælles registrering af alle ledige at sikre, at alle ledige kan lægge deres CV i CV-banken, samt at formidle jobs. Indtil harmoniseringen og det fælles formidlingssystem er på plads kan et øget samarbejde mellem AF og kommunen forstærke indsatsen for de forsikrede ledige, som i dag og i den nærmeste fremtid er i fare for at overgå fra dagpenge til kontanthjælp. Den eksisterende samarbejdsaftale mellem Ikast Kommune og AF og det netop overståede samarbejdsprojekt mellem Ikast Kommune, fem lokale A-kasser/ fagforeninger og AF-Ringkøbing amt kan være springbræt for samarbejdet. Samarbejdet kan konkret bestå i, at repræsentanter for kommunen, AF og A- kasserne mødes og i fællesskab vurderer mulighederne for den enkelte fra omtalte gruppe af ledige dagpengemodtagere. Parterne kan diskutere, hvorvidt målet for den enkelte ledige er ordinært arbejde, uddannelse, fleksjob eller førtidspension; og ud fra dette planlægges det videre forløb. Med henblik på (gen)etablering af samarbejdet skal der hurtigst muligt nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter for de tre systemer, som kan aftale det videre forløb. Øvrige anbefalinger I nedenstående følger en række anbefalinger, som lægger op til et øget samarbejde på længere sigt, til mindre justeringer af indsatsen, samt til aktiviteter eller projekter, som på forskellig vis kan medvirke til at kvalificere indsatsen

16 Fleksjob Som nævnt fremgår det af interviewene, at nogle fleksjob i Ikast Kommune er oprettet uden, at revalideringsmulighederne kan siges at være tilstrækkeligt udtømte, og at kommunen har et efterslæb ift. den lovpligtige opfølgning efter seks måneder i fleksjob. Det har på mange måder skabt forvirring og utryghed - ikke mindst blandt de fleksjobansatte i kommunen. Med henblik på at skabe ro og fælles overblik over fleksjobområdet har Ikast Kommune besluttet at nedsætte en ad hoc følgegruppe bestående af ledere i Arbejdsmarkedsafdelingen, medlemmer fra Arbejdsmarkedsudvalget, repræsentanter fra de faglige organisationer, som Ikast Kommune har indgået samarbejdsaftale med og andre relevante lokale aktører. Fleksjobfølgegruppen bliver løbende holdt orienteret og inddraget i opfølgningsarbejdet. Udover nedsættelse af en følgegruppe anbefales det, at der udarbejdes en detaljeret redegørelse over eksisterende fleksjob i kommunen, som følgegruppen kan præsenteres for mhp. at skabe overblik over problemets omfang. Her kan man fx opgøre antallet af fleksjob på hhv. offentlige og private arbejdspladser, evt. faglig organisering, ansættelsestidspunkt, aftalte skånebehov, forudgående forsørgelsesgrundlag og -afklaring, lønramme ol. Denne beskrivelse kan suppleres med interviews med udvalgte fleksjobansatte og præsenteres for følgegruppen. Desuden anbefales det, at der udarbejdes en beskrivelse af praksis for bevilling, etablering og opfølgning på fleksjob, herunder arbejdsdeling mellem sagsbehandlere og jobkonsulenter i forløbet. Styrkelse af samarbejdsfladen mellem A-kasserne og kommunen Det nuværende samarbejde mellem de to systemer omkring forsikrede, ledige sygedagpengemodtagere bør fastholdes. Evalueringsrapporten for det netop overståede samarbejdsprojekt mellem Ikast Kommune, fem lokale fagforeninger/a-kasser og Ringkøbing amt anbefaler at fortsætte det fælles forum, fx kurser eller temadage, for sagsbehandlere fra hhv. kommunen, A-kassen og evt. AF mhp. at opnå fælles forståelse for de vilkår, der arbejdes under hos de forskellige systemer. På kurserne kan der fx arbejdes med konkrete eksempler (cases); der kan gives oplæg om samarbejdet mellem sagsbehandlerne og lægerne. Ligeledes kan der undervises i relevante emner vedrørende den nye arbejdsmarkeds- og førtidspensionsreform. Der er gode erfaringer med den type fælleskurser i Ikast og i andre kommuner, fordi de er med til at få afdækket myter og fordomme hos hinanden om forskellige dagsordener i forbindelse med en sygemelding. Fælleskurser eller temadage vil have en effekt på nedbringelsen af antallet af langtidssygedagpengemodtagere på lang sigt. Her og nu kan virksomhedsrevalidering i Jobslusen bringes i anvendelse til fx de sygemeldte midaldrende kvinder, som pga. nedslidning har nedsat arbejdsevne

17 Rundbordssamtaler for sygedagpengemodtagere i job. De gode erfaringer med at udarbejde risikoprofiler og evt. efterfølgende rundbordssamtaler mellem kommunens og A-kassernes sagsbehandlere kan overføres til sygedagpengemodtagere, som er i et ansættelsesforhold. Ved en rundbordssamtale for en sygemeldt i ansættelse kan kommunens sagsbehandler, den sygemeldte og dennes nærmeste leder og/eller TR mødes, hvis det - bl.a. på baggrund af risikoprofilen - vurderes, at der er risiko for udstødelse fra arbejdsmarkedet. Ved rundbordssamtalen kan der arbejdes på tilbagevenden til enten det samme job, eller til andet job i virksomheden midlertidigt i en af de føromtalte Virksomhed i virksomheden stillinger (fx for personer tilhørende gruppen af midaldrende kvinder). Både LO, DA og Ikast Kommune har således en opgave ifm. genindførelse af rundbordssamtaler for sygemeldte i job. LO og DA's opgave bliver at sørge for, at flere virksomheder får udarbejdet sygefraværspolitik eller/og -praksis, hvor kommunen kan inddrages ifm. langtidssygemeldte. Mhp. at prioritere ressourcerne i kommunen og samtidig sikre, at kommunen lever op til kravene om virksomhedsservice, bl.a. at virksomhederne har en indgang til kommunen i sygefastholdelsessager, kan ansvaret for rundbordssamtalerne for sygemeldte i job placeres hos medarbejdere i Jobslusen. Kommunens opgave bliver således at sikre, at Jobslusen markedsføres som virksomhedernes indgang til kommunen. Udarbejdelse af en sygedagpengeprofil. Kortlægningen har vist, at der mangler overblik på sygedagpengeområdet i Ikast Kommune. En sygedagpengeprofil kan medvirke til at sikre dette overblik, der gør det muligt at vurdere og prioritere indsatserne. Begrebet sygedagpengeprofil dækker over en metode til systematisk registrering og analyse af data på sygedagpengeområdet. Profilen giver et billede af, hvad der kendetegner grupper af sygedagpengemodtagere, og hvad der kendetegner sagsforløbene. En sygedagpengeprofil kan bl.a. vise fordelingen af ledige og ansatte sygedagpengemodtagere, hvilke typer af arbejdspladser/a-kasser der hovedsageligt sygemeldes fra, samt årsagerne til sygemeldingerne. Dagpengeprofilen kan udarbejdes af kommunens egne medarbejdere, fx på baggrund af en gennemgang af samtlige aktive sygedagpengesager med en varighed på over otte uger i en "tilfældig" udbetalingsuge i Skabelon og kriterier for udarbejdelse af dagpengeprofilen kan forelægges Arbejdsmarkedsudvalget. Oplysningerne i sygedagpengeprofilen skal tilgodese såvel kommunens som de øvrige aktørers ønsker og behov

18 Indledning til kortlægningen Arbejdsmarkedsudvalget i Ikast Kommune har bedt Discus A/S om at foretage en social kortlægning af arbejdsmarkedsindsatsen i kommunen. Formålet med kortlægningen er at udarbejde klare målsætninger for Arbejdsmarkedsudvalget, en sammenhængende strategi, som inkluderer snitflader mellem de forskellige aktører, og målfaste succeskriterier for udvalgets indsats. Kortlægningen baseres på kvantitative og kvalitative data. Det kvantitative materiale er primært fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Ringkøbing Amt, Danmarks Statistik og Analysekontoret i Ikast Kommune. Det kvalitative materiale består af interviews med gruppeledere og afsnitsleder i Arbejdsmarkedsafdelingen om borgere på forskellige forsørgelsesgrundlag og om den nuværende indsats. Derefter er en række nøglepersoner i kommunen interviewet om målsætninger, om nye indsatsområder og om udviklingen af nye samarbejdsflader (se interviewpersoner i bilag). I kortlægningen redegøres først for den aktuelle beskæftigelsessituation i kommunen - det vil sige for de generelle ledighedstal og for forventninger til beskæftigelsesudviklingen i I de følgende tre afsnit redegøres for antal og flow af borgere på offentlig forsørgelse i kommunen. I første afsnit præsenteres de senere års udvikling på kontanthjælpsområdet og den nuværende "beholdning" af kontanthjælpsmodtagere, kategoriseret efter erhvervsegnethed. Herefter følger et afsnit om udviklingen på sygedagpengeområdet samt en vurdering af hhv. ledige og ansatte sygedagpengemodtageres og revalidenders primære problemstillinger. Endelig præsenteres udviklingen på førtidspensions- og på fleksjobområdet i kommunen, hvor også omfanget af pensionstilkendelser i kommunen vurderes jf. en model udarbejdet af Den Sociale Ankestyrelse. De tre afsnit er bygget op på følgende måde. Præsentation af 1. den generelle udvikling på landsplan jf. Det sociale danmarkskort, udarbejdet af den Sociale Ankestyrelse i år den generelle udvikling i Ikast Kommune jf. materiale fra Analysekontoret og fra Danmarks Statistik 3. den aktuelle status af personer på de aktuelle forsørgelsesgrundlag, herunder deres primære problemstilling samt forudgående og efterfølgende forsørgelsesgrundlag 4. Den aktuelle status af marginaliserede borgere dvs. borgere, som har været på offentlig forsørgelse i længere tid, og som man må formodes, der skal gøres en ekstra indsats for, så de igen forlader offentlig forsørgelse. 5. kommunens nuværende indsats på området

19 De generelle ledighedstal Beskæftigelsen i Ringkøbing Amt har op gennem 90'erne udviklet sig i en positiv retning, svarende til den generelle udvikling på landsplan. Samtidig er ledigheden i amtet faldet markant, mest udtalt frem til 1999, hvorefter ledigheden har ligget på et stabilt lavt niveau. Beskæftigelsen i Ringkøbing Amt har dog i en periode været påvirket af et betydeligt fald i antallet af arbejdspladser for ufaglærte, især i tekstil- og beklædningsindustrien. En undersøgelse foretaget af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd viser, at der er sket en reduktion i beskæftigelsen inden for branchen på ca arbejdspladser fra 1993 til 1999 (svarende til et fald i beskæftigelsen på 44%). Reduktionen skyldes primært strukturændringer inden for fremstillingsvirksomhederne, hvor en stor del af produktionen, og dermed det løntunge arbejde, er flyttet til udlandet, og hvor virksomhederne i fx tekstil- og beklædningsindustrien i stedet har satset på udvikling og design. Fremstillingsvirksomhed er den 3. største branche i Ikast Kommune, og ovennævnte strukturændringer har stor betydning for beskæftigelsen i kommunen. 37% af de beskæftigede med bopæl i kommunen var således i 2000 beskæftiget med fremstillingsvirksomhed. Heraf udgjorde beskæftigede inden for tekstil- og beklædningsindustrien den største samlede andel med 12%. Strukturændringerne har især ramt de ufaglærte kvinder med flere års arbejdserfaring hårdt. Omkring 80% af de primært ufaglærte kvinder, som blev afskediget pga. strukturændringer er dog senere kommet i beskæftigelse igen, fortrinsvis inden for træ- og møbelindustrien. De fleste har altså fundet andet arbejde, og "kun" 200 ud af de afskedigede vurderes i fare for at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet, som følge af manglende uddannelse og/eller arbejdserfaring fra andre brancher. De generelle ledighedstal viser imidlertid, at kvinder generelt er i større risiko for at blive ramt af ledighed end mænd og det gælder også i Ikast Kommune. I Ringkøbing Amt er den samlede arbejdsstyrke 1 i 2001 på i alt personer, heraf udgør mænd den største andel med personer og kvinder en lidt mindre andel på personer. I Ikast er den samlede arbejdsstyrke på i alt , hvoraf mænd igen udgør den største andel med personer og kvinder den mindste andel på personer. Både i amtet og i kommunen udgør mænd således en noget større andel af personer i den samlede arbejdsstyrke end kvinder. 1 I arbejdsstyrken er personer mellem 16 og 66 år, som er selvstændige, medarbejdende ægtefælle, ledere, lønmodtagere, arbejdsløse og personer der midlertidigt er fraværende fra deres job på grund af arbejdsmarkedsorlov, barselsorlov eller sygdom. Uden for arbejdsstyrken er personer mellem 16 og 66 år, som er uddannelsessøgende (som ikke har sideløbende erhvervsarbejde), personer med orlov fra ledighed, modtagere af overgangsydelse, efterlønsmodtagere og pensionister

20 Et mere korrekt tal for ledigheden findes ved at se på den samlede erhvervsfrekvens. Erhvervsfrekvensen viser den procentvise andel af personer i arbejdsstyrken i forhold til det samlede antal af personer mellem 16 og 66 år. I nedenstående tabel ses det, at mændenes erhvervsfrekvens er ca. 10 % højere end kvindernes erhvervsfrekvens i både Ringkøbing Amt og i Ikast Kommune. Tabel 1. Erhvervsfrekvens i Ringkøbing Amt og i Ikast Kommune i 2001, fordelt på køn (Statistikbanken, Danmarks Statistik, tabel RAS 11). Erhvervsfrekvens mænd Erhvervsfrekvens kvinder Erhvervsfrekvens i alt Ringkøbing amt 85,4 75,6 80,5 Ikast Kommune 85,7 74,5 80,1 Samme ulige kønsfordeling ses hos de forsikrede ledige. Kvinderne udgør 60% af de forsikrede ledige i Ikast kommune, mens ca. 80 % af de 188 forsikrede ledige, som er i aktivering i kommunen, er kvinder. Det kunne tyde på, at det primært er kvinderne, som er langvarigt forsikrede ledige, også i Ikast Kommune. Tabel 2. Forsikrede ledige i Ringkøbing Amt og i Ikast Kommune i august Helårsmodtagere på 18 år og derover, fordelt på køn (RAR Arbejdsmarkedsredegørelse for Ringkøbing amt 3. kvartal 2002). Område Forsikrede ledige Kvinder Mænd Forsikrede ledige i AF-aktivering Kvinder Mænd Ringkøbing Amt (57%) 5955 (43%) (78) 421 (22%) Ikast Kommune (60%) 597 (40%) (80%) 37 (20%) Ovenstående oplysninger om arbejdsstyrken, erhvervsfrekvens og forsikrede ledige fordelt på køn, er alle baseret på tal fra Med Arbejdsmarkedsrådets forventning om en forholdsvis stabil udvikling på arbejdsmarkedet vil det samme mønster gøre sig gældende også i år Rådet vurderer, at det internationale opsving i verdensøkonomien i 2002 og 2003, og den heraf følgende øgede beskæftigelse på landsplan ikke vil få den store effekt på ledigheden i amtet. Det skyldes, at flere af amtets virksomheder i de senere år har fastholdt medarbejdere i beskæftigelse trods en afmatning i økonomien, primært for at sikre kvalificeret arbejdskraft, når udviklingen vender igen