På väg mot IT i undervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På väg mot IT i undervisningen"

Transkript

1 På väg mot IT i undervisningen Morten Blomhøj Göte Dahland disputerade i maj 1998 på en avhandling om IT i svensk matematikundervisning, som här anmäls av fakultetsopponenten. Frågeställningar om möjligheter till utveckling av innehåll och praktik diskuteras. Hur ändras organisatoriska villkor och vilka uppfattningar har lärare på högstadiet och i gymnasieskolan? Morten Blomhøj är universitetslektor i matematik med forskningsområde matematikens didaktik i Roskilde universitet. I Center for Forskning i Matematiklæring vid Statens Humanistiske Forskningsråd arbetar han fn med et forskningsprojekt om edb s betydning for undervisning og læring i matematik. Han är formand for Forum for Matematikkens Didaktik i Danmark. Nämnaren nr 3, 1998 Indførelse af informationsteknologi i form af computere og grafiske (og symbolbehandlende) miniregnere (IT) er afgjort den mest betydende kilde til forandring og udvikling af matematikundervisning inden for det seneste årti. Der er tale om en tendens, der kan genfindes i alle højt udviklede lande og som ser ud til at få endnu større betydning i den nærmeste fremtid. Navnlig de sekundære niveauer står foran omfattende forandringer, hvis anvendelsen af IT skal blive en integreret del af matematikundervisningen. Brugen af avancerede graftegnende og symbolbehandlende programmer, der jo allerede er en integreret del af de nyeste miniregnere (f.eks. TI 92), betyder ændrede vilkår for tilegnelse af centrale matematiske begreber som f.eks. funktionsbegrebet og begreber inden for differential- og integralregning. Udbredelse af symbolbehandlende programmer i og uden for uddannelsessystemet bevirker samtidig, at opøvelsen af instrumentelle regnefærdigheder inden for f.eks. differential- og integralregning ikke på samme måde som hidtil kan begrundes som selvstændige mål med en almen matematikundervisning. Disse færdigheder må nu overvejes i forhold til om de er nødvendige for udviklingen af bredere kompetencer inden for blandt andet problemløsning og modellering. De graftegnende programmer, der nu er en integreret del af de mest anvendte miniregnere i gymnasieskolen og de dynamiske geometriprogrammer (f.eks. Cabri og Geometers SketchPad) giver endvidere nye muligheder for at støtte elevernes erfaringsdannelse gennem arbejde med dynamiske grafiske repræsentationer af vigtige matematiske begreber. Integrationen af IT i matematikundervisningssystemet er imidlertid en særdeles kompliceret proces og der er et stort behov for matematikdidaktisk forskning, der søger at afdække muligheder og vanskeligheder i denne forandringsproces. Det er netop dette problemfelt, som Göte Dahland behandler i sin doktorafhandling om anvendelsen af IT i svensk matematikundervisning i högstadiet og i gymnasieskolen. Afhandlingen, der består af værkerne: Datorstöd i Matematikundervisning En studie av förutsättningar för förändring av en traditionsrik skolmiljö, (Dahland, 1993) og Matematikundervisning i 1990-talets gymnasieskola Ett studium av hur en didaktisk tradition har påverkats av informationsteknologins verktyg, (Dahland, 1998), blev forsvaret den 29. maj ved en disputation på Institutionen för pedagogik, Göteborgs universitet. Jeg havde fornøjelsen at være opponent ved disputationen og det er på grundlag heraf, at jeg i denne artikel giver en kort anmeldelse af afhandlingen. 41

2 Tre spørgsmål Göte Dahlands afhandlingen er centreret om følgende tre spørgsmål: Hvilke potentielle muligheder for udvikling af matematikundervisningens faglig indhold og undervisningspraksis rummer integrationen af IT? Hvordan er de materielle og organisatoriske vilkår for integration af IT i henholdsvis högstadiets og gymnasiets matematikundervisning og hvilke metodemæssige konsekvenser skaber disse vilkår? Hvilke opfattelser af og holdninger til anvendelse af IT i matematikundervisningen kan man finde hos matematiklærere i henholdsvis högstadiet og i gymnasiet? Anvendelse af IT giver nye faglige muligheder og nye didaktiske udfordringer Göte Dahland har arbejdet forskningsmæssigt med anvendelsen af computere og miniregnere i matematikundervisning de sidste ti år og har tillige mange års erfaringer som matematiklærer at trække på. Dette mærker man tydeligt i valg og bearbejdning af afhandlingens mange konkrete eksempler på anvendelse af miniregnere og computere inden for det faglige indhold i henholdsvis högstadiets og gymnasieskolens matematikundervisning. Der er både tale om egne eksempler og om eksempler hentet fra den matematikdidaktiske forskningslitteratur. Der argumenteres detaljeret for, at brugen af IT rummer mange nye og spændende faglige muligheder. Men analyserne af eksemplerne viser også, at inddragelsen af IT ofte påvirker såvel det faglige indhold som undervisningssituationen. Det er tydeligt, at integration af grafiske miniregnere og computere som pædagogiske hjælpemidler i matematikundervisningen stiller store krav til lærernes matematiske og didaktiske kompetencer. I afhandlingens teoretiske del søger Göte Dahland at udvikle et grundlag for en IT-stödsdidaktik inden for hvilken sådanne problemer, der er specifikt knyttet til matematikundervisningen og dens indhold, kan behandles. Til illustration af nogle af de mange muligheder i forbindelse med anvendelser af IT, der behandles i afhandlingen viser jeg her et eksempel, som jeg har fundet inspiration til i afhandlingen. Eksempel I programmet Geometers SketchPad kan man som lærer nemt lave et sketch (en dynamisk figur), der gør det muligt for eleverne, at undersøge sammenhængen mellem grafen for en ret linie og liniens ligning. I dette sketch er der konstrueret en linie gennem punkterne B og Q. Eleverne kan ved hjælp af musen flytte frit på punktet Q mens B kun kan flyttes op og ned på 2. aksen. Ligningen for linien k bliver automatisk opdateret, når man flytter på et af de to punkter. Punktet P er knyttet til linien, men kan flyttes frit på denne, hvorved dets koordinater opdateres løbende. Disse mulighed giver en righoldig, men afgrænset ramme for elevernes undersøgende arbejde. Det er samtidig oplagt, at det foruden en programteknisk viden også kræver en nøje faglig og didaktisk analyse fra lærerens side at tilrettelægge et undervisningsforløb omkring en sådan anvendelse af Geometers SketchPad. Der er faktisk tale om, at læreren selv laver sit undervisningsmateriale i form af et program som eleverne kan arbejde med. Læreren må i denne proces f.eks. overveje om det er hensigtsmæssigt at binde punktet B til 2.aksen i starten og hvornår i forløbet denne binding skal ophæves for forskellige elevgrupper. Endvidere må læreren naturligvis overveje, hvilke opgaver eleverne skal arbejde med; skal de starte med den helt åbne opgave om sammenhængen mellem liniens graf og ligning eller er det nødvendigt med nogle konkrete opgaver til at begynde med? 42 Nämnaren nr 3, 1998

3 B: (0,00, 1,00) Q: (3,00, 2,00) Et punkt på k: P: (4,68, 2,56) 5 Ligningen for linien gennem (0,b) og Q: k: y = 0,33x + 1,00 B Q P k Anvendelsen af miniregnere og computere i högstadiets matematikundervisning I afhandlingen fra 1993 har Göte Dahland omhyggeligt redegjort for den historiske baggrund for den rolle og placering som brugen af miniregnere og computere har i högstadiets matematikundervisning i dag. Der påvises et skift fra opfattelsen af datalære som et selvstændigt kompetenceområde, der har skullet dækkes af matematikundervisningen til en opfattelse, der i højere grad ser brugen af IT som et pædagogisk hjælpemiddel i matematikundervisningen, jævnfør begrebet om IT-stödsdidaktik. Samtidig afdækker forfatteren en række forhold i matematikundervisningssystemet, der virker hæmmende for en sådan integration. Det drejer sig om manglende integration af anvendelse af miniregnere og computere i lærebøgerne, om en række økonomiske og organisatoriske problemer med anskaffelse og brug af udstyr og om hvilke hjælpemidler, der må anvendes ved de afsluttende prøver. Göte Dahland argumenterer imidlertid for, at det i den nuværende situation i høj grad er læreren, der er den centrale person, når det gælder integration af IT i matematikundervisningen. Han har derfor designet og gennemført en kvalitativ interviewundersøgelse med henblik på at identificere, hvilke faktorer som påvirker lærernes accept af og anvendelse af IT-stöd. Metoden som anvendes kan bedst karakteriseres som strukturerede samtaler med matematiklærere om deres opfattelser af og holdning til: matematikfaget, matematikundervisning, sig selv som matematiklærer, elevernes forhold til matematik samt brugen af IT i matematik. Undersøgelsen, der omfattede 11 högstadielærere, bestod af to samtaler med hver af lærerne. Den sidste samtale havde udgangspunkt i tre forskellige typer af Excel programmer. Programmerne, der er lavet til formålet af forfatteren, rummer nogle af de samme momenter hvad angår mulige didaktiske refleksioner over deres de- Nämnaren nr 3,

4 sign og anvendelse i undervisningen, som det viste eksempel. Lærerne fik demonstreret programmerne inden samtalen. Kvalitativ analyse af samtalerne viser meget klart, at högstadiets matematiklærere ikke ser IT-stöd som en integreret del af deres aktuelle eller fremtidige undervisning. Miniregnere anvendes som et beregningsværktøj, men overvejes ikke eksplicit som pædagogisk hjælpemiddel i en didaktisk sammenhæng. Grafiske miniregnere blev ikke anvendt af de pågældende lærere og computere anvendtes kun sjældent og blev i høj grad opfattet som noget ekstra i forhold til den sædvanlige undervisning. Undersøgelsen viser, at manglen på relevante programmer og de praktiske forhold omkring brugen af de særlige computerrum, der findes på de fleste skoler er afgørende for, at mange lærere vælger ikke at anvende computere. Som afgørende faktor fremhæves også lærernes begrænsede tekniske viden om de programmer, der findes på skolerne. Analyserne af den sidste samtale, der tog udgangspunkt i excel-programmerne, viser at mange lærere har svært ved at reflektere didaktiske over, hvordan de kunne tænke sig at anvende programmerne i deres egen undervisning. I min fortolkning viser undersøgelsen meget klart, at det er et fåtal af högstadiets matematiklærere, der har udviklet personliggjorte didaktiske motiver for at anvende IT-stöd i deres undervisning. Integration af IT i matematikundervisningen i gymnasieskolen I publikationen fra 1998 giver Göte Dahland en analyse af den nyere historie bag matematikundervisningen i den svenske gymnasieskole. Denne udvikling ses i et internationalt perspektiv. På dette grundlag diskuteres en række aktuelle problemstillinger med forbindelse til anvendelse af IT. Det drejer sig om overgangen fra de centralt stillede prøver til de vejledende nationale prøver, om uddelegeringen af ansvar til lærerne, problembaseret indlæring samt matematikfagets indhold, rolle og placering i det programopdelte gymnasium. I min vurdering giver afhandlingen på dette område et væsentligt bidrag til skrivningen af svensk matematikundervisnings nyere historie. I afhandlingen bliver integrationen af IT i matematikundervisning herved belyst i en relevant historisk sammenhæng. I afhandlingen diskuteres også forskellige teoretiske synsvinkler på læring og på matematik. Social konstruktivismen foreslås som en syntese, der gør det muligt på den ene side at fastholde forestillingen om, at undervisningens mål er elevernes tilegnelse af en del af en kulturhistorisk objektiveret matematisk viden. Og på den side opfattelsen af læreprocessen som elevens konstruktion af personlig viden. Gennem den sociale proces i undervisningen bidrager den enkelte elev til konstruktion af en fælles faglig viden i klassen og udvikler netop her igennem sin personlige viden. Det er så lærerens opgave gennem undervisningen at skabe rimelig overensstemmelse mellem den fælles faglige viden i klassen og det faglige indhold der er målet for den pågældende undervisning. Göte Dahland giver her et bidrag til beskrivelse af IT-stödsdidaktik i en bredere matematikdidaktisk ramme. Publikationen fra 1998 indeholder også en beskrivelse og analyse af en omfattende spørgeskemaundersøgelse om spredningen af IT-udstyr og omfanget af dets anvendelsen i matematikundervisningen samt af hvordan lærerne i deres undervisning er blevet påvirket af mulighederne for IT-stöd. Undersøgelsen, der er gennemført i 94/95 og omfatter 80% af gymnasieskolerne i vestre Sverige, viser, at adgangen til computere og udvalget af matematik relevante programmer er langt bedre på gymnasierne end det var tilfældet i högstadieundersøgelsen (tidsaspektet kan spille ind her). Det er imidlertid også i gymnasiet en hæmmende faktor, at anvendelsen af computere forudsætter, at man forflytter undervisningen til et særligt computerrum. Göte Dahland argumenterer på dette grundlag for, at man indretter specielle klasserum til matematikundervisningen, hvor der er et mindre antal 44 Nämnaren nr 3, 1998

5 Nämnaren nr 3, 1998 computere til rådighed for eleverne og læreren, når behovet for IT-stöd opstår. Lidt mindre end halvdelen af alle de adspurgte gymnasielærere angiver, at de anvender computeren i deres undervisning. 3/4 af lærerne anvender grafregnere i undervisningen. Disse tal dækker imidlertid over en meget stor variation. Som del af spørgeskemaundersøgelsen blev lærerne bedt om at indsende eksempler på opgaver som de har benyttet ved prøver. Dette omfattende materiale (mere end 1000 opgaver) viser stor variation med hensyn til udformning af prøverne, prøvetidernes længde og vejledning til eleverne. Kun meget få opgaver kræver brug af elektroniske hjælpemidler. I mange opgaver kan en grafisk miniregner imidlertid være til stor hjælp til f.eks. kontrol af de opnåede resultater. Det er interessant, at kun godt 1/3 af lærerne angiver, at de under retning af prøverne tager hensyn til, at eleverne har haft en grafisk miniregner til rådighed. Samlet set er hovedindtrykket, at grafminiregnere anvendes af eleverne som arbejdsredskab i matematikundervisningen med lærernes accept og støtte (det er dog kun godt halvdelen af lærerne, der tillader brugen af miniregnere i alle situationer); men at hverken grafminiregnere eller computere anvendes bevidst af lærerne som et pædagogisk hjælpemiddel til at fremme afklarede faglige mål og hensigter med undervisningen. Som et vigtigt element i kortlægningen af gymnaiselærernes syn på anvendelsen af ITstöd har Göte Dahland også gennemført en kvalitativ undersøgelse, hvor 13 lærere er blevet interviewet om deres syn på fire forskellige emner i forbindelse med brugen af IT-stöd. Det drejer sig om: bedømmelse af elevers opgaveløsning, metodiske reflektioner, opfattelser om ændringer i undervisningens indhold og opfattelser om ændringer i matematikens sprog. Analysen af disse interview viser meget klart, at gymnasiets matematikundervisning er indlejret i en meget stærk tradition og at lærerne har stor respekt for fagets matematiske indhold. De føler ikke noget stærkt personlig behov for forandring af matematikundervisningens indhold eller af dens metodik, men de er opmærksomme på den igangværende udvikling i retning af øget integration af IT-stöd i matematikundervisningen og de forsøger at tilpasse deres undervisning til disse nye vilkår. I min fortolkning viser denne analyse meget tydeligt, at traditionen videreføres med stor inerti og at enhver forandrings- og udviklingsproces må tage udgangspunkt i forståelse for denne tradition. Hvis lærerne skal være drivkraft for en udvikling af en matematikundervisning, hvor IT-stöd er et integreret element, er der behov for omfattende forsøgs- og udviklingsarbejde rundt omkring på skolerne. Der må gives mulighed for og støtte til, at de lærere i matematik, der ønsker det kan eksperimenter med undervisningsforløb, der udnytter og udforsker nogle af de mange muligheder i forbindelse med brugen af grafiske miniregnere og computere i undervisningen. Det klart at jeg i denne korte omtale ikke kan yde fuld retfærdighed til Göte Dahlands meget omfattende og grundige analyse af IT-stöd i matematikundervisningen i högstadiet og gymnasieskolen. Afhandlingen er meget anbefalelsesværdig for alle, der interesserer sig for udvikling af matematikundervisning og det er mit håb, at afhandlingen i den svenske sammenhæng kan tjene som grundlag for fortsat diskussion om integrationen af IT og om matematikfagets rolle og placering i den svenske gymnasieskole i det hele taget. Referencer Dahland, G. (1998). Matematikundervisning i talets gymnasieskola. Ett studium av hur en didaktisk tradition har påverkats av informationsteknologins verktyg. Rapport nr 1998:05, Institutionen för pedagogik, Göteborgs universitet. Dahland, G. (1993). Datorstöd i matematikundervisning. En studie av förutsättningar för förändring av en traditionsrik skolmiljö. Rapport nr 1993:08, Institutionen för pedagogik, Göteborgs universitet. Göte Dahlands licentiatavhandling anmäldes i Hedrén, R. (1993). Datorstöd i matematikundervisningen. Nämnaren 20(4), Redaktionen 45

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag?

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Rune Hansen ruha@ucsyd.dk Hvorfor er jeg egentlig blevet inviteret? Uddannelse

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Matematiklærernes dag 08.11.2010. Modellering

Matematiklærernes dag 08.11.2010. Modellering Matematiklærernes dag 08.11.2010 Modellering 0745 - Modellering Matematiklærernes dag 08.11.2010 Matematisk modellering I kursusbeskrivelsen Når man bruger matematik til at beskrive og forstå virkeligheden

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt ForskningsLab: It og Lærings Design læringsdesignit, Le Forskningstemaer Elever som producenter og designere Spil, leg og læring IT og fagdidaktik

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Hvordan vil vi regne den ud i 90 erne?

Hvordan vil vi regne den ud i 90 erne? Hvordan vil vi regne den ud i 90 erne? Ib Trankjær, Randers har följt diskussionen i Nämnaren om algoritmer och miniräknare. Han har sänt oss denna artikel, som också publicerats i danska Matematik 2/89.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Diskussionen om it i matematikundervisningen. Morten Misfeldt Aalborg Universitet

Diskussionen om it i matematikundervisningen. Morten Misfeldt Aalborg Universitet Diskussionen om it i matematikundervisningen Morten Misfeldt Aalborg Universitet Baggrund Minsteriet nedsatte i starten af 2012 en arbejdsgruppe med henblik på at udnerstøtte matematiundervisningen I DK

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere

Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere 79 Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere Lena Lindenskov, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Kommentar til artiklen Matematik er noget man bruger til at lave

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling?

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Mette Andresen er leder af NAVIMAT, Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik, i Danmark. www.navimat.dk Inledning I selve foredraget på Biennalen

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Matematik (aldersspecialiseret)

Matematik (aldersspecialiseret) Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Matematik (aldersspecialiseret) Fagets identitet Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer,

Læs mere

Dagens program. Velkommen og præsentation.

Dagens program. Velkommen og præsentation. Dagens program Velkommen og præsentation. Evt. udveksling af mailadresser. Forenklede Fælles Mål om geometri og dynamiske programmer. Screencast, hvordan og hvorfor? Opgave om polygoner i GeoGebra, løst

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 12/13 Institution Grenaa Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Matematik C Ann Risvang

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Matema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen

Matema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen Matema10k Matematik for gymnasiet Bind 3 A-niveau af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen 4 Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen Matema10k Matematik for stx. Bind 3.

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Matematik Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Ole Witt-Hansen, Køge Gymnasium Ovaler og det gyldne snit har fundet anvendelse i arkitektur og udsmykning siden oldtiden. Men hvordan konstruerer

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 11. Denne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Efterår 2014 Institution Niels Brock Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX Matematik - Niveau A Peter Harremoës GSK hold t14gymaau1o2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 12/13 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Matematik C Hasse Rasmussen

Læs mere

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1.

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1. Læringsprogram Talkonvertering Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 1. marts 2011 Fag: Vejleder: Skole: Informationsteknologi B Karl G. Bjarnason Roskilde

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Eksamensopgaver i matematik

Eksamensopgaver i matematik Eksamensopgaver i matematik med TI-Nspire CAS ver. 2.0 Udarbejdet af: Brian M.V. Olesen Marts 2010 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Bedømmelse af besvarelse...2 Eksempel 1 Lineære sammenhænge...3 Eksempel

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 2013 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Matematik B Mia Hauge Dollerup 2s mab Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 HTX Vibenhus

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Odense Tekniske Skole

Odense Tekniske Skole Odense Tekniske Skole Lokal undervisningsplan for matematik i grundforløbet Læringsaktiviteten matematik på grundforløbet på håndværk og teknik Niveauer: I matematik undervises på niveau F, men tilbydes

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012/2013

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 (denne beskrivelse dækker efterår 2011 og forår 2012) Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Kan det virkelig passe?

Kan det virkelig passe? Ole Skovsmose og Morten Blomhøj (red.) Kan det virkelig passe? - om matematiklæring This page intentionally left blank Ole Skovsmose og Morten Blomhøj (red.) Kan det virkelig passe? - om matematiklæring

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2010 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Matematik C Mette Engelbrecht

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Ansøgning om ny uddannelsesretning under godkendt diplomuddannelse

Ansøgning om ny uddannelsesretning under godkendt diplomuddannelse Ansøgning om ny uddannelsesretning under godkendt diplomuddannelse Undervisningsministeriet godkender nye uddannelsesretninger i godkendte diplomuddannelser, jf. diplombekendtgørelsen 7. En ny uddannelsesretning

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK En oversigt over EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK Center for Undervisningsmidler Læreruddannelsen i Odense Denne lille folder giver en oversigt over de fleste test- og evalueringsmaterialer

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Afsluttende: Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Matematik

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Fig. 1 En bue på en cirkel I Geogebra er der adskillige værktøjer til at konstruere cirkler og buer:

Fig. 1 En bue på en cirkel I Geogebra er der adskillige værktøjer til at konstruere cirkler og buer: Euclidean Eggs Freyja Hreinsdóttir, University of Iceland 1 Introduction Ved hjælp af et computerprogram som GeoGebra er det nemt at lave geometriske konstruktioner. Specielt er der gode værktøjer til

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Specialhøjskolen 2009-10

Specialhøjskolen 2009-10 Specialhøjskolen 2009-10 Roskilde - skolen for dig der er noget særligt! Vi tilbyder specialundervisning indenfor: Dansk Matematik Engelsk IT Samfundsfag Velkommen Kurser Introforløb Velkommen Den indledende

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Matematik Morgener - et udviklingsarbejde. Af: Morten Blomhøj og Mikael Skånstrøm

Matematik Morgener - et udviklingsarbejde. Af: Morten Blomhøj og Mikael Skånstrøm Matematik Morgener - et udviklingsarbejde Af: Morten Blomhøj og Mikael Skånstrøm Vi arbejder på et ønske om at udvikle en praksis, hvor eleverne kan blive optaget af at bruge matematik til at beskrive

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Hvorfor IT i skolens matematik?

Hvorfor IT i skolens matematik? INFA-Småtryk 1999-2 Hvorfor IT i skolens matematik? Til INFA-skolernes forældre Indhold 1. Skolelov og læseplaner... 3 2. Skolens matematik i et IT-samfund... 6 3. Samspil mellem IT og matematik... 9 4.

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere