2016 STUDIEGRUPPEKATALOG FOR SKOLETJENESTER OG KULTURINSTITUTIONER

Transkript

1 1 EFTERÅR 2016 STUDIEGRUPPEKATALOG FOR SKOLETJENESTER OG KULTURINSTITUTIONER

2 2 INDHOLD Kære læser... 3 Hvad er en studiegruppe?... 4 Hvem kan være med... 5 KØBENHAVN Historien om Danmark... 6 Æstetiske og kunstneriske læreprocesser og deres dannelses- og læringspotentialer... 7 Transfer... 8 Juleforløb på kulturinstitutioner... 9 Matematik i virkeligheden Evaluering og feedback Nyt museum ny skoletjeneste Skoletjenestens særlige indsats: Implementering af udviklede grundforløb SJÆLLAND Inddrag it/skoletube i din undervisning MIDTJYLLAND Før, under, efter Er du kommet i (Fælles) Mål? Kontakt os Skoletjenestenetværk/Skoletjenesten Redaktion: Marie Damsgaard Andersen (ansv.) og Dorte Villadsen Forsidefoto: Ida Tietgen

3 3 KÆRE LÆSER Endnu en gang har vi fornøjelsen af at kunne præsentere et katalog over studiegrupper for medarbejdere i skoletjenester og kulturinstitutioner rundt om i landet. Med studiegrupperne ønsker vi fortsat at understøtte mulighederne for netværksdannelse og videns- og erfaringsdeling på tværs af geografi. Selvom studiegrupperne afholdes med forankring i ét område, er de alle åbne for deltagere fra alle egne af landet. I kataloget finder I studiegrupper, der faciliteres af SkoletjenesteNetværk og Skoletjenesten. Vi håber, at I med dette katalog kan finde en eller flere studiegrupper, der er relevante og aktuelle i forhold til jeres daglige arbejde med undervisning i eksterne læringsmiljøer. Vi glæder os til at møde jer i studiegrupperne i efteråret 2016! Med venlig hilsen MED VENLIG HILSEN SKOLETJENESTENETVÆRK OG SKOLETJENESTEN PÅ SJÆLLAND SKOLETJENESTENETVÆRK Nationalt netværk af skoletjenester Læs mere om os på: http// Tilmeld dig nyheder på kontakt@skoletjenestenetvaerk.dk Følg vores aktiviteter på Facebook SKOLETJENESTEN PÅ SJÆLLAND Læs mere om Skoletjenesten på Sjælland på: http// Følg vores aktiviteter på: http//

4 4 HVAD ER EN STUDIEGRUPPE? En studiegruppe er en arbejdsform, hvor en mindre gruppe kolleger fra forskellige skoletjenester, kulturinstitutioner eller andre eksterne læringsmiljøer mødes og arbejder sammen om et fælles fokus et fagligt emne, en pædagogisk metode eller lignende. Målet er, at deltagerne i studiegruppen kompetenceudvikler sig i fællesskab. Arbejdsformen i studiegrupperne er båret af deltagernes aktive bidrag, der tager afsæt i viden og erfaringer fra praksis. Deltagelse i en studiegruppe giver mulighed for at få ny viden, input og sparring på praksisnære og aktuelle emner, der optager en. I en studiegruppe forpligter man sig på at dele viden og erfaringer, give sparring til kolleger fra andre kulturinstitutioner og modtage sparring fra dem. Udbyttet fra en studiegruppe handler om, at man har arbejdet sammen om noget, der efterfølgende kan bruges i den daglige praksis. Studiegrupperne har enten tilknyttet en facilitator eller en tovholder. Facilitatoren understøtter processen i studiegruppens forløb, hvor tovholderen udelukkende sørger for det praktiske som f.eks. at indkalde til møder. Det første møde i studiegruppen bruges i begge tilfælde til en fælles forventningsafstemning. Fælles for alle studiegrupper er, at det i meget høj grad er deltagerne, der præger både form og indhold. Mange af studiegrupperne har på forhånd fastsat mødedatoer for foråret, men der er også grupper, hvor der, inden gruppen samles første gang, skal laves aftaler. Hvis mødedatoer og studiegruppernes omfang er fastlagt på forhånd, fremgår det under beskrivelsen af de enkelte studiegrupper. STUDIEGRUPPERNES VÆRDIGRUNDLAG Studiegruppernes form bygger på følgende grundantagelser: At vi kan lære af hinanden ved at trække på hinandens erfaringer og viden på tværs af skoletjenester og kulturinstitutioner. At viden deles, når man gør noget sammen med et fælles afsæt og en fælles interesse. At ny viden bliver til læring, når det bringes i anvendelse i praksis og/eller omsættes i konkrete produkter. At samarbejdet i studiegrupperne skaber værdifulde netværksrelationer, som man kan trække på fremadrettet. HVAD SKER DER MED STUDIEGRUPPERNE EFTERFØLGENDE? Studiegrupperne eksisterer for et halvt år ad gangen. Typisk afsluttes processen i studiegruppen efter endt møderække. Såfremt der er interesse for at fortsætte arbejdet, kan der oprettes en ny studiegruppe med samme emne næste år. Her kan gruppen enten specialisere sig yderligere eller blot fortsætte arbejdet med afsæt i det foregående. Det er målet, at den viden, der skabes i studiegruppen, omsættes til værdi og handling i deltagernes egen praksis. Derudover forventer vi, at erfaringerne fra studiegrupperne på sigt kan bringes i spil på tværs af regionerne, f.eks. være grundlag for udvikling af fælles projekter eller danne basis for temadage inden for emnerne i samarbejde med netværk og foreninger.

5 5 HVEM KAN VÆRE MED? Alle, der arbejder med skoletjeneste/undervisning i eksterne læringsmiljøer til dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser, er velkomne i studiegrupperne. Den vigtigste deltagerforudsætning er, at man har en praksis i et eksternt læringsmiljø og derigennem har relevante erfaringer at dele. Enkelte af studiegrupperne kan have formuleret mere snævre deltagerforudsætninger. Er du i tvivl om, hvorvidt du indfrier deltagerforudsætningerne, så kontakt facilitatoren af studiegruppen eller den lokale koordinator. Alle er velkomne til at deltage i en studiegruppe på tværs af landet. Studiegrupperne er på forhånd knyttet til en bestemt landsdel, hvor de fleste møder vil blive afholdt. Da møderne typisk afholdes på deltagernes kulturinstitutioner, kan det konkrete sted variere. TILMELDNING Tilmelding senest den 22. august 2016 til Marlene Reichel-Damtoft på mail kontakt@skoletjenestenetvaerk.dk MED OPLYSNING OM Navn Stilling Kulturinstitution/skoletjeneste Mailadresse Hvilken gruppe du vil tilmeldes Hvor mange af de udbudte grupper der oprettes, afhænger af tilmeldingerne. Alle grupper kræver et minimum af antal tilmeldte. Nogle har en øvre grænse for deltagere. Vi vil forsøge at imødekomme alle ønsker, men vi forbeholder os ret til ikke at oprette grupper, hvis der er for få tilmeldinger, eller afvise deltagere, hvis der er for mange. Du vil få svar på, om din studiegruppe er blevet oprettet, senest den 29. august Hvis din ønskede studiegruppe ikke oprettes, vil det være muligt at tilmelde sig en af de oprettede studiegrupper efterfølgende ved direkte kontakt til facilitatoren af gruppen. De oprettede studiegrupper offentliggøres på og på i uge 36.

6 6 HISTORIEN OM DANMARK Hvilke historier om Danmark kan du og din kulturinstitution være med til at formidle? Hvordan øger vi børn og unges lyst til og motivation for historiefaget? Og hvilke potentialer og muligheder kan vi sammen få øje på i Historien om Danmark, der rammer de danske hjem i 2017? Det Nationale Videnscenter for Historie- og Kulturarvsforskning offentliggjorde i foråret 2016 en rapport, der bl.a. konkluderer, at eleverne oplever historie som et kedeligt og ubrugeligt fag. I samme rapport peger elever samtidig på, at et af de steder, hvor de oplever, at de lærer med og om historie, er, når undervisningen flyttes til museer og kulturinstitutioner. I foråret 2017 rammer DR s nye store serie Historien om Danmark de danske tv-stuer. En tv-fortælling, der formidler Danmarkshistorie gennem brug af kronologi, den gode fortælling, rekonstruktion og en indsigt i, hvordan historisk viden etableres og udvikles løbende. Kan næste års opmærksomhed mod historie og formidling af historie bruges konstruktivt og som katalysator for at påvirke og øge elevernes motivation for historie? Og hvordan kan vi redesigne eksisterende forløb eller udvikle bæredygtige undervisningskoncepter, der spiller ind i denne tv-fortælling og dens digitale platforme? Alle deltagere skal medbringe en konkret case til studiegruppens møder. Casen skal være et undervisningsforløb målrettet børn og/eller unge, hvor indholdet relaterer sig til det at undervise i Danmarkshistorie eller måder at fortolke og formidle historie på. Målet er, at casen kan udvikles til et egentligt forløb, der kan afvikles i løbet af Der afholdes fire studiegruppemøder af to en halv times varighed pr. gang, hvor indholdet vil variere fra gang til gang alt efter deltagernes erfaringer, interesser og behov, og vi vil invitere forskellige kritiske venner ind, der kan give os benspænd og øjenåbnere i forhold til vores cases. Det kan være i form af elever og lærere, DR, Slots- og Kulturstyrelsen, fagkonsulenter m.fl. 29. august kl september kl oktober kl november kl Alle møder holdes på Arbejdermuseet. Gruppen faciliteres af Linda Nørgaard Andersen, koordinator i Skoletjenesten.

7 7 ÆSTETISKE OG KUNSTNERISKE LÆREPROCESSER OG DERES DANNELSES- OG LÆRINGSPOTENTIALE Studiegruppen arbejder i spændingsfeltet mellem undersøgende æstetiske og kunstneriske metoder/processer og refleksion over praksis med afsæt i læst teori. Hver gang afprøves således en eller flere konkrete metoder og processer (i en faglig/flerfaglig kontekst), og der kobles til et teoretisk perspektiv. Et gennemgående fokus vil være synlig læring og tegn på læring. Til hver workshop forbereder deltagerne sig gennem læsning af en kort tekst eller gennem indsamling eller produktion af visuelle eller genstandsbaserede udsagn, som medbringes og anvendes i studiegruppens arbejde på dagen. Formålet med studiegruppen er at skabe et erfaringsbaseret refleksionsrum, som kan understøtte den enkeltes udviklingsarbejde. Fælles erfaringer med og undersøgelse af, hvordan konkrete kreative og æstetiske metoder kan bidrage til fordybelse og tværfaglig undersøgelse af et tema/spørgsmål/sted/værk/genstand. Fælles terminologi og udvikling af et sprog for de læringsmål, som disse processer og erfaringer kan oversættes til. Studiegruppen er en fortsættelse af forårets studiegruppe med samme navn og indhold. I efteråret planlægges igen to daglan ge workshops med fælles frokost. Studiegruppen ønsker som del af sit arbejde også at komme med bud på nye videndelingsformer og planlægger i den forbindelse at invitere kolleger og samarbejdspartnere i Skoletjenesten til et pop-up-arrangement i løbet af efteråret. Datoer aftales med deltagerne via doodle. Studiegruppen faciliteres af Jane Bendix, undervisnings- og udviklingsansvarlig på ARKEN, og Hilde Østergaard, undervisnings- og udviklingsansvarlig i Nikolaj Kunsthal.

8 8 TRANSFER Hvad vil det sige at arbejde med transfer mellem kulturinstitution og skole? Og hvordan og hvornår er det overhovedet muligt? I denne studiegruppe skal vi indledningsvis undersøge og diskutere begrebet transfer mellem kulturinstitution og skole for herefter at undersøge/analysere forskellige muligheder i konkrete undervisningstilbud, som deltagerne medbringer. I analysen af muligheder for transfer kommer vi tæt på det enkelte undervisningstilbud både før, under og efter med henblik på at afklare og udvikle idéer til konkrete midler, der kan fremme transfer. Det kan både være læremidler, lærervejledninger og andre former for materialer/kommunikation, der både inddrager elever og lærere. Viden om transfer Diskussion og refleksion over begrænsninger og muligheder i arbejdet med transfer i egne og andres undervisningstilbud Idéer til, hvordan der kan arbejdes med transfer i undervisningstilbud på egen institution Kategorisering af forskellige typer af transfer Metoder til idégenerering Arbejdet i studiegruppen tager afsæt i en overordnet afklaring og diskussion af begrebet transfer i forbindelse med undervisningstilbud i eksterne læringsmiljøer. Indholdet på møderne vil veksle mellem mindre oplæg, diskussioner, videndeling og praktisk arbejde med udvikling af konkrete idéer til arbejdet med transfer i forbindelse med undervisningstilbud på egen institution. Alle, der har interesse i og eventuelt erfaringer med transfer, er velkomne. 15. september kl oktober kl november kl Møderne afholdes i Københavnsområdet. Arbejdet i gruppen faciliteres af undervisnings- og udviklingsansvarlig på Arbejdermuseet Ane Riis Svendsen og Dorte Villadsen, pædagogisk udviklingskoordinator i Skoletjenesten.

9 9 JULEFORLØB PÅ KULTURINSTITUTIONER Mange kulturinstitutioner udbyder hvert år særlige undervisningstilbud til jul. Det at udbyde forløb i begrænsede perioder stiller store krav til undervisningsdesignet i forhold til kvalitetssikring og oplæring af undervisere. Herudover kræver juleforløb også særlige didaktiske refleksioner i forhold til at inkludere elever, der ikke har personlige erfaringer med eller afholder jul. I denne studiegruppe får du mulighed for at få sparring på og drøfte didaktiske og pædagogiske tanker, udfordringer og problemstillinger, der knytter sig til et juleforløb på din kulturinstitution. Sammen gennemgår gruppens medlemmer de enkelte medlemmers juleforløb og giver hinanden konkret sparring og idéer til forløbets indhold, design, logistik m.m. Arbejdsmøder, hvor du går derfra med konkrete idéer og input til juleforløbet Mulighed for at få et eksternt blik på eventuelle udfordringer Viden om, hvordan man på andre institutioner arbejder med forløb, der har en tidsbegrænset udbudsperiode Alt efter hvor mange deltagere der melder sig til gruppen, fastlægges der enten to eller tre møder fra september til november Møderne placeres på eftermiddage kl Alle deltagere medbringer et konkret forløb og skal forberede en præsentation af forløbet og formulere udfordringer, spørgsmål eller problemstillinger, som deltagerne diskuterer og giver input på. Alle, der vil arbejde med udvikling af juleforløb på deres kulturinstitution, er velkomne! Første møde afholdes den 1. september kl på Arbejdermuseet. På dette møde fastlægges øvrige mødedatoer for efteråret. Linda Nørgaard Andersen er tovholder og sørger for at indkalde gruppen til det første møde. Herefter er det op til gruppen selv at planlægge sted og tid for de kommende møder.

10 10 EVALUERING OG FEEDBACK Inddragelse af evaluering og feedback i udviklingen af nye undervisningstiltag og i den daglige undervisningspraksis kan både fremme kvaliteten i den konkrete undervisningssituation og mere generelt i forhold til videreudvikling af undervisningstilbud på kulturinstitutionen. Derfor vil vi i denne studiegruppe dykke ned i disse to begreber/tiltag og undersøge, hvordan vi allerede bruger dem, og hvordan en målrettet og mere systematiseret brug kan styrke kvaliteten i vores undervisning og dermed elevernes læringsudbytte. Vi vil i studiegruppen således både bevæge os på det overordnede udviklingsniveau og på det mere konkrete daglige undervisningsniveau, når vi taler om evaluering og feedback. Evaluering og feedback til eleverne kan være en udfordring i den daglige undervisning på kulturinstitutioner, da eleverne typisk er på museet i et kort tidsrum. I studiegruppen skal vi bl.a. diskutere og undersøge følgende spørgsmål: Hvorfor give eleverne feedback, når de kommer til undervisning hos os? Hvilke redskaber kan man bruge? Hvornår og hvordan i et udviklingsarbejde eller i et konkret forløb er en evaluering mest meningsgivende? Kendskab og viden om brugen af evaluering og feedback i egen og andres praksis Indkredsning af begreberne og brugen af dem på forskellige niveauer Konkrete idéer og redskaber til evaluering og feedback i egen praksis Der vil i gruppen blive lagt vægt på videndeling og diskussion, og det er målet, at gruppens medlemmer vil få konkrete værktøjer til egen praksis. Alle deltagerne skal medbringe eksempler på, hvordan de arbejder med evaluering og feedback. 28. september kl oktober kl november kl Møderne afholdes i Københavnsområdet. Studiegruppe faciliteres af Dorte Villadsen og Ane Riis Svendsen, med input fra ekstern oplægsholder til belysning af feedbackbegrebet.

11 11 MATEMATIK I VERKLIGHETEN Kan externa lärmiljöer stimulera och stödja elevers lärande i matematik? Kan vi involvera matematik i vår undervisning? Både på svensk och dansk sida är det stort fokus på att förbättra elevers kunskaper i matematik, och man söker nya vägar för detta. Externa lärmiljöer borde ha en god potential till att skapa verklighetsnära matematiska problem och få elever att upptäcka mönster och samband. En del av oss har redan arbetat med det och andra funderar på att utveckla något. Exempel som redan finns: I Skåne har Fredriksdals museer och trädgårdar utformat lärarhandledningar kring matematik och historia. Erfarenhets- och kompetensutbyte Idéer till nya aktiviteter Möjligheter till feedback på och utveckling av redan existerande aktiviteter Nätverk med kollegor från båda sidor av Öresund Deltagarna bör vara insatta i vad läroplanen säger om matematik i grundskolan (Fælles Mål på dansk sida, Lgr11 på svensk sida) Studiegruppen träffas en heldag, och finns behov och intresse för att träffas en gång till, så beslutas detta då.kontakta Marianne Bomgren om du har idéer till dagens innehåll. Heldagsmødet afholdes den 6. oktober kl Plats meddelas senare förmodligen museum i København eller Malmö. Gruppen har en praktisk facilitator, Marianne Bomgren, men innehållet bestäms av deltagarna.

12 12 NYT MUSEUM NY SKOLETJENESTE I denne studiegruppe er emnet opbygning og/eller gentænkning af en skoletjeneste på et museum. De overordnede arbejdsspørgsmål er: Hvad er vigtigt at medtænke, når en ny skoletjeneste skal udvikles/ gentænkes? Og hvordan samarbejder vi som ansvarlige for undervisning og læring med de andre faggrupper på museet? I gruppen diskuteres og sparres gensidigt på deltagernes aktuelle temaer i forbindelse med deres arbejde med opbygning og udvikling af en ny skoletjeneste. Det kan være en skoletjeneste, der skal gentænkes som led i en ny struktur på museet, sammenlægning, flytning, nyåbning m.m. I gruppen tager vi afsæt i spørgsmål som: Hvordan gentænke pædagogisk praksis i nye rammer? Hvordan arbejde med brugerinvolvering i udviklingsfasen? Hvordan skabe gode rammer for, at udstillingsarbejde og skoletjenestearbejde samarbejder/samtænkes på museet? Hvordan får man skabt interesse, opbakning og prioritering af undervisningen på museet (hvad er vigtigt i min rolle som undervisningsansvarlig)? Erfaringsudveksling og videndeling på udfordringer og muligheder i opbygning og udvikling af en ny skoletjeneste Evt. etablering af netværk af undervisningsansvarlige eller undervisningsmedarbejdere i nye eller gentænkte skoletjenester, så vi fortsat kan bruge hinanden som sparringspartnere efter studiegruppens ophør Studiegruppen prioriteres afholdt på forskellige kulturinstitutioner, som er forskellige steder i processen med udvikling af en ny skoletjeneste i nye rammer (fysisk eller organisatorisk). Vi fastsætter datoer og aftaler antal møder, når vi har afklaret deltagernes interesser på det første møde. Det er et krav for deltagelse i studiegruppen, at man sidder med en skoletjeneste eller en undervisningsafdeling, som er i en forandringsproces, og hvor man arbejder med at opbygge nyt eller gentænke sin afdeling. Det første møde afholdes i september. Sidsel Kirk, undervisnings- og udviklingsansvarlig på Københavns Museum indkalder til det første møde. Herefter lægger vi møderne hos hinandens institutioner og supplerer evt. med Skype-møder, hvis nødvendigt. Møderne faciliteres af gruppedeltagerne selv og bygger på erfaringsudveksling og ærlige indblik i, hvor vi er i processen.

13 13 SKOLETJENESTENS SÆRLIGE INDSATS: IMPLEMENTERING AF UDVIKLEDE GRUNDFORLØB Skoletjenestens særlige indsats med folkeskolereformen og udviklingen af grundforløb går i efteråret 2016 ind i en implementeringsfase. For at understøtte arbejdet med dette tilbydes en studiegruppe, der sætter fokus på praksisomsætning af de udviklede grundforløb. Studiegruppen skal give undervisnings- og udviklingsansvarlige i Skoletjenesten mulighed for at sparre med hinanden. Sparringens formål er at omsætte de i foråret udviklede undervisningsforløb til konkret praksis. Yderligere vil studiegruppen også være en mulighed for at få kollegaers input på konkrete pædagogisk-faglige udfordringer med henblik på justering af det enkelte undervisningsforløb. Igennem systematiske og fokuserede samtaler vil studiegruppen skabe fælles refleksion mellem deltagerne, med henblik på at understøtte den enkelte deltagers behov i forhold til realisering af de i den særlige indsats beskrevne fem kriterier for grundforløbsudviklingen. Input og idéer til egne didaktiske problemstillinger med grundforløb Indblik i forskellige grundforløb i Skoletjenestens særlige indsats Erfaring med systematiske og fokuserede dialogformer Deltagelse i fokuserede samtaler om faglige og pædagogiske temaer Nye handlemuligheder i forhold til implementering og justering af undervisningsforløb Metoder til idégenerering Studiegruppemøderne afvikles med afsæt i deltagernes konkrete udfordringer med realisering af kriterierne for grundforløbsudviklingen i den særlige indsats. Videndeling og -udvikling vil være rammesat med fokus på, at den enkelte deltager får nye handlemuligheder og nemt kan overføre indhold af samtaler til egen praksis. Forberedelse forud for møder kan forekomme og aftales mellem mødefacilitator og studiegruppens deltagere. En forudsætning for meningsfyldt deltagelse i studiegruppen er forudgående deltagelse i udvikling af grundforløb i Skoletjenestens særlige indsats med folkeskolereformen 22. september kl oktober kl november kl Mødested: HNG, Gyldenløvesgade 15, 3. sal, 1600 København V Møderækken faciliteres af Henrik Guldager Johnsen, pædagogisk udviklingsmedarbejder i Skoletjenesten.

14 14 INDDRAG IT/SKOLETUBE I DIT SKOLETJENESTETILBUD It og medier indgår som et ud af fire tværgående temaer i Fælles Mål i folkeskolen. It og medier er afsættet for denne studiegruppe, hvor vi kaster os ud i at lære om og gøre os erfaringer med brug af Skoletube. Skoletube er kort fortalt en digital platform, hvor elever og lærere (og skoletjenestemedarbejdere) via et UNIlogin kan uploade og dele deres video- og medieproduktioner i beskyttede mediekanaler. Konkret indeholder Skoletube 15 online medieværktøjer, som elever og lærere kan bruge i undervisningen, og potentielt også i skoletjenestetilbud fra lydværksted, videoanimation og tegnefilm til mindmapping, stamtræer, tidslinjer m.m. Skoletube har i dag ca brugere fordelt på omkring 85% af de danske folkeskoler. For skoletjenester er der flere oplagte måder at integrere Skoletube i arbejdet med undervisningsforløb på. Man kan f.eks. levere fagligt materiale til skolerne, så elever og lærere får fri adgang til skoletjenesternes viden og mulighed for at arbejde med det i undervisningen. Skoletube kan også tænkes ind i forbindelse med klassers besøg, forberedelse før besøget, opfølgning og opgaver under besøget og viderebearbejdning efter besøget. Det er uforpligtende og gratis for skoletjenestetilbuddet at bruge og dele viden via Skoletube. Se evt. mere her Basisviden om Skoletube Hjælp til videreudvikling af et færdigt forløb og materiale med brug af it Tips og tricks til implementering Sparring med kolleger om brugen af it i skoletjenestetilbud Afprøvning i egen praksis 1. møde. Peter Leth fra LærIt vil give en overordnet introduktion til Skoletube, præsentere de mange værktøjer og give et indblik i skolernes arbejdsgange og metoder. Derudover vil der være eksempler på, hvordan Skoletube bliver brugt i museumsverdenen. Sidst, men ikke mindst vil der være en workshop, hvor vi går i dybden med nogle af værktøjerne og arbejder med konkrete cases og udvikler undervisningsforløb. Hjemmearbejde: Afprøvning erfaringsindsamling i hverdagen. 2. møde. Opfølgning på sidste gang og de erfaringer, der er gjort i mellemtiden. Erfaringsudveksling mellem deltagerne og evt. nyt input. Hjemmearbejde: Afprøvning erfaringsindsamling i hverdagen. 3. møde. Opfølgning på sidste gang og de erfaringer, der er gjort i mellemtiden. Erfaringsudveksling mellem deltagerne og evt. nyt input og nye samarbejdsmuligheder. Afrunding. Alle er velkomne til at deltage, men skal have en undervisningspraksis, som it kan inddrages i. 22. september kl oktober kl november kl Møderne afholdes i Vordingborg. Minimum 4 deltagere. Koordinator Kirsten Hegner.

15 15 FØR, UNDER, EFTER Hvordan sikrer man, at et spændende, aktiverende og udfordrende læringsforløb på en kulturinstitution ikke bare bliver en sjov dag, men bidrager til reel læring for eleverne? Det svage led er ofte koblingen mellem aktiviteterne på kulturinstitutionen og aktiviteterne på skolen. I denne studiegruppe vil vi arbejde med før, under, efter i en didaktisk model. Det har vist sig, at læringsudbyttet bliver markant større, når eleverne er forberedte før et besøg, føler sig inddraget og involveret under besøget og får mulighed for at bearbejde oplevelsen på kulturinstitutionen efterfølgende på forskellig måde. Hvad er det, eleverne med fordel kan forberede sig på inden et besøg, hvordan kan vi inddrage elevernes forforståelse og deres hverdagsopfattelser både før og under et besøg, og hvordan muliggør vi, at oplevelsen bliver til læring, hvor eleverne overfører viden fra skoletjenestebesøget til klasselokalet? Vi vil med afsæt i jeres konkrete tilbud arbejde med de tre niveauer i den didaktiske struktur før, under, efter med mulighed for at vægte de tre områder efter deltagernes behov. Indblik i forskellige syn på læring Erfaring med, hvordan man konkret kan tilrettelægge undervisning ud fra didaktisk model Udvikling af konkrete før- og efter-materialer til et eksisterende skoletjenestetilbud Afprøve og få sparring på elementer af jeres forløb Videndeling og erfaringsudveksling med kolleger fra andre kulturinstitutioner Inspiration til implementering af før, under og efter til andre læringstilbud 1. møde. Introduktion, hvor gruppen mødes og forløbet rammesættes. Oplæg om syn på elevers læring, det konstruktivistiske læringssyn, læringsstile m.m. Vi ser på et konkret eksempel, så teori og praksis kobles med den didaktiske model før, under og efter. Vi vil afprøve et skoletjenestetilbud og sammen give sparring og forslag til, hvordan der kan arbejdes før og efter. 2. møde. Alle har et skoletjenestetilbud med og arbejder med at kvalificere det med før- og efter-forløb gennem sparring og feedback fra de andre i gruppen. Hjemmearbejdet til denne gang er at forberede idéer til sit før- og efter-forløb. 3. møde. Vi mødes på en af deltagernes institutioner og arbejder med før-forløbet, prøver selve læringstilbuddet og efterforløbet. Der bliver givet feedback. De andre i studiegruppen præsenterer deres materiale til før- og efter-forløb, og der gives sparring og feedback. Deltagerne medbringer egne skoletjenestetilbud, der kan arbejdes med i studiegruppen. 6. september kl oktober kl november kl Møderne afholdes i Midtjylland. Minimum 4 deltagere. Koordinator Ulla Kjær Kaspersen.

16 16 ER DU KOMMET I (FÆLLES) MÅL? Læringsmål, kompetenceområder, færdigheds- og vidensmål osv. Hvordan hænger Fælles Mål sammen, og hvordan er det relevant i forhold til planlægning af undervisningstilbud på min kulturinstitution? Disse spørgsmål er omdrejningspunktet for denne studiegruppe, hvor vi tager udgangspunkt i Fælles Mål. Vi ser på deres opbygning, ligesom der bliver mulighed for at zoome ind på enkelte fag og områder. Endvidere får man i studiegruppen sparing på gamle og nye undervisningsforløb i forhold til, hvordan vi endnu bedre rammer de Fælles Mål. : Viden om opbygningen af Fælles Mål Mulighed for at fordybe sig i enkelte fags mål og indhold Mulighed for at justere og udvikle egne læringstilbud Videndeling og erfaringsudveksling 1. møde. Introduktion. Gruppen mødes, og forløbet rammesættes. De kommende mødesteder og andet praktisk aftales. Herefter oplæg omkring Fælles Mål, og hvordan kulturinstitutionerne opstiller mål for elevernes læring. Efterfølgende er der mulighed for sparring i forhold til egne undervisningsforløb, ligesom vi kigger på relevante fags mål og indhold. Der udarbejdes skitser af egne læringstilbud. Disse præsenteres næste gang. 2. møde. Hver kulturinstitution præsenterer de justerede forløb, og respons gives. Ellers ser vi nærmere på, hvordan tilsvarende kulturinstitutioner rundt omkring i landet griber arbejdet med Fælles Mål an. Afrunding og eventuelle nye aftaler om videre samarbejde. Deltagerne medbringer egne skoletjenestetilbud, der kan arbejdes med i studiegruppen. Mandag d. 19. september Mandag d. 3. oktober. Møderne afholdes i Viborg. Minimum 4 deltagere. Koordinator Lars Allan Haakonsen

17 17 KONTAKT OS SKOLETJENESTENETVÆRK KOORDINATOR FOR NORDJYLLAND Lars Allan Haakonsen KOORDINATOR FOR FYN OG SYD- ØSTJYLLAND Ulla Kjær Kaspersen SKOLETJENESTEN PÅ SJÆLLAND Pædagogisk udviklingskoordinator Dorte Villadsen Ane Riis Svendsen Koordinator i Skoletjenesten ars@skoletjenesten.dk Linda Nørgaard Andersen Koordinator i Skoletjenesten lna@arbejdermuseet.dk KOORDINATOR FOR SJÆLLAND Kirsten Hegner kh@skoletjenestenetvaerk.dk Henrik Guldager Johnsen Pædagogisk udviklingsmedarbejder i Skoletjenesten hgj@skoletjenesten.dk Jane Bendix Undervisnings- og udviklingsansvarlig ARKEN jane.bendix@arken.dk Hilde Østergaard Undervisnings- og udviklingsansvarlig Nikolaj Kunsthal hoe@nikolajkunsthal.dk Marianne Bomgren Undervisnings- og udviklingsansvarlig Skoletjenesten Öresund mb@skoletjenesten.dk Sidsel Kirk Undervisnings- og udviklingsansvarlig Københavns Museum Cp2k@kff.dk