Strategipapir. Blended learning i KomU. Hvad og hvorfor?

Transkript

1 Afdeling/enhed: Kompetenceudvikling og undervisningsmidler Oprettelsesdato: Udarbejdet af: Peder Ohrt Dokumentnavn: Blended learning i KomU Strategipapir Blended learning i KomU Hvad og hvorfor? Dette strategipapir er udarbejdet at Peder Ohrt med sparring af Peder Møgelvang Pedersen og Kirsten Olesen Hillman, inspireret af et tilsvarende materiale udarbejdet i området for Sundhedsuddannelser i UCL. (Pedersen 2015)

2 1. Indledning Digitaliseringen har for alvor taget og sat fart i den offentlige sektor inden for de sidste få år. Borgernes kommunikation med stat og kommune er blevet digitaliseret. Information og faglige vidensressourcer, fra de populært formidlede til de forskningsrapporterede, er i stadig stigende grad (kun) tilgængelig på nettet. Sociale medier accepteres bredt som platform for kommunikation, ikke blot mellem private enkeltpersoner, men mellem personer, offentlige instanser og private og frivillige organisationer. E-bøger og online læringsressourcer såvel som webtjenester og tablets- og smartphoneapplikationer anvendes til undervisning på alle uddannelsesniveauer. Elevernes udvikling af digitale kompetencer er skrevet ind i stort set samtlige nye Fælles mål for Folkeskolen. Inddragelse af IT i undervisningen er blevet en parameter, som hver enkelt lærer, lærerteam, skole, kommune og region vurderes på. (Dohn 20164:9) UC Lillebælt har en vision om at være kendt som en ambitiøs og fremsynet teknologikompetent organisation, hvor medarbejdere og dimittender behersker de nyeste generelle teknologier og digitale løsninger i professionsudøvelsen ( Det kommer også til udtryk i KomU s vision og mission hvor nye teknologier indgår som et af de 7 strategiområder. Der foregår mange initiativer i KomU, hvor undervisere eksperimenterer med anvendelse af teknologier i tilrettelæggelsen af forskellige undervisnings- og læringsforløb. Samtidig kan vi konstatere, at de forskellige afdelinger i KomU er ret forskellige steder når det gælder underviserkompetencer og brugen af teknologi i undervisningen. Bl.a. debatten omkring KomU s handleplaner har endvidere vist, at der ikke er en fælles forståelse af begrebet blended learning, og at blended learning dermed komme til udtryk på mange forskellige måder. Implementering af teknologiopleves forskelligt alt afhængig af, om man er medarbejder eller leder. Lederen har en større adgang til viden om markedet, hvilken han/hun kan anvende i beslutningen af tilvalg og fravalg af teknologier (Hasse & Brok 2015: 115). Denne beslutning kan fx være styret af et effektiviseringsønske (Hasse & Bork 2015: 114). Teknologiens veje ind i organisationen kan forekomme absent presence for medarbejderen (Hasse & Bork 2015: 112), da medarbejderen ikke har indsigt i de bagvedliggende bevæggrunde, og derfor kan have svært ved at forstå, hvorfor en teknologi skal indføres, og hvordan denne kan indgå i undervisningen. De forskellige logikker bag valg af en given teknologi har med andre ord indflydelse på den efterfølgende teknologianvendelse og -accept. Fx vil der være forskel på, hvordan teknologi, der er indsat med henblik på effektivisering, modtages, og teknologi indsat for at skulle indgå i et didaktisk design som fx blended learning (Hasse & Bork 2015: 138). Dette notat skal betragtes som et strategipapir der skal bidrage til, at få skabt en fælles forståelsesramme ift anvendelse af blended learning i KomU, og herunder en fælles forståelse af de strategiske målsætninger ift implementering af blended learning. 2. Hvad dækker blended learning over? Intentionen med den teoretiske og den anvendte didaktik er det at ville noget med nogen (Qvortrup & Wiberg 2013: 294). Didaktikken udtrykkes derfor i målene med undervisningen og i de valg, der træffes ift. indhold, viden og færdigheder for at skabe den bedste undervisning. Disse valg har til hensigt at motivere den enkelte studerende til at lære, og omfatter derfor overvejelser om, hvilke metoder eller arbejdsformer der er mest hensigtsmæssige. Undervisningens mål, indhold og metode (arbejdsformer) bliver derved didaktikkens grundelementer, hvilke skal forstås i gensidig vekselvirkning i en given undervisning (Jank & Meyer 2012: 57). Blended learning som didaktisk design tilstræber også, at ville noget med nogen. Begrebet kan defineres på mange måder i forlængelse med andre relaterede begreber som e-læring, netuddannelser og fjernundervisning (Gynther 2010: 5) (Vignare 2007: 37). Vignare definerer det på følgende måde: integrate online with face-to-face instruction in a planned, pedagogically valuable manner, and do not just combine but trade-off face-to-face time with online activity, or vice versa (Vignare 2007, s.37) Side 2/10

3 Ved at definere blended learning som en pedagogically value, hvor man kombinerer tilstedeværelsesun- læringsformer, dervisningen med netbaserede undervisningsaktiviteter, gives der mulighed for mere fleksible der igen giver mulighed for, at studerende kan recognize that Blended learning forces them to learn more independently- they have to take responsibility for their learning and time management more fully. (Vignare 2007: 38) (Gynther 2010:7). I den sammenhæng er kombinationen af tilstedeværelsesundervisning og netbaseret undervisning afgørende for at skabe en pædagogisk merværdi. Som det fremgår af nedenstående illustration (Graham 2012), er blended learning placeret i midten mellem traditionel tavleundervisning og online undervisning. Ved at om- undgår lægge nogle af undervisningsaktiviteterne fra traditionel tilstedeværelse til netbaseret undervisning, man, at blended learning bliver: Technology Enhanced eller Mostly online. I blended learning har kombinationenn af netbaseret undervisning og tilstedeværelsesundervisning en målbar effekt for de studerendes udbytte, men understreger samtidig, at dette er afhængig af det didaktiske design (Garrison& Vaughan 2008: 12), som kombinerer tilstedeværelsesundervisning og netbaseret undervisning, ellers kan det resultere i ringere udbytte af undervisningen (Kaleta mfl. 2007). Blended Learning er ikke en tilføjelse af teknologi men et re-design af undervisningen, og derved en mulig- og metode hæn- hed for pædagogisk udvikling, hvis det indgår i et stærkt, didaktisk design, hvor mål, formål ger sammen (Garrison& Vaughan 2008: 14). Men selvom man har udarbejdet et velbegrundet didaktisk de- og kan sign med blended learning, er det afgørende, at de studerende har relevante, digitale kompetencer tage ansvar for egen læring, ellers falder undervisningen sammen. Et didaktisk design skal med andre ord udarbejdes ud fra de studerendes perspektiv (Garrison& Vaughan 2008: 17). Side 3/10

4 Følgende online studieaktiviteter har fundet vej ind i KomU. (For en mere detaljeret beskrivelse Klik her ) Telepresence er som sådan ikke en online studieaktivitet, men er medtaget i dette strategipapir, fordi der sker en teknologisk synkron mediering af traditionel undervisning som stiller nogle specielle krav til den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen. Vi vil også meget snart blive i stand til at streame og optage undervisningen, så den kan tilgås asynkron. Fronter har som sådan heller ikke noget med blended learning at gøre, men Fronter og den specielle Fronterskabelon som er udviklet i KomU, er vigtige forudsætninger for at vi kan distribuere online studieaktiviteterne og uddannelsesmaterialet til en afgrænset betalende gruppe af studerende. Det er aktuelt vurderingen, at det i mindre grad handler om at udvikle/implementere nye onlineaktiviteter, men mere handler om at implementere og blive god til at anvende de koncepter som allerede er taget i brug. Hvorvidt et undervisningsforløb skal bestå af traditionelle face to face studieaktiviteter, online studieaktiviteter eller en kombination af disse bør ideelt set bero på en analyse af deltagernes forudsætninger, undervisningsstoffet, deltagernes fysiske placering og de tilgængelige ressourcer. I en KomU kontekst handler det endvidere i høj grad om de muligheder og ønsker som rekvirenterne og de studerende har, og muligheden for at digitaliseringen kan understøtte skabelsen af praksisnær viden og tranfer af denne viden til praksis. Det er hensigten at blended learning tillige skal understøtte en bevægelse hen imod anvendelse af princippet flipped classroom, der grundlæggende handler om, at bytte rundt på det klassiske forhold mellem de studerendes hjemmearbejde og de studieaktiviteter der foregår i undervisningsrummet. I den her sammenhæng handler det om at kvalificere tilstedeværelsesundervisningen, og skabe plads og tid til, at studerende kan arbejde i dybden med stoffet på en måde der aktiverer de studerende og gør det muligt, at de udvikler de ønskede kompetencer, ved at flytte formidlingen af teorier og begreber ud i det virtuelle rum. Side 4/10

5 Ideelt set er blended learning altså et pædagogisk valg man foretager. I praksis er det i dag først og fremmest undervisernes kompetencer og præferencer der er bestemmende for de valg og fravalg man foretager. Målet med digitaliseringsstrategien er et kompetenceløft og en fælles forståelse af nødvendigheden og værdien af en omlægning fra traditionel undervisning til blended learning i KomU. I bilag 1 er der med diplomuddannelsen som eksempel formuleret en standard for hvilke krav der skal stilles til et uddannelsesforløb i KomU, for at man kan tale om det som et blended learning forløb. Deraf fremgår det, at mindst halvdelen af studieaktiviteterne skal være onlineaktiviteterne som skal kunne tilgås asynkron. Desuden er der i standarden formuleret nogle krav til uddannelsesmaterialets tilgængelighed og studieplanens indhold. På samme måde skal e-learning i det følgende forstås som uddannelsesforløb hvor alle studieaktiviteter er onlineaktiviteter som skal kunne tilgås asynkron. 3. Hvad kan blended learning bidrage til? Et øget fokus på anvendelse af Blended learning i KomU skal primært betragtes som et led i en modernisering (professionalisering og kvalitetsudvikling) af KomU s studieaktiviteter. Derudover skal en kombination af traditionel tilstedeværelsesundervisning (face-to-face) med online studieaktiviteter, gøre efter- og videreuddannelses aktiviteter mulige, som i dag ikke kan realiseres fordi de er for smalle eller henvender sig praksisområder som ikke har tradition eller muligheder for at frigive deres medarbejdere til traditionel uddannelse. Blended learning skal endvidere bidrage til flytte videreuddannelse fra det traditionelle skolastiske læringsrum til i højere grad at understøtte arbejdspladslæring. Endelig skal omlægningen til blended learning gøre det lettere at samarbejde med andre professionshøjskoler, uddannelsesinstitutioner og rekvirenter om fælles uddannelsesaktiviteter og uddannelsesudbud. En omlægning af KomU aktiviteter til Blended learning: Vil i større udstrækning kunne imødekomme forventningerne hos den kommende generation af studerende der er opvokset i digitaliserede hjem, folkeskoler og ungdomsuddannelser. Har et element af individualisering og differentiering indbygget. Eksempelvis kan den studerende alt efter sine kompetencer, erfaringer og præferencer for læring, til en vis grad tilrettelægge sit eget læringsforløb - hvornår vil man tilgå undervisningen, hvor man vil have undervisningen, hvilke veje man vil følge til målet og i hvilket tempo. Kan tilføre undervisningstemaer (f.eks. temaer med stor kompleksitet og sværhedsgrad) eller grupper af studerende flere læringsressourcer uden nødvendigvis at øge face to face undervisningen men ved udvikling af digitale asynkrone studieaktiviteter og læringsressourcer til digitale selvstudier. Kan medvirke til at understøtte underviserne i forhold til nytænkning af egen undervisningspraksis samt til optimering af egen ressourceanvendelse. Understøtter udviklingen af undervisernes digitale kompetencer. Kan medvirke til at understøtte en effektivisering af uddannelsesdriften. 4. Blended learning som en del af de strategiske indsatser i KomU Digitaliseringen er ikke omtalt direkte i KomU s strategi, men der er centrale målsætninger i strategien som en øget digitalisering kan være med til at understøtte. Det gælder f.eks. Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler er førende i design af kompetenceudviklingsforløb, hvor der i særlig grad fokuseres på at skabe og udbygge sammenhængen mellem teori og praksis. Denne fokus på design af kompetenceudviklingsforløb, hvor praksis, teori og evidensbaserede metoder forenes, skal sikre de bedste rammer for brugernes livslange læringsforløb. Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler vil være den førende læremiddelformidler på markedet, så lærerne får stillet de mest tidssvarende materialer og metoder til rådighed. Side 5/10

6 Som omtalt i indledningen så indgår nye teknologier som et af KomU s 7 strategiområder og i handleplanen Af Trin til fremgår det: at KomU vil tilbyde hjælp og inspiration til at udvikle og gennemføre uddannelsesforløb med anvendelse af digitale kommunikationsværktøjer, sociale medier, flipped learning m.m. Dermed tilbyder KomU at hjælpe til at sammensætte opkvalificerende projektforløb med anvendelse af nye digitale læringsformer koblet sammen med aktive og dialogbaserede øvelser rettet mod brugere, undervisere, ledere og konsulenter.. Under strategiområde 3 Udvikling fremgår det endvidere, at fleksible studieformer skal præge og blive en øget andel af KomU s udbud. Der er formuleret følgende indikatorer og måltal for : Måltal/milepæl 2015 Måltal/milepæl 2016 Måltal/milepæl 2017 Fleksible studieformer Minimum 5 moduler/ kurser udbydes som E- learning. Minimum 75 % af moduler/kurser udbydes som Blended Learning Minimum 10 moduler/ kurser udbydes som E- learning. Minimum 75 % af moduler/kurser udbydes som Blended Learning Udvikling af langdistanceundervisning og virtuelle læringsmiljøer (herunder Telepresence) Som omtalt i indledningen er der ikke en fælles forståelse af begrebet blended learning og e-learning i KomU, og måltallene skal derfor evt. justeres i lyset af den forståelse af begreberne som kommer til udtryk i dette notat. Man kan også forstille sig at måltallene kan kvalificeres ud fra en afklaring af: Hvad der er hensigtsmæssige måltal for anvendelse af blended learning og hvordan måltallene dokumenteres og monitoreres? Skal der være måltal for anvendelse af online studieaktiviteter, også i traditionelle uddannelsesforløb? Skal der være måltal for online studieintroduktion, gratis webinarer, MOOC s m.m. Er der uddannelsesforløb og fagområder hvor anvendelse af blended learninger er mere relevant end andre? I hvilken udstrækning skal KomU satse på E-læring og MOOC s? 5. Ophavsret til undervisningsmateriale udarbejdet i arbejdstiden Der henvises til aftalen mellem medarbejdere og ledelse i UCL. (Link til aftalen) 6. Blended learning og andre metoder og teknologier Dette strategipapir lægger altså op til at blended learning skal være det centrale og bærende koncept for digitaliseringen af KomU s uddannelsesaktiviteter. Men der vil også fremadrettet være behov for at satse på forløb som kun udbydes online i form af e-learning og MOOC s. Udvikling af disse online uddannelsesaktiviteter er så omkostningstunge, at der skal satses på strategiske samarbejder i form af sektorløsninger, samarbejde med andre Professionshøjskoler, andre uddannelsesinstitutioner og rekvirenter. KomU vil tage initiativ til sådanne strategiske samarbejder, og vil søge at blive en del af allerede etablerede samarbejder. Side 6/10

7 7. Kapacitetsopbygning udvikling af undervisernes digitale kompetencer En grundlæggende forudsætning for at kunne realisere strategien om blended learning i KomU er udvikling af de uddannelsesfaglige medarbejderes digitale kompetencer. Denne kapacitetsopbygning har som mål at alle undervisere som minimum har digitale kompetencer på noviceniveau, at alle modulkoordinatorer og uddannelsesansvarlige har kompetencer på et rutineret niveau og at enkelte medarbejdere har kompetencer på ekspertniveau. (se beskrivelsen af UCL s kompetencematrix) 8. Hvad er næste skridt? Forslag til overordnet handleplan. På KomU-niveau Ledergruppen drøfter og eventuelt godkender en strategi for blended learning Ledergruppen drøfter og justerer indikatorer og måltal for 2016 og 2017 Der tages initiativ til strategiske samarbejder i form af sektorløsninger, samarbejde med andre Professionshøjskoler, andre uddannelsesinstitutioner og rekvirenter om udviklings af e-learningsforløb og MOOC s, og der tages initiativ til at blive en del af allerede etablerede samarbejder På afdelingsniveau Der foretages en justering af handleplanen for de enkelte afdelinger, så de bringes i overensstemmelse med fælles indikatorer og måltal Der udarbejdes en handleplan for implementering af blended learning i afdelingen, og den afledte kompetenceudvikling Der tilrettelægges relevant undervisning og sidemandsoplæring for underviserne Uddannelses- og modulansvarlige Der foretages en omlægning af den eksisterende undervisning til blended learning i overensstemmelse med afdelingens handleplan og den beskrevne standard 9. Referencer 1. Ahler, Thomas og Vaerlund Rasmussen, Jonas. Blended learning i UCL udvikling og implementering Afsluttende projektrapport. 2. Dohn, Nina B. m.fl. (2016) Didaktik, design og digitalisering. 3. Garrison, D. R. & Vaughan, N. D. (2008). Blended Learning in higher education: framework, principles, and guidelines. San Francisco, CA: Jossey-Bass. 4. Graham, Charles, Woodfiels, Wendy & Harrison, Buckley, J (2012). A framework for institutional adoption and implementation of blended learning in higher education. 5. Gynther, K. & Unge Pædagoger (2005). Blended Learning: it og læring i et teoretisk og praktisk perspektiv. Kbh.: Unge Pædagoger. 6. Hasse, C. & Brok, L. S. (Red.). (2015). TEKU-modellen: teknologiforståelse i professionerne. Kbh.: U Press. 7. Kaleta, R. (2007). Discovering, designing and delivering hybrid courses. I: A. G. Picciano & C. D. 8. Pedersen, Søren. (2015) Policypaper: Blended learning i Området for Sundhedsuddannelser. 9. Vignare, Karen (2007) Blended learning Using ALN to change the Classroom I: Picciano, Anthony G, Dziuban, Charles D m.fl. Blended learning. Research perspektives. Volume Side 7/10

8 Bilag 1 Standard for udbud og gennemførelse af diplommoduler som blended learning i Videreuddannelsen ved UC Lillebælt Blended learning skal i nærværende sammenhæng forstås som undervisning, der integrerer net baseret undervisning med tilstedeværelsesundervisning på en planlagt pædagogisk udbytterig måde, (Vignare, 2007 ) Med denne standard vil vi forsøge at rammesætte og skabe nogle fælles kriterier for diplomuddannelser udbudt som blended learning. Den overordnede tilrettelæggelse (se skitse bilag 1) Diplommoduler 1 udbudt som blended learning tilrettelægges over 10 uger med online introduktion 2 uger før studiestart. Modulet tilrettelægges med 2 uddannelsesdage om ugen (se vedheftede skema farvesignaturerne på studieaktiviteterne skal naturligvis tilpasses den endelige studieplan) På alle diplommoduler tilbydes de studerende en onlineintroduktion 14 dage før studiestart Dag 1(kl. 9-15) foregår undervisningen som tilstedeværelsesundervisning eller parallelundervisning (Telepresence) Dag 2 foregår undervisningen online ved anvendelse af AdobeConnect eller lignende. Forudsætningen er at undervisningen skal kunne tilgås asynkron d.v.s. at den bliver optaget og at den skal kunne tilgås uafhængig af tid og sted. Ressourceramme (10 ECTS) Ressourceramme ved 14 studerende 152 a-timer f.eks. fordelt på 30 røde lektioner (2,5 t), 20 blå lektioner (1,5 t) og 2,5 time pr studerende til modulopgaven (vejledning og bedømmelse) 12 a-timer til koordinering Der kan evt. tildeles ressourcer til planlægning af grønne lektioner Tilgængelighed af uddannelsesmaterialer Modulbeskrivelser, vejledninger og studieplaner skal gøres tilgængelige i holdets Fronterrum ved modulets start Alle præsentationer i form af PowerPoint mm. skal gøres tilgængelige for de studerende i Fronterrummet (der udleveres ikke uddelingskopier) Alt udleveringsmateriale gøres tilgængeligt i Fronter, og det er de studerendes eget ansvar selv at printe det ud Underviseren opretter mapper til vejledning, når dette er en del af undervisningsforløbet. (evt. med tilpasset adgang) 1. Tilrettelæggelsen er baseret på den aktuelt udmeldte ressourceramme og gælder 10 ECTS-moduler Side 8/10

9 Udveksling af materialer i forbindelse med opgavevejledning og skriftlig vejledning foregår i dertil oprettede mapper på Fronter Aflevering af opgaver finder sted på Fronter og i Wiseflow Tro og love erklæringen i forbindelse med aflevering af skriftlige prøver, udfyldes elektronisk i Wiseflow Eksamensresultater offentliggøres via Wiseflow og de studerende får tilsendt modulbevis Skriftlig evaluering af undervisningen finder kun sted elektronisk i Fronter (SurveyXact) Studieplan (Undervisningsplan) Ved en studieplan forstår vi en beskrivelse af hvordan undervisningen og vejledningen er tilrettelagt, hvad de studerende kan forvente og vælge - og hvad der forventes af dem. Det skal være muligt at finde svar på nedenstående spørgsmål, ved at læse studieplanen: Hvilke centrale indholdselementer indgår i undervisningen, eller hvilke indholdselementer kan man evt.vælge at beskæftige sig med i undervisningen? (Hvad) Hvilke pædagogiske metoder og studieaktiviteter (se eks. Bilag 2) der tænkes anvendt eller hvilke metoder man evt. kan vælge imellem, mhp. tilegnelse og anvendelse af viden? (Hvordan) I hvilken udstrækning er forberedelse og forudgående deltagelse en forudsætning for at nå egne og undervisningens mål. Hvilke forventninger og krav er der til de studerende mht. aktivitet og eventuelle produkter der understøtter anvendelse af det lærte i praksis? Hvordan introduceres den studerende til valg af litteratur, net-ressourcer eller andet som forberedelse til undervisningen Side 9/10

10 Bilag 1 Side 10/10