Øresund-Femern som grøn logistik korridor
|
|
- Ingeborg Fischer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Øresund-Femern som grøn logistik korridor Leif Gjesing Hansen, chefkonsulent Region Sjælland/IBU-Øresund 1. Baggrund I efteråret 2008 igangsattes projektet Infrastruktur og Byudvikling i Øresundsregionen (IBU) med midler fra Interreg IV-programmet. Projektet koordineres af Region Skåne, Region Hovedstaden og Region Sjælland samt involverer 30 partnere i form af kommuner og statslige styrelser i hhv. Danmark og Sverige (se evt. yderligere info på Et selvstændigt delprojekt i IBU-projektet har været at belyse Øresundsregionen som internationalt transportknudepunkt med fokus på at belyse udviklingen i regionens internationale tilgængelighed. Et særligt fokus har været at belyse udviklingen indenfor godstransport og logistik til og fra Øresundsregionen i form af transportmiddelvalg, rutevalg gennem forskellige trafikkorridorer samt identificere betydende faktorer for organisering af godstransport i regionen. Formålet med analysen er, med udgangspunkt i branchens virksomheder og deres aftagervirksomheder, at identificere, hvilke behov, muligheder og barrierer virksomhederne ser for udviklingen af både grønne transport- og logistikløsninger samt af en egentlig grøn transport- og logistikkorridor i Øresundsregionen. På denne baggrund har IBU-projektet i samarbejde med konsulentvirksomheden Oxford Research gennemført en mere dybdegående analyse af fire udvalgte nøgleområder i Øresundsregionen. Udover at være centrale godstrafikknudepunkter i regionen, kan hvert område siges at udgøre en slags epicenter for forskellige transport- og logistikklynger, med hver deres særlige karakteristika, strukturer og specialisering. Formålet med de fire klyngeanalyser er som nævnt at kvalificere forståelsen af samspillet mellem infrastruktur, transport- og logistikvirksomheder og øvrige erhverv i Øresundsregionen på et meget konkret niveau. De fire klyngeanalyser giver et nærbillede af, hvordan aftagervirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og infrastruktur spiller sammen inden for en række vigtige transportområder. Ved at bruge en klyngeinspireret tilgang sættes der således automatisk fokus både på transport- og logistikvirksomhedernes vertikale relationer, altså interne relationer og sammenhæng mellem de forskellige typer af transport- og logistikløsninger, samt på de horisontale relationer, altså sektorens sammenhæng med regionens øvrige erhverv og specialiseringer, samt med de fysiske forhold og infrastrukturer, der er med til at sætte rammerne for transportklyngens muligheder og barrierer. Dette fokus har baggrund i, at Øresundsregionen har udviklet sig til et af Skandinaviens og Nordeuropas vigtigste transportknudepunkter. Transport- og logistiksektoren beskæftiger alene omkring personer i regionen. Hertil kommer sektorens store betydning for regionens øvrige erhvervsliv og for den sociale og økonomiske integration og udvikling af regionen som sådan. De faste forbindelser til det vestlige Danmark og over Øresund har forstærket regionens rolle som trafikalt og transportmæssigt knudepunkt, hvilket dog også har resulteret i hastigt voksende Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
2 trafikmængder. Denne udvikling må forventes at blive forstærket yderligere, når den faste forbindelse over Femern Bælt åbnes i Desuden viser studier, at vi kan forvente op til 50 % mere godstransport allerede i Allerede i dag er der i Øresundsregionen store problemer med trafikal trængsel. Samtidig har det stigende fokus på miljø og klimaændringer også medført et øget pres på transportsektoren i forhold til at mindske miljøbelastningen og dets betydelige bidrag til den menneskeskabte udledning af CO2. Der er således mange rationaler for at styrke udviklingen af Øresundsregionen som en grøn transport- og logistikkorridor. Helt grundlæggende drejer det sig om at udvikle transport- og logistikløsninger, der muliggør transport af øgede godsmængder samtidig med, at den egentlige godstrafik mindskes i regionen. Grøn godstransport kan således siges at handle om: Mere tilgængelighed Mere godstransport og Mindre trafik Det er således ikke et spørgsmål om, at der skal transporteres færre varer ad færre kanaler (veje, jernbaner, luftrum, vandveje), men snarere et spørgsmål om at optimere og udvikle eksisterende infrastruktur, transportformer, ruter og logistikpraksisser. Det er således inden for et bredt område, at udviklingen af grønne transporter kan ske. Grønne transport- og logistikløsninger må nødvendigvis udvikles og implementeres ud fra en forståelse af det komplekse samspil mellem regionens infrastruktur, de forskellige mulige transportformer og transport- og logistikvirksomhederne samt aftagervirksomhedernes konkrete behov. Det er desuden vigtig at skelne mellem såkaldte grønne transport- og logistikløsninger og egentlige grønne korridorer, selvom de i praksis ofte er tæt forbundne. Grønne transport- og logistikløsninger kan siges at være individuelle eller enkeltstående løsninger, der gør en given transport mere miljøvenlig, men som ikke nødvendigvis har en sammenhæng med en egentlig transportkorridor. Det kan eksempelvis være en transportvirksomhed, der vælger kun at køre med særligt miljøvenlige motorer eller som arbejder på en bedre udnyttelse af lastbilernes kapacitet, så de er lastet 95 % i stedet for 70 %. Et andet eksempel på grønne løsninger er reverse logistics, hvor produkternes genanvendelighed indtænkes i det logistiske set-up fra start. Grønne transport- og logistikkorridorer er derimod geografiske strækninger, hvor samspillet mellem infrastruktur og en lang række sammenhængende grønne løsninger og services muliggør øget transport samtidigt med, at trafikmængden og miljøbelastningen mindskes på hele strækningen eller i området som sådan. Da lastbiler og fly er de godstransportformer, der med den eksisterende teknologi udleder mest CO 2 pr. ton/kilometer, vil udviklingen af egentlige grønne korridorer som oftest involvere løsninger, der muliggør, at mere gods flyttes fra lastbil og fly til tog og skib. Godstransport via tog og skib kræver dog i mange tilfælde stadig, at godset opsamles og slutdistribueres via lastbilstransport. Konkret drejer udviklingen af grønne korridorer sig derfor om co-modalitet og effektive omladningsterminaler, der muliggør lette og hurtige skift mellem forskellige transportmidler og transportformer. En af udfordringerne ved at arbejde med begrebet grønne korridorer er, at der i dag ikke umiddelbart findes en international anerkendt defintion af det. EU Kommissionen har dog i deres Freight Transport Logistics Action Plan 2007 en beskrivelse af grønne transport- og logistikkorridorer som: [ ] An integrated transport concept where short sea shipping, rail, inland waterways and road complement each other to enable the choice of environmentally friendly transport. They [green corridors] will be equipped with adequate transhipment facilities at strategic locations (such as seaports, inland ports, marshalling yards and other relevant logistics terminals and Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
3 installations) and with supply points initially for biofuels and, later, for other forms of green propulsion (EU-Kommissionen, 2007). Baseret på blandt andet EU Kommissionens Freight Transport Logistics Action Plan, har det svenske Logistikforum under Näringsdepartementet igangsat et projekt omkring grønne korridorer. I projektet arbejdes der ud fra en forholdsvis konkret tilgang til definition af grønne korridorer, som værende kendetegnet ved 1 : Brugen af bæredygtige (grønne) logistikløsninger, der har en veldokumenteret mindsket miljøpåvirkning samt høj effektivitet, sikkerhed og kvalitet Gode muligheder for co-modalitet Harmonisering af regler og åbenhed for alle aktører Koncentrationen af godsstrømme på lange strækninger Tilstedeværelsen af effektive omladningsterminaler At være platforme for innovation og test Da denne tilgang til grønne korridorer vurderes at være en af de mest konkrete, og den samtidigt ligger sig tæt op ad EU s arbejde med bæredygtig godstransport, har den været udgangspunktet for denne analyse. 2. Metode Den metodiske tilgang til analysen og dataindsamling bestod af tre grundlæggende elementer: 1. En klyngeanalyse og konceptualisering af Øresund-Femern som transport- og logistikkorridor, hvor de fire udvalgte klynger, deres kompetencer, specialiseringer m.v. blev kortlagt. Hovedfokus var på de egentlige transport- og logistikvirksomheder, men de vigtigste aftagererhverv af transport og logistikløsninger indtog naturligt også en central rolle i klyngeanalysen, da formålet med klyngeanalyser netop er at kortlægge og forstå samspillet i værdi- og leverandørkæder inden for en given specialisering. 2. Sideløbende gennemførtes en behovs- og mulighedsanalyse, der fokuserede på, hvilke behov transport- og aftagervirksomheder mere konkret har, samt hvilke muligheder og barrierer, der eksisterer i forhold til at fremme grønne transport- og logistikløsninger. 3. Tredje element var at udvikle visioner og forslag til initiativer, som kommuner og regioner kan støtte op om i forhold til at udvikle Øresund-Femern til en grøn transport og logistikkorridor. Selve dataindsamlingen er sket gennem følgende elementer: Desk research, artikelsøgning og litteraturstudier af eksisterende rapporter Udtræk og analyse af relevante registerdata. Data er hovedsageligt blevet trukket fra virksomhedsdatabasen WebDirect, der indeholder data om samtlige svenske og danske virksomheder, deres branchemæssige tilhørsforhold og geografiske beliggenhed. Kvalitative interview med transport- og logistikvirksomheder samt vigtige aftagervirksomheder Interview med eksperter og interessenter inden for transport- og logistiksektoren Et Visionsseminar for IBU Øresunds styregruppe og relevante personer fra kommuner, regioner og centrale virksomheder og interessenter fra sektoren. 1 Kilde: Regeringskansliet 2010: Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
4 3. Godstransport og logistik i Øresundsregionen Øresundsregionen er en væsentlig drivkraft for den økonomiske udvikling i hele Skandinavien. Det er et af Skandinaviens tættest befolkede områder, og regionen har samtidigt den største koncentration af højtuddannet arbejdskraft i Nordeuropa. Endvidere produceres en fjerdedel af Sveriges og Danmarks samlede BNP i Øresundsregionen. Øresundsregionen har et samlet areal på km 2 bestående af Sjælland, herunder Hovedstadsområdet og Lolland-Falster, Møn og Bornholm på den danske side samt Skåne på den svenske side. Der er ca. 3,6 millioner indbyggere i Øresundsregionen, hvoraf bor på den danske side, og bor på den svenske side. Øresundsregionen er således et grænseregionalt samarbejde bestående af to nationale systemer det danske og det svenske. Det betyder, at regler og lovgivning på begge sider af Øresund ikke er ens. Der findes imidlertid et samarbejdsforum i form af Øresundskomiteen, der er en medlemsorganisation for kommuner og regioner i Øresundsområdet. Den reelle politiske beslutningskompetence vedrørende regionen er fortsat forankret i de ordinære beslutningsorganer på begge sider af Sundet. Transportområdet er helt centralt for integrationsprocessen i Øresundsregionen, og særligt indvielsen af Øresundsbroen i 2000 har haft en betragtelig effekt på integrationen i Øresundsregionen. I 2007 stod 73 % af borgerne i Øresundsregionen bag trafikken over Øresundsbroen 2. Udbygningen af Kastrup Lufthavn og sammenlægningen af Københavns Havn med Malmö til Copenhagen Malmö Port er eksempler på andre markante tiltag, som har øget regionens transportmæssige betydning og bidraget til en tiltagende Øresundsregional integration. I et godstransport- og logistikperspektiv er Øresundsregionen qua sin geografiske placering et af de vigtigste knudepunkter i Nordeuropa, ikke kun som forbindelsesled mellem Skandinavien og kontinentet, men også i forhold til Baltikum. Den store befolkningstæthed og de deraf følgende mange forbrugere gør Øresundsregionen til et af de største markeder i Nordeuropa. Begge dele er medvirkende faktorer til den store transport- og logistikbranche i regionen. I det følgende vises de vigtigste transportknudepunkter i regionen, og karakteren og omfanget af de forskellige transportformer gennemgås kort. 3.1 Godsstrømme og godstransportformer i regionen Som figur 1 viser, er lastbiltransport den dominerende transportform inden for godstransport i Øresundsregionen. Internt i regionen er lastbiltransport den altdominerende transportform. Til og fra regionen er det 58 % af godset, der foregår på lastbil (kategorierne ÖR-Kont, ÖR-Nord og ÖR- Vest), mens søtransport har en andel på 36 % af godstransporten. Inden for transittrafik udgør lastbiltrafik ca. 75 %, mens jernbanetrafik står for den resterende del. Flytransport flytter kun ca. 3 % af den samlede mængde gods til og fra Øresundsregionen. 2 Øresundsbron og regionen, Øresundsbro Konsortiet 2009 Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
5 Figur 1: Godsmængder i Øresundsregionen fordelt på transportformer i 2005 (Tetraplan, 2009). Figur 2. viser de vigtigste trafikknudepunkter i Øresundsregionen, opdelt i forskellige terminaltyper såsom havne, kombiterminaler, lufthavne, transportcentre og modulvogntogsterminaler. Som det fremgår, findes der centrale knudepunkter i hele regionen, men langt de fleste og vigtigste er koncentreret omkring Københavnsområdet, Malmö og Helsingborg. Qua de mange forskellige knudepunkter og porte, der både tæller adskillige vejanlæg, havne, lufthavne og jernbaneterminaler, kan tilgængeligheden til regionen på et overordnet niveau siges at være god. Trængsels- og kapacitetsproblemer, på både person- og godstransportsiden, ser dog ud til at være et stigende problem flere steder i regionen. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
6 Figur 2: Væsentlige transportknudepunkter for godstransport i Øresundsregionen (COWI, 2009). Godstransport på vej i Øresundsregionen I Nordeuropa 3 ligger Øresundsregionen på en 5. plads inden for vejgodstransport i forhold til vejgodsmængden. Tendensen inden for vejgodstranport i Øresundsregionen har været kendetegnet ved en mindre tilbagegang i vejgodsmængden, som primært kan tilskrives et fald i den danske del. I modsætning hertil har Skåne haft en svag stigning i vejgodsmængden. I 2000 havde Skåne således 37 % af den samlede vejgodsmængde i Øresundsregionen, hvor dette tal i 2004 var steget til 43 % 4. Som det fremgår af figur 3., er antallet af lastbiler i regionen i perioden fra 1995 til 2008 dog samtidig steget. Trods en svag nedgang i vejgodsmængden øges lastbiltrafikken i regionen altså stadig år for år. Den øgede lastbilstrafik er en særlig relevant problemstilling at have for øje, når der skal tænkes i nye grønne og bæredygtige transport- og logisitikløsninger. 3 Nordeuropa inkluderer her: Norge, Sverige, Danmark, Finland, Tyskland, England, Polen samt den Nordlige del af Frankrig til og med Paris. 4 Godstransportsektorens udvikling i Øresundsregionen, Øresund Logistics 2006 Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
7 Figur 3: Lastbiltrafik over Østersøen og Femern Bælt (Tetraplan, 2009). Figur 4. viser mønstrene for den gennemgående transittrafik med lastbil i Øresundsregionen. Den rute, der står for den største godsmængde, udspringer fra Trelleborg, der ubetinget er den største port for transiterende godstrafik på lastbil. Endvidere fremgår det, at færgeforbindelsen mellem Helsingør og Helsingborg også er et vigtigt knudepunkt for den nord-sydgående transportkorridor gennem regionen. Figur 4: Transitgods med lastbil gennem Øresundsregionen (Tetraplan, 2009). Godstransport på jernbane i Øresundsregionen Godstransporten på jernbane er i perioden fra 1999 til 2004 steget i Øresundsregionen. International godstransport udgør en større del af den samlede godstransport på jernbane på den danske side, end det er tilfældet på den svenske side. Der er således en større andel af transittransport i Danmark, hvilket formentligt hænger sammen med, at Danmark ligger op til Tyskland samtidig med, at afstandene internt i Danmark ofte er for korte til, at det kan betale sig at transportere gods via jernbane. Dette kommer også til udtryk i den store forskel, der er på jernbanens markedsandel i Danmark og Sverige. Hvor jernbanen i Danmark kun transporterer en Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
8 yderst begrænset del af den samlede godsmængde, indtager jernbanen en meget fremtrædende rolle i Sverige, jvf. figur 5. Generelt set er Sverige et af Europas førende lande inden for transport af gods via jernbane. Udover de store forskelle i afstande er en anden forklaring på jernbanens store markedsandele i Sverige, at en stor del af det gods, der transporteres i Sverige, er bulkvarer som træ, papir og stål 5. Interview med virksomheder og interessenter antyder desuden, at der er en stor kulturforskel i forhold til synet på jernbanetransport. Hvor jernbanen i Sverige typisk har et godt ry som en progressiv, miljøvenlig, effektiv og pålidelig godstransportform, har jernbanen blandt mange danske transportfirmaer og transportkøbere et ganske dårligt ry som værende en meget kostbar transportform, med manglende leveringspræcision samt dårlig service og sporingsmuligheder af gods. Et eksempel på dette er dagligvarevirksomheden Coop. Hvor Coop i Sverige de seneste år har satset massivt på at flytte en stor del af deres godstransport over på jernbane, ser Coop i Danmark ingen muligheder i dette. Tværtimod har Coop Danmark i løbet af de sidste mange år i stigende grad valgt lastbiler frem for eksempelvis tog. Figur 5: Jernbanens markedsandele af godstransport blandt EU s medlemslande i (Eurostat, 2009). Disse forskelle har gjort, at man i Sverige i dag er meget længere fremme med udviklingen og brugen af intermodale godstransporter, hvor jernbanen indgår som en del af hovedløsningen, end tilfældet er i Danmark. Hvor der alene i det sydlige Sverige eksisterer en lang række kombiterminaler, er der på den danske side af Øresundsregionen kun en enkelt terminal placeret i Høje Taastrup. Godstransport med skib i Øresundsregionen Søtransport har i perioden været for nedadgående, hvilket kan tilskrives et fald i søtransporten på den sjællandske side, mens den er forblevet uforandret i Skåne 6. Søgodstransporten er i et nordeuropæisk perspektiv karakteriseret ved at være koncentreret i store globale havne som Rotterdam, Hamburg og Antwerpen. Havnene i Øresundsregionen fungerer som lokale nordeuropæiske havne, dvs. omlastningshavne for feederruter, hvis funktion først og fremmest er at levere gods videre til de store globale havne i Nordeuropa. Øresund er dog stadig et af verdens mest trafikerede farvande med over passerende fragtfartøjer årligt. 5 International Godstransport i Øresundsregionen, IBU Øresund Godstransportsektorens udvikling i Øresundsregionen, Øresund Logistics Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
9 Figur 6: Godsomsætning på havne i Øresundsregionen (Tetraplan, 2009). Figur 6 viser de vigtigste havne i Øresundsregionen og deres respektive omsætning opgjort i millioner tons samt hvilken type af gods, der transporteres. Den største havn er Copenhagen Malmö Port, som i 2006 havde en årlig omsætning på over 16 mio. tons, hvor råolie, mineralolie og kul samt andet gods udgjorde de største godsmængder. Kalundborg Havn, hvis omsætning i høj grad udgøres af råolie, mineralolie og kul samt Trelleborg Havn, hvis godsomsætning udelukkende beror på Færge og Ro-Ro, er to andre betydningsfulde havne i Øresundsregionen. Godstransport med fly i Øresundsregionen Øresundsregionen har to internationale lufthavne, Københavns Lufthavn og Malmö-Sturup. Både i forhold til gods- og passagertrafik er Kastrup Lufthavn langt den største af de to. Fragtvolumen, der passerede gennem Københavns Lufthavn, var i tons, hvilket er mere end 10 gange mængden i Malmö-Sturup. Omkring 2/3 af denne fragtmængde er transfergods og har endestation uden for regionen. I en europæisk sammenhæng indtager Øresundsregionen en mellemposition i forhold til de største luftfragtshubs, som fx Frankfurt Transport- og logistikerhvervet i Øresundsregionen Godstransport- og logistiksektoren Øresundsregionen beskæftiger i dag lidt under personer. Flest, omkring 2/3, er beskæftiget på Sjælland. Der har i perioden 1998 til 2004 været en svag tilbagegang i beskæftigelsen på omkring 7 %. Som det fremgår af tabel 1., skyldes den samlede tilbagegang primært en markant tilbagegang i beskæftigelsen inden for transport- og logistiksektoren på Sjælland. Tabel 1: Beskæftigelsen i godstransportsektoren i Øresundsregionen Skåne Sjælland Øresundsregionen Kilde: International godstransport i Øresundsregionen, IBU Øresund 2009 Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
10 Udvikling i procent +1,1 % -10,4 % -7,4 % Kilde: Godstransportsektorens udvikling i øresundsregionen, Øresund Logistics 2006 Ser man på delsektorer, er der tre sektorer, som rent beskæftigelsesmæssigt dominerer godslogistiksektoren i Øresundsregionen, nemlig vejtransport, post og godshåndtering & støttetjenester jvf. tabel 2. Tabel 2: Beskæftigelsen i godstransportsektorens delbrancher i 1998 og Udvikling i antal beskæftigede Andel af samlede beskæftigede Vejtransport - 2,5 % 26,2 % Søtransport -20,4 % 5,4 % Flytransport - 44,8 % 7,6 % Jernbanetransport -12,3 % 8,1 % Post - 13,4 % 26,0 % Godshåndtering & speditørvirksomhed + 29,6 % 26,7 % Kilde: Godstransportsektorens udvikling i øresundsregionen, Øresund Logistics 2006 Udviklingsmæssigt er antallet af beskæftigede faldet inden for næsten alle delsektorer. Dog har man inden for godshåndtering og speditionsvirksomhed oplevet en stor beskæftigelsesmæssig fremgang i perioden Godstransport- og logistiksektoren i Øresundsregionen omsatte i 2003 for mere end 176 mia. SEK. Omsætningsmæssigt er søtransporten uden sammenligning den største delsektor jvf. tabel 3 nedenfor. Her er der desuden en markant forskel på Skåne og Sjælland. Hele 95 % af omsætningen inden for Øresundsregionens søtransportsektor genereres af Sjællandske rederier, hermed dominerer Sjælland også i forhold til godslogistiksektorens samlede omsætning i Øresundsregionen. Tabel 3: Omsætningen i Godstransportsektoren i Øresundsregionen i 2003 (i 1000 SEK). Skåne Sjælland Øresundsregionen Vejtransport Søtransport Flytransport Jernbanetransport Post Godshåndtering & speditørvirksomhed Total Kilde: Godstransportsektorens udvikling i øresundsregionen, Øresund Logistics 2006 Både omsætnings- og beskæftigelsesmæssigt udgør Sjælland således den største del af Øresundsregionens godstransport- og logistiksektor. Beskæftigelsesmæssigt er det dog også Sjælland, der har oplevet den største tilbagegang siden Klyngeanalyse af udvalgte transport- og logistikklynger i Øresundsregionen Som vist er transport- og logistikkorridoren i Øresund sammensat af en lang række forskelligartede transportstrømme og transportformer med nedslagspunkter i en lang række forskellige Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
11 transportmæssige knudepunkter og typer af infrastruktur. Hertil kommer de mange forskellige og til tider yderst specialiserede transportbehov, som regionens erhverv genererer. Grønne transport- og logistikløsninger må nødvendigvis udvikles og implementeres ud fra en forståelse af dette komplekse samspil mellem regionens infrastruktur, de forskellige mulige transportformer og transport- og logistikvirksomhederne samt aftagervirksomhederne konkrete behov. For netop at forstå dette samspil har Oxford Research i samarbejde med IBU Øresund valgt en klyngemæssig tilgang til analysen af grønne transportløsninger og tilsvarende grønne korridorer. Denne tilgang søger at afdække og forstå det samlede billede af værdistrømmene i godstransportbranchen, idet alle led er med til at præge udviklingen. Formålet er at analysere, hvordan relationerne mellem de forskellige aktører er karakteriseret. Det er ikke blot et spørgsmål om at forstå den geografiske lokalisering af de enkelte aktører, men også at forstå hvordan faktorer som tillid og kendskab til hinanden er med til at bestemme fx samarbejdsform og omfang (Gjesing Hansen, 2004; Gjesing Hansen & Johansen, 2007). Ved at bruge en klyngeinspireret tilgang sættes der således automatisk fokus både på transport- og logistikvirksomhedernes vertikale relationer, altså interne relationer og sammenhæng mellem de forskellige typer af transport- og logistikløsninger, samt på de horisontale relationer, altså sektorens sammenhæng med regionens øvrige erhverv og specialiseringer, samt med de fysiske forhold og infrastrukturer, der er med til at sætte rammerne for transportklyngens muligheder og barrierer. En præmis i den anvendte klyngeinspirerede analyse er, at der udvælges en erhvervsmæssig specialisering inden for et afgrænset geografisk område. Samtidig er det analysens præmis, at ikke alle typer af aftagervirksomheder er lige betydende, idet en vigtig parameter for udviklingen af transportsektoren er mængden af varer samt de varetyper, der transporteres. På denne baggrund har Oxford Research og IBU Øresund valgt at lave en mere dybdegående analyse af fire udvalgte nøgleområder i Øresundsregionen (Oxford Research, 2010). Udover at være centrale godstrafikknudepunkter i regionen, kan hvert område siges at udgøre en slags epicenter for forskellige transport- og logistikklynger, med hver deres særlige karakteristika, strukturer og specialisering. Formålet med de fire klyngeanalyser har været at kvalificere forståelsen af samspillet mellem infrastruktur, transport- og logistikvirksomheder og øvrige erhverv i Øresundsregionen på et meget konkret niveau. De fire klyngeanalyser giver et nærbillede af, hvordan aftagervirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og infrastruktur spiller sammen inden for en række vigtige transportområder. De fire klyngeanalyser dækker følgende transportmæssige knudepunkter: Greve Køge Ringsted Høje Taastrup, hvor der fokuseres på distribution af varer til detailhandelen via vejgodstransport, herunder særligt fødevarer. Københavns Lufthavn, hvor der fokuseres på transport af højværdigods via fly, herunder særligt kurertjenester og transport af elektronik. Trelleborg Malmö, hvor der fokuseres på skibstransport (RoRo), herunder transport og distribution af personbiler. Helsingborg Havn, hvor der fokuseres på transport af fødevarer via godstog. Det bør nævnes, at transport og håndtering af bulk (olie, kul, sand, grus, tømmer m.m.) ikke spiller nogen væsentlig rolle i de udvalgte områder. I tonnage udgør bulk dog en væsentlig del af den samlede godstransport i Øresundsregionen. Grønne løsninger i forbindelse med transport- og Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
12 håndtering af bulk udgør derfor også et stort og vigtigt potentiale i forhold til at mindske transportog logistiksektorens miljøpåvirkning i Øresundsregionen. 4.1 Greve-Køge-Ringsted-Høje Taastrup Greve-Køge-Ringsted-Høje Taastrup er et centralt transport- og logistikområde, dels i forhold til intern transport i Øresundsregionen og videre transport til de øvrige nordiske lande, og dels i forhold til transport til og fra regionen mod syd og det øvrige Europa og mod vest og det øvrige Danmark samt Nordtyskland. Herudover er området særligt præget af dets umiddelbare nærhed til det danske Hovedstadsområde, der med sin store befolkningstæthed og relativt lille industri- og fødevareproduktion er et udpræget forbrugsområde med store behov for dagligt at få transporteret varer ind til hovedstadens mange detailbutikker. Analysen viser, at området i et transportklyngeperspektiv kan siges at være specialiseret i distribution til detailhandelen, herunder særligt transport og distribution af fødevarer. Inden for godstransport er området domineret af landevejstransport, hvilket naturligt hænger sammen med områdets betydningsfulde og omfattende vejnet, dets begrænsede havne- og godsbanefaciliteter samt netop specialiseringen i distribution til hovedstadsområdets detailhandel, hvor lastbil som oftest er den mest fleksible, effektive og rentable løsning. I relation til transporten af dagligvarer er beslutningskompetencerne i forhold til ruter, transportformer og logistiske setup i høj grad til stede i selve området og/eller i Øresundsområdet på både transportudbyderne og transportkøbernes side. Dog er det de fleste aktørers holdning, at det er kunderne, der bestemmer, og at kunderne på dagligvareområdet i dag ikke er villige til at betale ekstra for mere bæredygtige transportformer, som eksempelvis tog. Ud fra dette perspektiv handler grønne transportløsninger i dette område primært om at forbedre virksomhedernes evne til at laste transporterne 100 %, så færre transporter er nødvendige, samle lagerfaciliteter, så der er færre opsamlingssteder og om at stille krav til transportørernes anvendelse af miljøvenlige motorer og chaufførernes uddannelse. Slutteligt peger analysen desuden på, at der eksisterer et uudnyttet potentiale i Øresundsregionen i forhold til at skabe bedre betingelser for de regionale havne. Transporterne af føde- og dagligvarer til hovedstadsområdet kunne gøres væsentligt mere miljøtilpassede, hvis der eksisterede bedre muligheder for at laste varerne fra skib og tog i området omkring Greve-Køge-Ringsted-Høje Taastrup (Oxford Research, 2010). 4.2 Københavns lufthavn Området omkring Kastrup/Københavns Lufthavn er placeret centralt i Øresundsregionen, på Amager lige ved den faste forbindelse til Skåne og er velforbundet til det øvrige motorvejsnet. Københavns Lufthavn er uden sammenligning den største lufthavn i Øresundsregionen, både i forhold til fragt- og passagertrafik, og erhvervsstrukturen i området er selvsagt også præget af Lufthavnens tilstedeværelse. Bl.a. findes der mange transport- og logistikvirksomheder i området inden for landtransport og luftfragt. Inden for luftfragt er de fire største aktører, DHL, SAS Cargo, Lufthansa Cargo og Spirit Air Cargo. Analysen viser, at Københavns Lufthavn spiller en særlig rolle i forhold til transport af højværdigods, hvilket hænger sammen med de forholdsvis høje omkostninger forbundet med luftfragt. Højværdigods tæller bl.a. medicin, elektronikvarer samt post- og kurertjenester. Særlige karakteristika ved højværdigods er desuden, at det ofte kræver specialiseret viden og logistiksystemer for at kunne håndtere dem forsvarligt. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
13 Fragtmængden, der passerer gennem Københavns Lufthavn, udgør kun omkring 3 % af godsmængden i Øresundsregionen, men 6 % af den samlede værdi. 70 % af godsstrømmen ind og ud af Københavns Lufthavn er transfer og har derfor ikke Øresundsregionen som oprindelsessted eller endemål. De sidste 30 % af godset fragtes til og/eller fra lufthavnen via lastbil. Der er i dag ikke godsbanefaciliteter i lufthavnen. Produktionsformen hos mange virksomheder, der producerer varer af høj værdi, er i stigende grad blevet omlagt til make-to-order. Det betyder, at varen først produceres, når kunden bestiller den. Den manglende tilstedeværelse af lagerfaciliteter tæt på markedet, gør det samtidigt nødvendigt at fragte varen hurtigst muligt fra produktionsstedet til markedet, hvis varen skal forblive attraktiv for potentielle kunder. Brugen af luftfragt i forbindelse med transport af højværdivarer er således ofte knyttet til forhold i hele varekæden. Således spiller både produktionsform, sikkerhed og markedet en rolle i forhold til luftfragt som den foretrukne transportform. Analysen viser dog, at virksomheder via planlægning og øget samarbejde med deres underleverandører såvel som kunder, dels kan forbedre kapacitetsudnyttelsen på lufttransporter og i visse tilfælde også omlægge en del lufttransport til mere miljøvenlige transportformer som tog og skib. Selvom øget samarbejde og bedre planlægning kan hjælpe til at introducere nye transportformer, så vil luftfragt af højværdigods og slutdistribution ved hjælp af lastbil, også i fremtiden, være nødvendigt. Derfor er forskning og udvikling inden for miljøvenlige motorer og brændstoftyper vigtig i bestræbelserne for at gøre luft- og landevejsfragt af højværdigods mere miljøvenlige. Et særligt forhold ved lufthavnen er desuden, at beslutningskompetencerne i forhold til ruter, transportformer og logistiske setup i meget begrænset grad er til stede i selve området og/eller i Øresundsregionen. Dette hænger naturligvis sammen med det faktum, at transport af højværdigods via fly per definition er international og som oftest benyttes af store globale producenter af eksempelvis medicin og elektronik (Oxford Research, 2010). 4.3 Helsingborg Som følge af den frekvente færgeforbindelse til Helsingør og tilslutningen til motorvejene E4 og E6 har Helsingborg i Nordvestskåne udviklet sig til et centrum for logistik- og transportvirksomheder. Transport og logistik af containere i Helsingborg Havn har stor betydning for Helsingborgområdets konkurrenceevne som logistikknudepunkt. Helsingborg Havn er den næststørste på området for containere efter Göteborg Havn, samtidig er havnen en af Skandinaviens største i forbindelse med import af frugt og grønt. Derfor har Oxford Research, i Helsingborgområdet, valgt at undersøge intermodale transporter af dagligvarer. Traditionelt har gods, der transporteres ved hjælp af containere, været bearbejdede varer og højværdivarer, men stigende effektivisering betyder, at flere godssegmenter, heriblandt dagligvarer, nu også transporteres i containere. Kombiterminalen i Helsingborg Havn, som blev indviet i 2005, har styrket mulighederne for intermodale transporter i Helsingborgområdet. Kombiterminalen og Helsingborg Havns fokus på fødevarer har medført, at detailhandelskæden Coop i 2009 valgte at satse på containertransport med jernbane fra Helsingborg til Stockholm via et standardiseret intermodalt transportsystem. Denne transportløsning resulterer i 350 færre lastbiler på E4 hver uge, hvilket betyder, at udslippet af CO 2 mindskes med tons pr. år. Analysen viser, at miljøtilpassede transportløsninger for de store detailhandelskæders vedkommende bør ses som et forsøg fra deres side på at skaffe sig konkurrencemæssige fordele ved at lade miljøtilpassede løsninger blive en del af virksomhedens profil. Årsagen til dette er i høj grad kundernes stigende miljøbevidsthed. Coops nye transportløsning indebærer, at mange af deres lagerfaciliteter overgår fra at være varelagere til at være omlastningscentraler. Dette medfører store økonomiske fordele for virksomheden. Beslutningerne vedrørende distributions- og transportformen finder ikke sted i Øresundsregionen, men tages centralt i Stockholm. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
14 Grønne transportløsninger inden for dagligvarebranchen i Sverige handler i vid udstrækning om at mindske den dominerende rolle, som lastbilstransport har haft siden midten af 1990 erne. Analysen viser, at der er en række alvorlige barriere i forhold til at forbedre de intermodale muligheder. For det første mangler der jernbanespor dedikeret til godstransport til de nye centrallagere. For det andet kræver jernbanetransporter et større samarbejde mellem køberne af transportløsninger. Kun et samarbejde vil gøre det muligt at nå den kritiske godsmængde, der gør jernbanetransport økonomisk rentabelt. For det tredje skal de organisatoriske hindringer, i form af den længere planlægningshorisont, som jernbanetransport kræver, løses. På trods af disse barrierer ses der en større vilje blandt aktørerne til at samarbejde i regionale fora, som fx Regionala Godstransportrådet. Ligeledes viser analysen, at koncentrationen af distribution til færre knudepunkter fører større godsvolumen med sig, hvilket gavner intermodale transportløsninger med jernbane. Flere eksempler med forskellige virksomheders transportløsninger, heriblandt Coops, viser, at tidligere store barrierer, som fx højere transportomkostninger og dårligere leveringssikkerhed i forbindelse med intermodale transportløsninger til og fra Øresundsregionen, kan overvindes og derved mindske kvalitetsskellet mellem de forskellige transportformer (Oxford Research, 2010). 4.4 Malmø-Trelleborg Skåne er en betydningsfuld transitregion. Næsten en fjerdedel af godsmængden og omkring halvdelen af den samlede godsværdi i Sveriges udenrigshandel passerer gennem Skåne - først og fremmest via havnene i Trelleborg og Malmø, som spiller en absolut hovedrolle i områdets transportinfrastruktur. Malmøs geografiske placering, etableringen af kombiterminaler og muligheden for at kunne tilbyde store parkeringspladser har medført, at havnen har kunnet tiltrække sig kunder og pladskrævende virksomheder. Bl.a. har Toyota etableret Nordeuropas største bilterminal i Malmø, hvilket har medført, at havnen siden 2003 har udviklet sig til at blive Skandinaviens og Baltikums største inden for import og håndtering af nye biler. Malmø står i dag for ca. halvdelen af den samlede bildistribution i Sverige, og derudover distribueres størstedelen af de biler, som kommer til Malmø, videre til en anden destinationer i Øresundsregionen. Bilerne bliver sejlet ind via færge fra Zeebrügge i Belgien, samt fra Tyskland og Japan. Distributionen af biler fra Malmø til det sydlige Sverige og Danmark foregår først og fremmest på lastbil, mens jernbane anvendes i forhold til distribution til Norge og Nordsverige. Til Finland og Baltikum, hvor fra bilerne også videredistribueres til Rusland, foregår distributionen på færge. Målt på det samlede antal af biler er færge den klart dominerende transportform til og fra Malmø. Beslutningskompetencen omkring placeringen af Toyotas bilterminaler og distributionskanaler er ikke placeret ikke i Øresundsregionen, men træffes centralt på globalt niveau. Grønne transportløsninger handler for bilproducenterne først og fremmest om at optimere deres distributionsløsninger i form af færre centrale transportcentre. For det andet handler det om, at distributionen fra disse centraler skal foregå med den størst mulige begrænsning af miljøpåvirkning. Analysen præsenterer mange eksempler på, at bilproducenter placeret i Europa efterspørger miljøtilpassede transportløsninger, hvilket betyder en overgang til færge og jernbane på bekostning af lastbiltransport. Den tiltagende færgetransport til og fra Malmø er også et tegn på denne tendens. Imidlertid indebærer de små voluminer og et relativt lille marked en høj omkostningspris for transport per bil, hvilket giver bilproducenterne incitament til at distribuere biler til Sydsverige og Danmark via lastbil i stedet for tog. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
15 Sammenfattende peger analysen på, at der rent praktisk findes gode muligheder i forhold til at fordele en stor del af bildistributionen fra Øresundsregionen på færge og tog til distributionscentre i Nordeuropa. En lignende optimering af distributionen har Toyota gennemført internationalt ved at koncentrere den globale distribution til i alt ti større havne, hvilket har ført til en formindskelse i transportomkostningerne på 50 % og en formindskelse af CO 2 -udslip i samme størrelsesorden (Oxford Research, 2010). 5. Sammenfatning På tværs af de fire klynger findes der en række barrierer og muligheder, der er gennemgående for forskellige former for transportløsninger og godstyper. Blandt de barrierer for miljøtilpassede transportløsninger, som er identificeret, er de mest fremtrædende: tid, infrastruktur og pris. Tid: Krav til hurtig levering gør, at transportkøberne foretrækker mindre energieffektive transportformer. Overflytningen af gods fra landevej til jernbane omtales ofte som problematisk af interviewpersonerne, fordi leveringssikkerheden i forbindelse med togtransport regnes for dårlig. De store stigninger i anvendelsen af luftfragt og lastbilsfragt kan kobles til de stigende krav til leveringshastighed og leveringssikkerhed, som nutidens distributionssystem kræver. Samtidig nævner flere interviewpersoner, at luftfragt i høj grad bruges som nødløsning, og at man gennem bedre planlægning kan mindske brugen af denne transportform. Infrastruktur: En grundforudsætning for flere miljøtilpassede transport- og logistikløsninger og udviklingen af grønne korridorer er en veludbygget infrastruktur, som muliggør transporter med energieffektive transportmidler. I de fire cases giver repræsentanter for transport- og logistikvirksomheder og virksomheder, der køber transport- og logistikløsninger, udtryk for, at den eksisterende infrastruktur i Øresundsregionen har visse brister, og at det hæmmer udviklingen af miljøtilpassede transportløsninger. Eksempler på sådanne brister er: trængselsproblemerne omkring de sjællandske havne, vanskeligheder i forhold til at presse godstransporter med jernbane ind mellem det stigende antal passagertog, som p.t. altid har forkørselsret samt fremtidige kapacitetsproblemer omkring Malmø Centralstation. Pris: De interviewede i de fire casestudier mener, at pris sammen med leveringspræcision er de parametre, som spiller den største rolle ved køb af transportløsninger. Prisen bliver dermed en barriere for miljøtilpassede transportløsninger, da lastbiler stadig er billigere på de fleste strækninger i Danmark og på kortere strækninger i Sverige, i forhold til mere energieffektive alternativer. De muligheder for miljøtilpassede transportløsninger, som nævnes i de fire cases, kan deles op i fire hovedkategorier: udvikling af nye teknologier, offentlige initiativer, forbrugeradfærd og centrale aktører. Udvikling af nye teknologier: Hovedparten af de interviewede i analysen ser først og fremmest optimering af godsstrømmene som den tekniske løsning, der kan reducere transport- og logistikbranchens miljøpåvirkning mest. Mulighederne for at effektivisere eksisterende systemer og løsninger anses som store, og det er her, de umiddelbare udviklingsmuligheder ligger. Men også forbedringer af lastbilernes motorer og forbedret køreteknik hos chaufførerne er tekniske løsninger, som vil kunne mindske CO 2 -udslippet. Offentlige initiativer: I forhold til etableringen af grønne korridorer kan det offentlige spille en vigtig rolle. Den svenske regerings initiativ til at samle interessenter og eksperter inden for transport- og logistikbranchen i regeringens logistikforum er et eksempel på, at Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
16 det offentlige kan være med til at skabe eller forbedre samarbejdet mellem forskellige aktører. Lokale initiativer, som fx grænser for CO 2 -udledning og miljøzoner, peges også ud som virkningsfulde i forhold til at nedbringe transport- og logistikbranchens miljøpåvirkning. Forbrugeradfærd: Den generelt stigende miljøbevidsthed betyder, at forbrugerne og køberne af transport- og logistikløsninger i dag, mere end nogensinde før, gransker transportens påvirkning af miljøet. Dette forhold peges af interviewpersonerne ud som en god mulighed for at fremme grønne løsninger. Men også øget samarbejde og koordinering mellem køberne af transport- og logistikløsninger kan hjælpe til at forbedre bæredygtigheden af transportsystemet. Analysen viser også, at der findes store muligheder for implementering af miljøtilpassede transportløsninger internt i virksomhederne, fx igennem forbedret kommunikation mellem transportafdelingerne og salgsafdelingerne, således at transportvolumen optimeres. Aktører: Samspil mellem centrale aktører har vist sig at være afgørende for udvikling af innovative og grønne transportløsninger f.eks. havne, store transportkøbere og logistikudbydere. Referencer COWI (2009): Knudepunkter og infrastrukturlinjer for international person- og godstransport i Øresundsregionen. Arbejdsrapport i Interreg-projektet Infrastruktur og Byudvikling i Øresundsregionen ( Oxford Research (2010): Øresund-Femern en grøn logistisk korridor? Arbejdsrapport i Interreg-projektet Infrastruktur og Byudvikling i Øresundsregionen ( Tetraplan (2009): International godstransport i Øresundsregionen. Arbejdsrapport i Interreg-projektet Infrastruktur og Byudvikling i Øresundsregionen ( EU-Kommissionen (2007): Freight Transport Logistics Action Plan. EU-Kommissionen, EU-Kommissionen (2004): White Paper European Transport Policy for 2010: Time to Decide. EU-Kommissionen, Hansen, P.A. & Serin, G. (2006):Godstransportsektorens udvikling i Øresundsregionen. Øresunds Logistics, Gjesing Hansen & Johansen (2007): Transport logistiske udfordringer for fødevarevirksomheder i Vestdanmark. Delrapport fra netværksprojektet Transport logistiske udfordringer for fødevarevirksomheder i Vestdanmark, Aalborg Universitet. Gjesing Hansen (2004): Transport and Logistics as Network Competencies in a Localised Industrial Cluster, i Beuthe, M.; Himanen, V.; Reggiani, A. & Zamparini, L. (eds.): Transport Developments and Innovations in an Evolving World. Springer Science, Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
Øresund-Femern som grøn logistik korridor
Øresund-Femern som grøn logistik korridor Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland/IBU-Øresund Trafikdage på Aalborg Universitet 23.-24. august 2010, Aalborg 1 IBU Øresund Infrastruktur og Byudvikling i Øresundsregionen
Læs mereTrafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland
Trafikdage i Aalborg, 27. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland TEN-T Det trans europæiske transportnetværk i EU Kommissionen fremlagde i oktober 2011 forslag til nye retningslinjer for et Trans
Læs mereRevolution på det skandinaviske logistikmarked
Revolution på det skandinaviske logistikmarked DK Nordeuropas stærkeste og mest innovative logistikklynge i støbeskeen I de kommende år vil der blive investeret massivt i infrastrukturen i regionerne i
Læs mereFremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008
Fremtidens godstransport Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Godstransportens betydning: Danmark - blandt de bedste til transport og logistik Godstransport forbinder
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia
DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green
Læs mereStig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S
Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere
Læs mereGREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT
TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne
Læs mereCopenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt
Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under
Læs mereTrafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter
Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund
Læs mereTitel Annoncering efter idéer til: Pilotprojekt for konsolidering af Logistics Cluster Zealand.
ANNONCERING EFTER IDEER Titel Annoncering efter idéer til: Pilotprojekt for konsolidering af Logistics Cluster Zealand. Rammesætning Inden for investeringsplanens fokusområde logistik- og transportklynge
Læs mereMiljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde
Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006
Læs mereTrafikstyrelsens arbejde med transportkorridorer. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt
Trafikstyrelsens arbejde med transportkorridorer Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Hvorfor grønne transportkorridorer? - Godstrafik forventes at vokse med 80% frem til 2050 - Mål om at CO
Læs mereTrafikcharter. Greater Copenhagen
12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget
Læs mereFemern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten
Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men
Læs mereRegionens og kommunernes opgaver på trafikområdet
rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks
Læs mereØresundsregionen - logistikcentrum, integration og
Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen
Læs mereDanske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder
Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen
Læs mereCopyright, Grontmij A/S 2011. Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden
Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden Agenda - Indledning 2 - Infrastrukturen - Godsstrømmene - Samlet billede Indledning 3 Denne præsentation er baseret på Grontmijs rapport Godsstrømmene
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereSjælland baner vejen frem
Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående
Læs mereFælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen
Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008
Læs mereEU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter
EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for
Læs mere17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
Læs mereRegion Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark
Opgang Afsnit Linda Bang Jessen Telefon 2678 2858 Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato: 12. september 2011 Hovedstadsregionen skal være Danmarks vækstlokomotiv Fornyet
Læs mereTILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN
94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia
DB Schenker Rail Scandinavia Totalt ansvar og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green Cargo (S)
Læs mereGREEN STRING CORRIDOR
GREEN STRING CORRIDOR Femern Bælt-forbindelsens betydning for den sydvestlige del af Østersøen Ved udviklingschef Kristian Johnsen, Region Hovedstaden PowerPoint har forhindret en automatisk overførsel
Læs merePorten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland
Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens
Læs mereDanmark som transitland rasteplads eller logistikcenter? Trafikdage i Aalborg den 25. august 2009
Danmark som transitland rasteplads eller logistikcenter? Trafikdage i Aalborg den 25. august 2009 Danmark som transitland eller rasteplads? Indledning ved Niels Selsmark, Transportministeriet Oplæg ved
Læs mereFrederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed
Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak
Læs mereGode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen
DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia
Læs mereVil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien?
Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien? Om at søge støtte til projekter på transportområdet fra EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak INDHOLDSFORTEGNELSE Arbejde med bæredygtig
Læs mereTemadag nr. 72. Kombilogistik Optimeret samspil mellem transportformerne
Temadag nr. 72 Kombilogistik Optimeret samspil mellem transportformerne 3 besøg i knudepunkter for godstransport 11. marts, 24. marts og 14. april 2010 Arrangør: Forum for Logistik og E handel i samarbejde
Læs mereHOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Læs mereBaneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Nordlog marts 2010
Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund Henrik Sylvan Nordlog marts 2010 Transport 2018 Klimavenlig og bæredygtig mobilitet Prioriterede grønne korridorer Kobling på Femern Bælt Pentagon zonen Globale
Læs mereDry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland
Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske containerhavne
Læs mereMønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs
Mønstre og tendenser i transportkorridoren Lars Dagnæs Transportstatisk Vestskandinavien Fokusområder Infrastruktur Persontransport International transport Veje, Bane, Havne, Lufthavne Færgekorridorer
Læs mereIBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund
IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store
Læs mereVækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren
: : : : 16. februar 2006 Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren 1 Indledning Transport er en hovedhjørnesten i den handel og produktion, som giver hele grundlaget
Læs mereGodstransportens knudepunkter i Danmark i dag
Godstransportens knudepunkter i Danmark i dag Af Afdelingsleder, cand.scient.oecon Carsten Vædele Madsen, Institut for Transportstudier 1. Baggrund I dette indlæg redegøres for resultaterne af et udredningsarbejde
Læs mereJyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018
Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018 ITD Brancheorganisation for den danske vejgodstransport ITD PADBORG FDE Center Padborg Lyren 1 6330 Padborg ITD KØBENHAVN
Læs mereMikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010
Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97
Læs mereHandlemuligheder for at fremme intermodale transporter til - og fra Danmark. Trafikdage 28/
Handlemuligheder for at fremme intermodale transporter til - og fra Danmark Bedre samspil mellem vej og søtransport: Havne med intermodalitet Trafikdage 28/29.08.06 Nr. 1/MH/26-2-98 Fokusområder Fokus
Læs mereUdviklingen i godstransporten i Danmark og EU
Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU Af cheføkonom Ove Holm, Dansk Transport og Logistik (DTL), oho@dtl.eu Der er vækst og der vil følge mere vækst i godstransporten og dermed i behovet for kapacitet
Læs mereDry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland
Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske
Læs mereAdministrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst
Administrerende direktør Leo Larsen April 2010 Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.
Læs mereKravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt
Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale
Læs mereTrafik ind og ud af danske havne. Trafikdage, Aalborg Universitet 23. august 2010 Jakob Svane, Danske Havne
Trafik ind og ud af danske havne Trafikdage, Aalborg Universitet 23. august 2010 Jakob Svane, Danske Havne jks@danskehavne.dk Havnen som transportcenter Tegning: Jens Hage Danske Havne Vi ved hvad der
Læs merePerspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen
Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.
Læs mereInterCity tog og green freight corridor
InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog
Læs mereTransportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K
Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt
Læs mereInitiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden
Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Den nye regionale rolle er i vid udstrækning en udviklingsopgave
Læs mereJyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder
Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og udvikling
Læs mereHøringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden
Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne
Læs mereDen Sjællandske Tværforbindelse
CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs meretransportplaner I NTN-korridoren
Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereGodsstrømme. - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark
Godsstrømme - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark Godsstrømme - kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark september 2005 Udgivet af: Transport- og Energiministeriet Frederiksholms Kanal 27
Læs mereNøglen til. grøn transport. I denne folder kan du læse mere om, hvordan Kolding Havn kan blive din nøgle til. grøn transport
I denne folder kan du læse mere om, hvordan Kolding Havn kan blive din nøgle til grøn transport Nøglen til grøn transport Når vi flytter gods fra et sted til andet har det konsekvenser for vores omgivelser.
Læs mereBAGGRUND OG SAMMENHÆNGE
Overordnede betragtninger Formålet med dette kapitel er i en kort og oversigtlig form at præsentere nogle overordnede sammenhænge i relation til faste forbindelser generelt og nogle centrale erfaringer
Læs mereEffektivisering af godstransport i byer
Effektivisering af godstransport i byer Ved Erling Hvid & Henrik Køster, COWIconsult Baggrund Godstransporten udgør en væsentlig kilde til byernes trafik- og miljøproblemer. Tidligere undersøgelser - bl.a.
Læs mereJyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder
Maj 2011 Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og
Læs mereInfrastrukturen i Øresundsregionen
Dato: 17. august 2007 Infrastrukturen i Øresundsregionen Sammenfatning Øresundsregionens udvikling og infrastruktur har stor national interesse for både Sverige og Danmark. Regionens transportsystem har
Læs mereTrafikken over Øresund
Jens Groth Lorentzen, COWI A/S Baggrund Øresundsforbindelsen åbnede for biler og tog den 1. juli 2000. DSB, Skånetrafiken, Scandlines og Øresundsbrokonsortiet har siden Øresundsbrons åbning gennemført
Læs mereGodspolitiske initiativer
Godspolitiske initiativer Banegodstransport 1. Styrkelse af de centrale banegodskorridorer Ny fremtidssikret jernbanekorridor mellem Øresundsregionen og 2018 Tyskland via Femern a) Fast forbindelse over
Læs mereTransportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget
Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag
Læs mere1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn
1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk
Læs mereGodstransporten er livsnerven i et moderne samfund
Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund - Transportformernes samarbejde v/cheføkonom Ove Holm Dansk Transport og Logistik Medlemmer 2.900 Lastbiler 17.000 Godslokomotiver 50 Ansatte 20.000 11-05-2010
Læs mereTrafikudvikling over Øresund
Trafikudvikling over Øresund Hvad vi har set i de sidste ti år handler ikke kun om trafik over Øresund. Vi er gået fra to lande uden sammenhæng til én region, hvor udveksling af arbejdskraft, erhverv,
Læs mereNYE VEJE TIL VÆKST I VESTSJÆLLAND. Motorvej Kalundborg-Holbæk skaber sammenhæng
NYE VEJE TIL VÆKST I VESTSJÆLLAND Motorvej Kalundborg-Holbæk skaber sammenhæng Januar 2009 Udbygning af Rute 23 en national nødvendighed Regeringen har 8. december fremlagt sit bud på en samlet plan for
Læs mereWorkshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg
Workshop Transport Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Hvem er jeg? Præsentation Peter Hvad kommer jeg ind på idag? Hvad kommer jeg ikke ind på idag? Hvem er I? Transport som et indsatsområde i ØKS
Læs mereGodstransport i Danmark
Godstransport i Danmark Jernbanen som alternativ hvad kan den tilbyde? Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S 1 Jernbanen kan tage en stor del her og nu Meget af det nuværende gods via Mols-linien
Læs mereØresundsregionen som strategisk satsningsområde
Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig
Læs mereEn verden præget af internationalisering og liberalisering
En verden præget af internationalisering og liberalisering Som fænomen er havnen det knudepunkt, hvor sø- og landtransport mødes. Havnen er således blot ét element i en række af forbundne, men uensartede
Læs mereØ R E S U N D S R E G I O N E N
WWW.TENDENSORESUND.ORG Dansk version ØRESUNDSREGIONEN INDBYGGERNE I ØRESUNDSREGIONEN Øresundsregionen er hjem for 3,8 millioner indbyggere, og i de næste 20 år ventes befolkningstallet at vokse med yderligere
Læs mere5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.
5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning
Læs mereUdvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1
Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt
Læs mereStatistisk analyse: Udviklingen i den internationale lastbiltrafik Lars Dagnæs, TransECO2
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 16039696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHalvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT Side 1/14 Dato J. nr. 29. oktober 212 21-3373 Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus tjener som formål at beskrive den seneste udvikling i transportsektoren. Indledningsvis
Læs mereTransportens Innovationsnetværk og CENSEI/CBS Tirsdag 11.05.2010
Transportens Innovationsnetværk og CENSEI/CBS Tirsdag 11.05.2010 Muligheder og udfordringer i Intra-europæiske Dør til Dør container transporter med fokus på Danmark baseret på et Dansk speditionsfirmas
Læs mereTale til Transportens dag 2010. Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg.
Tale til Transportens dag 2010 Indledning Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg. Vognen var ofte lastet med svin til slagteriet
Læs mereGodsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv
Korsbæk Kommune 1 Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Præsentation på Trafikdage i Aalborg august 2006 www.tetraplan.dk 2 Korsbæk Godsomsætning Kommune i danske havne set i et udviklingsperspektiv
Læs mere- Et tigerspring for jernbanen
- Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereDelrapport 2 - Trafikken mellem Skandinavien og Kontinentet - et tilbageblik
Startside Forrige kap. Næste kap. Delrapport 2 - Trafikken mellem Skandinavien og Kontinentet - et tilbageblik Konsekvenserne af en fast forbindelse for erhvervslivet på Fyn og i Syd- og Sønderjylland
Læs mereStena Recycling A/S. Lars Petersen CEO. Havnekonference 2011 Middelfart, den 4. november 2011
Stena Recycling A/S Lars Petersen CEO Havnekonference 2011 Middelfart, den 4. november 2011 1 En del i Stena-sfæren Genvinding og handel Færgelinjer Offshore drilling Rederi Lejligheder Finans Adactum
Læs mereHVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll
HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større
Læs mereInvesteringer i fremtiden
Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN
Læs mereEffektivisering af godstransport i byer
Effektivisering af godstransport i byer Ved Henrik Køster & Erling Hvid, COWI Baggrund Der har i de seneste år været stigende opmærksomhed om godstransport i centrale byområder og den deraf følgende miljøbelastning.
Læs mereIBUbroshyr.indd :10:28
IBUbroshyr.indd 2 2009-07-08 23:10:28 Infrastrukturen slutter ikke ved nationalgrænsen. Det er derfor nødvendigt, at der findes en samlet målsætning for fremtidens vej- og jernbanesatsninger i Øresundsregionen.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste
Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,
Læs mereMiljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren
Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Jens Chr. Binder, NIRAS Kent Bentzen, NTU Baggrund og formål Projektet er igangsat og finansieret af Miljøstyrelsen efter anbefaling fra det
Læs mereSjælland på sporet 26. oktober Region Sjællands planer og ønsker for jernbanetrafikken. Chefkonsulent Lars Bosendal, region Sjælland
Sjælland på sporet 26. oktober 2017 Region Sjællands planer og ønsker for jernbanetrafikken Chefkonsulent Lars Bosendal, region Sjælland Hovedopgaver Sundhed Regional udvikling Det sociale område Vores
Læs mereUd og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren
Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund
Læs mereTrafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030
Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...
Læs mereNOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus
Læs mereNY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT
14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende
Læs mereTrafikministeriet Tredje kontor. Banegods i Danmark. med relation til Femern Bælt
Trafikministeriet Tredje kontor Banegods i Danmark med relation til Femern Bælt Maj 2005 Trafikministeriet Banegods i Danmark med relation til Femern Bælt Maj 2005 Dokument nr.: 1100741_001 Revision nr.:
Læs mereMODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN
MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis
Læs mere