Udarbejdet af: Lars Kristian Engelsby Hansen Kursus: Faglig og professionel udvikling Praktiksted: Danmarks Miljøportal Dato:
|
|
- Søren Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 R e g i s t r e r i n g a f V V M r e d e g ø r e l s e r Udarbejdet af: Lars Kristian Engelsby Hansen Kursus: Faglig og professionel udvikling Praktiksted: Danmarks Miljøportal Dato: ECTS: 15 ECTS pint Vejleder Aalborg Universitet: Thomas Balstrøm Vejleder Danmarks Miljøportal: Steffen Madsen
2 2
3 Aalborg Universitet København Semester: 3. Semester Titel: Registrering af VVM redegørelser Kursus: Faglig og professionel udvikling Praktik periode: 1. Februar Maj 2013 Afleveringsdato: 31. Maj 2013 Uddannelsens vejleder: Thomas Balstrøm Praktikstedets vejleder: Steffen Madsen Forfatter: Lars Kristian Engelsby Hansen ( ) Uddrag fra Aftale om indhold og læringsmåls i forbindelse med projektarbejde gennemført under virksomhedsophold: Arbejdsopgaver Der har gennem årene været efterspørgsel efter en nem adgang til VVM- redegørelserne. Man har igennem forskellige perioder ajourført og gemt VVM- redegørelser på forskellige vis. Min opgave består dels i at kortlægge hvorledes tidligere VVM- redegørelser er gemt i forskellige perioder, dels om de kan konverteres således at alle tidligere VVM- redegørelser kan udstilles på en standardiseret måde. Til midtvejsseminaret (19. Marts) fremlægger den studerende et detaljeret oplæg til projektets indhold med tilhørende arbejds- og tidsplan for gennemførelse af opgaven herunder indsamling af empiri, analyser, udarbejdelse af løsningsforslag mv. Ud over arbejdet med den ovennævnte opgave kan den studerende deltage i løsning af forskellige foreliggende arbejdsopgaver, der er en del af hverdagen i virksomheden. Læringsmål På baggrund af den gennemførte opgave forventes den studerende at have viden om ajourføringsmetoder af VVM- redegørelser kunne redegøre for metoder til løsning af problemstillinger indenfor ajourføring af VVM- redegørelser kunne analysere behov hos brugere ift. ajourføring af VVM- redegørelser kunne anvende tekniske metoder til at strømline ajourføringen af VVM- redegørelser kunne vurdere om det endelige resultat af projektet vil være brugbart. I forhold til det valgte praktiksted forventes den studerende desuden at: kunne reflektere over egen læring redegøre for erfaringer med praktiske arbejdsgange og metoder på praktikstedet at have forståelse for på den pågældende organisation og dens rammevilkår 3
4 Forord Denne rapport er resultatet af mit praktikophold hos Danmarks Miljøportal i foråret Min primære opgave har været at afdække mulighederne for at samle samtlige VVM redegørelser i et fælles VVM register både fremtidig, men også historiske. Undervejs i praktik forløbet har jeg haft kontakt til forskellige interessenter som har kommet med inputs til hvordan problemstillingen har kunnet løses. Den 2. April har jeg afholdt praktikseminar med deltagelse af alle interesserede medarbejdere hos Danmarks Miljøportal, Henrik Larsen fra Naturstyrelsen samt Thomas Balstrøm fra Aalborg universitet. Her fremlagde jeg foreløbige resultater af mit arbejde og den fremadrettede plan frem til afslutningen af praktikopholdet. Derefter blev der lagt op til diskussion af de foreløbige resultater. En del af den endelige løsning er baseret på denne efterfølgende diskussion. Rapporten gælder for 15 ECTS point, mod de vanlige 30 ECTS point som et praktikforløb giver. Dette har udmøntet sig i en halv arbejdsuge på praktikstedet mod normalt en hel arbejdsuge. De sidste 15 point for semesteret bliver merit overført fra et kursus fra Københavns Universitet. Læsevejledning Læsevejledningen er lavet for at gøre læsningen af rapporten lettere for læseren. Kilde referencer Chicago reference systemet er brugt til at sætte kilder på referencer. Det er et forfatter dato system der består af to dele: referencen i selve teksten og en biblografi i enden af rapporten. Forfatterens efternavn og publikationsåret er i teksten. Forfatterens efternavn, andre navne som initialer, året for udgivelsen, titel, udgave, og stedet for publikationen er vist i den mere detaljerede biblografi bagerst i rapporten. Figur 1: Eksempel på Chicago referencesystemet. 4
5 Efter aftale med vejleder har vi valgt at gøre nogle kilder anonyme. Alternativet var at gøre projektet utilgængeligt, hvilket var uønsket. Ved brug af anonyme kilder angives dette i starten af afsnittet. Nogle afsnit er udledt efter samtale med relevante personer. I disse tilfælde vil det angives i starten af afsnittet. Figurreferencer Referencer til figurer, tabeller er nummereret fortløbende fra starten. For eksempel referere figur 1 i teksten til en figur navngivet figur 1. Tabeller er der refereret til som figurer. Bilag er der refereret til med fortløbende numre. Forkortelser DMP NMKN NST VVM SQL WFS Danmarks Mijløportal Natur- og Miljø- klagenævnet Natustyrrelsen Vurdering af Virkninger på Miljøet Structured Query Language Web Feature Service Bilag Bilag findes bagerst i denne rapport. Bilagenes formål er at underbygge fakta i rapporten. Hvert bilag er nummereret og kan findes i bilagenes indholdsfortegnelse. 5
6 Forord... 4 Læsevejledning... 4 Kilde referencer... 4 Figurreferencer... 5 Forkortelser... 5 Bilag... 5 Introduktion... 7 Teori... 7 Hvad er VVM?... 7 Hvad kan VVM redegørelser bruges til?... 8 Danmarks Miljøportals interesse i at få VVM redegørelser samlet... 8 Historisk... 9 VVM redegørelser fra før VVM redegørelser fra efter VVM redegørelser i kommuneplanstillæg VVM redegørelser fra andre myndigheder Forfattere til VVM redegørelser Offentlige miljødata VVM i offentlige databaser SQL søgning Metode Behovet for at lette tilgængeligheden af VVM redegørelser Gamle VVM redegørelser fra sikringsserver Gamle VVM redegørelser fra E arkivet Kommunernes håndtering af VVM redegørelserne Resultater Behovsafdækning Fundne redegørelser fra sikringsserveren Fundne redegørelser fra E arkivet VVM redegørelser fra kommunernes hjemmesider VVM redegørelser i kommuneplanstillæg Redegørelser fra andre myndigheder Redegørelsernes forfattere Anbefaling Databasedesign af VVM redegørelses databasen Historiske redegørelser Den kvalitative løsning Den kvantitative løsning Konklusion Efterord Litteratur
7 Introduktion Forvaltningen af VVM redegørelser har været skiftende siden de første redegørelser så dagens lys tilbage i starten af 1990 erne. Den skiftende forvaltning har gjort det meget svært at finde specifikke VVM redegørelser tilbage i tiden. Det til trods for at VVM redegørelser indeholder meget værdifulde oplysninger om bl.a. natur og miljø. Oplysninger som er værdifulde i forhold til natur og miljøforvaltning i Danmark. Siden strukturreformen i 2007 har det været kommunerne der har haft ansvaret for at offentliggøre VVM redegørelserne. Hvordan dette ansvar er blevet opfyldt er noget uklart. Danmarks Miljøportal undersøgte i sommeren 2012 samtlige kommuners hjemmesider for at få et overblik over adgangen til VVM redegørelser. Resultatet viste at der fandtes ligeså mange måder at offentliggøre redegørelser på, som der findes kommuner. Det er tydeligt at der må gøres noget i forhold til at sikre at de vigtige informationer som indsamles i forbindelse med en VVM redegørelse, gemmes ordentligt for eftertiden. Det har været min opgave i løbet af mit praktik forløb hos Danmarks Miljøportal at undersøge mulighederne for at samle tidligere VVM redegørelser i et register samt at komme med et forslag til en datamodel for et kommende VVM register. Jeg har arbejdet udfra følgende problemformulering: Hvordan kan tilgængeligheden for VVM redegørelser lettes? Til denne problemformulering har jeg lavet følgende forskningsspørgsmål: I hvilket omfang bliver VVM redegørelser gjort offentlige når de udgives? Hvilke udfordringer er der ift. at samle samtlige VVM redegørelser i et register? Hvilke aktører kunne tænkes fremadrettet at holde sådan et register ved lige? Teori I dette afsnit vil VVM redegørelser introduceres generelt. Både hvad en VVM redegørelse er og hvordan man forvalter (og har forvaltet) VVM redegørelser i praksis, vil blive gennemgået. Forskellige tekniske metoder som anvendes i metode afsnittet vil også blive teoretiseret. Dette afsnit er hovedsageligt udledt af samtaler med Henrik Larsen (NST) og Gert Johansen (NST). Litterære kilder bliver ligeledes brugt. Der vil være reference når disse bruges. Planloven bliver omtalt. Denne kan findes på Hvad er VVM? VVM står for vurdering af Virkningerne på Miljøet. Formålet er at gennemføre en vurdering af virkningerne på miljøet som grundlag for beslutningen om at give eller afslå tilladelse til anlægstyper der kan påvirke miljøet væsentligt. VVM er altså en måde for myndighederne at sikre at de har et bredt og fagligt grundlag for at beslutninger der kan påvirke miljøet (Jones, et al. 2005). 7
8 Det anslås at der årligt laves VVM redegørelser. Heraf bestilles ca. halvdelen af VVM redegørelserne årligt af kommunerne. Den anden halvdel bestilles af Banedanmark, Vejdirektoratet, Energistyrrelsen og andre myndigheder som er involveret i større anlægsprojekter. VVM redegørelsen har typisk en længde på mindst 30 sider ofte op til 100 sider. Hvad kan VVM redegørelser bruges til? En VVM redegørelse skal påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer: Mennesker, fauna og flora Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv Herudover skal VVM redegørelsen indeholde en vurdering af samspillet mellem disse faktorer. En kortlægning af disse faktorer kan være yderst nyttige i andre sammenhænge. Blandt andet ved andre miljøopgaver i samme område. Det kunne være en kommunes miljøkonsekvensvurdering eller i andre miljøsagsbehandlings sammenhænge. VVM redegørelsen indeholder altså meget værdifulde data til disse formål. Desuden er VVM redegørelser et ofte uundværligt redskab i en regional planlægningssammenhæng (Elling 2000). Danmarks Miljøportals interesse i at få VVM redegørelser samlet Danmarks Miljøportal har som sådan ikke noget at gøre med VVM redegørelser. Den statslige myndighed er Naturstyrrelsen. Dog har Danmarks Miljøportal en interesse i at leve op til aftalegrundlaget som ligger til grund for Miljøportalen. I samarbejdsaftalen mellem Kommunerne, Regionerne og Staten som ligger til grund for Danmarks Miljøportal står det beskrevet at Miljøportalen ( ) er etableret med det overordnede formål at understøtte miljømyndighedernes opgaveløsning og sikre et ensartet og ajourført datagrundlag på miljøområdet, at fremme digitale sagsgange på miljøområdet samt at styrke formidlingen til offentligheden. Hvem har ansvaret for vvm? Kommunerne er indgangen for VVM- anmeldelser efter planloven (Planloven 2009). Typisk er det en bygherre som anmelder et byggeri til kommunen hvorefter VVM proceduren starter. I Figur 2 er VVM processen opstillet. 8
9 Anmeldelsen En bygherre sender en anmeldelse til kommunen. Kommunen vurderer hvem der er myndighed. Hvis kommunen ikke er myndighed for anmeldelsen, sender kommunen anmeldelsen til relevant myndighed Screeningsfase n VVM myndigheden, fundet i trin 1 laver en screening med henblik på at afgøre om projektet er vvm- pligtigt. Er projektet ikke VVM- pligtigt offentliggøres dette med en klagevejledning og sagsbehandlingen er afsluttet i forhold til VVM reglerne. I tilfælde af VVM- pligt fortsættes proceduren. Idefasen VVM myndigheden indkalder ideer og forslag fra offentligheden og eventuelt berørte myndigheder for at få fastlagt de nærmere krav til indholdet af den pågældende VVM redegørelse. Indlevering af data Ud fra bidragene i idefasen og myndigehedens egen viden, får bygherren en bestilling af oplysninger, der er nødvendige for at kunne udarbejde VVM- redegørelsen. Redegørelsen skrives På grundlag af materialet fra bygherren og myndighedens vurderinger, udarbejder myndigheden et forslag til kommuneplanstillæg og en VVM- redegørelse, som sendes i offentlig høring i mindst 8 uger. Samtidig med offentliggørelsen sendes forslaget til kommuneplanstillæget med VVM redegørelse til andre berørte myndigheder. Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen udarbejder en sammenfattende redegørelse når offentlighedsperioden er slut. Sammenfatten Den sammenfattende redegørelse kommenterer indsigelserne og beskriver eventuelle ændringer som høringen har medført. de redegørelse Vedtagelsen VVM myndigheden kan endeligt vedtage kommuneplanstillæget, og efterfølgende give bygherren tilladelse til at etablere sit anlæg. Hvis VVM- myndigheden vælger ikke at vedtage kommuneplanstillægget kan der ikke gives tilladelse til projektet. Figur 2: VVM proceduren Som udgangspunkt er det kommunerne der er VVM- myndighed ifølge planloven. For visse anlægstyper gælder det dog at Naturstyrrelsen og Miljøstyrrelsen er VVM- myndighed. Det gælder for anlæg hvor: Staten eller Energinet.dk er bygherre Sagen medfører ændring af plangrundlaget i mere end to kommuner Vandforsyningsanlæg der omfatter mere end to kommuner Vindmøller på 150 meter totalhøjde eller derover Staten er godkendelsesmyndighed efter Naturbeskyttelsesloven for vej og elledninger Anlægget medfører grænseoverskridende miljøpåvirkninger Miljøstyrelsen er miljømyndighed efter Miljøbeskyttelsesloven VVM sager på søterritoriet er ikke omfattet af planloven og er altid statens ansvar. Ansvaret er i disse tilfælde delt mellem flere ministerier. I denne opgave vil jeg ikke berøre VVM sager på søterritoriet yderligere. Historisk Der er lavet VVM redegørelser siden starten af 1990 erne. Planloven er løbende blevet revideret i forhold til kravene til VVM redegørelserne. Der har været en generel tendens til at kvaliteten af VVM redegørelserne er steget i takt med de løbende ændringer. Gert Johansen 9
10 (Naturstyrrelsen) mener godt at det fagligt kan forsvares at se bort fra redegørelser fra før I 1999 skete der store ændringer i hvad der krævedes af en VVM redegørelse. Dette medførte at de faglige krav i VVM redegørelserne blev hævet. Samtidig steg antallet af redegørelser, da man bl.a. også fik husdyrbrugssager ind under VVM reglerne. Amterne var før 2007 myndighed for VVM redegørelser. Efter strukturreformen i 2007 overgik VVM myndigheden til kommunerne. VVM redegørelser fra før 2007 Hvert amt har selv haft ansvaret for at gemme VVM redegørelserne. Den typiske Før strukturreformen trådte i kraft havde de forskellige amter pligt til at gemme relevante dokumenter i to centrale registre; E- arkivet og Sikringsserveren. På E- arkivet skulle alle sager på vej- miljø- og teknikområdet lægges ud. På Sikringsserveren skulle øvrige amtslige data og andet materiale på miljøområdet der vurderedes at være til nytte for myndighederne lægges ud. VVM redegørelser fra efter 2007 Efter strukturreformen overtog kommunerne amternes VVM myndighed. Ifølge planloven laves VVM redegørelsen i forbindelse med et kommuneplanstillæg. Efter kommunalbestyrelsens vedtagelse af et planforslag offentliggøres dette. Kommunalbestyrelsen skal samtidig offentliggøre den tilhørende redegørelse (Planloven 24 stk. 1). Alle vedtagne planer med VVM redegørelser skal altså offentliggøres når den er vedtaget. Det er op til hver enkelt kommune hvordan denne offentliggørelse skal ske. Der står ikke noget om hvordan VVM redegørelser som ikke er vedtaget skal behandles. VVM redegørelser i kommuneplanstillæg Når en VVM redegørelse udarbejdes sker det ofte i forlængelse af en ændring i kommuneplanen. Det kan for eksempel være en ændret arealanvendelse i forhold til kommuneplanen. En VVM redegørelse bliver altså normalvis lavet som supplement til et kommuneplanstillæg. Således vil man med ret stor sandsynlighed støde på de fleste VVM redegørelser som bilag til kommuneplanstillægget. PlansystemDK er den offentlige database indeholdende alle planer efter planloven. Herunder også kommuneplanstillæg. 10
11 Ved inddatering af kommuneplanstillæg kan man da også i et valgfrit felt krydse af om der er knyttet en VVM redegørelse til planen (Se Figur 3). I bilag 1 er de alle datafelter fra Kommuneplanstillæget vist. VVM redegørelser fra andre myndigheder Vejdirektoratet, Energinet.dk, Banedanmark etc. er alle myndigheder der løbende laver VVM redegørelser. I forbindelse med motorvejsprojekter er det for eksempel Vejdirektoratet der er myndighed på vvm redegørelsen. For disse myndigheder gælder det at man gemmer de løbende VVM redegørelser lokalt og altså ikke centralt i et tema på for eksempel plansystemdk. Figur 3: indberetningsfladen for kommuneplanstillæg i Plansystem Forfattere til VVM redegørelser Når en bygherre bliver bedt om at udfærdige en VVM redegørelse, tager bygherren kontakt til en virksomhed der tilbyder at lave VVM redegørelser. Typisk er det større rådgivende ingeniørvirksomheder som COWI, Rambøll, Orbicon eller Niras som udfører arbejde ift at samle data ind og forfatte VVM redegørelsen. Offentlige miljødata Efter strukturreformen i 2007 blev det besluttet at centralisere store dele af indsamlingen af miljødata. Før havde man benyttet sig af lokale it systemer og lokale databaser til indsamling af miljødata. Dette betød at hvert amt lokalt administrerede og gemte miljødata i egne databaser. For at få data fra amternes interne systemer havde man til formålet konstrueret Amternes Miljøportal. Data blev videresendt fra amternes egne databaser til Amternes Miljøportals databaser. I Figur 4 er det vist hvordan man havde tilpasset services specifikt til hvert amts database, for at få data passet ind i den fælles database. Figur 4: Amternes Miljøportals infrastruktur med forskellige specielle services til databasen 11
12 Med strukturreformen centraliserede man miljødata i Danmarks Miljøportal således at data ikke længere lå to steder, men kun skulle lægges ind i Danmarks Miljøportals databaser. Arkitekturen blev den såkaldte Service Orienterede arkitektur. Den Service orienterede arkitektur betyder at Danmarks Miljøportal udelukkende udstiller services. Disse services bruges så af tredjepartsleverandører som udvikler software som kan snakke med de forskellige services og sælger til kommuner, regioner og andre der arbejder med miljødata. I Figur 5 er den service orienterede arkitektur vist. Sagsbehandleren bruger forskellige programmer som via webservices (WS) lægger data ind i databasen. Fra databasen bruges webservices så igen, hvorigennem brugere der vil se data laver kald via webservices på de specifikke data som de ønsker. Fordelen ved den service orienterede arkitektur er at Danmarks Miljøportal blot skal lave åbne snitflader i de forskellige services. Figur 5: DMP s serviceorienterede arkitektur Meget af det arbejde som er prioriteret inden for miljødata har en tæt sammenhæng med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fra 2011 (Regeringen, KL og Danske Regioner 2011). Heraf fremgår det at Både myndigheder, virksomheder og andre intereserede skal have 12
13 mulighed for at udnytte de offentlige myndigheders miljødata ( ) samt ( ) Have et nemmere og samlet overblik over de forskellige planer, der regulere anvendelsen af et område eller en grund (Regeringen, KL og Danske Regioner 2011). Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi lægger altså op til at adgang til forskellige miljødata skal forbedres. VVM i offentlige databaser Under amterne blev VVM redegørelser gemt lokalt i amternes egne databaser. VVM redegørelser var ikke en del af de data som løbende blev overført til Amternes Miljøportal. Derimod skulle amterne inden deres nedlæggelse overføre VVM redegørelserne til E arkivet eller Sikringsserveren Afhængigt af hvordan man har læst vejledningerne for overførsel af dokumenter fra amterne. SQL søgning SQL er et databasesprog som typisk bruges til at håndtere udtræk af data fra databaser. SQL er en standard, dog med forskellige versioner. Udtræk af data laves ved at man vælger hvilken database man vil søge fra via et SELECT statement. Efter SELECT skal det vælges hvad man ønsker at finde i databasen. Hvis man ønsker at finde alt kan man blot bruge *. Herefter vælges fra hvilken kolonne man ønsker at søge i. Et LIKE statement bruges hvis man ønsker at søge efter et bestemt mønster i en kolonne. Ved søgning på specifikke ord eller bogstaver kan man med fordel tilføje såkaldte Wildcards. Et wildcard angives med et %. Ønsker man at søge på ord der starter med s i en kolonne, men resten af ordet er underordnet kan man angive dette med s%. Metode I dette afsnit beskrives de metoder der er brugt for at nå ønskede resultater i forhold til problemformuleringen. Først beskrives det hvordan behovsafdækningen foretages. Derefter beskrives det hvordan man kan få adgang til forskellige databaser hvor VVM redegørelser potentielt kan ligge. Til sidst beskrives det hvordan kommunernes håndtering af VVM redegørelser undersøges. Behovet for at lette tilgængeligheden af VVM redegørelser I telefoninterviews og ved mails er behovet for at tilgængeliggøre VVM redegørelser afdækket. Der er taget kontakt til følgende organisationer og virksomheder: Orbicon Natur og miljøklagenævnet Danmarks Naturfredningsforening Vejdirektoratet Banedanmark Gamle VVM redegørelser fra sikringsserver Sikringsserveren tilgås via siden På sikringsserveren er det muligt at søge på Amt, prædefineret Emneord, prædefineret Fagområde og fritekst, so 13
14 det er vist i Figur 6. Under Fagområde findes et område kaldet VVM- generelt og et område kaldet VVM- husdyr. Det er ikke muligt at foretage en søgning på alle amter på en gang. Derfor blev der for hvert amt lavet en søgning på hvert af de to prædefinerede VVM fagområder. Figur 6: Brugergrænsefladen for Sikringsserveren Gamle VVM redegørelser fra E arkivet Fra siden er E arkivet tilgængeligt. Brugergrænsefladen er baseret på søgning via prædefinerede felter. Det er muligt at søge på for eksempel et emneord eller et journalnummer, som det er vist i figur 5. Figur 7: Brugergrænsefladen for E- arkivet 14
15 Dette giver imidlertid et resultat ved søgning der indeholder alle dokumenter hvori ordet VVM indgår. Det vil sige at for eksempel også VVM screeninger indgår i søgeresultatet. Af denne grund er der behov for at specificere søgningen. SQL kan bruges til dette arbejde. Feltet benyttet til denne søgning er feltet Titel. Der ønskes en søgning på filer indeholdende ordet: [VVM] En fil indeholdende ordet VVM må forventes at have relevans i forhold til at finde frem til VVM redegørelser. [- screening] / [screening] / [(screening)] En fil indeholdende ordet screening må forventes at indeholde VVM screeningen eller afgørelsen på VVM screeningen. Der er dog risiko for at filtrere VVM redegørelser fra ved dette filter. For eksempel kan formuleringen VVM screening og den tilhørende redegørelse af ( ) tænkes at kunne forekomme. [pligtig] / [pligt] En fil indeholdende ordet pligt eller pligtig må forventes at indeholde en afgørelse om hvorvidt et projekt er VVM pligtigt. Forventningen er at en sådan afgørelse ikke indeholder selve VVM redegørelsen. Der er dog risiko for at filterer VVM redegørelser fra ved dette filter. For eksempel kunne det tænkes at formuleringen VVM redegørelse af VVM pligitgt anlæg ( ) kan forekomme. Dette giver et SQL udtræk der ser således ud, hvor der bliver søgt i feltet titel efter vvm, men hvor screening og pligt ikke indgår: SELECT * FROM titel WHERE titel LIKE '%vvm%' And (titel not like '%pligt%' And titel not like '%screening% ) Søgningen kan naturligvis forbedres og gennemtænkes endnu videre, men i resultat afsnittet vil det blive beskrevet hvorfor den ikke er mere specifik. Kommunernes håndtering af VVM redegørelserne Efter strukturreformen i 2007 overgik VVM myndigheden, som tidligere beskrevet, fra amterne til kommunerne. Amterne havde løbende indkørt VVM redegørelserne som en del af deres daglige forvaltning. Da kommunerne overtog myndigheden var det fra den ene dag til den anden. Således har man i de forskellige kommuner haft en meget forskellige forvaltning af VVM redegørelserne. Dette udtrykkes specielt i den måde man lokalt har valgt at offentliggøre VVM redegørelserne på. 15
16 I sommeren 2012 foretog Danmarks Miljøportal en gennemgang af samtlige kommuners hjemmesider for at undersøge i hvor høj grad de forskellige kommuner havde offentliggjort VVM redegørelserne. Søgningen blev foretaget ved at bruge kommunernes egen søgefunktion med søgeordet VVM. Alle resultater blev undersøgt. Hvis kommunen havde afsat en side til offentliggørelse af VVM redegørelser, blev denne noteret. Ligesom en generel bemærkning om graden af VVM redegørelser blev noteret. Desuden blev der søgt på Google med søgeordene [kommunenavn] VVM. De første 3 Google søgesider blev gennemgået. Resultater I dette afsnit vil resultaterne fra de forskellige undersøgelser blive beskrevet. Afsnittet vil lægge op til afsnittet Anbefaling, hvori jeg på baggrund af resultaterne kommer med en anbefaling til hvad der skal ske fremadrettet. Behovsafdækning De gennemførte telefoninterviews dannede et meget entydigt billede af at behovet for at lette tilgængeligheden til VVM var meget stort. Desværre har Banedanmark, Energinet og Vejdirektoratet ikke svaret på denne henvendelse. Herunder er uddrag af de svar der er kommet fra de kontaktede virksomheder og foreninger: Nina Larsen Saarnak, Danmarks Naturfredningsforening Det lyder umiddelbart som en rigtig god ide, at data gøres tilgængelige og samles et sted. I den sammenhæng har DN en interesse i at det også omfatter statslige VVM er og ikke kun de kommunale Natur- og Miljøklagenævnets holdning, via telefon NMKN fortalte at de til enhver tid har interesse i at få bedre adgang til oplysninger og undersøgelser om naturen og miljøet i Danmark. VVM redegørelser er et vigtigt værktøj for NMKN. Gunnar Jensen, Orbicon For os som producent af VVM redegørelser er det utrolig vigtigt at tilgængeligheden forbedres. At fremfinde data er et af de mest tidskrævende aspekter ved at at lave en VVM redegørelse. Hvis tidligere VVM redegørelser samles centralt, vil det helt klart kunne medføre en besparelse i forhold til at tiden det tager at fremsøge data Vejdirektoratet og Banedanmark er ikke vendt tilbage på mine henvendelser. Yderligere har jeg undervejs stødt på diverse interesenter, som jeg har fortalt om projektet. Specielt ved kontakt til diverse kommuner, udtrykker de sig positivt i forhold til at få lidt mere styr på VVM redegørelser. Anne- Vibeke Skovmark fra Aalborg kommune vedkendte sig at der sker et informationstab på den måde VVM redegørelser bliver gemt på i dag. 16
17 Fundne redegørelser fra sikringsserveren Det har kun været muligt at søge på Sikringsserveren via Sikringsserverens brugergrænseflade. Generelt er opmærksomheden omkring Sikringsserveren stærkt dalende. I 2012 havde Sikringsserveren ca. 20 søgninger. Det diskuteres lige nu om Sikringsserveren skal lukkes helt. Man mener at årsagen hertil er at data ligger for ustruktureret til at søgninger med kvalificerede resultater ikke kan betale sig. Samme problematik stødte jeg på. I bilag 2 er en tabel over hvad det lykkedes mig at finde på Sikringsserveren som kunne have relevans ift. at finde gamle VVM redegørelser. Det generelle indtryk er at de fundne resultater er for ustrukturerede til at kunne bruges fremadrettet. Fundne redegørelser fra E arkivet SQL søgningen i E arkivet gav ikke et entydigt resultat potentielle VVM redegørelser blev fundet. Af søgeresultatet kan det konstateres at søgekriterierne ikke har været ordentlig dækkende. Et af dokumenterne har for eksempel titlen Opslag af 4 stillinger i Landbrug og Råstoffer (to til VVM og to til MVJ) 3 af stillingerne er tidsbegrænset og 1 fast. Dette dokument kan konstateres som ikke værende en VVM redegørelse. 200 af resultaterne er blevet gennemgået og de viste at 157 af dem rent faktisk var VVM redegørelser. Omtrent ¼ er altså ikke VVM redegørelser. Det vil altid være meget svært at ramme en helt præcis nøjagtighed når forkellige amter har anvendt forskellig metode i deres navngivning. VVM redegørelser fra kommunernes hjemmesider (I dette afsnit er der brugt anonyme kilder) I afdækningen af kommunernes hjemmesider blev der manuelt søgt efter VVM redegørelser. Resultatet af søgning viste at det er i meget forskellig grad at kommunerne offentliggøre VVM redegørelser. Enkelte kommuner lod til at have offentliggjort samtlige redegørelser siden Andre havde offentliggjort VVM redegørelser indenfor det seneste år. For nogen kommuner gjaldt det at man slet ikke havde offentliggjort VVM redegørelser på hjemmesiden. I Figur 8 vises fordelingen af offentliggørelser for landets kommuner. 17
18 Figur 8: Offentliggjorte VVM redegørelser på kommunernes hjemmesider, på baggrund af undersøgelse foretaget af Danmarks Miljøportal i sommeren 2012 Som det tydeligt ses er der meget store lokale forskelle i antallet af offentliggjorte VVM redegørelser. For at sikre at resultaterne er pålidelige, blev der foretaget stikprøver for seks kommuner. To kommuner, som så ud til at have alle redegørelser på deres hjemmeside. To kommuner, som så ud til kun at have fra det seneste år. To kommuner som slet ikke havde VVM redegørelser på deres hjemmeside. Resultatet er præsenteret i Tabel 1. Tabel 1 Kommune Aalborg kommune (kommune med mange redegørelser) Ringkøbing Skjern kommune (kommune med mange redegørelser) Er det et korrekt billede? Kommunen har alle VVM redegørelser liggende tilgængeligt på hjemmesiden også dem fra amternes tid. Dog ikke VVM redegørelser hvor den tilhørende plan er blevet afvist. Man viser kun de sager som er godkendte. Hvis en plan med VVM redegørelse er afvist, vil VVM en ikke blive lagt ud Stevns kommune (kommune med ingen Mener at dem som ligger på hjemmesiden er 18
19 redegørelser) Faaborg- Midtfyn kommune (kommune med ingen redegørelser) Kalundborg kommune (kommune med få redegørelser) Samsø kommune(kommune med få redegørelser) dem som man har lavet. Men kan ikke vise hvor de ligger Ligger kun når den plan de ligger sammen med er i høring. Når høringsperioden er afsluttet, fjernes de. Det har ikke været muligt at få fat i den relevante afdeling. Har en enkelt eller to redegørelser, men de ligger ikke på hjemmesiden Resultatet viser at undersøgelsen foretaget af Danmarks Miljøportal understreger den meget forskellige praksis der er i de forskellige kommuner. En tendens som går igen hos flere af kommunerne er at en redegørelse kun lægges ud så længe dens kommuneplanstillæg er i hørring. Når den ikke længere er i hørring, vil den blive taget af hjemmesiden. Aalborg kommune lagde alle vedtagne planer med VVM redegørelser tilgængelig. Dog med det forbehold at hvis planen blev afvist, så skulle VVM redegørelsen heller ikke vises det kunne være misvisende at have en VVM redegørelse om for eksempel råstofudvinding liggende offentligt tilgængeligt, som var blevet afvist. VVM redegørelser i kommuneplanstillæg Som tidligere beskrevet findes et valgfrit felt ved indberetning af kommuneplanstillæg. Dette felt angiver hvorvidt der er knyttet VVM redegørelse til planen. Plansystem har lavet et udtræk over alle kommuneplanstillæg, hvor specielt to kolonner har interesse. Den ene kolonne som viser hvorvidt den pågældende kommune har hakket til eller fra om der er VVM knyttet til planen. Den anden kolonne er en søgning ned i de PDF dokumenter som er uploadet til plansystem. Her er længden af PDF dokumentet for eksempel en af de afgørende faktorer. Hvis planen er mere end 30 sider lang, vil den med stor sandsynlighed indeholde en VVM redegørelse, da selve kommuneplanstillæget sjældent overstiger en længde på 15 sider. Der er også en række andre søgekriterier som går på ord i PDF en. Tabel 2 Testplaner Test 1 PlanID = Test 2 PlanID = Er der knyttet VVM redegørelse til planen? Er der VVM i forhold til Plansystems egen søgning? Ja Ja Ja Ja Nej Nej Er der reelt VVM tilknyttet? 19
20 Test 3 PlanID = Test 4 PlanID = Test 5 PlanID = Test 6 PlanID = Test 7 PlanID = Test 8 PlanID = Test 9 PlanID = Test 10 PlanID = Ja Ja Ja Nej Nej Nej Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja ja ja Ja Nej Nej Nej Ja Nej Nej Det er blevet testet hvorvidt der er sammenhæng mellem dem som har tilkendegivet at der er knyttet VVM til planen og dem som rent faktisk har en VVM. Herudover er Plansystems søgning også tjekket. Som det ses i Tabel 2 er der bedre sammenhæng mellem Plansystems egen søgning end der er i forhold til angivelsen om der er knyttet VVM til planen. Dette kan hænge sammen med at man kan misforstå spørgsmålet Er der knyttet VVM redegørelse til planen?. Spørgsmålet kan muligvis tolkes som et spørgsmål som går udelukkende på om der er lavet VVM redegørelse. Ikke om VVM redegørelsen er vedlagt i planen. Det bemærkes at Plansystems egen søgning på de 10 tests er 100 % præcis. I udtrækket over alle vedtagne kommuneplanstillæg er der i alt 334 kommuneplanstillæg. Heraf er 284 af kommuneplanstillæggene markeret for at der er knyttet VVM redegørelse til planen. 225 indeholder ifølge Plansystems egen søgning VVM redegørelser. Redegørelser fra andre myndigheder Både Vejdirektoratet, Banedanmark og Energinet.dk ligger inde med deres VVM redegørelser igennem tiderne. De har lokalt gemt dem i deres egne elektroniske dokumenthåndteringssystemer (ESDH). Adspurgt om det var muligt at lave udtræk kun indeholdende VVM redegørelser var svaret entydigt ja. Til gengæld er der ikke nogen af myndighederne der har tilknyttet en geografi til VVM redegørelserne. Redegørelsernes forfattere Rådgivende ingeniørvirksomheder som Niras, Cowi, Rambøll osv. Er typisk de egentlige forfattere på VVM redegørelserne. Virksomhederne har typisk en pligt til at gemme redegørelserne i 5 år. Dog har bl.a. Orbicon valgt at gemme dem for evigt. Det betyder at 20
Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal
Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang
Læs mereForsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket
Indkaldelse af ideer og forslag Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Oktober 2009 Hvad er en VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår
Læs mereRetningslinjer ved indberetning til PlansystemDK - Korrekt registrering af planer omfattet af PlanDK2
Retningslinjer ved indberetning til PlansystemDK - Korrekt registrering af planer omfattet af PlanDK2 Dette dokument er lavet på baggrund af række tvivlspørgsmål i forhold til korrekt registrering af planer
Læs mereÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ
ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder,
Læs mereRegistreringskrav i Plandata.dk ændringer i forhold til PlansystemDK
18. december 2017 /NVK/rastho Sag 2017-14842 Registreringskrav i Plandata.dk ændringer i forhold til PlansystemDK I dette notat beskrives de overordnede ændringer, som Plandata.dk medfører. I forhold til
Læs mereMiljøvurdering af et kommuneplantillæg med VVM? Ved Gert Johansen
Miljøvurdering af et kommuneplantillæg med VVM? Ved Gert Johansen Hvornår skal et VVM-tillæg miljøvurderes Udgangspunktet er at VVM-tillægget er et tillæg til kommuneplanen. At det sætter rammer (retningslinjer)
Læs mereVejledning om e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø
Vejledning om e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø Hvordan fungerer e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø i praksis? Hvordan anvendes funktionerne?. Dette og meget mere gives der svar
Læs mereBilag 3 FODS 8.2, Fuldt Digital Lokalplaner Kravspecifikation.
HLA 11. juli 2012 Bilag 3 FODS 8.2, Fuldt Digital Lokalplaner Kravspecifikation. Dette notat indeholder kravspecifikationen til offentligt udbud vedrørende Fuldt Digitale Planer og udgør således bilag
Læs mereÉn indgang til data om natur og miljø
Én indgang til data om natur og miljø Én indgang til data om natur og miljø Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder,
Læs mereDigital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh
Digital Kommuneplan Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet landinspektør Martin Høgh Agenda 1. Hvad er en digital kommuneplan? - Hvilke datatyper indgår, forskellige ambitionsniveauer,
Læs merePræsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen
Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen Hvad er Danmarks Miljøportal? Et partnerskab mellem Miljøministeriet Kommunernes Landsforening Danske Regioner Etableret for at sikre amternes miljødata
Læs mereBrugervejledning til Høringsportalen
Brugervejledning til Høringsportalen Oprettet af Marianne Dybkjær Redigeret af Elisabeth Frank Jørgensen, hoeringsportalen@itst.dk Version 1.4.2 Dato 26.09.2007 Side 1 af 14 Brugervejledning til Høringsportalen...
Læs mereIdentifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9
Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...
Læs mereSådan kan du inddatere og søge naturdata. En pixibog om naturområdet på Danmarks Miljøportal
Sådan kan du inddatere og søge naturdata En pixibog om naturområdet på Danmarks Miljøportal Kort om Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal giver adgang til fællesoffentlige data om natur og miljø i
Læs mereKommuneplantillæg. Vejledning. Denne vejledning viser, hvordan kommuneplantillæg indberettes i Plandata.dk. Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen
Vejledning Kommuneplantillæg Denne vejledning viser, hvordan kommuneplantillæg indberettes i Plandata.dk Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen Version: 2.0.0 Dato: 28-05-2019 Indholdsfortegnelse Revisionshistorik...
Læs mereStudenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011
Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt
Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt 19. november 2010 Aftale mellem Miljøministeriet og KL om et bedre grundlag for beskyttelse af værdifuld dansk natur Indledning Indtil
Læs mereHvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen
Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Anmeldelsen Ikke til skade for miljøet Bilag 1 og 2 er udtømmende Bilag 2, pkt. 14: Ændringer eller udvidelser af anlæg
Læs mereBYG OG MILJØ SAGSBEHANDLER I BYG OG MILJØ. Version 2.0
BYG OG MILJØ SAGSBEHANDLER I BYG OG MILJØ Version 2.0 Januar 2019 Indholdsfortegnelse OM DENNE VEJLEDNING... 3 SAGSBEHANDLERADGANG I BYG OG MILJØ... 3 Modtagelse af ansøgninger hos myndigheden... 3 Sag
Læs mereUndervisningsmiljø i elevhøjde
Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten
Læs mereVVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé
VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke
Læs mereIndkaldelse af ideer og forslag
Indkaldelse af ideer og forslag VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge -Næstved Januar 2014 Kolofon Titel: VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge - Næstved Emneord: Jernbanestrækning,
Læs mere1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.
Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester
Læs mereKOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen.
1 2 KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen. Det er frivilligt for kommuner at aftage systemet. Iht. den fælleskommunale
Læs mereVejledning. Udbygningsaftale. Vejledning til indberetning af en udbygningsaftale i Plandata.dk. Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen. Version: 1.0.
Vejledning Udbygningsaftale Vejledning til indberetning af en udbygningsaftale i Plandata.dk Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen Version: 1.0.0 Dato: 17-06-2019 Indholdsfortegnelse Revisionshistorik... 3 1.
Læs mereVejledning til Jobnet for Arbejdsgiver JobAG. CV-søgning
Vejledning til Jobnet for Arbejdsgiver JobAG CV-søgning Version: 1.0 Oprettet den 20. december 2018 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. CV-SØGNING OG FORSIDEN AF JOBAG... 3 3. CV-SØGNING... 5 3.1 OPSÆTNING AF
Læs mereHøringsregler i kommunens syv forvaltninger
Borgerrådgiveren Økonomiforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Socialforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Beskæftigelses-
Læs mereVejledning. Kommuneplanstrategi. Vejledning til indberetning af en kommuneplanstrategi i Plandata.dk. Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen. Version: 1.
Vejledning Kommuneplanstrategi Vejledning til indberetning af en kommuneplanstrategi i Plandata.dk Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen Version: 1.0 Dato: 09-05-2019 Indholdsfortegnelse Revisionshistorik...
Læs merePlaners tilvejebringelse og ophævelse i Plandata.dk
Vejledning Planers tilvejebringelse og ophævelse i Plandata.dk Vejledning til, hvilke status en lokalplan og kommuneplan- og tillæg gennemgår, herunder mulighederne for at foretage fejlrettelser. Udarbejdet
Læs merePensioneringsprocessen/Statens Administration
PENSAB Pensioneringsprocessen/Statens Administration Indhold 1. Overblik over den samlede proces... 2 2. Tildel pensionssag... 3 2.1 Søg i listen [Pensionssager]... 5 2.2 Tildel sag... 5 2.3 Afgiv sag...
Læs mereIndkaldelse af ideer og forslag
Indkaldelse af ideer og forslag VVM for biogasanlæg v. Korskro, Esbjerg Kommune - supplerende høring vedr. opkobling på naturgasnettet 18. april 2013 Kolofon Titel: VVM for biogasanlæg v. Korskro, Esbjerg
Læs mereLagerfacilitet i Bunken Klitplantage
Lagerfacilitet i Bunken Klitplantage Indkaldelse af ideer og forslag 6. juni 2013 Kolofon Titel: Lagerfacilitet i Bunken Klitplantage Emneord: Risikovirksomhed, Lager Udgiver: Naturstyrelsen Forfatter:
Læs mereIndkaldelse af ideer og forslag
Indkaldelse af ideer og forslag VVM- redegørelse af " Fredericia Rangerbanegård henstilling af farligt gods" December 2014 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) står for
Læs mereUndersøgelse om tilfredshed med, viden om DMP og integrering af digitalisering
Bilag 4.1.2.e Udkast til brugerundersøgelse (fremlagt 11102013 som bilag 7.2.2 Udkast til brugerundersøgelse) Bestyrelsesmøde den 24. september 2014 Undersøgelse om tilfredshed med, viden om DMP og integrering
Læs mereLet adgang til Miljødata - Danmarks Miljøportal
Let adgang til Miljødata - Danmarks Miljøportal 2 Agenda Hvem står bag Miljøportalen? Miljøportalens opgaver Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi miljøområdet Hvordan kan Videnscenter for Landbrug
Læs mereDanmarks Miljøportal
Danmarks Miljøportal 2 Dagens program 1. Generel præsentation af Danmarks Miljøportal 2. DMP som omdrejningspunkt for digitalisering? 3. Nyeste eksempel på digitalisering. 3 Danmarks Miljøportal Et partnerskab
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen
Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer bek. nr. 936 af 24. september 2009 Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering
Læs mereGEOGIS UDVEKSLING AF DATA MELLEM REGIONER OG RÅDGIVERE. Beregnet for GeoGIS Brugere. Dokument type Brugervejledning.
Beregnet for GeoGIS Brugere Dokument type Brugervejledning Dato Oktober/2010 GEOGIS UDVEKSLING AF DATA MELLEM REGIONER OG RÅDGIVERE 1/14 Rambøll Informatik A/S Indhold 1. Baggrund... 3 2. Dataflow mellem
Læs mereLogin og introduktion til SEI2
BRUGERVEJLEDNING 2019 Login og introduktion til SEI2 Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem Forord Dette er en brugermanual (1. udgave), der teknisk beskriver, hvordan man logger på Sundhedsdatastyrelsens
Læs mereOprettelse og arbejdet med praktikaktiviteter
1 Oprettelse og arbejdet med praktikaktiviteter Praktikaktiviteter er en måde at få et overblik over, hvor eleverne er og hvad de skal arbejde med. Herunder hvilke praktikmål, de skal opnå i de enkelte
Læs mereBekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1)
BEK nr 68 af 26/01/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 25. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0033
Læs mereRisikovurdering af. Bilag 1. Definition af udtræk fra databaser. Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1
Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand Bilag 1 Definition af udtræk fra databaser Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1 Definition af udtræk fra databaser
Læs mereJournalinstruks Aarhus Universitet gældende fra 1. december 2016 til 1. december 2021
Journalinstruks Aarhus Universitet gældende fra 1. december 2016 til 1. december 2021 Indhold Formål... 2 Lovgrundlag... 2 Lov om offentlighed i forvaltningen... 2 Forvaltningsloven... 2 Arkivloven...
Læs mereKravspecifikation: Udbud af en digital løsning til offentliggørelse af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser
Bilag 3 Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk Den 31. august 2015 J.nr.: 044-01064 Ref.: nmkn Kravspecifikation: Udbud af en digital løsning til offentliggørelse
Læs mereIndkaldelse af ideer og forslag til Banedanmarks Signalprogram på S- banestrækningen Lyngby Hillerød
Indkaldelse af ideer og forslag til Banedanmarks Signalprogram på S- banestrækningen Lyngby Hillerød Maj 2011 1 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015.
Randers Kommune 2016 vurdering af planer prrammer. Lov om miljøvurdering af planer prrammer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015. Projektets navn: Udkast til Natura 2000-handleplan 2016-2021 for
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel
Miljøvurdering af planer og programmer Den lovgivningsmæssige vinkel af Specialkonsulent Gert Johansen Introduktion Intentionerne med loven og direktivet bæredygtighed sammenhæng mellem projekter bedre
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereIndberetning af planer via upload Opdateret d. 2013-08-02
Indberetning af planer via upload Opdateret d. 2013-08-02 1 INDLEDNING... 2 GENERELT... 3 2.1 FILFORMATER... 3 2.2 PROJEKTIONER... 3 2.3 DATAMODEL... 3 2.4 KOLONNER OG FELTER... 3 2.5 GEOMEDIA TABELNAVNE...
Læs mereDet åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning
Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land
Læs mereSDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW - BRUGER-GUIDE -
SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW - BRUGER-GUIDE - INTRODUKTION TIL SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW Som et udspring af de administrative fællesskaber og et ønske om at effektivisere og digitalisere
Læs mereUpload & Download. Vejledning. Vejledning til brugen af upload og download funktionerne for Plandata.dk. Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen
Vejledning Upload & Download Vejledning til brugen af upload og download funktionerne for Plandata.dk. Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen Version: 1.0.0. Dato: 27-07-2018 Indholdsfortegnelse 1 Revisionshistorik...
Læs mereZotero er et smart værktøj til at få styr på dine referencer og litteraturlister. Zotero er gratis og på dansk.
1 Indhold: Hvorfor Zotero?... 3 Installation... 3 Firefox... 3 Installation af Zotero... 3 Registrer dig som bruger af Zotero... 4 Zotero oversigt over programmet... 4 Tilføj referencer manuelt... 5 Eksempel
Læs mereFKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling
FKO Quick Guide Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO GUIDE Temperaturmåling Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk Udgivet
Læs mereØnsker til VVM redegørelsen (scoping)
Ønsker til VVM redegørelsen (scoping) rev. 2 Aarhus Kommune lægger vægt på, at VVM redegørelsen bruges til at få en god og let læselig belysning af de miljømæssige konsekvenser af projekter, der er omfattet
Læs mereN O T A T. Status november 2005 Hvornår kommer hvilke nye it-løsninger på miljøområdet?
N O T A T Status november 2005 Hvornår kommer hvilke nye it-løsninger på miljøområdet? Opgavefordelingen på miljøområdet betyder, at der i fremtiden vil være et betydeligt forvaltningsmæssigt samspil mellem
Læs mereVindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller
Vindmøller ved Bredlund Oplæg til debat Planlægning for to 150 m høje vindmøller Juni 2015 Oplæg til debat om vindmøller ved Bredlund Møllerne visualiseret fra nordøst fra Godrumvej. SFP WIND Denmark ApS
Læs mereVejledning til søgning af naturdata
Vejledning til søgning af naturdata Søgning via Naturdata og Danmarks Arealinformation Fotograf: Kaare Thyregod Madsen Med denne vejledning vil Danmarks Miljøportal give en kort introduktion til, hvordan
Læs merePensioneringsprocessen/Udbetaling Danmark
Pensioneringsprocessen/Udbetaling Danmark Indhold 1. Overblik over den samlede proces... 2 2. Tildel pensionssag... 3 2.1 Søg i listen [Pensionssager]... 4 2.2 Tildel sag... 5 2.3 Afgiv sag... 5 3. Gennemgå
Læs mereAutomatisk indhentning af oplysninger om statslige myndigheders digitale publikationer - projektafslutning
Automatisk indhentning af oplysninger om statslige myndigheders digitale publikationer - projektafslutning Formål Ved projektstart havde DAB Ifølge cirkulære 66, 2012 til opgave at indsamle, registrere
Læs mereVejledning til registrering af afsluttende bachelor- eller diplomopgave i UC Viden Studenterportal
Vejledning til registrering af afsluttende bachelor- eller diplomopgave i UC Viden Studenterportal Læs vejledningen her igennem, inden du skal aflevere dit projekt/bacheloropgave, så du kan have alle nødvendige
Læs mereBrugermanual. Byggeweb Capture Entreprenør 7.38
Brugermanual Byggeweb Capture Entreprenør 7.38 Indholdsfortegnelse Byggeweb Capture... 5 Indledning... 5 Hvad er Byggeweb Capture... 5 Principper... 6 Opbygning... 7 Projektinfo - Entreprenør... 7 Opsummering
Læs mereVejledning i at fremsøge sendte og modtagne meddelelser. August 2019
Vejledning i at fremsøge sendte og modtagne meddelelser August 2019 Hvem skal anvende vejledningen? Vejledningen er relevant for dig, hvis du skal fremsøge meddelelser i Digital Post. Du skal have én af
Læs mereScoping. Ved Gert Johansen
Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,
Læs mereIndkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg
Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på
Læs mereSocialt Frikort Brugervejledning for Sagsbehandlere
Socialt Frikort Brugervejledning for Sagsbehandlere Indhold Indledning... 3 Hvad er socialt frikort?... 3 Om Løsningen... 4 Persondata i Socialt Frikort... 4 Adgang til løsningen... 4 Nøglebegreber i Socialt
Læs mereVejledning - indberetning til PensionDanmark Sundhedsordning
Vejledning - indberetning til PensionDanmark Sundhedsordning Indhold Generelt om indberetning til sundhedsordning 1 Adgang til indberetningsløsningen 1 Indberetning af medarbejdere 2 Bekræftelse af indberetning
Læs mereForudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag
Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag VVM for udvikling af Kvickly-grunden i Horsens til byområde for butikker og boliger mv. 1. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering
Læs mereSendt som digital post
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Tage Andersen Fælledevej 3 7790 Thyholm Sendt som digital post Husstandsvindmølle - landzonetilladelse
Læs merePraktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014
Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereGuide til digital ansøgning
Guide til digital ansøgning Selvbetjeningsportalen Byg og Miljø støtter dig i din ansøgningsproces og giver dig overblik over din bygge- eller miljøansøgning. Du kan bl.a. søge om tilladelse til eller
Læs mereVEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG
VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences april 2014 Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen... 1 Bedømmelsesudvalgets
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes
Læs mereBrugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016
Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016 10. -24. oktober 2016 afholdt Københavns Stadsarkiv en brugerundersøgelse. Det er første gang i en længere årrække at stadsarkivet afholder en brugerundersøgelse,
Læs mereKursus VVM for begyndere 9. november 2011 Tove Wolff Team Plan, Varde Kommune
Planprocessen for -Filsø Kursus for begynde 9. novemb 2011 Tove Wolff Team Plan, Varde Kommune Tovholdrollen Typisk delt i to - Ansøgs konsulent - Kommunens primære sagsbehandl Udfordring: Projektets
Læs mereIt-sikkerhedstekst ST8
It-sikkerhedstekst ST8 Logning til brug ved efterforskning af autoriserede brugeres anvendelser af data Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST8 Version 1 Maj 2015 Logning
Læs mereDet erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan
Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)
Læs mereRetningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017
Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0 Maj 2017 Indhold Indhold... 2 Introduktion til retningslinjerne... 3 Hvilke projekter skal have foretaget arkitektur-reviews?... 3 Tre trin for arkitekturreviews...
Læs mereUA.DK - BRUGERVEJLEDNING AMU KOMPETENCEBEVISER
Til UVM Dokumenttype Brugervejledning Dato 2009-07-02 UA.DK - BRUGERVEJLEDNING AMU KOMPETENCEBEVISER UA.DK - BRUGERVEJLEDNING AMU KOMPETENCEBEVISER Revision 1 Dato 2009-07-02 Udarbejdet af Henrik Dall
Læs mereTil ØU til orientering 03-02-2012. Sagsnr. 2011-68440. Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort. Dokumentnr.
Til ØU til orientering Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort Miljøstyrelsen Roskilde har bekendtgjort kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut og har dermed meddelt
Læs mereBRØNDERSLEV KOMMUNE. Lokalplan 01-E Erhvervsområde, Øster Brønderslev vej Nord
BRØNDERSLEV KOMMUNE Lokalplan 01-E-16.01 Erhvervsområde, Øster Brønderslev vej Nord FORDEBAT 22. februar - 10. marts 2019 Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan? 1 Status og proces 4 Fordebat 6 Deltag
Læs mere1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?
1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget
Læs mereVejledning til Rottehullet
Vejledning til Rottehullet Inddatering af giftforbrug og sikringsordninger for bekæmpelsesfirmaer Med denne vejledning vil Danmarks Miljøportal give en kort beskrivelse af, hvordan bekæmpelsesfirmaer inddaterer
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret. Februar 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret Februar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Cancerregisteret (beretning nr. 3/2007) 2. februar 2010
Læs mereUpload af byggefelter
Vejledning Upload af byggefelter Vejledning til indberetning af byggefelter i lokalplaner Plandata.dk Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen Version: 1.0.1 Dato: 26-10-2018 Indholdsfortegnelse Revisionshistorik...
Læs mereBrugerrettigheder ved administration af data for kommunale indsamlingssteder i DPA-Systems register
November 2014 Brugerrettigheder ved administration af data for kommunale indsamlingssteder i DPA-Systems register DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de
Læs merePlanlægning for produktionsvirksomheder lov om miljøvurdering
Planlægning for produktionsvirksomheder lov om miljøvurdering Natur & miljø 2017, Kolding. Martin Holm Jensen Miljøstyrelsen En kort introduktion til nyt lovgrundlag Ny lov om miljøvurdering af planer
Læs mereKL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET
KL FEBRUAR 2019 TEKNISK VEJLEDNING KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET OFFICE VERSION 2010 OG 2013 2 INDHOLD INDHOLD INDLEDNING A. TEKNISKE KRAV SIDE 3 SIDE 4 B. HVORDAN GØRES ALLE VÆRKTØJETS
Læs mereOplæg til debat om vindmøller syd for Låsby
Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune om, at opføre tre vindmøller syd for Låsby.
Læs mereScreening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget
Læs mereUdbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen
Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...
Læs mereProjektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik
Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereVejledning til registrering af afsluttende studenterprojekt i UC Viden
Vejledning til registrering af afsluttende studenterprojekt i UC Viden Husk at slette dit cpr-nummer fra projektet inden du uploader det, hvis du ønsker, at projektet skal være synligt for andre. 1. Sørg
Læs mereVejledning til registrering af afsluttende bachelor- eller diplomopgave i UC Viden Studenterportal
Vejledning til registrering af afsluttende bachelor- eller diplomopgave i UC Viden Studenterportal Maj 2015 Læs vejledningen her igennem, inden du skal aflevere dit projekt/bacheloropgave, så du kan have
Læs mereSkema til udarbejdelse af praktikplan
Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:
Læs mereSådan fungerer Danmarks Miljøportal. en pixibog om infrastrukturen bag Danmarks Miljøportal
Sådan fungerer Danmarks Miljøportal en pixibog om infrastrukturen bag Danmarks Miljøportal Kort om Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal giver adgang til mange forskellige fællesoffentlige data om
Læs mereBekendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved VVM af statslige vej- og jernbaneprojekter
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 info@tbst.dk www.tbst.dk Høringsnotat Dato 8. maj 2017 Bekendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved VVM af statslige
Læs mere