FOR BØRN MED SJÆLDNE HANDICAP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOR BØRN MED SJÆLDNE HANDICAP"

Transkript

1 N GOD SKOLESTART FOR BØRN MED SJÆLDNE HANDICAP c

2 abc En god skolestart for børn med sjældne handicap Center for Små Handicapgrupper, maj 2003 Udarbejdet af Sidse Jacobsen og Vibeke Lubanski Redaktion Lars Ege Foto forside: Morten Langkilde/Polfoto. Hvor intet er nævnt: Klaus Lasvill-Mortensen Alle personbilleder er modelfotos Eksterne konsulenter Cand.pæd.psyk. Peter Rodney og ergoterapeut Lilly Jensen. Grafik Grafika/Waterdogs Tryk Werks Offset, Århus ISBN Salg og ekspedition: Center for Små Handicapgrupper (se s. 43 angående adresse m.v.)

3 INDHOLD INDLEDNING 4 FASE 1 PLANLÆGNING AF SKOLESTART BEGYNDER I BØRNEHAVEN 8 Start i god tid 9 I børnehaven 9 Hvem koordinerer overgangen? 9 Valg af skole 10 Besøg skolen 11 Kammerater 12 Øv jer i at beskrive jeres barn over for fagfolk 12 FASE 2 BARNETS BEHOV FOR STØTTE I SKOLEN 14 Støtte i folkeskolen 15 Hvad er relevant og god støtte? 15 Støtteperson 17 Den gode støtte står og falder med den faglige ekspertise 18 FASE 3 INFORMATION SKABER TRYGHED 20 Samarbejde mellem børnehave og skole 21 Information til lærere og andre fagfolk 21 Information til forældre og børn 23 Skriv et brev til forældrene i børnehaveklassen 24 Husk at informere personalet i barnets fritidstilbud 25 Løbende dialog med læreren 29 En fod i begge lejre 29 FAGPERSONERNES ROLLER OG ANSVAR 30 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 30 Børnehavepersonalet 33 Forvaltningschef og skoleleder 33 Børnehaveklasselederen og skolelærerne 34 Sundhedsplejersker, læger, fysioterapeuter 36 Sagsbehandleren i kommunen 36 STØTTEMULIGHEDER I FOLKESKOLEN 37 Specialundervisning 37 Hjælpemidler 37 Vær opmærksom på amtets tilbud 38 Klagemuligheder 38 Love og bekendtgørelser på internet og på tryk 38 DIAGNOSER OMTALT I HÅNDBOGEN 39 Albinisme 39 Immun-Defekt 39 Neurofibromatosis Recklinghausen (NF) 40 Osteogenesis Imperfecta (OI) 40 Silver-Russel syndrom 40 Kontaktudvalget for Mindre Sygdoms- og handicapforeninger (KMS) 40 FASE 4 FØRSTE KLASSE OG DET VIDERE FORLØB 26 I første klasse 27 Evalueringer af indsatsområderne 27 Undervisningsplaner 28 Fysiske rammer tænk langsigtet 28 LITTERATUR 41 NYTTIGE LINKS 42 CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER 43

4 INDLEDNING Jeg oplever hver gang, at der er megen usikkerhed omkring overgangen mellem børnehave og folkeskolen. Hvordan kan man nu klare det? Og hvad nu? Men det er altså ikke verdens undergang. Det er noget, der godt kan lade sig gøre. Det er noget med at tænke lidt anderledes (Småbørnskonsulent). Som småbørnskonsulenten siger, kan der være stor usikkerhed hos forældre og fagfolk, når man står over for at skulle planlægge skolestarten. Der er som regel ikke mange erfaringer at trække på og derfor heller ikke pr. automatik en procedure, der går i gang af sig selv. Mange faktorer spiller ind, når man skal vælge skole, og hvad er vigtigst at se på? Hvad kan forældrene gøre i forløbet, og hvad er de forskellige fagfolks roller og ansvar? Med En god skolestart for børn med sjældne handicap ønsker Center for Små Handicapgrupper at ruste forældre og fagfolk til at skabe en god og tryg overgang fra børnehave til folkeskole for børn med sjældne handicap. Hvem kan bruge den? Håndbogen er skrevet til forældre til børn med sjældne handicap, men kan i lige så høj grad bruges af fagfolk, dvs. pædagoger, skolefolk, PPR m.fl. Tanken er, at forældrene kan tage håndbogen med til de involverede fagfolk, så også de kan blive inspireret til at indgå i et frugtbart samarbejde med forældrene omkring skolestarten. Målet med håndbogen er at give: inspiration til forældre og fagfolk til, hvordan man kan gå ind i planlægningen af overgangsforløbet. Den peger på, hvilke elementer der er særligt vigtige at overveje. eksempler på, hvordan andre forældre til børn med sjældne handicap er kommet godt igennem overgangen i samarbejde med fagfolk. Dvs. videreførelse af gode erfaringer, som andre kan have gavn af. indblik i, hvilke fagpersoner man som forældre kan møde i overgangen mellem børnehave og folkeskole og hvilke ansvarsområder de har. Derudover henvises til lovområder, der kan få relevans for børn med sjældne handicap, når de skifter fra daginstitution til folkeskole. b 4

5 FOTO: RENÉ SCHÜTZE/POLFOTO»En god skolestart for børn med sjældne handicap«er udgivet for at bidrage til at skabe en god og tryg overgang fra børnehave til folkeskole for børn med sjældne handicap og deres forældre. 5

6 INDLEDNING Håndbogen bygger på 23 telefoninterview med forældre til børn med sjældne handicap samt med en række fagpersoner, der allerede har været igennem forløbet fra børnehave til skole. Fire af børnene gik vi i dybden med. De fire børn har forskellige diagnoser, men har det til fælles, at de har gode erfaringer fra overgangsforløbet. For at komme godt omkring de fire børns forløb blev der lavet i alt 24 kvalitative interview med børnene, deres forældrene og alle de fagfolk, der var involveret. Det er deres gode og nyttige erfaringer, der danner grundlaget for håndbogen. FOTO: JENS HASSE/CHILI-FOTO c Sjældne handicap Når det drejer sig om børn med sjældne handicap, er det kendetegnende, at fagfolk i sagens natur ikke altid kender diagnoserne. Ofte er der mange fagfolk involveret, og der kan være mange tvivlsspørgsmål og måske er omkring barnets udvikling. En række diagnoser er kendetegnet ved, at handicappet ikke er synligt. Eksempelvis Immun Defekt-diagnosen, hvor børnene umiddelbart ikke ser syge ud, men hvor en forkølelse kan kræve en længere hospitalsindlæggelse. Et synligt handicap kan for fagfolk nogle gange opleves som lettere at forholde sig til. Derfor kan der være ekstra grund til at fortælle om barnets usynlige handicap og informere om, hvilke særlige behov barnet af den grund har. Fælles base Som forældre oplever I måske, at I ved meget om jeres barns situation, men alligevel mangler råd og vejledning i forhold til de valg, I skal træffe før skolestarten. Sandsynligheden for at de fagpersoner, man støder på, har mødt netop det handicap før, er meget lille. Af den grund kan det ikke forventes, at de forskellige fagfolk pr. automatik ved, hvad de skal gøre. Selvom fagpersoner ikke har specifik viden om jeres barns handicap, har de en generel erfaring med skolesystemet, som I skal til at stifte bekendtskab med. Det gælder derfor om at skabe en fælles base, hvorfra forældre og fagfolk kan etablere et samarbejde og finde frem til, hvordan barnets skoletid bliver så god som mulig. 6

7 INDLEDNING Pjecens opbygning Fase 1, 2, 3 og 4 beskriver forløbet fra børnehave til folkeskole. Fra børnehaven, hvor møder med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), lærere og pædagoger skal planlægges. Til selve skolestarten, hvor information til forældre og børn skal videregives. Faserne kan bruges som en tjekliste og giver retningslinjer for, hvordan man kan gribe planlægningen an. I kapitlet»fagpersoners roller og ansvar«kan I finde en beskrivelse af de fagfolk, der er involveret i overgangen, og hvilke roller og ansvar de hver især har i planlægningen: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), børnehavepersonalet, forvaltningschef og skoleleder, børnehaveklasseleder, lærere, sundhedsplejersker, læger, fysioterapeuter og sagsbehandlere. I kapitlet»støttemuligheder i Folkeskolen«kan I læse om reglerne for specialundervisning og hjælpemidler til folkeskolen. Samtidig oplyses, hvordan I som forældre kan klage over afslag på støtte. Derudover er der nogle eksempler på, hvad man kan bruge amtet til i forbindelse med skolegang og undervisning. Bagest i håndbogen er der information om Center for Små Handicapgrupper samt en kort beskrivelse af de forskellige sjældne diagnoser, som håndbogen berører. Endelig bringes en liste over nyttige litteraturhenvisninger og hjemmeside-adresser. 7

8 FASE 1 PLANLÆGNING AF SKOLESTART BEGYNDER I BØRNEHAVEN Start i god tid gerne 2 til 3 år inden planlagt skolestart Find frem til en koordinator for overgangen. Det kan være sagsbehandleren eller en fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Undersøg skolemulighederne i din kommune og i dit amt Besøg skolen Øv jer i at beskrive jeres barn over for fagfolk 8

9 Start i god tid I forhold til det gode forløb af overgangen mellem børnehave og folkeskole er det noget med at være i god tid i forhold til de terminer, der er. Så man får lagt nogle frø og forventningerne kan vokse, så de kommer til at stemme overens med virkeligheden. (Synskonsulent i Amt). For børn med sjældne handicap viser erfaringen, at det er en god idé at begynde planlægningen af skolestart så tidligt som muligt gerne to år før. Det er ikke så ofte, at den almindelige folkeskole støder på et barn med et sjældent handicap. Skoleledelsen kan have brug for tid til at søge om ekstra midler, hvis der er behov for særlig støtte, specialundervisning, særlige hjælpemidler eller ombygninger. Lærerne kan have brug for kurser og supervision for at kunne håndtere integrationen af barnet i klassen. b er det vigtigt, at PPR inddrages tidligt og forbliver en aktiv samarbejdspartner (mere om PPR s. 30). Hvem koordinerer overgangen? Når planlægningen af skoleforløbet går i gang, skal der findes en fagperson, der står som hovedkoordinator. Det er som regel sagsbehandleren fra socialforvaltningen, der har den koordinerende rolle, men det kan også med fordel være en fra PPR, hvis denne har en specialviden inden for området. På det første møde skal det besluttes, hvem der koordinerer og fungerer som koor- FOTO: DAVID TROD/BAM I børnehaven Der er i vores undersøgelse flere gode eksempler på, at det er børnehavelederen eller Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), der tager initiativ til det første møde om barnet. Her mødes forældrene med børnehavelederen, sagsbehandleren fra kommunen og en repræsentant fra PPR. Man snakker om forældrenes ønsker for barnets skolegang, og fagpersonerne kommer med deres vurdering af skolevalg og tidspunkt for skolestart. Hvis det ikke er en fast rutine i jeres kommune, at børnehaven eller PPR tager initiativ til det første møde, kan I som forældre bede om at få det i stand. Husk at PPR er en vigtig samarbejdspartner ved planlægningen af overgangen og gennem hele skoleforløbet. Derfor 9

10 FASE 1 dinator i overgangen. (Læs s. 36 om sagsbehandlerens rolle). Hvis I fornemmer, at der ikke er taget stilling til, hvem der koordinerer, så spørg om det. Valg af skole hvad er vigtigt? Hvornår vil det være bedst for barnet at begynde i skole? (evt. vente et år eller starte et år tidligere?) Hvor vil barnet udvikle sig bedst? Skal det være en folkeskole, privatskole, specialskole? Og hvorfor det? Hvor vil barnet socialt trives bedst? Er det vigtigt, at jeres barn kommer i skole med børn, det kender? Skal skolen ligge i lokalområdet? Er det tilgængeligheden (fx for kørestolsbrugere), der skal styre skolevalget? Er det vigtigt, at skolen har specialviden og erfaring med børn med særlige behov? Hvor er der specialviden i kommunen, i amtet? Hvor kan I og skolen søge vejledning og støtte? Valg af skole Det er PPR, der kender til kommunens forskellige skoler og som kan besvare jeres spørgsmål omkring de enkelte folkeskolers tilbud, kommunens forskellige specialklasser og områdets centerklasser. Ud over folkeskolens almindelige klasseundervisning kan andre skoletilbud komme på tale, fx: Særlige kommunale specialklasser i en almindelig folkeskole Særlige amtslige specialklasser i en almindelig folkeskole (i nogle amter kaldet centerklasser) Et fuldt undervisningsforløb på en af amtets specialskoler ( 20.2) Privatskoler. Vær opmærksom på, at der gælder andre regler i privatskolen for finansiering af specialundervisning og hjælpemidler (se hvor du kan hente yderligere information om privatskoler s. 42) Fra kommune til kommune er der stor forskel på, hvilke elever specialklasserne er rettet mod. Det bedste er derfor at undersøge, hvilke specialklassetilbud der er i jeres amt eller kommune. I vores undersøgelse er der eksempler på forældre, der i samråd med fagpersoner vælger at udskyde starten i børnehaveklasse et år. Det kan i nogle tilfælde være, at barnet har godt af at lege og udvikle sig et år mere i børnehaven. Omvendt er der også eksempler på, at børn med sjældne handicap starter et år tidligere i skolen, hvis de udviklingsmæssigt er klar til det. I forhold til valget af skole er det væsentligt at have for øje, hvilke behov barnet har. Er barnet kørestolsbruger, vil tilgængeligheden være styrende for valget. Er der derimod tale om et barn med særlige indlærings- 10

11 FASE 1»Besøg skolen tidligt. Tag kontakten i god tid. Stil nogle krav«problemer, skal man gå efter en skole med en lærergruppe med den erfaring. Som forældre til et barn med et sjældent handicap kan valget af skole aktivere og rippe op i gamle følelser omkring det at have et barn, som på nogle måder er anderledes end andre børn. Ved valg af skole bliver man endnu en gang konfronteret med, at der er områder, hvor barnet adskiller sig. Derfor er det vigtigt at tale med fagpersoner fra PPR og børnehaven, som har erfaringer fra andre børn. Det er i samråd med disse, at I som forældre må træffe beslutningen om skoleform og fremtidig undervisning. Besøg skolen Besøg skolen tidligt. Tag kontakten i god tid. Stil nogle krav. Folk er nogle gange bange for at spørge om for meget, men det er jo vigtigt, at der bliver spurgt om de ting. (Mor til pige med Osteogenesis imperfecta) Hvis det ikke er helt oplagt, hvilken skole jeres barn skal gå på, så besøg tidligt i forløbet de mulige skoler i kommunen. De fleste kommuner har en hjemmeside, hvor man kan se en liste over deres skoler. I kan også henvende jer på kommunen og høre nærmere om de forskellige skolers undervisningstilbud og tilgængelighed. Er der nogle af dem, der arbejder ud fra en særlig pædagogik? Er der en skole, der er særlig handicapegnet? Tag ud og kig på skolerne og hils på skolelederen. (læs side 33 og 34 om skolelederens og lærerens rolle). Ring eventuelt til skolelederen i god tid og præsenter jer. I kan overveje at bede om et møde for at få afklaret, hvilke lærere og hvilken ekspertise skolen har at byde på i forhold til jeres barns behov. 11

12 FASE 1 Et forældrepar fortæller, hvordan det første de gjorde var at tage rundt og kigge på skoler i kommunen halvandet år før deres datter skulle starte i børnehaveklasse. Det viste sig, at den eneste skole, der var i ét plan, lå 16 km fra deres hjem. Og da deres barn var køretolsbruger, var tilgængeligheden vigtig. Forældrene fremlagde derfor deres ønsker om et-plans skolen for kommunen, der indvilligede. Forældrene ønskede også at pigen skulle gå det sidste år i en børnehave, der lå tæt på den nye skole. Datteren skiftede derfor børnehave et år før skolestart, så hun kom til at kende den gruppe af børn, hun siden startede i børnehaveklasse med. Kammerater Flere forældre har erfaret, at det er en stor hjælp for børnene at starte i skole sammen med velkendte hoveder fra børnehaven. Hvis man spørger barnet, er det også ofte kammeraterne, der er vigtige. Så er der flere, der allerede kender én, og som ikke synes der er noget mærkeligt ved, at man har et handicap. Øv jer i at beskrive jeres barn over for fagfolk Det er vigtigt for hele planlægningsforløbet, at I som forældre sætter jer ned sammen og overvejer jeres forventninger til skolen, da det er jer, der kender jeres barn bedst. Afsæt tid til at snakke igennem, hvilke forventninger I har til skolen og til lærerne, og skriv det ned. Det er en stor hjælp for fagfolkene, at I som forældre kan sige lidt om jeres forventninger og forestillinger om, hvordan skolen kan imødekomme jeres barns særlige behov. For som en far til et barn med et sjældent handicap siger, så har fagfolk som regel ikke forestillet sig så meget. Jeg kan godt lide min skole, for den er sådan meget handicapvenlig, og jeg har nogle gode kammerater. Min bedste veninde kender jeg fra børnehaven. Hun hjælper mig altid, når jeg spørger hende. (Malene på 7 år med Osteogenesis imperfecta) 12

13 FASE 1 Når I skal beskrive jeres barn, er det vigtigt ikke kun at fokusere på barnets diagnose, men også på barnet som person. Som en mor til et barn med et sjældent handicap siger det: Vores barn er ikke bare handicappet - vores barn er en lille personlighed, som vi kender ret godt. Derfor er det vigtigt, at I som fagpersoner forstår, hvorfor I skal have vores viden med. Vi har derfor fortalt meget om vores datter og ikke så meget om diagnosen. Det kan dog være svært som forældre at afgøre, hvor meget og hvor lidt man skal fortælle. Nogle forældre er bange for at gøre for stort et nummer ud af handicappet og blive set på som pylrede og hysteriske. De forældre kan derfor komme til at fortælle for lidt. Erfaringerne fra de gode forløb peger på, at information og atter information fra forældrene er væsentlig. Det er derfor vigtigt, at fagpersonerne forstår at inddrage forældrenes viden på lige fod med andre videnskilder i deres vurdering af barnets behov. I beskrivelsen af jeres barn er det vigtigt at få med, hvad barnet kan, og ikke kun hvad det ikke kan. Erfaringerne er, at man på koordinationsmøderne med fagfolkene meget hurtigt ender med kun at have talt om, hvad barnet har af problemer. Lige så vigtigt er det at fastholde, hvad der motiverer barnet, hvad det er god til, og hvornår det har det godt. Det er dét, der skal bygges videre på i skolen. Her er nogle eksempler på, hvad det kan være nyttigt for jer at diskutere igennem derhjemme på forhånd: Øv jer i at beskrive jeres barn over for fagpersoner Har barnet eksempelvis: Et synligt handicap. Hvilken betydning har det haft for barnets opvækst, og hvilken rolle spiller det nu? Et usynligt handicap. Hvilken betydning har det haft i opvæksten, og hvad betyder det nu? Nogle svage punkter, der skal tages hensyn til? Behov for støtte til at kontakte andre børn? Er barnet: Indadvendt, og kan nemt drukne i en klasse? Udadvendt og dominerende? Tryghedssøgende, voksensøgende og har behov for faste rammer og struktur - eksempelvis som følge af mange hospitalsophold Særligt god til noget det boglige, det sociale el.lign.? Utryg i nogle situationer? Hvornår og hvorfor? Særligt glad for nogle lege/aktiviteter? 13

14 14 afase 2 Har barnet behov for støtte i skolen? Find sammen med skolen og BARNETS BEHOV FOR STØTTE I SKOLEN børnehaven ud af, hvilke særlige behov barnet har: - Støtte til den sociale integration? - Støtte til indlæring? - Støtte til den fysiske integration? Hvor kan der hentes supervision og støtte til lærere og en eventuel støtteperson? Er der brug for hjælpemidler eller ombygning af skolen (behov for døråbnere, ramper, computer eller lign.) Start i god tid med at undersøge behov for eventuelle ombygninger af skolen, samt ansøgninger om hjælpemidler Tilstræb, at støttepædagogen fra børnehaven overlapper med ny støtteperson i skolen, så al viden om barnet overleveres

15 Støtte i folkeskolen Det er Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings, skolelederens og børnehavens ansvar at finde frem til en passende støtteordning for barnet med hjælp fra jer forældre. Der findes forskellige former for støtte til barnet i folkeskolen. For børn med sjældne handicap vil der ofte være behov for at skræddersy en speciel ordning - alt efter om der er behov for specialundervisning, en støttelærer, en støtteperson, særlige hjælpemidler el.lign. Når den rigtige støtte skal findes, spiller Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) igen en væsentlig rolle. Det er PPR, der har kompetencen til at teste barnet og i samråd med forældrene finde frem til det rette tilbud om støtte. Det er vigtigt at huske, at mange timers støtte ikke nødvendigvis er det samme som god støtte. Det er ikke altid antallet af timer, der er afgørende. Det er også vigtigt at diskutere målretningen og kvaliteten af støtten inden skolestart. FOTO: MORTEN LANGKILDE/POLFOTO 15

16 FASE 2 Hvad er relevant og god støtte? Der er tre områder, man kan tage udgangspunkt i, når man skal finde frem til, hvordan støtten skal sammensættes og vægtes: Den sociale integration. Det er vigtigt for alle børn at føle sig som en del af klassen, at opleve og at have en naturlig og regelmæssig kontakt til klassekammeraterne. Fra forældre til børn med sjældne handicap ved vi, at der er fare for, at børnene bliver socialt isolerede. Et barn, der ikke trives socialt har også svært ved at modtage læring. Den lærergruppe, der er tilknyttet barnet, skal derfor være særligt opmærksom på, hvordan man integrerer barnet socialt i klassen. Det vil i nogle tilfælde betyde, at lærergruppen skal have supervision til at finde en måde at tilrettelægge undervisningen på. Supervisionen kommer typisk fra PPR. Eksempler på støtteordninger Læseklinik eller ekstraundervisning uden for klassen Støttelærer i klassen b Det indlæringsmæssige. Hvordan giver man barnet de bedst mulige forudsætninger for indlæring? For børn med sjældne handicap, der har indlæringsvanskeligheder, er der flere måder at gribe undervisningen an på: Nogle arbejder sammen med andre børn med læsevanskeligheder i læseklinikker, mens andre har en støttelærer tilknyttet i klassen. Den fysiske integration. Børn med fysiske handicap kan eksempelvis have svært ved at deltage i gymnastiktimerne. Lige som det også kan være svært at åbne døre, at komme til speciallokaler og toiletter. For at barnet kan deltage aktivt i skolens undervisning og sociale liv, kan det kræve ændringer af skolens fysiske rammer. I sådanne tilfælde er det vigtigt at diskutere, hvilke behov der skal imødekommes. Læseklinik: Camilla har diagnosen Neurofibromatosis Recklinghausen (læs herom side 40) og går nu i 7. klasse. Hun har på grund af syndromet problemer med udtale samt læse- og stavevanskeligheder. Det er vanskeligt for hende at få ordene ned på papir, og når hun arbejder, skal hun derfor have meget tid og ro. I pressede og stressede situationer går det dårligt. Camilla er hver uge sammen med andre børn fra skolen med læsevanskeligheder i en læseklinik, hvor der er tilknyttet en specialundervisningslærer. På læseklinikken får hun den tid og ro, der skal til for at gøre tingene i det tempo, hun kan magte. Enkeltundervisning med støttelærer uden for klasseundervisningen Praktisk hjælper til fysisk handicappede Talepædagogisk undervisning uden for klassen 16

17 FASE 2 Støtteperson: Malene har diagnosen Osteogenesis Imperfecta (læs herom side 40), hvilket vil sige, at hun har meget skøre knogler, der let brækker. Hun går i 1. klasse. Hun har ingen indlæringsmæssige problemer. Malene fik ved skolestart en fuldtidsansat social- og sundhedsmedhjælper som støtteperson. Hun havde også en støtteperson i børnehaven. Ved overgangen mellem børnehave og folkeskole overlappede de to støttepersoner hinanden i en tid, så de kunne udveksle erfaringer. Den nye støtteperson i skolen er med hele tiden - også i skolefritidsordningen (SFO en), til fødselsdage og til lærernes koordinerende møder i skolen. Både forældre, skoleleder, børnehaveleder, forvaltningschef og SFO fik i sin tid indflydelse på, hvem man skulle ansætte som støtteperson. Støttepersonen beskriver sin rolle som: den der skal være på forkant med situationen, være kritisk hvis der er faresituationer og være behjælpelig i forhold til personlig pleje. Hun er fluen på væggen, der ikke hænger over Malene hele tiden. Hun forsøger at gøre sig selv usynlig, men træder til når det kræves. Både lærer og støtteperson tager højde for ikke at trække Malene for meget ud af sammenhængen i klassen. c Timer efter undervisningen: Henrik har diagnosen albinisme (læs herom side 39). Han har af den grund et dårligt syn ligesom han er meget lysfølsom. Henrik modtager hver uge en ekstra undervisningstime som støtte, hvor dansklæren og Henrik gennemgår de lektier og opgaver, der har været i løbet af ugen. De forstørrer tekster, når der er behov for det, og øver ti-fingersystemet, så Henrik kan bruge computeren som arbejdsredskab til skolearbejdet. På den måde afbryder Henrik ikke undervisningen, og hans handicap bliver ikke i samme grad synligt i klassen. I forhold til Henrik har man i klasselokalet sat en speciel tavle op, der gør det nemmere for ham at se. Klasseværelset er samtidig udstyret med ekstra lys og specielle gardiner, der kan trækkes for, når sollyset bliver for stærkt. Støtteperson Hvis barnet har behov for en støtteperson/praktisk hjælper i skolen, er det vigtigt at drøfte, hvilken slags personlig støtte der er brug for, og hvilken rolle støttepersonen skal have. Blandt andet er det vigtigt at være opmærksom på, at rollen for en støtteperson ændrer sig fra børnehave til folkeskole. Der er gode erfaringer med, at støttepersonen i skolen får nogle dage sammen med støttepædagogen fra børnehaven, hvis der har været en sådan. På den måde får den nye støtteperson mulighed for at lære barnet at kende og bringe viden og erfaringer med fra børnehaven. 17

18 Den gode støtte står og falder med den faglige ekspertise Man står alene med det hele. Både forældre og lærere står alene med det her første gang man har et handicappet barn. Hvad betyder det? Hvad vil det sige? Hvem skal man snakke med om det? (Amtskonsulent). Det er vigtigt, at man som lærer har viden og kompetencer til at støtte børn med særlige behov. Det er imidlertid ikke givet, at lærer og støtteperson har fået undervisning i at arbejde med børn med særlige behov. Derfor har støttepersoner og lærere, som underviser børn med særlige behov, brug for supervision. Som en skoleleder siger det, er det den faglige ekspertise, det hele står og falder med. Man står alene med det hele. Både forældre og lærere står alene med det her første gang man har et handicappet barn. Hvad betyder det? Hvad vil det sige? Hvem skal man snakke med om det? (Amtskonsulent). 18

19 bkendetegnende for god støtte og undervisning i folkeskolen er, at lærer og støtteperson enten har taget specialuddannelser eller får løbende supervision og rådgivning. De kan trække på fagfolk fra PPR eller andre konsulenter, som har specialiseret sig inden for området. Det er derfor vigtigt, at forældre i samarbejde med skolen og PPR finder frem til, hvilken ekspertise lærere og støttepersoner kan trække på i det daglige. Er der specialviden på skolen, på naboskolen? Hos PPR? Er der amtskonsulenter, som kan varetage opgaven at supervisere læreren? Skal børnehaveklasselærer, lærer eller støtteperson have kurser eller efteruddannelse? Hvilke ressourcer er der afsat til efteruddannelse af lærere og støttepersoner? Læs mere om lovgivningen omkring støttemuligheder i folkeskolen på side 37. c 19

20 FASE 3 INFORMATION SKABER TRYGHED Samarbejde mellem børnehave og skole er vigtigt Skriv et kort brev til den nye klasses forældre og børn gerne i samarbejde med en fagperson Vær fra starten åben over for skolen omkring barnets handicap - det mindsker usikkerheden Præsenter jer på det første forældremøde, så de andre forældre ved hvem I er. Giv udtryk for, at I er åbne for at besvare spørgsmål omkring jeres barns handicap Aftal eventuelt med klasselæreren, at han/hun laver et stykke papir om barnets behov. Papiret kan ligge fast i klassen, så nye lærere eller vikarer kan få et overblik over barnets handicap, og om der er særlige hensyn, der skal tages Det er også vigtigt, at personalet i barnets fritidstilbud får grundig information 20

21 Samarbejde mellem børnehave og skole Der bliver trangt om bordet til koordineringsmøderne, efterhånden som stadigt flere fagfolk stimler sammen. Når skolen er valgt, kommer nye fagfolk ind i billedet - nemlig skolelederen og børnehaveklasselederen. Her møder skolen forældrene og får information om barnet. Igen er det vigtigt, at viden om barnet formidles til skoleleder og børnehaveklasselærer, så man mindsker deres usikkerhed over for at skulle tage imod og undervise et barn med et sjældent handicap. (læs på side 33 og 34 om skolelederens og børnehaveklasselærerens rolle i forløbet). Et tæt samarbejde mellem børnehave og skole i overgangen er nødvendigt, for at information og viden, som børnehavepædagogerne har samlet, bliver overleveret til skolen. Ikke alt om barnet kan skrives ned. Så det er bedst, at pædagoger fra børnehaven og fagfolkene fra skolen mødes og taler om barnet. Samtidig skal skolelederen pege på den klasselærer, som efter børnehaveklassen skal have barnet. På den måde kan læreren så tidligt som muligt stifte bekendtskab med barnet og forberede sig. Information til lærere og andre fagfolk Om usikkerheden ved at få et barn med et handicap i klassen siger en børnehaveklasselærer: Alle var skræmte i starten. Men jeg fik en vældig god orientering fra forældrene, som jeg havde mødt forinden. Jeg havde besøgt børnehaven, jeg havde truffet støttepersonen, og vi havde snakket om, hvordan og hvorledes det kunne gribes an. Og en støtteperson siger: Jeg tror, det vigtigste har været et utroligt godt samarbejde mellem alle parter - med skolen, med børnehaven. Der har været en god kommunikation også med den tidligere støtte i børnehaven. Der har også været gode oplysninger fra familien en åbenhed. Vi var jo alle sammen bange i starten. 21

22 FASE 3 FOTO: MORTEN LANGKILDE/POLFOTO 22

23 FASE 3 cdét kunne et brev til klassens forældre indeholde: Er der noget barnet ikke kan tåle at spise? Vedlæg evt. et billede af jeres barn Fortæl kort om diagnosen. Hvordan kommer diagnosen til udtryk hos netop jeres barn? Et usynligt handicap, i så fald, hvordan kommer handicappet til udtryk? Er der særlige hensyn, der skal tages? Hvorfor og hvordan? Hvordan skal andre børn forholde sig? Kan barnet få anfald? Og hvis det eksempelvis sker til en børnefødselsdag hvad skal de andre forældre så gøre og hvordan skal de andre børn i klassen forholde sig? En opfordring til at ringe og spørge jer eller læreren ved tvivlsspørgsmål Åbenhed og information giver andre menneskers usikkerhed plads. Der bør være plads til at lufte usikkerheden i forhold til børn med sjældne handicap, da der jo ofte er tale om ukendte diagnoser og sygdomme, som både lærere og elever har et naturligt behov for at få information om. En klasselærer fortæller, at hun har lavet et informationsbrev om sin elev med et sjældent handicap. Det er målrettet de andre lærere og vikarer og ligger altid i klassen: Jeg blev opfordret til at skrive lidt ned om Henrik, og det brugte jeg til at dele ud til de andre lærere. Og det har jeg gjort, fordi man ikke altid når at få snakket med alle, og man husker måske heller ikke at få alt med. Når der så kommer en vikar i klassen, kan han eller hun hurtigt læse lidt om, hvilke hensyn der er at tage i forhold til Henrik. Og Henriks mor godkendte det, jeg havde skrevet, så vi var enige om, hvad der stod. Og siden har hun brugt det til at dele ud i forhold til Henriks fritidsaktiviteter til svømmelæreren, til musiklæren, til korlederen i kirken. Information til forældre og børn Tiden nærmer sig for skolestarten, og skoletasken og penalhuset ligger parat derhjemme. I tiden op til skolestarten er der stadig et lille stykke informationsarbejde, man som forældre med fordel kan gøre. Erfaringerne fra de gode forløb viser, at information og atter information skaber tryghed både hos voksne og børn. 23

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Skolestart- Skoleparat

Skolestart- Skoleparat Skolestart- Skoleparat Til: Forældre til børn der skal starte i børnehaveklassen Fra: Thurø Skole og Skolefritidsordning 1 Et nyt kapitel starter Med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Den Røde Tråd - Skolestart

Den Røde Tråd - Skolestart Den Røde Tråd - Skolestart Natur og Udvikling Indledning I Halsnæs Kommune ønskes det, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal sikre en sammenhæng for børn

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten

Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Udarbejdet for Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Programleder docent Jill Mehlbye KORA Formål og PROBLEMSTILLING

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

SKOLESTART Klar, parat start!

SKOLESTART Klar, parat start! SKOLESTART 2017 Klar, parat start! Velkommen til 0. klasse Samarbejdet mellem hjem og skole begynder i 0. klasse. Kære børn og forældre Samarbejdet mellem hjem og skole begynder i børnehaveklassen. Samarbejdet

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 12, stk. 4 i landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 om folkeskolen

Læs mere

Give 2009-2010. Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole

Give 2009-2010. Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole Give 2009-2010 Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole Forord Folderen er tænkt som et styreredskab for det pædagogiske personale i henholdsvis børnehaverne, SFO og skole for derigennem bl.a.

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen BEK nr 356 af 24/04/2006 (Gældende) LBK Nr. 393 af 26/05/2005 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Nestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen

Nestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen Nestinspirerede klasser i Greve kommune - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen To citater Jeg gik hele sommeren og var bekymret og nervøs for hvordan det skulle gå jeg har aldrig arbejdet med børn med

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

For børn med epilepsi BØRNESKOLEN

For børn med epilepsi BØRNESKOLEN For børn med epilepsi BØRNESKOLEN Børneskolen ved Epilepsihospitalet Børneskolen underviser og observerer børn fra børnehaveklasse til 9. klasse, mens de er indlagt på Epilepsihospitalet. Børnene, som

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

Beskrivelse af specialklasserne

Beskrivelse af specialklasserne Beskrivelse af specialklasserne Tema Organisering Grundoplysninger Specialklasserne på Holme skole er i princippet aldersmæssigt fordelt over alle årgange på 6 klasser. Vi har for tiden tre 4. klasser

Læs mere

Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17

Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17 Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17 Kære forældre Velkommen til Silkeborg Kommune. Jeres barn skal nu til at gå i dansk folkeskole. I dette lille hæfte er beskrevet nogle af de områder, hvor I

Læs mere

BEKYMRET FOR DIT BARN?

BEKYMRET FOR DIT BARN? BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling

Læs mere

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov Specialpædagogisk Team Drivhuset 2 Specialpædagogisk Team er en del af den tidlige og forebyggende indsats på dagtilbudsområdet. Målgruppen er børn,

Læs mere

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4

Læs mere

SUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet

SUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet Randers Kommune Børn og Skole Indstillingsskema: Specialtilbud - skolebørn Randers Kommune Børn og Skole sekretariatet Laksetorvet DK-8900 Randers C Telefon 89 15 17 87 www.randers.dk bs.visitation@randers.dk

Læs mere

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En god skolestart et fælles ansvar Denne pjece er lavet i et samarbejde mellem Børnehaven Livstræet, Toftegårdsskolen og SFO Solstrålen. Et

Læs mere

Rævestuens målsætning og profil

Rævestuens målsætning og profil Rævestuens målsætning og profil Med denne side vil vi gerne fortælle dig mere om Rævestuen, - hvem vi er, vores faglige grundlag, målsætninger og vores tilbud til dig og dit barn. Vi mener, at kunne gøre

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos

Læs mere

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Til forældre og skolens medarbejdere i indskolingen 1 Indhold Fælles for forældre og skolens medarbejdere side 3 Mest for forældre side

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde Fjordskolen, Lysholm Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO Skoleåret 2012/2013 1 Forord Lovgrundlag Lovgrundlaget for specialundervisning 1 foreskriver,

Læs mere

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution - sådan samarbejder børnehuse, BFO og skole om kontinuitet og sammenhæng ved barnets overgange mellem hjem, institutioner og skole FORMÅLET

Læs mere

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 Forslag til politiske indsatsområder og spørgsmål i relation hertil inden for Børn og Familie: Dagpleje: Politisk indsatsområde 1: Den Røde tråd 1. Beskriv kort jeres samarbejde

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 HVAD KAN KLASSELÆREREN IVÆRKSÆTTE OMKRING ET BARN MED SKOLEPROBLEMER?...

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse Praktiske forhold 1. Skolebestyrelse og skoleledelse 2. Klasseforældreråd 3. Sundhedspleje 4. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 5. Familiehus Nord 6. Specialundervisning og inklusion 7. Skolerejser

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Servicedeklaration Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Børn og Unge Århus Kommune 1 HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL?... 3 INDSTILLING TIL SPECIALPÆDAGOGISK TILBUD... 3 HVAD KAN VIDENCENTER FOR

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Filstedvej 16, 9000 Aalborg, telefon 98 16 00 33. Centerklasserne

Filstedvej 16, 9000 Aalborg, telefon 98 16 00 33. Centerklasserne Filstedvej 16, 9000 Aalborg, telefon 98 16 00 33 Centerklasserne Januar 2008 Skolen er ikke for livet, og livet indretter sig ikke efter skolen, det er skolen, som skal indrette sig efter livet Karen Blixen

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

0-6 årige, hvis udvikling stiller krav om særlig vidtgående hensyntagen eller støtte.

0-6 årige, hvis udvikling stiller krav om særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Det er væsentligt at fremhæve, at serviceniveauerne er retningsgivende, beslutninger skal bero på et individuelt skøn. Specialpædagogisk bistand til førskolebørn Specialinstitutioner til småbørn 0-6 årige,

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

OmSorgs-plan. Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010

OmSorgs-plan. Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010 OmSorgs-plan Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010 At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Tjørnegårdskolen. Handleplan. Specialklasser for børn med. generelle indlæringsvanskeligheder

Tjørnegårdskolen. Handleplan. Specialklasser for børn med. generelle indlæringsvanskeligheder Handleplan Tjørnegårdskolen Specialklasser for børn med generelle indlæringsvanskeligheder og tilhørende fritidstilbud i basis-sfo på Tjørnegårdskolens SFO og i basis-klub Sct. Georgs Gårdens klub. Overordnet

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål... 2 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter... 3 2.2. Planlægning i skoledistriktet...

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Kontaktforældrebrochure

Kontaktforældrebrochure Kontaktforældrebrochure Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Kirstinedalsskolen Velkommen som kontaktforælder Skolebestyrelsen vil gerne byde dig velkommen som kontaktforælder på Kirstinedalsskolen. Vi håber,

Læs mere

Djurslandsskolen. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. En kommunal specialskole Djurslandsskolen En kommunal specialskole Indhold Denne folder beskriver Djurslandsskolens overordnede formål og organisation. Djurslandsskolen er en specialskole under Norddjurs kommune for børn med behov

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

for børn med behov for en særlig indsats

for børn med behov for en særlig indsats DEN GODE OVERGANG for børn med behov for en særlig indsats FRA DAGTILBUD TIL SKOLE I VARDE BY Fælles retningslinjer for dagtilbud og folkeskoler i Varde by for overgangen fra dagtilbud til skole for børn

Læs mere

ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud

ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud Et skridt ad gangen 1 ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud Hver dag arbejder de danske kommuner for at udvikle dagtilbud af høj kvalitet. Det er her

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Børne- og Ungdomsforvaltningens udmøntningsforslag

Børne- og Ungdomsforvaltningens udmøntningsforslag Børne- og Ungdomsforvaltningens udmøntningsforslag Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslår, at der bør afsættes 575.000 kr. (2005-priser) til at udarbejde informationsmateriale om handicaptilgængelighed

Læs mere

Kærbyskolen Oluf Borchs Vej 2 9000 Aalborg. Tlf. 99 82 13 00 E-mail: kaerbyskolen@aalborg.dk Web: http://www.kaerbyskolen.dk

Kærbyskolen Oluf Borchs Vej 2 9000 Aalborg. Tlf. 99 82 13 00 E-mail: kaerbyskolen@aalborg.dk Web: http://www.kaerbyskolen.dk Kærbyskolen Oluf Borchs Vej 2 9000 Aalborg Tlf. 99 82 13 00 E-mail: kaerbyskolen@aalborg.dk Web: http://www.kaerbyskolen.dk Indledning Denne folder, er en oversigt over Kærbyskolens tilbud til børn og

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Specialklasser Nørre Nissum Skole

Specialklasser Nørre Nissum Skole Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være kun der hvor børn kan føle sig trygge gror det, de gamle kaldte for lykke Carl Scharnberg Specialklasser Nørre Nissum Skole Velkommen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse. Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd

Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd Hvad er et KlasseForældreRåd Et KlasseForældreRåd (KFR) er et frivilligt organ, der typisk består af 3-5 forældre, som i samarbejde med klasselæreren arrangerer

Læs mere

Fra børnehave til skole

Fra børnehave til skole Fra børnehave til skole Til forældre med børn, som skal i Rønbjerg Skole Handleplan for overgangen fra børnehave til skole. Beskrivelse af skoleparathed Rønbjerg Børnehave / Rønbjerg Skole Kære forældre

Læs mere