FOR BØRN MED SJÆLDNE HANDICAP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOR BØRN MED SJÆLDNE HANDICAP"

Transkript

1 N GOD SKOLESTART FOR BØRN MED SJÆLDNE HANDICAP c

2 abc En god skolestart for børn med sjældne handicap Center for Små Handicapgrupper, maj 2003 Udarbejdet af Sidse Jacobsen og Vibeke Lubanski Redaktion Lars Ege Foto forside: Morten Langkilde/Polfoto. Hvor intet er nævnt: Klaus Lasvill-Mortensen Alle personbilleder er modelfotos Eksterne konsulenter Cand.pæd.psyk. Peter Rodney og ergoterapeut Lilly Jensen. Grafik Grafika/Waterdogs Tryk Werks Offset, Århus ISBN Salg og ekspedition: Center for Små Handicapgrupper (se s. 43 angående adresse m.v.)

3 INDHOLD INDLEDNING 4 FASE 1 PLANLÆGNING AF SKOLESTART BEGYNDER I BØRNEHAVEN 8 Start i god tid 9 I børnehaven 9 Hvem koordinerer overgangen? 9 Valg af skole 10 Besøg skolen 11 Kammerater 12 Øv jer i at beskrive jeres barn over for fagfolk 12 FASE 2 BARNETS BEHOV FOR STØTTE I SKOLEN 14 Støtte i folkeskolen 15 Hvad er relevant og god støtte? 15 Støtteperson 17 Den gode støtte står og falder med den faglige ekspertise 18 FASE 3 INFORMATION SKABER TRYGHED 20 Samarbejde mellem børnehave og skole 21 Information til lærere og andre fagfolk 21 Information til forældre og børn 23 Skriv et brev til forældrene i børnehaveklassen 24 Husk at informere personalet i barnets fritidstilbud 25 Løbende dialog med læreren 29 En fod i begge lejre 29 FAGPERSONERNES ROLLER OG ANSVAR 30 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 30 Børnehavepersonalet 33 Forvaltningschef og skoleleder 33 Børnehaveklasselederen og skolelærerne 34 Sundhedsplejersker, læger, fysioterapeuter 36 Sagsbehandleren i kommunen 36 STØTTEMULIGHEDER I FOLKESKOLEN 37 Specialundervisning 37 Hjælpemidler 37 Vær opmærksom på amtets tilbud 38 Klagemuligheder 38 Love og bekendtgørelser på internet og på tryk 38 DIAGNOSER OMTALT I HÅNDBOGEN 39 Albinisme 39 Immun-Defekt 39 Neurofibromatosis Recklinghausen (NF) 40 Osteogenesis Imperfecta (OI) 40 Silver-Russel syndrom 40 Kontaktudvalget for Mindre Sygdoms- og handicapforeninger (KMS) 40 FASE 4 FØRSTE KLASSE OG DET VIDERE FORLØB 26 I første klasse 27 Evalueringer af indsatsområderne 27 Undervisningsplaner 28 Fysiske rammer tænk langsigtet 28 LITTERATUR 41 NYTTIGE LINKS 42 CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER 43

4 INDLEDNING Jeg oplever hver gang, at der er megen usikkerhed omkring overgangen mellem børnehave og folkeskolen. Hvordan kan man nu klare det? Og hvad nu? Men det er altså ikke verdens undergang. Det er noget, der godt kan lade sig gøre. Det er noget med at tænke lidt anderledes (Småbørnskonsulent). Som småbørnskonsulenten siger, kan der være stor usikkerhed hos forældre og fagfolk, når man står over for at skulle planlægge skolestarten. Der er som regel ikke mange erfaringer at trække på og derfor heller ikke pr. automatik en procedure, der går i gang af sig selv. Mange faktorer spiller ind, når man skal vælge skole, og hvad er vigtigst at se på? Hvad kan forældrene gøre i forløbet, og hvad er de forskellige fagfolks roller og ansvar? Med En god skolestart for børn med sjældne handicap ønsker Center for Små Handicapgrupper at ruste forældre og fagfolk til at skabe en god og tryg overgang fra børnehave til folkeskole for børn med sjældne handicap. Hvem kan bruge den? Håndbogen er skrevet til forældre til børn med sjældne handicap, men kan i lige så høj grad bruges af fagfolk, dvs. pædagoger, skolefolk, PPR m.fl. Tanken er, at forældrene kan tage håndbogen med til de involverede fagfolk, så også de kan blive inspireret til at indgå i et frugtbart samarbejde med forældrene omkring skolestarten. Målet med håndbogen er at give: inspiration til forældre og fagfolk til, hvordan man kan gå ind i planlægningen af overgangsforløbet. Den peger på, hvilke elementer der er særligt vigtige at overveje. eksempler på, hvordan andre forældre til børn med sjældne handicap er kommet godt igennem overgangen i samarbejde med fagfolk. Dvs. videreførelse af gode erfaringer, som andre kan have gavn af. indblik i, hvilke fagpersoner man som forældre kan møde i overgangen mellem børnehave og folkeskole og hvilke ansvarsområder de har. Derudover henvises til lovområder, der kan få relevans for børn med sjældne handicap, når de skifter fra daginstitution til folkeskole. b 4

5 FOTO: RENÉ SCHÜTZE/POLFOTO»En god skolestart for børn med sjældne handicap«er udgivet for at bidrage til at skabe en god og tryg overgang fra børnehave til folkeskole for børn med sjældne handicap og deres forældre. 5

6 INDLEDNING Håndbogen bygger på 23 telefoninterview med forældre til børn med sjældne handicap samt med en række fagpersoner, der allerede har været igennem forløbet fra børnehave til skole. Fire af børnene gik vi i dybden med. De fire børn har forskellige diagnoser, men har det til fælles, at de har gode erfaringer fra overgangsforløbet. For at komme godt omkring de fire børns forløb blev der lavet i alt 24 kvalitative interview med børnene, deres forældrene og alle de fagfolk, der var involveret. Det er deres gode og nyttige erfaringer, der danner grundlaget for håndbogen. FOTO: JENS HASSE/CHILI-FOTO c Sjældne handicap Når det drejer sig om børn med sjældne handicap, er det kendetegnende, at fagfolk i sagens natur ikke altid kender diagnoserne. Ofte er der mange fagfolk involveret, og der kan være mange tvivlsspørgsmål og måske er omkring barnets udvikling. En række diagnoser er kendetegnet ved, at handicappet ikke er synligt. Eksempelvis Immun Defekt-diagnosen, hvor børnene umiddelbart ikke ser syge ud, men hvor en forkølelse kan kræve en længere hospitalsindlæggelse. Et synligt handicap kan for fagfolk nogle gange opleves som lettere at forholde sig til. Derfor kan der være ekstra grund til at fortælle om barnets usynlige handicap og informere om, hvilke særlige behov barnet af den grund har. Fælles base Som forældre oplever I måske, at I ved meget om jeres barns situation, men alligevel mangler råd og vejledning i forhold til de valg, I skal træffe før skolestarten. Sandsynligheden for at de fagpersoner, man støder på, har mødt netop det handicap før, er meget lille. Af den grund kan det ikke forventes, at de forskellige fagfolk pr. automatik ved, hvad de skal gøre. Selvom fagpersoner ikke har specifik viden om jeres barns handicap, har de en generel erfaring med skolesystemet, som I skal til at stifte bekendtskab med. Det gælder derfor om at skabe en fælles base, hvorfra forældre og fagfolk kan etablere et samarbejde og finde frem til, hvordan barnets skoletid bliver så god som mulig. 6

7 INDLEDNING Pjecens opbygning Fase 1, 2, 3 og 4 beskriver forløbet fra børnehave til folkeskole. Fra børnehaven, hvor møder med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), lærere og pædagoger skal planlægges. Til selve skolestarten, hvor information til forældre og børn skal videregives. Faserne kan bruges som en tjekliste og giver retningslinjer for, hvordan man kan gribe planlægningen an. I kapitlet»fagpersoners roller og ansvar«kan I finde en beskrivelse af de fagfolk, der er involveret i overgangen, og hvilke roller og ansvar de hver især har i planlægningen: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), børnehavepersonalet, forvaltningschef og skoleleder, børnehaveklasseleder, lærere, sundhedsplejersker, læger, fysioterapeuter og sagsbehandlere. I kapitlet»støttemuligheder i Folkeskolen«kan I læse om reglerne for specialundervisning og hjælpemidler til folkeskolen. Samtidig oplyses, hvordan I som forældre kan klage over afslag på støtte. Derudover er der nogle eksempler på, hvad man kan bruge amtet til i forbindelse med skolegang og undervisning. Bagest i håndbogen er der information om Center for Små Handicapgrupper samt en kort beskrivelse af de forskellige sjældne diagnoser, som håndbogen berører. Endelig bringes en liste over nyttige litteraturhenvisninger og hjemmeside-adresser. 7

8 FASE 1 PLANLÆGNING AF SKOLESTART BEGYNDER I BØRNEHAVEN Start i god tid gerne 2 til 3 år inden planlagt skolestart Find frem til en koordinator for overgangen. Det kan være sagsbehandleren eller en fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Undersøg skolemulighederne i din kommune og i dit amt Besøg skolen Øv jer i at beskrive jeres barn over for fagfolk 8

9 Start i god tid I forhold til det gode forløb af overgangen mellem børnehave og folkeskole er det noget med at være i god tid i forhold til de terminer, der er. Så man får lagt nogle frø og forventningerne kan vokse, så de kommer til at stemme overens med virkeligheden. (Synskonsulent i Amt). For børn med sjældne handicap viser erfaringen, at det er en god idé at begynde planlægningen af skolestart så tidligt som muligt gerne to år før. Det er ikke så ofte, at den almindelige folkeskole støder på et barn med et sjældent handicap. Skoleledelsen kan have brug for tid til at søge om ekstra midler, hvis der er behov for særlig støtte, specialundervisning, særlige hjælpemidler eller ombygninger. Lærerne kan have brug for kurser og supervision for at kunne håndtere integrationen af barnet i klassen. b er det vigtigt, at PPR inddrages tidligt og forbliver en aktiv samarbejdspartner (mere om PPR s. 30). Hvem koordinerer overgangen? Når planlægningen af skoleforløbet går i gang, skal der findes en fagperson, der står som hovedkoordinator. Det er som regel sagsbehandleren fra socialforvaltningen, der har den koordinerende rolle, men det kan også med fordel være en fra PPR, hvis denne har en specialviden inden for området. På det første møde skal det besluttes, hvem der koordinerer og fungerer som koor- FOTO: DAVID TROD/BAM I børnehaven Der er i vores undersøgelse flere gode eksempler på, at det er børnehavelederen eller Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), der tager initiativ til det første møde om barnet. Her mødes forældrene med børnehavelederen, sagsbehandleren fra kommunen og en repræsentant fra PPR. Man snakker om forældrenes ønsker for barnets skolegang, og fagpersonerne kommer med deres vurdering af skolevalg og tidspunkt for skolestart. Hvis det ikke er en fast rutine i jeres kommune, at børnehaven eller PPR tager initiativ til det første møde, kan I som forældre bede om at få det i stand. Husk at PPR er en vigtig samarbejdspartner ved planlægningen af overgangen og gennem hele skoleforløbet. Derfor 9

10 FASE 1 dinator i overgangen. (Læs s. 36 om sagsbehandlerens rolle). Hvis I fornemmer, at der ikke er taget stilling til, hvem der koordinerer, så spørg om det. Valg af skole hvad er vigtigt? Hvornår vil det være bedst for barnet at begynde i skole? (evt. vente et år eller starte et år tidligere?) Hvor vil barnet udvikle sig bedst? Skal det være en folkeskole, privatskole, specialskole? Og hvorfor det? Hvor vil barnet socialt trives bedst? Er det vigtigt, at jeres barn kommer i skole med børn, det kender? Skal skolen ligge i lokalområdet? Er det tilgængeligheden (fx for kørestolsbrugere), der skal styre skolevalget? Er det vigtigt, at skolen har specialviden og erfaring med børn med særlige behov? Hvor er der specialviden i kommunen, i amtet? Hvor kan I og skolen søge vejledning og støtte? Valg af skole Det er PPR, der kender til kommunens forskellige skoler og som kan besvare jeres spørgsmål omkring de enkelte folkeskolers tilbud, kommunens forskellige specialklasser og områdets centerklasser. Ud over folkeskolens almindelige klasseundervisning kan andre skoletilbud komme på tale, fx: Særlige kommunale specialklasser i en almindelig folkeskole Særlige amtslige specialklasser i en almindelig folkeskole (i nogle amter kaldet centerklasser) Et fuldt undervisningsforløb på en af amtets specialskoler ( 20.2) Privatskoler. Vær opmærksom på, at der gælder andre regler i privatskolen for finansiering af specialundervisning og hjælpemidler (se hvor du kan hente yderligere information om privatskoler s. 42) Fra kommune til kommune er der stor forskel på, hvilke elever specialklasserne er rettet mod. Det bedste er derfor at undersøge, hvilke specialklassetilbud der er i jeres amt eller kommune. I vores undersøgelse er der eksempler på forældre, der i samråd med fagpersoner vælger at udskyde starten i børnehaveklasse et år. Det kan i nogle tilfælde være, at barnet har godt af at lege og udvikle sig et år mere i børnehaven. Omvendt er der også eksempler på, at børn med sjældne handicap starter et år tidligere i skolen, hvis de udviklingsmæssigt er klar til det. I forhold til valget af skole er det væsentligt at have for øje, hvilke behov barnet har. Er barnet kørestolsbruger, vil tilgængeligheden være styrende for valget. Er der derimod tale om et barn med særlige indlærings- 10

11 FASE 1»Besøg skolen tidligt. Tag kontakten i god tid. Stil nogle krav«problemer, skal man gå efter en skole med en lærergruppe med den erfaring. Som forældre til et barn med et sjældent handicap kan valget af skole aktivere og rippe op i gamle følelser omkring det at have et barn, som på nogle måder er anderledes end andre børn. Ved valg af skole bliver man endnu en gang konfronteret med, at der er områder, hvor barnet adskiller sig. Derfor er det vigtigt at tale med fagpersoner fra PPR og børnehaven, som har erfaringer fra andre børn. Det er i samråd med disse, at I som forældre må træffe beslutningen om skoleform og fremtidig undervisning. Besøg skolen Besøg skolen tidligt. Tag kontakten i god tid. Stil nogle krav. Folk er nogle gange bange for at spørge om for meget, men det er jo vigtigt, at der bliver spurgt om de ting. (Mor til pige med Osteogenesis imperfecta) Hvis det ikke er helt oplagt, hvilken skole jeres barn skal gå på, så besøg tidligt i forløbet de mulige skoler i kommunen. De fleste kommuner har en hjemmeside, hvor man kan se en liste over deres skoler. I kan også henvende jer på kommunen og høre nærmere om de forskellige skolers undervisningstilbud og tilgængelighed. Er der nogle af dem, der arbejder ud fra en særlig pædagogik? Er der en skole, der er særlig handicapegnet? Tag ud og kig på skolerne og hils på skolelederen. (læs side 33 og 34 om skolelederens og lærerens rolle). Ring eventuelt til skolelederen i god tid og præsenter jer. I kan overveje at bede om et møde for at få afklaret, hvilke lærere og hvilken ekspertise skolen har at byde på i forhold til jeres barns behov. 11

12 FASE 1 Et forældrepar fortæller, hvordan det første de gjorde var at tage rundt og kigge på skoler i kommunen halvandet år før deres datter skulle starte i børnehaveklasse. Det viste sig, at den eneste skole, der var i ét plan, lå 16 km fra deres hjem. Og da deres barn var køretolsbruger, var tilgængeligheden vigtig. Forældrene fremlagde derfor deres ønsker om et-plans skolen for kommunen, der indvilligede. Forældrene ønskede også at pigen skulle gå det sidste år i en børnehave, der lå tæt på den nye skole. Datteren skiftede derfor børnehave et år før skolestart, så hun kom til at kende den gruppe af børn, hun siden startede i børnehaveklasse med. Kammerater Flere forældre har erfaret, at det er en stor hjælp for børnene at starte i skole sammen med velkendte hoveder fra børnehaven. Hvis man spørger barnet, er det også ofte kammeraterne, der er vigtige. Så er der flere, der allerede kender én, og som ikke synes der er noget mærkeligt ved, at man har et handicap. Øv jer i at beskrive jeres barn over for fagfolk Det er vigtigt for hele planlægningsforløbet, at I som forældre sætter jer ned sammen og overvejer jeres forventninger til skolen, da det er jer, der kender jeres barn bedst. Afsæt tid til at snakke igennem, hvilke forventninger I har til skolen og til lærerne, og skriv det ned. Det er en stor hjælp for fagfolkene, at I som forældre kan sige lidt om jeres forventninger og forestillinger om, hvordan skolen kan imødekomme jeres barns særlige behov. For som en far til et barn med et sjældent handicap siger, så har fagfolk som regel ikke forestillet sig så meget. Jeg kan godt lide min skole, for den er sådan meget handicapvenlig, og jeg har nogle gode kammerater. Min bedste veninde kender jeg fra børnehaven. Hun hjælper mig altid, når jeg spørger hende. (Malene på 7 år med Osteogenesis imperfecta) 12

13 FASE 1 Når I skal beskrive jeres barn, er det vigtigt ikke kun at fokusere på barnets diagnose, men også på barnet som person. Som en mor til et barn med et sjældent handicap siger det: Vores barn er ikke bare handicappet - vores barn er en lille personlighed, som vi kender ret godt. Derfor er det vigtigt, at I som fagpersoner forstår, hvorfor I skal have vores viden med. Vi har derfor fortalt meget om vores datter og ikke så meget om diagnosen. Det kan dog være svært som forældre at afgøre, hvor meget og hvor lidt man skal fortælle. Nogle forældre er bange for at gøre for stort et nummer ud af handicappet og blive set på som pylrede og hysteriske. De forældre kan derfor komme til at fortælle for lidt. Erfaringerne fra de gode forløb peger på, at information og atter information fra forældrene er væsentlig. Det er derfor vigtigt, at fagpersonerne forstår at inddrage forældrenes viden på lige fod med andre videnskilder i deres vurdering af barnets behov. I beskrivelsen af jeres barn er det vigtigt at få med, hvad barnet kan, og ikke kun hvad det ikke kan. Erfaringerne er, at man på koordinationsmøderne med fagfolkene meget hurtigt ender med kun at have talt om, hvad barnet har af problemer. Lige så vigtigt er det at fastholde, hvad der motiverer barnet, hvad det er god til, og hvornår det har det godt. Det er dét, der skal bygges videre på i skolen. Her er nogle eksempler på, hvad det kan være nyttigt for jer at diskutere igennem derhjemme på forhånd: Øv jer i at beskrive jeres barn over for fagpersoner Har barnet eksempelvis: Et synligt handicap. Hvilken betydning har det haft for barnets opvækst, og hvilken rolle spiller det nu? Et usynligt handicap. Hvilken betydning har det haft i opvæksten, og hvad betyder det nu? Nogle svage punkter, der skal tages hensyn til? Behov for støtte til at kontakte andre børn? Er barnet: Indadvendt, og kan nemt drukne i en klasse? Udadvendt og dominerende? Tryghedssøgende, voksensøgende og har behov for faste rammer og struktur - eksempelvis som følge af mange hospitalsophold Særligt god til noget det boglige, det sociale el.lign.? Utryg i nogle situationer? Hvornår og hvorfor? Særligt glad for nogle lege/aktiviteter? 13

14 14 afase 2 Har barnet behov for støtte i skolen? Find sammen med skolen og BARNETS BEHOV FOR STØTTE I SKOLEN børnehaven ud af, hvilke særlige behov barnet har: - Støtte til den sociale integration? - Støtte til indlæring? - Støtte til den fysiske integration? Hvor kan der hentes supervision og støtte til lærere og en eventuel støtteperson? Er der brug for hjælpemidler eller ombygning af skolen (behov for døråbnere, ramper, computer eller lign.) Start i god tid med at undersøge behov for eventuelle ombygninger af skolen, samt ansøgninger om hjælpemidler Tilstræb, at støttepædagogen fra børnehaven overlapper med ny støtteperson i skolen, så al viden om barnet overleveres

15 Støtte i folkeskolen Det er Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings, skolelederens og børnehavens ansvar at finde frem til en passende støtteordning for barnet med hjælp fra jer forældre. Der findes forskellige former for støtte til barnet i folkeskolen. For børn med sjældne handicap vil der ofte være behov for at skræddersy en speciel ordning - alt efter om der er behov for specialundervisning, en støttelærer, en støtteperson, særlige hjælpemidler el.lign. Når den rigtige støtte skal findes, spiller Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) igen en væsentlig rolle. Det er PPR, der har kompetencen til at teste barnet og i samråd med forældrene finde frem til det rette tilbud om støtte. Det er vigtigt at huske, at mange timers støtte ikke nødvendigvis er det samme som god støtte. Det er ikke altid antallet af timer, der er afgørende. Det er også vigtigt at diskutere målretningen og kvaliteten af støtten inden skolestart. FOTO: MORTEN LANGKILDE/POLFOTO 15

16 FASE 2 Hvad er relevant og god støtte? Der er tre områder, man kan tage udgangspunkt i, når man skal finde frem til, hvordan støtten skal sammensættes og vægtes: Den sociale integration. Det er vigtigt for alle børn at føle sig som en del af klassen, at opleve og at have en naturlig og regelmæssig kontakt til klassekammeraterne. Fra forældre til børn med sjældne handicap ved vi, at der er fare for, at børnene bliver socialt isolerede. Et barn, der ikke trives socialt har også svært ved at modtage læring. Den lærergruppe, der er tilknyttet barnet, skal derfor være særligt opmærksom på, hvordan man integrerer barnet socialt i klassen. Det vil i nogle tilfælde betyde, at lærergruppen skal have supervision til at finde en måde at tilrettelægge undervisningen på. Supervisionen kommer typisk fra PPR. Eksempler på støtteordninger Læseklinik eller ekstraundervisning uden for klassen Støttelærer i klassen b Det indlæringsmæssige. Hvordan giver man barnet de bedst mulige forudsætninger for indlæring? For børn med sjældne handicap, der har indlæringsvanskeligheder, er der flere måder at gribe undervisningen an på: Nogle arbejder sammen med andre børn med læsevanskeligheder i læseklinikker, mens andre har en støttelærer tilknyttet i klassen. Den fysiske integration. Børn med fysiske handicap kan eksempelvis have svært ved at deltage i gymnastiktimerne. Lige som det også kan være svært at åbne døre, at komme til speciallokaler og toiletter. For at barnet kan deltage aktivt i skolens undervisning og sociale liv, kan det kræve ændringer af skolens fysiske rammer. I sådanne tilfælde er det vigtigt at diskutere, hvilke behov der skal imødekommes. Læseklinik: Camilla har diagnosen Neurofibromatosis Recklinghausen (læs herom side 40) og går nu i 7. klasse. Hun har på grund af syndromet problemer med udtale samt læse- og stavevanskeligheder. Det er vanskeligt for hende at få ordene ned på papir, og når hun arbejder, skal hun derfor have meget tid og ro. I pressede og stressede situationer går det dårligt. Camilla er hver uge sammen med andre børn fra skolen med læsevanskeligheder i en læseklinik, hvor der er tilknyttet en specialundervisningslærer. På læseklinikken får hun den tid og ro, der skal til for at gøre tingene i det tempo, hun kan magte. Enkeltundervisning med støttelærer uden for klasseundervisningen Praktisk hjælper til fysisk handicappede Talepædagogisk undervisning uden for klassen 16

17 FASE 2 Støtteperson: Malene har diagnosen Osteogenesis Imperfecta (læs herom side 40), hvilket vil sige, at hun har meget skøre knogler, der let brækker. Hun går i 1. klasse. Hun har ingen indlæringsmæssige problemer. Malene fik ved skolestart en fuldtidsansat social- og sundhedsmedhjælper som støtteperson. Hun havde også en støtteperson i børnehaven. Ved overgangen mellem børnehave og folkeskole overlappede de to støttepersoner hinanden i en tid, så de kunne udveksle erfaringer. Den nye støtteperson i skolen er med hele tiden - også i skolefritidsordningen (SFO en), til fødselsdage og til lærernes koordinerende møder i skolen. Både forældre, skoleleder, børnehaveleder, forvaltningschef og SFO fik i sin tid indflydelse på, hvem man skulle ansætte som støtteperson. Støttepersonen beskriver sin rolle som: den der skal være på forkant med situationen, være kritisk hvis der er faresituationer og være behjælpelig i forhold til personlig pleje. Hun er fluen på væggen, der ikke hænger over Malene hele tiden. Hun forsøger at gøre sig selv usynlig, men træder til når det kræves. Både lærer og støtteperson tager højde for ikke at trække Malene for meget ud af sammenhængen i klassen. c Timer efter undervisningen: Henrik har diagnosen albinisme (læs herom side 39). Han har af den grund et dårligt syn ligesom han er meget lysfølsom. Henrik modtager hver uge en ekstra undervisningstime som støtte, hvor dansklæren og Henrik gennemgår de lektier og opgaver, der har været i løbet af ugen. De forstørrer tekster, når der er behov for det, og øver ti-fingersystemet, så Henrik kan bruge computeren som arbejdsredskab til skolearbejdet. På den måde afbryder Henrik ikke undervisningen, og hans handicap bliver ikke i samme grad synligt i klassen. I forhold til Henrik har man i klasselokalet sat en speciel tavle op, der gør det nemmere for ham at se. Klasseværelset er samtidig udstyret med ekstra lys og specielle gardiner, der kan trækkes for, når sollyset bliver for stærkt. Støtteperson Hvis barnet har behov for en støtteperson/praktisk hjælper i skolen, er det vigtigt at drøfte, hvilken slags personlig støtte der er brug for, og hvilken rolle støttepersonen skal have. Blandt andet er det vigtigt at være opmærksom på, at rollen for en støtteperson ændrer sig fra børnehave til folkeskole. Der er gode erfaringer med, at støttepersonen i skolen får nogle dage sammen med støttepædagogen fra børnehaven, hvis der har været en sådan. På den måde får den nye støtteperson mulighed for at lære barnet at kende og bringe viden og erfaringer med fra børnehaven. 17

18 Den gode støtte står og falder med den faglige ekspertise Man står alene med det hele. Både forældre og lærere står alene med det her første gang man har et handicappet barn. Hvad betyder det? Hvad vil det sige? Hvem skal man snakke med om det? (Amtskonsulent). Det er vigtigt, at man som lærer har viden og kompetencer til at støtte børn med særlige behov. Det er imidlertid ikke givet, at lærer og støtteperson har fået undervisning i at arbejde med børn med særlige behov. Derfor har støttepersoner og lærere, som underviser børn med særlige behov, brug for supervision. Som en skoleleder siger det, er det den faglige ekspertise, det hele står og falder med. Man står alene med det hele. Både forældre og lærere står alene med det her første gang man har et handicappet barn. Hvad betyder det? Hvad vil det sige? Hvem skal man snakke med om det? (Amtskonsulent). 18

19 bkendetegnende for god støtte og undervisning i folkeskolen er, at lærer og støtteperson enten har taget specialuddannelser eller får løbende supervision og rådgivning. De kan trække på fagfolk fra PPR eller andre konsulenter, som har specialiseret sig inden for området. Det er derfor vigtigt, at forældre i samarbejde med skolen og PPR finder frem til, hvilken ekspertise lærere og støttepersoner kan trække på i det daglige. Er der specialviden på skolen, på naboskolen? Hos PPR? Er der amtskonsulenter, som kan varetage opgaven at supervisere læreren? Skal børnehaveklasselærer, lærer eller støtteperson have kurser eller efteruddannelse? Hvilke ressourcer er der afsat til efteruddannelse af lærere og støttepersoner? Læs mere om lovgivningen omkring støttemuligheder i folkeskolen på side 37. c 19

20 FASE 3 INFORMATION SKABER TRYGHED Samarbejde mellem børnehave og skole er vigtigt Skriv et kort brev til den nye klasses forældre og børn gerne i samarbejde med en fagperson Vær fra starten åben over for skolen omkring barnets handicap - det mindsker usikkerheden Præsenter jer på det første forældremøde, så de andre forældre ved hvem I er. Giv udtryk for, at I er åbne for at besvare spørgsmål omkring jeres barns handicap Aftal eventuelt med klasselæreren, at han/hun laver et stykke papir om barnets behov. Papiret kan ligge fast i klassen, så nye lærere eller vikarer kan få et overblik over barnets handicap, og om der er særlige hensyn, der skal tages Det er også vigtigt, at personalet i barnets fritidstilbud får grundig information 20

21 Samarbejde mellem børnehave og skole Der bliver trangt om bordet til koordineringsmøderne, efterhånden som stadigt flere fagfolk stimler sammen. Når skolen er valgt, kommer nye fagfolk ind i billedet - nemlig skolelederen og børnehaveklasselederen. Her møder skolen forældrene og får information om barnet. Igen er det vigtigt, at viden om barnet formidles til skoleleder og børnehaveklasselærer, så man mindsker deres usikkerhed over for at skulle tage imod og undervise et barn med et sjældent handicap. (læs på side 33 og 34 om skolelederens og børnehaveklasselærerens rolle i forløbet). Et tæt samarbejde mellem børnehave og skole i overgangen er nødvendigt, for at information og viden, som børnehavepædagogerne har samlet, bliver overleveret til skolen. Ikke alt om barnet kan skrives ned. Så det er bedst, at pædagoger fra børnehaven og fagfolkene fra skolen mødes og taler om barnet. Samtidig skal skolelederen pege på den klasselærer, som efter børnehaveklassen skal have barnet. På den måde kan læreren så tidligt som muligt stifte bekendtskab med barnet og forberede sig. Information til lærere og andre fagfolk Om usikkerheden ved at få et barn med et handicap i klassen siger en børnehaveklasselærer: Alle var skræmte i starten. Men jeg fik en vældig god orientering fra forældrene, som jeg havde mødt forinden. Jeg havde besøgt børnehaven, jeg havde truffet støttepersonen, og vi havde snakket om, hvordan og hvorledes det kunne gribes an. Og en støtteperson siger: Jeg tror, det vigtigste har været et utroligt godt samarbejde mellem alle parter - med skolen, med børnehaven. Der har været en god kommunikation også med den tidligere støtte i børnehaven. Der har også været gode oplysninger fra familien en åbenhed. Vi var jo alle sammen bange i starten. 21

22 FASE 3 FOTO: MORTEN LANGKILDE/POLFOTO 22

23 FASE 3 cdét kunne et brev til klassens forældre indeholde: Er der noget barnet ikke kan tåle at spise? Vedlæg evt. et billede af jeres barn Fortæl kort om diagnosen. Hvordan kommer diagnosen til udtryk hos netop jeres barn? Et usynligt handicap, i så fald, hvordan kommer handicappet til udtryk? Er der særlige hensyn, der skal tages? Hvorfor og hvordan? Hvordan skal andre børn forholde sig? Kan barnet få anfald? Og hvis det eksempelvis sker til en børnefødselsdag hvad skal de andre forældre så gøre og hvordan skal de andre børn i klassen forholde sig? En opfordring til at ringe og spørge jer eller læreren ved tvivlsspørgsmål Åbenhed og information giver andre menneskers usikkerhed plads. Der bør være plads til at lufte usikkerheden i forhold til børn med sjældne handicap, da der jo ofte er tale om ukendte diagnoser og sygdomme, som både lærere og elever har et naturligt behov for at få information om. En klasselærer fortæller, at hun har lavet et informationsbrev om sin elev med et sjældent handicap. Det er målrettet de andre lærere og vikarer og ligger altid i klassen: Jeg blev opfordret til at skrive lidt ned om Henrik, og det brugte jeg til at dele ud til de andre lærere. Og det har jeg gjort, fordi man ikke altid når at få snakket med alle, og man husker måske heller ikke at få alt med. Når der så kommer en vikar i klassen, kan han eller hun hurtigt læse lidt om, hvilke hensyn der er at tage i forhold til Henrik. Og Henriks mor godkendte det, jeg havde skrevet, så vi var enige om, hvad der stod. Og siden har hun brugt det til at dele ud i forhold til Henriks fritidsaktiviteter til svømmelæreren, til musiklæren, til korlederen i kirken. Information til forældre og børn Tiden nærmer sig for skolestarten, og skoletasken og penalhuset ligger parat derhjemme. I tiden op til skolestarten er der stadig et lille stykke informationsarbejde, man som forældre med fordel kan gøre. Erfaringerne fra de gode forløb viser, at information og atter information skaber tryghed både hos voksne og børn. 23

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Servicedeklaration Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Børn og Unge Århus Kommune 1 HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL?... 3 INDSTILLING TIL SPECIALPÆDAGOGISK TILBUD... 3 HVAD KAN VIDENCENTER FOR

Læs mere

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse Praktiske forhold 1. Skolebestyrelse og skoleledelse 2. Klasseforældreråd 3. Sundhedspleje 4. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 5. Familiehus Nord 6. Specialundervisning og inklusion 7. Skolerejser

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Til forældre og skolens medarbejdere i indskolingen 1 Indhold Fælles for forældre og skolens medarbejdere side 3 Mest for forældre side

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR er en tværfaglig organisation, der giver råd og vejledning omkring børn og unge med særlige behov. Det indebærer blandt andet, at PPR skal etablere den nødvendige

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution - sådan samarbejder børnehuse, BFO og skole om kontinuitet og sammenhæng ved barnets overgange mellem hjem, institutioner og skole FORMÅLET

Læs mere

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik Børn i fællesskab Sammenhængende børnepolitik Indledning Denne pjece henvender sig til forældre om det at have børn i fællesskab. Den giver bud på, hvor du kan hente hjælp, og hvad du kan gøre for andre.

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn med handicap. I vil som

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Fjordskolen Lysholm & Hedevang

Fjordskolen Lysholm & Hedevang SpecialCenterRoskilde Fjordskolen Lysholm & Hedevang Roskilde kommunes specialskole for elever med fysiske og psykiske handicap, svære generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder. Fjordskolen,

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål... 2 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter... 3 2.2. Planlægning i skoledistriktet...

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 I fritidspædagogikken arbejder vi med at videreudvikle barnets personlighed og sociale kompetencer. Barnets personlige

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Djurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Specialister En kommunal specialskole Djurslandsskolens Specialistteam Det tværfaglige team består af tale-hørelærer, fysioterapeuter, psykolog og musikterapeut. Vi samarbejder med forældre

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010 Elever med særlig behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen nr. 8 af 21. maj 2002 Ilulissat 10. 13. november 2010 Psykolog Marianne Olsen, PPR-Sisimiut Konsulent

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Samarbejde i Viby lokaldistrikt

Samarbejde i Viby lokaldistrikt Samarbejde i Viby lokaldistrikt Viby Dagtilbud, Kontor: Øster alle 50, 1, tlf. 20 18 55 76 Hjemmeside: www.viby.dagtilbud-aarhus.dk Viby Dagtilbud består af: Børnehuset Moltkesvej, Moltkesvej 2, tlf. 87

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

AFDELINGEN FOR BØRN MED HØRETAB, TALE OG SPROGLIGE VANSKELIGHEDER

AFDELINGEN FOR BØRN MED HØRETAB, TALE OG SPROGLIGE VANSKELIGHEDER januar 2011 AFDELINGEN FOR BØRN MED HØRETAB, TALE OG SPROGLIGE VANSKELIGHEDER RUGVÆNGETS SKOLE 2750 Ballerup januar 2011 VÆRDIER FOR SKOLE-HJEMSAMARBEJDET I høreafdelingen pa vægter vi værdier som tillid,

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Studievejledningen giver her en kort oversigt over, hvilke områder der fokuseres på. Oversigten er møntet på alle interessenter

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Evaluering på Workshop. Udarbejdet ved Dansk forening for Williams-syndroms netværksmøde lørdag d. 29. maj 2010.

Evaluering på Workshop. Udarbejdet ved Dansk forening for Williams-syndroms netværksmøde lørdag d. 29. maj 2010. Evaluering på Workshop. Udarbejdet ved Dansk forening for Williams-syndroms netværksmøde lørdag d. 29. maj 2010. Ved foreningens netværksmøde i weekenden 28. til 30. maj, blev der om lørdagen lavet en

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere

Vedr. Gratis buskort til skoleelever.

Vedr. Gratis buskort til skoleelever. 25-03- 2009 Vedr. Gratis buskort til skoleelever. TILSYNET Du har ved brev af 21. august 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland om Favrskov Kommunes praksis i forbindelse med udstedelse

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Glidende overgang fra børnehave til SFO 2011

Glidende overgang fra børnehave til SFO 2011 Glidende overgang fra børnehave til SFO 2011 Sct. Michaels Skole, Sct. Michaels Gade 4, 6000 Kolding Hvad er glidende overgang? Sct. Michaels Skole har efter aftale med Kolding Kommune, mulighed for at

Læs mere

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:

Læs mere

Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk

Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk 1 Velkommen til børnehaven Lystruplund Børnehaven og dens historie Børnehaven Lystruplund er opført i 1974

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206)

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART OG ALDERSBLANDEDE GRUPPER START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) 1 Indledning Udvidet skoledag med rullende skolestart har været på Christinelystskolens dagsorden gennem længere

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

ÅDALSKOLEN DAGSORDEN: SKOLEBESTYRELSEN. ONSDAG DEN 28. SEPTEMBER 2011 KL. 19.00 PÅ DALGAS Referat

ÅDALSKOLEN DAGSORDEN: SKOLEBESTYRELSEN. ONSDAG DEN 28. SEPTEMBER 2011 KL. 19.00 PÅ DALGAS Referat ÅDALSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN ONSDAG DEN 28. SEPTEMBER 2011 KL. 19.00 PÅ DALGAS Referat DAGSORDEN: 1. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde. 2. Elevråd (LC dagsorden) 3. Opfølgning fra sidste

Læs mere

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune CPR/CVR: SVA RPOSTKA SSE:[4638] SVA REMNE :[13735] DE STINATION:[EBOK SKMDP RINT] POST:[B] FORM:[1 A lm brev duplex S/H] DIALOG[1] Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune Vejle Kommunes

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere