Afgørelse i sagen om opførelse af bolig på boligløs landbrugsejendom i Vejle Kommune

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: nkn@nkn.dk Web: CVR: februar 2008 NKN AUP Afgørelse i sagen om opførelse af bolig på boligløs landbrugsejendom i Vejle Kommune Egtved Kommune (nu Vejle Kommune) har den 27. december 2006 meddelt landzonetilladelse efter planlovens 35 til frastykning og opførelse af en bolig og garage på maksimalt 200 m 2 på matr.nr. 20g Ravning By, Bredsten, på den bygningsløse landbrugsejendom Ravningvej 24A, 7182 Bredsten. Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet af en beboer i området. Landbrugsejendommen har en eksisterende løsdriftsstald på 330 m 2, men er uden beboelse og er noteret som en bygningsløs landbrugsejendom. Ejendommen har et areal på ca. 5,3 ha efter gennemførelse af arealoverførelser, hvor ca. 1,7 ha afgives fra ejerens hovedejendom Ravningvej 42. Arealoverførelsen kan ske på landinspektørerklæring, idet dyrkningsjordene ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km. Begge ejendomme tilhørte ansøger på afgørelsestidspunktet. Ansøger har solgt hovedejendommen, Ravningvej 42, da ansøger ikke længere magter at drive ejendommen. Ansøger ønsker at blive i området og vil derfor opføre en beboelse på Ravningvej 24A. Boligen opføres sammen med en garage på samlet maksimalt 200 m 2 i husmandsstil med pudsede og hvide ydervægge og tag af strå i en afstand af 50 m fra den eksisterende løsdriftsstald på 330 m 2 på ejendommen. Endvidere har Vejle Kommune den 9. marts 2007 meddelt byggetilladelse til opførelse af et maskinhus i tilknytning til den eksisterende staldbygning. Denne tilladelse er tillige påklaget og forelægges nævnet samtidig i særskilt notat, jf. NKN Ansøger erhvervede den 17. marts 1997 Ravningvej 24, hvor der var en beboelse (i dag Ravningvej 24) og en løsdriftsstald (i dag på Ravningvej 24A) med indbyrdes afstand på ca. 100 meter. Ansøger frastykkede den 28. august 2002 stuehuset Ravningvej 24, som køber nedrev, og køber lod i stedet opføre en ny bolig. Ansøger fik ændret status af restejendommen Ravningvej

2 2 24A med løsdriftsstalden til en bygningsløs landbrugsejendom, idet bopælskravet kunne opfyldes fra ansøgers bopæl på landbrugsejendommen Ravningvej 42. Løsdriftsstalden på Ravningvej 24A blev opført i 1992 efter en bygning/bolig nedbrændte. Ifølge ansøgningen fraflyttede den tidligere beboer af denne bolig i I henhold til regionplanen for Vejle Amt er området udlagt som kulturhistorisk interesseområde, værdifuldt landskab, uforstyrret landskab og område med mulighed for at etablere ny natur. Endvidere ønskes boligen opført indenfor skovbyggelinjen. Landsbyen Ravning er i henhold til regionplanen og kommuneplanen udlagt som en afgrænset landsby. Den ansøgte bolig er beliggende udenfor landsbyafgrænsningen. Matriklen, hvor boligen ønskes opført, er endvidere omfattet af naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje. Egtved Kommune har tidligere ved afgørelse den 31. august 2005 meddelt landzonetilladelse til opførelse af en bolig på Ravningvej 24A. Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité påklagede afgørelsen, og Vejle Amt oplyste, at amtet ikke havde haft sagen til udtalelse. På denne baggrund genoptog Egtved Kommune sagen til fornyet behandling. Vejle Amt udtalte den 25. oktober 2005 til den meddelte tilladelse af 31. august 2005: Området er i regionplanen udlagt som kulturhistorisk interesseområde, værdifuldt landskab og område med mulighed for at etablere ny natur. Endelig er arealet omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser om skovbyggelinjer og en mindre sø er beskyttet af samme lovs 3. Vejle Amt vurderer ikke, at retningslinjerne for værdifulde landskaber eller for ny natur i regionplanen er en hindring for det ansøgte. Vejle Amt vil i forbindelse med den kulturhistoriske udpegning i regionplanen knytte en række kommentarer til det ansøgte. Ravning landsby har siden 1985 indgået som beskyttelsesområde for kulturhistoriske interesser i Vejle Amts Fredningsplan 1985 (område 63). Fra 1997 har Ravning landsby med størstedelen af ejerlavet været udpeget som kulturhistorisk beskyttelsesområde (udpegning nr. 152D) i forbindelse med regionplanen. Landsbyen er en agerorienteret vejby med tæt toftestruktur og bestod i 1683 af 12 gårde. Den ligger på et højtliggende moræneplateau, der afløses af skovklædte skrænter med fæstier mod syd ned til engene i Vejle ådal. Landsbyens jorde blev stjerneudskiftet i Denne udskiftningsform afspejles i diger, hegn og veje og var konserverende for gårdenes beliggenhed. Mod nord i ejerlavet blev blokke med jord udskiftet til husmændene. Ravning by og ejerlav illustrerer, som et af Vejle Amts tydeligste eksempler, sammenhængen mellem bebyggelse og omkringliggende jorder, der netop er ka-

3 3 rakteristisk for bebyggelsen langs de østjyske ådale. I hovedtrækkene er Ravning landsby og ejerlavs bebyggelsesog landskabsstrukturer meget velbevarede. Området er af stor regional kulturhistorisk betydning og fremhæves ofte også i et nationalt perspektiv pga. den lange historiske kontinuitet, de arkæologiske fund og de helt særlig forhold omkring "Ravning-broen" og hærvejen. Zonetilladelsen til nyopførelse af en bolig på matr. nr. 20g er givet bl.a. med begrundelse i, at der tidligere har været en bolig på ejendommen. Den nuværende ejendom har oprindeligt bestået af 2 matrikler ved udskiftningen - 13b og 37. Mens matrikel 13b hørte under en af gårdene i Ravning by er matrikel 37 antagelig en tidlig udstykning til et husmandsbrug. I tiden fra udskiftningen til midten af 1800-tallet er matriklerne blevet yderligere udmatrikulerede, så matrikel 13b er blevet opdelt i 20b og 20d og matrikel 37 i 37a og 37b. Der kan ikke konstateres bebyggelse på stedet før på Generalstabens høje målebordsblade opmålt i 1869, hvor der optræder en mindre ejendom på matriklen. På målebordsbladet rettet 1950 kan der kun konstateres bebyggelse på det sted, hvor der i dag er en eksisterende staldbygning. Den tidligere bebyggelse har været i form af et mindre husmandsbrug opført på små lodder i udkanten af ejerlavet og uden for den egentlige dyrkningsjord. Oprindeligt optræder de pågældende matrikler med delvis engsignatur og delvis skovsignatur på udskiftningskortet (1785). På den senere sammentegning og forenkling på det minorerede sognekort har hele ejendommen engsignatur (1850). Boniteten fra 1844-matriklen på ejendommens matrikler ligger væsentlig under de omkringliggende boniteringer, hvilket bestyrker, at der er tale om en mindre husmandsudstykning. Opførelse af en ny bolig på 200 m 2 på stedet og samtidige planer om på sigt at opføre yderligere driftsbygninger, så der skabes en ny større ejendom, vurderes derfor at ville bryde væsentligt med den oprindelige og relativt velbevarede og koncentrerede bebyggelsesstruktur i det samlede ejerlav. Det er Vejle Amts vurdering, at udstykninger og opførelse af nye boliger generelt bør undgås indenfor den kulturhistoriske udpegning i Ravning ejerlav. Det er ikke nødvendigvis det enkelte tiltag i sig selv, der vil sløre den oprindelige bebyggelsesstruktur, men flere tiltag af denne art vil på lang sigt underminere kulturmiljøets egenart og regionale betydning. Vejle Amt har tidligere på året udtalt sig på lignende vis om opførelse af en ny bolig på matr. nr. 10m Ravning by, Bredsten i den vestlige udkant af Ravning by. Ved samme anledning har Amtet anbefalet, at der laves en bevarende lokalplan for Ravning by og ejerlav med henblik på at få udviklingen til at understøtte landsby og ejerlavs kulturhistoriske værdier frem for det modsatte. På baggrund af ovenstående kan Vejle Amt ikke anbefale det ansøgte. Jordbrugskommissionen for Vejle Amt har den 8. august 2005 meddelt et foreløbigt tilsagn om tilladelse til den ansøgte beboelsesbygning på landbrugsejendommen uden beboelse, såfremt landzonetilladelse opnås. Egtved Kommune har i samråd med ansøger og Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité foretaget en mindre ændring af placeringen af boligen og udeladt kravet om en gårdsplads mellem boligen og stalden. Egtved Kommune har forud for den i december 2006 meddelte tilladelse foretaget en nabohøring. Klager blev ikke nabohørt. Vejle Amt fastholdt den tidligere udtalelse.

4 4 Kommunalbestyrelsen i Egtved Kommune behandlede sagen den 30. oktober 2006 og godkendte i den forbindelse forvaltningens indstilling om, at det ansøgte ikke åbner op for yderligere nybyggeri i det kulturhistoriske sårbare område og tager hensyn til kulturhistorien i området, idet bygningen opføres, hvor der tidligere har ligget en ejendom. Det fremgik videre af indstillingen, at Vejle Amt agter at påklage en landzonetilladelse til det ansøgte. Egtved Kommune orienterede den 16. november 2006 Vejle Amt om kommunalbestyrelsens beslutning. Egtved Kommune meddelte herefter den 27. december 2006 tilladelse til den ansøgte bolig. Klager har bl.a. anført, at der er meddelt tilladelse til en bolig på et areal, hvor der aldrig tidligere har ligget en bygning, at der på ejendommen i bunden af Vejle Ådal var en beboelse, som ansøger har solgt, hvorefter køber har opført en ny bolig med den følge, at der inden for kort afstand i det værdifulde ådalslandskab er tale om to beboelser, såfremt den meddelte tilladelse ikke ændres, at Vejle Amtskommune i 1976 meddelte afslag på at opføre en beboelse på samme areal med den begrundelse, at bygningen på parcellen var forfalden og ikke havde været beboet i ca. 20 år, at den meddelte tilladelse vil skabe præcedens og præjudikat for andre sager i værdifulde naturområder, at der ikke er nogen brugbar adgang til nybyggeriet, da der ikke er vejadgang gennem en natursti, der bruges af cykelister, og at sagsbehandlingen og annonceringen er trukket i langdrag for at undgå påklage fra det nu nedlagte Vejle Amt. Det såkaldte Svenskerhus, som nedbrændte, har ikke været egnet til beboelse i hovedparten af forrige århundrede og heller ikke til primitiv beboelse. Kommunens tilladelse hviler derfor på misvisende og forkerte forudsætninger. Vejle Kommune har til klagen oplyst, at der er tale om et stuehus i tilknytning til en eksisterende staldbygning, at huset bliver omkranset af træer og derfor ikke er så synligt i landskabet og at huset bygges i husmandsstil, så det tilpasses udtrykket i området. Endvidere vil den pågældende sag ikke skabe præcedens, da der er lagt vægt på, at der tidligere har været en bolig på ejendommen. Ansøger har til klagen bemærket, at ejendommen blev udstykket fra Engelsholm Gods under de store landbrugsreformer, og at der har været bolig på ejendommen frem til 1991, hvor denne nedbrændte. Beboelsen på Ravningvej 24 blev ligeledes udstykket fra Engelsholm Gods, så der har altid været 2 beboelser i området. Der er vejadgang via naturstien, som ligeledes er vejadgangen for flere ejendomme langs naturstien inklusiv et dambrug. Desuden er der direkte vejadgang via Ravning Skovvej, som dagligt benyttes af postvæsenet og andre. Ved ansøgers køb af ejendommen gjorde Jordbrugskommissionen gældende, at bopælspligten midlertidigt blev flyttet til ejendommen Ravningven 42, da begge ejendomme blev drevet fra denne ejendom. Svensker-

5 5 huset har været beboeligt i en længere årrække, da klager har gået i skole med en dreng, som var bosiddende på ejendommen. Afgørelse I sagens behandling har deltaget Naturklagenævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Kaj Møldrup Christensen, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Anders Stenild, Inger Støjberg, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Planlovens 35, stk. 1, bestemmer bl.a., at ny bebyggelse i landzone kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Den konkrete afgørelse skal træffes navnlig på grundlag af de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som ifølge lovens formål skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne, og som navnlig skal modvirke en spredt og uplanlagt byudvikling. I vurderingen indgår overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende afgørelser. Efter planlovens 36, stk. 1, nr. 3, kræves ikke tilladelse til byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom. Der kræves dog tilladelse efter lovens 35 for så vidt angår beliggenheden og udformningen af erhvervsmæssigt nødvendige bygninger, der opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, jf. 36, stk. 2. Et af formålene med landzonebestemmelserne er at sikre, at landskabelige hensyn tilgodeses, og at udviklingen sker i overensstemmelse med region- og kommuneplanlægningen. Bestemmelsen skal således modvirke uplanlagt by- og erhvervsudvikling i det åbne land. Efter landbrugslovens 9 skal en landbrugsejendom holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, medmindre ejendommen ejes sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, jf. 10. Efter 10, stk. 2, skal der i forbindelse med nedrivning eller frastykning af beboelsesbygningen tinglyses deklaration på den bygningsløse landbrugsejendom om, at der ikke uden særlig tilladelse må opføres bygninger på ejendommen, at den til enhver tid skal ejes sammen med en landbrugsejendom med beboelsesbygning, og at den kun kan afhændes til sammenlægning med en anden landbrugsejendom eller som en bygningsløs landbrugsejendom. Der er således efter landbrugsloven hverken krav eller mulighed for, at bopælspligten på en bygningsløs landbrugsejendom kan opfyldes ved at opføre en beboelse på den bygningsløse landbrugsejendom, med mindre jordbrugskommissionen meddeler en tilladelse til, at ejendommen

6 6 ændrer status fra bygningsløs landbrugsejendom til landbrugsejendom. Ejeren af en noteret bygningsløs landbrugsejendom har derfor ikke efter planlovens 36, stk. 1, nr. 3 krav på en bolig som en erhvervsmæssig nødvendig bygning. Den af Egtved Kommune givne tilladelse efter planlovens 35 til opførelse af bolig på matr.nr. 20g Ravning By, Bredsten, forudsætter, at Jordbrugskommissionen meddeler tilladelse til, at ejendommen ophører at være en bygningsløs landbrugsejendom. Jordbrugskommissionen for Vejle Amt har den 8. august 2005 meddelt, at de er sindet at meddele tilladelse på betingelse af, at der opnås landzonetilladelse til en ny bolig. Ejendommen Ravningvej 24A blev en bygningsløs landbrugsejendom efter, at ansøger i 2002 frastykkede stuehuset på Ravningvej 24 med et mindre jordtilliggende. Landbrugslovens bopælskrav på Ravningvej 24A blev herefter opfyldt ved, at ansøger ejede ejendommen sammen med landbrugsejendommen Ravningvej 42. Ansøger har solgt og er fraflyttet ejendommen Ravningvej 42, og bopælskravet på Ravningvej 24A opfyldes derfor ej længere fra Ravningvej 42. Nævnet skal udtale: Det må påhvile en ejer af en landbrugsejendom i forbindelse med arealmæssige dispositioner - herunder ved afhændelse af eksisterende stuehuse at sikre sig, at der på restejendommen er arealer, hvor der vil kunne opnås landzonetilladelse til nyt byggeri. Er den eksisterende beboelse frastykket og solgt, før der er opnået landzonetilladelse til en ny bolig, og finder landzonemyndighederne efterfølgende ikke, at der bør meddeles en sådan tilladelse til en ny bolig eksempelvis af landskabelige grunde - må bopælskravet i landbrugslovens 9 opfyldes på anden vis. Dette kan eksempelvis ske ved, at ejendommen ejes sammen med en anden landbrugsejendom, jf. landbrugslovens 10. Den ansøgte bolig ønskes opført i et område, der udlagt som kulturhistorisk interesseområde, værdifuldt landskab, uforstyrret landskab og område med mulighed for at etablere ny natur. Ifølge Vejle Amt er området af stor regional kulturhistorisk betydning og fremhæves ofte i et nationalt perspektiv pga. den lange historiske kontinuitet, de arkæologiske fund og de helt særlig forhold omkring "Ravning-broen" og hærvejen. Nævnet finder ikke, at der i denne sag foreligger særlige forhold, som kan begrunde en fravigelse af udgangspunktet efter landzonepraksis ved, at der tillades opført en bolig til en hobbybetonet landbrugsejendom i et værdifuldt landskabsområde og kulturhistorisk interesseområde. Det forhold, at der i 1991 eller for endnu længere siden - var beboelse på matr.nr. 20g Ravning By, Bredsten, i det såkaldte Svenskerhus, kan ikke føre til et andet resultat. Hertil kommer, at matrik-

7 7 len indtil 2002 var en landbrugsejendom med stuehus på Ravningvej 24. Ansøger har foranlediget, at matriklen blev en bygningsløs landbrugsejendom ved frastykning af stuehuset, og har ikke krav på at kunne opføre en bolig på matriklen. Det forhold, at ansøger har solgt Ravningvej 42, hvorfra bopælskravet for Ravningvej 24A hidtil har været opfyldt, ændrer ikke herved. På denne baggrund gives der medhold i klagen. Naturklagenævnets afgørelse går herefter ud på, at Egtved Kommunes landzonetilladelse af 27. december 2006 til opførelse af bolig ændres til et afslag. På Naturklagenævnets vegne Anna-Grethe Underlien Pedersen Fuldmægtig Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 4. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.