Kapitalfonde i 2010/11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitalfonde i 2010/11"

Transkript

1 Danish Venture Capital and Private Equity Association Kapitalfonde i 2010/11 Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde

2 DVCA-begivenheder i 2010 Februar 2010 Regeringen offentliggør arbejdsprogrammet Danmark 2020, der bl.a. indeholder et løfte om, at regeringen vil stille yderligere 500 mio. kr. til rådighed for markedet for risikovillig kapital. Løftet indfris med aftalen om Dansk Vækstkapital i januar 2011, der samtidig giver op imod 4 mia. kr. i fund of funds-kapital til small- og midcap-kapitalfonde. Marts 2010 Anden udgave af Nordic Fundraising Summit afholdes. Forvaltere af mere end 440 mia. kr. besøger 40 nordiske venture- og kapitalfonde i København. DVCA fejrer 10-års-jubilæum. April 2010 Nye analyser af kapitalfonde viser, at kapitalfonde generelt er bedre til at skabe værdi for investorerne, og at kapitalfonde i modsætning til gængs opfattelse faktisk er gode til at styre virksomheder gennem lavkonjunkturer. Juni 2010 Chr. Hansen genintroduceres på NASDAQ OMX Copenhagen. Chr. Hansen optages senere i eliteindekset OMXC20. DVCA s andet årsskrift viser, at kapitalfondenes porteføljevirksomheder har trodset krisen i 2009 og klaret sig bedre end markedet målt på både omsætning og overskud. Også skatten betales. Skatteprocenten i 2009 var på 53,3, svarende til 8,4% af det samlede selskabsskatteprovenu. Kapitalfondene beskæftiger under 4% af de ansatte i den private sektor. Oktober 2010 PANDORA introduceres på NASDAQ OMX Copenhagen. PANDORA optages senere i eliteindekset OMXC20. November 2010 Zealand Pharma introduceres på NASDAQ OMX Copenhagen. AIFM-direktivet af DVCA døbt Vækststopdirektivet vedtages i EU-Parlamentet. Finans/Invest offentliggør artikel, der viser, at danske kapitalfondsejede virksomheder har haft en væsentlig bedre udvikling i rentabilitet end andre sammenlignelige selskaber gennem finanskrisen. Forfatterne finder heller ikke tegn på flere fyringer eller nedgang i aktivmassen. En væsentlig forklaring på udviklingen ser ud til at være kapitalfondenes aktive ejerskab. December 2010 Kapitalfondene bag TDC, NTC, gennemfører et udbud af aktier i TDC på NASDAQ OMX Copenhagen. TDC optages i 2011 i eliteindekset OMXC20. Indhold 01 Forord 02 Kapitalfondes rammebetingelser 05 Status på retningslinjerne 08 Aktiviteter i fonde og virksomheder 13 Tema: Børsnoteringer af kapitalfondsejede selskaber 14 København er the capital of IPOs var et nirvana for danske IPOs 20 Tre cases: Chr. Hansen, PANDORA og TDC 22 Derfor kan kapitalfonde ikke betale skat 24 Undersøgelser bekræfter: Aktivt ejerskab giver bonus 26 Paneldebat: Fundraising, opkøb og rammebetingelser Kapitalfonde omfattet af retningslinjerne Redaktion og projektledelse: Joachim Sperling Forretningsudvikling og Kommunikation ApS Dataindsamling og bearbejdning: Bill Haudal og Jakob Haag Jensen, Deloitte Design og produktion: Branded Design ApS Foto: Pernille Ringsing, Per Morten Abrahamsen og virksomhederne Korrektur: Borella projects

3 Forord Kapitalfonde og aktivt ejerskab = vækst i Danmark DVCA offentliggør nu sit tredje årsskrift om god selskabsledelse i kapitalfonde. Vi er glade for at kunne præsentere et årsskrift, der viser fremskridt over hele linjen; kapitalfondsejede selskaber klarer sig godt og klart bedre end sammenlignelige børsnoterede selskaber. Eneste streg i regningen er, at virksomhedsopkøbene ser ud til at være gået i stå i 2010 mere om det senere i rapporten. Opdaterede retningslinjer Vores retningslinjer har nu fungeret i tre år, og vi lovede i sin tid, at vi ville overveje behovet for at tilpasse dem efter nogle år. Nu er tiden kommet, og dette årsskrift er således det sidste, der aflægges efter 2008-retningslinjerne. Næste års rapportering tager udgangspunkt i de nye retningslinjer, der offentliggøres samtidig med dette årsskrift. Det betyder, at kapitalfonde fra skal leve op til de nye retningslinjer, og at deres selskaber skal leve op til dem fra og med I tråd med DVCA s tidligere udmeldinger er de nye retningslinjer et udtryk for øget åbenhed. DVCA har i udarbejdelsen af de nye retningslinjer taget udgangspunkt i Scheibye-udvalgets arbejde, hvorfor vi bl.a. skærper kravene til f.eks. bestyrelsesarbejdet. Det er dog centralt for os, at et kapitalfondsejerskab som hovedregel ikke er børsnoteret ejerskab. Derfor tager vi ikke alle Scheibye-udvalgets anbefalinger til os i DVCA. De nye retningslinjer anno 2011 skal være relevante for offentligheden og også for nuværende eller fremtidige aktionærer i virksomheden, som det er tilfældet i Scheibye-udvalget. Nuværende og fremtidige aktionærer i en kapitalfond får deres informationer via kapitalfonden, hvor informationsniveauet er meget mere vidt gående end i den børsnoterede virksomhed, og de informationer har en så teknisk karakter, at de ikke er egnet til den brede offentlighed. Retningslinjerne sikrer, at der kommer information i kondenseret form, som offentligheden bedre kan forholde sig til, hvilket udmønter sig i dette årsskrift. Undersøgelser bekræfter, at kapitalfondsmodellen skaber værdi Vores årsskrift er som i tidligere år en erkendelse af kapitalfondes voksende rolle i samfundet. Vi ønsker en åben og faktabaseret dialog om fondenes arbejde med deres interessenter. Derfor har vi i det forløbne år gennemført en række analyser af kapitalfondenes markedsvilkår og værdiskabelse. Vi har bl.a. fået gennemført en undersøgelse af Münchens Tekniske Universitet i samarbejde med kapitalforvalteren Capital Dynamics, der viser, at kapitalfonde i Danmark er bedre end sammenlignelige virksomheder på fondsbørsen til at skabe værdi for ejerne. Det viser, at det aktive ejerskab er en gevinst for samfundet. En anden undersøgelse fra CBS viser, at kapitalfonde i Danmark har været gode til at bære virksomhederne gennem krisen. Og en tredje international undersøgelse viser, at de virksomheder, der er kapitalfondsejede, er mindre udsatte for makroøkonomiske chok. Kapitalfondene er med andre ord en vigtig ejerskabsform i Danmark. Derfor ønsker vi også at sende et klart budskab til landets politikere og andre interessenter om, at de i dette årsskrift kan se en række faktuelle forhold om de værdier, som bliver skabt til fordel for Danmark af kapitalfonde. God læselyst. København, 23. juni 2011 Ole Steen Andersen Formand, DVCA Jannick Nytoft Adm. direktør, DVCA 1

4 Bedre rammevilkår er vejen til vækst Tredje rapportering fra DVCA I denne rapport dokumenterer DVCA endnu en gang, at kapitalfonde i høj grad skaber vækst og stærke resultater til gavn for samfundet. Desværre viser rapporten også, at investeringsniveauet i 2010 for tredje år i træk er faldet drastisk. I 2010 blev der kun gennemført 12 nye større opkøb, og værdien af den investerede kapital var kun på ca. 2,5 mia. kr. I 2009 var tallet over 4 mia. kr., og i 2007 blev der investeret ca. 15 mia. kr. Retter vi blikket mod Sverige, blev der i 2010 investeret for 20 mia. kr., og det viser, at der i Sverige er langt mere fokus på at skabe vækst og fremdrift. Danske politikere har i lang tid markedsført sig på en vækstdagsorden, og derfor vil DVCA gerne pege på, at kapitalfonde er noget nær verdensmestre i at skabe vækst. Det er derfor beklageligt, at kapitalfonde også i 2010/11 har oplevet forringelser af deres rammevilkår. Kapitalfondenes investorer modtog også i 2010 massive afkast, hvilket bidrager til, at hr. og fru Danmark får bedre pensioner. Men kapitalfonde er ikke en ko, der kan malkes uendeligt. Der er en grænse, og den når vi snart, hvis ikke fondene motiveres til at øge deres investeringer i danske virksomheder. Den basale forretningsidé i en kapitalfond er at foretage majoritetsinvesteringer i virksomheder for at forbedre driftsindtjeningen, og inden for en ejerhorisont på 4-7 år at skabe så meget værdi i selskabet, at investorerne både kan få investeringen og en god fortjeneste tilbage. Kapitalfonde gavner dermed samfundet på flere niveauer: De hjælper med til at generationsskifte danske ejerledede virksomheder det er godt, for undersøgelser viser, at det i gennemsnit er et tab for Danmark at lade virksomheden gå i arv. De gør hjemmemarkedsvirksomheder til verdensmarkedsvirksomheder. Det er godt, for der er behov for flere virksomheder til at tjene valuta hjem til landet. De sikrer danske pensionister et risikojusteret afkast, der er højere end børsmarkedets afkast. Det er godt for samfundet, for jo højere arbejdsmarkedspension den enkelte får, jo mindre bliver samfundets udgifter til folkepension. I 2010 forværredes kapitalfondenes vilkår De mange tiltag er både sket på europæisk og nationalt niveau. På europæisk niveau blev det nye AIFM-direktiv, der sigter mod at skabe øget finansiel stabilitet, vedtaget. Direktivet betyder, at europæiske kapitalfonde fra 2013 skal autoriseres. Det har bred støtte i Folketinget, men desværre bygger regelsættet på afgørende misforståelser navnlig at hedgefonde og kapitalfonde blandes sammen. Hedgefonde er fonde, hvor forvalterne køber og sælger børsnoterede aktiver med det formål at spekulere i prisændringer oftest med meget kortsigtede investeringshorisonter. Hedgefonde sikrer en effektiv prisdannelse, men kan i kortere perioder bringe markedet ud af balance, hvis deres handlinger medfører, at alle investorer pludselig klumper sig sammen ved nødudgangen. Da dette typisk sker i krisetider, kan hedgefonde være med til at forstørre markedsudsving til skade for andre spillere i markedet med mere langsigtede strategier. DVCA s komite for god selskabsledelse i kapitalfonde Erik Holst Jørgensen Adm. direktør, Deloitte Ole Steen Andersen Formand, DVCA Lars Nørby Johansen Bestyrelsesformand Kapitalfonde foretager majoritetsinvesteringer i virksomheder med det formål at forbedre driftsindtjeningen gennem aktivt ejerskab inden for en ejerhorisont på 4-7 år. Alle involverede i både fonden og porteføljevirksomhedens ledelse har i øvrigt hånden på kogepladen. Det vil sige, at går det godt, er der en gevinst, men det kan også give tab, hvis investeringen fejler. Det skaber en stærk og aktiv ledelsesmodel, hvor alle har samme interesser. Hedgefonde gør omvendt ikke noget for at øge værdien af det aktiv, de investerer i. Så hvorfor skal kapital- og hedgefonde reguleres efter samme principper? 2 Danish Venture Capital and Private Equity Association

5 Rammebetingelser SKATs fremfærd kan være en medvirkende årsag til det lave investeringsniveau, vi har set i Solvens II-direktivet er europæiske pensions- og forsikringsselskabers nye grundlov på investeringssiden. Grundlæggende er ideen med reglerne nyskabende og fornuftige, idet reguleringens fokus nu ændres fra at være regelbaseret til at være risikobaseret. Problemet er blot, at det nye direktiv kan reducere pensionskassers og forsikringsselskabers investeringer i kapitalfonde, fordi investeringer i kapitalfonde fejlagtigt er kategoriseret som højrisikoinvesteringer. Det har den europæiske brancheorganisation for kapitalfonde, EVCA, og DVCA forsøgt at imødegå ved at offentliggøre opgørelser, der viser, at konkursrisikoen i kapitalfondsejede selskaber er mindre end i andre selskaber, og at det er en ejerskabsform, der skaber stærke og sunde virksomheder. De europæiske lovgivere har desværre tilsidesat disse analyser trods de store forskelle. I det seneste udkast foreslås det således, at der holdes en sikkerhedskapital på 49 øre for hver krone, der investeres i kapitalfonde og andre unoterede aktier. Det betyder, at afkastet på investeringerne skal være meget højt for at kompensere for den krævede sikkerhedskapital, og det kan betyde færre penge til kapitalfonde og dermed et lavere bidrag til væksten i Danmark. Også på den hjemlige front bliver der spændt ben for kapitalfonde og kapitalfonds - ejede virksomheder. I øjeblikket er flere skattesager på vej igennem retssystemet på foranledning af SKAT, og det på trods af, at SKAT allerede har tabt den mest principielle af sagerne i Landsskatteretten. I DVCA er vi overbevist om, at kapitalfondene står stærkt i disse sager. Men procesrisikoen skræmmer investorerne, og derfor bliver nogle af dem væk. SKATs fremfærd kan være en medvirkende årsag til det lave investeringsniveau, vi har set i Rammevilkårene kan forbedres kraftigt De forværrede rammevilkår i 2010 er blot de seneste eksempler på, at politikerne gør det vanskeligere for kapitalfondene at operere. Et kig i arkivet viser endnu flere eksempler: I 2007 begrænsede regeringen kapitalfondsejede virksomheders rentefradragsret. Og ødelagde dermed investeringskalkulen i mange af de virksomheder, kapitalfondene ejer. I 2008 ændredes den skattemæssige klassifikation af skattetransparente selskaber. I 2009 indførte regeringen ekstrabeskatning af partnerne i kapitalfondsejede virksomheder. Det hæmmer muligheden for at tiltrække de bedste til at gennemføre investeringerne. Derfor mener DVCA, at der er behov for kraftige forbedringer i kapitalfondenes rammevilkår. Skattemæssig stabilitet er vigtig Hvis man synes, at kapitalfonde og skat næsten altid nævnes i samme sætning, så er det helt korrekt og årsagen er meget enkel: Kapitalfonde er på både porteføljeselskabs- og investeringssiden internationale. Det gør skatteretten og specielt forholdet til udenlandske samarbejdspartnere afgørende for DVCA s medlemmer. Samtidig er Danmark et af de lande, der oftest ændrer skattepolitik. Næsten 300 gange er den samlede skattepolitik blevet ændret i de sidste 10 år. Det skaber massiv utryghed for kapitalfondene og navnlig deres investorer. Kapitalfonde er en af Danmarks absolut væsentligste kilder til udenlandske investeringer. Investeringerne foregår via professionelle kapitalforvaltere og andre pengetanke. Deres vigtigste krav, før de overhovedet vil diskutere en investering i en dansk 3

6 Rammebetingelser kapitalfond, er skattemæssig stabilitet og regler, der sikrer, at de kun beskattes ét sted af deres investering nemlig i deres hjemland. Hver eneste gang Folketinget ændrer kapital- og venturefondenes beskatningsregler, bemærker investorerne det. Og hver eneste gang stilles spørgsmålet: Tør vi give en dansk fond rådighed over vores penge i de næste 10 år? Derfor skal der sikres stabilitet på det utrygge skatteområde. Konstante skatteændringer ofte i negativ retning skader appetitten på risiko og hæmmer investeringslysten i Danmark. Senere i denne rapport uddyber tre af Danmarks førende eksperter på området dette problemfelt. Kapitalfonde tager risici I DVCA vil vi gerne bidrage til væksten i det danske samfund. Men det kræver en kulturforandring i Danmark, og risiko skal igen være et plusord. For det er tvingende nødvendigt for at skabe et dynamisk erhvervsliv. Tænk bare på Grundfos, Danfoss, Novo Nordisk, Novozymes eller LEGO. Disse virksomheder har lige fra starten taget risici i forsøget på at vokse. Kapitalfonde tager også risici og skaber dermed et mere dynamisk erhvervsliv. Men historien viser også, at det ikke går ud over porteføljevirksomhedens overlevelse. Sammenligner man børsnoterede virksomheder med kapitalfondsejede virksomheder, så viser analyser over en bred kam, at kapitalfondsejerskabet ikke medfører øget konkursrisiko, og at den operationelle vækst er højere. Undersøgelser dokumenterer kapitalfondes resultater Kapitalfondsejede selskaber er mere rentable end børsnoterede selskaber Det er ikke bare pral. Adskillige undersøgelser viser kapitalfondenes samfundsmæssige afkast, når det går godt. I 2009 dokumenterede en række forskere fra bl.a. Harvard og Columbia University på baggrund af et uddrag på ca virksomheder, som kapitalfonde har investeret i, at kapitalfonde er bedre til at skabe ekspanderende virksomheder i opgangstider og markant bedre til at holde på medarbejderne i nedgangstider sammenlignet med andre ejerformer. I 2010 viste en undersøgelse fra CBS, at danske kapitalfondsejede virksomheder har haft en væsentligt bedre udvikling i rentabilitet end andre sammenlignelige selskaber gennem finanskrisen. Forfatterne finder heller ikke tegn på flere fyringer eller nedgang i aktivmassen. I 2011 viste en undersøgelse fra Münchens Tekniske Universitet, at kapitalfonde er en mere effektiv ejerform sammenlignet med det børsnoterede ejerskab. Begge disse undersøgelser er nærmere omtalt senere i denne rapport. Lige konkurrencevilkår med udlandet er vigtigt For at fremme væksten er vi derfor nødt til at forbedre kapitalfondes rammevilkår. Kapitalfonde skal kunne konkurrere på lige vilkår med udlandet fordi vi er en lille, åben økonomi med et beskedent hjemmemarked, der er stærkt afhængig af internationale investeringer. Derfor er danske politikere nødt til at se på den erhvervsregulering, der påvirker kapitalfondene i et nyt lys: Skader den kapitalfondsejerskabet, bør den nytænkes til gavn for vækst og beskæftigelse. 4 Danish Venture Capital and Private Equity Association

7 Retningslinjer DVCA s retningslinjer: rapport fra komiteen for god selskabsledelse i kapitalfonde Kapitalfonde lever op til DVCA s retningslinjer I lighed med de seneste to år er otte danske kapitalfonde fuldt omfattet af DVCA s retningslinjer for god selskabsledelse og aktivt ejerskab. Derudover er der 11 internationale fonde, der delvist er omfattet af retningslinjerne. Kontrollen med overholdelse af retningslinjerne på fondsniveau har omfattet en gennemgang af de danske kapitalfondes hjemmesider med henblik på at vurdere, hvorvidt de 16 elementer i anbefalingerne til information på kapitalfondens hjemmeside er opfyldt. Gennemgangen viste, at alle informationer er tilgængelige på de danske kapitalfondes hjemmesider pr. 1. juni Derudover har kapitalfondene foretaget en selvrapportering af, hvordan retningslinjernes krav til kommunikation med interessenter ved køb og salg af virksomheden, til kommunikation med investorerne samt relationer til industrielt netværk er efterlevet. Resultatet heraf er positivt, idet fondene vurderer, at de i meget høj grad har levet op til retningslinjerne. Nedenstående skema viser overholdelse af retningslinjerne på de enkelte områder for de øvrige kapitalfonde: Tabel 1. Oversigt over fondenes overholdelse af DVCA s retningslinjer Retningslinjer på kapitalfondsniveau 01. Bekræftelse af, at man følger comply or explain-princippet i forbindelse med disse retningslinjer. Ja 02. Redegørelse for, i hvilket omfang kapitalfonden afviger fra disse retningslinjer, med en begrundelse for Ja den pågældende afvigelse. 03. Beskrivelse af fondens historie og oprindelse. Ja 04. Beskrivelse af fondens ledelse og organisation, inkl. General Partners og bestyrelse på personniveau, Ja hvoraf det fremgår, hvilke væsentlige bestyrelsesposter og øvrige hverv de enkelte besidder. 05. Mulighed for at downloade managementselskabets regnskab. Ja 06. I det omfang, at carried interest-programmet for General Partners afviger væsentligt fra det markedskonforme, Ja skal der gives en overordnet beskrivelse af programmet. 07. Overordnet strategi for fonden, herunder beskrivelse af fondens arbejdsmetode samt strategi for udvikling Ja af virksomheder, eksempelvis fokusering, omstrukturering eller ekspansion mv. 08. Politik for social ansvarlighed. Beskrivelse af fondens principper for social ansvarlighed i investeringspolitikken. Ja 09. Investeringskriterier: a. Fondens geografiske fokusområde Ja b. Fondens industrielle fokusområde. Ja 10. Investorerne fordelt på type og land. Opdelingen skal på type være efter andel pensionskasser, Ja forsikringsselskaber, banker, funds of funds, industrielle investorer, SWF er, private investorer mv. Landeopdelingen skal være Danmark, øvrige Norden, øvrige Europa, USA, resten af verden. 11. En redegørelse for aktiver under forvaltning (assets under management). Ja 12. Beskrivelse af fondens virksomheder med angivelse af: a. Geografisk placering (Danmark, øvrige Norden, øvrige Europa, USA, resten af verden) Ja b. Branche (f.eks. landbrug, fødevarer, tekstil, kemisk, etc., jf. Danmarks Statistik) Ja c. Kontaktpersoner og henvisninger til virksomheders hjemmeside, nøgletal for virksomhederne Ja d. Eksempler på, hvordan fonden har skabt værdi i relation til dens investeringer. Ja 13. Årlig redegørelse på overordnet niveau om udviklingen i porteføljeselskaberne. Ja Hvis væsentlige ændringer er indtruffet i porteføljeselskaber, redegøres der herfor. 14. Oversigt over afhændede investeringer fordelt på branche, fond og exit-år. Ja Beskrivelse af, hvem virksomheden er solgt til. 15. Mulighed for at downloade en årsrapport fra porteføljeselskaberne (eventuelt som et link til Ja porteføljeselskabets hjemmeside). 16. Tilgængelig pressekontakt. Ja Overholdelse 5

8 Retningslinjer Det er komiteens konklusion, at det er et flot resultat, at samtlige danske kapitalfonde for første gang har levet fuldt op til DVCA s retningslinjer. Derudover har der med ganske få undtagelser været fuld overholdelse af retningslinjerne omkring indrapportering af nøgletal til DVCA. Forbedret efterlevelse på virksomhedsniveau 36 virksomheder er omfattet af retningslinjerne. Sidste år indgik 42 i undersøgelsen. Deloitte har foretaget en 100% kontrol af, at virksomhedernes rapportering til Deloitte online omkring overholdelse af retningslinjerne er i overensstemmelse med de aflagte årsrapporter for at sikre, at selvrapporteringen er korrekt og pålideligt udfyldt. Resultatet af kontrollen viser, at de indtastede svar var pålidelige. Årets undersøgelse viser, at den samlede efterlevelse af retningslinjerne er steget fra 70% i 2009 til 74% i 2010, hvilket komiteen betragter som en tilfredsstillende udvikling. Kvaliteten i rapporteringen varierer i lighed med sidste år i et vist omfang med fondsejerskabet. I forbindelse med gennemgangen af ledelsesberetningerne er nedenfor specificeret, i hvilket omfang de kapitalfondsejede selskaber lever op til retningslinjernes krav om oplysninger omkring corporate governance i årsrapporterne for henholdsvis 2010, 2009 og Den samlede overholdelse af anbefalingerne til oplysninger omkring corporate governance i årsrapporterne er uændret i forhold til 2009 på 72% mod 61% i Det er komiteens konklusion, at det overordnede niveau for compliance er tilfredsstillende, men at der i 2010 har været en utilfredsstillende udvikling i selskabernes oplysninger om direktionens og bestyrelsens aktuelle vederlag. Tabel 2. Overholdelse af retningslinjerne i porteføljeselskabernes årsrapporter Positivt nævnt i ledelsesberetningen, at selskabet er omfattet af retningslinjerne 78% 73% 63% Henvisning i ledelsesberetningen til DVCA s hjemmeside 53% 44% 19% Årsrapport tilgængelig på virksomhedens hjemmeside efter offentliggørelsen 83% 66% 30% Omtale af økonomisk udvikling i forhold til strategi 88% 82% 83% Redegørelse for ejer- og kapitalstruktur 79% 85% 77% Oplysning om finansielle og øvrige risici vedrørende kapitalstruktur 90% 78% 69% Redegørelse for miljøforhold og klimaforhold 81% 76% 59% Medarbejderforhold 68% 52% 54% Note: Procenten angiver, hvor stor en andel af de udvalgte selskaber der opfylder retningslinjerne. Tabel 3. Overholdelse af oplysninger om corporate governance i porteføljeselskabernes årsrapporter Hvilken kapitalfond der ejer virksomheden og med hvilken ejerandel 79% 85% 65% Hvilke(n) partner(e) hos kapitalfonden der repræsenterer fonden(e) i den pågældende virksomhed 75% 78% 50% Hvem de enkelte medlemmer i bestyrelsen er indstillet af 56% 63% 48% Kapitalstruktur (f.eks. opdeling i aktieklasser mv.) 78% 76% 74% Generalforsamling (særlige bestemmelser i vedtægter om bestyrelsens beføjelser/bemyndigelser til udlodning mv.) 69% 73% 67% Interessenter (angivelse af, hvem der er virksomhedens primære interessenter, og hvad ledelsen gør for at imødekomme disse) 67% 61% 44% Bestyrelsens arbejde (antal bestyrelsesmøder, brug af bestyrelsesudvalg mv.) 78% 76% 56% Direktionens og bestyrelsens aktuelle vederlag 56% 68% 74% Bestyrelsens og direktionens direkte aktiebeholdning som samlede grupper, hvis den overstiger 5% på balancedagen 86% 71% 70% Note: Procenten angiver, hvor stor en andel af de udvalgte selskaber der opfylder retningslinjerne. 6 Danish Venture Capital and Private Equity Association

9 Aktiviteter i fonde 2010 blev et år med store fremskridt Et år med store fremskridt 2010 blev et år med store fremskridt for kapitalfondsejede virksomheder, der opererer i Danmark. At dømme efter de realiserede afkast og selskabernes resultater tyder meget på, at kapitalfondene har brugt tiden under finanskrisen til at trimme deres virksomheder, så de i dag står stærkere end nogensinde før. De forbedrede konjunkturer har også sat sig spor på markedet for virksomhedshandler. Efter en længere periode med få transaktioner er markedet ved at løsne op navnlig hvad angå IPOs. I 2010 blev PANDORA introduceret på OMX Copenhagen i, hvad der skulle vise sig at være den største IPO i Vesteuropa siden Kort efter blev TDC genintroduceret på fondsbørsen, og i sommeren 2010 kom også Chr. Hansen tilbage efter en pause på seks år. Blandt de øvrige exits kan nævnes Capmans salg af Anhydro (procesanlæg inden for spraytørring) og Dansk Kapitalanlægs salg af postkassefabrikanten ME-FA. Volumenmæssigt ligger opkøbene stadig på et meget lavt niveau. Der var i alt 33 opkøb i 2010, men langt hovedparten var ganske små. Ser vi på de større opkøb, dvs. der, hvor selskaberne vil være omfattet af DVCA s retningslinjer, var der kun 12 opkøb. Heriblandt kan nævnes Ratos køb af Stofa, EQT s køb af Kommunekemi, FSN s køb af Parken Privathospital, Odin Equitys køb af System Frugt og Capideas køb af Union Engineering. Fig. 1. Antal opkøb og exits foretaget af kapitalfonde i Danmark Mia. USD Opkøb Exits På trods af at antallet af opkøb er steget, er værdien af opkøbene faldet til kun 2,5 mia. kr., hvilket er klart under niveauet i 2009, der ellers også var lavt. Note: Baseret på tal fra DVCA. I opgørelsen medtages ikke investeringer i minoritetsandele foretaget af Dansk Kapitalanlæg, Erhvervsinvest Nord, Industri Udvikling, Jysk-Fynsk Kapital og SR Private Brands. Af den årsag stemmer ovenstående opgørelse ikke med oversigten på side 12. På trods af at antallet af opkøb er steget, er værdien af opkøbene faldet til kun 2,5 mia. kr., hvilket er klart under niveauet i 2009, der ellers også var lavt. Det kan have flere årsager. En af dem er, at det er blevet sværere at opnå finansiering for de større handler i bankerne, men det kan også være, at mange fonde fortsat vurderer, at nogle selskaber er prissat for højt. I den forbindelse kan det spille en rolle, at virksomhedsejerne måske føler, at de dårlige år under finanskrisen kan have presset prisen på deres virksomheder ned. Disse virksomhedsejere forventer muligvis, at de med de forbedrede konjunkturer og deraf følgende forbedrede regnskaber kan få prisen på deres virksomhed højere op ved at vente med et salg. Det skal dog tilføjes, at der i 2011 er gennemført en del større opkøb, og at udviklingen i 2011 foreløbig ser mere positiv ud end i

10 Aktiviteter i fonde Tabel 4. Samlet købspris for kapitalfondsejede selskaber Mia. kr. Før ,9 6,2 131,7 6,3 15,0 5,2 4,1 2,5 Til sammenligning har Sverige et mere aktivt M&A-marked i disse år. I 2010 blev der ifølge den svenske brancheforening SVCA således opkøbt virksomheder for 24 mia. svenske kroner, hvilket svarer til ca. 20 mia. danske kroner. Selv når man tager højde for, at den svenske økonomi er større end den danske, og at flere kapitalfonde opererer i Sverige end i Danmark, er det en stor og nærmest uforklarlig forskel, der umiddelbart sætter de øjeblikkelige forskelle i økonomisk aktivitet og investeringsniveau mellem de to lande i perspektiv. I løbet af 2010 lykkedes det for Axcel at få rejst sin nye fond, Axcel IV. Den blev på i alt 3,6 mia. kr., hvilket gør den til den hidtil største danske fond. I løbet af 2010 fik Axcel rejst sin nye fond, Axcel IV. Den blev på i alt 3,6 mia. kr., hvilket gør den til den hidtil største danske fond. Ud over en bred kreds af danske investorer lykkedes det for Axcel at få udvidet investorkredsen til at omfatte internationale investorer som GE Capital og Argentum. Dermed nåede den samlede tilsagte kapital til danske kapitalfonde op på 30,1 mia. kr. Sidste år fik Polaris Equity og Industriudvikling også rejst nye fonde, og på den baggrund må det slås fast, at der er stor tiltro blandt investorerne til danske fonde. Sidste år ændrede DVCA sin metode til opgørelse af den udenlandske tilsagte kapital. Frem for at angive skøn over, hvor meget udenlandske fonde kunne tænkes at investere i Danmark, har vi målt den investerede kapital ud fra fondenes angivelser til Deloitte. Som følge af en række exits fra de udenlandske fonde, bl.a. Chr. Hansen, som ikke er blevet modsvaret af opkøb, er den investerede kapital faldet med 5,1 mia. kr. i 2010, så den nu ligger på 38,3 mia. kr. Dette er endnu en indikation på, at udenlandske investeringer går uden om Danmark i disse år. Tilsagt kapital Omsætningen i de kapitalfondsejede selskaber steg betragteligt i 2010 og er nu igen over 200 mia. kr. En stor del af denne omsætning skyldes imidlertid Wrist-gruppen, TDC og ISS. Navnlig ISS og Wrist-gruppen har en stor del af deres omsætning uden for Danmark, så fraregnes den udenlandske omsætning, kommer man ned på 69 mia. kr., hvilket dog stadig er et stort beløb og en stigning siden Fig. 2. Tilsagt kapital til kapitalfonde i Danmark Mia. kr , , , , Danske fonde Udenlandske fonde Note: Det er ikke muligt at opgøre den tilsagte kapital for udenlandske fonde, da disse normalt trækker på fonde, der opererer i flere lande. Vækstfonden har tidligere skønnet tilsagnet ved at vurdere, hvad udenlandske fonde fremover vil investere i Danmark baseret på deres tidligere investeringer. Dermed var TDC og Chr. Hansen ikke medtaget. Det er de i DVCA s nye opgørelse. 8 Danish Venture Capital and Private Equity Association

11 Aktiviteter i fonde Tabel 5. Nettoomsætning i kapitalfondsejede selskaber Inkl. TDC, ISS og Wrist-gruppen Ekskl. TDC, ISS og Wrist-gruppen Mia. kr Nettoomsætning Heraf i Danmark Organisk vækst i mia. kr ,7-1,5 2,3 2,1 Organisk vækst 14,6% -10,0% 9,2% 13,7% -3,0% 4,7% Omsætningsvækst i midcap-selskaber 1,7% -11,6% Omsætningsvækst i den private sektor 2,3% -12,7% 2,5% Note: Der indgår i alt 44 virksomheder i undersøgelsen. Endnu mere interessant er det, at de kapitalfondsejede selskaber har haft en organisk vækst, der ligger betragteligt over væksten i de børsnoterede midcap-selskaber, der ligger mest lige for at sammenligne de kapitalfondsejede selskaber med. Væksten i de kapitalfondsejede selskaber var tæt på 15%, og det tyder på, at mange fondes strategi om at skabe vækst i toplinjen har båret frugt. Også selvom man fraregner de to store selskaber, er der en stor organisk vækst på knap 14%. Høj indtjening i kapitalfondsejede selskaber På trods af de vanskelige markedsforhold, der fortsat herskede i 2010, har de kapitalfondsejede selskaber i gennemsnit opretholdt en forholdsvis høj EBIT-margin på 6,7%. På trods af de vanskelige markedsforhold, der fortsat herskede i 2010, har de kapitalfondsejede selskaber i gennemsnit opretholdt en forholdsvis høj EBIT-margin på 6,7%. Ser man imidlertid bort fra TDC, ISS og Wrist-gruppen, var EBIT-marginen hele 9,7%. Sammenlignet med virksomhederne i midcap-indekset viser det sig, at de kapitalfondsejede selskaber igen ligger højere, idet EBIT-marginen i midcap-selskaberne var på 5,7%. Endnu mere markant er det, at selskaberne uden TDC, ISS og Wrist-gruppen opnåede en EBIT-vækst på hele 67%, på trods af at væksten i omsætningen kun var på 25%. Det tyder på, at fondene er dygtige til at skabe operationelle forbedringer i deres selskaber. Dette resultat ligger fint i tråd med den nyligt gennemførte analyse fra Münchens Tekniske Universitet og Capital Dynamics af danske data, der viser det samme billede, nemlig at kapitalfondsejede selskaber er bedre til at skabe operationel vækst end tilsvarende børsnoterede selskaber. Tabel 6. Indtjening i kapitalfondsejede selskaber Inkl. TDC, ISS og Wrist-gruppen Ekskl. TDC, ISS og Wrist-gruppen EBIT i mia. kr. 13,7 10,2 12,5 13,3 5,4 3,2 2,8 1,6 EBIT-margin 6,7% 6,0% 6,6% 10% 9,7% 6,5% 5,8% 5,4% EBIT-margin i midcap-industriselskaber 5,7% 4,3% 4,4% 7,3% Note: EBIT-marginen er beregnet på baggrund af udviklingen i de selskaber, som både har indrapporteret regnskabsoplysninger for indeværende og forrige regnskabsår. Det var ikke alle virksomheder, som havde indrapporteret data for 2007, hvorfor tallene for EBIT for 2007 og 2008 ikke umiddelbart er sammenlignelige. 9

12 Aktiviteter i fonde Tabel 7. Udbytte og investeret kapital i kapitalfondsejede selskaber Mio. kr Modtaget udbytte i mio. kr Investeret kapital i mio. kr Det er afgørende for kapitalfonde, at de virksomheder, der er i porteføljen, er sunde og stærke. Derfor kan der være behov for at investere ny kapital i selskaberne, for at de kan udvikle sig i den ønskede retning. Det kan både være i forbindelse med tilkøb til eksisterende investeringer og almindelige kapitaltilførsler til selskaber, der måtte have behov herfor. Fondene trækker også løbende udbytte ud af deres selskaber. I 2010 modtog fondene 692 mio. kr. og investerede 633 mio. kr. Beskæftigelsen steg i de kapitalfondsejede selskaber Beskæftigelsen set under ét steg i de kapitalfondsejede selskaber i 2010, hvilket navnlig skyldes global vækst i ISS. Det er også ISS, der bringer antallet af medarbejdere så højt op, da ISS i 2010 havde ca medarbejdere. Ser vi alene på udviklingen i Danmark, var der stort set ikke nogen ændringer i beskæftigelsen på trods af en væsentlig fremgang i omsætningen. Men det er et billede, der harmonerer godt med, at kapitalfondsejede selskaber i almindelighed ønsker at øge produktiviteten i deres selskaber. I 2010 betalte kapitalfondsejede selskaber 2,6 mia. kr. i skat, svarende til en skatteprocent på 37,7, hvilket er klart over selskabsskatteprocenten på 25. Kapitalfondsejede selskabers skattebetalinger ligger generelt i den høje ende på grund af bestemmelserne i skattelovgivningen om tynd kapitalisering og andre tiltag, der i de senere år har begrænset deres rentefradragsret. Tabel 8. Beskæftigelse i kapitalfondsejede selskaber Inkl. TDC, ISS og Wrist-gruppen Ekskl. TDC, ISS og Wrist-gruppen Antal ansatte globalt (1.000) Gns. antal ansatte i Danmark (1.000) Beskæftigelsesvækst i Danmark -2% -9% 3% -4% Beskæftigelsesvækst i den private sektor i Danmark -3% -5% 2% -3% -5% 2% Tabel 9. Skattebetalinger i kapitalfondsejede selskaber Inkl. TDC, ISS og Wrist-gruppen Ekskl. TDC, ISS og Wrist-gruppen Resultat før skat 7,0 4,9 2,7 7,8 4,1 1,3 1,2 1,1 Aktuel skat 2,6 1,5 3,2 2,6 1,3 0,5 1,0 0,4 Skatteprocent 37,7% 52,6% 66,3% 28,9 30,5% 33,8% 85,3% 34,3% Samlet selskabsskatteprovenu 31,9 26,4 33,5 45,2 Kilde: Selskabsskatteprovenuet er baseret på oplysninger fra Skatteministeriet. Note: Efter store goodwillnedskrivninger i 2008 og 2009 er skatteprocenten i 2010 ved at være normaliseret. Goodwillnedskrivninger påvirker skatteprocenten i opadgående retning, idet de reducerer det regnskabsmæssige resultat, men ikke giver et skattemæssigt fradrag. 10 Danish Venture Capital and Private Equity Association

13 Aktiviteter i fonde Tabel 10. Egenkapitalandel i kapitalfondsejede selskaber på købstidspunktet % Før Note: 2005-tal er inkl. TDC. Den gennemsnitlige egenkapitalandel er uvægtet. Antages det, at skattebetalingerne i Danmark udgør ca. 60% 1 af de samlede skattebetalinger, bliver der betalt ca. 1,6 mia. kr. i selskabsskat i Danmark. Skattebetalingerne fra kapitalfondsejede selskaber modsvarer dermed 4,9% af det samlede selskabsskatteprovenu, hvilket er højt, navnlig set i forhold til, at kapitalfondsejede selskaber kun beskæftiger ca. 3,2% af det samlede antal beskæftigede i den private sektor i Danmark. Det indikerer, at kapitalfondsejede selskaber har en forholdsvis høj indtjening, men også, at de betaler en høj skat på grund af de specifikke skattemæssige indgreb rettet mod dem. Tabel 10 viser egenkapitalandelen i de kapitalfondsejede selskaber fra 2004 og frem til Egenkapitalandelen er steget fra 51% i 2009 til 64% i de transaktioner, der er gennemført i 2010, og det viser, at det er blevet sværere at lånefinansiere transaktioner. Det falder godt i tråd med, at antallet af transaktioner er faldet volumenmæssigt, og dermed kan de vanskelige kreditforhold spille en rolle i den forbindelse. Det hører dog med til historien, at der kun er gennemført 11 større opkøb i 2010, som endog er faldet i volumen i forhold til tidligere år kan derfor ikke siges at give et repræsentativt billede af de generelle lånefinansieringsvilkår. Analyse af afkast i kapitalfondsejede selskaber Denne analyse er foretaget af ATP-PEP på baggrund af rapportering fra de enkelte kapitalfonde (DVCA-medlemmer), som er blevet bedt om at levere afkastdata (cashflow) for alle de investeringer, der er fuldt realiseret efter 31. december Datasættet antages at indeholde langt størstedelen af den samlede volumen på det danske marked inden for analysens fokusområde: investeringer realiseret efter Datasættet indeholder ikke ventureinvesteringer, men det har været op til de enkelte kapitalfonde at vurdere, hvilke transaktioner der ikke skulle medtages. DVCA har dog været i dialog med de enkelte fonde om udvælgelseskriterierne. Transaktioner som PANDORA, Chr. Hansen, Falck og TDC er ikke medtaget, da de ikke er fuldt realiserede; havde de været med, ville afkastet have været en del højere. IRR er beregnet ved hjælp af to forskellige metoder: 1. En lang pengestrøm, som følger de faktiske tidspunkter. Investeringstidspunkterne er dermed forskellige og varierer fra 1990 til 2006 (jf. ovenstående). 2. Alle investeringer antages at være foretaget pa samme tidspunkt,»år 0«. Tabel 11. Afkast i kapitalfondsejede selskaber Metode 1 28,4% 29,3% 29,5% 29,0% Metode 2 32,6% 34,3% 36,3% 37,0% Metode 2 viser, at afkastet er faldet marginalt til 32,6% fra 34,3% i Imidlertid er transaktioner som PANDORA, Chr. Hansen, Falck og TDC ikke medtaget, da de ikke er fuldt realiserede; havde de været med, ville afkastet have været en del højere. Kapitalfondenes afkast kan sammenlignes med afkastet på fondsbørsen. Ser man på afkastet over de sidste 10 år fra totalindekset på Københavns Fondsbørs (OMXCCAP, GI), så er afkastet på de samlede børsnoterede virksomheder i Danmark på 8% i årlig IRR. OMXCCAP er valgt, fordi det inddrager de små og mellemstore virksomheder, som kapitalfondene i Danmark primært investerer i. 1. Der er normalt god overensstemmelse mellem andelen af beskæftigede i Danmark og den andel af selskabsskatten, der bliver betalt i Danmark. Arbejder halvdelen af de beskæftigede i en virksomhed i Danmark, betales halvdelen af selskabsskatten normalt også i Danmark. Fraset ISS arbejder ca. 2/3 af de beskæftigede i kapitalfondsejede virksomheder i Danmark. 11

14 Aktiviteter i fonde Selskab Branche Involveret kapitalfond Omsætning på opkøbstidspunkt Opkøb 2010 (mio. kr.) AVN Energy Systemleverandør til vindmølleindustrien Odin Equity Partners 150 Novia Service på land (lufthavn) Odin Equity Partners, Aviator 400 Total Wind Group A/S Installation af vindmøller Industri Udvikling Scada International Styresystemer og service til vindmølleindustrien Executive Capital 80 JDL Boligbyg Byggeri inden for almennyttig- og ældresektoren Executive Capital 30 Brdr. A. & B. Andersen (Invitan ApS) Entreprenørvirksomhed Industri Udvikling Printca ApS Højspecifikationsprint Industri Udvikling RM Group Underleverandør till vindkraft- og cementindustri Ratos 488 Tresu Trykmaskiner Erhvervsinvest 339 Parken Privathospital, Privathospitaler samt vikarbureau FSN Capital 110 Artross Privathospital i sundhedssektoren Euro Therm Invest A/S Fjernvarmeværker Industri Udvikling Pierre.dk Autolakering A/S Autolakering LD Invest Equity 110 Års Total Rengøring Rengøring og service Polaris 40 Nümph Modetøj Capidea Secunia It-sikkerhedsløsninger Dansk Kapitalanlæg 65 Resolux A/S Lysarmaturer til vindmølleindustrien Industri Udvikling Seelen Maskiner til isolerings- og bioenergibranchen Odin Equity Partners 65 Cimbric Fiskekonserves Rejefabrik Deltaq 75 Labofa Stole A/S Stole til undervisning, konference og kontor Executive Capital 44 Abio A/S Indendørs trapper Industri Udvikling Confac A/S Facadeelementer i beton Industri Udvikling System Frugt Tørret Frugt Odin Equity Partners 400 Exits 2010 Anhydro A/S/GMBP og UK Procesanlæg inden for spraytørring, inddampning mv. Capman 400/100 Barto Holding Kundetilpassede stålløsninger LD Equity 108 ME-FA Postkasser Dansk Kapitalanlæg Dansk Bredbånd Bredbåndsløsninger til private og virksomheder Dansk Kapitalanlæg, Ledelsen Bilwinco Holding Fuldautomatiske veje-/doseringsløsninger Industri Udvikling Operail Sikkerhedsydelser til jernbaner Deltaq 55 A/S Kurt Hansen Holding Tyndpladebearbejdende produkter Industri Udvikling Intego Elinstallation til industri og infrastruktur Industri Udvikling PANDORA Smykker Axcel E.J. Badekabiner Præfabrikerede badeværelser Industri Udvikling SmallWorld by Marlip Børne- og babymøbler Executive Capital 28 Interieur Indretningsløsninger til detailhandel Industri Udvikling Hjem Holding Lavenergifærdighuse Industri Udvikling Skykon Tårnløsninger mv. til vindmølleindustrien EQT Expansion Capital 715 JDL Boligbyg Byggeri inden for almennyttig- og ældresektoren Executive Capital 30 TDC Teleindustri NTC Opkøb 2011 Canal Digital Kabel TV Ratos Ribe Jernindustri Produktion af radiatorer Industriudvikling Uno Danmark A/S Dametøj i naturmaterialer Industriudvikling HusCompagniet Parcelhuse FSN Capital Cimbria Produktion af udstyr til forarbejdning af afgrøder Axcel 903 DDD Diagnostics Nuklearmedicinske gammakameraer Industriudvikling 50 Exits 2011 ESKO-Graphics (nu EskoArtwork) Maskiner og software til papemballagetryk Axcel 820 Netcompany Portaler, e-handel, CRM Axcel 130 Superfos Emballage IK Investment Partners, Ratos Novia Service på land (lufthavn) Odin Equity Partners 400 Kelsen Holding Småkager LD Equity 730 HusCompagniet Parcelhuse Axcel Agramkow Procesanlæg til håndtering af væsker Industriudvikling 135 Cimbria Produktion af udstyr til forarbejdning af afgrøder EQT Opportunity Fond 903 Glenco Teknisk service Industriudvikling 529 RTO Holding Børnetøj og sportstøj Capman SMEF Group Maskiner og tilbehør til trævareindustrien Capman 450 Note: Opkøb og exits er angivet i kronologisk orden. Download den fulde liste på DVCA s analyseunivers på 12 Danish Venture Capital and Private Equity Association

15 Tema: Børsnoteringer I 2010 gik tre kapitalfondsejede selskaber på fondsbørsen: Chr. Hansen, PANDORA og TDC I dette tema har vi talt med to investmentbankers, som har fulgt markedet tæt, og derudover fortæller vi, hvordan selskaberne er blev stærkere under kapitalfondsejerskabet.

16 Cases København er the capital of IPOs Nigel Himsworth har 20 års erfaring med europæiske IPOs og har været hos Rothschild igennem hele sin karriere. Han har i dag ansvaret for Rothchilds kapitalmarkedsrådgivning i Storbritannien og Norden. Nigel Himsworth er normalt sælgers og selskabets rådgiver og var således både rådgiver for Axcel i forbindelse med børsnoteringen af PANDORA og for EQT og Goldman Sachs i forbindelse med den nu udsatte børsintroduktion af ISS. Nogle børsintroduktioner går godt, mens andre går skidt hvad gør udfaldet? Det er blevet dyrere og mere besværligt at låne, og derfor vil flere foretrække fondsbørsen, når de skal finansiere deres vækst. Det er en fleksibel model, hvor man løbende selv kan tilpasse sin kapitalstruktur. Man kan aldrig med sikkerhed forudsige udfaldet af en transaktion. PANDORA og Chr. Hansen gik fantastisk, mens ISS ikke lykkedes i denne omgang. Der er meget, der skal gå godt ved en børsnotering, og selskabet kan i virkeligheden ikke gøre ret meget ved eksempelvis naturkatastrofer, når først bolden er givet op, og man har meddelt, at man vil på fondsbørsen. Alt, hvad man kan gøre, er at forblive fokuseret og fortsætte det hårde arbejde og så håbe på, at tingene bliver bedre. Hvad ISS angår, kunne vi godt have klaret jordskælvet i Japan, og vi kunne også godt have håndteret tsunamien. Men da problemerne på Fukushima-værket tog fart, samtidig med at problemerne i Nordafrika var på deres højeste, lige da IPO en var ved at nå sin afslutning, opstod der ganske enkelt for stor usikkerhed til, at det var muligt at fortsætte processen. København har på mange måder været the Capital of IPOs det sidste års tid. I forhold til landets størrelse er det ganske enkelt en utrolig udvikling, men som jeg ser det nu, må størrelsen af transaktionerne også falde. Der er ikke så mange større selskaber tilbage at børsnotere, for efter min opfattelse kræver det en vis størrelse at gå på børsen. Da de fem fonde bag TDC gik på fondsbørsen, havde de den fordel, at PANDORAtransaktionen var gået godt. Det gav en øget interesse for det danske aktiemarked, og på den måde kan man sige, at nogle retailinvestorer opførte sig en lille smule som lemminger. Det kan være en af årsagerne til, at det lykkedes at få en højere åbningskurs, end aktien reelt kunne bære. Hvornår skal man gå på fondsbørsen i forhold til at vælge andre salgskanaler? Det afhænger af den enkelte sag, om en børsnotering er det rigtige. Generelt kan man sige, at fondsbørsen betaler mere for en højvækstvirksomhed, end man kan få andre steder. Her er PANDORA et godt eksempel. Den var svær at købe for en anden kapitalfond, for kapitalfonde kan i almindelighed ikke lide usikkerhed. Og hvis indtjeningen vokser hastigt som hos PANDORA, vil man få nogle store multipler, og det giver ganske enkelt for stor risiko for en kapitalfond. På aktiemarkedet er det anderledes, for der sammensætter man en portefølje af forskellige aktier, og så kan man supplere sine PANDORA-aktier med noget mere defensivt som eksempelvis teleeller medicinalaktier, så man spreder sin risiko. Derfor var det også helt rigtigt at børsnotere PANDORA. Nigel Himsworth 14 Danish Venture Capital and Private Equity Association

17 Hvorfor er det lige nu, at alle vil på børsen? Vi har haft en lang periode, hvor kapitalfonde har domineret M&A-markedet, fordi der var så rigelig likviditet, der stort set ikke kostede noget. Så var det nemmere at sælge til en kapitalfond, og fondene kunne også betale mere end andre. I dag har konkurrencebilledet ændret sig betydeligt, og markedet er blevet mere balanceret. Det er blevet dyrere og mere besværligt at låne, og derfor vil flere foretrække fondsbørsen, når de skal finansiere deres vækst. Det er en fleksibel model, hvor man løbende selv kan tilpasse sin kapitalstruktur. Men når vi rådgiver kunder, der gerne vil sælge deres virksomhed, så er vi naturligvis nødt til at være åbne over for flere muligheder. Derfor kører mange salgsprocesser som dual track, så vi er sikre på, at vi vælger den rigtige løsning. Hvorfor tror du, at der var så stor lokal skepsis over for PANDORA? PANDORA var en meget stor IPO faktisk den største i Vesteuropa siden Den kom nærmest ud af ingenting, og så kan det være voldsomt for de lokale at forholde sig til aktien. I Danmark er der jo ikke andre børsnoterede smykkevirksomheder, og stort set ingen aktier inden for livsstilssegmentet. Derfor tror jeg ganske enkelt, at lokale journalister og investorer manglede kompetence til at forholde sig til aktien. Internationale investorer er anderledes stillet. De er vante med højvækstcases og kendte i forvejen til de øvrige børsnoterede smykkefirmaer Tiffany eksempelvis. Samtidig kunne de bedre forstå PANDORAs globale model og potentialet i den. Hvad kendetegner det danske marked for børsnoteringer i forhold til andre markeder? Der har været en meget lang periode uden børsnoteringer, så der har været et opsparet behov for det. Der er jo nogle virksomheder, som der ikke er industrielle købere til, og som er blevet for store for de fleste kapitalfonde. Men jeg vil også sige, at det danske marked er god til at tage imod nye virksomheder. For det første får man jo hjælp af, at mange lokale investorer måler deres performance mod C20-indekset, for det betyder jo, at man er nødt til at overveje alle aktier af en vis størrelse. Den hjælp får man ikke så mange andre steder. De lokale investorer er åbne i forhold til, hvilke krav og forventninger de har til en aktie. De sætter tid af til at forstå aktien og giver også konstruktiv feedback under forberedelsesprocessen. I Tyskland og England er det helt anderledes, for der kan investorerne vælge helt at ignorere IPOs, hvis de ikke mener at have tiden til det. 15

18 Cases 2010 var et nirvana for danske IPOs Nordea har i mange år siddet sikkert på det danske marked for IPOs. Thomas Lindquist har befundet sig i orkanens øje i 17 år hos Nordea og har været en af arkitekterne bag en række af de største og mest succesrige danske børsnoteringer og aktieemissioner. Senest har Thomas Lindquist stået i spidsen for det Nordea-team, der børsnoterede PANDORA, og som helt til det sidste arbejdede på den nu udskudte børsnotering af ISS. Hvad var det lige, der var med 2010? For at forstå, hvad der skete i det danske IPO-marked i 2010, skal vi tilbage til det danske M&A-marked i 2005, der bød på en række spektakulære danske afnoteringer eller public to private-transaktioner anført af private equity-fonde. De gjorde brug af den lette adgang til risikovillig kapital og udnyttede, at værdiansættelsen af visse selskaber på fondsbørsen var kommet ned på et attraktivt niveau. Det var selskaber som ISS, TDC, Chr. Hansen og Falck. I 2010 var tiden kommet til exit og med et M&A-marked, der kæmpede med efterdønningerne af finanskrisen, fremstod IPOmarkedet attraktivt, fordi M&A-finansiering ikke længere var tilgængelig på samme attraktive vilkår og i samme omfang som i Det, kombineret med det lave renteniveau og markant lavere volatilitet, gjorde investorerne modtagelige for nye investeringscases, og det skabte de gunstige betingelser for de børsnoteringer, som vi så i Danmark i Fænomenet var i øvrigt ikke unikt dansk, men Danmark kom i fokus, fordi der var tale om nogle også i europæisk sammenhæng forholdsvis store børsnoteringer. PANDORA adskiller sig fra de øvrige børsnoteringer ved, at der ikke var tale om en gennotering men en notering af et for det danske aktiemarked ukendt selskab med en unik vækstprofil, som overgår alt, hvad der tidligere er set i Danmark. Så alt i alt blev 2010 et helt særligt år for danske børsnoteringer et IPO-nirvana og til trods for at visse selskaber i skrivende stund kæmper med at møde markedets høje forventninger, er det efter min opfattelse alle kvalitetsselskaber med en klar berettigelse på fondsbørsen. Hvordan ser du fremtiden for børsnoteringer i Danmark? Tager vi krystalkuglen frem og ser på den korte bane, er der fortsat en række IPOkandidater i Danmark. Her tænker jeg ikke alene på den udskudte ISS-børsnotering, men også på en række andre kvalitetselskaber, hvoraf en god del af kandidaterne p.t. er under kapitalfondsejerskab. Disse kandidater er generelt lidt mindre end 2005-mastodonterne, men selskaber med equity stories, der vil gøre sig godt i såvel et M&A som i et IPO-exitspor. Det interessante i denne forbindelse bliver, hvorledes investorerne i IPO-markedet vil vægte det forhold, at der er tale om selskaber, som ikke partout vil veje så tungt i relevante aktieindeks. I et lidt længere perspektiv bliver det interessant at følge samspillet mellem M&A og børsmarkedet, herunder om vi på et fremtidigt tidspunkt igen ser gunstige betingelser for afnoteringer, som sidenhen kan føre til gennoteringer. Thomas Lindquist 16 Danish Venture Capital and Private Equity Association

19 Hvad skal der til, for at I hos Nordea siger ja til at tage en virksomhed på fondsbørsen? Tager vi krystalkuglen frem og ser på den korte bane, er der fortsat en række IPO-kandidater i Danmark. Vi er en del af det nåleøje, som det er at blive børsnoteret, for vi siger oftere nej end ja til at stå fader til en børsnotering. Det hænger sammen med, at vores succes og dermed evne til at komme tilbage til aktiemarkedet med nye equity stories står og falder med, at vi ikke søsætter selskaber på fondsbørsen, der savner forudsætningerne for et succesrigt liv eller starter med ikke at indfri de målsætninger, der opstilles i børsprospektet. Banker, der forestår børsnoteringer, skal balancere på det knivsæg, der består i at stille selskaberne og deres ejere en attraktiv, men realistisk værdiansættelse i udsigt og samtidig huske, at den porteføljemanager, der køber en nynoteret aktie, også gerne skal have en god oplevelse. Såfremt man som investeringsbank ikke er sig dette ansvar bevidst, risikerer man at blive mødt med Groucho Marxlogikken If you are selling, I am not buying, næste gang man møder investorerne med et nyt selskab. Men ikke kun kvaliteten af et selskab har betydning for os, når vi vurderer, om vi skal deltage i en børsnotering. Strukturen af det konsortium af banker, der skal forestå aktiesalget, er også meget afgørende. Vi vil helst involveres tidligt i et børsnoteringsforløb og billedligt talt fra start sidde på forsædet af bilen med adgang til såvel rat, gear, speeder og bremse hvilket i IPO-sprog er ensbetydende med en rolle som Joint Global Coordinator. Det ligger i titlen Joint, at vi i denne sammenhæng er flere koordinerende banker, og vores partnere er her de store globale investeringsbanker. Der laves i denne forbindelse en arbejdsdeling med den/de globale investeringsbanker, og Nordeas rolle vil her typisk være at håndtere aktiesalget til danske private investorer, danske og nordiske institutionelle investorer samt til Nordeas europæiske institutionelle kunder med interesse for nordiske aktier. Hvad skal der egentlig til for at få et selskab på børsen? En børsnotering er en meget krævende proces, særligt for ledelsen det vil enhver ledelse, der har været en IPO igennem, kunne bekræfte. Vigtigst er naturligvis kravet om en attraktiv equity story, da det jo er den, investorerne køber sig ind i. Og det handler ikke kun om de resultater, selskabet har skabt, men nok så væsentligt om, hvilke faktorer der skal gøre, at børskandidaten også fremover under det nye ejerskab vil kunne vokse og tjene penge. I vores forberedende arbejde bruger vi derfor meget tid sammen med ledelsen for at få equity story en til at fremstå så klar og overbevisende som muligt og vi forbereder i denne forbindelse 17

20 ledelsen på mødet med aktieanalytikeres og investorers mange berettigede spørgsmål. Med til dette hører naturligvis også at få belyst de risikofaktorer, der vil være tilknyttet enhver equity story, så investorerne kan tage deres investeringsbeslutning på et oplyst grundlag. En børsnotering er en meget krævende proces, særligt for ledelsen det vil enhver ledelse, der har været en IPO igennem, kunne bekræfte. Ud over en overbevisende equity story skal børskandidaten også have den ledelse, governance-model og de økonomistyrings- og kontrolsystemer, der gør det forsvarligt at sende selskabet på børsen. Særligt kravet om oplysninger om omsætning og indtjening fordelt på geografi og aktivitet/produktgrupper opleves af mange kandidater som en krævende eksercits, men det er de krav, aktieanalytikere og investorer stiller for at kunne foretage en korrekt prissætning. Styrings- og kontrolsystemerne er derudover også en forudsætning for at kunne give aktiemarkedet rettidig besked, såfremt selskabets guidance ændrer sig op eller ned. Endelig har også selskabets størrelse betydning for vores vurdering af børsegnetheden. Som tommelfingerregel opererer vi med en markedsværdi af hele selskabet på ca. 1 mia. kr. Derudover ser vi gerne, at selve aktiesalget involverer et minimumsudbud i niveauet mio. kr. for at skabe en passende likviditet i aktien. Men ingen regel uden undtagelser, og vi har derfor også fra tid til anden dialog med selskaber, som ikke opfylder denne tommelfingerregel, men vores erfaring er i de tilfælde, at en M&A-løsning er et godt alternativ til en IPO. Hvorfor kommer der ikke flere spændende virksomheder på børsen? Som nævnt tidligere er en af forklaringerne, at det er lidt af et nåleøje at komme igennem og selv stærke, minutiøst planlagte equity stories risikerer at falde, hvis markedet pludselig ændrer sig det så vi meget tydeligt i ISS tilfælde. Er der høj sø, søsætter man ikke et skib. Men en endnu vigtigere forklaring er et konkurrencedygtigt M&A-marked, hvor ikke mindst kapitalfondene har været dygtige til at samle selskaber op, der ellers kunne have fundet vej til børsen. Den opblomstring, vi har set af børsnoteringer i Danmark i 2010, har alle været store selskaber, hvor størrelsen gjorde M&A-sporet mindre oplagt, da finansieringen ikke var tilgængelig på samme attraktive vilkår som før finanskrisen. Samtidig var det så store virksomheder, at det var for stor en mundfuld for de mulige strategiske ejere, og endelig spillede det formentlig også ind, at aktiemarkedets porteføljeinvestorer opererer med et lavere afkastkrav, end der gælder for private equity-fonde, hvorved IPO-prissætningen også fremstod attraktiv. Men det gælder kun de meget store selskaber. En række mellemstore, stærke danske selskaber, som også rygtedes på vej til børsen (Falck og Aalborg Industries), fandt i stedet en M&A-løsning. Fremover forventer vi flere såkaldte dual track-processer, dvs. hvor et selskab parallelt med at klargøre børsnoteringen inviterer strategiske og finansielle købere ind til at afgive bud på selskabet, og hvor det bedste spor vinder. 18 Danish Venture Capital and Private Equity Association

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

Kapitalfonde i 2011/12 Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde

Kapitalfonde i 2011/12 Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde Danish Venture Capital and Private Equity Association Kapitalfonde i 2011/12 Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde TEMA Danmark som investeringsland Væsentlige begivenheder for DVCA

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Danish Venture Capital and Private Equity Association Skatteministeriet Att.: Skatteminister Kristian Jensen Nikolai Eigtveds gade 28 1402 København K Børsen Slotsholmsgade

Læs mere

Kapitalfonde i 2012/13 Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde

Kapitalfonde i 2012/13 Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde Danish Venture Capital and Private Equity Association Kapitalfonde i 2012/13 Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde TEMA Afkast i kapitalfonde DVCA-begivenheder i 2012 Januar De såkaldte

Læs mere

Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity. Erik Holm

Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity. Erik Holm Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity Erik Holm De mange myter om kapitalfonde Myter De er skadelige for beskæftigelsen (samfundet) De er meget lukkede De skaber kun værdi med låneteknik De

Læs mere

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital VÆKSTFONDEN INDSIGT Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital Resumé: Beyond Borders, Biotechnology Industry Report 2013 (EY) Dette er et resumé af en analyse, som du kan finde i Vækstfondens analysearkiv

Læs mere

om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Udsagn 1: Kapitalfondene er et forbigående modefænomen

om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Udsagn 1: Kapitalfondene er et forbigående modefænomen alpha ATP's om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Kapitalfonde - myter og realiteter Danskerne har lært et helt nyt ord på det seneste - kapitalfonde. Men hvad er en kapitalfond? Hvordan opererer

Læs mere

Nedenstående skema er tilpasset anbefalingerne i DVCA s retningslinjer for ansvarligt ejerskab og god selskabsledelse i kapitalfonde

Nedenstående skema er tilpasset anbefalingerne i DVCA s retningslinjer for ansvarligt ejerskab og god selskabsledelse i kapitalfonde BILAG 1 Uddrag af skema til redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse (Redegørelse for virksomhedsledelse, jf. årsregnskabsloven 107 b.) Nedenstående skema er tilpasset

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Fem exits - fem forskellige forløb

Fem exits - fem forskellige forløb Fem exits - fem forskellige forløb Industri Udvikling er sat i verden for at forrente vore ejeres penge bedst muligt. Man kunne umiddelbart tro, at det især sker ved at købe billigt og sælge dyrt. Det

Læs mere

Kapitalfonde i 2014/15

Kapitalfonde i 2014/15 Kapitalfonde i 2014/15 Årsskrift om god selskabsledelse i kapitalfonde Færch Plast Nets Tema om Dansk Vækstkapital II Post-exit study Generationsskifter Louis Poulsen Løgismose+ Meyers DONG Energy dvca.dk

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse. Redegørelse fra bestyrelsen i ISS A/S. Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005

Fondsbørsmeddelelse. Redegørelse fra bestyrelsen i ISS A/S. Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005 Fondsbørsmeddelelse Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005 Redegørelse fra bestyrelsen i Redegørelse fra bestyrelsen i i henhold til 7 i Fondsrådets bekendtgørelse nr. 827 af den 10. november 1999

Læs mere

VICTOR INTERNATIONAL A/S

VICTOR INTERNATIONAL A/S Nasdaq OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Meddelelse nr. 2015/04 27. april 2015 4 sider inkl. denne Fondsbørsmeddelelse nr. 4-2015 Referat af ordinær generalforsamling i Victor International

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Generalforsamling 29. april 2013 kl. 16:00

Generalforsamling 29. april 2013 kl. 16:00 Generalforsamling 29. april 2013 kl. 16:00 Velkommen Bestyrelsen ved Direktør Poul Erik Tofte CFO Per Have Tidl. intern revisionschef Jørgen Madsen og direktionen Direktør Peter Ott, PFA Portefølje Administration

Læs mere

Øget aktivitet i kapitalfonde kan øge væksten i danmark Løgismose Meyers bliver et godt eksempel

Øget aktivitet i kapitalfonde kan øge væksten i danmark Løgismose Meyers bliver et godt eksempel Øget aktivitet i kapitalfonde kan øge væksten i danmark Løgismose Meyers bliver et godt eksempel Tirsdag 24. november 2015, Tivoli Congress Center, København På Børsen Mergers & Acquisitionskonference

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Lovendringer i Danmark hva og hvorfor? (næringsdrivende stiftelser)

Lovendringer i Danmark hva og hvorfor? (næringsdrivende stiftelser) Lovendringer i Danmark hva og hvorfor? (næringsdrivende stiftelser) Stiftelseskonference, Førde, den 22. april 2015 V/ Martin Poulsen Erhvervsstyrelsen Det danske fondssystem De erhvervsdrivende fondes

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing med PFA har stiftet, som privatpersoner har mulighed for at investere i. Bestyrelsen i består af direktør og tidligere

Læs mere

"Axcels mission er at udvikle virksomheder, så de bliver stærke og værdifulde for nye ejere og skaber et attraktivt afkast til Axcels investorer"

Axcels mission er at udvikle virksomheder, så de bliver stærke og værdifulde for nye ejere og skaber et attraktivt afkast til Axcels investorer Axcel som en del af oplevelsesøkonomien? Joachim Sperling CKO, 7. juni 2011 Axcels grundidé "Axcels mission er at udvikle virksomheder, så de bliver stærke og værdifulde for nye ejere og skaber et attraktivt

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Indhold Hoved- og nøgletal for koncernen 2 Ledelsespåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Resultatopgørelsen for perioden 1. maj - 31. oktober

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Ejerskab og finansiering

Ejerskab og finansiering Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering

Læs mere

HVAD GØR ET MINDRE ELLER MELLEMSTORT REDERI INTERESSANT FOR INVESTORER? PENGE & PARAGRAFFER 28. OKTOBER 2010

HVAD GØR ET MINDRE ELLER MELLEMSTORT REDERI INTERESSANT FOR INVESTORER? PENGE & PARAGRAFFER 28. OKTOBER 2010 JEPPE JESSEN, CEO / JRJ@CORVENAS.COM / +45 22 93 25 96 HVAD GØR ET MINDRE ELLER MELLEMSTORT REDERI INTERESSANT FOR INVESTORER? PENGE & PARAGRAFFER 28. OKTOBER 2010 CORVENAS 1 DAGENS EMNER Er der interesse

Læs mere

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25.

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25. OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København Elektronisk fremsendelse Selskabsmeddelelse 27/2007 Silkeborg, den 25. oktober 2007 ITH Industri Invest A/S har fokuseret sin investeringsstrategi

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse

Køb af virksomhed. Værdiansættelse Køb af virksomhed hvad koster den? Findes der i praksis en værdi man kan sætte to streger under? Ja - hvis man er i besiddelse af alt viden om, hvordan indtjeningen vil være i ubegrænset tid fremover.

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Auriga som investering

Auriga som investering Auriga som investering Medlemsarrangement Dansk Aktionærforening Nordjylland 26. maj 2014 V/ Lene Faurskov, Manager, Investor Relations Helping you grow Udsagn om fremtidige forhold Denne præsentation

Læs mere

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2008 Bestyrelsen for Dan-Ejendomme Holding

Læs mere

Generalforsamling i Capinordic A/S 21. april 2009 Claus Ørskov, bestyrelsesformand

Generalforsamling i Capinordic A/S 21. april 2009 Claus Ørskov, bestyrelsesformand Generalforsamling i Capinordic A/S 21. april 2009 Claus Ørskov, bestyrelsesformand Headquarter in Lasse Lindblad. Copenhagen adm. direktør fall 08 ir@capinordic.com AGENDA 1. Mission & værdier 2. Hvem

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

At øge andelen af kvinder, som indgår i kandidatfeltet til bestyrelsesposter.

At øge andelen af kvinder, som indgår i kandidatfeltet til bestyrelsesposter. Opfølgning på Operation kædereaktion i 2012 1. Om Operation kædereaktion Anbefalinger for flere kvinder i bestyrelser Operation kædereaktion blev lanceret i november 2010 af den tidligere ligestillingsminister

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA STYRK DIN OPSPARING MED INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST PFA har stiftet Investeringsforeningen PFA Invest, som privatpersoner har mulighed

Læs mere

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 1. Sammenfatning Komitéen for god Selskabsledelse gennemgår en gang om året et udsnit af de børsnoterede selskabers redegørelse for virksomhedsledelse

Læs mere

2013/14. Kapitalfonde i TEMA OM. Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde dvca.dk 1

2013/14. Kapitalfonde i TEMA OM. Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde dvca.dk 1 Danish Venture Capital and Private Equity Association TEMA OM Kapitalfonde i Virksomhedssalg Udenlandske investorer Kapital til underskoven 2013/14 Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde

Læs mere

M&A Analyse. 1. halvår 2015. A member firm of IMAP, with over 40 offices globally

M&A Analyse. 1. halvår 2015. A member firm of IMAP, with over 40 offices globally M&A Analyse 1. halvår 2015 A member firm of IMAP, with over 40 offices globally Opsummering Stor fremgang i M&A aktiviteten i 2015 drevet af et særdeles attraktivt marked En start på dansk M&A wave? Historisk

Læs mere

Torsdag den 25. april 2013, kl. 16.00 hos. Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere, Amaliegade 10, 1256 København K

Torsdag den 25. april 2013, kl. 16.00 hos. Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere, Amaliegade 10, 1256 København K Til NASDAQ OMX Copenhagen og pressen 2. april 2013 Deltaq a/s Agiltegaard Agiltevej 19 DK-2970 Hørsholm www.deltaq.dk info@deltaq.dk T +45 7020 3534 F +45 7020 3533 Fondsbørsmeddelelse nr. 03-13 Indkaldelse

Læs mere

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Copenhagen Network A/S Adresse: Copenhagen Network A/S c/o Beierholm A/S Gribskovvej 2 2100 København Ø Danmark SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Årsrapport for 2014 Bestyrelse og direktion har

Læs mere

Dansk oversættelse af executive summary i Walker Working Groups Åbenhed og Gennemsigtighed i kapitalfondene, høringsudgave af 17.

Dansk oversættelse af executive summary i Walker Working Groups Åbenhed og Gennemsigtighed i kapitalfondene, høringsudgave af 17. Dansk oversættelse af executive summary i Walker Working Groups Åbenhed og Gennemsigtighed i kapitalfondene, høringsudgave af 17. juli 2007 1. Dette executive summary beskriver den brede tilgang, som der

Læs mere

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Delårsrapport for 9 måneder 2009 Faaborg, den 29. oktober 2009 Selskabsmeddelelse nr. 15/2009 Bestyrelsen og direktionen har behandlet og godkendt delårsrapporten

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Side 1 af 5 FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Slide 1 - Forside Kære aktionærer, medarbejdere og gæster: hjertelig velkommen til denne ekstraordinære

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill.

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill. Anbefalinger for god selskabsledelse Land & Leisure A/S følger i al væsentlighed Nasdaq OMX Copenhagen A/S s anbefalinger for god selskabsledelse. Land & Leisure A/S ledelse forholder sig således løbende

Læs mere

Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde

Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde Af Statsautoriseret revisor Susanne Nørgaard, PwC og CBS Indledning Det ses jævnlig fremført i dagspressen(1), at de erhvervsdrivende fonde betaler for lidt i

Læs mere

Til NASDAQ OMX Copenhagen 15. september 2014 Selskabsmeddelelse 15/2014

Til NASDAQ OMX Copenhagen 15. september 2014 Selskabsmeddelelse 15/2014 Til NASDAQ OMX Copenhagen 15. september 2014 Selskabsmeddelelse 15/2014 TDC udvider sin forretning ved at købe det førende norske kabel-tv selskab Get AS TDC A/S meddeler i dag, at selskabet har indgået

Læs mere

TDC - Mangfoldighed i ledelsen. Komitéen for god Selskabsledelse, 7. januar 2014 Carsten Dilling, CEO

TDC - Mangfoldighed i ledelsen. Komitéen for god Selskabsledelse, 7. januar 2014 Carsten Dilling, CEO TDC - Mangfoldighed i ledelsen Komitéen for god Selskabsledelse, 7. januar 2014 Carsten Dilling, CEO 1 I dag leverer TDC en bred portefølje af løsninger Grundlagt 21. august 1882 ~9.000 medarbejdere ~9

Læs mere

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer?

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? STATUS PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Det danske venturemarked er kommet langt siden de første investeringer

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Torsdag den 26. april 2012 kl. 17.00, Deltaq, Agiltevej 19, 2970 Hørsholm. 1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed for det forløbne år

Torsdag den 26. april 2012 kl. 17.00, Deltaq, Agiltevej 19, 2970 Hørsholm. 1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed for det forløbne år Til NASDAQ OMX Copenhagen og pressen 22. marts 2011 Deltaq a/s Agiltegaard Agiltevej 19 DK-2970 Hørsholm www.deltaq.dk info@deltaq.dk T +45 7020 3534 F +45 7020 3533 Fondsbørsmeddelelse nr. 02-12 Indkaldelse

Læs mere

mod børsnotering Webcast

mod børsnotering Webcast mod børsnotering Webcast Børsintroduktion 2006 Baggrund for børsnoteringen Investering hidtil forbeholdt mindre kreds af landbrugsinvestorer Stort udviklingspotentiale i østeuropæisk landbrug Unikt investeringskoncept

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Bestyrelsen for Investeringsforeningen Nielsen Global Value har på et bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt regnskabet for 1. halvår 2008, hvilket herved fremlægges.

Læs mere

Berlin III A/S. NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Berlin III A/S Selskabets nye strategi.

Berlin III A/S. NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Berlin III A/S Selskabets nye strategi. NASDAQ OMX Copenhagen A/S nr. 94 / 2012 Birkerød, 27. april 2012 CVR. nr. 29 24 64 91 www.berlin3.dk Berlin III A/S Selskabets nye strategi. Som nævnt i tidligere selskabsmeddelelser skal bestyrelsen herved

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

Private equity i Danmark

Private equity i Danmark Centre for Economic and Business Research ÿkonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervs- konomisk forskning og analyse Præliminær version Juni 2008 Private equity i Danmark Morten Bennedsen, Steen

Læs mere

Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner

Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner November, 2010 10. november 2010 / side 1 Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden er etableret

Læs mere

Fra: Waldemar Schmidt. Til: Hovedaktionærer og Adm. direktør. Dato: 29. juli 2008

Fra: Waldemar Schmidt. Til: Hovedaktionærer og Adm. direktør. Dato: 29. juli 2008 Fra: Waldemar Schmidt Til: Hovedaktionærer og Adm. direktør Dato: 29. juli 2008 Tiltrædelsesbrev i forbindelse med etablering af uafhængig bestyrelse for SCE A/S Jeg er meget imponeret over udviklingen

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving Aktieindekserede obligationer Sikker investering i det nordiske opsving Norden et unikt vækstcenter I Danske Bank vurderer vi, at den positive udvikling i Norden vil fortsætte. Derfor tilbyder vi to forskellige

Læs mere

InvestorDagen 22. september 2015 Kunde- og indtjeningsmål i balance

InvestorDagen 22. september 2015 Kunde- og indtjeningsmål i balance InvestorDagen 22. september 2015 Kunde- og indtjeningsmål i balance Morten Hübbe, koncernchef Download præsentationen på tryg.com Følg os på Twitter: @TrygIR Forbehold Visse udsagn i denne præsentation

Læs mere

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Jeppe Christiansen Adm. direktør 10. oktober 2014 Maj Invest Vores forretningsmodel er global Get the big picture right Økonomiske fundamentals vinder Langsigtede investeringer

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

REDEGØRELSE FRA BESTYRELSEN I INVESTERINGSSELSKABET AF 1. SEPTEMBER 2015 A/S

REDEGØRELSE FRA BESTYRELSEN I INVESTERINGSSELSKABET AF 1. SEPTEMBER 2015 A/S REDEGØRELSE FRA BESTYRELSEN I OM FRIVILLIGT BETINGET KØBSTILBUD FREMSAT AF HELLERUP FINANS A/S 2 1. INDLEDNING 1.1. Købstilbuddet Der er fremsat et købstilbud på de vilkår og betingelser, som fremgår af

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

CS&Co dit alternative investeringsvalg

CS&Co dit alternative investeringsvalg A LT ERNAT I V E D I R EKT E I N V EST ER I N G E R I E N I N V EST E R I N G S P O R T E F Ø L J E H VO R F O R O G H VO R DA N?! AG ENDA : KO RT O M C S &CO P O RTEFØL J E T EOR I D E N E F F I C I E

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Årsrapport 2013/14 for Aller Holding A/S Aller Holding A/S har udsendt sin årsrapport for regnskabsåret

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Krav og forventninger fra eksterne investorer

Krav og forventninger fra eksterne investorer Krav og forventninger fra eksterne investorer 1 Dagsorden Værdiskabelse Struktur Ledelse Hvem Gode erfaringer 2 Hvem er vi? Greystone Capital A/S Privatejet investeringsselskab etableret 2007 Langsigtet

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber

Læs mere

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 1 Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter 1.1 Dialog mellem selskab, aktionærer

Læs mere

Danmark som investeringsland

Danmark som investeringsland Kapitalfonde i 2009/10 Danmark som investeringsland For kapitalventurefonde, business angelsi kapitalfonde samt branchens rådgivere Årsskrift fraog DVCA om god selskabsledelse 19. og 20. september 2012,

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

FAIF nyhedsservice. Maj 2015

FAIF nyhedsservice. Maj 2015 FAIF nyhedsservice Maj 2015 Indledende I dette nyhedsbrev sættes der fokus på de forskelligartede tiltag og udviklinger i praksis m.v., der har fundet sted i starten af 2015. Dette omfatter bl.a. følgende:

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere