Hvem beslutter hvad? INSPIRATIONSKATALOG til SU-arbejdet i staten: Indhold. Læsevejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvem beslutter hvad? INSPIRATIONSKATALOG til SU-arbejdet i staten: Indhold. Læsevejledning"

Transkript

1 INSPIRATIONSKATALOG til SU-arbejdet i staten: Hvem beslutter hvad? Dette inspirationskatalog fra OAO skal hjælpe dig som medarbejderrepræsentant med at få en ordentlig drøftelse af de beslutninger, der skal behandles i SU, uanset hvilket niveau beslutningerne bliver taget på. Læsevejledning Vi sætter fokus på nogle af de emner, det er særligt relevante at drøfte i SU. Det er for eksempel behandlingen af budgettet og behandlingen af konkrete omstillingsprojekter, herunder udbud og udlicitering. For hvert emne har vi skrevet en kort introduktion og et forslag til spørgsmål og emner, I kan drøfte i SU. Vi har nogle gange taget citater med fra statens egne vejledninger. Vi beskriver hvert emne for sig, og du kan læse dem efterhånden, som du får brug for dem. Indhold 1. Fra orientering til drøftelse - SU s rolle og muligheder 2. Mål- og resultatstyring 3. Finansloven 4. Lønstyring 5. Resultatkontrakter og direktørkontrakter 6. Udbud, udlicitering og indkøb 7. Digitalisering og SU 8. Styring på den enkelte arbejdsplads 9. Omstilling i staten: Hvem bestemmer strukturændringer, fusioner, opgaveflytninger mv.? 10. Ordliste

2 1. Fra orientering til drøftelse SU s rolle og muligheder Du og dine kollegaer oplever måske, at jeres samarbejdsudvalg får mere og mere karakter af at være et orienteringsudvalg. Væk er drøftelserne om, hvad I skal lave, og hvordan I skal lave det? Det kan betyde, at du og dine kollegaer fx ikke får mulighed for at drøfte den kommende opgaveflytning, før den er vedtaget. Eller at I fx først hører om den nye udbudsstrategi, efter den er vedtaget. Sagt med andre ord bliver beslutninger, som har betydning for jeres hverdag, nogen gange truffet hen over hovedet på jer. Noget af forklaringen på det er, at vi oplever en øget centralisering i staten. Øget centralisering betyder, at flere beslutninger bliver truffet på centralt niveau, typisk på det man kalder koncernniveau. I staten er en koncern typisk et ministerområde. Eksempelvis er Beskæftigelsesministeriet en koncern. Finansministeriet har indskærpet koncernernes ansvar for at styre i staten. Med styring mener Finansministeriet, at der skal fastlægges mål, politikker, strategier og planer på koncernniveau, som gælder for alle arbejdspladserne i koncernen. Indenfor de rammer skal den lokale leder udøve ledelse på arbejdspladsniveau. Man kan i den for-bindelse tale om central styring og decentral ledelse. SU bør have mulighed for at drøfte både styringen og ledelsen af arbejdspladserne, for begge dele vil ofte have konsekvenser for de ansatte. Men det er vores erfaring, at de beslutninger om styring, der bliver truffet på koncernniveau ikke altid bliver drøftet i de relevante samarbejdsudvalg. Det kan betyde, at væsentlige beslutninger bliver truffet uden, at der er kommet input fra de medarbejdere, der bliver berørt. Samarbejdsaftalen Samarbejdsaftalens 3 er klar. Det er ledelsens pligt at informere dig som SU-medlem om beslutninger, som har væsentlig betydning for arbejds- og personaleforholdene. Det vil sige, at ledelsen skal informere om bl.a. budget og større omstillingsprojekter. Ledelsens information skal sikre, at du kan stille spørgsmål og komme med nye forslag. Kort sagt er det ledelsens opgave gennem dialog med dig og resten af medarbejderne i samarbejdsudvalget at kvalificere beslutningsgrundlaget. Så det er altså ikke muligt at træffe beslutninger, som har væsentlig betydning for dig og dine kollegaers arbejds- og personaleforhold, uden at samarbejdsudvalget er blevet inddraget, uanset hvilket niveau beslutningerne bliver truffet på. Gode råd til SU i flere niveauer: Sørg for, at der etableres kontakt til jeres hovedsamarbejdsudvalg (hoved-su). Hvis der IKKE er et hoved- SU, skal ledelsen på det relevante beslutningsniveau (typisk koncernniveau) sammen med de forhandlingsberettigede organisationer vurdere, på hvilken måde information og drøftelse så skal ske. Sørg for, at dagsordenen fra det centrale SU er kendt lokalt hvad skal drøftes, og har det konsekvenser for det lokale niveau? Hav evt. et fast dagsordenspunkt: Information fra hoved-su. Sørg for, at al information fra hoved-su når ud til det lokale SU. Lav evt. en mailingsliste med medarbejderrepræsentanter, som sidder i hoved-su. Tag initiativ til at der etableres et kontaktudvalg for jeres hoved-su med repræsentanter for de lokale SU.

3 2. Mål- og resultatstyring Der er mål, handleplaner og delmål for alle de statslige arbejdspladser. De stiller krav til de opgaver, I skal løse og har derfor væsentlig betydning for jeres arbejdsforhold. Hermed bliver det et anliggende for SU. Mål- og resultatstyring kan have meget forskellig udformning, men der er dog nogle fælles træk: Departementet eller styrelsen skal tilrettelægge en fælles ramme for mål- og resultatstyringen på hele deres område. Institutionerne skal selv opstille mål for deres opgaver, og de skal følge op på resultaterne i en årsrapport og eventuelt i en rullende resultatkontrakt. Institutionerne indgår resultatkontrakter med departementet. Når der sker ændringer i resultatkontrakten, bør det fremgå af afrapporteringen i årsrapporten. Alle statens arbejdspladser skal samtidig leve op til de øvrige regler: Bevillingsregler og bevillingsansvar, regnskabsregler og revisionsregler m.v. Det betyder, at ministeren og departementet i sidste ende har det fulde ansvar og den fulde kompetence til at træffe beslutninger, uanset hvad der er aftalt i resultatkontrakter eller skrevet i årsrapporterne. Finansministeriet kommer i Vejledningen om styring med nogle konkrete anbefalinger om målstyring. Vi anbefaler, at I drøfter dem både lokalt og centralt på jeres område. Finansministeriet skriver: Målstyring skal understøtte den faglige styring af opgaverne og hermed være et arbejdsredskab for de konkrete beslutninger og ikke kun et overvågningsredskab. Målstyring skal indeholde en tidsplan og eventuelt procedurer for: o o Forhandling om målfastsættelse og rapportering. Opfølgning og evaluering af resultater og målopfyldelse mellem institutionerne og koncernen. Målstyring bør også tage højde for variationer mellem institutionerne. Finansministeriets anbefalinger er et godt udgangspunkt for en drøftelse i SU. Anbefalingerne støtter mål, der er konkrete, relevante og målrettet netop jeres opgaver. Det anbefaler vi også. På den måde bliver sammenhæng mellem opgaver og ressourcer eksempelvis mere synlig. Spørgsmål i SU om koncernniveau i departement eller styrelse: Hvilke prioriteringer og mål indgår hos os, eksempelvis i forhold til at nedbringe sygefravær? Hvordan bliver der fulgt op og evalueret på resultaterne? Manglede der ressourcer for at kunne nå de mål, der eksempelvis er formuleret om svartider? Er der bæredygtige kontrakter med de enkelte enheder og en realistisk sammenhæng mellem opgaver, mål og ressourcer? Herunder størrelsen af den enhed, der indgås kontrakt med (små enheder er mere følsomme overfor tilfældige udsving, så for at undgå hovsabesparelser kan det måske være en god ide med lidt større enheder)? Spørgsmål i SU om den enkelte arbejdsplads: Hvordan drøfter vi vores årsrapport og de emner, der bliver fulgt op på via årsrapporten? Hvordan drøfter vi vores resultatkontrakt/ aftale og eventuel opfølgning på (effekt)vurdering? Hvilke mål (ændringer) er der fastlagt i vores resultatkontrakt/ årsmål m.v.? Læs mere om regelsæt og vejledninger fra Finansministeriet her.

4 3. Finansloven SU skal drøfte institutionens bidrag til finansloven. Bidraget til finansloven ender op i, at der hvert år bliver udarbejdet et nyt budget. Budgettet indeholder også krav til de resultater, man skal opnå. Årshjul for arbejdet med finansloven Opstart af finanslovsarbejdet starter medio december i året før vedtagelsen. Processen kører mellem institution/styrelse frem til februar. Vedtagelse af finanslov i november eller starten af december. Budgettet rulles derefter ud på institutionerne. I februar sender institutioner / styrelser deres oplæg til departementet / ministeriet. Der arbejdes nu med oplæggene i ministeriet med konsultation i institutioner/styrelser. Forhandling af finanslov i Folketinget. I slutningen af august offentliggøres finanslovsforslaget. I juni fremsendes samlet oplæg fra ministeriet til Finansministeriet. Central eller decentral styring? Departementet har styrings- og tilsynsansvaret for hele sit ministerområde. Det vigtigste i styringen er bevillingsopfølgning. Bevillingen er en bemyndigelse til en minister. Men ministeren delegerer adgangen til at disponere over midlerne til det administrative niveau. Departementet skal sikre, at den samlede ramme for ministerområdet bliver overholdt. Derfor skal man vurdere, om der er risiko for budgetoverskridelser og rette op i tide. Der er derfor et samarbejde om budgetopgaven i koncernen både før, i løbet af og efter finansåret. Det er vigtigt, at du husker det i dit eget SU arbejde, uanset hvor du sidder! Institutionen skal udarbejde både finanslovsbidrag, styre anvendelsen af bevillingen, følge op på budgettet samt føre regnskaber og udarbejde en årsrapport. Departementet har pligt til at gribe ind, hvis de finder afvigelser, som institutionsledelsen øjensynligt ikke tager hånd om. I praksis har departementet dog begrænsede muligheder for at foretage en detaljeret kontrol af alle arbejdspladserne i koncernen. For at kunne få overblik over budgetprocessen både på arbejdspladsniveau (og på koncernniveau) er det vigtigt, at hvert SU fastlægger en retningslinje for institutionens(arbejdspladsens) budgetarbejde. Det er der også krav om i SU-aftalens 5, stk. 4. Pligt til information og drøftelse af budget og økonomi følger i øvrigt også af 3 i SU-aftalen. Spørgsmål og gode råd til SU Sørg for at SU drøfter finanslovsbidraget så tidligt som muligt. Gerne før processen mellem institution og styrelse/departement går i gang. Så er der størst mulighed for indflydelse. Lav en retningslinje med en årssplan for SU s behandling af budget og økonomi. Husk her, at budget og økonomi også skal på dagsordenen i forhold til status i løbet af året og opfølgning og årsrapport. SU skal særligt vurdere konsekvenserne for arbejds- og personaleforhold, hvis der sker væsentlige ændringer i krav til institutionen og i de økonomiske rammer.

5 4. Lønstyring Lønstyring eller lønsumsstyring hænger tæt sammen med lokal løn. Det er ledelsen på arbejdspladsen, der har ansvaret for at overholde lønbudgettet. I statens budget (finansloven) er der godt nok knyttet et antal stillinger til bevillingen. Men i praksis er det lønbudgettet og lønsummen, der er i fokus i den centrale styring. Og opgørelsen i antal årsværk er egentlig kun vejledende forstået på den måde, at rammen skal fyldes ud lokalt. Det er eksempelvis lokalt, I skal drøfte opgaveglidning mellem DJØF erne og HK erne. Samarbejdsudvalget skal drøfte arbejdspladsens budget og økonomi. I SU-aftalen står der, at ledelsen skal orientere om budgetter og udgifter, der har tilknytning til arbejds- og personaleforholdene herunder lønsummen. Forholdene omkring løn kan være komplicerede og går let op i teknik. Men det er vigtigt, at ledelsen og medarbejderne i fællesskab får et overblik. SU kan hjælpe til, at parterne kender grundlaget for de lokale lønforhandlinger, både for personalegrupper og for de enkelte ansatte. Der er et økonomisk råderum for de lokale forhandlinger. Det påvirkes af budgettet, det hidtidige lønforbrug, og de mer- eller mindreudgifter, der opstår i løbet af året. Det økonomiske råderum ændres derfor løbende. Det er ledelsens forpligtelse at sikre, at der er råderum til lokale forhandlinger. Noget af det, der påvirker råderummet, er for eksempel: Personaleomsætning, hvor medarbejdere med et langt anciennitetsforløb erstattes med medarbejdere uden eller med et kortere anciennitetsforløb eller omvendt. Personalesammensætning med erstatning af længerevarende uddannet personale med korterevarende uddannet personale eller omvendt. Effektivisering/ændret arbejdstilrettelæggelse udmøntet som resultatløn. Forhåndsaftaler. Vakancesituationer og andre fraværssituationer. Eventuel overførsel af overskud fra et år til det efterfølgende år. I staten er der et loft over lønsummen. Det betyder, at der ikke kan overføres midler fra andre driftsudgifter til lønudgifterne. Den centrale styring af institutionerne på lønområdet varierer meget. I nogle ministerier er der en kvartalsvis opfølgning på lønniveauerne i de enkelte dele af ministeriet. Det er vigtigt, at principperne for tildeling af tillæg er kendte. De bør fremgå af institutionens lønpolitik, som også bør afspejle et samspil med arbejdspladsens øvrige politikker (personalepolitik, politik for kompetenceudvikling mv.). Som SU skal I ikke forhandle løn. Det er et anliggende for de forhandlingsberettigede organisationer og deres tillidsrepræsentanter. Men et SU kan drøfte arbejdspladsens og koncernens strategier og politikker på området. Et godt redskab både i forhold til lønpolitik og i forhold til de lokale lønforhandlinger finder du på lønoverblik.dk Spørgsmål i SU om den enkelte arbejdsplads: Institutionens lønpolitik: Hvordan er sammenhængen til øvrige strategier og politikker? Institutionens råderum for beslutninger: Hvilke retningslinjer og politikker er institutionen bundet af fra styrelsens/departementets side? Det økonomiske råderum: Hvordan er udviklingen i den samlede lønsum og i bevillingerne? Hvilke andre forhold påvirker råderummet? Læs mere på Personalestyrelsens hjemmeside eller på

6 5. Resultatkontrakter og direktørkontrakter Hvad skal I prioritere til næste år: Flere konferencer med højere deltagertilfredshed? Kortere svartider i sagsbehandlingen? Mere kvalitet i afgørelserne (færre klager)? Sådan en prioritering har ofte betydning for jeres daglige arbejde og måske også for udviklingen af jeres arbejdsplads. Har I fx de rette kompetencer i forhold til de krav, I vil blive målt på? I en resultatkontrakt er der mål for institutionen. En direktørkontrakt vil være bundet til en opfyldelse af målene i resultatkontrakten. Den vil samtidig indeholde et økonomisk incitament (for direktøren). Prioriteringen af opgaverne indenfor resultatkontrakten kan derfor afhænge af direktørkontrakten. På den måde bliver direktørkontrakten (også) et anliggende for SU. Finansministeriet fremhæver, at kontrakternes resultatkrav ikke blot skal opfattes som ledelsens aftale med næste lag i hierarkiet. Der skal være en fælles forståelse for, hvilke resultatmål der skal nås. Kontrakten skal fokusere på eksterne mål. Det vil sige mål i forhold til institutionens brugere. Målene skal i videst mulige omfang dække institutionens opgaver. Resultatkontrakten bliver indgået årligt. Kæden af aftaler og kontrakter - kan eksempelvis se sådan ud (fra casesamling om resultatkontrakter ): Finanslov BSC-strategikort Resultatkontrakt Direktørkontrakt Årlige enhedskontarkter (arbejdsprogrammer) Chefløns- og resultatlønskontrakter Samarbejdsaftalen slår fast, at samarbejdsudvalget skal beskæftige sig med institutionens mål, strategi og resultatkontrakt (jf. 5, stk. 2 i Samarbejdsaftalen). Og de dele af direktørkontrakten som har betydning for jeres arbejdsforhold. Ledelsen er endvidere generelt forpligtet til at informere om arbejdspladsens seneste udvikling og den forventede udvikling i aktiviteter og i den økonomiske situation ( 3, stk. 2) eksempelvis som den er beskrevet i udkast til resultatkontrakter og direktørkontrakter! Spørsgmål i SU om departement og styrelse: Hvordan er resultatkontrakten konkretiseret og udmøntet i direktørkontrakten? Hvilke konsekvenser vil direktørkontrakten få for prioriteringen? Hvordan er der taget højde for ændringer i opgaver, rammer og øvrige vilkår i kontrakterne? Har ledelsen beskrevet, hvilke arbejds- og personalemæssige konsekvenser direktørkontrakten vil få? Læs mere i Vejledning om resultatkontrakter på

7 6. Udbud, udlicitering og indkøb Udbud og indkøb er ofte på dagsordenen, når institutioner og styrelser skal finde besparelser. Og der er krav om, at alle opgaver skal konkurrenceudsættes med passende mellemrum. Udbud er altid et anliggende for SU. Det kan have både direkte og indirekte konsekvenser for medarbejderne. Det kan være svært at få overblik over alle de krav og alle de begreber, der bliver brugt: Udbud, konkurrenceudsættelse, Offentlig-Privat samspil, kontrolbud, kravspecifikation osv. I et SU har I krav på, at informationen bliver givet i en form, så alle kan forstå, hvad der bliver talt om. Start eventuelt med at få forklaret begreberne af jeres ledelse. Kort om begreberne: Ved et udbud har eksterne leverandører mulighed for at give tilbud på en opgave. Ved udlicitering bliver en opgave overdraget til en ekstern leverandør efter et udbud. Ved et kontrolbud måler udbyder, om det er en god ide at udlicitere, eller om udbuddet skal annulleres og opgaven blive i eget regi. Udbud kan føre til udlicitering af opgaver og overdragelse af medarbejdere. Det har konsekvenser for løn- og arbejdsforhold. Både udbud og indkøb kan også have væsentlig betydning for de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen. Det kan både betyde ændrede arbejdsopgaver og nye arbejdsvilkår. Departementet har et overordnet ansvar for udbud (udlicitering) og indkøb. Departementet skal beslutte, hvordan indkøbsområdet skal organiseres. Og det er departementets ansvar, at hele koncernen lever op til kravene i udbudscirkulæret. Departementet skal også sikre opfølgning på udbud indenfor ministerområdet. Institutionerne skal træffe konkrete beslutninger om udbud og indkøb. Institutionerne er her underlagt de generelle regler i udliciteringscirkulæret, i udbudsreglerne, i virksomhedsoverdragelsesloven og i samarbejdsaftalen m.v. Institutionens ledelse skal overfor departementet kunne redegøre for valg (og fravalg) af udbudsegnede opgaver og eventuel tidsplan for, hvornår opgaverne bliver udbudt. Men generelt har institutionen vide rammer for de konkrete beslutninger. Spørgsmål i SU om den enkelte arbejdsplads: Hvordan ser planen for udbud ud: I år, næste år, kommende år? Hvordan sikrer ledelsen involvering af medarbejderne i forhold til de konkrete udbud - Hvilke generelle mål indgår i institutionens udbud med konsekvenser for medarbejderne (sociale klausuler m.v.)? Hvordan får vi en effektiv løsning ved at anvende kontrolbud? Hvordan vil ledelsen sikre medarbejderne bedst muligt ved udbud og eventuel virksomhedsoverdragelse? Hvilke initiativer har ledelsen taget for at effektivisere indkøbsområdet, og hvilke resultater er opnået? Hvordan er en eventuel gevinst anvendt? Spørgsmål i SU om departement eller styrelse: Hvordan drøfter vi eventuelle ændringer af indkøbspolitik m.v. for hele koncernen? Hvordan vil departementet sikre, at hele koncernen lever op til udbudscirkulæret? Hvordan er status for udbud i koncernen, og hvad er erfaringerne med de enkelte udbud (effekt og resultater, herunder anvendelsen af kontrolbud)? Læs mere om medarbejderes indflydelse og vilkår ved udbud og udlicitering her.

8 7. Digitalisering og SU Meget af vores daglige arbejde bliver i stigende grad digitaliseret. Det kan blandt andet betyde, at du får nyt journalsystem, som kan noget mere end det gamle, og at der bliver udviklet nye selvbetjeningsmuligheder for borgere og virksomheder, som overtager nogle af de opgaver, I udfører for dem i dag. Digitalisering af vores arbejde spiller en central rolle i effektiviseringen af den offentlige sektor. Det er langt fra altid, at det har stor betydning for den måde, du og dine kollegaer arbejder på. Men der vil være tilfælde, hvor digitaliseringen vil føre til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse. I det tilfælde skal du være opmærksom på, at samarbejdsudvalget skal drøfte konsekvenserne for personalet, ligesom ved andre større omstillingsprojekter. Se nærmere i SU-aftalens 3, stk. 2, pkt. 3, samt sidste afsnit og 5, stk. 5 Sagt i Finansministeriet om digitalisering: Det enkelte ministerområde skal overveje de muligheder digitaliseringen giver. I den forbindelse skal departementet varetage tre styringsopgaver som følge af kravet om øget digitalisering: 1. Departementet skal fastlægge klare linjer for, hvornår den enkelte arbejdsplads selv kan tage beslutning om it-investeringer, og skal herunder beskrive, hvornår der skal ske en forudgående drøftelse med departementet. 2. Departementet har en kontrolpligt og skal aktivt søge information om projekters tilrettelæggelse og fremdrift. 3. Departementet bør overveje mulige sammenhænge (fælles projekter) på tværs af ministerområdet. Spørgsmål i SU om arbejdspladsen: Få indsigt i hvilke retningslinjer departementet har udarbejdet og deres konsekvenser for din arbejdsplads: Er der udarbejdet en central digitaliseringsplan og hvor har den været drøftet? Hvilke kompetencer har den lokale ledelse i forbindelse med digitaliseringsprojekter? Hvis din lokale ledelse ikke har kompetence til at gennemføre digitaliseringsprojekter, har du krav på at få at vide, hvor kompetencen er placeret, og hvem der har den. Få overblik over omfanget af digitaliseringsprojekter på din arbejdsplads: Hvordan tænker ledelsen digitalisering på din arbejdsplads? Hvilke konkrete projekter er undervejs og hvilke overvejes? Få styr på arbejdspladsens kompetencer og lav en plan for kompetenceudvikling: Hvilke kompetencer har vi, og hvad kan de bruges til? Hvilke kompetencer mangler vi, og hvordan kan vi få dem (internt eller eksternt)? Hvad er konsekvenserne af digitaliseringen for den enkelte medarbejdergruppe.

9 8. Styring og ledelse på den enkelte arbejdsplads Det er vigtigt, at I er opmærksomme på den centrale styring af jeres arbejdsplads og samspillet mellem jeres egen ledelse og ledelsen i ministeriet. Det handler det meste af vores inspirationskatalog om, fordi vi har vurderet, at staten i de sidste år har lagt mere vægt på den styring. Men det er på den enkelte arbejdsplads, at ledelsen lægger rammerne for de konkrete, daglige opgaver. Den ledelsesopgave er krumtappen i jeres SU-arbejde på den enkelte arbejdsplads, og det skal den fortsætte med at være. Ofte er det svært at se sammenhængen mellem den måde, institutionen bliver styret på: mål- og resultatstyring, lønsumsstyring, indkøbspolitik m.m. - og så de konkrete beslutninger i dagligdagen. Men det er ikke det samme som at sige, at de overordnede rammer ikke har konsekvenser. Det er blot et spørgsmål om, at I også får konsekvenserne oversat, så I har reel mulighed for at drøfte dem i forhold til de beslutninger, jeres ledelse træffer til daglig. Finansministeriet formulerer det sådan, at institutionerne (selv) skal arbejde med den grundlæggende drift. Hermed mener Finansministeriet, at jeres ledelse skal have egne redskaber, som kan bruges til at styre og prioritere i dagligdagen. Traditionelt har lederne mange steder brugt deres egne skufferegnskaber og egne regneark, fx når lederen skulle vurdere udviklingen i lønsummen (se mere under afsnit om lønstyring m.m.). Finansministeriet lægger op til en mere systematisk og måske også mere gennemskuelig? styring af den enkelte arbejdsplads. Det kan I også have en interesse i. I Vejledning om styring stiller Finansministeriet krav om: Langsigtet og systematisk styring. Fx skal lederen kunne overskue råderummet til langsigtede investeringer i forhold til indtægter og udgifter også udover indeværende finansår. Synlig sammenhæng mellem institutionens mål og ressourcer. I finanslov, lovgivning og resultatkontrakter, herunder strategisk prioritering af opgaverne. Det er med andre ord den enkelte leders ansvar, at der er sammenhæng mellem mål, opgaver og ressourcerne. Det er også den enkelte leder, der skal sikre en dokumentation herfor, som I kan drøftes i SU. Til brug for institutionernes arbejde har Økonomistyrelsen blandt andet udarbejdet et selvevalueringsværktøj og en række vejledninger. En (selv)evaluering kan være et godt emne at drøfte i SU med udgangspunkt i opfyldelsen af de nye krav til styring. Vær også opmærksom på, hvordan institutionen anvender business cases i styringen (det vil sige analyser af udgifter og indtægter forud for beslutning om et projekt eller en omstilling). Spørgsmål i SU om den enkelte arbejdsplads: Hvordan håndterer ledelsen kravene om langsigtet planlægning? Hvordan er sammenhængen mellem opgaver og ressourcer, og hvad forventer ledelsen i fremtiden? Hvordan vil vi arbejde med evaluering af mål og resultater hos os? Skal SU have en samlet årsplan, der dækker blandt andet den årlige målfastsættelse, finanslovsbevillinger samt ændrede rammer/krav/forventninger/flerårsaftaler m.v? Læs mere i Økonomistyrelsens vejledning og selvevalueringsredskab på

10 9. Omstilling i staten: Hvem bestemmer strukturændringer, fusioner, opgaveflytninger m.m.? I staten er der gennemført mange store ændringer: Opgaveflytninger, fusioner, institutionsomlægninger og administrative fællesskaber. Mange af dem betyder store ændringer for de berørte medarbejdere, og de er derfor vigtige emner for SU. Det følger også direkte af SU-aftalens 5, stk. 5 og 3, stk. 2 og 3. Der er stor forskel på rammerne for en omstilling: Det kan omfatte en intern omlægning/omstilling på den enkelte afdeling/institution. Der kan være tale om en omstilling, der også omfatter omlægninger eller fusioner mellem flere institutioner. Eller der kan være tale om en omstilling, der kan betyde en omlægning eller opgaveflytning mellem koncernen og andre statslige eller helt eksterne - arbejdspladser. Tilsvarende kan en beslutning om en omstilling ligge hos en afdelingsleder, en administrativ leder med kompetence på institutions- eller styrelsesniveau, eller som en beslutning på regeringsniveau. Så længe vi taler om en omstilling, der ikke er fastlagt ved lov af Folketinget, skal de berørte medarbejdere altid inddrages forud for beslutningen. Det følger af SUaftalens regler om information og drøftelse jf. ovenfor. Hvis der er tale om en omstilling fastlagt ved lov, skal SU inddrages forud for alle de beslutninger, det kræver for at gennemføre lovgivningen. Der er principielt ingen forskel på kravet om inddragelse, uanset hvilket niveau beslutningerne bliver truffet på. Det kan være svært at lave en præcis kogebog for behandlingen af en omstilling i SU. Men Finansministeriet kommer alligevel med nogle generelle anbefalinger om de emner, som vi mener, skal drøftes i et SU: Beslutningsproces og gennemførelsesproces (tidsplan m.m.)? Ledelsens strategiske mål og visioner med omstillingen? Kommunikationsstrategi undervejs? Medinddragelse og medindflydelse i gennemførelsesprocessen? Forventede konsekvenser og effektmål (besparelsesmål, effektiviseringsmål, kvalitetsmål)? EKSEMPEL Omstilling i Domstolsstyrelsen er et eksempel på et stort omstillingsprojekt indenfor ét styrelsesområde, hvor medarbejderne blev inddraget i processen helt fra starten. Domstolsstyrelsen udarbejdede forud for sammenlægningerne på området en drejebog for omstilling, hvor bl.a. opgaverne for samarbejds- og sikkerhedsudvalgene blev behandlet. Styrelsen anbefalede bl.a. at der etableres midlertidige, tværgående samarbejdsudvalg i forbindelse med fusioner. Spørgsmål i SU om arbejdspladsen: Har ledelsen kompetence til at beslutte den aktuelle omstilling? Hvem har ellers kompetencen, og hvordan bliver medarbejdersiden inddraget forud for beslutningen? Er der alternativer til den forslåede ændring? Læs Finansministeriets vejledning om fusioner (2005) her. (SU i en omstillingstid, særligt side 6 og side 21.)

11 10. Ordliste Resultatkontrakt Resultatløns(direktør) kontrakt Årsrapport Udlicitering Kontrolbud Udbudsberedskab Lønsum Lønsumsloft Benchmarking Business Case Performance management En (uformel og ikke juridisk bindende) aftale mellem departement og styrelse eller institution indenfor rammerne af det normale ledelsesansvar. En formel ansættelsesretlig aftale mellem en leder (typisk direktør) og dennes overordnende, typisk departementet v. departementschefen. Kontrakten er knyttet til rammerne for resultatløn i Staten og tager ofte udgangspunkt i de mål, der er formuleret i resultatkontrakten for lederens ansvarsområde. En rapport om styrelsen eller institutionens mål-opfyldelse. Krav til årsrapport er administrativt fastlagt i henhold til XXX. Ved udbud forstås, at institutionen som udbydende myndighed opfordrer interesserede leverandører til at afgive tilbud på varetagelsen af en offentlig opgave. Hvis institutionen indgår kontrakt med en ekstern leverandør om opgavevaretagelsen, er der tale om udlicitering. Ved udbud kan udbyder vælge at afgive et kontrolbud. Et kontrolbud skal følge kravspecifikationen i udbudsmaterialet og beregnes i henhold til generelle retningslinjer for omkostningskalkulation i staten. Hvis kontrolbuddet viser, at det giver det bedste resultat selv at varetage opgaven, skal udbuddet annulleres, og opgaven forbliver intern. Udbudsberedskabet kan indeholde dels institutionens strategiske overvejelser i forbindelse med udbud og dels beskrive, hvordan en udbudssituation gribes an i praksis. Udbudsberedskabet kan endvidere beskrive, hvorledes medarbejderne inddrages i konkrete udbudsprocesser fra det forudgående analysearbejde, udarbejdelse af udbudsmateriale, udarbejdelse af kontrolbud, vurdering af tilbudsgivere i eventuel prækvalificering, til valg af tilbudsgiver og udformning af kontrakt. Den økonomiske ramme for udgifter til løn. Den samlede lønsum indeholder alle løndele, dvs. basis/skalaløn, tillæg, særlige ydelser og pension. Det loft, der er lagt for den samlede ramme for udgifter til løn. Sammenligning af hele eller dele af en institution med andre institutioner. Et redskab, der kan bruges til at sikre, at institutioner med mindre gode resultater lærer af dem, der klarer sig bedst. Analyse af udgifter og indtægter forud for beslutning om et projekt eller en omstilling. Styring gennem overvågning af mål og resultater via et hierarki af mål og midler. Eksempelvis: Overenskomsten er et middel i forhold til et mål om bedre vilkår for medarbejderne. Men bedre vilkår for medarbejderne er et middel til en mere effektiv organisation/opgavevaretagelse. Man styrer samtidig gennem en (logisk) forventet sammenhæng mellem input, produktion, output og effekt/resultater (= outcome ). Forandringsteori Del af performance management, der forsøger at forklare (og arbejde med) sammenhængen i værdikæden mellem input, produktion, produkter og resultater altså fx hvad der skal til for at bedre arbejdsvilkår leder til en mere effektiv organisation.

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere

Vejledning om. procedureretningslinie for omstilling,

Vejledning om. procedureretningslinie for omstilling, Inspirationsnotat nr. 7 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 17. juni 2008 Vejledning om procedureretningslinie for omstilling, herunder udbud og udlicitering Denne vejledning og tilhørende forslag til procedureretningslinie

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

Inspiration til drøftelse af arbejdspladsbudgetter.

Inspiration til drøftelse af arbejdspladsbudgetter. September 2009 Inspiration til drøftelse af arbejdspladsbudgetter. I forbindelse med de lokale lønforhandlinger er det meget vigtigt at være opmærksom på overholdelse af MED retningslinjen for drøftelse

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Koncernudbudspolitik

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Koncernudbudspolitik Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Koncernudbudspolitik Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - Koncernudbudspolitik 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. UDBUDSPOLITIKKENS GYLDIGHEDSOMRÅDE 4

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Udbudspolitik for Hillerød Kommune 2013 Indholdsfortegnelse

Udbudspolitik for Hillerød Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Udbudspolitik for Hillerød Kommune 2013 Indholdsfortegnelse 1. Overordnede principper... 2 Myndighedsopgaver... 2 Opgavers egnethed til udbud... 2 2. Tilrettelæggelse af udbudsforretningen... 3 Offentliggørelse

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Sæt ny løn på dagsordenen

Sæt ny løn på dagsordenen Sæt ny løn på dagsordenen - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Veje til indflydelse... 3 2. Råderum til ny løn... 3 3. Ny løn på budgettet... 5 4. Indflydelse på råderum og budget... 7 5. Spørgsmål du kan stille

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,

Læs mere

Det lokale økonomiske råderum

Det lokale økonomiske råderum Nedenstående er bilag 1 til Fællesaftalen om lokal løndannelse på det kommunale område. Bilaget er parternes beskrivelse af det økonomiske råderum. Bilag 1 Det lokale økonomiske råderum Det lokale økonomiske

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering

Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering Side 1 Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering

Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering Side 1 Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 Bilag Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 1. Direktionens strategi for Lokal løndannelse uden forlodsfinansiering: Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 er der fortsat lokal løndannelse,

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune 1. Indledning Lønpolitikken er den overordnede beskrivelse af, hvordan vi ønsker at bruge løn i samspil med de øvrige personalepolitiske værktøjer til at indfri

Læs mere

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 1. Formål og mål Formålet med lønpolitikken i University College Lillebælt er at skabe sammenhæng mellem institutionens mål, udvikling, strategi på den ene side

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning bemyndiger desuden bestyrelsen til at udbetale engangsvederlag for merarbejde og en særlig indsats.

Ministeriet for Børn og Undervisning bemyndiger desuden bestyrelsen til at udbetale engangsvederlag for merarbejde og en særlig indsats. Bestyrelser for Institutioner for erhvervsrettet uddannelse Almene gymnasier Private gymnasier, studenterkurser m.v. Voksenuddannelsescentre Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Løndannelsen skal opleves som relevant og retfærdig for medarbejderne. Retfærdig løndannelse er bl.a.

Løndannelsen skal opleves som relevant og retfærdig for medarbejderne. Retfærdig løndannelse er bl.a. Lønpolitik Indledning og afgrænsning Sorø Kommunes overordnede lønpolitik indeholder principper og rammer for løndannelsen i Sorø Kommune. Lønpolitikken tager udgangspunkt i personalepolitikkens vision

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA 2. UDGAVE FORHANDLINGSARENA 2011 TIL DIALOGFORUM 3. UDGAVE 2014 FOLDEREN ER UDGIVET AF: FOLDEREN ER

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Lønpolitik

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Lønpolitik UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Indhold 1. Formål og mål... 3 2. Målgruppe... 3 3. Løndannelsen... 3 3.1 Ny løn... 4 3.2 Pulje... 4 4. Forhandling... 4 4.1 Lønaftale...

Læs mere

Procedureretningslinjer

Procedureretningslinjer Procedureretningslinjer DATO 14-04-2011 SAGSNR. 326-2011-18747 SAGSANSVARLIG Rita Jeppesen HR og Personale HR og Personale I henhold til Kalundborg Kommunes lokale MED-aftale er der udarbejdet nedenstående

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

SektorMED B&U ønsker en tydeligere systematisk inddragelse, kvalitetssikring og opfølgning på større udbudsopgaver.

SektorMED B&U ønsker en tydeligere systematisk inddragelse, kvalitetssikring og opfølgning på større udbudsopgaver. Oversigt over høringssvar og forvaltningens bemærkninger Høringssvar Bemærkninger 1. Karensmindeskolen Skolens MED-udvalg har på sit møde tirsdag den 10. december behandlet høringsmaterialet for strategi

Læs mere

Virksomhedsoverdragelse. Udlicitering af plejehjem

Virksomhedsoverdragelse. Udlicitering af plejehjem Virksomhedsoverdragelse 28 feb Virksomhedsoverdragelse Udlicitering af plejehjem Virksomhedsoverdragelse 28 feb Lov om virksomhedsoverdragelse Lovbekendtgørelse nr 710 af 20 august 2002 om lønmodtageres

Læs mere

Indhold: -numrene henviser til Cirkulære om samarbejde og samarbejdsudvalg (8. maj 2008)

Indhold: -numrene henviser til Cirkulære om samarbejde og samarbejdsudvalg (8. maj 2008) Vejledning om samarbejde og samarbejdsudvalg ved frie grundskoler, udarbejdet i fællesskab af Dansk Friskoleforening, Frie Grundskolers Fællesråd, BUPL, forbundet af pædagoger og klubfolk Danmarks Lærerforening

Læs mere

Det er et mål, at kommunens service pr. skattekrone er så høj som mulig, uanset om opgaverne varetages i kommunalt eller i privat regi.

Det er et mål, at kommunens service pr. skattekrone er så høj som mulig, uanset om opgaverne varetages i kommunalt eller i privat regi. Københavns Kommunes udbudspolitik 1. Indledning og overordnet målsætning Københavns Kommune har som mål at yde en service overfor borgere og virksomheder, som gør det attraktivt at bosætte sig og investere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Udbudspolitik for Skanderborg Kommune

Udbudspolitik for Skanderborg Kommune Udbudspolitik for Skanderborg Kommune Innovation & IT December 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Målsætning... 1 Valg af leverandører, kravspecifikationer og betingelser ved udbud... 2 Kontrolbud, herunder omkostningskalkulationer...

Læs mere

Socialpædagogerne Sydjyllands lønpolitik for overenskomstperioden 2015 til 2018:

Socialpædagogerne Sydjyllands lønpolitik for overenskomstperioden 2015 til 2018: Socialpædagogerne Sydjyllands lønpolitik for overenskomstperioden 2015 til 2018: Socialpædagogerne Sydjyllands mål er: At faget og faglighed bringes i centrum. At der er synlig sammenhæng mellem løn, funktioner

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

for behandling af budgettet

for behandling af budgettet Inspirationsnotat nr. 2b til arbejdet i MED-Hovedudvalg 2.11.2009 Vejledning om procedureretningslinje for behandling af budgettet Budgettet har stor indflydelse på arbejds- og personaleforhold. Retningslinje

Læs mere

Erfaringer, inspiration og input fra staten hvordan gør Videnskabsministeriet

Erfaringer, inspiration og input fra staten hvordan gør Videnskabsministeriet Erfaringer, inspiration og input fra staten hvordan gør Videnskabsministeriet v/koncerncenterchef & fuldmægtig Lise Jürgensen Videnskabsministeriet Ministeren Departementet IT- og Telestyrelsen Forsknings-

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 3 af september F-medlemmer i kommuner

NYHEDSBREV NR. 3 af september F-medlemmer i kommuner NYHEDSBREV NR. 3 af september 2009 3F-medlemmer i kommuner læs i dette nummer Lokale lønforhandlinger Personalepolitisk Messe 2010 tager form Værktøj til trivselsmåling Aktuelle kurser og temadage i efteråret

Læs mere

Konkrete eksempler på procedureretningslinje for større rationaliserings- og omstillingsprojekter

Konkrete eksempler på procedureretningslinje for større rationaliserings- og omstillingsprojekter Konkrete eksempler på procedureretningslinje for større rationaliserings- og omstillingsprojekter Procedureretningslinje om inddragelse af MED-organisationen i forbindelse med udbud af opgaver i Gentofte

Læs mere

Politik for konkurrenceudsættelse. (Indkøbs- og Udbudspolitik)

Politik for konkurrenceudsættelse. (Indkøbs- og Udbudspolitik) Politik for konkurrenceudsættelse (Indkøbs- og Udbudspolitik) Økonomisk Forvaltning April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 1 POLITIKKENS DÆKNINGSOMRÅDE... 3 1.1 Hvad dækker politikken... 3 1.2 Hvem

Læs mere

Virksomhedsoverdragelse

Virksomhedsoverdragelse Udbudsportalen.dk Virksomhedsoverdragelse - Vejledning til medarbejderne Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Post@udbudsportalen.dk Indholdsfortegnelse 1 Når din arbejdsgiver virksomhedsoverdrager

Læs mere

UDBUD. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Udbud. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1.

UDBUD. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Udbud. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. UDBUD i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for Udbud af varer og tjenesteydelser Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. oktober 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for retningslinjerne... 2 2. Hvem er

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune

Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune Godkendt 30. marts 2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål...3 2. Hvad og hvem er omfattet...3 3. Udbud af varer og tjenesteydelser...3 4. Udbud af bygge- og anlægsopgaver...4

Læs mere

Lokal løn i det offentlige

Lokal løn i det offentlige Lokal løn i det offentlige FAKTA Nana Wesley Hansen Det Ny lønsystem Igennem 1980 erne var der et stigende pres for at decentralisere dele af løndannelsen i det offentlige. Særligt arbejdsgiverne pressede

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Lønpolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2008 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold Formål 3 Lønelementer 3 Basisløn og centralt fastsatte

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Principper for afvikling af lønforhandlinger på AU

Principper for afvikling af lønforhandlinger på AU Principper for afvikling af lønforhandlinger på AU AU s personalepolitik og den tilknyttede delpolitik for løn, som er vedtaget af HSU den 18. januar 2011, fastlægger de overordnede rammer for afvikling

Læs mere

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om staten som indkøber (beretning nr. 13/05) 2. marts 2010

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010 Acadre 09/28381 Lb. nr. 209844 REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE fra 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet... 3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 2 af juni F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 2 af juni F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 2 af juni 2009 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer Valg til TR Forum i PensionDanmark Køre- og hviletidsbestemmelser Sådan holder du din ferie Aktuelle kurser og temadage Valg til

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk

Læs mere

Vejledning om ansættelsesretlige. ressortomlægninger

Vejledning om ansættelsesretlige. ressortomlægninger Vejledning om ansættelsesretlige spørgsmål ved ressortomlægninger Juni 2015 Vejledningen er udelukkende udsendt elektronisk. ISBN 87-7956-451-8 Foto: Rune Steen Johnsson Side 3 af 12 Indhold Vejledning

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

Bilag 1. Finansministeriets Koncernstyringsmodel

Bilag 1. Finansministeriets Koncernstyringsmodel Bilag 1 Finansministeriets Koncernstyringsmodel 2 Indhold 1 Formål... 3 2 Grundlag... 4 2.1 Mål og missioner... 4 2.2 Styringsgrundlag... 4 2.3 Styringsopgaver og ansvar... 5 2.4 Mål- og resultatstyring...

Læs mere

Ind - og udlicitering, hvad gør vi? Vi gør vandrørene rent, men lytter vi til dem?

Ind - og udlicitering, hvad gør vi? Vi gør vandrørene rent, men lytter vi til dem? Ind - og udlicitering, hvad gør vi? Vi gør vandrørene rent, men lytter vi til dem? 1 Vandrørene hvor meget ved vi? Hvor mange af jer er privat ansatte? Hvor mange af jer ved hvornår jeres nuværende virksomheds

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten (Til samtlige ministerier og styrelser mv.)

Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten (Til samtlige ministerier og styrelser mv.) BILAG TIL FORHANDLINGSPROTOKOL 1 Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten (Til samtlige ministerier og styrelser mv.) Generelle bemærkninger Finansministeriet og Offentligt Ansattes

Læs mere

Løn øvelse øvelse øvelse evt. walk and talk

Løn øvelse øvelse øvelse evt. walk and talk Løn i kommunen Løn Emner Hvad er 100 kr.? Reguleringsordning samt med/uden pension Hvad er centralt aftalt løn? Kend din OK øvelse Hvad er lokalt aftalt løn? Lønsedlen Kend din lønseddel / tjek af lønseddel

Læs mere

Udbudspolitik for Slagelse Kommune

Udbudspolitik for Slagelse Kommune for Slagelse Kommune Gyldighedsområde ken er gældende for Slagelse Kommunes udbud af egne driftsopgaver. ken er ikke gældende for ordinære indkøb udbud og licitation af bygge- og anlægsopgaver og andre

Læs mere

Indhold. MED i Tønder Kommune

Indhold. MED i Tønder Kommune Indhold... 4 Formål... 4 Hvad er MED-indflydelse... 4 Hvad er MED-bestemmelse... 4 Arbejdsopgaver.... 5 MED-organisationen... 6 Flere niveauer... 7 Arbejdsmiljø... 9 Valg af tillidsrepræsentant... 9 Valg

Læs mere

Velkommen som MED-repræsentant i et Hovedudvalg. oao.dk

Velkommen som MED-repræsentant i et Hovedudvalg. oao.dk Velkommen som MED-repræsentant i et Hovedudvalg oao.dk 1 Kære MED-repræsentant Din opgave er at være med til at sikre, at alle medarbejdere kan få medindflydelse og medbestemmelse på deres arbejdsforhold.

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006. Denne At-vejledning

Læs mere

Udbud og konkurrenceudsættelse. fagudvalg, Magistrat og kommunalbestyrelse

Udbud og konkurrenceudsættelse. fagudvalg, Magistrat og kommunalbestyrelse Udbud og konkurrenceudsættelse Involvering af fagudvalg, Magistrat og kommunalbestyrelse (Kommunalbestyrelsens beslutninger den 26. april og den 29. nov. 2010) UDBUD & INDKØB 1 Retningslinjer for involvering

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

op, hvor mange penge, der er anvendt til lokal løndannelse.

op, hvor mange penge, der er anvendt til lokal løndannelse. Løn- og Personalenyt Orienteringsbrev nr. 2011:30 / 24. marts 2011 Forenklet og fri lokal løndannelse KL har ved O.11 opnået et paradigmeskift med lokal løndannelse. Der er fortsat forudsat lokal løndannelse.

Læs mere

De Nordjyske kommuner og Region Nordjylland har besluttet at indgå et samarbejde vedr. gennemførelse af udbud efter Udbudsdirektivet.

De Nordjyske kommuner og Region Nordjylland har besluttet at indgå et samarbejde vedr. gennemførelse af udbud efter Udbudsdirektivet. Samarbejdsaftale og Hæftelsesdokument vedr. fælles udbud af Netværksforbindelser til Politikerarbejdspladser, hjemmearbejdspladser, og tilsvarende netværksforbindelser, der er placeret lokalt ved borger,

Læs mere

Den administrative håndtering af lønfastsættelsen

Den administrative håndtering af lønfastsættelsen Den administrative håndtering af lønfastsættelsen Indledning Direktionen har det overordnede ansvar for udmøntningen af kommunens lønpolitik, lønudviklingen og løndannelsen i kommunen. Det er personalechefen

Læs mere

Virksomhedsaftale 2011

Virksomhedsaftale 2011 Virksomhedsaftale 2011 indgået mellem Børnehuset Ebbedal og Byrådet Virksomhed: Adresse: Leder: Område: Børnehuset Ebbedal Ebbedal 14 C, 3300 Frederiksværk Irene Pilegård Nielsen Dagtilbudsområdet 1. Beskrivelse

Læs mere

Brug. Trivselsaftalen. når budgettet skal vedtages

Brug. Trivselsaftalen. når budgettet skal vedtages Brug F O A F A G O G A R B E J D E Trivselsaftalen når budgettet skal vedtages Om kommuner og regioners pligt til at gøre rede for sammenhæng mellem ressourcer og arbejdsmængde ved budgetændringer Politisk

Læs mere

UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE

UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE UDKAST December 2010 Sagsnr. 10/9903 2 Udbudsstrategi I henhold til Styrelsesloven skal Byrådet inden udgang af funktionsperiodens første år i en udbudsstrategi vurdere,

Læs mere

Politisk udvalg: Økonomiudvalg

Politisk udvalg: Økonomiudvalg MED-aftale 2013 Alle ansatte i Faaborg-Midtfyn Kommune har medindflydelse og medbestemmelse på arbejdets tilrettelæggelse og udformning af egen arbejdssituation. En ny og revideret lokal MED-aftale, vil

Læs mere

Den lokale løndannelse i staten. TR-Uddannelse Temakursus 22.-24. april 2015

Den lokale løndannelse i staten. TR-Uddannelse Temakursus 22.-24. april 2015 Den lokale løndannelse i staten TR-Uddannelse Temakursus 22.-24. april 2015 Program 14.00 14.20 Gennemgang af programmet + kort præsentation 09.20 15.00 Gennemgang af lønoverblik 15.00 15.45 Øvelse med

Læs mere

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Kulturstyrelsen:

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Kulturstyrelsen: Rammeaftale Juli 2013 Kulturstyrelsen 2013-2016 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Kulturstyrelsen på den anden side fastlægger mål for Kulturstyrelsens virksomhed

Læs mere

Udkast til høring - Forslag vedr. arbejdsklausuler og uddannelsesklausuler i forbindelse med udbud

Udkast til høring - Forslag vedr. arbejdsklausuler og uddannelsesklausuler i forbindelse med udbud Udkast til høring - Forslag vedr. arbejdsklausuler og uddannelsesklausuler i forbindelse med udbud Borgmesterens Forvaltning indstiller efter drøftelse i Direktørgruppen - at alternativ 2 som beskrevet

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Skatteministeriets lønpolitik

Skatteministeriets lønpolitik Skatteministeriets lønpolitik Lønpolitikken beskriver de principper, kriterier og processer, der er gældende ved tildeling af tillæg og udnævnelser i Skatteministeriet. Lønpolitikken skal understøtte,

Læs mere

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens

Læs mere

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune Udbudsstrategi 2010 Slagelse Kommune Side 1 Baggrund og det lovmæssige grundlag Kommunestyrelseslovens 62 b fortæller, at Byrådet skal udarbejde en udbudsstrategi, som skal indeholde en vurdering af, på

Læs mere

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Efter aftale med Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) gennemgås hermed en række grundlæggende udbudsretlige emner, der vurderes at være væsentlige

Læs mere

UDBUDSPOLITIK. Indledning. Principper for offentligt-privat samarbejde

UDBUDSPOLITIK. Indledning. Principper for offentligt-privat samarbejde UDBUDSPOLITIK 2012 Indledning Langeland Kommunes udbudspolitik gælder ved kommunens indkøb af tjenesteydelser og varer samt ved indgåelse af kontrakter om bygge- og anlægsopgaver. Udbudspolitikken udgør

Læs mere