MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET"

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den KOM(2011) 218 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Styrkelse af EU's ansvar i forbindelse med udviklingsfinansiering bidrag til fagfællebedømmelsen af EU's officielle udviklingsbistand {SEK(2011) 500 endelig} {SEK(2011) 501 endelig} {SEK(2011) 502 endelig} {SEK(2011) 503 endelig} {SEK(2011) 504 endelig} {SEK(2011) 505 endelig}

2 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Styrkelse af EU's ansvar i forbindelse med udviklingsfinansiering bidrag til fagfællebedømmelsen af EU's officielle udviklingsbistand INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning EU's udviklingsfinansiering globalt set EU's indsats i Flere ressourcer til udvikling og til løsning af globale udfordringer Støtte til mobilisering af indenlandske udviklingsressourcer EU er den største donor, men nåede ikke alle mål for EU-finansiering til bekæmpelse af klimaændringer og beskyttelse af biodiversitet Innovative finansieringskilder og -mekanismer på udviklingsområdet Officiel udviklingsbistand som et middel til at tiltrække flere private midler Udviklingslandenes handelskapacitet skal støttes gennem Aid for Trade (udvikling til handel) Behov for at foregribe kommende gældskriser i udviklingslandene EU-bistandens virkning Bedre udnyttelse af bistanden Større indflydelse til udviklingslandene i den globale finansielle styring Konklusioner DA 1 DA

3 1. INDLEDNING I denne meddelelse og det tilhørende arbejdsdokument 1 analyseres i lyset af de globale kriser og sidste års fornyede tilsagn om at hjælpe udviklingslandene med at gennemføre millenniumudviklingsmålene EU's og medlemsstaternes indsats for at opfylde deres fælles forpligtelse til at mobilisere indenlandske (skatte- og afgiftsforvaltning) og internationale udviklingsressourcer, øge handelskapaciteten, investeringerne og den officielle udviklingsbistand, finde frem til innovative finansieringskilder og -mekanismer, kontrollere gælden, fremme klimafinansieringen og styrke udviklingslandenes indflydelse og repræsentation i internationale finansielle institutioner. Dokumenterne indeholder vurderinger af fremskridtene på ovennævnte indsatsområder og tegner et billede af, hvor EU har opnået gode resultater, og hvor der bør gøres en større indsats. De afspejler også fremskridtene med at sikre åbenhed og ansvarlighed i det internationale samarbejde, og for første gang offentliggøres medlemsstaternes (dem, der har indvilget i at deltage) og Kommissionens svar på det årlige spørgeskema. Meddelelsen skal også bruges i forbindelse med FN-konferencen i Istanbul om de mindst udviklede lande 2 og det fjerde forum på højt niveau i Busan om bistandseffektivitet 3. I meddelelsen opsummeres forslag til, hvordan de fælles EU-mål kan nås, og det drøftes, hvordan de ekstra 50 mia. EUR, der skal til for at nå målet for 2015, kan findes. Meddelelsen tjener desuden som grundlag for Rådets rapport til Det Europæiske Råd med henblik på den årlige drøftelse af, hvordan EU's mål for den officielle udviklingsbistand kan nås i Drøftelsen finder sted i forbindelse med fagfællebedømmelsen af den officielle udviklingsbistand. 2. EU'S UDVIKLINGSFINANSIERING GLOBALT SET EU er gået forrest i indsatsen for at forbedre levevilkårene i udviklingslandene. Da verdens ledere mødtes sidste efterår i New York i forbindelse med FN's topmøde om millenniumudviklingsmålene, var EU aktiv fortaler for at skabe global konsensus om en fælles indsats. Det er afgørende, at der mobiliseres mere udviklingsfinansiering fra alle tilgængelige kilder i kampen mod fattigdom. Flere penge alene skaber dog ikke udvikling. Udviklingslandene har det primære ansvar for deres egen udvikling og for at forbedre de politiske og forvaltningsmæssige rammer. EU har ud over at være en generøs donor udviklet en lang række tiltag, der kan støtte udviklingslandene i deres bestræbelser på at skabe bæredygtig udvikling, navnlig udformning af bistandspolitikker i samarbejde med partnerlande, sikring af overensstemmelse mellem EU's interne politikker og udviklingsmålene og hjælp til udviklingslandene i deres håndtering af globale udfordringer. EU har til forskel fra de fleste donorer fastsat egne kvantitative og kvalitative mål, som dens fremskridt kan måles op imod SEC(2011) 500 final «EU Accountability Report 2011 on Financing for Development». Fjerde konference om de mindst udviklede lande, Istanbul, maj Fjerde forum på højt niveau, Busan, november Det Europæiske Råds konklusioner af , punkt 20. DA 2 DA

4 Grundlaget for EU's forpligtelser er den globale dagsorden for udviklingsfinansiering 5, som dækker forskellige finansieringskilder. Dagsordenen afspejler dog ikke i tilstrækkelig grad det ændrede globale billede med hensyn til nye officielle donorer og investorer, velgørenhed, sydsyd-samarbejdet og tiltag fra den private sektors side. Den officielle udviklingsbistand er den mest velkendte indikator for officielle donorers forpligtelser og det primære fokus i dette dokument. Det er dog ikke den eneste finansieringskilde, der anvendes i forbindelse med udvikling. I perioden tegnede EU og medlemsstaterne sig for 57 % af OECD DAC- og EUdonorernes samlede officielle udviklingsbistand (netto) til udviklingslande og for 65 % af den samlede stigning på 25,7 mia. EUR i den officielle udviklingsbistand. I 2010 nåede OECD DAC- og EU-donorernes officielle udviklingsbistand op på 97,2 mia. EUR (nominelt). EU som helhed tegner sig for 58 % af denne bistand. EU og EU-medlemsstaterne er allerede i dag verdens største donor og har givet tilsagn om at øge den officielle udviklingsbistand til 0,7 % af deres samlede bruttonationalprodukt (BNP) senest i Det vil betyde yderligere 50 mia. EUR oven i de nuværende 53,8 mia. EUR. 5 Monterreykonsensussen (2002) og Dohaerklæringen om udviklingsfinansiering (2008). DA 3 DA

5 Graf: Officiel udviklingsbistand fra EU og medlemsstaterne og fra andre G8-medlemmer uden for EU Net ODA Volumes by Donor (Disbursements, EUR million at 2008 prices) EUR million at 2008 prices EU Canada Japan USA Kilde: OECD DAC Tabel 1 Der er andre vigtige finansieringskilder til rådighed for udviklingslandene ud over officiel udviklingsbistand. De samlede pengeoverførsler fra migranter forventedes eksempelvis at nå op på ca. 245 mia. EUR i 2010, private velgørenhedsorganisationer skønnes ifølge visse beregninger at bidrage med 35 mia. EUR årligt 6, de samlede udenlandske direkte investeringsstrømme ligger stort set på niveau med den officielle udviklingsbistand, og nye økonomiske magter som Brasilien, Rusland, Indien og Kina giver flere og flere penge i støtte til udviklingslandene. Selv om disse midler har en særlig karakter og forvaltes på en anden måde end officiel udviklingsbistand, kunne de, hvis de blev anvendt som et supplement til den officielle udviklingsbistand, bedre opfylde behovet for at skabe udvikling og løse globale udfordringer. 3. EU'S INDSATS I 2010 Denne meddelelse og det tilhørende arbejdsdokument illustrerer, hvad EU og medlemsstaterne har gjort for at opfylde deres forskellige forpligtelser. De viser, at EU som helhed generelt har fortsat indsatsen for at opfylde sine løfter, om end billedet er meget forskelligt fra indsatsområde til indsatsområde og fra medlemsstat til medlemsstat. 6 DA 4 DA

6 3.1. Flere ressourcer til udvikling og til løsning af globale udfordringer Støtte til mobilisering af indenlandske udviklingsressourcer Generering af flere indenlandske ressourcer betragtes almindeligvis som den vigtigste måde, hvorpå et land opnår bæredygtig udvikling og med tiden bliver uafhængig af bistand. Udviklingslandenes statsbudgetter er langt den største kilde til udviklingsfinansiering. Større finansiel uafhængighed af ekstern bistand skaber de finanspolitiske rammer, der er nødvendige for at finansiere millenniumudviklingsmålene, og styrker forbindelsen mellem staten og borgerne. I 2010 videreudviklede EU og medlemsstaterne de samarbejdsmetoder, som de i denne forbindelse anvender i partnerlande, for bl.a. gennem kapacitetsopbygning at tilskynde yderligere til mobilisering af indenlandske indtægter i udviklingslandene. Dette skal ske i overensstemmelse med principperne om god forvaltningspraksis i skattespørgsmål (gennemsigtighed, udveksling af oplysninger og fair skattekonkurrence) og som led i den generelle indsats for at styrke god regeringsførelse og forvaltningen af de offentlige finanser. EU vil fortsat fremme disse principper og støtte udviklingslandene i kampen mod skatteunddragelse og skadelig skattepraksis, så der kan skabes gennemsigtige og samarbejdsorienterede internationale skatteforhold. EU har allerede øget sin opbakning til, at gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI) bliver en ny global standard for gennemsigtighed og ansvarlighed omkring indtægter, og vil opmuntre udviklingslandene i deres indsats for at forbedre styringen af udviklingsindustrierne i de enkelte lande. EU arbejder også frem mod at få skabt øget sammenhæng i udviklingspolitikken, bl.a. ved at arbejde hen imod, at multinationale selskaber muligvis skal offentliggøre finansielle oplysninger på landebasis for at forbedre gennemsigtigheden og fremme god selskabsledelse. Kommissionen overvejer i forbindelse med revisionen af gennemsigtighedsdirektivet til efteråret at indføre lovgivning på området, i det mindste for børsnoterede selskaber, der er aktive inden for udvindingsindustrien. Øget gennemsigtighed og bedre selskabsledelse vil hjælpe udviklingslandene til at optimere inddrivelsen af skatter og maksimere deres skatteindtægter og dermed sikre forsyningen af offentlige goder og tjenesteydelser EU er den største donor, men nåede ikke alle mål for 2010 EU-landene er verdens mest ambitiøse gruppe af donorer. De har forpligtet sig til at give 0,7 % af deres samlede BNI i officiel udviklingsbistand senest i 2015, hvilket er i tråd med FN's langsigtede mål. EU's ledere nåede til enighed om dette fælles mål i 2005 på grundlag af medlemsstaternes differentierede individuelle mål. Aftalen indeholder et fælles delmål om, at den officielle udviklingsbistand skal udgøre 0,56 % af BNI senest i Medlemsstaterne nåede et historisk højt bistandsniveau på 53,8 mia. EUR, svarende til 0,43 % af BNI, og mobiliserede yderligere 4,5 mia. EUR trods den økonomiske tilbagegang, men nåede ikke delmålet, hvilket ville have krævet yderligere 15 mia. EUR. Der er fortsat store forskelle medlemsstaterne imellem. Nogle bestræber sig på at gøre deres for at gennemføre den fælles aftale, mens andre ikke overholder deres individuelle forpligtelser i henhold til den fælles EU-indsats. Det undergraver princippet om en fair intern fordeling af byrderne i EU og kan have medvirket til nedskæringer i bistanden i visse medlemsstater, hvis officielle udviklingsbistand udgør 0,7 % af BNI eller derover. DA 5 DA

7 Medmindre alle EU-medlemsstater gør deres aftalte del, vil EU ikke nå det fælles mål for Det er i den forbindelse særligt bekymrende, at visse medlemsstater har udmeldt, at de vil reducere den officielle udviklingsbistand fra 2011 og frem, for det sætter den fælles EUindsats under pres. Ifølge Europa-Kommissionen udgjorde nettoudbetalingerne til offentlig udviklingsbistand 14,95 mia. EUR i Beløbet omfatter 5,15 mia. EUR i lån på lempelige vilkår (ikke bistand), der er ydet gennem EIB, og som primært er finansieret via EIB's egne indtægter og den resterende del af Den Europæiske Udviklingsfond og EU-budgettet. DA 6 DA

8 Graf: Medlemsstaternes officielle udviklingsbistand i 2010 i procent af BNI Gap between 2010 ODA levels and agreed individual targets of the 27 EU Member States and direction of change from 2009 to Direction of change of ODA as % of GNI increase no change decrease ODA as % of GNI Luxembourg Sweden Denmark The Netherlands Belgium UK Finland Ireland France Spain Germany Austria Portugal Greece Italy Cyprus Slovenia Czech Republic Malta Lithuania Estonia Hungary Bulgaria Slovak Republic Poland Romania Latvia 2010 level (preliminary) 2010 individual commitment 2015 individual commitment Kilde: OECD DAC og EU's årlige spørgeskema om udviklingsfinansiering Officiel udviklingsbistand til Afrika: EU og medlemsstaterne er sammen fortsat den største donor af bistand til Afrika og udbetalte 20,5 mia. EUR til det afrikanske kontinent i Målet for 2005 at øge den officielle udviklingsbistand til Afrika syd for Sahara og kanalisere minimum 50 % af den samlede støttestigning videre til det afrikanske kontinent er kun delvist blevet opfyldt. Selv om den officielle udviklingsbistand til Afrika syd for Sahara er steget med 2,7 mia. EUR siden 2004, er kun 26 % af den samlede stigning i den officielle udviklingsbistand gået til det afrikanske kontinent. Officiel udviklingsbistand til de mindst udviklede lande: EU satte sig i 2008 et overordnet mål om kollektivt at bruge mindst 0,15 % af det samlede BNI på officiel udviklingsbistand til de mindst udviklede lande senest i Dette mål blev næsten nået. EU's samlede officielle udviklingsbistand til de mindst udviklede lande udgjorde 0,13 % af BNI i 2010 baseret på de foreløbige foreliggende tal. Otte medlemsstater nåede i 2009 hver især målet, og tre andre brugte en tredjedel af deres samlede officielle udviklingsbistand i de mindst udviklede lande og viste dermed deres vilje til at hjælpe de fattigste lande EU-finansiering til bekæmpelse af klimaændringer og beskyttelse af biodiversitet Udviklingslandene har behov for øget støtte for at tilpasse sig og afbøde virkningerne af klimaændringerne. Forud for FN's klimakonference i København i 2009 satte EU sig det mål DA 7 DA

9 at give 7,2 mia. EUR i hurtig startfinansiering til klimaindsatsen i udviklingslandene 7 i perioden I 2010 ydede EU som helhed i overensstemmelse med sit overordnede mål for ,34 mia. EUR i bistand 8. EU overvejer også, hvordan de udviklede landes forpligtelse i Cancún-aftalerne til sammen at mobilisere 100 mia. USD om året i 2020 fra forskellige kilder (offentlige, private, bilaterale, multilaterale og innovative kilder) kan opfyldes med henblik på at efterkomme udviklingslandenes behov 9. Det er fortsat afgørende at få udviklet sammenlignelige og gennemsigtige metoder til måling, indberetning og kontrol af klimafinansiering. EU og medlemsstaterne har gjort markante fremskridt med at indberette deres gennemførelse af hurtig startfinansiering på en gennemsigtig måde, men yderligere forbedringer på området, særlig med henblik på den langsigtede finansiering, bliver afgørende for at opretholde tilliden i den internationale proces. Beskyttelse af biodiversitet står også højt på EU's dagsorden. På Nagoyakonferencen i 2010 vedrørende konventionen om den biologiske mangfoldighed forpligtede EU sig til at øge de finansielle ressourcer markant senest i 2020 for at sikre en effektiv gennemførelse af strategiplanen for og "iværksætte en effektiv og hurtig indsats for at standse tabet af biodiversitet [ ] med henblik på, at [ ] der ydes et bidrag til menneskers velfærd og udryddelsen af fattigdom". Flere medlemsstater forpligtede sig til markant at øge deres indsats for at bevare biodiversiteten i udviklingslandene Innovative finansieringskilder og -mekanismer på udviklingsområdet Eftersom bistand alene aldrig vil kunne opfylde udviklingslandenes finansieringsbehov med hensyn til gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene og andre internationale udviklingsmål, har EU sat sig for alvorligt at overveje innovative finansieringsmekanismer, der har et stort potentiale for at generere indtægter, for at sikre en forudsigelig finansiering af den bæredygtige udvikling 10. Flere EU-medlemsstater anvender allerede forskellige innovative kilder og mekanismer, som foreløbig har bidraget med ca. 13 mia. EUR til udvikling. Nogle medlemsstater overvejer andre kilder og mekanismer, men der er endnu ingen fælles EU-strategi for de innovative kilder og mekanismer, der har det største potentiale for at skabe indtægter. Mekanismer til anvendelse af indtægter fra innovative kilder skal overholde de vedtagne internationale principper for bistandseffektivitet og må ikke skabe parallelle forbrugskanaler Officiel udviklingsbistand som et middel til at tiltrække flere private midler At samarbejde med den private sektor og bruge den som en drivkraft for inklusiv vækst og bæredygtig udvikling er noget, som EU længe har ment indeholdt et stort potentiale. EU og medlemsstaterne anvender forskellige incitamenter (investeringsgarantier, særlige fonde, lån på præferencevilkår, støtte til joint venture-selskaber osv.) for at tiltrække privat kapital til udviklingslandene og være med til at få fastsat klarere internationale regler for ansvarlig Som sin del af den fælles forpligtelse over for udviklingslandene til at bidrage med nye og ekstra midler på knap 30 mia. USD i denne periode. Ifølge medlemsstaternes svar på Kommissionens årlige undersøgelse om udviklingsfinansiering, se del II i bilag 4 til SEC(2011)501 final. Tallene fra medlemsstaterne er blevet justeret en anelse i forhold til de foreløbige data, der blev fremsendt i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten om EU's hurtige startfinansiering (til brug i Cancún), vedtaget af Rådet den Se Kommissionens arbejdsdokument SEC(2011) 487 af "Scaling up international climate finance after 2012". Rådets konklusioner af om millenniumudviklingsmålene. DA 8 DA

10 virksomhedsadfærd. EU og medlemsstaterne kunne i større udstrækning anvende en kombination af lån og tilskud eller investere i egenkapitals- og risikodelingsinstrumenter og på den måde mobilisere flere midler bl.a. fra den private sektor til dækning af partnerlandenes investeringsbehov. Dette vil blive taget i betragtning i de kommende forslag til den fremtidige EU-udviklingspolitik. Migranters pengeoverførsler, hvis private karakter EU understreger, er en anden vigtig pengestrøm til udviklingslandene, som kan bidrage til udvikling. Pengeoverførsler fra EU til udviklingslandene ligger selv med et forsigtigt skøn omtrent på niveau med EU's samlede officielle udviklingsbistand. Ændringer i disse strømme kan have stor betydning for modtagernes levevilkår i udviklingslandene. EU har givet tilsagn om at reducere de omkostninger, der er forbundet med overførelse af penge, og gøre det lettere at overføre penge 11. I den henseende fortsatte EU og medlemsstaterne i 2010 indsatsen på flere fronter, f.eks. for at forbedre data, øge gennemsigtigheden og konkurrencen på markedet for betalingstjenester, finansiere projekter med forbindelse til pengeoverførsler, støtte finansielle tjenester i udviklingslandene og forbedre migranters finansielle forståelse. Omkostningerne ved at overføre penge faldt i nogle EU-medlemsstater, men steg i andre 12. Følgende problemstillinger skal fortsat løses: i) der skal skaffes præcise data om de største korridorer, forsendelsesomkostningerne og uformelle strømme fra EU; ii) omkostningsreduktionerne skal udvides til at omfatte modtagersiden i udviklingslandene; iii) der skal skabes gunstige betingelser; og iv) den finansielle adgang og den finansielle forståelse skal forbedres Udviklingslandenes handelskapacitet skal støttes gennem Aid for Trade (udvikling til handel) Handel på regionale og internationale markeder vil i høj grad kunne bidrage til at skabe inklusiv vækst og har været en vigtig brik i mange succeshistorier på udviklingsområdet. EU har konsekvent tilskyndet udviklingslandene til at bruge handel som et udviklingsredskab. EU som helhed er som led i sin fælles Aid for Trade-strategi blevet enig om, at bistanden til handel skal styrkes og dens betydning øges. EU's samlede årlige bistand til handel udgjorde 10,5 mia. EUR i , hvilket er en fastholdelse af det rekordhøje niveau året før. EU og medlemsstaternes handelsrelaterede bistand som indgår i bistanden til handel steg markant i 2009 til i alt 3 mia. EUR, hvilket er godt stykke over målet (for 2010 og frem) på 2 mia. EUR om året. Afrika blev i 2009 den største modtager af såvel handelsrelateret EU-bistand som bistand til handel. Dataene for 2009 viser også en kraftig forhøjelse af bistanden til handel til lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (denne bistand udgør nu 3,6 mia. EUR). Andelen af EU's og medlemsstaternes bistand til handel til de mindst udviklede lande forblev stabil på 22 % af den samlede bistand. EU's lokale kontorer melder om moderate forbedringer af de processer, der ligger til grund for både omfanget og effektiviteten af bistanden til handel, bl.a. inddragelse af handel i den politiske dialog mellem EU-donorer og partnerlande; større efterspørgsel efter bistand til handel fra partnerlandenes side; koordinering med henblik på udvikling og gennemførelse af handelsstrategier; vurderinger af handelsbehov; fælles tiltag og harmonisering samt Rådets konklusioner af EU's fælles holdning til konferencen om udviklingsfinansiering i Doha. Der foreligger endnu ikke data for DA 9 DA

11 inddragelse af strategiske prioriteter for den økonomiske regionale integration i de nationale udviklingsplaner og i handelsstrategierne. Alle disse indsatsområder kræver vedvarende og stor opmærksomhed. I de mindst udviklede lande giver den styrkede integrerede ramme for handelsrelateret bistand en særlig mulighed for at hjælpe disse lande med at rette øget fokus på handelsrelaterede spørgsmål og øge den effektive bistand til handel Behov for at foregribe kommende gældskriser i udviklingslandene EU og medlemsstaterne gør deres for at bidrage til gennemførelsen af det multilaterale gældslettelsesinitiativ og gældslempelsesinitiativet for stærkt gældstyngede fattige lande. Der skal tages højde for lav- og mellemindkomstlandes gældsbæredygtighed og risiko for at blive plaget af gæld, hvis der i stigende grad anvendes en blanding af lån og bistand til støtte for udviklingslandene. Der er for at undgå nye gældskriser behov for at fremme forbedringer af kapaciteten til at sikre en forsvarlig gældsstyring og fremme en ansvarlig udlåns- og lånepraksis EU-bistandens virkning Bedre udnyttelse af bistanden EU har ført an i den internationale indsats for at udnytte bistanden mere effektivt. De principper for bistandseffektivitet, der er fastsat i Pariserklæringen og i Accrahandlingsplanen, er blevet indarbejdet i EU's operationelle ramme for bistandseffektivitet 14, som indeholder forpligtelser og delmål, der giver EU og medlemsstaterne mulighed for at måle deres fremskridt med at sikre en mere effektiv anvendelse af den offentlige udviklingsbistand. Der er sket en vis forbedring af flere indikatorer, men der er behov for en større indsats for at nå det overordnede mål om at maksimere udnyttelsen af midlerne. Målet skal være at forbedre den indvirkning, som EUbistanden som helhed har på udviklingen. Denne tilgang vil blive analyseret yderligere i meddelelserne om EU's fælles bistandsprogrammering og om en fælles EU-holdning i forbindelse med konferencen i Busan senere på året. I Busan vil dokumentationen for gennemførelsen af principperne om bistandseffektivitet blive vurderet i et bredere udviklingsperspektiv. Den kommende udfordring bliver at fastholde disse princippers betydning for en virkningsfuld bistand og yderligere styrke deres gennemførelse på landeniveau Større indflydelse til udviklingslandene i den globale finansielle styring EU har konsekvent været fortaler for, at udviklingslandene skal have større indflydelse i internationale finansielle institutioner. I 2010 vedtog både IMF og Verdensbanken større ledelsesreformer og øgede eksempelvis udviklingslandes og overgangsøkonomiers stemmeog kvoteandele. EU skal være med til at sikre, at reformerne gennemføres hurtigt i begge institutioner. Næste gang (i 2015) Verdensbanken tager aktionærstrukturen op til behandling, mener EU, at bidrag til Den Internationale Udviklingssammenslutning, som yder rentefri lån og gavebistand, konsekvent og på passende vis bør indgå i beregningen af fordelingen af stemmerettigheder og dermed give alle aktionærer de rette incitamenter til at sikre institutionens langsigtede finansielle bæredygtighed. EU bør også styrke koordineringen i internationale finansielle institutioner og udtale sig samlet om vigtige spørgsmål. 14 Konsolideret tekst af , Rådets Generalsekretariat, 18239/10. DA 10 DA

12 4. KONKLUSIONER Kommissionen anbefaler på grundlag af resultaterne i arbejdsdokumentet, at der tages følgende skridt: (1) EU og medlemsstaterne bør styrke deres støtte til udviklingslandenes indsats for at mobilisere indenlandske indtægter til udvikling i overensstemmelse med principperne om god forvaltningspraksis i skattespørgsmål. (2) Eftersom medlemsstaterne ikke nåede delmålet for 2010 om en officiel udviklingsbistand på 0,56 % af BNI, bør de i overensstemmelse med deres løfte fra 2005: (a) (b) bekræfte EU's fælles forpligtelse til at forhøje den officielle udviklingsbistand til 0,7 % af det samlede BNI senest i På grundlag af det klare bevis for, at udviklingspolitikken på EU-plan kan sikre en stor merværdi, bør størrelsen af Unionens officielle udviklingsbistand også forhøjes 15 bekræfte, at de vil nå deres individuelle mål for den officielle udviklingsbistand, eftersom hver medlemsstat, der ikke opfylder sin del af de fastsatte mål, undergraver EU's samlede indsats for at nå målet om 0,7 %: den officielle udviklingsbistand fra EU-15 skal hurtigst muligt nå op på mindst 0,51 % af BNI og senest i 2015 være oppe på 0,7 % af BNI, og de lande, der allerede ligger over dette niveau, skal påtage sig at fastholde deres indsats EU-12 skal bestræbe sig på hurtigst muligt at nå et niveau for den officielle udviklingsbistand på 0,17 % af BNI og senest i 2015 på 0,33 % (b) (c) iværksætte konkrete nationale tiltag for at opfylde målene, bl.a. udarbejde flerårige handlingsplaner og inddrage målene for den officielle udviklingsbistand i national lovgivning udveksle fremadrettede data om deres individuelle tiltag, der viser, hvordan bistandsbudgetterne fra år til år vil blive forhøjet frem mod 2015, og forelægge disse data i forbindelse med Rådets årlige rapport til Det Europæiske Råd om den officielle udviklingsbistand. (2) Medlemsstaterne bør bekræfte og opfylde den fælles forpligtelse til at øge den officielle udviklingsbistand til Afrika: EU's officielle udviklingsbistand til Afrika er ikke steget i samme takt som EU's officielle udviklingsbistand generelt. Medlemsstaterne bør øge indsatsen for at sikre, at mindst halvdelen af stigningen i den officielle udviklingsbistand går til det afrikanske kontinent. EU og medlemsstaterne bør koordinere deres aktiviteter og give mere officiel udviklingsbistand til de mest trængte afrikanske lande. 15 Gennemgang af EU's budget, KOM(2010) 700 af DA 11 DA

13 (3) Medlemsstaterne bør bekræfte og opfylde forpligtelsen til at øge den officielle udviklingsbistand til de mindst udviklede lande: De bør i forbindelse med bistandsforhøjelserne koordinere deres indsats for at bekæmpe fattigdom og nå målet om, at mindst 0,15 % af deres BNI skal gå til de mindst udviklede lande. Alle EUmedlemsstater er nødt til at bidrage til dette mål. (4) EU og medlemsstaterne bør overveje at styrke indsatsen for at øge bistandseffektiviteten ved at fokusere på at sætte partnerlandene i stand til egenhændigt at styre deres udvikling og forvalte bistanden, hvilket bl.a. skal ske ved: (a) (b) (c) at videreudvikle den fælles bistandsprogrammering for EU som helhed. Kommissionen vil fremsætte forslag hertil senere på året styrke det eksisterende EU-fast track-initiativ om arbejdsdeling gennem en udvidelse af det i retning af et bredere støttenetværk for gennemførelse af EU's operationelle ramme for bistandseffektivitet sammen og på grundlag af EU's erfaring med at skabe øget bistandseffektivitet at arbejde hen imod et resultatorienteret udfald af konferencen i Busan. Der skal være fokus på, hvordan øget bistandseffektivitet bedst kan påvirke udviklingsresultaterne på partnerlandeniveau. Kommissionen vil senere på året fremsætte forslag til en fælles EU-holdning til brug i Busan. (2) EU og medlemsstaterne skal i forbindelse med bistand til handel: (a) (b) (c) (d) øge den støtte, der gives til de mindst udviklede lande i form af bistand til handel, f.eks. ved at rette større opmærksomhed på disse landes evne til at udforme og gennemføre handelsudviklingsstrategier, der bidrager til inklusiv og bæredygtig vækst; rette særlig opmærksomhed mod at bruge den styrkede integrerede ramme for handelsrelateret bistand til de mindst udviklede lande som et redskab til koordinering mellem interesserede parter og udvikling af strategier forbedre effektiviteten af bistanden til handel på landeniveau, f.eks. ved at gøre bedre brug af vurderinger af handelsbehov, øge effektiviteten af de platforme, der skal støtte udviklingen af handelsrelaterede strategier, og udnytte mulighederne for at styrke fælles tiltag yderligere øge støtten til regional integration, bl.a. gennem bistand på nationalt plan støtte partnerlandenes egen kontrol af resultater og af virkningen af bistanden til handel samt fremskridtene med deres handelsudviklingsstrategier. (2) Innovative finansieringskilder kan i høj grad være med til at afhjælpe behovet for udviklingsfinansiering. Medlemsstaterne bør koncentrere indsatsen omkring innovative mekanismer, der har et stort potentiale for at generere indtægter, og sørge for, at en væsentlig del af de indtægter, der genereres på denne måde, anvendes til fordel for udviklingslandene. (3) Officiel udviklingsbistand og klimafinansiering supplerer hinanden, idet de begge har til formål at støtte udviklingslandene i at skabe en klimasikret fremtid for dem selv: DA 12 DA

14 (a) Såvel EU-donorer som udviklingslande er nødt til at have en enkelt klimavenlig udviklingsstrategi, der både dækker tilpasning og afhjælpning (b) EU-donorerne bør tilskynde andre aktører til at gennemføre klimafinansieringstiltag i overensstemmelse med de vedtagne principper for bistandseffektivitet (c) I henhold til Cancúnaftalerne skal klimafinansieringen være "ny og supplerende", hvilket tolkes på mange forskellige måder. Der er behov for yderligere fremskridt for at fastlægge en forsvarlig tilgang, der sikrer, at klimafinansieringen ikke bringer fattigdomsbekæmpelsen og fremskridtene med at nå millenniumudviklingsmålene (vedtaget af Det Europæiske Råd i 2009) i fare. DA 13 DA

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE?

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? Danish Online Gambling Association CEO, Morten Rønde FOKUS OG FREMGANGSMÅDE HVOR BLIVER RESULTATERNE SKABT? I. I EU (ved harmonisering) II. Lokalt (i den

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13)

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) Af Morten Emil Hansen Indledning Mens den internationale udviklingsbistand er faldende og under stort politisk pres i

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2014 COM(2014) 674 final ANNEX 1 BILAG Endelig rapport om gennemførelse af afgørelse nr. 1080/2011/EU af 25. oktober 2011, der dækker EIB-finansieringstransaktioner

Læs mere

FREMTIDEN OG FJERNVARME

FREMTIDEN OG FJERNVARME FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Om denne undersøgelse

Om denne undersøgelse Om denne undersøgelse I hele EU er der organisationer, der giver borgere adgang til og undervisning i informationsteknologi og evt. yder andre services til støtte for udsatte grupper. Disse organisationer

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Fondsmessen 14. Green Living fremtidens grønne projekter Grønne støtteordninger i Miljøstyrelsen

Fondsmessen 14. Green Living fremtidens grønne projekter Grønne støtteordninger i Miljøstyrelsen Fondsmessen 14 Green Living fremtidens grønne projekter Grønne støtteordninger i Miljøstyrelsen Miljøministeriet/Miljøstyrelsen v. Søren Bukh Svenningsen Nykøbing Mors Jyske Bank Mors Arene, 30. oktober

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom Situationen 2006 Salg og logistik i 16 lande Norway Finland Sweden Norway Denmark Ireland Denmark Sweden Estonia Latvia Lithuania Holland Belgium

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Samhandel eller markedsadgang?

Samhandel eller markedsadgang? Samhandel eller markedsadgang? Baggrundsnotat om EU's fremtidige Handels- og Udviklingsstrategi Indholdsfortegnelse Indledning 2 Concord Danmarks anbefalinger til EU's fremtidige arbejde med Handel og

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 19.9.2012 2012/2134(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om bedre adgang til finansiering for SMV'er 2012/2134 (INI)) Økonomi- og Valutaudvalget Ordfører:

Læs mere

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten September 2014 /Vibsyl Sag Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten I Danmark har små og mellemstore virksomheder siden 2006 kunnet fravælge lovpligtig

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.05.2004 KOM(2004)385 endelig 2004/0121(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 18.3.2011 2011/0014(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Den

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet Indkaldelse af forslag EACEA 47/2014: Europæiske platforme Gennemførelse af kulturdelprogrammets ordninger: europæiske platformsprojekter Indledning Denne

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Udkast ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Udkast ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, 2008 X Udkast ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets to direktiver om enklere

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Bidrag fra Lønmodtagergruppe

Bidrag fra Lønmodtagergruppe DA Bidrag fra Lønmodtagergruppe Fagforeningernes og arbejdsmarkedsparternes rolle i programmering og opfølgning på samhørighedspolitikkerne i den nye finansielle ramme for 2014-2020 Sammendrag 1. Hvad

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 17.7.2012 2011/0177(APP) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2013 og Rigsrevisionens EU-samarbejde.

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2013 og Rigsrevisionens EU-samarbejde. Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2013 og Rigsrevisionens EU-samarbejde December 2014 FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Den Europæiske

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM DEN EUROPÆISKE UNIONS LÅNTAGNINGS- OG LÅNGIVNINGSAKTIVITETER I 2014

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM DEN EUROPÆISKE UNIONS LÅNTAGNINGS- OG LÅNGIVNINGSAKTIVITETER I 2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 327 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM DEN EUROPÆISKE UNIONS LÅNTAGNINGS- OG LÅNGIVNINGSAKTIVITETER I 2014 DA DA Indholdsfortegnelse

Læs mere

SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0348 Bilag 2 Offentligt Notat J.nr. 13-0189237 Den 7. januar 2013 Proces og Administration ABL SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21,

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf?

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? EU kommissionen har afsat penge til risikovillige lån og egenkapital for ialt 187 mia. DKK til vækst og innovation i erhvervslivet. Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? Egil Rindorf Specialkonsulent

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.10.2013 COM(2013) 680 final 2013/0327 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

Samlenotat til ECOFIN 17. februar 2015

Samlenotat til ECOFIN 17. februar 2015 Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3370 - Økofin Bilag 3 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med Sagsnr. 2015-707 Doknr. 203570 Dato 04-02-2015 Samlenotat til ECOFIN 17. februar

Læs mere