MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET"

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den KOM(2011) 218 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Styrkelse af EU's ansvar i forbindelse med udviklingsfinansiering bidrag til fagfællebedømmelsen af EU's officielle udviklingsbistand {SEK(2011) 500 endelig} {SEK(2011) 501 endelig} {SEK(2011) 502 endelig} {SEK(2011) 503 endelig} {SEK(2011) 504 endelig} {SEK(2011) 505 endelig}

2 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Styrkelse af EU's ansvar i forbindelse med udviklingsfinansiering bidrag til fagfællebedømmelsen af EU's officielle udviklingsbistand INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning EU's udviklingsfinansiering globalt set EU's indsats i Flere ressourcer til udvikling og til løsning af globale udfordringer Støtte til mobilisering af indenlandske udviklingsressourcer EU er den største donor, men nåede ikke alle mål for EU-finansiering til bekæmpelse af klimaændringer og beskyttelse af biodiversitet Innovative finansieringskilder og -mekanismer på udviklingsområdet Officiel udviklingsbistand som et middel til at tiltrække flere private midler Udviklingslandenes handelskapacitet skal støttes gennem Aid for Trade (udvikling til handel) Behov for at foregribe kommende gældskriser i udviklingslandene EU-bistandens virkning Bedre udnyttelse af bistanden Større indflydelse til udviklingslandene i den globale finansielle styring Konklusioner DA 1 DA

3 1. INDLEDNING I denne meddelelse og det tilhørende arbejdsdokument 1 analyseres i lyset af de globale kriser og sidste års fornyede tilsagn om at hjælpe udviklingslandene med at gennemføre millenniumudviklingsmålene EU's og medlemsstaternes indsats for at opfylde deres fælles forpligtelse til at mobilisere indenlandske (skatte- og afgiftsforvaltning) og internationale udviklingsressourcer, øge handelskapaciteten, investeringerne og den officielle udviklingsbistand, finde frem til innovative finansieringskilder og -mekanismer, kontrollere gælden, fremme klimafinansieringen og styrke udviklingslandenes indflydelse og repræsentation i internationale finansielle institutioner. Dokumenterne indeholder vurderinger af fremskridtene på ovennævnte indsatsområder og tegner et billede af, hvor EU har opnået gode resultater, og hvor der bør gøres en større indsats. De afspejler også fremskridtene med at sikre åbenhed og ansvarlighed i det internationale samarbejde, og for første gang offentliggøres medlemsstaternes (dem, der har indvilget i at deltage) og Kommissionens svar på det årlige spørgeskema. Meddelelsen skal også bruges i forbindelse med FN-konferencen i Istanbul om de mindst udviklede lande 2 og det fjerde forum på højt niveau i Busan om bistandseffektivitet 3. I meddelelsen opsummeres forslag til, hvordan de fælles EU-mål kan nås, og det drøftes, hvordan de ekstra 50 mia. EUR, der skal til for at nå målet for 2015, kan findes. Meddelelsen tjener desuden som grundlag for Rådets rapport til Det Europæiske Råd med henblik på den årlige drøftelse af, hvordan EU's mål for den officielle udviklingsbistand kan nås i Drøftelsen finder sted i forbindelse med fagfællebedømmelsen af den officielle udviklingsbistand. 2. EU'S UDVIKLINGSFINANSIERING GLOBALT SET EU er gået forrest i indsatsen for at forbedre levevilkårene i udviklingslandene. Da verdens ledere mødtes sidste efterår i New York i forbindelse med FN's topmøde om millenniumudviklingsmålene, var EU aktiv fortaler for at skabe global konsensus om en fælles indsats. Det er afgørende, at der mobiliseres mere udviklingsfinansiering fra alle tilgængelige kilder i kampen mod fattigdom. Flere penge alene skaber dog ikke udvikling. Udviklingslandene har det primære ansvar for deres egen udvikling og for at forbedre de politiske og forvaltningsmæssige rammer. EU har ud over at være en generøs donor udviklet en lang række tiltag, der kan støtte udviklingslandene i deres bestræbelser på at skabe bæredygtig udvikling, navnlig udformning af bistandspolitikker i samarbejde med partnerlande, sikring af overensstemmelse mellem EU's interne politikker og udviklingsmålene og hjælp til udviklingslandene i deres håndtering af globale udfordringer. EU har til forskel fra de fleste donorer fastsat egne kvantitative og kvalitative mål, som dens fremskridt kan måles op imod SEC(2011) 500 final «EU Accountability Report 2011 on Financing for Development». Fjerde konference om de mindst udviklede lande, Istanbul, maj Fjerde forum på højt niveau, Busan, november Det Europæiske Råds konklusioner af , punkt 20. DA 2 DA

4 Grundlaget for EU's forpligtelser er den globale dagsorden for udviklingsfinansiering 5, som dækker forskellige finansieringskilder. Dagsordenen afspejler dog ikke i tilstrækkelig grad det ændrede globale billede med hensyn til nye officielle donorer og investorer, velgørenhed, sydsyd-samarbejdet og tiltag fra den private sektors side. Den officielle udviklingsbistand er den mest velkendte indikator for officielle donorers forpligtelser og det primære fokus i dette dokument. Det er dog ikke den eneste finansieringskilde, der anvendes i forbindelse med udvikling. I perioden tegnede EU og medlemsstaterne sig for 57 % af OECD DAC- og EUdonorernes samlede officielle udviklingsbistand (netto) til udviklingslande og for 65 % af den samlede stigning på 25,7 mia. EUR i den officielle udviklingsbistand. I 2010 nåede OECD DAC- og EU-donorernes officielle udviklingsbistand op på 97,2 mia. EUR (nominelt). EU som helhed tegner sig for 58 % af denne bistand. EU og EU-medlemsstaterne er allerede i dag verdens største donor og har givet tilsagn om at øge den officielle udviklingsbistand til 0,7 % af deres samlede bruttonationalprodukt (BNP) senest i Det vil betyde yderligere 50 mia. EUR oven i de nuværende 53,8 mia. EUR. 5 Monterreykonsensussen (2002) og Dohaerklæringen om udviklingsfinansiering (2008). DA 3 DA

5 Graf: Officiel udviklingsbistand fra EU og medlemsstaterne og fra andre G8-medlemmer uden for EU Net ODA Volumes by Donor (Disbursements, EUR million at 2008 prices) EUR million at 2008 prices EU Canada Japan USA Kilde: OECD DAC Tabel 1 Der er andre vigtige finansieringskilder til rådighed for udviklingslandene ud over officiel udviklingsbistand. De samlede pengeoverførsler fra migranter forventedes eksempelvis at nå op på ca. 245 mia. EUR i 2010, private velgørenhedsorganisationer skønnes ifølge visse beregninger at bidrage med 35 mia. EUR årligt 6, de samlede udenlandske direkte investeringsstrømme ligger stort set på niveau med den officielle udviklingsbistand, og nye økonomiske magter som Brasilien, Rusland, Indien og Kina giver flere og flere penge i støtte til udviklingslandene. Selv om disse midler har en særlig karakter og forvaltes på en anden måde end officiel udviklingsbistand, kunne de, hvis de blev anvendt som et supplement til den officielle udviklingsbistand, bedre opfylde behovet for at skabe udvikling og løse globale udfordringer. 3. EU'S INDSATS I 2010 Denne meddelelse og det tilhørende arbejdsdokument illustrerer, hvad EU og medlemsstaterne har gjort for at opfylde deres forskellige forpligtelser. De viser, at EU som helhed generelt har fortsat indsatsen for at opfylde sine løfter, om end billedet er meget forskelligt fra indsatsområde til indsatsområde og fra medlemsstat til medlemsstat. 6 DA 4 DA

6 3.1. Flere ressourcer til udvikling og til løsning af globale udfordringer Støtte til mobilisering af indenlandske udviklingsressourcer Generering af flere indenlandske ressourcer betragtes almindeligvis som den vigtigste måde, hvorpå et land opnår bæredygtig udvikling og med tiden bliver uafhængig af bistand. Udviklingslandenes statsbudgetter er langt den største kilde til udviklingsfinansiering. Større finansiel uafhængighed af ekstern bistand skaber de finanspolitiske rammer, der er nødvendige for at finansiere millenniumudviklingsmålene, og styrker forbindelsen mellem staten og borgerne. I 2010 videreudviklede EU og medlemsstaterne de samarbejdsmetoder, som de i denne forbindelse anvender i partnerlande, for bl.a. gennem kapacitetsopbygning at tilskynde yderligere til mobilisering af indenlandske indtægter i udviklingslandene. Dette skal ske i overensstemmelse med principperne om god forvaltningspraksis i skattespørgsmål (gennemsigtighed, udveksling af oplysninger og fair skattekonkurrence) og som led i den generelle indsats for at styrke god regeringsførelse og forvaltningen af de offentlige finanser. EU vil fortsat fremme disse principper og støtte udviklingslandene i kampen mod skatteunddragelse og skadelig skattepraksis, så der kan skabes gennemsigtige og samarbejdsorienterede internationale skatteforhold. EU har allerede øget sin opbakning til, at gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI) bliver en ny global standard for gennemsigtighed og ansvarlighed omkring indtægter, og vil opmuntre udviklingslandene i deres indsats for at forbedre styringen af udviklingsindustrierne i de enkelte lande. EU arbejder også frem mod at få skabt øget sammenhæng i udviklingspolitikken, bl.a. ved at arbejde hen imod, at multinationale selskaber muligvis skal offentliggøre finansielle oplysninger på landebasis for at forbedre gennemsigtigheden og fremme god selskabsledelse. Kommissionen overvejer i forbindelse med revisionen af gennemsigtighedsdirektivet til efteråret at indføre lovgivning på området, i det mindste for børsnoterede selskaber, der er aktive inden for udvindingsindustrien. Øget gennemsigtighed og bedre selskabsledelse vil hjælpe udviklingslandene til at optimere inddrivelsen af skatter og maksimere deres skatteindtægter og dermed sikre forsyningen af offentlige goder og tjenesteydelser EU er den største donor, men nåede ikke alle mål for 2010 EU-landene er verdens mest ambitiøse gruppe af donorer. De har forpligtet sig til at give 0,7 % af deres samlede BNI i officiel udviklingsbistand senest i 2015, hvilket er i tråd med FN's langsigtede mål. EU's ledere nåede til enighed om dette fælles mål i 2005 på grundlag af medlemsstaternes differentierede individuelle mål. Aftalen indeholder et fælles delmål om, at den officielle udviklingsbistand skal udgøre 0,56 % af BNI senest i Medlemsstaterne nåede et historisk højt bistandsniveau på 53,8 mia. EUR, svarende til 0,43 % af BNI, og mobiliserede yderligere 4,5 mia. EUR trods den økonomiske tilbagegang, men nåede ikke delmålet, hvilket ville have krævet yderligere 15 mia. EUR. Der er fortsat store forskelle medlemsstaterne imellem. Nogle bestræber sig på at gøre deres for at gennemføre den fælles aftale, mens andre ikke overholder deres individuelle forpligtelser i henhold til den fælles EU-indsats. Det undergraver princippet om en fair intern fordeling af byrderne i EU og kan have medvirket til nedskæringer i bistanden i visse medlemsstater, hvis officielle udviklingsbistand udgør 0,7 % af BNI eller derover. DA 5 DA

7 Medmindre alle EU-medlemsstater gør deres aftalte del, vil EU ikke nå det fælles mål for Det er i den forbindelse særligt bekymrende, at visse medlemsstater har udmeldt, at de vil reducere den officielle udviklingsbistand fra 2011 og frem, for det sætter den fælles EUindsats under pres. Ifølge Europa-Kommissionen udgjorde nettoudbetalingerne til offentlig udviklingsbistand 14,95 mia. EUR i Beløbet omfatter 5,15 mia. EUR i lån på lempelige vilkår (ikke bistand), der er ydet gennem EIB, og som primært er finansieret via EIB's egne indtægter og den resterende del af Den Europæiske Udviklingsfond og EU-budgettet. DA 6 DA

8 Graf: Medlemsstaternes officielle udviklingsbistand i 2010 i procent af BNI Gap between 2010 ODA levels and agreed individual targets of the 27 EU Member States and direction of change from 2009 to Direction of change of ODA as % of GNI increase no change decrease ODA as % of GNI Luxembourg Sweden Denmark The Netherlands Belgium UK Finland Ireland France Spain Germany Austria Portugal Greece Italy Cyprus Slovenia Czech Republic Malta Lithuania Estonia Hungary Bulgaria Slovak Republic Poland Romania Latvia 2010 level (preliminary) 2010 individual commitment 2015 individual commitment Kilde: OECD DAC og EU's årlige spørgeskema om udviklingsfinansiering Officiel udviklingsbistand til Afrika: EU og medlemsstaterne er sammen fortsat den største donor af bistand til Afrika og udbetalte 20,5 mia. EUR til det afrikanske kontinent i Målet for 2005 at øge den officielle udviklingsbistand til Afrika syd for Sahara og kanalisere minimum 50 % af den samlede støttestigning videre til det afrikanske kontinent er kun delvist blevet opfyldt. Selv om den officielle udviklingsbistand til Afrika syd for Sahara er steget med 2,7 mia. EUR siden 2004, er kun 26 % af den samlede stigning i den officielle udviklingsbistand gået til det afrikanske kontinent. Officiel udviklingsbistand til de mindst udviklede lande: EU satte sig i 2008 et overordnet mål om kollektivt at bruge mindst 0,15 % af det samlede BNI på officiel udviklingsbistand til de mindst udviklede lande senest i Dette mål blev næsten nået. EU's samlede officielle udviklingsbistand til de mindst udviklede lande udgjorde 0,13 % af BNI i 2010 baseret på de foreløbige foreliggende tal. Otte medlemsstater nåede i 2009 hver især målet, og tre andre brugte en tredjedel af deres samlede officielle udviklingsbistand i de mindst udviklede lande og viste dermed deres vilje til at hjælpe de fattigste lande EU-finansiering til bekæmpelse af klimaændringer og beskyttelse af biodiversitet Udviklingslandene har behov for øget støtte for at tilpasse sig og afbøde virkningerne af klimaændringerne. Forud for FN's klimakonference i København i 2009 satte EU sig det mål DA 7 DA

9 at give 7,2 mia. EUR i hurtig startfinansiering til klimaindsatsen i udviklingslandene 7 i perioden I 2010 ydede EU som helhed i overensstemmelse med sit overordnede mål for ,34 mia. EUR i bistand 8. EU overvejer også, hvordan de udviklede landes forpligtelse i Cancún-aftalerne til sammen at mobilisere 100 mia. USD om året i 2020 fra forskellige kilder (offentlige, private, bilaterale, multilaterale og innovative kilder) kan opfyldes med henblik på at efterkomme udviklingslandenes behov 9. Det er fortsat afgørende at få udviklet sammenlignelige og gennemsigtige metoder til måling, indberetning og kontrol af klimafinansiering. EU og medlemsstaterne har gjort markante fremskridt med at indberette deres gennemførelse af hurtig startfinansiering på en gennemsigtig måde, men yderligere forbedringer på området, særlig med henblik på den langsigtede finansiering, bliver afgørende for at opretholde tilliden i den internationale proces. Beskyttelse af biodiversitet står også højt på EU's dagsorden. På Nagoyakonferencen i 2010 vedrørende konventionen om den biologiske mangfoldighed forpligtede EU sig til at øge de finansielle ressourcer markant senest i 2020 for at sikre en effektiv gennemførelse af strategiplanen for og "iværksætte en effektiv og hurtig indsats for at standse tabet af biodiversitet [ ] med henblik på, at [ ] der ydes et bidrag til menneskers velfærd og udryddelsen af fattigdom". Flere medlemsstater forpligtede sig til markant at øge deres indsats for at bevare biodiversiteten i udviklingslandene Innovative finansieringskilder og -mekanismer på udviklingsområdet Eftersom bistand alene aldrig vil kunne opfylde udviklingslandenes finansieringsbehov med hensyn til gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene og andre internationale udviklingsmål, har EU sat sig for alvorligt at overveje innovative finansieringsmekanismer, der har et stort potentiale for at generere indtægter, for at sikre en forudsigelig finansiering af den bæredygtige udvikling 10. Flere EU-medlemsstater anvender allerede forskellige innovative kilder og mekanismer, som foreløbig har bidraget med ca. 13 mia. EUR til udvikling. Nogle medlemsstater overvejer andre kilder og mekanismer, men der er endnu ingen fælles EU-strategi for de innovative kilder og mekanismer, der har det største potentiale for at skabe indtægter. Mekanismer til anvendelse af indtægter fra innovative kilder skal overholde de vedtagne internationale principper for bistandseffektivitet og må ikke skabe parallelle forbrugskanaler Officiel udviklingsbistand som et middel til at tiltrække flere private midler At samarbejde med den private sektor og bruge den som en drivkraft for inklusiv vækst og bæredygtig udvikling er noget, som EU længe har ment indeholdt et stort potentiale. EU og medlemsstaterne anvender forskellige incitamenter (investeringsgarantier, særlige fonde, lån på præferencevilkår, støtte til joint venture-selskaber osv.) for at tiltrække privat kapital til udviklingslandene og være med til at få fastsat klarere internationale regler for ansvarlig Som sin del af den fælles forpligtelse over for udviklingslandene til at bidrage med nye og ekstra midler på knap 30 mia. USD i denne periode. Ifølge medlemsstaternes svar på Kommissionens årlige undersøgelse om udviklingsfinansiering, se del II i bilag 4 til SEC(2011)501 final. Tallene fra medlemsstaterne er blevet justeret en anelse i forhold til de foreløbige data, der blev fremsendt i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten om EU's hurtige startfinansiering (til brug i Cancún), vedtaget af Rådet den Se Kommissionens arbejdsdokument SEC(2011) 487 af "Scaling up international climate finance after 2012". Rådets konklusioner af om millenniumudviklingsmålene. DA 8 DA

10 virksomhedsadfærd. EU og medlemsstaterne kunne i større udstrækning anvende en kombination af lån og tilskud eller investere i egenkapitals- og risikodelingsinstrumenter og på den måde mobilisere flere midler bl.a. fra den private sektor til dækning af partnerlandenes investeringsbehov. Dette vil blive taget i betragtning i de kommende forslag til den fremtidige EU-udviklingspolitik. Migranters pengeoverførsler, hvis private karakter EU understreger, er en anden vigtig pengestrøm til udviklingslandene, som kan bidrage til udvikling. Pengeoverførsler fra EU til udviklingslandene ligger selv med et forsigtigt skøn omtrent på niveau med EU's samlede officielle udviklingsbistand. Ændringer i disse strømme kan have stor betydning for modtagernes levevilkår i udviklingslandene. EU har givet tilsagn om at reducere de omkostninger, der er forbundet med overførelse af penge, og gøre det lettere at overføre penge 11. I den henseende fortsatte EU og medlemsstaterne i 2010 indsatsen på flere fronter, f.eks. for at forbedre data, øge gennemsigtigheden og konkurrencen på markedet for betalingstjenester, finansiere projekter med forbindelse til pengeoverførsler, støtte finansielle tjenester i udviklingslandene og forbedre migranters finansielle forståelse. Omkostningerne ved at overføre penge faldt i nogle EU-medlemsstater, men steg i andre 12. Følgende problemstillinger skal fortsat løses: i) der skal skaffes præcise data om de største korridorer, forsendelsesomkostningerne og uformelle strømme fra EU; ii) omkostningsreduktionerne skal udvides til at omfatte modtagersiden i udviklingslandene; iii) der skal skabes gunstige betingelser; og iv) den finansielle adgang og den finansielle forståelse skal forbedres Udviklingslandenes handelskapacitet skal støttes gennem Aid for Trade (udvikling til handel) Handel på regionale og internationale markeder vil i høj grad kunne bidrage til at skabe inklusiv vækst og har været en vigtig brik i mange succeshistorier på udviklingsområdet. EU har konsekvent tilskyndet udviklingslandene til at bruge handel som et udviklingsredskab. EU som helhed er som led i sin fælles Aid for Trade-strategi blevet enig om, at bistanden til handel skal styrkes og dens betydning øges. EU's samlede årlige bistand til handel udgjorde 10,5 mia. EUR i , hvilket er en fastholdelse af det rekordhøje niveau året før. EU og medlemsstaternes handelsrelaterede bistand som indgår i bistanden til handel steg markant i 2009 til i alt 3 mia. EUR, hvilket er godt stykke over målet (for 2010 og frem) på 2 mia. EUR om året. Afrika blev i 2009 den største modtager af såvel handelsrelateret EU-bistand som bistand til handel. Dataene for 2009 viser også en kraftig forhøjelse af bistanden til handel til lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (denne bistand udgør nu 3,6 mia. EUR). Andelen af EU's og medlemsstaternes bistand til handel til de mindst udviklede lande forblev stabil på 22 % af den samlede bistand. EU's lokale kontorer melder om moderate forbedringer af de processer, der ligger til grund for både omfanget og effektiviteten af bistanden til handel, bl.a. inddragelse af handel i den politiske dialog mellem EU-donorer og partnerlande; større efterspørgsel efter bistand til handel fra partnerlandenes side; koordinering med henblik på udvikling og gennemførelse af handelsstrategier; vurderinger af handelsbehov; fælles tiltag og harmonisering samt Rådets konklusioner af EU's fælles holdning til konferencen om udviklingsfinansiering i Doha. Der foreligger endnu ikke data for DA 9 DA

11 inddragelse af strategiske prioriteter for den økonomiske regionale integration i de nationale udviklingsplaner og i handelsstrategierne. Alle disse indsatsområder kræver vedvarende og stor opmærksomhed. I de mindst udviklede lande giver den styrkede integrerede ramme for handelsrelateret bistand en særlig mulighed for at hjælpe disse lande med at rette øget fokus på handelsrelaterede spørgsmål og øge den effektive bistand til handel Behov for at foregribe kommende gældskriser i udviklingslandene EU og medlemsstaterne gør deres for at bidrage til gennemførelsen af det multilaterale gældslettelsesinitiativ og gældslempelsesinitiativet for stærkt gældstyngede fattige lande. Der skal tages højde for lav- og mellemindkomstlandes gældsbæredygtighed og risiko for at blive plaget af gæld, hvis der i stigende grad anvendes en blanding af lån og bistand til støtte for udviklingslandene. Der er for at undgå nye gældskriser behov for at fremme forbedringer af kapaciteten til at sikre en forsvarlig gældsstyring og fremme en ansvarlig udlåns- og lånepraksis EU-bistandens virkning Bedre udnyttelse af bistanden EU har ført an i den internationale indsats for at udnytte bistanden mere effektivt. De principper for bistandseffektivitet, der er fastsat i Pariserklæringen og i Accrahandlingsplanen, er blevet indarbejdet i EU's operationelle ramme for bistandseffektivitet 14, som indeholder forpligtelser og delmål, der giver EU og medlemsstaterne mulighed for at måle deres fremskridt med at sikre en mere effektiv anvendelse af den offentlige udviklingsbistand. Der er sket en vis forbedring af flere indikatorer, men der er behov for en større indsats for at nå det overordnede mål om at maksimere udnyttelsen af midlerne. Målet skal være at forbedre den indvirkning, som EUbistanden som helhed har på udviklingen. Denne tilgang vil blive analyseret yderligere i meddelelserne om EU's fælles bistandsprogrammering og om en fælles EU-holdning i forbindelse med konferencen i Busan senere på året. I Busan vil dokumentationen for gennemførelsen af principperne om bistandseffektivitet blive vurderet i et bredere udviklingsperspektiv. Den kommende udfordring bliver at fastholde disse princippers betydning for en virkningsfuld bistand og yderligere styrke deres gennemførelse på landeniveau Større indflydelse til udviklingslandene i den globale finansielle styring EU har konsekvent været fortaler for, at udviklingslandene skal have større indflydelse i internationale finansielle institutioner. I 2010 vedtog både IMF og Verdensbanken større ledelsesreformer og øgede eksempelvis udviklingslandes og overgangsøkonomiers stemmeog kvoteandele. EU skal være med til at sikre, at reformerne gennemføres hurtigt i begge institutioner. Næste gang (i 2015) Verdensbanken tager aktionærstrukturen op til behandling, mener EU, at bidrag til Den Internationale Udviklingssammenslutning, som yder rentefri lån og gavebistand, konsekvent og på passende vis bør indgå i beregningen af fordelingen af stemmerettigheder og dermed give alle aktionærer de rette incitamenter til at sikre institutionens langsigtede finansielle bæredygtighed. EU bør også styrke koordineringen i internationale finansielle institutioner og udtale sig samlet om vigtige spørgsmål. 14 Konsolideret tekst af , Rådets Generalsekretariat, 18239/10. DA 10 DA

12 4. KONKLUSIONER Kommissionen anbefaler på grundlag af resultaterne i arbejdsdokumentet, at der tages følgende skridt: (1) EU og medlemsstaterne bør styrke deres støtte til udviklingslandenes indsats for at mobilisere indenlandske indtægter til udvikling i overensstemmelse med principperne om god forvaltningspraksis i skattespørgsmål. (2) Eftersom medlemsstaterne ikke nåede delmålet for 2010 om en officiel udviklingsbistand på 0,56 % af BNI, bør de i overensstemmelse med deres løfte fra 2005: (a) (b) bekræfte EU's fælles forpligtelse til at forhøje den officielle udviklingsbistand til 0,7 % af det samlede BNI senest i På grundlag af det klare bevis for, at udviklingspolitikken på EU-plan kan sikre en stor merværdi, bør størrelsen af Unionens officielle udviklingsbistand også forhøjes 15 bekræfte, at de vil nå deres individuelle mål for den officielle udviklingsbistand, eftersom hver medlemsstat, der ikke opfylder sin del af de fastsatte mål, undergraver EU's samlede indsats for at nå målet om 0,7 %: den officielle udviklingsbistand fra EU-15 skal hurtigst muligt nå op på mindst 0,51 % af BNI og senest i 2015 være oppe på 0,7 % af BNI, og de lande, der allerede ligger over dette niveau, skal påtage sig at fastholde deres indsats EU-12 skal bestræbe sig på hurtigst muligt at nå et niveau for den officielle udviklingsbistand på 0,17 % af BNI og senest i 2015 på 0,33 % (b) (c) iværksætte konkrete nationale tiltag for at opfylde målene, bl.a. udarbejde flerårige handlingsplaner og inddrage målene for den officielle udviklingsbistand i national lovgivning udveksle fremadrettede data om deres individuelle tiltag, der viser, hvordan bistandsbudgetterne fra år til år vil blive forhøjet frem mod 2015, og forelægge disse data i forbindelse med Rådets årlige rapport til Det Europæiske Råd om den officielle udviklingsbistand. (2) Medlemsstaterne bør bekræfte og opfylde den fælles forpligtelse til at øge den officielle udviklingsbistand til Afrika: EU's officielle udviklingsbistand til Afrika er ikke steget i samme takt som EU's officielle udviklingsbistand generelt. Medlemsstaterne bør øge indsatsen for at sikre, at mindst halvdelen af stigningen i den officielle udviklingsbistand går til det afrikanske kontinent. EU og medlemsstaterne bør koordinere deres aktiviteter og give mere officiel udviklingsbistand til de mest trængte afrikanske lande. 15 Gennemgang af EU's budget, KOM(2010) 700 af DA 11 DA

13 (3) Medlemsstaterne bør bekræfte og opfylde forpligtelsen til at øge den officielle udviklingsbistand til de mindst udviklede lande: De bør i forbindelse med bistandsforhøjelserne koordinere deres indsats for at bekæmpe fattigdom og nå målet om, at mindst 0,15 % af deres BNI skal gå til de mindst udviklede lande. Alle EUmedlemsstater er nødt til at bidrage til dette mål. (4) EU og medlemsstaterne bør overveje at styrke indsatsen for at øge bistandseffektiviteten ved at fokusere på at sætte partnerlandene i stand til egenhændigt at styre deres udvikling og forvalte bistanden, hvilket bl.a. skal ske ved: (a) (b) (c) at videreudvikle den fælles bistandsprogrammering for EU som helhed. Kommissionen vil fremsætte forslag hertil senere på året styrke det eksisterende EU-fast track-initiativ om arbejdsdeling gennem en udvidelse af det i retning af et bredere støttenetværk for gennemførelse af EU's operationelle ramme for bistandseffektivitet sammen og på grundlag af EU's erfaring med at skabe øget bistandseffektivitet at arbejde hen imod et resultatorienteret udfald af konferencen i Busan. Der skal være fokus på, hvordan øget bistandseffektivitet bedst kan påvirke udviklingsresultaterne på partnerlandeniveau. Kommissionen vil senere på året fremsætte forslag til en fælles EU-holdning til brug i Busan. (2) EU og medlemsstaterne skal i forbindelse med bistand til handel: (a) (b) (c) (d) øge den støtte, der gives til de mindst udviklede lande i form af bistand til handel, f.eks. ved at rette større opmærksomhed på disse landes evne til at udforme og gennemføre handelsudviklingsstrategier, der bidrager til inklusiv og bæredygtig vækst; rette særlig opmærksomhed mod at bruge den styrkede integrerede ramme for handelsrelateret bistand til de mindst udviklede lande som et redskab til koordinering mellem interesserede parter og udvikling af strategier forbedre effektiviteten af bistanden til handel på landeniveau, f.eks. ved at gøre bedre brug af vurderinger af handelsbehov, øge effektiviteten af de platforme, der skal støtte udviklingen af handelsrelaterede strategier, og udnytte mulighederne for at styrke fælles tiltag yderligere øge støtten til regional integration, bl.a. gennem bistand på nationalt plan støtte partnerlandenes egen kontrol af resultater og af virkningen af bistanden til handel samt fremskridtene med deres handelsudviklingsstrategier. (2) Innovative finansieringskilder kan i høj grad være med til at afhjælpe behovet for udviklingsfinansiering. Medlemsstaterne bør koncentrere indsatsen omkring innovative mekanismer, der har et stort potentiale for at generere indtægter, og sørge for, at en væsentlig del af de indtægter, der genereres på denne måde, anvendes til fordel for udviklingslandene. (3) Officiel udviklingsbistand og klimafinansiering supplerer hinanden, idet de begge har til formål at støtte udviklingslandene i at skabe en klimasikret fremtid for dem selv: DA 12 DA

14 (a) Såvel EU-donorer som udviklingslande er nødt til at have en enkelt klimavenlig udviklingsstrategi, der både dækker tilpasning og afhjælpning (b) EU-donorerne bør tilskynde andre aktører til at gennemføre klimafinansieringstiltag i overensstemmelse med de vedtagne principper for bistandseffektivitet (c) I henhold til Cancúnaftalerne skal klimafinansieringen være "ny og supplerende", hvilket tolkes på mange forskellige måder. Der er behov for yderligere fremskridt for at fastlægge en forsvarlig tilgang, der sikrer, at klimafinansieringen ikke bringer fattigdomsbekæmpelsen og fremskridtene med at nå millenniumudviklingsmålene (vedtaget af Det Europæiske Råd i 2009) i fare. DA 13 DA

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 26.8.2013 2013/2057(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING med henstillinger til Kommissionen om donorkoordination på EU-plan i forbindelse med udviklingsbistand (2013/2057(INI))

Læs mere

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. november 2016 (OR. en) 14166/16 FISC 187 ECOFIN 1014 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 8. november 2016 til: delegationerne

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0531 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0531 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0531 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.7.2013 COM(2013) 531 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0414 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0414 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0414 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.7.2011 KOM(2011) 414 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Årsberetning 2011 om gennemførelsen

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2008) XXX MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Læs mere

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association EUs mål for vedvarende energi Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association Danmarks Vindmølleforening Vindtræf 2010 November 2010 EUs mål for vedvarende energi Hvilken rolle er planlagt

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik? Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik? Lone Saaby Direktør, Landbrug & Fødevarer Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og Fødevareøkonomisk Institut Konference, onsdag den

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B6-0005/2005 og B6-0006/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B6-0005/2005 og B6-0006/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 16.2.2005 B6-0116/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B6-0005/2005 og B6-0006/2005 jf. forretningsordenens artikel

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 .. EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2010/2102(INI) 06.10.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Sirpa Pietikäinen (PE448.751v01-00) Skat og udvikling - samarbejde med udviklingslandene om god

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL SPØRGSMÅL TIL Joe BORG Indstillet kommissær, tilknyttet Poul Nielson, kommissær med ansvar for udviklingssamarbejde og humanitær bistand A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL A. GENERELLE SPØRGSMÅL

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetkontroludvalget 15.10.2014 2014/...(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2014 COM(2014) 674 final ANNEX 1 BILAG Endelig rapport om gennemførelse af afgørelse nr. 1080/2011/EU af 25. oktober 2011, der dækker EIB-finansieringstransaktioner

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.12.2015 COM(2015) 642 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer (jf. artikel 18, stk.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Rapport fra Kommissionen. Årsrapport ( )

Rapport fra Kommissionen. Årsrapport ( ) EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2014 COM(2014) 737 final Rapport fra Kommissionen Årsrapport (2012-2013) om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 953/2003 af 26. maj 2003 om hindring af omlægning

Læs mere

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D Navn: Klasse: A: B: L G A Q I E U A R A L C B R I N D V C: D: I T C L T I A R A A A V Z X O W M D Materiale ID: SBX.13.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: A: BULGARIA B: ICELAND L G A Q I E U A R A L C B R I N

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 27.5.2015 2015/2074(BUD) ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Giovanni La Via (PE554.828v01-00) Budget 2016 - mandat for trepartsmødet

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE?

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? Danish Online Gambling Association CEO, Morten Rønde FOKUS OG FREMGANGSMÅDE HVOR BLIVER RESULTATERNE SKABT? I. I EU (ved harmonisering) II. Lokalt (i den

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.6.2016 COM(2016) 414 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET med en vurdering som krævet i artikel 24, stk. 3, og artikel 120, stk. 3, tredje

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

7514/12 aan/ams/gm/pfw/pj/hsm 1 DG I 1A

7514/12 aan/ams/gm/pfw/pj/hsm 1 DG I 1A RÅDET FOR DE EUROPÆISKE U IO Bruxelles, den 12. marts 2012 (16.03) (OR. en) 7514/12 E V 198 DEVGE 62 RELEX 211 O U 32 ECOFI 240 ORIE TERE DE OTE fra: generalsekretariatet til: delegationerne Vedr.: Rio+20:

Læs mere

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Internt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 11. december 2014 Oversigt over udviklingen

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

FREMTIDEN OG FJERNVARME

FREMTIDEN OG FJERNVARME FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget

Læs mere

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13)

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) Af Morten Emil Hansen Indledning Mens den internationale udviklingsbistand er faldende og under stort politisk pres i

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland Det russiske rejsemarked Fakta om Rusland Befolkning 142,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 2,3 pct. (5,6 pct.) Samlet forbrug på udlandsrejser

Læs mere

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS Euroområdets stats- og regeringschefer har besluttet at vedtage en pagt for euroen for at

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 254 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS

Læs mere

Tale holdt af Vítor Caldeira, formand for Den Europæiske Revisionsret

Tale holdt af Vítor Caldeira, formand for Den Europæiske Revisionsret DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET TALE Bruxelles, den 5. november 2013 ECA/13/38 Tale holdt af Vítor Caldeira, formand for Den Europæiske Revisionsret Forelæggelse af årsberetningerne for 2012 EUROPAPARLAMENTETS

Læs mere

NOTE Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (EPSCO)

NOTE Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (EPSCO) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. maj 2016 9273/16 SOC 336 EMPL 232 ECOFIN 477 SAN 206 EDUC 207 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters

Læs mere

10721/16 bh 1 DGB 2B

10721/16 bh 1 DGB 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. juni 2016 (OR. en) 10721/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 28. juni 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10320/1/16

Læs mere

OECD Journal on Development Udviklingssamarbejde 2006 rapport Indsats og politik hos medlemmerne i Komitéen for Udviklingsbistand Bind 8 Udgave 1

OECD Journal on Development Udviklingssamarbejde 2006 rapport Indsats og politik hos medlemmerne i Komitéen for Udviklingsbistand Bind 8 Udgave 1 OECD Journal on Development Development Co-operation - 2006 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Vol. 8 No 1 Summary in Danish OECD Journal on Development

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0337 (CNS) 13730/16 ADD 3 FISC 170 IA 99 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2011 K(2011) 9585 endelig KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.12.2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1569/2007 om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

EU som udviklingsaktør

EU som udviklingsaktør EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom Situationen 2006 Salg og logistik i 16 lande Norway Finland Sweden Norway Denmark Ireland Denmark Sweden Estonia Latvia Lithuania Holland Belgium

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RAPPORT fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udviklingsudvalget 2015/2341(INI) 26.2.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om EU's trustfond for Afrika: Konsekvenserne for udvikling og humanitær bistand (2015/2341(INI)) Udviklingsudvalget

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

SKAT Told, EU-kontoret J. nr

SKAT Told, EU-kontoret J. nr Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0464 Bilag 1 Offentligt SKAT Told, EU-kontoret J. nr. 12-0198819 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlingsprogram

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0338 (CNS) 13732/16 ADD 3 FISC 172 IA 100 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. marts 2016 (OR. en) 7144/16 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet ENV 170 FIN 177 AGRI 136 IND 54 SAN 100 De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere