DKK FTF LO STK juni Anbefalinger ved Offentlig Privat Samarbejde (OPS)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DKK FTF LO STK juni 2007. Anbefalinger ved Offentlig Privat Samarbejde (OPS)"

Transkript

1 DKK FTF LO STK juni 2007 Anbefalinger ved Offentlig Privat Samarbejde (OPS) 1. Indledning Der er i øjeblikket stor opmærksomhed på, om samarbejdet mellem det offentlige og private virksomheder kan indrettes og udvikles på nye måder. Kommuner og Stat har eksperimenteret med nye modeller for offentlige private samarbejder, blandt andet inspireret af erfaringer fra udlandet og udviklingen inden for byggebranchen. Også EU-kommissionen har beskrevet forskellige nye muligheder for samarbejdet mellem det offentlige og private. Dette notat gennemgår de forskellige begreber inden for offentlige private samarbejder (OPS) og ser på, hvilke fordele og ulemper, der kan være for medarbejderne ved de forskellige former for offentlige private samarbejder. Afslutningsvis præsenteres en række konkrete anbefalinger. Notatet er udarbejdet af LO, FTF, det Kommunale Kartel og Statsansattes Kartel. 2. Begrebsafklaring En masse nye begreber er blevet luftet i forbindelse med forslag til nye samarbejdsmetoder mellem den offentlige sektor og private virksomheder. Hovedideen i de nye samarbejdsmetoder er tanken om et PARTNERSKAB mellem de offentlige myndigheder og private virksomheder. Her tænkes ikke kun på det, som er kommet til at hedde OPP (offentlig, privat partnerskab), men en ide om, at det giver bedre service, hvis samarbejdspartnere i fællesskab har fokus på målet og i mindre grad på hvordan, målet nås. Desuden er der typisk tale om langvarige samarbejder. Overfor partnerskabsmodellerne står de traditionelle KONTRAKTSFORHOLD, hvor man laver en præcis aftale om hvordan, hvornår og hvad der skal leveres - et anlæg eller en driftsopgave.

2 Der findes ikke en facitliste med den rigtige samarbejdsmodel mellem offentlige og private. I stedet er der nogle forskellige elementer, som kan kombineres i forhold til det enkelte projekt. Her vil vi gennemgå nogle af de forskellige samarbejdsformer under de navne, som de almindeligvis er kommet til at hedde. Offentlig Privat Samarbejde (OPS) bruges som en samlet betegnelse for alle de tilfælde, hvor det offentlige samarbejder med private virksomheder om at udføre offentlige opgaver. I princippet kan det være alle typer offentlige opgaver, selvom egentlig myndighedsudøvelse kun meget sjældent kan udføres af private. Derfor tænkes typisk på offentligt byggeri, drift og serviceydelser. OPS rækker lige fra traditionelle entrepriseforhold og udbud til Offentlige Private Partnerskaber i fælles selskaber. Selvejende institution med driftsoverenskomst med en kommune. Selvejende institutioner er principielt private virksomheder, men gennem en driftsoverenskomst kan virksomhederne pålægges at følge de fleste krav og regler, der gælder for en offentlig myndighed. Selvejende institutioner kan eventuelt indgå i et privat udviklingsfællesskab eller i andre typer af samarbejder, udover samarbejdet med den offentlige myndighed gennem driftsaftalen. Modellen ses ofte på daginstitutionsområdet og på handicapområdet. Afknopning kendes f.eks. fra Sverige. Offentligt ansatte overtager deres tidligere arbejdsopgaver, som så udføres i deres eget private selskab. De ansatte bliver altså i stedet selvstændige iværksættere. Deres virksomhed kommer til at fungere på markedsvilkår - og kan sælge ydelser til kommunen, andre kommuner eller private på lige vilkår med andre virksomheder. Man kan forestille sig, at afknopning kan gennemføres med større eller mindre grad af offentlig støtte. Koncession bruges fortrinsvis ved bygge- og anlægsopgaver af f.eks. en bro. Det kendes også fra udvinding af olie og gas. Det offentlige lægger hele ansvaret over på en privat leverandør, som dermed bærer risikoen for arbejdet. Det gælder også den efterfølgende drift og vedligeholdelse. Den private part får normalt ikke betaling for arbejdet, men får til gengæld eneretten til at indkassere de efterfølgende indtægter fra anlægget. Koncession benyttes i dag udelukkende på det statslige område, f.eks. ved bygning af broer. Man kunne forvente, at koncessioner i fremtiden ville blive benyttet på det kommunale område i forbindelse med forsynings/ eller tjenesteydelsesopgaver.

3 Entreprise er den traditionelle ordning for offentlige anlægsopgaver. En offentlig bygherre indgår en kontrakt med en eller flere private. Grundlaget er et detaljeret udbudsmateriale og derefter en ligeså detaljeret kontrakt. Der er fokus på, at kontrakten opfyldes korrekt og til tiden. Hverken mere eller mindre. Udlicitering har på samme måde som entrepriseforhold fokus på en detaljeret kontrakt om en offentlig serviceydelse. Hvor entreprise typisk angår byggeri, bruges udlicitering ved andre serviceydelser. En kontrakt kunne f.eks. lyde på, at en skolegård skal fejes 2 gange ugentlig med fejemaskine og græsset klippes med en motorplæneklipper. Udliciteringer på alle områder skal som hovedregel udbydes, hvis projektets værdi overskrider en bestemt tærskelværdi. Partnering og driftpartnerskaber/servicepartnerskaber er i virkeligheden det samme som entreprise og udlicitering. Det offentlige får en privat virksomhed til at udføre et arbejde for sig. Imidlertid har erfaringer fra byggeriet vist, at det kan give en bedre kvalitet og økonomi, hvis man mentalt og kontraktsmæssigt ændrer sit synspunkt fra at være et kunde-sælger forhold til at være et fælles partnerskab. Tanken er, at partnerne kan drage nytte af hinandens forskellige kernekompetencer og know-how til gavn for både den private og offentlige part. Udbudsreglerne er ikke anderledes, men den offentlige part kan udnytte muligheden for en åben dialog med mulige leverandører tidligt i processen. Desuden vil udbudsmaterialet og kontrakten være formuleret anderledes. Der fokuseres på målet frem for, hvordan målet nås. Forenklet kan kontrakten lyde på, at skolegården og græsset skal holdes i en bestemt stand. Der er så op til den private virksomhed at afgøre hvordan, man vil opfylde målet. (Om man vil bruge motorplæneklipper eller håndskubber.) Offentlig Privat Partnerskab (OPP) er en metode til at håndtere større projekter om design, finansiering, byggeri, drift, vedligeholdelse og serviceydelser som én samlet opgave. Som ved de andre partnerskaber, er det målet, der er fokus på, og ikke hvordan det nås. Parterne har et fælles ansvar over for projektet i modsætning til traditionel udlicitering, hvor ansvaret er delt mellem parterne. Der skal f.eks. leveres et sygehus, som er i god stand gennem en årrække også ved kontraktsperiodens udløb. I forhold til økonomien i projektet kan OPP bygge på, at den offentlige og den private part deler både gevinster og risici ved samarbejdet. OPP vil primært kunne bruges i forbindelse med kombinerede byggeri- og driftsprojekter. Der er kun meget få danske erfaringer med OPP. Det skyldes, at der er store omkostninger til forbundet med at etablere samarbejdet (En tommelfingerregel siger, at projektet skal være på mere end 100 mio. kr. -

4 Erhvervs- og Byggestyrelsen er endda ved at opjustere anbefalingerne til projekter på 200 eller 300 mio. kr.) Man kan dog evt. samle flere byggerier under et projekt, for at nå op på en stor samlet projektsum. Det offentlige indgår typisk en aftale med et selskab, som er oprettet til lejligheden. Kontrakten løber for en meget lang årrække f.eks. 30 år. Selskabet består af en bank, som finansierer byggeriet, et entreprenørfirma, som planlægger og udfører byggeriet, og et driftsfirma, som står for den efterfølgende vedligeholdelse. Håndtering af skat og moms i OPP-projekter er i fokus. Skatteministeriet behandler i øjeblikket (foråret 2007) den moms- og skattemæssige håndtering af Projekt Rigsarkiv, som er det første statslige OPPprojekt. Det er usikkert, om dette spørgsmål vil spænde ben for fremtidige OPP-projekter. Dog har skatteministeren godkendt den momsmæssige behandling af et OPP om en skole i Trehøje Kommune (Ny Herning). Samlet udbud (OPP light) svarer til OPP men uden en privat finansiering. Den offentlige myndighed betaler selv for projektet fra start. Det skulle betyde, at modellen kan bruges til mindre projekter. Institutionelle partnerskaber: Joint ventures eller offentlige private selskaber. Stat, regioner og kommuner har mulighed for at danne aktieselskaber (A/S) sammen med private virksomheder. Der har været eksperimenteret med oprettelse af offentlig-private aktieselskaber indenfor flere områder. Baggrunden for at omlægge en kommunal virksomhed til et offentlig-privat aktieselskab er ofte et ønske om at få mere handlefrihed, end man har under rent kommunalt ejerskab. Det spiller også ind, at et offentlig-privat aktieselskab kan få stordriftsfordele og bedre konkurrencevilkår i forhold til private firmaer. Fra 1. januar 2007 er muligheden dog begrænset noget for kommuner og regioner ifølge en lov om kommuners og regioners erhvervsaktiviteter. Medarbejderforhold i offentlige private selskaber Medarbejdernes forhold afhænger af, om de er ansat inden for den offentlige forvaltning eller i en selvstændig (privat) juridisk enhed. En selvstændig juridisk enhed kan f.eks. være et (aktie)selskab, en selvejende institution eller en forening. En selvstændig (privat) juridisk enhed er ikke en del af den offentlige sektor. Og er derfor heller ikke automatisk forpligtet af de offentlige overenskomster. De kommunale tilsynsmyndigheder og kommunale lønningsnævn har heller ikke nogen kompetence, med mindre det er aftalt specifikt.

5 Særligt to forhold er interessante for medarbejderforholdene: 1. Der er som regel knyttet en aktionæroverenskomst til et offentlig-privat aktieselskab. I så fald kan den offentlige part i overenskomsten opstille en række spilleregler for driften af selskabet. Spillereglerne kan fx være, at selskabet skal følge de offentlige overenskomster, herunder KTOaftalerne om medbestemmelse. 2. Samtidig er selskabet pålagt de regler for medindflydelse, der gælder for aktieselskaber. I aktieselskaber, der har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere i de sidste tre år, har selskabets medarbejdere ret til at vælge et antal medlemmer til bestyrelsen. 3. Efaringer med OPP Serviceopgaver på Hørsholm Sygehus Sygehuset har i en kortere periode været organiseret som et selvstændigt resultatcenter. Sygehuset var ledet af en bestyrelse med reference til Økonomiudvalget i Frederiksborg Amt, mens sundhedsudvalget indgik en intern kontrakt med sygehuset om levering af sygehusydelser. Sygehuset indgik en samarbejdsaftale med ISS om drift af alle servicefunktioner (rengøring, portørtjeneste, ejendomsdrift samt køkken og kantine). Aftalen betød også, at ISS skulle deltage som sparringspartner i den strategiske udvikling af hospitalet. Selve udliciteringsaftalen indeholdt en klausul om, at et eventuelt overskud af driften på serviceområdet skulle deles mellem kontraktparterne. Medarbejderne blev ved overdragelsen sikret samme løn- og ansættelsesvilkår som i det offentlige i hele kontraktperioden. Udover sikringen af løn- og ansættelsesvilkår, blev området også repræsenteret i Sygehusets medbestemmelsesudvalg. Offentlig-privat selskab i Sønderjyllands Amt Sønderjyllands Amt var formentlig det amt i Danmark, som havde den største grad af offentlig privat samarbejde på sygehusområdet. Et eksempel er Aaabenraa Sygehus. Aabenaa Sygehus var indtil 2003 en selvejende institution Den særlige konstruktion blev etableret i 1992 da sygehuset blev bygget. Sygehuset blev etableret med en ejer-fond og en bestyrelse med amtets sundhedsdirektør som formand. Hvert år indgik sygehuset en driftsaftale med amtet om levering af sygehusydelser. Samtidig udliciterede sygehuset en række opgaver, herunder serviceopgaver samt undersøgelsesopgaver som blev udført på en privat ejet MR-scanner. Sygehuset indgik i det frie sygehusvalg, men der blev også leveret ydelser til private fra sygehuset, bl.a. via det private selskab, der drev MR-scanneren. Grundet konstruktionen med ejer-fonden har parterne i samarbejdet til gengæld ikke kunnet trække penge ud af sygehuset (udover det eventuelle overskud, den private partner fik ved levering af serviceydelser efter særskilt kontrakt med sygehuset). Da amtet i 2003 overtog sygehuset fortsatte de udliciterede opgaver i privat regi.

6 I forhold til MR-scanneren har der været en del debat om sammenfald af interesser mellem sygehusledelsen og den virksomhed, der driver scanneren. I debatten har også været fremført, at modellen med udlicitering af denne opgave har givet øget kapacitetsudnyttelse, da det i modsætning til amtets egne scannere har været muligt at udnytte den i langt flere timer pr. uge også udover normal arbejdstid: Der var indgået en særlig overenskomst med Dansk Sygeplejeråd, der bl.a. gjorde det muligt at have afdelingen i drift 70 timer ugentligt med aften- og weekend-åbent. Ifølge dagbladet Jydske Vestkysten var prisen pr. scanning til gengæld 27% dyrere på den private scanner i forhold til de øvrige, offentligt ejede scannere i amtet. Funktionskontrakt i Holbæk kommune En af de udbredte former for offentlig-privat samarbejde er funktionskontrakter på vejområdet. Med funktionskontrakter stiller kommunen krav om vejenes funktionsegenskaber, dvs. krav til vejenes standard. Entreprenørerne kan herefter frit vælge, hvilket materiale og hvilken metode de vil anvende. Funktionskontrakter strækker sig typisk over en periode på år. Holbæk Kommune har indgået en 15-årig kontrakt med Colas Danmark A/S fra 1. juni 2003 til 31. maj Aftalen er udformet således, at Colas Danmark A/S hvert år får et fast beløb og planlægger i samarbejde med kommunen, hvilke veje der skal have ny belægning de kommende år. Baggrunden for at indføre funktionskontrakter på vejområdet var manglende penge i budgettet til vejvedligeholdelse Partneringaftale i Søllerød kommune Sammenlignet med en funktionskontrakt er partneringaftalen kendetegnet ved en højere grad af samarbejde mellem kommunen og den private leverandører i kontraktperioden. Søllerød Kommune indgik i 2003 en partneringsaftale om asfaltbelægning. Aftalen blev indgået med firmaet NCC. Der var tale om en 4-årig aftale, men med mulighed for forlængelse op til 16 år. Vejdirektoratet indgik som tredje part i samarbejdet. Deres opgave bestod i overvågning og kontrol af kontraktaftalen. Offentlig-privat selskab i Nykøbing-Falster Nykøbing-Falster Kommune og ISS etablerede sammen aktieselskabet Fjordkøkkenet A/S. Aktieselskabet varetog leveringen af kostforplejningen i kommunen. Etableringen af selskabet byggede på udleje af bygninger og apparatur fra kommunen samt overtagelse af alle de nuværende medarbejdere på uændrede vilkår.

7 Kontrakten mellem selskabet og kommunen havde som udgangspunkt et bestemt antal kunder. Hvis kundegrundlaget svigtede, havde Fjordkøkkenet ret til at holde sig skadesløs. Beskrivelse af selskabet indgår i rapport fra KPMG: Offentlig-private selskaber. En Evaluering af selskaberne under lov nr. 384 (8. oktober 2003) OPP-light i Galten Kommune Galten Kommune har indgået et offentlig-privat samarbejde om finansiering og drift af et nyt rensningsanlæg. Samarbejdet er indgået med ingeniørfirmaet EnviDAN. Kommunen indskød 55 procent og EnviDAN 45 procent af det beløb, som rensningsanlægget vil koste. De penge, som EnviDAN indskød i rensningsanlægget, skal kommunen forrente og afdrage over ti år. EnviDAN står for driften de to første år. OPP i Trehøje kommune (Ny Herning) Trehøje Kommune har bygget Vilbjerg Skole som Danmarks første rigtige OPP-projekt. Skolen blev indviet i slutningen af Der er oprettet et OPP-selskab af kommunen som bygherre, et entreprenørfirma som har bygget skolen, en bank som finansierer byggeriet og et ejendomsselskab, som skal vedligeholde skolen. Kontrakten med kommunen løber i 30 år, hvor selskabet skal bygge, drive og vedligeholde skolens fysiske rammer. Det er fortsat kommunen, der driver selve undervisningsaktiviteterne. Forberedelsestiden har været på 12 måneder fra beslutning til byggestart, hvilket er hurtigt for et OPPprojekt. Der har været usikkerhed om, hvilke momsregler, der vil gælde for projektet. Men nu har selskabet fået en godkendelse fra Skat om, at man kan fradrage moms, hvis selskabet lever op til en række betingelser. Operaen OPP via sponsorat? A.P. Møller og Hustru Christine Mc-Kinney Møllers fond til almene formål donerede et operahus til det danske folk. Prisen for opførelsen af operaen var 2,5 mia. kr. Operaen blev overdraget til den danske stat efter færdiggørelsen af byggeriet, den 1. oktober Det Kongelige Teater står herefter for såvel ansvar som finansiering af driften, men med en række klausuler fra den private sponsors side. Sund og Bælt privat finansiering af koncession med offentlige garantier Sund og Bælt varetager som moderselskab den overordnede styring af aktiviteterne i de 100% ejede datterselskaber: A/S Storebælt, A/S Øresund.

8 Sund og Bælt er samtidig det operative driftsselskab for både A/S Storebælt og A/S Øresund, og træffer derfor alle beslutninger vedrørende de to datterselskaber. Finansforvaltningen i relation til de to datterselskaber varetages sammen med Øresundsbro Konsortiet. Øresundsbro Konsortiets moderselskaber er danske A/S Øresund, og svenske Svedab. Både Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen er bygget for lånte penge. Lånene er optaget på det danske og internationale kapitalmarked. Den danske stat garanterer for lånene til anlægget på Storebælt og til Øresund landanlæg. Den danske og svenske stat garanterer solidarisk for lånene til anlægget på Øresund mellem den danske og svenske kyst. Statsgarantien giver en høj kreditvurdering og sikrer fordelagtige vilkår. Anlægssummerne for hhv. Storebælt, Øresund Landanlæg og Øresundsbroen var: 21,4 mia. kr., 5,4 mia. kr. og 14,8 mia. kr. Anlægssummerne for broernes vedkommende betales tilbage af brugerne dvs. bilister og Banedanmark. Anlægssummen for Øresund Landanlæg betales tilbage ved hjælp af et årligt vederlag fra Banedanmark og ved udbyttebetaling fra Øresundsbro Konsortiet. Alle medarbejdere er ansat i Sund og Bælt. (www.sundogbaelt.dk) 4. Fordele og ulemper ved partnerskaber OPP og andre former for partnerskaber byder på både fordele og ulemper for både borgere og medarbejdere. I det følgende er nogle af disse skitseret: Fordele Sammentænkning af anlæg og drift. Den oplagte fordel ved OPP/OPS er, at projektet tænkes mere i helheder. Det betyder at driften kan tænkes ind i anlægget. Derfor vil selve anlægget isoleret set ikke skulle være bedst og billigst, men bedst og billigst, når der samtidig tages hensyn til driften. Det klassiske eksempel er, at der i valg af materiale og indretning af en bygning tænkes på rengøring og vedligehold. Sammentænkningen af anlæg, drift og vedligehold kan fremme miljøaspekter, både i forhold til arbejdsmiljø og ydre miljø. Projekter, der kun fokuserer på en begrænset del af det samlede projekt

9 livsforløb, risikerer let ud fra en økonomisk tankegang at sende miljøregningen videre. En mere samlet tænkning omkring etablering af et projekt øger muligheden for, at miljømæssige konsekvenser tænkes ind i regnskabet. Specielt i relation til arbejdsmiljø kan en samlet og langsigtet tænkning være nødvendig, så arbejdspladserne indrettes også med henblik på at undgå nedslidning og erstatningskrævende skader på medarbejderne. Da finansiering indgår i OPP vil der være mulighed for, at projekter, der i rent offentligt regi ikke kunne blive til noget, kan etableres via OPP. Den offentlig økonomi er i de senere år blevet styret stramt og er derfor presset. Det har specielt låst kommunernes handlingsfrihed og givet dem besvær med at kunne finansiere nye projekter. Med en finansiering via den private part i et OPP reduceres dette problem. Det fjernes dog ikke helt, fordi der er hensynet til Låne- og deponeringsreglerne, der stadig vil binde kommunerne til ikke at igangsætte for mange nye projekter, der binder kommunerne mange år ud i fremtiden. Medarbejderne kan også få fordele af, at der bliver mulighed for i kommuner og regioner at igangsætte nye projekter. Projekter der ellers ikke kunne være blevet sat i værk kan realiseres og bidrage til nye arbejdspladser. Derudover kan nye projekter, der evt. ikke bidrager med nye arbejdspladser alligevel give mulighed for kvalitetsudvikling, hvis rammerne for og organiseringen af arbejdet kan forbedres. Et eksempel kunne være bygningen af en ny skole, hvor indretningen af lokalerne langt nemmere kan støtte nye undervisningsformer. Den tilsvarende argumentation gør sig gældende for borgernes fordele ved at projekter gennemføres, som eller ikke ville kunne gennemføres. Muligheden for kvalitetsudvikling er naturligvis også et borger/bruger behov. Endelig kan man sige, at med OPP kan den offentlige og den private part koncentrere hver deres indsats, hvor de har de bedste og mest konkurrencedygtige kompetencer og fastsætte en hensigtsmæssig opgave og ansvarsdeling. Det kan bl.a. forhindre, at et samarbejde med private giver mulighed for den offentlige partners ansvarsforflygtigelse. Eksempelvis vil et partnerskab kunne fastholde den offentlige partners (med)ansvar for forholdene på arbejdspladserne Også ved 2. eller 3. gangkontrakter. Ulemper Den lange bindingsperiode. Det offentlige binder sig for en meget lang periode, fordi OPP-projekter definitionsmæssigt er af en type, der kræver lang horisont. Det gør det sværere for det offentlige at tilpasse sig de politiske ønsker til den offentlige sektors udvikling og kvalitetsniveau, når de politiske ønsker ændrer sig. I en ekstrem situation kan man risikere, at det politiske arbejde i en kommune eller

10 region består i at administrere og håndtere kontaktfornyelser uden mulighed for at påvirke omfang og niveau for velfærdsydelserne. Den lange bindingsperiode indeholder også fordele. Set fra et medarbejdersynspunkt vil der være mindre usikkerhed om ansættelsesforhold, når man ved, at der er tale om et projekt, der løber i lang tid, frem for den usikkerhed som kortvarige projekter giver i form af hyppige skift af arbejdsgiver (offentlig eller privat part) mv. Denne fordel afhænger dog af, om partnerskabet giver fri adgang til at inddrage underleverandører med en kortere kontraktperiode. I det tilfælde kan fordelene med de lange kontrakter helt forsvinde. Demokrati. Der er forskel i de to sektorers tilgang til et projekt. Hvor den private sektor naturligvis udelukkende har en profittilgang, har den offentlige sektor varetagelsen af demokratiet og borgerservice som indgang. Den praktiske udformning af projekterne skal kunne håndtere en balancegang mellem de to, for ikke at demokratiet og borgernes indflydelse skal lide tab. Særligt kan kvalitetsstyringen vanskeliggøres ved, at der ikke længere er en direkte (demokratisk) kobling mellem brugere, borgere og den offentlige myndighed, der har ansvaret for opgaven. Det er problematisk, hvis kvalitetsstyring og -sikring er uklart eller usikkert fastlagt i partnerskabsmodellen, og/eller hvis der ikke er systematisk resultatmåling og -opfølgning. Der mangler oftest i dag en systematisk evaluering og kvalitetsopfølgning, der gør det muligt at vurdere, hvordan kvaliteten har udviklet sig efter indgåelsen af en partnerskabsaftale. Endelig giver partnerskaber en særlig udfordring for samarbejdet om udvikling af ydelserne. En fælles indsats kan ende i en ensidig placering af adgang og rettigheder til ny viden hos den private partner med heraf manglende nyttiggørelse af den viden, der er oparbejdet. Disse og andre samarbejdsproblemer kan forstærkes af, at den offentlige partner ofte ikke har de fornødne ledelsesmæssige og faglige kompetencer til at kunne indgå i et samarbejde på privatretlige præmisser. Skatteregler/momsregler har vist sig at være et problem. Et OPP projekt bør ikke være afhængig af gunstige skatteregler. I sidste ende vil det alligevel i et eller andet omfang være det offentlige, der er medfinansiér af projekterne via formindsket skatte/momsindbetalinger. Den private finansiering vil målt i direkte låneomkostninger være dyrere end en offentlig finansiering. De private partnere kan ikke selv få lån til en rente, der er lige så lav, som den en offentlig myndighed kan låne til. Med til billedet hører dog, at en offentlige myndighed påtager sig en del af den usikkerhed, som den private partner indregner i renten når man låner til private. Sagt med andre ord, vil en del af

11 usikkerheden og risikoen i projektet blive væltet over på skatteyderne ved en offentlig finansiering. Samlet kan en offentlig finansiering meget vel alligevel være den billigste finansieringsform - også på langt sigt. Det skyldes, at den offentlige myndighed kun behøver at medtage de faktiske udsving i skattegarantien og ikke behovet for at dække sig ind i forhold til fremtidige MULIGE udsving. Politiske ønsker og erhvervslivets ønsker om at fremme den private sektors deltagelse i den offentlige sektors opgaver har givet et pres for at ændre lovgivning og regler på forskellige punkter for at gøre gennemførslen af projekterne lettere. Generelt er det en ulempe, hvis OPP-projekter ikke kan stå på egne ben, men kræver regel- og lovændringer. OPP-projekter bør således ikke få karakter af erhvervsstøtte. Det vil betyde, at der reelt bliver færre penge til at få udført den offentlige service. Medarbejdere kommer i en usikker situation, fordi deres forhold kan ændre sig drastisk, fx ved overgang til en ny arbejdsgiver eller ved at de mister deres beskæftigelse. Borgernes forhold og indflydelsesmulighed ændres, og der sker et skifte for dem ved at gå fra at være borgere med pligter og rettigheder til at være brugere, hvor økonomisk formåen og forbrugsvalg kommer mere i centrum. Ved offentlig-private projekter vil der være potentielt store transaktionsomkostninger, som det kan være svært at placere rigtig i de omkostningsberegninger, der ligger til grundlag for vurdering, om projektet er rentabelt 5. Anbefalinger om OPP I det følgende er en række anbefalinger vedr. anvendelsen af nye partnerskabsmodeller, herunder særligt OPP: Det er ikke intensionen, at anbefalingerne skal forholde sig til, om det er en fordel eller ej at anvende OPP, men skal derimod forholde sig til situationerne, hvor OPP er valgt eller på vej til at blive valgt som en løsning for varetagelsen af en offentlig opgave. Anbefalingerne er desuden lavet på baggrund af en forudsætning om, at målet for opgavevaretagelsen dels er at yde god offentlig service, dels at skabe en god arbejdsplads. Anbefaling om kontraktperiodens længde Undgå korte kontraktperioder. Hver gang en kontrakt skal fornyes, skabes der usikkerhed både i forhold til at yde god offentlig service og til skabelse/fastholdelse af en god arbejdsplads

12 Selv om lange kontraktperioder er med til at skabe ro og sikkerhed omkring produktionen af serviceydelsen, må kontraktperioderne dog ikke være så lange, at det hæmmer fleksibiliteten i opgavevaretagelsen og muligheden for fornyelse. Kontraktperiodens længde skal tilpasses, så der kan opnås en rimelig ansvarsfordeling mellem den offentlige og den private part i OPP et. Alt andet lige vil korte kontraktperioder reducere den private parts ansvar, mens for lange kontraktperioder vil reducere den offentlige parts ansvar. Anbefaling om medbestemmelse og medindflydelse Medarbejderne skal inddrages i alle faser i forbindelse med opgavevaretagelse via et OPP. Både i forbindelse med beslutningen om at opgaven skal løseses i et OPP, under processen med at etablere OPP et og i den senere driftsfase. Udgangspunktet for medbestemmelsen og medindflydelsen er både målsætningen om at skabe en god arbejdsplads og målsætningen om at yde god offentlig service, hvor medarbejdernes faglighed og professionalisme kan yde væsentlige bidrag til at nå målet og konkrete bidrag til hvordan partnerskabet skal udformes. Anbefalinger vedr. finansiering Finansieringen af et offentligt-privat partnerskab skal ikke baseres på, at der via skatteregler eller moms- og afgiftsregler reelt er tale om offentlig subsidiering af den private part. Det bør i hvert tilfælde overvejes nøje hvor finansieringen af partnerskabet placeres, så den reelt billigste finansiering opnås. Anbefalinger vedr. offentligt medansvar Det er væsentligt, at den offentlige part påtager sig ansvar for leveringen af serviceydelsen og dermed også for at sikre, at den private leverandørs medarbejdere har anstændige og rimelige løn- og arbejdsvilkår, også ved længere samarbejder og ved 2. gangs udbud. Den offentlige part må tage ansvar for, at imødegå den usikkerhed om arbejdsplads og arbejdsvilkår som planer om OPP betyder for de ansatte medarbejdere indenfor det berørte område. Det bør ske ved at give garantier mod forringelser. Offentlig-privat samarbejde giver mulighed for øget fokusering på miljø herunder ikke mindst arbejdsmiljø hvorfor den offentlige part må tage medansvar for både arbejdsmiljø og øvrigt miljø. Anbefalinger om kvalitetsudvikling Den offentlige part bør sikre sig, at der i aftalen er rum til og fokus på, at der løbende skal ske en kvalitetsudvikling af den offentlige serviceydelse. Den offentlige part bør samtidig sikre sig, at både brugere og medarbejdere inddrages i den løbende kvalitetsudvikling, så deres behov og faglighed kan blive en drivkraft i den løbende kvalitetsudvikling. Den offentlige part bør have adgang til den viden, der opsamles og udvikles i partnerskabet, også efter samarbejdet er ophørt. Anbefalinger om kompetence

13 Det skal sikres, at der i hele forløbet beslutning, proces og drift fokuseres på mulighederne for udvikling af medarbejdernes kompetencer, både i forhold til den løbende kvalitetsudvikling og i forhold til forudsætningerne om at yde god offentlig service og skabe en god arbejdsplads. Det skal sikres, at de ansvarlige nøglemedarbejdere og -ledere i den offentlige sektor har de fornødne kompetencer til at indgå i et partnerskab på privatretlige præmisser.

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen

Læs mere

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Udfordringer for mange kommuner i dag Problem med kvalitet af vejbelægninger og vejenes

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder UDVIKLINGSANALYSE KUBEN MANAGEMENT SEPTEMBER 201 Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder Offentligt-private partnerskaber (OPP) har i år været anvendt i 10 år i dansk byggeri. Men brugen af

Læs mere

Notat om offentlig-privat samarbejde

Notat om offentlig-privat samarbejde Notat om offentlig-privat samarbejde Udarbejdet af Økonomistaben, Vordingborg Kommune september 2013 Indledning Der findes en række forskellige modeller for offentlig-privat samarbejde. KL/Udbudsportalen

Læs mere

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Jakob Scharff Chefkonsulent, www.udbudsportalen.dk i KL Tlf: 3370 3370 E-mail: jsc@kl.dk Vil reformen betyde mere offentligprivat

Læs mere

Notat om offentlig-privat samarbejde

Notat om offentlig-privat samarbejde Notat om offentlig-privat samarbejde Indledning Der findes en række forskellige modeller for offentlig-privat samarbejde. KL/Udbudsportalen har udarbejdet en vejledning om offentlig-privat samarbejde,

Læs mere

Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010

Grant Thornton lessons learned set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010 Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side 3. november 2010 1 Agenda 1. Hvorfor OPP? 2. Lessons learned Totaløkonomi OPP Finansiering Finansieringsmodeller Exit-modeller Totaløkonomisk

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Ny udbuds- og indkøbspolitik. Varer, tjenesteydelser og byggeog anlægsopgaver

Ny udbuds- og indkøbspolitik. Varer, tjenesteydelser og byggeog anlægsopgaver Ny udbuds- og indkøbspolitik Varer, tjenesteydelser og byggeog anlægsopgaver Udbudsrettens grundprincipper 1 Pligt for kommunale myndigheder til at udbyde et område, når den samlede anslåede kontraktværdi

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 12 maj 2015 Hotel Nyborg Strand Dagens

Læs mere

Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369

Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369 Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369 Program 1. Et overblik over processen og beslutninger ( tragten ) 2. Hvorfor taler de om det 3. Hvad taler de egentlig om 4. Hvad

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

Virksomhedsoverdragelse

Virksomhedsoverdragelse Udbudsportalen.dk Virksomhedsoverdragelse - Vejledning til medarbejderne Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Post@udbudsportalen.dk Indholdsfortegnelse 1 Når din arbejdsgiver virksomhedsoverdrager

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Kommunale udbud på tandplejeområdet

Kommunale udbud på tandplejeområdet Kommunale udbud på tandplejeområdet Billundkursus 2014 10. januar 2014 1 Udbudsportalen i KL? Videnscenter Målgruppe: principielt alle, der har med OPS at gøre www.udbudsportalen.dk Sekretariat forankret

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2512790 UDKAST Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som vil påtage sig et ansvar. Region

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på Akademikernes Inntektspolitiske konferanse i Oslo den 12. februar

Læs mere

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd)

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Indledning og formål Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Viborg Kommunes udbudspolitik indeholder en kortftet

Læs mere

CORPORATE FINANCE. Norddjurs Kommune. Idekatalog over udbudsbetingelser 3. april 2009

CORPORATE FINANCE. Norddjurs Kommune. Idekatalog over udbudsbetingelser 3. april 2009 CORPORATE FINANCE Norddjurs Kommune Idekatalog over udbudsbetingelser 3. april 2009 Vigtig information Norddjurs Kommune ("NK") har bedt KPMG's Corporate Finance ("KCF") om at bistå som finansiel rådgiver

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab 2014 UDARBEJDET AF MAJA FREDERIKSEN 0. Bestillerens rolle 0.1 Den offentlige part (Bestilleren) 0.2 Bestillerrådgiver 5. Fase 4 Anlæg og drift 5.1 Anlægsfasen

Læs mere

UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE

UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE Godkendt af Byrådet 21-06-2010 2 1. Udbudsstrategi Med henvisning til Bekendtgørelse fra Indenrigs- og Socialministeriet af 21. december

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Offentlig-privat samarbejde. Viden og anbefalinger omkring offentlig-privat samarbejde

Produktivitetskommissionens rapport om Offentlig-privat samarbejde. Viden og anbefalinger omkring offentlig-privat samarbejde Produktivitetskommissionens rapport om Offentlig-privat samarbejde Viden og anbefalinger omkring offentlig-privat samarbejde Produktivitetskommissionens anbefalinger til at øge Danmarks produktivitet gennem

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune

Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune Godkendt af Byrådet den 26 juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Hvad og hvem er omfattet 3 2.1 Tærskelværdier ved udbud: 4 3. Indkøbs- og udbudsplan

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014.

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 34 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...

Læs mere

Side 2 af 8 Når kommunen indgår en aftale med en ekstern leverandør er det også muligt at indføje en uddannelsesklausul i kontrakten. Uddannelsesklausulen pålægger leverandøren krav om at tilbyde et antal

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Vejledning for udbud og indhentning af tilbud. Center for Park og Vej og Ejendomscenteret

Vejledning for udbud og indhentning af tilbud. Center for Park og Vej og Ejendomscenteret Vejledning for udbud og indhentning af tilbud Center for Park og Vej og Ejendomscenteret Indledning Denne vejledning har til formål at give svar på udbudsprocedurerne for bygge- og anlægsopgaver, samt

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Eksempel på driftsoverenskomst mellem en selvejende daginstitution og en kommune

Eksempel på driftsoverenskomst mellem en selvejende daginstitution og en kommune Bilag 1 (Til følgeskrivelse) Eksempel på driftsoverenskomst mellem en selvejende daginstitution og en kommune Driftsoverenskomst mellem Kommune og bestyrelsen for beliggende om institutionens drift som

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab 24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Det er et mål, at kommunens service pr. skattekrone er så høj som mulig, uanset om opgaverne varetages i kommunalt eller i privat regi.

Det er et mål, at kommunens service pr. skattekrone er så høj som mulig, uanset om opgaverne varetages i kommunalt eller i privat regi. Københavns Kommunes udbudspolitik 1. Indledning og overordnet målsætning Københavns Kommune har som mål at yde en service overfor borgere og virksomheder, som gør det attraktivt at bosætte sig og investere

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI

Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI Annette Fæster Petersen Virksomhedsoverdragelse 18. juni 14 Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI Hvad er virksomhedsoverdragelse? 1. Der

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

Nr. 7. Marts 2009. Nye momsregler ved salg af varer og ydelser til interesseforbundne parter

Nr. 7. Marts 2009. Nye momsregler ved salg af varer og ydelser til interesseforbundne parter Nr. 7 Marts 2009 AP Nyt er et nyhedsbrev til klienter og forretningsforbindelser, hvor vi orienterer om nye regler og aktuelle emner inden for skat, selskabsret og regnskab. Ind imellem sætter vi desuden

Læs mere

Konsortiedannelse og muligheden for at bero sig på andres formåen

Konsortiedannelse og muligheden for at bero sig på andres formåen Konsortiedannelse og muligheden for at bero sig på andres formåen Denne korte håndbog giver et overordnet indblik i de samarbejdsmuligheder der findes for virksomheder i forbindelse med, at afgive tilbud

Læs mere

UDBUDSSTRATEGI. for udbud af. Kommunale Opgaver TÅRNBY KOMMUNE

UDBUDSSTRATEGI. for udbud af. Kommunale Opgaver TÅRNBY KOMMUNE Tårnby Kommune Kommunalbestyrelsen UDBUDSSTRATEGI for udbud af Kommunale Opgaver TÅRNBY KOMMUNE Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 21.12.2010 Udbudsstrategi 21122011.DOC Side 1 Tårnby Kommune Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Status på projekt nyt misionshus

Status på projekt nyt misionshus Status på projekt nyt misionshus Generalforsamling Hvide Sande IM 18/3-2015 Et projekt der skal være Gud til ære & os til gavn Status på projekt nyt misionshus 18.03.2015 1 Tilbageblik 2010 De første drøftelser

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne Driftsaftale mellem Faxe Kommune og den selvejende institution Haslev-Hallerne HH juli 2013 Side 1 af 7 Aftalens indhold 1 Parterne 2 Aftalen og bilag 3 Formål 4 Bygninger/lokaler mv. 5 Tildeling og fordeling

Læs mere

FORORD... 3 1. FEM MODELLER FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMSPIL...

FORORD... 3 1. FEM MODELLER FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMSPIL... 1 Indholdsfortegnelse 2 FORORD...3 1. FEM MODELLER FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMSPIL...4 1.1 DRIFT, ANLÆG ELLER BEGGE DELE?...5 1.2 HVORNÅR ER DER UDBUDSPLIGT?...5 2. KLASSISK UDBUD...6 3. SERVICEPARTNERSKAB

Læs mere

Sociale Klausuler. Større socialt ansvar og et rummeligt arbejdsmarked. Definition af en social klausul:

Sociale Klausuler. Større socialt ansvar og et rummeligt arbejdsmarked. Definition af en social klausul: Sociale Klausuler Større socialt ansvar og et rummeligt arbejdsmarked Der er både fordele og ulemper ved brugen af sociale klausuler. I nærværende notat orienteres nærmere om mulighederne for anvendelse

Læs mere

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Femern A/S Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Claus F. Baunkjær Kyst-til-kyst og landanlæg Claus F. Baunkjær 2 Femern bliver en integreret del af det overordnede europæiske transportnetværk

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune JOB- OG PERSONPROFIL Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune 1. Indledning Ballerup Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med ansættelse af en ny centerchef til Center for

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014 Glostrup Hospital Materiale til tekniske dialogmøder Februar 2014 Nyt køle- og nødstrømsanlæg som offentlig-privat partnerskab Glostrup Hospital har i dag et utilstrækkeligt og nedslidt køleanlæg samt

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne. Modeller for organisering og finansiering af en udvidelse af Roskilde-Hallerne 22. november 2007 I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

Læs mere

Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden.

Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. Nordfyns Kommune Centraladministrationen 15. maj 2007 Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. 1. Status. Tidl. Bogense Kommune: Rengøring af langt hovedparten af arealerne foretages af Toprengøring A/S

Læs mere

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg Udbudsannonce Prækvalifikation Torvegade 74 6700 Esbjerg Indhold Baggrund og formål...3 Opgavebeskrivelse og omfang...3 Ordregiver...3 Spørgsmål og kontaktperson...3 Prækvalifikationsmateriale...4 Udbudsproces...4

Læs mere

Budget 2015-2018. CEIS - LokaludvalgMED Rengøring

Budget 2015-2018. CEIS - LokaludvalgMED Rengøring 000-08 Udlicitering eller nye samarbejdsformer Dato: 22. september 2014 Dok. Id. 219303/14 LokaludvalgMED Rengøring har drøftet ovennævnte effektiviseringsforslag, der har stor betydning for 155 ansatte

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne

Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne Er der uudnyttede stordriftsfordele? torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Notat. Middelfart Kommunes udbudsstrategi

Notat. Middelfart Kommunes udbudsstrategi Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5012 Fax +45 8888 5501 Dato: 21. januar 2011 Sagsnr.: 201000628-5 Anne.HammershojBeck@middelfart.dk

Læs mere

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser mv.

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser mv. Udbudsannonce Prækvalifikation mv. Indhold Baggrund og formål...3 Opgavebeskrivelse og omfang...3 Ordregiver...4 Spørgsmål og kontaktperson...4 Prækvalifikationsmateriale...4 Udbudsproces...4 Udvælgelseskriterier

Læs mere

Retningslinjer for indkøb af bygge- og anlægsydelser

Retningslinjer for indkøb af bygge- og anlægsydelser Retningslinjer for indkøb af bygge- og anlægsydelser - en del af Slagelse kommunes indkøbspolitik Drift og Anlæg teknik@slagelse.dk 14. marts 2011 Slagelse Kommune vil med sin styring og fordeling af indkøb

Læs mere

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Faxe Hallerne

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Faxe Hallerne Driftsaftale mellem Faxe Kommune og den selvejende institution Faxe Hallerne FH juli 2013 Side 1 af 7 Aftalens indhold 1 Parterne 2 Aftalen og bilag 3 Formål 4 Bygninger/lokaler mv. 5 Tildeling og fordeling

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen?

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Debatmøde AAU Sydhavnen 4. december 2014, København Baggrund 2012:

Læs mere

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1 Dansk Forening For Udbudsret Sociale Klausuler Oplæg ved Sune Troels Poulsen Advokat, partner, Andersen Partners 1 Sociale Klausuler og Arbejdsklausuler Arbejdsklausuler søger at sikre mod social dumping

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik

Indkøbs- og udbudspolitik Indkøbs- og udbudspolitik Maj 2012 Indhold 1. Formål... 3 2. Udbud af varer & tjenesteydelser... 3 2.1 Lovgivning... 3 2.2 Indkøb med en kontraktsum større end 1.489.820 kr.... 4 2.3 Indkøb med en kontraktsum

Læs mere

DFM konference 2014. Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan. Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS

DFM konference 2014. Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan. Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS DFM konference 2014 Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan Hvorfor nye styringsformer

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Begrundelser for samarbejde Forskellige samarbejdsmodeller

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,

Læs mere

Juridiske problemstillinger og tendenser. PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe

Juridiske problemstillinger og tendenser. PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe Juridiske problemstillinger og tendenser PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe Juridiske problemstillinger Kommunale og regionale låneregler Offentligretlige problemstillinger Udbud

Læs mere

Den danske statsgarantimodel

Den danske statsgarantimodel EksterntNotat RAPPORT Den danske statsgarantimodel Funktionsmåde og erfaringer med store trafikale infrastrukturprojekter Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 DK-1601 København V Indhold Resumé...

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst

Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst Dansk Erhvervs konference Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst Indlæg af Søren Jakobsen, adm. dir., SKI A/S, den 2. juni 2009 9. januar 2009 1. Dansk Erhvervs konference, den 2. juni 2009 Offentlig-privat

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere