Masterplan, Sygehus Lillebælt

Transkript

1 Område Planlægning Udarbejdet af: Christian Sauvr Afdeling: PLØK Telefon: Dato: Marts 2013 Masterplan, Sygehus Lillebælt Indledning: Dette notat beskriver Masterplanen for Sygehus Lillebælt og skal betragtes som det dokument, der binder de forskellige matrikelbundne anlægs- og rokadeplaner sammen. Notatet giver et samlede billede af de økonomiske, fysiske og tidsmæssige afhængigheder, som Masterplanen hviler på. Masterplanen danner også rammen for udmøntningen af midlerne til den såkaldte fase 4 i udbygningen af Kolding Sygehus, renoveringen af de kvadratmeter, der ikke indgår i Kvalitetsfondsprojektet samt de for realiseringen af Akutplanen nødvendige dele af Generalplanen for Vejle Sygehus. Det er således også Masterplanen, som beskriver udflytningen fra Fredericia Sygehus. Notatet skal ses i forlængelse af en række tidligere fremlagte planer og dokumenter i relation til Akutplanens gennemførelse. Det gælder først og fremmest Sygehus Lillebælts Udmøntningsplan (bilag 1) fra 2008, som beskrev flere kapacitets- og bygningsmæssige initiativer på såvel kort som lang sigt. Planen dannede grundlag for ansøgningen til Ekspertpanelet og den efterfølgende Generalplan for udbygningen af Kolding Sygehus (bilag 2). Tilsvarende har Udmøntningsplanen fungeret som udgangspunkt for de foreløbige tilpasninger og konsolideringsinitiativer på matriklen i Vejle. Senest blev den faglige profil og planlægningsgrundlaget for specialsygehuset justeret og uddybet i 2012 (bilag 3). Med afsæt heri er der udarbejdet en generalplan (bilag 4), som skitserer hvordan bygningsmassen skal tilpasses for at rokaderne kan gennemføres. Endelig danner den Regionale Rygrapport (bilag 5), som beskrev aktivitetsniveauet og kapacitetsbehovet for Rygcentret i Middelfart, også grundlag for Masterplanen. Notatets struktur og opbygning: Masterplansnotatet er opbygget i fire afsnit. Først skitseres de aktivitetsmæssige forudsætninger, som ligger til grund for planen og dimensioneringen på de enkelte matrikler, og der redegøres for det deraf afledte kapacitetsbehov. I næste afsnit opsummeres hovedlinjerne i den rokade- og tidsplan, som skal lede frem mod indfasningen af de enkelte funktioner. Planen er struktureret omkring fire etaper, hvor de væsentligste funktionsflytninger gennemføres.

2 Derefter beskrives de konkrete anlægs- og kapacitetsmæssige forudsætninger, som er forbundet med rokaderne. I notatets sidste afsnit opsummeres de økonomiske og finansieringsmæssige præmisser for gennemførelsen af den skitserede masterplan. Patientgrundlag og kapacitetsbehov: Dette afsnit redegør for det fremtidige patientgrundlag samt dimensioneringsforudsætningerne for de enkelte rokader. Der tages afsæt i den fælles regional model, hvor der sker en demografisk og sygdomsspecifik fremskrivning af patientaktiviteten i 2007 frem til Desuden er bevægelser i forhold til sygehusenes naturlige optageområder indarbejdet sammen med de målsætninger, der er stillet op omkring effektivisering og omstilling af patientbehandlingen (bilag 6). Regionens model er lagt til grund for dimensioneringen af det nye Kolding Sygehus. Fremskrivningen af aktiviteten for Vejle Sygehus er ligeledes foretaget med udgangspunkt i 2007-aktiviteten, så der dermed er konsistens i forhold til dimensioneringen samlet set på Sygehus Lillebælt. Med henblik på en fremrykket konsolidering af aktiviteten i Fredericia er Masterplanen faseopdelt, hvor man allerede ved årsskiftet vil kunne gennemføre en række af de centrale rokader. Derfor er der foretaget en fremskrivning af patientgrundlaget frem til 2015 baseret på aktiviteten i 2011, således kapacitetsbehovet kan dimensioneres på det tidspunkt rokaderne gennemføres. Patientgrundlaget for Vejle Sygehus er endvidere fremskrevet til 2025 for at etablere et fremtidssikret grundlag for Generalplanen, som først lader sig realisere i et års perspektiv. Aktiviteten på de pågældende tidspunkter i henholdsvis Vejle og Kolding og dermed det overordnede dimensioneringsgrundlag for Masterplanen er angivet i nedenstående oversigt: Kolding Sygehus Vejle Sygehus Generalplan Sengedage Ambulante besøg Stationære operationer Skopier/amb. operationer Bilag 7 Oversigten afspejler, at der foretaget en række mindre korrektioner i forhold til den regionale fremskrivningsmodel. Disse tilpassede planlægningsforudsætninger gælder såvel i forhold til den overordnede model og relationen til andre sygehusenheder som rokader internt på Sygehus Lillebælt. Korrektionerne omfatter: Side 2 af 18

3 Med hensyn til onkologien tager den regionale model alene højde for serviceringen af Sygehus Lillebælts optageområde og ikke betjeningen af den øvrige del af Sydjylland. Beregnet forholdsmæssigt på baggrund af 2012-data skal der til den stationære aktivitet i Onkologisk Afdeling tillægges ca. 78% svarende til ca. 8,5 seng (i 2020). På det ambulante område skal tillægges 51% svarende til ca besøg (i 2020). For Medicinsk Afdeling skal tillægges ca. 230 udskrivninger svarende til ca. 2 senge afledt af specialeplanen og samlingen af lungecancerudredningen i Vejle pr. 1. april I forbindelse med indførelse af screeningen for tarmkræft øges den ambulante skopiaktivitet med ca. 700 skopier fra Sygehus Lillebælts eget optageområde i Organkirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus i Det stiger til ca pr. år i 2024, hvor ligevægtssituationen nås. På det stationære område servicerer Karkirurgisk Afdeling på Kolding Sygehus ikke alene Sygehus Lillebælts kommuner, men også Sønderjylland. Til at dække den aktivitet lægges der yderligere 6 senge til kapaciteten på Kolding Sygehus. Der foretages ingen korrektioner på det ambulante område, da denne aktivitet forudsættes afholdt i henholdsvis Åbenrå og Esbjerg. Endvidere har Sygehus Lillebælt løbende arbejdet med at optimere de faglige sammenhænge og balancere kapaciteten samlet set på sygehuset. På den baggrund planlægges følgende interne rokader og korrektioner i forhold til den oprindelige regionale model: Urologisk Afdeling, som oprindeligt var forudsat flyttet til Kolding Sygehus, skal i overensstemmelse med profilen for Vejle Sygehus i stedet flyttes til Vejle, når Fredericia Sygehus lukkes i Denne aktivitet svarer til 18 senge og ambulante besøg i Ligeledes med baggrund i profilen for Vejle Sygehus flyttes aktivitet svarende til 6 elektive senge, ca. 610 operationer og ca ambulante besøg inden for ortopædkirurgien fra Kolding til Vejle. Aktivitet svarende til 12 akutte senge (visiterede patienter med kræftrelaterede (herunder terminale) diagnoser, typisk med eksisterende forløb) forbliver på Vejle Sygehus. På det medicinske område bliver der lungemedicinsk hovedfunktion på Vejle Sygehus, hvilket betyder, at der flyttes ca. 22 senge og næsten ambulante besøg til Vejle i forbindelse med lukningen af Fredericia Sygehus i Der vil imidlertid skubbes ca ambulante medicinske besøg om året fra Vejle til Kolding. Endelig vil det først være muligt at flytte otologien fra Vejle til Kolding i 2018, da der ikke er tilstrækkelig ledige kvadratmeter tilvejebragt før psykiatrien er i stand til at flytte. Den otologiske aktivitet indgår derfor først i grundlaget for Kolding Sygehus i 2020-tallene. Side 3 af 18

4 Kapacitetsbehovet til senge, operationsstuer og ambulatorierum fremkommer ved at underlægge de fremskrevne aktivitets- og patientdata målsætningerne for liggetider og optimerede udnyttelsesgrader (bilag 6). Behovet i Vejle og Kolding er angivet i nedenstående oversigt: Kolding Sygehus Vejle Sygehus Generalplan Senge Ambulatorierum Specialrum OP-stuer stat OP/skopi-stuer amb Angående det regionale Rygcenter forventes i en fuld drifts-situation et årligt indtag på ca ambulante besøg, hvor langt hovedparten visiteres til Middelfart, mens en mindre andel konsulteres i et af de 3 nuværende lokalteams. Samtidig varetages planlagte rygoperationer i Middelfart med et sengedagsforbrug på ca sengedage, svarende til ca. 20 sengepladser ved 85% belægning. Rokade- og tidsplan: Her opsummeres kort de overordnede etaper i den rokade- og tidsplan, som skal føre Sygehus Lillebælt frem til en realisering af Akutstrukturen. Planen er opbygget omkring fire etaper, hvilket først og fremmest har til hensigt at give overblik over en langstrakt og kompleks proces, samt danne operationelle milepæle for planens gennemførelse. Selvom etaperne danner centrale pejlemærker, vil der i den reelle planlægning tilstræbes glidende overgange og overlap mellem de enkelte perioder. Masterplanens opbygning og forløb er tilrettelagt ud fra en række centrale hensyn og præmisser. Først og fremmest skal Masterplanen understøtte fremdriften og momentum i gennemførelsen af Kvalitetsfondsprojektet. Det hænger sammen med kompleksiteten i det omfattende byggeprogram for Kolding Sygehus samt intentionen om hurtigt at realisere det bagvedliggende kvalitetsløft i behandlingen og den styrkede faglighed. Planen tilstræber samtidig en hurtig indrykning og konsolidering af aktiviteten fra Fredericia Sygehus. Baggrunden herfor er dels behovet for at stabilisere de berørte og potentielt skrøbelige funktioner i Fredericia, således at funktionsflytningerne kan ske uden tab af behandlingskapacitet- og kvalitet. Dels indebærer den fremrykkede indflytning af aktiviteten, at besparelsespotentialet forbundet med lukning af Fredericia Sygehus kan realiseres tidligere. Side 4 af 18

5 Endelig udgør andre planlægningsprocesser i Region Syddanmark en vigtig grundpræmis for Sygehus Lillebælts masterplan og spiller ind på rokadernes gennemførelseshastighed og ikke mindst timing. Det drejer sig navnlig om frigørelsen af psykiatriens arealer i både Vejle og Kolding, som begge er væsentlige kapacitetsforudsætninger for planens gennemførelse. Masterplanens etaper med fokus på rokadeflytningerne på funktionsniveau - er her kort opridset: Masterplanens etape 1 ( ): Masterplanens etape 1, som tidsmæssigt gik frem til udgangen af 2012, indeholder de initiativer, som siden 2008 har været gennemført som en del af det såkaldte konsolideringsspor i Sygehus Lillebælts Udmøntningsplan. De væsentligste funktioner som er placeret i denne etape er 1) etablering af mor-barn-området på Kolding Sygehus, 2) dannelsen af Rygcenter Syddanmark på Middelfart Sygehus samt 3) indflytning af Dagklinikken fra Give til Vejle Sygehus. I forhold til sidstnævnte er der endvidere foretaget en samling af de neurologiske og ortopædkirurgiske funktioner i Vejle, som tidligere havde genoptræningsenheder placeret i Give. Foruden disse initiativer, som især blev iværksat i et bæredygtigheds- og stabiliseringsmæssig øjemed, omfattede etape 1 etablering af Kræftlaboratoriet på Vejle Sygehus, som er et helt centralt element i udviklingen til specialsygehus med særligt fokus på kræftområdet. Masterplanens etape 2 ( ): Denne etape omfatter først og fremmest indretningen af nye arealer til produktionslaboratorium i Kolding i køkkenets nuværende lokaler. Som et led heri flytter hjælpemiddeldepotet og genoptræningsenheden, mens der etableres en såkaldt modtageenhed med frost og kølekapacitet samt et klyngekøkken. Samtidig opføres et parkeringshus på arealet ved Kolding Sygehus, som følge af placeringen af nyt kommunalt sundhedscenter på matriklen, som dels fortrænger et parkeringsareal og dels udløser et behov for yderligere parkeringspladser. Rokaderne på Vejle Sygehus involverer i denne periode flytning af Nuklearmedicinsk Afdeling (med en tredje PETscanner) til B-bygningen samt en deraf muliggjort udvidelse og samling af Røntgen Afdelingen og de billeddiagnostiske modaliteter, som er nødvendig for indflytningen fra Fredericia. Denne rokade indebærer også en tilpasning af de ambulante områder i hovedkomplekset. Målrettet de palliative kræftpatienter igangsættes der endvidere en renovering af én etage i sengebygningen efter standarderne i generalplanen for Vejle Sygehus med blandt andet flere en-sengsstuer. Denne renovering og ombygning kan imidlertid først endeligt afsluttes i etape 3, når Neurologisk Afdeling er flyttet til Kolding. Endelig foretages en optimering af affaldshåndteringen og varetransporterne på matriklen i Vejle samt en mindre ombygning af køkkenområdet, hvilket er afstemt med processen i Kolding. Side 5 af 18

6 Der arbejdes i denne periode samtidig videre med en optimering af de uvisiterede akutte patientforløb. Det vil indebære fremrykkede funktionsflytninger og en fælles visitation på tværs af Sygehus Lillebælt, hvor de akutte medicinske patienter fra Fredericia, som følge af ændrede visitationsmønstre, vil samles i Kolding. Det vil således være en løbende og etapevis proces at implementere den fremtidige struktur på det medicinske område, hvor visse elementer kan fremrykkes i forhold til planen. For matriklen i Middelfart indebærer etape 2, at de nuværende lokalteams i henholdsvis Ringe og eventuelt Give, flytter til Middelfart Sygehus, som en del af det samlede Rygcenter. Aktiviteterne i etape 2 forventes afsluttet medio Masterplanens etape 3 ( ): I denne etape gennemføres hovedparten af rokaderne, hvor de kliniske funktioner er involveret. Her bliver først og fremmest FAM-området med tilhørende operationsfaciliteter og billeddiagnostik etableret i Kolding. Det baner vejen for rokader, hvor også de uvisiterede akutte kirurgiske patienter kan flyttes til Akutsygehuset. I samme periode samles patienter med kræftrelaterede terminale forløb på Vejle Sygehus. Med opførelsen af sengetårnet i Kolding kan Neurologisk Afdeling ved årsskiftet rykkes til Kolding. Efter en renovering og tilpasning af de fraflyttede arealer frigøres der plads i Vejle til indflytningen af Urologisk Afdeling, hvilket sker sammenfaldende forventeligt medio 2016 med den del af de medicinske senge som skal til Vejle. Den øvrige medicinske funktion fra Fredericia indpasses i samme periode i Kolding. Med udgangen af 2016 forventes Fredericia Sygehus således at være rømmet for aktiviteter fra Sygehus Lillebælt. Masterplanens etape 4 ( ): I løbet af denne etape afsluttes anlægsarbejdet i fase 4 omkring udbygningen af Kolding Sygehus samt renoveringen af de kvadratmeter, som ikke berøres af Kvalitetsfondsprojektet. Hermed kan de sidste funktionsflytninger falde på plads. Det drejer sig først og fremmest om indflytningen af otologien på Kolding Sygehus sammen med visse administrative og ledelsesmæssige funktioner, som frem til dette tidspunkt har haft midlertidig placering på andre lokaliteter. Desuden er der skabt plads til det øgede ambulante behandlingsbehov, der jævnfør de fremskrevet patientdata, vil accelerere frem mod På Vejle Sygehus handler det primært om tilpasningen af psykiatriens nuværende arealer, hvormed der skabes plads til udvidelser og en mere hensigtsmæssig specialeplacering. Funktionsflytningerne i de 4 etaper er opsummeret i nedenstående oversigt: Side 6 af 18

7 Kolding Sygehus Vejle Sygehus Middelfart Sygehus Etape 1 ( ) Etape 2 ( ) Etape 3 ( ) Etape 4 ( ) - mor-barn-området - dagklinik og genoptræning - kræftlaboratorium - parkeringshus - produktionslaboratorium - modtageenhed/køkken - parkeringshus - optimering medicin - akut-kirurgi rokade - neurologisk afdeling - medicinske patienter - otologiske patienter - øget ambulant behov - administration/ledelse - interne rokader og udvidelser - renoveret amb./senge arealer - varelogistik og affald - køkken - elektiv-kirurgi rokade - urologisk afdeling - lungemedicin - rygcenter - lokalteams - MR-kapacitet Anlægsmæssige konsekvenser Her beskrives de anlægsmæssige konsekvenser af Masterplanen samt hvilke kapaciteter, som forudsættes for at indfasningen af de forskellige funktioner kan gennemføres på de pågældende tidspunkter. Samtidig angives den forventede anlægsudgift ved de enkelte projekter. Etape 1: Etableringen af mor-barn-området på Kolding Sygehus blev afsluttet i Projektet omfattede blandt andet en bygningsmæssig udvidelse på m² til pædiatrisk sengeafdeling samt etablering af nyt indgangsparti. Desuden er der foretaget en del ombygninger og renoveringer i relation til obstetrisk sengeafdeling samt dele af det eksisterende patienthotel. Endelig er der etableret et nyt pædiatrisk ambulatorium. Projektet har repræsenteret første fase i Kvalitetsfondsprojektet og tilpasningen af Kolding Sygehus. Mor-barn-området er dermed dimensioneret efter masterplanens forudsætninger og samtidig er de arbejdstilsynspåbud, som længe har været rettet mod de pædiatriske sengestuer, nu opfyldt. Den samlede anlægsudgift har været på knap 80 mio. kr. I september 2008 blev Dagklinikken i Give flyttet til Vejle med henblik på dels at opretholde en bæredygtig funktion og dels sikre Friklinikken videre ekspansionsmuligheder. Foranlediget af denne indflytning blev der i 2010 etableret en ekstra etage på den dagkirurgiske bygning i Vejle. Sammen med to nye operationsstuer og forbindelsesgang til Laboratoriecentret beløb den samlede anlægsudgift sig til 28,5 mio. kr. I 2011 blev genoptræningsenhederne i neurologisk og ortopædkirurgisk regi flyttet fra Give til Vejle. I den forbindelse blev der gennemført bygningsmæssige ændringer for i alt 2,5 mio. kr. Den ekstra etage på B-bygningen gav mulighed for udflytning af personale- og kontorfaciliteter fra Laboratoriecentret, hvilket har frigjort areal til etablering af Kræftlaboratoriet til håndtering af molekylære biologiske analyser. Etableringen blev afsluttet i 2012 og anlægsudgiften var på 8,8 mio. kr. Sygehus Lillebælt overtog pr. 1. januar 2009 det ledelsesmæssige ansvar for Middelfart Sygehus med henblik på opbygningen af et regionalt rygcenter. Lokationerne i Middelfart har i forhold til denne Side 7 af 18

8 opgave gennemgået to ombygninger og istandsættelser. I blev der gennemført et større anlægsprojekt som omfattede renovering af sengestuer og ambulatorieområder. Dertil kom installation af MR-scannere, modernisering af trænings- og konferencefaciliteter samt flytning af skadeklinik. De samlede udgifter var 44,3 mio. kr. Med OUHs udflytning fra Middelfart Sygehus blev der lediggjort kapacitet og arealer til at realisere de oprindelige aktivitetsforudsætninger for Rygcentret. I 2012 blev de fraflyttede lokaler renoveret (for i alt 8,4 mio. kr.), så Rygcentrets samt Smerteklinikkens fremtidige aktiviteter nu kan varetages inden for rammerne i Middelfart. Det gælder bortset fra MR-kapaciteten også indflytningen af patientvolumen fra lokalteamene i Ringe og eventuelt Give. Etape 2: Vejle Sygehus vil i denne periode gennemgå omfattende ændringer og rokader. Det gælder i forhold til de kliniske og diagnostiske områder og det gælder en tilpasning af udenomsarealer og servicefunktioner, som ikke er placeret fysisk i hovedkomplekset. Især den diagnostiske og ambulante kapacitet er presset maksimalt på Vejle Sygehus. For at kunne gennemføre de planlagte rokader og opfylde rollen, som Vejle Sygehus er tiltænkt på kræftområdet skal en række bygningsmæssige tilpasninger af de patientnære områder - såvel sengeafsnit og ambulatorierum som udvidelser af den billeddiagnostiske kapacitet - implementeres. Disse bygningsmæssige justeringer og placering af funktioner tager afsæt i Generalplanen for Vejle Sygehus, som er blevet udarbejdet parallelt med Masterplanen og som anviser et samlet forslag til en ændret bygningsmasse, der imødekommer udfordringerne sygehuset står over for de kommende år. Generalplanen beskriver ombygninger for i alt ca. 299 mio. kr., hvoraf knap halvdelen er afsat til en gennemgribende renovering af sengebygningen for at øge antallet af en-sengsstuer og etablering af en fremtidssikret logistikløsning. Der sker desuden en samling af de ambulante områder i A-bygningen og tilsvarende koncentreres de dagkirurgiske funktioner omkring B-bygningen. Generalplanen skitserer også hvordan den nødvendige udvidelse og opgradering af især røntgenområdet kan håndteres samt der etableres en hensigtsmæssig specialeplacering, som optimerer patientflowet gennem sygehuset (bilag 4). I etape 2 påbegyndes denne ombygning af sygehuset med følgende hovedområder: Udvidelse og samling af diagnostiske funktioner. Det omfatter flytning af Nuklearmedicinsk Afdeling, som placeres i B-bygningen i nær tilknytning til PET-scannerne her forøges kapaciteten med yderligere en scanner. I hovedkomplekset skabes der plads til en udvidelse af Røntgenafdelingen, som forbliver centralt på deres nuværende etage. Rokaden koster i alt ca. 30 mio. kr. I forlængelse af denne rokade foretages en mindre renovering af ambulante områder i hovedkomplekset samt en tilpasning på operationsgangen. Ombygninger for i alt 5 mio. kr. Side 8 af 18

9 Endelig udvides med en ekstra skopi-stue i B-bygningen ved ombygning af det nuværende CT- KAG rum, således kapaciteten er forberedt indflytningen af den urologiske aktivitet. Indretning af skopi-stuen samt flytning af CT-KAG beløber sig til i alt 5,5 mio. kr. Målrettet de palliative kræftpatienter, som har særlig fokus på Vejle Sygehus, påbegyndes renoveringen af én etage i sengebygningen. Denne ombygning kan imidlertid først afsluttes endeligt i etape 3, når Neurologisk Afdeling er flyttet til Kolding. Der er tale om en ombygning for i alt ca. 25 mio. kr. Forud for ombygningen indføres 2 nye lagerautomater til ca. 13 mio. kr., som er en forudsætning for det logistikflow, der ligger til grund for indretningen af sengebygningen. I løbet af etape 2 vil der ligeledes ske en optimering af serviceapparatet og det logistiske set-up på Vejle Sygehus, hvilket i første omgang omfatter affaldshåndteringen og varetransporterne. I dag er sygehuset præget af tung trafik i forbindelse med forsyningsleverancer og afhentning af affald langt ind på matriklen og tæt på de patientnære områder. For at skabe et bedre flow omkring den tunge logistik foreslås etableret en varegård med tilhørende affaldscontainere ved bygning K, nær sygehusets centraldepot (bilag 8). Herved kan man holde lastbilstransporterne til udkanten af sygehusmatriklen og samtidig lette distributionen af vare og øvrige leverancer. Denne opgradering af lagerlogistikken i kælderen og etablering af varegård forventes at koste ca. 4,5 mio. kr. I etape 2 er det endvidere fundet hensigtsmæssigt, at samle basisproduktionen af mad på Sygehus Lillebælt i de eksisterende køkkenfaciliteter i Vejle. Produktionen tilrettelægges således, at tilberedningen af mere følsomme madvarer (grønt og brød) af kvalitetsmæssige hensyn forsat sker lokalt på de enkelte matrikler, mens den tungere basisproduktion leveres fra Vejle til henholdsvis klyngekøkkenet i Kolding samt køkkenerne i Give og Middelfart køkkenet i Fredericia udfases med de kliniske funktioner. En central præmis for denne produktionstilrettelæggelse er etableringen af det såkaldte klyngekøkken, der allerede er planlagt som en del af Kvalitetsfondsprojektet i Kolding. Fra en sådan satellitfunktion kan klargøring og anretning af patientforplejningen varetages uafhængigt af fysisk tilknytning til produktionsenheden. Planlægningen af strukturen omkring køkkenproduktionen skal desuden ses i lyset af en større renoveringsudfordring, som det nuværende køkken i Kolding står over for. Moderniseringen af det nuværende køkken vil være betydelig dyrere end omkostningerne forbundet med at udvide basisproduktionen i Vejle. Der er følgende anlægs- og investeringsudgifter forbundet med etableringen af denne struktur: For at varetage den samlede basisproduktion af mad i Sygehus Lillebælt skal køkkenet i Vejle gennemgå en række mindre ombygninger for ca. 2,9 mio. kr. Hertil skal det nævnes, at der over en årrække forventes yderligere omkostninger til apparatur på ca. 8-9 mio. kr. i køkkenet i Vejle. Disse udgifter har mest karakter af løbende vedligehold og afholdes traditionelt enten af driften eller årlige regionale apparaturpuljer. Det kan imidlertid overvejes, hvorvidt disse investeringer ikke skal ske samtidigt med den øvrige ombygning. Side 9 af 18

10 Der vil ligeledes skulle ske en mindre tilpasning af det planlagte klyngekøkken, hvilket vurderes til ca. 3,9 mio. kr., som skal prioriteres inden for Kvalitetsfondsprojektet. Endelig skal der etableres en såkaldt modtageenhed med frost- og kølekapacitet i kælderen under klyngekøkkenet. Enheden koster ca. 2,5 mio. Dette betyder, at arealbehovet til køkkendrift på Kolding Sygehus reduceres i forhold til den oprindelige planlægning. Det lediggjorte areal efter køkkenets udflytning som ikke er omfattet af Kvalitetsfondsbevillingen -, kan i stedet anvendes til produktionslaboratorium. Dermed er det alene de patientnære funktioner i form af donor- og blodprøvetagning, som forbliver centralt placeret i forhallen i det nye Kolding Sygehus. Etableringen af produktionslaboratoriet i det nuværende køkkenområde indbefatter en gennemgribende ombygning af de knap m² i blok 20 og der forventes en samlet anlægsudgift på ca. 27,4 mio. kr. Dertil kommer en apparaturinvestering i forbindelse med udskiftning af modularlinjerne, som har været planlagt over en årrække, men nærmere timing har afventet laboratoriets endelig fysiske placering. Forløbet omkring denne samlede proces forventes at falde i tre overordnede tempi. Efter den indledende projektering vil første skridt være, at den nuværende genoptræningsenhed og hjælpemiddeldepot, som bliver fortrængt af den nye modtageenhed, genplaceres i henholdsvis glasgangen og kælderen ved psykiatriens bygninger på Kolding Sygehus. Tidsmæssigt forventes dette gennemført primo Frem mod oktober samme år vil bygningsarbejdet i forhold til køkkenet i Vejle samt modtageenheden på Kolding Sygehus og klyngekøkkenet kunne færdiggøres, hvorefter den fremadrettede køkkenstruktur vil være etableret på Sygehus Lillebælt. Det lediggjorte areal, hvor der i dag er køkken på Kolding Sygehus, vil herefter kunne omdannes til nyt produktionslaboratorium inden udgangen af Mens der i denne periode sker en nærmere projektering og planlægning af Kvalitetsfondsprojektet vil centrale anlægsprojekter i relation til de øvrige arealer på Kolding Sygehus, således blive afsluttet. Ud over køkkenområderne og produktionslaboratoriet omfatter det opførelsen af et nyt parkeringshus. I forhold til udvidelsen af Kolding Sygehus etableres et nyt parkeringsområde nord for matriklen på den tidligere kolonihavegrund. Der er imidlertid behov for en yderligere udvidelse af parkeringsfaciliteterne på sygehuset, som følge af placeringen af et nyt kommunalt sundhedscenter på matriklen, der dels fortrænger et eksisterende parkeringsareal og dels udløser behov for yderligere parkeringspladser. Parkeringshuset foreslås placeret med en tunnelforbindelse til blok 6-8 og med en helikopterlandingsplads på tagetagen. Den samlede anlægsøkonomi for et nyt parkeringshus, tunnelforbindelse og helikopterlandingsplads placeret på taget, skønnes at andrage ca. 65 mio. kr. Edelig skal der i denne etape rettes en opmærksomhed omkring konsekvenserne ved en eventuel indflytning af lokalteamet i Give til Middelfart, som sætter den samlede MR-kapacitet på Sygehus Lillebælt under pres. Side 10 af 18

11 Etape 3: De anlægsmæssige aktiviteter for denne etape knytter sig hovedsageligt til gennemførelsen af Kvalitetsfondsprojektet og udbygningen af de kliniske områder på Kolding Sygehus. Med hensyn til matriklen i Vejle forsætter ombygningsarbejdet i tråd med Generalplanen i forhold til interne rokader og videre udvidelse af centrale funktioner. I Kolding bliver kapaciteterne til funktionsflytningerne til rådighed i forskellige faser af Kvalitetsfondsprojektet. Fase 2 i Kvalitetsfondsprojektet vedrører en to-etagers tilbygning på det nuværende parkeringsområde til hovedkomplekset, hvor den nye fælles akutmodtagelse (FAM) placeres med faciliteter til modtagelse, diagnosticering og behandling af akutte patienter. Tilbygningen fungerer integreret og tæt forbundet med vigtige støttefunktioner som OP, intensiv og billeddiagnostik, der ligeledes etableres og udvides i denne fase. FAM-bygningen med tilhørende udvidelser af støtteapparatet forventes at stå færdig medio Kapaciteten i FAM vil i forhold til i dag udvides med sengepladser. Med denne kapacitetsudvidelse, som dog også skal indtænkes i den renovering og rokade, som de eksisterende sengeafsnit på Kolding Sygehus parallelt skal gennemgå, vil man på dette tidspunkt kunne påbegynde indflytningen af de uvisiterede akutte organ- og ortopædkirurgiske patienter fra Vejle. Kvalitetsfondsprojektets tredje fase fokuserer primært på opførelsen af en ny seks-etagers sengebygning, der placeres oven over hovedkomplekset. Derudover etableres en ny hovedindgang med ankomstområde, forhal og auditorium. Fase 3 planlægges færdigetableret med udgangen af Kvalitetsfondsprojektets fase 4, som udføres parallelt med de øvrige faser, fokuserer primært på renoveringen og omdannelsen af de nuværende sengeafsnit i blok 3 og 5 samt blok 43, plan 2 til kontorer og ambulante områder. Derudover etableres arealer til dialysefunktionen i blok 4, plan 3 samt en forhal i blok 4, plan 2 med klyngekøkken, donortapning og blodprøvetagning. Blok 2 indrettes til dagkirurgisk område og gastromedicinsk skopicenter. Endelig sker der en udvidelse af intensivafsnittet i blok 7 (bilag 9). Bortset fra aktiviteterne i blok 43 vil der være tale om varige placeringer af funktionerne, hvor der ikke efterfølgende skal flyttes eller bygges om. De forskellige aktiviteter i fase 4 vil være afsluttet medio Timingen i rokadeplanen og indflytningen af funktionerne fra Fredericia og Vejle er imidlertid udfordret ved, at psykiatriens arealer, som forudsætningsmæssigt indgår som en del af den samlede kapacitet for det nye Kolding Sygehus, ikke er til rådighed på det pågældende tidspunkt, hvor de øvrige arealer er tilvejebragt. I masterplanen er denne udfordring delvis håndteret ved, at otologien samt de administrative funktioner først indplaceres i Kolding i etape 4, når der er bygget nyt Psykiatricenter i Vejle og når deres nuværende arealer er ledige til somatiske formål. For at opretholde momentum i Kvalitetsfondsbyggeriet samt sikre en konsolidering af aktiviteterne i Fredericia er det imidlertid allerede i nødvendigt, at adaptere de allerede planlagte råhus- og tekniketager i sengebygningen. Herved skabes yderligere 24 sengepladser samt en række kontorfaciliteter. Side 11 af 18

12 Med de skitserede aktiviteter i fase 3 og 4 etableres følgende arealer i i Kolding (bilag 10): - Ny sengebygning (ink. råhus- og teknisketager) = m² - Eksisterende blokke = m² - Midlertidige pavillonerne 40, 41 og 43 = m² - I alt = m² Som beskrevet vil der ved afslutningen af etape 3 til trods for ikke alle funktionsflytninger er gennemført være behov for en større sengekapacitet end oprindelig forudsat i dimensioneringen af Kolding Sygehus. Det hænger primært sammen med, at den forventede effektivisering og omstilling i patientbehandlingen på dette tidspunkt ikke har haft fuld effekt endnu. I en periode frem til 2020 vil der således være behov for et midlertidigt sengeafsnit, som kan udvides fleksibelt ved placeringen i blok 43, plan 3. Til gengæld vil der i være tale om et mindre ambulant kapacitetsbehov end i 2020, hvor patientfremskrivningen og indflytningen af otologien tilfører yderligere ca besøg om året. De overordnede funktionsområder har følgende arealbehov i (bilag 10): senge (fratrukket 57 senge i FAM og 76 i mor-barn-området) = m² - 17 midlertidige senge = m² - Kontorer og ambulatorier (ink. dialyse) = m² - Prøvetagning og donortapning = 860 m² - Dagkirurgi = m² - Kliniske støttefunktioner = m² - Øvrige (undervisning, forskning, m.m.) = m² - I alt = m² Ved at inddrage de knap ekstra m² kvadratmeter i råhus- og tekniketagerne viser opgørelsen, at kapacitetsbehovet i stort set kan dækkes uden at psykiatriens nuværende arealer er til rådighed. Anlægsudgifterne forbundet med at indrette de m² i råhusetagen til yderligere 24 sengepladser forventes at beløbe sig til i alt 15 mio. kr. Prisen for ombygning af m² i tekniketagen til kontorarealer forventes at kunne holdes på i alt 5 mio. kr. På den korte bane skal denne samlede anlægsudgift på 20 mio. kr. ses i forhold til en hurtigere indfrielse af besparelsespotentialet ved lukningen af Fredericia Sygehus, som nu muliggøres 3 år tidligere. Selv med et reduceret sengebehov samt frigørelsen af psykiatriens arealer giver denne prioritering og inddragelse af nye kvadratmeter ligeledes god mening på længere sigt. Det skyldes, at de vedligeholdelsestunge pavilloner, som i dag okkuperer matriklen i Kolding, kan nedlægges, når den samlede kapacitet er tilvejebragt i Side 12 af 18

13 I løbet af etape 3 skal Vejle Sygehus på tilsvarende vis tilpasses den ændrede patient- og specialesammensætning. I denne periode handler det om overførelsen af uvisiterede akutte kirurgiske patienter til Kolding samt indflytningen af Urologisk Afdeling og lungemedicinen fra Fredericia. Tilpasningen berører navnlig de ambulante områder samt den videre udvidelse af hele det billeddiagnostiske felt. Endelig skal ombygningen af sengeetagen færdiggøres i denne periode. Ved årsskiftet , når Neurologisk Afdeling sammen med de akutte kirurgiske patienter flytter til Kolding, frigøres kapacitet til rokader og ombygninger, som muliggør indflytningen af funktionerne fra Fredericia. Det omfatter følgende hovedområder: Yderligere udvidelse af Røntgenafdelingen, hvor der indføres nye modaliteter på A320 og A620. Anlægsudgiften forbundet med yderligere 4 til 6 modaliteter anslås til ca. 15,5 mio. kr. Mindre renoveringer og tilpasninger. I forbindelse med neurologiens udflytning skal der foretages en modernisering af deres nuværende arealer, som fremadrettet ligeledes skal anvendes til ambulante formål. Forventet udgift på ca. 3 mio. kr. Med fraflytningen af neurologiens senge på A110 kan renoveringen af sengeetagen afsluttes. Opsummerende starter etape 3 med at de uvisiterede akutte kirurgiske patienter flyttes fra Vejle til Kolding, hvilket i første omgang kan ske via den ekstra kapacitet, der etableres i FAM-området. Det vil ske næsten samtidig med flytningen af Neurologisk Afdeling, hvorefter der sker en renovering af de fraflyttede arealer og Røntgenafdelingen udvidedes yderligere. Her vil ombygningerne til urologien og lungemedicinen være sammenfaldende med opførelsen af sengebygningen og renoveringen til ambulante områder i Kolding primo 2016, hvorved funktionerne fra Fredericia kan indfases fra medio I sidste halvdel af 2016 forventes renoveringsarbejdet og de mindre interne flytninger gennemføres. Som tidligere nævnt vil der være tale om glidende overgange mellem de forskellige etaper, hvor visse elementer i denne periode navnlig inden for det medicinske område samt skopifunktionen fleksibelt inden for masterplanen om muligt fremrykkes til 2014/15. Etape 4: Med etape 4 falder de sidste funktionsflytninger, som er dikteret af Akutstrukturen, på plads. Forudsætningerne for gennemførelsen af denne afsluttende etape er bundet op på frigivelsen af psykiatriens arealer i både Vejle og Kolding. Det gælder såvel rokaderne mellem sygehusene som flytningerne og justeringerne internt på de enkelte matrikler. I etape 4 afsluttes således også Kvalitetsfondsprojektet i Kolding, hvor det sidste anlægsarbejde færdiggøres. Det gælder ligeledes den renovering, som omfatter de øvrige kvadratmeter på matriklen. Frem mod 2020 justeres patientgrundlaget for de to matrikler yderligere. Den helt overordnede aktivitetsmæssige tendens, som gør sig gældende for både Vejle og Kolding Sygehus, er den accelererede omstilling fra stationær til ambulant behandling. Selv med indflytningen af de otologiske senge vil det Side 13 af 18

14 stationære kapacitetsbehov for Koldings vedkomne reduceres med samlet set 17 senge fra 2015 til 2020 på det samme patientgrundlag. I Vejle ligger sengekapaciteten konstant på 225 senge dog med en potentiel mindre stigende tendens som følge af den demografiske udvikling frem mod Derimod vil der på det ambulante område være tale om betydelige vækstscenarier i denne periode. Kolding står over for en samlet stigning med ca. 25% eller ca besøg, hvor otologien tegner sig for de ca af besøgene. Vejle Sygehus skal tilsvarende opsluge en yderligere samlet ambulant vækst på ca. 7,5%, selv når otologien er fraflyttet. Denne tendens slår ligeledes igennem i forhold til de kliniske støttefunktioner, hvor en yderligere opgradering af dagkirurgisk operationskapacitet og billeddiagnostik er nødvendig. På Kolding Sygehus frigøres ca m², når psykiatrien har bygget nyt Psykiatricenter i Vejle medio 2017 og har rømmet deres nuværende områder. Bygningsmassen består hovedsageligt af kontorer og ambulante rum samt af mindre sengeafsnit, som ikke anses optimale til moderne somatiske formål. I psykiatriens arealer vil der derfor primært placeres arbejdspladser til klinisk og administrativt personale, som ellers frem til dette tidspunkt har været anbragt i de renoverede sengeafsnit (blok 5) eller midlertidige pavilloner. Derudover indrettes et mindre område til ambulatorier. Som beskrevet vil kapacitetsbehovet på det stationære område reduceres i denne periode, hvilket sammen med udflytningen af kontorområderne overflødiggøre arealerne i pavillonerne 40, 41 og 43, som på dette tidspunkt vil være udtjent og indebære en betydelig vedligeholdelses- og renoveringsbyrde. På den baggrund tilvejebringes følgende nettoareal i Kolding i forbindelse med etape 4 (bilag 11): - Frigivelse af voksenpsykiatrien = m² - Frigivelse børnepsykiatrien = m² - Nedlæggelse af pavillonerne 40, 41 og 43 = m² - I alt = m² Tilsvarende forudsættes følgende ekstra kapacitetsbehov (bilag 10): - Øget kapacitet til kontorer og ambulant aktivitet = m² - Kontorer fra blandt andet blok 43 + kliniske støttefunktioner = m² - Dagkirurgisk område = 756 m² - Administration og ledelse = m² - Nedskrivning af sengeantal, svarende til antallet i blok 43 = m² - I alt = m² Psykiatriarealerne i Kolding skal hovedsageligt anvendes til arbejdsplads- og kontorområder til blandt andet forskning, administration og ledelse, hvilket forventes at være i tidssvarende og til formålet anvendelige lokaler uden yderligere tilpasninger eller moderniseringer. Side 14 af 18

15 Der vil imidlertid skulle indrettes et ambulant område i den nuværende blok 11, som vil kræve en mindre renovering til en samlet anlægsudgift på ca. 4,2 mio. kr. Derudover placeres otologernes skopiaktivitet i det dagkirurgiske område. Det vil imidlertid kræve en større anlægsmæssig investering på ca. 6,7 mio. kr. I etape 4 skabes ledige arealer på Vejle Sygehus som følge af dels udflytningen af Otologisk Afdeling og dels psykiatrien fra deres nuværende områder i E-bygningen, hvor der frigøres kvadratmeter. Disse arealer bringes i spil i forhold til behovet for en udvidet ambulant behandlings og diagnostiske kapacitet, som man forventer i denne periode. En optimal udnyttelse af kapaciteten kræver imidlertid flere interne rokader og flytninger, hvor afdelinger og funktioner placeres indbyrdes mere optimalt. Disse tilpasninger involverer: Etablering af et samlet ambulant område i hovedkomplekset (A530, A630 og A730) til aktivitet fra Medicinsk, Hæmatologisk, Hjertemedicinsk og Ortopædkirurgisk Afdeling. Den samlede anlægssum anslås til 14,5 mio. kr. Tilsvarende samles onkologiens dagbehandling på etage 8 i bygning A2, hvor hele etagen inddrages til dette formål. Dagbehandlingen i regi af Medicinsk og Hertemedicinsk Afdeling bibeholder deres nuværende placering på etage 4. Indplaceringen af onkologiens ambulante funktioner og kemobehandlinger samt udvidelsen på A740 beløber sig til 3,7 mio. kr. Tilpasning af psykiatriens bygninger. Her kan Øjenafdelingen inkl. operationsstuer, ambulatorier og kontorer placeres, som er blevet fortrængt med etableringen af det fælles ambulatorieområde i hovedkomplekset. Denne udflytning forventes at koste ca. 32 mio. kr. Alternativt kan arealerne anvendes til lettere ambulatoriefunktioner dog med den ulempe, at kliniske enheder og patientforløb spredes på matriklen. E-bygningen kan derudover anvendes til kliniske kontorer og arbejdspladser til dele af sygehusets stabsfunktion og IT-afdeling. Endvidere planlægges terapiens ambulante kontroller placeret i psykiatribygningen. Disse flytninger forventes at koste ca. 3,5 mio. kr. Med disse tilpasninger af de fysiske rammer vil etape 4 kunne gennemføres og akutstrukturen realiseres på Sygehus Lillebælt. Udover de ovenstående oplistede konsekvenser beskriver især generalplanen for Vejle Sygehus yderligere anlægsmæssige opgaver og tilpasningsbehov, som skal adresseres frem mod Disse områder er imidlertid ikke inddraget i masterplanen, som alene forholder sig til de påkræver initiativer som følge af akutstrukturen og gennemførelsen af denne. Det er dog i denne sammenhæng vigtigt at nævne, at disse anlægsprojekter, som ikke umiddelbart er omfattet af masterplanen, kan blive relevante at fremskynde grundet dels faglige overvejelse og dels rokade og bygge hensyn. Side 15 af 18

16 Opsummering: Frem til udgangen af 2015 foretages vigtige ombygninger af de kliniske og diagnostiske områder på Vejle Sygehus, således især billeddiagnostikken og den ambulante kapacitet sikres forsat udvidelsesmuligheder. Derudover sættes renoveringen af sengeetagen i gang. I denne periode gennemføres også betydeligt anlægsarbejde i forhold til støtteapparatet og arealerne uden for de patientnærer områder i såvel Vejle som i Kolding. Det omfatter primært produktionslaboratoriet og parkeringshuset i Kolding samt strukturen på køkkenområdet. I forlængelse heraf starter en rokadeproces fra i 2015, når det nye FAM og sengebygningen i Kolding står klar. Her flytter de akutte kirurgiske patienter og neurologien til Kolding, hvilket åbner for en ombygningsperiode i Vejle, hvor de ledige arealer renoveres og funktioner rokeres rundt. Samtidig klargøres de ambulante, ink. dialysen og dagkirurgiske områder i Kolding. Forventeligt fra midten af 2016 kan funktionerne fra Fredericia således indfases i henholdsvis Vejle og Kolding. Endelig kan de sidste rokader afsluttes, når psykiatrien i forbindelse med deres nybyggeri forlader deres nuværende arealer. I Kolding betyder det indflytningen af Otologisk Afdeling sammen med ledelse og administrative funktioner i midten af I Vejle udnyttes kapaciteten herefter til dels at samle de ambulante områder og dels udvide skopi-funktionen. Det sætter krav til en udflytning af Øjenafdelingen til E-bygningen. Masterplanen er opsummeret nedenstående: Etape 2: - Affald og logistik (VS) - PET-CT (VS) - Køkken (VS) - Modtageenhed (KS) - Klyngekøkken (KS) - Produktionslaboratorium (KS) - Tunnel til parkeringshus (KS) - Parkeringshus (KS) - Diagnostiske funktioner (VS) - Mindre renovering - Lagerautomat (VS) - Renovering af sengeetage (VS) - Skopistue/KAG-CT (VS) - Indflytning af lokalteam (MS) - Uvisiterede akutte patienter Etape 3: - FAM, OP, Røntgen (KS) - Sengebygning (KS) - Amb, dagkir, kontorer, mv. (KS) - Uvisiterede kirurgiske patienter - Neurologisk Afdeling til KS - Diagnostiske funktioner (VS) - Urologisk Afdeling til VS - Lungemedicin til VS - Medicin fra FS til KS - Udflytning fra FS Etape 4: - Amb, dagkir, kontorer, mv. (KS) - Renovering af psykiatrien (KS) - Otologisk Afdeling til KS - Adm/ledelse til KS - Renovering af psykiatrien (VS) - Samlet ambulant område - Flytning af Øjenafd til psy (VS) Masterplan Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Side 16 af 18

17 Økonomi og finansiering: Masterplanen beskriver en omfattende portefølje af indbyrdes afhængige byggeprojekter. Herunder gives et samlede billede af denne anlægsøkonomi i masterplanen og de forskellige finansieringskilder opridses i hovedtræk. Angående Kolding Sygehus er ombygningerne langt overvejende indeholdt i Kvalitetsfondsprojektet, hvor den afsatte bevilling på ca. 900 mio. kr. dækker aktiviteterne i projektets fase 1, 2, 3 og 4. Overordnet vedrører fase 1) mor-barn-området, fase 2) etableringen af FAM og udvidelse af bagvedliggende støttefunktioner, fase 3) opførelse af sengebygning og fase 4) nødvendige ombygninger og renovering til sygehusets ambulante funktioner. I forhold til fase 4 forventes følgende hovedområder omfattet og finansieret af Kvalitetsfondsprojektet: Ambulatorieområder i blok 3, 5 og 11 (nuværende psykiatri) = 14,0 mio. kr. Dialysefunktion i blok 4 = 21,5 mio. kr. Indretning af dagkirurgi og skopifunktion i blok 2 = 10,0 mio. kr. Udvidelse af intensivafsnit i blok 7 = 3,6 mio. kr. Etablering af klyngekøkken, blodprøvetagning og donortapning i blok 4 = 9,5 mio. kr. Indretning af råhusetage i sengebygning og flytning af gyn-senge 7 = 14,9 mio. kr. I alt =73,5 mio. kr. Efter indflytningen af Ototologisk Afdeling i 2018 vil fase 4 og dermed Kvalitetsfondsprojektet være afsluttet. Funktionerne vil have deres endelige placering og sygehuset betragtes som værende fuldt funktionsdygtigt. Som et led i en samlet helhedsplan for Kolding Sygehus, der skal bringe de områder, som ikke er berørt af fase 1, 2, 3 eller 4 op på tidssvarende standard, foretages endvidere en række ombygninger finansieret af egne regionale midler uden for kvalitetsfondsbevillingen. Disse projekter omfatter: Renovering af kontor og amb. områder, herunder tekniketage = 20,0 mio. kr. Tilpasning i blok 2 og 37, kliniske støttefunktioner og dagkirurgi = 15,0 mio. kr. Etablering af produktionslaboratorium = 27,5 mio. kr. Modtageenhed = 2,5 mio. kr. Parkeringshus = 65,0 mio. kr. I alt =130 mio. kr. Side 17 af 18

18 Omkostningerne forbundet med ombygningen af Vejle Sygehus er i generalplanen beskrevet til ca. 295 mio. kr. over en længere årrække. Disse udgifter knytter sig til såvel rokader som følge af akutstrukturen og nødvendige kapacitetsudvidelser som optimerede funktionsplaceringer og tilpasninger til profilen som specialsygehus med fokus på kræftbehandling. Her er alene oplistet de anlægsmæssige aktiviteter, der anses som forudsætninger for masterplanens gennemførelse samt de initiativer, hvor bygge- og rokademæssige overvejelser tilsiger en fremrykkede planlægning af anlægsprojekterne. For Vejle Sygehus gælder det: Etape 2: = 73,4 mio. kr. Optimerede affaldshåndtering og logistik = 4,5 mio. kr. Justering af køkken = 2,9 mio. kr. Udvidelse af diagnostiske funktioner samt PET-CT = 30,0 mio. kr. Mindre renovering = 5,0 mio. kr. Udvidet skopifunktion = 5,5 mio. kr. Renovering af sengeetage - 1. trin = 12,5 mio. kr. Lagerautomater = 13,0 mio. kr. Etape 3: = 31,0 mio. kr. Udvidelse af billeddiagnostik = 15,5 mio. kr. Renovering af sengeetage 2. trin = 12,5 mio. kr. Mindre renovering af ambulante områder = 3,0 mio. kr. Etape 4: = 53,7 mio. kr. Samlet ambulatorieområde = 14,5 mio. kr. Dagbehandling = 3,7 mio. kr. Tilpasning af psykiatriens bygninger = 35,5 mio. kr. I alt =158,1 mio. kr. I forhold til disse anlægsomkostninger på ca. 155 mio. kr. skal der tages konkret stilling til forslaget om iværksættelse af første skridt i renoveringen af sengebygningen og indkøbet af 2 lagerautomater, som er uløselig forbundet. Den resterende anlægssum på ca. 110 mio. kr. skal finansieres inden for de anlægsrammer, hvor der for nuværende er afsat foreløbige 65 mio. kr. øremærket tilpasninger på Vejle Sygehus. I forbindelse med stillingtagen til generalplanen for Vejle Sygehus forventes en overordnede ramme omkring de yderligere anlægsmæssige tilpasninger gælder især en etapevis renovering af sengebygningen frem mod I forhold til tilpasningerne på Middelfart Sygehus forventes anskaffelsen af en ekstra MR-scanner for ca. 8,5 mio. kr. finansieret over den regionale medicopulje, mens de få udgifter, som er forbundet med en eventuel indflytning af lokalteamet i Give håndteres af regionens anlægsramme. Side 18 af 18