Strategi for dimensionering af Nyt OUH

Transkript

1 Område: Sundhedsområdet Dato: April 2014 Udarbejdet af: Poul Bisgaard/Ulrich Jensen Strategi for dimensionering af Nyt OUH Nærværende notat indeholder en række indledende overvejelser om hvilke strategiske muligheder Region Syddanmark har for at håndtere en situation, hvor aktivitetsudviklingen på OUH er anderledes end forudsat i det oprindelige planlægningsgrundlag for etableringen af nyt OUH. Notatet viser at aktivitetsudviklingen på OUH i perioden sandsynliggør, at de forudsætninger, der blev fastlagt i 2008 for aktiviteten i 2020 ikke afspejler den faktiske aktivitet, der skal håndteres på nyt OUH. Det kan være såvel volumen som sammensætningen af aktivitet, der viser sig anderledes end forudsat. Med udgangspunkt i at regionens ressourcer skal ses og vurderes som én samlet kapacitet på tværs af matrikler og sygehusenheder, præsenterer notatet en række tiltag, der kan bidrage til at sikre, at den samlede somatiske behandlingsaktivitet kan rummes i regionens fysiske produktionsapparat på tværs af sygehusenheder ved ibrugtagningen af nyt OUH. Man skal dog være opmærksom på, at hvis man vælger en flytning af større mængder aktivitet på regionsfunktionsniveau, for at sikre at aktiviteten kan rummes i de kommende matrikler, kan det udfordre mulighederne for at opretholde faglige miljøer på to matrikler. Det kan gøre det sværere for OUH at understøtte udviklingen og konsolideringen af højt specialiserede funktioner i de berørte specialer. Tiltagene skal således ses i lyset af, at Region Syddanmark har til opgave at sikre, at når de sygehusbyggerier der er planlagt, både i regi af kvalitetsfondsprojekter og selvstændigt i Region Syddanmark, står færdige, er bygningsmasse og produktionsapparat fuldt ud tidssvarende, funktionsdygtigt og i stand til at rumme den nødvendige aktivitet, samtidig med at kvalitetsfondsbyggerierne er i overensstemmelse med regeringens tilsagnsbetingelser. Baggrund I gennemførelsesplanen fra 2008 havde Region Syddanmark beregnet, at opførelsen af et nyt universitetshospital i Odense med m² brutto ville koste 7,986 mia. kr (inklusive 375 mio. til grundkøb). Regeringens ekspertpanel reducerede i sin screeningsrapport fra november 2008 projektet til 6,3 mia. kr. svarende til en arealramme på m² brutto. Af den tilpassede maksimale arealramme skal anvendes 230 mio. kr. på at købe en grund af det statslige ejendomsselskab Freja. Ekspertpanelet har opstillet følgende forudsætninger: 1. Det fremtidige behandlingsbehov ( ) Stigning i ambulant aktivitet på 50 %. Region Syddanmark ansøgning: stigning på 85 %. Sengereduktion på 20 %. Region Syddanmark ansøgning: reduktion på 3 %. 2. Kapacitetsudnyttelse Behandlingsarealer skal udnyttes 245 dage om året á 7 timer. 1 Før 220 dage a 6 timer. 3. Arealstandarder: Arealnorm for enestuer på m² Brutto nettofaktor på 2,0. Før 2,3 eller højere. 4. Byggepriser: Barmarksprojekter: Totalpris pr. m² = kr. (09 pl). Øvrige ny og tilbygninger: Totalpris pr. m² = kr. (09 pl). en delramme til medicoteknik, IT og løst inventar på 20 % 1 Der på nogle områder indregnet en større udnyttelsesgrad i forbindelse med dimensioneringen af Nyt OUH

2 Projekt Nyt OUH blev sat under pres på arealerne allerede fra start på grund af reduktionen af den økonomiske ramme. Dernæst vil projektet blive presset, såfremt ekspertpanelets forudsætninger ikke holder. Eksempelvis af en ændret aktivitetsudvikling eller kapacitetsudnyttelse end forudsat. Der er også en oplevelse af, at den igangværende bearbejdning fra byggeprogram til dispositionsforslag giver problemer med at kunne rumme den forudsatte aktivitet i de rammer, som økonomien giver mulighed for. Aktivitetsforudsætninger Det oprindelige aktivitetsgrundlag blev defineret ud fra den faktiske sygehusaktivitet i 2007 fordelt på kommunebaserede optageområder. Dette grundlag blev fremskrevet med den demografiske udvikling og forventningen til udviklingen i sygelighed. Aktivitetsudviklingen er blevet genberegnet et par gange med afsæt i den faktiske udvikling siden 2007, og er planlagt genberegnet i sommeren Denne genberegning må imidlertid fremrykkes til nu, for at det kan vurderes, hvilken aktivitet det kommende dispositionsforslag for Nyt OUH, der skal til politisk behandling i maj i år, skal være baseret på. Det kan overvejes at lave en genberegning, hvor der dels tages udgangspunkt i den faktiske aktivitet pr. sygehusenhed, dels for OUHs vedkommende sondres mellem højt specialiseret behandling og det øvrige. Med en præmis om, at der først og fremmest skal skabes kapacitet til den højt specialiserede behandling på Nyt OUH, samt at OUH generelt har øget befolkningsgrundlaget i den jyske del af regionen på det højt specialiserede område, kan det beregnes hvor megen anden aktivitet der evt. skal flyttes væk fra Nyt OUH. Ud fra en strategisk betragtning er det afgørende, at OUH har fokus på specialiseret behandling, særligt den højt specialiserede. Behandling på hovedfunktionsniveau og regionsniveau, der også varetages på andre af regionens sygehuse, kan derimod absorberes på andre sygehusenheder, i de tilfælde hvor der er ledig kapacitet. Arbejdet med at genberegne aktivitetsgrundlaget er primo 2014 iværksat i sundhedsstaben, og vil foregå i nært samarbejde med projektorganisationen for Nyt OUH og direktionen på OUH. Aktivitetsudvikling Som nævnt i indledningen giver den kendte aktivitetsudvikling på OUH i perioden 2007 til 2013 anledning til at ekspertpanelets forudsætninger for aktivitet udfordres. Derved kan det forudses, at de fysiske rammer potentielt kan være utilstrækkelige på nyt OUH i forhold til den forventede aktivitet. Der kan være flere grunde til at aktiviteten stiger anderledes end forudsat. Blandt andet kan det være at behandlingsparadigmerne udvikler sig anderledes end forventet, og derfor kræver mere plads end forudsat. Samtidig har specialeplanlægningen samlet set i regionerne betydet, at mere aktivitet er centraliseret på universitetssygehusene. Dermed har OUH også måtte absorbere specialiseret aktivitet fra andre sygehuse. Side 2 af 8

3 Aktivitetsudvikling sammenlignet med ekspertudvalgets forudsætninger Figur 1: Udvikling i sengedage En væsentlig forudsætning for etableringen af fremtidens sygehuse er et fald i antallet af sengedage. Grafen viser at udviklingen i sengedage falder, sådan som det også er forudsat i ekspertpanelets grundlag. Ser man på OUHs udvikling tangerer udviklingen den forventede. Det tyder på, at det ikke umiddelbart er sengedagskapaciteten, der rent udviklingsmæssigt, er udfordret. Samtidig viser udviklingen et fald i sengedage, der er større på sygehusenhederne i vest og sønderjylland. Det tyder på, at der på sigt bliver kapacitet på disse sygehusenheder, der kan anvendes til eksempelvis, at absorbere aktivitet på hovedfunktionsniveau. Figur 2: Udvikling i ambulante besøg 2 2 Den store stigning i SLB fra 2012 til 2013 for de ambulante forløb er formentligt et udtryk for en registreringsmæssig ændring. Det kan eksempelvis være afledt af indførelsen af Cosmic, og ikke nødvendigvis udtryk for en så kraftig vækst i ambulante besøg Side 3 af 8

4 Udviklingen i ambulante besøg er langt højere end den forudsatte. En så markant større aktivitet vil naturligvis have betydning for kravene til de fysiske rammer på nyt OUH, der således kan blive for utilstrækkelige. Forskelle i behandlingsforløb Tabel 1: Stationære patienter fra udvalgte kommuner. (al aktivitet for borgere i de pågældende kommuner, på samtlige sygehuse internt i regionen såvel som udenregionalt) Kommune Antal sengedage Odense forløb 4,29 4,01 3,63 3,43 3,51 3,43 3,44 Antal forløb indbygger 0,19 0,19 0,20 0,20 0,19 0,19 0,19 Antal sengedage Svendborg forløb 4,40 4,05 3,83 3,57 3,55 3,13 3,24 Antal forløb indbygger 0,21 0,20 0,21 0,21 0,22 0,24 0,23 Antal sengedage Esbjerg forløb 3,93 4,04 3,73 3,52 3,66 3,48 3,49 Antal forløb indbygger 0,25 0,24 0,24 0,25 0,26 0,25 0,25 Antal sengedage Aabenraa forløb 4,27 4,11 3,93 3,71 3,59 3,11 3,00 Antal forløb indbygger 0,20 0,20 0,21 0,21 0,21 0,24 0,24 Antal sengedage Kolding forløb 4,35 4,27 3,95 3,81 3,78 3,91 3,75 Antal forløb indbygger 0,18 0,19 0,20 0,21 0,20 0,20 0,20 Kilde E sundhed Side 4 af 8

5 Tabel 2: Ambulante forløb for patienter fra udvalgte kommuner (al aktivitet for borgere i de pågældende kommuner, på samtlige sygehuse internt i regionen såvel som udenregionalt) Antal ambulante forløb Antal ambulante forløb pr. indbygger Odense borgere Kolding borgere Aabenraa borgere Esbjerg Borgere ,6 1,8 1,9 2,0 2, ,4 1,5 1,6 1,7 1, ,5 1,7 1,7 1,9 1, ,8 1,9 2,1 2,1 2,1 Kilde: E sundhed Med henblik på at vurdere, om der kan være forskelle i behandlingsparadigmer, som ved en udligning kan øge behandlingsvolumen på nyt OUH, er der gennemført en sammenligning af den samlede aktivitet for borgere fra Odense, Kolding, Aabenraa og Esbjerg kommuner. Umiddelbart ikke noget der tyder på større gevinster på kapacitetsområdet på OUH ved at fokusere yderligere på justering af behandlingsparadigmer ved behandling, der afstedkommer sengedage. Omsætter man aktiviteten til sengedage pr. forløb, for borgere fra de respektive kommuner, viser det en udvikling, der ligner udviklingen i tabellen på side 3. Tabel 1 indikerer at man på OUH har en højere grad af omlægning til ambulant behandling. Ser man på antallet af ambulante besøg pr. indbygger, tegner der sig i vid udstrækning det samme billede som ved de stationære forløb, nemlig at der allerede foregår en høj grad af omlægning til ambulant behandling på alle sygehuse, dog med den største udvikling i ambulant aktivitet på OUH. Det tyder ikke på, at nogle af de øvrige sygehuse har et endnu ikke indhøstet potentiale til omlægning til ambulant aktivitet. En mere sandsynlig forklaring på det den til stadighed øgede aktivitet på OUH, er OUH rolle som højt specialiseret sygehus for hele Region Syddanmark. Denne udvikling har været tiltagende efterhånden som den gældende specialeplan er blevet implementeret og OUHs rolle i regionsdannelsen er blevet konsolideret. Side 5 af 8

6 Tiltag med henblik på at absorbere aktivitet Nedenfor er beskrevet en række tiltag, der vil kunne enten frigøre arealmæssig kapacitet på Nyt OUH, eller absorbere aktivitet. Tilførsel af regionale midler til projektet vil være i direkte modstrid med tilsagnsvilkårene og er dermed ikke en reel mulighed. Fortsat anvendelse af nuværende OUH Det kunne overvejes at fortsætte drift i nogle af de eksisterende bygninger på det nuværende OUH. Det kunne eksempelvis være være sengekapacitet til visiterede medicinske, geriatriske, kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter. Dette vurderes dog at være problematisk af flere grunde. Først og fremmest er det en forudsætning for de nye sygehusbyggerier, at de matrikler der erstattes af nybyggeri skal realiseres, med henblik på at bidrage til finansiering af nye byggerier. Samtidig vil det besværliggøre realiseringen og udviklingen af de dele af det nuværende OUH, der ikke ville finde fortsat anvendelse til kliniske aktiviteter, at der fastholdes sygehuse aktivitet en del af bygningskomplekset. Desuden vil drift af OUH på to matrikler skabe problemer i forhold til optimale patientforløb og udnyttelse af produktionsfaciliteter. Det vil altså være forbundet med en vis driftsmæssig risiko at drive to matrikler, og det vil særligt udfordre forventningerne til produktivitetsforbedringer, som både er indeholdt i kvalitetsfondsprojekterne og de løbende økonomiaftaler mellem regioner og regering. Det skal som en del af den forestående proces konkretiseres hvilke muligheder, der er for at gøre brug af kapaciteten på det nuværende OUH ved ibrugtagning af nyt OUH Højere udnyttelse af matriklerne i Nyborg og Svendborg. Det vil være muligt at højne udnyttelsen af matriklerne i Nyborg og Svendborg. I Nyborg kunne det primært være sengekapacitet til visiterede medicinske, geriatriske, kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter. Det anslås at der kan etableres tre sengeafsnit med 19 senge i hvert afsnit (i alt 57 senge) i Nyborg. 3 Det vil betyde, at man skal vurdere parkeringskapaciteten ved sygehuset i Nyborg, der for nuværende vurderes til at være under pres. Andre muligheder vil være at flere dagkirurgiske aktiviteter på hovedfunktionsniveau kan varetages på sygehuset i Nyborg, hvor der vurderes at være bygningsmæssig kapacitet. Ligeledes er der på matriklen i Nyborg en række træningsfaciliteter som måske kan anvendes i rehabiliteringssammenhæng, ligesom det kan overvejes at skabe yderligere kapacitet på det ambulante område i Svendborg og fastholde den nuværende sengekapacitet. Justere optageområder. En sådan justering vil bevirke at patienter fra Nordfyns og Assens kommuner som udgangspunkt visiteres til Sygehus Lillebælt. Dette gør sig som udgangspunkt allerede gældende for borgere fra Middelfart kommune. Det kan potentielt flytte et befolkningsgrundlag på omkring borgere. Det vil i så fald skulle kvalificeres præcist hvor visitationsgrænserne med fordel kan lægges. Se tabel 1 for resultaterne ved at pågældende optageområder efter ovenstående forudsætninger til Sygehus Lillebælt 3 Af hensyn til sammenhængen i behandlingstilbuddene er der en række specialer for hvilke, det ikke er aktuelt at placere aktivitet i Nyborg, bla. pædiatri, onkologi og hæmatologi. Side 6 af 8

7 Tabel 3: Antal senge, sengedage og ambulante besøg, der tilvejebringes på OUH ved at flytte optageområder fra Assens og Nordfyns Kommuner til SLB Aktivitet Ekspertpanelet CF Møller fremskrivning Senge Sengedage Ambulante besøg Som det fremgår af tabel 3 ovenfor, vil det kunne frigøre mellem 67 og 74 senge på OUH såfremt man vælger at flytte de to omtalte kommuner til Sygehus Lillebælts optageområde. Der er to mulige scenarier for fremtidig aktivitet der er beskrevet, hhv. den fremskrivningsmodel der er anvendt af C.F Møller i forbindelse med dimensioneringen af Nyt OUH, samt en model hvor man baserer sig på de forudsætninger, der er lagt til grund af det ekspertpanel, der rådgav regeringen i forbindelse med fordelingen af midler fra kvalitetsfonden. Dette kunne medføre en yderligere justering af optageområderne mellem SLB og Sygehus Sønderjylland hhv. Sydvestjysk Sygehus, med henblik på at absorbere den meraktivitet, der vil afstedkommes af aktivitetsflytningen. Samtidig kunne man overveje at styrke Friklinikken. Endvidere kan man overveje muligheden for en aftale med Region Sjælland om at visitere patienter fra den østlige del af Fyn til udredning og behandling på hovedfunktionsniveau på sygehuset i Slagelse. (bytte patienter) Andre potentielle tiltag: o Ikke Kliniske aktiviteter På sygehusene findes en lang række ikke kliniske aktiviteter, der gør brug af kvadratmeter, som det kan overvejes at undlade at bygge nye kvadratmeter til. For nuværende er allerede lagerkapacitet og produktionskøkkenfaciliteter disponeret ud af planerne for nyt OUH, for at skabe mere arealkapacitet til kliniske funktioner. Ligeledes kan det undersøges om er potentiale i en matrikelmæssig udsondring af: - Administrative funktioner - Servicefunktioner (post, print, rengøring, IT, ikke matrikelbunden teknik) - Produktionsapotek - Overveje fælles faciliteter med universitet og forskerpark (mødefaciliteter, servicefunktioner, teknik, kontorfaciliteter, kantine, auditorier). o Parakliniske aktiviteter Man kan overveje at organisere en række parakliniske aktiviteter i én samlet regional organisation, som placeres udenfor OUH. o Reorganisering af funktioner og bedre udnyttelse af kapacitet Afsøge det private marked. Ved udbud af specifikke aktiviteter, med stort volumen og lang aftaleperiode kan man opnå større forsyningssikkerhed, faglig integration og bedre priser. Det kan også overvejes at indgå et udvidet samarbejde med eksisterende samarbejdspartnere, såsom Gigtforeningen og Filadelfia på hhv. det reumatologiske og neurologiske område. Fremskudte ambulatorier. Som aktivitetsudviklingen ovenfor viste, er der særligt den ambulante aktivitet, der stiger på OUH. Det kunne derfor overvejes at etablere Side 7 af 8

8 fremskudte ambulatorier, der kan betjene borgere i deres lokalområde. En mulighed er at etablere disse funktioner i tilknytning til de kommunale sundhedscentre. Det vil styrke de nære sundhedstilbud i de fynske kommuner hvori, der ikke er sygehusmatrikler, ligesom det vil styrke integrationen til sundhedsindsatsen i kommunerne og i praksissektoren. Højere udnyttelsesgrad end forudsat af ekspertpanelet. Ved at regulere antallet af timer hvor der gennemføres ambulant aktivitet kan man øge kapaciteten på Nyt OUH Dette indebærer flere dage og timer, hvor man udbyder ambulant behandling og eventuelt gør brug af billeddiagnostiske modaliteter. Ekspertpanelets forudsætninger var 245 dage om året á 7 timer. (jf ovenfor er der på nogle områder allerede beregnet en større udnyttelsesgrad). Man kan overveje brug af mobile enheder. Der er allerede erfaringer med mobile enheder i forbindelse med blodtapning og screening. Screeningsprogrammer. Administration og gradering i relation til screeningsprogrammer kan placeres andre steder end på nyt OUH. Flytte kliniske funktioner (ikke højt specialiserede) til SLB, hvor der allerede findes en tilsvarende afdeling. Man kunne overveje en gennemgang af specialer, med henblik på at identificere områder, hvor man med fordel kan fusionere enhederne, med henblik på en mere optimal arbejdsdeling mellem SLB og OUH. Eksempler kunne være på det onkologiske område, hvor der opleves vigende aktivitet på stråleområdet her kunne det derfor overvejes at samle mammastråling i Vejle. På det karkirurgiske område kunne man vurdere muligheden for at flytte regionsniveau aktivitet til Kolding og fokusere på det højt specialiserede i Odense. På det arbejdsmedicinske område er der ingen højt specialiserede funktioner 4, og det kunne overvejes at fusionere enheder på dette område. Som et eksempel på at der kan fusioneres konkrete funktioner, arbejdes der på at samle regionsfunktionen fedmekirurgi på SVS. Det kunne overvejes om denne strategi kan anvendes på enkelte funktioner i andre specialer, eksempelvis på rygområdet. Man skal dog være opmærksom på, at en sådan organisering kan udfordre mulighederne for at opretholde faglige miljøer på to matrikler, og det kan blive sværere for OUH at understøtte udviklingen og konsolideringen af højt specialiserede funktioner i de specifikke specialer. Konklusion Vurderingen er, at med de udfordringer vi i dag kender, vil det være tilstrækkeligt at adressere problemstillingen med en tilstrækkelig kapacitet ved at udnytte eksisterende bygningsrammer i Nyborg og Svendborg bedre. 4 I gældende specialeplan findes kun en højt specialiseret funktioner, som kun varetages på Bispebjerg hospital Side 8 af 8