Den gode bolig. Hvordan skal vi bo i fremtiden?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den gode bolig. Hvordan skal vi bo i fremtiden?"

Transkript

1 Den gode bolig Hvordan skal vi bo i fremtiden?

2

3 Den gode bolig - Hvordan skal vi bo i fremtiden? ATV s Temagruppe for Byggeri og bystruktur DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? 1

4 Akademiets formål er på et fagligt grundlag at fremme den teknisk-videnskabelige forskning og sikre anvendelsen af dens resultater for at øge værdiskabelsen og velfærden i det danske samfund. Den gode bolig - Hvordan skal vi bo i fremtiden? Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV Marts 2006 Layout: ATV Billeder: Velvilligt stillet til rådighed af Statens Byggeforskningsinstitut Tryk: Buchs Grafiske A/S ISBN DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN?

5 Forord Spørgsmålet om udvikling af vore byer og boligområder i vid forstand har altid været centralt i den fysiske planlægning på såvel lands-, som region- og kommuneplanniveau. Og i byplan- og boligkredse har der igennem årene været megen debat om ændringer i erhvervsudviklingen, om nye livsstilsformer og forbrugsmønstre og om deraf følgende nye krav til byerne og boligerne. Vi ved fra talrige studier, at kvaliteten af disse omgivelser spiller afgørende ind, når der skal træffes beslutninger om såvel virksomheders som familiers flytning og bosætning. Vi ved også, at en dynamisk og globaliseret erhvervsudvikling samt et stigende velstandsniveau betyder, at de miljøer, der både erhvervsmæssigt og levevilkårsmæssigt er mest attraktive, som hovedregel foretrækkes af både virksomheder og mennesker. Vækst og velstand genererer mere vækst og velstand, ligesom stagnation og tilbagegang har tendens til at skabe selvforstærkende, negative spiraler. En række forhold spiller ind i bestræbelserne på at skabe attraktive miljøer: Transport og tilgængelighed, kulturliv, uddannelsesmuligheder, sociale forhold, tryghed og sikkerhed, gode boliger, bymiljø og landskabelige omgivelser. At sikre eksisterende eller skabe nye, attraktive og bæredygtige by- og boligmiljøer i et spændingsfelt mellem de frie markedskræfter og den offentlige planlægning og regulering, er disse års store udfordring, når det handler om vores byer som helhed, om specifikke boligområder og om den enkelte bolig. I holdt ATV s temagruppe om Byggeri og bystruktur en række temamøder med inviterede oplægsholdere, som fokuserede på, hvorfor det sjældent går som planlagt i byudviklingen. En gruppe af fagfolk med rødder i byplanlægning og by- og boligforskning skrev på denne baggrund en byplankritisk essaysamling med titlen: Den gode by hvorfor går det ofte galt?, som ATV udgav i maj Temagruppens ledelse besluttede derefter at supplere det kritiske perspektiv med et mere fremadrettet: Hvordan skal vi leve og bo i fremtiden? Det skete samtidig med, at ATV gjorde spørgsmålet: Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? til en overordnet ramme for aktiviteter i Akademiets fag- og temagrupper i Temagruppens arbejde med det nye perspektiv er ment som en fortsættelse af tankerne i essaysamlingen fra 2003 og danner samtidig et indspil til det overordnede tema. Forfattergruppen bag essaysamlingen fra 2003 ønskede at fortsætte arbejdet, og yderligere to fagfolk blev inviteret til at deltage (se Referencer bagest i publikationen). Der blev lagt et program for en rundbordsmøde- og konferencerække, som med vidt forskellige indgangsvinkler ledte efter svaret på spørgsmålet om, hvordan vi vil leve og bo i fremtiden. Det har været sigtet med møderne og udgivelsen af denne essaysamling at indkredse en række af de afgørende attraktionsværdier og udviklingsfaktorer ved de by- og boligområder, vi i fremtiden vil leve i. At afdække eventuelle mønstre, som giver fingerpeg om behov for særlig opmærksomhed. At kommentere udviklingstendenserne og i visse tilfælde at fremsætte anbefalinger til at komme videre. Forfatterne er båret af et betydeligt personligt engagement i deres beskrivelser og analyser af en række problemstillinger, udviklingstendenser samt forslag og ønsker til fremtiden. Specielt tre delspørgsmål er søgt belyst: Hvor vil vi leve og bo? Hvilken boligform foretrækker vi? og Hvem har eller bør have ansvaret for, at vore by- og boligønsker bliver opfyldt? Det har ikke været hensigten at give entydige svar på disse spørgsmål, især fordi arbejdet klart viser, at tendenser og udvikling peger i mange retninger. Der er ingen tvivl om, at fremtidens boligsektor vil fremstå lige så divers som i dag for at kunne dække mange forskellige behov i samfundet og hos den enkelte, betinget af stadie i livsforløb, økonomisk situation og personlige drømme og ønsker. En lang række fagfolk, fra forskere til entreprenører, omfattende sociologer, arkitekter, ingeniører og økonomer, har ved møderne præsenteret deres viden om og forventninger til den fremtidige udvikling af byerne og boligsektoren (se mødetitler og oplægsholdere under Referencer bagest i publikationen). De mange bidragydere til debatterne samt forfatterne til essaysamlingen takkes for deres engagerede deltagelse i initiativet. Endelig rettes en varm tak til BoligfondenKuben for finansiering af arbejdet. Torben Greve Præsident for ATV DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? 3

6 4 DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN?

7 Indhold Forord 3 1. Danskernes boligvalg og boligliv: Stabilitet og dog forandring 6 Centerleder Hans Kristensen 2. Markedskræfternes øgede betydning for boligmarkedet 10 Forskningschef Thorkild Ærø 3. Boligbyggeriet og de rå markedskræfter 13 Direktør Keld Fuhr Pedersen 4. Polarisering mellem boligformer, byer og regioner 16 Direktør Ellen Højgaard Jensen 5. Fremtiden for de almene boliger 20 Centerleder Hans Kristensen 6. Renovering af almene boliger Sporene skræmmer 23 Seniorforsker Claus Bech-Danielsen 7. Andelsboligen fremtidens boligtype? 27 Lektor Hans Thor Andersen 8. Førstegangskøbere i klemme 30 Lektor Hans Thor Andersen 9. Når sjælen flytter ind: Hjemfølelse og mobilitet 33 Seniorforsker Claus Bech-Danielsen 10. Huset og livet hvornår passer de sammen hvornår ikke? 37 Centerleder Hans Kristensen 11. Nye kommuner, gamle problemer 40 nye strategier i byplanlægningen? Centerleder Hans Kristensen Konklusioner: Hvordan vil vi leve og bo i fremtiden? 43 Centerleder Hans Kristensen Referencer 49 Arbejdsgruppen Temamøder og konferencer DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? 5

8 Danskernes boligvalg og boligliv: Stabilitet og dog forandring 1. Danskernes boligvalg og boligliv: Stabilitet og dog forandring Centerleder, mag.scient.soc. Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd, Sociologisk Institut, Københavns Universitet Vi bor i dag væsentligt større og meget bedre end for et halvt århundrede siden. Det individuelle boligforbrug har været konstant stigende, og der er ingen grund til at tro, at udviklingen vil stoppe. Set i det lys bygges der i dag generelt for småt, og boligerne bør være mere fleksible mht. indretnings- og udvidelsesmuligheder. Der kan stilles spørgsmålstegn ved en samfundsudvikling, som opprioriterer det individuelle forbrug på bekostning af det kollektive, men vi binder samtidig en stadig større andel af vores (stigende) indkomster i boligen og begrænser derved andet forbrug. Mindst én gang om ugen bliver vi mindet om, hvordan vi burde bo og leve: Taglejligheden midt i byen med udsigt til byens tårne og gamle tage, tagterrasse med krydderurter og parasol, evig sommersol og kølig hvidvin i langstilkede glas, en slentretur gennem byen på vej til aftenens koncertoplevelse. Eller: Det totalrenoverede bondehus omgivet af mark og skov, glasskålen med nyplukkede solbær, ribs, hindbær, de rustikke hvidmalede havemøbler og den frisklavede kop kaffe med hjemmebagt brombærtærte, de lyslokkede børn (eller børnebørn), der tumler lykkelige rundt på græsplænens grønne flade. De fleste af os bor anderledes. Hverken i midtbyen eller ude på landet. Det er bosætningen midt imellem, der dominerer billedet. Godt halvdelen af os bor i eget hus, yderligere knapt en tredjedel i andels- eller lejelejlighed. Men vi bor stort set godt. I gennemsnit har hver dansker, baby og olding inkluderet, 52 m 2 bolig til rådighed, og næsten alle boliger har i dag bad, toilet og centralvarme de klassiske målestokke for, om en bolig er moderne. Boligareal, -udstyr og udsøgt beliggenhed er dog ikke jævnt fordelt. Nogle bor væsentligt bedre det gælder især de midaldrende, som har job andre bor meget dårligere det gælder de helt unge, de arbejdsløse, indvandrere og flygtninge. For de fleste indledes karrieren på boligmarkedet af en periode med lejet eller fremlejet bolig som første station efter, at forældrenes bolig er forladt. Der bliver sjældent tale om en mere permanent bolig. De fleste flytter 3-4 gange, ofte mellem forskellige lejeboliger, inden de midt i 30 erne finder familieboligen og slår rødder. Som hovedregel ret dybe rødder. For i aldersgrupperne helt op til 6 DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN?

9 Danskernes boligvalg og boligliv: Stabilitet og dog forandring år, er det under 5 pct., der flytter om året. For flertallets vedkommende er det først, når ægtefællen dør, førligheden svigter, eller pensionsmidlerne ikke slår til længere, at man flytter til en mindre, billigere og/eller mere tilgængelig bolig. Mens der således i det enkelte menneskes liv er en høj grad af stabilitet og forudsigelighed forbundet med boligvalg og -karriere, er der foregået dramatiske ændringer i det samlede boligforbrug over de seneste år: Flytning fra land til by, fra små lejeboliger til store ejerboliger, fra boliger med kakkelovn og kun koldt vand til boliger med centralvarme, varmt vand og bad. De store forandringer sker ikke inden for en generation, men især imellem generationerne. Dette forandringsmønster svarer til, hvad der tegner sig mere generelt for vores værdier. Som det kom frem på et af temagruppens møder, er værdierne i den enkelte generation temmelig stabile fra det fyldte 25. år til man dør, men de forandres fra generation til generation. I gennemsnit bruger de nutidige generationer en væsentligt større andel af indkomsten på boligen, end man gjorde i 1940 erne. Der er tale om en stigning i boligforbruget fra 5-6 pct. af den disponible indkomst til op mod 25 pct. Det er sket samtidig med, at vi i gennemsnit har fordoblet realindkomsten. I par-husstande har dette medført, at der er en fire gange så høj realindkomst, idet både mand og kone i dag er på arbejdsmarkedet. Danske husstande fordelt på boligform 2005 Enfamiliehus 41,0 % Rækkehus o.lign. 13,7 % Stuehus 4,7 % Lejlighed i etageejendom 38,4 % Andet og uoplyst 2,2 % Boligforbruget opgjort i kroner er således i runde tal i gennemsnit blevet 6-8 gange så stort for enlige og op mod gange så stort for par. Resultatet er da også, at vi i dag bor væsentligt større og meget bedre, end vi gjorde for et halvt århundrede siden og at vi betaler væsentligt mere for at bo end nogensinde før. Ofte stilles spørgsmålet, om boligforbruget kan blive ved at stige. Spørgsmålet har to elementer i sig. For det første, om den enkeltes boligforbrug ikke når et mætningspunkt med hensyn til størrelse og udstyr. For det andet, om det samfundsmæssigt er forsvarligt i et økonomisk og/eller i et bæredygtighedsperspektiv at blive ved at øge boligforbruget. For så vidt angår det individuelle boligforbrug, har dette været konstant stigende i et halvt århundrede. Hver ny generation har haft forventninger om at bo lidt bedre og lidt større end den forrige og hovedparten har realiseret disse forventninger. Det gælder både familier med og uden børn, og det gælder som noget nyt også den stigende andel af enpersoners husstande, for hvem det i dag ville være utænkeligt at blive boende hos eller flytte hjem til forældrene langt op i voksenalderen. Set i det lys må det afgørende råd til de planlæggende myndigheder og de bygherrer, som tænker langt, være at bygge boligerne så store som muligt. Hvis der skal spares på noget i nybyggeri, må det hellere være på udstyret i boligen det er relativt nemt efterfølgende at højne standarden af badeværelset (eller badeværelserne) og af køkkenet hvorimod det som regel er væsentligt sværere at lægge flere kvadratmeter til. Men et godt råd kunne også være at bygge boliger, hvor en senere udvidelse af arealet er nogenlunde let at opnå ved sammenlægning af lejligheder eller ved udbygning af huset. Det andet perspektiv, hvor den samfundsmæssige, økonomiske og økologiske bæredygtighed står i centrum, kan diskuteres på flere niveauer. Helt overordnet kan der stilles spørgsmålstegn ved en samfundsudvikling, som opprioriterer det individuelle forbrug på bekostning af det kollektive. Imidlertid har den helt aktuelle politiske afvejning ført til en ned- DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? 7

10 Danskernes boligvalg og boligliv: Stabilitet og dog forandring prioritering af fælles goder som børneinstitutioner, skoler, højere uddannelser, kollektiv transport, kulturinstitutioner osv. I stedet har skattestoppet og den historisk lave rente ført til et voldsomt øget individuelt forbrug. En del af dette individuelle forbrug er blevet kanaliseret over i boligen, og det fører ofte til en lidt moralsk argumentation imod det store og stadigt stigende m2 forbrug i boligen. Vi vil kunne spare på ressourcer til både opførelse og siden hen drift (især opvarmning) ved at indskrænke vort individuelle pladsforbrug er det ene argument. Videre fremføres det, at mere kompakte boligformer vil kunne reducere de transportafstande, der er mellem bolig og arbejdssted, skabe tættere og dermed tryggere boligområder og byer samt endelig, at de ville gøre det lettere at sikre serviceforsyningen. Det er imidlertid et åbent spørgsmål, om disse argumenter holder. Hvad angår ressourceforbruget, kunne et modargument være, at des større andel af en stigende, fremtidig realindkomst, der bindes i boligen til både anskaffelse og driftsudgifter, des mindre vil vi i fremtiden have til andre former for (luksus)forbrug: som f.eks. to-tre biler pr. husstand heraf en firehjulstrukket et eller flere feriehuse til weekendbrug, eller endnu værre: Tre-fire-fem årlige udlandsrejser (med fly) til sommerens ferie- mål ved Middelhavet eller længere væk, og vinterens i Alperne eller de norske fjelde og ind imellem diverse storbyferier. Det er et spørgsmål, om ikke disse forskellige muligheder er energi- og miljømæssigt langt mere problematiske end anskaffelsen af m 2 større helårsboliger. Transportargumentet er også tvivlsomt. Det holder (måske), hvis udbygningen med de stadigt større boliger sker meget spredt, fordelt over områder, der kun kan betjenes med den individuelle bil. Men hvis udbygningen sker i tæt forbindelse med det kollektive transportnet især jernbanenettet så forøges miljøbelastningen ikke ligefrem proportionalt med afstanden mellem bolig og arbejde. Dertil kommer, at hjemmearbejde måske får større betydning på det fremtidige arbejdsmarked hvilket både vil mindske transportbehovet og medføre yderligere behov for god plads i boligen. Den transport, vort fritidsliv indebærer, er væsentligt sværere at få et overblik over. Vi ved, at den vokser mere end bolig-arbejdssted-transporten, men mønstret er langt mere kompliceret. Det handler både om indkøbsrejser, om transport til kultur- og fritidsmål, og om besøg hos venner og familie. Om summen af denne transport i fritiden stiger eller falder med de forskellige bosætningsmønstre, er der ikke megen viden, men man kunne an- 8 DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN?

11 Danskernes boligvalg og boligliv: Stabilitet og dog forandring tage, at væsentligt forbedrede boligforhold (og reelt forøgede boligudgifter) ville være med til at holde folk lidt mere hjemme. Pointen med, at tættere byer skulle give bedre trivsel og større tryghed, er temmelig tvivlsom. De fleste undersøgelser viser, at parcelhusområderne er både trygge og socialt velfungerende. Det er derimod rigtigt, at serviceforsyningen i parcelhusområder er dårligere der er længere til både købmanden og kulturen end i de mere tætte byområder. Men dette velkendte problembillede kan skifte, fordi indkøbsvanerne helt generelt ændrer sig i retning af storindkøb i egen bil. Dette mønster volder ikke problemer i parcelhusområderne, men bilen er ikke altid så nem at få placeret lige uden for hoveddøren i den tætte by, når den kommer fyldt hjem fra Bilka. Sat lidt på spidsen kunne en plausibel hypotese være, at des større andel af vores (stigende) indkomster, vi binder i boligforbruget, des bedre. Og under alle omstændigheder er der, ifølge fremtidsforskningen, intet, der tyder på, at fremtidens familiers ønsker om mere plads og bedre udstyr skulle være ved at blive mættet. På et temamøde om fremtidsforskningens forventninger blev der skitseret en fremtidig familiebolig med væsentligt flere kvadratmeter pr. person, med et badeværelse pr. soveværelse og med et samlet boligareal på mellem 200 og 300 m 2. Set i det lys bygges der i dag generelt for småt. Boliger på m 2 er ikke store nok til familieboliger, og selv til et par uden børn er de eller bliver snart for små. Måske vil de på længere sigt egne sig som ungdomsboliger eller boliger til enlige, herunder enlige ældre. Problemet er imidlertid, at den allerede eksisterende boligbestand har en overvægt af små boliger (50-60 m 2 ), som i dag dækker disse gruppers behov, og som ved sammenlægninger kan blive ved at gøre det i mange år. Begrundelsen for at bygge de relativt små boliger er først og fremmest økonomisk. Især i hovedstadsområdet, hvor m 2 - prisen på nybyggeri er ca. det dobbelte af, hvad den er i Nykøbing Falster. Ikke fordi det er så meget dyrere at bygge i Hovedstaden, men fordi markedet kan bære det, som en entreprenør forklarede det på et temamøde. Det har den fuldstændigt forudsigelige konsekvens, at der kun bygges en begrænset mængde boliger over denne størrelse og pris. Som både developere og entreprenører udtrykte det på et møde, er det alene efterspørgslen på markedet, som afgør, hvad der bygges. Planer og visioner må indordne sig under denne logik. Når man sammenfattende ser på danskernes boligvalg og boligliv, er det helt tydeligt, at boligen indtager en særposition i vores tilværelse. Den udgør den største enkeltpost i husholdningsbudgettet. Den skaber rammerne om vores tilværelse. Den præger os og vi præger den. For de pct. af befolkningen, som har økonomi og øvrige ressourcer til at vælge selv, tegner der sig en udvikling, hvor generation efter generation får større og bedre boliger. Den væsentligt mindre del af befolkningen, som er begrænsede i deres valgmuligheder på grund af økonomi (det gælder f.eks. en del enlige forsørgere), eller på grund af manglende overblik over det danske boligmarked (det gælder f.eks. en del indvandrere), har dog også oplevet en forbedring af deres boligforhold over de sidste mange årtier. Alt i alt tegner der sig et billede af en udvikling efter et stabilt mønster, hvor det stabile paradoksalt nok er den fortsatte forandring og vækst i boligforbruget. DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? 9

12 Markedskræfternes øgede betydning for boligmarkedet 2. Markedskræfternes øgede betydning for boligmarkedet Forskningschef, ph.d. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut Markedsorientering og individualisering præger bolig- og byplanfeltet markedskræfterne har for alvor gjort deres indtog i dansk boligbevidsthed. Fast ejendom har siden matriklens indførelse været betragtet som en god investering. Alligevel har opmærksomheden på boligens markedsværdi nået nye højder, og på samme tid er boligen blevet et udpræget individuelt anliggende uanset ejerform. Disse tendenser er gentagne gange blevet fremhævet på temagruppens møder om danskernes fremtidige boligsituation. At dagens danskere er overordentligt fokuserede på deres boligsituation, på boligøkonomi, -handel og -indretning fremgår på mange måder. Artikler i dagspressen om den økonomiske udvikling på ejendomsmarkedet, boligprisernes himmelflugt og de store gevinster i dette spil er ikke længere forbeholdt weekendernes boligtillæg. De mange artikler bidrager til at øge vores markedsorientering og til, at vi konstant vurderer vores boligsituation. Den øgede markedsorientering skyldes ikke mindst interesse for de stigende huspriser i landets vækstområder. Boligejerne følger naturligvis godt med på grund af de afledte velstandsstigninger. Nogle står på spring for at omprioritere, andre følger situationen mere bekymret det er dem, der gerne vil ind på markedet. Flere boligøkonomer talte på temamøderne om øget individualisering og markedsorientering. Fra realkreditinstitutside blev det fremhævet, at der ved lånoptagning er øget fokus på mulighederne for individuel tilpasning, lav ydelse og sikkerhed for ydelsen. Mange søger at nedbringe restgæld hurtigt og at beskytte deres friværdi, f.eks. gennem sikkerhed for restgældens kursværdi. Man er ikke interesseret i standardaftaler, men kræver individuelle løsninger og fleksibilitet, som f.eks. mulighed for at justere sin boligøkonomiske situation. Finansieringen skal kunne ændres og tilpasses over tid. Det er egenskaber, man vil tilstræbe at indarbejde i dele af den eksisterende, brede vifte af låntyper, således at man kan leve op til kundernes individuelle ønsker. Hvor realkredit tidligere var en fast aftale mellem ejer og kreditforening over år til gælden var indfriet, er det i dag noget, man shopper, tilpasser og ændrer undervejs. Nogle dropper afdragene, andre holder pause. Den faste ejendom genbelånes uden udsigt til den gældsfrihed, der tidligere tændte lys i enhver prioritetsbestyrers øjne. Øget privat risikovillighed, ville nogle kalde det. Men flere økonomer advarede da også under diskussionerne ved temamøderne om risikoen for en økonomisk boble på ejendomsmarkedet. Stiger renten med blot 1 pct., vil det for mange medføre en huslejestigning på 15 pct. Det blev også sagt, at en pæn andel af nye parcelhusejere reelt er insolvente. Der er altså kommet mere fokus på boligøkonomien og boligen som handelsobjekt, og det gælder især landets ejerboliger. Men som det blev vist ved et andet temagruppemøde, er omsætningstakten og mobiliteten ikke steget de sidste 20 år. At realisere friværdien ved at afhænde parcelhuset ved fraflytning er altså 10 DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN?

13 Markedskræfternes øgede betydning for boligmarkedet noget, vi taler mere om, end vi reelt gør. Men det er bestemt ikke kun boligens privatøkonomiske betydning, der er vokset. Det samme gælder dens betydning for os som individer i det moderne samfund. På præferencesiden foretrækker en majoritet den individuelle bolig enfamiliehuset, parcelhuset. Det, der drager folk i denne retning, er den unikke, den særlige bolig, hvor man kan sætte sit præg, indrette og bygge om efter egne ønsker. Ved et temagruppemøde fastslog en fremtidsforsker, at disse præferencer også vil gælde i fremtiden, og han forudså en udvikling i retning af flere, og samtidigt væsentligt større, parcelhuse. De unge søger også væk fra standardløsninger som f.eks. kollegier. De forlanger flere kvadratmeter, fleksibilitet og frihed. Børnefamilierne ønsker eget hus med have og rekreative områder i nærheden. De ønsker rummelige boliger og et nærmiljø præget af god planlægning; gode skoler og høj trafiksikkerhed. Og så vil de bo i et område med høj status. De private udlejningsboliger er også slået ind på en mere markedsorienteret kurs, selvom der fortsat foretages huslejeregulering i en del danske byer og således ikke er tale om et frit marked. Men modernisering ved genudlejning er blevet ganske udbredt. Det betyder, at udlejer kan slippe uden om huslejereguleringen og fastlægge en leje på markedsvilkår efter, at boligen er moderniseret. Mange udlejere vælger denne model, hvilket antageligt kan forklare de relativt høje priser på private udlejningsejendomme selv i huslejeregulerede områder. Også den almene sektor bevæger sig i retning af det mere markedsorienterede og individuelle om end ikke uden modstand. Der er forsøgsvis og under anvendelse af en vis portion tvang åbnet for salg af almene boliger. Ad frivillighedens vej er der indført en udvidet råderet, som betyder, at lejere i almene boliger kan foretage forbedringer og ombygninger og ved fraflytning få økonomisk godtgørelse for de afholdte udgifter. På trods af disse ændringer tales der i dele af sektoren om problemer med især den statslige regulerings snærende bånd, som vanskeliggør en forbedring af sektorens konkurrencedygtighed. Endelig har også andelsboligerne bevæget sig i en mere individuel og markedsorienteret retning. Her er indskudsstørrelsen nu på højde med priserne på ejerlejligheder. Andelene kan endvidere belånes særskilt, og dermed har den enkelte andelshaver rettigheder og muligheder, der meget svarer til reglerne på det private ejendomsmarked. Overalt på boligmarkedet synes forholdene altså mere markedsorienterede end tidligere. Disse tendenser kan genfindes på byniveau, i bypolitik og -planlægning. På et temagruppemøde blev givet flere eksempler herpå. Planlægning handler nu om boligudbud frem for boligbehov. Man arbejder med koncepter frem for funktioner. Man bedriver markedsføring frem for prognosticering. DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? 11

14 Markedskræfternes øgede betydning for boligmarkedet Boligforbrugerne kræver alle en unik bolig og tillige en særlig beliggenhed, og når nogle opnår denne, så går det ofte ud over andres adgang til de efterstræbte herligheder. Det ser man gentagne gange i nyere parcelhusudstykninger, hvor husenes beliggenhed ikke placeres efter en samlet plan, som fordeler goderne ligeligt, men i stedet ud fra, at alle f.eks. forsøger at få mest mulig udsigt. Resultatet er ofte, at kun få får del i herligheden, og at mange taber. Det kunne være undgået, hvis man med byggefelter og andre reguleringer havde sikret alle del i udsigten. I en del nyere udstykninger planlægger man således ikke ansvarsfuldt for at optimere alles adgang til den gode bolig, men forlader sig på et mantra om at give folk, hvad de vil have. Det får de første så men de andre bliver snydt. En af grundene til denne primitive adfærd er, at planlægning opfattes som bureaukratisk og formynderisk og ses som en hindring for individuelle løsninger. Hvem der egentlig tager ansvar for almenvellets interesser og den enkelte grundejers retssikkerhed, fortoner sig i et ansvarsløst vakuum. Nyorienteringen efter markedskræfterne udgør en udfordring til tidligere tiders paradigmer på det boligpolitiske felt og i byplanlægningen. Den udfordrer sammenhængskraften i vore boligområder og i boligselskaberne samt andelsboligens idégrundlag. Den udfordrer byplanlægningen, den ejendomsretlige sikkerhed, og i sidste ende kan den paradoksalt nok true den investeringsvillighed, der er baseret på garantier om, hvad der kan ske på naboejendommen. Den øgede markedsorientering efterlader et centralt spørgsmål: Hvem bærer ansvaret for boligområdernes kvaliteter? Hvem har og hvem bør have ansvaret for, hvilke typer boliger, der bygges, og hvordan de placeres: Er det kunderne/ køberne, developerne, kommunerne eller staten? 12 DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN?

15 Boligbyggeriet og de rå markedskræfter 3. Boligbyggeriet og de rå markedskræfter Direktør, civilingeniør Keld Fuhr Pedersen Mancon Ligesom boligejerne bliver mere markedsorienterede, accepterer også politikere og økonomer i stigende grad, at boligmarkedet styres af markedskræfterne. Men det vil være essentielt at sikre et større udbud af boliger, således at markedet kommer til at fungere bedre. Det kræver, at alle aktørerne, og ikke mindst de offentlige fra staten til kommunerne arbejder kreativt med markedet og ikke imod det. Det er i stigende grad blevet politisk korrekt at hævde, at det er bedre at lade markedet råde end at prøve at planlægge, regulere og styre udviklingen. I ren form handler det om at lade de rå markedskræfter råde og at overlade udviklingen til alene at være et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Men er det godt nok i et velfærdssamfund specielt når det handler om vore boliger? Boligen spiller en væsentlig rolle for familiens sociale liv og muligheder. Og igennem hele efterkrigstiden har boligforsyningen været stærkt samfundsmæssigt planlagt og reguleret som en central del af opbygningen af velfærdsstaten. Men i disse år rejses der tvivl om det fortsatte offentlige engagement og om formen for det offentliges involvering i udbuddet af byggegrunde og boliger. Det er således blevet et åbent spørgsmål, om samfundet skal have en finger med i udbud og efterspørgsel for at sikre alle en rimelig bolig, eller om markedskræfterne skal regulere boligforsyningen. Boligudbuddet og -efterspørgslen afhænger af en række faktorer. Spørgsmålet er, hvilke faktorer der skal tages hensyn til, og hvorledes de kan og skal indgå i udbuddet og efterspørgslen. En videnskabelig analyse skulle omfatte mange aspekter: Den demografiske udvikling på lands- og regionalt plan, boligmarkedets mange delmarkeder, indkomst og husleje, mobilitet, segregering, svage gruppers boligforsyning og andre boligsociale sammenhænge, boligprognoser, boligbestandens udvikling med hensyn til nedrivninger og sammenlægninger ved byfornyelser, byggeriets pro- DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? 13

16 Boligbyggeriet og de rå markedskræfter mæssigt svage udviklingsområder i Danmark, samtidig med at det yderligere boligbehov alene i Københavns- og Århusområdet af ejendomsmæglere vurderes at være i alt Samtidig ved vi, at ejendomspriserne varierer med en faktor 3-5 for sammenlignelige boliger mellem landets yderdistrikter og Københavns- og Århusområdet, hvilket har ført til, at de nye på boligmarkedet, hvad enten det drejer sig om købere eller lejere, har store problemer især i de to store byer, men også i en række andre vækstområder. Der udbydes for få boliger, og de er meget dyre. Kan markedskræfterne bruges til at forhindre, at denne type problemer op- duktion, byggeriet og den økonomiske politik, kredit- og kapitalmarkedet, internationale sammenligninger og meget mere. Lidt mindre ambitiøs er pointen i det følgende, at forsyningen af byggemodnet jord er en afgørende faktor, når det gælder om at sikre billigere boliger og en mere rigelig boligforsyning. Og her spiller de offentlige aktører en afgørende rolle. Det er yderligere en pointe, at vejen frem er, at det offentlige skal spille sammen med markedet, når boligforsyningen skal forbedres. Indledningsvis er det tankevækkende, at vi i 2005 stod med tomme boliger, fortrinsvis placeret i de erhvervsstår og til at forbedre situationen, når problemet er opstået? Spørgsmålet er ikke mindst vigtigt ud fra en samlet økonomisk/velfærdsmæssig betragtning, fordi en god boligforsyning spiller en vigtig rolle for forsyningen med arbejdskraft og dermed for erhvervsudviklingen og skattegrundlaget i en region. Ikke mindst i vækstområderne er kommunen den afgørende aktør, når det gælder boligforsyning: Ved alle former for byggeri, alment, andels- og privat byggeri, skal der byggejord til. Ved alment og andelsbyggeri skal der yderligere kommunale garantier til. I vækstområderne er manglen på byggejord for øjeblikket med til at drive ejendomspriserne i vejret, og her er det kommunerne og staten, der har de største jordpuljer samt mulighed for at konvertere arealer til byggejord. Skal boligerne være billige, skal jorden også være billig. Denne erkendelse er gået mere eller mindre tabt i den aktuelle debat om boligforsyning, boligpriser og byggeri i vækstområderne. De fleste kommuner agerer ud fra en meget lokal og snæver markedslogik, som indebærer, at offentlig byggejord bortauktioneres til høje priser på grund af knaphedssituationen. Som det blev fortalt på et temagruppemøde, har en kommune ca. 20 km fra København i 2005 solgt byggemodnede villagrunde på ca. 800 m 2 til 2,5 mio. kr. Med et hus på 140 m 2 kommer sådant et byggeri til at stå i over 4 mio. kr. Det vil sige, at grundprisen udgør pct. af den endelige salgspris. I samme kommune har staten bortauktioneret råjord til etagebyggeri til en pris af kr. pr. etage-m 2. I modnet stand kommer sådan en grund til at belaste salgsprisen på en bolig med over kr. pr. etage-m 2, hvilket svarer til, at grundprisen kommer til at udgøre pct. af salgsprisen. Sådanne jordpriser er ikke usædvanlige i Hovedstadsområdet og medfører, at det ikke er muligt at bygge billige boliger. Når det sker, skyldes det, at de of- 14 DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN?

Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning?

Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning? Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning? Oplæg ved ATVs konference om: Den gode bolig. Dansk Design Center d. 6.3.2006 Centerleder Hans Kristensen Igennem temagruppens

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

REGERINGENS BOLIGPOLITIK

REGERINGENS BOLIGPOLITIK 19. april 2002 Af Lise Nielsen Resumé: REGERINGENS BOLIGPOLITIK Notatet beskriver regeringens boligpolitik fra forskellige synsvinkler De ændrede rammer for boligpolitikken har andet end signalværdi. Økonomi-

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: / Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES?

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? Foredrag ved BL s seminar om almene boligers fremtid d. 8.12.2005 Ved centerleder Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Den almene sektor i Danmark Den almene sektor og forstaden Segregationen Hvad så? Fremtiden Der findes godt 500.000

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv Præsentation ved Center for Boligforskning og Dansk Byplanlaboratoriums boligseminar Vejle d. 25.-26.11.2010 Hans Kristensen Center for

Læs mere

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet'

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' 17. november 2011 At have en bolig i et godt og trygt miljø vil jeg tro er en selvfølge for de fleste af os, der er her i dag. Men det er det ikke

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Den almene sektor i Fremtiden Visioner og udfordringer mod år 2025 Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Befolkningsudviklingen Danmark 2007-2017 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49

Læs mere

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard & velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere

Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere Om projektet Projektet er en tværgående, tematiseret opsamling af viden fra mange af CBV s projekter Projektet løber frem til 2011 I dagens sammenhæng: udgør en ramme om de øvrige projektpræsentationer

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 17. marts 2004 via Magistraten Ref.: Per Juulsen Tlf.nr. 2475 Integrationspolitikkens

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 Styrket dialog og fælles løsninger Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 1. Styrket dialog og fælles løsninger For andet år i træk afholdte Randers Kommune i samarbejde med RandersBolig en boligkonference

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

Notat. Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14. august 2013. Teknisk Udvalg

Notat. Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14. august 2013. Teknisk Udvalg Notat Til: Teknisk Udvalg Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 2. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Den 28. august 2013 Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14.

Læs mere

Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s

Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s vision 2020 2 Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s VISION 2020 3 "Vi er lejernes første valg!"...sådan siger omverdenen om AAB, når vi kigger dybt i krystalkuglen

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder. 5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Boligmarkedet og boligfinansieringen i årene efter finanskrisen. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Boligmarkedet og boligfinansieringen i årene efter finanskrisen. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Boligmarkedet og boligfinansieringen i årene efter finanskrisen Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed

> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed > service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed > boligselskabet midt/vest FAKTA Boligselskabet MidtVest blev stiftet 1. januar 1999 og er et selvejende alment boligselskab. Selskabet bygger, administrerer

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune Bosætningsanalyse - bearbejdet udgave af rapport Greve Kommune 2005 Indholdsfortegnelse: Resumé s. 5 Hvem flytter til Greve? s. 6 Hvorfor flytte til Greve? s. 7 Hvem flytter fra Greve? s. 8 Hvorfor flytte

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

parcelhuse, da vi ikke er i stand til at overskue opgaver som rumfordeling, lysforhold, gangveje og beliggenhed på grunden.

parcelhuse, da vi ikke er i stand til at overskue opgaver som rumfordeling, lysforhold, gangveje og beliggenhed på grunden. Konklusion Parcelhuset er kommet for at blive. Folk elsker at bo i det. Det er for mange mennesker toppen af boligmarkedet, hvor kun landstedet rangere højere. Det er kun blandt udvalgte arkitekter, byplanlæggere

Læs mere

Fremtidens boliger: Bæredygtighed, udformning, efterspørgsel og de kommende års udvikling

Fremtidens boliger: Bæredygtighed, udformning, efterspørgsel og de kommende års udvikling Fremtidens boliger: Bæredygtighed, udformning, efterspørgsel og de kommende års udvikling Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk FremForsk Center for Fremtidsforskning Boligefterspørgslen

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Byudvikling befolkningsudvikling

Byudvikling befolkningsudvikling Byudvikling befolkningsudvikling Albertslund i et københavnsk perspektiv Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef Byudvikling befolkningsudvikling Fra lokalsamfund til storby Urbanism as way of life

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale

Læs mere

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen

Læs mere

Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik

Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Boligmarkedet skal dereguleres Erstat planøkonomi med markedsøkonomi Boliger er sammen med mad livsnødvendigt forbrug. Derfor er det afgørende, at det politiske

Læs mere

Y 2.2 Støttet byggeri Omfatter offentlig støtte til opførelse af almene familie- og ungdomsboliger samt støttede private andelsboliger.

Y 2.2 Støttet byggeri Omfatter offentlig støtte til opførelse af almene familie- og ungdomsboliger samt støttede private andelsboliger. &9(+)8316à()&=*362=)7)3+9(:-/-2+ &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Det overordnede mål for bevillingens aktiviteter er, at kommunen altid skal være leveringsdygtig af byggemodnet jord til såvel bolig-

Læs mere

Salg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger (den såkaldte Århusmodel)

Salg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger (den såkaldte Århusmodel) 17. maj 2005 Salg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger (den såkaldte Århusmodel) 1. Baggrund Etableringen af private andelsboligforeninger ved lejernes overtagelse af en privat udlejningsejendom

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet til lovforslaget.

Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet til lovforslaget. Boligudvalget (2. samling) L 173 - Svar på Spørgsmål 45 Offentligt TALEPUNKTER Lukket samråd om Århusmodellen Bilag 1 Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 13 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 346 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 346 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 15-16 EFK Alm.del Bilag 346 Offentligt Notat om energiforbedringer i yderområder Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 16 J nr. 16-787

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede:

4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede: 4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede: 1. at 1-værelses ældreboliger fortrinsvist anvendes som boliger til sociale målgrupper, 2. at den nuværende

Læs mere

Fremtidsanalyse 9. marts 2015. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 9. marts 2015. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 9. marts 2015 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe

Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Fremtidsikring 17. marts Ved teknisk chef Torben Trampe

Fremtidsikring 17. marts Ved teknisk chef Torben Trampe Fremtidsikring 17. marts 2011 Ved teknisk chef Torben Trampe Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens almene bolig I Furesø kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853

Læs mere

HVAD SKER DER PÅ BOLIGOMRÅDET LIGE NU? ER DEN FØRTE POLITIK SVARET PÅ DE UDFORDRINGER DANMARK STÅR OVERFOR?

HVAD SKER DER PÅ BOLIGOMRÅDET LIGE NU? ER DEN FØRTE POLITIK SVARET PÅ DE UDFORDRINGER DANMARK STÅR OVERFOR? HVAD SKER DER PÅ BOLIGOMRÅDET LIGE NU? ER DEN FØRTE POLITIK SVARET PÅ DE UDFORDRINGER DANMARK STÅR OVERFOR? Hans Kristensen, Center for bolig og velfærd Oplæg på LO s høring om fremtidens boligpolitik

Læs mere