Den gode bolig. Hvordan skal vi bo i fremtiden?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den gode bolig. Hvordan skal vi bo i fremtiden?"

Transkript

1 Den gode bolig Hvordan skal vi bo i fremtiden?

2

3 Den gode bolig - Hvordan skal vi bo i fremtiden? ATV s Temagruppe for Byggeri og bystruktur DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? 1

4 Akademiets formål er på et fagligt grundlag at fremme den teknisk-videnskabelige forskning og sikre anvendelsen af dens resultater for at øge værdiskabelsen og velfærden i det danske samfund. Den gode bolig - Hvordan skal vi bo i fremtiden? Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV Marts 2006 Layout: ATV Billeder: Velvilligt stillet til rådighed af Statens Byggeforskningsinstitut Tryk: Buchs Grafiske A/S ISBN DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN?

5 Forord Spørgsmålet om udvikling af vore byer og boligområder i vid forstand har altid været centralt i den fysiske planlægning på såvel lands-, som region- og kommuneplanniveau. Og i byplan- og boligkredse har der igennem årene været megen debat om ændringer i erhvervsudviklingen, om nye livsstilsformer og forbrugsmønstre og om deraf følgende nye krav til byerne og boligerne. Vi ved fra talrige studier, at kvaliteten af disse omgivelser spiller afgørende ind, når der skal træffes beslutninger om såvel virksomheders som familiers flytning og bosætning. Vi ved også, at en dynamisk og globaliseret erhvervsudvikling samt et stigende velstandsniveau betyder, at de miljøer, der både erhvervsmæssigt og levevilkårsmæssigt er mest attraktive, som hovedregel foretrækkes af både virksomheder og mennesker. Vækst og velstand genererer mere vækst og velstand, ligesom stagnation og tilbagegang har tendens til at skabe selvforstærkende, negative spiraler. En række forhold spiller ind i bestræbelserne på at skabe attraktive miljøer: Transport og tilgængelighed, kulturliv, uddannelsesmuligheder, sociale forhold, tryghed og sikkerhed, gode boliger, bymiljø og landskabelige omgivelser. At sikre eksisterende eller skabe nye, attraktive og bæredygtige by- og boligmiljøer i et spændingsfelt mellem de frie markedskræfter og den offentlige planlægning og regulering, er disse års store udfordring, når det handler om vores byer som helhed, om specifikke boligområder og om den enkelte bolig. I holdt ATV s temagruppe om Byggeri og bystruktur en række temamøder med inviterede oplægsholdere, som fokuserede på, hvorfor det sjældent går som planlagt i byudviklingen. En gruppe af fagfolk med rødder i byplanlægning og by- og boligforskning skrev på denne baggrund en byplankritisk essaysamling med titlen: Den gode by hvorfor går det ofte galt?, som ATV udgav i maj Temagruppens ledelse besluttede derefter at supplere det kritiske perspektiv med et mere fremadrettet: Hvordan skal vi leve og bo i fremtiden? Det skete samtidig med, at ATV gjorde spørgsmålet: Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? til en overordnet ramme for aktiviteter i Akademiets fag- og temagrupper i Temagruppens arbejde med det nye perspektiv er ment som en fortsættelse af tankerne i essaysamlingen fra 2003 og danner samtidig et indspil til det overordnede tema. Forfattergruppen bag essaysamlingen fra 2003 ønskede at fortsætte arbejdet, og yderligere to fagfolk blev inviteret til at deltage (se Referencer bagest i publikationen). Der blev lagt et program for en rundbordsmøde- og konferencerække, som med vidt forskellige indgangsvinkler ledte efter svaret på spørgsmålet om, hvordan vi vil leve og bo i fremtiden. Det har været sigtet med møderne og udgivelsen af denne essaysamling at indkredse en række af de afgørende attraktionsværdier og udviklingsfaktorer ved de by- og boligområder, vi i fremtiden vil leve i. At afdække eventuelle mønstre, som giver fingerpeg om behov for særlig opmærksomhed. At kommentere udviklingstendenserne og i visse tilfælde at fremsætte anbefalinger til at komme videre. Forfatterne er båret af et betydeligt personligt engagement i deres beskrivelser og analyser af en række problemstillinger, udviklingstendenser samt forslag og ønsker til fremtiden. Specielt tre delspørgsmål er søgt belyst: Hvor vil vi leve og bo? Hvilken boligform foretrækker vi? og Hvem har eller bør have ansvaret for, at vore by- og boligønsker bliver opfyldt? Det har ikke været hensigten at give entydige svar på disse spørgsmål, især fordi arbejdet klart viser, at tendenser og udvikling peger i mange retninger. Der er ingen tvivl om, at fremtidens boligsektor vil fremstå lige så divers som i dag for at kunne dække mange forskellige behov i samfundet og hos den enkelte, betinget af stadie i livsforløb, økonomisk situation og personlige drømme og ønsker. En lang række fagfolk, fra forskere til entreprenører, omfattende sociologer, arkitekter, ingeniører og økonomer, har ved møderne præsenteret deres viden om og forventninger til den fremtidige udvikling af byerne og boligsektoren (se mødetitler og oplægsholdere under Referencer bagest i publikationen). De mange bidragydere til debatterne samt forfatterne til essaysamlingen takkes for deres engagerede deltagelse i initiativet. Endelig rettes en varm tak til BoligfondenKuben for finansiering af arbejdet. Torben Greve Præsident for ATV DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? 3

6 4 DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN?

7 Indhold Forord 3 1. Danskernes boligvalg og boligliv: Stabilitet og dog forandring 6 Centerleder Hans Kristensen 2. Markedskræfternes øgede betydning for boligmarkedet 10 Forskningschef Thorkild Ærø 3. Boligbyggeriet og de rå markedskræfter 13 Direktør Keld Fuhr Pedersen 4. Polarisering mellem boligformer, byer og regioner 16 Direktør Ellen Højgaard Jensen 5. Fremtiden for de almene boliger 20 Centerleder Hans Kristensen 6. Renovering af almene boliger Sporene skræmmer 23 Seniorforsker Claus Bech-Danielsen 7. Andelsboligen fremtidens boligtype? 27 Lektor Hans Thor Andersen 8. Førstegangskøbere i klemme 30 Lektor Hans Thor Andersen 9. Når sjælen flytter ind: Hjemfølelse og mobilitet 33 Seniorforsker Claus Bech-Danielsen 10. Huset og livet hvornår passer de sammen hvornår ikke? 37 Centerleder Hans Kristensen 11. Nye kommuner, gamle problemer 40 nye strategier i byplanlægningen? Centerleder Hans Kristensen Konklusioner: Hvordan vil vi leve og bo i fremtiden? 43 Centerleder Hans Kristensen Referencer 49 Arbejdsgruppen Temamøder og konferencer DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? 5

8 Danskernes boligvalg og boligliv: Stabilitet og dog forandring 1. Danskernes boligvalg og boligliv: Stabilitet og dog forandring Centerleder, mag.scient.soc. Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd, Sociologisk Institut, Københavns Universitet Vi bor i dag væsentligt større og meget bedre end for et halvt århundrede siden. Det individuelle boligforbrug har været konstant stigende, og der er ingen grund til at tro, at udviklingen vil stoppe. Set i det lys bygges der i dag generelt for småt, og boligerne bør være mere fleksible mht. indretnings- og udvidelsesmuligheder. Der kan stilles spørgsmålstegn ved en samfundsudvikling, som opprioriterer det individuelle forbrug på bekostning af det kollektive, men vi binder samtidig en stadig større andel af vores (stigende) indkomster i boligen og begrænser derved andet forbrug. Mindst én gang om ugen bliver vi mindet om, hvordan vi burde bo og leve: Taglejligheden midt i byen med udsigt til byens tårne og gamle tage, tagterrasse med krydderurter og parasol, evig sommersol og kølig hvidvin i langstilkede glas, en slentretur gennem byen på vej til aftenens koncertoplevelse. Eller: Det totalrenoverede bondehus omgivet af mark og skov, glasskålen med nyplukkede solbær, ribs, hindbær, de rustikke hvidmalede havemøbler og den frisklavede kop kaffe med hjemmebagt brombærtærte, de lyslokkede børn (eller børnebørn), der tumler lykkelige rundt på græsplænens grønne flade. De fleste af os bor anderledes. Hverken i midtbyen eller ude på landet. Det er bosætningen midt imellem, der dominerer billedet. Godt halvdelen af os bor i eget hus, yderligere knapt en tredjedel i andels- eller lejelejlighed. Men vi bor stort set godt. I gennemsnit har hver dansker, baby og olding inkluderet, 52 m 2 bolig til rådighed, og næsten alle boliger har i dag bad, toilet og centralvarme de klassiske målestokke for, om en bolig er moderne. Boligareal, -udstyr og udsøgt beliggenhed er dog ikke jævnt fordelt. Nogle bor væsentligt bedre det gælder især de midaldrende, som har job andre bor meget dårligere det gælder de helt unge, de arbejdsløse, indvandrere og flygtninge. For de fleste indledes karrieren på boligmarkedet af en periode med lejet eller fremlejet bolig som første station efter, at forældrenes bolig er forladt. Der bliver sjældent tale om en mere permanent bolig. De fleste flytter 3-4 gange, ofte mellem forskellige lejeboliger, inden de midt i 30 erne finder familieboligen og slår rødder. Som hovedregel ret dybe rødder. For i aldersgrupperne helt op til 6 DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN?

9 Danskernes boligvalg og boligliv: Stabilitet og dog forandring år, er det under 5 pct., der flytter om året. For flertallets vedkommende er det først, når ægtefællen dør, førligheden svigter, eller pensionsmidlerne ikke slår til længere, at man flytter til en mindre, billigere og/eller mere tilgængelig bolig. Mens der således i det enkelte menneskes liv er en høj grad af stabilitet og forudsigelighed forbundet med boligvalg og -karriere, er der foregået dramatiske ændringer i det samlede boligforbrug over de seneste år: Flytning fra land til by, fra små lejeboliger til store ejerboliger, fra boliger med kakkelovn og kun koldt vand til boliger med centralvarme, varmt vand og bad. De store forandringer sker ikke inden for en generation, men især imellem generationerne. Dette forandringsmønster svarer til, hvad der tegner sig mere generelt for vores værdier. Som det kom frem på et af temagruppens møder, er værdierne i den enkelte generation temmelig stabile fra det fyldte 25. år til man dør, men de forandres fra generation til generation. I gennemsnit bruger de nutidige generationer en væsentligt større andel af indkomsten på boligen, end man gjorde i 1940 erne. Der er tale om en stigning i boligforbruget fra 5-6 pct. af den disponible indkomst til op mod 25 pct. Det er sket samtidig med, at vi i gennemsnit har fordoblet realindkomsten. I par-husstande har dette medført, at der er en fire gange så høj realindkomst, idet både mand og kone i dag er på arbejdsmarkedet. Danske husstande fordelt på boligform 2005 Enfamiliehus 41,0 % Rækkehus o.lign. 13,7 % Stuehus 4,7 % Lejlighed i etageejendom 38,4 % Andet og uoplyst 2,2 % Boligforbruget opgjort i kroner er således i runde tal i gennemsnit blevet 6-8 gange så stort for enlige og op mod gange så stort for par. Resultatet er da også, at vi i dag bor væsentligt større og meget bedre, end vi gjorde for et halvt århundrede siden og at vi betaler væsentligt mere for at bo end nogensinde før. Ofte stilles spørgsmålet, om boligforbruget kan blive ved at stige. Spørgsmålet har to elementer i sig. For det første, om den enkeltes boligforbrug ikke når et mætningspunkt med hensyn til størrelse og udstyr. For det andet, om det samfundsmæssigt er forsvarligt i et økonomisk og/eller i et bæredygtighedsperspektiv at blive ved at øge boligforbruget. For så vidt angår det individuelle boligforbrug, har dette været konstant stigende i et halvt århundrede. Hver ny generation har haft forventninger om at bo lidt bedre og lidt større end den forrige og hovedparten har realiseret disse forventninger. Det gælder både familier med og uden børn, og det gælder som noget nyt også den stigende andel af enpersoners husstande, for hvem det i dag ville være utænkeligt at blive boende hos eller flytte hjem til forældrene langt op i voksenalderen. Set i det lys må det afgørende råd til de planlæggende myndigheder og de bygherrer, som tænker langt, være at bygge boligerne så store som muligt. Hvis der skal spares på noget i nybyggeri, må det hellere være på udstyret i boligen det er relativt nemt efterfølgende at højne standarden af badeværelset (eller badeværelserne) og af køkkenet hvorimod det som regel er væsentligt sværere at lægge flere kvadratmeter til. Men et godt råd kunne også være at bygge boliger, hvor en senere udvidelse af arealet er nogenlunde let at opnå ved sammenlægning af lejligheder eller ved udbygning af huset. Det andet perspektiv, hvor den samfundsmæssige, økonomiske og økologiske bæredygtighed står i centrum, kan diskuteres på flere niveauer. Helt overordnet kan der stilles spørgsmålstegn ved en samfundsudvikling, som opprioriterer det individuelle forbrug på bekostning af det kollektive. Imidlertid har den helt aktuelle politiske afvejning ført til en ned- DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? 7

10 Danskernes boligvalg og boligliv: Stabilitet og dog forandring prioritering af fælles goder som børneinstitutioner, skoler, højere uddannelser, kollektiv transport, kulturinstitutioner osv. I stedet har skattestoppet og den historisk lave rente ført til et voldsomt øget individuelt forbrug. En del af dette individuelle forbrug er blevet kanaliseret over i boligen, og det fører ofte til en lidt moralsk argumentation imod det store og stadigt stigende m2 forbrug i boligen. Vi vil kunne spare på ressourcer til både opførelse og siden hen drift (især opvarmning) ved at indskrænke vort individuelle pladsforbrug er det ene argument. Videre fremføres det, at mere kompakte boligformer vil kunne reducere de transportafstande, der er mellem bolig og arbejdssted, skabe tættere og dermed tryggere boligområder og byer samt endelig, at de ville gøre det lettere at sikre serviceforsyningen. Det er imidlertid et åbent spørgsmål, om disse argumenter holder. Hvad angår ressourceforbruget, kunne et modargument være, at des større andel af en stigende, fremtidig realindkomst, der bindes i boligen til både anskaffelse og driftsudgifter, des mindre vil vi i fremtiden have til andre former for (luksus)forbrug: som f.eks. to-tre biler pr. husstand heraf en firehjulstrukket et eller flere feriehuse til weekendbrug, eller endnu værre: Tre-fire-fem årlige udlandsrejser (med fly) til sommerens ferie- mål ved Middelhavet eller længere væk, og vinterens i Alperne eller de norske fjelde og ind imellem diverse storbyferier. Det er et spørgsmål, om ikke disse forskellige muligheder er energi- og miljømæssigt langt mere problematiske end anskaffelsen af m 2 større helårsboliger. Transportargumentet er også tvivlsomt. Det holder (måske), hvis udbygningen med de stadigt større boliger sker meget spredt, fordelt over områder, der kun kan betjenes med den individuelle bil. Men hvis udbygningen sker i tæt forbindelse med det kollektive transportnet især jernbanenettet så forøges miljøbelastningen ikke ligefrem proportionalt med afstanden mellem bolig og arbejde. Dertil kommer, at hjemmearbejde måske får større betydning på det fremtidige arbejdsmarked hvilket både vil mindske transportbehovet og medføre yderligere behov for god plads i boligen. Den transport, vort fritidsliv indebærer, er væsentligt sværere at få et overblik over. Vi ved, at den vokser mere end bolig-arbejdssted-transporten, men mønstret er langt mere kompliceret. Det handler både om indkøbsrejser, om transport til kultur- og fritidsmål, og om besøg hos venner og familie. Om summen af denne transport i fritiden stiger eller falder med de forskellige bosætningsmønstre, er der ikke megen viden, men man kunne an- 8 DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN?

11 Danskernes boligvalg og boligliv: Stabilitet og dog forandring tage, at væsentligt forbedrede boligforhold (og reelt forøgede boligudgifter) ville være med til at holde folk lidt mere hjemme. Pointen med, at tættere byer skulle give bedre trivsel og større tryghed, er temmelig tvivlsom. De fleste undersøgelser viser, at parcelhusområderne er både trygge og socialt velfungerende. Det er derimod rigtigt, at serviceforsyningen i parcelhusområder er dårligere der er længere til både købmanden og kulturen end i de mere tætte byområder. Men dette velkendte problembillede kan skifte, fordi indkøbsvanerne helt generelt ændrer sig i retning af storindkøb i egen bil. Dette mønster volder ikke problemer i parcelhusområderne, men bilen er ikke altid så nem at få placeret lige uden for hoveddøren i den tætte by, når den kommer fyldt hjem fra Bilka. Sat lidt på spidsen kunne en plausibel hypotese være, at des større andel af vores (stigende) indkomster, vi binder i boligforbruget, des bedre. Og under alle omstændigheder er der, ifølge fremtidsforskningen, intet, der tyder på, at fremtidens familiers ønsker om mere plads og bedre udstyr skulle være ved at blive mættet. På et temamøde om fremtidsforskningens forventninger blev der skitseret en fremtidig familiebolig med væsentligt flere kvadratmeter pr. person, med et badeværelse pr. soveværelse og med et samlet boligareal på mellem 200 og 300 m 2. Set i det lys bygges der i dag generelt for småt. Boliger på m 2 er ikke store nok til familieboliger, og selv til et par uden børn er de eller bliver snart for små. Måske vil de på længere sigt egne sig som ungdomsboliger eller boliger til enlige, herunder enlige ældre. Problemet er imidlertid, at den allerede eksisterende boligbestand har en overvægt af små boliger (50-60 m 2 ), som i dag dækker disse gruppers behov, og som ved sammenlægninger kan blive ved at gøre det i mange år. Begrundelsen for at bygge de relativt små boliger er først og fremmest økonomisk. Især i hovedstadsområdet, hvor m 2 - prisen på nybyggeri er ca. det dobbelte af, hvad den er i Nykøbing Falster. Ikke fordi det er så meget dyrere at bygge i Hovedstaden, men fordi markedet kan bære det, som en entreprenør forklarede det på et temamøde. Det har den fuldstændigt forudsigelige konsekvens, at der kun bygges en begrænset mængde boliger over denne størrelse og pris. Som både developere og entreprenører udtrykte det på et møde, er det alene efterspørgslen på markedet, som afgør, hvad der bygges. Planer og visioner må indordne sig under denne logik. Når man sammenfattende ser på danskernes boligvalg og boligliv, er det helt tydeligt, at boligen indtager en særposition i vores tilværelse. Den udgør den største enkeltpost i husholdningsbudgettet. Den skaber rammerne om vores tilværelse. Den præger os og vi præger den. For de pct. af befolkningen, som har økonomi og øvrige ressourcer til at vælge selv, tegner der sig en udvikling, hvor generation efter generation får større og bedre boliger. Den væsentligt mindre del af befolkningen, som er begrænsede i deres valgmuligheder på grund af økonomi (det gælder f.eks. en del enlige forsørgere), eller på grund af manglende overblik over det danske boligmarked (det gælder f.eks. en del indvandrere), har dog også oplevet en forbedring af deres boligforhold over de sidste mange årtier. Alt i alt tegner der sig et billede af en udvikling efter et stabilt mønster, hvor det stabile paradoksalt nok er den fortsatte forandring og vækst i boligforbruget. DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? 9

12 Markedskræfternes øgede betydning for boligmarkedet 2. Markedskræfternes øgede betydning for boligmarkedet Forskningschef, ph.d. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut Markedsorientering og individualisering præger bolig- og byplanfeltet markedskræfterne har for alvor gjort deres indtog i dansk boligbevidsthed. Fast ejendom har siden matriklens indførelse været betragtet som en god investering. Alligevel har opmærksomheden på boligens markedsværdi nået nye højder, og på samme tid er boligen blevet et udpræget individuelt anliggende uanset ejerform. Disse tendenser er gentagne gange blevet fremhævet på temagruppens møder om danskernes fremtidige boligsituation. At dagens danskere er overordentligt fokuserede på deres boligsituation, på boligøkonomi, -handel og -indretning fremgår på mange måder. Artikler i dagspressen om den økonomiske udvikling på ejendomsmarkedet, boligprisernes himmelflugt og de store gevinster i dette spil er ikke længere forbeholdt weekendernes boligtillæg. De mange artikler bidrager til at øge vores markedsorientering og til, at vi konstant vurderer vores boligsituation. Den øgede markedsorientering skyldes ikke mindst interesse for de stigende huspriser i landets vækstområder. Boligejerne følger naturligvis godt med på grund af de afledte velstandsstigninger. Nogle står på spring for at omprioritere, andre følger situationen mere bekymret det er dem, der gerne vil ind på markedet. Flere boligøkonomer talte på temamøderne om øget individualisering og markedsorientering. Fra realkreditinstitutside blev det fremhævet, at der ved lånoptagning er øget fokus på mulighederne for individuel tilpasning, lav ydelse og sikkerhed for ydelsen. Mange søger at nedbringe restgæld hurtigt og at beskytte deres friværdi, f.eks. gennem sikkerhed for restgældens kursværdi. Man er ikke interesseret i standardaftaler, men kræver individuelle løsninger og fleksibilitet, som f.eks. mulighed for at justere sin boligøkonomiske situation. Finansieringen skal kunne ændres og tilpasses over tid. Det er egenskaber, man vil tilstræbe at indarbejde i dele af den eksisterende, brede vifte af låntyper, således at man kan leve op til kundernes individuelle ønsker. Hvor realkredit tidligere var en fast aftale mellem ejer og kreditforening over år til gælden var indfriet, er det i dag noget, man shopper, tilpasser og ændrer undervejs. Nogle dropper afdragene, andre holder pause. Den faste ejendom genbelånes uden udsigt til den gældsfrihed, der tidligere tændte lys i enhver prioritetsbestyrers øjne. Øget privat risikovillighed, ville nogle kalde det. Men flere økonomer advarede da også under diskussionerne ved temamøderne om risikoen for en økonomisk boble på ejendomsmarkedet. Stiger renten med blot 1 pct., vil det for mange medføre en huslejestigning på 15 pct. Det blev også sagt, at en pæn andel af nye parcelhusejere reelt er insolvente. Der er altså kommet mere fokus på boligøkonomien og boligen som handelsobjekt, og det gælder især landets ejerboliger. Men som det blev vist ved et andet temagruppemøde, er omsætningstakten og mobiliteten ikke steget de sidste 20 år. At realisere friværdien ved at afhænde parcelhuset ved fraflytning er altså 10 DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN?

13 Markedskræfternes øgede betydning for boligmarkedet noget, vi taler mere om, end vi reelt gør. Men det er bestemt ikke kun boligens privatøkonomiske betydning, der er vokset. Det samme gælder dens betydning for os som individer i det moderne samfund. På præferencesiden foretrækker en majoritet den individuelle bolig enfamiliehuset, parcelhuset. Det, der drager folk i denne retning, er den unikke, den særlige bolig, hvor man kan sætte sit præg, indrette og bygge om efter egne ønsker. Ved et temagruppemøde fastslog en fremtidsforsker, at disse præferencer også vil gælde i fremtiden, og han forudså en udvikling i retning af flere, og samtidigt væsentligt større, parcelhuse. De unge søger også væk fra standardløsninger som f.eks. kollegier. De forlanger flere kvadratmeter, fleksibilitet og frihed. Børnefamilierne ønsker eget hus med have og rekreative områder i nærheden. De ønsker rummelige boliger og et nærmiljø præget af god planlægning; gode skoler og høj trafiksikkerhed. Og så vil de bo i et område med høj status. De private udlejningsboliger er også slået ind på en mere markedsorienteret kurs, selvom der fortsat foretages huslejeregulering i en del danske byer og således ikke er tale om et frit marked. Men modernisering ved genudlejning er blevet ganske udbredt. Det betyder, at udlejer kan slippe uden om huslejereguleringen og fastlægge en leje på markedsvilkår efter, at boligen er moderniseret. Mange udlejere vælger denne model, hvilket antageligt kan forklare de relativt høje priser på private udlejningsejendomme selv i huslejeregulerede områder. Også den almene sektor bevæger sig i retning af det mere markedsorienterede og individuelle om end ikke uden modstand. Der er forsøgsvis og under anvendelse af en vis portion tvang åbnet for salg af almene boliger. Ad frivillighedens vej er der indført en udvidet råderet, som betyder, at lejere i almene boliger kan foretage forbedringer og ombygninger og ved fraflytning få økonomisk godtgørelse for de afholdte udgifter. På trods af disse ændringer tales der i dele af sektoren om problemer med især den statslige regulerings snærende bånd, som vanskeliggør en forbedring af sektorens konkurrencedygtighed. Endelig har også andelsboligerne bevæget sig i en mere individuel og markedsorienteret retning. Her er indskudsstørrelsen nu på højde med priserne på ejerlejligheder. Andelene kan endvidere belånes særskilt, og dermed har den enkelte andelshaver rettigheder og muligheder, der meget svarer til reglerne på det private ejendomsmarked. Overalt på boligmarkedet synes forholdene altså mere markedsorienterede end tidligere. Disse tendenser kan genfindes på byniveau, i bypolitik og -planlægning. På et temagruppemøde blev givet flere eksempler herpå. Planlægning handler nu om boligudbud frem for boligbehov. Man arbejder med koncepter frem for funktioner. Man bedriver markedsføring frem for prognosticering. DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? 11

14 Markedskræfternes øgede betydning for boligmarkedet Boligforbrugerne kræver alle en unik bolig og tillige en særlig beliggenhed, og når nogle opnår denne, så går det ofte ud over andres adgang til de efterstræbte herligheder. Det ser man gentagne gange i nyere parcelhusudstykninger, hvor husenes beliggenhed ikke placeres efter en samlet plan, som fordeler goderne ligeligt, men i stedet ud fra, at alle f.eks. forsøger at få mest mulig udsigt. Resultatet er ofte, at kun få får del i herligheden, og at mange taber. Det kunne være undgået, hvis man med byggefelter og andre reguleringer havde sikret alle del i udsigten. I en del nyere udstykninger planlægger man således ikke ansvarsfuldt for at optimere alles adgang til den gode bolig, men forlader sig på et mantra om at give folk, hvad de vil have. Det får de første så men de andre bliver snydt. En af grundene til denne primitive adfærd er, at planlægning opfattes som bureaukratisk og formynderisk og ses som en hindring for individuelle løsninger. Hvem der egentlig tager ansvar for almenvellets interesser og den enkelte grundejers retssikkerhed, fortoner sig i et ansvarsløst vakuum. Nyorienteringen efter markedskræfterne udgør en udfordring til tidligere tiders paradigmer på det boligpolitiske felt og i byplanlægningen. Den udfordrer sammenhængskraften i vore boligområder og i boligselskaberne samt andelsboligens idégrundlag. Den udfordrer byplanlægningen, den ejendomsretlige sikkerhed, og i sidste ende kan den paradoksalt nok true den investeringsvillighed, der er baseret på garantier om, hvad der kan ske på naboejendommen. Den øgede markedsorientering efterlader et centralt spørgsmål: Hvem bærer ansvaret for boligområdernes kvaliteter? Hvem har og hvem bør have ansvaret for, hvilke typer boliger, der bygges, og hvordan de placeres: Er det kunderne/ køberne, developerne, kommunerne eller staten? 12 DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN?

15 Boligbyggeriet og de rå markedskræfter 3. Boligbyggeriet og de rå markedskræfter Direktør, civilingeniør Keld Fuhr Pedersen Mancon Ligesom boligejerne bliver mere markedsorienterede, accepterer også politikere og økonomer i stigende grad, at boligmarkedet styres af markedskræfterne. Men det vil være essentielt at sikre et større udbud af boliger, således at markedet kommer til at fungere bedre. Det kræver, at alle aktørerne, og ikke mindst de offentlige fra staten til kommunerne arbejder kreativt med markedet og ikke imod det. Det er i stigende grad blevet politisk korrekt at hævde, at det er bedre at lade markedet råde end at prøve at planlægge, regulere og styre udviklingen. I ren form handler det om at lade de rå markedskræfter råde og at overlade udviklingen til alene at være et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Men er det godt nok i et velfærdssamfund specielt når det handler om vore boliger? Boligen spiller en væsentlig rolle for familiens sociale liv og muligheder. Og igennem hele efterkrigstiden har boligforsyningen været stærkt samfundsmæssigt planlagt og reguleret som en central del af opbygningen af velfærdsstaten. Men i disse år rejses der tvivl om det fortsatte offentlige engagement og om formen for det offentliges involvering i udbuddet af byggegrunde og boliger. Det er således blevet et åbent spørgsmål, om samfundet skal have en finger med i udbud og efterspørgsel for at sikre alle en rimelig bolig, eller om markedskræfterne skal regulere boligforsyningen. Boligudbuddet og -efterspørgslen afhænger af en række faktorer. Spørgsmålet er, hvilke faktorer der skal tages hensyn til, og hvorledes de kan og skal indgå i udbuddet og efterspørgslen. En videnskabelig analyse skulle omfatte mange aspekter: Den demografiske udvikling på lands- og regionalt plan, boligmarkedets mange delmarkeder, indkomst og husleje, mobilitet, segregering, svage gruppers boligforsyning og andre boligsociale sammenhænge, boligprognoser, boligbestandens udvikling med hensyn til nedrivninger og sammenlægninger ved byfornyelser, byggeriets pro- DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? 13

16 Boligbyggeriet og de rå markedskræfter mæssigt svage udviklingsområder i Danmark, samtidig med at det yderligere boligbehov alene i Københavns- og Århusområdet af ejendomsmæglere vurderes at være i alt Samtidig ved vi, at ejendomspriserne varierer med en faktor 3-5 for sammenlignelige boliger mellem landets yderdistrikter og Københavns- og Århusområdet, hvilket har ført til, at de nye på boligmarkedet, hvad enten det drejer sig om købere eller lejere, har store problemer især i de to store byer, men også i en række andre vækstområder. Der udbydes for få boliger, og de er meget dyre. Kan markedskræfterne bruges til at forhindre, at denne type problemer op- duktion, byggeriet og den økonomiske politik, kredit- og kapitalmarkedet, internationale sammenligninger og meget mere. Lidt mindre ambitiøs er pointen i det følgende, at forsyningen af byggemodnet jord er en afgørende faktor, når det gælder om at sikre billigere boliger og en mere rigelig boligforsyning. Og her spiller de offentlige aktører en afgørende rolle. Det er yderligere en pointe, at vejen frem er, at det offentlige skal spille sammen med markedet, når boligforsyningen skal forbedres. Indledningsvis er det tankevækkende, at vi i 2005 stod med tomme boliger, fortrinsvis placeret i de erhvervsstår og til at forbedre situationen, når problemet er opstået? Spørgsmålet er ikke mindst vigtigt ud fra en samlet økonomisk/velfærdsmæssig betragtning, fordi en god boligforsyning spiller en vigtig rolle for forsyningen med arbejdskraft og dermed for erhvervsudviklingen og skattegrundlaget i en region. Ikke mindst i vækstområderne er kommunen den afgørende aktør, når det gælder boligforsyning: Ved alle former for byggeri, alment, andels- og privat byggeri, skal der byggejord til. Ved alment og andelsbyggeri skal der yderligere kommunale garantier til. I vækstområderne er manglen på byggejord for øjeblikket med til at drive ejendomspriserne i vejret, og her er det kommunerne og staten, der har de største jordpuljer samt mulighed for at konvertere arealer til byggejord. Skal boligerne være billige, skal jorden også være billig. Denne erkendelse er gået mere eller mindre tabt i den aktuelle debat om boligforsyning, boligpriser og byggeri i vækstområderne. De fleste kommuner agerer ud fra en meget lokal og snæver markedslogik, som indebærer, at offentlig byggejord bortauktioneres til høje priser på grund af knaphedssituationen. Som det blev fortalt på et temagruppemøde, har en kommune ca. 20 km fra København i 2005 solgt byggemodnede villagrunde på ca. 800 m 2 til 2,5 mio. kr. Med et hus på 140 m 2 kommer sådant et byggeri til at stå i over 4 mio. kr. Det vil sige, at grundprisen udgør pct. af den endelige salgspris. I samme kommune har staten bortauktioneret råjord til etagebyggeri til en pris af kr. pr. etage-m 2. I modnet stand kommer sådan en grund til at belaste salgsprisen på en bolig med over kr. pr. etage-m 2, hvilket svarer til, at grundprisen kommer til at udgøre pct. af salgsprisen. Sådanne jordpriser er ikke usædvanlige i Hovedstadsområdet og medfører, at det ikke er muligt at bygge billige boliger. Når det sker, skyldes det, at de of- 14 DEN GODE BOLIG HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN?

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES?

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? Foredrag ved BL s seminar om almene boligers fremtid d. 8.12.2005 Ved centerleder Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv Præsentation ved Center for Boligforskning og Dansk Byplanlaboratoriums boligseminar Vejle d. 25.-26.11.2010 Hans Kristensen Center for

Læs mere

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Bosætning i yderområder

Bosætning i yderområder Bosætning i yderområder Helle Nørgaard og Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut Der er gennem de senere år kommet fokus på bosætning i landets yderområder, både i den generelle debat og i planlægningskredse.

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Den almene sektor i Fremtiden Visioner og udfordringer mod år 2025 Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Befolkningsudviklingen Danmark 2007-2017 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49

Læs mere

Fremtidens boliger: Bæredygtighed, udformning, efterspørgsel og de kommende års udvikling

Fremtidens boliger: Bæredygtighed, udformning, efterspørgsel og de kommende års udvikling Fremtidens boliger: Bæredygtighed, udformning, efterspørgsel og de kommende års udvikling Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk FremForsk Center for Fremtidsforskning Boligefterspørgslen

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Baggrund ejerboligkrise indtil 1993

Baggrund ejerboligkrise indtil 1993 Artikel offentliggjort i: Byplan, 2006, 58(4), 172-175 Hus med have! Af Hedvig Vestergaard Vil alle bo i et hus med have i "en stor evigt voksende forstad" til byen? Eller skal vi bekymre os om fremtiden

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Indholdsfortegnelse Grundlag for boligmarkedsanalysen Status for afdelingen SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Omdisponering af lille bolig Omdisponering af stor bolig Sammenlægning af 3 boliger

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Høj udbudspris er gift for salget

Høj udbudspris er gift for salget NR. 5 JUNI 211 Høj udbudspris er gift for salget Det er en rigtig dårlig strategi at sætte udbudsprisen på sin bolig højt og så fire på prisen hen ad vejen. Det viser en analyse, som Realkreditforeningen

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker

Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker Rapport udarbejdet for Byforum af: Statens Byggeforskningsinstitut og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Projekt nr: F8-156 Februar-juni

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

ABoligejere med overskud

ABoligejere med overskud Grupper ABoligejere med overskud A Boligejere med overskud A Storbyliv Boligejere med overskud A Gruppe A Boligejere med overskud udgør en gruppe af relativt velhavende mennesker, bosiddende i attraktive

Læs mere

Tak for invitationen. Jeg er glad for at få lejlighed til at fortælle om Økonomi- og Erhvervsministeriets boligpolitiske initiativer.

Tak for invitationen. Jeg er glad for at få lejlighed til at fortælle om Økonomi- og Erhvervsministeriets boligpolitiske initiativer. TALE Grundlag for departementchef Michael Dithmers indlæg om "Den boligpolitiske udvikling" på Center for boligforsknings årsmøde 8. april 2002. BY og BYG Hørsholm. Tak for invitationen. Jeg er glad for

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

UDENLANDSKE ERFARINGER

UDENLANDSKE ERFARINGER UDENLANDSKE ERFARINGER Hans Thor Andersen, Ph.D. Lektor Geografisk Institut Indledning projektets baggrund Henvendelse fra BL om at analysere udenlandske erfaringer. Fonden Realdania har finansieret projektet

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Kommunal boligpolitik boligpolitikkens genopstandelse?

Kommunal boligpolitik boligpolitikkens genopstandelse? Kommunal boligpolitik boligpolitikkens genopstandelse? Artikel til Samfundsøkonomen Hans Kristensen Resumé Siden Boligministeriets nedlæggelse i 2001 har der været en meget begrænset politisk opmærksomhed

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Boligmarkedet og boligfinansieringen i årene efter finanskrisen. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Boligmarkedet og boligfinansieringen i årene efter finanskrisen. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Boligmarkedet og boligfinansieringen i årene efter finanskrisen Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Befolkningens boligønsker. Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen

Befolkningens boligønsker. Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen Befolkningens boligønsker Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning August 2009 Indhold 1. Indledning, konklusioner og sammenfatning... 4 Indledning... 4

Læs mere

Stort fald i likviditetskravet ved forældrekøb men forældrekøb er og bliver ren nytteværdi

Stort fald i likviditetskravet ved forældrekøb men forældrekøb er og bliver ren nytteværdi 24. juni 2013 Stort fald i likviditetskravet ved forældrekøb men forældrekøb er og bliver ren nytteværdi Henover sommeren er forældrekøb det klassiske tema på boligmarkedet i takt med, at studiestarten

Læs mere

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kalaallit Nunnaanni Inatsisartut Grønlands Landsting Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER Vedr.: Spørgsmål vedr. Lejer

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Flere på udkig efter en ejerbolig

Flere på udkig efter en ejerbolig NR. 5 JUNI 2015 Flere på udkig efter en ejerbolig Selv om foråret fortsat viser sig fra sin kølige side, tegner boligmarkedet en del lunere end for tre måneder siden. Det næste halve år kan ejendomsmæglere

Læs mere

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt

Læs mere

Insolvens blandt danske boligejere 2010

Insolvens blandt danske boligejere 2010 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal

Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal Tredje udvalgsmøde om bosætning i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Torsdag den 9. oktober 2014 Indhold 1. Grundværdier

Læs mere

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 INDHOLD Baggrund... 3 Kuben Management... 4 Formål... 4 Opbygning... 4 Vurderingskriterier... 4 Vurdering

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån 18. juli 2011 Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Realkredit Danmark sætter i øjeblikket fokus på danskernes tvivl i forbindelse med

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Boligmarkedet - nye behov

Boligmarkedet - nye behov Boligmarkedet - nye behov Boligbehovet i Danmark frem til 2030 Den fremtidige boligefterspørgsel Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i marts 2000 udarbejdet en prognose for den fremtidige boligefterspørgsel

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser

Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser 24-02-2015 19-02-2015 Sagsnr. 2014-0176948 Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser Dokumentnr. 2014-0176948-1

Læs mere

Ombygning af Hækkevold og Helleborg

Ombygning af Hækkevold og Helleborg Ombygning af Hækkevold og Helleborg - beslutningsoplæg til det fælles afdelingsmøde onsdag den 27. januar 2010 En helt nødvendig ombygning Boligerne i Hækkevold 9 15 (fsb) og Helleborg 9 15 (SAB) er små

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Andelsboligens kendetegn

Andelsboligens kendetegn Andelsboligens kendetegn I Danmark er der fire 'store' boligformer: Andelsbolig Ejerbolig Almen bolig Privat udlejning Andelsboligen udgør godt 7 % af det samlede boligmarked og findes i hele landet, men

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

Sommerhuse stadig båret af en boble

Sommerhuse stadig båret af en boble NR. 5 MAJ 212 Sommerhuse stadig båret af en boble Lange salgstider, store prisnedslag, stort udbud og vigende priser. Sådan har sommerhusmarkedet set ud, siden boligboblen brast for snart fem år siden.

Læs mere

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Nye tal viser, at man nu kan bo i en ejerlejlighed for under det halve af, hvad det koster at bo til leje eje eller leje Af Louise Kastberg, oktober 2012 03 Dyrt

Læs mere

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten Indledning Den kreative og levende by Det er et velfærdsmål at byerne skal være kreative steder at leve og udvikle sig i. Byerne skal have uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Der skal være plads

Læs mere

Dato: 12. november 2013

Dato: 12. november 2013 Dato: 12. november 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af Energiaftalen

Læs mere

Ti myter om at bo til leje

Ti myter om at bo til leje Ti myter om at bo til leje ed-logo negativ.pdf 28-03-2012 11:11:40 Forord Der er stor interesse for bolig- og ejendomsmarkedet. Det er både naturligt og glædeligt. Ejendomme er et væsentligt element i

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere