Virksomhedens sociale system og det udviklende arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedens sociale system og det udviklende arbejde"

Transkript

1 Helge Hvid og Niels Møller Virksomhedens sociale system og det udviklende arbejde Det udviklende arbejde (DUA) er en helhedsorienteret strategi, som omfatter større udviklingsmuligheder, indflydelse og ansvar for de ansatte, men også en udvikling i virksomheden i retning af større social hensyntagen, bedre konkurrenceevne og bedre produkter. DUA-strategien aktualiserer derfor behovet for en helhedsorienteret virksomhedsteori, som indbefatter DUA-strategiens humanistiske idealer. Strategien om det udviklende arbejde Begrebet det udviklende arbejde (DUA) har i de sidste knap ti år udgjort en betydningsfuld reference for en omfattende diskussion af forhåbninger, muligheder og erfaringer i relation til arbejde og arbejdsliv. Begrebet blev dannet i fagbevægelsen, og har spredt sig derfra (LO 1991). En styrke ved diskussionen af DUA har været, at den har været bred og åben. I diskussionen blev der åbnet for nye perspektiver på arbejdet, med større vægt på arbejdets indholdsmæssige sider. Blandt arbejdslivsforskerne har DUA udgjort en fælles reference og en opfor- dring til at beskæftige sig med konkret forandringsarbejde i virksomheder, som der også i et vist omfang har været givet bevillinger til. Arbejdsministeriet har afsat 105 millioner i en pulje til fremme af et bedre arbejdsliv og vækst. Der er i stigende grad interesse for begrebet blandt virksomhedsledere og arbejdsgiverorganisationer. Statens personalepolitik har haft DUA som omdrejningspunkt, og også i kommunerne har begrebet haft strategisk betydning DUA som begreb har medvirket til at etablere nye diskussioner og samarbejdsrelationer mellem virksomheder, forskere, konsulenter og organisationerne på arbejdsmarkedet. DUA har inspireret til at se nye sammenhænge i arbejdslivet mellem ud- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 1. årg. nr

2 dannelse, organisationsudvikling og arbejdsmiljø, og der er blevet åbnet en diskussion af medarbejdernes deltagelse i virksomhedens udvikling, for eksempel på miljøområdet. Forfatterne til denne artikel har deltaget aktivt i denne debat, og vi har fundet den åbne form særdeles spændende (Hvid & Møller 1992). Men vi har også oplevet frustrerende og uklare diskussioner, fordi begrebet har været så åbent og omfattende. Det har været en svaghed i diskussionerne, at det ofte har været uklart, hvad DUA egentlig betød. Skulle DUA forstås som en luftig utopi eller omvendt som en floromvunden retorik, der skulle pynte på en hensynsløs tilpasning af arbejdskraften? Hvordan skulle man afgøre, om en udvikling gik i retning af DUA? Hvordan skulle man skelne mellem DUA og de mange managementkoncepter, der var på banen i samme tidsrum? Skulle man se DUA som et produktionskoncept, en fagforeningsstrategi, et videnskabeligt begreb eller en ny måde at organisere arbejdet på? DUA har historisk set haft udgangspunkt hos lønmodtagerne og deres organisationer. DUA er som udgangspunkt en lønmodtagerstrategi. Men med den store vægt DUA-strategien lægger på kompetence, indflydelse og ansvar, bliver DUA-strategien en strategi for hele virksomheden, der både omfatter arbejde, ledelse og arbejdsliv. Derved adskiller DUA sig fra ledelsesteorier og produktionskoncepter, der ensidigt henvender sig til ledelsen. Ligeledes adskiller DUA-strategien sig fra lønmodtagerstrategier, der ensidigt forsvarer partsinteresser. DUA-strategien lægger op til, at ledelse ikke kun er noget for lederne, men er for alle i virksomheden, og at hensyn til arbejdslivets kvalitet er et legitimt og rimeligt hensyn i alle virksomhedens dispositioner. Den traditionelle adskillelse mellem medarbejdere og ledelse bliver dermed ophævet i DUA-strategien. Det betyder imidlertid ikke, at konflikterne i virksomhederne forsvinder. Tværtimod bygger DUAstrategien, i modsætning til de fleste ledelsesteorier, på en opfattelse af, at der er forskellige interesser i enhver virksomhed, og at det er nyttigt, både for produktivitet og for arbejdslivets kvalitet, at lade interesserne komme til udtryk og lade virksomhederne udvikle sig igennem de komplekse interessespil. DUA er altså en helhedsorienteret strategi, som indbefatter en personlig udvikling af den enkelte med større indflydelse og større ansvar i arbejdet og større individuelle udviklingsmuligheder, en social udvikling i virksomheden med større åbenhed og større hensyntagen og en udvikling af virksomheden og dens produkter i retning af bedre konkurrenceevne, bedre produkter og større brugertilfredshed. DUA strategien aktualiserer derfor behovet for en helhedsorienteret virksomhedsteori. Hovedsigtet med denne artikel er at præsentere en sådan teori 1, relateret til DUA-strategiens humanistiske og frigørelsesorienterede idealer. Virksomheden og arbejdslivets frigørelse For os er DUA et pragmatisk forsøg på at bidrage til det 20. århundredes store og noget usammenhængende frigørelsesprojekt: frigørelse fra fremmedgørelse som Marx talte om, frigørelse fra målrationalitetens dominans, som Weber talte om, frigørelsen fra endimensionaliteten, som Marcuse talte om, og frigørelsen fra det moderne samfunds instrumentalitet, som Habermas talte om. En lang række bestræbelser på at humanisere arbejdet, specielt i den sidste tredjedel af dette århundrede, har haft dette frigørelsesprojekt som orienteringspunkt 24 Virksomhedens sociale system og det udviklende arbejde

3 (Gustavsen 1990). Socioteknikken har haft det gode arbejde som mål. Arbejdsmiljøarbejdet har ikke alene haft til formål at hindre sygdomme. Indsatsen på uddannelsesområdet har ikke alene haft kvalifikationstilpasning som mål. Aktiviteter inden for arbejdsmiljøområdet og uddannelsesområdet har også haft myndiggørelse og demokratisering af lønarbejdet som mål. Den kritiske teori, som Habermas har fremstillet den, er efter vores opfattelse et godt udgangspunkt for teorier om DUA. Den kritiske teori fokuserer på den instrumentelle rationalitet, som dominerer og underlægger sig livet i det moderne samfund. Over for denne fremmedgørelse sætter den kritiske teori et frigørelsesideal, hvor samfundet fungerer i overensstemmelse med den fornuft, der udspringer af en herredømmefri kommunikation. DUA strategien er et pragmatisk forsøg på at realisere dette frigørelsesideal. Samtidig er det dog nødvendigt at tage afstand fra den kritiske teoris opfattelse af arbejdet. Ifølge den kritiske teori er arbejdet nemlig fortabt land: Arbejdet og virksomhederne betragtes i sin helhed som underlagt instrumentel og økonomisk rationalitet. Frigørelsen kan derfor ikke komme fra virksomhedernes systemverden, men kun fra de nye bevægelser uden for arbejdslivets sfære. I modsætning hertil mener vi, at frigørelsesprojektet også har sin plads i arbejdslivet. Eller med Alvesson og Willmott s ord (1996, 175):..we believe that it is desirable to move away from a conceptualization of organizations either as a tightly integrated chain of institutions operating according to the logic of the iron cage, as critical theory tends to do, or as settings in which fragmentary, uncoupled forms of micro- power and local struggles are at play, as the poststructuralism does. Instead, organizations can be viewed as loosely coupled orders harbouring elements of oppression and opportunities for emancipation which are, to varying degrees, connected to, or are products of, the cultural and politicoeconomic contexts of their formation and reproduction. Nok er det en forudsætning for enhver virksomheds eksistens, at den tjener praktiske formål for samfundet, og derfor vil den praktiske målrettethed og økonomiske krav altid stå stærkt i enhver virksomhed, offentlig eller privat. Men samtidig må man erkende, at virksomhederne ikke er underlagt en fuldstændig determinisme. Samfundets krav er utydelige og peger i mange forskellige retninger. Virksomheden må skabe sin egen fortolkning af de muligheder og krav, den står overfor. Ligeledes er det fejlagtigt at forstå virksomhedens udvikling som determineret af ledelsen. Nok har topledere mere at skulle have sagt end menige medarbejdere, men for både topledere og menige medarbejdere gælder det, at deres handlinger er begrænsede af virksomhedens sociale system, som alle aktører er med til at opretholde og udvikle. I den teori om virksomheden og arbejdslivet, vi her vil udvikle, opfattes virksomheden som et socialt system, opbygget af formelle og uformelle kommunikationsstrukturer, som alle aktører deltager i. Virksomheden er afgrænset fra omgivelserne, henvist til en evig usikkerhed om krav og muligheder i omgivelserne. Virksomhedens aktører er tvunget til at fortolke virksomhedens relationen til omgivelserne. I det følgende vil vi præsentere en virksomhedsteori, hvor vi ser virksomheden som et åbent system, og som søger at indfange Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 1. årg. nr

4 den helhedsforståelse, som DUA-strategien lægger op til. Vi fremstiller her virksomheden og arbejdslivet som en helhed bestående af arbejde, politik og værdier. Dernæst konstruerer vi et billede af den ideelle DUA virksomhed inden for det moderne kapitalistiske samfunds rammer, hvor lønmodtagerne er myndige som producenter, beslutningstagere og meningsdannere. Virksomhedens tre rationaler virksomhedens tre systemer Vi forstår virksomheden som et socialt system bestående af tre delsystemer: produktionssystemet, interessesystemet (det politiske system) og værdisystemet. Hvert delsystem har sin specifikke mening eller rationale, henholdsvis arbejde, magt og værdier. Systemerne fungerer og hænger sammen i kraft af kommunikation. Alle tre delsystemer har en formel og en uformel side. Her skal de tre delsystemer præsenteres i kort form. Efterfølgende vil hvert system blive præsenteret mere uddybende, og DUA-strategien vil blive relateret til hvert af systemerne. Produktionssystemet: Produktionssystemet er det tekniske og sociale system, hvori produktet skabes eller opgaven udføres. Produktionssystemet kan for eksempel beskrives som en kombination af arbejde, organisation, teknologi, der er rettet mod udførelsen af en given produktionsopgave (Leavitt 1972). Produktionssystemet er et socialt system baseret på kommunikation og arbejde. Interessesystemet: Interessesystemet (eller det politiske system) er det sociale system, hvor virksomhedens målsætninger fastlægges, hvor ressourcer fordeles, hvor rettigheder og pligter fordeles, og hvor løn og profit fastlægges. Interessesystemet (det politiske system) baseres på kommunikation og magt. Værdisystemet: Værdisystemet (virksomhedens kulturer) er det sociale system for værdier, fællesskab og fjendskab. Det er herfra identitet, værdier og kultur dannes typisk i uformelle sociale grupper af større eller mindre fasthed. Disse grupper udvikles på baggrund af fysisk nærhed og personlige egenskaber, på baggrund af traditioner og værdier relateret til aktørernes placering i virksomheden og i samfundet. Dynamikken i gruppedannelsen kommer fra aktørernes behov for socialt samvær, tryghed, nogen at snakke med, bearbejdning af erfaringer og udvikling af fælles forståelse. Værdisystemet baseres på kommunikation og værdier. Virksomhedens sociale system med dens tre delsystemer er som regel karakteriseret ved regelbundne og gentagne aktiviteter, som danner et mønster og sikrer koordinering, konfliktløsning og meningstildeling. Systemerne er ikke absolut funktionelle, men de er heller ikke fuldt ud vilkårligt opbyggede. Regelbundetheden reducerer usikkerheden, begrænser konflikterne og reducerer den nødvendige kommunikation. På visse tidspunkter er virksomheden imidlertid præget af opbrud og forandring. De regler og strukturer, der har været stabile i årevis, brydes ned, og gradvist opbygges nye. I en sådan periode får interessesystemet (det politiske system) en meget stor betydning. Når forholdene har stabiliseret sig igen, er politikken så at sige stivnet som en etableret struktur i produktionssystemet, interessesystemet og værdisystemet. Der ligger en vigtig opgave i at få en begrebslig forståelse af, hvad der skaber stabilitet, og hvad der skaber forandring i en virksomhed (Csonka, Agi 1998), og hvorledes forandringsprocesser mest hensigtsmæssigt tilrettelægges, så de kan indløse kravene til DUA. Denne opgave vil vi imidlertid lade ligge i denne omgang. 26 Virksomhedens sociale system og det udviklende arbejde

5 I det følgende vil vi derimod skitsere de aktuelle udviklingstendenser i hver af de tre delsystemer og skitsere, hvad der karakteriserer en udvikling i retning af DUA inden for hvert delsystem. Virksomhedens tre delsystemer og DUA I det følgende skal virksomhedens tre delsystemer beskrives nærmere, og de centrale kriterier for det udviklende arbejde præciseres i en meget kortfattet form inden for hvert af de tre delsystemer. Inden for hvert system beskrives først nogle generelle karakteristika ved delsystemet. Derefter peges der på nogle aktuelle krav og udviklingsbehov, systemet er underlagt. Disse udviklingsbehov er beskrevet i litteratur om erhvervsudvikling, ledelse, forskning om arbejdsmarkedsforhold og industrial relations og værdier og holdninger i arbejdet. Herefter beskrives inden for hvert delsystem kortfattet en modpol til det udviklende arbejde, nemlig en ledelsesdomineret udvikling af systemet. Denne modpol er beskrevet i ledelseslitteraturen og i kritiske studier af moderne ledelse. Derefter fremstiller vi vores væsentligste kriterier for DUA inden for hvert delsystem. Disse kriterier er udviklet på baggrund af case-studier, vi selv har været involveret i, og af resultater fra primært den skandinaviske arbejdslivsforskning. Til sidst vurderer vi de opstillede kriterier for DUA ved at pege på mulige positive og negative virkninger på produktivitet, arbejdslivets kvalitet og kvaliteten af det hele liv. Vi forsøger her, med udgangspunkt i et meget stort fagfelt og på baggrund af et omfattende erfaringsmateriale, at nå frem til en nøjere karakteristik af DUA. Der er dog stadig tale om et ufuldendt forsøg, hvilket bl.a. viser sig i, at referencerne på det store områder, artiklen dækker, er ufuldstændige. Vi har indskrænket os til en mere sporadisk referering til foreliggende litteratur. Produktionssystemet Produktionssystemet er det delsystem i virksomheden, der er mest opmærksomhed om såvel internt i virksomheden som i den teknisk-ingeniørmæssige og dele af den samfundsvidenskabelige forskning. Produktionssystemet er beskrevet inden for en række videnskabelige og halv-videnskabelige traditioner. Scientific Management orienterer sig væsentligst mod produktionssystemets indretning. Det samme gælder nyere produktionskoncepter som Total Quality Management og Business Process Re-engineering, som både analyserer problemer i eksisterende produktionssystemer og peger på løsninger i form af opskrifter på nye produktionssystemer. Organisationsvidenskaben undersøger og analyserer på videnskabelig vis virksomhederne og deres organisation, men lægger også typisk stor vægt på organisationens funktionalitet. 2 Endelig er der en række forskningsgrene som for eksempel industrisociologien og arbejdsmiljøforskningen, der ser på produktionssystemets effekter på lønmodtagerne. I produktionssystemet er der et komplekst samspil mellem teknik, organisation og mennesker, der tilsammen leder frem til indløsningen af målet (produktionsopgaven). Rationalitet og instrumentalitet sættes højt, og der er brugt umådelige ressourcer i dette århundrede på at systematisere og formalisere produktionssystemet. I den udstrækning taylorismen og bureaukratiet slog igennem som organisationsprincipper, har formaliseringen af organisationen ført til en degradering af arbejdet (Braverman 1994). Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 1. årg. nr

6 Samtidig med at produktionssystemet formaliseres og opretholdes, udvikles der dog også uformelle sider af systemet. Arbejdslivsforskningen giver utallige eksempler på, at arbejdets effektive udførelse afhænger af uformelle kompetencer og aktiviteter. Disse uformelle aktiviteter kan være målrationelle for virksomheden, idet de sigter på at opfylde produktionsmålet, men samtidig er de udtryk for lønarbejdernes egen vilje og kreativitet. Denne uformelle kompetence i produktionssystemet kan samtidigt være en vigtig magtbase for lønmodtagerne i forhold til lederne (Hvid 1990, 36). Arbejdslivsforskningen viser tilsvarende, at selv om produktionssystemet gennem et århundrede systematisk har været underlagt ledelsens rationaliseringer og er blevet stadig mere instrumentelt, betyder det ikke nødvendigvis, at de ansatte har opgivet at se en mening i arbejdet (Bild m.fl. 1993). Arbejdets og produktionssystemets mening vil altid være målrettet og instrumentel i forhold til produktionsopgaven. Meningen med arbejdet er at skabe et produkt med kvalitet og med nytte. Når arbejdet opleves meningsløst af arbejderne, skyldes det ikke det instrumentelle og formålsrettede, men derimod at instrumentaliteten er påført dem udefra eller ovenfra, og at de selv er instrumenter for andre. For medarbejderne kan meningen med arbejdet kun udvikles af dem selv og ud fra deres aktiviteter. Naturligvis i relation til opgaven og den sagstvang, opgaven indebærer. Fleksibilitet, tidens centrale krav til produktionssystemet Produktionssystemet er det tekniske og sociale system, hvori produktionen udføres. Dette system bliver i mange, både offentlige og private virksomheder, udsat for et pres mod større fleksibilitet. Den standardiserede tayloristisk inspirerede produktion er for omkostningstung og har for vanskeligt ved at tilpasse sig nye markedsvilkår. Men også fagbaseret produktion, der foregår under stabile forhold, udsættes for et fleksibilitetspres. Først må man gøre sig klart, at der er forskellige formål med at gøre produktionen mere fleksibel: Det kan være bedre intern ressourceudnyttelse lagrene reduceres, og maskiner og arbejdskraft udnyttes bedre. For private virksomheder kan målet være bedre tilfredsstillelse af kundernes krav, hurtigere omstillingsevne, og større innovationsevne. For offentlige virksomheder kan øget fleksibilitet være et middel til at opnå større brugertilfredshed og mere goodwill blandt politikerne. Selv om formålene med at gøre produktionen mere fleksibel er forskellige, er der alt i alt tale om en historisk bevægelse væk fra de stive former for bureaukratisk og tayloristisk organisering af arbejdet. Når fleksibiliteten udvikles, kan det berøre de ansattes arbejdsforhold på mange forskellige måder. Virksomheder, der vil udvikle deres fleksibilitet, har et næsten ubegrænset antal muligheder at vælge imellem. Til hjælp for virksomhedens valg af metode til udvikling af fleksibilitet er der en række teknologier, værktøjer og anbefalinger, som virksomheden kan vælge at følge eller lade sig inspirere af. De aktuelt mest kendte og benyttede værktøjer til udvikling af fleksibilitet finder vi inden for produktionskoncepterne Den lærende organisation, Total Quality Management og Business Process Re-engineering. En fælles bestræbelse i disse produktionskoncepter er at sætte kundens eller brugerens behov i centrum, at skabe ny integration i virksomheden og at forøge omstillingshastighed og -dynamik. Denne nødvendige fleksibilitet kan imidlertid realiseres på mange forskellige måder, og inden vi fremstiller principperne for en 28 Virksomhedens sociale system og det udviklende arbejde

7 DUA-orienteret fleksibilitetsudvikling, vil vi kortfattet præsentere modpolen til DUAfleksibiliteten, nemlig den ledelsesstyrede fleksibilitet og kontrol. Ledelsesstyret fleksibilitet og kontrol Med betegnelsen ledelsesstyret vil vi angive, at fleksibiliteten opnås ved en detaljeret ledelsesmæssig styring af kvaliteten, kundeorienteringen, integrationen mellem hidtidig adskilte funktioner og omstillingen. Også i den ledelsesstyrede fleksibilitet anses udvikling af de menneskelige ressourcer i virksomheden for at være nøglen til udvikling af fleksibilitet. Den specialiserede medarbejder skal afløses af den multifunktionelle medarbejder, der kan varetage en bred vifte af funktioner i virksomheden. Den multifunktionelle medarbejder skabes og formes gennem en kontrolleret human resource management, hvor nøje beskrevne jobfunktioner skaber grundlaget for standardiserede uddannelses- og oplæringsprogrammer. I den ledelsesstyrede fleksibilitet tillægges ledelsesfunktionerne langt flere styringsfunktioner, end det var tilfældet i den mere standardiserede produktion. Ledelsen styrer, hvad den multifunktionelle medarbejder skal lave og hvornår. Ledelsen styrer den nødvendige integration mellem forskellige afdelinger og funktioner. Ledelsen styrer kvaliteten o.s.v. Der sker en nøje registrering af timeforbrug og resultat for hver enkelt medarbejder. Moderne IT-systemer, logistik-systemer, lagersystemer, journalsystemer og produktionsplanlægningssystemer er yderst anvendelige i en sådan ledelsesstyret fleksibilitetsudvikling. Der kan udmærket opnås øget fleksibilitet i produktionssystemet under en ny form for skærpet arbejdsdeling, hvor der er sket en opdeling af medarbejderne i en kernegruppe og en periferigruppe. I kernegruppen er de velkvalificerede medarbejdere med sikre ansættelsesforhold. I periferigruppen er medarbejdere med begrænsede kvalifikationer, med store variationer i arbejdstid og usikre og kortvarige ansættelsesforhold. Den sidstnævnte gruppe medarbejdere sikrer især den kvantitative, numeriske fleksibilitet. I denne model er der et hierarki af kvalificerede og ukvalificerede medarbejdere, der tilsammen udfylder virksomhedens behov for såvel funktionel som numerisk, tidsmæssig fleksibilitet, og som styres og kontrolleres af ledelse og informationsteknologi. Medarbejderejet fleksibilitet og kontrol En DUA-orienteret fleksibilitetsudvikling er karakteriseret ved helt andre principper end dem, der er nævnt ovenfor. Vi vil her formulere fem principper for udvikling af en kvalitetsorienteret, fleksibel og kundeorienteret produktion, som er i overensstemmelse med en DUA-tankegang. Også disse principper har mange lighedstegn med principper formuleret af nyere produktionskoncepter som Den lærende organisation, Total Quality Management eller Business Process Re-engineering. Det karakteristiske i de fem DUA-principper er imidlertid, at de ansatte, og her først og fremmest de ansatte længst ude (eller nede ) i organisationen, har stor autonomi i deres arbejde. Inden for de rammer, der udstikkes af virksomhedens mål, ejes det produktive arbejde af dem, der udfører arbejdet. Det gælder både for den daglige arbejdstilrettelæggelse og for udviklingen af organisation og produktion. Med betegnelsen ejerskab angiver vi med andre ord, at de ansatte selv løbende står for udviklingen af de nye former for arbejdsorganisering, der kræves for at øge virksomhedens fleksibilitet, samt at medarbejderne i fællesskab varetager den daglige styring af arbejdet. Ud Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 1. årg. nr

8 fra denne betragtning ejer medarbejderne ikke blot deres individuelle arbejdskraft, men også deres kollektive arbejdskraft. Teknologien, og her specielt styringsorienteret IT-teknologi, skal være et redskab i de ansattes styring og kontrol af deres eget arbejde. Principperne for en sådan medarbejderejet fleksibilitet fremstilles her med inspiration fra Brulin og Nilsson i fem hovedpunkter (Brulin & Nilsson 1995): A. Medarbejderorienteret kunde/brugerstyring: I den medarbejderejede fleksibilitet indebærer kundestyringen som arbejdsorganisatorisk princip, at arbejdet organiseres således, at kunden kan påvirke arbejdsprocessen kunden interagerer med dem, der udfører arbejdet. Kunden gøres synlig for det operative personale, kunden bliver måske medproducent, kunden indgår i udviklingsprocesser, og kundekontakten er en læreproces for begge parter. Den medarbejderorienterede kundestyring indebærer, at det er det direkte producerende personale, som først får information om kundens oplevelse af produktet, og det er det producerende personale, der først skal reflektere over kundernes oplevelse. Denne refleksion er en væsentlig del af grundlaget for virksomhedens udvikling. En sådan kundestyring giver stor tilpasnings- og omstillingsevne. Men det skaber også potentielt konflikter mellem medarbejdere og ledelse, fordi ledelsens kontrol bliver mindre. B. Integration. For at udnytte den viden og kompetence, der er i organisationen, for at skabe hurtig omstilling og for at fremme læring og udvikling skabes nye former for organisatorisk integration og samarbejde i virksomhederne for eksempel samarbejdsprojekter mellem udviklere og producenter (medico-ingeniører og læger eller produktionsteknikere og menige medarbejdere) eller mellem salg og produktion. Integrationen vil ofte foregå i tværfaglige arbejdsgrupper. C. Bredere jobs. Jobbene udvikles, så der etableres en funktionel fleksibilitet, hvor den enkelte medarbejder kan udføre mange forskellige funktioner. Virksomheden er ikke afhængig af, at en bestemt person med en bestemt kompetence bliver hængende efter arbejdstid for at udføre en bestemt opgave. Men fleksibiliteten skal ikke alene udvikles ved, at medarbejderne får bredere kvalifikationer. Fleksibiliseringen skal også udvikles ved at medarbejderne får en større kompetence: de udførende skal selv indgå i planlægningen af deres eget arbejde, herunder prioritere arbejdsopgaver og ordrer. D. Deltagelse i netværk. Ud over at indgå i deres egen arbejdsgruppe, kan medarbejderne indgå i en lang række former for netværk. Det kan være midlertidige projektgrupper, eller det kan være mere permanente samarbejdsrelationer. Netværk kan bestå i samarbejde mellem medarbejdere på virksomheden og for eksempel underleverandører, aftagere og kunder (slutbrugere). E. Refleksion. Her er det karakteristiske ved den medarbejderejede fleksibilitet, at de ansatte længst ude i organisationen deltager i produkt- og produktionsudvikling, er med til at tolke kundekravene, og i det hele taget orienterer sig reflekterende til hele virksomheden og dens udvikling. Dette stiller særlige krav til informations-, planlægnings- og udviklingssystemerne; de skal kunne bruges af alle. Alle skal have de nødvendige informationer og den feedback, der gør refleksion mulig. Integration er et nøgleord i udvikling af fleksibilitet. Fleksibilitet kræver nedbryd- 30 Virksomhedens sociale system og det udviklende arbejde

9 ning af grænser i virksomheden mellem afdelinger, mellem hierarkiske lag og mellem fag. Fleksibilitet kræver også gennemtrængning af grænser mellem virksomheden og dens omverden, først og fremmest i relationen til kunder og leverandører. I den medarbejderejede fleksibilitet sker denne integration fra medarbejder til medarbejder, fra medarbejder til kunde eller fra medarbejder til leverandør styret af medarbejderne selv. I de fem principper, der karakteriserer den medarbejderejede fleksibilitet, er den menige medarbejder sat i centrum. Fleksibilitet har også en tidsmæssig dimension. En fleksibel produktion kræver en større grad af arbejdstidsmæssig fleksibilitet. Idealet her er, at produktionens fleksibilitetsbehov udnyttes til at tilpasse arbejdstiden bedre til familie- og fritidslivets behov. Hvorvidt dette kan lade sig gøre, er i høj grad et forhandlingsspørgsmål, som afgøres i interessesystemet. Produktionssystemets indretning har dog stor betydning for, hvorvidt det er muligt at tilpasse arbejdstiden til familie- og fritidslivet. Brede jobs, hvor den ene medarbejder kan supplere den anden, og hvor ingen dermed er uundværlig, forøger muligheden for en sådan arbejdstidstilrettelæggelse. Ligeledes vil mulighederne for at tilpasse arbejdstiden til familie- og fritidslivet øges, hvis arbejdstidsplanlægningen lægges ud til medarbejderne for eksempel til selvstyrende grupper, som på en uformel måde kan tage individuelle hensyn i arbejdstidstilrettelæggelsen. Potentialer og problemer i udvikling af medarbejderejet fleksibilitet Medarbejderejet fleksibilitet er billig i drift. Hierarki koster penge, og med den medarbejderejede fleksibilitet er hierarkiet minimalt og fleksibiliteten høj. Organisationen er dermed en low cost organisation. Samtidig kan principperne om medarbejderejet fleksibilitet afhjælpe de belastninger, der er knyttet til den tayloristiske produktionsfilosofi med ensidigt gentaget arbejde og med manglende indflydelse og mening i arbejdet. Endelig kan den medarbejderejede fleksibilitet forbedre den enkeltes placering på arbejdsmarkedet ved øgede muligheder for læring og udvikling, ligesom fleksibiliteten muliggør en bedre tilpasning af arbejdstiden til fritidslivets behov. De produktivitetsmæssige fordele ved den medarbejderejede fleksibilitet forudsætter imidlertid en høj grad af tillid og respekt i virksomheden. Denne tillid og respekt må opbygges i interessesystemet og i værdisystemet. Fordelene ved den medarbejderejede fleksibilitet, såvel arbejdslivets kvalitet som medarbejdernes motivation, ansvarlighed og produktivitet, kan sættes over styr, hvis der ikke sættes grænser for, hvor meget arbejdet skal fylde i dagligdagen. Disse grænser sættes i interessesystemet og i værdisystemet. Interessesystemet (det politiske system) Interessesystemet er i litteraturen dels beskrevet i den omfattende og mangfoldige ledelseslitteratur, dels er den beskrevet i litteratur om industrial relations omhandlende samarbejde og konflikt på virksomhedsniveau. Interessesystemet (som man også kan betegne som virksomhedens politiske system) er det system, hvor forskellige interesser og holdninger mødes i et politisk spil, og hvor beslutninger tages. Det er her, der tages beslutninger om, hvad der skal produceres, og hvordan det skal produceres i fremtiden. Det er her, det bestemmes inden for overenskomsternes ramme, hvad der skal gives til lønninger, hvad der skal gives til Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 1. årg. nr

10 investeringer, og hvad der skal gives som profit. Det er her, det bestemmes, hvad der skal satses på, og hvad der skal afvikles. Interessesystemet fungerer i en række institutionelle fora. I en privat virksomhed kan det være bestyrelsen, direktionen, ledermøder, tillidsmandssystemet, faglige klubber, samarbejdsudvalget, sikkerhedsorganisationen, og endelig kan mere flygtige institutioner som projektgrupper og arbejdsgrupper være fora, hvorigennem interessesystemet fungerer. Aktiviteterne i interessesystemet kan være organiseret i faste rammer, hvor aktørerne mødes til forhandling på baggrund af kendte regler. I andre tilfælde kan aktiviteterne være et begivenhedsforløb med en mere åben og ad hoc-præget organisering. Virksomheden og arbejdslivet er fyldt med magtudøvelse og politik relateret til udnyttelse af virksomhedens ressourcer og anvendelse af det økonomiske resultat. Her har virksomhedens interne og eksterne aktører ofte vidt forskellige interesser, og det er oftest svært at se et fælles mål. Aktiviteter og beslutninger kan handle om alt fra arbejdsydelse, arbejdsmiljø og løn til virksomhedens fremtidige teknologiske udvikling og investeringer. Arbejdslivet er altså ikke kun arbejde. Det er også politik og interessevaretagelse. Der er således efter vores opfattelse afsat plads til det politiske i virksomheden, fordi virksomhedernes udvikling ikke er deterministisk bestemt (som det forudsættes i ortodoks marxistisk tænkning og i den neo-klassiske økonomi), men fastlægges i en intern politisk proces, hvor aktørernes fortolkning af omgivelserne spiller en central rolle. Traditionelt er interessesystemet blevet opdelt i to dele, et ledelsessystem, der tager sig af virksomhedens udvikling og et samarbejds- og konfliktløsningssystem, hvor løn- og arbejdsforhold fastlægges og reguleres. Ledelsessystemet er beskrevet i managementlitteraturen, samarbejds- og konfliktløsningssystemet er beskrevet i litteraturen om industrial relations. Denne opdeling mellem ledelsessystemet og samarbejds- og konfliktløsningssystemet er under opblødning i disse år. For at udvikle en fleksibel produktion får ledelsen stærkere behov for at opnå medarbejdernes loyalitet og commitment. Ligeledes har ledelsen behov for adgang til de ansattes viden og erfaringer i forbindelse med udviklingen af virksomheden. Samtidig sker der som følge af udviklingen i aftaler og arbejdsmarkedslovgivning en gradvis virksomhedsorientering af samarbejds- og konfliktløsningssystemet. Det forøger mulighederne for at knytte aftaler om løn og arbejdstid mere præcist til virksomhedens udviklingsbetingelser. Denne udvikling spiller sammen med en generel kulturel strømning i retning af mere individualistiske holdninger (Madsen 1997), hvor medarbejderne gradvist får vanskeligere og vanskeligere ved at acceptere, at løn og arbejdsvilkår fastsættes uafhængigt af dem selv og deres egen indsats. Dette åbner for to diametralt modsatrettede udviklingsretninger: En ledelsesdomineret interessevaretagelse, som står i modsætning til DUA og en multidimensionel interessevaretagelse i overensstemmelse med principperne i DUA. Den ledelsesdominerede interessevaretagelse I næsten al litteratur om ledelse lige fra den hårde Scientific Management og bureaukrati-teorierne til de blødere teorier om virksomhedskultur og Den lærende organisation fremstår ledelsens interesser, og vel at mærke topledelsens interesser, som de eneste legitime interesser, når det drejer 32 Virksomhedens sociale system og det udviklende arbejde

11 sig om virksomhedens udvikling. Det er ledelsens ret og pligt at udstikke virksomhedens mål og at få organisation, teknologi og medarbejdere til at tilfredsstille virksomhedens mål i maksimalt omfang. I nyere ledelsestænkning tillægges opbakningen fra medarbejderside til virksomhedens mål stor betydning. Man søger at knytte lønmodtagernes interesse-orientering til det ledelsesmæssigt konstruerede fælles mål (Casey 1995). Der konstrueres et ideal af en harmonisk virksomhed, hvor alle har indset nødvendigheden af en energisk arbejdsindsats for virksomheden og kunderne, og hvor alle belønnes retfærdigt efter indsats. De særlige interesser, om de er knyttet til positionen som lønmodtager i virksomheden, til kønnet, til holdninger, eller hvad de end måtte være knyttet til, forsvinder dog ikke, blot fordi ledelsen bliver mere integrationsorienteret. Perspektivet i DUA-strategien er for os at se, at interessekonflikterne ikke gemmes bort, men at en åben artikulering, håndtering og kompromisskabelse tværtimod gøres til en dyd, fordi det skaber langsigtet stabilitet, og initiativer til udvikling og forandring får større legitimitet. Interessesystemet søges udviklet fra et endimensionalt system, hvor ledelsesinteressen står overfor lønmodtagerinteressen, til et multidimensionelt interessesystem med flere aktører og flere interesser. Den multidimensionelle interessevaretagelse I det multidimensionelle interessesystem forsvarer lønmodtagerne ikke alene lønmodtagerinteresser, men også individuelle interesser knyttet til oplevelse og personlig udvikling, faglige interesser knyttet til produktets kvalitet og udvikling, brugerorienterede interesser knyttet til kvalitet og nytte, og samfundsinteresser knyttet til miljø, beskæftigelse og sundhed. Den værdiorienterede ledelse udtrykker interesser på samme områder, men har samtidig en særlig forpligtelse overfor ejere og investorer, hvis det er en privat virksomhed, og overfor politikere og overliggende myndigheder, hvis det er en offentlig virksomhed. Den multidimensionelle interessevaretagelse er et åbent politisk system. Her vil vi koncentrere os om tre vigtige principper i den multidimensionelle interessevaretagelse: Målfastsættelsen, fastsættelse af rettigheder og pligter samt fastsættelse af lønninger. A. Dialog-orienteret målfastsættelse: I den multidimensionelle interessevaretagelse erkendes det, at der ikke kun er ét mål for virksomheden, men mange. Forskellige fag og personalegrupper har ofte forskellige mål. Der er forskellige individuelle værdier og holdninger, som resulterer i forskellige visioner og mål. I større virksomheder er der ofte forskellige mål i forskellige afdelinger. Ikke desto mindre er det nødvendigt i en virksomhed, hvor arbejdet er præget af autonomi, at formulere fælles mål. Men i den dialogorienterede målfastsættelse erkendes det, at der bag dette fælles mål ligger forskellige ønsker, visioner og motiver. Den dialogorienterede målfastsættelse forudsætter, at der er tid og rum for dialog om mål og visioner for det arbejde, der udføres i virksomheden. Det er afgørende, hvorvidt de ansatte har de tilstrækkelige informationer og læringsmuligheder for at kunne deltage i denne dialog. Og så er det naturligvis afgørende, at de ansattes stemme høres af ledelsen. Når det gælder de internt orienterede mål, er medarbejdernes involvering oplagt. Det er nærliggende og almindeligt i dag at inddrage medarbejderne i spørgsmål om Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 1. årg. nr

12 udvikling af deres kompetence, deres arbejdsmiljø og personalepolitik i øvrigt. Ligeledes er det oplagt at inddrage medarbejderne i udformning af målsætningen omkring udvikling af organisation og produktion, fordi dette berører medarbejderne direkte, og fordi medarbejderne har en viden, som kan være brugbar i denne sammenhæng. Også når det gælder implementering af de samfundsmæssige målsætninger omkring social ansvarlighed og miljøorientering, er medarbejderinvolvering nyttig, fordi der her bl.a. fastlægges retningslinier for hvilke kolleger, medarbejderne skal have, og hvilke muligheder der skal gives til medarbejdere, der har vanskeligt ved at fastholde deres arbejde. Og når det drejer sig om miljøspørgsmål har medarbejderne ofte en viden og et engagement, der er nyttigt for miljøudviklingen. Det betyder ikke, at den sociale og miljømæssige ansvarlighed kan overdrages fra den offentlige sektor og fra græsrodsorganisationer til virksomhederne, men at medarbejderne kan relatere sig til disse politikområder uden for virksomheden også gennem deres konkrete arbejde. B. Rettigheder og pligter med fokus på indflydelse og fastlæggelse af procedure: Dialogen mellem ledelse og ansatte er en afgørende parameter i de fleste nye managementkoncepter (f.eks. Total Quality Management, Den Lærende Organisation og Business Process Re-engineering ). Ifølge disse koncepter er det ledelsens opgave at skabe rummet for denne dialog, og de ansatte er inviteret eller tvunget til at deltage. Der er hos koncepternes skabere en blindhed for, at en reel dialog forudsætter er en vis grad af ligeværdighed. Hvis ansatte skal deltage i en reel dialog om udviklingen af arbejdet og deres virksomhed, er det en forudsætning, at de kan fastholde og forbedre deres formelle rettigheder vedrørende jobsikkerhed, aflønning, arbejdstid og ret til information, deltagelse og indflydelse på beslutninger. På den anden side kan rettigheder relateret til love, aftaler eller traditioner blive til barrierer for udvikling af arbejdet. Regulering af arbejdstid, faggrænser, centrale regler om, hvem der har adgang til, og hvem der er udelukket fra efteruddannelse, kan være begrænsninger for DUA. Et vigtigt DUA-kriterium er en styrkelse af medarbejdernes rettigheder samtidig med, at de regler og bestemmelser, der er på arbejdsmarkedet om løn, arbejdstid, arbejdsmiljø og bemanding, gøres mindre detaljerede. Der er en udvikling i retning af at gøre regler og aftaler mindre detaljerede og mere fleksible. Der er ligeledes en udvikling i retning af at gøre rettigheder mere procedureorienterede f.eks. i relation til løndannelse, efteruddannelse, arbejdspladsvurderinger m.v. (Due et.al. 1993). Der er dog stadig et stort behov for at få det aftalemæssige grundlag for de procedureorienterede rettigheder fastlagt. Dertil kommer, at det ikke er tilstrækkeligt at styrke de formelle rettigheder specielt ikke, når de er procedure-orienterede. Der skal også være nogle på virksomhederne, der er i stand til at udnytte rettighederne. Tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne og arbejdet i samarbejds- og sikkerhedsudvalg er i denne sammenhæng af stor betydning. Det er imidlertid ofte vanskeligt at få dette arbejde til at fungere helt tilfredsstillende. En forudsætning for, at medarbejderrepræsentanterne kan fungere konstruktivt i forhold til en DUA-udvikling, er i mange tilfælde, at de er i stand til at omstille sig fra et tidligere magtspil til et indflydelsesspil. Fra et magtspil, hvor det centrale spørgsmål er, hvor stærkt medarbej- 34 Virksomhedens sociale system og det udviklende arbejde

13 derrepræsentanterne står over for ledelsen ved fastsættelse af præstation og løn, til et indflydelsesspil, hvor medarbejderperspektiver indgår konstruktivt i alle ledelsesanliggender (Mathiesen m.fl. 1998). C. Politisering af lønnen: Løn og anden form for belønning har næsten ikke haft nogen plads i den danske diskussion om DUA. Det på trods af at der i de senere år er sket en betydelig udvikling af lønsystemerne. Akkordlønssystemet er i kraftig tilbagegang. Normallønssystemet på det private arbejdsmarked er stort set forsvundet. Inden for den offentlige sektor sker der en gradvis individualisering af lønningerne. Lønforhandlingerne er blevet decentraliseret, og lønningerne er blevet individualiseret for at fremme fleksibilitet og kvalitet. Denne individualisering kan føre til en orientering i arbejdet, hvor individuel vinding er arbejdets dominerende mening. Et individualiseret lønsystem kan være en kilde til nedbrydning af de sociale relationer på arbejdspladsen og en effektiv hindring for udvikling af velfærd i arbejdet, fordi det kan styrke den individuelle konkurrence og hindre dialog og fælles beslutning. Samtidig med, at decentralisering og individualisering af løndannelsen indeholder en række faremomenter, er en udvikling i denne retning også nødvendig for at skabe et udviklende arbejde. Uden reformer på lønområdet vil det ikke være muligt at sprænge faggrænser, udvikle bredere jobs og udvikle kompetence og ansvar blandt medarbejderne. Lønnen og lønforskelle har stor betydning for den indbyrdes status medarbejderne imellem. I administrative virksomheder finder vi f.eks. HK'ere, der har stor betydning for arbejdsklimaet, som gør en stor indsats for at få dagligdagen til at fungere, få de ressourcer, der er i afdelingen, sat i spil, og få rettet opmærksomhed på medarbejdere, der har vanskelig ved at klare deres opgaver. Som forholdene har været hidtil, får en sådan HK'er aldrig den samme status som den unge akademiker, der er på gennemrejse i afdelingen jagtende sin egen individuelle karriere. Individuelle lønfastsættelser, der belønner HK'eren, kunne rette op på sådanne skævheder. Det forudsætter imidlertid, at lønfastsættelse ikke opfattes som primært et værktøj for ledelsen eller for ledelsen, tillidsrepræsentanten og klubbestyrelsen alene. Lønfastsættelse skal være et anliggende for alle på arbejdspladsen. Lønfastsættelsen sker på baggrund af en politisk debat om, hvad der værdsættes i arbejdet. Det forudsætter, at der er stor åbenhed og debat om, hvilke kriterier der lægges til grund for lønnen. Ideen er videre, at der åbnes op for, at det ikke kun er produktivitet, kompetence, ansvar og individuelle præstationer, der kan udløse løntillæg, men også den enkeltes bidrag til at få dagligdagen til at fungere, formidle samarbejde og skabe et godt arbejdsklima kan belønnes. Man kan forestille sig, at det ikke alene er den enkeltes bidrag til virksomhedens udvikling, der belønnes, men også den enkeltes bidrag til arbejdslivets udvikling. Et DUA-orienteret lønsystem kunne for eksempel være karakteriseret af, at det tilgodeser de ofte lidt usynlige eksistenser, der i det daglige skaber forudsætningerne for den fælles indsats. Potentialer og problemer i udvikling af den multidimensionelle interessevaretagelse Perspektivet i den multidimensionelle interessevaretagelse er, at et sådant åbent og flerdimensionalt interessesystem vil indeholde en række potentialer for produktivitet, arbejdsforhold og det hele liv. Det kan etablere en aktiv opslutning og engagement i virksomheden, det kan mobilisere de skjulte Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 1. årg. nr

14 ressourcer, det kan integrere arbejdsmiljø og sociale hensyn i produktionens udvikling. Men det multidimensionelle interessesystem kan også skabe nye problemer. Et af problemerne kan være, at medarbejderrepræsentanternes større involvering i ledelsen kan gøre det vanskeligt for dem samtidig at prioritere de særlige lønarbejderinteresser højt. Den tillidsrepræsentant, der er personligt involveret i udvikling af virksomhedens teknologistrategi, kan have vanskeligt ved at fungere som en stærk repræsentant for dem, der frygter udvikling og forandring. Ligeledes er der en fare for, at det multidimensionelle interessesystem fremmer en særlig virksomhedsegoisme (virksomhedskorporativisme). En forudsætning for, at DUA ikke fører til forringelser af arbejdslivet, er en opmærksomhed omkring disse mulige problemer, både i virksomhederne og hos arbejdsmarkedets organisationer. Værdisystemet Virksomheden er ikke blot arbejde og politik, men også en plads for dialog, udvikling af fælles værdier og meningsdannelse, med relation til virksomheden. Dette var den centrale erkendelse i de berømte Hawthorne eksperimenter. Et eksempel på et sådant værdisystem er arbejderkollektivet, som det er beskrevet af Lysgaard (1961), som et spontant dannet uformelt system blandt lønarbejderne i industrien. I de senere års interesse for virksomhedskulturen, er det også værdisystemet, der er sat i fokus. Her er bestræbelsen oftest at finde en fælles kultur, dækkende hele virksomheden. I modsætning hertil kan vi pege på teorien om virksomhedens socialforfatning, der både indbefatter konflikt og konsensus i værdisystemet (Olsén og Clausen 1994) Værdisystemet er typisk ikke konstrueret på samme formaliserede og målrationelle måde som de to andre systemer. Værdisystemet udvikles ud fra aktørernes relation til og mening om de to andre systemer, men inddrager potentielt alle de værdier, folk nu engang har. Virksomhedens værdisystem vokser typisk op i uformelle fællesskaber eller mere formelle gruppedannelser. De uformelle grupper opstår spontant og er tilstede som et led i aktørernes daglige adfærd og handlinger. De er tilstede i virksomhedens mange huller og porer. Mange gruppedannelser er temporære, små og flygtige, men ikke desto mindre af stor kvalitativ betydning for arbejdslivet og for udviklingen af virksomheden. Ofte bliver gruppedannelserne så omfattende og stabile, at de bliver et fast organisatorisk system det vi her kalder værdisystemet. Værdisystemet kan have et stærkt element af tvang i forhold til deltagerne. Værdisystemet bliver måske reguleret af janteloven, eller værdisystemet bliver præget af en macho-kultur, hvor det ikke er tilladt at vise svaghed. Værdisystemet kan også være præget af indbyrdes sladder og intriger. Værdisystemet får ofte en relativ fasthed eller autonomi, delvist uafhængig af dets aktuelle aktører. Værdisystemet kan være stærkt styrende og begrænsende. Der er mange eksempler på, at kultur- og værdisystemer kan få stærke autoritære træk. For eksempel lægger arbejderkollektivet stærke begrænsninger på, hvad den enkelte må og ikke må. Det samme gælder mange fagkulturer. Også i paternalistisk ledede virksomheder kan værdisystemet være meget autoritært. Værdisystemet er vanskeligt at styre, men det er muligt at påvirke det på en systematisk måde ved at skabe nye rammer for kommunikation og dialog. Ledelsesmæssige bestræbelser på at forandre virksomhedens kultur sker ved at skabe en ledel- 36 Virksomhedens sociale system og det udviklende arbejde

15 sesdomineret virksomhedsoffentlighed for derved at udvikle kulturen, så den passer bedre til produktionssystemets krav og ledelsens interesser. Styring af værdisystemer er imidlertid umulig, fordi de baserer sig på uformel kommunikation og uformelle relationer. Udveksling af information, værdier og meningsdannelse kan foregå overalt i systemets sprækker og revner. Det uformelle system af værdier og meninger udgør en latent basis for modstand mod de stærke formelle systemer og de aktører, der repræsenterer dem. Værdisystemet er skabt af kommunikativ handlen og interaktion, hvor interaktionen handler om at opnå gensidig forståelse mellem aktørerne (Habermas 1974). Den ene aktør må acceptere, at hans eller hendes værdier og argumenter må stå sin prøve over for den andens. Kommunikationen handler om at opnå gensidig forståelse og anerkendelse af styrken i det bedste argument. Vores erfaringer er, at virksomhederne og arbejdslivet er fyldt med diskussioner om, hvad der er godt og skidt, hvad der er eller bør være meningen med arbejdet og ressourceanvendelsen. Vores erfaringer er tilsvarende, at selv i stærkt strukturerede og kontrollerede virksomheder er det umuligt helt at undertrykke herredømmefri kommunikation mellem de ansatte. Der er altid huller og sprækker, der muliggør det. Der er en livsverden i virksomheden, men den er ikke nødvendigvis udelukkende ideel og magtfri. Udveksling af argumenter og værdier (værdibaseret kommunikation) handler ikke kun om etablering af venskaber og fællesskab, men i lige så høj grad om fjendskab. De traditionelle værdisystemer er på mange virksomheder sat under pres i disse år. Der kommer et stærkt forandringspres fra de dominerende individualistiske kulturstrømninger, som gør det vanskeligt at fastholde de klassiske værdisystemer. Samtidig kommer der et stærkt forandringspres fra virksomhedernes produktions- og interessesystemer: Fleksibilitet, nye produk-tionskoncepter, udvikling af de menneskelige ressourcer, projektorganisation, markedsorientering og virksomhedsorientering sætter de gamle værdier under pres. Personlig ansvarlighed, indre kontrol, personlig gennemslagskraft er centrale elementer i værdisystemerne, der er under opbygning. De aktuelle ændringer i værdisystemerne på virksomhederne indeholder en række risici for medarbejdernes interessevaretagelse og livskvalitet, fordi lønmodtagerhensyn enten kan blive underlagt virksomhedshensyn eller karrierehensyn. Virksomhedsidentifikation og karriereorientering: to modsætninger til DUA I et værdisystem, præget af virksomhedsidentifikation, bliver virksomhedens mål de ansattes mål, og virksomhedens værdier bliver de ansattes værdier. Alle indgår i den fælles kamp for at være de bedste eller de billigste eller de smarteste. Det er en vigtig ledelsesopgave at udtrykke fælles mål og skabe en vi-følelse. En monokultur, hvor virksomhedens mål og udviklingsbetingelser bliver det fælles værdigrundlag for værdisystemet, er idealet for mange af de bestræbelser, der igangsættes omkring udvikling af virksomhedernes kultur og etablering af den lærende organisation. Denne virksomhedstilknytning kan også udvikles ved hjælp af mere kontante midler gennem forskellige former for medarbejderejerskab. Dette konstruerede virksomhedsorienterede værdisystem har en stærk tendens til at usynliggøre individuelle og gruppebaserede værdier og holdninger, og medarbejdere vil i det skjulte udvikle andre, måske konfliktende, værdier (Casey 1995). Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 1. årg. nr

16 Alternativt til virksomhedsidentifikationen ser vi i disse år udviklet karriereorienterede værdisystemer. Her er virksomheden et middel til individuel indtjening og individuel karriere. Ganske vist er den ansatte optaget af den indholdsmæssige side af arbejdet, men udelukkende for at tjene penge og gøre karriere. Den ansatte yder et selvstændigt og værdifuldt arbejde for virksomheden, men er troløs overfor både fag og virksomhed. Den drivende kraft er indtægt og nok især opbygningen af en selvstændig og individuel profil samt synlig kompetence, der til stadighed øger vedkommendes muligheder på arbejdsmarkedet. Der er tale om den maksimalt frie lønarbejder, der kan opretholde sin position så længe, der er efterspørgsel efter vedkommendes kvalifikationer. Men der også tale om social disintegration, hvor alle kæmper mod alle, hvor skuffede forhåbninger og nederlag er mere reglen end undtagelsen, og hvor ansvar og sociale værdier fortoner sig. Virksomhedens frie offentlighed DUA kan ikke realiseres i det traditionelle arbejderkollektiv, funktionærkultur eller fagkollektiv. Disse tre værdisystemer vil alle stå hindrende i vejen for udvikling af en medarbejderejet fleksibilitet og en multidimensionel interessevaretagelse. Nye typer af værdisystemer som virksomhedsidentifikation og karriereorientering vil imidlertid lige så lidt og måske i endnu mindre grad muliggøre DUA. Det ideelle værdisystem i en DUA-virksomhed kan karakteriseres som en fri offentlighed med accept af mangfoldighed, ansvarlighed og åbenhed. Dermed står det i modsætning til såvel idealet om en konkurrenceorienteret karriereorientering som en lukket og indadvendt virksomhedskultur. A. Accept af mangfoldighed: Når det hævdes, at virksomheden har én kultur, manipuleres der med virkeligheden. I virkelighedens virksomhed findes der mange kulturer (Alvesson 1997; Olsén & Clausen 1994). I den ideelle DUA-virksomhed accepteres denne mangfoldighed, og der arbejdes med denne mangfoldighed i udviklingen af arbejdet. Det accepteres, at nogle finder identitet og mening i at involvere sig i virksomhedens udvikling, mens andre måske finder deres identitet i det faglige, eller finder deres identitet i livet uden for arbejdet. Det accepteres, at mennesker tillægger arbejdet forskellig betydning afhængig af personlighed, tidligere erfaringer og livsfase. Unge på vej ind på arbejdsmarkedet vil ofte have en anden indstilling til arbejdet end midaldrende, der har fundet den virksomhed, der skal være rammen om deres arbejdsliv. Gruppen af ældre medarbejdere, der er på vej ud af arbejdsmarkedet, vil måske have en mere tilbageskuende indstilling til arbejdet. De krav og forventninger, der stilles individuelt og til grupper af medarbejdere, skal tilpasses den kultur, de nu engang har, og det skal accepteres, at kulturen kun forandrer sig langsomt, og at ændringer af virksomhedskulturen er et kollektivt anliggende og ikke et anliggende for ledelsen. B. Åben dialog: Det ideelle DUA værdisystem er præget af accept af meningsforskelle og accept af flydende alliancer og konflikter. Ligeledes er kulturen præget af, at konflikter bearbejdes i dialog og så vidt muligt også løses i dialog. For at opnå et sådant værdisystem skal der gøres en indsats for at institutionalisere åbne dialogformer på virksomheden. Den enkelte virksomhed skal etablere fora og sammenhænge, hvor åben dialog er mulig det kan være frokoststuens indretning, der er i fokus, det kan være personalemøder uden medvirken af 38 Virksomhedens sociale system og det udviklende arbejde

17 ledelsesrepræsentanter, det kan være fremtidsværksteder og meget andet. C. Ansvarlighed: I værdisystemet i DUAvirksomheden er der både en ansvarlighed overfor produktionssystemet og overfor interessesystemet. Dette indebærer, at der foregår en omfattende dialog om problemer og udviklingsmuligheder i både produktionssystemet og interessesystemet. Konstruktive drøftelser af, hvorledes produktionssystemet kan udvikles, indgår i den daglige uformelle dialog. Lige såvel indgår der i værdisystemet en omfattende uformel dialog om virksomhedens mål, fordeling af ressourcer, modsætninger og konflikter i arbejdet, afstemning af, hvad der er en rimelig arbejdspræstation o.s.v. Dermed bliver værdisystemet en væsentlig kilde til bearbejdning af erfaringer og til udvikling af de ideer og holdninger, der kan skabe en dynamik i både produktions- og interessesystemet. Værdisystemet bliver et vækstmedium for forandring og udvikling. Potentialer og problemer i virksomhedens frie offentlighed Et velfungerende værdisystem præget af accept, åbenhed og ansvarlighed vil fremme produktivitet og innovationsevne, fordi det vil give dybtfølt accept af de mål, der arbejdes med, og mulighed for at drage nytte af forskellighed i organisationen. Samtidig vil vedligeholdelsen af et sådant selvgroet system ikke kræve en stor og ressourcetung ledelsesindsats for udvikling af kulturen i form af medarbejdersamtaler, kurser og konferencer, personalepleje o.s.v. Hvis virksomheden skal høste fordelene af et sådant system, skal ledelsen imidlertid acceptere, at den må give afkald på kontrol. F.eks. må ledelsen afgive kontrollen over, hvad der sker på personalemøder, hvad der skrives i virksomhedens interne blad o.s.v. Arbejdsforholdene kan ligeledes forbedres med et værdisystem præget af mangfoldighed, åbenhed og ansvarlighed, fordi det åbner op for en tilrettelæggelse af arbejdet i overensstemmelse med individuelle ønsker og forudsætninger. Der er dog samtidig en fare for, at når det tidligere beskyttende værdisystem nedbrydes, bliver virksomhedens behov og udviklingsbetingelser det dominerende hensyn, også i værdisystemet. Kvaliteten af det hele liv kan ligeledes blive fremmet af et DUA-orienteret værdisystem. I et åbent værdisystem kan værdier, holdninger og meninger fra verden uden for arbejdet inddrages i selve arbejdet. Arbejdslivet bliver i mindre grad afsondret fra det øvrige liv, og der er en bedre mulighed for at inddrage hensyn til fritidslivet og prioriteringer fra livet uden for virksomheden i dagliglivet i virksomheden. Der er dog også en fare for, at hensynet til virksomheden tager overhånd, at virksomheden bliver orienteringspunktet for det individuelle liv, og at andre værdier fortoner sig. Delsystemerne, virksomheden og omverdenen Med beskrivelsen af disse tre delsystemer, med hver deres rationalitet og mening, har vi etableret en teori, der sammenstykker de forskellige eksisterende forskningsperspektiver og teorier om arbejdslivet og virksomheden med relation til begrebet DUA. Der er ikke mange forsøg på en sådan sammentænkning. 3 Tilbage står et behov for at forstå de tre systemer i relation til hinanden og i relation til virksomhedens omgivelser. Selv om virksomhedens tre delsystemer udtrykker forskellige rationaliteter og ikke kan sættes på fælles formel, påvirker de tre systemer naturligvis hinanden. For eksempel er det klassiske arbejderkollektiv et vær- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 1. årg. nr

18 disystem, der er tæt sammenvævet med et produktionssystem præget af masseproduktion og et interessesystem, hvor lønmodtagerinteresserne er snævert knyttet til løn og arbejdsydelse. Samtidig skal det understreges, at der ikke er nogle deterministiske relationer mellem de tre systemer. Et produktionssystem karakteriseret ved masseproduktion kan f.eks. eksistere sammen med et paternalistisk værdisystem, et religiøst præget værdisystem eller et værdisystem opbygget omkring etnisk identitet. Ligeledes kan masseproduktion eksistere sammen med et interessesystem, hvor der ikke er nogen plads overhovedet til lønmodtagerinteresser. Udviklingen i virksomhedens tre delsystemer påvirker alle virksomhedens udviklingsmuligheder og medarbejdernes liv og udvikling. De tre systemer er forbundet med hinanden, men relativt uafhængige. Det er ikke ualmindeligt, at der sker ændringer i produktionssystemet, f.eks i form af indførelse af ny teknologi eller en ny arbejdsorganisation, uden at der sker en samtidig forandring af interessevaretagelsen i virksomheden, og uden at værdierne forandrer sig væsentlig. Store forandringer i ét delsystem skaber dog ofte ubalance og konflikter i virksomheden, som på længere sigt vil resultere i forandringer i de øvrige systemer. I en DUA sammenhæng er relationen mellem de tre delsystemer af stor betydning. F.eks. kræver udviklingen af medarbejderejet fleksibilitet i produktionssystemet en høj grad af gensidig tillid medarbejdere og ledelse imellem. Denne tillid skabes imidlertid i høj grad i de to andre systemer: i interessesystemet kan den tryghed, tilliden forudsætter, skabes, og i værdisystemet kan den gensidige respekt etableres. Ligeledes må virksomhedens fri offentlighed bygge på et interessesystem, der gennem aftaler og regler har reduceret magtforskelle, og et produktionssystem med en vis grad af autonomi til den enkelte. Efter vores opfattelse kan DUA-strategien kun lykkes, hvis der samtidig arbejdes med strategien i produktionssystemet, interessesystemet og værdisystemet. Systemerne er også hver for sig relateret til andre systemer uden for virksomheden: Produktionssystemet relaterer sig til kunderne og brugerne, teknologiudviklingen, til konsulentverdenen o.s.v. Interessesystemet relaterer sig til udviklingen i afsætningsmarkedet, de finansielle markeder, arbejdsmarkedsorganisationerne, den politiske verden. Værdisystemet relaterer sig til klasse, køn, familie, politiske og kulturelle værdier, lokalområde med videre. Dette indebærer, at institutioner og aktører uden for virksomheden kan bremse eller stimulere virksomhedernes udvikling i retning af DUA. Teknologiudviklere, konsulenter og arbejdsmarkedsorganisationer kan hæmme eller fremme en udvikling mod en medarbejderejet fleksibilitet. Arbejdsmarkedsorganisationer og arbejdsmarkedsmyndigheder kan hæmme eller fremme udviklingen af den multidimentionelle interessevaretagelse. Udviklingen af familien, lokalområderne og hverdagskulturen kan virke hæmmende eller fremmende for udvikling af virksomhedens fri offentlighed. Omvendt vil en udvikling i retning af DUA på virksomhederne påvirke det omgivende samfund det vil påvirke brugernes præferencer, teknologiudviklingen, or-ganisationers og institutioners politik og hverdagslivets værdier og prioriteringer. DUAstrategien er derfor en virksomhedsstrategi relateret til politiske, kulturelle og værdimæssige udviklingstendenser i samfundet. 40 Virksomhedens sociale system og det udviklende arbejde

19 I stedet for en konklusion Vi har her sammenstykket en helhedsorienteret teori om virksomheden og arbejdslivet som en støtte til det helhedsorienterede DUA-begreb. I tilknytning til denne teori har vi opstillet en række kriterier, der karakteriserer en ideel DUAvirksomhed, hvor lønmodtagerne bliver myndige producenter i virksomheder præget af åbenhed og demokrati. En udvikling i retning af dette DUA-ideal er efter vores opfattelse en realistisk mulighed i den aktuelle samfundsmæssige situation. Det er en udvikling, der foregår i små skridt i mange virksomheder, og som formentlig vil fortsætte i de kommende år under forudsætning af, at visionen om DUA holdes ved lige. DUA-strategien er præget af realisme og pragmatisme. Dette i modsætning til sidste gang arbejdets indhold og organisering blev sat på dagsordenen af det nye venstre overalt i Vesteuropa dengang i slutningen af 60 erne og begyndelsen af 70 erne, hvor kampen for et værdigt arbejdsliv blev set som en direkte led i kampen mod de kapitalistiske produktionsforhold. DUA-strategien er tænkt ind i en markedsøkonomisk ramme, men strategiens perspektiv er på længere sigt at synliggøre markedsøkonomiens begrænsninger, og den kan dermed bidrage til at give marked og økonomi den rette placering i fremtidens arbejdsliv nemlig som midler og ikke som mål i sig selv. DUA-strategien sigter på at underlægge virksomhedens aktiviteter en kvalitativ fornuft udviklet kommunikativt i virksomheden og i samfundet udenfor. Realismen omkring DUA fører også til, at man næppe kan forestille sig, at DUAvisionen nogensinde realiseres i fuldt omfang. Men vejen i retning af DUA indeholder mange små forbedringer af arbejdsli- vet, vejen er en læreproces for livet og en kilde til samfundsmæssig udvikling og demokratisering. Noter 1. Denne artikel baserer sig på en rapport udarbejdet til Arbejdsministeriet (Hvid m.fl, 1998). 2. Et mesterværk i systematisering af organisationsformer ud fra deres funktionalitet er Structure in Five (Mintzberg 1993). 3. Vi er inspireret af Morgan (Morgan 1997), der bruger perspektiver og billeder som indfaldsvinkel til at forstå organisationer. Han lægger ganske vist mest vægt på organisationsteori og den målrationelle indfaldsvinkel på organisationen (virksomheden), men han inddrager også kultur, dominans og politik. Vi finder Morgans facetterede tilgang spændende, men tilgangen er subjektiv, vilkårlig og giver et noget flimrende billede af virksomheden. Litteraturliste Alvesson, Mats (1997): Att synkronisera föreställningar: Företagskultur och lederskap. in Åke Sandberg (red.): Ledning för alla? Om perspektivbrytningar i företagsledning, Stockholm: SNS Förlag. Alvesson, Mats & Willmott, Hugh (1996): Making Sense of Management a critical introduction. London, Sage. Bild, Tage m.fl. (1993): Fællesskab og forskelle, Aalborg. AUC, CARMA. Braverman, Harry (1974): Labour and Monopoly Capital. The Degradation of Work in the Twentieth Century, New York, Monthly Review Press. Brulin, Göran & Nilsson, Tommy (1995): Arbetets ekonomi. Om arbete och produktivitet i modern produktion, Stockholm, Tidens forlag. Casey, Catherine (1995): Work, self and society: after industrialism, London, Routledge. Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 1. årg. nr

20 Csonka, Agi (1998): The Transformation of Change an organizational level perspective on changing work places, in Christensen, Ekelund og Møller (red); Arbejdet under forandring forandring af arbejdet; Nordisk Ministerråd. Due, Jesper, Madsen, Jørgen Steen og Jensen, Carsten Strøby (1993): Den danske model. En historisk sociologisk analyse af det kollektive aftalesystem, København, Juristog Økonomforbundets Forlag. Gustavsen, Björn (1990): Vägan till et bättre arbetsliv. Strategier och arbetsformer i ett utvecklingsarbete, Stockholm. Arbetslivscentrum. Habermas, Jürgen (1974): Vitenskab som ideologi, Oslo, Gyldendals Studiefakler. Hvid, Helge (1990): Det gode arbejde, København, Fremad. Hvid, Helge & Møller, Niels (1992): Det udviklende arbejde: mennesket i arbejdet virksomheden i samfundet,københavn, Fremad. Leavitt, H.I. (1972): Managerial psychology, Chicago, The University of Chicago Press. LO (1991): Det udviklende arbejde et idéoplæg, København, LO. Lysgaard, Sverre (1961): Arbeiderkollektivet: en studie i de underordnedes sosiologi, Oslo, Universitetsforlaget. Madsen, Morten (1997): Demokrati og individualisering udfordringer til det organisationsinterne demokrati i fagforeninger set i et medlemsperspektiv, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Mathiesen, Karin, Hvenegaard, Hans, Hasle, Peter, Hvid, Helge, Keller, Lise (1998): Udvidet medarbejderindflydelse istaten, København, CASA. Mintzberg, Henry (1983): Structures in Fives Designing effective organizations, London, Prentice/Hall International. Morgan, Gareth (1997): Images of Organization, London, Sage. Olsén, Peter & Clausen, Christian (1994): Inerti og bevægelse, Forskningspapir nr. 3, Lyngby, Institut for Arbejdsmiljø, DTU.. Helge Hvid er lektor ved Institut for miljø, teknologi og samfund, Roskilde Universitetscenter, Niels Møller er lektor ved Institut for teknologi og samfund, Danmarks Tekniske Universitet, 42 Virksomhedens sociale system og det udviklende arbejde

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Organisationsstruktur

Organisationsstruktur Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ida Bering Jens Christian Nielsen Finn M. Sommer (red.) Vibeke Andersen Birger Steen Nielsen Kirsten Weber Ude af trit? forandringer i arbejdsliv

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Lønpolitik. (intern forretningsgang, senest ændret i 2012)

Lønpolitik. (intern forretningsgang, senest ændret i 2012) Lønpolitik (intern forretningsgang, senest ændret i 2012) Passende aflønning For koncernens lønpolitik er visionen, at leder og medarbejder har en fælles forståelse og accept af rimeligheden i lønniveauet.

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Arbejdsprogram 2015-2016

Arbejdsprogram 2015-2016 Arbejdsprogram 2015-2016 safu s mission er på en nærværende og kompetent måde at sikre enkeltmedlemmer sparring og hjælp i arbejdslivet samt styrke foreningers vilkår på arbejdsmarkedet. safu s vision

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Forslag til Lønpolitik Vordingborg Kommune

Forslag til Lønpolitik Vordingborg Kommune Forslag til Lønpolitik Vordingborg Kommune Lønpolitik Udgivet af Vordingborg Kommune 2015 Udarbejdet af: Økonomi og Personale Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere FTF Lederugen 2011 Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere 1 Hvad er ledelse? Ledelse betyder at søge efter eller at finde nye veje. Ledelsesteori er den disciplin at beskue og tænke over, hvad

Læs mere