Da Jorden var en kæmpesnebold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Da Jorden var en kæmpesnebold"

Transkript

1 Da Jorden var en kæmpesnebold Klima og geologi Det er vanskeligt at forestille sig Jorden som en kæmpemæssig snebold - fuldstændig dækket af is. Men der er meget, der tyder på, at det faktisk har været tilfældet indtil flere gange i fordums tid. Måske havde disse nedisninger af Jorden stor betydning for livets udvikling. Den 25. november sidste år besøgte den canadiske geolog Paul Hoffman DTU, og holdt foredrag om Snowball Earth teorien. Hoffman er en af hovedmændene bag denne teori, som går ud på, at Jorden i en periode for mellem 730 og 580 millioner år siden gennemgik 4 perioder, hver på op til 10 millioner år, hvor den var fuldstændig dækket af et flere hundrede meter (måske flere kilometer) tykt lag is. Ved denne periodes slutning for omkring 600 millioner år siden begyndte udviklingen af flercellede organismer for alvor at tage fart. På dette tidspunkt opstod således alle de kropsgrundplaner, der kan genfindes hos de fleste dyr i dag. Denne tilsyneladende pludselige opståen af et væld af flercellede organismer kaldes for den kambriske eksplosion. Dette fænomen har gennem tiden undret mange forskere, især fordi der allerede inden denne begivenhed havde eksisteret (eukaryot) liv i ca. 1 milliard år. Mysteriet om den kambriske eksplosion var således også en væsentlig grund til, at Paul Hoffmann begyndte at interessere sig for netop denne periode i Jordens historie. Og når man i Der findes mange indicier på, at Jorden for mere end en halv milliard år siden flere gange var fuldstændig dækket af is som en kæmpe-snebold dag hører Paul Hoffmann fortælle om Snowball Earth teorien fremstår den som en meget overbevisende teori, både hvad angår klimaet i en bestemt periode i jordens historie og hvad angår den biologiske udvikling af de flercellede dyr. Kæmpesnebolden - Jorden I 1964 postulerede geologen Brian Harland fra Cambridge Paul Hoffman Paul Hoffman har i over 30 år beskæftiget sig med feltgeologi bl.a. for The Geological Survey of Canada, hvor han har deltaget i den geologiske kortlægning af Nordvestcanada. Han har siden 1994 været ansat som Sturgis Hooper Professor ved Harvard University, USA. Af Hans Ramløv Foto: Jon Chase. Hoffmans hjemmeside på Harvard: Aktuel Naturvidenskab 1/

2 University, at jorden havde undergået en stor nedisning i Neoproterozoisk tid (se tidstavle). Harland påstod, at isen dækkede alle kontinenter, og at den også fandtes ved havoverfladen i troperne. Denne påstand var baseret på, at der findes Neoproterozoiske glaciale aflejringer på stort set alle kontinenter. Men mere vigtigt: de glaciale aflejringer findes også i tilknytning til havaflejringer, som tydeligvis er dannet i tropiske miljøer. Der har altså også været is ved havoverfladen nær ækvator, da disse aflejringer blev dannet. Når albedoen løber løbsk Fundamentalt set er Jordens klima kontrolleret af balancen mellem den stråling, som Jorden modtager fra Solen og den stråling, som Jorden selv udsender. Når Solens stråler rammer Jorden, reflekteres en del tilbage til rummet af skyer eller Jordens overflade. Ca. 2/3 af strålingen absorberes dog af Jordens atmosfære og overflade, og dette er med til at øge temperaturen. Til gengæld udsender Jorden selv stråling ved en længere bølgelængde (infrarød), og dette er med til at skabe en balance mellem ind- og udstråling, som bestemmer gennemsnitstemperaturen på Jorden. Jo mere af Solens stråling, der reflekteres, jo lavere vil temperaturen altså blive. Jordovefladens albedo er et udtryk for, hvor meget stråling, der reflekteres. En hvid overflade som sne, der har en høj albedo, reflekterer op imod 90% af den indkomne stråling, mens havområder omvendt kun reflekterer omkring 10%. Landområder ligger et sted midt imellem. På samme tidspunkt som Harland fremsatte sine postulater, arbejdede russeren Budyko med simple energi-balance klimamodeller, der afslørede, at en løbsk albedo kunne medføre, at der blev dannet is helt til ækvator. Budyko beregnede, at hvis Jordens klima blev koldere, og der derfor dannedes mere is, ville der opstå en positiv feedback, der ville afstedkomme en Foto af såkaldte drop-sten (dropstones). Drop-sten er små kantede sten, som ligger indlejret i en meget finkornet bjergart. Stenene er smeltet ud af et isbjerg og faldet ned på havbunden, hvor de blev begravet i den bløde havbund. Denne prøve af is-transporterede dropsten stammer fra Namibia i Sydvestafrika, og er omkring 650 millioner år gammel. Mønten er 2 cm i diameter. yderligere afkøling og mere isdannelse. Budyko beregnede yderligere, at når isdækket nåede til ca. 30 N og 30 S, hvilket svarer til, at ca. halvdelen af Jordens overflade er dækket af is, ville den positive feedback blive så kraftig, at Jordens temperatur ville styrtdykke, og Jorden ville blive helt dækket af is. CO 2 og kontinenterne Men hvilke forhold på den Neoproterozoiske Jord kunne få albedoen til at løbe løbsk, så Jorden endte som kæmpe snebold? Paul Hoffman fortalte, at der formodentligt var flere årsager. En af de væsentlige årsager var formentlig landmassernes fordeling på Jorden på dette tidspunkt. Kontinenterne fungerer nemlig som dræn for atmosfærens indhold af drivhusgassen CO 2. Dette sker, når kulsyre forvitrer silciumholdige bjergarter og danner kalk ved reaktionen CaSiO 3 + CO 2 CaCO 3 + SiO 2. Dette er med til at balancere tilførslen af CO 2 til atmosfæren fra f.eks. vulkaner. Man antager, at al landmassen for 700 mio. år siden var samlet i et såkaldt superkontinent (Rodinia). Dermed var en stor del af landmassen fjernt fra havet, og klimaet var derfor meget tørt i lighed med Centralasien i dag. Der var ikke megen nedbør og dermed ikke megen forvitring i de tørre områder. Det antages, at den store sammenhængende landmasse brød op i slutningen af prækambrium (figur 1), hvilket medførte, at en større del af kontinenterne blev udsat for regnvand og dermed forvitring af jordoverfladen. Forvitring er mest intensiv i tropiske områder med megen nedbør, og alle kontinenterne lå netop i troperne i et bælte rundt om ækvator. På grund af det øgede optag af CO 2 fra atmosfæren via forvitring begyndte temperaturen at falde. Den totale nedisning På grund af den lavere temperatur begyndte iskapperne ved polerne at vokse (figur 1). Når iskapperne ved polerne er store, vil et albedo-feedback i forbindelse med en lille, men hurtig, ændring af ismængden være stærkere. Dette skyldes, at når iskapperne er meget store, vil selv en lille negativ ændring i temperaturen medføre en meget stor forøgelse af iskappernes areal, idet disse strækker sig fra begge poler mod ækvator, hvor jordens omkreds er større. Figur 1 og 2. Figur 1-4 viser en komplet snebold-episode med variationerne i albedo, temperatur, CO 2, havisens tykkelse og placeringen af glaciale aflejringer og dolomit-dækker. Foto: Paul F. Hoffman 14 Aktuel Naturvidenskab 1/2000

3 Da albedo-feedback-processen først var i gang var den ikke til at stoppe, og Jorden blev fuldstændig dækket af is (figur 2). Denne totale nedfrysning af Jorden er, ifølge Paul Hoffman, sket i løbet af nogle få år eller årtier! På grund af den høje albedo og det lave CO 2 -niveau skulle gennemsnitstemperaturen på Jorden have ligget på -50 C i denne periode. Ud af fryseren Men, hvordan kom Jorden så ud af de omfattende nedisninger? Her foreslår Paul Hoffman følgende model: Efter at jorden blev dækket fuldstændigt af is, gik forvitringen stort set i stå, da der næsten ingen fugtighed var i atmosfæren. Der var i sagens natur heller ikke nogen fotosyntese på den isdækkede jord. Derfor ville al CO 2 i atmosfæren forblive dér og enhver tilførsel akkumuleres. Da den vulkanske aktivitet fortsatte uændret, medførte dette en stadigt stigende mængde CO 2 i atmosfæren (figur 3). Da CO 2 niveauet nåede ppm (svarende til ca. 350 gange det vi kender i dag) drev dette Jordens overfladetemperatur op til is smeltepunkt, på trods af den høje albedo. Hvis man antager en vulkansk aktivitet som i dag, tog det fra millioner til titals millioner år, før CO 2 -niveauet blev så højt, at havisen begyndte at smelte ved ækvator. Da først havet i troperne blev isfrit, faldt albedoen. Nu var der igen sat en albedo-effekt i gang, men med omvendt fortegn. Denne proces var endog hurtigere, da smeltningen begyndte ved ækvator, hvor indstrålingen er størst. Isen antages derfor at være forsvundet meget hurtigt, måske inden for år, idet det høje CO 2 -niveau gav anledning til, at overfladetemperaturen steg meget hurtigt. Efter at al isen var smeltet, og der stadig var et højt CO 2 - niveau i atmosfæren (det tog flere årtitusinder før CO 2 - niveauet faldt for alvor), steg havets overfladetemperatur, i en periode, formodentligt til ca. 50 C (figur 4). Figur 3-4. Afslutningen af en snebold-episode. Der hersker en del usikkerhed om, hvor hurtigt CO 2 niveauet faldt. På grund af gletschernes malende effekt på jordskorpen og på grund af den meget høje fordampning fra havet og deraf følgende nedbør indeholdende store mængder CO 2, vil de kemiske reaktioner, der konsumerede CO 2, operere med maksimal hastighed. Og ifølge biologerne steg også fotosyntesen kraftigt lige efter nedisningsperioden, hvilket også medvirkede til at sænke CO 2 niveauet. Dette må have sænket CO 2 indholdet i atmosfæren meget hurtigt, i forhold til det man normalt finder, men det vil alligevel have taget tusinder eller titusinder af år før CO 2 niveauet nåede et normalt niveau. Indicier på, at Jorden var en kæmpesnebold Som nævnt er glaciale aflejringer i forbindelse med neoproterozoiske marine sedimenter et væsentligt indicium på, at Jorden var en kæmpesnebold for 700 mill. år siden. Men, hvilke andre indicier er der? Et indicium er forekomsten af jernholdige sedimenter kaldet Banded Iron-formation (BIF), disse findes mest i aflejringer fra Jordens tidlige historie, men de findes også i Neoproterozoiske aflejringer. Disse aflejringer dannes, når jernionen Fe 2+ kommer i kontakt med ilt og oxideres til Fe 3+. Joe Kirschvink, fra Caltech, USA (som har fundet på navnet Snowball Earth ), antager, at Millioner år Arkæikum Proterozoikum Tidstavle I dag! Den kambriske eksplosion Mesoproterozoikum Neoproterozoikum Paleoproterozoikum dybhavet blev iltfattigt (anoxisk) under de verdensomspændende nedisninger, fordi havet ikke var i kontakt med atmosfæren. Der blev derfor akkumuleret store mængder jern i havvandet i form af det opløselige Fe 2+. Da nedisningssperioden endte, kom havvandet i kontakt med luftens ilt, og jern blev udfældet i forbindelse med aflejringer fra sedimentfyldte isbjerge. Dolomit-dæklag Den australske geolog George Williams har påvist, at Neoproterozoiske glaciale aflejringer overalt i Australien er dækket af et dæklag af dolomitkalksten, som er karbonatbjergarter opbygget af minaralet dolomit (Ca/Mg(CO 3 ) 2. Williams fandt, at overgangen mellem de Neoproterozoiske glaciale aflejringer og disse dolomit-dæklag er brat, uden nogle andre mellemliggende aflejringer. Paul Hoffman har selv arbejdet en del med disse bjergarter, og det er nu påvist, at de neoproterozoiske dolomit-dæklag forekommer overalt i verden. Han forklarer deres tilstedeværelse med den ultra-drivhusatmosfære, der herskede på Jorden lige efter de Neoproterozoiske istider. Han forestiller sig, som før nævnt, at temperaturen var meget høj, og at der derfor var en meget stor fordampning fra oceanerne og en deraf følgende kraftig nedbør. Nedbøren var sur som følge af det høje indhold af CO 2 i atmosfæren, og dette gav anledning til, at store mængder kationer og bikarbonat blev ført fra kontinenterne ud i de lavvandede områder i havet. Her neutraliserede mineralerne det sure overfladevand og var årsag til, at der blev udfældet enorme mængder af uorganisk karbonat-sediment Aktuel Naturvidenskab 1/

4 Foto: G.A.Goss Foto af en rød jernstens-formation (BIF = Banded Iron Formation) fra Mackenzie Mountains i det nordvestlige Canada. Jernstens-formationen indeholder også en stor istransporteret drop-sten, og er aflejret ved slutningen af en snebolde-periode for omkring 750 millioner år siden. Jernstens-formationen er dannet ved, at store mængder Fe 2+ er oxideret til Fe 3+. Kniven er ca. 15 cm lang. altså dolomit-dæklag, som ville lægge sig umiddelbart oven på de neoproterozoiske glaciale sedimenter. Forholdet mellem C13 og C12 Et sidste indicium er variationen i forholdet mellem de to kulstofisotoper (kulstof-12 og kulstof-13) i de neoproterozoiske sedimenter. Kulstoffet, der findes i atmosfæren og i oceanet, tilføres fra vulkansk aktivitet i form af CO 2. Forholdet mellem disse to isotoper i CO 2 fra vulkaner er 1% kulstof-13 og 99% kulstof-12. Hvis kulstof blev fjernet fra havet udelukkende ved sedimenteringen af calciumkarbonat, ville dette calciumkarbonat have den samme fordeling af de to kulstofisotoper, som det oprindelige vulkanske CO 2. Men kulstof bliver også fjernet fra havvandet i form af organisk stof, hvor kulstof er 2,5% fattigere på kulstof-13 end calciumkarbonat. Da ca. 20% af det kulstof, der tilføres oceanet i dag (og i løbet af de sidste 500 mill. år), fjernes igen som organisk stof, er moderne calciumkarbonat beriget mht. kulstof-13 med ca. 0,5% i forhold til det kulstof, der tilføres fra vulkanerne. Paul Hoffman fortæller, at i det neoprotezoiske hav blev ca. halvdelen af kulstoffet fjernet i form af organisk kulstof. Dette ses af, at de karbonatholdige bjergarter, som findens umiddelbart under isaflejringerne, er beriget med 1,5% kulstof-13 i forhold til vulkansk kulstof. Umiddelbart under grænsen til isaflejringerne falder kulstof- 13-niveauet i karbonatbjergarterne til et niveau meget lig den vulkanske kilde. Dette skyldes angiveligt, at den organiske produktion i havet stort set gik i stå som følge af den fremadskridende nedisning. I isaflejringerne finder man ikke noget isotop-signal, og det overliggende dolomit-dæklag viser et tilsvarende lavt kulstof- 13 niveau meget tæt på den vulkanske kilde. I de overliggende aflejringer vender forholdet mellem kulstof-12 og -13 langsomt tilbage til det normale. Livet på kæmpesnebolden Hvilken betydning havde de nævnte nedisningsperioder for livets udvikling? Hvordan var livet overhovedet i stand til at overleve? Der findes den dag i dag livsformer, der kunne tænkes at overleve en total nedisningsperiode, ligesom der på Jorden findes områder, der godt kunne tænkes at fungere som refugier for overlevelsen af liv under en sådan nedisning. Sådanne miljøer er f.eks. såkaldte hydrotermale vældområder i dybhavet, varme kilder, der ville kunne eksistere nær havoverfladen eller som ville findes tæt på isens overflade eller evt. gennembryde denne. Et problem med disse er dog, at de enkelte kilder eller væld sjældent eksisterer mere end højst nogle tusinder år. De organismer, der skulle overleve i forbindelse med sådanne miljøer, skulle da 16 Aktuel Naturvidenskab 1/2000

5 have været i stand til at lade sig transportere med enten vinden eller drive med havstrømme dybt under isen. Begge dele er lige sandsynlige. Skjult liv Der findes i dag en hel række dyre- og plantearter, der kan optræde i et stadium, der kaldes cryptobiose (skjult liv). Disse organismer er aktive, når der er frit vand til stede i omgivelserne, men når vandet forsvinder, overgår de til et stadium, hvor de kan tåle at udtørre helt, og hvor de ikke har nogen metabolisme. I den cryptobiote tilstand kan de transporteres med vinden over store afstande; de fleste nulevende cryptobiote dyr er ret små (nogle få millimeter og derunder) og i denne tilstand er de meget resistente over for ekstreme miljøpåvirkninger. Der findes cryptobioter, der tåler temperaturer ned til i nærheden af det absolutte nulpunkt, og da de også tåler meget høje temperaturer, som dem man f.eks. finder i varme kilder, udgør disse organismer oplagte kandidater til at overleve en total nedisning. I dag finder vi disse organismer i ørkener, polare og alpine områder f.eks. i The Dry Valleys i Antarktis, hvor temperaturen om vinteren kommer ned på -60 C, og hvor luftfugtigheden en stor del af året ligger på ca. 2%. Disse organismer kan ligge i den cryptobiote tilstand i årevis og så genoptage aktiviteten, når der igen forekommer frit vand. Livet spredes I dybhavet findes der også i dag organismer, der overlever helt uafhængigt af sollyset ved de hydrotermale væld, der findes langs de undersøiske højderygge. Disse organismer udnytter de høje koncentrationer af kemiske forbindelser og de redox og syre-base gradienter, der findes her, i deres metabolisme. Hvorvidt de organismer, der har levet i forbindelse med de hydrothermale vældområder under glaciationerne også er dem, der har overlevet og givet ophav til en del af dyrene i den kambriske eksplosion, er dog ret tvivlsomt. Organismer, der overlevede en total nedisning i de ovennævnte miljøer, vil have været delvis genetisk isoleret i millioner af år. Samtidig ville de have været udsat for både temperatur- og kemiske gradienter, der favoriserede tilpasninger, som ville være velegnede til at overleve de ekstreme forhold, der opstod i tiden efter glaciationsperioden. Paul Hoffman fortæller, at man i dag tror mest på, at organismerne har overlevet i varme kilder, idet forholdene her mest ligner dem, organismerne mødte lige efter nedisningsperiodens ophør. Disse Stenen på billedet stammer fra en såkaldt tillit (moræne), som blev dannet af materiale fra kontinentale gletschere, som dækkede Mauritanien i det vestlige Sahara for omkring 600 millioner år siden. Ridserne i stenen er såkaldte skurestriber, som er opstået ved at stenen er blevet slæbt henover grundfjeldet af isen. Foto: Paul F. Hoffman isolerede grupper af organismer skulle således have udviklet nye former inden for netop det miljø, hvor de var isoleret, og efter nedisningsperiodens ophør har disse nye livsformer spredt sig til de mange nye nicher, som var dannet under nedisningsperioden. Nye muligheder for livet Rekoloniseringen af Jordens overflade efter en nedisningsperiode vil være foregået i et miljø, der var meget forskelligt fra det miljø, der eksisterede inden nedisningen satte ind. Også dette har medvirket til udviklingen af nye livsformer. Paul Hoffman mener, at disse totale nedisningsperioder kan have haft stor betydning for dyrelivets udvikling, idet de skabte muligheder for genetisk reorganisation og selektion samt udviklingen af nye kropsplaner. Nedisningerne kan således have medvirket til at accelerere evolutionshastigheden for nogle arter og således medvirket til dannelsen af flercellede organismer, med en kropsplan, som vi kender den fra de fleste af de dyr, vi finder i dag. I følge Paul Hoffman kan nedisningerne i den Neoproterozoiske periode dermed medvirke til at forklare den Kambriske eksplosion En ny kæmpesnebold? Et spørgsmål, som presser sig på, er, hvorfor Jorden ikke siden har været totalt nediset? Paul Hoffman mener, at de væsentligste årsager til den totale nedisning i neoproteozoisk tid var den meget usædvanlige fordeling af alle kontineneterne nær ækvator, samt at Solen dengang var 6% svagere end i dag. I de sidste millioner år har Jorden oplevet flere istider, og noget peger på, at disse er blevet stærkere fra gang til gang. Dog har deres omfang været lang fra det kritiske punkt, som ville have ført til en ny kæmpesnebold. Og en ny periode som kæmpesnebold vil Jorden i den nærmeste fremtid næppe heller komme til at opleve på grund af kontinenternes nuværende placering. Om forfatteren Hans Ramløv er adjunkt ved Institut for Biologi og Kemi Roskilde Universitetscenter Postboks Roskilde Tlf (Medlem af Redaktionskomiteen for Aktuel Naturvidenskab). Videre læsning: Hoffman, P., Kaufman, A.J., Halverson, P. and Schrag, D.P. (1998): A Neoproterozoic Snowball Earth. Science. Vol. 281: McMenamin, M.A.S. (1998): The Garden of Ediacara. Columbia University Press, N.Y. Minik Rosing: Ud af dybfryseren, Politiken 5/ Hjemmesider og links: Artiklen i Scientific American med mange gode links: Se under januar 2000 Hoffmans hjemmeside på Harvard: faculty/hoffman/index.html Side med diskussion af teorien: ~GEL3/snowball.html Populær armerikansk side om geologiske tidsperioder: help/timeform.html Aktuel Naturvidenskab 1/

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Energibalance og klimafølsomhed

Energibalance og klimafølsomhed 15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

NATURVIDENSKAB FOR ALLE. Jordens klima fortid og fremtid 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008. Jorden 0 mio. år. Jura 150 mio. år. Perm 250 mio.

NATURVIDENSKAB FOR ALLE. Jordens klima fortid og fremtid 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008. Jorden 0 mio. år. Jura 150 mio. år. Perm 250 mio. NATURVIDENSKAB FOR ALLE 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008 ARKÆOZOIKUM PROTEROZOIKUM PALÆOZOIKUM MEZOZOIKUM KÆNOZOIKUM Absolut tid i mio. år Nu 1,8 65 245 570 1000 2000 2500 3000 4000 4600 Global middeltemperatur

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Hvorfor er jorden så varm?

Hvorfor er jorden så varm? KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvorfor er jorden så varm? - om energibalance og drivhuseffekt skrevet af Philipp von Hessberg & Prof. Ole John Nielsen, (v. 2.0, 3. 3. 2010) Hvorfor er jorden i snit 15 C varm,

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 G4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G4 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum Livets udvikling Teori: Solsystemet dannedes for 4,6 mia. år siden Ældste sten på jorden: 4 mia. år gamle Livets alder Mikrofossiler - ældste spor af liv - 3,4 mia. år siden Livet kan være opstået for

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på

Læs mere

Geoengineering Det teknologisk klimafix NOAHs Forlag

Geoengineering Det teknologisk klimafix NOAHs Forlag Geoengineering Det teknologisk klimafix Kunstige træer, der suger CO 2 ud af luften. Gødskning af verdenshavene med jernsulfat, så havet kan optage mere CO 2 fra luften. Spredning af svovlpartikler i atmosfæren,

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Tre cykler, sommer og en istid

Tre cykler, sommer og en istid 6 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 3 2 0 0 7 K L I M A T E M A Tre cykler, sommer og en istid Variationer i klimaet på den store skala som istider, der kommer og går, kan kobles til variationer

Læs mere

S C I E N C E. Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse

S C I E N C E. Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse S C I E N C E Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse Vulkanen Mutnovsky i Kamchatka, Rusland, er bare ét eksempel på jordens øjeblikkelige og dramatiske udvikling,

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

XTREM EKSPEDITION. lærervejledning. du bliver sjovt nok klogere. - kun den smarteste overlever. Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og

XTREM EKSPEDITION. lærervejledning. du bliver sjovt nok klogere. - kun den smarteste overlever. Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og 6. oktober 27 til 7. september 28 XTREM EKSPEDITION lærervejledning - kun den smarteste overlever Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og - du bliver sjovt nok klogere indhold 2 Om udstillingen 3

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Miljømæssig redegørelse og risikovurdering

Miljømæssig redegørelse og risikovurdering Miljømæssig redegørelse og risikovurdering Chefkonsulent, kemiingeniør Kim Haagensen DGE Miljø Øst - Holte 1 Baggrund Forfatter på 2 rapporter om asbest i jord for Miljøstyrelsen Asbestfibre skæbne og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.m Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget 14 TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN Hvis man skal forstå forskellen på en glas og en væske er det ikke nok at vide, hvordan atomerne sidder placeret, man skal også vide hvordan de bevæger

Læs mere

Indeklima Grundlæggende begreber

Indeklima Grundlæggende begreber Indeklima Grundlæggende begreber 5000 Z ZZ 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 350 CO2 - niveau (ppm) Indeklima Vi mennesker befinder sig i dag langt den største del af tiden indendørs. Det er ikke

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

G EO LO G I O G G EO G R A F I N R. 3. Klimaændringer i fortid og nutid

G EO LO G I O G G EO G R A F I N R. 3. Klimaændringer i fortid og nutid 2011 G EO LO G I O G G EO G R A F I N R. 3 Klimaændringer i fortid og nutid Klimaændringer i fortid og nutid Ole Bennike... Geolog, GEUS obe@geus.dk Klimaet har altid ændret sig, men i dag er der grund

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Pæd. konsulent Brian Ravnborg brr@ucn.dk 72690855 Vejr og klima 8. klasse Fysik/kemi - Geografi anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN 1.3 Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN Et områdes vejr er betinget af det daglige samspil mellem en lang række forskellige elementer såsom lufttryk, temperatur,

Læs mere

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse. Lys og planter. Elektromagnetiske svingninger. Uden at beskrive teorien bag de elektromagnetiske svingninger kender vi alle til fænomenets udnyttelse i form af f.eks. radiobølger, radar, varme, lys, og

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Det lille energikørekort Det lille energikørekort er et mindre undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med nogle

Læs mere

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010 Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

KLIMATOLOGI NATURGEOGRAFI INDHOLDSFORTEGNELSE: af Otto Leholt ver.3.1 marts 2005 INDLEDNING :... 2

KLIMATOLOGI NATURGEOGRAFI INDHOLDSFORTEGNELSE: af Otto Leholt ver.3.1 marts 2005 INDLEDNING :... 2 Side 1 af 29 NATURGEOGRAFI af Otto Leholt ver.3.1 marts 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING :... 2 ATMOSFÆREN... 2 JORDEN I SOLSYSTEMET... 2 INDSTRÅLINGEN... 3 TRUSLEN FRA RUMMET... 5 ATMOSFÆRENS HISTORIE...

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark -

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark - 1st April 2014 Task A Alt om olivenolie - Svarark - Country and Team No. Denmark Team: Name Signature Name Signature Name Signature OPGAVE A1: Undersøgelse af fordampning Biologi - Svarark (TOTAL MARKS

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere