Kompetenceudvikling af pædagogiske ledere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetenceudvikling af pædagogiske ledere"

Transkript

1 SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Kompetenceudvikling af pædagogiske ledere Rammesætning 1

2 Pædagogisk ledelse Program for d. 16. og 17. september Velkomst, præsentation af deltagere og konsulenter Pædagogisk ledelse forløbets ramme og indhold Ledelse og udvikling af det pædagogiske arbejde på skolen. Oplæg og drøftelser Frokost Rammesætning af den pædagogiske ledelsesopgave og refleksioner om eget ledelsesrum Pædagogisk ledelse i et systemisk perspektiv. Oplæg og refleksionsøvelser med kobling til egen ledelsespraksis Middag Refleksionsøvelse Tak for i dag 2

3 Program fortsat Tilbageblik Pædagogisk ledelse med afsæt i systemisk tænkning - fortsat Definition og kvalificering af AL-projekt. Oplæg og Interviewøvelse Planlægning af coaching og supervision Frokost På gensyn 3

4 Forløbets hovedtemaer Forberedelse Beskrivelse af AL-opgave Individuel coaching Møde i lederteam Forberedelse Udfordringer i den pædagogiske ledelsesopgave september Systemisk ledelse Ledelse af det pædagogiske arbejde Konkretisering af ALopgaver Forberedelse Individuel coaching Møde i lederteam Læringsrefleksioner ift. ALopgaven november Ledelse af lærerteams Procesledelse med fokus på forskellige refleksions- og læringsmetoder (coaching, sparring og feedback) Fokus på den pædagogiske leders muligheder for at indgå i involverende forandringsprocesser med lærerne marts Læringsrefleksioner på baggrund af arbejde med ALopgaven Ability-Spotting Fokus på en fortsat udvikling af den pædagogiske ledelsesopgave Fokus på ledelse af undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling Møde på tværs af modelskoler Primo juni 4

5 Succeskriterier Andelen af fastholdte elever er steget markant Lederen i praksis er et fyrtårn og rollemodel overfor lærerne i arbejdet med elevernes fastholdelse Lederen er tydelig, ressourceorienteret og anerkendende i sin kommunikation Lederen agerer i fastholdelsessammenhæng som tydeligt bindeled mellem skolens strategiske niveau og underviserne Lederen støtter op om underviserne ved at give sparring, feedback, coaching og supervision Lederen er synlig overfor eleverne Der er en fælles positiv, ressourceorienteret tilgang til det pædagogiske og didaktiske arbejde Der er synlige og tydelige strategier for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling 5

6 SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Ledelse af det pædagogiske arbejde 6

7 Fokusområder Hvad kendetegner en professionel lærende refleksionskultur, ( hvor de fagprofessionelle og ledelsen gennem tæt samarbejde fremmer børnenes læring og trivsel mest muligt? ) Hvilke former for skoleledelse ved vi fra forskning har en effekt i forhold til elevernes læringsudbytte? Hvilke dilemmaer, særlige opmærksomhedspunkter og ledelsesmæssige udfordringer står vi overfor i forhold til at skulle lede vores fagprofessionelle i retning af en endnu højere grad af professionel organisationskultur?

8 Budskabet fra Hattie: Lærere er en af de stærkeste påvirkningsfaktorer i forbindelse med læring Alt virker noget virker bedre! (metodefrihed metodeansvar) Jeg er optaget af, hvordan hele skolen med alle ledere og lærere synliggør den forskel, de samlet set gør i forhold til alle elevernes læring. Kend Jeres virkninger er mit hovedbudskab. (Hattie: 2013) Undervisningen skal være struktureret og målrettet de enkelte elever. Men det forudsætter, at lærerne hele tiden kan diskutere deres erfaringer med hinanden, og derfor er der brug for at få opbygget en stærk fagprofessionel samarbejdskultur på skolerne (Andreas Schleicher)

9 Pejlemærker for god skoleledelse Som leder skal du sætte den strategiske retning, sørge for organisering af de pædagogiske ressourcer og sikre pædagogisk vejledning. EVA s rapporter(2013) om ledelse peger på fem pejlemærker for ledelsesopgaven: 1. Skab rum for faglig dialog om undervisningen 2. Understøt lærernes/undervisernes teamsamarbejde 3. Brug ressourcepersonerne strategisk 4. Følg op på kompetenceudvikling 5. Skab en feedbackkultur 9

10 Dygtige ledere hæver elevernes karakterer

11 Elevcentreret skoleledelse The more leaders focus their relationships, their work and their learning on the core business of teaching and learning, the greater will be their influence on student outcomes Professor Viviane Robinson, Student-Centered Leadership 2011 Skoleledelsens svar på John Hattie Et forskningsbaseret perspektiv på, hvordan og hvorfor skoleledelse får effekt på elevernes læringsudbytte Placerer sig i et større forskningsfelt med fokus på ledelse for læring/læringscentreret skoleledelse

12 HVAD er skoleledelsens væsentlige opgaver At sætte mål og forventninger: Målsætningen skal være retningsgivende for lærere/pædagoger og ledere i forhold til at prioritere mellem vigtige og mindre vigtige indsatsområder. (Medejerskab, SMART, Udviklingen?) Strategisk ressourcebrug: Sparsomme ressourcer er et grundvilkår for mange skoler. Fordelingen af ressourcer skal afspejle målene (undervisningstid, undervisningsressourcer, rekruttering/kompetenceudvikling/afskedigelse) Sikring af kvalitet i undervisningen: Forskningen tyder på, at eleverne klarer sig bedre, når lederen involverer sig i udviklingen af undervisning og læring Ledelse af professionelles læring og udvikling: Forskningen viser, at ledernes fokus på lærernes faglige kapacitet har stor betydning for elevernes faglige resultater Sikring af et ordentligt og trygt læringsmiljø: Lægger grunden for de fire resterende dimensioner. Et læringsmiljø, hvor eleverne er trygge og oplever, at læreren vil dem, hvor forældrene bakker op og der er skole- og klasserumsrutiner, sikrer de institutionelle rammer for læringen, der giver plads til at koncentrere sig om læring

13 Skoleledelse der virker! Ledelsestema Skab klare og fælles pædagogiske mål 0,42 Prioriter ressourcerne strategisk i forhold til de pædagogiske mål Læringseffekt 0,31 Planlæg, koordiner og evaluer undervisning og fag 0,42 At sikre ordentligt miljø og pædagogisk støttende omgivelser At fremme og deltage i lærernes læring og kompetenceudvikling 0,27 0,84 Kilde: School Leadership and Student Outcomes: Identifying What Works and Why Best Evidence Synthesis Iteration, 2009 (systematisk review af 134 internationale undersøgelser) 13

14 HVAD har effekt på elevernes læring?

15 Professor Søren Winter (SFI) Vi kan dele pædagogisk ledelse op i tre: Ingen indblanding lederen kan have mål, men metoder er op til lærerne Dialogbaseret ledelsen udfordrer læreren på metoder, sparrer, fortæller om og afprøver nye metoder giver de bedste resultater, men der kan blive for meget snak. Instruerende lederen bestemmer nogle undervisningsformer og metoder 15

16 Udfordringer ved ændrings- og udviklingsarbejde John Hattie (2009) hævder at: the key issue is less how to change, but why we do not. Fullan hævder at educational change depends on what teachers do and think it`s as simple and as complex as that (2001). Det betyder at ændring af praksis ikke bare kræver, at lærere gør noget nyt med indholdet og metoderne i undervisningen, men at det også kræver en ændring i deres pædagogiske forståelse og opfattelse. 16

17 Individuel refleksion og gruppearbejde. 1. Brug 5-10 minutter individuelt på at beskrive hvilke ledelsesmæssig udfordringer du ser i forbindelse med din opgave med at udvikle den pædagogiske praksis på din skole/afdeling. Skriv nogle stikord om det: 2. Tag en runde i gruppen hvor I hver især fortæller om d udfordringer I ser. 3. Bliv enige om 3 4 pointer/udfordringer fra jeres fortællinger og skriv dem på et flip over papir. 4. Vælg én fra gruppen, der fortæller om jeres samtale i plenum.

18 SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Nye ledelsesroller og vilkår 18

19 Ledelsestrekanten 19

20 Mere lederskab og mindre management Opgaver Metaforer Management Planlægge, organisere, budgettere, udvikle og planlægge procedurer, allokere ressourcer, bemande, delegere myndighed, overvåge, kontrollere, skabe orden og forudsigelighed Opdrage, beherske, styre, føre, adlyde, autoritetstro, underkastelse og ulighed Leadership Udvikle visioner og strategier for fremtiden, gennemføre ændringer, kommunikere, motivere, inspirere, vise retning, samarbejde, fremme udvikling af team, udvikle nye produkter, arbejdsformer og relationer Samtale, undervisning, anmodning, appel, tilsagn, indlevelse, forståelse, gensidighed og fællesskab Mennesker og organisationer skal forstås indefra i den sammenhæng, de er en del af. Som leder er der ingen vej udenom at forholde sig til sig selv og sit eget livssyn det er grundlaget for vores 20 handlen.

21 Nye ledelsesroller fra forhandling til ledelses- og samarbejdskultur Lederen leder og fordeler arbejdet via et godt kendskab til opgavernes indhold og omfang Lederen vurderer arbejdsbelastninger at den enkelte lærer har en passende arbejdsdag Lederen følger løbende op på ressourceanvendelsen Lederen vurderer, om resultaterne af undervisningen er i samklang med skolens mål og forventninger til kvalitet Lederen kender lærernes ressourcer og kompetencer Lederen drøfter arbejdets tilrettelæggelse med lærerne og har øje for at facilitere god undervisning Lederne har tillid til lærerne Fordrer at lederen har rum til at være i dialog med den enkelte lærer og lærerteams 21 Kilde: Danske Erhvervsskoler

22 Lederens dynamiske univers Overenskomster og aftaler Økonomiske og fysiske rammer Medarbejdere Eksterne samarbejdspartnere Rammer Relationer Lederen Chef Kolleger Elever Love, regler og instruktioner Mandat: Ledelsesopgave og beføjelser Resultatmål Styringsprincipper Interne samarbejdspartnere Offentlighed Værdigrundlag Faglige standarder Væksthus for ledelse 22

23 Ledelsesrummet Den leder, der tror sig spærret inde opfører sig anderledes end den, der oplever en verden af muligheder. Ledelsesrummet er ikke kun som man har det, men som man ta r det." 23

24 Mit ledelsesrum drøft parvis skiftevis fokus på hver af jer 1. Hvordan vil du karakterisere dit ledelsesrum? (jf. figuren) 2. På hvilke områder oplever du, at dine handlemuligheder er blevet større/mindre indenfor det sidste år? 3. Hvad har du selv gjort for at påvirke, fortolke eller udfordre de givne rammer for din ledelse? 4. Hvilke relationer er pt. vigtigst for dig at afklare, etablere, udbygge eller vedligeholde? Hvad er i særlig grad vigtigt i forhold til din egen chef? 5. Hvordan kan din chef bedst støtte dig i dit arbejde som leder? Hvad skal han/hun gøre mere, mindre af for at du i større grad kan udfolde dig i dit ledelsesrum. Sammenfat en kort afrapportering, der har fokus på de dilemma er, udfordringer og muligheder, I møder i jeres ledelsesrum, som har betydning for jeres pædagogiske ledelsesopgave. 24

25 SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Pædagogisk ledelse i et systemisk perspektiv 25

26 To tilgange til virkeligheden Et positivistisk udgangspunkt Et systemisk udgangspunkt Verden anskues objekt. Univers. Universel gyldig viden kan afdækkes. Analyse mhp. at definere årsags- og virkningssammenhænge En anerkendelse af de mange perspektiver. Multivers Viden om sociale verdener skabes i den lokale kontekst. Fokus på cirkulære bevægelser, relationer og kommunikation Den professionelle er ekspert og kan udtrykke den rigtige løsning Organisationen er en maskine, der kan repareres Sproget afspejler virkeligheden Den professionelle er ikke-ekspert, men samskaber forståelser Organisationen er et socialt system, der løbende konstrueres og rekonstrueres Sproget skaber virkeligheden 26

27 Det systemiske hus Kontekst Positionering Nysgerrighed Cirkularitet Autopoiesis Anerkendelse 27

28 Anerkendende tanker læg jeres våben parkér jeres tanker begrav jeres fordomme smid vanerne væk tag plads ved bordet lån den andens øjne slå op i de gode historier lyt til de andre lyt til hinanden lyt til modsætningen lyt til det ens lyt til det forskellige nyd refleksionens gourmet og anerkend den fremmede smag Niels Jægerum 28

29 Grundtanker om den anden At se den anden som en væsentlig anden Oplevelsen af den anden som kompetent og værdifuld i praksisfællesskabet Enhver handler meningsfuldt har sine grunde Anerkendelse er et filosofisk funderet moralsk valg (Lang) 29

30 Den anerkendende position 1. Anerkendelse er ikke det samme som ros! Anerkendelse er ikke det samme som enighed! 2. Retter opmærksomheden på de antagelser, vi arbejder ud fra, og det fokus og sprog, vi vælger 3. Arbejder ud fra en tro på, at et ressourcefokus bringer længere end et problemfokus Det etiske livs grundfænomen: Det fundamentale i al kommunikation er at vove sig frem og blive imødekommet. Løgstrup 30

31 En anerkendende tilgang til ledelse Hvis vi behandler andre, som om de er det, de kunne være, bliver de alt det, de kan være. Anerkendende tilgang At se og skabe fremtiden. Metodik: Udforskning af ønsket fremtid, visioner Udforskning af best practice Skabe fremtiden Fokus på håb, muligheder og ressourcer. Nutid Fremtid Resultater: Opmærksom på, hvad vi ønsker. Viden om hvordan vi skaber det. Fælles engagement, team-ånd. Udvikling af relationer potentialer - videndeling 31

32 Det heliotropiske princip (helio = sol, trope = dreje, vokse) Organisationer er heliotropiske i den forstand at medlemmernes handlinger har en automatiske tendens til at bevæge sig i den retning, som deres forestillinger om fremtiden peger imod. Det at skabe positive forestillinger om fremtiden i organisationen og dermed skabe heliotropisk bevægelse er den enkeltstående mest afgørende handling en organisation kan foretage, hvis målet er at skabe positiv udvikling og en positiv fremtid. (Cooperrider (1997): Positive Image, Positive Action, ). 32

33 Interview om anerkendelse Interview hinanden to og to ud fra følgende spørgsmål. Der er ½ time til hver person. Tænk på en situation i dit liv, hvor du har følt dig anerkendt. Fortæl om den, hvis du har lyst! Ellers bare hav den i baghovedet. Hvad gjorde den anden, som medførte, at du følte dig anerkendt? Hvad betød det, for det, du gjorde? Hvilken betydning havde det for dig og din selvopfattelse? Hvad kunne du gøre i denne ramme af anerkendelse? Og dernæst omvendt Tænk på en situation, hvor du ikke følte dig anerkendt. Fortæl om den, hvis du har lyst! Ellers bare hav den i baghovedet. Hvad gjorde den anden, som medførte, at du ikke følte dig anerkendt? Hvad betød det, for det, du gjorde? Hvilken betydning, i den aktuelle situation og i de pågældende relationer, havde det på din selvopfattelse? Hvad lader sig ikke gøre for dig i det miljø? 33

34 Opsamling på anerkendelsesinterviewet Og efterfølgende Hvad har disse to historier lært dig om dig selv? I hvilke relationer ville du ønske, at du var mere anerkendt og hvilken betydning ville det få for jeres relation og din udfoldelse, at der blev praktiseret mere anerkendelse? Hvad gør anerkendelsesinterviewet dig opmærksom på i forhold til din rolle som pædagogisk leder er der relationer/situationer, hvor det er udfordrende for dig at praktisere anerkendelse? Er der relationer/situationer, hvor du i højere grad ønsker en anerkendende position? Hvordan kan du arbejde med det? 34

35 Anerkendelse i mit lederskab Hvordan skal vi forstørre det, vi genkender som anerkendelse, og hvordan kan vi løbende holde øje med, at der er liv i vores bestræbelse? Vi kommer aldrig i mål. Lad os nyde, at vi hele tiden gør os umage og bevæger os i den rigtige retning. Hvordan kan jeg integrere mere af det jeg genkender som anerkendelse i mit lederskab? 35

36 Det systemiske hus Kontekst Positionering Nysgerrighed Cirkularitet Autopoiesis Anerkendelse 36

37 Kontekst Enhver tekst kan kun forstås i sin kon-tekst, hvilket vil sige indenfor rammerne af den overordnede sammenhæng 37

38 Kommunikationssituationer - kontekstskifte Restauranten: Jeg tog min kone med på en restaurant. Af en eller anden årsag tog tjeneren imod min bestilling først. "Jeg vil gerne ha' en T-bonestek medium stegt". Han svarede: "Er du ikke bange for kogalskaben? "Nej, hun kan bestille selv". Og så var det at balladen startede... Bryllupsdagen: Min kone gav mig et hint om hvad hun ønskede sig på sin kommende bryllupsdag. Hun sagde: "Jeg vil gerne ha' noget skinnende som går fra 0 til 100 på 3 sekunder". Jeg købte en badevægt til hende. Og så var det at balladen startede... Spejlet: Min kone stod nøgen foran spejlet i soveværelset og så på sig selv. Hun var ikke tilfreds med det hun så og sagde til mig: "Jeg føler mig helt forfærdelig. Jeg ligner en der er gammel, fed og færdig. Jeg trænger virkelig til, at du gir' mig et kompliment". Jeg svarede: "Dit syn er nærmest perfekt". Og så var det at balladen startede... 38

39 Kontekster Der er tidspunkter, hvor vi føler os fuldstændigt kontrollerede af de kontekster vi er i og der er andre tider, hvor vi føler, at vi i det mindste kan påvirke, hvis ikke ligefrem kontrollere, konteksten. Barnett Pearce 2004

40 SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Domæneteori typer af kontekster 40

41 Domæner i samtalen Produktionens domæne

42 De tre domæner Når vi kommunikerer sker det ud fra forskellige logikker. Logikkerne er retningsgivende for, hvordan vi forholder os til og taler om tingene. Logikkerne benævnes domæner: Æstetikkens domæne Produktionens domæne Refleksionens domæne Domænerne skal forstås som grundtyper af kontekster i kommunikation og samspil. Alle tre domæner er aktive når vi kommunikerer, men et dominerer og sætter den afgørende forståelsesramme. 42

43 Æstetikkens domæne Individet taler, vurderer og problemløser ud fra holdninger, overbevisninger, værdier, præferencer m.v. Her arbejdes ud fra en subjektiv vinkel. Den enkeltes perspektiv er følelses- og værdiladet Det personlige domæne er altid den overordnede kontekst en slags ramme, som de øvrige to domæner skal forstås ud fra. Karakteristika: Etik, følelser, holdninger, smag og personlige værdier. Det kræver tålmodighed at udforske det personlige domæne!

44 Produktionens domæne Rationalitetens og beslutningens logik en logisk rationel vinkel (lineær tænkning) Kommunikationen er handlings-, drifts- og vaneorienteret. Her eksisterer standarder og regler for korrekt adfærd - sætter rammen for hvad der skal ske i en given handling (formel lovgivning, regler, procedurer, strukturer) Én vedtaget og gyldig sandhed derfor rigtige og forkerte handlinger Problemer søges løst ud fra de gældende regler og logikker Repræsenterer den objektive virkelighed (den vedtagne/forhandlede sandhed)

45 Refleksionens domæne Beslutningsfri zone vi udforsker i et respektfuldt og anerkendende rum! I dette domæne indtager man en nysgerrig position Neutralitet = nysgerrig udforskning Ophæver bindinger til hvad der er rigtigt og forkert. Refleksion over egne/andres perspektiver (refleksivt rum) Der spørges, lyttes og undres kompleksiteten (mønstre og sammenhænge) undersøges Ligestillede opfattelser (anerkendelse af multiverset) Pointen: Refleksionen kan behandle de paradokser og forskelligheder, der ofte kan være mellem aktørernes æstetiske perspektiver og opfattelser. Alle forholder sig til egne og andres perspektiver via anerkendende udforskning

46 Domæne-øvelse Gå sammen to og to 1. Tænk på en situation et problem der optager dig i din pædagogiske ledelse 2. Fortæl om situationen til din makker (Hvad handler det om? Hvem er involveret? Hvad startede det? Hvornår skete det?) 3. Makkeren hjælper dig til at se på situationen ud fra de tre domæner ved at stille spørgsmål (jf. spørgeguiden). Efter 20 minutter byttes roller Til slut drøfter I: Hvilke muligheder giver ideerne om de tre domæner jer som pædagogiske ledere? Hvordan kan ideerne berige jeres ledelsesmæssige overvejelser? Hvad vil effekten heraf være i forhold til jeres medarbejdere og jer selv?

47 Interview-guide Undersøgelse på Æstetikkens domæne: Hvilke af dine personlige og faglige værdier er udfordret? Hvilke ideer og tanker gør du dig om de værdier, der er udfordret i situationen? Hvad fortæller det om dig og dine personlige præmisser og ideer, at du netop gør dig disse tanker? Hvad ville du ønske var muligt for dig? Er der særlige relationer/personer, der udfordrer dig i relation til situationen? Hvilke moralske og etiske dilemmaer efterlader situationen dig i? Undersøgelse på Refleksionens domæne: Hvis dine kolleger hørte dig fortælle om problemet/situationen, hvad ville de så lægge mærke til? Hvad er dit største håb? Hvad kan hjælpe dig til ikke fremadrettet at komme i lignende situationer? Hvis dine kolleger/din leder skulle give dig et godt råd, hvad ville det da være? Hvordan ville du forholde dig til det? Undersøgelse på Produktionens domæne: Hvad siger dit fag at du bør gøre i situationen? Hvilke retningslinjer, teorier eller anvisninger, kan du finde her? Hvilke organisatoriske visioner, mål, rammer, regler er der for, hvorledes sådan en situation bør håndteres? Hvad vil du gerne gøre for at forbedre/ændre situationen? Hvad kræver det af dig? Hvad bliver dit første skridt? Hvordan kan der følges op på det?

48 Det systemiske hus Kontekst Positionering Nysgerrighed Cirkularitet Autopoiesis Anerkendelse 48

49 Autopoiesis - på en anden måde det derude er derinde alle bor vi i et indre hus spejler os i fordrejninger af os selv skaber os selv under henvisning til os selv lærer at konstruere os kloge nok sig selv nok holder fast gemmer os i rutineskabet kigger ud af det private glughul forstyr mig vel rul gardinerne op slå revner i osteklokken gok mig i horisonten slask til mine blinde pletter puf mine vaner træk mig ud af tunnellen skub mig op af kloakperspektivet forstyr mig vel Niels Jægerum, Ledelsespoesi 49

50 Autopoiesis Auto = selv Poiesis = skabelse, digtning Et selvrefererende system Vi er lukkede kommunikative systemer Den verden alle ser, er ikke verdenen, men en verden, som vi frembringer sammen med andre Vi forstår alt på baggrund af vores forforståelser, logikker og præmisser i vores eget autopoietiske system Modtageren bestemmer...alt hvad vi siger og gør, får først betydning i lyset af den andens respons 50

51 Multivers Elefanten og de 6 blinde mænd Udfordringen er at arbejde med en koordinering af disse forståelser! Denne koordinering sker i sproget. 51

52 Multivers Alle har en unik opfattelse af verden omkring dem Der findes således lige så mange gyldige beskrivelser af, hvad der er rigtigt, som der findes aktører. Alle giver deres bud ud fra deres autopoietiske forståelse, og alle forståelser har principielt samme værdi. Således er der lige så mange universer som der er mennesker. Man kan tale om, at der ikke blot er et univers, men et multivers. Alle gør det bedste de kan ud fra deres eget perspektiv og ud fra deres forståelse af en given præmis/kontekst. 52

53 Det systemiske hus Kontekst Positionering Nysgerrighed Cirkularitet Autopoiesis Anerkendelse 53

54 Nysgerrighed og uærbødighed Nysgerrighed i forhold til systemet uærbødighed i forhold til egne antagelser Når vi har fundet en forklaring, så stopper vi med at kigge efter andre beskrivelser. At opgive nysgerrighed. Som ethvert ideal er nysgerrighed ikke en fast position, men noget som et menneske kan miste og genvinde. Since it is impossible not to take a stand, it is excatly this reflexive loop between our taking a stand and immediately thereafter putting this stand in a larger context that creates the becoming and not the being of a Dyder i den systemiske tradition: Selv-observation og selv-refleksion 54 Fra den professionelle proceskonsulent

55 SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Øvelse De mange perspektiver 55

56 Roller og opgaver gå sammen i par Roller: Fordel rollerne: Interviewer fokusperson og observatør Gennemfør et interview á 20 minutter Opgaver: 1. Fokuspersonen vælger en problem/udfordring fra sin praksis (ikke teknisk, men samspilsorienteret) 2. Intervieweren fordeler tiden mellem spørgsmålene (se næste side), og lytter hele tiden respektfuldt efter, hvad der giver mening for fokuspersonen at tale mere om. 3. Observatøren lytter til samtalen og genfortæller efter samtalen det som hun i særlig grad har hæftet sig ved 56

57 Processen 1. Intervieweren spørger, hvad fokuspersonen vil kalde dette fokus for samtalen, og beder fokuspersonen om at skrive det på midten af et stykke papir. 2. Så spørges der til, hvilke parter/personer, som er berørt eller involveret i problemstillingen (f.eks.: chefen, medarbejderen, eleven etc.) Disse personer (inkl. fokuspersonen) tegnes uden om problemet. 3. I 20 minutter undersøger interviewer og fokusperson sammen hver enkelt af de involverede parters perspektiv/version af problemet. Dette gøres via følgende spørgsmål: Hvordan tror du han/hun ser problemet? Hvilke intentioner tror du, at han/hun har? Hvilken effekt tror du, at problemet har på ham/hende? Hvad får det (typisk) ham/hende til at sige, gøre, føle? Hvilken effekt har det på dig? Hvad tror du, at han/hun tænker, at der skal gøres i situationen? Hvem, tænker du, er mest enig heri, og hvem, er mest uenig? Hvilke dilemmaer oplever du, at der er for vedkommende i situationen? Hvilke konsekvenser tror du, at det kan have for problemet? 4. Observatøren genfortæller, det hun i særlig grad har hæftet sig ved Spørgsmålene følger fokuspersonens interesser, men det er dog vigtigt at komme rundt om flere af de personer, som er en del af problemstillingen. 57

58 Lineær tænkning I den lineære tænkning hersker hverdagslogikken, som starter der hvor der er noget, vi ikke forstår. Vi udvælger hvad vi ser og ordner det i en tidsmæssig rækkefølge. Derefter kan vi slutte fra årsag til skyld. Eksempler på lineære udsagn: De gamle medarbejdere har meget modstand mod forandringer Han egner sig ikke til at arbejde i team Det er ledelsen, der er årsagen til.. At udpege årsager og placere skyld er tankeprocesser, der kommer helt af sig selv. 58

59 De små skred i hverdagslogikken Valg af starttidspunkt ( Det var ham, der startede ) Årsag ( Hans handling er årsag til min ) Når vi bruger hverdagslogikken, er en af de alvorlige konsekvenser, at vores tanker låses fast i en overbevisning om, at vores egne handlinger er helt berettigede. Skyld ( Hvad jeg gør, er hans skyld ) Hensigt ( Det var også hans hensigt ) 59 Ansvarsfralæggelse ( Han må ændre sig først ) Haslebo: Relationer i organisationer (2004), Dansk psykologisk forlag. S. 48. Vi overser muligheden af, at andre organisationsmedlemmer kan have deres gode grunde til at handle, som de gør, og at de sandsynligvis oplever deres egne handlinger som lige så berettigede Hverdagslogikken kommer til at fungere som et fængsel for forståelse og handling. Herved vanskeliggøres problemløsning, forandring og udvikling. 59

60 Det systemiske hus Kontekst Positionering Nysgerrighed Cirkularitet Autopoiesis Anerkendelse Hvordan kan begreberne fra det systemiske hus inspirere min ledelse? Hvad vil jeg gerne høre mere om? 60

61 SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Kobling til egen praksis Action Learning opgaver 61

62 Formål med Action Learning Aktionslæringens formål er at udvikle praksis ved at fokusere på, eksperimentere med, observere og reflektere over forskellige situationer fra praksis Der er ingen læring uden handling, ligesom der ikke er nogen handling uden læring. (Revans 1998) Action Learning lægger både vægt på den enkeltes læring og personlige/faglige udvikling og på læring i fællesskabet 62

63 Aktion Learning model Nye handlinger Formuler en problemstilling Et projekt, der er en virkelig udfordring og har betydning for din pædagogiske ledelsesopgave Refleksion over handling i dit lederteam Iværksættelse af handling i egen praksis Handling og eksperimentering i egen praksis 63

64 Dogmeregler 1. Jagt på læring 2. Der sker størst læring ved løsning af faktiske arbejdsopgaver 3. Du arbejder med opgaver, der udfordrer dig 4. Opgaven skal ikke nødvendigvis være velformuleret og klart. Det kan være ufærdigt og søgende 5. Opgaven skal kunne mislykkes! 6. Du har reelt ansvar for opgaven 7. Nogen skal vide, at du arbejder med en AL-opgave 8. Lederteamet har til opgave at støtte og udfordre i løsningen af opgaven og har et fælles ansvar for læring 9. Handling er i fokus 64

65 Individuel overvejelse (10 minutter) Hvilke problemer/udfordringer i min pædagogiske ledelse er jeg optaget af? Hvordan kan ideerne om systemisk og anerkendende pædagogisk ledelse inspirere mig i forhold til min pædagogiske ledelsesopgave? Hvad er eventuelle sammenhænge til indsatsteorien og de andre pædagogiske indsatsområder? Hvad kan være væsentlige elementer i min ALopgave? 65

66 På vej mod mit AL-projekt Interviews i Lederteam Fokusperson Interviewer Præsenterer foreløbige overvejelser om ALproblemstilling Interviewer fokuspersonen om hendes problemstilling/al-opgave og hjælper gennem interviewet til yderligere afklaring Observatør Observatøren lytter til samtalens indhold og efter samtalen genfortæller hun/han, hvad hun/han i særligt grad hæftede sig ved i interviewet 66

67 Hjælpespørgsmål til intervieweren Beskriv dit AL-projekt/problemstilling så godt du kan for nuværende (jf. dine indledende overvejelser) Hvad er opgavens problemstilling/omdrejningspunkt? Hvad er du afklaret om? Hvad er du usikker på? Hvad er sammenhængen til de pædagogiske indsatsområder i modelskolearbejdet? Hvem er involveret? Hvad er dine overvejelser over, at det netop er denne opgave, du sætter i spil? Hvad vil din leder/dine medarbejdere sige, hvis de kendte til opgaven og dine overvejelser? Hvordan tænker du, at opgaven skal bringes i spil i din praksis? Hvilke handlinger skal iværksættes i din praksis? Hvad er eventuelle sammenhænge mellem disse handlinger og de temaer vi har arbejdet med disse dage? Hvordan er disse handlinger nye og eksperimenterende for dig? I hvilken kontekst skal handlingerne iværksættes? Hvad er i særlig grad udfordrende for dig i forhold til det, du står overfor? Hvilke overvejelser gør du dig om, hvad/hvem der kan støtte dig i din læring og dine eksperimenter? 67

68 Hjemmeopgaver frem mod d november En kort beskrivelse af AL-projektet sendes senest d. 15. oktober til Lederteam og konsulent Individuelle coachingsamtaler. Esbjerg/Ane d. 29. og 31. oktober kl (aftales indbyrdes). Roskilde/Jens d. 30. oktober kl (aftales indbyrdes). Møder i AL-grupper. Esbjerg d. 12. november og Roskilde d. 13. november kl Omdrejningspunktet for mødet er Refleksioner over handling. Konsulenten faciliterer mødet Den pædagogiske leder medbringer 2-3 pointer, som arbejdet med AL-opgaven har givet anledning til, når vi igen mødes på internatet i november 68

Kompetenceudvikling af pædagogiske ledere

Kompetenceudvikling af pædagogiske ledere SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Kompetenceudvikling af pædagogiske ledere Rammesætning 1 Pædagogisk ledelse Program for d. 3. og 4. marts 10.00 Velkomst, præsentation af deltagere og konsulenter Pædagogisk ledelse

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat

Læs mere

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 En læringsforståelse Hvad skal der til

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik

Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik 5. lederdag Hørsholm 4. september 2014 Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen - en LÆRINGSREFORM

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Workshop om Stressforebyggelse.

Workshop om Stressforebyggelse. Workshop om Stressforebyggelse www.stressfrihverdag.dk/forebyg-stress Plan Om de 10 værktøjer Smagsprøve på et værktøj Spørgsmål og dialog Lad os gå stille og roligt frem, Vi når det vi når Stressforebyggelsen

Læs mere

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 V. Martin Finderup Andersen, Adjunkt University College Nordjylland, Act2Learn, Pædagogik Læreruddannet, Diplom i Ledelse og Master i Ledelses-

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Velkommen. Hvad er din kommunikative styrke?

Velkommen. Hvad er din kommunikative styrke? Velkommen Hvad er din kommunikative styrke? Dagens program Opgaven til i dag - Abillityspotting Lise Tingleff Domæneteori Se domænerne i spil Kommunikation Positionering Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 4. temadag 20. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materiale r-til-forloeb/rudersdal-kommune Ledelsesforløb

Læs mere

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente?

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente? Den faglige vejleder Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig? Hvad kan du nu forvente? Konteksten. Vigtigheden af den, mulighederne i den. At vejlede. Hvad indebærer det? Vejlederens rolle i

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?

Ledelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring

Læs mere

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til

Læs mere

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PROGRAM 09.00-15.00 09.00-9.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 09.30-10.15 En indføring i grundlæggende kommunikative

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO

Læs mere

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017 Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug. 2016 marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien 2016. Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Styrke i TR-rollen - Kursus for TR i Aalborg Kommune. v. Timo Klindt Bohni og Thomas Phillipsen Perspektivgruppen ApS

Styrke i TR-rollen - Kursus for TR i Aalborg Kommune. v. Timo Klindt Bohni og Thomas Phillipsen Perspektivgruppen ApS Styrke i TR-rollen - Kursus for TR i Aalborg Kommune v. Timo Klindt Bohni og Thomas Phillipsen Perspektivgruppen ApS Formål/mål Formålet er at styrke din gennemslagskraft i TRrollen Målene er: at styrke

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Fra min faglighed - til din forretning

Fra min faglighed - til din forretning Fra min faglighed - til din forretning Den 8. juni v/ Lotte Lüscher Cand. Psych. Aut. PhD www.clavis.dk Hvis det du gør ikke virker så prøv noget andet! To indfaldsvinkler til udviklingsprocesser - vi

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Familiecoaching i systemisk perspektiv

Familiecoaching i systemisk perspektiv Særligt tilrettelagt kursus eller uddannelsesforløb for fagprofessionelle, der arbejder med familier og plejefamilier. Vi udbyder både forløbet som en formelt kompetencegivende uddannelse (10 ECTS) i samarbejde

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning. Dagens program formiddag

Læringsmålstyret undervisning. Dagens program formiddag Onsdag d. 14. januar 2015 Sønderborg kommune Læringsmålstyret undervisning Velkommen! Dagens program formiddag 12.00 Velkomst og Rammesætning - Facilitatorrollen v. Jens Juulsgaard Larsen 13.00 Introduktion

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever www.eva.dk Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Undervisningen af tosprogede elever Syn på sprogtilegnelse:

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND

PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen Tanker fra sidst og opsamling på hjemmeopgaven 10.15-10.30

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014 LP-modellen på CPH WEST Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014 Hvad er LP? Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Refleksions- og analysemodel - ikke en metode LP-modellens baggrund Udviklet i

Læs mere

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber

Læs mere

PÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS

PÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS PÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS Mit opdrag Det pædagogisk didaktiske grundlag flytter lederens opgaver tættere på underviserne Lederen støtter med udgangspunkt i skolens besluttede pædagogisk didaktiske grundlag

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

I lære som leder hele livet

I lære som leder hele livet I lære som leder hele livet Hvis vi skal rustes til organisationens og omverdenens krav om at lede i forandringer Er ledelsesopgaven i dag i høj grad at skabe læring, og det er vigtigt at finde nye veje

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del

Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst ståelse 1. del Vi er i SCS påbegyndt en fælles rejse henimod at forstå og arbejde i selvstyrende teams. I flere tilbud opleves det allerede, at man i nogen form

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Ledelse, der gør en forskel. Anette Kureer

Ledelse, der gør en forskel. Anette Kureer April, 2016 , Cand. psych. Har arbejdet i den offentlige forvaltning i 25 år - Heraf de seneste 15 som leder og forvaltningschef Things work out best for those who make the best of how things work out

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 5. og sidste temadag 21. april 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materiale r-til-forloeb/rudersdal-kommune

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere