BYGGETEKNISK ERFARINGSFORMIDLING 2015

Transkript

1 BYGGETEKNISK ERFARINGSFORMIDLING 2015 KASSEARKITEKTUREN OG DENS BYGGETEKNISKE UDFORDRINGER MgO-VINDSPÆRREPLADER BYGGESKADEFONDENS UNDERSØGELSER OG INITIATIVER UDVENDIG ISOLERING MED VÆV OG PUDS

2 Erfa 2

3 Erfaringsformidling KASSEARKITEKTUREN og dens byggetekniske udfordringer De seneste årtiers almene boligbyggerier har arkitektonisk været præget af en ny-funktionalistisk trend med blandt andet flade tage, glatte overflader og minimale inddækninger. Denne såkaldte kassearkitektur har et meget lille eller slet intet byggeteknisk overskud og byder på store byggetekniske udfordringer i forhold til det danske klima. Artiklen sammenfatter nogle af de oftest konstaterede byggetekniske problemer i denne type af byggerier. Kassearkitekturen en ny trend i det almene boligbyggeri Tidens ulidelige lethed sådan beskrev nu afdøde professor, arkitekt Boje Lundgaard, i 2004 den nyere danske arkitektur i tidsskriftet Arkitekten. Kasserne med de flade tage er udtryk for et stærkt reduceret arkitektonisk vokabularium, som han så malende beskrev det. Det er 12 år siden. Nu er tendensen med de flade tage suppleret med begrønninger, solceller og tagterrasser, store vinduespartier i facaderne og mere isolering i tage og facader. Derudover er kassearkitekturen karakteriseret ved glatte facadeoverflader med ingen eller få udkragninger bortset fra altaner og minimale inddækninger ved overgange fra bygningsdel til bygningsdel. Vejrforholdene i Danmark er specielle Det er langt fra kun i Danmark, at vi ser en sådan ny funktionalisme i arkitekturen, men det er bekymrende, at de projekterende ikke er mere opmærksomme på de særlige udfordringer, som denne byggeskik møder i det danske klima. Vi har lange perioder i vinterhalvåret med høj relativ luftfugtighed, og en temperatur, som svinger mellem tø og frost, hvilket giver særlige byggetekniske vanskeligheder. Den stærke vestenvind er fremherskende og sætter i kombination med nedbør vores bygningskonstruktioner på en alvorlig prøve. Solens udtørring og UV bestråling kan nedbryde de fleste byggematerialer, hvis de ikke er beskyttet. Hver for sig er disse vejrforhold ikke unikke for Danmark, men kystklimaet og fugtforholdene er ikke sammenlignelige med det, vi finder i vores nabolande. Her er der fastlandsklima, hvis vi bevæger os tilstrækkeligt langt væk fra kysten. Det er også bekymrende, at de senere års gentagne monsterregn og oversvømmelser som vejrprofeter siger, vi vil se flere af i fremtiden ikke i højere grad har afspejlet sig i den måde, der projekteres og bygges på. Sokler og fundamenter Almene kassebyggerier er som regel ikke hævet over terræn for at forhindre vandindtrængning ved monsterregn. Kravet om tilgængelighed har betydet, at bygningerne trykkes ned i terrænet, så betonpladen i terrændækket ligger under eller tæt på terrænniveau. Sokler er ofte ikke udført tætte, så vandpres på disse kan lede vand ind i konstruktionen. BYGGESKADE FONDENS GUIDE TIL KVALITET I BOLIG BYGGERIET Se vores anbefalinger til kassearkitektur og andet alment byggeri i Bygge skadefondens røde Guide til Kvalitet i boligbyggeriet. fortsættes næste side Erfa 3

4 Erfaringsformidling KASSEARKITEKTUREN og dens byggetekniske udfordringer Det er bekymrende, at de senere års monsterregn og oversvømmelser ikke i højere grad har afspejlet sig i den måde, der projekteres og bygges på i Danmark. I mange tilfælde er det fugerne under døre eller vinduer, som skal holde vand og fugt ude. Disse fuger er i sig selv vanskelige at udføre tætte og efterfølgende at vedligeholde da de ofte er placeret nær ved eller under terræn. Det er blevet mere almindeligt at udføre voldgrav omkring bygningen, men denne er ofte ikke dimensioneret eller udført korrekt, hvorved vandet ved kraftig regn ikke kan forhindres i at trænge ind i bygningen. Tage De flade tage på kassebyggerier med en minimums taghældning på 1:40 er ved at være normen. På tagene monteres ofte det udstyr, der ikke er fundet plads til i bygningen eller dennes kælder. Det kan fx handle om ventilationsanlæg med rørføringer, udsugnings- og udluftningshætter, elektriske anlæg eller ledningstræk fra de solceller, som nu også er ved at blive en del af tagets faste møblement. Ventilationshuset er sparet væk. Det er naturligvis en udfordring at få udført de mange gennemføringer med tætte, præfabrikerede og tilstrækkeligt høje inddækninger, som også sikrer vandtætheden ved ophobning af sne og is. Inddækningshøjderne ved omkransende mure eller vægge på taget er sjældent projekteret høje nok, hvilket medfører vandindtrængning ved opstuvning af vand på taget. Ofte forsynes tagfladen med indvendige afløb, men man glemmer at etablere nødafløb eller udspyer som sikkerhed, hvis afløbet tilstoppes af fx blade. I flere bebyggelser er der ved eftersynet registreret en ny byggeteknisk tendens, hvor ventilationsaggregater, elinstallationer og vandrør gemmes i tagisoleringen. Det betyder, at meget isenkram undgås på taget og i nedhængte lofter i boligerne herunder men det må betragtes som særdeles risikobehæftet. De mange gennembrydninger gør det svært at udføre taget tæt. Fugt og varm luft kan ved små utætheder trænge ud i tagkonstruktionen med sandsynlighed for alvorlige fugtskader. Desuden umuliggøres servicering og inspektion af rør og anlæg. Der er også registreret enkelte bebyggelser med 1-lags tagpapdækninger, som yderligere forringer sikkerheden mod vandindtrængning. Det har i disse sager medført store fugt- og skimmelproblemer. Erfa 4

5 Grønne tage Flere kommuner forlanger i deres lokalplanlægning grønne tage på nybyggerier. Fonden vurderer, at et grønt tag på en tagkonstruktion med organiske materialer uden mulighed for inspektion fra eksempelvis et tagrum er en risikobehæftet bygningsdel. Ved eftersynene registreres mange svigt på de grønne tage, bl.a. for små inddækningshøjder, uhensigtsmæssige afløbsforhold, manglende gangbaner i forbindelse med drift af anlæg på taget og manglende afstande fra bevoksning til omkringliggende bygningsdele. Hertil kommer manglende dokumentation for membrantæthed. TOR (Tagpapbranchens Oplysningsråd) arbejder på en vejledning om disponering og anlæg af grønne tage, hvilket forhåbentlig vil reducere antallet og omfanget af svigt i fremtiden. Tagterrasser Tagterrasser er en stor kvalitet for beboerne i en boligbebyggelse, og der ses ved eftersynene flere og flere bebyggelser, hvor der er projekteret tagterrasser. Samtidig registreres forskellige svigt fx i form af for lave inddækningshøjder, ubeskyttede membraner eller svært tilgængelige fuger under terrassedøre. Tagterrasser på organiske konstruktioner vurderes som risikobehæftede. De bør i stedet etableres som fliser på flisefødder på et uorganisk dæk, hvor vandafledningen sker på en membran. Desværre er der for lidt fokus på vandtætning, herunder hvordan man vedligeholder afløb og membrantæthed. Facader Facader på kassebyggerier er som regel ubeskyttede på grund af manglende tagudhæng eller anden konstruktiv beskyttelse af facaden. Det betyder, at facadematerialerne sidder udsatte og skal kunne tåle de vejrmæssige påvirkninger, de udsættes for. Tætning mellem facadens enkelte elementer har ligeledes betydning for konstruktionens og de bagvedliggende materialers levetid. Ved eftersynene ses flere lette facader med regnskærm af skiferplader eller skærmtegl, og der har også været nogle skadesager med skiferplader, som ikke var fastgjort forskriftsmæssigt i et ophæng- Eksempel på problemer med flade tage og ubeskyttede facader. Installation erne gemmes i tagisoleringen, der er kun 1-lags tagpapdækning, mange gennemføringer, samt utilstrækkeligt projekterede og udførte inddækninger og fuger. Facaderne er uden konstruktiv beskyttelse fortsættes næste side Erfa 5

6 Erfaringsformidling KASSEARKITEKTUREN og dens byggetekniske udfordringer Elegant ser det ud. Men der foreligger et BYG-ERFA blad, som advarer mod for små murkroneinddækninger. ningssystem med beslag. Pladerne var fastgjort med skruer i lægter på den bærende konstruktion. Ved vindpåvirkning klaprede pladerne, hvorved skruehovederne bevægede sig igennem materialet for til sidst at slippe fæstet og falde ned. større sandsynlighed er der for hurtigere nedbrydning. Facaderne yder ingen konstruktiv beskyttelse af vinduerne, og i den type byggeri vil de blive påvirket af vind og slagregn. Ikke mindst er fugerne mellem karm og ydervæg udsatte. Vinduer trukket helt frem i facaden er en æstetisk elegant, men også byggeteknisk særdeles udsat løsning ikke mindst i fugtigt klima som det danske. Ved tagkanterne/murkronen konstateres ofte lave zink- eller aluprofiler som afdækning af ydervæg og tagmembran samt markering af facadens afslutning. Der er dog sjældent tiltag, som forhindrer, at vand ved uheldige vindforhold blæses op ad facaden og op under inddækningen. Der foreligger et BYG-ERFA blad, som advarer mod disse små murkroneinddækninger. Ved lette ventilerede facader med en utæt regnskærm ligger vandtæthedsplanet ved vindspærren. Her er det afgørende at anvende en egnet vindspærre, som kan tåle opfugtning. Der har været en del skadesager med nedbrudte gipsvindspærrer, som følge af at slagregn har fundet vej igennem åbninger i regnskærmen. Vinduer og sålbænke Arkitekterne foretrækker slanke vinduesprofiler, men i takt med at vinduesfladerne vokser i størrelse, øges behovet for stabilitetsberegninger, som dokumenterer, at vinduespartierne er stabile over for de lokale påvirkninger ikke mindst ved udsat beliggenhed. Der har været en del skadesager med underdimensionerede vindueskonstruktioner. De store vinduespartier sidder ofte i flugt med facaden. Jo længere de trækkes frem i facaden jo mere udsatte sidder de, og jo Der observeres mange problemer med vinduer og vinduessystemer især træ/aluvinduer og fonden har konstateret alvorlige svigt med de vinduespartier, der leveres som halvfabrikata og samles på stedet. Ved anvendelse af eksotiske træsorter kombineret med underdimensionerede karm- og rammeprofiler har der været eksempler på, at profilerne vrider og bøjer sig for herefter at flække. Disse træsorter sælges ofte som vedligeholdelsesfrie, hvilket de ikke er. Tætheden mellem vinduespartierne eller mellem vinduerne og omkringliggende bygningsdele har ikke tilstrækkelig opmærksomhed. Det er oftest umuligt at udføre forskriftsmæssigt korrekte fugeløsninger på træ/aluvinduer. Fugen skal placeres på trædelen og kan efterfølgende være vanskelig at nå og dermed at vedligeholde. Sålbænkens funktion er at lede den nedbør, som rammer et vinduesparti, væk fra facaden, men de er sjældent udført forskriftsmæssigt. De har for små udkragninger, er næsten vandrette og sjældent ført ind i sidefalsene. Udvendig facadeisolering Ved at isolere udvendigt og efterfølgende pudse facaden kan der både opnås en effektiv isolering med få kuldebroer og det Erfa 6

7 Eksempel på dårlig vandafledning fra altaner samt udsat facademurvæk og fuger. ønskede funkislook. Desværre registreres mange svigt i forbindelse med denne metode. Varierende pudslagstykkelser, ringe afslutninger ved sokkel og overgange til vinduer og døre samt ringe inddækninger, hvor tagpap sluttes til facaden/murkronen, er blot en del af de konstaterede svigt. Her skal projekteres bygbare og robuste detaljer og følges op med skærpet tilsyn. På markedet findes en række isolerings- og pudssystemer, som har gennemarbejdede bygningsdetaljer. Altaner I kassearkitekturen ophænges altanerne som oftest på facaden. Enten med afstand ind til facaden eller i tæt forbindelse med facaden. Uanset den valgte løsning er vandafledningen fra altanen ofte projekteret og udført uhensigtsmæssigt. Vandafledningen sker enten fra altanpladens overflade eller fra en bakke under altanen. Hvis altanen ikke har tilstrækkeligt fald væk fra facaden og med et veldefineret fald til et afløb, ses ofte tunger af fugt på facaden eller opfugtede bygningsdele under altanen. Det er også vigtigt, at afløb kan renses uden at skulle skille altanen ad. BYGGETEKNISK TJEKLISTE FOR KASSEARKITEKTUR Kassearkitektur i et dansk klima kræver stor opmærksomhed på en række byggetekniske detaljer og materialevalg. Nogle centrale anbefalinger er at have fokus på følgende: Ligger bygningen højt, og er der taget højde for vandindtrængning ved fundamenter? Er der valgt robuste og gennemprøvede facadematerialer og løsninger? Er vinduer og dørpartier dimensioneret til de vind-og vandbelastninger, der må påregnes? Er der taget højde for slagregn på facaden og for opadrettede vandtryk? Er taget disponeret med få gennembrydninger og tilpassede inddækninger? Er taget og tagterrasser dokumenteret tætte? Er taget forsynet med nødafløb eller udspyer ikke mindst nødvendigt ved monsterregn? Er tagterrasser forsynet med høje og robuste inddækninger? Er afløbsforholdene disponeret til de skønnede nedbørsmængder? I Byggeskadefondens røde Guide til Kvalitet i boligbyggeriet kan man læse flere anbefalinger. Erfa 7

8 Erfa 8

9 Erfaringsformidling MgO-VINDSPÆRREPLADER Byggetekniske undersøgelser og initiativer Problemerne med fugtsugende MgO-vindspærreplader er det mest omfattende og alvorlige skadekompleks i Byggeskadefondens historie. Denne artikel opsummerer, hvilke intiativer Byggeskadefonden har taget for at klarlægge de byggetekniske aspekter: Hvad skyldes problemet, hvor stort er omfanget, hvordan ser skadebillede og risikoforhold ud, hvad ved vi om udbedringsmulighederne, og hvilke værktøjer har vi til at holde øje med udviklingen i byggerierne med MgO-plader. Problemerne konstateres i 2015 I Byggeteknisk Erfaringsformidling udgivet april 2015 skrev Byggeskadefonden således: Udenlandsk producerede vindtætte magnesiumplader har vist sig at kunne skabe alvorlige fugtproblemer. Pladerne indeholder magnesiumklorid, der fungerer som simpel fugtsamler. Den opsamlede fugt kan efter kort tid afgives til de omliggende konstruktioner og medføre betydelige skader og store udgifter til udbedring. Byggeskadefonden advarer mod brug af disse produkter som er anvendt i et større antal byggerier indtil problemets omfang er nærmere afdækket, og der er sikker dokumentation for hvilke produkter, der er anvendelige under fugtige klimaforhold som i Danmark. Siden da har problemets omfang udviklet sig dramatisk, og de juridiske konsekvenser i en række forventede skadesager er under afklaring. For at få et overblik over problemets omfang, konsekvenser og mulige afhjælpning har Byggeskadefonden i samarbejde med relevante eksperter iværksat en række undersøgelser af alle disse problemer i støttede boligbyggerier. Kortlægning af problemets omfang Byggeskadefondens kortlægning pr. primo 2016 viser, at der siden 2010 i alt er opsat ca m2 MgO-vindspærreplader i 82 almene bebyggelser med ca boliger. Bebyggelserne omfatter såvel nybyggerier som renovering. Det er fondens vurdering, at pladerne i de allerfleste tilfælde skal udskiftes, og den samlede omkostning til udskiftning og følgearbejder skønnes til i alt ca. 950 mio. kr. Udredning af de tekniske problemer Byggeskadefonden har foretaget en sammenfattende teknisk udredning af de mulige problemer med fugt og korrosion ved anvendelse af MgO-vindspærreplader. Udredningen bygger på besigtigelser og undersøgelser af problemerne i 82 almene nybyggerier og renoveringer, som siden 2010 har anvendt MgO-vindspærreplader. Resultaterne fra undersøgelserne er gengivet i en rapport, som kan hentes på fondens hjemmeside. Hovedkonklusionerne i rapporten er: at MgO-plader er uegnede til anvendelse som vindspærre i det danske klima at pladerne i de fleste tilfælde bør udskiftes Kortet viser de 82 bebyggelser, hvor der primo 2016 er registreret problemer med MgO-plader. fortsættes næste side Erfa 9

10 Erfaringsformidling MgO-VINDSPÆRREPLADER Byggetekniske undersøgelser og initiativer HVAD ER PROBLEMET Der er siden 2010 anvendt magnesiumholdige vindspærreplader (MgO-plader) i mange danske nybyggerier og renoveringer. Vindspærreplader skal være ventilerede, og det har vist sig, at pladerne suger fugt fra den udeluft, de ventileres af, når den relative luftfugtighed i vinterhalvåret er høj. Laboratorieundersøgelser har vist, at MgO-pladerne er fugtsugende allerede ved en relativ luftfugtighed på ca. 35%. Det betyder, at pladerne når den omgivende luft har en højere relativ luftfugtighed ikke kan optage mere vand og derefter begynder at afgive vand, som tilmed er saltholdigt og dermed korrosivt. Det indebærer risiko for, at søm, skruer, beslag, profiler mv. af ikke-rustfrit metal, der er i kontakt med de opfugtede plader, kan nedbrydes af korrosion, og at træværk, der er i kontakt med de opfugtede plader kan nedbrydes af råd og svamp. Illustration fra SBi-anvisning 224 Hvad består MgO-pladerne af? Sammensætningen af pladerne kan variere en del, men i hovedtrækkene består de af et bindemiddel og forskellige fyldstoffer. Bindemidlet er såkaldt Sorelcement, som dannes ved en kemisk reaktion mellem magnesiumoxid (MgO) og en opløsning af Magnesiumklorid i vand. Fyldstofferne er forskellige mineraler samt savsmuld/træfibre. Symptomer på problemer Nogle typiske tegn på problemer med MgO-pladerne er: Misfarvning af fundamenter Vandindtrængen omkring vinduer / døre Opfugtning af træbeklædning og murværk Misfarvning / korrosion af inddækninger Tegn på korrosion på befæstigelsesmidler Aftegninger på facadebeklædningen udfor afstandslister eller befæstigelser Opfugtning af afstandslister Erfa 10

11 Eksempler på konstaterede skader efter opfugtning af MgO-plader. Øverst: Klare saltholdige vanddråber på MgO-pladens bagside opfugter trædele og isolering. Nederst: korroderede ståldele. at udskiftning i nogle tilfælde kan udskydes til senere at pladerne indeholder saltet MgCl2, der er vandsugende allerede ved 33% RF. at pladerne afgiver vand efter ca. 7 døgn ved 90 % RF, hvilket er normalt i vinterhalvåret i Danmark at pladerne med tiden mister sammenhængskraft, fordi deres bindemiddel dekomponerer ved høje relative fugtigheder (95% RF) at pladerne medfører korrosion på tilstødende, ikke rustfri metaldele, når de afgiver saltholdigt vand at pladerne medfører, at tilstødende trædele bliver mere fugtsugende end normalt træ, når delene opfugtes af saltholdigt vand at pladerne kan medføre skimmelvækst, fordi deres ph-værdi ofte er lavere end de anførte ca. 10 i produktbladene, hvilket ellers ville have forhindret vækst. Skadeundersøgelser De beskrevne tekniske undersøgelser er i de første konkrete skadesager fulgt op med flere undersøgelser som fx: Stikprøvevurdering af tilstanden af træ, vinduer, inddækninger og metaldele. Undersøgelse af væsentlige forankrings-, luknings- og inddækningsdetaljer, herunder forankringer af altaner, baldakiner, værn mv. Vurdering af udformning og placering af inddækninger mv., så fugt kan ledes væk. Statiske vurderinger. Undersøgelse af ventilationsforhold mellem regnskærm og vindspærre. Prøveudtagning og analyse af bygningsdele træbefæstigelser, beslag mm. Undersøgelse af mulige udbedringsmetoder Byggeskadefondens har iværksat en række undersøgelser og laboratorieforsøg for at identificere brugbare udbedringsløsninger. Nogle hovedpunkter i vores viden på nuværende tidspunkt er: At MgO-pladerne i de fleste tilfælde skal skiftes med demontering og genmontering af facadebeklædningen. Hovedkonklusionen i Bygge - skadefondens tekniske rapport er, at MgO-pladerne er uegnede til anvendelse som vindspærre i det danske klima, og at de i de fleste tilfælde bør udskiftes. fortsættes næste side Erfa 11

12 Ståldele, beslag og skruer er korroderet på grund af den saltholdige væske. Den tunge facade af skærmtegl hænger i de korroderede ståldele. At en udbedring har særlig høj prioritering, hvis der er anvendt forzinkede søm, skruer og beslag da der i så tilfælde er risiko for at facadebeklædningen falder ned. At der skal foretages en helt eller delvis udskiftning af stålskelet. At trædele på træskelet eventuelt må imprægneres mod skimmel og blåsplint, og at der eventuelt må monteres skillelag mod fugtoptagelse. At øget ventilation af facadebeklædningen ikke hjælper snarere tværtimod. At laboratorieforsøg har vist, at imprægnering af pladerne ikke er nogen farbar metode til at sinke fugtopsugningeg og dermed forhindre grædeeffekten. Undersøgelse af konsekvenser for indeklimaet Udover de byggetekniske konsekvenser kan problemerne med fugtindtrængen på grund af MgO-pladerne også rejse spørgsmål om eventuelle konsekvenser for kvaliteten af indeklimaet. Byggeskadefonden har derfor igangsat undersøgelser i et af de berørte byggerier med henblik på at belyse de konkrete fugt- og skimmelforhold i facader og indeklima. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med et rådgivningsfirma. I det undersøgte byggeri er der trængt væde fra MgO-pladerne ud i facadekonstruktionen. Analyserne viser ingen indikationer på, at denne væde i sig selv skulle indeholde sundhedsskadelige stoffer der er alene tale om almindeligt forekommende salte. Der er derudover gennemført analyser og vurdering af fugtophobningens eventuelle følgeskader i form af skimmel og råd. Analyserne har både omfattet visuel inspektion, tapeaftryk til mikroskopering, aftryk på dyrkningsmedium og enzymbaseret analyse. Endelig er der foretaget målinger af sporeindholdet i rumluften. Resultaterne viser, at der ikke er konstateret vækstflader på hverken de opfugtede MgO-plader, den bagvedliggende trækonstruktion eller i isoleringen, end ikke på støvede overflader. Undersøgelserne tyder på, at den indtrængende væde ikke indeholder levedygtige sporer, sandsynligvis på grund af det høje saltindhold. Resultaterne viser derudover, at der ikke er tegn på, at rumluften i boligerne er påvirket af skimmelsvampsporer. Den overordnede konklusion på undersøgelsen er således, at indeklimaet ikke vuredes påvirket af de MgO-relaterede skader i et omfang, som forventes at medføre sundhedsmæssige gener for beboere. Undersøgelsen konkluderer samtidig, at der på sigt kan udvikles indklimaproblemer, hvis ikke MgO-pladerne bliver udskiftet. Overvågningsprogram af byggerier hvor der endnu ikke er anmeldt skade I de mange byggerier, hvor der endnu ikke er foretaget skadeanmeldelse, har Byggeskadefonden iværksat et overvågningsprogram, så udskiftning af MgO-plader kan iværksættes, inden der opstår risiko for, at facadebeklædningen falder ned, eller at indeklimaet i boligerne vil blive påvirket. Programmet omfatter 69 nybyggerier eller renoveringer primo Overvågningen sker i et samarbejde mellem bygningsejer og rådgiver og består i første omgang af en gennemgang af syv udvalgte punkter: De gennemførte analyser tyder heldigvis ikke på, at problemet har alvorlige konsekvenser for indeklimaet i boligerne. Se den fulde rapport Indeklima og fugtskader i byggeri med MgO-plader på fondens hjemmeside. Erfa 12

13 Erfaringsformidling MgO-VINDSPÆRREPLADER Byggetekniske undersøgelser og initiativer 1. Registrering af den relative luftfugtighed (via DMI) ugentligt dataindhentning. 2. Visuel kontrol af, om MgO-pladen er opfugtet (fugtig overflade / vandperler). 3. Visuel kontrol af, om metaldele omkring MgO-pladerne er korroderede. 4. Visuel kontrol af, om der trænger vand ind ved vinduernes overkarme. 5. Visuel kontrol / prøvetagning / måling af, om den bagvedliggende konstruktion er opfugtet. 6. Visuel kontrol af, om der er aftegninger på vinduerne. 7. Registrering af facadebeklædningers ventilationsforhold. Gennemgangen suppleres af opfølgende kontroller og målinger udført af bygherre og/eller rådgiver efter anvisninger fra Byggeskadefonden. Overvågningsprogrammet gennemføres af Byggeskadefonden i samarbejde med et rådgivningsfirma. De første skadeanmeldelser Byggeskadefonden har opfordret de første 15 byggerier med MgO-vindspærreplader til at foretage skadeanmeldelse. Det drejer sig især om byggerier, hvor de første skader i form af fugt og korrosion er fremskreden. Ved udgangen af 2015 var 13 af sagerne anmeldt. Der er juridisk tale om komplicerede ansvarsforhold. Se mere herom i vores årsberetning 2015, side 24. Følg MgO-sagen på vores hjemmeside På Byggeskadefondens hjemmeside kan man følge hele sagen om MgO-pladerne lige fra problemerne konstateres i Udviklingen omkring MgO-pladerne kan følges tæt på Byggeskadefondens hjemmeside. Gå ind under menuen Erfaformidling. Erfa 13

14 Erfaringsformidling UDVENDIG ISOLERING med væv og puds Udvendig isolering af en bygning er varmeteknisk den mest effektive isoleringsmetode af ydervægge og er desuden den mest sikre, når det drejer sig om at undgå skadelig fugt i konstruktionerne. Men der er mange faldgruber, og Byggeskadefondens eftersyn afslører mange svigt og skader, som er så alvorlige, at levetiden vurderes at være meget nedsat og isoleringsværdien forringet i forhold til det forventede. Eksempel på byggeri udført med udvendig isolering med væv og puds. Udvendig isolering af en bygning er varmeteknisk den mest effektive isoleringsmetode af ydervægge og er desuden den mest sikre, når det drejer sig om at undgå skadelig fugt i konstruktionerne. I renoveringssagerne udføres meget ofte udvendig efterisolering, når det er muligt, men også i nybyggeriet ses ved eftersynene mange eksempler på udvendig isolering på tunge eller lette bærende konstruktioner. Der findes på markedet en række danske såvel som udenlandske isolerings- og pudssystemer, som der er mange års erfaring med, især fra udlandet. Systemerne har næsten alle gennemarbejdede bygningsdelsdetaljer, og kan desuden leveres med et righoldigt udvalg af fastgørelsesmidler, inddækninger, afslutningsskinner, klæbere, armeringsnet og mørtelsystemer. Systemerne er så udbyggede og detaljerede, at det tilsyneladende blot er et spørgsmål om at beskrive udfaldskravene og udbyde som systemleverance, hvilket også er den mest anvendte metode. Men der er mange faldgruber, hvilket også fremgår af Byggeskadefondens eftersyn, som afslører mange alvorlige svigt og skader i udvendig isolering. Isoleringsarbejderne og pudssystemerne udbydes både som systemleverance og som projekter udarbejdet af en ansvarlig rådgiver, med mere eller mindre gennemarbejdede detaljer. Der er behov for, at de vanskelige overgange og detaljer på facaden gennemprojekteres. Det drejer sig typisk om overgangen mellem puds og vinduer/døre, afslutning ved tagfod eller ved sokkel samt overgange til andre bygningsdele som eksempelvis tage eller andre facadetyper. Flere af systemerne har ikke løsninger ved overgange til træ/aluvinduer, som er den mest anvendte vinduestype i boligbyggeriet i disse år. Hvis disse løsninger ikke findes i pudssystemet, opfindes der løsninger på stedet, som i de fleste tilfælde skønnes at være risikobehæftede og kræver øget drift. Erfa 14

15 Ved eftersynene ses ofte, at producentens krav til lagtykkelser på grund- og slutpuds samt placeringsdybde på armeringsvæv ikke bliver overholdt. Blottet armeringsvæv og ultratynde pudslag betyder øget vedligeholdelse og i værste fald vandindtrængning til sårbare materialer og bygningsdele. Byggeskadefonden ser skader som enten skyldes forkert udførelse af den udvendige isolering, eller at der mangler detailprojektering og nødvendig vurdering af tolerancekrav. Udvendig isolering med puds giver en sårbar og ikke videre slidstærk overflade. Det skal overvejes nøje, om den er egnet til at sidde i områder med stort slid fra fx cykler. I stueetagen er det en god ide at opsætte beskyttelseslister, espalier eller lignende, som kan beskytte mod skader. Ved eftersynene registreres ofte løsninger, som er vanskelige at efterse og vedligeholde i praksis. Det gælder især vedligeholdelsen af fugning rundt om vinduer og døre samt muligheden for at udskifte disse fuger, når levetiden er opbrugt. Fugerne placeres ofte inde bag pudsen, hvor det er ikke muligt at se, om de er intakte, og ved vandindtrængning kan de ikke umiddelbart repareres. Når fugernes levetid er opbrugt, kan udskiftning kun ske ved, at store områder af pudsen fjernes. Det er uhensigtsmæssigt, fordi fugerne ofte vil kræve en uforholdsmæssig intensiv drift. Typiske svigt registreret ved eftersynene: Lagtykkelser på grund- og slutpuds er for små i forhold til producentens anvisninger Armeringsnettet er ikke placeret 1/3 inde i pudslaget Armeringsvævet mangler ved samlinger i isoleringslaget eller pladesamlinger Pudslaget kan være porøst og mangler tilstrækkelig styrke til at modstå de aktuelle påvirkninger Inddækninger mangler forskriftsmæssig højde og udhæng til at beskytte de sårbare overflader Sålbænke er udført uden tilstrækkeligt fald og uden opbuk i bagkanten og ikke ført ind i sidefalsene. Problemer i forbindelse med organisering af udbud og udførelse Systemudbud og ansvarsplacering i forbindelse med dette Manglende detailprojekt og manglende efterlevelse af producentens anvisninger Manglende krav til prøvning undervejs i udførelsen f.eks. vedrørende fastgørelse af isoleringsunderlaget og lagtykkelser på puds Erfa 15

16 Studiestræde København V Telefon Telefax bsf@bsf.dk Grafisk redaktion: Tegnestuen Jens V. Nielsen Foto: Byggeskadefonden og Jens V. Nielsen Produktion: Production Facilities Byggeskadefonden 2016