Interview med Philip Trier og Per H. Holst

Transkript

1 Interview med Philip Trier og Per H. Holst :00:05 Per H. Holst Det står sådan i substansen af to store sammenhænge, og DAT-båndende som dækker perioden fra 89 og egentlig gør de helt frem til 2007, men vi har kun finansiering til at få dem digitaliseret til midten af 2005, og det er ved at ære afsluttet nu. Og der bliver så digitaliseret timers radio. Det er på de landsdækkende kanaler, altså P1, P2 og P3 først og fremmest. Så P4 fra de sidste (...) fra år 2002 og frem. Så vi er faktisk ikke så godt dykket ind med distriktsradio, der er vi nødt til at henvende os til Statsbiblioteket som har pligt til at optage vores programmer. Og de har en stor samling også deroppe. Men det er bare en anden, det er en lavere lydkvalitet, det er ikke noget vi selv, det er ikke noget vi kan bruge. Altså, vi kan udveksle, i forhold til at få dokumenteret hvad der har været sagt i en radioavis. Hvis vi ikke har en optagelse så henvender vi os til Statsbiblioteket. Men det kan ikke bruges til egentlig udsendelse. For deres forpligtigelse er at kunne servicere forskningen i første omgang, og ikke servicere os. Men altså, man skal kunne hvad der er blevet sendt i radioen. Det er så fra 84 de har optagelser :01:20.5 Per H. Holst Det var så den ene samling, DAT-samlingen. Det der ligger før 89, det er alt sammen blevet optaget på analogt spolebånd, Og der er det sådan at der er en samling der er velregistreret, det drejer sig om ca udsendelser. Det er helt fra starten af Statsradiofonien i De første optagelser vi har de er fra begyndelsen af 30'erne. De udsendelser de er så registreret på den måde, at vore forgængere og os selv, har aflyttet programmet og skrevet referat af udsendelsen. Så har vi så tilføjet nogle detaljer omkring medvirkende og en lang række tekniske detaljer. Men det allervigtigste er at vi har skrevet en sammenfatning af hvad det er der foregår i programmet. Og det var sådan en måde at gøre det på som vi faktisk har fulgt siden arkivets start i begyndelsen af 50'erne. I 1952 blev det grundlagt. Det er så noget vi på grund af tidernes ugunst har været nødsaget til at renoncere på. Fordi, det tager simpelthen for lang tid. Der er for mange programmer og vi er for få i arkivet til simpelthen at lave det arbejde. Fordi, har man en times udsendelse, og hvis I forestiller jer at skulle lytte et program igennem på en time, og så skrive et referat af det der er til at forstå, så gør der nemt to-tre timer inden man er færdig med det. Og det siger sig selv, med et i øjeblikket, bliver der, altså af unikke programmer lavet ca. 400 om dagen, eller sendt 400 om dagen, og hvis man så ganger det op, så er det totalt umuligt. Man kan jo ikke bruge alle pengene på at arkivere. Så derfor har vi en mere grovmasket måde at registrere programmer på vi koncentrerer os på at få de medvirkende placeret i de rigtige felter. Så vi er sikre på at få verificeret navnene, det er sådan nogle helt faktuelle ting som vi lægger vægt på. Vi indekserer selvfølgelig også udsendelserne. Men selve den der samlede beskrivelse af for eksempel en diskussion af tre politikere på tre kvarter, hvor vi får i tiden hvor vi havde siddet og skrevet; så siger politikeren det og det, og den anden svarer. Altså så flot detaljeret er det heller ikke. Men man får en fornemmelse af hvad udsendelsen handler om, og derfor en mulighed for at søge mange historier frem på sådan en skæv måde, fordi den har registreret udsendelsen har måske fanget en eller anden detalje, sådan en lille pudsighed. Det synes man jo er sjovt. Og den dukker jo så op hvis man sidder og laver fritekstsøgninger. Og så kan man hurtigt skimme de her referater igennem, og sige det og det program har jeg brug for, og kunne jeg måske tænke mig at bruge i mit eget program. Det er blevet meget sværere i dag. Til gengæld har vi meget mere registreret i dag. Det er så de to ting ikke. Før i tiden havde vi måske halvanden til to procent af sendefladen arkiveret om året, og i dag har vi 100 %. Så de der enorme mængder har gjort at vi har været nødt til at gøre det på den her pragmatiske møde. Det kan godt være, vi håber jo selvfølgelig også at teknologien vil hjælpe os på den måde at man får lavet tale-til-tekst. Genkendelsesprogrammer. Fordi vi har jo altså i princippet alt der har været sendt siden 1989 digitalt, og 1

2 50 55 det er lang tid. Og hvis man havde sådan noget teknologi, så ville det være fantastisk. Og det kommer selvfølgelig. Og vi prøver jo at undersøge markedet med mellemrum når vi har sådan har leverandører inde med teknisk udstyr, hvor langt de er kommet med de her tale-til-tekst ting, men det er stadig et problem på dansk, og det er et problem i sådan en radioudsendelse hvor flere taler oveni hinanden. Man kan selvfølgelig lave det når det er en oplysning, så fungerer det. Men dansk er jo ikke det største sprog i verden. Så derfor er det altså en, jeg tror det kommer til at tage nogle år før vi har det sådan at det fungerer og at det er pålideligt nok. Jeg ved ikke hvor lang tid, måske sådan fem til ti år inden at det rigtig virker. Men det vil kunne redde meget i hvert fald. 0:05:42.6 Per H. Holst Men så har vi altså de her spolebånd det var den anden samling. Spolebånd der ligger før 1989, og der har vi bånd stående her, det er dem I lige har været nede og se. 60 0:05:50.8 Philip Trier: Ja det er de er :05:54.1 Per H. Holst : De er blevet udeladt i tidens løb, og beskrevet, de dækker selvfølgelig også perioden helt op til 2005 det er en ret stor del af dem, for der begyndte vi at producere digitalt, så de ligger allerede digitalt. Og så har vi i fjernarkivet, som også Philip nævnte, i den gamle TV-by flere mængder spolebånd, som dækker perioden fra ca og frem. Og man har haft to forskellige arkiver. Det er sådan en træls historie. For det virker så ulogisk, men vi skal lige nævne det. Vi har haft to forskellige radioarkiver. Vi har haft et arkiv som var det egentlige arkiv. Det der står her. Så havde man noget man kaldte båndarkiverne, driftsarkiverne, hvor man anbragte de udsendelser som man havde sendt med henblik på udvælgelse til arkivering eller til kastration, for i gamle dage havde man ikke penge, så derfor kasserede man båndende, man genbrugte eller overspillede dem. Og der er forsvundet mange programmer på den måde (UF). Men selvfølgelig foregik der et eller udvalg i forhold til hvad man mente på daværende tidspunkt var vigtigt at gemme. Det arkiv som så står ude i den gamle TV-by, det var så sådan et driftsarkiv. Desværre så fulgte man ikke sin egne hensigter eller intentioner om at lave en selektion af de her ting over årene, så derfor er det her arkiv vokset og vokset, og blev altså de her fire kilometer bånd. Og det er ikke registreret. Det er kun registreret på, altså på papir på en meget meget simpel måde. Altså man kan ikke gå ind på navne, og man kan ikke gå ind på indhold. Man har nogen båndnumre som referer til en placering på en hylde og sådan noget, det er altså meget indviklet. Der er ikke ret mange andre end Philip Trier og en af vores kollegaer der kan finde ud af hvordan man egentlig kan finde frem til de der bånd. Det er en god viden at have når man er i en fyringssituation. Så kan man sige, altså hvis I skal finde jeres bånd her, så er I nødt til at holde på mig :08:05.7 Philip Trier Vi er jo så blevet hjulpet af den her digitalisering af DAT- båndene, forstået på den måde at en meget stor del af de spolebånd er jo, som vi har stående på hylderne, er jo dubleret i DAT-båndssamlingen fra 1989 og frem, og den er jo som sagt næsten digitaliseret nu. Så det vi har tilbage, det er det der ligger før 1989, og det er ca timer, ca udsendelser før 1989, som ikke er registreret. Det er også mange udsendelser. Det er et arkiv der stort set svarer til lidt mindre et det vi har stående her på første salen, som altså er blevet registreret i årene fra 1952 og frem til i dag. Så derfor har alle en meget stor opgave. Dels så for at få registreret udsendelserne, dels at få dem digitaliseret. Fordi digitaliseringen af spolebåndene er meget meget vanskeligere af bånd der er i en kassette som er DAT-båndene er, den leverandør vi har digitaliserer, jeg tror det er 10 eller 20 bånd af to timer på én gang. Det siger sig selv at man sparer meget 2

3 tid. Det er sådanhelt maskinel proces. Så det har vitterligt kunne bringe timeprisen til næsten (UF), det er også derfor vi har kunne få lavet den her digitalisering af de her mange mange timer. Det kan man jo ikke gøre i dag med de her spolebåndene, fordi altså man har et spolebånd, og der er typisk en halv time på hver udsendelse. Og det skal sættes på. Man skal starte med et indløb, man kender et spolebånd, men altså der er så meget fysisk omstilling med det, så det er svært at gøre det maskinelt i den store stil. Det man kan håbe på, det er at man som en tekniker, det kan man jo altså, man har systemer der kan omsætte to, tre eller fire forskellige båndmaskiner på én gang. Så man altså kan overspille hvis det en halv time hver, to timer bånd på en halv time. Men så kommer der jo hele det der med at sammenknytte tingene med de data der så hører til de der bånd. Og til det skal der jo opbygges nogle systemer så vi kan finde tingene igen. Og når vi så oveni købet har en stor (UF) der ikke er registreret, så har vi altså en stor udfordring i at komme i gang på en fornuftig måde så det ikke kommer til at koste en formue. Og så er vi jo inde i hele den der diskussion omkring digitalisering af DR s arkiver, for vi har jo også et meget stort TV arkiv. Og der ligger det jo stadigvæk sådan at man bruger mere TV materiale som genbrug end man gør med radiomateriale. Det kan man jo også se når man ser fjernsyn. Altså når man ser nyheder, de bruger jo dæk-billeder hele tiden. Og derfor prioriterer man også TV digitalisering over radiodigitalisering. Det er et grundvilkår vi må acceptere. Det har jo først og fremmest en fordel til at producere, og mindre at fungere som sådan et kulturhistorisk arkiv. Så det er lidt af en modsætning fordi, eller det har det været, fordi det har været svært nogen gange at argumentere ud fra et arkivmæssigt synspunkt om betydningen af ressourcer til arkivet. Fordi man har sagt, jamen hvad får vi ud af det, at vi producerer mere radio hvis I får flere medarbejdere, og kan vi bruge pengene på en bedre måde. Der vil jeg sige at det en evindelig diskussion. Og det er sådan set først inden for de sidste fem til ti år hvor forståelse for den kulturhistoriske betydning af det her arkiv, fordi det er det eneste der findes bevaret, det befinder sig her. Altså Statsbiblioteket har fra midten af 80'erne, men alt der ligger får det står her. Og den bevidsthed den er måske sådan kommet ind under huden på beslutningstagerne hos DR. Og i forbindelse med LARM projektet har vi ligesom fået sat kronen på noget af værket. Altså nu går DR ind og aktiv spiller med i forhold til de her kultur institutioner der i øvrigt er med i den store konsol, så det har haft en rigtig god virkning, også på forståelse af hvor værdifuldt det er for DR med det har arkiv, både for sin egen skyld, men altså også fordi det får betydning for hele samfundet (UF) :13:02.1 Per H. Holst Nu må I endelig spørge, fordi ellers kommer jeg nogen gange til at snakke ud af en tangent i stedet for noget andet. 0:13:08.2 Troels D. Hansen I forhold til LARM, de har adgang til arkivet? 130 0:13:12. Philip Trier Nej Troels D. Hansen Så til noget af det? Philip Trier I princippet har de adgang til hele arkivet, men de har jo ikke adgang til at lytte til det der ikke er digitaliseret. Så en del af LARM betyder jo, går også at det materiale der ikke er digitaliseret, det vil sige det der ligger udenfor DAT-båndene, det bliver digitaliseret på efterspørgsel. Vi er begyndt at få henvendelser 3

4 fra de forskellige arbejdsparter og udstyre. De vil gerne have de her 30 spolebåndsudsendelser digitaliseret og lagt ind i CHAOS systemet. Og det er vi gået i gang med, vi har haft nogle tekniske problemer med det her CHAOS system, med de skulle være løst nu. Det vil sige at i princippet, hvis der er en sum penge i kassen, så vil man kunne få digitaliseret hele arkivet via sådan nogle (UF). Og der kan man sige at i det omfang, altså det er jo så LARM der betaler det hele, det betaler DR jo ikke noget til. Altså vi får jo penge for at digitalisere vores egen udsendelse, det er jo en god (UF). Det gør selvfølgelig også at så bliver det stillet til rådighed for forskerne. Det er de rammer der er i forhold til hvem der overhovedet må lytte til udsendelsen. For det er jo sådan noget på licensbasis. For ikke at komme til at overtræde nogen copyrightregler, så det er jo ikke hvem som helst som må sætte sig ned og bruge de der ting. Altså studerende på universiteterne og så videre. Men det er jo ikke sådan at vi kan stille det op på et folkebibliotek og sige nu kan I så sidde og høre radioudsendelser fra 89 og frem, det ville være helt usandsynligt. Fordi der er jo blandt andet enormt meget kommercielt musik i. Og hvis det så er sådan at jeg kan høre pophits fra 80'erne og 90'erne, så ville det være en katastrofe. Det er forbeholdt jer (red. studerende), der har adgang til det. Fordi det indgår naturligvis i udforskningsområder at arbejde med det. Vi har jo en der forsker i musikken i Danmarks Radio fra 1925 og frem, og han prøver at kortlægge hvad det var for en slags musik vi spillede. Og han går rigtig langt op for tiden. Jeg kan ikke lige huske hvor langt. 0:15:31 Per H. Holst Men det er altså tilgængeligheden er blevet væsentligt nemmere. Så derfor så vil vi altså både i LARM og forhåbentlig ikke så lang tid, både finde de der hundredtusindvis af digitaliserede DAT-bånd, plus noget af det ældste, det vil sige fordi det er noget er det der er taget ind allerede, altså nogle af de allerældste nyhedsudsendelser vi har, de ligger faktisk, og er ved at komme ind i LARM. Og de ligger så, til gengæld ligger de så med meget få metadata, fordi det er noget vi skal have afklaret i hvilket omfang at de metadata vi har, altså de beskrivende metadata, om de må stilles til rådighed i projektet. De har lavet nogle regler omkring noget med ophavsretsloven, noget der hedder redaktionelle databaser, som gør at man ikke (UF) til offentligheden. Så det eneste vi har af metadata om filerne, det er den sendeplan der er blevet knyttet til det enkelte program. Der er det jo lavet sådan i CHAOS at i princippet i hvert fald, så er sendeplans oplysninger som består af oplysninger om titel, og kanal, klokkeslæt, varighed, måske en lille ganske kort beskrivelse på en linje eller to, det hvad der er af information om hvad det er der er på den der fil (UF). Og det er mange gange ganske utilstrækkeligt, fordi blandt andet på nyhedsudsendelser der står bare radioavis, og så står der ikke andet, der er intet om hvad det handler om, og derfor har LARM jo også sat sådan et af projekterne i LARM, går på sådan et metadateringsskema, og regelsæt for hvordan man registrerer de her udsendelser. Der er sgu ikke nogen der har en forestilling om at de her, det bliver en millioner af udsendelser, hvordan at de kan blive registreret alle sammen. Men hvis man går ind og laver noget på et program, så er intentionen i hvert fald, at så skal man på et eller andet niveau kunne gå ind og beskrive det her program, altså hvis man alligevel har fat i det, og bruger det selv. Men der skulle jo gerne være nogle regler omkring det her, altså nogle minimumsregler man kan følge, for ellers bliver det jo meget personligt det her, den måde man registrerer udsendelsen på. Men det er der altså en gruppe på den gamle biblioteksskole, altså på IVA, som arbejder på, at opbygge et regelsæt som brugerne af CHAOS så bliver opfordret til at anvende :17:57.4 Troels D. Hansen Ja, så der ligger nogle helt specifikke regelsæt :18:00.4 Per H. Holst Ja, altså de er ved at blive lavet. (UF). Så i øjeblikket der kan man godt gå ind og sådan lave sådan noget social tagging på de her udsendelser, der ligger et lille skema hvor man kan skrive, altså der er ikke plads til 4

5 ret meget, det er meget lille, jeg ved ikke om det er et par hundrede tegn eller sådan noget, men det kan selvfølgelig udvide sig :18:24.9 Per H. Holst Og det er selvfølgelig også noget som vi såsom institution er voldsomt interesseret i, for vi har jo heller ikke registreret alle der her udsendelser, så i det omfang at der kommer mange brugere på, som går ind og skriver, forhåbentlig begavede, kommentarer til de her programmer, for vi jo også mulighed for at finde rundt i vores egne programmer. Så det er også derfor vi også ser en rimelighed i at når vi har noget der er beskrevet, så afleverer vi det også til projektet. Men det er sådan nogle ting som kræver at man skal være meget nøje med hensyn til lovgivningen, og ikke komme til at udlevere oplysninger vi ikke må. Det er sådan noget vi støder ind i, i mange sammenhænge :19:06.5 Troels D. Hansen Men I har heller ikke tanker om at lave et offentligt DR arkiv? Eller er det noget lovgivning til det arkiv? 0:19:15.3 Per H. Holst Altså man kan sige vi gør det jo i (UF) via Bonanza. Altså det er jo ikke sådan at det ligger åbent altid, det er udvalgte dele som nogen her beslutter sig til at nu skal det gøres tilgængeligt. Så jeg tror ikke det er sandsynligt, at man vil have, at man får mulighed, for ved DR, at sådan et åbent arkiv. Det vil typisk være sådan noget som LARM :19:43.7 Troels D. Hansen Ja det er ikke noget I vil henvise til? Til sådan noget som LARM. Hvis der kommer henvendelser fra den almindelige offentlighed? 0:19:54.0 Per H. Holst Nej det gør vi jo ikke fordi (UF) (bliver afbrudt af Philip Trier). Jo men de studerende. Men det er så begrænset hvem der må gå ind og kigge, og lytte på de her ting. Nu er det radio der kommer i, i øjeblikket. Det næste bliver (UF) at der begynder at komme TV ind også, forhåbentlig når der kommer et LARM 2 på et eller andet tidspunkt. Og i og med at de andre kulturinstitutioner jo også efterhånden skal lægge noget ind på den her fælles platform, altså som man i princippet vil søge på Statens Museum for Kunst og Statsbiblioteket og det Kongelige Bibliotek og hvad ved jeg, så vil det være oplagt at sige at det her er den platform man fremover, det er indgangen til kulturarven, den danske kulturarv. Så derfor tror jeg ikke at det er sandsynligt at DR vil konkurrere på den måde. Man vil gøre det med aktuelle ting, på samme måde som man på nettet kan gå ind og høre Podcast (UF) der lægger ting på nettet. Men det ligger der jo ikke for evigt :20:52.7 Troels D. Hansen Men også til forskel fra Podcast, hvor man kan sige at musikken er cuttet helt ud, men hvad alt I gemmer ned det ligger med fuld musik også? 0:21:00.2 Philip Trier Ja, det bliver ikke fjernet. Vi fik en gang, som kuriosum for nogle år siden, år siden, der blev jeg bedt om at regne ud hvad det ville koste at fjerne musikken fra vores DAT-b ånds optagelser. Fordi når man 5

6 skulle ud og digitalisere det, så kunne det jo ikke nytte noget man digitaliserede al den kommercielle musik, det var jo, det ville jo være i strid med alle mulige lovgivninger. Så ville de gerne vide hvordan vi kunne redigere det væk. Altså, det sagde jeg så ikke kunne lade sig gøre, det kan jeg ikke regne ud simpelthen. Men det var der seriøst nogen der foreslog for at komme uden om det der. Heldigvis har vi lov til det. Men i begyndelsen måtte vi ikke, det var vitterligt et problem, med at optage klip med musik. Altså til Giro 413, nogen gange, det giver jo ikke mening når man så købte, altså folk ringer jo for eksempel om Giro 413, der er jo blevet sendt en hilsen til dem, nu vil de gerne høre den. Så får de jo oplæsningen, eller fik oplæsningen. De kunne ikke få musikken. Altså, det er sådan noget (UF). Men det måtte man ikke :22:15.8 Troels D. Hansen Men man kan sige at der også rent licens- eller rettighedsmæssigt, er der også forskel på når I sender noget til LARM for eksempel, eller når de får noget til LARM, så har de egentligt reelt en mulighed for at sige at det er kun til studerende, forskere og backend, og så er der noget der ryger ud til offentligheden, som så er udvalgt og cuttet ned, så der er sådan en ret markant forskel på det? 245 0: Philip Trier Ja, men for en forsker giver det jo ikke nogen mening at man klipper TV- og radioudsendelser i småstykker, fordi de vil spille noget musik, altså så rimeligheden er jo trods alt tilstede hvis man bare venter længe nok. Så derfor er den der mulighed der :22:53.8 Troels D. Hansen Men er det et krav I stiller, eller er det noget LARM er underlagt? :22:56.6 Per H. Holst Jamen det er jo simpelthen de rettigheder der er, altså det er (UF), altså det er hele rettighedsorganisation der er i landet, som siger hvad vi må og ikke må. Og der har man så DR's jurister og Statsbibliotekets jurister, der har man så skulle diskutere med de her rettighedshavere om man kunne gøre det ene eller det andet. Mig bekendt er der en aftale med rettighedshaverne i forhold til LARM, som er på overmål, tror sgu ikke det er sådan noget man har skrevet under et eller sted at (UF) til evig tid, jeg tror faktisk der er nogle overmål som så skal genforhandles. Men så er det jo det, at i det øjeblik at man kan sige at der sidder højst 500 mennesker og forsker i det her. Det kan ikke genere så mange. Det øjeblik man så åbnede op for det, så der i princippet kunne være tre millioner mennesker, så ville enhver der har med sådan noget at gøre, sige at der er penge i det. Jeg mener, bare en krone per klip, så vælter det ind. Og det er selvfølgelig også derfor at rettighedshaverne vil snakke med sådan nogle institutioner som vores, for de kan jo godt se at, for det første kan man ikke lukke det ned, det breder sig jo alligevel, altså piratkopiering og sådan, så hvis man så samarbejder fornuftigt, så er der altså også penge i skidtet. Det gør selvfølgelig at de godt vil give os lov til nogle ting som vi ikke ville have få et lov til for nogle år siden :24:30.4 Troels D. Hansen Det vil sige at de rene arkivfiler I giver videre til LARM, det er kun en fil, det er ikke fra jeres side minded på hvem der er modtager på det? Altså, det er LARM's projekt at finde ud af hvordan det skal digitaliseres? 0:24:41.9 Philip Trier Det er lige netop det som det er. Fordi det vil være sådan at enhver form for clearing. Altså, vi har en aftale om at vi afleverer materialer til CHAOS platformen, og derefter er det CHAOS og LARM og i sidste instans 6

7 Statsbiblioteket som har det juridiske ansvar for at der ikke sker misbrug af det her. Det vil sige at hvis vi har et copyrightproblem i forhold til det, så vil Statsbiblioteket via den lovgivning de er underlagt, skal svare for os. Hvis det sker (UF). Og det vil der sikkert ske. Altså, man kan ikke som CHAOS er bygget i øjeblikket, kan man ikke hente noget ud af CHAOS, altså selvfølgelig kan man det ikke, men altså så skal man have forbryderiske hensigter. Men jeg mener at det ligger digitalt ikke, så kan det også hentes ud på en eller anden måde. Det vil vise sig hvordan det bliver håndteret. Jeg skal lige sige, at på CHAOS, hvis I ikke har set det (UF), men Statsbiblioteket leverer også til CHAOS, det er hovedsageligt, altså jeg ved ikke hvorfor de har valgt det, men det har de gjort, det er meget det kommercielle radio de er forpligtet til at optage. Altså jeg ved ikke om det er Voice eller Nova FM, eller hvad ved jeg. Men der ligger uendeligt meget af sådan noget popmusik på CHAOS også. 0:26:09.2 Troels D. Hansen Der må også være en ekseptionel redundans i det? 290 0:26:11.5 Philip Trier Ja, det er der også. Det er jo helt enormt :26:21.3 Troels D. Hansen Men, sådan rent teknisk når I har filer liggende i jeres arkiv, nu snakker I om nogle få ting der bliver markeret ned, er det sådan et generelt taggingsystem og noget hvor man kan krydssøge på en eller anden måde? :26:33.9 Philip Trier Jamen altså den måde man søger på, det ligger jo i et fritekst system som, altså det er meget formateret. Det kan være på et tidspunkt man lige skulle vise (UF). Men altså man kan lave specifikke søgninger, og man kan lave fuld fritekstsøgning i stort set alle felterne. Men der har vi jo et kæmpe system, det hedder Mediearkivet, som både det egentlige produktionssystem for hele TV-fladen, samtidig med at det er et arkivsystem, det kan vi godt mærke på det, altså det er lidt tungt. Altså det kører ind i mellem meget langsomt, men det er også meget meget stort. Men det betyder at alle i DR har et sted de kan gå hen, og faktisk få alt at vide om hvad der er sendt, i hvert fald sådan i nyere tid, alt ligger der. Al radio, alt TV, og alt råmateriale. Men det er selvfølgelig et lukket internt DR-system, for man ligger jo typisk nyproduktioner ud. Drømmeproduktioner bliver jo lagt ud også og ligger i mediearkivet, så man kan se hvem der er morderen i den her serie. Så derfor er det selvfølgelig omgæret af en hel masse rettighedsproblemer med hvem der måse det :28:02.0 Per H. Holst De har læsset hvor mange timers - hvor mange timers produktbilleder er det der kommer ind hver dag? Det er da i hvert fald en håndfuld timer. Det er billeder fra alle steder fra. Der er i hvert fald altid mange problemer med hvordan det må bruges og så videre :28:24.9 Troels D. Hansen Er der sådan, hvis man nu ser på for eksempel Bonanza og Mediearkivet, som så er det interne, er der så noget forskel på hvordan de bliver lagt ned med metadata i forhold til søgning? 7

8 320 0:28:33.1 Per H. Holst Ja, altså man får jo, man har ikke mange muligheder for at søge i Bonanza, for selve beskrivelserne er jo ikke med til programmerne. Der er titlen og måske nogen af de medvirkende. Men de metadata der er knyttet til den enkelte fil, de kommer ikke med :28:55.0 Troels D. Hansen Man kunne ellers forestille sig at det blev gjort lidt lettere tilgængeligt for dem der skal søge i Bonanza frem for at søge i Mediearkivet, Mediearkivet går meget nøgternt ned, hvor sådan noget som Bonanza er lidt hvor man sidder og finder lidt af nogle relaterede ting, så forestiller jeg mig at man søger lidt mere tilfældigt? :29:13.9 Per H. Holst Altså, problemet er, at meget af det registrering vi selv har lavet, at den over tid ændrer sig, og nogen gange bliver den meget indforstået. Altså, det kan være svært at søge i det, hvis man ikke er fortrolig med hvad det er egentlig man har lagt ind på med de beskrivelser og den måde man har metabeskrevet et TV - eller radioprogram. Så det handler også sådan lidt om, det skal også se ordentligt ud. Det kan blive, det kan være noget uklart nogen gange synes jeg. Så det skal redigeres for at det er spiseligt for en bredere offentlighed :29:57.0 Philip Trier Bonanza ligger jo så slet ikke i vores afdeling. De er under (UF). De er også underlagt nogle andre regler. 0:30:16.2 Maja Gierringe Hvad ser I at det overordnede formål så er? Altså er det så i forskningsøjemed, i forhold til arkivering, eller historisk eller? :30:28.6 Per H. Holst Altså DRs? Det er jo at understøtte programproduktionen! Det er vores primære mål. Det er derfor vi er her. Ellers kunne man jo sige at vi bare kunne aflevere materialerne til Statsbiblioteket som jo har forpligtigelsen. Og så lade dem stå for det, for det er jo dem der er forskningsinstitutionen, det anfægter vi selvfølgelig ikke. Men altså da det sådan rent produktionsmæssigt er en enorm værdi for en virksomhed som DR, at have et enormt arkiv, så er det jo ikke noget man skiller sig af med, men det går vi jo indirekte med at vi begynder at digitalisere, og så afleverer vi alt det digitaliserede i en kopi til Statsbiblioteket. Og det er det der er i gang i øjeblik, så det vil sige at om 10 år, der tror jeg såmænd at det meste vil være digitaliseret, og også tilgængeligt for forskning i hvert fald. Og efterhånden vil der jo blive åbnet op for offentligheden, altså det giver jo ikke nogen mening at det kun er en lille elite på et par tusind mennesker der har lov til det her. Man må sige at der også kan være folk der har en seriøs interesse i at lytte og se noget igennem. Det kan man måske af rettighedsmæssige årsager ikke få lov til at gøre hjemmefra, men så kan de måske sætte sig ned på biblioteket og få lov til det. Sådan, vil det jo gå. Det er der ikke nogen tvivl om. Der skal bare gå noget tid. Og der kan man sige at LARM er en slags murbrækker på det. For jeg tror ikke engang at man vil gå ned på gymnasieniveau og give dem adgang til CHAOS med henblik på Anden Verdenskrig, som vi jo ellers har en hel del med, både med bånd og autentiske optagelser, det kunne være hvad som helst. Det tror jeg ikke engang man ville kunne komme igennem med nu. 8

9 365 0:32:21.8 Philip Trier De har jo så også det der hedder dr/dk/skole. Og der ligger jo omkring en filer. Lyd og billedfiler. Og det er faktisk lige her, det er gratis for skoler at abonnere på det. Det har f r kostet X antal tusind om året, men det er så faktisk blevet gratis. Og det er faktisk rigtig udemærket. Så det har også været noget (UF) :33:00.9 Per H. Holst Der har man igen haft den der afgrænsede gruppe. Og at man siger det tjener undervisningsformål af den opvoksende generation - det er en bedre sag end at sige at nu skal alle mennesker have lov til at se hvad som helst når de har lyst. Det er klart at det er meget lettere politisk at sige at sådanskal det være, og politikkerne vil også slås meget mere for at sige til rettighedsfolkene at de kan rende og hoppe, det skal være sådan. Så det er sådan, det giver god mening. Så det er små skridt, og efterhånden kan man forhåbentligt konstatere at der er mange der vil få gavn af det her, at det vil gavne kulturlivet og så videre. Ja, så skal det nok komme :33:42.8 Maja Gierringe Men som I selv siger, der er mange penge i det, hvis det først bliver udbredt. Så kunne man ikke forestille sig at det første skridt var, at man kunne tilgå noget af det der er rettigheder på ved at være medlem, og så kunne betale sig fra det :33:55.3 Per H. Holst Jo. Det tror jeg, fordi der er altså, der skal også betales noget i forhold til LARM, fordi i de forskellige institutioner, der er nogle forskellige regler, netop for at kunne give noget videre til rettighedsorganisationerne, så der kommer penge ind i det her på et eller andet tidspunkt. Men altså, åbne helt op for det, der har nok lange udsigter. Det tror jeg. Men I (red. studerende) er jo så privilegerede, I kan få adgang til stort set det hele. 0:34:39.0 Maja Gierringe Altså nu kigger vi jo på LARM i det hele taget, hvor vi ser på hvordan man kan formidle det til en slutbruger, og der har vi jo talt om hvilken type slutbruger, der er jo flere grupper man kunne tale om. Hvis man så ser det fra jeres synspunkt, så bliver det vel kun interessant i forhold til forskere og studerende, hvor de har et klart mål med søgningen? Fordi, vi tænkte jo også at se på brugere der bare var interesserede, eller leder efter inspiration, som ikke har et klart mål, så er det jo en type søgning, hvor funktionen måske skal foreslået eller andet. Men i forhold til jeres, vil der vel ikke være nogen som bare sidder og søger for at finde noget spændende, uden at have et klart mål? :35:24.6 Per H. Holst Nej, det vil der ikke. Altså, vi har snakket noget om i LARM bestyrelsen omkring brugen af det her materiale på eksempelvis museer, i hvilket omfang må man anvende noget af det man nu får digitaliseret, for LARMS penge. Hvordan er det egentlig i forbindelse med en udstilling, at spille noget af det materiale der er blevet digitaliseret. Det må man ikke. Det står der ingen steder i aftalen. Fordi det skal så cleares helt specielt. Altså i forhold til de regler der for de ting vi sælger af radioklip og sådan til folk uden for DR. Det er jo sådan svært at sidde og samarbejde på den ene side, og være enige om at nu skal vi samle al viden sammen - værsgo her er det. Nej nej, men I må ikke bruge det til noget, det må godt ligge der, men I må ikke - I må lige lytte til det I tre. Men resten må ikke. Det bliver også sådan noget som typisk vil være noget som Statsbiblioteket vil tage på sig, at prøve at finde ud af hvordan man så også kan udnytte det her på en fornuftigt måde. Så netop at offentligheden, i det omfang der er tale om, for eksempel et museum, 9

10 kunstudstillinger, hvor man kan spille noget der er meget meget relevant for det her, at kunne sige, selvfølgelig kan det lade sig gøre, som en del af den her aftale. Men som det er nu, der kan jeg huske at Morten Søndergaard, han var meget opsat på at spille noget på et tidspunkt, det kan jeg godt forstå. Men hvis det ikke er DR's materiale. Eller det er sådan set ligegyldigt hvem der har produceret det, det kan også være private der har optaget noget, som man jo heller ikke bare kan udsende i det offentlige rum, fordi folk har ret til enten betaling, eller i hvert fald blive hørt om man er interesseret i at få lagt - ja det kan jo være et interview man har lavet som privatperson med en kunstner, man kan jo ikke bare sende det, eller bare lige aflevere det til et museum og sige at nu kan I bruge det. Det er virkelig kompliceret :37:52.9 Maja Gierringe Nu har I jo en masse personer ind over, hvad kunne I forestille jer at vi kunne bidrage med? Altså hvad ser I at vores rolle er i forhold til jer? :38:04.8 Philip Trier Jamen det er jo ved DAT-båndsmaterialerne. Det er at I tilfører metadata. Det er det vi helt konkret, det er i hvert fald et argument vi har brugt når man spørger hvorfor vi går ind i sådanne projekterer, for det tager jo tid og sådan noget. Hvis nu en beslutter sig til at dække Brixtoftesagen for eksempel. Og så gik vedkommende i gang med fra en ende af, at spolelytte radioaviser for et halvt år, for samtlige radioaviser at skrive at Brixtofte siger sådan og sådan. Det ville jo være en guldgruppe for os hvis vi kunne sige til en journalist der skulle lave det endegyldige portræt af Brixtofte når han dør, at kunne sige at vi har faktisk en forsker, de har faktisk tagget hele det her forløb, vi kan finde højdepunkterne til dig på baggrund af det arbejde der er gjort der. Det ville jeg gerne en dag kunne komme til at sige. Men det forudsætter selvfølgelig også samarbejde den anden vej, vi skal også kunne levere noget. Sådan et eksempel med Brixtofte, det tager jo forfærdeligt lang tid at opbygge, det er næsten hurtigere med en nyhedsudsendelse. Du sidder jo med lyd, så du aner ikke hvad der sker det næste sekund. Så det er et kæmpe arbejde at lytte ting igennem og skrive ting ned. Også fordi man mange gange er tilbøjelig til at brede sig for meget, så skriver man rigtig meget om noget, og så er der noget af det andet man ikke tager med for nu har man skrevet for meget, nu stopper jeg her, det kan ikke nytte noget at det bliver så langt. Så det er noget af et kunststykke. Så håber jeg også nogen af de regelsæt IVA vil arbejde med kan hjælpe. Men vi er jo i realiteten der ved noget om det, vi er jo de eneste der arbejder med det. De gør det selvfølgelig også på sådan nogle nyhedsbureauer, der gør de det også selvfølgelig. Men det er en meget lille gruppe mennesker der sidder og laver sådan nogle ting. Men det ville være rigtig godt hvis der var mange der gjorde det. Men jeg ved ikke om det ville være realistisk at forestille sige, at hvis man for eksempel har en stor gruppe studerende som sidder og kigger, lytter på en hel masse radio, nærmest på refleks, går ind og skriver fire linjer om noget, hvis de lytter til et program, eller skriver at sytten min. inde siger Anders Fogh Rasmussen sådan og sådan. Bare sådan noget ville jo være fantastisk for dem der kommer efter. Men at man kan forestille sig at man vil bruge tid på det, at man ville være så entusiastisk. 0:41:38.7 Maja Gierringe Ja så skulle det vel være hvis man alligevel havde et projekt om Anders Fogh Rasmussen :42:43.9 Per H. Holst Ja men altså også, noget som nu sagde du med målrette, altså hvis man ved et tilfælde kommer til at lytte til noget, og man så siger at her var der noget som kunne v re sjovt for andre at høre. 10

11 455 0:42:58.8 Maja Gierringe Man kunne vel godt tale om at der måske på sigt kunne være noget lignende Wikipedia hvor der kunne være flere på. Det ville jo være interessant. Men også hvis det nu var man kunne lave en side hvor forskere og studerende via medlemslogin kunne komme ind, kunne gøre det nemt, hvis man sad med noget materiale man kunne dele. Det kan jo være flere sidder med det, men ikke ved hvor de skal henvende sig :42:26.8 Per H. Holst Ja, det er rigtigt. Sådan er det så ikke lavet endnu, men det er helt oplagt. Fordi det er jo igen det med at de institutioner der er knyttet til hele det der kulturnetværk, hvor man jo kunne forestille sig en maler, så har man TV udsendelser om malere, radioudsendelser om malere, og så har man noget på Statens Museum og så videre, sådan at man når man så går ind og søger på sådan en maler, så får man også leveret referencer til hvor man overhovedet har noget liggende digitalt i den her infrastrukturer, der altså den helt store. Det ville jo også være, det er også et perspektiv i det her. Hvor der er et stykke vej endnu. Men det ville jo være fantastisk hvis man kunne det. Der er jo enorme perspektiver i det her. Det er meget fascinerende. (Irrelevant: 0:43:28.2 og til nedenstående) 0:44:58.2 Troels D. Hansen Man kunne vel også forestille sig at man på en eller anden måde vil kunne søge i lyd, så man f.eks. sådan rent fonetisk med både ord selvfølgelig, og den slags man kunne genkende ved tekst, altså tale-til- tekst, men også stemninger vel, den stil? 0:45:20.4 Per H. Holst Jo altså bånd ikke. Krigsreportager, hvad ved jeg ikke. Jo. Altså der er nok en grænse :45:27.7 Philip Trier Når vi har registreret, har vi brugt begrebet "Clean Sound" når der er, hvad siger vi, en otte til ti sekunders motorlyd eller lyd fra en fodboldkamp, flyvere eller et eller andet. Reallyd ikke :45:54.3 Troels D. Hansen Folk der skal bruge for eksempel en eller anden effekt? 0:45:54.5 Per H. Holst Ja, ja. Så man siger jamen vi skal bruge noget fra en skov, så kan vi hurtigt finde det. Eller nu har vi også et lydarkiv jo, kun med lydeffekter :46:06.8 Philip Trier Men det er tit også sådan nogle begivenheder, altså demonstrationer eller sådan noget. Der skal være noget lyd derfra, hvad har man lige af lyd. Det kan være lidt svært at finde, for det er ikke altid at journalisterne står på slotspladsen og optager det. Men nogen gange går de det. Og det giver jo altid lidt krydderi på en nyhedsoplysning at der pludselig kommer sådan en (UF). 11

12 0:46:34.8 Per H. Holst Det er der nemlig også en, Jakob Kreutsfeldt, han er ligesom Morten Søndergaard, han er meget optaget af byens lyd. Gadelyd. Han er helt vild med gadelyd. Så det er hans indgang til det :47:25.4 Philip Trier Der sker det, at indenfor de seneste par år, begynder TV-folk at bruge radiolyd, og radiofolk bruger TV-lyd. Og det er nyt. Det er i hvert fald meget meget nyt for at vi går ind og stjæler TV-lyd til radioproduktion. Det har vi ikke gjort før. Nu kan bare klippe det ud i mediearkivet og sende det :49:00.3 Per H. Holst I takt med at alt bliver digitaliseret kan folk også selv gå ind og finde lydfiler. Mange søger selv inde på forskellige databaser. Men der er vi jo så heldige som arkivarer, at der stadig er brug for os, især til de arkiver der endnu ikke er digitaliseret. Men selv når alt er digitaliseret tror jeg stadig der vil være brug for sådan nogen som os, for især i en institution som denne her, vil det være svært at sætte sig ind i hvor man skal finde de forskellige ting, hvor man skal lede og så videre. Alt er digitaliseret, men hvem har overblikket over hvad det egentlig er der er der. Man kan komme ind som ny journalist, og have svært ved at danne sig et overblik over arkivet. Hvis en journalist skal lave en eller anden speciel ting, det har vi i hvert fald haft erfaring med, når vi selv synes det fungerer rigtig godt, så er det fordi de spørger os, så spørger de "har du ikke lige det og det, har du en ide til hvor jeg kan finde det, hvad er der egentlig?". Og den vekselvirkning den er enormt spændende og udfordrende for os arkivfolk. At vi så faktisk nogen gange kan bidrage positivt til det. At vi ikke bare skal sidde og skrive om programmer og så videre