8. mødedag, onsdag den 29. september 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab)

Transkript

1 8. mødedag, onsdag den 29. september 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Mødet er åbnet. Og det er så den 8. mødedag i dag, og vi har seks dagsordenspunkter til behandling. Først så skal jeg lige komme med redegørelse for dagsordenen. Landsstyreområdet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer har ønsket 1. behandlingen af punkt 64, Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at afsætte midler til projektering af en landingsbane til mindre fastvingede fly i Qeqertarsuaq, Qasigiannguit og Kangaatsiaq til finanslovforslaget 2008, udsat fra den 3. oktober 2006, til et senere tidspunkt under efterårssamlingen Udsættelsen ønskes, med henblik på forudgående fremlæggelse for Landstinget af en Perspektivredegørelse for trafikanlæg, der forventes at kunne foreligge i løbet af den kommende uge. På denne baggrund indstiller Formandskabet, at 1. behandlingen af punkt 64 udsættes til den 17. oktober Afhængig af 1. behandlingens forløb, tages stilling til et eventuelt behov for at udsætte forslagets 2. behandling. Dermed kan vi gå i gang de dagsordenspunkter til behandling. Først så er det punkt 42, Forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om Ilisimatusarfik. Og efterfølgende, så er det punkt 46, Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om forebyggelse og bekæmpelse af ildebrande. Når vi er færdig med det, så er det punkt 39, Forslag til landstingsbeslutning om folkesundhedsprogrammet. Punkt 63, Forslag til

2 landstingsbeslutning om, at Landstyret pålægges at tage initiativ til ændring af gældende lovgivning, således at patienter i et nærmere bestemt omfang får krav på offentligt tilskud til operationer på privathospital. Og endelig punkt 140, Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til en ændring af gældende regler, således at lesbiske får samme adgang til kunstig befrugtning som ufrugtbare kvinder. Og så det sidste dagsordenspunk, punkt 85, Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vi kan forbedre tandsundheden i Grønland. Og nu er det punkt 42, Forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om Ilisimatusarfik. Og det er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der skal fremlægge. Værs'go.

3 8. mødedag, fredag den 29. september 2006 Dagsordenens punkt 42 Forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om Ilisimatusarfik. (Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke) (1. behandling) Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. Tak. På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Ilisimatusarfik. Formålet med forslaget er, at give hjemmel til at at der under regi af Ilisimatusarfik kan tilbydes forskningsbaseret undervisning ved de mellemlange, videregående uddannelser. Forslaget har også til formål at styrke uddannelserne fagligt. Det er ligeledes formålet, ved fælles og koordinerende planlægning af de videregående uddannelser, at skabe synenergieffekter på undervisnings- og administrationsområdet. Det er endvidere hensigten, at de professionelle uddannelser får mulighed for at tilbyde efter- og videreuddannelser på masterkandidat- ph.d.-niveau. Etableringen af forskningsbaserede, mellemlange uddannelser, der er i harmoni med samfundets behov for veluddannede medarbejdere, vil være af afgørende betydning for løsningen af de udfordringer, som samfundet står med i dag. Løsning af disse kræver en veluddannet arbejdskraft, der fagligt er på internationalt niveau. For at skabe rammerne for mest effektive uddannelser kræves, at indholdet bliver baseret på videnskabens arbejdsmetoder og resultater. Disse mål opnås bedst ved etableringen af gode

4 læringsmiljøer ved Ilisimatusarfik. Derigennem sikres også den bedste udnyttelse af lærerkræfter og faciliteter. En investering i et højt uddannelsesniveau, er samtidig en investering i fremtiden, og dermed også i opbygningen af et selvbærende Grønland. Den seneste forskning viser, at uddannelser, baseret på samfundets kultur, samfund og historie, giver den største effekt og succes. Etableringen af forskningsbaserede uddannelser, er et centralt element i Landsstyrets bestræbelser, på at sikre det fremtidige grundlag for det grønlandske folks muligheder, for at udvikle et selvbærende samfund, på egne præmisser. Med disse korte bemærkninger, overlades forslaget hermed til Landstingets velvillige behandling. Tak. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Isak Davidsen, Siumuts ordfører. Til det fremlagte ændringsforslag til landstingslov om Ilisimatusarfik, skal vi fra Siumut komme med følgende bemærkninger. Et af landets største behov er veluddannede medarbejdere, og det er en af Siumuts mærkesager. Landsstyrets ændringsforslag åbner nogle muligheder, eksempelvis i 3.a åbnes der muligheder for udveksling af studerende, lande imellem. Siumut vil nævne denne ændring som et virkeligt godt formål. Denne mulighed for udveksling, vil give den enkelte studerende ved Ilisimatusarfik en masse god udvikling og erfaring. Ved gennemgang af de almindelige bemærkninger til forslaget kan det ses, at Landsstyret agter at initiere undersøgelse af mulighederne for at udvikle tolkeuddannelsen til

5 bachelorniveau. Vi skal fra Siumut opfordre Landsstyret til at arbejde for, at dette bliver en realitet. Det er vigtigt at højne uddannelsen indenfor tolkningen. Lønforskellene for tolke i dag vil kunne blive afhjulpet, ved at højne uddannelsen. Med disse bemærkninger fra Siumut, kan vi meddele, at vi tilslutter os Landsstyrets forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Ilisimatusarfik, samt indstille at forslaget sendes til 2. behandling i sin nuværende form. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til Isak Davidsen. Nu er det Jens B. Frederiksen fra Demokraterne. Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører. Tak. Demokraterne har følgende kommentarer til lovændringerne af landstingslov om Ilisimatusarfik. Kort fortalt ønsker Landsstyret, at mellemlange uddannelsers længde, indhold, fagligt niveau og formelle opbygning skal udformes på en sådan måde, at de skal svare til nationale og internationale uddannelsestilbud. Derved kan de studerende opnå meritoverførsel, studenterudveksling og international anerkendelse. Demokraterne støtter i princippet tankerne om at tilpasse uddannelserne således, at de bliver internationale anerkendte, så de studerende eksempelvis har mulighed for at tage et år på en udenlandsk, anerkendt uddannelsesinstitution. Når vi skriver i princippet skyldes det, at vi er usikre på, om den stigende grad af teoretisering af uddannelserne består i kravet om, at hvis vi ønsker at få uddannelserne anerkendte, kræver det en ændring i en mere teoretisk retning. Eller om der er andre bevæggrunde til at ændre de mellemlange uddannelser. Fra Demokraternes side ønsker vi at ændre uddannelserne på en sådan måde, så de først og fremmest bliver tilpasset vores behov, og den grønlandske virkelighed. Inden vi endelig kan tage stilling, ønsker Demokraterne i det videre udvalgsarbejde at få oplyst, hvordan og hvorledes uddannelserne er blevet ændret. Dernæst ønsker vi at få at vide,

6 hvilke konkrete krav der stilles til de mellemlange uddannelser, inden de kan blive anerkendte. Økonomidirektoratet betvivler, med rette, i deres høringssvar, hvorvidt forslaget vil ende med at blive omkostningsneutralt. Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke fremfører det evige trylleord, når regnestykket ikke går op, synergieffekterne. Sidste gang vi hørte dette ord, var i forbindelse med den store KNI-fusion. Her blev offentligheden også stillet i udsigt, at man kunne opnå betragtelige synergieffekter. Det gjorde man også på en måde. Alle selskaberne bidrog til KNI-koncernens store underskud på 75 millioner kroner. Demokraterne vil ligeledes, i forbindelse med udvalgsarbejdet, forsøge at få de økonomiske aspekter af forslaget belyst. Med disse ord indstiller Demokraterne, at forslaget behandles i udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, inden 2. behandlingen. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til Jens B. Frederiksen fra Demokraterne. Nu er det Juliane Henningsen fra Inuit Ataqatigiit. Værs'go. Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Inuit Ataqatigiit vil udtrykke sin glæde over Landsstyrets forslag om at styrke indholdet af uddannelserne. Det er glædeligt, at vi på lang sigt har grund til at være fortrøstningsfulde over de klare tiltag, specielt da hensigten er et selvstændigt land, som i højere grad vil være selvforsynende med højere uddannede. Vi mener, at de uddannelsesmæssige tiltag skal gavne alle grupper i samfundet, at de ufaglærte skal opkvalificeres, at uddannede indfor bygge- og anlægssektoren skal blive flere, at fiskerne og fangerne til enhver en tid skal opkvalificeres, og ikke mindst at højtuddannede, som vi i vort land har så hårdt brug for, at der gives gode vilkår og rammer til udvikling, hvilket netop er formålet med dette forslag. Vi ved, at når man påbegynder en højere uddannelse, er der flere mål som kan nås, fra bachelorgraden og opefter.

7 Med dette forslag, er målet at højne indholdet af uddannelser, specielt med henblik på at tilbyde uddannelser på master-, kandidat og ph.d.-niveau. I dette tilfælde er det blandt andet hensigten at skabe rammerne for højere, mellemlange uddannelser, såsom uddannelse til professionsbachelorer. Inuit Ataqatigiit støtter disse tiltag, og mener at kvaliteten skal højnes. I lovforslagets almindelige bemærkninger, omtales de økonomiske og administrative konsekvenser. Og det er hensigten, at disse vil dækkes gennem de omtalte hovedkonti. I forhold til dette, vil vi bede om at få afdækket, om hvor store de samlede udgifter vil være i disse hovedkonti. Grunden til dette spørgsmål er, at vi gerne vil forsikre om det gennem disse finansieringsbetingelser overhovedet er muligt at give plads til udvikling af disse tiltag, uden at det går ud over de øvrige vilkår, som er stillet i disse konti. Som sagt støtter Inuit Ataqatigiit dette forslag, idet vi mener at højere uddannelser kan give en god, afsmittende virkning på vores lands udvikling. Derfor anbefaler vi, at forslaget skal 2. behandles i nærværende form. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Kristian Jeremiassen fra Atassut. Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører. Til forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Ilisimatusarfik har vi følgende bemærkninger til fra Atassut: Såfremt at uddannelserne i Grønland skal højnes bedst muligt, og hvis man skal opnå størst muligt, så er det nødvendigt at man tilpasser de uddannelser til formålet. Og det mener vi fra Atassut. På dette forslag, at det forskning der henhører under Ilisimatusarfik, og det vil skabe rammerne for at man kan gå videre i uddannelserne, og det er hensigten med ændringen. Med hensyn til modernisering af Ilisimatusarfik, og Landsstyret fremsætter, der er fremtidssikret, det finder vi er hensigtsmæssigt fra Atassut. Fordi vi mener fra Atassut, at ændring af forslag til landstingslov om landstingslov om Ilisimatusarfik vil medføre, at man

8 åbner vej for at de uddannelsessøgende kan få grundlag til at gå videre med uddannelserne. Efter at have sagt dette fra Atassut, skal vi gøre opmærksom på, at mulighederne for uddannelserne i Grønland, og udbygningen udover det, så vil man også udbygge mulighederne for nogle, der vil tage på uddannelse i udlandet og til universitetsuddannelser. Fordi har til formål fra Atassut, at mulighederne for at tage til uddannelsesophold både i Danmark og udlandet, til stadighed bør udbygges. Formålet er at man skal højne uddannelsen, samt at man skal lave nogle ekstraordinære uddannelser til kandidat-, master- og ph.d.-niveau, og det vil man så herved opnå for. Og derved vil man få lovhjemme til at gennemføre disse uddannelser. Fra Atassut har vi også lagt mærke til, med hensyn til de mellemlange uddannelser, og man forbereder forskellige uddannelser. Og her er det læreruddannelsen, uddannelsen til journalist, og uddannelsen til socialrådgiveruddannelse og uddannelsen som sygeplejeuddannelse. Og Landsstyret vil, i samarbejde med sprogsekretariatet, arbejde for at der oprettes en lokalafdeling her i Nuuk, og det finder vi er hensigtsmæssigt. Fordi når Sprogskolen får en afdeling her i Nuuk, vil dem der gerne vil lære dansk, få mulighed. Og på den anden side, vil man også give muligheder til at man kan udbygge sprogundervisningen, både til dansk og andet. Og derfor mener vi at forslaget, og efter vurdering fra Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, så mener man at der er råd til ændringen. Og derfor finder vi det forundrende fra Atassut, fordi vi ved, at hvilken som helst ændring medfører midler. Derfor kræver vi fra Atassut, at man nøje undersøger de økonomiske konsekvenser af forslaget og får dem afdækket. Med disse bemærkninger støtter vi ændring af lovforslaget og indstiller, at det, inden 2. behandlingen, bliver sendt til behandling i Landstingets Kultur-, Uddannelses-, Forskningsog Kirkeudvalg. Tak. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var så Kristian Jeremiassen, Atassut. Og nu er det Loritha Hendriksen fra Kattusseqatigiit

9 Partiiat. Loritha Hendriksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Til forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Ilisimatusarfik har jeg, på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat, følgende bemærkninger, under nærværende førstebehandling: Jeg kan konstatere, at målsætningen med ændringsforslaget i bund og grund er velargumenteret. Men med hensyn til finansieringen, ser jeg gerne, at følgende bliver sikret særskilt. Ikke mindst fordi jeg gerne ser, at de gode målsætninger bliver realiseret. Forslagets konsekvenser for det offentlige står ikke skrevet i bemærkningerne. Men jeg synes det er værd at bemærke, at Økonomidirektoratet lægger op til udgifterne bliver dækket indenfor følgende hovedkonti, , videregående uddannelser, hovedkonto , drift af Ilimmarfik, hovedkonto , Inerisaavik/Pilersuiffik samt hovedkonto , Sygeplejeskolen. Vores krav har bund i Kattusseqatigiit Partiiats ønske om, at vi i videst mulig omfang må stræbe efter at planlægge, med henblik på størst mulig afkast i alle henseender. Vi skal derfor ved nærværende kræve, at målsætningernes finansiering bliver fastlagt sikkert. Med disse bemærkninger anbefaler jeg, at punktet bliver genstand for behandling i Kulturudvalget, inden andenbehandlingen, og vi støtter det fuldt ud. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til Loritha Hendriksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, med en besvarelse. Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. Først til partiernes ordførerindlæg, siger jeg tak til alle, fordi jeg kan mærke, at partierne i princippet går ind for forslaget, og støtter det. Først så må vi udtale, at dette forslag i størst muligt omfang til vil give mulighed, og det er en nødvendig ændring der er tale om. For som sagt, så har man også lavet en reform, eller

10 modernisering, af Ilinniarfissuaq, Gymnasiet, og den vil på et senere tidspunkt blive fremlagt, at det er ud fra samfundets behov, med hensyn til vores forskellige uddannelser, dem må vi til stadighed få udbygget. Derfor er det helt korrekt, som det blev nævnt, at det er nødvendigt at Grønland tilpasser sig til de reelle forhold. Og netop på baggrund af det, så gennemfører man tilpasninger. Jeg kan fornemme, at man er tilfreds med forslaget. Men man sætter spørgsmålstegn ved, om økonomien bag forslaget er nok. Og i de almindelige bemærkninger kan det ses, at man vil få dækket disse udgifter, og vores direktorat, og det skulle være nok. Men i Økonomidirektoratets høringsbesvarelse kan man også se, om man sætter spørgsmålstegn ved om pengene er nok eller ej. Da man lavede reform af uddannelsen i Ilinniarfissuaq så kan vi også se, at det ikke har medført større, økonomiske konsekvenser. Og vi regner ikke med fra vores direktorat, at dette vil medføre større, økonomiske konsekvenser af dette forslag. Men såfremt der opstår for økonomi på et senere tidspunkt, så kan man selvfølgelig få det vurderet. Forslaget vil blive sendt til udvalgsbehandling for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirkeudvalget. Derfor er jeg overbevist om, at med hensyn til de ting man er i tvivl om, at udvalget vil få det vurderet nøje. Og hvis man finder behov for en redegørelse, så er jeg åben for, som landsstyremedlem, at komme til udvalget, og komme med en redegørelse. Og så er det, at Atassuts ordfører kom også ind på, at Sprogskolen skal have en lokalafdeling her i Nuuk, og det finder vi er er hensigtsmæssigt. Og vi skal også sige, at vi har taget punkt op i vores direktorat, med hensyn til at det skal kunne realiseres. Ja, med disse bemærkninger vil jeg endnu en gang sige tak for, at dette forslag bliver støttet af alle og håber, at udvalget vil have en nøje afdækning, i samarbejde med os, omkring de spørgsmål man er i tvivl om. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Ja, nu er det Loritha Hendriksen, Kattusseqatigiit Partiiat, der har bedt om ordet igen. Loritha Hendriksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse og gør opmærksom på, at de spørgsmål vi har fremsat, det er meget væsentlige for os, fordi vi ikke er medlemmer af udvalget. På

11 baggrund af at vi ikke er repræsenteret i udvalget, så har vi svært ved at følge med i disse redegørelser. Ja, så er det så mit håb, at vi kan få en skriftlig redegørelse. Altså de relevante orienteringspunkter. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det er kun Siumut alene der ønsker, at den skal til 2. behandling i sin foreliggende form. Men de andre partier, så er de åbne for en udvalgsbehandling, derfor henviser jeg punktet til udvalgsbehandling i Kultur- og Uddannelsesudvalget. Hermed er vi færdige med punkt 42. Og nu er vi nået frem til punkt 46, nemlig forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om forebyggelse og bekæmpelse af ildebrand. Det er Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, der skal fremlægge. Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut. Tak. På vegne af Landsstyret, fremsætter jeg hermed forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om forebyggelse og bekæmpelse af ildebrand. Jeg skal indledningsvis redegøre for de to overordnede hensyn, som ligger bag fremsættelsen af dette forslag for Landstinget. Det første hovedhensyn bag forslaget udspringer af verdenssamfundets øgede fokus på terrorvirksomhed. Dette er resultat af mange tragiske og det er derfor afgørende af eksplosive stoffer ikke viderebringes fra Grønland til Danmark og eventuelt viderekanaliseres til det øvrige Europa eller til resten af verden. Den nuværende lovgivning på området savner dybde og efterlader Grønland i en tilstand som ikke er acceptabel. Forslaget indebære således, at lovgivningen på området bringes på et niveau som er i overensstemmelse med lovgivningen på området i de lande, som Grønland ellers sammenligner sig med.

12 Det andet hovedhensyn bag forslaget er en generel højnelse af sikkerheden for befolkningen. Med de positive tendenser her i landet, hvor mange byer er i god vækst, bliver de bebyggede områder til stadighed udvidet. Dette medføre at allerede eksisterende sprængstoffer man senere kan ubevist er kommet faretruende tæt på almindelig mennesker og deres boliger. En ulykke kan derfor få alvorlige følger for samfundet i almindelighed og de nærmeste beboere i særdeleshed. Forslaget indebære at Landsstyret via en øget regulering vedrørende blandt andet indførsel, meddelelse af koncession samt opbevaring kan formindske risikoen betragteligt, for at en større ulykke indtræder. Forordningsforslaget giver Landsstyret bemyndigelse til at fastsætte regler vedrørende det væsentligste forhold på området for eksplosive stoffer ligesom forslaget indeholder en generel skærpelse af sanktionsmulighederne. Herudover er der skabt hjemmel til i visse situationer, at gennemføre kontrolbesøg uden forudgående indhentelse af retskendelse samt at meddele eneret i form af koncession og for eksempel at indføre eksplosive stoffer. Af hensyn en forsvarlig forvaltning af området tillæges Landsstyret således bemyndigelse til at fastsætte regler indenfor området. Der sikres herved en fleksibel lovgivning som med kort varsel kan standse eller forebygge blandt andet???? virksomhed i Grønland eller øvrige virksomhed som udgør en sikkerhedsmæssig risiko. Herudover kan der skabes et samlet og integreret regelsæt som kan højne den generelle sikkerhed for de mennesker, der omgås eksplosive stoffer til dagligt. For at få den fulde effekt af stramningerne på området tillæges domstolene mulighed for at anvende sanktionsmuligheder i kriminalloven på Grønland i modsætning til tidligere, hvor der kun kunne idømmes bøde. Ydermere kan Landsstyret på det administrative plan fastsætte regler om, at allerede meddelte tilladelser og godkendelser kan tilbagekaldes. Sidstnævnte vurderes at have en betydelig præventiv effekt. Formuleringen af sanktionsbestemmelserne sikre, at også juridiske personer, Grønlands

13 Hjemmestyr, kommuner eller kommunale fællesskaber omfattes heraf. Med disse bemærkninger overlader forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om forebyggelse og bekæmpelse af ildebrand til Landstinget velvillige behandling. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det foreslås at forslaget behandles i Landstingets infrastruktur og boligudvalg inden andenbehandlingen. Tak. Vi siger tak til landsstyremedlemmet for boliger og infrastruktur og råstoffer. Og så går vi videre til partiernes ordførere. Først er det Tommy Marø, Siumut. Tommy Marø, Siumuts ordfører. Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Jørgen Wæver Johansen, har på vegne af Landsstyret fremlagt ændringsforslag til landstingsforordning, i Siumut har vi vurderet forslaget og skal komme med følgende bemærkninger. Fra Siumut skal vi klart melde, at vi tilslutter os de væsentligste ændringsforslag uden at gå i enkelte detaljer. I de sidste par år har vi oplevet terrorhandlinger rundt om i verden med forskellige sprængstoffer, som det kan læses i ændringsforslaget tilsigtes det at forhindre udførsel af sprængstoffer fra landet, Siumut skal melde, at vi finder dette betryggende. Ligeledes skal vi fra Siumut melde, at vi er tilfredse med, at sprængstofmagasiner søges sikret i takt med byudviklingen i de forskellige byer, således at disse ikke er til fare for befolkningen og nu vil blive reguleret gennem forordningen. Med disse korte og klare bemærkninger til Landsstyrets ændringsforslag, skal vi indstille at forslaget inden 2. behandlingen fremsendes til vurdering i Landstingets Infrastruktur- og Bolig udvalg. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til Siumuts ordfører Tommy Marø og nu er det Esmar Bergstrøm fra

14 Demokraterne. Vær så god. Esmar Bergstrøm, Demokraternes ordfører. Demokraterne hilser forslaget velkomment. Vi mener, at det er godt, at vi i vores samfund er opmærksomme på, at der sker en udvikling i resten af verden, og sammen med denne udvikling tilpasser lovgivningen. At der ikke skal sendes eksplosive stoffer til Danmark fra Grønland er en selvfølge. Eventuelle terrortrusler skal så vidt, det er muligt, ikke involvere Grønland. Der skal heller ikke herske tvivl om, at Demokraterne gerne vil forebygge ulykker, så vidt det er muligt. Demokraterne mener,at man skal betale for de ydelser, som man modtager. Derfor vil Demokraterne støtte, at man fastsætter gebyrer for udstedelse af tilladelser - vel at mærke gebyrer, som svarer til udgiften. Demokraterne mener, at vil være på sin plads at præcisere, hvilke muligheder Landsstyret skal have. Med andre ord, at der fastsættes regler for, hvad Landsstyret må og ikke må. Med disse bemærkninger sender Demokraterne forslaget til behandling i udvalget for boliger og infrastruktur. Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut. Vi siger tak Demokraternes ordfører Esmar Bergstrøm og nu er det Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit. Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører. Forordningsforslaget tager udgangspunkt i det øgede fokus på terroristbekæmpelsen, og Inuit Ataqatigiit skal udtrykke sin støtte til dette. Forslaget vil indebære en stor bemyndigelse til Landsstyret. Inuit Ataqatigiit har bemærket, at der sket ændringer i forhold til bemærkningerne fra politimesteren, ligesom der er foretaget en ændring udfra Ombudsmandens påpegning i

15 forhold til sanktionsmulighederne ved overtrædelser. Vi beder udvalget om at vurdere GA s påpegning i forhold til bødeforelæg. Med disse bemærkninger beder vi Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg om at viderebehandle disse. Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut. Vi siger tak til Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit og nu er det Godmand Rasmussen fra Atassut, vær så god. Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører. Vi har følgende bemærkninger til Landsstyrets forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om forebyggelse og bekæmpelse af ildebrand. Altså fra Atassut. Vi vurdere fremlæggelsen som værende normal, idet det drejer sig om sikkerhed for befolkningen og højnelse heraf og ikke mindst begrundelsen for ændringen, at der kan være fare for terrorismer på verdensplan. Igennem dette ændringsforslag så vil det medfører, at Landsstyret igennem forordningsforslaget kan udbygge reglerne og derved kan så også Landsstyret få hjemmel til at kunne foretage undersøgelser uden retskendelse. Og i denne forbindelse kan man også tilpasse de bødeforelæg der forefindes her i Grønland. Det er ikke noget til hinder fra Atassuts side, at Landsstyret får denne lovhjemmel, og hvor man derved kan sikre, at en større effektivisering af lovgivningen og at der sikres befolkningen mod disse eksplosive stoffer. Med hensyn til koncessionsspørgsmålet og bemyndigelse af Landsstyret hertil, sættes spørgsmålstegn i Atassut med hensyn til de forskellige forskrifter og med hensynet til kravet om opbevaring af eksplosive stoffer, så skal disse muligheder være bedre. Vi vil benytte lejligheden til at påpege fra Atassut, at der sker en hastig udvikling i de forskellige byer i Grønland, hvor de gamle krudthuse ligesom er kommet til at ligge indenfor

16 byområderne, hvor de så ved en eventuel ulykke kan forårsage større ulykke. Vi skal fra Atassut anmode Landsstyret om, at arbejde for flytning af disse krudthuse til mere sikrede steder. Vi er fra Atassut tilfreds med at høringen af forslaget og ikke mindst med hensyn til de høringssvar der har været, og hvor de så er blevet indarbejdet i forslaget. Alligevel konstatere vi fra Atassut, at besvarelsen fra Grønlands Arbejdsgiverforening ikke er blevet benyttet fra Landsstyret, blandt andet med hensyn til afgiftsbelægning, hvor de ikke ligesom går ind for afgiftsbelægning i forbindelse med anlægsområdet. Vi skal fra Atassut anmode Landsstyret om at fremkomme med deres synspunkter vedrørende en eventuel afgiftsbelægning af disse. Med disse bemærkninger skal vi fra Atassut henvise forslaget til behandling i Landstingets infrastruktur og boligudvalg. Tak. Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut. Vi siger tak til Atassuts ordfører Godman Rasmussen og nu er det Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Til forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om forebyggelse og bekæmpelse af ildebrand har jeg på vegne af Kattusseqatigiit partiiat følgende bemærkninger til førstebehandlingen. Jeg har gennemgået forslaget seriøst og vil betegne ændringsforslaget som et tiltag for at sikre forordningen på sigt og på længere sigt. Nærværende sikkerhedsforanstaltning er efter min opfattelse tilfredsstillende og et tiltag der afstedkommer tryghed. I betragtning af de seneste års og dages triste og uacceptable kendsgerninger er der stor behov for, at vi også i vort land søger at finde bedst mulige tiltag og regulere eksisterende forordninger for at sikre sikkerheden.

17 Vi kan heller ikke i vort land undgå reguleringer af eksisterende forordninger hvis vi på sigt vil gøre infrastrukturen sikker og tryg. Der er derfor stor behov for regulering af eksisterende forordninger samt opstramning af forordningerne for at optimere sikkerheden og trygheden blandt alle her i samfundet uanset hvor de end måtte bo, jeg er sikker på at reguleringerne vil afstedkomme større sikkerhedsfølelse og tryghed blandt borgerne, da verden bogstavelig talt er blevet meget lille. Jeg skal med disse korte bemærkninger på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat udtrykke min tilslutning til forslag til ændring af landstingsforordning og skal anbefale at punktet bliver genstand for behandling i relevant udvalg inden andenbehandlingen. Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut. Vi siger tak til Loritha Henriksen, ordfører for Kattusseqatigiit Partiiat og nu er det landsstyremedlemmet for boliger og infrastruktur. Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut. Først siger jeg tak til samtlige partiers ordførere i Landstinget. Der er tilslutning hertil forslaget, en generel tilslutning som er fremsat af Landsstyret, således at vi derved kan øge sikkerheden ud i vores dagligdag her i Grønland. Ud fra det jeg kan se, så er de væsentligste målsætninger som er fremsat af partiernes ordførere og som støttes af disse. Hvad angår de mindre dele og teknikken, så er der forskellige spørgsmål om videre tekniske detaljer, for eksempel Godmand Rasmussen, at da Atassut ikke er helt enig med hensyn til koncessionsspørgsmålet, det er også en sikring af en yderligere skærpelse af sikkerheden. Således at enhver, hvis de alle og enhver får mulighed for at sælge disse stoffer, så ville vi komme ud for uforudsigelige situationer. Derfor finder vi det væsentligt fra Landsstyret, at der skal være en hjemmel hvor styringen kan realiseres, og hvor man også uden at skade konkurrence indenfor de forskellige anlægsvirksomheder at salget sker. Derfor vil vi fastholde, at en sælger her i Grønland, at der skal være kun en sælger her i Grønland. Dette ville øge sikkerheden. Godmand Rasmussen fremsatte et ønske om at vi skal fremkomme med uddybende

18 bemærkninger om, hvordan vi ville gøre ved de nuværende krudthuse eller såkaldte krudthuse. Disse krudthuse som ligger for nær ved bebyggede områder, så kan man eventuelt eller burde man kassere dem udenfor byområderne, således at man også øger sikkerheden derved. Så blev der også spurgt om vi eventuelt kan belægge afgifter, vi finder det naturligt fra Landsstyret, at man i forbindelse med ansøgning om koncessioner, ligesom vi også har de samme metoder i andre sammenhænge, at der eventuelt kan belægges afgifter til dækning af administrationsudgifter. Med disse bemærkninger, så mener jeg, at vi har dannet grundlag for en videre bearbejdning af sagen blandt andet i udvalget. Heldigvis ser det ud til at samtlige partier går ind for de målsætninger, der er hovedmålsætninger i forslaget samt eventuelt fastlæggelse af koncessionen og det er de spørgsmål, som vi gerne ville vide noget om, og vi vil fra Landsstyrets side ville være klar til et samråd i udvalget. Og vi ønsker også fortsat samarbejde i det videre arbejde. Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut. Vi siger tak til landsstyremedlemmet for boliger og infrastruktur og råstoffer punkt 46. Samtlige partiers ordfører henviser punktet til udvalgsbehandling. Eftersom der ikke er andre der har markeret, så går vi videre til næste punkt. Punkt 39: Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Landsstyrets fortsatte arbejde med Folkesundhedsprogrammet og at i dei Finanslovsforslag for 2007 angivne 8 million kroner udmøntes på de udvalgte områder under Landsstyreområdet for Sundhed.

19 8. mødedag, fredag den 29. september Dagsordenens punkt 39 Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Landsstyrets fortsatte arbejde med Folkesundhedsprogrammet og at i dei Finanslovsforslag for 2007 angivne 8 million kroner udmøntes på de udvalgte områder under Landsstyreområdet for Sundhed. (Landsstyremedlemmet Sundheds og Miljø) (1. behandling) Mødeleder: Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut. Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit. Vi ved positivt at der er sygdomme på vej, der med tiden vil belaste sundhedsvæsenet urimeligt. Dette er affødt af en stærk stigning i livsstilsygdomme, herunder afhængighed af blandt andet alkohol og hash, samt igangværende kostændringer. Tab af kultur, identitet og en svækkelse af de bærende sociale netværk har ført sårbarhed på legeme og helbred med sig. Derfor er det Landsstyrets klare langsigtede Sundhedspolitiske målsætning at højne sundhedstilstanden og øge livskvaliteten. Et af de væsentlige redskaber hertil er Folkesundhedsprogrammet, omkring hvilket der på Vintersamlingen 2006 var en principdebat, hvor det samlede Landsting udtrykte deres uforbeholdne tilslutning til såvel mål som principper og tidsplan. Folkesundhedsprogrammet er udarbejdet på baggrund af en bred dialog med landets borgere, bl.a. ved afholdelse af borgermøder og møder på arbejdspladser. De mange forslag er

20 efterfølgende behandlet af de nedsatte arbejdsgrupper og samlet i Folkesundhedsprogrammet. Folkesundhedsprogrammet er derfor et idékatalog og består dermed af en bred vifte af forslag til hvilke aktiviteter der kan iværksættes for at højne folkesundheden. Disse forslag vedrører ikke kun sundhedsvæsenets ressortområde, men også områder der ressortmæssigt hører under andre direktorater eller kommunerne. Nogle af disse forslag allerede er eller planlægges igangsat indenfor andre direktoraters ressortområde, men ikke nødvendigvis i den form der er beskrevet i nærværende Folkesundhedsprogram. Disse er ikke er medtaget i Landsstyrets forslag til hvilke initiativer der skal iværksættes indenfor rammerne af Folkesundhedsprogrammet. Ved udvælgelsen af aktiviteter er sikret, at der ikke er overlap med landsstyrets øvrige planlagte aktiviteter, ligesom det er sikret at de supplerer hinanden i forhold til det overordnede mål med styrkelse af sundheden. Som Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø er det mig derfor en stor glæde på Landsstyrets vegne i dag at kunne fremlægge et konkret forslag til Folkesundhedsprogram. Forslaget er opbygget som et prioriteret udvalg af de foreslåede aktiviteter, der skal gennemføres som et samlet projekt med projektledelse. De udvalgte indsatsområder, der er en udvidelse i forhold til styregruppens anbefalinger, udgør en meget bred vifte, og er: Alkohol og rusmidler Vold, voldtægt og seksuelle overgreb Selvmord Kost og fysisk aktivitet Sexliv Rygning Børn og unge Ældre Tandplejen De enkelte programpunkter under hvert indsatsområde fremgår af bilag 2. Det skal dog her nævnes at nogle programpunkter er en forstærkelse/intensivering af eksisterende PAARISA programmer og nogle forudsætter indkøb af konsulentydelser. Programpunktet Forebyggende indsats overfor omsorgssvigt - fra graviditet indtil barnet er fyldt 2 år, er en meget vigtig del af Folkesundhedsprogrammet, idet Landsstyrets sundhedspolitik prioriterer