LEG EN BOG Skriftlig opgave af Mariane Siem Sproglige vanskeligheder, diplomuddannelse i Logopædi Vejleder Helle Brandt, december 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEG EN BOG Skriftlig opgave af Mariane Siem Sproglige vanskeligheder, diplomuddannelse i Logopædi Vejleder Helle Brandt, december 2012"

Transkript

1 LEG EN BOG Skriftlig opgave af Mariane Siem Sproglige vanskeligheder, diplomuddannelse i Logopædi Vejleder Helle Brandt, december 2012

2 1. Indledning s Problemformulering s Opbygning, metode og emneafgræsning s Leg en bog 4.1 En æstetisk tilgang s Beskrivelse af forløbet s Min funktion s Analyse af metoden 5. 1: Tras s Indhold: Sprogudvikling og sprogforståelse s Form: Sætningsproduktion, ordudvikling og udtale s Funktion: Kommunikation, samspil og opmærksomhed s Diskussion af metoden 6.1 Dialogisk læsning s Målgruppe og sprogindsats s Konklusion s. 17 Bilag: Litteraturliste s.18 Udskrift af forløb + 4 sider af børnebogen Axel elsker biler s. 20 Lynkursus i Leg en bog s.33 2

3 1. Indledning Der er i de senere år kommet en voksende interesse for sammenhængen mellem børns sproglige kompetencer i børnehaven og deres senere læse og skrivefærdigheder i skolen. Forudsætningerne for at børn kan lære at læse og skrive, starter allerede i 0 6 års alderen, hvor det sproglige fundament som skriftsproget kan hvile på, bliver skabt. International forskning viser, at højtlæsning kan styrke børns sprogtilegnelse, hvis man laver forskellige legebaserede aktiviteter før, under og efter læsningen - en forskning Syddansk Universitet bygger videre på i deres 4-årige projekt SPELL - Sprogtilegnelse via legebaseret læsning (www.sdu.dk). Jeg har siden 1998 lavet teater og drama med førskolebørn som dramaturg ved Børnekulissen en børnekulturel institution under Pædagogik og Integration (PI) i Aarhus Kommunes Børn og Unge afdeling. I PI har man introduceret metoden dialogisk oplæsning til aarhusianske daginstitutioner. I metoden inddrager man børnene i oplæsningssituationen gennem dialog og anbefaler derudover, at man igangsætter aktiviteter, der giver børnene en aktiv forståelse af bogen og bogens tema. I foråret 2011 blev jeg opfordret af PI til at komme med mit bud på, hvordan jeg med en teaterfaglig tilgang ville arbejde med en børnebog. Jeg har siden da afprøvet, udviklet og undervist i en metode jeg kalder Leg en bog. Leg en bog er en metode, der sætter krop på en børnebogs tekst og illustrationer. Det sker gennem aktiv handling med en gruppe børn ledet af en voksen. Jeg er interesseret i at undersøge og beskrive metoden ud fra et sprogstimulerende perspektiv. Hvilke sproglige processer stimuleres, når man sætter krop på ordene og leger en bog i fællesskab med andre? Derudover er jeg også interesseret i at diskutere Leg en bog i forhold til dialogisk læsning. 2. Problemformulering På hvilke måder stimulerer metoden Leg en bog børns sprogudvikling? 3. Metode, opbygning og emneafgrænsning Jeg bruger en kvalitativ metode i min undersøgelse. Jeg har filmet et forløb med en gruppe børn i januar 2012 og bruger forløbet til at analysere min egen praksis og udvikle et begrebsapparat, der kan indfange, på hvilken måde metoden fungerer som en sprogstimulerende aktivitet. 3

4 Jeg indleder opgaven med at redegøre for den æstetiske dannelsestanke, der ligger til grund for metoden Leg en bog. Derefter vil jeg beskrive metoden med udgangspunkt i forløbet og redegøre for min funktion og de sprogstøttende strategier jeg benytter mig af i interaktionen med børnene. For at undersøge og begrebsliggøre de sproglige processer, vil jeg analysere forløbet med udgangspunkt i Tras-materialet, der tilbyder et refleksions og begrebsapparat til forståelse for de forhold, der hænger sammen med sprogudvikling. (s. 104, Tras, 2003). Forfatterne bag Trasmaterialet er af den holdning, at sprogtilegnelse sker i samspil med andre i en kreativ proces (s. 24, Tras, 2003). Dermed korresponderer materialets sprogsyn på en fin måde med sprogsynet i Leg en bog. På baggrund af min analyse og på baggrund af de erfaringer jeg har med metoden generelt - vil jeg sluttelig diskutere Leg en bog ud fra metoden dialogisk læsning. Eksemplerne i opgaven er fra D.I.I. Labyrinten i Kolt, hvor jeg har videofilmet et forløb med en gruppe børn på 5 6 år i januar 2012 ud fra bogen Axel elsker biler. Jeg har som bilag transskriberet 11 minutter fra forløbet og derudover vedlagt de 4 sider fra bogen denne sekvens tager udgangspunkt i. Af pladshensyn kan jeg desværre ikke diskutere, hvordan metoden kan formidles til pædagogisk personale, men jeg har vedlagt et opslag, der giver et indblik i, hvordan jeg har formidlet metoden gennem Lynkurser i 15 forskellige aarhusianske daginstitutioner i efteråret

5 4. Leg en bog 4.1. En æstetisk tilgang I metoden Leg en bog bruger jeg en børnebog som inspiration til et legende forløb i en gruppe af børn, så de motiveres til at kommunikere og bruge sproget aktivt sammen med andre. Jeg bruger elementer fra kunstformen teater, hvor man improviserer, spiller roller og bruger både krop og stemme ekspressivt. Teater er også kendetegnet ved at foregå i en social kontekst, hvor man bruger sin forestillingsevne og fantasi, og teater er ligesom en børnebog æstetisk i sit udtryk. At noget er æstetisk betyder, at det udtrykker sig i symbolsk form. Æstetisk symbolsk form repræsenterer altid en fortolkning af virkeligheden, en subjektiv fortolkning, der ikke nødvendigvis søger at gengive virkeligheden, så nøjagtig og objektiv som 5

6 muligt, men som derimod prøver at gengive, hvordan verden føles og opleves for den enkelte og gruppen. (s. 54, Austring og Sørensen, 2006) Et særkende ved æstetisk symbolsk form er, at den appellerer til vores sanser og vores følelser. Indenfor udviklingspsykologien sættes også det sensomotoriske i centrum for erkendelse, men som Austring og Sørensen pointerer, er sanselig erkendelse ikke nødvendigvis lig æstetisk erkendelse. Æstetisk erkendelse kan opstå ved, at man selv udtrykker sig gennem et æstetisk formsprog eller ved, at man oplever et æstetisk udtryk, der sætter en følelsesmæssig reaktion i gang, hvilket kan resultere i en kognitiv refleksion og dermed evt. en erkendelse (Austring og Sørensen, 2006). I metoden Leg en bog er der tale om, at man både modtager et æstetisk udtryk, børnebogen, og giver udtryk for mødet gennem et andet æstetisk udtryk, nemlig teater som symbolsk formsprog Beskrivelse af forløbet Teater og børns rolleleg er to praksisformer, der minder om hinanden, men den store forskel er at børns rolleleg er selvinitieret, hvorimod jeg som leder af forløbet Leg en bog har valgt og struktureret rammen om aktiviteten for børnene. Når jeg alligevel har valgt at kalde metoden for Leg en bog - i stedet for f.eks. spil eller dramatisér en bog - har det været for at undgå konnotationer som tilskuere, kostumer, rekvisitter og sminke og en mere traditionel dramatisering. I Leg en bog er der nemlig ingen af delene. Vi har intet publikum, vi mimer de ting vi har brug for og vi spiller alle rollerne i fællesskab, så hvert enkelt barn har mulighed for at spille alle figurerne i bogen. I min beskrivelse af metoden Leg en bog vil jeg tage udgangspunkt i et forløb med en gruppe af 4 børn i D.I.I. Labyrinten i Kolt ved Aarhus. Der var to piger på 6 år E og A, og to drenge på 5 år K og V. To af børnene gik i forvejen i en sproggruppe, men var ikke henvist til PPR. Der deltog også en pædagog, der var uddannet sprogvejleder, hvis funktion primært var at tage billeder af forløbet. Forløbet varede 50 minutter, og startede med at jeg læste bogen Axel elsker biler højt for børnene, mens vi sad på de sækkestole, der i forvejen var i lokalet. Axel elsker biler handler om en and, der elsker biler. Han løber hjemmefra, og møder en elefant, to giraffer og en hidsigprop, der alle har problemer med deres biler. Axel hjælper dem og ender med at få arbejde på Harrys autoværksted, hvor Axels familie finder ham til sidst. 6

7 Det tog cirka 15 minutter at læse bogen højt, og så fortalte jeg børnene, at vi nu skulle lege bogen. Jeg læste bogens 1. side op og så lavede vi en aktivitet ud fra denne side og da aktiviteten var færdig, læste vi 2. side og lavede aktiviteter ud fra den - og så fremdeles indtil bogen var slut. Forløbet skiftede således mellem læsesekvenser, siddende med bogen og legesekvenser, aktivt på gulvet. De aktiviteter vi lavede, tog bl.a. udgangspunkt i - Udsagnsord vi snublede, vi kørte, vi råbte, vi sov, vi plagede osv. - Følelser vi udtrykte med krop og stemme, at vi var kede af det, glade, lettede osv. - Figurer vi spillede mor, far, Axel, giraffer, elefant og Harry, osv. - Tekst - vi gentog ord, dialog, udbrud så som Wow og Hvorfor står I her og blaffer - Illustrationer vi stod stille med kroppen som statuer, så vi lignede figurerne i bogen - Bogens tomme pladser - et begreb indenfor receptionsæstetikken, der betyder at tekst ofte har en plads som læseren selv kan fylde ud. (s. 69, I begyndelsen er sproget, 2011). Blandt andet vi improviserede selv dialog, handling og lydeffekter frem Min funktion Min rolle var at strukturere forløbet, inspirere børnene og være det sproglige kit og stillads i aktiviteten. Jeg vekslede i forløbet mellem to sprogtoner, undervisningstonen og udvekslingstonen. Undervisningstonen har Charlotte Palludan defineret ved, at det primært er den voksne, der taler, er instruerende og forklarende samt stiller spørgsmål som barnet skal svare på. Udvekslingstonen er kendetegnet ved, at begge parter er subjekter, der udveksler viden, meninger og tager initiativer i samtalen (Børn & Unge, 05/2003) Undervisningstonen brugte jeg, når jeg skulle strukturere vores fælles handlinger i rummet, så børnene vidste, hvornår de kunne byde ind sprogligt og kropsligt - med ideer og forslag. Jeg besluttede, hvornår legesekvensen var slut og hvornår vi skulle vende tilbage til bogen. Jeg var også den, der overordnet besluttede, hvilke greb der skulle bruges mime, replikker, statuer osv. 7

8 Udvekslingstonen brugte jeg, når vi improviserede og forhandlede om de handlinger vi skulle gøre i rummet. I starten var det primært mig, der foreslog hvilke aktiviteter vi skulle lave, men efter nogle sider af bogen, havde børnene fanget princippet og kunne selv begynde at foreslå aktiviteter. Jeg var åben for deres bud, for som billedkunstner Anna Marie Holm siger, er der i den kunstneriske proces ikke noget rigtigt eller forkert svar, da man ikke kender resultatet på forhånd (s. 51, I begyndelsen er sproget, 2011). Jeg stillede ofte åbne spørgsmål for at få børnene til at byde ind med deres opfattelse, oplevelse og dermed tolkning af bogens tekst og illustrationer. Bogen var vores fælles referenceramme, som sikrede en rød tråd i forløbet. Jeg gik fra legesekvens til læsesekvens, når jeg mærkede, at børnene ikke flere ideer eller hvis opmærksomheden blev for spredt. Jeg spurgte nogle gange ind til ord eller handling i bogen, for at høre, hvad børnene forstod, så jeg kunne vurdere hvilke elementer, der fængede deres interesse. Jeg ville gerne skabe en form for flow i forløbet et begreb som Hans Henrik Knoop har brugt for at beskrive, hvordan der opstår optimal læring og trivsel ved den tilpasse udfordring. (s. 136, Austring og Sørensen, 2006). Jeg måtte hele tiden afpasse forslag og ideer til børnenes kompetence, energi og sproglige udvikling, så børnene fik lyst til at byde ind. Derudover var jeg forløbets sproglige kit, idet jeg italesatte, hvad der skete i rummet og satte ord på det vi gjorde. Jeg konstituerede det legende rum ved hjælp af åbne spørgsmål, forslag, gentagelse af børnenes input, fortælling og kommentarer. Derudover brugte jeg også andre understøttende sprogstrategier, bl.a. fortolkede og udvidede jeg, hvad børnene sagde, jeg hjalp børnene med at sætte ord på og jeg forklarede ord børnene ikke kendte i forvejen. (www.sprogpakken.dk). Samtidigt kommunikerede jeg også non-verbalt med mimik, gestik og kropslige positurer og positioner, hvilket gjorde, at børnene ofte spejlede mig eller afkodede mine intentioner. Jeg var dermed både børnenes sprogstøttende stillads og havde en vejledende rolle som deltager, guided participation og da jeg kropsligt og sprogligt var aktiv og støttende i interaktionen med børnene (s. 64, Sprogvejlederhåndbogen, 2010). 8

9 5. Analyse af forløbet Tras Jeg vil med udgangspunkt i Tras-materialet analysere de sproglige processer i forløbet. I Trasmaterialet er beskrevet 8 områder som jeg vil inddele i 3 hovedområder ud fra Lahey s definition af sprog som indhold, form og funktion (Lahey, 1988) Sprogets indhold: sproglig bevidsthed og sprogforståelse Ord er symbolske repræsentationer af genstande, følelser og tanker. Sprogforståelse og sproglig bevidsthed handler om at kunne forstå hvad ordene betyder - også ordenes overførte og symbolske betydning og at ord bruges til at referere til noget, der ikke er til stede. Dette danner grundlag for det situationsuafhængige sprog. 9

10 M: Så vil I sidde på forsædet eller bagsædet? K: Jeg sidder sårn, at jeg styrer. M: Okay. Du sidder på forsædet. Så sidder jeg på bagsædet. (tager sækkestolen om bag ved K s sækkestol) K: Hej, du skal sidde på bagsædet her. (klapper på sin egen sækkestol) Når K og jeg (M) skulle gøre noget indenfor en fælles ramme, var det vigtigt, at vi forstod indholdet i det hinanden sagde. I dette tilfælde var det ordene bagsæde og forsæde, der var afgørende for om vi kunne forhandle, hvor vi skulle være i forhold til hinanden. Det blev tydeligt, om der var sammenhæng mellem det vi sagde og det vi gjorde og dermed også om vi forstod, hvad ordene repræsenterede. Ved at sproget blev aktivt, vækkedes ordenes betydning til live, hvilket var vigtigt i forhold til sprogforståelsen. I og med vi legede, at vi var figurerne i bogen og ved hjælp af mimen forestillede os noget som ikke var der, trænedes det situationsuafhængige sprog, da ordene i vores leg repræsenterede noget som ikke konkret var til stede. Derudover var det grundlæggende princip i forløbet at gå fra det skrevne ord i bogen til aktiv handling i rummet, hvilket også på et overordnet plan signalerede en sammenhæng mellem tekst, ord, betydning og handling og dermed sproglig bevidsthed. Der er to måder, hvorpå man kan lære hvad et ord betyder enten ved direkte førstehåndserfaringer eller gennem andenhåndserfaringer, dvs. beskrivelser og forklaringer med andre ord. (s. 68, Tras, 2003). I forløbet var det især begreber som følelser, forholdsord og udsagnsord som gav mening i forhold til førstehåndserfaringer. Navneord og nogle tillægsord, f.eks. farver kunne ikke direkte forstås ud fra sanselige førstehåndserfaringer. Der måtte forklaringer til hjælp. En anden måde at anskueliggøre ord var gennem illustrationerne i bogen, som dog også var et æstetisk udtryk en fortolkning og ikke en korrekt gengivelse af virkeligheden. Forløbet byggede derfor både på børnenes sanselige her og nu oplevelser og på børnenes forforståelse og erfaring. 10

11 5. 3. Form: udtale, ordudvikling, sætningsproduktion For at kommunikere må man kunne skelne, høre, genkende og udtale lydene i sproget. I udviklingen af sproget tilegnes stedord, navneord, tillægsord, forholdsord, bindeord og udsagnsord. Der udvikles også en bevidsthed om, hvilket system der gælder for bøjning af ord (morfologi) og hvordan man kan sætte ord sammen for at udtrykke en mening. A: Så nu trykker jeg på den røde knap og det var den forkerte. M: Er det rigtig? Hvad skete der så? A: Så faldt vi ned i noget is. M: Nej, altså. Noget softice eller rigtig kold sne-is? A: Ja, og så sagde vagterne, at vi sku spise noget is, når vi var kommet hen til ham, og så sagde han at vi sku smadre hams hoved. M: At I sku smadre hans hoved? Nå, hå, en drabelig historie. (griner) (alle børnene griner også.) M: Okay, det var hvad der kunne være sket, hvis det var denne (lægger en hånd på A s skuldre) elefant herovre der kørte. I forløbet brugte vi sproget aktivt i alle sine bøjningsformer, når vi skulle snakke om den handling, der nu skulle ske. Ligesom i børns leg vekslede vi mellem nutid og datid og mine åbne spørgsmål gav plads til, at A kunne ytre sig og fortælle en lille sekvens og dermed give udtryk for sin fantasi. Jeg gentog hendes sætning i korrekt form uden at rette hende direkte. Det samme gjorde jeg ofte med K, som havde sproglige vanskeligheder i forhold til både udtale og sætningskonstruktion. Han var dog ikke umiddelbart hæmmet af dette og havde stor lyst til sprogligt at komme med ideer. V havde ingen sproglige vanskeligheder, men kom kun enkelte gange spontant med kommentarer og ideer. Han ville dog gerne sige noget, når jeg tilbød ham gentage dialogen fra bogen. På den måde fik børnene i forløbet både tilbudt ord og sætninger fra bogen - og af mig og fra hinanden, som f.eks. K, der genbrugte de ideer om en rød knap og is, som A havde bragt på banen tidligere. 11

12 5.4. Funktion: Samspil, kommunikation og opmærksomhed I et kommunikativt samspil deler man fælles opmærksomhed og tilpasser sig hinanden ved både at byde ind og give plads til andre såkaldt turtagning. Man udtrykker og aflæser den nonverbale kommunikation kropssprog, sætningsmelodi, stemmeleje, stemmestyrke og taletempo - så man kan forstå og formilde intentioner eller følelser. Man kan forstå meningen bag det andre siger impressiv sprogforståelse - og man kan selv udtrykke det man vil ekspressiv sprogforståelse. Man kan fortælle i et narrativt forløb, der har en start, midte og slutning. Man kan både udvælge (selektere) stimuli og fastholde stimuli (koncentration), så man har opmærksomhed til at forstå, hvad der sker i den fælles kommunikation. M: Så faldt de ned i isen? Okay, så falder vi alle sammen ud af bilen og ned i noget is. (K, V, A, E skriger mens de falder ud af sækkestolene). 12

13 V: Jeg faldt. A: Jeg sidder fast!! E: Jeg sidder også fast. M: Nej, nej, nej. Jeg hiver dig lige op. (begynder at trække i E s ben) K: Hey, jeg sidder nede i isen. M: Sidder du nede i isen? E: Jeg er helt frosset (A begynder at hive hende op.) Da der ikke på forhånd fra min side var bestemt hvilken aktivitet, der skulle ske i legesekvenserne, skete der i forløbet ikke blot en forhandling mellem børnene, men også mellem mig som leder og børnegruppen. Især i dette tilfælde, hvor nogle af børnene havde tolket elefantens lommetørklæder som is en tolkning som først gav mening for mig senere i forløbet. I forløbet skete vores kommunikation både gennem det verbale og nonverbale. Vi udtrykte vores intentioner gennem den måde vi sagde tingene på, og gennem vores kroppe. Spejlneuronerne var i høj grad i spil, når vi aflæste og blev inspirerede af det de andre gjorde. Vi gav gennem stemme og krop udtryk for følelser både vores egne og figurernes - og gav også med kroppen og stemmen tegn til de andre om, hvornår vi skiftede mellem at være os selv og en rolle. I forløbet var der forskel på børnene i forhold til deres impressive og ekspressive sprog. E, K og A var sprogligt meget aktive. De bød ofte ind og kunne formulere deres ideer. V var mere iagttagende og optaget af at afkode, hvad der skete i samspillet og kommunikationen. Som leder af forløbet gav jeg ind i mellem plads til V, så han også blev del af legen og ikke kun kiggede på. På den måde signalerede jeg, at det er vigtigt at lytte og give plads til andre og tilbød dermed en ramme for at træne turtagning og samspil. Ved at forløbet skiftede mellem læse- og legeskevenser og dermed også forskellige sprogtoner, skulle børnene navigere og afkode, at der var forskellige koder i kommunikationen. Der var andre regler på spil, når vi legede end når vi læste. Ved at læse bogen højt som start og ved at bruge bogen som reference i forløbet, gav det også aktiviteten karakter af et narrativt forløb med både start, midte og slutning. 13

14 Netop da forløbet havde en høj grad af forhandling og foregik i et mere eller mindre abstrakt rum, stillede det store krav til børnenes opmærksomhed. Ofte var der mange forslag og impulser fra de 4 børn, og rummet i sig selv indeholdt også en masse informationer og lagde op til bestemte handlinger. I forløbet kunne jeg se, hvordan børnenes opmærksomhed ofte blev fanget af ydre stimuli, såsom lyde fra legepladsen, og den taktile og motoriske glæde ved at hoppe, falde og tumle i sækkestolene. Det var også tydeligt, at nogle af børnene nogle gange mistede opmærksomheden, hvis teksten i bogen var for svær eller hvis der var for mange forskellige handlinger i gang på én gang. 14

15 6. Diskussion af metoden Dialogisk læsning Fra slutningen af firserne har man gennem forskellige forskningsforsøg undersøgt om og hvordan højtlæsning kan udvide børns ordforråd og sprogforskere, bla. Whitehurst har på denne baggrund defineret metoden dialogisk læsning, hvor den voksne gennem spørgsmål opfordrer børnene til aktivt at bidrage til dialogen omkring en bog (s. 12, Jensen, 2011). I Danmark er metoden dialogisk læsning mange steder blevet en integreret del af en generel og fokuseret sprogindsats i daginstitutioner. I Sprogpakken, som er et efteruddannelsesprogram for pædagogisk personale udviklet af servicestyrelsen, skelner man mellem dialogisk læsning og tematisk sprogarbejde. Dialogisk læsning handler om dialogen omkring højtlæsning af en bog og det tematiske sprogarbejde handler om, at man laver aktiviteter ud fra et overordnet sprogligt tema, hvor blandt andet teater og dialogisk læsning også kan indgå. Hos Mette Nygaard Jensen og Jette Løntoft er aktiviteterne omkring bogen integreret i det, de kalder dialogisk oplæsning. De anbefaler begge, at man læser en bog mindst tre gange for børnene. 1. gang læses bogen op uden dialog, 2. gang med spørgsmål og aktiviteter, der kan understøtte bogens handling og 3. gang gøres som 2. gang, men der kan man også lave supplerende aktiviteter, der tager udgangspunkt i bogens sproglige tema. Hos både Jette Løntoft og Mette Nygaard Jensen er dramatisering og leg også nævnt som en god aktivitet. Fælles for de tre varianter af dialogisk (op)læsning er, at et ord - og sproget generelt - skal opleves og tilegnes på mange måder. Jo flere oplevelser barnet kan få med et ord eller et tema, jo bedre. Leg en bog kan derfor umiddelbart passe godt ind i aktiviteterne omkring 2. og 3. gang i forhold til Jette Løntofts og Mette Nygaard Jensens anbefalinger. Leg en bog kan også indgå som del af et tematisk sprogarbejde, da den æstetiske tilgang i metoden tilbyder børnene at opleve bogens univers ord, sprog og tema - som én af mange måder. I det følgende vil jeg med udgangspunkt i dialogisk læsning - og de erfaringer jeg har fået med Leg en bog siden forløbet i D.I.I. Labyrinten i januar diskutere metoden i forhold til det sprogstimulerende arbejde. Jeg vil bruge Sprogpakkens opdeling af dialogisk læsning og tematisk sprogarbejde, hvorfor jeg i det følgende refererer til dialogisk læsning som det at skabe dialog omkring en bog i en højtlæsningssituation. 15

16 6.2. Målgruppe og sprogindsats Jette Løntoft anbefaler dialogisk læsning helt ned til børn mellem 0 3 år. Jeg havde valgt de 5 6 årige som målgruppe i forløbet og efterfølgende har jeg afprøvet forløbet med børn ned til 2 år. I den alder er det situationsuafhængige sprog - og dermed også fiktionskompetencen - i kraftig udvikling. Min oplevelse var, at børnenes opmærksomhed var fuldt optaget af at afkode hele kommunikationssituationen og derfor gjorde de mere de fysiske handlinger end de sproglige forhandlinger i legesekvenserne. For børn på 2 år understøttede forløbet derfor i højere grad børnenes impressive end ekspressive sprog. 3 årige børn kunne derimod sagtens være med i Leg en bog, hvis bogen og aktiviteterne i forløbet tog hensyn til deres sproglige udvikling. Jette Løntoft foreslår, at man laver dialogisk læsning for grupper af 2 4 børn og Mette Nygaard Jensen har afprøvet dialogisk læsning for grupper op til 7 børn. Hvor mange børn man kan have med, er der ikke noget entydigt svar på, men jo flere børn der er, jo sværere kan det være at tage hensyn til børnenes individuelle sprogstøttende behov. I mine kursusforløb arbejdede jeg med grupper af 4-7 børn, men jeg antager, at der kan være flere end 7 børn med i Leg en bog, f.eks. til samling, hvor det er muligt at bruge mange af elementerne fra metoden i forhold til at vise følelser, gentage replikker, lave lydeffekter og i fællesskab spille rollerne. Dog kan man sige, at jo flere børn der er med, jo mere er der brug for styring fra lederens side, og dermed mindre plads til forhandling. To af børnene fra forløbet omkring Axel elsker biler gik i forvejen i sproggruppe, da de havde brug for en fokuseret sprogindsats. Jeg har også erfaring med at lave Leg en bog med tosprogede børn med forsinket sprogudvikling. Alle kunne uden problemer være med i forløbet, da de kunne være med på deres egne præmisser. Leg en bog kan derfor være et bud på en god inkluderende sprogstimulerende praksis. Igen må man dog i gruppesammensætningen tage hensyn til og afpasse forløbets og bogens - længde, rummets indretning og aktiviteterne i forhold til børnenes forudsætninger. For børn, der har brug for en klar struktur og for at have konkreter at forholde sig til, kan det være en stor udfordring at være med i Leg en bog, da der ikke er samme ro omkring legesekvenserne som i en højtlæsningssituation. Med disse børn kan det være en fordel at introducere metoden i grupper af kun 2 3 børn, og at forberede dem på strukturen i forløbet inden de deltager. 16

17 Jette Løntoft har til Aarhus Kommune og til Red Barnets projekt Læseleg udarbejdet bogfoldere til en række bøger med bl.a. en quiz og spørgsmål, der f.eks. har fokus på, om barnet har forstået bogens ord, handling og illustrationer. Som Mette Nygaard Jensen pointerer, kan mange spørgsmål virke overvældende for børn, der har sproglige vanskeligheder eller for to-sprogede børn, der i perioder kan have svært ved at bruge sproget ekspressivt (s. 27, Jensen, 2011). Her kan Leg en bog med den æstetiske tilgang tilbyde disse børn en ramme, hvor de kan udtrykke sig i relation til bogen uden at føle sig presset til at svare korrekt og hvor de kan byde ind med forslag både verbalt og non-verbalt. Jette Løntoft har i bogfolderne derudover fremhævet 10 gode ord til hver bog, som kan være en hjælp til i højtlæsningen og i aktiviteterne at fokusere på bestemte ord, så børnene hører ordene flere gange. I en mere stillesiddende højtlæsningssituation kan der være større opmærksomhed på bestemte ord, hvor den æstetiske tilgang i Leg en bog ikke har et på forhånd defineret mål for hvilke ord, der er vigtigst og derfor ikke kan sikre at børnene stifter bekendtskab med bestemte ord. Omvendt kan den æstetiske tilgang i Leg en bog tale til børnenes oplevelse og følelse af bogen og på den måde motivere børn til at udtrykke sig og måske også på den måde gøre et barns passive ordforråd aktivt. Da både Leg en bog og dialogisk læsning tager sit udgangspunkt i en bog, giver begge metoder de deltagende børn en forståelse af sammenhæng mellem skrift og tale og mening. Netop bevidstheden om symbolsproglig kommunikation er en af de mange forudsætninger for at lære at læse og skrive. Derudover inddrager og introducerer begge metoder et fortællende forløb med en start, midte og slutning, hvilket styrker børnenes kendskab til narrative strukturer og dermed på sigt også børnenes fortællekompetencer. Narrative kompetencer nævnes af Dorthe Blesses, der er forskningsleder på SPELL-projektet på Syddansk Universitet, som en vigtig forudsætning for senere læse og skrivefærdigheder. Hun anfører dog også, at der - trods gode erfaringer og forskningsmæssigt belæg for, at højtlæsning suppleret med dialog og aktiviteter støtter børns sprogudvikling - stadig mangler effektive og velafprøvede redskaber for det pædagogiske personale i det sprogstøttende arbejde. Med min kvalitative metode kan jeg kun formode, at Leg en bog understøtter børnene på de nævnte punkter. Der er dog ingen tvivl om, at børns leg og legende aktiviteter er vigtige i forhold til børns sprogtilegnelse. I Tras-materialet bliver leg nævnt under hvert af de 8 områder og med SPELL-projektets undertitel - Sprogtilegnelse via legebaseret læsning, tyder det på, at man også der ser legen som essentiel for børns sprogtilegnelse. 17

18 7. Konklusion Leg en bog er en metode, der med udgangspunkt og inspiration i en børnebog, skaber et forløb, der veksler mellem læse - og legesekvenser. Leg en bog ledes af en voksen og foregår i et kommunikativt samspil i en gruppe af børn, hvor man går ud og ind af rolle og forhandler og improviserer i interaktion med andre. Gennem lederens sprogstøttende stilladsering og strategier stimuleres børnenes ekspressive og impressive sprog og i forløbet gøres brug af både verbal og non-verbal kommunikation samt et situationsuafhængigt sprog. Metoden kan understøtte og indgå i arbejdet med dialogisk læsning samt være en del af tematisk sprogarbejde. Metoden formodes også at være velegnet i forhold til en generel sprogstimulerende indsats i det sprogstøttende arbejde for 3-6 årige børn og at kunne fungere som en inkluderende sproglig praksis for børn med sproglige vanskeligheder dog med en afvejning af gruppesammensætning, lokaleforhold, længde på forløbet og med hensyntagen til, hvilke sproglige vanskeligheder, det enkelte barn i gruppen har. Derudover må man formode, at Leg en bog med sit udgangspunkt i en børnebog og med sit element af leg, kan være med til at udvikle og understøtte børns forudsætninger for skrift - og læsefærdigheder. 18

19 Litteraturliste Austring, Bennyé D. og Merete Sørensen: Æstetik og læring (Hans Reitzels forlag, 2006) Espenakk, Unni et al.: Tras tidlig registrering af sprogudvikling (Special-pædagogisk forlag, 2003) Hagvet, Bente Eriksen og Herdis Palsdottir: Lek med språket!(universitetsforlaget Oslo, 1992) Hansen, Marianne Iben og Hanne Bartholin: Axel elsker biler (Gyldendal, 2010) Holm, Lars og Helle Pia Laursen (red.): En bog om sprog i daginstitutioner (Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, 2009) Jensen, Mette Nygaard: At læse med børn dialogisk oplæsning i dagtilbud (Klim, 2011) Lahey, Margaret: Language Disorders and Language Development (Allyn & Bacon, 1988) Månsson, Hans, Lena Basse og Helle Iben Bylander (red.): Håndbog for sprogvejledere (Psykologisk forlag, 2010) Salling, Lotte (red.): I begyndelsen er sproget en antologi om børns sprogudvikling (Dafolo, 2009) Andet: Herskind, Mia et al. (red): Guldguiden læring i dagtilbud (Ministeriet for Familie og forbrugeranliggender, 2005) López, Kristine Jensen de og Line Engel Clasen: Følgeforskning i tilknytning til implementeringen af Læseleg (Delrapport II, Aalborg Universitet, juni 2012) Løntoft, Jette: Dialogisk oplæsning for småbørn med dansk som andetsprog (Århus kommune, Børn og unge, 2010) Sørensen, Merete: Drama, inklusion og udvikling af legekompetence i børnehaven (Forskningsrapport, 2011, University College Sjælland) Artikler Bae, Berit: Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse (Social kritik 47/96) Jensen, Vibeke Bye: Måder at tale på (Børn & unge, 05/2003) Jensen, Vibeke Bye: Sprog i samspil skal leges ind (Børn & unge 15, 43. årgang, september 2011) Jensen, Vibeke Bye: Legens sprog læres gennem drama (Børn & unge 22, 42. årgang, december 2011) 19

20 Vibeke Bye Jensen: Rejse i et magisk rum (Børn & unge 22, 42. årgang, december 2011) Siem, Mariane: Drama gør bogens og barnets sprog levende (Århus Pædagoger, nr. 2, marts 2012) Hjemmesider:

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du

Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 1 Udgivet af Center for Uddannelse og Pædagogik Pædagogisk Udviklingsafdeling Udarbejdet af Tosprogsteamet i Lyngby-Tårbæk Kommune

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

BØRNEHAVENS SUPERHELT

BØRNEHAVENS SUPERHELT BØRNEHAVENS SUPERHELT Forfatter: Mariane Siem Illustrationer: Thor Guldager Dramaturger: Tanja Phaff Louring og Anne Noller Nygaard Skuespillere: Margrethe, Carla, Karen, Jonas, Asta Marie, Milan, Gustav,

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Note fra Slangerup Børnehave

Note fra Slangerup Børnehave Note fra Slangerup Børnehave Vi har i vores evaluering af de pædagogiske læreplaner, måtte erkende at vores mål omkring flere af temaerne ikke er blevet gennemført. Det skyldes at vi har været optaget

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Evaluering af indsatsområder2015/16

Evaluering af indsatsområder2015/16 Evaluering af indsatsområder2015/16 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2015-2016... 4 Udmeldt indsatsområde: Digital læring 2015-2016... 5 Eget fokusområde: Sprog... 7 Eget fokusområde:

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Sprogindsatser - der styrker børns sprog

Sprogindsatser - der styrker børns sprog Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Handleplan for læse- og sprogstrategier.

Handleplan for læse- og sprogstrategier. Handleplan for læse- og sprogstrategier. Daginstitution Midtbyen. Daginstitutionen "Midtbyen" er en gruppe af vuggestuer og børnehaver, som ligger i Midtbyen og på Silkeborg Bad, 2 km fra centrum. Vi er

Læs mere

Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste

Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste Dialogisk oplæsning Dette hæfte indeholder konkrete forslag til, hvordan man kan forberede dialogisk

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem

Læs mere

Handleplaner - at vurdere, handle, dokumentere og evaluere i vuggestue og børnehave.

Handleplaner - at vurdere, handle, dokumentere og evaluere i vuggestue og børnehave. Temabrev nr. 10. Fra 0 til 6 år. Børn og Unge, Videncenter for Integration. November 2010 Handleplaner - at vurdere, handle, dokumentere og evaluere i vuggestue og børnehave. Handleplaner er det nødvendigt?

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Sikker Start i Dagtilbud

Sikker Start i Dagtilbud Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,

Læs mere

Tidlig Registrering Af Sprogudvikling Indholdsfortegnelse

Tidlig Registrering Af Sprogudvikling Indholdsfortegnelse Tidlig Registrering Af Sprogudvikling Indholdsfortegnelse 1. Intro... 2 2. Præsentation... 2 3. Case... 2 4. Teoretiske perspektiver... 4 5. Børn med sproglige vanskeligheder... 4 6. Analysen af Tras-skemaet...

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Sproglig udvikling et fælles ansvar

Sproglig udvikling et fælles ansvar Sproglig udvikling et fælles ansvar Information til forældre med børn mellem 0 og 6 år Daginstitution Bankager Horsens Kommune Introduktion Kære forældre Den folder I nu sidder med er ment som en inspiration

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS

Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS 1. Intro Tras står for Tidlig registrering af sprogudvikling. Intentionen med Tras materialet er at give pædagogerne et pædagogisk værktøj

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag). Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

for Dagtilbuddet Skovvangen

for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer. Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

SPROGKONFERENCE 2015

SPROGKONFERENCE 2015 SPROGKONFERENCE 2015 MULIGHEDER GENNEM SPROG TIVOLI HOTEL 16. JUNI 2015 PROGRAM 8:30 9:00 Morgenmad 9:00 9:15 Velkommen v/ konferencier Aydin Soei 9:15 9:25 Åbningstale v/ Børne- og Ungdomsborgmester Pia

Læs mere

Børneinstitutionen Køjevænget. 1. april marts Leder: Jette Rohardt Sommer. Souschef: Rikke Hyllested Rømer

Børneinstitutionen Køjevænget. 1. april marts Leder: Jette Rohardt Sommer. Souschef: Rikke Hyllested Rømer Pædagogisk læreplan Børneinstitutionen Køjevænget 1. april 2015 31. marts 2017 Leder: Jette Rohardt Sommer Souschef: Rikke Hyllested Rømer Bestyrelsesformand: Peter Plambech Evaluering af delmål 2013 2015

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Virksomhedsplan 2014

Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplan 2014 - Børnekulissen en kulturel organisation - Nye initiativer i 2013 - Vores aktiviteter i øvrigt i 2013 - Nye projekter i 2014 - Målsætning og værdigrundlag 2 1. Børnekulissen en kulturel

Læs mere

Sprog og læsehandleplan 0-6 år:

Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Blæksprutten - det kulturelle børnehus og Daginstitutionen Alderslyst: På baggrund af den kommunale sprog og læsestrategi samt pjecerne Udvikling af sprogfærdigheder hos

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

et sprogpædagogisk redskab målrettet børnehaver i jeres kommune

et sprogpædagogisk redskab målrettet børnehaver i jeres kommune et sprogpædagogisk redskab målrettet børnehaver i jeres kommune 2 Giv sproget vokseværk Sprogtilegnelse og inklusion er i dag en naturlig del af det arbejde, der foregår i de danske børnehaver. Mange pædagoger

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Sprog og læsehandleplan 0-6 år:

Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Sprog og læsehandleplan 0-6 år: På baggrund af den kommunale sprog og læsestrategi samt pjecerne Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn og 3-6 årige, har vi udarbejdet en lokal handleplan for

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Målgruppe: Antal børn: 14 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Børn lærer sproget af deres forældre

Børn lærer sproget af deres forældre Børn lærer sproget af deres forældre Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med andre børn og voksne øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. Børn lærer

Læs mere

Kursusdag om Læseleg mini med dagplejebørn.

Kursusdag om Læseleg mini med dagplejebørn. Kursusdag om Læseleg mini med dagplejebørn. DAGPLEJEN 21. SEPTEMBER 2015 OPLÆG OM FORÆLDRESAMARBEJDE V/ SPROGVEJLEDER AASE MORELL Sprogklog med ble på Projektet viser at det der virker er: Forældre skal

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Center for Dagtilbud 2008 Tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn - Børn i daginstitution Indhold Kære Forældre... 3 Hvorfor nu sprogvurdering?... 5 Sprogvurdering hvordan foregår det?... 6 Sprogunderstøttende

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Dokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende:

Dokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende: Dokumentation Vi startede projektet sprog, med en fælles dag. På fælles-dagen lavede vi bl.a. historie fortællinger, rim og remser, klappe maskine (sangleg) og derefter gik vi ud i grupperne og hilste

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 6 3. BØRNEMILJØ 6

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 6 3. BØRNEMILJØ 6 LÆREPLANER 2014-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 6 3. BØRNEMILJØ 6 4. FOKUSPUNKTER FOR 2014-2015: INKLUSION MED FOKUS PÅ VENSKABER 8 2 af 9 1. INTRODUKTION

Læs mere

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning t for dit barn Dialogisk læsning At læse højt med sit barn er rigtig hyggeligt. Samtidig er det også en af de største sproggaver, du kan give

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE Når vi ønsker at give børn mulighed og behov for at tilegne sig et stort sprog, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt og ikke stimulere dem. Sprogtilegnelse er

Læs mere