LEG EN BOG Skriftlig opgave af Mariane Siem Sproglige vanskeligheder, diplomuddannelse i Logopædi Vejleder Helle Brandt, december 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEG EN BOG Skriftlig opgave af Mariane Siem Sproglige vanskeligheder, diplomuddannelse i Logopædi Vejleder Helle Brandt, december 2012"

Transkript

1 LEG EN BOG Skriftlig opgave af Mariane Siem Sproglige vanskeligheder, diplomuddannelse i Logopædi Vejleder Helle Brandt, december 2012

2 1. Indledning s Problemformulering s Opbygning, metode og emneafgræsning s Leg en bog 4.1 En æstetisk tilgang s Beskrivelse af forløbet s Min funktion s Analyse af metoden 5. 1: Tras s Indhold: Sprogudvikling og sprogforståelse s Form: Sætningsproduktion, ordudvikling og udtale s Funktion: Kommunikation, samspil og opmærksomhed s Diskussion af metoden 6.1 Dialogisk læsning s Målgruppe og sprogindsats s Konklusion s. 17 Bilag: Litteraturliste s.18 Udskrift af forløb + 4 sider af børnebogen Axel elsker biler s. 20 Lynkursus i Leg en bog s.33 2

3 1. Indledning Der er i de senere år kommet en voksende interesse for sammenhængen mellem børns sproglige kompetencer i børnehaven og deres senere læse og skrivefærdigheder i skolen. Forudsætningerne for at børn kan lære at læse og skrive, starter allerede i 0 6 års alderen, hvor det sproglige fundament som skriftsproget kan hvile på, bliver skabt. International forskning viser, at højtlæsning kan styrke børns sprogtilegnelse, hvis man laver forskellige legebaserede aktiviteter før, under og efter læsningen - en forskning Syddansk Universitet bygger videre på i deres 4-årige projekt SPELL - Sprogtilegnelse via legebaseret læsning (www.sdu.dk). Jeg har siden 1998 lavet teater og drama med førskolebørn som dramaturg ved Børnekulissen en børnekulturel institution under Pædagogik og Integration (PI) i Aarhus Kommunes Børn og Unge afdeling. I PI har man introduceret metoden dialogisk oplæsning til aarhusianske daginstitutioner. I metoden inddrager man børnene i oplæsningssituationen gennem dialog og anbefaler derudover, at man igangsætter aktiviteter, der giver børnene en aktiv forståelse af bogen og bogens tema. I foråret 2011 blev jeg opfordret af PI til at komme med mit bud på, hvordan jeg med en teaterfaglig tilgang ville arbejde med en børnebog. Jeg har siden da afprøvet, udviklet og undervist i en metode jeg kalder Leg en bog. Leg en bog er en metode, der sætter krop på en børnebogs tekst og illustrationer. Det sker gennem aktiv handling med en gruppe børn ledet af en voksen. Jeg er interesseret i at undersøge og beskrive metoden ud fra et sprogstimulerende perspektiv. Hvilke sproglige processer stimuleres, når man sætter krop på ordene og leger en bog i fællesskab med andre? Derudover er jeg også interesseret i at diskutere Leg en bog i forhold til dialogisk læsning. 2. Problemformulering På hvilke måder stimulerer metoden Leg en bog børns sprogudvikling? 3. Metode, opbygning og emneafgrænsning Jeg bruger en kvalitativ metode i min undersøgelse. Jeg har filmet et forløb med en gruppe børn i januar 2012 og bruger forløbet til at analysere min egen praksis og udvikle et begrebsapparat, der kan indfange, på hvilken måde metoden fungerer som en sprogstimulerende aktivitet. 3

4 Jeg indleder opgaven med at redegøre for den æstetiske dannelsestanke, der ligger til grund for metoden Leg en bog. Derefter vil jeg beskrive metoden med udgangspunkt i forløbet og redegøre for min funktion og de sprogstøttende strategier jeg benytter mig af i interaktionen med børnene. For at undersøge og begrebsliggøre de sproglige processer, vil jeg analysere forløbet med udgangspunkt i Tras-materialet, der tilbyder et refleksions og begrebsapparat til forståelse for de forhold, der hænger sammen med sprogudvikling. (s. 104, Tras, 2003). Forfatterne bag Trasmaterialet er af den holdning, at sprogtilegnelse sker i samspil med andre i en kreativ proces (s. 24, Tras, 2003). Dermed korresponderer materialets sprogsyn på en fin måde med sprogsynet i Leg en bog. På baggrund af min analyse og på baggrund af de erfaringer jeg har med metoden generelt - vil jeg sluttelig diskutere Leg en bog ud fra metoden dialogisk læsning. Eksemplerne i opgaven er fra D.I.I. Labyrinten i Kolt, hvor jeg har videofilmet et forløb med en gruppe børn på 5 6 år i januar 2012 ud fra bogen Axel elsker biler. Jeg har som bilag transskriberet 11 minutter fra forløbet og derudover vedlagt de 4 sider fra bogen denne sekvens tager udgangspunkt i. Af pladshensyn kan jeg desværre ikke diskutere, hvordan metoden kan formidles til pædagogisk personale, men jeg har vedlagt et opslag, der giver et indblik i, hvordan jeg har formidlet metoden gennem Lynkurser i 15 forskellige aarhusianske daginstitutioner i efteråret

5 4. Leg en bog 4.1. En æstetisk tilgang I metoden Leg en bog bruger jeg en børnebog som inspiration til et legende forløb i en gruppe af børn, så de motiveres til at kommunikere og bruge sproget aktivt sammen med andre. Jeg bruger elementer fra kunstformen teater, hvor man improviserer, spiller roller og bruger både krop og stemme ekspressivt. Teater er også kendetegnet ved at foregå i en social kontekst, hvor man bruger sin forestillingsevne og fantasi, og teater er ligesom en børnebog æstetisk i sit udtryk. At noget er æstetisk betyder, at det udtrykker sig i symbolsk form. Æstetisk symbolsk form repræsenterer altid en fortolkning af virkeligheden, en subjektiv fortolkning, der ikke nødvendigvis søger at gengive virkeligheden, så nøjagtig og objektiv som 5

6 muligt, men som derimod prøver at gengive, hvordan verden føles og opleves for den enkelte og gruppen. (s. 54, Austring og Sørensen, 2006) Et særkende ved æstetisk symbolsk form er, at den appellerer til vores sanser og vores følelser. Indenfor udviklingspsykologien sættes også det sensomotoriske i centrum for erkendelse, men som Austring og Sørensen pointerer, er sanselig erkendelse ikke nødvendigvis lig æstetisk erkendelse. Æstetisk erkendelse kan opstå ved, at man selv udtrykker sig gennem et æstetisk formsprog eller ved, at man oplever et æstetisk udtryk, der sætter en følelsesmæssig reaktion i gang, hvilket kan resultere i en kognitiv refleksion og dermed evt. en erkendelse (Austring og Sørensen, 2006). I metoden Leg en bog er der tale om, at man både modtager et æstetisk udtryk, børnebogen, og giver udtryk for mødet gennem et andet æstetisk udtryk, nemlig teater som symbolsk formsprog Beskrivelse af forløbet Teater og børns rolleleg er to praksisformer, der minder om hinanden, men den store forskel er at børns rolleleg er selvinitieret, hvorimod jeg som leder af forløbet Leg en bog har valgt og struktureret rammen om aktiviteten for børnene. Når jeg alligevel har valgt at kalde metoden for Leg en bog - i stedet for f.eks. spil eller dramatisér en bog - har det været for at undgå konnotationer som tilskuere, kostumer, rekvisitter og sminke og en mere traditionel dramatisering. I Leg en bog er der nemlig ingen af delene. Vi har intet publikum, vi mimer de ting vi har brug for og vi spiller alle rollerne i fællesskab, så hvert enkelt barn har mulighed for at spille alle figurerne i bogen. I min beskrivelse af metoden Leg en bog vil jeg tage udgangspunkt i et forløb med en gruppe af 4 børn i D.I.I. Labyrinten i Kolt ved Aarhus. Der var to piger på 6 år E og A, og to drenge på 5 år K og V. To af børnene gik i forvejen i en sproggruppe, men var ikke henvist til PPR. Der deltog også en pædagog, der var uddannet sprogvejleder, hvis funktion primært var at tage billeder af forløbet. Forløbet varede 50 minutter, og startede med at jeg læste bogen Axel elsker biler højt for børnene, mens vi sad på de sækkestole, der i forvejen var i lokalet. Axel elsker biler handler om en and, der elsker biler. Han løber hjemmefra, og møder en elefant, to giraffer og en hidsigprop, der alle har problemer med deres biler. Axel hjælper dem og ender med at få arbejde på Harrys autoværksted, hvor Axels familie finder ham til sidst. 6

7 Det tog cirka 15 minutter at læse bogen højt, og så fortalte jeg børnene, at vi nu skulle lege bogen. Jeg læste bogens 1. side op og så lavede vi en aktivitet ud fra denne side og da aktiviteten var færdig, læste vi 2. side og lavede aktiviteter ud fra den - og så fremdeles indtil bogen var slut. Forløbet skiftede således mellem læsesekvenser, siddende med bogen og legesekvenser, aktivt på gulvet. De aktiviteter vi lavede, tog bl.a. udgangspunkt i - Udsagnsord vi snublede, vi kørte, vi råbte, vi sov, vi plagede osv. - Følelser vi udtrykte med krop og stemme, at vi var kede af det, glade, lettede osv. - Figurer vi spillede mor, far, Axel, giraffer, elefant og Harry, osv. - Tekst - vi gentog ord, dialog, udbrud så som Wow og Hvorfor står I her og blaffer - Illustrationer vi stod stille med kroppen som statuer, så vi lignede figurerne i bogen - Bogens tomme pladser - et begreb indenfor receptionsæstetikken, der betyder at tekst ofte har en plads som læseren selv kan fylde ud. (s. 69, I begyndelsen er sproget, 2011). Blandt andet vi improviserede selv dialog, handling og lydeffekter frem Min funktion Min rolle var at strukturere forløbet, inspirere børnene og være det sproglige kit og stillads i aktiviteten. Jeg vekslede i forløbet mellem to sprogtoner, undervisningstonen og udvekslingstonen. Undervisningstonen har Charlotte Palludan defineret ved, at det primært er den voksne, der taler, er instruerende og forklarende samt stiller spørgsmål som barnet skal svare på. Udvekslingstonen er kendetegnet ved, at begge parter er subjekter, der udveksler viden, meninger og tager initiativer i samtalen (Børn & Unge, 05/2003) Undervisningstonen brugte jeg, når jeg skulle strukturere vores fælles handlinger i rummet, så børnene vidste, hvornår de kunne byde ind sprogligt og kropsligt - med ideer og forslag. Jeg besluttede, hvornår legesekvensen var slut og hvornår vi skulle vende tilbage til bogen. Jeg var også den, der overordnet besluttede, hvilke greb der skulle bruges mime, replikker, statuer osv. 7

8 Udvekslingstonen brugte jeg, når vi improviserede og forhandlede om de handlinger vi skulle gøre i rummet. I starten var det primært mig, der foreslog hvilke aktiviteter vi skulle lave, men efter nogle sider af bogen, havde børnene fanget princippet og kunne selv begynde at foreslå aktiviteter. Jeg var åben for deres bud, for som billedkunstner Anna Marie Holm siger, er der i den kunstneriske proces ikke noget rigtigt eller forkert svar, da man ikke kender resultatet på forhånd (s. 51, I begyndelsen er sproget, 2011). Jeg stillede ofte åbne spørgsmål for at få børnene til at byde ind med deres opfattelse, oplevelse og dermed tolkning af bogens tekst og illustrationer. Bogen var vores fælles referenceramme, som sikrede en rød tråd i forløbet. Jeg gik fra legesekvens til læsesekvens, når jeg mærkede, at børnene ikke flere ideer eller hvis opmærksomheden blev for spredt. Jeg spurgte nogle gange ind til ord eller handling i bogen, for at høre, hvad børnene forstod, så jeg kunne vurdere hvilke elementer, der fængede deres interesse. Jeg ville gerne skabe en form for flow i forløbet et begreb som Hans Henrik Knoop har brugt for at beskrive, hvordan der opstår optimal læring og trivsel ved den tilpasse udfordring. (s. 136, Austring og Sørensen, 2006). Jeg måtte hele tiden afpasse forslag og ideer til børnenes kompetence, energi og sproglige udvikling, så børnene fik lyst til at byde ind. Derudover var jeg forløbets sproglige kit, idet jeg italesatte, hvad der skete i rummet og satte ord på det vi gjorde. Jeg konstituerede det legende rum ved hjælp af åbne spørgsmål, forslag, gentagelse af børnenes input, fortælling og kommentarer. Derudover brugte jeg også andre understøttende sprogstrategier, bl.a. fortolkede og udvidede jeg, hvad børnene sagde, jeg hjalp børnene med at sætte ord på og jeg forklarede ord børnene ikke kendte i forvejen. (www.sprogpakken.dk). Samtidigt kommunikerede jeg også non-verbalt med mimik, gestik og kropslige positurer og positioner, hvilket gjorde, at børnene ofte spejlede mig eller afkodede mine intentioner. Jeg var dermed både børnenes sprogstøttende stillads og havde en vejledende rolle som deltager, guided participation og da jeg kropsligt og sprogligt var aktiv og støttende i interaktionen med børnene (s. 64, Sprogvejlederhåndbogen, 2010). 8

9 5. Analyse af forløbet Tras Jeg vil med udgangspunkt i Tras-materialet analysere de sproglige processer i forløbet. I Trasmaterialet er beskrevet 8 områder som jeg vil inddele i 3 hovedområder ud fra Lahey s definition af sprog som indhold, form og funktion (Lahey, 1988) Sprogets indhold: sproglig bevidsthed og sprogforståelse Ord er symbolske repræsentationer af genstande, følelser og tanker. Sprogforståelse og sproglig bevidsthed handler om at kunne forstå hvad ordene betyder - også ordenes overførte og symbolske betydning og at ord bruges til at referere til noget, der ikke er til stede. Dette danner grundlag for det situationsuafhængige sprog. 9

10 M: Så vil I sidde på forsædet eller bagsædet? K: Jeg sidder sårn, at jeg styrer. M: Okay. Du sidder på forsædet. Så sidder jeg på bagsædet. (tager sækkestolen om bag ved K s sækkestol) K: Hej, du skal sidde på bagsædet her. (klapper på sin egen sækkestol) Når K og jeg (M) skulle gøre noget indenfor en fælles ramme, var det vigtigt, at vi forstod indholdet i det hinanden sagde. I dette tilfælde var det ordene bagsæde og forsæde, der var afgørende for om vi kunne forhandle, hvor vi skulle være i forhold til hinanden. Det blev tydeligt, om der var sammenhæng mellem det vi sagde og det vi gjorde og dermed også om vi forstod, hvad ordene repræsenterede. Ved at sproget blev aktivt, vækkedes ordenes betydning til live, hvilket var vigtigt i forhold til sprogforståelsen. I og med vi legede, at vi var figurerne i bogen og ved hjælp af mimen forestillede os noget som ikke var der, trænedes det situationsuafhængige sprog, da ordene i vores leg repræsenterede noget som ikke konkret var til stede. Derudover var det grundlæggende princip i forløbet at gå fra det skrevne ord i bogen til aktiv handling i rummet, hvilket også på et overordnet plan signalerede en sammenhæng mellem tekst, ord, betydning og handling og dermed sproglig bevidsthed. Der er to måder, hvorpå man kan lære hvad et ord betyder enten ved direkte førstehåndserfaringer eller gennem andenhåndserfaringer, dvs. beskrivelser og forklaringer med andre ord. (s. 68, Tras, 2003). I forløbet var det især begreber som følelser, forholdsord og udsagnsord som gav mening i forhold til førstehåndserfaringer. Navneord og nogle tillægsord, f.eks. farver kunne ikke direkte forstås ud fra sanselige førstehåndserfaringer. Der måtte forklaringer til hjælp. En anden måde at anskueliggøre ord var gennem illustrationerne i bogen, som dog også var et æstetisk udtryk en fortolkning og ikke en korrekt gengivelse af virkeligheden. Forløbet byggede derfor både på børnenes sanselige her og nu oplevelser og på børnenes forforståelse og erfaring. 10

11 5. 3. Form: udtale, ordudvikling, sætningsproduktion For at kommunikere må man kunne skelne, høre, genkende og udtale lydene i sproget. I udviklingen af sproget tilegnes stedord, navneord, tillægsord, forholdsord, bindeord og udsagnsord. Der udvikles også en bevidsthed om, hvilket system der gælder for bøjning af ord (morfologi) og hvordan man kan sætte ord sammen for at udtrykke en mening. A: Så nu trykker jeg på den røde knap og det var den forkerte. M: Er det rigtig? Hvad skete der så? A: Så faldt vi ned i noget is. M: Nej, altså. Noget softice eller rigtig kold sne-is? A: Ja, og så sagde vagterne, at vi sku spise noget is, når vi var kommet hen til ham, og så sagde han at vi sku smadre hams hoved. M: At I sku smadre hans hoved? Nå, hå, en drabelig historie. (griner) (alle børnene griner også.) M: Okay, det var hvad der kunne være sket, hvis det var denne (lægger en hånd på A s skuldre) elefant herovre der kørte. I forløbet brugte vi sproget aktivt i alle sine bøjningsformer, når vi skulle snakke om den handling, der nu skulle ske. Ligesom i børns leg vekslede vi mellem nutid og datid og mine åbne spørgsmål gav plads til, at A kunne ytre sig og fortælle en lille sekvens og dermed give udtryk for sin fantasi. Jeg gentog hendes sætning i korrekt form uden at rette hende direkte. Det samme gjorde jeg ofte med K, som havde sproglige vanskeligheder i forhold til både udtale og sætningskonstruktion. Han var dog ikke umiddelbart hæmmet af dette og havde stor lyst til sprogligt at komme med ideer. V havde ingen sproglige vanskeligheder, men kom kun enkelte gange spontant med kommentarer og ideer. Han ville dog gerne sige noget, når jeg tilbød ham gentage dialogen fra bogen. På den måde fik børnene i forløbet både tilbudt ord og sætninger fra bogen - og af mig og fra hinanden, som f.eks. K, der genbrugte de ideer om en rød knap og is, som A havde bragt på banen tidligere. 11

12 5.4. Funktion: Samspil, kommunikation og opmærksomhed I et kommunikativt samspil deler man fælles opmærksomhed og tilpasser sig hinanden ved både at byde ind og give plads til andre såkaldt turtagning. Man udtrykker og aflæser den nonverbale kommunikation kropssprog, sætningsmelodi, stemmeleje, stemmestyrke og taletempo - så man kan forstå og formilde intentioner eller følelser. Man kan forstå meningen bag det andre siger impressiv sprogforståelse - og man kan selv udtrykke det man vil ekspressiv sprogforståelse. Man kan fortælle i et narrativt forløb, der har en start, midte og slutning. Man kan både udvælge (selektere) stimuli og fastholde stimuli (koncentration), så man har opmærksomhed til at forstå, hvad der sker i den fælles kommunikation. M: Så faldt de ned i isen? Okay, så falder vi alle sammen ud af bilen og ned i noget is. (K, V, A, E skriger mens de falder ud af sækkestolene). 12

13 V: Jeg faldt. A: Jeg sidder fast!! E: Jeg sidder også fast. M: Nej, nej, nej. Jeg hiver dig lige op. (begynder at trække i E s ben) K: Hey, jeg sidder nede i isen. M: Sidder du nede i isen? E: Jeg er helt frosset (A begynder at hive hende op.) Da der ikke på forhånd fra min side var bestemt hvilken aktivitet, der skulle ske i legesekvenserne, skete der i forløbet ikke blot en forhandling mellem børnene, men også mellem mig som leder og børnegruppen. Især i dette tilfælde, hvor nogle af børnene havde tolket elefantens lommetørklæder som is en tolkning som først gav mening for mig senere i forløbet. I forløbet skete vores kommunikation både gennem det verbale og nonverbale. Vi udtrykte vores intentioner gennem den måde vi sagde tingene på, og gennem vores kroppe. Spejlneuronerne var i høj grad i spil, når vi aflæste og blev inspirerede af det de andre gjorde. Vi gav gennem stemme og krop udtryk for følelser både vores egne og figurernes - og gav også med kroppen og stemmen tegn til de andre om, hvornår vi skiftede mellem at være os selv og en rolle. I forløbet var der forskel på børnene i forhold til deres impressive og ekspressive sprog. E, K og A var sprogligt meget aktive. De bød ofte ind og kunne formulere deres ideer. V var mere iagttagende og optaget af at afkode, hvad der skete i samspillet og kommunikationen. Som leder af forløbet gav jeg ind i mellem plads til V, så han også blev del af legen og ikke kun kiggede på. På den måde signalerede jeg, at det er vigtigt at lytte og give plads til andre og tilbød dermed en ramme for at træne turtagning og samspil. Ved at forløbet skiftede mellem læse- og legeskevenser og dermed også forskellige sprogtoner, skulle børnene navigere og afkode, at der var forskellige koder i kommunikationen. Der var andre regler på spil, når vi legede end når vi læste. Ved at læse bogen højt som start og ved at bruge bogen som reference i forløbet, gav det også aktiviteten karakter af et narrativt forløb med både start, midte og slutning. 13

14 Netop da forløbet havde en høj grad af forhandling og foregik i et mere eller mindre abstrakt rum, stillede det store krav til børnenes opmærksomhed. Ofte var der mange forslag og impulser fra de 4 børn, og rummet i sig selv indeholdt også en masse informationer og lagde op til bestemte handlinger. I forløbet kunne jeg se, hvordan børnenes opmærksomhed ofte blev fanget af ydre stimuli, såsom lyde fra legepladsen, og den taktile og motoriske glæde ved at hoppe, falde og tumle i sækkestolene. Det var også tydeligt, at nogle af børnene nogle gange mistede opmærksomheden, hvis teksten i bogen var for svær eller hvis der var for mange forskellige handlinger i gang på én gang. 14

15 6. Diskussion af metoden Dialogisk læsning Fra slutningen af firserne har man gennem forskellige forskningsforsøg undersøgt om og hvordan højtlæsning kan udvide børns ordforråd og sprogforskere, bla. Whitehurst har på denne baggrund defineret metoden dialogisk læsning, hvor den voksne gennem spørgsmål opfordrer børnene til aktivt at bidrage til dialogen omkring en bog (s. 12, Jensen, 2011). I Danmark er metoden dialogisk læsning mange steder blevet en integreret del af en generel og fokuseret sprogindsats i daginstitutioner. I Sprogpakken, som er et efteruddannelsesprogram for pædagogisk personale udviklet af servicestyrelsen, skelner man mellem dialogisk læsning og tematisk sprogarbejde. Dialogisk læsning handler om dialogen omkring højtlæsning af en bog og det tematiske sprogarbejde handler om, at man laver aktiviteter ud fra et overordnet sprogligt tema, hvor blandt andet teater og dialogisk læsning også kan indgå. Hos Mette Nygaard Jensen og Jette Løntoft er aktiviteterne omkring bogen integreret i det, de kalder dialogisk oplæsning. De anbefaler begge, at man læser en bog mindst tre gange for børnene. 1. gang læses bogen op uden dialog, 2. gang med spørgsmål og aktiviteter, der kan understøtte bogens handling og 3. gang gøres som 2. gang, men der kan man også lave supplerende aktiviteter, der tager udgangspunkt i bogens sproglige tema. Hos både Jette Løntoft og Mette Nygaard Jensen er dramatisering og leg også nævnt som en god aktivitet. Fælles for de tre varianter af dialogisk (op)læsning er, at et ord - og sproget generelt - skal opleves og tilegnes på mange måder. Jo flere oplevelser barnet kan få med et ord eller et tema, jo bedre. Leg en bog kan derfor umiddelbart passe godt ind i aktiviteterne omkring 2. og 3. gang i forhold til Jette Løntofts og Mette Nygaard Jensens anbefalinger. Leg en bog kan også indgå som del af et tematisk sprogarbejde, da den æstetiske tilgang i metoden tilbyder børnene at opleve bogens univers ord, sprog og tema - som én af mange måder. I det følgende vil jeg med udgangspunkt i dialogisk læsning - og de erfaringer jeg har fået med Leg en bog siden forløbet i D.I.I. Labyrinten i januar diskutere metoden i forhold til det sprogstimulerende arbejde. Jeg vil bruge Sprogpakkens opdeling af dialogisk læsning og tematisk sprogarbejde, hvorfor jeg i det følgende refererer til dialogisk læsning som det at skabe dialog omkring en bog i en højtlæsningssituation. 15

16 6.2. Målgruppe og sprogindsats Jette Løntoft anbefaler dialogisk læsning helt ned til børn mellem 0 3 år. Jeg havde valgt de 5 6 årige som målgruppe i forløbet og efterfølgende har jeg afprøvet forløbet med børn ned til 2 år. I den alder er det situationsuafhængige sprog - og dermed også fiktionskompetencen - i kraftig udvikling. Min oplevelse var, at børnenes opmærksomhed var fuldt optaget af at afkode hele kommunikationssituationen og derfor gjorde de mere de fysiske handlinger end de sproglige forhandlinger i legesekvenserne. For børn på 2 år understøttede forløbet derfor i højere grad børnenes impressive end ekspressive sprog. 3 årige børn kunne derimod sagtens være med i Leg en bog, hvis bogen og aktiviteterne i forløbet tog hensyn til deres sproglige udvikling. Jette Løntoft foreslår, at man laver dialogisk læsning for grupper af 2 4 børn og Mette Nygaard Jensen har afprøvet dialogisk læsning for grupper op til 7 børn. Hvor mange børn man kan have med, er der ikke noget entydigt svar på, men jo flere børn der er, jo sværere kan det være at tage hensyn til børnenes individuelle sprogstøttende behov. I mine kursusforløb arbejdede jeg med grupper af 4-7 børn, men jeg antager, at der kan være flere end 7 børn med i Leg en bog, f.eks. til samling, hvor det er muligt at bruge mange af elementerne fra metoden i forhold til at vise følelser, gentage replikker, lave lydeffekter og i fællesskab spille rollerne. Dog kan man sige, at jo flere børn der er med, jo mere er der brug for styring fra lederens side, og dermed mindre plads til forhandling. To af børnene fra forløbet omkring Axel elsker biler gik i forvejen i sproggruppe, da de havde brug for en fokuseret sprogindsats. Jeg har også erfaring med at lave Leg en bog med tosprogede børn med forsinket sprogudvikling. Alle kunne uden problemer være med i forløbet, da de kunne være med på deres egne præmisser. Leg en bog kan derfor være et bud på en god inkluderende sprogstimulerende praksis. Igen må man dog i gruppesammensætningen tage hensyn til og afpasse forløbets og bogens - længde, rummets indretning og aktiviteterne i forhold til børnenes forudsætninger. For børn, der har brug for en klar struktur og for at have konkreter at forholde sig til, kan det være en stor udfordring at være med i Leg en bog, da der ikke er samme ro omkring legesekvenserne som i en højtlæsningssituation. Med disse børn kan det være en fordel at introducere metoden i grupper af kun 2 3 børn, og at forberede dem på strukturen i forløbet inden de deltager. 16

17 Jette Løntoft har til Aarhus Kommune og til Red Barnets projekt Læseleg udarbejdet bogfoldere til en række bøger med bl.a. en quiz og spørgsmål, der f.eks. har fokus på, om barnet har forstået bogens ord, handling og illustrationer. Som Mette Nygaard Jensen pointerer, kan mange spørgsmål virke overvældende for børn, der har sproglige vanskeligheder eller for to-sprogede børn, der i perioder kan have svært ved at bruge sproget ekspressivt (s. 27, Jensen, 2011). Her kan Leg en bog med den æstetiske tilgang tilbyde disse børn en ramme, hvor de kan udtrykke sig i relation til bogen uden at føle sig presset til at svare korrekt og hvor de kan byde ind med forslag både verbalt og non-verbalt. Jette Løntoft har i bogfolderne derudover fremhævet 10 gode ord til hver bog, som kan være en hjælp til i højtlæsningen og i aktiviteterne at fokusere på bestemte ord, så børnene hører ordene flere gange. I en mere stillesiddende højtlæsningssituation kan der være større opmærksomhed på bestemte ord, hvor den æstetiske tilgang i Leg en bog ikke har et på forhånd defineret mål for hvilke ord, der er vigtigst og derfor ikke kan sikre at børnene stifter bekendtskab med bestemte ord. Omvendt kan den æstetiske tilgang i Leg en bog tale til børnenes oplevelse og følelse af bogen og på den måde motivere børn til at udtrykke sig og måske også på den måde gøre et barns passive ordforråd aktivt. Da både Leg en bog og dialogisk læsning tager sit udgangspunkt i en bog, giver begge metoder de deltagende børn en forståelse af sammenhæng mellem skrift og tale og mening. Netop bevidstheden om symbolsproglig kommunikation er en af de mange forudsætninger for at lære at læse og skrive. Derudover inddrager og introducerer begge metoder et fortællende forløb med en start, midte og slutning, hvilket styrker børnenes kendskab til narrative strukturer og dermed på sigt også børnenes fortællekompetencer. Narrative kompetencer nævnes af Dorthe Blesses, der er forskningsleder på SPELL-projektet på Syddansk Universitet, som en vigtig forudsætning for senere læse og skrivefærdigheder. Hun anfører dog også, at der - trods gode erfaringer og forskningsmæssigt belæg for, at højtlæsning suppleret med dialog og aktiviteter støtter børns sprogudvikling - stadig mangler effektive og velafprøvede redskaber for det pædagogiske personale i det sprogstøttende arbejde. Med min kvalitative metode kan jeg kun formode, at Leg en bog understøtter børnene på de nævnte punkter. Der er dog ingen tvivl om, at børns leg og legende aktiviteter er vigtige i forhold til børns sprogtilegnelse. I Tras-materialet bliver leg nævnt under hvert af de 8 områder og med SPELL-projektets undertitel - Sprogtilegnelse via legebaseret læsning, tyder det på, at man også der ser legen som essentiel for børns sprogtilegnelse. 17

18 7. Konklusion Leg en bog er en metode, der med udgangspunkt og inspiration i en børnebog, skaber et forløb, der veksler mellem læse - og legesekvenser. Leg en bog ledes af en voksen og foregår i et kommunikativt samspil i en gruppe af børn, hvor man går ud og ind af rolle og forhandler og improviserer i interaktion med andre. Gennem lederens sprogstøttende stilladsering og strategier stimuleres børnenes ekspressive og impressive sprog og i forløbet gøres brug af både verbal og non-verbal kommunikation samt et situationsuafhængigt sprog. Metoden kan understøtte og indgå i arbejdet med dialogisk læsning samt være en del af tematisk sprogarbejde. Metoden formodes også at være velegnet i forhold til en generel sprogstimulerende indsats i det sprogstøttende arbejde for 3-6 årige børn og at kunne fungere som en inkluderende sproglig praksis for børn med sproglige vanskeligheder dog med en afvejning af gruppesammensætning, lokaleforhold, længde på forløbet og med hensyntagen til, hvilke sproglige vanskeligheder, det enkelte barn i gruppen har. Derudover må man formode, at Leg en bog med sit udgangspunkt i en børnebog og med sit element af leg, kan være med til at udvikle og understøtte børns forudsætninger for skrift - og læsefærdigheder. 18

19 Litteraturliste Austring, Bennyé D. og Merete Sørensen: Æstetik og læring (Hans Reitzels forlag, 2006) Espenakk, Unni et al.: Tras tidlig registrering af sprogudvikling (Special-pædagogisk forlag, 2003) Hagvet, Bente Eriksen og Herdis Palsdottir: Lek med språket!(universitetsforlaget Oslo, 1992) Hansen, Marianne Iben og Hanne Bartholin: Axel elsker biler (Gyldendal, 2010) Holm, Lars og Helle Pia Laursen (red.): En bog om sprog i daginstitutioner (Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, 2009) Jensen, Mette Nygaard: At læse med børn dialogisk oplæsning i dagtilbud (Klim, 2011) Lahey, Margaret: Language Disorders and Language Development (Allyn & Bacon, 1988) Månsson, Hans, Lena Basse og Helle Iben Bylander (red.): Håndbog for sprogvejledere (Psykologisk forlag, 2010) Salling, Lotte (red.): I begyndelsen er sproget en antologi om børns sprogudvikling (Dafolo, 2009) Andet: Herskind, Mia et al. (red): Guldguiden læring i dagtilbud (Ministeriet for Familie og forbrugeranliggender, 2005) López, Kristine Jensen de og Line Engel Clasen: Følgeforskning i tilknytning til implementeringen af Læseleg (Delrapport II, Aalborg Universitet, juni 2012) Løntoft, Jette: Dialogisk oplæsning for småbørn med dansk som andetsprog (Århus kommune, Børn og unge, 2010) Sørensen, Merete: Drama, inklusion og udvikling af legekompetence i børnehaven (Forskningsrapport, 2011, University College Sjælland) Artikler Bae, Berit: Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse (Social kritik 47/96) Jensen, Vibeke Bye: Måder at tale på (Børn & unge, 05/2003) Jensen, Vibeke Bye: Sprog i samspil skal leges ind (Børn & unge 15, 43. årgang, september 2011) Jensen, Vibeke Bye: Legens sprog læres gennem drama (Børn & unge 22, 42. årgang, december 2011) 19

20 Vibeke Bye Jensen: Rejse i et magisk rum (Børn & unge 22, 42. årgang, december 2011) Siem, Mariane: Drama gør bogens og barnets sprog levende (Århus Pædagoger, nr. 2, marts 2012) Hjemmesider:

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du

Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 1 Udgivet af Center for Uddannelse og Pædagogik Pædagogisk Udviklingsafdeling Udarbejdet af Tosprogsteamet i Lyngby-Tårbæk Kommune

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

et sprogpædagogisk redskab målrettet børnehaver i jeres kommune

et sprogpædagogisk redskab målrettet børnehaver i jeres kommune et sprogpædagogisk redskab målrettet børnehaver i jeres kommune 2 Giv sproget vokseværk Sprogtilegnelse og inklusion er i dag en naturlig del af det arbejde, der foregår i de danske børnehaver. Mange pædagoger

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Børn lærer sproget af deres forældre

Børn lærer sproget af deres forældre Børn lærer sproget af deres forældre Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med andre børn og voksne øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. Børn lærer

Læs mere

Virksomhedsplan 2015

Virksomhedsplan 2015 Virksomhedsplan 2015 1. Børnekulissen en kulturel organisation 2. Initiativer i 2014 3. Projekter i 2015 4. Afrunding Pædagogiske læreplanstemaer Målsætning og værdigrundlag 2 1. Børnekulissen en kulturel

Læs mere

De sproglige læringsmål for børn på vej til 6 år er ifølge materialet til Status- og udviklingssamtaler 1 fra Århus Kommune at:

De sproglige læringsmål for børn på vej til 6 år er ifølge materialet til Status- og udviklingssamtaler 1 fra Århus Kommune at: Nyhedsbrev 3-6 år, nr. 8, Marts 2010: Børn og Unge, Videncenter for Integration Det kommende skolebarns sprog og overgang til skolen. 1. Læringsmål og sproglige fokusområder. 2. Ordforrådstilegnelse. 3.

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Der var engang. Historiefortælling i børnehaven med fokus på sprog. - Once upon a time Storytelling in kindergarten focusing on language

Der var engang. Historiefortælling i børnehaven med fokus på sprog. - Once upon a time Storytelling in kindergarten focusing on language Der var engang Historiefortælling i børnehaven med fokus på sprog - Once upon a time Storytelling in kindergarten focusing on language Line Lykke Hagen (108348) og Janne Locander (108191) BA projektgruppe

Læs mere

SPROGET KOMMER VIL DU MED?

SPROGET KOMMER VIL DU MED? SPROGET KOMMER VIL DU MED? FORORD Vi er 2 pædagogiske ledere i Silkeborg Dagpleje, der ønsker et større fokus på det pædagogiske sprogarbejde med børn i dagplejen. Vi har tænkt denne folder som et redskab

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Sproglige aktiviteter i daginstitutioner

Sproglige aktiviteter i daginstitutioner Sproglige aktiviteter i daginstitutioner Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation Forslag til sprogstimulering i daginstitutioner Det at udvikle et sprog er noget af

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Tosprogede børn i dagtilbud

Tosprogede børn i dagtilbud Tosprogede børn i dagtilbud Teksten har fokus på tosprogede børns særlige udfordringer og ressourcer. Først beskrives børnenes udfordringer i forhold til deres andetsprogstilegnelse med vægt på sprogforståelse,

Læs mere

Inspiration til pædagogiske tiltag Sprogstimulerende aktiviteter for 3-årige børn med dansk som andetsprog

Inspiration til pædagogiske tiltag Sprogstimulerende aktiviteter for 3-årige børn med dansk som andetsprog Inspiration til pædagogiske tiltag Sprogstimulerende aktiviteter for 3-årige børn med dansk som andetsprog Dette materiale beskriver en række sprogstimulerende aktiviteter, som kan bruges til børn på 3

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige.

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige. Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige. Indholdsfortegnelsen Udvikling af sprog- og læsefærdigheder for de 3-6 årige... 4 Rammer og struktur for sprogarbejdet... 6 Den fysiske indretning...

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Instruktion Vis, hvad du kan

Instruktion Vis, hvad du kan Instruktion Vis, hvad du kan Sprogscreening af treårige børn eller fire- til femårige børn, som lige er begyndt på dansktilegnelsen og har været i dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø i mindre end

Læs mere

Kommunikation og sprog

Kommunikation og sprog Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Sprog 1 Kommunikation og sprog Børns sprogudvikling er et vigtigt tema i den løbende debat om børn. Det er naturligt nok, idet vi lever i et videnssamfund, hvor det gælder

Læs mere

Understøttende sprogstrategier

Understøttende sprogstrategier UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Understøttende sprogstrategier Dag- og fritidstilbud UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier Strategier som voksne kan bruge til at støtte og udvikle den måde, som

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Lotte Salling Snakkepakker sprogudviklende aktiviteter til hele året Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Illustrationer af Marie Zeuthen Andersen og Lene Sørensen Lotte Salling

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

Sproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik

Sproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik Sproglig udvikling, kommunikation Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik tilegnelsen sker i samspil med andre mennesker, hvor sammenhængen mellem sprog og handling er funktionel. tilegnelsen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN 3 år DET EKSISTENTIELLE Kulturelle udtryk personlige Natur videnskab Overordnet læreplan 3 år KULTUR OG VÆRDIER sociale sproglige NATUREN Dagtilbud 0-6 år Krop og bevægelse SUNDHED DET EKSISTENTIELLE Kulturelle

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE SAMMENHÆNGENDE BØRNEINDSATS DER GØR EN MÅLBAR FORSKEL FOR BØRNENE Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet Knudshoved, 16. august 2012 ORDFORRÅDSTEST I BH.KLASSE Chetty

Læs mere

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling CKF + Fælles mål

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Sprogins kursuskatalog eftera ret 2015

Sprogins kursuskatalog eftera ret 2015 Sprogins kursuskatalog eftera ret 2015 Indhold Velkommen til Sprogins kursuskatalog 2015... 2 Teachers Talk Et Hanen-kursus i sprogunderstøttende strategier... 3 Grundkursus for pædagoger i vuggestuen...

Læs mere

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund.

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund. 1 Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune www.albertslund.dk/minbog 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. del Teoretisk og forskningsbaseret

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis: Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE Når vi ønsker at give børn mulighed og behov for at tilegne sig et stort sprog, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt og ikke stimulere dem. Sprogtilegnelse er

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Feldballe Børnehave.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Feldballe Børnehave. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. INDHOLD: Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Feldballe Børnehave. ML-CONSULT, Østergårdsparken

Læs mere

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 Find vejen frem VIA Videreuddannelse & Kompetenceudvikling Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 6. maj kl. 09.00-15.15 2 3 Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 sprog og bevægelse hører sammen

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere