Psykisk sygdom i tal

Transkript

1

2 Et forskningsforsøg: g Hvad sker der hvis man giver folk et hl halvt år med ekstra terapeutisk ik behandling? Sammenligning af specialiseret misbrugsbehandling (CapOpus) p >< med hvad folk ellers ville få

3 Psykisk sygdom i tal Hver anden danske familie kommer i kontakt med behandlingssystemet på grund af en psykisk k sygdom. Måske hver 5. kommer i kontakt med det psykiatrisk system i gennem sit liv Psykisk sygdom: er ramt af svære psykoser > depression, > lider af angst, af demens > har et misbrug (> stofmisbrug) Sundhedsstyrelsen

4 Vi er en ruskultur og har altid været det Psykoaktive svampe mv: 5000 f.v.t? Alkohol: 3000 f.v.t. Cannabis 2700 f.v.t. Kokain: 3000 f.v.t Opium: 300 f.v.t Morfin: 1803 Heroin 1874 Amfetamin (1887) 1927 erne LSD: 1938 MDMA (ecstasy ): (1912) 1950 erne GBA (fantasy): (1960) 1990 erne Designerdrugs: 60 erne og 70 erne

5 Hvad er misbrug Når man ikke kan lade være med noget, som er skadeligt for én. Når det giver belønning, Men også ubehagelige og uønskede konsekvenser,

6 Skadelig brug Fysisk eller psykisk skade (herunder skadet kdtd dømmekraft og adfærd) d) Skaden d klart påviselig åi Varighed i h d mindst en måned eller gentagende gange indenfor 1 år

7 Afhængighed Mindst 3 af nedenstående i 1 måned eller gentagende gange inden for 1 år): a) Trang ( Craving Craving, fysisk eller psykisk oplevet trang eller hunger efter rusmidlet). b) Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen. c) Abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller udgå disse. d) Toleranceudvikling (hvor der skal mere og mere rusmiddel til, for at det har virkning). e) Dominerende rolle mht. prioritering og tidsforbrug. f) Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning

8 Den ene myte Hash er altid meget meget farligt

9 Den anden myte Hash er sundt eller i hvert fald uskadeligt

10 Fakta jævnligt hashforbrug og især omfangsrigt hashforbrug Man kan blive afhængig af hash Hash kan være rigtigt dårligt for et sårbart sind Hash nedsætter funktionsniveau i fysisk og kognitivt Hash hæmmer indlæring og udvikling dårligt til børn.. Det er ikke en grønsag!

11 Hashrusen (3-4 timer): Tendens til at forstærke den følelsesmæssige tilstand, man er i, inden rusen Pseudogenial Røde, blodsprængte øjne Tørhed i munden, Øget puls, Skæv og har det sjovt Hjertebanken, Snøvlende tale Sløv, Reagerer langsommere end normalt Indadvendt d dt Grineflip Ædeflip (Angst/paranoia)

12 Hash ryger oftest ned i lungerne Risiko: Kronisk kbronkitis, Rygerlunger Lungekræft 3-4 joints = måske 20 cigaretters lungeskade.

13 Hvad taler vi om Jeg vil hellere have naturlige planter end kemi! Hash -Over 66 Aktive stoffer: Udover delta-9-tetrahydrocannabinoltetrahydrocannabinol (Δ9-THC): Δ8-THC, Cannabinol, Cannabidiol,Cannabicyclol, Cannabicyclol Cannabigerol, Cannabichromene, etc.) CH3 OH H3C CH2 CH2 H3C O CH2 CH2 CH3 Δ9-Tetrahydrocannabinol 9-THC er den komponent, nt der give hashen sin hash-virkning Dr. Anagnostaras 2005, Mechoulam et al 2004

14 Og I hjernen Der er er cannabinoide receptorer i hjernen fra naturens hånd. Hjernen har egne stoffer der binder sig til CB receptors: Anandamide og (2-AG), AG), Samt Noladin ether, Virodhamine, N-arachidonoyl-dopamine,Arachidonoyl-serine og 2-Arachidonoylglycerol De påvirker appetit, reproduktion, humør, hukommelse, stress, bevægelse, smerte, fordøjelse, immunsystem, blodtryk, inflammation, neuroprotektion, cerebral blood flow m.m.m Iversen, 2004, Allyn & Bacon 2001, Guy 2005, Mechoulam 2004

15 CB1 receptorers fordeling og funktionelle områder i hjernen. Høj densitet i områder, der har tilknytning til hukommelse, opmærksomhed, kognition, motorisk koordination og belønning Bloom. APA 2004

16

17 Naturlig beløning - forøgelse af dopaminniveauet put al DA Outp % of Basa Tom Skål Mad Æder NAc shell % Baseline) ntration (% DA Concen 200 SEX ) SEX Time (min) 0 Di Chiara et al., Neuroscience, Fiorino and Phillips, J. Neuroscience,

18 Stoffers påvirkning af dopaminniveauet % of Basal Release Accumbens Amfetamin DA DOPAC HVA lease of Basal Re % timer 0 Tid efter Amfetamin Accumbens Kokain DA DOPAC HVA timer Tid efter kokain se Basal Releas % of B Nikotin Accumbens Caudate se Basal Releas % of B se Accumbens Morfin Dose (mg/kg) timer Tid efter nikotin ti timer Tid efter morfin Di Chiara and Imperato, PNAS,

19 Dopamin Normal funktion Muskeltonus, bevægelse, energi, belønning, opmærksomheds spændevide, glæde, mental tlstabilitet, t sult, tørst, sex Stoffer som forstyrre Dopamin Kokain, Nikotin, PCP, Amfetamin, Koffein, LSD, Cannabis, Alkohol, Opioider mm Mentale sygdomme Som ang. Dopamin Mdii Medicin som stabilisere Dopamin Psykotiske Anti- lidelser psykotisk Parkinsons medicin Paul L. Doering

20 Signalstof og psykose Dopamin neuron Postsynaptisk neuron Dopamin

21 Dopamin D2 Receptore formindskes ved misbrug (striatum) Cocaine DADA DA DA DA DA DA DA DA DA DA DA Meth Beløningssystem Ikke misbruger DADA Alcohol DA DA DA DA Heroin Kontrol Misbruger Beløningssystem Misbruger

22 Signalstof og mangel på drive og energi - Enten dopamin mangel negative symptomer eller D2 receptor blokade

23 Hemmeligheden bag mange problemer Korttidsbeløningen i =O Ond cirkel ik

24 Stofmisbrug er en hjernesygdom der påvirker adfærd? Hjerneforandringer kan være med til at forklare forsat brug og tilbagefald Forstyrrelser i hjernebaner involveret ti belønning og straf høj Kontrolperson Kokain misbruger lav drugabuse.go v/pubs/cj/c JPofTreatme nt.ppt#10

25 Dopamin D2 Receptore formindskes ved misbrug (striatum) Cocaine DADA DA DA DA DA DA DA DA DA DA DA Meth Beløningssystem Ikke misbruger DADA Alcohol DA DA DA DA Heroin Kontrol Misbruger Beløningssystem Misbruger

26 Receptor binding - atypisk antipsykotika Clozapine/Leponex H 1 A 2 5HT 1A M D 1 D 2 A1 5HT 1A 5HT 2A Haloperidol/Serenase H 1 Quetiapin /Seroquel D 1 D 2 H 1 H D A 1 D 2 A A 1 5HT 2A A 2 5HT 1A A 1 Risperidon/Risperdal M Olanzapin/Zyprexa A1 D2 D 1 D1 1 5HT1A D 1 D2 A 1 Olanzapin/Zeldox 5HT 2A Receptor A 1, 2 = α 1, α H 2 1 adrenergic D 1,2 = dopamine H 1 = histamine 5HT 1A, 2A = serotonin M = muscarinic D 2 5HT 2A 5HT2A Goldstein 1999

27 Hvad mon er godt i fx hash? THC - Tetrahydrocannabinol Smertestillende, modvirkende spasmer og tremor, Anti-inflammatorisk, inflammatorisk appetitstimulerende, kvalmestillende CBD Cannabidiol (som man ikke bliver høj af..) Anti-inflammatorisk, inflammatorisk modvirkende kramper, angstdæmpende måske antipsykotisk, Antioxidant, Neuroprotective, Immunologisk modulator ingen kendte bivirkninger.. Atakan 2004, Guy 2005

28 Studie André asson 1987 Zam- mit 2002 Tien & Antho ny 1990 Van Os Design Varighed Kohorte blandt værnepligt 15 år år Alder v. brug (n) år (45570) Om- fang >10 gange Outcome Schizofreni (ICD-8), register oplysning. Kohorte år >50 Schizofren blandt (50053) gange (ICD-8/9), værnepligt register 27 år oplysn. py Epidem. Catchm. Area Survey 1 år Befolkn. kohortst år (2295) år (4045) Dagl. brug Brugt hash nogen gang Psykotiske symptom Psykotiske symptom Korrigering Elin Bromander 2007 Ikke-psykotisk psykiatrisk diagnose, forældres skillsmisse, alkohol, opløsningsmidler mv. Odds Ratio Dosis/respons 2,3 (1,0-5,3) Ja Ikke-psykotisk 3,1 psykiatrisk diagnose, IQ, andet misbrug, afdfærdsforstyrrelser Ja mm m.m. Non-psykotisk psykiatrisk diagnose, andet misbrug, arbejdsløshed, civilstand m.m. andet misbrug, uddannelse, arbejdsløshed,, bo i en stad, oplevelse af diskrimination m.m. (1,7-5,5) 2,0 (1,3-3,1) 3,1) Større risiko v. stort brug 2,8 (1,2-6,5) Ja 28

29 Studie Design Varigh. Alder v. Om- brug fang af (n) brug Outcome Korrektion Odds Ratio Dosis/respons >3 gange Skizofreni diagnose/ sympt (DSM-IV) Andet misbrug, psykotiske symptomer i 11 års ålder, social gruppe m.m. 3,1 (0,7-13,3) Arsen Fødsels- 15, 18 eault kohorte år år (759) Fergu Fødsels- 18, 21, Daglig Psykotiske k Andet misbrug, 18 1,8 sson kohorte psykotiske symptomer i 25år brug symptom. 16, 18 och 21 års alder, (1,3-2,4) år (1055) ikke-observede non- Ja variable faktorer. m.m. Henq uet 2005 Wiles 2006 Befolkn. Kohorte 4 år år (2437) Kohort, Af- overrepr. år hængig psyk. (1965) problem 1,5 år >5 Psykotiske gange symptom. Psykotiske symptom. Andet misbrug, predisposition p for psykose, depressive symptom, bor i by m.m. NA 1,7 (1,1-2,5) 1 25) Ja Andet misbrug, ikke- 15 1,5 psykotisk psykiatrisk diagnose, social støtte, (0,6-3,9) livshændelser, IQ m.m. Større risiko v.afhæng.

30 Cannabis use and risk of psychotic or affective mental health outcomes: a systematic review Theresa Moore, Stanley Zammit, Anne Lingford-Hughes, Thomas Barnes, Peter Jones, Margaret Burke, Glyn Lewis, Lancet 2007; 370: OR ved hashbrug - samlet fra epidemiologiske - studier: Nogensinde: 1.4 (95% CI: ) 1.6) Hyppigt (95% CI ) 30

31 Hash Kausalitet Psykose 1,4 2,9 Psykose Hash Psykose Hash Gener Hash og psykose x-faktorer Og flere andre muligheder..

32 Hash og gener Der er et gen kaldet COMT som styrer metaboliseringen af dopamin, nedbrydelsen af dopamin i frontallapperne -Der er flere slags COMT.. Der er en MET og en VAL-type. 1/2 af befolkningen MET/VAL 2,5 x større risiko for skizofreniform lidelse 1/4 af befolkningen MET/MET 1/4 af befolkningen VAL/VAL 11 x større risiko for skizofreniform if lidelse l Caspi et al 2005 n=803, jf. Henquet 2006 n= controlgr

33 Neuropsychological Performance in Long-term Cannabis Users 63 heftige brugere, 45 tidligere heftige brugere og 72 kontrollers. Der stoppes med brugen De blev testet efter 0, 1, 7 og 28 dage. Efter 0, 1 og dag 7, kunne man se dårlige score på almene intellektuelle færdigheder, abstraktionsevne, tlf talefærdigheder, dihd samt tpå evnen til at tidl indlære og genkalde nye verbale og visiospatielle informationer. Men ikke efter 28 dage. Der blev bev chekket e urin,,så ingen snød Man kan spore kognitive forringelser i 7 dage Pope et al, Arch Gen Psychiatry. 2001;58:

34 Hash giver markant nedsat indlæringsevne i 2 dage 34

35 Stress-sårbarhedssårbarheds model Ubehag Høj Symptomer Stress Opbyggende faktorer Stressende faktorer Lav velbehag Zubin & Spring 1977 Lille Sårbarhed Stor 35

36 Brug Tabel 1. Procentvis andel af årige, som har prøvet et eller flere af de forskellige illegale stoffer data fra Kilde: sundhedsstyrelsen Prøvet det nogen sinde Prøvet det inden for det sidste år Prøvet det inden for den sidste måned Hash Amfetamin Kokain Ecstasy Andre stoffer end hash i alt. 44,2 11,2 8,0 5,5 14,2 20,5 40 4,0 33 3,3 15 1,5 53 5,3 8,2 1,4 0,8 0,5 2,0 kmit

37 Hvad koster det Stof/år Pris i kr. Hash 1 gr Amfetamin 1 gr Kokain 1gr Heroin 1gr gr. Ecstasy 1 stk Kilde: Narkosituationen i Danmark sundhedsstyrelsen 2008, deltagerne i CapOpus og Rigspolitichefen 2005

38 Hvorfor ryger Jeppe? 38

39 Hvorfor begynder de det hele taget at tage stoffer Hvorfor For at opleve fede følelser l For at få nye: følelser oplevelser erfaringer og For at dele dem startede de? Det kan vi spørger dem om For at få det bedre reducere: angst bekymringer frygt tristhed håbløshedh 39

40 Dobbeltdiagnoser -USA Skizofreni-spektrum lidelser (1.5%) Misbrugslidelser 47% (OR = 4.6) Alkohol 33.7% Stoffer 27.5% Andre studier viser mellem 25-75%!! I Danmark 1994 blandt skizofrene ( Jessen-Petersen) Misbrug 17%??? Alkohol 8% Hash 6%??? Andet 3% Man ved at tallet er MARKANT stigende Regier 1990, Schneier 1987, Sundhedsfagligt Råd for Psykiatri 2005

41 Skizofreni og misbrug Hvad indebære det? Hvorfor er det et problem? Passer sin behandlingen dårligere - Adherence Manglende adherence med behandlingen er forbundet med stofmisbrug og med manglende sygdomsindsigt og omvendt Længere varigheden ihd af fhospitalsophold hld Flere genindlæggelser gg Flere symptomer sværere tankeforstyrelser og paranoia Dårligere psykosocial funktion Forøget dødsrisiko Jf. Kamali et al 2001, Caspari

42 Økonomi. Dårlige madvaner. Søvnforstyrrelser rrelser Mangel på fysisk aktivitet. Hvad indebære det? Hvorfor er det et problem? Mangel på meningsfyldt aktivitet.. Mangel på plan og retning. Mangel på samvær, som ikke handler om misbrug. Konflikter med andre. Rod. Manglende selvværd.

43 Vedvarende cannabisbrugere, kan selv rapportere problemer Hvilken effekt har cannabis på dit: Positivt Neutral Negativt Sociale liv? 5% 25% 70% Fysiske helbred? 0 19% 81% Psykiske helbred? 24% 16% 60% N=108 Gruber et al 2002

44 Vedvarende cannabisbrugere, kan selv rapportere problemer Hvilken effekt har cannabis på din Positivt Neutral Negativt Kognition? 2% 8% 91% Hukommelse? 0 8% 91% At du når det du 0 21% 79% vil i dit liv? N=108 Gruber et al 2002

45 Hvorfor er det ikke så godt? Jeg bliver mere inaktiv og får ikke lavet det jeg sætter mig for eller det som jeg gerne ville. Inaktiviteten besværliggører eller forhindre uddannelse, job, fysisk træning, almindelig daglig livsførelse med rengøring og hygiejne, kreative udfoldelser l (fx musik eller malerkunst). Jeg har svært at koncentrer mig og ved at lærer noget. Jeg får ikke gjort noget ved mine problemer. Alt flyder omkring mig.

46 Hvorfor er det ikke så godt? Jeg bliver doven, ugidelig, demotiveret og mister alle ambitioner. Jeg Jg har ofte svært ved at få det sociale liv i gang, jeg får ikke besøgt mine venner, jeg aflyser aftaler eller brænder folk af. Jeg isolerer mig. Jeg oplever flere skænderier og konflikter. Jeg bliver mere ligeglad l med andre. Jeg mangler hele tiden penge og jeg sætter mig i gæld. Jeg bliver paranoid, tankeforstyrret, depressiv, angst, sær eller forsumpet.

47 Beslutningsbalance Ændring Ingen ændring Ulemper ved ikke at ændre noget Fordele ved at ændre noget Fordele ved at ikke ændre noget Ulemper ved at ændre noget 47

48 Christian Frøkjær Thomsen 2007

49 Beslutningsbalance Ændring Ingen ændring 49

50 Æ di Ændring Ingen g ændring 50

51 Forandringscirklen Tilbagefald Før Overvejelse Vedligeholdelse Tanker om forandring (overvejelse) Tænker ikke rigtigt på det Forandring (Handling) Forberedelse til forandring (Beslutning) Prochaska & DiClimente 1992 Jf. Barrowclough 2003

52 Trender innen rus i verden omkring oss

53 CapOpus kort fortalt CapOpus behandlingen som lægges oven i standart behandlingen Individuel ekstra behandling F12 F2 Lodtrækning Standart behandling

54 People Folk are bliver generally generelt persuaded bedre overbevist by reasons af which they argumenter themselves de have selv discovered, har fundet, than end af by those which argumenter have come der through kommer the fra minds andre of others. Blaise Pascal: Pensees. (tanker) 1660 Blaise Pascal: Pensees. (tanker)

55

56 Virker behandlingen? Virker motion? Virker behandling af forhøjet blodtryk? JA Før Under Efter Virker behandling af stofmisbrug Nej Før Under Efter