To diagnoser Hvad gør det svært? og hvad giver håb?

Transkript

1 To diagnoser Hvad gør det svært? og hvad giver håb? Psykolog Allan Fohlmann

2 Vi er en ruskultur og har altid været det Psykoaktivesvampe mv: 5000 f.v.t? Alkohol: 3000 f.v.t. Cannabis 2700 f.v.t. Kokain: 3000 f.v.t Opium: 300 f.v.t Morfin: 1803 Heroin 1874 Amfetamin (1887) 1927 erne LSD: 1938 MDMA (ecstasy ): (1912) 1950 erne GBA (fantasy): (1960) 1990 erne Designerdrugs: 60 erne og 70 erne

3 Eksempler på dobbeltdiagnoser Psykiatrisk diagnose Skizofreni Skizoaffektivsindslidelse Depression Bi-polar Personlighedsforstyrrelse Borderline PTSD Angst Social fobi ADHD Andre Misbrugsdiagnose Skadelig brug eller afhængighed Hash Alkohol Kokain Amfetamin Opiater Ordineret medicin MDMA, GHB, mv. Alle ovenstående

4 Hvorfor tager Jeppe stoffer eller drikker?

5

6

7 Hvorfor bruger vi stoffer og alkohol? For at føle os euforisk for at have det sjovt For ikke at føle noget For at føle sig selvsikker For at turde noget For at kunne arbejde længere og forstærke præstation Fordi vores venner gør det Fordi det er blevet en vane For at få tiden til at gå væk fra at kede sig For at påvirke helbredsproblemer og fysisk ubehag For at imødegå cravingog abstinenser For at tabe os For at opleve en anden mental tilstand For at få mere ud af sex For at falde ned efter en travl dag og slappe af For at sove

8 Hvorfor begynder de det hele taget at tage stoffer Hvorfor For at opleve fede følelser For at få nye: følelser oplevelser erfaringer og For at dele dem startede de? Det kan vi spørger dem om For at få det bedre reducere: angst bekymringer frygt tristhed håbløshed 8

9 Hvad er misbrug Der er tale om misbrug, når man ikke kan lade være med at indtage noget, som er skadeligt for én. Misbrug af diverse stoffer giver en umiddelbar oplevelse af velvære eller belønning, men der er også ubehagelige og uønskede konsekvenser, som gør det anbefalelsesværdigt, at man stopper med brugen eller skærer ned

10 Skadelig brug Fysisk eller psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd) Skadenklartpåviselig Varighed mindst en måned eller gentagende gange indenfor 1 år

11 Afhængighed Mindst 3 af nedenstående i 1 måned eller gentagende gange inden for 1 år): a) Trang ( Craving, fysisk eller psykisk oplevet trang eller hunger efter rusmidlet). b) Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen. c) Abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller udgå disse. d) Toleranceudvikling (hvor der skal mere og mere rusmiddel til, for at det har virkning). e) Dominerende rolle mht. prioritering og tidsforbrug. f) Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning.

12 Der er altid overrepræsentation 25-50%? Alle psykiske sygdomme Alle former for misbrug 20-40%? Jf. bla. Arendt et al, 2007, Regier 1990, Schneier 1987, Sundhedsfagligt Råd for Psykiatri 2005, Danske regioner 2011

13 Trippel, quatro eller pentadiagnose Udover Misbrugogpsykosesymptomer Kognition Sociale forhold bøvl og ballade Somatiske sygdomme

14 Dobbeldiagnoser Passer sin behandlingen dårligere -Adherence Manglende adherence med behandlingen er forbundet med stofmisbrug og med manglende sygdomsindsigt og omvendt Længere varigheden af hospitalsophold Flere genindlæggelser Flere symptomer sværere tankeforstyrelser og paranoia Dårligere psykosocial funktion Forøget dødsrisiko Hvad indebære det? Hvorfor er det et problem? Jf. Kamali et al 2001, Caspari

15 Andre hyppige problemer Økonomi Dårlige madvaner Søvnforstyrrelser Mangel på fysisk aktivitet Mangel på meningsfyldt aktivitet Mangel på plan og retning Mangel på samvær som ikke handler om misbrug Konflikter Rod Manglende selvværd 15

16

17 Naturlig beløning - forøgelse af dopaminniveauet % of Basal DA Output Tom Skål Mad Æder NAc shell DA Concentration (% Baseline) SEX Time (min) 0 Di Chiara et al., Neuroscience, Fiorino and Phillips, J. Neuroscience,

18 Naturligtstof: Anandamide Hash hopper på Anadamidereceptorerne 18

19 Stoffers påvirkning af dopaminniveauet % of Basal Release Accumbens Amfetamin timer Tid efter Amfetamin DA DOPAC HVA % of Basal Release Accumbens Kokain DA DOPAC HVA timer Tid efter kokain % of Basal Release Nikotin Accumbens Caudate % of Basal Release Accumbens Morfin Dose (mg/kg) timer Tid efter nikotin timer Tid efter morfin Di Chiara and Imperato, PNAS,

20 Sagt på en anden måde er problemet: Stofferne og alkoholen fortrækkes frem for at leve et liv Efterfølgende bliver det sjove i livet mindre sjovt Efterfølgende bliver det neutrale mere kedeligt og verden bliver nemmere gråt i gråt

21 Hvad er ambivalens? Er det en tilstand En konstant følgesvend? eller en fase i en forandringsproces? et tilbagevendende stadie i nye erkendelser og handlinger? Näsholm

22 Når jeg ryger Når jeg prøver at holde op 22

23 Hvordan ændres adfærd? AdfærdA AdfærdB Pecukonis 2000

24 Se indad Tænkpåen adfærd somdu harprøvetat ændre Pecukonis 2000

25 Problem? At ryge mindre At spise sundere mere grønt, mere fisk. At tabe sig At dyrke motion At cykle på arbejde At rydde op At få ringet til venner At besøge din mor At få mere struktur på arbejdsdagen At ikke komme for sent At ikke pille i sår At blive færdig med projekter At få startet nogle projekter At følge op på ting At drikke mindre At være sød overfor kollegaerne At dyrke mere sikker sex At???

26 Se indad Hvorlangtidgikderimellem: Førstegang du havdedenne adfærdog Førstegang du blevrigtigbevist over at dervaren risikovedden elleren negativkonsekvens? Pecukonis 2000

27 Se indad Hvor lang tid gik der mellem: Første gang du blev bevist over risiko eller negativ konsekvens og Første gang du gjorde et rigtigt forsøg på at ændre adfærd? Pecukonis 2000

28 Oplevede du succes I at forandre din adfærd? Oplevede du tilbagefald eller gentagelse, eller forøgelse, af uønsket adfærd efter at have haft succes med ændring? Pecukonis 2000

29 Hvad kan man konkludere ud af det? Pecukonis 2000

30 Mulige konklusioner Problemer med adfærd er normale Forandring tager ofte lang tid Hvor hurtigt man forandre noget er variablet Viden er normalt ikke nok til at man ændre adfærd Tilbagefald er reglen Vores forventninger til andre ang. adfærdsændringer kan være utålmodige og urealistiske Urealistiske forventninger giver frustation? Pecukonis 2000

31 Misbrugscd eller Sundhedscd? HASH er GODT HASH er DÅRLIGT

32 Forandringscirklen Tilbagefald Før Overvejelse Vedligeholdelse Tanker om forandring (overvejelse) Tænker ikke rigtigt på det Forandring (Handling) Forberedelse til forandring (Beslutning) Prochaska & DiClimente 1992 Jf. Barrowclough 2003

33 Ændrings cirklen Prochaska & DiClemente Miller 2007

34 Ændrings cirklen Prochaska & DiClemente Behandlernes virkelighed 80% 20% Miller 2007

35 How many roads must a man Succes

36 11 vigtige ting at sige 1. Dobbeltdiagnoser er et udbredt fænomen 2. Folk med psykiatriske sygdomme får nemmere et misbrug og omvendt 3. Dobbeltdiagnoser har mange ansigter 4. Der er brug for behandlingsviden om både misbrug og psykiatrisk sygdom 5. Dobbeltdiagnoser er tit svære at behandle 6. Mennesker med dobbeltdiagnoser er i særlig risiko 7. Behandlingen skal skræddersys den enkelte 8. Der er brug for at arbejde med relation og at møde folk der hvor de er ift. motivation og evne 9. Det kan være ok at arbejde med skadesreduktion 10. Behandlingen kan tage længere tid 11. Man kan komme videre

37 Råd til pårørende Misbrug er en vanskelig opgave, og det er godt, hvis man som pårørende har nogen at dele sine tanker med. Et godt råd er at tale med nogen, der ved noget om misbrug, som kan lytte og give mere kvalificerede og skræddersyede råd. Det vigtigste råd er, at de pårørende skal passe godt på sig selv. Man kan ikke hjælpe andre, hvis man selv er kørt ned.

38 Undgå konfrontationer tryk avler modtryk, benægtelse og distance Invitér til samtaler, men acceptér også, når de ikke ønskes. Husk, at i børns øjne vil forældre altid være lidt gammeldags og ikke i stand til at forstå, hvordan det er at være ung Bevar rimelige grænse mht. hvad du vil accepterer som fx husregler, pengeudlån mv. Det er vigtigt at vise, at man holder af sin søn eller datter, trods misbruget.

39 Fastholde, hvad der er godt i relationen. Ros det, der kan roses. Invitér til at gøre noget sammen en gang i mellem. Vis forståelse for, at der er meget, der er svært. Hvis du gør opmærksom på bekymring, så gør det i en rolig stund, hvor det har chance for at falde i god jord, og hvor du ikke selv følelsesmæssigt er oppe i det røde felt Gør opmærksom på, at det er vigtigt for dig, at han eller hun har det godt, ikke om han bruger stoffer

40 Fortæl, at det er de mulige skadevirkninger, og de skader, du ser, som gør, at du gerne vil hjælpe. Gør opmærksom på, at hvis han ønsker at ændre noget, er der hjælp at hente. Gør opmærksom på, at du har forsøgt at sætte dig ind i det og få viden om stofferne, og at du forsøger at undgå at være en overpylret forældre. Træk følehornene til dig, hvis du mærker modstand. Husk, at det giver magtesløshed at føle forpligtelse over for at ændre noget, som man ikke kan øve indflydelse på. Voksne sønner og døtre træffer selv deres valg.

41 Vær tålmodig, lyttende og tag hensyn. Hvis du har overskud til det, så vær en af de baser, som din søn eller datter kan vende tilbage til, når de ønsker ændring. Der er ingen nem løsning det er hårdt arbejde og man må prøve sig frem og lærer bedst muligt af sine succeser og fejltagelser