Bachelorrapport Handleplan jf. 141 i serviceloven - i et magtperspektiv

Transkript

1 Bachelorrapport Handleplan jf. 141 i serviceloven - i et magtperspektiv Action plan cf. 141 of Act on Social Services - in a power perspective University College Syddanmark Gruppe 14 - Hold 11EB Walid Said Atris - SRE46259 Vejleder: Søren Hyldeborg Andersen Denne bachelorrapport er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved University College Syddanmark som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra UC Syddanmarks side, og forfatterens synspunkter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med UC Syddanmark i øvrigt. Bachelorrapporten eller uddrag heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse.

2 Resumé Jeg vil i dette bachelorprojekt undersøge, hvilke konsekvenser implementeringen af handleplanen, jf. servicelovens 141, har for hhv. myndighedsrådgiveren og socialrådgiveren på bostedet, og hvordan disse påvirker den unge hjemløse. Jeg har taget udgangspunkt i Bosted X, som er et bosted, jf. servicelovens 110, samt myndighedsafdelingen i X Kommune. Mit empiriske materiale er baseret på et kvalitativt interview med informanter, som består af en socialrådgiver i hver af disse afdelinger. Interviewene er foretaget enkeltvis og har begge været halvstrukturerede interviews. Jeg har ladet mig inspirere af hermeneutikken som videnskabelig tilgang til mit bachelorprojekt. Problemformuleringen belyses, analyseres og besvares via de to halvstrukturerede interviews samt anvendte teoretikere; Michael Lipsky, Axel Honneth og Michel Foucault. Derudover har jeg anvendt Guldager & Roth Hansens opdeling af medinddragelse og helhedssynet ud fra den bio-psyko-sociale model. Til sidst har jeg anvendt et retsligt perspektiv, herunder retssikkerhedslovens 4 og 5, medinddragelse samt helhedssyn. Jeg konkluderer til sidst i bachelorprojektet, at de politiske krav og socialfaglige behov for at udarbejde handleplaner udspringer af den socialpolitiske diskurs og implementeringen af handleplan, jf. servicelovens 141, udgør et magtredskab, som kommer til udtryk i det konkrete samspil mellem socialrådgiver og borger. Socialrådgiverne har dårlig erfaring med udarbejdelse af handleplanen, og de unge hjemløse kan ikke se mening med hverken handleplanen eller en helhedsorienteret indsats. Socialrådgiverne oplever, at handleplanen er et administrativt overvågningsredskab, og de unge hjemløse føler sig klientgjort. Dette fører til, at socialrådgiverne, under dække af motivations- samt relationsarbejde, udøver et usynligt magtovergreb i form af pastoralmagt over for de unge hjemløse. Dette er paradoksalt, idet de unge hjemløse bliver gjort til objekt for en indsats, hvis formål er at gøre dem til et aktivt subjekt i egen sag.

3 Indhold Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Indledning... 5 Problemstilling... 5 Problemformulering... 7 Undersøgelsesspørgsmål... 7 Genstandsfelt... 7 Målgruppe... 8 Begrebsafklaring... 8 Socialt Udsat... 9 Hjemløs Hjemløsestrategien & Housing First Boform jf. 110 i Serviceloven Handleplan jf. 141 i Serviceloven Metodeafsnit Videnskabsteori bag valg af metode Det kvalitative forskningsinterview Kriterier for valg af informanter Etikiske overvejelser Interviewguide Transskribering Anonymisering Analysemetode Induktiv og deduktiv Metodekritik Reliabilitet, generaliserbarhed og validitet Kritik af den kvalitative interviewmetode Kritik af transskriberingsmetode Side 2 af 58

4 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Analysekritik Kildekritik Kritik af valg af interviewpersoner Teorikritik Teoriafsnit Medinddragelse Helhedssyn Michael Lipsky Axel Honneth og anerkendelsesteorien Den private sfære Den solidariske sfære Den retslige sfære Foucault Magtens makrofysik Magtens mikrofysik Analyse Undersøgelsesspørgsmål Politisk krav Socialfagligt behov Delkonklusion Undersøgelsesspørgsmål Socialt udsat ifølge den unge hjemløse Handleplan som socialfagligt redskab Krydspres Delkonklusion Undersøgelsesspørgsmål Inddragelsesbegreberne Side 3 af 58

5 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Anerkendelse Relationen til SRB & SRK Magt Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Følgende bilag er vedlagt: Bilag 1: Dokumentation for antal anslag. Bilag 2: Uddrag af referat fra møde i X Kommunes Socialudvalg. Bilag 3: Interviewguide SRK. Bilag 4: Interviewguide SRB. Bilag 5: Transskriberet interview med SRK. Bilag 6: Transskriberet interview med SRB. Bilag 7: Samtykkeerklæring. Lydoptagede interviews kan rekvireres ved Walid Atris. walidsatris@hotmail.com Side 4 af 58

6 Indledning Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Hjemløseområdet i Danmark har gennem de seneste årtier været et omdiskuteret emne både i medierne og på det politiske niveau. Danmarks velfærdssamfund er hele tiden under udvikling. Ser man bare 75 år tilbage i tiden var årsagsforklaringen på hjemløshed anderledes end i dag. Der blev dengang sat direkte lighedstegn mellem boligmangel og hjemløshed, hvor hjemløsheden i dag anskues med et psyko-socialt perspektiv og derfor kobles til den enkeltes personlige kriser. Med udviklingen af velfærdssamfundet blev hjemløshed med tiden anset som værende et problem, som et fuldt udbygget velfærdssamfund forventedes at kunne udrydde (Järvinen, 2011, s ). Hjemløse er nogle af samfundets mest udsatte borgere, og som det fremgår af SFI rapporten: Hjemløshed I Danmark (SFI, 2013), har de unge hjemløse ofte flere problemstillinger end blot deres boligsituation. Målgruppen har typisk en psykisk diagnose og/eller et misbrugsproblem. Det angives, at disse problemstillinger, sammen med økonomiske vanskeligheder, er de tre største årsager til hjemløshed. De seneste år er antallet af unge hjemløse steget markant. Dette er på trods af at socialministeriet siden 2009, i en koordineret indsats, har forsøgt at intensivere indsatsen for hjemløse. Initiativet kaldes hjemløsestrategien og bygger på tre bostøttemetoder - ud fra princippet om Housing First. I 2013 fremlagde regeringen sine 2020-mål for det sociale område, hvor det fremgår, at antallet af hjemløse i Danmark skal reduceres med 25 % inden år Problemstilling I 2020-målene for det sociale område lægger regeringen op til, at antallet af hjemløse i Danmark skal falde med 25 %. På trods af dette er antallet af hjemløse i Danmark steget markant. Især gruppen af hjemløse unge under 24 år er blevet større, og er nu den størst voksende gruppe af hjemløse i Danmark. I årene mellem 2009 og 2013 er hjemløsheden blandt unge mellem år steget med 80 procent (Ankestyrelsen, 2013). Det fremgår af SFI's rapport om hjemløse, at 74 % af de unge hjemløse har misbrugsproblemer og/eller en psykisk sygdom. Derudover angives økonomien som en af de væsentligste årsager(sfi, 2013). Disse problemstillinger giver en større risiko for at blive marginaliseret i samfundet (Møller, I. H. & Larsen, J. E., 2011). Side 5 af 58

7 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Hjemløshed er påvirket af forhold i samfundet - som fx i skiftet fra høj- til lavkonjunktur. Som resultat af finanskrisen er arbejdsløsheden stigende blandt unge 1 (Danmarks Statistik). En stor del af de hjemløse har ingen uddannelse eller arbejde, og da de på baggrund af deres sociale problemstillinger har svært ved at fungere på en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution, er deres chancer for at komme på arbejdsmarkedet meget lille. Dette betyder, at de unge vil få sværere ved at finde en bolig, de har råd til at bo i. Manglen på boliger rammer især de hjemløse i storbyerne og gruppen af unge hjemløse. For de unge hjemløse er der stor mangel på ungdomsboliger, ligesom der er for få almene boliger med en tilstrækkelig lav husleje, som de unge har råd til at betale (Rambøll, 2013, s.25). Dette gælder især for de unge kontanthjælpsmodtagere, som med den nye kontanthjælpsreform ikke længere kan få almindelig kontanthjælp. Derimod skal de nøjes med en uddannelseshjælp, som svarer til SU-satsen. Kommunernes resultater afspejler ikke regeringens målsætninger, hvilket de for nyligt er blevet kritiseret for af Rigsrevisionen (2014). I august 2014 har Rigsrevisionen udgivet en beretning om kommunernes indsats over for hjemløse, hvilket har skabt øget mediefokus på emnet. Rigsrevisionen udtaler i beretningen kritik af indsatsen over for hjemløse. Kritikken peger på, at hjemløsheden blandt unge er stigende. Derudover vurderes det, at kommunerne i mange tilfælde ikke opfylder deres forpligtigelser i forhold til de retslige krav, jf. Serviceloven. Her er der tale om, at de undersøgte kommuner ikke lever op til kravet om, at unge under 24 år helst ikke skal opholde sig på et forsorgshjem, hvilket fremgår af "Vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven" (februar 2011). Kritikken lyder endvidere, at de undersøgte kommuner kun i 5 % af tilfældene har udarbejdet en handleplan for de hjemløse i medfør af Servicelovens 141. Da tallene bygger på en undersøgelse foretaget på 49 hjemløse, så repræsenterer tallet ikke landsgennemsnittet, hvilket SFI ud fra sine større kortlægninger har vurderet til at ligge på 22 %, (SFI, 2013). 1 Ifølge Danmarks statistik er brutto arbejdsløsheden blandt unge i alderen år, steget fra ca til ca i perioden januar 2008 til januar Side 6 af 58

8 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB For at skabe en sammenhæng i indsatsen for de hjemløse er det vigtigt at styrke udredningen af borgerne på 110-tilbud i medfør af Serviceloven (Rambøll & SFI, 2013). På Socialstyrelsens hjemmeside fremgår det, at der i enkelte kommuner har været udfordringer i forbindelse med implementering af handleplanen, jf. Servicelovens 141. Dette beskrives på Socialstyrelsens hjemmeside i en kogebog med gode opskrifter til housing first ( Desuden beskrives problemstillingen i et referat fra et statusmøde i X Kommunes socialudvalg (Se Bilag 1). Udfordringerne har bestået i etablering af samarbejde mellem 110 tilbuddet og myndighedsrådgivningen. Her nævnes kulturforandring som en af årsagerne til udfordringerne. Den største udfordring er den konkrete udarbejdelse af handleplaner, jf. servicelovens 141. Problemformulering Hvilke konsekvenser implementeringen af handleplanen, jf. servicelovens 141, har for hhv. myndighedsrådgiveren og socialrådgiveren på bostedet, og hvordan påvirker disse den unge hjemløse? Undersøgelsesspørgsmål Hvilket behov har myndighedsrådgiveren for at få udarbejdet en handleplan for borgeren, og hvilke politiske og socialfaglige krav ligger til grund for dette behov? Hvilke udfordringer ligger der for socialrådgiveren på bostedet i at få den unge hjemløse til at tage imod myndighedsrådgiverens tilbud om udarbejdelse af en handleplan, jf. 141 i Serviceloven? Er handleplanen i praksis et brugerinddragende redskab, og hvilken rolle spiller relationen for at kunne inddrage borgeren i deres egen sag? Genstandsfelt Jeg har valgt at tage udgangspunkt i samarbejdet mellem myndighedsrådgiveren i X Kommune og socialrådgiveren på Boform X i indsatsen over for den hjemløse. Fokusset Side 7 af 58

9 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB er på handleplanen, jf. Servicelovens 141n som redskab til borgerinddragelse i en helhedsorienteret indsats. X Kommune har været en del af hjemløsestrategien og har efter endt projektperiode fortsat indsatserne på hjemløseområdet efter samme metoder. Socialrådgiveren i X Kommune samarbejder blandt andet med socialrådgiveren på Boform X, som er en selvejende boform, jf. 110 i Serviceloven. Målgruppen i boform X er unge hjemløse mellem år, som har misbrugs- og/eller psykosociale problemer. Målgruppe Jeg har valgt målgruppen som den gruppe, der modtager indsatserne i hjemløsestrategien og er genstand for den indsats, der foregår i samarbejdet mellem boformen og socialrådgiveren i kommunen. Jeg har valgt at begrænse målgruppen ved at fastsætte aldersgruppen til årige. Dette er gjort, da Socialforskningsinstituttets hjemløsetælling, i netop i intervallerne årige og årige, viser en stigning i antallet af hjemløse. En stor del af de hjemløse i denne gruppe har også andre problemstillinger end boligmangel. Dette er fx misbrug, psykiske lidelser eller økonomiske problemer. Derudover er denne gruppe af hjemløse også målgruppen i Bosted X. Min anvendte målgruppe har jeg valgt at definere med følgende ordlyd: "Hjemløse borgere i X Kommune, i alderen år, med flere problemstillinger end boligmangel, og som er, eller har været, i en kommunal indsats under Hjemløsestrategien og under princippet om Housing First." For denne målgruppe gælder også, at lovgivningen på visse punkter er strammere- fx i form af lavere kontanthjælpstakster. Jeg vil i denne opgave referere til målgruppen som; "unge hjemløse". Begrebsafklaring For at kunne forstå opgaven og for at opstille præmisserne for udarbejdelsen af denne, har jeg her valgt at opstille afklaringer på de vigtigste nøglebegreber, der er anvendt. Side 8 af 58

10 Socialt Udsat Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB For at give en forståelse af, hvorfor, at unge hjemløse er genstand for en social indsats, er det vigtigt at forstå, hvad et socialt problem er. Ud fra Peter Bundesens (2011) konstruktivistiske tilgang defineres et socialt problem således: Det er en observeret uønsket social (livs)situation, som der er en udbredt opfattelse om, at kollektive institutioner har et ansvar for at søge afhjulpet. Dette kan ske gennem en indsats udført alene eller sammen med andre. Denne definition kan findes særligt relevant i forhold til hjemløse og i forhold til den nye form for hjemløshed, som finder sted i Danmark. At være socialt udsat kan også søges forstået gennem Servicelovens formålsparagraf 81, som er defineret således: 81. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. ( Det gælder for en stor del af de unge, at de ikke ønsker at skille sig ud fra normen, selvom de er i en udsat position, som fx hjemløshed eller misbrug. Der er intet visuelt der umiddelbart afslører at de er særlig udsatte. De ønsker at fremstå velfungerende, og er ofte velklædte. Dette er forbundet med deres ønske om at blive Side 9 af 58

11 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB set og anerkendt som helt almindelige unge mennesker på trods af deres særlige problemer. (Rådet For Socialt udsatte) Hjemløs Da min målgruppe omhandler unge hjemløse, finder jeg det relevant at beskrive begrebet for at skabe en dybere forståelse af målgruppen. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i den anvendte definition i forskningsrapporten: Hjemløshed i Danmark Definitionen bygger på ETHOS-klassifikationen, som står for European Typology on Homelessness and Housing Exclusion, og som er en fælles europæisk definition på begrebet hjemløse, der skal give mulighed for, at landende i Europa har et fælles sammenligningsgrundlag i deres kortlægninger af hjemløshed. "Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat" (Benjaminsen & Lauritzen, 2013). Definitionen er tilpasset danske forhold og baserer sig udelukkende på boligsituationen og beskriver ikke årsager til denne (Ibid, 2013). Hjemløsestrategien & Housing First Jeg vil i opgaven ikke gå i dybden med hjemløsestrategien eller dens metoder, men jeg har her alligevel valgt at forklare, hvad dens indhold er, idet den undersøgte kommune arbejder efter samme principper og metoder, som man gjorde under projektperioden. Desuden har implementeringen af hjemløsestrategien været en faktor i den øgede fokus på hjemløshed og især for dette bachelorprojekts målgruppe. Hjemløsestrategien har desuden været årsagen til, at det undersøgte bosted har ændret sin målgruppe til deres nuværende målgruppe. Efter kommunerne 1. januar 2007 overtog ansvaret for hjemløse fra amterne blev der i 2008, via satspuljerne, igangsat en sammenhængende strategi for at reducere antallet af hjemløse i Danmark. Der blev afsat ca. 500 mio. kr. til programmet fra perioden , der blandt andet skulle muliggøre etableringen af boliger til hjemløse borgere og afprøvningen af metoder til at få borgere ud af hjemløshed. Side 10 af 58

12 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB 17 udvalgte kommuner, der har en stor del af den samlede hjemløshed i Danmark, har afprøvet forskellige metoder i arbejdet med hjemløse, ligesom man har etableret boliger og pladser til målgruppen for at øge tilgængeligheden til egnede boliger. Gennem Hjemløsestrategien har det været ambitionen at udvikle en evidensbaseret praksis baseret på viden om, hvilke metoder, der virker. I Hjemløsestrategien er housing first -princippet centralt. Princippet betoner vigtigheden af tidligt i et indsatsforløb at etablere en permanent og stabil boligsituation samtidig med, at der gives den nødvendige bostøtte, som gør borgeren i stand til at fastholde denne (endelig sammenfatning september 2013 evaluering af hjemløsestrategien s. 35 afsnit 6,2). Boform jf. 110 i Serviceloven Da den ene af de interviewede socialrådgiver arbejder i boform, jf. Servicelovens 110, og det er her min målgruppe opholder sig, finder jeg det relevant at begrebsafklare dette. Boformen har opgaven som Case Manager i arbejdet med metoderne i Hjemløsestrategien. Kommunerne er ansvarlige for etableringen af disse boformer, jf. Servicelovens 110: "Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse." ( Handleplan jf. 141 i Serviceloven Da handleplanen er omdrejningspunktet i min bacheloropgave har jeg valgt at begrebsafklare denne. Handleplanen er i Serviceloven defineret således: " 141. Når der ydes hjælp til personer under 65 år efter afsnit V, skal kommunalbestyrelsen som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde Side 11 af 58

13 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til borgerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til 1) personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller 2) personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder Stk. 3. Handleplanen skal angive 1) formålet med indsatsen, 2) hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, 3) den forventede varighed af indsatsen og 4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler mv. Stk. 4. Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne" ( Som det fremgår af vejledningen af serviceloven, er formålet med handleplanen at klargøre målet med indsatsen og at sikre en sammenhængende helhedsorienteret indsats, der samtidig skal styrke borgerens indflydelse på sagsbehandlingen ( Side 12 af 58

14 Metodeafsnit Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB I dette afsnit vil jeg beskrive hvilke overvejelser, der ligger til grund for mine beslutninger - herunder til- og fravalg. Jeg har udvalgt de punkter, som jeg finder relevant for mit bachelorprojekt, og som har haft størst betydning. Videnskabsteori bag valg af metode Videnskabsteoretisk ligger det kvalitative interview under hermeneutikken. Hermeneutikken er en humanistisk fortolkningslære. Her fortolkes virkeligheden ud fra den forståelse, vi danner os ved at sætte os ind i, hvordan andre tænker og føler, og hvordan de oplever deres virkelighed (Thurén, 2008). Den hermeneutiske spiral er i forståelsen af interviewet en kontinuerlig cirkulær proces, hvor temaerne i interviewet trækkes ud og fortolkes og sættes i perspektiv til det overordnede interview for at få en dybere forståelse af meningen. Denne forståelse kan bruges til igen at bryde interviewet ned i mindre dele og tolke disse med den dybere forståelse. Denne proces kan i princippet være uendelig men ophører typisk, når betydningen af de forskellige temaer giver en sammenhængende mening uden nogen logiske modsigelser (Kvale, 2009). Et centralt begreb inden for hermeneutikken er forforståelsen. Hele processen omkring interviewet er præget af min forforståelse. Min forforståelse har været grundlag for valg af emne, interviewperson, interviewtemaer og spørgsmål. Forudforståelsen udvikles fra fordomme til virkelig forståelse, i den erfaring jeg gør mig (Thurén, 2008). Fx via den indsamlede data såsom forskningsrapporter, medier, foredrag, interview etc. I forbindelse med tolkningen af det kvalitative interview er formålet i den hermeneutiske tilgang at nå frem til en gyldig og almen forståelse af det undersøgte.(kvale, 2009) Den hermeneutiske spiral kan også anvendes i forståelsen af processen med at skrive denne bacheloropgave. Jeg er via mediernes fokus på emnet blevet opmærksom på denne gruppe udsatte mennesker i vores samfund, hvilket gjorde mig nysgerrig på målgruppen. Jeg overvejede derfor målgruppen som emne til mit bachelorprojekt. Min forforståelse var på dette punkt i processen, at gruppen af unge hjemløse var voksende, og at det var et samfundsproblem, som ikke var anerkendt på samme niveau som andre hjemløse. Via min research kommer jeg frem til Socialforskningsinstituttets Side 13 af 58

15 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB hjemløsetælling, som bekræfter mit billede omkring antallet af hjemløse og mangler i indsatserne for målgruppen. Jeg bliver her opmærksom på hjemløsestrategien, som i en årrække har været implementeret i 17 kommuner, hvor der har været særlig fokus på indsatserne over for de hjemløse unge. Hermed fik jeg en ny forforståelse, som har dannet grundlag for udformningen af problemformuleringen, undersøgelsesspørgsmålene og til sidst interviewguiden. Den indsamlede empiri, i form af interview, har givet mig ny viden, som jeg bruger til at analysere og fortolke på, hvilket igen skaber en ny forforståelse. Det kvalitative forskningsinterview For at analysere den valgte problemformulering har jeg foretaget kvalitative forskningsinterview med inspiration fra Kvale (2009). Det kvalitative interview giver mig et indblik i socialrådgivernes livsverden og dennes forhold hertil. Jeg har her undersøgt socialrådgivernes egne livsverdener i forhold til deres rolle og tilgange til de unge hjemløse i processen før og under udarbejdelsen af en handleplan, jf. Servicelovens 141. Herunder hvordan socialrådgiveren selv beskriver sin måde at inddrage den unge hjemløse samt, hvordan de ser sig selv i en helhedsorienteret indsats. Jeg har ikke valgt at gøre brug af den kvantitative metode i forbindelse med mit bachelorprojekt. Dette ville forudsætte, at jeg skulle betragte mit undersøgelsesfelt objektivt, hvormed der derfor ville være tale om en envejskommunikation (Kvale, 2009). Jeg har haft et ønske om at have indflydelse på interviewet ved fx at kunne stille uddybende spørgsmål med henblik på at tilegne mig ny viden. Jeg har dog i udarbejdelsen af mit bachelorprojekt gjort brug af SFI s hjemløsetælling: Hjemløse i Danmark 2013, som netop bygger på en kvantitativ undersøgelse af hjemløse i Danmark. Kriterier for valg af informanter Jeg har interviewet en socialrådgiver fra X Kommune og en socialrådgiver fra Bosted X i samme kommune. Fremover vil jeg henvise til disse med betegnelserne; SRK for socialrådgiveren ansat i X Kommune og SRB for socialrådgiveren ansat i Bosted X. Både SRK og SRB er tilknyttet hjemløsestrategien. Side 14 af 58

16 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB SRK har en myndighedsopgave i at udarbejde handleplaner, jf. Serviceloven 141, og visitering til tilbud. SRB udarbejder opholdsplaner og samarbejder med borgerne og SRK om at udarbejde handleplaner. For at bevare socialrådgiverperspektivet har jeg ud fra boformens flere faggrupper valgt at fastholde, at udgangspunktet skal være en socialrådgiver. Det konkrete valg af interviewpersoner er sket ved, at jeg via X Kommunes organisationsdiagram har fundet frem til koordinator ved forvaltningen, der varetager opgaven med at udarbejde handleplaner i voksenområdet, og som visiterer til tilbud efter serviceloven. Jeg har kontaktet koordinatoren via mail, som hun derefter har videresendt til det rette team, der arbejder med målgruppen, som jeg har beskrevet. Dette resulterer i at SRK, tilbyder at stille op til et interview. SRB kontakter jeg direkte telefonisk, idet jeg via Bosted X's hjemmeside kan konstatere, at dette er den eneste socialrådgiver på stedet. I løbet af interviewet træder SRB's kollega ind på kontoret. Han overhører interviewemnet og blander sig i interviewet. Jeg vælger at lade ham fortsætte, da det skaber en dynamik mellem de to kolleger, hvor de begynder at supplere hinandens svar og giver mig en mere nuanceret besvarelse af mine spørgsmål. Etikiske overvejelser Jeg vil i følgende afsnit beskrive de etiske overvejelser, jeg har haft i forbindelse med interviewene. Jeg har i forbindelse med interviewsituationerne været bevidst om det asymmetriske magtforhold, der har været mellem mig og interviewpersonerne. Det asymmetriske forhold kommer til udtryk ved, at det er mig, der styrer interviewet, idet jeg bestemmer emnet, stiller spørgsmålene og beslutter, hvilke svar jeg vil følge op på (Kvale, 2009). Dette har jeg prøvet at imødekomme ved på forhånd at sende interviewemnerne til interviewpersonerne, så de har haft en mulighed for at forberede sig på interviewet. Asymmetrien kommer også til udtryk ved, at jeg alene har monopol på at fortolke det sagte (Ibid, 2009). Jeg har derfor i interviewsituationen været særlig bevidst om at gengive min fortolkning af det sagte for at give interviewpersonen en mulighed for at bekræfte, justere eller helt afkræfte min fortolkning. Side 15 af 58

17 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Derudover har jeg - for at beskytte interviewpersonerne og give dem mulighed for at forholde sig kritisk uden at skulle opleve konsekvenser af deres udtalelser - valgt at anonymisere interviewpersonerne. Interviewguide Udgangspunktet for udarbejdelsen af interviewguiden er min problemformulering og undersøgelsesspørgsmål, som jeg skal have afdækket via mit interview. Da interviewene er halvstruktureret er det styret af temaer, som ønskes belyst. I forberedelsen af interviewet har jeg udformet en interviewguide med forslag til spørgsmål(se Bilag 2 & 3). Spørgsmålene er delt op i temaer som fx handleplan, brugerinddragelse, helhedssyn osv., som dækker over opgavens undersøgelsesspørgsmål, hvis formål er at belyse problemformuleringen. Jeg har i interviewsituationen ikke været bundet til disse spørgsmål men har i interaktionen med interviewpersonen haft muligheden for at stille andre uddybende spørgsmål og forfølge nye dimensioner i interviewpersonens rolle og opgave i systemet. På denne måde har jeg muligheden for at styre interviewet, som stadig afhænger af interviewets formål og indhold såvel som den sociale interaktion i interviewet (Kvale, 2009). Dette giver mere spontane spørgsmål, som kan give spændende uventede svar og detaljer om interviewpersonens rolle og opgaver i systemet. Ved at have en halvstruktureret interviewguide giver jeg interviewpersonen mulighed for at uddybe sine svar uden, at jeg nødvendigvis behøver at afbryde ham eller hende. En ulempe kan være, at der bliver svaret på andre spørgsmål, som ikke hører til samme tema. Dette gør, at interviewsituationen kan blive uoverskuelig og resultere i, at jeg flere gange i slutningen af interviewet er nødt til at gennemse min interviewguide for at se, om jeg har været grundigt omkring alle temaer. Afslutningsvis stiller jeg derfor spørgsmål, som jeg har forglemt. For at bevare systematikken kræver disse en sortering i analysen af interviewet. Transskribering Interviewene er blevet optaget på en diktafon og er efterfølgende blevet transskriberet(se Bilag 4 & 5). Ved at optage interviewet med en diktafon kan jeg i interviewsituationen koncentrere mig om interviewets emner og dynamik. Tekstformen giver et overblik over interviewet, og gør det nemmere at bearbejde i analysen. Side 16 af 58

18 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB For at gøre transskriberingen mere overskuelig i forbindelse med analysen har jeg valgt at benytte følgende forkortelser: (G): I situationer, hvor enkelte ord gentages flere gange: fx "og, og, og". : For at understrege, at der her er en pause eller, at en sætning bliver afbrudt eller ikke færdiggøres. [ -- ] : Mine egne kommentarer - fx [utydelig tale]. ( ) : Hvor jeg starter eller slutter citatet midt i en sætning eller, hvor jeg springer noget over i citatet. Derudover har jeg valgt ikke at skrive ord som "øh", "hm" og bekræftende "ja" - medmindre de udgør en længere pause. Der er foretaget skriftlig aftale om, at interviewpersonerne bliver anonymiseret(se Bilag 6), hvilket betyder, at alle data, der kan identificere interviewpersonerne er anonymiseret og fået tildelt betegnelser - som beskrevet i afsnittet: "Kriterier for valg af interviewpersoner". Anonymisering Jeg vælger at anonymisere interviewpersonerne, idet det kan være med til at fjerne barriere i forhold til at kritisere kollegaer, fagfæller, samarbejdspartnere etc. En af interviewpersonerne gav udtryk for, at han ikke havde et behov for at blive anonymiseret, da han gerne ville stå inde for, det han havde sagt. Men idet jeg mener en identifikation af den ene interviewperson kan føre til identifikationen af den anden interviewede, har jeg valgt at fastholde anonymiseringen. Jeg opererer derfor med følgende begreber i opgaven og det transskriberede interview: Bosted X - om den undersøgte 110-Institution. Kommune X - Om den undersøgte kommune. SRB - Socialrådgiver på Bosted X. SRK - Socialrådgiver i X Kommune. K SRB s kollega som uventet blander sig i interviewet. Side 17 af 58

19 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB I: henviser til intervieweren, som er mig selv. Analysemetode Jeg vil i følgende afsnit beskrive analyseforløbet samt den analysemetode, jeg har gjort brug af ud fra den indsamlede empiri. Analysen skal føre frem til en helhedsforståelse af den indsamlede empiri. Jeg har i forbindelse med transskriberinger hørt lydfilerne adskillige gange og har dermed dannet mig et overblik over, hvilke relevante informationer, der nævnes i interviewene. Jeg har derefter gennemlæst transskriberingerne flere gange. Derefter har jeg ud fra undersøgelsesspørgsmålene, samt temaer, indfarvet citaterne, så de danner klynger. Transskriberingerne af de to interviews jeg har foretaget er derfor blevet kategoriseret (Kvale, 2009). Denne proces kan beskrives i den hermeneutiske spiral. For hver gang jeg har bearbejdet transskriberingen, har jeg opdaget nye meninger, temaer og til sidst kategorier. Ved første gennemlæsning af transskriberingerne virkede den uoverskuelig og manglede mening. Første fase af analysen, nemlig tematiseringen og hermed meningskategoriseringen af den indsamlede empiri, skabte en struktur og orden. Derefter har jeg meningsfortolket på de citater, jeg har kategoriseret. Jeg har undervejs understøttet mine fortolkninger med de beskrevne begreber samt teori, som er beskrevet i teoriafsnittet. Jeg har derfor arbejdet mig hen imod en dybere forståelse af den indsamlede empiri (ibid, 2009). Jeg har derfor i min analyse gjort brug af ad hoc metoden, idet jeg selv sammensatte en analysemetode, idet dette gav mest mening i forhold til min indsamlede empiri. Jeg ville forstå og fortolke helheder og dele i helheden. Min analyse er derfor inddelt i to faser. Først en meningskategorisering og derefter en meningsfortolkning. Induktiv og deduktiv Jeg havde ikke på forhånd udvalgt en bestemt teori, da jeg udarbejdede undersøgelses- samt interviewspørgsmålene. Dog havde jeg nogle overvejelser om, hvilke teorier, der kunne være relevante i forhold til besvarelsen af min problemformulering. Efter ovenstående proces med gennemlæsning, transskribering m.m., fandt jeg den teori, der kunne understøtte og belyse informanternes udsagn - nemlig Foucault, Axel Honneth, samt Lipsky. Desuden fandt jeg det relevant at inddrage begrebet, helhedssyn, samt inddragelsesbegreberne; medindflydelse, medbestemmelse og selvbestemmelse. Side 18 af 58

20 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Der er her derfor tale om induktion, idet jeg har gået af opdagelsens vej. Men i forhold til min forforståelse har jeg været deduktiv, da disse to fremgangsmåder er svære at adskille, da de er vævet ind i hinanden (Andersen, 2008). Jeg har valgt at analysere på hvert enkelt undersøgelsesspørgsmål for til sidst at afrunde med en delkonklusion, som besvarer selve undersøgelsesspørgsmålet. Disse delkonklusioner er dele af helheden, som munder ud i en endelig samlet konklusion, som besvarer min problemformulering. Metodekritik Jeg vil i følgende afsnit redegøre for, hvilke svagheder, der ligger i forhold til de valgte metoder. Dette for hele tiden at være bevidst om, hvilke styrker og svagheder min valgte metode har. Reliabilitet, generaliserbarhed og validitet Reliabilitet refererer til opgavens pålidelighed. Skal opgaven have en høj reliabilitet, indebærer det, at undersøgelserne er foretaget korrekt. Hvis andre kommer frem til det samme resultat ved at benytte samme metode, så har rapporten høj reliabilitet. Kvalitative undersøgelser har ofte ikke en særlig høj grad af reliabilitet, idet det kan være svært at opnå præcis de samme resultater gennem denne form for interviews (Kvale, 2009). På grund af min valgte interviewform, den kvalitative interviewmetode, er reliabiliteten lav, idet andre ikke kan gå ind og lave den samme undersøgelse og få de samme resultater. Jeg har i kraft af at være interviewer via min forforståelse og medvirken været en del af interviewsituationen og har derfor også påvirket den. Man kan dermed konstatere, at undersøgelsen ikke er generaliserbar. Jeg har dog ved at beskrive min fremgangsmåde opstillet præmisserne og klargjort for læseren, hvad der ligger til grund for det undersøgte. Validitet indebærer at have undersøgt, hvad der var intentionen at undersøge - hverken mere eller mindre. Beholder man den samme målsætning gennem hele undersøgelsen, er der tale om en hvis gyldighed i rapporten (Ibid, 2009). Jeg har i den forbindelse været opmærksom på, at der er en rød tråd hele vejen gennem opgaven, så der er en klar sammenhængende forbindelse mellem indledningen og hele vejen til konklusionen. Dette gør, at jeg vurderer denne opgave til at have en høj grad af validitet. Side 19 af 58

21 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Reliabilitet, generaliserbarheden og validiteten har været svære at måle på og sætte graden af, da de er vanskelige at definere i en kvalitativ undersøgelse, idet hermeneutikken afviser eller ignorerer disse begreber som undertrykkende positivistiske begreber, der hæmmer den kreative og frigørende kvalitative forskning (Ibid, 2009). Kritik af den kvalitative interviewmetode Fra et positivistisk synspunkt kan man kritisere den kvalitative interviewmetode og den hermeneutiske tilgang for at mangle ordentlig evidens for den viden, der frembringes. Derudover vil denne viden mangle objektivitet, idet undersøgelsen tager udgangspunkt i empiri dannet ud fra interviewpersonernes subjektive fortolkning af deres oplevede fænomener (Kvale, 2009). Kritik af transskriberingsmetode I overførslen fra interviewsituationen til båndoptager og til sidst til transskriberet tekstform går ting tabt - såsom ansigtsudtryk, mimik, kropssprog o.l. Tekstformen giver en dekontekstualiseret udgave af interviewet, idet stedet og rammerne for interviewet ikke er synlige. For at forsøge at give et billede af, hvilken kontekst interviewet foregår i, og under hvilke rammer, beskriver jeg konteksten i starten af transskriberingen. Analysekritik I bearbejdningen af den indsamlede empiri vil der være informationer, der går tabt. Dette skyldes, at der sker en dekontekstualisering, når jeg meningskategoriserer og inddeler interviewpersonens citater i de 3 undersøgelsesspørgsmål. Derudover sker der en yderligere dekontekstualiseringen, når jeg opdeler dem i de forskellige temaer for derefter at analysere på dem (Kvale, 2009). Kildekritik Jeg vil i følgende afsnit redegøre for mine refleksioner i forhold til de valgte interviewpersoner samt teori. Dette for at være bevidst om de svagheder, der er i de valgte informanter og teori, som jeg har valgt til at besvare min problemformulering. Kritik af valg af interviewpersoner. Jeg har af praktiske og tidsmæssige årsager ikke været i stand til at opsætte et interview med en ung hjemløs fra målgruppen. Dette var planlagt som en del af opgavebesvarelsen, da det ville give et nuanceret billede af de oplevede situationer i samspillet mellem socialrådgiver og unge hjemløse. Jeg har i stedet fået fortællinger om Side 20 af 58

22 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB den unge hjemløses oplevelser fra sekundære kilder - dvs. fra SRK, SRB og K. Det ville have været optimalt at interviewe en af de unge hjemløse, som bor i Boform X med henblik på, via førstehåndskilde, at belyse oplevelsen af magtforholdene. Modsat, ville det give SRK og SRB muligheden for at forholde sig til evt. udtalelser, som denne hjemløse unge kunne have fremsat. Dertil lå også en etisk overvejelse mht., om det ville være etisk og moralsk korrekt at skrive et bachelorprojekt uden at have interviewet nogen fra opgavens målgruppe. Teorikritik Idet jeg anvender andre forfatteres beskrivelser, fortolkninger, sekundærkilder af teori, kan dette have en indflydelse på min forforståelse og anvendelse af dem. I forhold til Lipsky har jeg anvendt teori, som er skrevet på engelsk - en førstehåndskilde. Dette er en analyse Lipsky har skrevet ud fra en amerikansk samfundsmodel. Jeg er derfor opmærksom på, at det ikke er skrevet ud fra den danske velfærdsmodel. Side 21 af 58

23 Teoriafsnit Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Jeg vil i følgende afsnit redegøre for de teorier jeg har valgt at anvende i min analyse af problemformuleringen. Jeg har desuden valgt at begrebsafklare medinddragelse og helhedssyn teoretisk. Medinddragelse Medinddragelse handler om borgerens ret til medvirken i egen sag, hvilket ses direkte formuleret i retssikkerhedslovens 4. Loven har følgende formulering: Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandling af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed" ( ( ). Ovennævnte bestemmelse sikrer det individuelle retskrav for borgeren til at få mulighed for at medvirke ved sagens behandling, og forpligter myndigheden til at sørge for, at sagsbehandlingen tilrettelægges på en sådan måde, at det kan lade sig gøre. Der er derfor tale om en fastsættelse af et procesretligt perspektiv, idet borgeren skal have indflydelse på sin sag forud for afgørelse heraf (Dyring; 2007). Ved et forsøg på en nærmere fastlæggelse af, hvad borgerens øgede adgang og ret til medinddragelse består af, er det nødvendigt kort at forholde sig til forskellige former som medinddragelse kan antage. Guldager & Roth Hansen opdeler inddragelsesbegrebet på følgende måde: Medindflydelse her oplyser borgeren om sin situation, som vedkommende selv ser den. Borgeren kan således muligvis påvirke afgørelsen. Ligesom borgeren tilsvarende oplyses fra socialrådgiverens side om, hvorledes denne vurderer borgerens situation, retlig stilling osv. Medbestemmelse her giver borgeren sin mening til kende om sin situation, får sine synspunkter afvejet mod andres og er med til at træffe valg om den fremtidige indsats. Dette indebærer bl.a., at der kan træffes afgørelser, som ikke ville være truffet, hvis borgeren ikke havde været medbestemmende. Dette betyder dog også, at der kan træffes afgørelser, som borgeren er uenig i. Selvbestemmelse her definerer borgeren selv sine problemers karakter, sine ressourcer og de tiltag inden for lovgivningens rammer, der skal sættes i værk med henblik på løsning heraf. Side 22 af 58

24 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Ovennævnte tre former for medinddragelse angiver forskellige grader af indflydelse på såvel sagens behandling som dens afgørelse (Bech Hansen, Nørrelykke & Sjelborg; 2006). Helhedssyn Helhedssynet i socialt arbejde er et fælles begreb som kendetegner socialrådgiverfaget og er beskrevet som ganske grundlæggende i Retssikkerhedslovens 5: Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. ( Som socialrådgivere er vi vigtige aktører i arbejdet med udsatte borgere - herunder unge hjemløse. Vores viden, etik, moral, metodik og samarbejdsevne har stor betydning for disse borgere. Helhedssynet angiver som antydet, at man arbejder ud fra en helhed ikke i adskilte enkeltdele. Helhedstankegangen og ønsket om at udvikle en helhedsteori, som kan indfange mest mulig af mangfoldigheden i menneskets tilværelse, er centralt i systemteorien. Dette fremgår også af selve definitionen af et system - system kommer fra græsk og betyder sammenstilling. Det er en gruppe mindre enheder, som danner en samvirkende helhed. Denne holisme er noget andet end summen af enkeltdelene. Vi kan anskueliggøre dette noget andet ved at sige, at helheden kan være både mere og mindre end summen af enkeltdelene (Hutchinson & Oltedal; 2006). Den røde tråd i det sociale arbejde må være, at vi tager højde for alle borgerens livsforhold. Dette er afgørende for at kunne yde den rigtige støtte. At praktisere helhedssyn i socialt arbejde stiller store krav til samarbejdet mellem flere faggrupper og om at tage hinandens perspektiv. Ifølge Egelund og Hillgaard er helhedssynet ikke blot et centralt begreb men er karakteriserende netop for socialrådgiverfaget. Side 23 af 58

25 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Endvidere præciserer de, at: Helhedssynets indhold specificerer de påvirkninger, det konkret er vigtigt at afsøge og forstå, før man handler i socialt arbejde. Helhedssynet er således et analyseredskab, som stiller krav til socialrådgiverne om at se den enkeltes problemstilling i en større sammenhæng via en kortlægning af få eller mange påvirkninger, som borgeren er udsat for. Helhedssynet er altså et redskab til at skabe orden og overblik i kaos. For at kunne arbejde ud fra helhedssynet er en systematisk arbejdsproces en forudsætning (Uggerhøj, 2006). Helhedssynet udspringer fra den bio-psyko-sociale model. Denne model udgør et forsøg på at se på den unge hjemløses situation som et produkt af en dynamisk vekselvirkning mellem dennes biologiske, psykologiske og sociale omstændigheder og begrænser sig derfor ikke til en bestemt kategori af årsagsfaktorer. Modellen betragter den unge hjemløse som værende med til at forme sine omgivelser - både i form af de fællesskaber de indgår i men også individuelt. Den unge hjemløse reagerer derfor aktivt i forhold til sin situation og handler ud fra nogle motiver, mål og intentioner om, hvordan de gerne vil have fremtiden skal se ud (S. Kristensen, 2005). Michael Lipsky Michael Lipsky er amerikansk politolog, der i 1969 analyserede og karakteriserede offentlige ansattes arbejdsbetingelser og de udfordringer og dilemmaer, som kan opstå i den sammenhæng. Han kalder disse for street-level bureaucrats (Lipsky, 1969). På dansk kaldes disse markarbejdere (L. Nielsen, 2007). Lipsky definerer markarbejderen i tre punkter: 1) Er i kraft af sit arbejde i interaktion med borgeren. 2) Har en betydeligt selvstændighed i beslutningstagningen (idet der ofte ligger et skønsmæssigt råderum for markarbejderen). 3) Har en stor indflydelse på borgerens/klientens liv (ibid. 1969). Centralt for Lipsky er de situationer, hvor markarbejderen skal udøve et fagligt skøn, idet markarbejderen aldrig kan styres helt. Derved kan der opstå udfordringer og dilemmaer. Lipsky opererer med 3 aspekter af markarbejderens arbejdsforhold: Side 24 af 58

26 1) Hvor ressourcerne er mangelfulde. Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB 2) Arbejdet finder sted under fysisk eller psykisk trussel mod markarbejderens autoritet. 3) Forventninger til markarbejderen er tvetydig og/eller modsætningsfyldt og inkluderer uopnåelige idealiserede dimensioner (ibid, 1969). Jeg vil anvende den sidstnævnte i forhold til det krydspres. socialrådgiveren kan befinde sig i, i sit arbejde. Under dette punkt kan der blandt andet være tale om, at en offentlig ansat, eller en ansat, der udfører opgaver for det offentlige, kan komme i situationer, hvor de bureaukratiske krav ikke kan opfyldes. Den ansatte anser sig selv som professionel og kan komme i situationer, hvor de bureaukratiske forventninger ikke stemmer overens med den professionelle opfattelse af situationen. Markarbejderen vil ifølge Lipsky udvikle mekanismer for at håndtere evt. forventninger og gøre sit arbejde nemmere. Dette kan blandt andet ske ved at forsøge at redefinere sin rolle og derved påvirke forventningerne. Blandt andet at fralægge sig ansvaret for arbejdets resultat ved at pålægge ansvaret for resultatet på ydre påvirkninger. På denne måde bliver det svært at skabe højere forventninger til resultatet af markarbejderen arbejde. Under dette punkt ligger blandt andet, at markarbejderen kan vælge at prioritere visse sager, hvor han/hun kan leve op til forventninger fra borgeren eller det professionelle udgangspunkt. Markarbejderen tager derfor afstand til det bureaukratiske/politiske pres. Modsat kan markarbejderen anvende bureaukratiet som undskyldning for manglende service, og derfor fralægge sig selv et ansvar over for borgeren (ibid, 1969). Axel Honneth og anerkendelsesteorien At inddrage den hjemløse er et skridt imod anerkendelse af borgeren. Her inddrager jeg Axel Honneth, som taler om anerkendelse i 3 sfærer. Henholdsvis; privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære. Dertil opstiller Honneth også en række krænkelsesformer, hvor anerkendelsen bliver til nedværdigelse, fornærmelse, ydmygelse, foragt, usynliggørelse, at blive overset, etc. Manglen på anerkendelse giver oplevelser, som kan være både af psykisk, fysisk og social karakter. Side 25 af 58

27 Den private sfære Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB I denne sfære baseres anerkendelsen affektivt og danner basis for at indgå i ethvert intersubjektivt forhold. Det emotionelle - dvs. kærlighed, venskab og omsorg - danner selvtillid, som er basis for at kunne deltage autonomt i det offentlige liv. Forudsætningen er dog, at der tale om symmetriske relationer. Det vil sige, at når den hjemløses netværk enten er ikke-eksisterende eller meget lille, kan den hjemløse, ifølge Honneth, mangle anerkendelse i den private sfære, hvilket kan give konsekvenser for borgerens selvtillid og tillid til omverden. Dette kan evt. besværliggøre et samarbejde mellem socialrådgiver og borger. Krænkelsen: Overgreb på borgerens fysiske integritet som fx vold, tortur og voldtægt kan resultere i, hvad Honneth kalder for psykisk død, hvor man mister både selvtilliden og tilliden til omverdenen. Den solidariske sfære I denne sfære findes behovet for at anerkendes, som det menneske man er. Et unikt menneske, der er uerstatteligt, og et unikt individ, som bidrager til samfundets helhed. Her handler det om at anerkende borgeren for sine særlige funktioner og kvalifikationer. Der er i denne sfære tale om en både emotionel og en kognitiv anerkendelse, som fører til, at borgeren udvikler selvværdsættelse. Specifikt for målgruppen i denne opgave kan der være tale om, at socialrådgiveren formår at se udover stigmatiseringen med stemplet "hjemløs" og kan se mennesket udover de enkelte problemstillinger - at socialrådgiveren på trods af en kassetænkning i organisationen kan møde borgeren som et helt menneske. Den retslige sfære Denne sfære omhandler anerkendelse i form af, at borgeren mødes som moralsk kapabel med agtelse og med rettigheder som alle andre. Får vi denne anerkendelse, udvikler vi, ifølge Honneth, selvagtelse. Krænkelsen: Fratagelse eller udelukkelse fra bestemte rettigheder betragtes som en krænkelse i denne sfære, og man indikerer indirekte, at man ikke regner med borgerens moralske Side 26 af 58

28 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB troværdighed eller evne. Det går op for borgeren, at universelle regler ikke gælder for én selv. Dette tab af selvagtelse kalder Honneth for social død (Honneth, 2012). Foucault Michel Foucault er en fransk professor i psykologi og filosofi. Jeg vil anvende Foucaults undersøgelser til at analysere min problemformulering i forhold til det magtforhold, der er mellem velfærdsstaten (kommunen, SRK, SRB) og i sidste ende den unge hjemløse. Især vil jeg anvende Foucaults undersøgelser i forhold til at analysere, hvordan handleplanen anvendes som et magtredskab overfor den unge hjemløse. Michel Foucault har ikke opstillet nogen egentlig teori. Foucaults studier har dog det tilfælles at stort set alle er en samtidsdiagnose om, hvordan magt udøves, når den ikke er synlig. Disse studier kan endvidere betragtes som undersøgelser i de historisk variable forhold mellem magt, viden og subjektivitet (Hermann, 2010). Foucaults magtbegreb er forbundet med hans opfattelse af viden og videnskab, hvor magt og viden hænger sammen. "Sandheden" - dvs. det der udgør viden - er defineret af dem, der har magten. Omvendt giver viden magt, fordi den hævder at være "sandheden" (Järvinen & Mortensen, 2005). Subjektet er ikke konstant og skal ses i sin historiske kontekst, idet at mennesket til forskellige tider og steder har betydet noget forskelligt. Det samme gælder for det at være hjemløs eller at være socialt udsat eller klient i et system. Foucault opstiller 3 måder, som subjektet bliver dannet på: Gennem videnskabelige og diskursive praktikker Via sociale og politiske dominansrelationer, der opdeler og differentierer individer. I kraft af selvets arbejde og forpligtigelse på sig selv. Magtforholdet skal findes imellem eksperterne, og det han kalder "den anden". "Den anden" refererer til den, der er udelukket fra at bidrage til de dominerende diskurser, og som er objekt for selvsamme diskurser - dvs. at "den anden" er den, hvis identitet Side 27 af 58

29 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB beskrives af eksperterne som afviger. En beskrivelse, som er dannet ud fra eksperternes viden og sandheder. Oftest er det i velfærdsstatens hjælpende, støttende og omsorgsgivende institutioner at de mest radikale eksempler på disciplinerende relationer findes (Järvinen & Mortensen, 2005). Magtens makrofysik Magt udøves ikke blot over for individet men i høj grad også i kraft af koordinerede indsatser over for hele befolkningen, hvor man ønsker en regulering i forhold til fx sygdomme, boligforhold, uddannelsesniveau etc. Denne magt over for befolkningen er totaliserende og rettet mod dens livsforvaltning. Foucault kaldte denne magtform for bio-politik. Den moderne bio-politik udfolder sig som en allestedsnærværende og totaliserende omsorg for livet, og den opstår, ifølge Foucault, i kraft af konstitutionen af befolkningen som en levende biologisk masse (Hermann, 2010). I modsætning til den disciplinære magtudøvelse, der er rettet mod kroppen og individet, er den bio-politiske regulation rettet mod det sociale legeme. Tanken er, at man skal styre så meget som muligt med udgangspunkt i individets ve og vel. Denne kontrol af befolkningen omsættes i Danmarks universelle velfærdssamfund - fx gennem forvaltningerne i de sociale myndigheder (ibid). Med det synspunkt, som definerer befolkningens velfærd som statens styrke. Magtens mikrofysik Pastoralmagten stammer fra tidligere magtformer fra religiøst regi. Foucault betegner pastoralmagten som en blid normaliserende disciplinering af den enkelte med henblik på mål, der synes at være til den enkeltes bedste. I forbindelse med sociale indsatser ses pastoralmagten i form af, at velfærdsstaten påtager sig opgaven med at beskytte og udvikle hvert enkelt individs velfærd og fremgang og lykke ved hjælp af omfattende foranstaltninger (Järvinen & Mortensen). Side 28 af 58

30 Analyse Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB I dette afsnit vil jeg forsøge at besvare problemformuleringen ved hjælp af min empiri og teori. Jeg har valgt at opstille det således, at hvert undersøgelsesspørgsmål besvares separat med efterfølgende opsamling. Undersøgelsesspørgsmål 1 Hvilket behov har myndighedsrådgiveren for at få udarbejdet en handleplan for borgeren, og hvilke politiske og socialfaglige krav ligger til grund for dette behov? Dette undersøgelsesspørgsmål har jeg valgt at dele op i følgende kategorier: Politisk krav - herunder det juridiske grundlag. Socialfagligt behov - herunder sagsbehandlingen. Jeg vil opstille de juridiske krav, der er for at udarbejde en handleplan for den unge hjemløse, og vil derefter anvende begreberne; inddragelse og helhedssyn, for at analysere myndighedsrådgiverens anvendelse af disse. Jeg vil desuden anvende Axel Honneths anerkendelsesteori. Politisk krav SRK er som myndighedsrådgiver, ansat til at afhjælpe sociale problemstillinger for målgruppen af hjemløse unge. Dette skal blandt andet ske med handleplanen som redskab. Som tidligere nævnt er formålet med handleplanen, ifølge vejledning til serviceloven, blandt andet at klargøre målet med indsatsen og at sikre at en sammenhængende helhedsorienteret indsats, der samtidig skal styrke borgerens indflydelse på sagsbehandlingen. Servicelovens 141 stk. 2, foreskriver blandt andet at: "Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til ( ) 2) personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder". ( Derudover udtaler SRK at det i X Kommune er politisk besluttet, at enhver, der får bevilget en social indsats skal have udarbejdet en handleplan, jf. Servicelovens 141: Side 29 af 58

31 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB "Kommunalbestyrelsen har vedtaget at der skal udarbejdes 141 handleplan på alle, der får bevilget en indsats." Via handleplanen bliver den hjemløse anerkendt i den retslige sfære i Honneths anerkendelsesteori (Honneth, 2012), idet handleplanen er et juridisk redskab som via sagsbehandlingsregler sikrer den unge hjemløses ret til inddragelse, jf. Retssikkerhedslovens 4, og sikrer den hjemløse unge en sagsbehandling, som er helhedsorienteret, jf. Retssikkerhedslovens 5, i henhold til formålsparagraffen, 1, pkt. 1 i Retsikkerhedsloven: "( ) sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager( )", og pkt. 3: "( )fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp ( )". ( Vejledningen til Servicelovens 141, gør brug af begrebet indflydelse. Guldager & Roth Hansen inddragelsesbegreber om selvbestemmelse og medbestemmelse kan derfor udelukkes som værende hensigten ved udarbejdelsen af handleplanen. Handleplanens hensigt kan derfor være at operere med medindflydelse (Bech Hansen, Nørrelykke & Sjelborg; 2006). Socialfagligt behov SRK fortæller, at: "Jeg kan kun hjælpe folk, der vil hjælpes.( )", og beskriver således vigtigheden af, at den unge hjemløse er inddraget i sin egen sag i det sociale arbejde. SRK beskriver sit faglige behov for handleplanen i forbindelse med brugerinddragelse, og at det dermed er et pædagogisk redskab: "Mit faglige behov er, at det giver borgeren og mig et fælles redskab for at kunne beskrive indsatsen sammen med borgeren, så borgeren bliver inddraget i udarbejdelsen". Når SRK vælger at formulere inddragelsen på denne måde, angiver han, at han ønsker, at den unge hjemløse er med til at beskrive indsatsen. Med Guldager & Roth Hansens definitioner af inddragelse kan man dermed fastslå, at SRK ønsker, at den unge hjemløse er medbestemmende i egen sag. Dette viser ikke, at SRK med handleplanen ønsker, at borgeren får mulighed for selv at vælge sin indsats men beskriver blot indsatsen i samarbejde med SRK. Medbestemmelse er en høj grad af inddragelse og kan medføre, at der kan træffes afgørelser, som måske ikke ville være truffet, hvis borgeren ikke havde været medbestemmende. Side 30 af 58

32 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Udarbejdelsen af handleplanen fungerer også som en udredning af den hjemløse unge, idet der under udarbejdelsen kan dukke skjulte problemstillinger op, hvilket understøttes af SRK udtalelse: (...) Og når de så begynder at fortælle, så er der tit en hel masse ting, der vælter op. Man kan få en snak om.. hvor det tit viser sig alligevel, at der er et eller andet, de vil hjælpes med.". Der kan her være tale om Medindflydelse. Den unge hjemløse oplyser om sin situation, som han eller hun selv ser den og giver SRK et grundlag for at vurdere, hvilken hjælp, der er behov for. Gennem det, der bliver fortalt, oplyses det fra SRK s side, hvorledes han vurderer den unge hjemløses situation. Det endelige resultat er en handleplan, som den unge hjemløse kan bruge som: "SRK: ( ) en kontrakt, der beskriver, hvad det er, der sker, og hvad der er at forvente." Idet SRK ikke er i daglig kontakt med den unge hjemløse, fortæller han, at handleplanen giver mere mening, hvis kontaktpersonen fra bostedet - dvs. SRB - er inddraget i udarbejdelsen: "( ) jeg laver den oftest som et samarbejde mellem borger, kontaktperson og mig. For at få det til at give mest mulig mening." Som beskrevet under begrebsafklaring er helhedssynet et redskab til at skabe orden og overblik i kaos. For at kunne arbejde ud fra helhedssynet, er en systematisk arbejdsproces en forudsætning (Uggerhøj, 2006). I forhold til det helhedsorienterede arbejde, oplever SRK, at 141-handleplanen giver god mening, idet den koordinerer en indsats mellem alle relevante parter: " 141-planen er en af de administrative ting, der giver god mening, da den inddrager alle relevante parter. Den samler alle aftaler og kan bruges til at præcisere planen om, hvad det er, der skal forgå. Derfor er den et brugbart redskab i det tværfaglige samarbejde. Rent praktisk fungerer det som: "( ) en huskeliste om, hvem der skal gøre hvad." Derfor er handleplanen med til at gøre SRK s arbejde nemmere. SRK s udtaler, at den bedste behandling er den fuldstændige behandling. Dette stemmer overens med helhedssynet i det tværfaglige arbejde, hvor der fokuseres samlet på samtlige problemstillinger og ikke i enkeltdele. SRK har oplevet, at det ene problemstilling hænger sammen med det andet og vice versa: "( )Min erfaring er, at den bedste erfaring er, at den bedste behandling, det er den fuldstændige behandling. Hvor man går ind på alle områder på én gang. Da misbruget kommer af en årsag. Og det kan være det er det psykiatriske der er årsagen. Eller det sociale. Eller det, eller det, Side 31 af 58

33 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB eller det. Så det at være obs på at tage hånd om det hele på én gang giver nogen gange rigtig god mening." SRK s erfaring med den helhedsorienterede indsats, viser, at SRK finder mest mening i at kæde det biologiske, det psykiatriske og det sociale sammen. Dette viser, at SRK finder mest mening i at arbejde ud fra den bio-psyko-sociale-model. Som nævnt tidligere i dette analyseafsnit har SRK et behov for, at den unge hjemløse er inddraget i sin egen sag. At borgeren bliver inddraget i sin egen sag er en forudsætning i den bio-psyko-sociale-model, idet denne anskuer den unge hjemløse som et aktivt subjekt i eget liv. Den unge hjemløse er selv med til at forme sine omgivelser, og derfor er det nødvendigt at ansvarliggøre og inddrage borgeren for at opnå de ønskede mål. SRB beskriver, hvordan hun som samarbejdspartner for den unge hjemløse er med til at sikre et helhedssyn: "( ) der er en af dine problemer jo at du ryger det hash. Og det ved du også godt, at det er derfor du ikke kommer op om morgenen." SRB kæder her det biologiske i form af hashforbruget sammen med det sociale i form af, at den unge hjemløse derfor ikke kan stå op om morgenen. SRB uddyber med, at det har betydning for den unge hjemløse, at den ene problemstilling kan skabe eller påvirke en anden, idet dette fører til nederlag, hvis der ikke tænkes helhedsorienteret: "( ) fordi det giver nederlag på nederlag, at du bliver sendt i aktivering, i uddannelse, eller hvad ved jeg. Du siger ja til, at du er uddannelsesparat, men du har et kæmpe misbrug, som du prøver at skjule. Fordi du kommer ikke til at passe det her, fordi du ryger alt det hash. Så er det jo andre problemer, du skal have fat i." Skulle den unge hjemløse i dette tilfælde have udarbejdet en handleplan, hvor et mål skulle være uddannelse, ville en succes forudsætte at handleplanen var udarbejdet helhedsorienteret - nemlig med fokus på både misbruget samt konsekvenserne af dette misbrug. En del af planen kunne evt. indebære, at den unge hjemløse fik tilbudt misbrugsbehandling og får tilknyttet en støttekontaktperson, som kunne arbejde med at få den unge hjemløse op om morgenen. Dette medfører, at den unge hjemløse kan møde op til sin uddannelse/aktivering og hermed få udbetalt enten en kontakthjælp eller SU, som finansierer huslejen til en bolig, udbygge netværk mm.: SRB: "Hvis du indrømmer, du ryger meget hash, så er det jo, at du eventuelt kan gøres aktivitetsparat, og så kan det så være, du skal igennem noget behandlingsforløb eller lignende, men det er jo ikke for at skade nogen." Side 32 af 58

34 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Det er ikke kun SRB, der er opmærksom på at sikre et bio-psyko-socialt syn på den unge hjemløse, men også SRK, der er bevidst om de tre aspekter i helhedssynet. SRK nævner misbruget, som er bio, psykiatri - psyko og sociale problemer - socialt. Sidst sætter han de tre aspekter i forbindelse med hinanden, idet han fortæller, at misbrug og psykiatriske problemstillinger ofte kan behandles med en social indsats: "Der er det misbrug og det er psykiatri ( ) Og tit der gemmer der sig så sociale problemer i stedet for. Meget af det kan behandles ved at lave en social indsats." Delkonklusion Hvilket behov har myndighedsrådgiveren for at få udarbejdet en handleplan for borgeren, og hvilke politiske og socialfaglige krav ligger til grund for dette behov? Den politiske motivation for at udarbejde handleplaner for målgruppen af unge hjemløse skal først og fremmest findes i den specifikke lov, som omhandler handleplanen. Dvs. 141 i Serviceloven. Det er på statsniveau fastlagt og lovfæstet, at handleplanen skal tilbydes til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer, der ikke, eller kun med betydelig støtte, kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. Lokalpolitisk har X kommunes kommunalbestyrelse vedtaget, at der skal udarbejdes handleplaner, jf. 141 i Serviceloven, på alle der modtager en social indsats. Denne opgave er blandt andre pålagt SRK. Handleplanen er blandt andet medvirkende til, at den unge hjemløse bliver anerkendt i den retslige sfære, idet denne sikrer den unge hjemløses rettigheder. Handleplanen stiller ikke krav om selvbestemmelse eller medbestemmelse - men derimod udelukkende medindflydelse. Derimod kommer det socialfaglige behov om inddragelse til udtryk ved ønsket om at inddrage den unge hjemløse i en sådan grad, at han eller hun er medbestemmende. Det er vigtigt for SRK, at den unge hjemløse i en vis grad er inddraget i sin sag, da SRK ikke kan hjælpe nogen, der ikke ønsker hjælp. SRK s og SRB s behov for at inddrage den unge hjemløse i egen sag bunder i, at de arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model, hvori det er en forudsætning, at den unge hjemløse er subjekt i eget liv og derfor skal inddrages og ansvarliggøres for, at der kan opnås et godt resultat. Side 33 af 58

35 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Samtalerne i forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen kan være medvirkende til at belyse umiddelbart skjulte problemstillinger. Det vil sige socialrådgiveren har behov for at inddrage den unge hjemløse i en sådan grad, at han eller hun selv kan vurdere, hvilken hjælp/indsats, der skal iværksættes. Socialrådgiveren har i disse tilfælde ikke behov for at inddrage den unge hjemløse i sådan en grad, at de kan være medbestemmende/selvbestemmende i vurderingen af hjælpen/indsatsen. Den unge hjemløse medvirker kun til at oplyse sin egen sag - med handleplanen som værktøj. Når SRK udarbejder handleplaner, giver det mere mening, at SRB deltager i udarbejdelsen. SRB har en tættere relation til den unge hjemløse og har derfor også typisk bedre kendskab til den unge hjemløse og han/hendes situation - i kraft af de udredende samtaler på Bosted X. Handleplanen er et brugbart redskab i det tværfaglige samarbejde og giver god mening, idet den koordinerer en indsats mellem alle relevante parter, hvilket er særligt relevant i forhold til, at SRK erfaringsmæssigt kan berette om, at den bedste behandling er den fuldstændige behandling, hvor man går ind på alle områder på én gang. Både SRK og SRB har i kraft af deres faglighed et behov for at tænke helhedsorienteret i udarbejdelsen af handleplanen, idet deres tilgang til problemstillingerne kommer fra den bio-psyko-sociale model. Dette medfører også behovet for at inddrage den unge hjemløse i egen sag, idet det fremgår af den bio-psyko-sociale model, at borgeren er et aktivt subjekt i sit eget liv og dermed er med til forme sine omgivelser. Derfor er det nødvendigt at ansvarliggøre og inddrage borgeren for at opnå de ønskede mål. Side 34 af 58

36 Undersøgelsesspørgsmål 2 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Hvilke udfordringer ligger der for socialrådgiveren på bostedet i at få den unge hjemløse til at tage imod myndighedsrådgiverens tilbud om udarbejdelse af en handleplan jf. 141 i Serviceloven? For at give en nuanceret besvarelse af dette undersøgelsesspørgsmål har jeg delt denne del af analysen op i følgende punkter: Socialt udsat ifølge den unge hjemløse 141-handleplanen som socialfagligt redskab. Krydspres. Jeg vil besvare dette undersøgelsesspørgsmål ved at anvende Michael Lipskys teori om markarbejderen til at analysere de krydspres, som socialrådgiveren på Bosted X befinder sig i, i forhold til at få de unge hjemløse til at få udarbejdet en handleplan jf. 141 i Serviceloven. Jeg vil starte med at analysere, hvilken opfattelse de unge hjemløse på Bosted X har af sig selv som sociale udsatte, og den situation de befinder sig i. Derefter vil jeg analysere SRB s egen opfattelse af handleplanen. Jeg vil til sidst opstille disse modsætningsfyldte forventninger og med udgangspunkt i Lipskys markarbejderteori analysere, hvilke mekanismer SRB gør brug af i krydspressituationer. Socialt udsat ifølge den unge hjemløse Som beskrevet i begrebsafsnittet om at være udsa, gælder det for en stor del af de unge, at de ikke ønsker at skille sig ud fra normen, selvom de er i en udsat position som fx hjemløshed eller misbrug. Der er intet visuelt, der umiddelbart afslører, at de er særlige udsatte. De ønsker at fremstå velfungerende og er ofte velklædte. Dette er forbundet med deres ønske om at blive set og anerkendt som helt almindelige unge mennesker på trods af deres særlige problemer (Rådet For Socialt udsatte). Dette billede understøtter SRK i sin beskrivelse af målgruppen, han møder: "(..) hvis du så hende på gaden, ville du aldrig forbinde hende med at være hjemløs. Hvis du talte med hende, ville du ikke forbinde hende med at være hjemløs. Hun tænker ikke sig selv, hun opfører ikke sig selv. Det kendetegner en pæn andel af dem, der er der, hvor jeg plejer at komme. De går pænt klædt. De er velsoignerede. De har Side 35 af 58

37 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB smartphones, de har alt, hvad du sådan forbinder med helt almindelige unge mennesker." SRB beskriver målgruppen på samme måde: "De ser jo ikke nødvendigvis sig selv som sociale tabere." Når den hjemløse unge ikke skiller sig ud fra normen, kan dette være et udtryk for et behov for at blive anerkendt som et helt almindeligt menneske. Honneth beskriver dette som behov for anerkendelse i den solidariske sfære (Honneth, 2012). Den unge hjemløse vil ikke ses som værende en hjemløs men vil derimod signalere at være et helt almindeligt menneske. SRK beskriver en målgruppe, som ikke har samme opfattelse af at være hjemløs, som beskrevet i den officielle definition af hjemløse, som blandt andet har ordlyden: ( ) som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer( )". Dette gør han blandt andet ved at fortælle om et eksempel på en ung hjemløs, der opholder sig på et herberg: "( )spurgte hende ad, om hun var klar over, hun var hjemløs? - "Hun var da ikke hjemløs, hun boede da her på herberget". Hvilket også understøttes af, at SRK i denne udtalelse fortæller, at opfattelsen blandt de unge hjemløse kan være, at det er en ren materiel problem, de har, og ikke et decideret socialt problem: "Nogen af dem tænker, jeg skal bare have et sted at bo, så er problemet løst." SRB fortæller, at det ikke har fungeret optimalt at få lavet 141-handleplaner på beboerne på Bosted X og forklarer ydermere, at årsagen til dette er, at der er en modvilje blandt beboerne, idet de ikke kan se formålet, og at de føler sig klientgjort: "Jeg vil sige, det har ikke fungeret vanvittig godt at få lavet 141-handleplaner. Der er mange af vores, der har.. det gider de sku' ikke. Det er svært at forklare, at der skal ligge noget centralt et sted. De synes, de har været klienticeret nok. Der er så mange, der skal skrive om dem, og de kan ikke se formålet med det." De kan ikke se meningen med at skulle udredes endnu engang, da det allerede er sket andre steder, som fx jobcenteret: "SRB: Nej, men de har jo tit sagt fra i forhold til, at de synes, at de har noget nede på jobcenteret.." Side 36 af 58

38 Handleplan som socialfagligt redskab Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB SRB s egen opfattelse af handleplanen er, at den i teorien er et godt redskab, men oplever, at den i praksis ikke kan leve op til intentionerne. SRB: Ideen er da rigtig rigtig god. Dvs. du skal ikke sidde og fortælle den samme historie altid, eller noget vel. Ideen er også rigtig god, at hvis du flytter til en anden kommune, så ligger der allerede en handleplan. Men praksis er ikke helt så god, som intentionerne er. SRB har desuden svært ved at se sammenhængen mellem formålet med 141- handleplanen og brugen af denne i praksis. Da hun oplever, at den ikke bliver anvendt til dens formål som redskab i en helhedsorienteret indsats. Adspurgt om handleplanen kan bruges til at kortlægge, hvilke problemstillinger, der skal arbejdes med, svarer SRB: "Ej. Det ser jeg ikke. Det kan godt være, det er det, der er hensigten, men jeg ser det ikke. Det må jeg sige". Samtalen fortsætter: "I: Så du føler ikke at handleplanen er et brugbart redskab for jer i..?" "SRB: Ikke for os. Vi kan ikke bruge den til en skid." SRB, som fungerer som leverandør for kommunen af en indsats overfor målgruppen af unge hjemløse, er ikke selv overbevist om, at handleplanen er et brugbart redskab. Dog giver hun udtryk for, at handleplanen er brugbar i situationer, hvor hun og den unge hjemløse på forhånd har et ønske om et bestemt tilbud. SRB nævner tilbuddet om at få tilknyttet en støttekontaktperson som et eksempel: "Selvfølgelig en rigtig rigtig god forklaring hvis aftalen er, og de er fuldstændig enige i, at de skal have ens støttekontaktperson. Så forstår de en mening med det. Men at der bare skal ligge et stykke papir oppe på kommunen til, hvis de engang skal have hjælp igen en anden engang. - den er meget svær at forstå" Krydspres I følgende citater giver K udtryk for at behovet for, at der bliver udarbejdet handleplaner kommer "oppefra", og at handleplanen også bruges til at måle, om han udfører sit arbejde ordentligt. K giver derfor udtryk for, at de i deres arbejde føler, at handleplanen blandt andet bliver brugt som et redskab til at overvåge dem i deres arbejde: "Fordi vi kan jo også godt se at en handleplan, det er noget der kommer deroppefra. De skal lave en handleplan." "( ) vi får at vide, at vi skal sætte dem i gang. Og nu skal der laves en handleplan." Side 37 af 58

39 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB "Det er lige så meget for at kunne måle og veje på et eller andet. I forhold til; laver du nu dit arbejde ordentligt? Altså sådan kan du også se på det." Det fremgår flere gange i mit interview med SRB, at hun anser sig selv som værende samarbejdspartner med alle omkring sig i sit arbejde, idet hun udtaler: "Som samarbejdspartner.. ja og samarbejdspartner. Så det der er vigtigt for os alle sammen her på stedet, det er, at vi er samarbejdspartnere med vores beboere, vi er samarbejdspartnere med hinanden, og vi er samarbejdspartnere med alle ude i verden omkring os." SRB uddyber, at hun i kontakten med sine professionelle samarbejdspartnere er advokat for både samarbejdspartnerne og den unge hjemløse: "( ) Jeg er ikke advokat for.. Jo for begge. For begge dele. Jo netop. Og det er vigtigt. Det er i hvert fald sådan jeg tænker, det er vigtigt." Ifølge Lipskys definition befinder SRB sig her i et krydspres, hvor hun varetager forskellige interesser i samme situationer, idet hun skal opfylde modsætningsfyldte krav (Lipsky,1969). SRB oplever også, at andre organisationer ikke gør brug af handleplanen og nævner her et eksempel med jobcenteret. SRB har svært ved at forklare formålet med 141- handleplanen over for den unge hjemløse og samtidig være troværdig, idet hun ikke selv kan stå inde for formålet med handleplanen. SRB: Jeg vil så også sige, at jeg har lidt svært ved at se, at kommunerne bruger den konstruktivt, fordi det er jo ikke.. vi har været på jobcenteret eksempelvis ved en rådgiver og sagt, der ligger en 141 oppe på.. ja på.. det interne.. De kan knap finde den, og de aner ikke, hvad det er næsten. Så, så længe det ikke bliver koordineret, så den 141 bliver brugt i de sammenhænge, det er tanken. SRB: (..)Så er det bare svært at forklare, hvad du skal med en 141 og være troværdig. Nu har jeg snakket om troværdighed flere gange. Og være troværdig og sådan sige, at det er en rigtig god ide at få lavet sådan en. Så kan den ligge deroppe ved kommunen." SRB og K oplever at være i et krydspres, når de skal motivere de unge hjemløse til at få udarbejdet en handleplan. Dette opleves ved, at der er modsætningsfyldte forventninger til deres arbejde. Kravene fra myndigheden om, at målgruppen skal have udarbejdet Side 38 af 58

40 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB handleplaner, bliver en opgave som SRB skal motivere de unge hjemløse til, idet SRB er leverandør for kommunen af en indsats for målgruppen. Samtidig er der fra et de unge hjemløse en uvilje eller en mangel på forståelse for, hvad handleplanen skal gavne, idet de unge hjemløse ikke anser sig selv som socialt udsatte, og derfor ikke kan se meningen med at skulle få udarbejdet en handleplan. Som SRB forklarer: "Det er svært at forklare, at der skal ligge noget centralt et sted. De synes, de har været klienticeret nok. Der er så mange, der skal skrive om dem, og de kan ikke se formålet med det. Dette krydspres finder SRB særligt vanskeligt at forholde sig til, idet hun mener, at det giver hende et troværdighedsproblem over for den unge hjemløse. Dette sker i praksis af sine dårlige erfaringer med handleplanen og dens brugbarhed. SRB udtrykker meget kraftigt, at handleplanen ikke fungerer intentionelt, og at der er forskel på ideen bag handleplanen og praksis. Når SRB bliver adspurgt om, hvor meget de unge hjemløse har at sige i forhold til handleplanen, svarer hun, at: "du kan jo ikke tvinge dem til det." Anskuer man denne reaktion ud fra Lipskys markarbejderteori, er der her tale om, at SRB udvikler en mekanisme til at håndtere presset. Dette gør hun ved at redefinerer sin rolle ved at pålægge ansvaret for resultatet på ydre påvirkninger (Lipsky, 1969). I dette tilfælde det faktum at den unge hjemløse ikke kan tvinges til at få udarbejdet en handleplan. SRB betegner også de unge hjemløses egen opfattelse af, hvad det vil sige at være socialt udsat som en barriere for at få udarbejdet en handleplan, idet hun udtaler: "Dvs. at grunden til du skal have en 141, det er jo igen det der med, hvordan ser de deres egen verden. Du skal have en 141 der centralt, fordi så du kan få hjælp de næste mange, mange år frem. Sådan ser de det ikke. De siger i morgen er jeg ikke klient mere." Dette gør det sværere at bebrejde SRB for det lave antal handleplaner, og dermed bliver presset mindre fra et top-down perspektiv (Lipsky,1969). Modsat, kan hun også have brug for mekanismer til at håndtere presset fra den unge hjemløse, som ikke kan se nogen mening med handleplanen. Når SRB udtaler, at når hun møder en ung hjemløs, der ikke er motiveret, at hun er nødt til at sige: "ja. Men ellers så har jeg i hvert fald svært ved at forklare hvad andet end at jamen, så ligger der nogle papirer på dig, så vi ikke skal forklare tingene igen og igen.". I denne udtalelse kommer det desuden til udtryk, at SRB ikke selv er overbevist om handleplanens reelle Side 39 af 58

41 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB formål, som beskrevet i afsnit om handleplanen i begrebsafklaring, herunder at klargøre mål, inddrage den unge hjemløse og at skabe en koordineret indsats. SRB forklarer at selvom den unge hjemløse indvilger i at få udarbejdet en handleplan, opnår de ikke det formål, hun beskriver for dem: "Når de så endelig siger ja tak til den, og man så kommer ud, og det formål man har siddet og fortalt dem om ikke fungerer, så øh.. ja.. så fejler det også." Ovenstående citater viser at uanset, hvilken tilgang SRB vælger at have i forhold til at forklare formålet med handleplanen over for den unge hjemløse, oplever hun stadig, at borgeren ikke kan se meningen med handleplanen, og at handleplanen ikke fungere intentionelt. Nedenstående citater fremhæver også den mekanisme, som SRB, ifølge Lipsky, anvender for at skabe afstand til systemet og dermed handleplanen, idet hun forholder sig kritisk til brugen af handleplanen og dens anvendelsesmuligheder i praksis (Lipsky, 1969). Da jeg spørger SRB, om handleplanen kan bruges til at kortlægge, hvilke problemstillinger, der skal arbejdes med, svarer hun; "Ej. Det ser jeg ikke. Det kan godt være, det er det, der er hensigten, men jeg ser det ikke. Det må jeg sige". Handleplanen opfattes som et bureaukratisk redskab. "K: Det er lige så meget for at kunne måle og veje på et eller andet. I forhold til; laver du nu dit arbejde ordentligt?( )". SRB og K anvender ifølge Lipsky bureaukratiet, herunder handleplanen, som undskyldning for manglende service overfor den unge hjemløse. Derfor fralægger de sig selv et ansvar over for den unge hjemløse (Lipsky,1969). SRB forklarer, at det er svært at forklare de unge hjemløse, at de skal have en handleplan liggende centralt i kommunen. Hun fortæller, at de unge hjemløse føler sig klientgjort, fordi der er mange, der skal skrive om dem: "Det er svært at forklare, at der skal ligge noget centralt et sted. De synes, de har været klienticeret nok. Der er så mange, der skal skrive om dem,( )". Idet hun formulerer det på denne måde, giver hun også udtryk for, at handleplanen yderligere klientgører dem eller fastholder dem som klienter. Krydspresset kommer især til udtryk ved, at SRB overfor systemet godt kan forsvare selve ideen med handleplanen, men over for den unge hjemløse kan hun ikke stå inde Side 40 af 58

42 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB for handleplanen i praksis: "Ideen er da rigtig rigtig god. ( ) Men praksis er ikke helt så god som intentionerne er." Delkonklusion Hvilke udfordringer ligger der for Socialrådgiveren på bostedet i at få den unge hjemløse til at tage imod myndighedsrådgiverens tilbud om udarbejdelse af en handleplan jf. 141 i serviceloven? De unge hjemløse opfatter ikke sig selv som værende socialt udsatte. De føler sig derimod klientgjort og kan ikke se meningen med at få udarbejdet en handleplan. De unge hjemløse vil gerne anerkendes som unge individer men ikke som hjemløse individer. SRB er via sine erfaringer ikke selv overbevist om, at handleplanen er et brugbart redskab. Dette sætter hende i et dilemma, idet hun skal forsvare brugen af handleplanen over for den unge hjemløse, men hun kan samtidig ikke kan stå inde for den. Dilemmaet består også i, at socialrådgiveren føler, at handleplanen bliver brugt som et overvågningsredskab på hendes arbejde, og hun derfor er nødt til at presse på over for borgeren for at få den udarbejdet, så hun kan dokumentere sit arbejde. Dette fører til, at SRB ender i et krydspres både i forhold til borgeren og i forhold til kommunalbestyrelsen, som har fastlagt målene for udarbejdelsen af handleplanen. SRB gør brug af mekanismer for at afværge presset fra både de hjemløse unge og fra de politiske krav fra kommunalbestyrelsen. Mekanismerne består i at pålægge ydre faktorer ansvaret for sit arbejde. For at lette det politiske pres pålægger hun sin målgruppe et ansvar ved blandt andet at beskrive dem som uforstående overfor handleplanen som redskab og det faktum, at hun ikke kan tvinge de unge hjemløse til at få udarbejdet en handleplan. For at lette presset fra de unge hjemløse fralægger SRB sig ansvaret for, at borgerne føler sig klientgjort, da hun er af den opfattelse, at det er handleplanen, der er medvirkende til klientgørelsen, og at handleplanen ikke fungerer i praksis som et redskab. Side 41 af 58

43 Undersøgelsesspørgsmål 3 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Er handleplanen i praksis et brugerinddragende redskab? Hvilken rolle spiller relationen for at kunne inddrage borgeren i egen sag? Jeg har i valgt at dele dette undersøgelsesspørgsmål op i følgende 4 temaer: Inddragelsesbegreberne. Anerkendelse. Relationen til SRK & SRB. Magt. Inddragelsesbegreberne I undersøgelsesspørgsmål 1 er der gjort rede for myndighedsrådgiverens egne socialfaglige behov og ønsker om inddragelse. I nedenstående afsnit vil jeg analysere på inddragelsesbegreberne, som de kommer til udtryk forud for og under udarbejdelsen af handleplanen, jf. servicelovens 141. Den unge hjemløse får mulighed for at beskrive sine problemstillinger, hvorefter socialrådgiveren ud fra beskrivelsen laver en vurdering på, hvilke indsats/tilbud, der skal iværksættes. Den unge hjemløse er i dette tilfælde kun medvirkende til at belyse sin egen sag. Belysningen og beskrivelsen går forud for selve udarbejdelsen af handleplanen. Borgeren er ikke direkte med til at tage beslutning om afgørelsen men kan muligvis være medvirkende til at påvirke afgørelsen. Fx udtaler SRB, at: "Så må SRK jo tage ud til ham og tage en snak med ham. Evt. lave en 141 og så vurdere, hvad er det så, han har brug for?", hvilket adskiller samtalen mellem myndighedsrådgiveren fra vurderingen af, hvilket behov den unge hjemløse har. Beslutningen om indsatsen er alene SRK s. Den unge hjemløse har dermed medindflydelse men ingen direkte indflydelse på, hvilken indsats, der skal iværksættes. SRB fortæller, at den unge hjemløses medindflydelse, dvs. medvirken til belysning af sagen, kan medvirke til, at der træffes anden afgørelse end, hvis den unge hjemløse ikke havde belyst sagen: "Hvis du indrømmer, du ryger meget hash, så er det jo, at du eventuelt kan gøres aktivitetsparat, og så kan det så være, du skal igennem noget behandlingsforløb eller lignende, men det er jo ikke for at skade nogen." Side 42 af 58

44 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Den unge hjemløse er i visse tilfælde medbestemmende ved at give sin mening til kende om sin situation, hvor denne indgår i en diskussion om den fremtidige indsats. Dette foregår ofte allerede i udredende samtaler med SRB. I andre tilfælde er SRB med til at sikre medbestemmelsen. Ved at SRB påtager sig rollen som samarbejdspartner overfor den unge hjemløs, sikrer hun, at den hjælp den unge hjemløs og SRB sammen har defineret bliver imødekommet i mødet med myndigheden - fx i mødet med SRK, som træffer beslutningen i sidste ende. Mange af SRB s udtalelser om inddragelse er i forbindelse med en proces, der går forud for selve udarbejdelsen af handleplanen. De samtaler, hun beskriver, er alle kendetegnet ved at være udredende med henblik på handleplanen som mål. Eksempelvis udtaler SRB i følgende citat, at hun oplever, at den unge hjemløse kan give sin mening til kende om sin situation og forslag til, hvad de har brug for. SRB kan, hvis hun er enig, komme med forslag, til indsatser hun finder relevante og diskutere denne mulighed med den unge hjemløse: "( ) de kunne komme og sige til mig, fx når jeg selv har bragt det på banen, at "Jeg ved godt, jeg skal flytte på et tidspunkt, men jeg får svært ved at klare mig uden hjælp. Er der nogen muligheder?" Og så kan jeg selvfølgelig sige "Nu er jeg ikke helt færdig med at udrede dig, men jeg kan godt se, at det ville være en god ide at du får en støttekontaktperson(...)" SRB fortæller, at hun aldrig journalfører noget om den hjemløse unge uden at have hørt den unge hjemløse først: "Ja, men de har det hele at sige, kan man sige. Altså jeg laver aldrig noget journalarbejde eller noget skriftligt arbejde, som de ikke hører, hvad der står i og skal kunne forholde sig til eller skal kunne give mig ret i, eller sige, det der er jeg ikke enig i. Sommetider kan der være nogen der siger: "Det forstår jeg ikke, du siger". Og så forklarer jeg det måske. Og siger jeg kan godt omformulere det, hvis du bedre kan lide den her formulering.( )" Dette er inddragelse i form af medindflydelse, men idet, at SRB også giver den unge hjemløse muligheden for at udtrykke uenighed og give forslag til ændringer, bliver det til en brugerinddragelse i grad af medbestemmelse. Idet borgeren vælger at bidrage til at belyse sin situation, giver det belæg for videre diskussion om indsatser, og dermed medbestemmelse. Som SRB forklarer: ( ) Og så kan vi på den måde, med beboeren, sidde og diskutere nogle muligheder i stedet for Side 43 af 58

45 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB begrænsninger." Idet, at den unge hjemløse kan indgå i en diskussion om, hvilke tilbud, der skal iværksættes, er der her også tale om en grad af medbestemmelse. Endvidere er SRB med til at sikre den unge hjemløses medbestemmelse i møder med samarbejdspartnere. Et eksempel er, hvor den unge hjemløse har fortalt SRB, at han har et emne, han ikke ønsker at tale om, hvor SRB derefter sikrer, at dette emne ikke bliver et samtaleemne i mødet med anden myndighed: "Den her samtale foregår kun på de præmisser, at der ikke bliver snakket om Kajs mor, fordi Kaj orker ikke at snakke mere om det lige nu. Og det er en samtale, vi blandt andet har. Og det er ikke det, vi som sådan vurderer, der er den egentlig problemstilling. Og "vi" det er så Kaj og mig. Og så bliver det så sådan." Selvbestemmelse er ikke omfattet af Retssikkerhedslovens 4, idet det alene er myndigheden, der har kompetencen til at træffe afgørelse i den unge hjemløses sag. Selvbestemmelse vil have omfattet, at borgeren selv kunne definere sine problemer og træffe beslutning om, hvilken løsning, der er den rigtige (Dyring, 2007) - dvs. selvbestemmelse er den form for medinddragelse, der fuldt ud myndiggører den unge hjemløse. Dette er dog ikke en mulighed i lovgivningen eller i praksis. Derfor vil der altid være en vis grad af klientgørelse (Järvinen & Mik-Meyer, 2003). De unge hjemløses selvbestemmelse viser sig dog i en meget afgørende fase af kontakten med de sociale myndigheder. Dette er ikke forhold til at definere sine egne problemers karakter eller ressourcer men derimod til, hvilke indsatser han eller hun gerne vil have. Denne selvbestemmelse træder i kraft, idet handleplanen er et tilbud de unge hjemløse selv kan bestemme, om de vil tage imod. Dette kommer til udtryk, når SRB i forbindelse med handleplanen udtaler: "du kan jo ikke tvinge dem til det.", og SRK s udtalelse om sine muligheder generelt for at hjælpe de unge hjemløse:" jeg kan kun hjælpe folk, der vil hjælpes." Anerkendelse Når Retssikkerhedslovens 4 lyder at: Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandling af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed." ( fremgår det af ordlyden "medvirke", at medindflydelse og medbestemmelse indgår i lovgivningen. Jeg finder det i denne sammenhængen relevant at benytte Honneths anerkendelsesteori. Side 44 af 58

46 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Denne paragraf sikrer blandt andet borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager jf. Retssikkerhedslovens formålsparagraf 1, hvilket betyder, at når SRK og SRB sikrer den unge hjemløses medindflydelse og medbestemmelse, anerkender de denne i den retslige sfære (Honneth, 2012). SRK beskriver desuden, at de unge hjemløse ofte har oplevet at blive svigtet af voksne mennesker: "Tit der drejer det sig om, at det er unge mennesker, der har oplevet voksne mennesker svigte dem, og så kommer de til et sted med nye voksne, der i et eller andet omfang skal være med at til erstatte deres forældre. Og det giver nogen helt naturlige konflikter, hvor man skal forholde sig professionelt til det, og vise dem at voksne behøves ikke være dumme. Selvom de selv er voksne, så vil de automatisk gå ind og tage positionen som barnet i konflikten." De unge hjemløse mangler, ifølge Honneth, anerkendelse i privatsfæren og kan derfor være sårbare i forhold til at mangle selvtillid og ikke mindst tillid til omverdenen. SRK har den opfattelse, at de unge hjemløse søger at erstatte deres forældre med andre voksne, hvilket kan opfattes som deres søgen efter anerkendelse i privatsfæren (Honneth, 2012). På trods af at SRK og SRB gerne vil have en god relation til de unge hjemløse, fortæller SRB dog, at hun ikke ønsker at påtage sig en forældrerolle: "Jeg er ikke deres ven, jeg er ikke deres kammerat, jeg er ikke deres mor eller noget som helst andet. Jeg er ansat til at tage mig af deres problemer. Hvad vi derudover tager et spil kort kan gøre og grine og pjatte - for det kan vi godt. Det er noget vi gør for hyggens skyld, men det er ikke det, der definerer årsagen til, at jeg er her. Og det er meget vigtigt, at de ved det. Samtidig kan du sagtens have en relation". SRB ønsker, at der skal være en relation men ikke at indgå i en symmetrisk relation. De unge hjemløse kan derfor ikke opnå anerkendelse i privatsfæren ved at danne relation med socialrådgiveren. På Bosted X kan beboerne relatere sig til hinanden, idet de alle er unge hjemløse og ikke ser hinanden som sociale tabere, men derimod anerkender de hinanden som enkelte individer - som værdifulde for fællesskabet: SRB: "De ser jo ikke nødvendigvis sig selv som sociale tabere. Det er det jeg siger: De spejler sig i hinanden. De spejler sig ikke i andre unge." Side 45 af 58

47 Relationen til SRB & SRK Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB SRK oplever, at blive mødt med mistillid, idet han er myndighedsrådgiver og er ansat i kommunen. Manglen på tillid bunder ifølge SRK i, at de unge hjemløse har en opfattelse af, at kommunen ikke kan hjælpe dem, og at der ikke er nogen sammenhænge mellem, hvad kommunen siger, og hvordan den handler. Han beskriver sit møde med de unge hjemløse således: "SRK: lige så snart de hører, jeg sidder på et rådhus, så har jeg et stort fedt skilt på panden. I: og hvad er det?( ) SRK: "Kommunefolk". De der kedelige nogen vi alligevel ikke kan bruge til noget. Der altid bare siger et og gør noget andet." SRK forklarer, at de unge hjemløse har en særlig stor mistillid til ham, idet han er en myndighed. Dette oplever han, at de unge hjemløse selv fortæller ham: "Jeg oplever det specielt meget. Fordi, at jeg står som myndighed og bliver også tit fortalt, at jeg er en myndighed. ( )At der er en eller anden form for mistro eller mistillid, ja." SRK fortæller, at en del af hans opgave er at bryde med de fordomme, han møder om kommunen og ham som myndighedsrådgiver. For at gøre et samarbejde nemmere, herunder samarbejde omkring 141-handleplanen, skal fordommene brydes og relationen mellem SRK og de unge hjemløse være mere ligeværdig: "( )for nogen mennesker er der rigtig mange fordomme, der bliver ødelagt. Og det gør som sagt samarbejdet meget nemmere." I SRK s tilfælde sker det gennem en god relation til personalet på Bosted X, som fører til, at relationen mellem SRK og de unge hjemløse også bliver mere ligeværdig. Han fortæller, at måden han bliver tiltalt ændrer sig og bærer præg af en ligeværdig relation: "( )efter flere år, så kender personalet mig nu også. Og det vil sige allerede der, bliver det afmytet i måden, de omtaler mig på. I: Så det du siger det er faktisk, at omgangstonen, måden de tiltaler dig på eller taler med dig på foran beboerne det.. SR: Ja. Alle taler ligeværdigt til hinanden, også mellem mig og beboere og personale og beboere. At der ikke er nogen, der er over eller under nogen." Side 46 af 58

48 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB SRK har dermed en oplevelse af at have skabt en ligeværdig god relation til både de unge hjemløse og personalet på Bosted X men oplever stadig, at mange ikke tager imod tilbuddet om at få udarbejdet en handleplan, jf. servicelovens 141. Da jeg spørger SRK, om der er mange, der benytter sig af tilbuddet om at få udarbejdet en handleplan, svarer han kort og kontant: "Nej". I følgende udtalelse fra SRK kommer Foucaults begreb om pastoralmagten til udtryk. Det gør den ved, at SRK gør det til sin opgave at gøre de unge hjemløse interesserede i at samarbejde med kommunen - for at fremme deres egne muligheder (Järvinen & Mortensen, 2005): "Meget af det drejer sig også om at samarbejde med dem og forklare dem, hvordan de kan fremme deres muligheder i forhold til at samarbejde med kommunen." Ifølge denne udtalelse er det for den unge hjemløses eget bedste, at SRK gør en bevidst indsats for at få dem til at samarbejde med kommunen. Han udtrykker desuden afstandstagen fra kommunen, idet han skiller samarbejdet med sig selv og samarbejdet med kommunen fra hinanden. SRB forklarer, at i situationer, hvor der er problemstillinger, som hun anser som værende betydningsfulde for den unge hjemløses situation, kræver det, at der er skabt en tillidsfuld relation. Relationen er vigtig for SRB i forhold til, at den tillid hun opnår gør, at hendes indblanding i den unge hjemløses livssituation ikke opfattes som et overgreb men som en hjælp: "Det er der, der bliver spændt ben for vedkommende, derfor han mister det hele. Det er på grund af de problematikker, han ikke vil arbejde med. Så det skaber noget.. det kræver noget relationsarbejde. Det kræver, at vi når så langt, at han/hun har så stor tillid til, at det jeg vil, det er ikke bare overgreb eller noget, det er fordi, at jeg.. man godt kan give det en chance." Magt Idet SRB er uddannet socialrådgiver og har viden om problemstillinger såsom misbrug, har hun viden om, hvilke konsekvenser disse kan have. Denne viden bliver ifølge Foucalt til sandheden og dermed magt til SRB over for den unge hjemløse. Den unge hjemløse bliver i dette tilfælde til objekt for en videnskabelig diskurs, der kommer til udtryk i mødet mellem SRB og den unge hjemløse (Järvinen & Mortensen, 2005):"( ) altså vi kan jo sidde med vores erfaring. Vi kan sidde med alle de der videnskabelige undersøgelser på, at hvis du ryger hash dagligt igennem så og så lang Side 47 af 58

49 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB tid, så er det så og så svært at komme ud af det. Og så er der så stor tilbagefaldsprocent osv. Det er en viden vi har. Og den viden har jo ikke nødvendigvis deres viden. Det kan godt være, de har hørt om det, men det er jo ikke sådan, de ser deres problem." SRB agerer som eksperten eller i hvert fald den der udmønter ekspertisen, og den unge hjemløse bliver til det, Foucault kalder for den anden, idet den unge hjemløse ikke selv er med til at bidrage til diskursen men derimod bliver overbevist om at følge den (Järvinen & Mortensen, 2005). Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at på trods af kravet om inddragelse, som belyst i undersøgelsesspørgsmål 1, kan medinddragelsen af den unge hjemløse betyde, at socialrådgiverne bliver nødt til at anvende pastoralmagt for at være i stand til at arbejde helhedsorienteret. Idet, at SRB med sin viden er konfronterende over for den unge hjemløse, udøver hun en pastoralmagt (Järvinen & Mortensen, 2005). SRB har én opfattelse af den unge hjemløses situation og behov, den unge hjemløse har tilsyneladende en anden opfattelse, og SRB konfronterer den unge hjemløse, og får ham til at "indse", at han har en problemstilling, så han ender med at være enig med SRB, og derfor defineres den unge hjemløses forpligtigelse på sig selv: "( ) han ved, at selvom kaj siger "det kan jeg sagtens klare. Det er ikke det, jeg skal have hjælp til. Jeg skal bare lige have en der kommer forbi en gang i mellem og siger hej til mig." Så ved SRK godt, at der er andre problemstillinger end det, og så spørger han jo ind til det, så han til sidst finder ud af, det jeg har sagt. Så han har så min viden, eller min.. ja.. Men jeg sidder jo også med i mødet. Og jeg kan jo også sige " prøv lige hør her Kaj. Når jeg kommer over til dig, så er det sådan, at selvom vi efter aftale, at du har fået ryddet op, og jeg har tjekket op og hjulpet dig lidt med det at få gjort rent, så efter to dage, så ligger der madrester overalt. Og det har vi snakket om igennem de sidste 4 måneder, og det er ikke blevet anderledes. ( ) du kan ikke undvære en som mig, som kommer og tjekker op på det. Du skal ikke have rengøringskone på, fordi du har to hænder og to fødder. Men du skal have en der holder dig lidt i ørene, så du får det gjort." - "åh ja, det skal jeg nok", og så.. det er sådan, så kan jeg bruge det, jeg har set og hørt. Det er der, hvor jeg, når jeg sidder med i samtalen, kan gå ind og sige altså som jeg har oplevet det, og så siger vedkommende som regel også altid, at ja det er rigtigt." Side 48 af 58

50 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Handleplanen og den forudgående kontakt mellem den unge hjemløse danner derfor et paradox, idet den socialfaglige diskurs om at inddrage borgeren i eget liv, og dermed gøre borgeren til subjekt i eget liv, resulterer i en objektivering af selvsamme unge hjemløs. SRB og SRK befinder sig derfor i en magtposition, hvor de med gode hensigter om brugerinddragelse og helhedsorienteret indsats påvirker den unge hjemløse til at have samme opfattelse, som den der er i velfærdssamfundets diskurs (Hermann, 2010). For at understøtte denne påstand om magt vil jeg her vise et eksempel, hvor SRK beskriver de særligt "svære" sager som dem, hvor den unge hjemløses interesse i samarbejde med myndigheden er behovsbaseret: "( ) Da deres interesse den er behovsbaseret. Og det vil sige, at så længe de kan opnå noget, så er der mulighed for samarbejde. Men lige så snart, det når på den anden side af det, så er det rigtig svært at fastholde et samarbejde. Denne udtalelse belyser også, at SRK s behov for at hjælpe den unge hjemløse kan overgå den unge hjemløses behov for at få hjælp, hvilket kan give et indtryk af, at handleplanen ikke bliver udarbejdet for at tilfredsstille den unge hjemløses behov - men derimod myndighedens behov. Dette understøttes af både SRB og K i følgende citater: "SRB: Altså motivationen.. at skulle motivere dem til det, kan tit være et problem i forhold til at skulle Altså det er jo også svært at sige, at det er for vores skyld, at de skal gøre det ikk.( ) K: Jamen det er det da. Det kan det så blive, fordi vi får at vide, at vi skal sætte dem i gang. Og nu skal der laves en handleplan." Der er dermed dannet et grundlag for at udøve pastoralmagt over for den unge hjemløse. (Järvinen & Mortensen, 2005) Handleplanen er som beskrevet i begrebsafklaringen; at klargøre målet med indsatsen og at sikre en sammenhængende helhedsorienteret indsats, der samtidig skal styrke borgerens indflydelse på sagsbehandlingen (Vejledning til serviceloven). Dette kan med udgangspunkt i Foucaults analyser ses som et bio-politisk magtredskab, der er udarbejdet i magtens makrofysik, idet man i omsorgens tjeneste beslutter, at alle der modtager en indsats skal have udarbejdet en handleplan. Denne magt viser sig ved, at uanset hvilken årsag der er til en indsats, så er den holistiske diskurs, der præger det socialfaglige arbejde med til at gøre den unge hjemløse for objekt for kategoriseringer og defineringer af problemstillinger, som den unge hjemløse ikke nødvendigvis er Side 49 af 58

51 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB forstående overfor eller enig i. Statens, og derefter X Kommunes, behov for at afhjælpe det man definere som et socialt problem, og det der definerer problemstillingerne i at være ung hjemløs, udmøntes i SRKs arbejde. Delkonklusion Er handleplanen i praksis et brugerinddragende redskab? Hvilken rolle spiller relationen for at kunne inddrage borgeren i egen sag? De unge hjemløse oplever ofte at have medindflydelse i egen sag, idet de er med til at beskrive og belyse deres problemstillinger. I visse tilfælde er der dog mulighed for, at de unge hjemløse også kan blive medinddraget. Den unge hjemløse har reelt ikke ret til selv at bestemme i forhold til handleplanen, idet dennes selvbestemmelse består i at takke ja eller nej til tilbuddet om at udarbejde handleplanen. Hvis den unge hjemløse takker nej, så takker borgeren også nej til en socialfaglig indsats, og der er dermed ingen indsats at være inddraget i - herunder ingen selvbestemmelse. De unge hjemløse opnår anerkendelse i den retslige sfære, idet de får medindflydelse og medbestemmelse i deres egen sag. Dette sker da disse to begreber indgår som en rettighed i retssikkerhedsloven. De mangler dog anerkendelse i privatsfæren, idet de ofte har oplevet voksne mennesker svigte dem. Dette gør relationsdannelsen sværere, da de som udgangspunkt vil have mistillid til omverdenen. De unge hjemløse søger anerkendelse i denne sfære via SRK og SRB men kan ikke opnå den, idet SRB afviser at påtage sig rollen i en symmetrisk relation. Det fællesskab, der bliver dannet på Bosted X, kan være medvirkende til, at de unge hjemløse føler sig anerkendt i den solidariske sfære. I kraft af at SRK besidder en myndighedsrolle og er ansat ved kommunen, bliver han mødt med mistillid af de unge hjemløse. Det er vigtigt for SRK at have en relation til de unge hjemløse for at gøre samarbejdet omkring 141-handleplanen nemmere. Derfor forsøger han at imødekomme denne mistillid ved at signalere en ligeværdig relation i måden, han kommunikerer med ansatte på Bosted X og de unge hjemløse. Dette er dog uden betydning for om den unge hjemløse tager imod tilbuddet om at udarbejde en handleplan. Side 50 af 58

52 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB SRK udøver pastoralmagt over for de unge hjemløse ved at forsøge at overbevise dem om, at samarbejdet med kommunen er for deres eget bedste. Den tillidsfulde relation bliver brugt af SRB for at hendes indblanding i den unge hjemløses liv ikke opfattes som et overgreb. Derfor er en god relation en forudsætning for at udføre pastoralmagt. SRB og SRK besidder en magt i forhold til de unge hjemløse i kraft af den viden de besidder og den politiske og socialfaglige diskurs, som udmøntes i deres arbejde. Dette er blandt andet ønsket om en helhedsorienteret indsats og brugerinddragelse. Anvendelsen af pastoralmagt finder sted overfor de unge hjemløse, som ikke nødvendigvis kan se meningen i hverken handleplanen eller en helhedsorienteret indsats. Dette er paradoksalt, idet at den unge hjemløse bliver gjort til objekt for en indsats, hvis formål er at gøre ham eller hende til et aktivt subjekt i egen sag. Derudover giver SRK et indtryk af et større behov for at udarbejde handleplaner end den unge hjemløses behov. Her er der med udgangspunkt i Foucaults magtbegreb tale om en magt, der implementeres i forbindelse med magtbegrebets makrofysik, hvor velfærdsstatens har påtaget sig opgaven med at yde sociale indsatser over for de unge hjemløse, og dette skal ske via redskabet, som er handleplanen. Side 51 af 58

53 Konklusion Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Jeg vil i følgende afsnit besvare min problemformulering: Hvilke konsekvenser implementeringen af handleplanen, jf. servicelovens 141, har for hhv. myndighedsrådgiveren og socialrådgiveren på bostedet, og hvordan påvirker disse den unge hjemløse? I implementeringen af handleplanen, jf. servicelovens 141, er myndighedsrådgiveren underlagt visse krav, som kommer til udtryk både politisk via lovgivningen og lokalpolitisk i kommunalbestyrelsen. Handleplanen skal fungere som et redskab for myndighedsrådgiveren til at koordinere indsatsen overfor borgeren og for at synliggøre målene for alle relevante samarbejdspartnere i det tværfaglige/tværsektorielle samarbejde - herunder ligger der et behov for at nedsætte antallet af hjemløse. Handleplanen er socialfagligt begrundet med ønsket om at inddrage borgeren i sin egen sag og om at lave en helhedsorienteret indsats, der tager højde for alle aspekter af borgerens situation. Disse indgår i den bio-psyko-sociale model, som er grundlaget for helhedstænkning og for, at borgeren er aktiv subjekt i eget liv. Borgerne kan som udgangspunkt mangle tillid til socialrådgiverne, idet de ofte har oplevet svigt fra andre voksne og dermed ikke har opnået anerkendelse i privatsfæren. Dette gør, at både myndighedsrådgiveren og socialrådgiveren på bostedet har et behov for at danne en tillidsfuld relation til borgeren for at samarbejdet kan fungere, og at borgeren ikke oplever hjælpen som et overgreb. Socialrådgiveren er forud for udarbejdelsen af handleplanen medinddragende samt helhedsorienteret over for borgerne. De formår at skabe en relation, opfylder sagsbehandlingsreglerne og dermed anerkende borgeren i den retslige sfære. Desuden fremgår det, at socialrådgiverne har flere samtaler med borgerne og kender til deres problemstillinger. Der er derfor ofte allerede forud for udarbejdelsen af handleplanen vurderet, hvilken indsats, der er den rette for den enkelte borger. Derfor kan det diskuteres om handleplanen blot er et overflødigt administrativt redskab, som i sidste ende blot har til formål at overvåge socialrådgiverens arbejde. Socialrådgiveren på bostedet har til opgave at tilbyde og motivere borgeren til at få udarbejdet en handleplan, jf. servicelovens 141. Dette er udfordrende for socialrådgiveren på bostedet, idet borgerne ikke oplever sig selv som socialt udsatte, og det giver derfor ikke mening for dem at få udarbejdet en handleplan. De føler sig Side 52 af 58

54 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB desuden klientgjort. Samtidig har socialrådgiveren på bostedet en oplevelse af, at handleplanen ikke kan leve op til dens formål. Disse udfordringer gør, at socialrådgiveren på bostedet befinder sig i et krydspres i forhold til de politiske krav samt forventninger til hende om at motivere borgeren til at få udarbejdet handleplanen. Socialrådgiverne er ivrige efter at opfylde de politiske krav om udarbejdelse af handleplan, jf. servicelovens 141, samtidig med, at de gerne vil leve op til deres socialfaglighed om inddragelse og helhedssyn. Derfor gør de brug af deres relation til borgeren for at motivere dem til at få udarbejdet en handleplan og overbevise borgeren om, at det er for deres egen skyld. På trods af at borgeren i starten er modvillig. Dette ender med at socialrådgiveren under dække af motivations- samt relationsarbejde udøver et usynligt magtovergreb i form af pastoralmagt over for borgeren. Handleplanen bidrager endnu mere til følelsen af at blive klientgjort. Socialrådgiverne besidder en magt i forhold til de unge hjemløse i kraft af socialrådgivernes uddannelse og viden. De politiske krav og socialfaglige behov for at udarbejde handleplaner udspringer af den socialpolitiske diskurs, og handleplanen udgør et magtredskab i bio-politikken i magtens makrofysik. Denne magt kommer til udtryk i mikrofysikken i det konkrete samspil mellem socialrådgiver og borger. Anvendelsen af pastoralmagt finder sted overfor de unge hjemløse, som ikke nødvendigvis kan se meningen i hverken handleplanen eller en helhedsorienteret indsats. Dette er paradoksalt, idet den unge hjemløse bliver gjort til objekt for en indsats, hvis formål er at gøre ham eller hende til et aktivt subjekt i egen sag. Side 53 af 58

55 Perspektivering Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Handleplanen er, som beskrevet, blandt andet et redskab til at koordinere indsatserne over for den unge hjemløse og klargøre målene for de forskellige myndigheder i det tværfaglige/tværsektorielle samarbejde. Anskuer man handleplanen udelukkende som et administrativt redskab, giver dette grund til at diskutere fordele og ulemper ved den specialiserede offentlige sektor. Handleplanen fungerer som et redskab, der skal prøve at samle hele indsatsen, som i kraft af dette er spredt til mange forskellige myndigheder. Professor i økonomi, Frederik Zeuten, formulerer en meget stærk kritik af 1933's socialreform. Kritikken lyder: Som det er nu, hvor offentlig Hjælp under en Række forskellige og ofte indviklede Betingelser søges hos en halv Snes forskellige Myndigheder, der normalt kun kender sit eget begrænsede Omraade, vil han(borgeren) i mangfoldige Tilfælde blive henvist fra den ene til den anden. Et meningsløst Renderi fra Herodes til Pilatus for at indhente Oplysninger, modtage nye Henvisninger, faa påtegnet Skemaer, faa Hjælpen suppleret o.s.v o.s.v vil i bedste Fald sinke Sagens afgørelse og under alle Omstændigheder gøre ham henholdsvis modløs og forvirret eller irriteret, eftersom hans Temperament nu er. Hvis handleplanens mål er at imødekomme den omfattende bureaukratiske struktur i det offentlige system, kan man konstatere, at SRB har ret, når hun netop kritiserer handleplanen i forhold til dette punkt. Et andet perspektiv på handleplanen er, at det i praksis er myndighedsrådgiveren, der indhenter en masse oplysninger fra alle relevante myndigheder for derefter at træffe afgørelsen alene. Det kan diskuteres, om dette er hensigtsmæssigt, eller om det vil give mere mening, hvis alle fagpersoner i fællesskab træffer afgørelse om indsatsen - i samarbejde med borgeren. I dét tilfælde vil det give et opkvalificeret helhedssyn i afgørelserne og gøre det sociale system mere overskueligt for borgeren. Side 54 af 58

56 Litteraturliste Bøger Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Bech Hansen, Ingelise & Nørrelykke, Helle & Sjelborg, Hanne; 2006, Borgerinddragelse og retssikkerhed i socialt arbejde, Hans Reitzels Forlag. Bundesen, Peter; 2011, Sociale problemer og socialpolitik, 4. udgave, Syddansk Universitetsforlag Hermann, Stefan m.fl.; 2010, Pædagogik i et sociologisk perspektiv Kap: Om Michel Foucault, 2. udgave, ViaSystime Honneth, Axel; 2012, Behovet for anerkendelse, Hans Reitzels Forlag. Iversen, Lars & S. Kristensen, Tage & E. Holstein & Due, Pernille; 2005, Medicinsk sociologi - samfund, sundhed, sygdom, Munksgaard Danmark. Järvinen, Margaretha & Mik-Meyer, Nanna; 2003, At skabe en klient - institutionelle identiteter i socialt arbejde, Hans Reitzels Forlag. Järvinen Margaretha & Mortensen, Niels m.fl.; 2005, Det magtfulde møde mellem system og klient,1. udgave 3. oplag, Aarhus Universitetsforlag. Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend; 2009 Interview - Introduktion til et håndværk, Hans Reitzels Forlag. Møller, I. H. & Larsen, J. E.; 2011, Socialpolitik, 3. udg., Hans Reitzels Forlag. Thurén, Thorsten; 2008, Videnskabsteori for begyndere, 2. udg., Rosinante. Artikler Dyring, Jannie m.fl.; 2007, Paradigmeskift realitet eller forestilling?, Uden for nummer, nr. 14, 8. årgang, Dansk Socialrådgiverforening - HK/Kommunal - UdenForNummer.pdf Side 55 af 58

57 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Nørgaard, Britta; 2005, Axel Honneth og en teori om anerkendelse, Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 16. Hjemmesider Danmarks Statistik. Statistikbanken, AUS07: Sæsonkorrigerede fuldtidsledige efter ydelse, køn, alder, sæsonkorrigerede og faktiske opregnede tal. Lokaliseret d. 24. september 2014 på: Retsinformationen : Socialstyrelsen(u.å.). Hjemløshed. Lokaliseret d. 22. september 2014 på: Rapporter og udgivelser Ankestyrelsen, Brugere af tilbud efter servicelovens Årsstatistik for 2013, Benjamin, L. & H. H Lauritzen; 2013, Hjemløshed i Danmark 2013, SFI. Lipsky, Michael; 1969, Institute for research on poverty, kap: Toward a theory on street-level bureaucracy, University of Wisconsin. L. Nielsen, Vibeke; 2007, Når politik bliver til virkelighed - Festskrift til professor Søren Winter, kap 8: Indbydelse til dans omkring markarbejderadfærdsbegrebet, SFI Regeringen; 2013, Alle skal med - målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020, Socialministeriet. Rigsrevision; 2014, Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen over for hjemløse. Love og vejledninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold; , Retssikkerhedsloven, LBK nr 1019 af 23/09/2014 Side 56 af 58

58 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold; , Serviceloven, LBK nr af 23/09/2014. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold; , Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven, Vejledning nr. 1 til serviceloven, VEJ nr. 12 af 15/02/2011. Socialministeriet. (Nr. 14 af 15. februar 2011) Vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven. Lokaliseret d. 24. september på: full&activesolution=http%3a%2f%2flovportaler.dk Side 57 af 58

59 Bilag 1

60 Bilag 2