Bachelorrapport Handleplan jf. 141 i serviceloven - i et magtperspektiv

Transkript

1 Bachelorrapport Handleplan jf. 141 i serviceloven - i et magtperspektiv Action plan cf. 141 of Act on Social Services - in a power perspective University College Syddanmark Gruppe 14 - Hold 11EB Walid Said Atris - SRE46259 Vejleder: Søren Hyldeborg Andersen Denne bachelorrapport er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved University College Syddanmark som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra UC Syddanmarks side, og forfatterens synspunkter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med UC Syddanmark i øvrigt. Bachelorrapporten eller uddrag heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse.

2 Resumé Jeg vil i dette bachelorprojekt undersøge, hvilke konsekvenser implementeringen af handleplanen, jf. servicelovens 141, har for hhv. myndighedsrådgiveren og socialrådgiveren på bostedet, og hvordan disse påvirker den unge hjemløse. Jeg har taget udgangspunkt i Bosted X, som er et bosted, jf. servicelovens 110, samt myndighedsafdelingen i X Kommune. Mit empiriske materiale er baseret på et kvalitativt interview med informanter, som består af en socialrådgiver i hver af disse afdelinger. Interviewene er foretaget enkeltvis og har begge været halvstrukturerede interviews. Jeg har ladet mig inspirere af hermeneutikken som videnskabelig tilgang til mit bachelorprojekt. Problemformuleringen belyses, analyseres og besvares via de to halvstrukturerede interviews samt anvendte teoretikere; Michael Lipsky, Axel Honneth og Michel Foucault. Derudover har jeg anvendt Guldager & Roth Hansens opdeling af medinddragelse og helhedssynet ud fra den bio-psyko-sociale model. Til sidst har jeg anvendt et retsligt perspektiv, herunder retssikkerhedslovens 4 og 5, medinddragelse samt helhedssyn. Jeg konkluderer til sidst i bachelorprojektet, at de politiske krav og socialfaglige behov for at udarbejde handleplaner udspringer af den socialpolitiske diskurs og implementeringen af handleplan, jf. servicelovens 141, udgør et magtredskab, som kommer til udtryk i det konkrete samspil mellem socialrådgiver og borger. Socialrådgiverne har dårlig erfaring med udarbejdelse af handleplanen, og de unge hjemløse kan ikke se mening med hverken handleplanen eller en helhedsorienteret indsats. Socialrådgiverne oplever, at handleplanen er et administrativt overvågningsredskab, og de unge hjemløse føler sig klientgjort. Dette fører til, at socialrådgiverne, under dække af motivations- samt relationsarbejde, udøver et usynligt magtovergreb i form af pastoralmagt over for de unge hjemløse. Dette er paradoksalt, idet de unge hjemløse bliver gjort til objekt for en indsats, hvis formål er at gøre dem til et aktivt subjekt i egen sag.

3 Indhold Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Indledning... 5 Problemstilling... 5 Problemformulering... 7 Undersøgelsesspørgsmål... 7 Genstandsfelt... 7 Målgruppe... 8 Begrebsafklaring... 8 Socialt Udsat... 9 Hjemløs Hjemløsestrategien & Housing First Boform jf. 110 i Serviceloven Handleplan jf. 141 i Serviceloven Metodeafsnit Videnskabsteori bag valg af metode Det kvalitative forskningsinterview Kriterier for valg af informanter Etikiske overvejelser Interviewguide Transskribering Anonymisering Analysemetode Induktiv og deduktiv Metodekritik Reliabilitet, generaliserbarhed og validitet Kritik af den kvalitative interviewmetode Kritik af transskriberingsmetode Side 2 af 58

4 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Analysekritik Kildekritik Kritik af valg af interviewpersoner Teorikritik Teoriafsnit Medinddragelse Helhedssyn Michael Lipsky Axel Honneth og anerkendelsesteorien Den private sfære Den solidariske sfære Den retslige sfære Foucault Magtens makrofysik Magtens mikrofysik Analyse Undersøgelsesspørgsmål Politisk krav Socialfagligt behov Delkonklusion Undersøgelsesspørgsmål Socialt udsat ifølge den unge hjemløse Handleplan som socialfagligt redskab Krydspres Delkonklusion Undersøgelsesspørgsmål Inddragelsesbegreberne Side 3 af 58

5 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Anerkendelse Relationen til SRB & SRK Magt Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Følgende bilag er vedlagt: Bilag 1: Dokumentation for antal anslag. Bilag 2: Uddrag af referat fra møde i X Kommunes Socialudvalg. Bilag 3: Interviewguide SRK. Bilag 4: Interviewguide SRB. Bilag 5: Transskriberet interview med SRK. Bilag 6: Transskriberet interview med SRB. Bilag 7: Samtykkeerklæring. Lydoptagede interviews kan rekvireres ved Walid Atris. [email protected] Side 4 af 58

6 Indledning Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Hjemløseområdet i Danmark har gennem de seneste årtier været et omdiskuteret emne både i medierne og på det politiske niveau. Danmarks velfærdssamfund er hele tiden under udvikling. Ser man bare 75 år tilbage i tiden var årsagsforklaringen på hjemløshed anderledes end i dag. Der blev dengang sat direkte lighedstegn mellem boligmangel og hjemløshed, hvor hjemløsheden i dag anskues med et psyko-socialt perspektiv og derfor kobles til den enkeltes personlige kriser. Med udviklingen af velfærdssamfundet blev hjemløshed med tiden anset som værende et problem, som et fuldt udbygget velfærdssamfund forventedes at kunne udrydde (Järvinen, 2011, s ). Hjemløse er nogle af samfundets mest udsatte borgere, og som det fremgår af SFI rapporten: Hjemløshed I Danmark (SFI, 2013), har de unge hjemløse ofte flere problemstillinger end blot deres boligsituation. Målgruppen har typisk en psykisk diagnose og/eller et misbrugsproblem. Det angives, at disse problemstillinger, sammen med økonomiske vanskeligheder, er de tre største årsager til hjemløshed. De seneste år er antallet af unge hjemløse steget markant. Dette er på trods af at socialministeriet siden 2009, i en koordineret indsats, har forsøgt at intensivere indsatsen for hjemløse. Initiativet kaldes hjemløsestrategien og bygger på tre bostøttemetoder - ud fra princippet om Housing First. I 2013 fremlagde regeringen sine 2020-mål for det sociale område, hvor det fremgår, at antallet af hjemløse i Danmark skal reduceres med 25 % inden år Problemstilling I 2020-målene for det sociale område lægger regeringen op til, at antallet af hjemløse i Danmark skal falde med 25 %. På trods af dette er antallet af hjemløse i Danmark steget markant. Især gruppen af hjemløse unge under 24 år er blevet større, og er nu den størst voksende gruppe af hjemløse i Danmark. I årene mellem 2009 og 2013 er hjemløsheden blandt unge mellem år steget med 80 procent (Ankestyrelsen, 2013). Det fremgår af SFI's rapport om hjemløse, at 74 % af de unge hjemløse har misbrugsproblemer og/eller en psykisk sygdom. Derudover angives økonomien som en af de væsentligste årsager(sfi, 2013). Disse problemstillinger giver en større risiko for at blive marginaliseret i samfundet (Møller, I. H. & Larsen, J. E., 2011). Side 5 af 58

7 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Hjemløshed er påvirket af forhold i samfundet - som fx i skiftet fra høj- til lavkonjunktur. Som resultat af finanskrisen er arbejdsløsheden stigende blandt unge 1 (Danmarks Statistik). En stor del af de hjemløse har ingen uddannelse eller arbejde, og da de på baggrund af deres sociale problemstillinger har svært ved at fungere på en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution, er deres chancer for at komme på arbejdsmarkedet meget lille. Dette betyder, at de unge vil få sværere ved at finde en bolig, de har råd til at bo i. Manglen på boliger rammer især de hjemløse i storbyerne og gruppen af unge hjemløse. For de unge hjemløse er der stor mangel på ungdomsboliger, ligesom der er for få almene boliger med en tilstrækkelig lav husleje, som de unge har råd til at betale (Rambøll, 2013, s.25). Dette gælder især for de unge kontanthjælpsmodtagere, som med den nye kontanthjælpsreform ikke længere kan få almindelig kontanthjælp. Derimod skal de nøjes med en uddannelseshjælp, som svarer til SU-satsen. Kommunernes resultater afspejler ikke regeringens målsætninger, hvilket de for nyligt er blevet kritiseret for af Rigsrevisionen (2014). I august 2014 har Rigsrevisionen udgivet en beretning om kommunernes indsats over for hjemløse, hvilket har skabt øget mediefokus på emnet. Rigsrevisionen udtaler i beretningen kritik af indsatsen over for hjemløse. Kritikken peger på, at hjemløsheden blandt unge er stigende. Derudover vurderes det, at kommunerne i mange tilfælde ikke opfylder deres forpligtigelser i forhold til de retslige krav, jf. Serviceloven. Her er der tale om, at de undersøgte kommuner ikke lever op til kravet om, at unge under 24 år helst ikke skal opholde sig på et forsorgshjem, hvilket fremgår af "Vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven" (februar 2011). Kritikken lyder endvidere, at de undersøgte kommuner kun i 5 % af tilfældene har udarbejdet en handleplan for de hjemløse i medfør af Servicelovens 141. Da tallene bygger på en undersøgelse foretaget på 49 hjemløse, så repræsenterer tallet ikke landsgennemsnittet, hvilket SFI ud fra sine større kortlægninger har vurderet til at ligge på 22 %, (SFI, 2013). 1 Ifølge Danmarks statistik er brutto arbejdsløsheden blandt unge i alderen år, steget fra ca til ca i perioden januar 2008 til januar Side 6 af 58

8 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB For at skabe en sammenhæng i indsatsen for de hjemløse er det vigtigt at styrke udredningen af borgerne på 110-tilbud i medfør af Serviceloven (Rambøll & SFI, 2013). På Socialstyrelsens hjemmeside fremgår det, at der i enkelte kommuner har været udfordringer i forbindelse med implementering af handleplanen, jf. Servicelovens 141. Dette beskrives på Socialstyrelsens hjemmeside i en kogebog med gode opskrifter til housing first ( Desuden beskrives problemstillingen i et referat fra et statusmøde i X Kommunes socialudvalg (Se Bilag 1). Udfordringerne har bestået i etablering af samarbejde mellem 110 tilbuddet og myndighedsrådgivningen. Her nævnes kulturforandring som en af årsagerne til udfordringerne. Den største udfordring er den konkrete udarbejdelse af handleplaner, jf. servicelovens 141. Problemformulering Hvilke konsekvenser implementeringen af handleplanen, jf. servicelovens 141, har for hhv. myndighedsrådgiveren og socialrådgiveren på bostedet, og hvordan påvirker disse den unge hjemløse? Undersøgelsesspørgsmål Hvilket behov har myndighedsrådgiveren for at få udarbejdet en handleplan for borgeren, og hvilke politiske og socialfaglige krav ligger til grund for dette behov? Hvilke udfordringer ligger der for socialrådgiveren på bostedet i at få den unge hjemløse til at tage imod myndighedsrådgiverens tilbud om udarbejdelse af en handleplan, jf. 141 i Serviceloven? Er handleplanen i praksis et brugerinddragende redskab, og hvilken rolle spiller relationen for at kunne inddrage borgeren i deres egen sag? Genstandsfelt Jeg har valgt at tage udgangspunkt i samarbejdet mellem myndighedsrådgiveren i X Kommune og socialrådgiveren på Boform X i indsatsen over for den hjemløse. Fokusset Side 7 af 58

9 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB er på handleplanen, jf. Servicelovens 141n som redskab til borgerinddragelse i en helhedsorienteret indsats. X Kommune har været en del af hjemløsestrategien og har efter endt projektperiode fortsat indsatserne på hjemløseområdet efter samme metoder. Socialrådgiveren i X Kommune samarbejder blandt andet med socialrådgiveren på Boform X, som er en selvejende boform, jf. 110 i Serviceloven. Målgruppen i boform X er unge hjemløse mellem år, som har misbrugs- og/eller psykosociale problemer. Målgruppe Jeg har valgt målgruppen som den gruppe, der modtager indsatserne i hjemløsestrategien og er genstand for den indsats, der foregår i samarbejdet mellem boformen og socialrådgiveren i kommunen. Jeg har valgt at begrænse målgruppen ved at fastsætte aldersgruppen til årige. Dette er gjort, da Socialforskningsinstituttets hjemløsetælling, i netop i intervallerne årige og årige, viser en stigning i antallet af hjemløse. En stor del af de hjemløse i denne gruppe har også andre problemstillinger end boligmangel. Dette er fx misbrug, psykiske lidelser eller økonomiske problemer. Derudover er denne gruppe af hjemløse også målgruppen i Bosted X. Min anvendte målgruppe har jeg valgt at definere med følgende ordlyd: "Hjemløse borgere i X Kommune, i alderen år, med flere problemstillinger end boligmangel, og som er, eller har været, i en kommunal indsats under Hjemløsestrategien og under princippet om Housing First." For denne målgruppe gælder også, at lovgivningen på visse punkter er strammere- fx i form af lavere kontanthjælpstakster. Jeg vil i denne opgave referere til målgruppen som; "unge hjemløse". Begrebsafklaring For at kunne forstå opgaven og for at opstille præmisserne for udarbejdelsen af denne, har jeg her valgt at opstille afklaringer på de vigtigste nøglebegreber, der er anvendt. Side 8 af 58

10 Socialt Udsat Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB For at give en forståelse af, hvorfor, at unge hjemløse er genstand for en social indsats, er det vigtigt at forstå, hvad et socialt problem er. Ud fra Peter Bundesens (2011) konstruktivistiske tilgang defineres et socialt problem således: Det er en observeret uønsket social (livs)situation, som der er en udbredt opfattelse om, at kollektive institutioner har et ansvar for at søge afhjulpet. Dette kan ske gennem en indsats udført alene eller sammen med andre. Denne definition kan findes særligt relevant i forhold til hjemløse og i forhold til den nye form for hjemløshed, som finder sted i Danmark. At være socialt udsat kan også søges forstået gennem Servicelovens formålsparagraf 81, som er defineret således: 81. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. ( Det gælder for en stor del af de unge, at de ikke ønsker at skille sig ud fra normen, selvom de er i en udsat position, som fx hjemløshed eller misbrug. Der er intet visuelt der umiddelbart afslører at de er særlig udsatte. De ønsker at fremstå velfungerende, og er ofte velklædte. Dette er forbundet med deres ønske om at blive Side 9 af 58

11 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB set og anerkendt som helt almindelige unge mennesker på trods af deres særlige problemer. (Rådet For Socialt udsatte) Hjemløs Da min målgruppe omhandler unge hjemløse, finder jeg det relevant at beskrive begrebet for at skabe en dybere forståelse af målgruppen. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i den anvendte definition i forskningsrapporten: Hjemløshed i Danmark Definitionen bygger på ETHOS-klassifikationen, som står for European Typology on Homelessness and Housing Exclusion, og som er en fælles europæisk definition på begrebet hjemløse, der skal give mulighed for, at landende i Europa har et fælles sammenligningsgrundlag i deres kortlægninger af hjemløshed. "Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat" (Benjaminsen & Lauritzen, 2013). Definitionen er tilpasset danske forhold og baserer sig udelukkende på boligsituationen og beskriver ikke årsager til denne (Ibid, 2013). Hjemløsestrategien & Housing First Jeg vil i opgaven ikke gå i dybden med hjemløsestrategien eller dens metoder, men jeg har her alligevel valgt at forklare, hvad dens indhold er, idet den undersøgte kommune arbejder efter samme principper og metoder, som man gjorde under projektperioden. Desuden har implementeringen af hjemløsestrategien været en faktor i den øgede fokus på hjemløshed og især for dette bachelorprojekts målgruppe. Hjemløsestrategien har desuden været årsagen til, at det undersøgte bosted har ændret sin målgruppe til deres nuværende målgruppe. Efter kommunerne 1. januar 2007 overtog ansvaret for hjemløse fra amterne blev der i 2008, via satspuljerne, igangsat en sammenhængende strategi for at reducere antallet af hjemløse i Danmark. Der blev afsat ca. 500 mio. kr. til programmet fra perioden , der blandt andet skulle muliggøre etableringen af boliger til hjemløse borgere og afprøvningen af metoder til at få borgere ud af hjemløshed. Side 10 af 58

12 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB 17 udvalgte kommuner, der har en stor del af den samlede hjemløshed i Danmark, har afprøvet forskellige metoder i arbejdet med hjemløse, ligesom man har etableret boliger og pladser til målgruppen for at øge tilgængeligheden til egnede boliger. Gennem Hjemløsestrategien har det været ambitionen at udvikle en evidensbaseret praksis baseret på viden om, hvilke metoder, der virker. I Hjemløsestrategien er housing first -princippet centralt. Princippet betoner vigtigheden af tidligt i et indsatsforløb at etablere en permanent og stabil boligsituation samtidig med, at der gives den nødvendige bostøtte, som gør borgeren i stand til at fastholde denne (endelig sammenfatning september 2013 evaluering af hjemløsestrategien s. 35 afsnit 6,2). Boform jf. 110 i Serviceloven Da den ene af de interviewede socialrådgiver arbejder i boform, jf. Servicelovens 110, og det er her min målgruppe opholder sig, finder jeg det relevant at begrebsafklare dette. Boformen har opgaven som Case Manager i arbejdet med metoderne i Hjemløsestrategien. Kommunerne er ansvarlige for etableringen af disse boformer, jf. Servicelovens 110: "Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse." ( Handleplan jf. 141 i Serviceloven Da handleplanen er omdrejningspunktet i min bacheloropgave har jeg valgt at begrebsafklare denne. Handleplanen er i Serviceloven defineret således: " 141. Når der ydes hjælp til personer under 65 år efter afsnit V, skal kommunalbestyrelsen som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde Side 11 af 58

13 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til borgerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til 1) personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller 2) personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder Stk. 3. Handleplanen skal angive 1) formålet med indsatsen, 2) hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, 3) den forventede varighed af indsatsen og 4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler mv. Stk. 4. Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne" ( Som det fremgår af vejledningen af serviceloven, er formålet med handleplanen at klargøre målet med indsatsen og at sikre en sammenhængende helhedsorienteret indsats, der samtidig skal styrke borgerens indflydelse på sagsbehandlingen ( Side 12 af 58

14 Metodeafsnit Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB I dette afsnit vil jeg beskrive hvilke overvejelser, der ligger til grund for mine beslutninger - herunder til- og fravalg. Jeg har udvalgt de punkter, som jeg finder relevant for mit bachelorprojekt, og som har haft størst betydning. Videnskabsteori bag valg af metode Videnskabsteoretisk ligger det kvalitative interview under hermeneutikken. Hermeneutikken er en humanistisk fortolkningslære. Her fortolkes virkeligheden ud fra den forståelse, vi danner os ved at sætte os ind i, hvordan andre tænker og føler, og hvordan de oplever deres virkelighed (Thurén, 2008). Den hermeneutiske spiral er i forståelsen af interviewet en kontinuerlig cirkulær proces, hvor temaerne i interviewet trækkes ud og fortolkes og sættes i perspektiv til det overordnede interview for at få en dybere forståelse af meningen. Denne forståelse kan bruges til igen at bryde interviewet ned i mindre dele og tolke disse med den dybere forståelse. Denne proces kan i princippet være uendelig men ophører typisk, når betydningen af de forskellige temaer giver en sammenhængende mening uden nogen logiske modsigelser (Kvale, 2009). Et centralt begreb inden for hermeneutikken er forforståelsen. Hele processen omkring interviewet er præget af min forforståelse. Min forforståelse har været grundlag for valg af emne, interviewperson, interviewtemaer og spørgsmål. Forudforståelsen udvikles fra fordomme til virkelig forståelse, i den erfaring jeg gør mig (Thurén, 2008). Fx via den indsamlede data såsom forskningsrapporter, medier, foredrag, interview etc. I forbindelse med tolkningen af det kvalitative interview er formålet i den hermeneutiske tilgang at nå frem til en gyldig og almen forståelse af det undersøgte.(kvale, 2009) Den hermeneutiske spiral kan også anvendes i forståelsen af processen med at skrive denne bacheloropgave. Jeg er via mediernes fokus på emnet blevet opmærksom på denne gruppe udsatte mennesker i vores samfund, hvilket gjorde mig nysgerrig på målgruppen. Jeg overvejede derfor målgruppen som emne til mit bachelorprojekt. Min forforståelse var på dette punkt i processen, at gruppen af unge hjemløse var voksende, og at det var et samfundsproblem, som ikke var anerkendt på samme niveau som andre hjemløse. Via min research kommer jeg frem til Socialforskningsinstituttets Side 13 af 58

15 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB hjemløsetælling, som bekræfter mit billede omkring antallet af hjemløse og mangler i indsatserne for målgruppen. Jeg bliver her opmærksom på hjemløsestrategien, som i en årrække har været implementeret i 17 kommuner, hvor der har været særlig fokus på indsatserne over for de hjemløse unge. Hermed fik jeg en ny forforståelse, som har dannet grundlag for udformningen af problemformuleringen, undersøgelsesspørgsmålene og til sidst interviewguiden. Den indsamlede empiri, i form af interview, har givet mig ny viden, som jeg bruger til at analysere og fortolke på, hvilket igen skaber en ny forforståelse. Det kvalitative forskningsinterview For at analysere den valgte problemformulering har jeg foretaget kvalitative forskningsinterview med inspiration fra Kvale (2009). Det kvalitative interview giver mig et indblik i socialrådgivernes livsverden og dennes forhold hertil. Jeg har her undersøgt socialrådgivernes egne livsverdener i forhold til deres rolle og tilgange til de unge hjemløse i processen før og under udarbejdelsen af en handleplan, jf. Servicelovens 141. Herunder hvordan socialrådgiveren selv beskriver sin måde at inddrage den unge hjemløse samt, hvordan de ser sig selv i en helhedsorienteret indsats. Jeg har ikke valgt at gøre brug af den kvantitative metode i forbindelse med mit bachelorprojekt. Dette ville forudsætte, at jeg skulle betragte mit undersøgelsesfelt objektivt, hvormed der derfor ville være tale om en envejskommunikation (Kvale, 2009). Jeg har haft et ønske om at have indflydelse på interviewet ved fx at kunne stille uddybende spørgsmål med henblik på at tilegne mig ny viden. Jeg har dog i udarbejdelsen af mit bachelorprojekt gjort brug af SFI s hjemløsetælling: Hjemløse i Danmark 2013, som netop bygger på en kvantitativ undersøgelse af hjemløse i Danmark. Kriterier for valg af informanter Jeg har interviewet en socialrådgiver fra X Kommune og en socialrådgiver fra Bosted X i samme kommune. Fremover vil jeg henvise til disse med betegnelserne; SRK for socialrådgiveren ansat i X Kommune og SRB for socialrådgiveren ansat i Bosted X. Både SRK og SRB er tilknyttet hjemløsestrategien. Side 14 af 58

16 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB SRK har en myndighedsopgave i at udarbejde handleplaner, jf. Serviceloven 141, og visitering til tilbud. SRB udarbejder opholdsplaner og samarbejder med borgerne og SRK om at udarbejde handleplaner. For at bevare socialrådgiverperspektivet har jeg ud fra boformens flere faggrupper valgt at fastholde, at udgangspunktet skal være en socialrådgiver. Det konkrete valg af interviewpersoner er sket ved, at jeg via X Kommunes organisationsdiagram har fundet frem til koordinator ved forvaltningen, der varetager opgaven med at udarbejde handleplaner i voksenområdet, og som visiterer til tilbud efter serviceloven. Jeg har kontaktet koordinatoren via mail, som hun derefter har videresendt til det rette team, der arbejder med målgruppen, som jeg har beskrevet. Dette resulterer i at SRK, tilbyder at stille op til et interview. SRB kontakter jeg direkte telefonisk, idet jeg via Bosted X's hjemmeside kan konstatere, at dette er den eneste socialrådgiver på stedet. I løbet af interviewet træder SRB's kollega ind på kontoret. Han overhører interviewemnet og blander sig i interviewet. Jeg vælger at lade ham fortsætte, da det skaber en dynamik mellem de to kolleger, hvor de begynder at supplere hinandens svar og giver mig en mere nuanceret besvarelse af mine spørgsmål. Etikiske overvejelser Jeg vil i følgende afsnit beskrive de etiske overvejelser, jeg har haft i forbindelse med interviewene. Jeg har i forbindelse med interviewsituationerne været bevidst om det asymmetriske magtforhold, der har været mellem mig og interviewpersonerne. Det asymmetriske forhold kommer til udtryk ved, at det er mig, der styrer interviewet, idet jeg bestemmer emnet, stiller spørgsmålene og beslutter, hvilke svar jeg vil følge op på (Kvale, 2009). Dette har jeg prøvet at imødekomme ved på forhånd at sende interviewemnerne til interviewpersonerne, så de har haft en mulighed for at forberede sig på interviewet. Asymmetrien kommer også til udtryk ved, at jeg alene har monopol på at fortolke det sagte (Ibid, 2009). Jeg har derfor i interviewsituationen været særlig bevidst om at gengive min fortolkning af det sagte for at give interviewpersonen en mulighed for at bekræfte, justere eller helt afkræfte min fortolkning. Side 15 af 58

17 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Derudover har jeg - for at beskytte interviewpersonerne og give dem mulighed for at forholde sig kritisk uden at skulle opleve konsekvenser af deres udtalelser - valgt at anonymisere interviewpersonerne. Interviewguide Udgangspunktet for udarbejdelsen af interviewguiden er min problemformulering og undersøgelsesspørgsmål, som jeg skal have afdækket via mit interview. Da interviewene er halvstruktureret er det styret af temaer, som ønskes belyst. I forberedelsen af interviewet har jeg udformet en interviewguide med forslag til spørgsmål(se Bilag 2 & 3). Spørgsmålene er delt op i temaer som fx handleplan, brugerinddragelse, helhedssyn osv., som dækker over opgavens undersøgelsesspørgsmål, hvis formål er at belyse problemformuleringen. Jeg har i interviewsituationen ikke været bundet til disse spørgsmål men har i interaktionen med interviewpersonen haft muligheden for at stille andre uddybende spørgsmål og forfølge nye dimensioner i interviewpersonens rolle og opgave i systemet. På denne måde har jeg muligheden for at styre interviewet, som stadig afhænger af interviewets formål og indhold såvel som den sociale interaktion i interviewet (Kvale, 2009). Dette giver mere spontane spørgsmål, som kan give spændende uventede svar og detaljer om interviewpersonens rolle og opgaver i systemet. Ved at have en halvstruktureret interviewguide giver jeg interviewpersonen mulighed for at uddybe sine svar uden, at jeg nødvendigvis behøver at afbryde ham eller hende. En ulempe kan være, at der bliver svaret på andre spørgsmål, som ikke hører til samme tema. Dette gør, at interviewsituationen kan blive uoverskuelig og resultere i, at jeg flere gange i slutningen af interviewet er nødt til at gennemse min interviewguide for at se, om jeg har været grundigt omkring alle temaer. Afslutningsvis stiller jeg derfor spørgsmål, som jeg har forglemt. For at bevare systematikken kræver disse en sortering i analysen af interviewet. Transskribering Interviewene er blevet optaget på en diktafon og er efterfølgende blevet transskriberet(se Bilag 4 & 5). Ved at optage interviewet med en diktafon kan jeg i interviewsituationen koncentrere mig om interviewets emner og dynamik. Tekstformen giver et overblik over interviewet, og gør det nemmere at bearbejde i analysen. Side 16 af 58

18 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB For at gøre transskriberingen mere overskuelig i forbindelse med analysen har jeg valgt at benytte følgende forkortelser: (G): I situationer, hvor enkelte ord gentages flere gange: fx "og, og, og". : For at understrege, at der her er en pause eller, at en sætning bliver afbrudt eller ikke færdiggøres. [ -- ] : Mine egne kommentarer - fx [utydelig tale]. ( ) : Hvor jeg starter eller slutter citatet midt i en sætning eller, hvor jeg springer noget over i citatet. Derudover har jeg valgt ikke at skrive ord som "øh", "hm" og bekræftende "ja" - medmindre de udgør en længere pause. Der er foretaget skriftlig aftale om, at interviewpersonerne bliver anonymiseret(se Bilag 6), hvilket betyder, at alle data, der kan identificere interviewpersonerne er anonymiseret og fået tildelt betegnelser - som beskrevet i afsnittet: "Kriterier for valg af interviewpersoner". Anonymisering Jeg vælger at anonymisere interviewpersonerne, idet det kan være med til at fjerne barriere i forhold til at kritisere kollegaer, fagfæller, samarbejdspartnere etc. En af interviewpersonerne gav udtryk for, at han ikke havde et behov for at blive anonymiseret, da han gerne ville stå inde for, det han havde sagt. Men idet jeg mener en identifikation af den ene interviewperson kan føre til identifikationen af den anden interviewede, har jeg valgt at fastholde anonymiseringen. Jeg opererer derfor med følgende begreber i opgaven og det transskriberede interview: Bosted X - om den undersøgte 110-Institution. Kommune X - Om den undersøgte kommune. SRB - Socialrådgiver på Bosted X. SRK - Socialrådgiver i X Kommune. K SRB s kollega som uventet blander sig i interviewet. Side 17 af 58

19 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB I: henviser til intervieweren, som er mig selv. Analysemetode Jeg vil i følgende afsnit beskrive analyseforløbet samt den analysemetode, jeg har gjort brug af ud fra den indsamlede empiri. Analysen skal føre frem til en helhedsforståelse af den indsamlede empiri. Jeg har i forbindelse med transskriberinger hørt lydfilerne adskillige gange og har dermed dannet mig et overblik over, hvilke relevante informationer, der nævnes i interviewene. Jeg har derefter gennemlæst transskriberingerne flere gange. Derefter har jeg ud fra undersøgelsesspørgsmålene, samt temaer, indfarvet citaterne, så de danner klynger. Transskriberingerne af de to interviews jeg har foretaget er derfor blevet kategoriseret (Kvale, 2009). Denne proces kan beskrives i den hermeneutiske spiral. For hver gang jeg har bearbejdet transskriberingen, har jeg opdaget nye meninger, temaer og til sidst kategorier. Ved første gennemlæsning af transskriberingerne virkede den uoverskuelig og manglede mening. Første fase af analysen, nemlig tematiseringen og hermed meningskategoriseringen af den indsamlede empiri, skabte en struktur og orden. Derefter har jeg meningsfortolket på de citater, jeg har kategoriseret. Jeg har undervejs understøttet mine fortolkninger med de beskrevne begreber samt teori, som er beskrevet i teoriafsnittet. Jeg har derfor arbejdet mig hen imod en dybere forståelse af den indsamlede empiri (ibid, 2009). Jeg har derfor i min analyse gjort brug af ad hoc metoden, idet jeg selv sammensatte en analysemetode, idet dette gav mest mening i forhold til min indsamlede empiri. Jeg ville forstå og fortolke helheder og dele i helheden. Min analyse er derfor inddelt i to faser. Først en meningskategorisering og derefter en meningsfortolkning. Induktiv og deduktiv Jeg havde ikke på forhånd udvalgt en bestemt teori, da jeg udarbejdede undersøgelses- samt interviewspørgsmålene. Dog havde jeg nogle overvejelser om, hvilke teorier, der kunne være relevante i forhold til besvarelsen af min problemformulering. Efter ovenstående proces med gennemlæsning, transskribering m.m., fandt jeg den teori, der kunne understøtte og belyse informanternes udsagn - nemlig Foucault, Axel Honneth, samt Lipsky. Desuden fandt jeg det relevant at inddrage begrebet, helhedssyn, samt inddragelsesbegreberne; medindflydelse, medbestemmelse og selvbestemmelse. Side 18 af 58

20 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Der er her derfor tale om induktion, idet jeg har gået af opdagelsens vej. Men i forhold til min forforståelse har jeg været deduktiv, da disse to fremgangsmåder er svære at adskille, da de er vævet ind i hinanden (Andersen, 2008). Jeg har valgt at analysere på hvert enkelt undersøgelsesspørgsmål for til sidst at afrunde med en delkonklusion, som besvarer selve undersøgelsesspørgsmålet. Disse delkonklusioner er dele af helheden, som munder ud i en endelig samlet konklusion, som besvarer min problemformulering. Metodekritik Jeg vil i følgende afsnit redegøre for, hvilke svagheder, der ligger i forhold til de valgte metoder. Dette for hele tiden at være bevidst om, hvilke styrker og svagheder min valgte metode har. Reliabilitet, generaliserbarhed og validitet Reliabilitet refererer til opgavens pålidelighed. Skal opgaven have en høj reliabilitet, indebærer det, at undersøgelserne er foretaget korrekt. Hvis andre kommer frem til det samme resultat ved at benytte samme metode, så har rapporten høj reliabilitet. Kvalitative undersøgelser har ofte ikke en særlig høj grad af reliabilitet, idet det kan være svært at opnå præcis de samme resultater gennem denne form for interviews (Kvale, 2009). På grund af min valgte interviewform, den kvalitative interviewmetode, er reliabiliteten lav, idet andre ikke kan gå ind og lave den samme undersøgelse og få de samme resultater. Jeg har i kraft af at være interviewer via min forforståelse og medvirken været en del af interviewsituationen og har derfor også påvirket den. Man kan dermed konstatere, at undersøgelsen ikke er generaliserbar. Jeg har dog ved at beskrive min fremgangsmåde opstillet præmisserne og klargjort for læseren, hvad der ligger til grund for det undersøgte. Validitet indebærer at have undersøgt, hvad der var intentionen at undersøge - hverken mere eller mindre. Beholder man den samme målsætning gennem hele undersøgelsen, er der tale om en hvis gyldighed i rapporten (Ibid, 2009). Jeg har i den forbindelse været opmærksom på, at der er en rød tråd hele vejen gennem opgaven, så der er en klar sammenhængende forbindelse mellem indledningen og hele vejen til konklusionen. Dette gør, at jeg vurderer denne opgave til at have en høj grad af validitet. Side 19 af 58

21 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Reliabilitet, generaliserbarheden og validiteten har været svære at måle på og sætte graden af, da de er vanskelige at definere i en kvalitativ undersøgelse, idet hermeneutikken afviser eller ignorerer disse begreber som undertrykkende positivistiske begreber, der hæmmer den kreative og frigørende kvalitative forskning (Ibid, 2009). Kritik af den kvalitative interviewmetode Fra et positivistisk synspunkt kan man kritisere den kvalitative interviewmetode og den hermeneutiske tilgang for at mangle ordentlig evidens for den viden, der frembringes. Derudover vil denne viden mangle objektivitet, idet undersøgelsen tager udgangspunkt i empiri dannet ud fra interviewpersonernes subjektive fortolkning af deres oplevede fænomener (Kvale, 2009). Kritik af transskriberingsmetode I overførslen fra interviewsituationen til båndoptager og til sidst til transskriberet tekstform går ting tabt - såsom ansigtsudtryk, mimik, kropssprog o.l. Tekstformen giver en dekontekstualiseret udgave af interviewet, idet stedet og rammerne for interviewet ikke er synlige. For at forsøge at give et billede af, hvilken kontekst interviewet foregår i, og under hvilke rammer, beskriver jeg konteksten i starten af transskriberingen. Analysekritik I bearbejdningen af den indsamlede empiri vil der være informationer, der går tabt. Dette skyldes, at der sker en dekontekstualisering, når jeg meningskategoriserer og inddeler interviewpersonens citater i de 3 undersøgelsesspørgsmål. Derudover sker der en yderligere dekontekstualiseringen, når jeg opdeler dem i de forskellige temaer for derefter at analysere på dem (Kvale, 2009). Kildekritik Jeg vil i følgende afsnit redegøre for mine refleksioner i forhold til de valgte interviewpersoner samt teori. Dette for at være bevidst om de svagheder, der er i de valgte informanter og teori, som jeg har valgt til at besvare min problemformulering. Kritik af valg af interviewpersoner. Jeg har af praktiske og tidsmæssige årsager ikke været i stand til at opsætte et interview med en ung hjemløs fra målgruppen. Dette var planlagt som en del af opgavebesvarelsen, da det ville give et nuanceret billede af de oplevede situationer i samspillet mellem socialrådgiver og unge hjemløse. Jeg har i stedet fået fortællinger om Side 20 af 58

22 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB den unge hjemløses oplevelser fra sekundære kilder - dvs. fra SRK, SRB og K. Det ville have været optimalt at interviewe en af de unge hjemløse, som bor i Boform X med henblik på, via førstehåndskilde, at belyse oplevelsen af magtforholdene. Modsat, ville det give SRK og SRB muligheden for at forholde sig til evt. udtalelser, som denne hjemløse unge kunne have fremsat. Dertil lå også en etisk overvejelse mht., om det ville være etisk og moralsk korrekt at skrive et bachelorprojekt uden at have interviewet nogen fra opgavens målgruppe. Teorikritik Idet jeg anvender andre forfatteres beskrivelser, fortolkninger, sekundærkilder af teori, kan dette have en indflydelse på min forforståelse og anvendelse af dem. I forhold til Lipsky har jeg anvendt teori, som er skrevet på engelsk - en førstehåndskilde. Dette er en analyse Lipsky har skrevet ud fra en amerikansk samfundsmodel. Jeg er derfor opmærksom på, at det ikke er skrevet ud fra den danske velfærdsmodel. Side 21 af 58

23 Teoriafsnit Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Jeg vil i følgende afsnit redegøre for de teorier jeg har valgt at anvende i min analyse af problemformuleringen. Jeg har desuden valgt at begrebsafklare medinddragelse og helhedssyn teoretisk. Medinddragelse Medinddragelse handler om borgerens ret til medvirken i egen sag, hvilket ses direkte formuleret i retssikkerhedslovens 4. Loven har følgende formulering: Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandling af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed" ( ( ). Ovennævnte bestemmelse sikrer det individuelle retskrav for borgeren til at få mulighed for at medvirke ved sagens behandling, og forpligter myndigheden til at sørge for, at sagsbehandlingen tilrettelægges på en sådan måde, at det kan lade sig gøre. Der er derfor tale om en fastsættelse af et procesretligt perspektiv, idet borgeren skal have indflydelse på sin sag forud for afgørelse heraf (Dyring; 2007). Ved et forsøg på en nærmere fastlæggelse af, hvad borgerens øgede adgang og ret til medinddragelse består af, er det nødvendigt kort at forholde sig til forskellige former som medinddragelse kan antage. Guldager & Roth Hansen opdeler inddragelsesbegrebet på følgende måde: Medindflydelse her oplyser borgeren om sin situation, som vedkommende selv ser den. Borgeren kan således muligvis påvirke afgørelsen. Ligesom borgeren tilsvarende oplyses fra socialrådgiverens side om, hvorledes denne vurderer borgerens situation, retlig stilling osv. Medbestemmelse her giver borgeren sin mening til kende om sin situation, får sine synspunkter afvejet mod andres og er med til at træffe valg om den fremtidige indsats. Dette indebærer bl.a., at der kan træffes afgørelser, som ikke ville være truffet, hvis borgeren ikke havde været medbestemmende. Dette betyder dog også, at der kan træffes afgørelser, som borgeren er uenig i. Selvbestemmelse her definerer borgeren selv sine problemers karakter, sine ressourcer og de tiltag inden for lovgivningens rammer, der skal sættes i værk med henblik på løsning heraf. Side 22 af 58

24 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Ovennævnte tre former for medinddragelse angiver forskellige grader af indflydelse på såvel sagens behandling som dens afgørelse (Bech Hansen, Nørrelykke & Sjelborg; 2006). Helhedssyn Helhedssynet i socialt arbejde er et fælles begreb som kendetegner socialrådgiverfaget og er beskrevet som ganske grundlæggende i Retssikkerhedslovens 5: Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. ( Som socialrådgivere er vi vigtige aktører i arbejdet med udsatte borgere - herunder unge hjemløse. Vores viden, etik, moral, metodik og samarbejdsevne har stor betydning for disse borgere. Helhedssynet angiver som antydet, at man arbejder ud fra en helhed ikke i adskilte enkeltdele. Helhedstankegangen og ønsket om at udvikle en helhedsteori, som kan indfange mest mulig af mangfoldigheden i menneskets tilværelse, er centralt i systemteorien. Dette fremgår også af selve definitionen af et system - system kommer fra græsk og betyder sammenstilling. Det er en gruppe mindre enheder, som danner en samvirkende helhed. Denne holisme er noget andet end summen af enkeltdelene. Vi kan anskueliggøre dette noget andet ved at sige, at helheden kan være både mere og mindre end summen af enkeltdelene (Hutchinson & Oltedal; 2006). Den røde tråd i det sociale arbejde må være, at vi tager højde for alle borgerens livsforhold. Dette er afgørende for at kunne yde den rigtige støtte. At praktisere helhedssyn i socialt arbejde stiller store krav til samarbejdet mellem flere faggrupper og om at tage hinandens perspektiv. Ifølge Egelund og Hillgaard er helhedssynet ikke blot et centralt begreb men er karakteriserende netop for socialrådgiverfaget. Side 23 af 58

25 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Endvidere præciserer de, at: Helhedssynets indhold specificerer de påvirkninger, det konkret er vigtigt at afsøge og forstå, før man handler i socialt arbejde. Helhedssynet er således et analyseredskab, som stiller krav til socialrådgiverne om at se den enkeltes problemstilling i en større sammenhæng via en kortlægning af få eller mange påvirkninger, som borgeren er udsat for. Helhedssynet er altså et redskab til at skabe orden og overblik i kaos. For at kunne arbejde ud fra helhedssynet er en systematisk arbejdsproces en forudsætning (Uggerhøj, 2006). Helhedssynet udspringer fra den bio-psyko-sociale model. Denne model udgør et forsøg på at se på den unge hjemløses situation som et produkt af en dynamisk vekselvirkning mellem dennes biologiske, psykologiske og sociale omstændigheder og begrænser sig derfor ikke til en bestemt kategori af årsagsfaktorer. Modellen betragter den unge hjemløse som værende med til at forme sine omgivelser - både i form af de fællesskaber de indgår i men også individuelt. Den unge hjemløse reagerer derfor aktivt i forhold til sin situation og handler ud fra nogle motiver, mål og intentioner om, hvordan de gerne vil have fremtiden skal se ud (S. Kristensen, 2005). Michael Lipsky Michael Lipsky er amerikansk politolog, der i 1969 analyserede og karakteriserede offentlige ansattes arbejdsbetingelser og de udfordringer og dilemmaer, som kan opstå i den sammenhæng. Han kalder disse for street-level bureaucrats (Lipsky, 1969). På dansk kaldes disse markarbejdere (L. Nielsen, 2007). Lipsky definerer markarbejderen i tre punkter: 1) Er i kraft af sit arbejde i interaktion med borgeren. 2) Har en betydeligt selvstændighed i beslutningstagningen (idet der ofte ligger et skønsmæssigt råderum for markarbejderen). 3) Har en stor indflydelse på borgerens/klientens liv (ibid. 1969). Centralt for Lipsky er de situationer, hvor markarbejderen skal udøve et fagligt skøn, idet markarbejderen aldrig kan styres helt. Derved kan der opstå udfordringer og dilemmaer. Lipsky opererer med 3 aspekter af markarbejderens arbejdsforhold: Side 24 af 58

26 1) Hvor ressourcerne er mangelfulde. Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB 2) Arbejdet finder sted under fysisk eller psykisk trussel mod markarbejderens autoritet. 3) Forventninger til markarbejderen er tvetydig og/eller modsætningsfyldt og inkluderer uopnåelige idealiserede dimensioner (ibid, 1969). Jeg vil anvende den sidstnævnte i forhold til det krydspres. socialrådgiveren kan befinde sig i, i sit arbejde. Under dette punkt kan der blandt andet være tale om, at en offentlig ansat, eller en ansat, der udfører opgaver for det offentlige, kan komme i situationer, hvor de bureaukratiske krav ikke kan opfyldes. Den ansatte anser sig selv som professionel og kan komme i situationer, hvor de bureaukratiske forventninger ikke stemmer overens med den professionelle opfattelse af situationen. Markarbejderen vil ifølge Lipsky udvikle mekanismer for at håndtere evt. forventninger og gøre sit arbejde nemmere. Dette kan blandt andet ske ved at forsøge at redefinere sin rolle og derved påvirke forventningerne. Blandt andet at fralægge sig ansvaret for arbejdets resultat ved at pålægge ansvaret for resultatet på ydre påvirkninger. På denne måde bliver det svært at skabe højere forventninger til resultatet af markarbejderen arbejde. Under dette punkt ligger blandt andet, at markarbejderen kan vælge at prioritere visse sager, hvor han/hun kan leve op til forventninger fra borgeren eller det professionelle udgangspunkt. Markarbejderen tager derfor afstand til det bureaukratiske/politiske pres. Modsat kan markarbejderen anvende bureaukratiet som undskyldning for manglende service, og derfor fralægge sig selv et ansvar over for borgeren (ibid, 1969). Axel Honneth og anerkendelsesteorien At inddrage den hjemløse er et skridt imod anerkendelse af borgeren. Her inddrager jeg Axel Honneth, som taler om anerkendelse i 3 sfærer. Henholdsvis; privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære. Dertil opstiller Honneth også en række krænkelsesformer, hvor anerkendelsen bliver til nedværdigelse, fornærmelse, ydmygelse, foragt, usynliggørelse, at blive overset, etc. Manglen på anerkendelse giver oplevelser, som kan være både af psykisk, fysisk og social karakter. Side 25 af 58

27 Den private sfære Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB I denne sfære baseres anerkendelsen affektivt og danner basis for at indgå i ethvert intersubjektivt forhold. Det emotionelle - dvs. kærlighed, venskab og omsorg - danner selvtillid, som er basis for at kunne deltage autonomt i det offentlige liv. Forudsætningen er dog, at der tale om symmetriske relationer. Det vil sige, at når den hjemløses netværk enten er ikke-eksisterende eller meget lille, kan den hjemløse, ifølge Honneth, mangle anerkendelse i den private sfære, hvilket kan give konsekvenser for borgerens selvtillid og tillid til omverden. Dette kan evt. besværliggøre et samarbejde mellem socialrådgiver og borger. Krænkelsen: Overgreb på borgerens fysiske integritet som fx vold, tortur og voldtægt kan resultere i, hvad Honneth kalder for psykisk død, hvor man mister både selvtilliden og tilliden til omverdenen. Den solidariske sfære I denne sfære findes behovet for at anerkendes, som det menneske man er. Et unikt menneske, der er uerstatteligt, og et unikt individ, som bidrager til samfundets helhed. Her handler det om at anerkende borgeren for sine særlige funktioner og kvalifikationer. Der er i denne sfære tale om en både emotionel og en kognitiv anerkendelse, som fører til, at borgeren udvikler selvværdsættelse. Specifikt for målgruppen i denne opgave kan der være tale om, at socialrådgiveren formår at se udover stigmatiseringen med stemplet "hjemløs" og kan se mennesket udover de enkelte problemstillinger - at socialrådgiveren på trods af en kassetænkning i organisationen kan møde borgeren som et helt menneske. Den retslige sfære Denne sfære omhandler anerkendelse i form af, at borgeren mødes som moralsk kapabel med agtelse og med rettigheder som alle andre. Får vi denne anerkendelse, udvikler vi, ifølge Honneth, selvagtelse. Krænkelsen: Fratagelse eller udelukkelse fra bestemte rettigheder betragtes som en krænkelse i denne sfære, og man indikerer indirekte, at man ikke regner med borgerens moralske Side 26 af 58

28 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB troværdighed eller evne. Det går op for borgeren, at universelle regler ikke gælder for én selv. Dette tab af selvagtelse kalder Honneth for social død (Honneth, 2012). Foucault Michel Foucault er en fransk professor i psykologi og filosofi. Jeg vil anvende Foucaults undersøgelser til at analysere min problemformulering i forhold til det magtforhold, der er mellem velfærdsstaten (kommunen, SRK, SRB) og i sidste ende den unge hjemløse. Især vil jeg anvende Foucaults undersøgelser i forhold til at analysere, hvordan handleplanen anvendes som et magtredskab overfor den unge hjemløse. Michel Foucault har ikke opstillet nogen egentlig teori. Foucaults studier har dog det tilfælles at stort set alle er en samtidsdiagnose om, hvordan magt udøves, når den ikke er synlig. Disse studier kan endvidere betragtes som undersøgelser i de historisk variable forhold mellem magt, viden og subjektivitet (Hermann, 2010). Foucaults magtbegreb er forbundet med hans opfattelse af viden og videnskab, hvor magt og viden hænger sammen. "Sandheden" - dvs. det der udgør viden - er defineret af dem, der har magten. Omvendt giver viden magt, fordi den hævder at være "sandheden" (Järvinen & Mortensen, 2005). Subjektet er ikke konstant og skal ses i sin historiske kontekst, idet at mennesket til forskellige tider og steder har betydet noget forskelligt. Det samme gælder for det at være hjemløs eller at være socialt udsat eller klient i et system. Foucault opstiller 3 måder, som subjektet bliver dannet på: Gennem videnskabelige og diskursive praktikker Via sociale og politiske dominansrelationer, der opdeler og differentierer individer. I kraft af selvets arbejde og forpligtigelse på sig selv. Magtforholdet skal findes imellem eksperterne, og det han kalder "den anden". "Den anden" refererer til den, der er udelukket fra at bidrage til de dominerende diskurser, og som er objekt for selvsamme diskurser - dvs. at "den anden" er den, hvis identitet Side 27 af 58

29 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB beskrives af eksperterne som afviger. En beskrivelse, som er dannet ud fra eksperternes viden og sandheder. Oftest er det i velfærdsstatens hjælpende, støttende og omsorgsgivende institutioner at de mest radikale eksempler på disciplinerende relationer findes (Järvinen & Mortensen, 2005). Magtens makrofysik Magt udøves ikke blot over for individet men i høj grad også i kraft af koordinerede indsatser over for hele befolkningen, hvor man ønsker en regulering i forhold til fx sygdomme, boligforhold, uddannelsesniveau etc. Denne magt over for befolkningen er totaliserende og rettet mod dens livsforvaltning. Foucault kaldte denne magtform for bio-politik. Den moderne bio-politik udfolder sig som en allestedsnærværende og totaliserende omsorg for livet, og den opstår, ifølge Foucault, i kraft af konstitutionen af befolkningen som en levende biologisk masse (Hermann, 2010). I modsætning til den disciplinære magtudøvelse, der er rettet mod kroppen og individet, er den bio-politiske regulation rettet mod det sociale legeme. Tanken er, at man skal styre så meget som muligt med udgangspunkt i individets ve og vel. Denne kontrol af befolkningen omsættes i Danmarks universelle velfærdssamfund - fx gennem forvaltningerne i de sociale myndigheder (ibid). Med det synspunkt, som definerer befolkningens velfærd som statens styrke. Magtens mikrofysik Pastoralmagten stammer fra tidligere magtformer fra religiøst regi. Foucault betegner pastoralmagten som en blid normaliserende disciplinering af den enkelte med henblik på mål, der synes at være til den enkeltes bedste. I forbindelse med sociale indsatser ses pastoralmagten i form af, at velfærdsstaten påtager sig opgaven med at beskytte og udvikle hvert enkelt individs velfærd og fremgang og lykke ved hjælp af omfattende foranstaltninger (Järvinen & Mortensen). Side 28 af 58

30 Analyse Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB I dette afsnit vil jeg forsøge at besvare problemformuleringen ved hjælp af min empiri og teori. Jeg har valgt at opstille det således, at hvert undersøgelsesspørgsmål besvares separat med efterfølgende opsamling. Undersøgelsesspørgsmål 1 Hvilket behov har myndighedsrådgiveren for at få udarbejdet en handleplan for borgeren, og hvilke politiske og socialfaglige krav ligger til grund for dette behov? Dette undersøgelsesspørgsmål har jeg valgt at dele op i følgende kategorier: Politisk krav - herunder det juridiske grundlag. Socialfagligt behov - herunder sagsbehandlingen. Jeg vil opstille de juridiske krav, der er for at udarbejde en handleplan for den unge hjemløse, og vil derefter anvende begreberne; inddragelse og helhedssyn, for at analysere myndighedsrådgiverens anvendelse af disse. Jeg vil desuden anvende Axel Honneths anerkendelsesteori. Politisk krav SRK er som myndighedsrådgiver, ansat til at afhjælpe sociale problemstillinger for målgruppen af hjemløse unge. Dette skal blandt andet ske med handleplanen som redskab. Som tidligere nævnt er formålet med handleplanen, ifølge vejledning til serviceloven, blandt andet at klargøre målet med indsatsen og at sikre at en sammenhængende helhedsorienteret indsats, der samtidig skal styrke borgerens indflydelse på sagsbehandlingen. Servicelovens 141 stk. 2, foreskriver blandt andet at: "Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til ( ) 2) personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder". ( Derudover udtaler SRK at det i X Kommune er politisk besluttet, at enhver, der får bevilget en social indsats skal have udarbejdet en handleplan, jf. Servicelovens 141: Side 29 af 58

31 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB "Kommunalbestyrelsen har vedtaget at der skal udarbejdes 141 handleplan på alle, der får bevilget en indsats." Via handleplanen bliver den hjemløse anerkendt i den retslige sfære i Honneths anerkendelsesteori (Honneth, 2012), idet handleplanen er et juridisk redskab som via sagsbehandlingsregler sikrer den unge hjemløses ret til inddragelse, jf. Retssikkerhedslovens 4, og sikrer den hjemløse unge en sagsbehandling, som er helhedsorienteret, jf. Retssikkerhedslovens 5, i henhold til formålsparagraffen, 1, pkt. 1 i Retsikkerhedsloven: "( ) sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager( )", og pkt. 3: "( )fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp ( )". ( Vejledningen til Servicelovens 141, gør brug af begrebet indflydelse. Guldager & Roth Hansen inddragelsesbegreber om selvbestemmelse og medbestemmelse kan derfor udelukkes som værende hensigten ved udarbejdelsen af handleplanen. Handleplanens hensigt kan derfor være at operere med medindflydelse (Bech Hansen, Nørrelykke & Sjelborg; 2006). Socialfagligt behov SRK fortæller, at: "Jeg kan kun hjælpe folk, der vil hjælpes.( )", og beskriver således vigtigheden af, at den unge hjemløse er inddraget i sin egen sag i det sociale arbejde. SRK beskriver sit faglige behov for handleplanen i forbindelse med brugerinddragelse, og at det dermed er et pædagogisk redskab: "Mit faglige behov er, at det giver borgeren og mig et fælles redskab for at kunne beskrive indsatsen sammen med borgeren, så borgeren bliver inddraget i udarbejdelsen". Når SRK vælger at formulere inddragelsen på denne måde, angiver han, at han ønsker, at den unge hjemløse er med til at beskrive indsatsen. Med Guldager & Roth Hansens definitioner af inddragelse kan man dermed fastslå, at SRK ønsker, at den unge hjemløse er medbestemmende i egen sag. Dette viser ikke, at SRK med handleplanen ønsker, at borgeren får mulighed for selv at vælge sin indsats men beskriver blot indsatsen i samarbejde med SRK. Medbestemmelse er en høj grad af inddragelse og kan medføre, at der kan træffes afgørelser, som måske ikke ville være truffet, hvis borgeren ikke havde været medbestemmende. Side 30 af 58

32 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Udarbejdelsen af handleplanen fungerer også som en udredning af den hjemløse unge, idet der under udarbejdelsen kan dukke skjulte problemstillinger op, hvilket understøttes af SRK udtalelse: (...) Og når de så begynder at fortælle, så er der tit en hel masse ting, der vælter op. Man kan få en snak om.. hvor det tit viser sig alligevel, at der er et eller andet, de vil hjælpes med.". Der kan her være tale om Medindflydelse. Den unge hjemløse oplyser om sin situation, som han eller hun selv ser den og giver SRK et grundlag for at vurdere, hvilken hjælp, der er behov for. Gennem det, der bliver fortalt, oplyses det fra SRK s side, hvorledes han vurderer den unge hjemløses situation. Det endelige resultat er en handleplan, som den unge hjemløse kan bruge som: "SRK: ( ) en kontrakt, der beskriver, hvad det er, der sker, og hvad der er at forvente." Idet SRK ikke er i daglig kontakt med den unge hjemløse, fortæller han, at handleplanen giver mere mening, hvis kontaktpersonen fra bostedet - dvs. SRB - er inddraget i udarbejdelsen: "( ) jeg laver den oftest som et samarbejde mellem borger, kontaktperson og mig. For at få det til at give mest mulig mening." Som beskrevet under begrebsafklaring er helhedssynet et redskab til at skabe orden og overblik i kaos. For at kunne arbejde ud fra helhedssynet, er en systematisk arbejdsproces en forudsætning (Uggerhøj, 2006). I forhold til det helhedsorienterede arbejde, oplever SRK, at 141-handleplanen giver god mening, idet den koordinerer en indsats mellem alle relevante parter: " 141-planen er en af de administrative ting, der giver god mening, da den inddrager alle relevante parter. Den samler alle aftaler og kan bruges til at præcisere planen om, hvad det er, der skal forgå. Derfor er den et brugbart redskab i det tværfaglige samarbejde. Rent praktisk fungerer det som: "( ) en huskeliste om, hvem der skal gøre hvad." Derfor er handleplanen med til at gøre SRK s arbejde nemmere. SRK s udtaler, at den bedste behandling er den fuldstændige behandling. Dette stemmer overens med helhedssynet i det tværfaglige arbejde, hvor der fokuseres samlet på samtlige problemstillinger og ikke i enkeltdele. SRK har oplevet, at det ene problemstilling hænger sammen med det andet og vice versa: "( )Min erfaring er, at den bedste erfaring er, at den bedste behandling, det er den fuldstændige behandling. Hvor man går ind på alle områder på én gang. Da misbruget kommer af en årsag. Og det kan være det er det psykiatriske der er årsagen. Eller det sociale. Eller det, eller det, Side 31 af 58

33 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB eller det. Så det at være obs på at tage hånd om det hele på én gang giver nogen gange rigtig god mening." SRK s erfaring med den helhedsorienterede indsats, viser, at SRK finder mest mening i at kæde det biologiske, det psykiatriske og det sociale sammen. Dette viser, at SRK finder mest mening i at arbejde ud fra den bio-psyko-sociale-model. Som nævnt tidligere i dette analyseafsnit har SRK et behov for, at den unge hjemløse er inddraget i sin egen sag. At borgeren bliver inddraget i sin egen sag er en forudsætning i den bio-psyko-sociale-model, idet denne anskuer den unge hjemløse som et aktivt subjekt i eget liv. Den unge hjemløse er selv med til at forme sine omgivelser, og derfor er det nødvendigt at ansvarliggøre og inddrage borgeren for at opnå de ønskede mål. SRB beskriver, hvordan hun som samarbejdspartner for den unge hjemløse er med til at sikre et helhedssyn: "( ) der er en af dine problemer jo at du ryger det hash. Og det ved du også godt, at det er derfor du ikke kommer op om morgenen." SRB kæder her det biologiske i form af hashforbruget sammen med det sociale i form af, at den unge hjemløse derfor ikke kan stå op om morgenen. SRB uddyber med, at det har betydning for den unge hjemløse, at den ene problemstilling kan skabe eller påvirke en anden, idet dette fører til nederlag, hvis der ikke tænkes helhedsorienteret: "( ) fordi det giver nederlag på nederlag, at du bliver sendt i aktivering, i uddannelse, eller hvad ved jeg. Du siger ja til, at du er uddannelsesparat, men du har et kæmpe misbrug, som du prøver at skjule. Fordi du kommer ikke til at passe det her, fordi du ryger alt det hash. Så er det jo andre problemer, du skal have fat i." Skulle den unge hjemløse i dette tilfælde have udarbejdet en handleplan, hvor et mål skulle være uddannelse, ville en succes forudsætte at handleplanen var udarbejdet helhedsorienteret - nemlig med fokus på både misbruget samt konsekvenserne af dette misbrug. En del af planen kunne evt. indebære, at den unge hjemløse fik tilbudt misbrugsbehandling og får tilknyttet en støttekontaktperson, som kunne arbejde med at få den unge hjemløse op om morgenen. Dette medfører, at den unge hjemløse kan møde op til sin uddannelse/aktivering og hermed få udbetalt enten en kontakthjælp eller SU, som finansierer huslejen til en bolig, udbygge netværk mm.: SRB: "Hvis du indrømmer, du ryger meget hash, så er det jo, at du eventuelt kan gøres aktivitetsparat, og så kan det så være, du skal igennem noget behandlingsforløb eller lignende, men det er jo ikke for at skade nogen." Side 32 af 58

34 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Det er ikke kun SRB, der er opmærksom på at sikre et bio-psyko-socialt syn på den unge hjemløse, men også SRK, der er bevidst om de tre aspekter i helhedssynet. SRK nævner misbruget, som er bio, psykiatri - psyko og sociale problemer - socialt. Sidst sætter han de tre aspekter i forbindelse med hinanden, idet han fortæller, at misbrug og psykiatriske problemstillinger ofte kan behandles med en social indsats: "Der er det misbrug og det er psykiatri ( ) Og tit der gemmer der sig så sociale problemer i stedet for. Meget af det kan behandles ved at lave en social indsats." Delkonklusion Hvilket behov har myndighedsrådgiveren for at få udarbejdet en handleplan for borgeren, og hvilke politiske og socialfaglige krav ligger til grund for dette behov? Den politiske motivation for at udarbejde handleplaner for målgruppen af unge hjemløse skal først og fremmest findes i den specifikke lov, som omhandler handleplanen. Dvs. 141 i Serviceloven. Det er på statsniveau fastlagt og lovfæstet, at handleplanen skal tilbydes til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer, der ikke, eller kun med betydelig støtte, kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. Lokalpolitisk har X kommunes kommunalbestyrelse vedtaget, at der skal udarbejdes handleplaner, jf. 141 i Serviceloven, på alle der modtager en social indsats. Denne opgave er blandt andre pålagt SRK. Handleplanen er blandt andet medvirkende til, at den unge hjemløse bliver anerkendt i den retslige sfære, idet denne sikrer den unge hjemløses rettigheder. Handleplanen stiller ikke krav om selvbestemmelse eller medbestemmelse - men derimod udelukkende medindflydelse. Derimod kommer det socialfaglige behov om inddragelse til udtryk ved ønsket om at inddrage den unge hjemløse i en sådan grad, at han eller hun er medbestemmende. Det er vigtigt for SRK, at den unge hjemløse i en vis grad er inddraget i sin sag, da SRK ikke kan hjælpe nogen, der ikke ønsker hjælp. SRK s og SRB s behov for at inddrage den unge hjemløse i egen sag bunder i, at de arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model, hvori det er en forudsætning, at den unge hjemløse er subjekt i eget liv og derfor skal inddrages og ansvarliggøres for, at der kan opnås et godt resultat. Side 33 af 58

35 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Samtalerne i forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen kan være medvirkende til at belyse umiddelbart skjulte problemstillinger. Det vil sige socialrådgiveren har behov for at inddrage den unge hjemløse i en sådan grad, at han eller hun selv kan vurdere, hvilken hjælp/indsats, der skal iværksættes. Socialrådgiveren har i disse tilfælde ikke behov for at inddrage den unge hjemløse i sådan en grad, at de kan være medbestemmende/selvbestemmende i vurderingen af hjælpen/indsatsen. Den unge hjemløse medvirker kun til at oplyse sin egen sag - med handleplanen som værktøj. Når SRK udarbejder handleplaner, giver det mere mening, at SRB deltager i udarbejdelsen. SRB har en tættere relation til den unge hjemløse og har derfor også typisk bedre kendskab til den unge hjemløse og han/hendes situation - i kraft af de udredende samtaler på Bosted X. Handleplanen er et brugbart redskab i det tværfaglige samarbejde og giver god mening, idet den koordinerer en indsats mellem alle relevante parter, hvilket er særligt relevant i forhold til, at SRK erfaringsmæssigt kan berette om, at den bedste behandling er den fuldstændige behandling, hvor man går ind på alle områder på én gang. Både SRK og SRB har i kraft af deres faglighed et behov for at tænke helhedsorienteret i udarbejdelsen af handleplanen, idet deres tilgang til problemstillingerne kommer fra den bio-psyko-sociale model. Dette medfører også behovet for at inddrage den unge hjemløse i egen sag, idet det fremgår af den bio-psyko-sociale model, at borgeren er et aktivt subjekt i sit eget liv og dermed er med til forme sine omgivelser. Derfor er det nødvendigt at ansvarliggøre og inddrage borgeren for at opnå de ønskede mål. Side 34 af 58

36 Undersøgelsesspørgsmål 2 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Hvilke udfordringer ligger der for socialrådgiveren på bostedet i at få den unge hjemløse til at tage imod myndighedsrådgiverens tilbud om udarbejdelse af en handleplan jf. 141 i Serviceloven? For at give en nuanceret besvarelse af dette undersøgelsesspørgsmål har jeg delt denne del af analysen op i følgende punkter: Socialt udsat ifølge den unge hjemløse 141-handleplanen som socialfagligt redskab. Krydspres. Jeg vil besvare dette undersøgelsesspørgsmål ved at anvende Michael Lipskys teori om markarbejderen til at analysere de krydspres, som socialrådgiveren på Bosted X befinder sig i, i forhold til at få de unge hjemløse til at få udarbejdet en handleplan jf. 141 i Serviceloven. Jeg vil starte med at analysere, hvilken opfattelse de unge hjemløse på Bosted X har af sig selv som sociale udsatte, og den situation de befinder sig i. Derefter vil jeg analysere SRB s egen opfattelse af handleplanen. Jeg vil til sidst opstille disse modsætningsfyldte forventninger og med udgangspunkt i Lipskys markarbejderteori analysere, hvilke mekanismer SRB gør brug af i krydspressituationer. Socialt udsat ifølge den unge hjemløse Som beskrevet i begrebsafsnittet om at være udsa, gælder det for en stor del af de unge, at de ikke ønsker at skille sig ud fra normen, selvom de er i en udsat position som fx hjemløshed eller misbrug. Der er intet visuelt, der umiddelbart afslører, at de er særlige udsatte. De ønsker at fremstå velfungerende og er ofte velklædte. Dette er forbundet med deres ønske om at blive set og anerkendt som helt almindelige unge mennesker på trods af deres særlige problemer (Rådet For Socialt udsatte). Dette billede understøtter SRK i sin beskrivelse af målgruppen, han møder: "(..) hvis du så hende på gaden, ville du aldrig forbinde hende med at være hjemløs. Hvis du talte med hende, ville du ikke forbinde hende med at være hjemløs. Hun tænker ikke sig selv, hun opfører ikke sig selv. Det kendetegner en pæn andel af dem, der er der, hvor jeg plejer at komme. De går pænt klædt. De er velsoignerede. De har Side 35 af 58

37 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB smartphones, de har alt, hvad du sådan forbinder med helt almindelige unge mennesker." SRB beskriver målgruppen på samme måde: "De ser jo ikke nødvendigvis sig selv som sociale tabere." Når den hjemløse unge ikke skiller sig ud fra normen, kan dette være et udtryk for et behov for at blive anerkendt som et helt almindeligt menneske. Honneth beskriver dette som behov for anerkendelse i den solidariske sfære (Honneth, 2012). Den unge hjemløse vil ikke ses som værende en hjemløs men vil derimod signalere at være et helt almindeligt menneske. SRK beskriver en målgruppe, som ikke har samme opfattelse af at være hjemløs, som beskrevet i den officielle definition af hjemløse, som blandt andet har ordlyden: ( ) som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer( )". Dette gør han blandt andet ved at fortælle om et eksempel på en ung hjemløs, der opholder sig på et herberg: "( )spurgte hende ad, om hun var klar over, hun var hjemløs? - "Hun var da ikke hjemløs, hun boede da her på herberget". Hvilket også understøttes af, at SRK i denne udtalelse fortæller, at opfattelsen blandt de unge hjemløse kan være, at det er en ren materiel problem, de har, og ikke et decideret socialt problem: "Nogen af dem tænker, jeg skal bare have et sted at bo, så er problemet løst." SRB fortæller, at det ikke har fungeret optimalt at få lavet 141-handleplaner på beboerne på Bosted X og forklarer ydermere, at årsagen til dette er, at der er en modvilje blandt beboerne, idet de ikke kan se formålet, og at de føler sig klientgjort: "Jeg vil sige, det har ikke fungeret vanvittig godt at få lavet 141-handleplaner. Der er mange af vores, der har.. det gider de sku' ikke. Det er svært at forklare, at der skal ligge noget centralt et sted. De synes, de har været klienticeret nok. Der er så mange, der skal skrive om dem, og de kan ikke se formålet med det." De kan ikke se meningen med at skulle udredes endnu engang, da det allerede er sket andre steder, som fx jobcenteret: "SRB: Nej, men de har jo tit sagt fra i forhold til, at de synes, at de har noget nede på jobcenteret.." Side 36 af 58

38 Handleplan som socialfagligt redskab Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB SRB s egen opfattelse af handleplanen er, at den i teorien er et godt redskab, men oplever, at den i praksis ikke kan leve op til intentionerne. SRB: Ideen er da rigtig rigtig god. Dvs. du skal ikke sidde og fortælle den samme historie altid, eller noget vel. Ideen er også rigtig god, at hvis du flytter til en anden kommune, så ligger der allerede en handleplan. Men praksis er ikke helt så god, som intentionerne er. SRB har desuden svært ved at se sammenhængen mellem formålet med 141- handleplanen og brugen af denne i praksis. Da hun oplever, at den ikke bliver anvendt til dens formål som redskab i en helhedsorienteret indsats. Adspurgt om handleplanen kan bruges til at kortlægge, hvilke problemstillinger, der skal arbejdes med, svarer SRB: "Ej. Det ser jeg ikke. Det kan godt være, det er det, der er hensigten, men jeg ser det ikke. Det må jeg sige". Samtalen fortsætter: "I: Så du føler ikke at handleplanen er et brugbart redskab for jer i..?" "SRB: Ikke for os. Vi kan ikke bruge den til en skid." SRB, som fungerer som leverandør for kommunen af en indsats overfor målgruppen af unge hjemløse, er ikke selv overbevist om, at handleplanen er et brugbart redskab. Dog giver hun udtryk for, at handleplanen er brugbar i situationer, hvor hun og den unge hjemløse på forhånd har et ønske om et bestemt tilbud. SRB nævner tilbuddet om at få tilknyttet en støttekontaktperson som et eksempel: "Selvfølgelig en rigtig rigtig god forklaring hvis aftalen er, og de er fuldstændig enige i, at de skal have ens støttekontaktperson. Så forstår de en mening med det. Men at der bare skal ligge et stykke papir oppe på kommunen til, hvis de engang skal have hjælp igen en anden engang. - den er meget svær at forstå" Krydspres I følgende citater giver K udtryk for at behovet for, at der bliver udarbejdet handleplaner kommer "oppefra", og at handleplanen også bruges til at måle, om han udfører sit arbejde ordentligt. K giver derfor udtryk for, at de i deres arbejde føler, at handleplanen blandt andet bliver brugt som et redskab til at overvåge dem i deres arbejde: "Fordi vi kan jo også godt se at en handleplan, det er noget der kommer deroppefra. De skal lave en handleplan." "( ) vi får at vide, at vi skal sætte dem i gang. Og nu skal der laves en handleplan." Side 37 af 58

39 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB "Det er lige så meget for at kunne måle og veje på et eller andet. I forhold til; laver du nu dit arbejde ordentligt? Altså sådan kan du også se på det." Det fremgår flere gange i mit interview med SRB, at hun anser sig selv som værende samarbejdspartner med alle omkring sig i sit arbejde, idet hun udtaler: "Som samarbejdspartner.. ja og samarbejdspartner. Så det der er vigtigt for os alle sammen her på stedet, det er, at vi er samarbejdspartnere med vores beboere, vi er samarbejdspartnere med hinanden, og vi er samarbejdspartnere med alle ude i verden omkring os." SRB uddyber, at hun i kontakten med sine professionelle samarbejdspartnere er advokat for både samarbejdspartnerne og den unge hjemløse: "( ) Jeg er ikke advokat for.. Jo for begge. For begge dele. Jo netop. Og det er vigtigt. Det er i hvert fald sådan jeg tænker, det er vigtigt." Ifølge Lipskys definition befinder SRB sig her i et krydspres, hvor hun varetager forskellige interesser i samme situationer, idet hun skal opfylde modsætningsfyldte krav (Lipsky,1969). SRB oplever også, at andre organisationer ikke gør brug af handleplanen og nævner her et eksempel med jobcenteret. SRB har svært ved at forklare formålet med 141- handleplanen over for den unge hjemløse og samtidig være troværdig, idet hun ikke selv kan stå inde for formålet med handleplanen. SRB: Jeg vil så også sige, at jeg har lidt svært ved at se, at kommunerne bruger den konstruktivt, fordi det er jo ikke.. vi har været på jobcenteret eksempelvis ved en rådgiver og sagt, der ligger en 141 oppe på.. ja på.. det interne.. De kan knap finde den, og de aner ikke, hvad det er næsten. Så, så længe det ikke bliver koordineret, så den 141 bliver brugt i de sammenhænge, det er tanken. SRB: (..)Så er det bare svært at forklare, hvad du skal med en 141 og være troværdig. Nu har jeg snakket om troværdighed flere gange. Og være troværdig og sådan sige, at det er en rigtig god ide at få lavet sådan en. Så kan den ligge deroppe ved kommunen." SRB og K oplever at være i et krydspres, når de skal motivere de unge hjemløse til at få udarbejdet en handleplan. Dette opleves ved, at der er modsætningsfyldte forventninger til deres arbejde. Kravene fra myndigheden om, at målgruppen skal have udarbejdet Side 38 af 58

40 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB handleplaner, bliver en opgave som SRB skal motivere de unge hjemløse til, idet SRB er leverandør for kommunen af en indsats for målgruppen. Samtidig er der fra et de unge hjemløse en uvilje eller en mangel på forståelse for, hvad handleplanen skal gavne, idet de unge hjemløse ikke anser sig selv som socialt udsatte, og derfor ikke kan se meningen med at skulle få udarbejdet en handleplan. Som SRB forklarer: "Det er svært at forklare, at der skal ligge noget centralt et sted. De synes, de har været klienticeret nok. Der er så mange, der skal skrive om dem, og de kan ikke se formålet med det. Dette krydspres finder SRB særligt vanskeligt at forholde sig til, idet hun mener, at det giver hende et troværdighedsproblem over for den unge hjemløse. Dette sker i praksis af sine dårlige erfaringer med handleplanen og dens brugbarhed. SRB udtrykker meget kraftigt, at handleplanen ikke fungerer intentionelt, og at der er forskel på ideen bag handleplanen og praksis. Når SRB bliver adspurgt om, hvor meget de unge hjemløse har at sige i forhold til handleplanen, svarer hun, at: "du kan jo ikke tvinge dem til det." Anskuer man denne reaktion ud fra Lipskys markarbejderteori, er der her tale om, at SRB udvikler en mekanisme til at håndtere presset. Dette gør hun ved at redefinerer sin rolle ved at pålægge ansvaret for resultatet på ydre påvirkninger (Lipsky, 1969). I dette tilfælde det faktum at den unge hjemløse ikke kan tvinges til at få udarbejdet en handleplan. SRB betegner også de unge hjemløses egen opfattelse af, hvad det vil sige at være socialt udsat som en barriere for at få udarbejdet en handleplan, idet hun udtaler: "Dvs. at grunden til du skal have en 141, det er jo igen det der med, hvordan ser de deres egen verden. Du skal have en 141 der centralt, fordi så du kan få hjælp de næste mange, mange år frem. Sådan ser de det ikke. De siger i morgen er jeg ikke klient mere." Dette gør det sværere at bebrejde SRB for det lave antal handleplaner, og dermed bliver presset mindre fra et top-down perspektiv (Lipsky,1969). Modsat, kan hun også have brug for mekanismer til at håndtere presset fra den unge hjemløse, som ikke kan se nogen mening med handleplanen. Når SRB udtaler, at når hun møder en ung hjemløs, der ikke er motiveret, at hun er nødt til at sige: "ja. Men ellers så har jeg i hvert fald svært ved at forklare hvad andet end at jamen, så ligger der nogle papirer på dig, så vi ikke skal forklare tingene igen og igen.". I denne udtalelse kommer det desuden til udtryk, at SRB ikke selv er overbevist om handleplanens reelle Side 39 af 58

41 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB formål, som beskrevet i afsnit om handleplanen i begrebsafklaring, herunder at klargøre mål, inddrage den unge hjemløse og at skabe en koordineret indsats. SRB forklarer at selvom den unge hjemløse indvilger i at få udarbejdet en handleplan, opnår de ikke det formål, hun beskriver for dem: "Når de så endelig siger ja tak til den, og man så kommer ud, og det formål man har siddet og fortalt dem om ikke fungerer, så øh.. ja.. så fejler det også." Ovenstående citater viser at uanset, hvilken tilgang SRB vælger at have i forhold til at forklare formålet med handleplanen over for den unge hjemløse, oplever hun stadig, at borgeren ikke kan se meningen med handleplanen, og at handleplanen ikke fungere intentionelt. Nedenstående citater fremhæver også den mekanisme, som SRB, ifølge Lipsky, anvender for at skabe afstand til systemet og dermed handleplanen, idet hun forholder sig kritisk til brugen af handleplanen og dens anvendelsesmuligheder i praksis (Lipsky, 1969). Da jeg spørger SRB, om handleplanen kan bruges til at kortlægge, hvilke problemstillinger, der skal arbejdes med, svarer hun; "Ej. Det ser jeg ikke. Det kan godt være, det er det, der er hensigten, men jeg ser det ikke. Det må jeg sige". Handleplanen opfattes som et bureaukratisk redskab. "K: Det er lige så meget for at kunne måle og veje på et eller andet. I forhold til; laver du nu dit arbejde ordentligt?( )". SRB og K anvender ifølge Lipsky bureaukratiet, herunder handleplanen, som undskyldning for manglende service overfor den unge hjemløse. Derfor fralægger de sig selv et ansvar over for den unge hjemløse (Lipsky,1969). SRB forklarer, at det er svært at forklare de unge hjemløse, at de skal have en handleplan liggende centralt i kommunen. Hun fortæller, at de unge hjemløse føler sig klientgjort, fordi der er mange, der skal skrive om dem: "Det er svært at forklare, at der skal ligge noget centralt et sted. De synes, de har været klienticeret nok. Der er så mange, der skal skrive om dem,( )". Idet hun formulerer det på denne måde, giver hun også udtryk for, at handleplanen yderligere klientgører dem eller fastholder dem som klienter. Krydspresset kommer især til udtryk ved, at SRB overfor systemet godt kan forsvare selve ideen med handleplanen, men over for den unge hjemløse kan hun ikke stå inde Side 40 af 58

42 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB for handleplanen i praksis: "Ideen er da rigtig rigtig god. ( ) Men praksis er ikke helt så god som intentionerne er." Delkonklusion Hvilke udfordringer ligger der for Socialrådgiveren på bostedet i at få den unge hjemløse til at tage imod myndighedsrådgiverens tilbud om udarbejdelse af en handleplan jf. 141 i serviceloven? De unge hjemløse opfatter ikke sig selv som værende socialt udsatte. De føler sig derimod klientgjort og kan ikke se meningen med at få udarbejdet en handleplan. De unge hjemløse vil gerne anerkendes som unge individer men ikke som hjemløse individer. SRB er via sine erfaringer ikke selv overbevist om, at handleplanen er et brugbart redskab. Dette sætter hende i et dilemma, idet hun skal forsvare brugen af handleplanen over for den unge hjemløse, men hun kan samtidig ikke kan stå inde for den. Dilemmaet består også i, at socialrådgiveren føler, at handleplanen bliver brugt som et overvågningsredskab på hendes arbejde, og hun derfor er nødt til at presse på over for borgeren for at få den udarbejdet, så hun kan dokumentere sit arbejde. Dette fører til, at SRB ender i et krydspres både i forhold til borgeren og i forhold til kommunalbestyrelsen, som har fastlagt målene for udarbejdelsen af handleplanen. SRB gør brug af mekanismer for at afværge presset fra både de hjemløse unge og fra de politiske krav fra kommunalbestyrelsen. Mekanismerne består i at pålægge ydre faktorer ansvaret for sit arbejde. For at lette det politiske pres pålægger hun sin målgruppe et ansvar ved blandt andet at beskrive dem som uforstående overfor handleplanen som redskab og det faktum, at hun ikke kan tvinge de unge hjemløse til at få udarbejdet en handleplan. For at lette presset fra de unge hjemløse fralægger SRB sig ansvaret for, at borgerne føler sig klientgjort, da hun er af den opfattelse, at det er handleplanen, der er medvirkende til klientgørelsen, og at handleplanen ikke fungerer i praksis som et redskab. Side 41 af 58

43 Undersøgelsesspørgsmål 3 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Er handleplanen i praksis et brugerinddragende redskab? Hvilken rolle spiller relationen for at kunne inddrage borgeren i egen sag? Jeg har i valgt at dele dette undersøgelsesspørgsmål op i følgende 4 temaer: Inddragelsesbegreberne. Anerkendelse. Relationen til SRK & SRB. Magt. Inddragelsesbegreberne I undersøgelsesspørgsmål 1 er der gjort rede for myndighedsrådgiverens egne socialfaglige behov og ønsker om inddragelse. I nedenstående afsnit vil jeg analysere på inddragelsesbegreberne, som de kommer til udtryk forud for og under udarbejdelsen af handleplanen, jf. servicelovens 141. Den unge hjemløse får mulighed for at beskrive sine problemstillinger, hvorefter socialrådgiveren ud fra beskrivelsen laver en vurdering på, hvilke indsats/tilbud, der skal iværksættes. Den unge hjemløse er i dette tilfælde kun medvirkende til at belyse sin egen sag. Belysningen og beskrivelsen går forud for selve udarbejdelsen af handleplanen. Borgeren er ikke direkte med til at tage beslutning om afgørelsen men kan muligvis være medvirkende til at påvirke afgørelsen. Fx udtaler SRB, at: "Så må SRK jo tage ud til ham og tage en snak med ham. Evt. lave en 141 og så vurdere, hvad er det så, han har brug for?", hvilket adskiller samtalen mellem myndighedsrådgiveren fra vurderingen af, hvilket behov den unge hjemløse har. Beslutningen om indsatsen er alene SRK s. Den unge hjemløse har dermed medindflydelse men ingen direkte indflydelse på, hvilken indsats, der skal iværksættes. SRB fortæller, at den unge hjemløses medindflydelse, dvs. medvirken til belysning af sagen, kan medvirke til, at der træffes anden afgørelse end, hvis den unge hjemløse ikke havde belyst sagen: "Hvis du indrømmer, du ryger meget hash, så er det jo, at du eventuelt kan gøres aktivitetsparat, og så kan det så være, du skal igennem noget behandlingsforløb eller lignende, men det er jo ikke for at skade nogen." Side 42 af 58

44 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Den unge hjemløse er i visse tilfælde medbestemmende ved at give sin mening til kende om sin situation, hvor denne indgår i en diskussion om den fremtidige indsats. Dette foregår ofte allerede i udredende samtaler med SRB. I andre tilfælde er SRB med til at sikre medbestemmelsen. Ved at SRB påtager sig rollen som samarbejdspartner overfor den unge hjemløs, sikrer hun, at den hjælp den unge hjemløs og SRB sammen har defineret bliver imødekommet i mødet med myndigheden - fx i mødet med SRK, som træffer beslutningen i sidste ende. Mange af SRB s udtalelser om inddragelse er i forbindelse med en proces, der går forud for selve udarbejdelsen af handleplanen. De samtaler, hun beskriver, er alle kendetegnet ved at være udredende med henblik på handleplanen som mål. Eksempelvis udtaler SRB i følgende citat, at hun oplever, at den unge hjemløse kan give sin mening til kende om sin situation og forslag til, hvad de har brug for. SRB kan, hvis hun er enig, komme med forslag, til indsatser hun finder relevante og diskutere denne mulighed med den unge hjemløse: "( ) de kunne komme og sige til mig, fx når jeg selv har bragt det på banen, at "Jeg ved godt, jeg skal flytte på et tidspunkt, men jeg får svært ved at klare mig uden hjælp. Er der nogen muligheder?" Og så kan jeg selvfølgelig sige "Nu er jeg ikke helt færdig med at udrede dig, men jeg kan godt se, at det ville være en god ide at du får en støttekontaktperson(...)" SRB fortæller, at hun aldrig journalfører noget om den hjemløse unge uden at have hørt den unge hjemløse først: "Ja, men de har det hele at sige, kan man sige. Altså jeg laver aldrig noget journalarbejde eller noget skriftligt arbejde, som de ikke hører, hvad der står i og skal kunne forholde sig til eller skal kunne give mig ret i, eller sige, det der er jeg ikke enig i. Sommetider kan der være nogen der siger: "Det forstår jeg ikke, du siger". Og så forklarer jeg det måske. Og siger jeg kan godt omformulere det, hvis du bedre kan lide den her formulering.( )" Dette er inddragelse i form af medindflydelse, men idet, at SRB også giver den unge hjemløse muligheden for at udtrykke uenighed og give forslag til ændringer, bliver det til en brugerinddragelse i grad af medbestemmelse. Idet borgeren vælger at bidrage til at belyse sin situation, giver det belæg for videre diskussion om indsatser, og dermed medbestemmelse. Som SRB forklarer: ( ) Og så kan vi på den måde, med beboeren, sidde og diskutere nogle muligheder i stedet for Side 43 af 58

45 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB begrænsninger." Idet, at den unge hjemløse kan indgå i en diskussion om, hvilke tilbud, der skal iværksættes, er der her også tale om en grad af medbestemmelse. Endvidere er SRB med til at sikre den unge hjemløses medbestemmelse i møder med samarbejdspartnere. Et eksempel er, hvor den unge hjemløse har fortalt SRB, at han har et emne, han ikke ønsker at tale om, hvor SRB derefter sikrer, at dette emne ikke bliver et samtaleemne i mødet med anden myndighed: "Den her samtale foregår kun på de præmisser, at der ikke bliver snakket om Kajs mor, fordi Kaj orker ikke at snakke mere om det lige nu. Og det er en samtale, vi blandt andet har. Og det er ikke det, vi som sådan vurderer, der er den egentlig problemstilling. Og "vi" det er så Kaj og mig. Og så bliver det så sådan." Selvbestemmelse er ikke omfattet af Retssikkerhedslovens 4, idet det alene er myndigheden, der har kompetencen til at træffe afgørelse i den unge hjemløses sag. Selvbestemmelse vil have omfattet, at borgeren selv kunne definere sine problemer og træffe beslutning om, hvilken løsning, der er den rigtige (Dyring, 2007) - dvs. selvbestemmelse er den form for medinddragelse, der fuldt ud myndiggører den unge hjemløse. Dette er dog ikke en mulighed i lovgivningen eller i praksis. Derfor vil der altid være en vis grad af klientgørelse (Järvinen & Mik-Meyer, 2003). De unge hjemløses selvbestemmelse viser sig dog i en meget afgørende fase af kontakten med de sociale myndigheder. Dette er ikke forhold til at definere sine egne problemers karakter eller ressourcer men derimod til, hvilke indsatser han eller hun gerne vil have. Denne selvbestemmelse træder i kraft, idet handleplanen er et tilbud de unge hjemløse selv kan bestemme, om de vil tage imod. Dette kommer til udtryk, når SRB i forbindelse med handleplanen udtaler: "du kan jo ikke tvinge dem til det.", og SRK s udtalelse om sine muligheder generelt for at hjælpe de unge hjemløse:" jeg kan kun hjælpe folk, der vil hjælpes." Anerkendelse Når Retssikkerhedslovens 4 lyder at: Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandling af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed." ( fremgår det af ordlyden "medvirke", at medindflydelse og medbestemmelse indgår i lovgivningen. Jeg finder det i denne sammenhængen relevant at benytte Honneths anerkendelsesteori. Side 44 af 58

46 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Denne paragraf sikrer blandt andet borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager jf. Retssikkerhedslovens formålsparagraf 1, hvilket betyder, at når SRK og SRB sikrer den unge hjemløses medindflydelse og medbestemmelse, anerkender de denne i den retslige sfære (Honneth, 2012). SRK beskriver desuden, at de unge hjemløse ofte har oplevet at blive svigtet af voksne mennesker: "Tit der drejer det sig om, at det er unge mennesker, der har oplevet voksne mennesker svigte dem, og så kommer de til et sted med nye voksne, der i et eller andet omfang skal være med at til erstatte deres forældre. Og det giver nogen helt naturlige konflikter, hvor man skal forholde sig professionelt til det, og vise dem at voksne behøves ikke være dumme. Selvom de selv er voksne, så vil de automatisk gå ind og tage positionen som barnet i konflikten." De unge hjemløse mangler, ifølge Honneth, anerkendelse i privatsfæren og kan derfor være sårbare i forhold til at mangle selvtillid og ikke mindst tillid til omverdenen. SRK har den opfattelse, at de unge hjemløse søger at erstatte deres forældre med andre voksne, hvilket kan opfattes som deres søgen efter anerkendelse i privatsfæren (Honneth, 2012). På trods af at SRK og SRB gerne vil have en god relation til de unge hjemløse, fortæller SRB dog, at hun ikke ønsker at påtage sig en forældrerolle: "Jeg er ikke deres ven, jeg er ikke deres kammerat, jeg er ikke deres mor eller noget som helst andet. Jeg er ansat til at tage mig af deres problemer. Hvad vi derudover tager et spil kort kan gøre og grine og pjatte - for det kan vi godt. Det er noget vi gør for hyggens skyld, men det er ikke det, der definerer årsagen til, at jeg er her. Og det er meget vigtigt, at de ved det. Samtidig kan du sagtens have en relation". SRB ønsker, at der skal være en relation men ikke at indgå i en symmetrisk relation. De unge hjemløse kan derfor ikke opnå anerkendelse i privatsfæren ved at danne relation med socialrådgiveren. På Bosted X kan beboerne relatere sig til hinanden, idet de alle er unge hjemløse og ikke ser hinanden som sociale tabere, men derimod anerkender de hinanden som enkelte individer - som værdifulde for fællesskabet: SRB: "De ser jo ikke nødvendigvis sig selv som sociale tabere. Det er det jeg siger: De spejler sig i hinanden. De spejler sig ikke i andre unge." Side 45 af 58

47 Relationen til SRB & SRK Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB SRK oplever, at blive mødt med mistillid, idet han er myndighedsrådgiver og er ansat i kommunen. Manglen på tillid bunder ifølge SRK i, at de unge hjemløse har en opfattelse af, at kommunen ikke kan hjælpe dem, og at der ikke er nogen sammenhænge mellem, hvad kommunen siger, og hvordan den handler. Han beskriver sit møde med de unge hjemløse således: "SRK: lige så snart de hører, jeg sidder på et rådhus, så har jeg et stort fedt skilt på panden. I: og hvad er det?( ) SRK: "Kommunefolk". De der kedelige nogen vi alligevel ikke kan bruge til noget. Der altid bare siger et og gør noget andet." SRK forklarer, at de unge hjemløse har en særlig stor mistillid til ham, idet han er en myndighed. Dette oplever han, at de unge hjemløse selv fortæller ham: "Jeg oplever det specielt meget. Fordi, at jeg står som myndighed og bliver også tit fortalt, at jeg er en myndighed. ( )At der er en eller anden form for mistro eller mistillid, ja." SRK fortæller, at en del af hans opgave er at bryde med de fordomme, han møder om kommunen og ham som myndighedsrådgiver. For at gøre et samarbejde nemmere, herunder samarbejde omkring 141-handleplanen, skal fordommene brydes og relationen mellem SRK og de unge hjemløse være mere ligeværdig: "( )for nogen mennesker er der rigtig mange fordomme, der bliver ødelagt. Og det gør som sagt samarbejdet meget nemmere." I SRK s tilfælde sker det gennem en god relation til personalet på Bosted X, som fører til, at relationen mellem SRK og de unge hjemløse også bliver mere ligeværdig. Han fortæller, at måden han bliver tiltalt ændrer sig og bærer præg af en ligeværdig relation: "( )efter flere år, så kender personalet mig nu også. Og det vil sige allerede der, bliver det afmytet i måden, de omtaler mig på. I: Så det du siger det er faktisk, at omgangstonen, måden de tiltaler dig på eller taler med dig på foran beboerne det.. SR: Ja. Alle taler ligeværdigt til hinanden, også mellem mig og beboere og personale og beboere. At der ikke er nogen, der er over eller under nogen." Side 46 af 58

48 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB SRK har dermed en oplevelse af at have skabt en ligeværdig god relation til både de unge hjemløse og personalet på Bosted X men oplever stadig, at mange ikke tager imod tilbuddet om at få udarbejdet en handleplan, jf. servicelovens 141. Da jeg spørger SRK, om der er mange, der benytter sig af tilbuddet om at få udarbejdet en handleplan, svarer han kort og kontant: "Nej". I følgende udtalelse fra SRK kommer Foucaults begreb om pastoralmagten til udtryk. Det gør den ved, at SRK gør det til sin opgave at gøre de unge hjemløse interesserede i at samarbejde med kommunen - for at fremme deres egne muligheder (Järvinen & Mortensen, 2005): "Meget af det drejer sig også om at samarbejde med dem og forklare dem, hvordan de kan fremme deres muligheder i forhold til at samarbejde med kommunen." Ifølge denne udtalelse er det for den unge hjemløses eget bedste, at SRK gør en bevidst indsats for at få dem til at samarbejde med kommunen. Han udtrykker desuden afstandstagen fra kommunen, idet han skiller samarbejdet med sig selv og samarbejdet med kommunen fra hinanden. SRB forklarer, at i situationer, hvor der er problemstillinger, som hun anser som værende betydningsfulde for den unge hjemløses situation, kræver det, at der er skabt en tillidsfuld relation. Relationen er vigtig for SRB i forhold til, at den tillid hun opnår gør, at hendes indblanding i den unge hjemløses livssituation ikke opfattes som et overgreb men som en hjælp: "Det er der, der bliver spændt ben for vedkommende, derfor han mister det hele. Det er på grund af de problematikker, han ikke vil arbejde med. Så det skaber noget.. det kræver noget relationsarbejde. Det kræver, at vi når så langt, at han/hun har så stor tillid til, at det jeg vil, det er ikke bare overgreb eller noget, det er fordi, at jeg.. man godt kan give det en chance." Magt Idet SRB er uddannet socialrådgiver og har viden om problemstillinger såsom misbrug, har hun viden om, hvilke konsekvenser disse kan have. Denne viden bliver ifølge Foucalt til sandheden og dermed magt til SRB over for den unge hjemløse. Den unge hjemløse bliver i dette tilfælde til objekt for en videnskabelig diskurs, der kommer til udtryk i mødet mellem SRB og den unge hjemløse (Järvinen & Mortensen, 2005):"( ) altså vi kan jo sidde med vores erfaring. Vi kan sidde med alle de der videnskabelige undersøgelser på, at hvis du ryger hash dagligt igennem så og så lang Side 47 af 58

49 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB tid, så er det så og så svært at komme ud af det. Og så er der så stor tilbagefaldsprocent osv. Det er en viden vi har. Og den viden har jo ikke nødvendigvis deres viden. Det kan godt være, de har hørt om det, men det er jo ikke sådan, de ser deres problem." SRB agerer som eksperten eller i hvert fald den der udmønter ekspertisen, og den unge hjemløse bliver til det, Foucault kalder for den anden, idet den unge hjemløse ikke selv er med til at bidrage til diskursen men derimod bliver overbevist om at følge den (Järvinen & Mortensen, 2005). Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at på trods af kravet om inddragelse, som belyst i undersøgelsesspørgsmål 1, kan medinddragelsen af den unge hjemløse betyde, at socialrådgiverne bliver nødt til at anvende pastoralmagt for at være i stand til at arbejde helhedsorienteret. Idet, at SRB med sin viden er konfronterende over for den unge hjemløse, udøver hun en pastoralmagt (Järvinen & Mortensen, 2005). SRB har én opfattelse af den unge hjemløses situation og behov, den unge hjemløse har tilsyneladende en anden opfattelse, og SRB konfronterer den unge hjemløse, og får ham til at "indse", at han har en problemstilling, så han ender med at være enig med SRB, og derfor defineres den unge hjemløses forpligtigelse på sig selv: "( ) han ved, at selvom kaj siger "det kan jeg sagtens klare. Det er ikke det, jeg skal have hjælp til. Jeg skal bare lige have en der kommer forbi en gang i mellem og siger hej til mig." Så ved SRK godt, at der er andre problemstillinger end det, og så spørger han jo ind til det, så han til sidst finder ud af, det jeg har sagt. Så han har så min viden, eller min.. ja.. Men jeg sidder jo også med i mødet. Og jeg kan jo også sige " prøv lige hør her Kaj. Når jeg kommer over til dig, så er det sådan, at selvom vi efter aftale, at du har fået ryddet op, og jeg har tjekket op og hjulpet dig lidt med det at få gjort rent, så efter to dage, så ligger der madrester overalt. Og det har vi snakket om igennem de sidste 4 måneder, og det er ikke blevet anderledes. ( ) du kan ikke undvære en som mig, som kommer og tjekker op på det. Du skal ikke have rengøringskone på, fordi du har to hænder og to fødder. Men du skal have en der holder dig lidt i ørene, så du får det gjort." - "åh ja, det skal jeg nok", og så.. det er sådan, så kan jeg bruge det, jeg har set og hørt. Det er der, hvor jeg, når jeg sidder med i samtalen, kan gå ind og sige altså som jeg har oplevet det, og så siger vedkommende som regel også altid, at ja det er rigtigt." Side 48 af 58

50 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Handleplanen og den forudgående kontakt mellem den unge hjemløse danner derfor et paradox, idet den socialfaglige diskurs om at inddrage borgeren i eget liv, og dermed gøre borgeren til subjekt i eget liv, resulterer i en objektivering af selvsamme unge hjemløs. SRB og SRK befinder sig derfor i en magtposition, hvor de med gode hensigter om brugerinddragelse og helhedsorienteret indsats påvirker den unge hjemløse til at have samme opfattelse, som den der er i velfærdssamfundets diskurs (Hermann, 2010). For at understøtte denne påstand om magt vil jeg her vise et eksempel, hvor SRK beskriver de særligt "svære" sager som dem, hvor den unge hjemløses interesse i samarbejde med myndigheden er behovsbaseret: "( ) Da deres interesse den er behovsbaseret. Og det vil sige, at så længe de kan opnå noget, så er der mulighed for samarbejde. Men lige så snart, det når på den anden side af det, så er det rigtig svært at fastholde et samarbejde. Denne udtalelse belyser også, at SRK s behov for at hjælpe den unge hjemløse kan overgå den unge hjemløses behov for at få hjælp, hvilket kan give et indtryk af, at handleplanen ikke bliver udarbejdet for at tilfredsstille den unge hjemløses behov - men derimod myndighedens behov. Dette understøttes af både SRB og K i følgende citater: "SRB: Altså motivationen.. at skulle motivere dem til det, kan tit være et problem i forhold til at skulle Altså det er jo også svært at sige, at det er for vores skyld, at de skal gøre det ikk.( ) K: Jamen det er det da. Det kan det så blive, fordi vi får at vide, at vi skal sætte dem i gang. Og nu skal der laves en handleplan." Der er dermed dannet et grundlag for at udøve pastoralmagt over for den unge hjemløse. (Järvinen & Mortensen, 2005) Handleplanen er som beskrevet i begrebsafklaringen; at klargøre målet med indsatsen og at sikre en sammenhængende helhedsorienteret indsats, der samtidig skal styrke borgerens indflydelse på sagsbehandlingen (Vejledning til serviceloven). Dette kan med udgangspunkt i Foucaults analyser ses som et bio-politisk magtredskab, der er udarbejdet i magtens makrofysik, idet man i omsorgens tjeneste beslutter, at alle der modtager en indsats skal have udarbejdet en handleplan. Denne magt viser sig ved, at uanset hvilken årsag der er til en indsats, så er den holistiske diskurs, der præger det socialfaglige arbejde med til at gøre den unge hjemløse for objekt for kategoriseringer og defineringer af problemstillinger, som den unge hjemløse ikke nødvendigvis er Side 49 af 58

51 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB forstående overfor eller enig i. Statens, og derefter X Kommunes, behov for at afhjælpe det man definere som et socialt problem, og det der definerer problemstillingerne i at være ung hjemløs, udmøntes i SRKs arbejde. Delkonklusion Er handleplanen i praksis et brugerinddragende redskab? Hvilken rolle spiller relationen for at kunne inddrage borgeren i egen sag? De unge hjemløse oplever ofte at have medindflydelse i egen sag, idet de er med til at beskrive og belyse deres problemstillinger. I visse tilfælde er der dog mulighed for, at de unge hjemløse også kan blive medinddraget. Den unge hjemløse har reelt ikke ret til selv at bestemme i forhold til handleplanen, idet dennes selvbestemmelse består i at takke ja eller nej til tilbuddet om at udarbejde handleplanen. Hvis den unge hjemløse takker nej, så takker borgeren også nej til en socialfaglig indsats, og der er dermed ingen indsats at være inddraget i - herunder ingen selvbestemmelse. De unge hjemløse opnår anerkendelse i den retslige sfære, idet de får medindflydelse og medbestemmelse i deres egen sag. Dette sker da disse to begreber indgår som en rettighed i retssikkerhedsloven. De mangler dog anerkendelse i privatsfæren, idet de ofte har oplevet voksne mennesker svigte dem. Dette gør relationsdannelsen sværere, da de som udgangspunkt vil have mistillid til omverdenen. De unge hjemløse søger anerkendelse i denne sfære via SRK og SRB men kan ikke opnå den, idet SRB afviser at påtage sig rollen i en symmetrisk relation. Det fællesskab, der bliver dannet på Bosted X, kan være medvirkende til, at de unge hjemløse føler sig anerkendt i den solidariske sfære. I kraft af at SRK besidder en myndighedsrolle og er ansat ved kommunen, bliver han mødt med mistillid af de unge hjemløse. Det er vigtigt for SRK at have en relation til de unge hjemløse for at gøre samarbejdet omkring 141-handleplanen nemmere. Derfor forsøger han at imødekomme denne mistillid ved at signalere en ligeværdig relation i måden, han kommunikerer med ansatte på Bosted X og de unge hjemløse. Dette er dog uden betydning for om den unge hjemløse tager imod tilbuddet om at udarbejde en handleplan. Side 50 af 58

52 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB SRK udøver pastoralmagt over for de unge hjemløse ved at forsøge at overbevise dem om, at samarbejdet med kommunen er for deres eget bedste. Den tillidsfulde relation bliver brugt af SRB for at hendes indblanding i den unge hjemløses liv ikke opfattes som et overgreb. Derfor er en god relation en forudsætning for at udføre pastoralmagt. SRB og SRK besidder en magt i forhold til de unge hjemløse i kraft af den viden de besidder og den politiske og socialfaglige diskurs, som udmøntes i deres arbejde. Dette er blandt andet ønsket om en helhedsorienteret indsats og brugerinddragelse. Anvendelsen af pastoralmagt finder sted overfor de unge hjemløse, som ikke nødvendigvis kan se meningen i hverken handleplanen eller en helhedsorienteret indsats. Dette er paradoksalt, idet at den unge hjemløse bliver gjort til objekt for en indsats, hvis formål er at gøre ham eller hende til et aktivt subjekt i egen sag. Derudover giver SRK et indtryk af et større behov for at udarbejde handleplaner end den unge hjemløses behov. Her er der med udgangspunkt i Foucaults magtbegreb tale om en magt, der implementeres i forbindelse med magtbegrebets makrofysik, hvor velfærdsstatens har påtaget sig opgaven med at yde sociale indsatser over for de unge hjemløse, og dette skal ske via redskabet, som er handleplanen. Side 51 af 58

53 Konklusion Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Jeg vil i følgende afsnit besvare min problemformulering: Hvilke konsekvenser implementeringen af handleplanen, jf. servicelovens 141, har for hhv. myndighedsrådgiveren og socialrådgiveren på bostedet, og hvordan påvirker disse den unge hjemløse? I implementeringen af handleplanen, jf. servicelovens 141, er myndighedsrådgiveren underlagt visse krav, som kommer til udtryk både politisk via lovgivningen og lokalpolitisk i kommunalbestyrelsen. Handleplanen skal fungere som et redskab for myndighedsrådgiveren til at koordinere indsatsen overfor borgeren og for at synliggøre målene for alle relevante samarbejdspartnere i det tværfaglige/tværsektorielle samarbejde - herunder ligger der et behov for at nedsætte antallet af hjemløse. Handleplanen er socialfagligt begrundet med ønsket om at inddrage borgeren i sin egen sag og om at lave en helhedsorienteret indsats, der tager højde for alle aspekter af borgerens situation. Disse indgår i den bio-psyko-sociale model, som er grundlaget for helhedstænkning og for, at borgeren er aktiv subjekt i eget liv. Borgerne kan som udgangspunkt mangle tillid til socialrådgiverne, idet de ofte har oplevet svigt fra andre voksne og dermed ikke har opnået anerkendelse i privatsfæren. Dette gør, at både myndighedsrådgiveren og socialrådgiveren på bostedet har et behov for at danne en tillidsfuld relation til borgeren for at samarbejdet kan fungere, og at borgeren ikke oplever hjælpen som et overgreb. Socialrådgiveren er forud for udarbejdelsen af handleplanen medinddragende samt helhedsorienteret over for borgerne. De formår at skabe en relation, opfylder sagsbehandlingsreglerne og dermed anerkende borgeren i den retslige sfære. Desuden fremgår det, at socialrådgiverne har flere samtaler med borgerne og kender til deres problemstillinger. Der er derfor ofte allerede forud for udarbejdelsen af handleplanen vurderet, hvilken indsats, der er den rette for den enkelte borger. Derfor kan det diskuteres om handleplanen blot er et overflødigt administrativt redskab, som i sidste ende blot har til formål at overvåge socialrådgiverens arbejde. Socialrådgiveren på bostedet har til opgave at tilbyde og motivere borgeren til at få udarbejdet en handleplan, jf. servicelovens 141. Dette er udfordrende for socialrådgiveren på bostedet, idet borgerne ikke oplever sig selv som socialt udsatte, og det giver derfor ikke mening for dem at få udarbejdet en handleplan. De føler sig Side 52 af 58

54 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB desuden klientgjort. Samtidig har socialrådgiveren på bostedet en oplevelse af, at handleplanen ikke kan leve op til dens formål. Disse udfordringer gør, at socialrådgiveren på bostedet befinder sig i et krydspres i forhold til de politiske krav samt forventninger til hende om at motivere borgeren til at få udarbejdet handleplanen. Socialrådgiverne er ivrige efter at opfylde de politiske krav om udarbejdelse af handleplan, jf. servicelovens 141, samtidig med, at de gerne vil leve op til deres socialfaglighed om inddragelse og helhedssyn. Derfor gør de brug af deres relation til borgeren for at motivere dem til at få udarbejdet en handleplan og overbevise borgeren om, at det er for deres egen skyld. På trods af at borgeren i starten er modvillig. Dette ender med at socialrådgiveren under dække af motivations- samt relationsarbejde udøver et usynligt magtovergreb i form af pastoralmagt over for borgeren. Handleplanen bidrager endnu mere til følelsen af at blive klientgjort. Socialrådgiverne besidder en magt i forhold til de unge hjemløse i kraft af socialrådgivernes uddannelse og viden. De politiske krav og socialfaglige behov for at udarbejde handleplaner udspringer af den socialpolitiske diskurs, og handleplanen udgør et magtredskab i bio-politikken i magtens makrofysik. Denne magt kommer til udtryk i mikrofysikken i det konkrete samspil mellem socialrådgiver og borger. Anvendelsen af pastoralmagt finder sted overfor de unge hjemløse, som ikke nødvendigvis kan se meningen i hverken handleplanen eller en helhedsorienteret indsats. Dette er paradoksalt, idet den unge hjemløse bliver gjort til objekt for en indsats, hvis formål er at gøre ham eller hende til et aktivt subjekt i egen sag. Side 53 af 58

55 Perspektivering Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Handleplanen er, som beskrevet, blandt andet et redskab til at koordinere indsatserne over for den unge hjemløse og klargøre målene for de forskellige myndigheder i det tværfaglige/tværsektorielle samarbejde. Anskuer man handleplanen udelukkende som et administrativt redskab, giver dette grund til at diskutere fordele og ulemper ved den specialiserede offentlige sektor. Handleplanen fungerer som et redskab, der skal prøve at samle hele indsatsen, som i kraft af dette er spredt til mange forskellige myndigheder. Professor i økonomi, Frederik Zeuten, formulerer en meget stærk kritik af 1933's socialreform. Kritikken lyder: Som det er nu, hvor offentlig Hjælp under en Række forskellige og ofte indviklede Betingelser søges hos en halv Snes forskellige Myndigheder, der normalt kun kender sit eget begrænsede Omraade, vil han(borgeren) i mangfoldige Tilfælde blive henvist fra den ene til den anden. Et meningsløst Renderi fra Herodes til Pilatus for at indhente Oplysninger, modtage nye Henvisninger, faa påtegnet Skemaer, faa Hjælpen suppleret o.s.v o.s.v vil i bedste Fald sinke Sagens afgørelse og under alle Omstændigheder gøre ham henholdsvis modløs og forvirret eller irriteret, eftersom hans Temperament nu er. Hvis handleplanens mål er at imødekomme den omfattende bureaukratiske struktur i det offentlige system, kan man konstatere, at SRB har ret, når hun netop kritiserer handleplanen i forhold til dette punkt. Et andet perspektiv på handleplanen er, at det i praksis er myndighedsrådgiveren, der indhenter en masse oplysninger fra alle relevante myndigheder for derefter at træffe afgørelsen alene. Det kan diskuteres, om dette er hensigtsmæssigt, eller om det vil give mere mening, hvis alle fagpersoner i fællesskab træffer afgørelse om indsatsen - i samarbejde med borgeren. I dét tilfælde vil det give et opkvalificeret helhedssyn i afgørelserne og gøre det sociale system mere overskueligt for borgeren. Side 54 af 58

56 Litteraturliste Bøger Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Bech Hansen, Ingelise & Nørrelykke, Helle & Sjelborg, Hanne; 2006, Borgerinddragelse og retssikkerhed i socialt arbejde, Hans Reitzels Forlag. Bundesen, Peter; 2011, Sociale problemer og socialpolitik, 4. udgave, Syddansk Universitetsforlag Hermann, Stefan m.fl.; 2010, Pædagogik i et sociologisk perspektiv Kap: Om Michel Foucault, 2. udgave, ViaSystime Honneth, Axel; 2012, Behovet for anerkendelse, Hans Reitzels Forlag. Iversen, Lars & S. Kristensen, Tage & E. Holstein & Due, Pernille; 2005, Medicinsk sociologi - samfund, sundhed, sygdom, Munksgaard Danmark. Järvinen, Margaretha & Mik-Meyer, Nanna; 2003, At skabe en klient - institutionelle identiteter i socialt arbejde, Hans Reitzels Forlag. Järvinen Margaretha & Mortensen, Niels m.fl.; 2005, Det magtfulde møde mellem system og klient,1. udgave 3. oplag, Aarhus Universitetsforlag. Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend; 2009 Interview - Introduktion til et håndværk, Hans Reitzels Forlag. Møller, I. H. & Larsen, J. E.; 2011, Socialpolitik, 3. udg., Hans Reitzels Forlag. Thurén, Thorsten; 2008, Videnskabsteori for begyndere, 2. udg., Rosinante. Artikler Dyring, Jannie m.fl.; 2007, Paradigmeskift realitet eller forestilling?, Uden for nummer, nr. 14, 8. årgang, Dansk Socialrådgiverforening - HK/Kommunal - UdenForNummer.pdf Side 55 af 58

57 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Nørgaard, Britta; 2005, Axel Honneth og en teori om anerkendelse, Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 16. Hjemmesider Danmarks Statistik. Statistikbanken, AUS07: Sæsonkorrigerede fuldtidsledige efter ydelse, køn, alder, sæsonkorrigerede og faktiske opregnede tal. Lokaliseret d. 24. september 2014 på: Retsinformationen : Socialstyrelsen(u.å.). Hjemløshed. Lokaliseret d. 22. september 2014 på: Rapporter og udgivelser Ankestyrelsen, Brugere af tilbud efter servicelovens Årsstatistik for 2013, Benjamin, L. & H. H Lauritzen; 2013, Hjemløshed i Danmark 2013, SFI. Lipsky, Michael; 1969, Institute for research on poverty, kap: Toward a theory on street-level bureaucracy, University of Wisconsin. L. Nielsen, Vibeke; 2007, Når politik bliver til virkelighed - Festskrift til professor Søren Winter, kap 8: Indbydelse til dans omkring markarbejderadfærdsbegrebet, SFI Regeringen; 2013, Alle skal med - målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020, Socialministeriet. Rigsrevision; 2014, Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen over for hjemløse. Love og vejledninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold; , Retssikkerhedsloven, LBK nr 1019 af 23/09/2014 Side 56 af 58

58 Bachelorprojekt december 2014 Walid Atris 11EB Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold; , Serviceloven, LBK nr af 23/09/2014. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold; , Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven, Vejledning nr. 1 til serviceloven, VEJ nr. 12 af 15/02/2011. Socialministeriet. (Nr. 14 af 15. februar 2011) Vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven. Lokaliseret d. 24. september på: full&activesolution=http%3a%2f%2flovportaler.dk Side 57 af 58

59 Bilag 1

60 Bilag 2

61 Bilag 2 Interviewguide SRK - X Kommune Indledning - Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? - Vil du kort beskrive din arbejdsplads? - Hvad er din jobfunktion? - Hvor længe har du været ansat? - Har du arbejdet med målgruppen inden hjemløsestrategien blev implementeret i kommunen? Hvilken betydning har det for X Kommunes hjemløse, at kommunen arbejder efter princippet om Housing First? målgruppen - Hvilke problemstillinger møder du typisk? - Har de selv opsøgt kommunen, eller er det sket via andre? - Og hvilke forudsætninger har du for at påbegynde en sagsgang med en borger? Er du den første de møder, eller har de allerede været i kontakt med andre for at få hjælp? - Hvilke forventninger bliver du mødt med? Hvad du kan gøre for dem. - De borgere du møder, er de bevidste om deres problemstillinger, og omfang? - Og kender de til deres ressourcer og barrierer? Eller skal de have hjælp til det? Fx misbrugere.. er jeg misbruger? a. hvordan håndtere du "benægtelse"? b. er de indstillet på at der skal ske ændringer i deres liv? - Har implementeringen betydet store ændringer i måden du arbejder på, eller opfatter den enkeltes problemstillinger? Her tænker jeg housing first. har det været succesfuldt? 1. Hvilke udfordringer ligger der i omstillingen? 2. Letter det sagsbehandlingen? - Kan du nævne et eksempel hvor arbejdet ud fra housing first har været succesfuldt? - Og et eksempel hvor det har været mindre succesfuldt? - Hvilke ting kan du pege på som har gjort forskellen i de sager? - Hvor stor er/var din rolle i hjemløsestrategien ift. Socialrådgiver på boformen?

62 Bilag 2 Hvordan bruger socialrådgiveren handleplanen jf. serviceloven 141 for at sikre den helhedsorienteret indsats? Handleplan - Hvordan foregår udarbejdelsen af handleplanen? - sker det i samarbejde med fx Bosted X? - Hvori består samarbejdet? - Oplever du nogen konflikter i at du har myndigheden til at lave handleplanen, men at det er en anden der er case manager? - Laver du opfølgning på handleplanen? Er du ofte nødt til ændre i handleplanen af forskellige årsager? Fx urealistisk mål etc? Hvilken betydning har medinddragelsen af den unge for at sikre den helhedsorienteret indsats? - Er borgeren med når handleplanen bliver udarbejdet? 1. Nej: hvad er årsagen? Organisatorisk, arbejdsmæssigt pres, kutyme etc? 2. Ja: oplever du det har en effekt, hvilken? - Bliver du mødt med mistillid? Oplever du at borgeren har tillid til dig/andre? - Hvordan danner du en god relation til borgeren? - Møder du ofte borgere som du tænker kan have brug for fx psykologisk udredning? Hvor du mistænker at der ligger andet bag de økonomiske vanskeligheder? - Når du som SR til et punkt hvor du ikke kan gøre mere? - uden at have forbedret borgerens livssituation? Har du nogle eksempler? - Hvornår er dit arbejde en succes? Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde for om indsatsen bliver helhedsorienteret Indgår du i tværfagligt samarbejde? I hvilken forbindelse? Udarbejdelse af handleplan? Opfølgning? Systematisk eller opfordring fra fx borger? Referater fra hjemløsestrategien for år tilbage pegede på kulturforskelle mellem forsorgshjem og myndighed som årsag til manglende handleplaner. Er det noget du kender til? Og kan du forklare hvad der menes med det? Evt eksempler? Har du oplevet/oplever du vanskeligheder når det kommer til det tværfaglige samarbejde? Gavnlig effekt/begrænsende?

63 Bilag 4 interviewguide SRB - Bosted X fredag d. 21/11-14 kl 16:00. Kort info om Bosted X Fysiske rammer. o Hvordan er i placeret organisationsmæssigt i kommunen? o Hvordan bor de unge på stedet? Hvilke fordele/ulemper er der ved at være indrettet på denne måde? Personalesammensætning. o Hvilke uddannelsesbaggrunde? o Hvilke arbejdsfunktioner har i? Hvad betyder denne personalesammensætning for indsatsen? o Hvor meget selvstændighed har beboerne? Hvor meget tid tilbringer personalet sammen med beboerne i det daglige? - og i hvilke sammenhænge? Kompetencer og metoder. o Hvilke metoder anvender i? Hvad går de ud på? Hvordan anvender i metoderne i praksis? Hvad er det der gør disse metoder særligt relevante/brugbare i arbejdet med denne målgruppe? Hjemløsestrategien. Herunder dine erfaringer med: Har du arbejdet med målgruppen inden strategiens implementering? strategiens implementering og dens betydning for indsatsen og/eller målgruppen.

64 Bilag 4 o Hvad har implementeringen af hjemløsestrategien betydet for Bosted X? Har det betydet ændringer i måden du arbejder på, eller opfatter beboerens problemstillinger? Metoderne (udredning, bostøtte, case managerrollen, housing first..) o Er der nogle udfordringer i arbejdet ud fra housing first? Kan du nævne et eksempel hvor arbejdet ud fra housing first har været succesfuldt? Og et eksempel hvor det har været mindre succesfuldt? o Hvilke ting kan du pege på som har gjort forskellen i de sager? Samarbejde med Bosted X og myndigheden/kommunen omkring: Handleplan jf. Serviceloven. - herunder udarbejdelse, beslutninger, mm. o Hvad ligger til grund for udarbejdelsen af handleplanen? Hvilken sammenhængen er der mellem opholdsplan og handleplan? o Hvordan træffes beslutningerne i forbindelse med handleplanen? o Hvis der er uenigheder, hvordan forenes disse så i handleplanen? Iværksættelse af handleplan. Medinddragelse af beboer i egen sag. Herunder: Hvordan der opereres med medinddragelse. o Hvordan definerer du brugerinddragelse/medinddragelse? o Hvordan sikrer du medinddragelsen af brugeren? o Hvad betyder brugerinddragelsen for: sagsprocessen? (Udredning, handleplan, indsats) hvordan tænkes brugerinddragelsen ind i disse redskaber?

65 Bilag 4 Brugeren? Og i sidste ende resultatet? Kan du beskrive hvilken målgruppe du møder her i Bosted X? o Er de bevidste om egne ressourcer og barrierer? o Er de indstillet på at få den nødvendige hjælp/støtte? Hvilken opfattelse har beboerne af sig selv? Hvilke forventninger bliver du mødt med? Helhedssyn Hvad forstår du ved begrebet helhedsindsats? Hvordan er Bosted X med til at sikre en helhedsorienteret indsats? Ser du nogen sammenhæng mellem brugerinddragelse og sikringen af en helhedsindsats?

66 Side1 Bilag 5 Interviewtransskribering SRK Interviewet med SRK foregår på hans arbejdsplads i hans eget kontor. vi er alene i lokalet, og sidder overfor hinanden ved et bord. I:Jeg tænkte bare vi kunne starte med at høre lidt om.. først og fremmest. Du er uddannet socialrådgiver ikke? SRK: jo I: Øhmm.. om du kunne tænke dig at fortælle lidt om(g).. altså bare sådan indledende om hvad dine arbejdsopgaver er? SRK: det en lidt længere smøre. I: det en længere smøre? Hvis vi forholder os til sådan. Den måde.. SRK: Jeg er mobilrådgiver i hjemløsestrategien, og jeg er myndighedsrådgiver, I: ja.. SRK: øhh.. og det er sådan min primære funktion. I: mm.. SRK: så har jeg så en række af andre funktioner også. Men det er så'n mindre socialfagligt relevant. I: ja okay. Øhm.. og du har har med den her målgruppe kun arbejdet under hjemløsestrategien, eller? SRK: Nej.. begge dele I: Begge dele.. Så du har arbejdet her et stykke tid? SRK: både som myndighedsrådgiver og I: nej jeg mener i forhold til,(g) arbejdet med hjemløse unge. Altså har du arbejdet her inden i fik implementeret hjemløsestrategien i kommunen? SRK: Nej I: Det har du ikke? SRK: jooeh, jeg har været på Refugiet, og arbejdet i 6 år. I: ja.. SRK:.. Tidligere.. hvor det også var med hjemløse. I: okay

67 Side2 Bilag 5 SRK: Mest funktionelt hjemløse I: Ja.. og det er dem der har et hjem så? SRK: ja. I: Og du har så arbejdet inden for hjemløsestrategien. Laver du så handleplaner med.. for/ med den hjemløse? SRK: Jeg laver handleplaner i samarbejde med de hjemløse, og 110-institutionerne. I: okay. ja SRK: oftest i forlængelse af at der bliver lavet en udredning på dem, fra 100-institutionen. I: Ja.. og det er dem der står for det? SRK: Ja.. I: Når du møder dem her, hvad er det så for nogle problemstillinger du møder? Altså hvad er det for nogle personer du møder? SRK: problemstillingerne sådan helt overordnet? I: ja.. SRK: der er det misbrug og det er psykiatri. I: Ja.. Det (G) der typisk.. SRK: det er så'n. det der plejer at fylde. Og tit der gemmer der sig så sociale problemer i stedet for. I: ja.. SRK: øhh.. Meget af det kan behandles ved at lave en social indsats. I: og hvordan er det så du finder ud af hvad det er? Altså møder du nogen gange.. jeg tænker møde du nogen gange nogen som måske.. som du siger.. øhm.. har brug for psykologisk behandling eller misbrugsbehandling, men egentlig ikke øhm selv tænker det er det der er problemet? SRK: Rigtig rigtig mange af dem, de ved godt de har brug for en eller anden form for støtte. I: ja.. SRK: Men mange unge mennesker de har også et andet billede af sig selv. End en person der har brug for støtte. I: mm. SRK: da jeg var i Odense i forgårs og snakkede med en pige

68 Side3 Bilag 5 I: ja..? SRK: hvor socialrådgiveren fra 110-institutionen så spurgte hende ad om hun var klar over hun var hjemløs? - "Hun var da ikke hjemløs, hun boede da her på herberget". I: Ja.. SRK: og det var sådan et godt billede af hvordan unge mennesker de ser på det. Hun var så i den heldige ende hvor hun rigtig gerne ville modtage støtte og vil samarbejde, og er kommet ud af sit primære misbrug. I: ja.. SRK: Øhh det.. det ikke alle der giver det billede. Meget af det, der er det unge mennesker med et misbrug. Og misbruget gør at det psykiske ikke bliver afdækket så nemt. Det tror jeg sådan egentlig er det nemmeste billede at gi'. Der er selvfølgelig.. der er ene undtagelser. I: er det fordi, når du siger det med psykiske lidelser, er det så fordi man så tænker at det er jo misbruget der er problemet og så glemmer helt at der måske kan ligge noget andet bag? SRK: Psykiatrien vil ikke behandle personer med et misbrug. Og det er tit der den strander tilbage. I: jamen.. hvad er det så for nogen øhm forventninger du bliver mødt med, er du den første møder eller.. SRK: Nej.. I: De kommer jo tit fra.. de kommer jo fra 100-boformen SRK: Ja altså jeg er et tilbud de kan vælge at bruge. I: ja.. Oplever du så at mange af dem dernedefra kommer til dig, og benytter sig af det tilbud om at få lavet en handleplan? SRK: Nej. I: Det gør de ikke? SRK: Nej. I: Og du ved ikke hvad årsagen til det kunne være? SRK: hm.. I: eller har du nogen tanker om hvad det kunne være? SRK: Slet ikke.

69 Side4 Bilag 5 I: overhovedet ikke? Men når du så kommer, hvad er det så for nogle forventninger de har til dig, altså hvad er det de forventer du skal hjælpe dem med? SRK: og løse alle deres problemer. I: Alt? SRK: Alt. Hehehehe. I: Jeg tænker mere altså.. nede på 110, der må der være nogen. Der må de få hjælp på en eller anden måde? SRK: der får de en hel del støtte til at få dagene til at hænge sammen. I: Mm.. SRK: og øh institutionen som er dem jeg samarbejder tættest med, arbejder rigtig meget med at gøre de unge klar til at komme ud i egen lejlighed. I: Ja? SRK: hvor de så også yder efter-forsorg bagefter. I: Ja.. SRK: For at sikre sig de kan være i egen lejlighed. Og nogen af dem hvor jeg kommer ind over, det er så der hvor det efterhånden efter et år eller to stadig kræver større mængder af støtte. I:Ja.. SRK: Hvor der så skal tages stilling til støtte. I:så.. kommer du egentlig ret sent ind i billedet? SRK: I nogen af dem. I: ja.. ja.. SR. I andre der bliver jeg kontaktet næsten med det samme de er flyttet ind. For det de på institutionen kan se at den her det er lige i overkanten af hvad de kan rumme. I: ja.. øhm.. hvordan hænger det så sammen med at nu med hjemløsestrategien er det der housing first-princip. Hvordan føler du det hænger sammen med øhm, at man skal få dem i bolig hurtigst muligt, og så at processen egentlig er så lang? Og at det først er senere de kommer og.. SRK: ja.. hvis du lukker en kat ind og giver dem mælk, så lærer den at drikke mælken, og glemmer hvordan den skal jæge. Hvis du overbeskytter mennesker, så glemmer de hvordan de skal beskytte sig selv. Vittigheden er at hvis Danmark kommer i krig, så vil krigen kun vare 12 timer, så går alle folk hjem for at spise aftensmad.

70 Side5 Bilag 5 Hehehehe.. I: Hehe.. Jeg ved ikke om jeg så forstår det rigtigt, men.. SRK: I forhold til housing first betyder det at personer der i alt for længe får lov at bo i et, ikke overbeskyttet, men i et beskyttet miljø.. I: altså 110? SRK: Ja... De mister en række af egenskaber i forhold til selv at varetage ting. Så det giver god mening og støtte dem i et eget hjem så længe de får den rigtige mængde af støtte. I: så det er egentlig for at - hvis jeg forstår det rigtigt - at de ikke bliver for passive. SRK: det er for at de forbliver aktive i deres eget liv. I: ja.. SRK: nogen af dem der har været sværest at flytte ud, det er dem der har boet i meget længe på forsorgshjem. Øhh.. Hvor der har skulle rigtig lange indsatser til for at få det trænet op igen. I: men hvad er så årsagen til at de bliver så lang tid i forsorgshjemmet, hvis målet jo egentlig er at - ifølge strategien - at få dem hurtigst muligt ud i hjem? SRK: det en kæde af forskellige problemer der gør at det svært, i hvert fald lige nu hvor nogen får en kontanthjælpstakst, der gør at de kun har råd til at bo i en hvis pris af lejlighed. Og den type af lejligheder er simpelthen bare ikke til rådighed i X Kommune. Alt er flået væk, fordi alle selvfølgelig gerne vil bo i det billige når de ikk I: Ja.. så det er faktisk fordi der er boligmangel i X Kommune til den målgruppe? SRK: Til den målgruppe er det rigtig svært. Også hvis det er personer der gerne vil ud af misbrug. Og kan finde boliger der ligger i beliggenheder hvor det ikke banker på døren. I: Mm. Så det handler også nogen gange også at finde til andre områder end det de.. så de ikke sidder fast.. eller hvordan er det? (08:04) SRK: Ja.. det at skaffe en kommunal bolig. Det ikke altid en succes for en person der arbejder på og reducere sit misbrug måske. I: ja.. Så der er er faktisk.. føler du der er en konflikt der i forhold til at man måske har nogle boliger, men de måske ikke er passende? SRK: ikke en konflikt, men en udfordring. Jeg vil sige hvis der ikke havde været nogen små bump, så havde der ikke været brug for hjemløsestrategien. Og det lykkes os altid at finde en lejlighed. Og det er også en af de situationer hvor tingene ikke må gå for hurtigt. En ting er at man hurtigt skal have dem i egen lejlighed, men det må heller ikke gå så hurtigt at de ikke er med.

71 Side6 Bilag 5 I: Mm.. altså når man tænker på housing first, så er det vel en stor omvæltning i forhold til hvordan man normalt.. tager nogen små skridt og gør dem.. altså sådan.. lærer dem og skulle gøre klar. SRK: Men nøjagtig det samme kan du lave i en egen lejlighed, så jo.. det er lidt anerledes tænkning. Der er rigtig mange sunde ting i det. Fx 107-institutioner og 108-institutioner - hvad er der til hindring for at du kan give samme mængde af støtte i egen lejlighed? Som Udgangspunkt er der ikke noget til hinder for det. Og derfor så er tanken om at træne folk i egen lejlighed giver rigtig god mening. I: Så i føler.. du føler i har haft succes med det i hvert fald? At der har været succes med det? SRK: Jeg vil sige det har mere succes end det har at institutionalisere personer. I: ja.. og hvordan er det (G) det jo mest dem ude på 110. er det dem der varetager Case manager rolle så? SRK: øhh.. efterforsorgsdelen ja.. I: det er dem? Det er når de er i egen bolig? SRK: Ja.. I: Er du også med indover der? SRK: normalvis ikke. Kun hvis der er et eller andet der ikke går planmæssigt. I: Så hvis i har udarbejdet en handleplan fx sammen, og der skal opfølgning eller noget. Det sker ikke sådan systematisk at de har en opfølgning herfra? SRK: Jo når der laves en handleplan, så sættes der også så laves der en kalenderaftale for hvornår der skal følges op på den. I: ja.. og der er du så med? Det er de (G) situationer du er med indover? SRK: Ja.. I: (G) har du et samarbejde med dem? er du ude i 110-institutionerne og..? SRK: Jeg sidder fast derude. Jeg har en fast dag hver 14. dag, men kommer der ugentligt. I: Ja.. SRK: flere gange ugentligt. I: (G) og det er samtaler? Hvad er det du laver der? SRK: Tilstedeværelse for at være til rådighed. Det er rigtig meget personalet der bruger at komme at spørge ad. Få råd og vejledning for "hvad vil virke" "hvad tænker du". Men også kommunen er tilstede til nem rådgivning for rigtig mange af de unge mennesker.

72 Side7 Bilag 5 I: Kan du komme med nogen eksempler på hvad det er? SRK: Det er alt muligt. Spørgsmål om ansøgning, om muligheder, om "findes ditten?, Kan man datten?" det jeg tit bliver spurgt om er "Er det fedt at arbejde ved kommunen?" hehehe. Der er sådan rimelig mange funktioner i det. Afmytifiseringen af "de der kommunefolk". For at gøre alt fremtidig samarbejde nemmere. Det virker. I: Det er med de ansatte dernede? SRK: det er med begge dele. I: Så det er for at skabe et godt.. så det er for at forbedre måske samarbejdet, eller.. SRK: Der er et hamrende godt samarbejde. I: (jeg konkludere måske..) SRK: Men for nogen mennesker er der rigtig mange fordomme der bliver ødelagt. Og det gør som sagt samarbejdet meget nemmere. I: Er det fordi du har oplevet at de møde dig med en vis skepsis eller? SRK: lige så snart de hører jeg sidder på et rådhus, så har jeg et stort fedt skilt på panden. I: og hvad er det? hehe SRK: "Kommunefolk" de der kedelige nogen vi alligevel ikke kan bruge til noget. Der altid bare siger et, og gør noget andet. Der er der en del benarbejde i og vise dem sådan behøves det ikke at være. I: Men møder du så dem.. nogen som egentlig ikke forventer at du kan hjælpe dem? Eller er det bare fordi du ikke er..du ikke er så vellidt pga. hvor du arbejder. SRK: Jeg vil sige begge dele. Mange af dem de tænker jeg ikke kan hjælpe dem, fordi de måpske har oplevet en del svigt, og mange af dem tænker at jeg er fra kommunen af, jeg er ligeglad. Og så ligger det lidt nært og vise dem altså.. det ikke behøves at være en sandhed. At det er en sandhed de kan vælge hvis det skal være sådan. Men at det ikke behøves at være sådan. Meget af det drejer sig også om at samarbejde med dem, og forklare dem hvordan de kan fremme deres muligheder i forhold til at samarbejde med kommunen. Mange unge er måske ikke i den bedre ende af intelligenskvoten, og som måske reagere mere med temperament, end med fornuft, og få en snak om jamen hvad betyder det egentlig? Hvordan forstår andre det når de hæver stemmen? Det er sådan helt nede på jorden. Basis. I: så det er egentlig.. det er samtale du bruger for at bryde den.. SRK: ja. Samtale og tilstedeværelse..

73 Side8 Bilag 5 I: ja der er lige nogle ting jeg skal ind på. Som sagt. Du sagde de kom for at få hjælp til hvad som helst. Så du møder aldrig nogen som.. der er aldrig nogen som bliver "sendt" hen til dig, som egentlig ikke synes de har brug for hjælp. SRK: jo.. rigtig tit. I: og hvordan kommer du så til at kunne hjælpe dem som egentlig ikke synes de har brig for hjælp? SRK: jeg kan kun hjælpe folk der vil hjælpes. Det er en snak om først og fremmest. Hvad er det der gør at de tænker jeg ikke kan hjælpe?. Og når de så begynder at fortælle, så er der tit en hel masse ting der vælter op. Man kan få en snak om.. hvor det tit viser sig alligevel at der er et eller andet de vil hjælpes med. Råd og vejledning eller eller eller. I: Så på den måde så får i.. SRK: igen det er skepsis'en som man bliver mødt med. I: Når der kommer her, har de så typisk.. det har de jo en boplan fra 110 SRK: Opholdsplanen? I: Ja. Opholdsplanen! SRK: Ja.. ja,, I: Når i laver handleplanen, hænger de så sammen på nogen måde? Eller er det to vidt forskellige ting? SRK: opholdsplanen, det er hvad der skal arbejdes med på stedet. 141-handleplanen det er en lidt mere overordnet handleplan som tit indeholder bestanddele fra opholdsplanen. Fordi jeg laver den oftest som et samarbejde mellem borger, kontaktperson, og mig. For at få det til at give mest mulig mening. I: så.. SRK: så den kan indeholde dele af. Men det er ikke absolut det den gør. I: hvad med sådan noget som misbrugsbehandling og sådan noget. Er det noget der indgår i handleplanen? SRK: det indgår. hvis der et misbrug så indgår det helt klart i. I: og der er der ikke noget sådan decideret samarbejde med misbrugscenteret? SRK: Misbrugscenteret der er jeg også meget tit ude. I: der er du tit ude også? Og er det det samme du laver derude? Tilstedeværelse..

74 Side9 Bilag 5 SRK: Nej det er samarbejdsmøder. I: Samarbejdsmøder? Og det kan være de samme som du så tager derud med? SRK: det er rimelig mange af mine hjemløse. mødes ude på bakkevej vedr tager ud lige får vendt det. Fortæller dem hvordan jeg oplever det. Selvfølgelig med tilladelse fra borgeren. For at optimere muligheden for at denne person kan hjælpes videre. I: og oplever du uoverensstemmelse med det i/du i samarbejde med borgeren har fundet ud af er det bedste, og det de synes derude? Altså oplever du tit at de mener at fx at der ikke er brug for misbrugsbehandling eller hvad-ved-jeg? SRK: Sjældent. I:sjældent? SRK: rigtig, rigtig. Jeg tror det er en gang det er sket at vi har været uenige. I: så det går bare flydende? Eller? SRK: det er et imponerende samarbejde hele vejen rundt. Hvor alle egentlig er lydhør overfor alle. Og alle er villige til at tage et skridt længere for hinanden. Hvis jeg kommer med en borger hvor de siger at vedkommende er svær at hjælpe. "jamen vil i ikke nok prøve". Så plejer de at tage dem ind, og give det en chance. I: ja.. SRK: det samme med jobcenteret. De plejer også at være en god samarbejdspartner i forhold til. I: Ja.. Hvad med.. hvordan håndtere i så psykiatrien når det er der er misbrug involveret i det, og at de ikke giver og behandle? Hvad gør man så der? SRK: Jeg ville ønske jeg kunne svare dig. I: Der er ikke noget at gøre? SRK: Nej. Psykiatrien hører under regionerne, så det er i et helt andet regi. I: Men dem kan i ikke samarbejde med?.. jeg tænker bare sådan om man kan.. SRK: Vi samarbejder rigtig fint med dem. I: men det er bare SRK: så snart der er et misbrug, så tager de et skridt tilbage. Jo de hjælper rigtig mange der har et misbrug. Det er ikke noget der. Men der er også mange hvor man tænker jamen misbruget står også i diagnosehånden for psykiske lidelser. Så det er noget af det vi samarbejder med dem om at finde ud af hvordan vi bedst håndtere på nuværende tidspunkt. At ved at åbne en samarbejdsdialog om det..

75 Side10 Bilag 5 I: Men indtil videre er der ikke fundet nogen løsning på det? SRK: det ligger på chefplan. Så det er langt væk fra. I: så det er langt væk fra dig. Hvad med.. du siger "nogengange". Altså det vil sige når det er et mildt misbrug? Eller hvordan skal jeg forstå det? SRK: det kan jeg ikke generalisere. I: det er bare ud fra den konkrete sag? SRK: Jeg tror det kommer lidt an på hvad for en overlæge de kommer ind til. I: Okay.. er man så nødt til at vente der. Altså vente til at man måske har været igennem misbrugsbehandling. SRK: eller tage det som et "nu er personen i behandling for misbruget". Der er stadig mange misbrugere der går til løbende samtaler. Regelmæssige samtaler i psykiatrien. Og jeg kan også godt følge psykiatrien i at en optimal psykiatrisk indsats ville være hvis der ikke var et misbrug. Men min erfaring. Ikke boligerfaring, ikke noget jeg vil hænges op på.. Min erfaring er at den bedste erfaring er at den bedste behandling det er den fuldstændige behandling. Hvor man går ind på alle områder på én gang. Da misbruget kommer af en årsag. Og det kan være det er det psykiatriske der er årsagen. Eller det sociale. Eller det, eller det, eller det. Så det at være obs på at tage hånd om det hele på én gang, giver nogen gange rigtig god mening. Andre gange der er der også tale om at det er en social indsats der skal til for at behandle det psykiatriske. For at misbruget tager af. Til at gøre personen klar til at starte samarbejde. Så det er svært at generalisere. Man kan ikke pege fingre og sige det er dem der er dumme. I: Nej.. SRK: Det er ikke den måde det skal forstås på. I: Men indgår det så fx i en handleplan at man så når misbrugsbehandlingen er overstået - hvis det lykkes - at man så revurderer og siger nu skal der psykiatri, eller bliver man bare nødt til at gå på kompromis med det der helhedssyn, og sige at psykiatrien den kan kun bruges.. altså.. der kan den person kun komme til samtaler, eller.. SRK: Der har jeg før oplevet at en handleplan har indeholdt psykiatrien der er gået med til at når personen har været misbrugsfri i 3 måneder, så revurderer de om de kan give et tilbud. Og det simpelthen er blevet skrevet ind i handleplanen. Der er også flere hvor det bliver en del af handleplanen at de skal reducere deres misbrug i et sådant omfang at de kan komme i kontakt med psykiatrien. I: Så det er hele tiden nogen man skal..

76 Side11 Bilag 5 SRK: så handleplaner er meget individuelle, og skræddersyes efter den persons behov. Med at der sættes 1-3 punkter ind som primærpunkter, og så en tidsfaktor for hvor længe det vil tage for at få 1-3 af dem indfriet, og så en opfølgning på handleplanen. I: Så du har ikke oplevet du er nødt til at gå på kompromis med - hvis vi bare tager det helhedssyn igen - det oplever du ikke du er nødt til at gå på kompromis med? Det er bare under andre forudsætninger sådan som jeg forstår det. At det måske er lidt mere langstrækt. Altså.. SRK: Jeg er ikke bange for at lave en plan der varer 10 år. I: nej SRK: Men det betyder også jeg kan ikke love at jeg er der for at følge op på den. Heheh Kompromiser - ethvert kompromis er et tab af kvalitet. I: ja.. det er det jeg lige prøver at stikke ind til. SRK: Jo men når der er misbrug indover, så er der jo mange kompromiser, for at være sikker på at et eller andet lykkes. Og det er der hvis du skyder efter 3 ting, så har du mulighed for at du rammer 1. og så skal man ikke tænke de 2 andre som et kompromis. Men tænke som at den ene der ramte, det er en sejr, og så arbejde ud fra det. Det er ikke den branche der har den største succesrate. Og derfor enhver lille succes, skal tages som en større sejr. Og der skal man skynde sig at arbejde ud fra det. I: udfra det her vi lige har talt om, så hvis du skulle udpege en af de sværeste problemstillinger at arbejde med indenfor denne målgruppe, hvad ville det så være? SRK: Karakterafvigelser. I: Karakterafvigelser? SRK: ja. I: og hvad mener du med det ord? SRK: emotionelle ustabile personlighedsstrukturer. Det der er kapitel 6 i diagnosehåndbogen. Når det er i et særligt omfang. Ikke når det bare er karakterafvigelser, men der hvor det er særligt udbredt. Da de personer ikke altid er i stand til at indgå i et længerevarende samarbejde. Da deres interesse den er behovsbaseret. Og det vil sige at så længe de kan opnå noget, så er der mulighed for samarbejde. Men lige så snart det når på den anden side af det, så er det rigtig svært at fastholde et samarbejde. I: Har du oplevet at miste nogen, altså.. SRK: Når du siger miste, tænker du så at dø eller.. I: Ikke dø.

77 Side12 Bilag 5 SRK: hehehehehe I: Jeg omformulerer mig. Men altså. Lad os sige man er i gang med et godt sagsforløb, og man har fået lavet handleplan, og planlagt det hele, og at de så lige pludselig forsvinder og ikke gider være del.. have hjælp mere. SRK: Ja. I: det oplever du? Og det er den problemstilling der er? SRK: det har i alle tilfælde været den problemstilling. - Emotionelt ustabilt personlighedsstruktur er det der indtil hed psykopati. I: Ja. Så det er jo den psykiske diagnose vi er inde over? SRK: Det er en psykiatrisk diagnose ja. I: Hvad med.. nu har man.. Jeg ved at rådet for socialt udsatte har peget på at.. de taler om at mange af de unge de.. de kommer ind, de har pænt tøj på, de har håret sat, og de virker ikke som de traditionelle hjemløse man er vant til. Det har de skrevet i en rapport. Jeg ved ikke om du kender den? Oplever du den type af målgruppe som egentlig måske prøver at skjule at de er i vanskeligheder, eller måske ikke kender omfanget af deres vanskeligheder, eller omvendt? SRK: Jeg var lidt inde på det i starten. Den med fx hende pigen jeg havde været til samtale med, der ikke så sig selv som hjemløs. Hun boede bare et andet sted. Hun... hvis du så hende på gaden, ville du aldrig forbinde hende med at være hjemløs. Hvis du talte med hende ville du ikke forbinde hende med at være hjemløs. Hun tænker ikke sig selv, hun opfører ikke sig selv. Det kendetegner en pæn andel af dem der er der hvor jeg plejer at komme. De går pænt klædt. De er velsoigneret. De har smartphones, de har alt hvad du sådan forbinder med helt almindelige unge mennesker. I: Men oplever du at (G) nu vil hun ikke se sig selv som hjemløs. Men tænker du der ligger noget bag, eller er det bare den opfattelse hun har? Eller er det mere for at skjule at man måske er en del af en stigmatiseret gruppe eller noget i den stil? SRK: Jeg tror egentlig det er et helt uskyldigt billede af at hun tænker hjemløse det er dem der bor med en indkøbsvogn de skubber rundt på, og sover i opgange og i papkasser og jeg tror egentlig unge menneskers billede af hjemløse ligger der. I: når de så kommer til det punkt hvor de tænker "Okay.." det er gået op for dem. ".. jeg skal have en bolig. Jeg har et misbrug" ligger der typisk mange mange flere problemstillinger bag eller er det nogen få ting man tager fat i? SRK: man ender sjældent på et herberg uden at der ligger et bjerg af problemer bag ved. I: og er de bevidst om omfanget?

78 Side13 Bilag 5 SRK: Nej. Ikke altid. Tit er det kun det åbenlyse der ses som et problem. Enten er det et misbrug, eller at det er det psykiatriske der skal igennem, eller.. Men alt det der ligger bagved udover det, det er sjældent usynligt. Jeg arbejdede på fabrik engang. Og det var sådan en 10 meter lang maskine. Man proppede noget i den ene ende, og så kom der noget færdigt ud i den anden ende. Og det er ikke det transportbånd der skubber det færdige produkt ud der er i stykke hvis ikke produktet ser rigtigt ud. Men det er den man starter med at bande ved. De færreste tænker på at kigge længere tilbage i maskineriet og tænke hvad er det egentlig der gør det? Og det er rigtig meget det samme med unge mennesker i dag. I: Så du tænker, før de blev voksne mennesker? Eller er det flere år tilbage? SRK: De er voksne mennesker. De ved det bare ikke. I: nå okay. På den måde. SRK: så jo der ligger rigtig mange problemer bagved. Omsorgsvigt overgreb.. mange ting. I: og det er sådan nogle.. altså sådan nogen baggrundshistorier du møder tit? SRK: Ja. Men den bliver formindsket lidt af de aktuelle problemer, som egentlig bare er symptomer af det der måske har været. Så meget af det er symptombehandling, hvor indsatsen måske skulle have startet en hel del tidligere. I: så det er det foreb.. er der mange af dem der har været anbragt fx, som børn eller som unge eller er det.. SRK: "Mange" det er en svær definition. Jeg vil sige, jeg oplever der er nogen ja. I: kan der også være.. altså.. de problemer.. hvad er problemet.. Hvad er det der har gjort dem hjemløse? At de er endt som hjemløse? SRK: Bedste bud vil være psykiatri og misbrug. I: så vi er ikke tilbage til institutionaliseringen, som du talte om tidligere? SRK: slet ikke. I: det er ikke der? Nej.. SRK: nej. Det er andre faktorer der oftest gør det. Igen, man kan ikke pege fingre på nogen og sige du gjorde ikke dit arbejde ordentlig, derfor er han her i dag. Og det er også noget af det man er begyndt at blive bevidst om mange steder i dag. At problemerne har en anden form. Det er også derfor man er begyndt at prøve nye metoder af i forhold til at arbejde med det. I: De metoder der. Hvordan har du.. nu har du ikke arbejdet med det inden de blev implementeret, men har du oplevet at de metoder har nogle vanskeligheder i sig. Det er ICM i arbejder med her i X Kommune ikke?

79 Side14 Bilag 5 SRK: CTI og CM. I: nå CM. ICM hedder det. Gør det ikke det? SRK: Aner det ikke. I: hehe men det er i hvert fald den der Case manager. Altså de metoder, har i oplevet nogen vanskeligheder ved dem, eller har det kun været godt? I forhold til.. men det kan du jo måske ikke svare på? SRK: Begge dele. Når jeg har fået tilbagemeldinger. Nogen borgere tager rigtig godt imod det, og andre tager ikke så godt imod det. I: jeg ved ikke om det er for meget at spørge dig om, men kan du nævne nogen eksempler hvor det er gået godt, og hvor det er gået mindre godt? Fx.. SRK: En hvor det var gået mindre godt, det var en person der hver gang hun kom i egen lejlighed, fandt en kæreste, og med det samme flyttede sammen med den kæreste. Og det holdt sjældent mere end en måned eller to. Personen, når personen møder en kæreste, frasiger sig støtten, og slutter al kontakt med det offentlige. I: Okay. Noget frivilligt, eller er det noget fastlagt? SRK: Hun forlangte at de ikke skulle komme mere. I: Okay på den måde. Så det var hende valg? SRK: Ja. Og når så forholdet ikke holdere længere, så hun tilbage i egen lejlighed. Det tog så ikke lang tid, så havde hun ikke den lejlighed længere, og var tilbage på forsorgshjemmet. Og en hvor det virker. Det var en der først kom i en træningslejlighed, og flyttede i egen lejlighed derfra med Case Management, og nu 4 år efter, stadigvæk bor der. 3 år efter, undskyld. I: Okay. På den måde. SRK: og kun måske en gang hver kvartal, lige kommer ind og får en kop kaffe på institutionen, af hygge. I: jamen kan du pege på nogle ting, som har gjort at den sidste der har været succesfuld. SRK: ja. Han tog imod den træning han blev tilbudt. I: Så det handler om? SRK: Hans vilje til at ville det anderledes. Han evne til at kunne se at det gør en forskel, og hans mulighed for indlæring.

80 Side15 Bilag 5 I: så det er de ting du peger på som de vigtige ting for at det kan lykkes. Gør i så noget specielt, eller.. nu har du nævnt et par ting - det med samtalerne og sådan noget - men fokuserer i meget på at det er motivationen, sådan som jeg forstår det? Motivationsarbejdet. SRK: Ja rigtig meget. Motivationsarbejdet i forhold til rehabilitering. Og gør det synligt for borgeren hvor borgeren kan komme hen. Og hvordan borgeren skal fastholde og være derinde fremadrettet. Og det er noget af det planen blandt andet skal være med til. I: ja. Gør i det individuelt? Altså de samtaler dem har i individuelt. Har i nogle tværfaglige møder med borgeren.. SRK: Tit, hvor der er andre der er inviteret med ind i, for at blive meddel.. altså delgjort af planerne, for at alle kan samarbejde i samme retning. Mange netværksmøder. I: Og der er personen også med? SRK: Ja. Enkelte gange der aftaler man et møde, hvor personen kun deltager i sidste halvdel. Men så er vi tilbage i at det er personer med evt. temperamentproblemer eller hvor man ved at det og tale om personen, det ville kunne få dem provokeret så voldsomt at de ikke vil kunne deltage på en måde hvor det er konstruktivt. Men at de stadig deltager i den sidste halvdel, hvor de så bliver orienteret fuldstændigt om hvad der er blevet snakket om, for at de kan samtykke eller sige "ej kan vi ikk., i stedet for ". I: ja okay. Er det så fordi de bliver provokeret af at de føler sig talt ned til eller at.. SRK: Temperamentproblemer. Hvis de måske ikke er enige i at de er psykisk syge. Der er flere psykisk syge, som ikke ser at de er psykisk syge. Og ikke oplever det. Og bliver svært provokeret af, når man går ind og snakker med dem om det. Og får at det så kan være en mulighed for at snakke på tværs fagligt, bliver borgeren spurgt ad om de ikke nok vil acceptere at første halvdel af mødet. Og det plejer og være en meget god ting i forhold til og kunne lave et fornuftigt samarbejde omkring borgeren. Det er sjældent det er nødvendigt må jeg også hurtigt sige. I: Lige et øjeblik SRK: Jaja. I: Jeg tror måske jeg har været godt rundt. Har du mere du måske tænker jeg ikke har været inde omkring, du har lyst til at fortælle om dit arbejde? SR. Jeg kunne fortælle i timevis. Hehe I: Det må du gerne. Det vil jeg ikke have noget imod. SRK: Tit der drejer det sig om at det er unge mennesker der har oplevet voksne mennesker svigte dem, og så kommer de til et sted med nye voksne, der i et eller andet omfang skal være med at til

81 Side16 Bilag 5 erstatte deres forældre. Og det giver nogen helt naturlige konflikter hvor man skal forholde sig professionelt til det, og vise dem at voksne behøves ikke være dumme. Selvom de selv er voksne, så vil de automatisk gå ind og tage positionen som barnet i konflikten. I: er det.. Føler du at.. Oplever du også det, eller er det mest ude i.. SRK: Jeg oplever det specielt meget. Fordi at jeg står som myndighed, og bliver også tit fortalt at jeg er en myndighed. I: Så der er mis.. Du føler der er mistillid til dig. Det var det vi måske var lidt inde på tidligere. SRK: At der er en eller anden form for mistro, eller mistillid, ja. I: Og det håndterer du ved at..? Hvordan.. SRK: Ovenfra og nedefter. Der findes ikke problemer. Det findes kun udfordringer eller løsninger der ikke er taget i brug endnu. I: Men lykkes det dig så at få skabt den tillid? SRK: det er sjældent at jeg ikke oplever det lykkes. I: og er det noget du bruger mange kræfter på? SRK: overhovedet ikke. I starten var det. Men ikke længere. Nu er personalet.. efter flere år, så kender personalet mig nu også. Og det vil sige allerede der, bliver det afmytet i måden de omtaler mig på. I: Så det du siger det er faktisk at omgangstonen, måden de tiltaler dig på, eller taler med dig på, foran beboerne det.. SRK: Ja. Alle taler ligeværdigt til hinanden, også mellem mig og beboere, og personale og beboere. At der ikke er nogen der er over eller under nogen. I: Ved du noget om hvor meget.. jeg tænker hvor meget medbestemmelse de beboere har ude på Bosted X fx hvor meget er de med til at bestemme derude? De daglige ting. Altså. Er de sådan noget med indretning og bolig. SRK: Kender du Bosted X? I: Jeg har ikke været derude endnu. SRK: Okay. Det giver meget mere mening når du har set det. De har egen lejlighed. 2-værelses lejlighed. Tekøkken hvor der er forhåndsmøbleret. Så der er en hel del medbestemmelse i forhold til hvordan den er indrettet. I fællesstuen.. der.. jeg tror de har et brugerråd, men jeg er ikke sikker. De holder i hvert fald nogle møde hvor de snakker tingene frem og tilbage, hvor der kan komme forslag.

82 Side17 Bilag 5 I: Grunden til at jeg spørger egentlig er bare fordi afsluttende lige at vide.. altså nu tænkte jeg lige på det der med at føle sig hjemme. Du snakker om Institu SRK: Institutionalisering I: Jeg kender det godt. - det er svært at udtale. SRK: heheheh I: Det er måske en lille balance. Det var bare lige det jeg tænkte at få med. SRK: jeg har også da jeg skrev mit speciale. da valgt jeg at øve mig på ordet fordi jeg skrev netop om institutionalisering. Så jeg har siddet i timevis og øvet mig på udtalen. hehehe I: heheh, man skal lige have øvet det ja. Jeg har lige nogle spørgsmål. De der metoder, det er med Case manager. SRK: det er en af personalerne på 110-institutionerne. I: okay. Det er den der så sørger for.. det er lidt en kontaktperson agtig noget ikke? SRK: Det ved jeg at de nogen gange der har de brugt den der var kontaktperson mens de boede på stedet, også er den der også yder case management ude i egen bolig. I:Og det er den person du typisk taler med, når det drejer sig om den enkelte? SRK: jeg havde nær sagt, jeg snakker med dem gud og hver mand. I: når du fx har en handleplan og du så skal samarbejde med dem, er det så bare generelt derude? SRK: Så er det kontaktpersonen, og borgeren jeg snakker med. Og nogen gange institutionslederen. I: Ja. Okay. jeg tror faktisk det var det. SRK: Ja. I: Jeg har faktisk et lille spørgsmål. Det kom jeg lige i tanke om. Jeg har været inde og snuse lidt, fra da, lige da hjemløsestrategien blev implementeret, om nogen referater fra.. fra udsatterådet i X Kommune, som har refereret tilbage til byrådet, eller ja.. om hvordan det gik med hjemløsestrategien. Og så var der den her snak om handleplanen som ikke blev udført så tit. Som der har været kritik af fra SFI, der har lavet den her tælling. Og de har skrevet at.. De pegede på nogen kulturforskelle mellem her hvor du sidder måske, og ude på forsorgshjemmene. Men de uddyber ikke hvad det vil sige. Er det noget du kender til? Eller er det noget du kan forklare mig hvad er? De peger på det som en årsag nemlig. Til at de ikke bliver udført. Og du nævner jo at det er noget de skal bede om.

83 Side18 Bilag 5 SRK: forsorgshjemmet er en gammel kultur, fra amtslevn. Og den omstilling der har været med at omstille til nye former, det har været en udfordrende proces. Og hvis du går ind og læser om kulturer, så mindes jeg at det tager, jeg kan ikke huske om det er 9 eller 11 år for en fuldstændig kultur til og lave en forandring til den er fuldt implementeret. Og jeg tænker egentlig at noget af det der ligger i det er at fra en institution der har været vant til og skulle gøre alt selv, og kunne alt selv, og selv beslutte alt, til at de er underlagt kommunen, og er en del af den kommunale institutions stab, at der har der været lidt omstilling der. Og jeg tror at det er det socialforskningsinstituttet forholder sig til. I: Så det handler måske om at de ikke har så let ved at skulle melde tilbage til hertil, eller henvende sig til kommunen? SRK: det har været en omstilling for dem at tænke at de skal have andre ind over i forhold til at lave nogen af funktionerne. I: Okay. Så er det noget i har prøvet at arbejde på, at finde en løsning på. At danne et samarbejdsfora eller et eller andet? SRK: Problemet er der ikke i dag. Kulturomstillingen er havde jeg nær sagt fuldendt. Og nu er det ved at blive arbejdet ind det hele. I: Nej jamen det var bare det. SRK: det er også derfor jeg har fablet om et positivt lyserødt samarbejde med dem. Altså det er det i dag. I: så strategien er fuldt implementeret. Altså de metoder, føler du er nået til et punkt hvor.. SRK: det jeg oplever, det er at det virker, ja. Det er dejligt at komme derude, og opleve at de vælger at bruge funktionen, og bruge den service der er - At der er en rådgiver til rådighed. I: Tror du så at X kommune kan nå regeringens 2020-mål med at sænke antallet af hjemløse med 25%? SRK: hvis jeg kunne hente min krystalkugle vil jeg gerne svare dig. Jeg tænker hvis ssbjerg kommune fortsætter den indsats der er nu, så er det ikke urealistisk at X Kommune kan nå målet med at sænke det med 25 %. Det der skete i løbet af hjemløsestrategien var at man fandt ud af at der var mange flere hjemløse end man havde regnet med. Det er ligesom at begynde at prikke til en bikube. Og det er også derfor at mange af tallene ser lidt anderledes ud. De ser lidt mærkelige ud. At det ikke ligner en succes. Fordi den tæller ikke på hvor mange enkeltindivider, den tæller på totalsum. Og lige så hurtigt som man kunne hjælpe nogen, der dukkede der nye op. Fordi man begyndte at rode i det. Man begyndte at snakke om det. I: så det handler egentlig om det er nye hjemløse, eller om det er de samme der dukker op i statistikkerne igen?

84 Side19 Bilag 5 SRK: Ja. Og der er det mange nye kommet ind over. Fordi man har fundet mange nye. I: Og hvordan fandt man dem? SRK: Ved at man begyndte at blive opmærksom på det rundt omkring. Man begyndte at oplyse om det. Mere og mere personale rundt mange forskellige steder. Jeg har også været inde over den gode udskrivelse, og den gode løsladelse. Hvor da samarbejdet kom i gang, jamen der begyndte de pludselig at henvende sig en del gange med personer som ellers var ukendte. I: Fra fængslerne? SRK: fra fængslerne og sygehusene, fra det psykiatriske sygehus, hvor der kom et formelt samarbejde op. Og derfor så er statistikkerne noget der skal tages med et gran salt. I: Så det vil sige egentlig at de hjemløse.. den hjemløsestigning der har været er et resultat af en bedre opsøgende indsats, eller en bedre.. SRK: Jeg kan ikke sige andet end at det er min personlige påstand ja. I: Har det noget at gøre med nogen af de funktionelt hjemløse der også er tale om? Eller er de.. SRK: nej. I: det har ikke noget med dem at gøre? Heller ikke noget med dem som bare sover hjemme ved venner og.. SRK: sofasurfere? Sofasurfere er der dukket en del op af. Også i forbindelse med stramning af regler og forskellige ting. Så har der ikke været mulighed for at de har kunnet være så meget ved hinanden. I: Stramning af hvilke regler tænker du på? SRK: kontanthjælpsregler og opholdsregler. I: Med forsørgelsespligt og..? SRK: ja. At to der bor sammen uanset køn. Det tages som at de er i et forhold. Og det betyder også at mange af dem der overlevede på at de kunne bo rundt ved hinanden, de lige pludselige ikke har muligheden længere. Så jo det at vi blevet bedre til at være opmærksom på de hjemløse har også gjort at vi har fundet mange flere. og det er så også noget af det jeg håber på at politikerne bliver opmærksom på. I: og justerer deres mål, eller hvad er det du tænker? SRK: At de gør sådan så der er midler til fra øverste side, altså fra regeringens side. ikke kommunens side, men fra regeringens side, at der er midler til at man kan gøre en helhjertet indsats. Ligesom vi gør lige nu.

85 Side20 Bilag 5 I: Ja. SRK: at den kan fortsættes. I: Er der nogen andre problematikker du ser i at skulle hjælpe dem.. de sofasurfere der er dukket op? SRK: Nej. Det er nøjagtig det samme. Det er de samme udfordringer der er. Så der tænker jeg ikke at det er de helt store justeringer der skal til. Det er altid justering med læring, men nej. Nuværende kurs er en fornuftig kurs, så længe den bare bliver justeret med nyeste viden. I: og ressourcemæssigt. Føler du at du er begrænset i dit arbejde? Eller ikke i dit arbejde specifikt, men i den indsats der bliver lavet i kommunen, som du er en del af. Føler du at i har hænder nok? Hvis man skal sige det på den måde. Eller ressourcer nok? Eller boliger. Nu har du nævnt boligmanglen som et problem. Begrænser det jer meget? SRK: Altså uanset hvad for en socialrådgiver du spørger, så kan de altid bruge mere tid på at gøre deres arbejde bedre. Om du gav en rådgiver 1 sag, så vil de kunne have en 37-timers stilling til at gå med den. Lige såvel som de kunne med 180 sager. Så jo man kan altid bruge flere ressourcer, men der skal måske kigges på om det har nogen som helst effekt i stedet for. I: ja men det er så det jeg tænker om du føler der er behov for. SRK: Det nuværende virker umiddelbart som et fornuftigt niveau, hvis det kan bibeholdes. Det ikke for lidt, og det ikke for meget. I: Okay. SRK: bliver det for meget, risikere man at gå ud og skabe problemer. Bliver det for lidt, skaber det problemer. Så balance er en god ting. Men jo jeg er også nødt til at skynde mig at sige, man kan altid bruge mere tid på det også. For at være sikker på at man gør det bedre. Men det er ikke ensbetydende med at resultatet bliver bedre. Jeg er så heldig at jeg har en chef der tillader mig at justere min arbejdstid som jeg selv vil det. Jeg får ikke dikteret hvor meget tid jeg skal bruge på hvad. I: okay? SRK: Så i perioder hvor min almindelige sagsstamme ikke fylder så meget, der kan jeg godt prioritere hjemløsestrategien. Og så hvis der er et eller andet der dukker op, så kan jeg prioritere efter behov. Og det er noget af det der gør at jeg fleksibelt kan gøre ting. I: Hvor stor en del bruger du typisk på at arbejde med hjemløsestrategien af din arbejdsuge? SRK: en fjerdedel. I: fra en normal fuldtidsstilling? SRK: Ja.

86 Side21 Bilag 5 I: og er du den eneste? SRK: nej. Vi er 4 rådgivere. Som på samme måde kan justere fleksibelt. I: og har du også fornemmelsen af at de bruger lige så lang tid på det som du gør?

87 Side1 Bilag 6 Interviewtransskribering SRB Klokken er 16:00 fredag eftermiddag. SRB har weekendvagten. Interviewet finder sted i hovedbygningen i Bosted X. SRB sidder bag et skrivebord ved en computer, i et stort fælleskontor med glasvægge ud til gangen. Jeg sidder på overfor SRB på den anden side af hendes skrivebord. Udenfor vinduerne der vender ud mod parkeringspladsen, står nogle af bostedets beboere ved deres biler. Jeg får en kort snak med SRB inden interviewet begynder, og hun tilbyder mig en rundvisning når interviewet er færdigt. Jeg takker ja. I: Jeg har jo sendt de der punkter til dig. SRB: Ja. I: Som jeg havde tænkt vi skulle snakke lidt om. SRB: Ja. I: Og, mm.. Jeg ved godt jeg havde nævnt de fysiske rammer, men jeg tænkte hvis vi du gider give mig en rundvisning senere så.. SRB: Jeg vil lige kort sige at jo boede inde i midtbyen i noget rigtig rigtig gammelt noget. Hvor der var 25 pladser. Og dengang var vi det var dengang vi kom under hjemløsestrategien. Oprindeligt var vi jo fra 18 til 65 eller 67, der var folkepensionsalderen dengang. En blandet folk. Og vi havde alle mulige forskellige aldersgrupper. Og det var så nedslidt og det var så forfærdeligt grimt. Og så fik vi lov til og få bygget det her ude. Eller få bygget om herude. Det var en gammel præstegård. Og få bygget boliger bagved. Men X Kommune ville på det tidspunkt kun sige at vi skulle ha' 15 pladser, fordi formålet med hjemløsestrategien var at man skulle nedbringe antallet af hjemløse. Men det var jo hurtigt altså vi havde jo ik'.. vi ku' ikke nøjes med 15 pladser. Vi havde 25 før. Så derfor så har vi ovre på X Allé.. og det kommer du ikke over og se, så det er derfor jeg lige starter med det. Der har vi 4 lejligheder ovre. I: er det længere nede? SRB: det er.. den ligger parallelt med her eller der. Tværs af her. Og der har tre 3-værelses, hvor der bor to i hver. Så det vil sige seks. Og så har vi en femværelses, hvor der bor fire i. så det er 10. så det vil sige vi har 10 pladser derovre, og så har vi 15 her. I: okay så. SRB: Det er ikke helt ideelt. Det bedste ville være havde vi haft det hele her. Fordi det er lidt sværere og.. I: ja

88 Side2 Bilag 6 SRB: Men det er bedre end slet ikke at ha' I: men ja det var egentlig også det jeg havde tænkt mig at spørge: Hvad betyder det egentlig for at det er indrettet på den måde? Hvilken betydning det har. SRB: det betyder jo så vi ikke så tæt på dem. Jeg kan godt mærke at de bruger ikke helt huset så meget nødvendigvis. Fordi.. de bor sår'n for sig selv kan man sige ikk? I: Ja SRB: Der er lige lidt længere over. Hvis det regner så det ikk' så sjovtat komme over og spille noget billard, eller komme over lige få en snak eller en kop kaffe. Der har også været.. i starten der havde vi nogen meget uheldige episoder. Vi har haft så meget hærværk derovre. Døre der er blevet smadret.. og jeg ved ikk'; alverdens ting. Fordi vi ikke har det så tæt på og ikke.. det er sådan når de bor her, så ringer de efter os. Hvis der er nogen af de andre beboere der laver noget, så ringer de jo efter os om natten. Det gør de jo ikke derovre. I: Så der er ikke lige så meget kontakt til personalet? SRB: Nej. Det er der jo ikke helt. I: Nej. SRB: Af naturlige grunde. Så har vi til gengæld fået en meget tæt kontakt med afdelingsbestyrelsen derovre. Som vi har møder med jævnligt. Og hun har nummeret til vores rådighedsvagt. Lederen af afd hvad hedder hun.. formanden for afdelingsbestyrelsen! Så hvis der er en nabo derovre, der bliver nervøs eller bange.. Vi har selvfølgelig sagt det, og det skal man også her. - Hvis det er der er vold eller lignende, eller man er bange, så skal man ringe efter politiet. Fordi vi er ikke politibetjente. Vi skal ikke ud og skille.. øhh knivstikkere ad. I: Nejnej. SRB: Det må (G) politiet ordne. Og så skal man selvfølgelig ringe til os. Så kommer vi jo også. Men (G) man skal gøre ligesom hvis det var ens almindelige nabo, og så ringe efter politiet. Hvis der er.. Man synes det her det er voldsomt. I: er det blevet bedre så? SRB: Det er blevet bedre nu, fordi vi er også blevet bedre til og vurdere.. øhh.. på, hvem tør vi overhovedet lukke ind derovre?. Hvor meget misbrugere må de være? Hvor meget øhm.. kriminelle må de være øhh.. altså på den måde. Fordi hvis de ikk' lige får.. hvis de har for mange.. for store problematikker, så holder vi dem på venteliste hertil. Så må de vente til der bliver en ledig bolig her. Så vil vi ikke lægge dem deroppe. I: Så i har separate venteliste for lejlighederne deroppe og..?

89 Side3 Bilag 6 SRB: hvis vi vurderer det er nødvendigt, ja. Men ellers har vi ikke. Principielt har vi ik'. Men vi kan godt sige til nogen.. altså jeg har lige haft en forsamtale her forleden dag hvor jeg siger til hai: "vi har godt nok en plads derhenne, men jeg vurderer du skal være på X vej, fordi kan slet ikke magte at være derovre. Og det er sådan mange forskellige grunde. Det skal man også turde sige. Og så kommer den næste på ventelisten, ind. Så det er så'n I: Jamen jeg tænker, hvordan tager de så det, hvis de får det at vide? Hvordan ville man SRB: det kan jo godt altså nogen, nogen er jo rigtig glade for det. Nogen vil helst bo her. Andre de bliver måske lidt småsure, og siger "det kan ikke være rigtigt". Og så må man jo bare træde i karakter og sige " jamen det er en vurdering jeg har gjort, og det er sådan det bliver". Og så er der ikke andet at gøre vel. I: Her, der.. bor de så inde i huset her? Eller hvordan er det? SRB: Nej. Det skal jeg nok vise dig, men der er 15 små boliger bagved. De har egen bolig med soveværelse, og en lille stue med tekøkken. Eller sådan et køkken, hvor der er lidt kogeplader et køleskab og en ovn. Og så køkkenvask. Og så et badeværelse. Jeg kan jo ikke vise dig et af værelserne. I: Nejnej. SRB: Men det er sådan et lille I: Men spiser man så også hver for sig, og handler ind hver for sig, og sådan nogle ting? SRB: Man spiser hver for sig, ja. Undtagen om søn.. nej om tirsdagen. Der har vi fællesspisning her gratis. Det vil sige det der kravet er, det er at de skal komme op og så skal de skrive sig på om de vil handle, eller om de vil lave mad, eller om de vil vaske op, eller rydde op efter. Og så melder man sig på. Og så er der selvfølgelig en personale til at gå og ligesom.. i princippet er det dem selv der skal lave det, men det bliver ikke bare ladt helt i stikken vel. I: Ligger der et eller andet bag, at i har valgt at gøre det? SRB: Dels for at samle dem en gang imellem. Og for at have noget (G) fællesskab. Og selvfølgelig ligger der også en form for social træning i at man sidder sammen, man arbejder sammen, man gør sådan nogle ting ja. Og så lørdag søndag det er sådan lidt efter samme princip. Der betaler man så for det, men ganske lidt. Der har vi brunch om formiddagen, hvor de kan melde sig til, og så kan de komme over. Så laver vi noget pølser, bacon, æg, og rundstykker, pålæg, marmelade I: Er det en succes? SRB: Ja det (G).. Jeg vil sige - alt er relativt - jeg vil tro der er mellem otte og tolv hver weekend der spiser her. Lørdag også søndag. Undtagen omkring den første. Der er der sommetider kun to. I: nå. Hvordan kan det være?

90 Side4 Bilag 6 SRB: Der har de fået penge. Hehe I: Hehe okay. Jamen så havde jeg tænkt lidt at høre lidt om personalesammensætningen. Jeg har været inde og læse. I er fem socialpædagoger, og så er der dig, kan det passe? SRB: Altså jeg er den eneste socialrådgiver. Og så har vi øhh.. 4 social.. 5 socialpædagoger. Der er den ene af dem souschef. Og så har vi en... vores.. min leder. Vi har fået ny leder her 1. januar. Han er så socialrådgiveruddannet. Før var han også socialpædagog. Men nu er han så socialrådgiver. Og så har vi en ufaglært pædagogmedhjælper.. eller.. ja. I: altså hvilken.. formål.. Jeg vil ikke sige formål. Hvilken betydning har det så for det arbejde i gør her, at personalesammensætningen er på den måde? SRB: Det har ikk.. det har Lige her på vores institution har det ikke så stor betydning, fordi for det første så har vi været her i mange år. Og vi laver nogenlunde det samme, men vi bruger jo selvfølgelig også hinandens kompetencer. Jeg er bedre til.. jo jeg er nok bedre til det skriftlige og til nogen af de der.. øhh jeg handler mere. Mere handlingsorienteret. Det er man som socialrådgiver. Hvor pædagogerne nok er sådan lidt mere sådan.. ja.. men det går fint og vi bruger hinandens kompetencer altså.. Jeg kan godt når vi har tirsdag. Hvis jeg har en vagt tirsdag aften, så kan jeg selvfølgelig godt lave mad med dem. Jeg kan jo godt lave mad. Men det er ikke det jeg synes der er mest spændende vel. Men jeg gør det selvfølgelig hvis jeg skal. Og ellers så er jeg jo den der meget sidder også på kontoret og laver noget skriftligt. Det (G) er så'n.. Men det falder meget godt i hak. Jeg tror det er fordi vi har været her i så mange år efterhånden. Jeg tror det kan være svært for en nyuddannet socialrådgiver, eller en nyuddannet pædagog at starte her, fordi vi skal lave nogenlunde det samme. Jeg har jo lært mine kollegaer noget om det socialrådgivermæssige, og de har lært mig noget om det pædagogiske ikk'? så det på den måde. I: det er lidt en blanding? Så din funktion, ser du ikke skille sig særlig meget ud i forhold til det pra.. SRB: Nej. Kun i forhold til at jeg selvfølgelig har min faglighed. Det er jo så godt i vores diskussioner. Fordi vi ser jo ikke helt ens på tingene. Og det kommer jo til udtryk, og på den måde kan vi jo så sidde og ping-pong'e lidt, og måske finde ud af en endnu bedre løsning end hvis det kun var socialrådgivere, eller kun pædagoger... I: Ja, men altså, oplever (G).. Nu siger du i har arbejdet her lang tid. Så i oplever måske ikke at i er så uenige? Eller hvordan er det? SRB: Jo det kan vi godt være når vi sidder.. vi arbejder jo også forskelligt. Beboerne oplever nok. De beboere jeg er kontaktperson for. Oplever nok at jeg er anderledes end de beboer som pædagogerne er kontaktperson for. Så på den måde er der jo en forskel. For som jeg siger, så er jeg jo handlingsorienteret. Jeg er øhm jeg er meget jamen er der en problemstilling, så skal vi løse det.

91 Side5 Bilag 6 I: Ja. Jeg tænker, hvornår er det så de kommer til dig? Hvis du siger de kender godt forskellen. SRB: Altså dels gør dem som jeg er kontaktperson for. For de kommer jo til mig. Men dels så er der også mange af beboerne der kommer hvis de sår'n ligesom skal have en hurtig kontakt til kommunen. Eller de skal have et opfølgningsmøde hvor de synes det er vigtigt der er en med, der ikke kun er med som bisidder, men der også er med som har.. ja.. I: Der har en faglig viden på området? SRB: Som samarbejdspartner.. ja og samarbejdspartner. Så det der er vigtigt for os alle sammen her på stedet, det er at vi er samarbejdspartnere med vores beboere, vi er samarbejdspartnere med hinanden, og vi er samarbejdspartnere med alle ude i verden omkring os. Det vil sige at det ikke sådan at.. jeg sidder ikke på jobcenteret eller på uddannelseshuset og siger til (G) en kol.. eller en samarbejdspartner, til en rådgiver, at "du gør det også forkert" eller "det der, det ikke rigtigt". Fordi der også ligger en læreproces for beboerne i at høre man godt kan samarbejde selvom man er uenige, eller selvom man måske ikke får den behandling man gerne vil ha'. Så må man tage den med evt. en anke, eller.. hvis det er. Men ikke.. man skal ikke sidde og skabe sig tosset sådan et sted. I: Øhm.. SRB: Så vores rolle er også meget som formidler. Det vil sige hvis jeg er nede ved lægen, som de tit er blevet smidt ud ved, pga. de er blevet sure, eller hidsige, eller vrede, eller.. Så er jeg med til ligesom at sige, " det han mener er..", fordi vi har snakket om det inden ikk'. For når han siger.. når han bliver så gal, så er det fordi han forstår det somom du bare siger han er misbruger, så skal han ingen hjælp ha'. Og jeg ved jo godt, det ikke det du siger. Altså.. I: Oplever du nogen gange du måske er advokat.. for begge? SRB: Nej! Jeg er ikke advokat for.. Jo for begge. For begge dele. Jo netop. Og det er vigtigt. Det er i hvert fald sådan jeg tænker det er vigtigt. En af mine vigtige opgaver er. Fordi der ligger også en læreproces i at komme ud og skal klare sig selv. I: når du så er i sådan en situation, så siger du så at det er brugeren der oplever at blive behandlet dårligt. Oplever du også at.. altså hvordan er det så i forhold til din fagkollega, eller den person.. når du så skal forklare hvordan brugeren oplever det. SRB: så gør jeg det samme. Altså jeg fortæller også, altså vi kan også tage snakken bagefter, men tager den som regel først. - Hvor jeg kan sige "ved du hvad Kaj?" nu siger jeg bare et eller andet navn. " Jeg kan godt forstå du bliver så gal når du kommer ind til din rådgiver, men når du så råber det, og det, og det" de skældsord som jeg nu har hørt ham bruge. " kan du så godt forstå at han/hn bliver ked af det?" eller " Kan du godt forstå de bliver forskrækket?" "eller at de egentlig ikke.. de lukker i, så de ikke hører hvad det er du egentlig vil sige". Så der har vi haft snakken forinden. Så hvor vi laver en aftalen om hvor jeg siger "Kaj når vi er sammen, hvis det er sådan at jeg kan mærke at du er ved at hidse dig op, kan vi lave en aftale hvor det er at jeg lige holde på dig, og siger det du

92 Side6 Bilag 6 gerne vil sige?" det har vi jo snakket om. Og det lykkes. Så på den måde skaber man jo samarbejde hele vejen rundt. I: Men der fortæller du jo, måske lidt indirekte. hvis jeg forstår det. For så har du jo en eller anden bedre relation til den du er kontaktperson for. SRB: ja det har jeg. I: så kommer vi jo lidt ind på: hvad er det så for nogen metoder du bruger? Altså bruger du nogen specielle metoder i dit daglige arbejde? Altså sådan noget som relationsarbejde fx? SRB: Der er så relationsarbejde, og vi har så den anerkendende pædagogik. Og så har vi jo så sådan med metode, så har vi jo fået indført den der voksenudredningsmetoden som vi også skal bruge. Og så.. jeg er jo så gammel ikk', så det er svært at sige det med metoder hahaha. Men relationsarbejde er rigtig rigtig vigtigt ikk' os'. Og det er rigtig vigtigt at være anerkendende i forhold til at se det hele menneske, og forstå.. Hele tiden tænke, hvorfor er det at.. Der er et spørgsmål om helhedssyn på et tidspunkt, eller helheden i det. I: ja det ligger lidt i det hele. SRB: Ja det er det. Man kommer nemt ind på det hele ikk' os'? og forstå hele problematikken. Hvad er det? Når jeg sidder overfor en og jeg har udredt vedkommende - og det kan allerede ske i en forsamtale, det behøver ikke ske igennem [Utydeligt], men ved at vi har snakket om, hvad er det for nogen problematikker, så begynder jeg jo allerede at analysere. For det har jeg jo lært som socialrådgiver. Det er noget af det jeg er rigtig god til. At analysere på " hvad er det han siger?" og "Hvad har det egentlig af betydning?" Når han fortæller. Det kan være "min mor døde da jeg var 12", eller det kan være "Jeg har været i misbrug siden jeg var 12", eller han fortæller han har fået tæsk hele sit liv, så kører alle de der mekanismer i gang ved mig. Og så begynder jeg og analysere på, hvad er det så for en person vi har med at gøre? Altså.. I: Oplever du.. altså hvis vi bare lige tager udredningen som det første. Er din.. altså.. hvordan finder man frem til alle punkter, hvis man skal tænke helhed? Er det nok hvad brugeren siger eller de.. Borgeren.. SRB: Neej. Jeg vil nok sige at erfaring gør jo rigtig rigtig meget. Det vil sige, når brugeren siger noget, og så man tænker "ups, der er mere i". - og det er der jo meget tit, så spørger man ind til det. Og så bliver man ved på en måde man ikke.. man skal hele tiden.. man skal altid passe på folks grænser, og så selvfølgelig også sine egne. Så det er vigtigt at spørge ind på en måde så man ikke fornærmer eller irriterer. Men stadig kan man godt gøre det på en stille og rolig måde og på en anerkendende måde, og så på den måde få mere og mere at vide som så beskriver personen mere og mere, som du så kan bruge i din analyse. I: For så tænker jeg nemlig. Fordi at.. så dukker der jo nogen ting op.

93 Side7 Bilag 6 SRB: Ja. I: Kan de.. Kan dem du arbejder med, så anerkende at det måske er et problem, eller er det fordi du har et andet syn på.. altså dit helhedssyn gør at du ser nogen sammenhæng som de måske ikke ser. SRB: ej det synes jeg nok at de kan anerkende. Jeg synes vi er ud over anerkendelse af beboeren. Vi anerkender også hinanden rigtig meget og har respekt for hinandens faglighed. Øhh.. man kan jo.. vi kan jo altid bruge.. altså vi har jo både supervision, og vi har jo også jeg kan jo godt sige til en kollega, hun siger "sådan og sådan". "nå men han kom og fortalte det og det", så kan jeg sige når jeg sådan lige hører det, så tænker jeg, "har du prøvet at spørge om dét..?". og det er jo kun dejligt at der ligesom er nogen der sætter gang i nogen tanker, man måske lige selv har overhørt. I: ja. Men jeg tænker bare om du nogensinde kommer i en konflikt med beboeren her, om at dine tanker om helheden, og hvad der kan være, og hvad der skal være fokus på, ikke stemmer overens med det beboeren selv har? SRB: Nej. For mig er det altid vigtigt at man er enig, for ellers kan du ikke arbejde med det. Så hvis det er sådan at jeg siger til Hvis du var min kontaktperson og jeg siger til dig "prøv hør her jeg kan høre at din mor døde da du var 12 og jeg kan høre du har en sorg i dig. Det vi har siddet og snakket om, det har i hvert fald over for mig.. Og jeg tænker lidt: var det ikke en god ide og komme til at få snakket om det med en fagperson?" Det er så en psykolog ikk'. Hvis så beboeren siger "Nej det gider jeg ikke. Jeg har snakket med så mange om det. Det gider jeg ikke!" så siger jeg okay, så er det ikke det vi skal arbejde med nu. Jeg er bare nødt til at sige at jeg har opfattet det sådan. Derfor kan jeg stadig godt have meningen at det er et vigtigt punkt. Men hvis det ikke er at beboeren vil, så er der ikke nogen nytte i at begynde at arbejde med det. I: Men vil du så give slip på det? Eller vil du.. SRB: Jeg vil da altid have det siddende i baghovedet, og det vil sige at når vi så kommer videre og hvis vi så.. det er jo meget meget tit at en beboer kommer og siger, eksempelvis deres første udsagn er at de har så meget rod i økonomien. De kan ikke få økonomien til at hænge sammen. Det hele det vælter. Det er så at anerkende at det er så det der fylder ved dem. Men grunden til at det vælter ved jeg jo godt, efter at have snakket med dem og spurgt ind til meget om det, at det er fordi at man.. det er fordi at man ikke kan passe deres aktivering eksempelvis. Og så deres uddannelse. Og så bliver deres hjælp stoppet. Jeg er altså nødt til lige og.. [Interview bliver afbrudt af at kollega og beboer kommer ind på kontoret, og vil stille SRB et spørgsmål] SRB: Se det er jo så et meget banalt eksempel på at handle. "nå men der mangler en trimmer" - Jamen så må vi ud og købe en. Færdig arbejde. I stedet for så at snakke i hundrede år " det kan vi så gøre på mandag" og blablabla. Nej væk med det. Væk med de problemer der er løselige.. let løselige ikk'?.

94 Side8 Bilag 6 I: Ja. Det virker næsten som om i er en lille familie herude, skulle jeg lige til at sige. SRB: ja. Men det er vi også tit. Vi har meget plat ogs'. Gode snakke på tværs af beboere og personale og ja.. I: nå, skal vi lige prøve at vende tilbage til det med.. SRB: Ja. I: Jeg spurgte om metoderne, og du nævnte relationsmetoden.. SRB: Og anerkendende.. I: og anerkendende pædagogik og.. Anerkendende pædagogik - var det det du nævnte med at det med de problemstillinger. Når de kommer med nogle problemstillinger. Så at respektere at det er der det fylder mest og sådan nogle ting? SRB: jeg kan give eksempler. Jeg har tidligere siddet med bevillinger osv. Jeg har siddet i noget der hed X kommunes ungdomsbutik hvor jeg var både misbrugsbehandler, men også almindelig socialrådgiver sagsbehandler. Når de kommer og skulle til nogen af de svære samtaler, og jeg havde sådan nogle motiverende samtaler, så havde de det altid sådan at når det blev lidt svært, så skulle de altid lige søge om en seng eller lignende. Og der lavede jeg så den teknik at jeg startede allerede ud med at sige at hvis der er et eller andet du skal søge om, eller der er et eller andet.. så kom, så lad os lige få det på bordet nu. Fordi det er jo også en overspringshandling lige pludselig at begynde at snakke om noget der ikke er relevant. Så det handler også om.. I: Så de får muligheden for at komme med noget på bordet? Så de ikke føler de står i en situation hvor de ikke lige kan.. er det rigtig forstået? SRB: Ja. I: Jeg tænkte bare på om jeg kunne høre lidt om, hvad det er der gør at disse ting er vigtige? Altså du har jo nævnt det lidt. At det er for at få.. at komme frem til.. altså at skabe en god relation, det kan du bruge i det tværfaglige siger du. Er der nogen andre ting der gør.. altså bliver dit arbejde lettere af at du har en god relation til dem? Eller hvordan oplever du den betydning metoderne har? SRB: ja det er jo.. det er jo det at.. altså et af de vigtige punkter for mig, det er jo troværdighed. Og det får du jo i og med at kender dig. Det vil sige, de kan stole på at når jeg siger jeg vil gøre noget, så gør jeg det. De kan stole på at når jeg siger jeg vil handle på noget, så gør jeg det. De kan stole på at når de kommer til mig - det kan godt være jeg ikke kan løse deres problem - men jeg vil gøre alt hvad jeg kan for det. Altså de har hele tiden.. Og hvis jeg siger til dem at der er er altså.. Hvis jeg siger til dem det her er et lukket rum hvis det er at du ikke har brug for at snakke med andre om det end mig, så ved det også godt at det er ikke noget de hører om rundt omkring. Det har ikke kun noget med tavshedspligt at gøre, det har også noget at gøre med at de kommer ikke op at sidde med en anden pædagog eller en anden medarbejder og så lige pludselig "Nå ja SRB, sagde for øvrigt.." Nej det har vi på den måde. Med andet det selvfølgelig er noget strafbart. Så skal jeg. Det ved de

95 Side9 Bilag 6 også godt. Kommer de og fortæller mig de har begået et mord eller ja.. et eller andet. Så melder jeg dem. Det er de heller ikke i tvivl om. Kører de påvirket her.. hvis jeg ser de kører påvirket her, så ringer jeg til politiet. Det ved de også godt. Så den der troværdighed hvor de ved hvor de har mig. Hele tiden. Den er utrolig vigtig i det her arbejde. I: Og det føler du at du har opnået? SRB: Ja. Og det er jo netop fordi de er blevet svigtet så utroligt mange gange, i hele deres liv. De har mistet så meget i relationer osv osv, at det at jeg holder hvad jeg siger, og gør det, det betyder utrolig meget. Det betyder også utrolig meget at når jeg ikke lige har samtaler, så sidder jeg med åbent dør. Det vil sige, de kan komme op og spørge "har du ikke lige 2 min" så kan jeg sige "5 min. Jeg skal lige have den her telefonsamtale færdig, så kan du bare komme" eller et eller andet. Så man er der. Så kan det godt være det kun bliver 3-4 minutters snak der, fordi jeg ikke har tid til det, men så kan jeg lige høre hvad det drejer sig om og sige " det her det kan jeg høre det skal vi snakke om så hvis du kan komme i morgen kl.., så har jeg rigtig god tid" eksempelvis. Med andet det er så meget vigtigt at jeg er nødt til at lægge alt andet til side. Men det er jo sjældent det er det. Det er jo mere hvis der er ballade osv. At vi må løbe fra det hele ikk'.. I: Så du oplever at du faktisk er en de kan opsøge altså udover det sædvanlige? Og at du er en de kan tage en personlig snak med? SRB: ja, det gør de meget. Det gør de meget. Rigtig rigtig meget ja. I: Hvilke forventninger oplever du at de har til hvad du kan hjælpe dem med? Oplever du nogen gange at altså.. at det overgår hvad du selv mener du kan hjælpe med? SRB: Nej. Det (G) synes jeg ikke. Jeg er også god til at sige fra. Jeg er også rigtig rigtig god til at respektere andre menneskers faggrænser. Og mine egne grænser selvfølgelig. Det er vigtigt for mig. Jeg er ikke psykolog eller terapeut. Det er meget meget vigtigt for mig at sige "Altså jeg synes det her er meget tungt, og jeg vil helst ikke hjælpe. Jeg har hørt dig fortælle.. altså lige sige hvad det er, men det her er du simpelthen nødt til at have en professionel psykolog eller psykiater eller et eller andet til at hjælpe dig med" eller en læge hvis det er. Og så ved jeg så ved jeg så hvor porten er, ind til hvordan vi kommer i kontakt med det. Så bliver min hjælp den ren handlemæssige vej ind til problemstillingen ikk'. Hvor jeg kan tage med ind til lægen, eller jeg kan på en eller anden måde tage med ud på skadestuen hvis det er det, det drejer sig om. Og så være derude som støtte. Men jeg skal ikke ud og være psykolog eller terapeut. I: Men det jeg egentlig hører dig sige det er, at du altid tænker muligheder for hvem er det vi kan.. SRB: Ja ja. Hvis jeg tænker, det her det er ikke mit område. Det er ikke her.. jeg skal ikke ind og pille i noget her, fordi det har jeg slet ikke kompetencer til. Så.. og det er meget meget vigtigt. Og det er fristende. Især når man er nyuddannet, så er det meget meget fristende når folk, hvis de.. når man får en god relation til en beboer eller en bruger eller et eller andet. Så er det meget fristende at lade dem fortælle løs, fordi det er.. man får lidt til selvet ved at de åbner sig så meget for én. Men man skal passe på, fordi vi har ikke lært at lukke folk på en ordentlig måde. Det har vi bare ikke.

96 Side10 Bilag 6 Det er rart at de har lys til at fortælle, men på den anden side skal man også altid tænke på at den du har siddende overfor dig, de er lige så professionelle som dig, fordi de har jo haft et sølle liv næsten altid. Så de ved også.. sommetider ved de hvad det er for nogen strenge de skal spille på. Forstår du hvad jeg mener? I: Ja.. men du må gerne uddybbe hehe. SRB: jamen fx misbrugere. Øh.. Hvis (G) han vil opnå noget. Det kan være at blive kørt et sted hen, eller det kan være og få hjælp til det ene eller andet som sådan er lidt mere "luksus" eller hvad man skal kalde det. Nu kan du ikke se jeg gør sådan med fingrene. Så kommer han jo straks.. så kommer han sommetider op og så begynder han at fortælle "åh, jeg har det så dårligt", og hvis jeg ikke lige hopper på dén, så begynder han på "jamen min far har også..", "min mor hun gjorde det.." eller "Min kæreste..". og så kommer der større og større historier. Fordi de ved jo godt at, kan de få medlidenhed af andre mennesker, så kan de også få hjælp. I: Mm.. og der har du lært at sige fra, og sætte grænser? SRB: Ja der har jeg lært at der er mine grænser. Og så kan jeg så sige "Ved du hvad? Det du sidder og fortæller mig.." - nogen gange gør jeg det fordi jeg skal slet ikke ind og pille ved det. Andre gange så for at sætte en grænse og sige " ved du hvad det du sidder og fortæller lige nu, det er slet ikke noget du skal fortælle mig. Fordi hvis det er rigtigt hvad du siger, så er det jo så tungt at du skal snakke med en professionel." Altså. ja. Så det er både for at beskytte mig og beskytte.. ja. Og ikke lade sig køre om hjørner med. I: Mm.. ja. Nu skal jeg lige se her. Vi er kommet ind omkring nogle af tingene, som jeg måske allerede lige kan krydse af. SRB: Ja. Jeg håber du kan finde ud af alt. Jeg snakker jo forfærdeligt meget når jeg får lov. I: det er faktisk lidt svært når man ikke er flere end 1. så er det lidt svært at holde styr på det hele. Hmm.. du nævnte.. hvis vi lige kan komme ind på det igen fra starten. Det der med at skiftede om, og i kom ind under hjemløsestrategien, og i skiftede målgruppe. Hvilken anden betydning har det haft for Bosted X? Altså den indsats der bliver gjort her? SRB: Altså del, så i de 4 år hvor hjemløsestrategien var(g).. hvor X Kommune fik penge fra staten, og hvor der var masser af penge, der havde vi jo 4 andre ansat. Så det er jo klart at væres indsats var jo noget større. I: Under projektperioden? SRB: ja vi havde en masse ressourcer. Samtidig er der kommet meget fokus på området med hjemløsestrategien, hvilket vil sige at vi har i hvert fald oplevet bedre tider. Stadig bedre tider end nu. Fordi staten, Folketinget, regeringen, kommunen, har mere fokus på den her hjemløseproblematik. Og jeg ved jo godt det er ikke fordi de syntes det.. det ikke nødvendigvis fordi de synes det er synd for de her hjemløse, men det koster jo rigtig rigtig mange penge det her område. Men det betyder så også at vi har noget goodwill vi ikke havde før. Samtidig kan man jo nu

97 Side11 Bilag 6 sige at vi har en anden målgruppe, 18 til 29-årige. Det er jo en hel anderledes måde at arbejde med.. mange af de der helt unge der, de kommer jo.. de har ikke nogen sociale kompetencer fx de har jo ikk'.. de skal ikk'.. det ved jeg om det lyder.. Men i gamle dage da vi sad med en alkoholiker som var begyndt at drikke fordi konen havde smidt ham ud, fordi han drak alt for meget osv. Og så går han helt i hundene og sidder i sin lejlighed og tuder ned i øllet, og synes det er så synd for ham. Han har haft nogle sociale kompetencer. Han har haft venner, netværk, arbejde og spist tre gange om dagen, og [utydeligt] i (G) et almindeligt liv. Så han skulle ligesom genopdrages. Han skulle genfinde sig selv ved at blive ædru, og så genfinde de kompetencer han havde. Det kan godt være han ikke blev vasket i al den tid han kom ind til os, men så kunne vi ligesom langsomt genopdrage ham til at gøre de samme ting som han godt vidste hvad han skulle gøre. De unge vi har nu, de har aldrig lært det. Så.. det kan være mange ting. For det første så er der rigtig rigtig mange der ikke kan (G) hverken læse eller skrive.. som simpelthen.. mange af dem er ordblinde. Men de har ikke gået ret meget i skole. De har aldrig været på arbejdsmarkedet. De har ikke lært ret meget om hvordan man opfører sig. De har ikke lært noget som helst om arbejdsidentitet måske, fordi begge deres forældre har måske være på (G) bistand, eller har været.. de har måske kun haft en, som måske også har været på bistand. Eller også har de været på nogen institutioner hvor der.. de har godt nok haft nogle pædagoger, men der er blevet gjort ret mange ting for dem. De er kommet på ferie osv., men de har jo ikke selv gjort en indsats for tingene. Og så kommer de her og så er de sådan lidt, hvad skal man sige. Så skal de faktisk lære fra begyndelsen. Hvad er det du skal kunne mestre når du er unge, og fremover? Hvordan.. det kan være helt.. det kan være fra kæreste.. hvordan er du overfor en kæreste? Altså.. hvordan.. selvfølgelig med ens hjem, hvordan man gør rent.. I: opfatter du så det er mere omfattende? SRB: det er omfattende på en anden måde. Der er ikke der er ikke så meget, kan man sige.. nu sagde jeg godt nok det med at de kommer og fortæller deres problemer. Det gør de i allerhøjeste grad også, men der er ikke på samme måde den tuden som der var ved de gamle alkoholikere, som sad og synes bare det var så synd for mig. For de ved næsten ikke det er synd for dem, for de har ikke set andet. Så de har ikke noget at spejle sig i. De spejler sig jo ikke i.. de går jo ikke ud og spejler sig med dig fx der er i gang med en uddannelse eller noget. Det gør de ikke. De spejler sig i deres venner og dem der bor her. De synes ikke det er flovt at bo her eller noget. Der er ikke noget.. det er helt naturligt. I: Det var faktisk det jeg prøvede at komme lidt ind på tidligere. Det var det der med at; anerkender de det samme? Altså ser de sig selv som hjemløse? SRB: nå på den måde. Ja, ja. I: Anerkender de at du ser en problemstilling, i det de oplever? SRB: nej det er ikke det. Hvis du vender den på den måde. Jo det kommer de jo til, fordi vi snakker om det, ikk' ogs'. Vi snakker meget om det. Vi snakker om at hvis det er sådan man er ude på en arbejdsplads eksempelvis. Eksempelvis så er en stærk ung der har været.. der er vokset op i et sådan relativt normalt hjem osv., kan gå hjem. Og når nu man er på en læreplads fx der får man nogen

98 Side12 Bilag 6 knubs. Man bliver drillet, man bliver.. de der ældre svende osv., de er lidt hårdere i filten, og skal lige afprøve en. Og det har vores utrolig svært ved, fordi de (G) ved jo den eneste måde de er vant til at reagere på, det er ved at blive aggressive. [uden for kontekst] Ved at blive aggressive, eller slå, eller gå deres vej. Smække med døren. Eller.. De har ikke den der.. nogen til at forklare. Med andet de er her, så kan vi godt. Men jeg har forklaret mine børn det da de var.. da de gik i lære. Der kunne jeg fortælle dem at "sådan er det jo. Og der skal du bare lukke ørene, og komme igennem. Du kommer selv til at være ligesådan når du får en lærling." Altså.. det(g) er sådan nogen.. de har ikke rigtig haft nogen rollemodeller eller nogen de kan gå hjem og snakke med oi: "hvad er det så". Det de ved, det er at "hvis der er nogen der træder på mig, så træder jeg rigtig hårdt igen". "eller også så går jeg. Og det er deres reaktioner. I: så de reagere egentlig.. prøver at reagere ved faktisk nogen gange.. Jeg hører dig tit du nævner de aggressioner som kommer frem, i de situationer hvor de føler sig presset. SRB: ja der er meget meget udadreagerende, ja. Ellers også så som sagt, så går de. Og så går de ud og smadrer. - Ikke nødvendigvis andre. Ikke nødvendigvis mennesker. Men det er ting skade. Vi har haft meget hærværk her også. Altså det er noget med at slå.. slå dørene i stykker. Det er noget med og (G).. det kan også være på X vej. Det kan være på jobcenteret. Det kan være alle mulige steder hvor de.. I: Hvordan er i rustet til at håndtere sådanne situationer? SRB: det vi har indført nu, det har været en.. det har været noget vi har også sku(g) arbejde med og finde ud af " hvordan gør vi egentlig det her". Fordi vi har haft en del hærværk. det vi så har fundet ud af nu det er; det eneste vi kan gøre er at sende regningen til dem. Så de får regningen. Og det kører jo så over ganske almindeligt kommunalt. Dvs. de får.. det ryger til SKAT til sidst. Måske kommer de ikke til at betale det. Fordi hvis de aldrig får arbejde, så kommer de jo aldrig til at kunne betale det. Men hvis de gør, og det snakker vi selvfølgelig med dem om, at når du er klar til at få et arbejde, så kommer SKAT altså, og så vil de tage nogen af dine penge til det du har ødelagt. I: så kommer spørgsmålet; virker.. oplever du det virker? SRB: ej jeg synes lidt det virker. Jeg synes lidt det virker. Men det er jo svært. Vi kan jo ikke.. vi kan ikke måle på det. Er det fordi vores målgruppe er anderledes?, er det fordi der lige er blevet skiftet ud i de mest urolige elementer? Hvad er det? Men vi skal jo heller ikke.. vi har meget vidde grænser for at smide folk ud. Selvfølgelig gør vi det på et tidspunkt. Hvis de gentagende gange ikke altså.. hvis ikke de har råd til at betale huslejen så skulle de gerne ville snakke med os og få lavet en ordning, så den kan blive betalt i løbet af (G).. så man kan få lavet en afdragsordning, så de ikke kommer for meget bagefter. Men hvis de trods gentagende gange ikke kommer, og ikke betaler huslejen, så gælder det ligesom ude i samfundet. Så må vi sige altså.. det er så meget mangel på samarbejde. Og du bor her jo for ligesom at gå et skridt videre, og hvis du ikke vil det så(g) må vi

99 Side13 Bilag 6 altså sige farvel til hinanden. Altså. Det er jo så der der skal meget til for at smide mennesker ud sådan set. I: det der er.. altså de metoder i har overfor brugerne, de har jo ikke ændret sig efter hjemløsestrategien. SRB: Jo altså.. I: jeg tænker mere; ændrer det måden man ser deres problemstillinger på? Man tænker indsats på? I forhold til tidligere?.. SRB: jamen det giver sig selv eftersom målgruppen har ændret sig. Del så har vi så fået de der årige, dels har vi rigtig mange psykisk syge. De har ikke nødvendigvis et misbrug når de er her. Dvs vores arbejde.. vores motiverende arbejde, kan jo også være at få kontakt til psykiatrien, få dem medicineret ordentligt. Få dem øhh.. få dem til at se nødvendigheden af at tage medicin. Få arbejdet meget på at - jeg har fx tre jeg har fået i ressourceforløb - at det er det man skal gøre. Det er nogen af de ting vi har. Vi arbejder også rigtig meget med, fordi nu med den nye kontanthjælpsreform, med at få dem gjort aktivitetsparate. De bliver jo pr. automatik uddannelsesparate. Og de færreste af vores, er parate til uddannelse. Det der så sker er at de for at slippe for nogen af tingene, så tager de.. så går de i gang på teknisk skole eller lignende, og så.. jamen så stopper de. For de møder jo ikke stabilt eller lignende. Men så har de fået SU og de opdager nå det jo fedt nok, så kan jeg få noget lån også osv. Så går de i gang med en ny uddannelse, og så fortsætter det på den måde ikk'. Hvor vi egentlige gerne vil ha' at de aktivitetsparate hvor vi har arbejdet med at de er klar til egentlig at komme i gang med noget andet ikk'ogs'. Fordi de tit har brug for at blive udredt ved psykiatrien, de har brug for eller misbrugsbehandling. De har brug for nogen helt andre ting. Det er måske lidt træning i det sociale. Det kan og(g) have en praktik ude i det rigtige erhvervsliv. Hvor du ikke kun vælger en uddannelse udfra at det giver det i SU, og så slipper de for en opfølgning. Fordi som jeg siger så er de meget meget bogligt svage mange af dem. Og de knækker halsen på teknisk skole. Den der mentorordning den er ikke.. altså der er slet ikke sat midler nok af til det. Altså det mener jeg personligt. I: At det er for tung en byrde for Teknisk Skole? SRB: ja. Det kan de slet ikke håndtere. Fordi det kræver så meget samarbejde og viden omkring hvad er det for en person du sidder overfor. Og hvorfor er det at vedkommende ikke kommer. Om det ér fordi de får nederlag på nederlag? De kan ikke de der læse og regne osv. Og selvfølgelig skal de også have en chance, men man skal kigge lidt anderledes på det. I: så du oplever faktisk at det er det der nogen gange forhindrer dem i at kunne deltage på lige vilkår som andre på teknisk skole? Det er fordi de ikke har de færdigheder? SRB: De har ikke de færdigheder, og så deres reaktionsmønstre er at de bliver aggressive, og de går. De beder jo ikke om hjælp vel. De kommer ikke (G).. og mentor ser at de sidder der, og ser ud til at

100 Side14 Bilag 6 de sidder på computere og arbejder. Så har de nok ingen problemer. Den mentorordning der findes på teknisk skole, og HG osv osv, der er faktisk - som jeg ser det - det kan godt være der er nogen mentorer der ikke er sådan, men som jeg ser det - er det sådan at det er den enkelte der ligesom skal sige, "jeg ha brug for hjælp". I: så de står til rådighed hvis der skulle melde sig et problem? SRB: Ja. Det gør vores brugergruppe ikke. De beder ikke om hjælp. I: så de er ikke rustet til at kunne tage sig af dem? SRB: Nej. I: (G) Og er det nogen i taler sammen med? Er det nogen i har.. SRB: Mentorerne? I: Ja. SRB: ja det har vi jo, men(g).. og det her er ikke nogen kritik af en faggruppe, men ganske almindelige fx læreruddannede og lignende, og ligesom jeg er ganske almindelig socialrådgiveruddannet. Men de er ikke vant til at tænke på den der helhedsorienterede måde tit. De ser jo ikke det hele menneske. De ser jo en elev, der måske har lidt sociale vanskeligheder fordi han er lidt nusset i tøjet, men de ser ikke hele problematikken, eller alt problematikken vel. Nødvendigvis. I: men det er det jeg så tænker om(g) der har været noget forsøg herfra fx.. SRB: ja det har der absolut. Det har der absolut. Men stadigvæk så er det at vi oplever at mentor kommer ikk'.. er ikke så opsøgende som vi gerne vil ha' det. Så derfor så kan vi jo ikke sidde.. ja vi kan ikke være med 24 timer i døgnet. I: så det er ikke lykkedes at forene SRB: Det kan vi ikke. I: ja. SRB: Så sommetider får vi det at vide for sent. For vi kan sagtens lave en aftale med mentor og beboeren. "Kan vi lave den aftale at du ringer hvis han ikke dukker op i skolen?, eller hvis der nogen problemer?" - " Jaja, det gør vi", men der bliver ikke ringet. I: nå okay. SRB: For jamen de er nok for mange at se på. Altså det er ikke fordi jeg skal kritisere dem på den måde, det er selve konstruktionen der ikke er gennemtænkt, tænker jeg.

101 Side15 Bilag 6 I: Men tænker du, hvis der havde været en eller anden bedre samarbejde.. en eller anden bedre forståelse mellem jer og den mentorordning der, at i måske kunne forhindre nogen i at.. SRB: nej jeg ved ikke om det er forståelsen. Jeg tror nærmere at de ikke har ressourcer nok. Jeg tror ikk'.. jeg tror at man har ville.. altså i og med at man laver den kontanthjælpsreform og alle skal have en uddannelse, så glemmer man at tænke på hvor tung en gruppe nogen af brugerne, eleverne vil være, og hvor store ressourcer det vil kræve og få dem igennem et uddannelsesforløb. Det er jo næsten en fuldtidsopgave at følge en igennem en uddannelse for nogen af dem. Og det har man jo ikke tænkt i konstruktionen. Så det er konstruktionen der ikke er gennemtænkt, og som man har hoppet for let over. Det(G) er stadig min personlige mening ikk'ogs. Det er det jeg oplever og ser, og det er jo kun med de der bor her. Der kan jo godt være der er andre det fungere for. Så det skal jo ikke.. det er jo ikke en videnskabelig.. I: nej nej.. men det er jo også hvordan du oplever det, jeg fokuserer på. Ja.. jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge om nu med hensyn til det der hjemløsestrategien og det der housing first princip. Hvordan forener i det med den indsats i gør her, og det med at man helst gerne skal have dem i egen.. betragter i dem som værende i egen bolig her? SRB: nej. Det er en støtteplads altså. Det er jo en 110-institution der er betalt i dyre domme af kommunen. Så nej det gør vi ikke. Det er jo i egen lejlighed, når der er egen lejekontrakt. Øhm og.. det er der ikke ressourcer nok til. I forhold til at hvis at.. altså der er mange ting i det. Der er ikke lejligheder nok til den pris. Der findes jo ikke lejligheder til vores unge, der måske har 4300 udbetalt om måneden hvis de er heldige. I: og det er kontanthjælpen? SRB: ja 4300 det er uddannelsesparat og 5500 det er sådan cirka, men(g) når de er aktivitetsparate. Det må være et krav for enhver ung i dag, at de selvfølgelig har et sted hvor der er køkken og bad. At de har råd til at der er lys, og varme. At de har råd til at se fjernsyn. Selvom de ikke behøver at have 50 kanaler, men i hvert fald at de i det mindste har råd til at have lidt kanaler. At de har råd til at have internet og telefoner. I dag! - det er ikke luksus mere. Hvis du er på kontanthjælp, så skal du ringe hvis du er syg. Det skal du hvis du er på kontanthjælp. Det betyder at hvis du ikke har nogen telefon.. der er næsten ikke nogen telefonbokse omkring. Eller også så skal du maile. Så du er.. det er SÅ nødvendigt, og ha' et eller andet. For hvis du ligger med feber, så kan du altså ikke(g) fise ned på biblioteket og sende en mail. Så der er nogen krav man kan sige.. plus hvis de er i aktivering, eller i uddannelse, så skal de have penge til transport også. Eller i praktik. Så med den indtægt de har, så er der altså ikke råd til en ret dyr husleje. Og den slags boliger findes ikke i X kommune, eller i hele landet så at sige. Det gør de ikke jo, så skal man måske helt ud på landet. Men så bliver din transportudgifter væsentligt større. I: jeg hører dig også sige at det jo er de vilkår de lever under. Det er jo boligmangel, og - bare lige for at opsummere - at det også er de vilkår at reglerne de er underlagt, som de egentlig ikke er i stand til at kunne leve op til.

102 Side16 Bilag 6 SRB: ja. Hvis så jeg kan finde en bolig der svarer til deres økonomi, så de kunne sidde i det, og passe den aktivering, eller den.. så har jeg ikke ressourcer til måske at gi' så meget. Måske hvis jeg skal beregne transporttid også. Forstå mig ret. Hvis jeg skal ud til [Nabobyen] og snakke med en fire gange i ugen, samtidig med at jeg har de der bor her, der skal gøres parat til at.. deter så det når jeg taler CTI og hvad hedder det, Case Manager. CM osv. Du har læst om det ikke? I: ja jo. SRB: Så har jeg ikke den samme tid til det, når jeg også skal hurtigt gøre fok parat til at komme ud og bo. Så lad os sige at der fandtes boliger nok. Så ville ressourcebehovet være større fordi vi så også skal ha' den transporttid det tager, på et eller andet plan. Så jeg kan se nogen problematikker. Der er nogen der sagtens kunne blive færdige på 3 måneder som ikke har brug for mere hjælp. Der er nogen.. jeg har haft nogen der bare har været inde og vende, og så har fået løst nogen problematikker, og så faktisk kan være klar til at komme ud og bo selv. Det kan enten være nogen der er blevet medicineret inden for psykiatrien, og så hurtigt har kunne få en støttekontaktperson, eller har haft en allerede, men bare har været inde lige og få stabiliseret nogle ting. Så selvfølgelig kan det lade sig gøre med de få, men de fleste er det faktisk meget svært. I: så det er 2 faktorer de spiller ind: den ressourcemæssige i forhold til hvilke boliger man kan få, og hvordan de har mulighed for.. altså hvordan reglerne er tilpasset den målgruppe. SRB: ja. I: og så er det faktisk at hvis det ikke var til stede. Hvis de begrænsninger ikke var tilstede, så vil der stadig være en begrænsning her i forhold til ressourcer med.. i indsatsen? SRB: ja. Det(G) vil jeg mene hvis det er den gruppe som ikke bare umiddelbart er til at flytte ud. Altså det starter jo som en opholdstilladelse på tre måneder på en 110- institution. Og hvis du skal skabe en relation, det tager sin tid. Det er altså ikke bare lige noget fra dag 1 af. Du har skabt nogen relation på den måde du kan gå ind og arbejde med de overliggende problemer som jeg siger. Det kan godt være det er økonomien vi tager først, fordi vedkommende har sagt, "det gider jeg ikke, det er ikke noget problem". Det er alligevel det, jeg har ku' igennem snakken kunnet vurdere det er det der sker for vedkommende hver gang. Det er der, der bliver spændt ben for vedkommende, derfor han mister det hele. Det er på grund af de problematikker han ikke vil arbejde med. Så det skaber noget.. det kræver noget relationsarbejde. Det kræver at vi når så langt at han/hun har så stor tillid til at det jeg vil, det er ikke bare overgreb eller noget, det er fordi at jeg.. man godt kan give det en chance. Det kan man godt gøre på 3 måneder, og så arbejde videre ude, men det ville kræve meget så. For så begynder det egentlige arbejde jo først når de er flyttet ud. Og hvis du skal have en anden støttekontaktperson på, som jo ikke er til at få fordi der er jo venteliste på. Men hvis du skal så skal de til at skabe en relation. Altså.. I: er det svært at skabe den relation? Har de mistillid til dig når du møder dem første gang? SRB: Nej, men.. ikke mistillid. Nej det ville jeg ikke sige. Det vil jeg ikke sige. Der er ikke mistillid. Men det kræver en god relation at ku' gå dybere ind i de problematikker der er.

103 Side17 Bilag 6 Fordi du ka'(g) starte som sagt.. du kan starte med at der er en der kommer og så ja, det er så økonomien, eller der er også noget misbrug, og der er sådan lidt af hvert ikk. Så kommer du igennem snakken og finder ud af at der er nogen kæmpe problemer. Det eneste netværk han har sådan rent familiært.. altså han har sine venner inden for misbrugsmiljøet. Det netværk han ellers har, det er hans mor som tvinger ham til at gå ud og købe hash, og ryge hash sammen med hende. Osv osv. Det her det er en sand historie. Og øh, det gær ham faktisk rigtig rigtig ked af det. Men samtidig så er hans mor hans et og alt. Det er mødre jo som regel uanset hvordan og hvorledes ikk. Så det betyder, kommer han ud og bor i sin egen lejlighed, så vil hun kræve så meget af ham. Og han har ikke lært at sige fra, eller på en ordentlig måde. Så når han bliver rigtig gal, så tæver han moren ikk, eller også så tæver hun ham. Men de er stadigvæk så forbundne følelsesmæssigt så det vil blive ved med og ødelægge nogen ting. Så selvom han får sin egen lejlighed, så skal han stadig ud og skaffe hash til hende. Derfor er det svært for ham at komme ud et misbrug. Han skal ud og skaffe hash til hende for han er.. han elsker hende så højt. Og så kommer han måske i gæld for det er ham der går til pusheren og køber hashen og står inde for den gæld, og så mister han måske lejligheden. Nu kører jeg den så ud, men det ku' være et eksempel. Så der er de underliggende problematikker som hedder både hans mor.. han skal ikke skippe sin mor eller noget.. men han skal lære at hun må klare sine egne problemer. Det er ikke noget man bare lige går ind og siger til en man møde første gang. Man kan jo lige så langsomt komme ind på det. Og så kan det godt være de begynder at sige "arrgh, ja det er der måske noget om, men.." ja. Det tager.. det en lang, lang proces. Meget lang proces, og kræver mange samtaler. Det var bare et eksempel. I: Ja. Men så kommer man også lidt ind på hvad relationsarbejdet betyder for dit job. Altså det.. ja. Så det.. mm.. SRB: Og det kan være jeg får det at vide med moren en gang hvor han er vred på hende hvor han siger "den kælling" osv osv. Hvor jeg sådan kan få lov til agt snakke lidt om "jamen hvad er det der er at hun er en kælling?" og så er det at der kommer alle de der historier ikk', og så har jeg først den viden rigtig. Så det vil sige der kommer lige et lag mere på. Ja. Så det er tungt. Det er rigtig rigtig tungt. Det er også derfor jeg siger det er sin sag at få dem igennem et uddannelsesforløb. Det er det. Her og nu. I: Jeg havde egentlig tænkt mig at spørge dig om(g) du kunne komme med nogle eksempler på fx at arbejde, især med det der housing first. Nu har du lig enævnt at det er svært at få dem ud, men der hvor de er lykkedes. Hvor de har været gennem en sag. SRB: det kan jeg da godt. I: om du har et eksempel på en sag der er gået godt, og måske en sag der er gået mindre godt? SRB: hm.. jeg har da.. altså jeg har da.. jeg har eksempelvis. Ja hende har jeg lige afsluttet nu her. Men jeg har en pige som jeg lærte at kende da hun var 19. hun hører til ude i ungdomspsykiatrien. Hun havde fået lidt forskellige diagnoser, måske var det det ene, måske var det det andet. Meget meget sjov type. Svær at snakke med osv. Osv. Og hun var hjemløs, så det var derfor jeg kom i kontakt med hende. Det skal lige siges hun kom ikke ind på Bosted X at bo, fordi hun havde slet

104 Side18 Bilag 6 ikke noget misbrug, og meget sårbar. Men jeg fandt en lejlighed til hende. Jeg havde hende nede omkring [herberg] og bo et par dage, om natten. For at simpelthen lige at holde. Og fik hende så i lejlighed. Og har så været Case Manager på hende. Og har arbejdet meget på og få hende igennem psykiatrien, og få hende endeligt diagnosticeret som skizofren. Fået hende medicineret. Fået hende igennem et langt langt forløb på jobcenteret osv, hvor hun nu er tilkendt ressourceforløb i 5 år. Så har jeg arbejdet på at.. fordi hun havde meget socialt forbi osv. Jeg havde fået dannet den relation til hende, så jeg kunne tage med hende på psykiatrien og snakke med dem. Tage med hende på jobcenteret, tage med hende til læge. Gøre alle de der ting der, som hvad hedder det.. hendes mor bor ikke i byen. Og hun har det stadig ikke fantastisk, men hun er i hvert fald kommet så langt at hun har arbejdet meget med de sociale myndigheder og har nu fået en støttekontaktperson. Dvs. 2 ovenikøbet, som hun har - som jeg har været lidt inde over - som hun har fået skabt den relation. Og så har jeg kunnet afslutte hende. Hun skriver så stadig til mig en gang imellem når hun har problemer, men skidt nu være med det. Men det har været et forløb på 3 år, fordi jeg skulle først skabe relationen, jeg skulle først igennem hele det der, der hedder psykiatrien med hvornår får de hende diagnosticeret? Fordi det var også svært fordi hun var meget svær at snakke med. Jobcenteret der skal kunne se at hun havde det så svært som hun havde det. Og så hele forløbet omkring at kunne få et ressourceforløb. Hvor hun så nu står i ressourceforløbet hvor de første to år består af at hun bare skal følge "klinik for skizofreni", eller tidligere interventionsteams anbefalinger, og så har hun så også en hjemmesygeplejerske der kommer og en sygeplejerske. Altså også en støtteperson der. Hvis det har varet omkring tre år, og kommet så langt med hende... Men det går. I: At det så går godt? SRB: Det går jo godt. Set i forhold til at ikk' der havde været nogen indover. Så havde hun nok mistet lejligheden igen fordi hun havde ikke kunnet passe en aktivering. Hun havde været sendt ud noget aktivering, eller hun var kaldt ind til møde. Hun turde ikke selv gå ind til møde. Dvs. så var hun udeblevet fra de møder, med det resultat at så bliver hendes kontanthjælp jo stoppet. Og hvis de så ikke kan få fat i hende, jamen så afslutter de hende. I: hvor du så har været med indover og.. SRB: Ja og sørget for at kontanthjælpen er kørt hele tiden, så hun ikke har mistet pengene, så hun også har kunnet betale husleje og blablabla. Så ja. I: Så du sikrer et stabilt forløb? SRB: ja forløb, som nu gør at nu kører det hele på skinner. Altså hun har støttekontaktperson, hun har psykiatrien omkring sig. Hendes økonomi kører på skinner fordi den er.. hvad hedder det.. den er administreret. Så hun får betalt huslejen og alle de der ting, og når man er i et ressourceforløb, så stoppe man jo ikke kontanthjælpen. Eller hvad hedder det? Ressourceydelsen eller hvad det hedder. Det stopper man jo ikke fordi hun ikke møder op til et møde. Nu har hun jo sin støttekontaktperson der nu kan tage med hende fordi nu har hun efterhånden fået skabt den relation til dem. Ellers vil det igen gå skidt. Alle de ting der. Der er så mange ting der skal tages hensyn til, og tages højde for

105 Side19 Bilag 6 hele tiden. Og derfor det lange forløb det lyder ikke af meget at det kører på skinner fordi hun har det jo ikke specielt godt, men det kører alligevel på skinner med at.. hun bliver i hvert fald ikke hjemløs. Og hun har nogen folk omkring sig som tager sig af hende. Og hun er medicineret efter den diagnose hun har. Så jo. Jeg vil da sige at det er en rimelig succeshistorie. I: men så lyder det til at du har hjulpet hende med og(g) knytte SRB: Forbindelse og relationer osv ja. I: og så har du sådan set overdraget hende og givet slip på hende derfra? SRB: ja, ja, ja. Så giver jeg jo så slip på hende når nu der er andre der kan, og har det, så slipper jeg hende, fordi det er det jeg skal. Så, men det er en lang proces. Hvis man havde sagt jeg skulle gære det på et halvt år eller sådan noget. Altså på en CTI på 9 måneder. Det havde jeg ikke kunnet gøre. Det havde jeg ikke. Så. Så har jeg.. I: hvor lang tid var det du sagde hun boede oppe på.. SRB: arh på [herberg] boede hun kun nogen dage. Så fik jeg hende rent faktisk, og det var kun en nødløsning, og det var rigtig skidt, men der isolerede hun sig total. Men jeg fik hende faktisk ud i en lejlighed nede på [Bosted X forrige adresse] ude ved hvor vi.. jeg og en vi havde i praktik, hjalp hende med og lige maile det værste, og så måtte hun holde sig så meget indendørs som hun kunne. Og hjalp hende lidt med at få købt ind og sådan noget, fordi det var jo ret voldsomt derude for hende. Men jeg var simpelthen nødt til at have et sted hvor hun kunne.. Det var da vi boede inde på det gamle Bosted X, da der var så meget misbrug og sådan noget. Vold og udadreagerenhed, så der skulle hun ikke ind og bo. Og jeg ved godt [Bosted X's forrige adresse] var slem, men(g).. og så fik hun så en lejlighed derefter et par måneder. Hvor jeg så også kontaktede boligforeningen den ene gang efter den anden, og virkelig pressede på, hvor hun fik en lejlighed der passede i pris osv. Så. I: og så kom hun væk derfra? SRB: Ja. Og det vidste jeg jo godt jeg vidste godt at det ikke var en [utydeligt] løsning. Men(G) det var sådan et alternativ, i forhold til jeg havde ikke noget at stille op med hende. Det har også noget at gøre med at du kan ikke bare blive ved med at få indskud vel. Så jeg kunne ikke give hende en dyr lejlighed, med henblik på at komme i en billigere vel. Så, nej. Det var et godt eksempel synes jeg selv. I: Kan du komme med en du mener ikke er gået så godt? SRB: Ja men så havde vi en anden, han nåede så at blive 30, som har.. han har.. øhh.. han har en sølle, sølle historie. Han er abstinensbarn. Dvs. hans mor var stærkt misbrugende. Og så udover det, så havde han også meningitis da han var lille, så han er hjerneskadet i frontallappen. Han er meget misbrugende. Blandingsmisbrug. Speed, alkohol, hash. Fik skabt en rigtig rigtig god relation til ham. Lært mange, mange af hans svage.. ja, mange af hans reaktionsmønstre at kende. Dvs at han var sådan en der var altid blevet svigtet, men han blev også svigtet tit her i(g).. Han var også aggressiv. Ikke mod mennesker, men han hamrer ting ind i ogs' knoerne. Blodet flød på knoerne, og

106 Side20 Bilag 6 hvad ved jeg. Han begik også en del af det hærværk der er begået herude. Men han.. hvis der er nogen der vil snakk.. når folk kom, så var han altid den første til at tage imod dem når der flytter en ny ind. Så typisk er de sammen med ham den første måned, for det giver jo tryghed. Men så lærte de, de andre at kende og så svigtede de ham, og så fik han det rigtig rigtig skidt, og så blev han ulykkelig. - og det var rigtig ulykkelig. Så havde han når han manglede.. altså det er hans to reaktionsmønstre meget tydeligt. Når han manglede stoffer, hash eller alkohol eller.. så blev han også aggressiv. Men det var en anden form for aggressivitet, fordi det var jo så fordi han bare skulle ha' noget. Og alle de der ting havde jeg sår'n lært, og jeg var slet ikke bange for ham selvom han har smadret jeg ved ikke hvor mange ting, og råbt og skreget og tudet og gjort ved. Og jeg havde faktisk en rigtig god relation til ham, men jeg nåede ikke så langt med ham. Ja det var ikke kun mig, det var også Bosted X. Men det var mig der var primære kontaktperson for ham. Jeg nåede ikke så langt med ham, at han på et tidspunkt bliver smidt ud. Og jeg skaffede ham så en lejlighed, men det føler han jo som så stort et svigt - at han bliver smidt ud - så.. I: på trods af at han var kommet i lejlighed? SRB: Ja. Så han frasiger sig alt herfra. Jeg har så af omveje hørt at det går ham rigtig rigtig skidt. Han har smadret hele hans lejlighed indvendigt. Den er total smadret. Han er i meget stort misbrug, han har det psykisk rigtig skidt. Han har det fysisk rigtig skidt. Jeg ringede.. det var ikke min opgave, men jeg kunne ikke lade være.. her for et halvt års tid siden der ringede jeg til gadeteamet, og bad om de ikke kunne tage ud til ham, SKP'erne. Om de ikke kunne tage ud og banke på hans dør, fordi det var jo en del af deres opgave. For ligesom at se om de ikke kunne få en fod indenfor. De har vidst.. de snakkede med ham jeg tror 2 de måtte vidst komme ind 2 gange. Men dem har han så også afvist. Så, altså det er en af de historier jeg har det rigtig skidt med fordi.. I: fordi det var svært at få bygget tillid til ham? Altså, han har.. SRB: altså, jeg svigtede ham. Og det gjorde jeg jo ikke rent professionelt, men jeg svigtede ham lidt. I hans optik der gjorde jeg. Det(G) har jeg det rigtig skidt med. Og jeg ved ikke rigtig hvad jeg skulle have gjort, fordi han blev ved med den der udadreagerende adfærd. Vi ku' altså til sidst ikke, fordi alle andre beboere var jo utrygge, og han kostede os, det ved jeg ikke, mange.. det var før vi havde det der med at de selv skulle betale. Jeg tror, ja rigtig mange, mange tusinde kroner, med smadrede døre, smadrede det ene, og smadrede det andet. Og som sagt så var de andre beboere utrygge ved ham, og hans råben og hans skrigen osv. Men han var da en jeg rigtig godt kunne tænke mig at arbejde videre med. Jeg ved bare ikke hvordan man sådan ligesom sku' ha'.. ja det var et af de dårlige eksempler. I: ja, men nej jeg kan godt forstå tanken med at man er nødt til at sætte en hvis grænse. Men i princippet så er det jo for at tage hensyn? SRB: Ja. Og jeg vil godt have fortsat med ham da han kom i egen lejlighed, det var der jeg så også holdt fast i det der, jeg skal være troværdig, jeg skal blive ved med at være der. Men pga. hans specielle oplevelse af at blive svigtet, så fik han det der som svigt. Og så, det burde jeg kunne ha sagt mig selv, at så sagde fra over for det. Så.

107 Side21 Bilag 6 I: det lyder ikke som SRB: det var en af de kedelige historier. I: (G) har du nogle eksempler på hvor det er specifikt fx den indsats der er blevet lavet, som du har følt ikke har virket. Eller. Nu kom vi ikke så meget ind på det, men nu nævnte du det med bolig at det var faktisk i princippet svært at få dem i bolig. SRB: Ja. I: forhindrer det jer i at arbejde efter Housing First princippet? SRB: ja det gør det jo. Altså vi har jo nogen her boende som i princippet godt kunne komme ud og bo i egen bolig. Og endda også uden støttekontaktperson, eller uden case manager, men vi har ikke boligen til det. Så man kan sige at de bliver fastholdt i institutionsmiljøet, på trods af at de faktisk er kommet så langt, at de er i gang med en uddannelse. De er.. ja. I: Men bare lige i forhold til dit eksempel, der hvor det ikke er gået så godt. Der mener du ikke at.. der kunne du ikke have gjort noget anderledes? SRB: Jeg ved det ikke. Det ved jeg ikke. Altså det, det er så en af de sager der var helt fuldstændig åben for mig. Hvem fejlede? Skulle vi meget tidligere have smidt ham ud? Og.. altså der er mange, mange ting der gør sig gældende der, som jeg ikke har svar på. Hehehe. Men der var en kæmpe indsats over for ham. Og han var.. han fik rigtig, rigtig meget øhh hvad skal man sige. Han fik rigtig meget.. Jeg havde en rigtig, rigtig god relation til ham. Rigtig, rigtig fint. Fik ovenikøbet på et tidspunkt bevilget timer fra forvaltningen, hvor vi fik ekstra timer på. Dvs. vi fik så en ansat nede ved os, som så lavede noget andet praktisk arbejde, så jeg havde mere tid. Så det(g) ikke.. jeg ved ikke, det kan godt være jeg har gjort noget forkert, det kan godt være institutionen har gjort noget forkert, og det kunne være det bare var håbløst fra begyndelsen. Det ved jeg ikke. I: Ja, ja, ja okay. Det er jo bare, jeg ville jo bare gerne høre din refleksion over det jo, for det er også meget relevant. SRB: Når man arbejder ind under vores felt, så er det jo ikke succesernes holdeplads. Det er det ikke. Det er meget tit at.. eller ikke tit, Men vi skal lære at skrue forventningerne ned til hvad er et godt liv. Når vi kigger på deres bolig. Hvordan de holder den. Med rengøring osv. Så skal man altså lade være med at tro at de kan få sådan et Bo Bedre-hjem. Sådan et helt fantastisk fint hjem. Det er jo ikke det vi skal stræbe imod. Vi skal stræbe imod at naboerne kan holde ud at bo ved siden af dem ude i en boligblok. Fordi.. Vi har også haft nogen der blev smidt ud fordi, hvad hedder det.. Bananfluer og stank osv. Osv. At naboen vil simpelthen ikke bo ved siden af dem vel. Og hvis du sender.. hvis de ikke har lært det mens de bo her, og vi sender dem ud, så er det også dømt til at mislykkes. Så det er også en af tingene hvor man skal snakke. Man skal være god nok til at snakke med folk om deres tænder fx at de skal have lavet deres tænder. At de lugter. At de har beskidte negle altså. Hvad som helst. Altså du skal kunne snakke om alt med dem. Og der kræves der altså en god relation. Det er ikke altid lige nemt at sige til folk "ved du hvad, du stinker simpelthen

108 Side22 Bilag 6 ganske forfærdeligt. Jeg kan ikke holde ud at være i stue med dig." Og " Hvordan tror du dine omgivelser har det?" - det er noget man skal opbygge en relation for at kunne sige. I: Så det handler jo ikke bare om at kunne få dem til at kunne bo i et hjem, hvor de kan finde ud af at betale huslejen hver måned? SRB: Nejnej, der er mange andre ting. Så det er jo mange der er rigtige dårlige i forhold til.. det er også sådan noget ganske almindeligt som at tage hensyn til, hvor højt lader du fjernsynet køre når du sidder og ser pornofilm. Altså eksempelvis. For det er jo heller ikke.. det kan du heller ikke i en boligblok. Altså vores de kommer ikke ud i et villakvarter hvor der er langt til naboerne. De kommer ud i boligblokke hvor der er lydt. Og hvis de skal bevare en bolig, så er det ikke kun økonomien, men det er så sandelig også, hvad hedder det.. I: jeg tænker at det(g) har meget med adfærd at gøre? SRB: ja meget. I: Og hvordan (G).. altså nu siger du det handler om at lære dem ting der er i orden. Hvordan gør du der? Er det samtaler eller hvad er din m.. SRB: det er samtaler. Og så selvfølgelig rollemodel. Det handler om når vi spiser med dem eksempelvis. Så kan man sidde og snakke omm stille rolig om at man selv bedst kan li' ikke at fylde for meget på tallerkenen. Så hellere tage to gange end at fylde den sådan op. Fordi der så er nogen der måske ikke kan få. Det er simple ting. Men de har ikke nogen grænser. Dvs står der en gryde mad foran dem, en gryde kartofler, så tager de det de tror de kan spise. Og(G) det er ikke hensigtsmæssig vel. For hvis de så levner det halve af det, så er der bare en der ikke får, eller to der ikke får. Og sådan nogen ting, det kan man så gøre generelt snakke, og være rollemodel når man spiser, og når man.. ganske almene ting som(g) de bare ikke har lært. De snakke tager man jo [utydelig tale]. Hvis det er man ikke kan få snakket om det generelt, fordi det ikke passer. Så siger man næste gang man ser dem - " ved du hvad jeg har agt mærke til hver eneste gang..", når vi sidder i enerum ikk. Hvis man kan mærke det vil være grænseoverskridende og sige, så gør man det selvfølgelig ikke. Næste gang man er i enerum så siger man " ved du hvad jeg har lagt mærke til at hver eneste gang vi skal spise, så fylder du simpelthen din tallerken så meget op, og så smider du det halve væk. Har du slet ikke tænkt på at der er nogen der ikke får så meget så? Fordi du er hurtigst" - så kan man så tage snakken der ikk. Så det er altid sådan lige man skal mærke. Men det er en træning i hvordan man skal opføre sig når man er sammen med andre mennesker. I: hvor meget tilbringer i tid sammen med dem? Nu nævnte du lige spisetider og sådan noget. Men hvor meget er i egentlig sammen med dem? SRB: jamen det er egentlig meget forskelligt. Altså vi har vores weekendvagter hvor man, med andet der ikke er nogen her, så laver jeg selvfølgelig noget administrativt. Men ellers så er man sådan, sammen på kryds og tværs, og snakker. I: I har et fælleshus?

109 Side23 Bilag 6 SRB: ja og det får du også at se. Så kan det jo være at.. så er man sammen med dem fx inde ved en læge. Der er også noget social træning, eller adfærdstræning. Hvordan opfører du dig over for lægen? Hvordan opfører du dig i venteværelset? Hvordan opfører du dig i taxaen.. bilen.? Nu er det sådan at jeg har ikke kørekort, så jeg kører altid taxa når vi skal nogen steder. Med andet.. sommetider tager vi også bus. Det kan også være en træning hvis det endelig skal være, ikk? Men så får man de snakke. De er med ude og købe ind til de forskellige ting, hvor man også får en snak om både hvad man køber og hvorledes osv. Der får man også snakken. Det er jo ikke noget vi bare gør, og så serverer for dem. I: Hvordan definerer de din relation til de? Altså hvordan oplever de hvem du er for dem? Er der et eller andet.. hvordan skal jeg sige det.. magtforhold som du oplever du udgør? SRB: ja.. på den måde at magten ligger på institutionen. Dvs. at der er ikke nogen der skal være i tvivl om at i sidste ende, så har hver enkelt personale ret til at træffe en beslutning. Så er jeg på arbejde en weekend, og der er en der laver noget der er så overskridende af alle institutionens regler, så har jeg ret til at smide personen ud. Så der ligger jo en magt i sig selv. Dvs at jeg har en magt der siger jeg kan bestemme over deres bolig. Det er en magt vi alle sammen har som ansatte, men det er institutionens magt kan man sige. Vi repræsenterer.. vi repræsenterer ikke.. det er os. Og den magt er vigtig for os at sige, " det kan godt være du synes at det her er uretfærdigt, men sådan ser det altså ud når man bor på Bosted X". Det er sådan lidt ogs'.. hvis man skal diskutere det. Og der er nogen der gerne vil diskutere det, så kan man få nogen gode snakke ud af det og sige, "ved du hvad. Hvis du bor i en boligforening så er der også nogen regler. Du kan ikke gå ned og tage andre folks vasketider" eller " du kan ikke tillade dig at spille højt hver nat kl 3." " du kan ikke tillade dig at skubbe andres børn ned af trappen", eller hvad det nu måtte være ikk' ogs? "Du kan ikke.. hvis det er du bliver ved med at smide affald ud af vinduet, så kommer viceværten eller.. og i sidste ende der bliver du smidt ud". Så man kan relatere det til, hele tiden, hvad er det ude i det virkelige samfund? Vi har ikke nogen regler der som sådan er anderledes. Kan man sådan sige. I: Nej men jeg tænker mere fordi.. Det forhold du har til dem, kommer jo til at definere måske.. hvor godt de vil tage imod det du siger? Eller hvor lidt de vil tage imod det? I: Det kan man diskutere Walid. Fordi der er ikke nogen der er i tvivl om at.. For mig i hvert fald som fagperson er det altid vigtigt at sige jeg er ansat, jeg er ikke din ven. Jeg er ansat fordi jeg gerne vil det her arbejde. Og når jeg gerne vil det her arbejde, så vil jeg også gerne dig. Det siger jeg selvfølgelig ikke til dem, men det er det jeg gerne vil signalere. Men de skal ikke være i tvivl om at nå jeg har fri, så har jeg fri. Jeg er ikke deres ven, jeg er ikke deres kammerat, jeg er ikke deres mor, eller noget som helst andet. Jeg er ansat til at tage mig af deres problemer. Hvad vi derudover tager et spil kort kan gøre, og grine og pjatte - for det kan vi godt. Det er noget vi gør for hyggens skyld, men det er ikke det der definerer årsagen til at jeg er her. Og det er meget vigtigt at de ved det. Samtidig kan du sagtens have en relation. Og det er det du øver dig i når du arbejder her. Det er at skabe den relation der er troværdig på trods af at der er en forskel i status, eller hvad er det man skal sige. Jeg bruger tit det at jeg.. altså jeg synes jo det er forfærdelig at vi kalder vores klienter for borgere eksempelvis.

110 Side24 Bilag 6 I: det er sådan i kalder dem? SRB: vi bruger ikke.. jo nogen af mine kollegaer gør. Vi har diskussionerne, og jeg er ved at brække mig når jeg hører det. Fordi borger det er sådan en massebetegnelse. Men for pokker, når jeg går i brugsen så er jeg kunde. Når jeg går til min læge, så er jeg patient. Og når jeg går på rådhuset, så kan jeg så være borger eller jeg kan være klient, alt efter om jeg gør det ene eller det andet. Når jeg vil.. hvis jeg er anholdt af politiet, så er jeg arresteret eller anholdt eller lignende. Vi har mange forskellige roller. Jeg er mor derhjemme overfor mine børn. Jeg er kone for min mand. Jeg er.. altså jeg synes det er fuldstændig vanvittigt at bare gøre det sådan en massebetegnelse, fordi grunden til at man kommer og søger kontanthjælp, det er fordi man er klient. Det er fordi man har behov for hjælp. Det er ikke fordi man er borger. I: hvad er det så gerne du vil have? SRB: Det jeg vil sige, det er.. Jeg synes ikke der sker noget ved at fortælle folk "Du bor her, fordi du har brug for hjælp. Du bor her ikke fordi det er billigt, og det er nogle gode boliger." Fordi det koster rent faktisk.. det starter jeg ikke ud med at sige, men hvis man sidder og diskuterer noget, så kan jeg godt sige det. "Det koster rent faktisk X Kommune omkring om måneden at have dig boende her. Så derfor så skal du samarbejde. Fordi hvis du mener du bare vil klare dig selv.." det sker jo en gang imellem. Nogen der bare vil(g).. De bor jo fint her. Det er en fin studiebolig eller lignende. Så får de jo også at vide, så kan de lige så godt bo ude på ethvert andet sted. Så det handler jo sådan om at få den der respekt på kryds og tværs. Og at aldrig på dem til at føle at der er nogen der ser ned på dem fordi de har problemer. Altså det handler jo ikke om det. Det handler ikke om at få lavet en afstand. Altså kommunikationen er altid, hvad hedder den.. ja.. I: gensidig? SRB: Ja. Ja. Der var jeg lige ved at gå helt i.. I: ja det er fredag eftermiddag. Ja, jeg synes vi skal.. vi skal lige nå at komme rundt om nogen ting. SRB: ja. Ja. I: jeg har skrevet et punkt ned. Det var samarbejdet med kommunen. SRB: ja det er rigtig godt synes jeg. I: ja, og det er jo meget relevant nu hvor jeg har været ude og tale med en derude. Og det er faktisk handleplanen som jeg tænkte.. SRB: 141 ikk'? I: 141 handleplanen ja. SRB: Du skal huske at sige 141, fordi der er så mange handleplaner osv osv. I: arbejder i med andre handleplaner? Altså hvad er det for nogen?

111 Side25 Bilag 6 SRB: altså vi har en opholdsplan. I: Ja. SRB: opholdsplanen er den vi laver en midlertidig opholdsplan når folk flytter ind, der har de der første problemstillinger vi har snakket om. Dvs. det kan være det er økonomien det drejer sig om, og så bliver det jo så udbygget. Så har vi den der [utydeligt].. eller voksenudrednings.. udrednings.. som du ved ICS I: Voksenudredningsmetoden? SRB: Ja, ja. Som vi så laver hen ad vejen, som vi kommer i gang med. Og så er det så 141 handleplanen som.. For vores vedkommende er SRK der. Han hører til her ved os, og kommer her hver anden fredag. Jeg vil sige, det har ikke fungeret vanvittig godt at få lavet 141 handleplaner. Der er mange af vores der har.. det gider de sku' ikke. Det er svært at forklare at der skal ligge noget centralt et sted. De synes de har været klienticeret nok. Der er så mange der skal skrive om dem, og de kan ikke se formålet med det. Jeg vil så også sige at jeg har lidt svært ved at se at kommunerne bruger den konstruktivt, fordi det er jo ikke.. vi har været på jobcenteret eksempelvis ved en rådgiver, og sagt der ligger en 141 oppe på.. ja på.. det interne.. De kan knap finde den, og de aner ikke hvad det er næsten. Så, så længe det ikke bliver koordineret så den 141 bliver brugt i de sammenhænge det er tanken. Det er nok en øvelsessag som vi er nok ikke den eneste kommune der har det problem. I: okay. Så du oplever simpelthen at den ikke bliver brugt som redskab? SRB: Ideen er da rigtig rigtig god. Dvs. du skal ikke sidde og fortælle den samme historie altid, eller noget vel. Ideen er også rigtig god, at hvis du flytter til en anden kommune, så ligger der allerede en handleplan. Men praksis er ikke helt så god som intentionerne er. I: hvis vi lige prøver at skrue bare lidt tilbage, så vi tager den helt fra starten af. Du nævner at det er pga. det simpelthen er borgerne der takker nej til det her tilbud. SRB: det har de gjort ja. Vi begynder nu efterhånden at få dem nu ja. I: så det er sådan set der den ligger, hvis vi skal tage den i forhold til den kritik der med at der ikke.. Rigsrevisionens.. og det i har oplevet, er det fordi den ikke bliver benyttet? Eller hvad er årsagen til at de ikke.. SRB: Nej men de har jo tit sagt fra, i forhold til at de synes at de har noget nede på jobcenteret.. Det er meget svært at få anskueliggjort, selvom man prøver efter bedste formåen, at det skulle være en fordel for dem. Når de så endelig siger ja tak til den, og man så kommer ud, og det formål man har siddet og fortalt dem om, ikke fungerer, så øh.. ja.. så fejler det også. Men det er svært at fortælle dem at "du skal være social klient". Dvs. at grunden til du skal have en 141, det er jo igen det der med hvordan ser de deres egen verden. Du skal have en 141 der centralt, fordi så du kan få hjælp de næste mange, mange år frem. Sådan ser de det ikke. De siger i morgen er jeg ikke klient mere. Eller ja..

112 Side26 Bilag 6 I: De er jo igennem en udredning først her, og så siger du voksenudredningen den er lidt mere.. SRB: Altså først en opholdsplan hvor de(g) foreløbige problemstillinger blandt andet bliver.. "hvad er formålet? Hvad er det du tænker? Når du flytter ind her, hvad er det så du tænker du skal have hjælp til" ikk'? I: og der er de med indover? Altså der har de stor indflydelse på hvad det er der.. det er det dé mener der er problemet. SRB: det er det de siger ja. I: Hvilken sammenhængen er der mellem den opholdsplan og så handleplanen, når der så bliver udarbejdet en? SRB: Den foreløbige opholdsplan, den ophører kan man sige når vi får lavet voksenudredningsmetoden. Det gør den fordi så tager vi selvfølgelig elementer derfra, men vi uddyber jo meget mere. Og der har vi jo skabt noget relation, så vi kan komme i gang med at spørge noget mere ind til "når du siger sådan.." blablabla. Og så er det jo I voksenudredningen at man skal ind og score osv osv. Og det er meget muligt. Vi er stadig lidt i tvivl om det er okay at vi laver voksenudredningen. Fordi voksenudredningen det er jo sådan set i forhold til en bevilling. Og vi skal jo ikke sidde og bevilge noget. Og man kan jo sige at grunden til at man øh.. grunden til at.. Når man skal forklare en ung hvorfor vi skal have kontakt med de sociale tilbud, og med myndighed, så er det jo godt at sige fordi de snakke vi har haft osv., så tror jeg at du har godt af at få en støttekontaktperson. Så man kan se at der ligger en bevilling ude i den anden ende. Men hvis du bare siger "du bor her. Og når jeg kan høre dig du har været igennem den behandling der.." for misbrug eksempelvis, "..Så vil du bare have din egen lejlighed. Og i gang med uddannelse." Så skal de jo ikke have en.. så vil de jo ikke tage til i de sociale system mere. Så derfor så en 141 forudsætter at de.. Inde i deres hoveder bliver det jo tit en forudsætning at de skal fortsætte i det sociale system. Og den skal du jo.. den er jo svær at få bortforklaret. De ser jo ikke nødvendigvis sig selv som sociale tabere. Det er det jeg siger: De spejler sig i hinanden. De spejler sig ikke i andre unge. I: Hvor meget indflydelse har det så det du siger? Jeg kan høre at det du mener er at det er på din opfordring at det så sker. SRB: Ja, med en 141? Ja, det.. I: Det kommer aldrig fra brugeren selv? SRB: Nej, det ville det aldrig. For det første ved de ikke.. jeg tror stadig ikke de forstår hvorfor den skal være der vel. Tror du det [Kollega der lige er trådt ind på kontoret. Frem over med betegnelsen K]? K: At? En gang til. SRB: En 141.

113 Side27 Bilag 6 K: At? SRB: At de forstår hvorfor den skal være der? Til hvad gavn? K: Hvem? SRB: beboerne. K: Nej! Nej det.. nej det har jeg.. SRB: Så det er manipulation der skal til hvis vi skal have dem til det. Selvfølgelig en rigtig rigtig god forklaring hvis aftalen er, og de er fuldstændig enige i at de skal have ens støttekontaktperson. Så forstår de en mening med det. Men at der bare skal ligge et stykke papir oppe på kommunen til hvis de engang skal have hjælp igen en anden engang. - den er meget svær at forstå. Altså forestil dig at være 18 år. I: ja, men det jeg egentlig tænkte på, det var at det jeg er rigtig interesseret i, det er hvor meget de har at sige i forhold til handleplanen? SRB: du kan jo ikke tvinge dem til det. I: Nej jeg mener også i altså.. hvad den skal til for. Altså hvorfor er det overhovedet den skal laves? Nu nævner du at det er hvis de gerne vil have en kontaktperson. Altså hvis de kan se et formål med den. SRB: ja. Men ellers så har jeg i hvert fald svært ved at forklare hvad andet end at jamen så ligger der nogle papirer på dig, så vi ikke skal forklare tingene igen og igen. I: Men.. K: ej men der er flere ting i det. SRB: ja. K: Fordi vi kan jo også godt se at en handleplan det er noget der kommer der oppefra. De skal lave en handleplan. SRB: jaja. Vi kan godt sige det er dem der siger vi skal gøre det. Jaja, men du skal jo stadig være motiveret til det. K: Det er lige så meget for at kunne måle og veje på et eller andet. I forhold til; laver du nu dit arbejde ordentligt? Altså sådan kan du også se på det. SRB: Altså motivationen.. at skulle motivere dem til det, kan tit være et problem i forhold til at skulle Altså det er jo også svært at sige at det er for vores skyld at de skal gøre det ikk. I: Altså jeg har lagt..

114 Side28 Bilag 6 K: Jamen det er det da. Det kan det så blive, fordi vi får at vide at vi skal sætte dem i gang. Og nu skal der laves en handleplan. SRB: Det giver nogen dilemmaer. K: Det giver nogen dilemmaer. Fordi langt de fleste af dem vi har med at gøre her, de er et helt andet sted i deres liv. Det er nogle helt andre dagsordener de har. De(G) kører jo et eller andet sideløbende med det samfund vi lever i, på en eller anden måde ikk' ogs'? SRB: det er jo det jeg siger. Og der er da ikke nogen af dem der forestiller sig at de skal sidde om 10 år og være sociale klienter. De tror da at nu skal vi da lige igennem den her K: Langt de fleste af dem her, når vi tager de snakke, så vil de sige.. og det er sådan noget som jeg synes er helt vildt underligt. Det er; så har de så nogle borgerlige dyder. Når de er 35 så har de kone og børn, og villa og volvo og vovse. Sådan nogen helt.. sådan nogen ting som samfundet slet ikke snakker om. SRB: I forhold til en 141 i hvert fald. K: nej, nej, nej. Så er det den tanke. Som SRB siger, så er det her bare en overgang. "Så fyrer vi en fed. Nu lever vi det her liv" og bummelum. SRB: "På et tidspunkt så tager jeg mig sammen, og så.." K: Ja.. "..Og så tager jeg mig sammen, og så er det sådan" Sådan tror jeg faktisk langt de fleste vi har skrevet ud har tænkt. nu er vi så tæt på at " nu bliver jeg snart 30, og så begynder jeg lige og.." ej. I: "..ændre mit liv fuldstændigt"? K: Ja. Ja, lige præcis. Det er det tanken er. SRB: Det er jo vores erfaring, vores forestilling, vores oplevelse, vores vurdering af hvor svære deres problemer er. Deres vurdering er jo ikke nødvendigvis sådan. Fordi hvis du snakker med en misbruger, så er det jo ikke altid de synes.. "ej det er jo bare fordi jeg ikke er færdig med det. Jeg skal nok holde op med det her" ikk?. K: Og det er heller ikke engang sikkert at der er et misbrug. "neej nejnej. Jeg ryger da måske en gang i weekenderne" eller sådan noget. "eej jeg ved da godt i sidste uge der blev det til lidt mere, men ellers så.." og så ryger de hver eneste dag. Altså de har slet ikke en tanke omkring at.. altså de holder det så langt ude. SRB: Altså det er også derfor jeg siger at det er vores.. altså vi kan jo sidde med vores erfaring. Vi kan sidde med alle de der videnskabelige undersøgelser på at hvis du ryger hash dagligt igennem så og så lang tid, så er det så og så svært at komme ud af det. Og så er der så stor tilbagefaldsprocent osv. Det er en viden vi har. Og den viden har jo ikke nødvendigvis deres viden. Det kan godt være de har hørt om det, men det er jo ikke sådan de ser deres problem.

115 Side29 Bilag 6 K: Men det er også fordi det er en hel anden verden. SRB: Når man snakker misbrug med dem, så skal man ikke nødvendigvis snakke om hvor grælt det er. Man skal snakke om nogle af de ting de undværer i dagligdagen pga. de har det misbrug. Her og nu-ting. Ikke så meget fremtid, fordi den fremtid den har de ikke. I: Når det så kommer på jeres opfordring fx ikk'? så tænker jeg, kan handleplanen, altså udarbejdelse af handleplanen bruges som redskab til fx at kortlægge.. altså nu ved jeg godt man har gjort det i udredningen, men hvis man stadig er sådan lidt i en benægtelsesfase - til at bruge det som redskab til at kortlægge at der er altså de her problemstillinger der skal arbejdes med? SRB: Ej. Det ser jeg ikke. Det kan godt være det er det der er hensigten, men jeg ser det ikke. Det må jeg sige. I: så du føler ikke at handleplanen er et brugbart redskab for jer i.. SRB: ikke for os. Vi kan ikke bruge den til en skid. [Både SRB og K griner] Ikke andet end at hvis vi vurderer i samarbejde med rådgiveren fra X kommune, om vi i samarbejde kan få indstillet til at der bliver bevilget en støttekontaktperson. Så er den selvfølgelig Okay. Men at få en 141, det er jo bare til at ligge centralt. I: Så det er egentlig, hvis jeg forstår det rigtigt.. det er egentlig noget i på forhånd måske sammen med jeres beboer, at der er behov for et eller andet - og så bruger man.. SRB: så er motivationen Motivationsfasen hvor vi skal overtale den enkelte til at lave en 141, alt andet lige, så er den noget nemmere. Men når vi skal sige til dem; at det er sådan når du bor her, så skal du have lavet en 141. Og så skal forklare hvad ideen er, hvis det er meningen at de om 2 måneder har en lejlighed og skal begynde på teknisk skole. Så er det meget, meget svært at sige. Hvis de er erklæret uddannelsesparate, og rent faktisk viser at de med lidt hjælp osv, klarer at komme igennem et uddannelsesforløb, at de rent faktisk helt af sig selv, holder op med at ryge hash. Det sker altså også. Og rent faktisk og få en kæreste de vil flytte sammen med. Så er det bare svært at forklare hvad du skal med en 141, og være troværdig. Nu har jeg snakket om troværdighed flere gange. Og være troværdig og sådan sige at det er en rigtig god ide at få lavet sådan en. Så kan den ligge deroppe ved kommunen. I: Jeg hører dig sige at det er når du vurderer at der er et eller andet de har behov for. SRB: Som de selv er enige i. I: som de selv er enige i ja. Men jeg mener.. altså jeg tænker, kan de nogen gange selv komme og sige at de har brug for noget, men det er bare din opgave at det skal ske igennem en handleplan? Altså der er en handleplan nødvendig.

116 Side30 Bilag 6 SRB. Jaja. Det kunne det godt være. Altså det kunne være at.. de kunne komme og sige til mig fx når jeg selv har bragt det på banen, at "Jeg ved godt jeg skal flytte på et tidspunkt, men jeg får svært ved at klare mig uden hjælp. Er der nogen muligheder?" og så kan jeg selvfølgelig sige " Nu er jeg ikke helt færdig med at udrede dig, men jeg kan godt se at det ville være en god ide at du får en støttekontaktperson" eksempelvis. og hvis du skal ha' det, så skal du.. Jeg har en som er inde i et ressourceforløb. Det er jo også sådan nogle ting jeg Fortæller vedkommende at det eksisterer det tilbud ik? Der er en jeg er i gang med som bor her stadigvæk, som vi skal have indkaldt til møde med SRK, fordi han skal lave en 141. Det er han også indstillet på, fordi når han skal ud - han står søgende til.. - så skal han have en støttekontaktperson. Og det skal helst være sådan rimelig hurtigt. Jeg havde en forsamtale forleden dag, med en ung fyr som har haft hashpsykose osv. Ved måske at blive erklæret skizofren. Og som der ikke er plads til her. Vi har venteliste. Men som bliver akut hjemløs. Han bor hjemme ved sin mor nu. Han er 19 år. Og der ringer jeg til SRK og lige.. selvfølgelig efter aftale med den unge fyr... lige kort med hvad det er jeg har hørt ham fortælle, den her unge mand. Det sender jeg til SRK, og så sender jeg hans telefonnummer. Fordi jeg har også spurgt den unge mand om det er iorden at de tager en samtale sammen, fordi.. Så sætter jeg ham faktisk ud af mit bord, fordi jeg mener faktisk han skal have et andet tilbud end 110. Så må SRK jo tage ud til ham og tage en snak med ham. Evt. lave en 141 og så vurdere hvad er det så han har brug for? I: så er det så en der ikke er en del af jeres målgruppe alligevel? SRB: det kan han jo blive. Fordi hvis SRK siger at der er jo ikke andre tilbud end 110. så kan det være han skal have en omkring, og så en støttekontaktperson, eller så en lejlighed, og SÅ en støttekontaktperson. Og nogen gange tænkte jeg: han har så godt et netværk osv. osv. Så hvis han kan undgå at komme herind det er også sådan nogle vurderinger jeg laver når jeg sidder og har en forsamtale. Så synes jeg han skal det. Jeg har også sat ham på vores venteliste, for hvis ikke det går som det skal, så mp han jo komme ind og bo her når der bliver en plads. Men umiddelbart vil jeg mene at det var bedre hvis der på en eller anden måde kunne komme en lejlighed. Der findes jo også [ utydeligt], men de bruges bare ikke rigtigt. Og så SRK, han fik hurtigt sat en støttekontaktperson på ham. Men det er så en hel anden. Det er så lige den bagvendte vej ikk' ogs'. I: Men det er bare fordi, så tænker jeg jo at nu har vi talt om hvad der plejer at ligge til grund for altså.. det er jo typisk et eller andet behov, og så din vurdering at det er måske igennem en handleplan. SRB: Men vi skal jo helst have dem lavet på alle sammen. Men det er svært at motivere dem til at ville have det. I: Det er jeg sådan set ikke så meget interesseret i om den skal laves, men mere om du så føler at den kan bruges til noget? eller hvad den kan bruges til som redskab, når den så bliver lavet? Eller ikke bliver lavet. Kan dig.. Kan du.. nu skal jeg lige se. Hvis i for eksempel skal have en eller anden indsats, eller en kontaktperson eller du kommer med en eller anden.. du møder SRK og siger " Kaj har brug for en kontaktperson". Hvem er det så der kommer med det? Kan i nå til enighed?

117 Side31 Bilag 6 SRB: ja det kan vi som regel. Vi kender jo hinandens faglighed. Og vi har også sådan rigtig.. Altså jeg tror SRK har stor respekt for hvis jeg kommer og siger "Nu skal du høre her, der er de og de problemstillinger. Han skal have hjælp til det og det, som jeg ser det. Hvis han flytter ud i egen lejlighed så kan han få hjælp til at holde struktur på sin dagligdag for ellers så vil lejligheden fuldstændig gro til, og han ville ikke kunne bo i det. Han ville ikke få vasket tøj, han ville ikke komme nogen steder, han vil ikke dit og dat.så han har brug for mere støtte end den støtte der hedder at han bare kan komme nede på [-], fordi han skal have nogen der kommer hjem til ham og ligesom holder ham i nakken". Så har SRK fuldt ud.. - Han skal selvfølgelig lige selv have samtalen, men han har jo min vurdering i baghovedet, så han ved at selvom kaj siger "det kan jeg sagtens klare. Det er ikke det jeg skal have hjælp til. Jeg skal bare lige have en der kommer forbi en gang i mellem og siger hej til mig." Så ved SRK godt at der er andre problemstillinger end det, og så spørger han jo ind til det, så han til sidst finder ud af det jeg har sagt. Så han har så min viden, eller min.. ja.. Men jeg sidder jo også med i mødet. Og jeg kan jo også sige " prøv lige hør her Kaj. Når jeg kommer over til dig, så er det sådan at selvom vi efter aftale at du har fået ryddet op, og jeg har tjekket op og hjulpet dig lidt med det at få gjort rent, så efter to dage så ligger der madrester overalt. Og det har vi snakket om igennem de sidste 4 måneder, og det er ikke blevet anderledes. Så altså så skal du i hvert fald.. du kan ikke undvære en som mig, som kommer og tjekker op på det. Du skal ikke have rengøringskone på fordi du har to hænder, og to fødder. Men du skal have en der holder dig lidt i ørene, så du får det gjort." - "åh ja, det skal jeg nok" og så.. det er sådan, så kan jeg bruge det jeg har set og hørt. Det er der hvor jeg, når jeg sidder med i samtalen, kan gå ind og sige altså som jeg har oplevet det, og så siger vedkommende som regel også altid at ja det er rigtigt. I: så du oplever altså ikke nogen problemer? I er meget ens tænkende på det område? Jamen så ligger det jo lige til højrebenet at begynde at snakke om beboeren selv. Hvor meget han har at sige, eller hvor meget hun har at sige. SRB: ja men de har det hele at sige, kan man sige. Altså jeg laver aldrig noget journalarbejde eller noget skriftligt arbejde som de ikke hører hvad der står i, og skal kunne forholde sig til eller skal kunne give mig ret i, eller sige det der er jeg ikke enig i. sommetider kan der være nogen der siger ; " det forstår jeg ikke du siger". Og så forklarer jeg det måske. Og siger jeg kan godt omformulere det, hvis du bedre kan lide den her formulering. Fordi(G) hvis jeg sidder og forklarer hvad det er jeg har skrevet, og de så siger " ja det er også rigtigt", og så siger jeg så er det nok den måde jeg har skrevet det på. Ikk' altså.. I: bare lige for at starte op: det er i forhold til sagsgangen det her. Hvordan vil du definere at have en beboer medinddraget, eller inddraget? Altså hvis du skal sige det. Hvornår er en beboer medinddraget i en sag? SRB: Jamen det er de jo hele tiden her for vores vedkommende. Altså det er jo frivilligt hvis de vil have os med på jobcenteret for eksempel. Hvis jeg skal på jobcenteret med Kaj, så sætter jeg mig ned og snakker med han om hvad det er for nogen problemstillinger, jeg kunne forestille mig der vil blive taget op. Og så siger jeg til Kaj " At der er en af dine problemer jo at du ryger det hash. Og det ved du også godt at det er derfor du ikke kommer op om morgenen. Det har vi snakket om før, og

118 Side32 Bilag 6 du ved det godt." - "jaa men.." og blablabla. Så siger jeg " Jamen du er nødt til at sige det dernede. For hvis ikke du siger det. Og hvis du siger nej igen - til rådgiveren om at du ryger hash - så er jeg nødt til det hvis jeg er med. At sige jamen det gør du! Fordi det er kun dig selv du skader ved ikke at være ærlig." Så kan han sige " Jamen så vil jeg ikke have dig med." Så kan jeg sige "okay, deter jo dit valg. Jeg synes det er ærgerligt, men det er dit valg." Så siger jeg jo ikke noget, men så vil jeg jo heller ikke med. For jeg vil ikke lyve. Jeg vil ikke holde min mund, og fortie noget. Så det er et valg vedkommende træffer på om de vil have mig med eller ej, i forhold til at jeg mener at vi skal være ærlige, og vi skal sige hvad problemstillingerne er. Og hvis det er svært at sige, så vil jeg gerne sige det for dem, hvis de synes det er en god ide. I: Men er det.. Det er jo.. det betyder jo så.. Hvor meget betyder det så at de selv vil have det? Oplever du at det begrænser dem? Fx hvis der kommer en situation hvor kaj siger "det har jeg ikke lyst til at fortælle". Oplever du en begrænsning i fx det? SRB: Du skal ikke fortælle det hvis du ikke bliver spurgt. Og så kan jeg også godt holde min mund. Men hvis du bliver spurgt, fordi det her det er af vigtighed Hvis derimod han siger.. Nu kan jeg tage et andet eksempel. Hvis nu.. Jeg har haft en der siger "De bliver ved med at snakke om min mor der er syg osv. Jeg gider ikke snakke om det mere, jeg har snakket med så mange om det." Så kan jeg så sige " det kan jeg godt forstå du ikke gider" det vil jeg så sige når jeg kommer derned. Den her samtale foregår kun på de præmisser at der ikke bliver snakket om Kajs mor, fordi Kaj orker ikke at snakke mere om det lige nu. Og det er en samtale vi blandt andet har. Og det er ikke det vi som sådan vurderer der er den egentlig problemstilling. Og "vi" det er så Kaj og mig. Og så bliver det så sådan. Så hvis ikk' det er relevant i forhold til den aktivering eller lignende, så kan jeg sagtens holde min mund, hvis ikke der bliver spurgt direkte ind til det. Eller jeg kan støtte op omkring, at det er der ikke grund til at snakke om. Så det er stadigvæk der at der er beboerindflydelse, og medinddragelse, mener jeg. Men deter hvis der er direkte løgn i forhold til; ryger du hash eller, hvorfor er det du ikke kan komme op om morgenen? "det forstår jeg heller ikke" - så vil jeg have lov til at sige " Jamen du glemmer lige at fortælle at du sidder og spiller computer hele natten. Eller at du ryger hash, så og så meget." Men det har jeg forberedt dem på. De ved godt at der (G) sidder jeg ikke.. jeg er ikke deres advokat på den måde. Jeg er samarbejdspartner. Det er derfor jeg bruger det ord der. I: Nu prøver jeg lige at fortolke på det du siger, og så må du lige sige om det er rigtigt eller forkert. at der godt kan komme situationer hvor beboeren holder sig tilbage med at give nogen oplysninger, hvor du virker lidt som katalysator, eller skubber lidt i gang. Fordi du måske ved at de her ting er vigtige for at sagen kan blive belyst som den skal. SRB: ja. Men det har jeg så også fortalt dem inden. Og så har de valget at vælge mig fra. Og det har ikke noget at gøre med at jeg bliver sur eller noget. Det må du selv om. Og vil du have mig med næste gang fordi hvis der er et eller andet. Eller hvis der er nogen ting du ikke kan få sagt, så kan du bede hende ringe til mig. Men jeg har ikke oplevet at de ikke vil have mig med.

119 Side33 Bilag 6 I: Men må jeg tolke det som at du.. Det ligger lidt i det. Du mener det er vigtigt at de selv er engageret i det, inddrager sig selv i at belyse det her. Og hvis de ikke selv vil det, så er du villig til at skubbe dem i gang? SRB: Ja. Det må du godt. Men stadigvæk på deres.. Med deres vidende. I: Ja, Ja. SRB: Fordi, det er jo også det jeg gør meget ud af at sige: De er her for at få hjælp, og du får ingen hjælp hvis ikke du er ærlig, eller hvis du fortier ting som er vigtige for din sag. Så det er jeg medvirkende til at få belyst de ting som jeg vurderer - og fortæller vedkommende hvorfor jeg vurderer det til at være vigtigt - og få frem i lyset. Fordi.. Det har jeg også som regel fortalt beboerne, fordi det giver nederlag på nederlag at du bliver sendt i aktivering, i uddannelse, eller hvad ved jeg. Du siger ja til at du er uddannelsesparat, men du har et kæmpe misbrug som du prøver at skjule. Fordi du kommer ikke til at passe det her, fordi du ryger alt det hash. Så er det jo andre problemer du skal have fat i. så altid med forklaringer. Så det føler jeg i hvert fald ikke, at det er et overgreb på dem. Det er vigtigt for mig at det ikke er overgreb. Altid efter fælles aftale. I:.. Nu er jeg så selv kommet med nogen fortolkninger, men kan du komme med nogen ord for, hvad det så betyder for sagen? Altså hvad betyder det for sagen at(g) de får lov til at være med på den måde, og at du inddrager dem i deres sag? SRB: jamen det betyder da at de får ejerskab. Det betyder også at den vrede de kan føle mod rådgiveren der sidder og spørger dem om.. hvor de bliver tvunget til at lyve fordi de egentlig havde tænkt sig at de ikke ville fortælle sandheden. Det er jo en irregulær vrede. Det er simpelthen fordi de har det.. at de ikke.. at de ikke gider stå ved at de ryger hash. Men så er det jo tit en lettelse for dem at det bliver sagt. Der er jo ikke nogen der løfter pegefingre eller andet. De finder lige pludselig ud af at jamen altså, systemet er jo altså i de fleste tilfælde der for at hjælpe dem, og er ikke fordømmende. Tværtimod. Hvis du indrømmer du ryger meget hash, så er det jo at du eventuelt kan gøres aktivitetsparat, og så kan det så være du skal igennem noget behandlingsforløb eller lignende, men det er jo ikke for at skade nogen. I: Men de oplever altså at føle sig inddraget? SRB: Ja. Det synes jeg de gør. Og det er jo der hvor jeg også taler om den læringsproces. De opdager også at det er måske ikke så slemt at fortælle om at man har problemer. I:Så det er ikke fordi de føler at der er noget der bliver trukket ned over hovedet på dem? SRB: nej. Jeg vil lige sige som rådgiver, der tror jeg nok jeg har en fordel ved at være rådgiver. Og jeg har arbejdet som rådgiver i forhold til de samtaler. Og hvad er hensigten, og hvorfor er de indkaldt til de opfølgningsmøder, og hvad er det man gerne vil osv. Jeg har en bagomliggende forståelse for systemet, fordi jeg selv er rådgiver. Jeg arbejder altid på den front at jeg er samarbejdspartner. Jeg sidder ikke og.. altså jeg har en forståelse for hvad det er for en situation

120 Side34 Bilag 6 rådgiveren sidder i. så har jeg også, fordi jeg ved noget om lovgivningen, og jeg ved noget om de der ting. Så kan jeg sige "jamen kan dét så ikke lade sig gøre?" fordi jeg ved der er en mulighed der. "Eller vil det være helt håbløst med ham?" Jeg siger ikke det skal prøves, jeg siger bare "vil det være helt håbløst?" så jeg lægger et åbent spørgsmål op. Og så kan jeg enten få. Så kan hun sige at det kan godt være, men så skal han først igennem et stabiliseringsforløb osv. Osv. Og det er fint, så siger jeg at det synes jeg lyder rigtig godt, bare der ligesom er en mulighed for det på sigt. Og så kan vi på den måde, med beboeren, sidde og diskutere nogle muligheder i stedet for begrænsninger. For det kan være en begrænsning at du har det hashforbrug, men jeg kan da også sige jeg kan da godt arbejde lidt med gulerødder for vedkommende hvis det er sådan at de stabiliserer sig, og prøver at gøre noget ved deres I: Oplever du at, når du inddrager brugeren, om det har nogen betydning for om.. Jeg ved ikke om jeg har været inde på det, men at du får belyst sagen nok til at du føler du har været med til at yde en helhedsorienteret indsats? SRB: Ja det mener jeg absolut. Fordi jeg ved hvad det er.. Eksempelvis jeg ved hvad lovgivningen.. hvad der er.. jeg ved hvad.. hvad det er man gerne vil have belyst i en arbejdsmarkedsrettet indsats, eller hvad man skal kalde det. Det ved jeg. Så derfor så kan jeg også netop hjælpe beboerne hvis det er beboerne siger "jeg gider ikke snakke om min syge mor mere. Det har jeg gjort så tit. Det har jeg snakket med den og den om." Så kan jeg sådan lige få den tænkt igennem. Jamen det er sådan heller ikke vigtigt det her, fordi hun får hjælp ved psykolog, og hun får hjælp ved dit og dat. Så det skal rådgiveren ikke blive ved med at sidde og tvære i. så uden at genere rådgiveren, og uden at sige noget dårligt om vedkommendes.. hun har måske fordi hun kun ser dem hver tredje måned, eller hvordan det er ikk' ogs'?. Så har hun bare vurderet at, nå det her er da noget der fylder meget. Så kan jeg der kender vedkommende i dagligdagen sige at "det er sådan for Kajline at det er svært for hende at snakke om sin mor, og hun får rent faktisk psykologhjælp nu med det. Så det kunne være rigtig fint hvis vi ikke snakkede om det. Hvorimod de og de punkter er sådan set vigtigere i forhold til." Jeg kan ikke bestemme hvad rådgiveren vil snakke om, men jeg kan sådan ligesom arbejde mig ind på hvad der kunne være godt for at skabe en relation ikk' ogs'? Jeg snakker meget ikk? I: Nej, jo mere jo bedre skulle jeg til at sige. Det tror jeg faktisk vi har snakket om. Jeg tror faktisk jeg har været sådan rundt. Jeg ved ikke om der er noget du føler vi mangler vi mangler at snakke om? Noget som du har haft i tankerne? SRB: Nej det tror jeg ikke. Altså du må ringe hvis der er noget når du sidder og skriver det ikk' ogs'? hvis du er i tvivl om..

121 Bilag 7 Samtykkeerklæring Jeg giver hermed min samtykke til at interviewet bliver lydoptaget og transkriberet, og anvendes i forbindelse med bachelorprojekt på University College Syddanmark. OBS: Transkribering og opgave vil blive anonymiseret, men lydoptagelser vil dog være tilgængelige for eksaminatorer i forbindelse med afprøvning, og derefter destrueret.