Modul 13, bachelorprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modul 13, bachelorprojekt"

Transkript

1 Modul 13, bachelorprojekt Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre56132

2 1. Resume Modul 13, bachelorprojekt, Juni 2015 Vores bachelorprojekt udspringer af problemstillingen med, at der er en stigning af unge hjemløse mellem år i Danmark. (SFI, 2013a, s. 10) Vores intention med projektet har været at undersøge hvad Esbjerg kommune gør, for at få de unge hjemløse mellem år ud i egen bolig og derved nedbringe hjemløsheden. Vi har analyseret vores 3 undersøgelsesspørgsmål ud fra 4 interviews, med en borger, lederen fra Skjoldbo, en socialrådgiver fra Voksen myndighed (bilag 4) og en projektleder fra Esbjerg kommune. Herudover har vi brugt forskningsrapporter og teoretikerne; Erving Goffman, Abraham Maslow, Michael Lipsky og Per Revstedt. Vi har haft fokus på hvilke indsatser der er i Esbjerg kommune for de unge hjemløse og det vigtige i, at borgeren er motiveret i interaktionen med kommunen og til sidst, hvilket krydspres socialrådgiveren kan komme ud for, i arbejdet med de unge hjemløse. Med dette bachelorprojekt er vi kommet frem til, at der i Esbjerg kommune er de relevante indsatser for unge hjemløse, men at borgerens egen motivation og det krydspres socialrådgiveren kan komme i har stor betydning for, om den unge kommer i egen bolig. Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

3 2. Indholdsfortegnelse Modul 13, bachelorprojekt, Juni Resume Indholdsfortegnelse Indledning med problemstilling Indledning5 3.2 Problemstilling Problemformulering med undersøgelsesspørgsmål Genstandsfelt 7 Målgruppe 7 Det sociale problem 7 Den sociale indsats 7 Forløbsperspektiv Begrebsafklaring 8 4. Undersøgelsesmetode Undersøgelsens dataindsamlingsmetoder 9 Vores informanter 9 Udførelse af interview 10 Optagelse af interview 11 Transskribering Andre undersøgelsesmetoder Undersøgelsesdesign 14 Opbygning af rapporten 14 Tidsfaktoren 14 Vores kontrol med det undersøgte 15 Validitet 15 Reliabilitet 15 Del eller totalundersøgelse Videnskabsteoretiske metode 16 Den fænomenologiske videnskabsteoretiske metode 16 Den hermeneutiske videnskabsteoretiske metode Analyse Teorier 18 Maslow - behovspyramide 18 Per Revstedt - Motivationsteori 19 Goffman - Roller 20 Goffman - Mortifikationsproces 20 Lipsky - Krydspres Undersøgelsesspørgsmål 1 - Hvilke indsatser råder sagsbehandleren over, som er målrettet de unge hjemløses problemstillinger? 22 De unge hjemløses problemstillinger22 Indsatserne socialrådgiveren har til rådighed 23 Delkonklusion Undersøgelsesspørgsmål 2 - Hvordan har borgerens motivation til at få hjælp fra kommunen, betydning for indsatsen? 29 Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

4 Delkonklusion Undersøgelsesspørgsmål 3 - Hvilket krydspres i den socialfaglige sagsbehandling, kan socialrådgiveren komme i, som har betydning for, om den unge kommer ud i egen bolig? 36 Delkonklusion40 6. Metodekritik Perspektivering Samlet konklusion Litteraturliste Bilag 1 Hjemløsestrategien Følgende er kopieret fra Ranbølls hjemmeside: %20hjemlosestrategien Hvad er hjemløsestrategien? Bilag 2 Genstandsfelt Bilag 3 Lovgivning Bilag 4 Voksen myndighed Bilag 5 Transskribering Interviewguide: Borger 53 Interviewguide: Leder a f Skjoldbo 57 Interviewguide: Socialrådgiver 65 Mail korrespondance: Projektleder på hjemløseområdet 71 Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

5 3. Indledning med problemstilling 3.1 Indledning Der har været en markant stigning af unge hjemløse, på trods af at Hjemløsestrategien (bilag 1) blev indført i 2009 til 2013, dette er bemærkelsesværdigt. (SFI, 2013b, s. 220) Det er et stort samfundsmæssigt socialt problem, at så mange unge bliver hjemløse og derefter ikke kan fastholdes i egen bolig. Der er kommet mere fokus på hjemløseområdet både i vores undervisning og i de sociale medier. Det har gjort, at vi som studerende er blevet gjort opmærksomme på, hvor markant problemet er. Der er tre faktorer, som er særligt betydningsfulde for de første skridt ud af hjemløshed: Kommunal støtte i overgangen til egen bolig, egen bolig og hjælp til etablering i egen bolig. (SFI, 2011, s. 8) Vi har derfor valgt følgende problemformulering: Hvilke faktorer i den socialfaglige sagsbehandling i Voksen myndighed i Esbjerg kommune har betydning for om de unge hjemløse mellem år kommer ud i egen bolig? For besvare dette vil vi undersøge; hvilke indsatser socialrådgiveren har til rådighed som er målrettet den unges problemstillinger, hvilken betydning borgerens egen motivation for at samarbejde med kommunen har og hvilket krydspres socialrådgiveren kan komme i som har betydning for om den unge kommer i egen bolig. Vi vil her benytte forskningsrapporter og empiri fra 3 primære interviewpersoner, som er en socialrådgiver fra Voksen myndighed, lederen fra Skjoldbo og en tidligere ung hjemløs. 3.2 Problemstilling Der er kommet en stigning blandt hjemløse, heraf de unge hjemløse mellem 18 og 24 år siden 2009, på trods af at Hjemløsestrategien har været udmøntet fra år Her er tallet steget fra 633 hjemløse i 2009, til hjemløse i Det vil sige, at hver femte hjemløs i Danmark er en ung mellem 18 og 24 år. (SFI, 2013a, s. 10) Fra er Hjemløsestrategien blevet udmøntet i 8 forskellige aftale kommuner. Strategiens målsætning var at nedbringe hjemløsheden. Dette er dog ikke gået som planlagt, da hjemløsheden er steget. (SFI, 2013b, rapport, s. 220) SFI har i deres rapport om hjemløse lagt fokus på at 74 % af de unge hjemløse har en psykisk sygdom og/eller et misbrugsproblem. Det er her 51 % der har psykisk sygdom, 58 % der har Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

6 misbrugsproblemer og 32 % der er psykisk syge misbrugere. Herudover har 26 % hverken psykisk sygdom eller misbrug. Dette ses som væsentlige årsager til hjemløshed. (SFI, 2013a, s. 100) Udover misbrug og psykisk sygdom har den nye kontanthjælpsreform skabt yderligere problemer for de unge. Dette skyldes at udbuddet af billige boliger er mangelfuldt, hvilket gør at unge der får udbetalt uddannelseshjælp ikke har mulighed for at have en bolig, da 37 % af de unge hjemløse har økonomiske vanskeligheder. (ibid s. 11 og 103) Samtidig har mange af de funktionelt hjemløse manglende boevne og de har ofte behov for støtte til at etablerer sig i egen bolig samt fastholde sig i egen bolig. (SFI, 2011, s ). Der er 18 % af de unge hjemløse som får udsættelse af bolig og 26 %, hvor der er mangel på egnet bolig og lignende botilbud. (SFI, 2013a, s ) Udover ovenstående problemstillinger lægger rådet for socialt udsatte fokus på, hvordan 30 udsatte unge føler, de bliver behandlet i sagsbehandlingen i kommunen. De unge lægger her fokus på, at de ofte føler; at de bliver kastet rundt i systemet, at de ikke bliver lyttet til og dermed mangler medinddragelse i deres egen sag og at der ikke er fokus på deres individuelle problemer. Dette gør, at unge som ønsker hjælp og forsøger at få den forbliver hjemløse, eftersom de ikke får den støtte de har behov for. (Rådet for socialt udsatte, 2013). Som socialrådgiver er der mange målsætninger man skal arbejde indenfor. Det er her både organisatoriske, faglige, politiske og administrative målsætninger, hvilket kan have betydning for inddragelsen af borgeren. (Järvinen, 2012, s. 166) 3.3 Problemformulering med undersøgelsesspørgsmål Ud fra ovenstående problemstilling har vi valgt følgende problemformulering: Hvilke faktorer i den socialfaglige sagsbehandling i Voksen myndighed i Esbjerg kommune har betydning for, om de unge hjemløse mellem år kommer ud i egen bolig? For at undersøge problemformuleringen har vi valgt følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvilke indsatser råder sagsbehandleren over, som er målrettet de unge hjemløses problemstillinger? Hvordan har borgerens motivation til at få hjælp fra kommunen, betydning for indsatsen? Hvilket krydspres i den socialfaglige sagsbehandling kan socialrådgiveren komme i, som har betydning for, om den unge kommer ud i egen bolig? 3.4 Genstandsfelt Den socialfaglige sagsbehandling ved voksen myndighed i Esbjerg kommune, for unge hjemløse Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

7 mellem år med sociale problemer, som står uden bolig. (Se bilag 2) Målgruppe Vores målgruppe er: Unge hjemløse mellem år i Esbjerg kommune, som står uden bolig. Vi har valgt unge hjemløse, da antallet, som nævnt i vores problemstilling, af unge hjemløse er steget fra 633 hjemløse i 2009, til hjemløse i Det vil sige, at hver femte hjemløs i Danmark er en ung mellem 18 og 24 år. Vi synes derfor, at det ville være spændende at undersøge, hvad Esbjerg kommune gør for at forhindre stigningen yderligere blandt unge hjemløse. (SFI, 2013a, s. 10) Vi vil i opgaven tage udgangspunkt i Esbjerg kommune, da det er en af de 8 aftale kommuner, som har været en del af Hjemløsestrategien og det er derfor relevant at undersøge, hvordan Esbjerg kommune arbejder for at mindske hjemløsheden. (SFI, 2013b, rapport, s. 220) Hvis vi havde valgt at have fokus på hele Danmark, ville det blive et for bredt og upræcist resultat vi ville opnå, da vi kun har en begrænset periode til at undersøge vores problemformulering. Under vores overvejelser har vi også valgt at indskrænke genstandsfeltet til de hjemløse, som står uden bolig og har derfor ikke fokus på de forebyggende indsatser inden den unge bliver hjemløs, eller fastholdelse i egen bolig. Det sociale problem Hos ovenstående målgruppe ses en bred vifte af årsager til hjemløsheden, hvilket vi også nævnte i problemstillingen. Ud fra vores fire informanter kan nævnes følgende sociale problemer: Mindre begavede unge, kriminelle, psykisk syge og misbrugere som er de største årsager. Udover disse problemer har størstedelen også økonomiske problemer. Den sociale indsats Eftersom vi beskæftiger os med en bred vifte af sociale problemer, er der mange sociale indsatser, som der kan lægges fokus på. Vi har valgt at undersøge den socialfaglige sagsbehandling i Voksen myndighed, da vores fokus er på, hvordan borgeren kommer i egen bolig og dermed ikke arbejde og uddannelse, som jobcenter beskæftiger sig med. Vi har valgt dette, da vi mener det er første skridt på vejen til at komme ud af hjemløshed. Derefter kan man arbejde videre med beskæftigelse, så borgeren kan blive selvforsørgende. Selvom vores primære fokus er på Voksen myndighed, er det vigtigt vi også samarbejde med de forskellige indsatser bl.a. Skjoldbo, misbrugscenter, psykiatrisk afdeling, kontanthjælp og sygedagpenge. Samarbejdspartnerne afhænger af den enkelte borgers problemstillinger. Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

8 Forløbsperspektiv Vores perspektiv er den socialfaglige sagsbehandling i Voksen myndighed og dermed hele sagsforløbet omkring Voksenudredningsmetoden. (Socialstyrelsen, 2012) Der er her fokus på udredning af borgeren for at undersøge, hvilke ressourcer og barrierer den enkelte borger har. Herefter handleplan for at undersøge, hvilken støtte borgeren har behov for, for at komme i egen bolig eller bolig efter SEL. 107 og 108. (Se bilag 3) Derudover er der også nogle borgere, som kun har behov for råd og vejledning efter SEL. 10. (Se bilag 3) 3.5 Begrebsafklaring Faktorer: Ved faktorer i sagsbehandlingen har vi lagt fokus på tre niveauer som har betydning for sagsbehandlingen; De indsatser socialrådgiveren råder over, som er på organisationsniveau, borgerens motivation, som er på borgerniveau og socialrådgiverens krydspres, som er på socialrådgiver niveau. Unge hjemløse: Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat. Som ung hjemløs gælder samme definition, men de unge hjemløse er i alderen 18 og 24 år. (SFI, 2013a, s. 17 og 95) Egen bolig: Her menes en fast bolig borgeren kan bo i en gældende periode. Det kan både være i et behandlingstilbud efter SEL. 107 eller 108 og i en lejlighed med støtte kontaktperson efter SEL. 85 afhængig af, hvad den enkelte borger har behov for. (Se bilag 3) 4. Undersøgelsesmetode 4.1 Undersøgelsens dataindsamlingsmetoder Vores informanter Vi har valgt, at vi vil bruge den kvalitative metode, når vi skal indhente vores empiri hos vores informanter. Dette er en metode hvor man typisk bruger interviews, hvor man kan lytte og observerer informanten. Det en en god metode at bruge, hvis vi skal være helt sikre på, at vi forstår Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

9 de forklaringer som vores informant giver os. Hvis vi ikke helt forstår informantens svar, kan vi spørge ind til svaret og derefter få en uddybelse af svaret. Dette kan man ikke hvis man bruger den kvantitative metode, hvor man typisk bruger spørgeskemaer. Vi skal dog være opmærksomme på, at vores informationsindsamling og behandling kan påvirke resultaterne, så derfor skal vi som undersøgere være kritiske overfor vort materiale og fremgangsmåde. (Andersen, 2014, s. 209) Vi vil ud fra den kvalitative metode interviewe lederen fra Skjoldbo (LS), en socialrådgiver (SR) fra voksen myndighed i Esbjerg kommune, projektleder (PL) og en ung der har været hjemløs (BO). Fremadrettet benyttes forkortelserne i parenteserne. Vi har interviewet de forskellige i vilkårlig rækkefølge, da vi ikke vidste, om det kunne lade sig gøre, at få lavet aftaler med dem alle. Vi har interviewet vores informanter efter, hvornår de havde tid. Ved at vælge de ovennævnte informanter, kan vi komme hele vejen rundt om vores problemformulering. Dette vil give os et godt billede af, hvordan de forskellige informanter ser sig selv i vores emne. Vi valgte socialrådgiveren fra Voksen myndighed, da de i Voksen myndighed har en afdeling for udsatte voksne, hvor mange i deres målgruppe er hjemløse, som skal hjælpes i egen bolig. Derudover sidder han fast på Skjoldbo hver anden uge og beskæftiger sig med vores målgruppe. Han har erfaring med faget, da han blev uddannet socialrådgiver i år For ikke kun at have vinklen fra myndighed i opgaven, men også tilbud, valgte vi at interviewe lederen fra Skjoldbo, da de har unge hjemløse boende og derfra hjælper dem ud i egen bolig. Borgeren valgte vi for at se problemstillingen fra borgerperspektivet, da man som borger ofte oplever hjælpen på en anden måde end tilbud og myndighed. Vi fik nogle udfordringer undervejs som vi ikke havde forventet. Vi startede med at skrive en mail til Skjoldbo, om det var muligt, at vi kunne få lov til at interviewe en ansat. Vi fik svar fra lederen af Skjoldbo, som skrev, at han gerne selv ville stille op til et interview. Vi takkede selvfølgelig ja, men vi havde håbet på, at vi kunne have fået lov til at tale med en af de andre ansatte på Skjoldbo. I samme forbindelse spurgte vi, om han ville være behjælpelig med at spørge en af de unge på Skjoldbo, om der var en der ville stille op til interview. Dette ville han gerne være behjælpelig med, så han skrev tilbage til os på mail, at han ville hænge en seddel op på Skjoldbo omkring vores forespørgsel. Han skrev samtidig også til os, at vi ikke skulle forvente, at der var nogle af de unge der ville deltage, da vi ikke var de eneste der havde efterlyst interviews personer og at der aldrig er nogen af de unge der har deltaget i nogle interviews. De unge er ikke interesseret i at deltage skrev han. Han foreslog at vi skulle tage kontakt til SAND og høre, om de kunne hjælpe os med at formidle kontakten til en ung, der kunne havde lyst til at deltage i vores projekt. Vi har efterfølgende sendt SAND en mail, men vi har ikke fået nogen respons. Vi har forsøgt at spørge Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

10 forskellige grupper på diverse mediesider, om der er nogle der kunne have interesse i at hjælpe os. Her har vi heller ikke fået nogen respons. Vi har været på et herberg og en psykiatrisk afdeling for at finde en ung hjemløs vi kunne interviewe. Her var der kun hjemløse over 30 år. På psykiatrisk afdeling blev vi bekræftet i, at de unge ikke er hjemløse helt på samme måde som man forbinder de hjemløse. De ses ikke så tydeligt i gadebilledet, da de meget bruger deres netværk til at låne en sofa af. Vi kom i kontakt med en ung igennem en bekendt som har formidlet kontakten. Den unge har været hjemløs, men er nu kommet i egen bolig. Det er kommet meget bag på os, hvor svært det har været at finde en ung der vil deltage i et interview, til trods for, at det vil blive 100 % anonymiseret. Vi ville rigtig gerne have haft muligheden for at lave flere interviews med unge, der enten er hjemløse eller har været hjemløse, men dette har ikke været muligt at få de unge til at ville deltage i. Under vores interview med lederen af Skjoldbo, blev vi opmærksomme på, at vi kunne tage kontakt til en, der er projektleder for forskellige projekter med hjemløse i Esbjerg kommune, for at høre mere om de forskellige projekter. Vi skrev til hende samme dag, om hun kunne være interesseret i at svare på nogle spørgsmål over mail i forbindelse med vores bachelor opgave. Dette ville hun gerne. Vi fik lavet nogle relevante spørgsmål, som vi efterfølgende har fået svar på. Udførelse af interview Vores interviews er delvist strukturerede, da vi inden interviewene har lavet interviewguides. Vi har valgt emnerne i vores interviewguides ud fra vores undersøgelsesspørgsmål og ud fra ønsket om, at få vores primære interviewpersoner til at komme med deres synspunkter på vores problemstilling. Under selve interviewet har vi spurgt yderligere ind, hvis vi har følt at det var relevant og givende for vores opgave, eller hvis vi ville have et svar fra informanten uddybet. Derfor behøvede emnerne ikke nødvendigvis blive berørt i den rækkefølge, som der var i vores interviewguides. (Andersen, 2013, s. 155). Størstedelen af vores interviewspørgsmål er udvidende, men nogle er dog afgrænsende, f.eks. borgerens køn. (Metze & Nystrup, 2004, s ) Herudover havde vi også spørgsmål, som fik borgeren til at reflektere over en konkret situation, f.eks. deres forslag til grunden til stigningen. Vi har under vores kontakt til informanterne forsøgt at planlægge det ud fra deres præmisser. Hos lederen fra Skjoldbo og socialrådgiveren fra Voksen myndighed var der ikke særlige hensyn vi skulle tage, ud over tid i deres kalendere, men med borger og projektleder måtte vi tage særlige hensyn. Det har ikke været helt uden besvær at få gennemført vores telefoninterview med den unge hjemløse, da vi havde mange spørgsmål og han på et tidspunkt blev nødt til at afbryde Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

11 forbindelsen. Efterfølgende har det været os en stor opgave, at få kontakt til den unge igen og få lavet en bindende aftale, om at få besvaret de sidste spørgsmål. Det lykkedes os til sidst efter mange dage endelig at få de sidste spørgsmål besvaret fra den unge. Vi valgte at lave et telefoninterview efter den unges ønske. Det interview vi lavede over mail til projektleder, valgte vi at gøre ud fra, at hun blev nævnt i vores første interview med lederen fra Skjoldbo. Hun er ikke en af vores primære interviewpersoner i vores projekt, men vi blev nysgerrige på, hvilke projekter hun havde startet op for de unge hjemløse i Esbjerg kommune. Vi havde ikke mange spørgsmål til hende og valgte derfor at sende hende en mail fremfor at bruge tid på at få lavet aftale med hende omkring et fysisk interview. Hun gav udtryk for, at hun havde meget at se til, så også ud fra dette, valgte vi at sende hende spørgsmålene, så hun kunne passe det ind med at besvare dem, når hun kunne få tid til det. Hvis vi skulle have planlagt et fysisk møde, kunne det godt se ud til, at vi skulle vente længe på at få vores interview gennemført. Optagelse af interview Vi har valgt at optage to af vores interviews, fordi vi skal transskribere dem til senere brug, når vi skal analysere vores informationer i forhold til vores teorier. Ved at optage interviewet, er vi også helt sikre på, at vi får alle informationerne med og vi skal ikke sidde og koncentrere os om at tage noter til vores interviews, fordi vi har valgt at optage dem med en diktafon. Derved undgår vi at ingen vigtige oplysninger bliver glemt. Samtidig vil det give os begge den frihed til at være 100% tilstede i vores interview, fordi vi ikke skal sidde og koncentrere os om andet end de spørgsmål og svar der bliver givet. Derudover vil reliabiliteten på vores analyser være lav, hvis vi ikke har nogen dokumentation på vores interviews. Ved at vi har valgt at optage vores interviews eller have det på mail, vil det højne vores undersøgelses reliabilitet. (Andersen, 2013, s. 83) Vi har fået mundtligt samtykke til at optage interviewet med lederen fra Skjoldbo og sagsbehandleren fra kommunen, hvor vi derefter har transskriberet dem og vedlagt som bilag i opgaven. De andre interviews vi har lavet, har enten været over mail eller telefon og også de har givet mundtligt samtykke til, at vi måtte bruge deres interview i vores opgave. Telefoninterviewet af den unge, har vi transskriberet undervejs i interviewet. Vi har anonymiseret den unge 100 %. Vores interview med projektlederen har foregået over mail, så det er mailkorrespondance og efterfølgende har vi sendt hende vores spørgsmål over mail, hun har svaret på spørgsmålene og sendt retur. Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

12 Transskribering Man kan vælge at transskribere på forskellige måder. Vi har valgt at transskribere vores interview ved kun at have alt det brugbare med i vores transskribering. Vi har derfor valgt fyldord fra, og vi har heller ikke skrevet ned, hvis der var lange pauser undervejs eller gentagelser af ord. Derudover har vi kun taget det relevante ud af citaterne. Måden vi hver især vælger at transskribere vores interviews på afhænger af, hvad formålet er og hvad man skal bruge sine indhentede informationer til. (Kvale, 1997, s ). Vi har valgt at transskribere alle vores interviews for bedre at kunne analysere på vores informationer bagefter. Vi har skilt vores interviews fuldstændig ad i vores analyse og lavet dataklargøring af dem, for på bedste vis, at kunne danne os et overblik over alle vores oplysninger og for, at det bliver nemmere for os at finde de svar, vi skal bruge i vores videre proces med at få besvaret vores problemformulering og vores undersøgelsesspørgsmål. Ved at pensle vores interviews grundigt ud, gør det vores efterfølgende arbejde mere overskueligt og ligetil. (Andersen, 2014, s. 175) 4.2 Andre undersøgelsesmetoder Vi har taget afsæt i følgende forskningsrapporter; Hjemløsestrategien afsluttende rapport, fra SFI (2013), Fra hjemløshed til egen bolig, fra SFI (2011), Hjemløshed i Danmark, fra SFI (2013). Disse tre rapporter benyttes primært i indledningen og problemstillingen for at lægge fokus på, hvor problemet ligger. Herudover benyttes de i undersøgelsesspørgsmål 1, for at beskrive borgerens problemstillinger sammen med vores interview. Rapporten Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet, fra Rådet for socialt udsatte (2013), benyttes kort i problemstillingen, for at underbygge interviewene omkring borgerens motivation og oplevelser med kommunen i undersøgelsesspørgsmål 2. Vi har i vores informationssøgning haft fokus på, om det var valide data. Dette har vi ud fra følgende oplysninger: Rapporten Hjemløsestrategiens afsluttende rapport er dokumenteret ud fra den kvantitative metode med nationale hjemløsetællinger, spørgeskemabaseret tilgang og kvalitative interview med borgere og medarbejdere. (SFI, 2013, s. 19) Rapporten Fra hjemløshed til egen bolig er baseret på interview med 15 tidligere hjemløse i København og Odense. (SFI, 2011, s. 25) I rapporten Hjemløshed i Danmark er der også benyttet kvantitative metoder med personskemaer ud fra 1160 relevante sociale tilbud og myndigheder, som befandt sig i en eller flere af de definerede hjemløse situationer. (SFI, 2013, s. 21) Til sidst er der rapporten Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet rundt i systemet. Denne tager udgangspunkt i samtaler med Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

13 30 socialt udsatte mellem år, som er fundet gennem kontakt til kommunale tilbud og frivillige organisationer. Herudover undersøgelse af 6 udvalgte kommuners indsats på ungeområdet, ud fra sagsbehandlere, 2 afdelingsledere og en sagsbehandler coach. (Rådet for socialt udsatte, 2013, s. 26). Vi har konkluderet at disse forskningsrapporter ikke er dokumenteret ud fra tilfældigheder, men det er gyldige og relevante informanter og undersøgelsesmetoder der er benyttet. (Andersen, 2014, s. 84) Udover undersøgelsesmetoderne har vi også kigget på, hvem der har stået for rapporterne, hvilket vi mener, er valide kilder. I de tre af rapporterne er det SFI - Det nationale forskningscenter for velfærd. SFI er et uafhængigt nationalt forskningscenter under socialministeriet, som samarbejder tæt med de stærkeste faglige miljøer ved de forskellige universiteter. De er Danmarks institut for velfærdsforskning, som levere relevant forskning af højeste kvalitet for velfærdssamfunds udvikling. (SFI, 2015) Den sidste af rapporterne er udført af Rådet for socialt udsatte. Deres formål og opgaver er beskrevet i rådets kommissorium som ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold har formuleret. De fungerer som talerør for socialt udsatte, ud fra samfundets forpligtelse. De skal bl.a. følge den sociale indsats for udsatte borgere og formidle viden om området. Personerne bag, udpeges personligt i kraft af deres særlige viden og erfaring inden for de forskellige områder. Rådet for socialt udsatte er meget relevant at benytte i vores opgave, da de arbejder med vores målgruppe. (Rådet for socialt udsatte, 2015) I rapporterne er der benyttet den kvantitative metode, som ved hjælp af tal-data såsom statistikker og grafer er med til at belyse problemet. Kvantitativ metode er pr. definition, når man kan måle på sit resultat. Man bruger ofte spørgeskemaer i sine undersøgelser, når man skal have svar fra mange mennesker. Fordelene ved spørgeskemaer er, at man kan få ens svar på mange spørgsmål fra mange mennesker, og man kan måle de informationer, man får. Ulemperne ved spørgeskemaer er, at det er svært at få nye informationer, og man kan ikke være sikker på, at folk svarer ærligt. (Andersen, 2004, s. 25) 4.3 Undersøgelsesdesign Opbygning af rapporten Vi har i vores opgave valgt at starte med en indledning og har lavet en beskrivelse af vores problemstilling, målgruppe og genstandsfelt for at give et overblik over, hvad det er opgaven handler om og hvad vi vil komme ind på. Efterfølgende har vi valgt at lave et afsnit om undersøgelsesmetoder, for at beskrive, hvordan vi har Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

14 skaffet de forskellige informationer og hvem vi har benyttet for at indhente dem. Dette har vi valgt for at højne validiteten og reliabiliteten i vores opgave. (Andersen, 2014, s. 84) Herefter er der afsnit omkring teori og vores undersøgelsesspørgsmål. Disse har vi valgt at have med i opgaven, for at belyse og analysere vores problemstilling og problemformulering, som bliver nævnt i opgaven. Vi vil under hvert afsnit lave en delkonklusion. Dette for at give et overblik til læseren over, hvad vi på nuværende tidspunkt er kommet frem til. Til sidst i undersøgelsen vil vi lave en samlet konklusion for at give et overblik over, hvad vi er kommet frem til i opgaven. Herudover vil vi lave en perspektivering og et afsnit om metodekritik. Dette for at vise, hvad vi undervejs i opgaven har fundet ud af kunne belyse vores problemstilling yderligere, hvis tiden havde været til det og for at have et kritisk syn på vores metoder. Tidsfaktoren Vores bachelorprojekt vil være lavet ud fra det man kalder en statisk undersøgelse, som betyder at vi arbejder med data som drejer sig om et helt konkret historisk tidspunkt. (Andersen, 2014, s. 101) Vores tidspunkt vil være et her og nu billede, da vi vil finde ud af, hvordan de i Esbjerg kommune arbejder socialt fagligt for at få de unge hjemløse ud i egen bolig. Vi vil undersøge, hvordan de gør det i dag og ikke, hvordan Esbjerg kommune har arbejdet socialt fagligt gennem de sidste 15 år på at få de unge hjemløse ud i egen bolig. Vores kontrol med det undersøgte Vi vil have en usystematisk kontrol i vores projekt, da vi vil indsamle empiri ved hjælp af vores interviewundersøgelser. Dette vil give os en kontrol, da vi selv har lavet en interviewguide og det er os selv der stiller informanten vores spørgsmål. Ud fra de spørgsmål vi stiller vores informanter kan vi ikke vide, hvad de vil svare os på disse spørgsmål, så vi vil ikke have nogen kontrol over, hvad vi får af svar tilbage. Men vi holder os til vores interviewguide, og kan derfor styre vores interview i den retning vi gerne vil. (Andersen, 2014, s. 102). Under et interview skal vi som interviewere være opmærksomme på, hvilken stimulus vi har på informanterne, da vores påvirkning kan have en stor betydning på informanternes svar. (Andersen, 2008, s. 137) Validitet Validitet kan man oversætte med ordene gyldighed eller relevans (Andersen, 2014, s. 84). Det vil sige, at der skal være en sammenhæng mellem den teori vi har valgt at bruge og den empiri vi har fået, som vi skal analysere på. Den teori vi har valgt at analysere vores indhentede empiri ud fra, Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

15 skal altså give mening og have en relevans i forhold til det, vi gerne vil undersøge. Validiteten af vores opgave vil afhænge af, om vi virkelig får undersøgt det vi startede med at ville undersøge. For at validiteten forbliver høj i vores projekt, er det derfor vigtigt kun at undersøge vores problemformulering og intet andet. (Thúren, 2008, s. 30). Vi kan øge validiteten af vores undersøgelse ved at vi bruger nogle forskellige citater ud fra vores 4 informanter i vores analyse. På den måde kan vi dokumentere vores fortolkninger af de svar vi har indhentet. Reliabilitet Reliabilitet kan man oversætte med ordet pålidelighed (Thúren, 2008, s. 29). Reliabiliteten fortæller noget om, hvor sikkert og præcist vi måler det, som vi vil måle. Det betyder i hvor høj grad resultaterne vi kommer frem til i vores undersøgelse bliver påvirket af tilfældigheder (Andersen, 2014, s. 84). Det betyder derfor også, at undersøgelsen er blevet lavet på en korrekt måde. Reliabiliteten i vores opgave afhænger af, hvilke interviewpersoner, teorier og forskningsrapporter vi har brugt, da det er vigtigt at det er troværdige kilder, som ved noget om området og målgruppen. Vi har derfor valgt at beskrive i vores afsnit om undersøgelsesmetoder, hvorfor vi mener de forskellige informanter mm. er med til at belyse vores problemformulering. Herudover har vi valgt at transskribere og undervejs i opgaven, at bevise, hvor vi har vores viden fra, for at højne reliabiliteten og vise at det ikke er tilfældige informationer. Del eller totalundersøgelse Vi vil lave en delundersøgelse, hvilket vil sige, at vi gerne vil beskrive og forklare, hvordan socialrådgiverne i Esbjerg kommune arbejder socialt fagligt, for at få de unge hjemløse ud i egen bolig. Det har vi forsøgt at få klarlagt ved, at interviewe lederen fra Skjoldbo, en socialrådgiver fra Voksen myndighed i Esbjerg kommune, en projektleder fra Esbjerg kommune og en borger som er kommet ud i egen bolig. Vi vil altså ikke gå ind og interviewe alle socialrådgivere i kommunen, men vi vælger kun én ud, som har med vores målgruppe at gøre. Dette kaldes inferens, fordi vi kun udvælger og undersøger nogle få ud af mange. (Andersen, 2014, s. 101) Havde vi nu valgt at interviewe flere socialrådgivere fra Voksen myndighed og Skjoldbo ville sandsynligheden være for, at vi kunne overføre resultaterne til også at gælde totalpopulationen af socialrådgiverne i Esbjerg kommune. Men fordi vi kun har små 10 uger til at lave sådan et projekt, har det ikke været muligt for os, at kunne inddrage alle ansatte i voksen myndighed eller Skjoldbo. Vi har af samme årsag valgt, at vi ikke vil bruge en masse tid på at undersøge, om vi kunne have overført resultatet til totalpopulationen. Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

16 4.5 Videnskabsteoretiske metode I vores rapport har vi valgt at benytte den hermeneutiske og den fænomenologiske videnskabsteoretiske metode. Vi startede i vores interview med at benytte den fænomenologiske metode og bevæger os efterfølgende over i den hermeneutiske metode, når vi tolker på vores interview. Vi vil derfor beskrive i hvert sit afsnit, hvorfor vi har valgt lige præcis disse to metoder. (Egholm, 2014, s og s. 104) Den fænomenologiske videnskabsteoretiske metode Fænomenologien, har stor betydning i humanistiske og samfundsvidenskabelige analyser. Både den fænomenologiske og den hermeneutiske videnskabsteoretiske metode, vil forstå den menneskelige erfaring og handling ud fra individets forforståelse. I modsætning til hermeneutikken fokuserer fænomenologien på, hvordan begivenheder og fænomener fremstår for det enkelte individ, uden at vores forforståelse af fænomenet spiller ind på forforståelsen, hvor det ved hermeneutikken tager udgangspunkt i vores forforståelse. (Egholm, 2014, s. 104) Ud fra dette er vores interview forsøgt udført ud fra den fænomenologiske metode, hvor vi som interviewpersoner forsøger at stille spørgsmål, som om vi intet ved omkring det og derfor uden forforståelse. I det vi bruger citater fra interviewene og tolker på dem, kommer vores tolkninger ind over og bevæger sig dermed over i den hermeneutiske metode. Fænomenologien udspringer også ud fra den enkelte kontekst. Det er dog her den måde, fænomener fremtræder for vores interviewpersoner der er genstanden og man kan derfor ikke adskille subjektet fra verden. (Ibid, s ) I vores opgave har vi valgt de forskellige interviewpersoner, med henblik på, at høre om deres erfaringer, erindringer og forståelser og dermed forsøgt at se, hvordan de reagerer på hinandens livsverden. Her har vi forsøgt at lave nogle ens spørgsmål til de forskellige, for at undersøge forskellighederne af svarene, hvilket er en måde man kan udføre en fænomenologisk analyse på. Den hermeneutiske videnskabsteoretiske metode Hermeneutikken ønsker at forstå, hvordan de enkelte individer opfatter bestemte fænomener og begivenheder ud fra deres perspektiv. Dette perspektiv er bestemt ud fra en konkret tid og sted. Hermeneutikken er her baseret på den enkelte persons fortolkninger i modsætning til positivismen, som kun fokusere på sikker viden, dvs. tal og fakta. Udgangspunktet i hermeneutikken er realistisk, hvilket vil sige at man antager at de meninger og betydninger der Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

17 studeres er rigtige. (Egholm, 2014, s ) Dette er det udgangspunkt vi har i vores opgave, da den bygger på vores interviewpersoners fortolkninger og viden af deres virkelighed ud fra den kontekst de agerer i. Vi har valgt ud fra hermeneutikken at interviewe forskellige personer, da problemstillinger, ud fra denne metode, bliver belyst gennem materiale, som udtrykker menneskers tanker, forståelser og betydningstillæggelser. (Ibid, s. 100) Når vi arbejder ud fra hermeneutikken er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er bevist materiale men en opfattelse og forforståelse, som vi som studerende og vores interviewpersonernes har af verden. Det er her vigtigt at gøre opmærksom på, hvilken kontekst det kommer fra f.eks. interview med borger eller socialrådgiver. (Thúren, 2008, s ). Hermeneutikken tager udgangspunkt i den hermeneutiske spiral, som er vores forforståelse, vekselspil mellem forforståelse og erfaring og vekselspil mellem teori og praksis. Ved at vi benytter den hermeneutiske spiral, opnår vi hele tiden en større viden ved hjælp af, at vi opnår nye forforståelser undervejs i undersøgelsen. Dette gør vi, da alt hvad vi oplever, ser, hører, tænker og mener, bygger på forforståelser. (Thúren, 2008, s ) Da vi startede på vores opgave havde vi nogle forskellige forforståelser, bl.a. at det ikke ville blive noget problem at skaffe interviewpersoner, her specielt borgere til vores opgave. Vi havde også en forforståelse om, at der et sted i indsatsen måtte være en årsag til at hjemløsheden steg. Efter vi har fået lavet interview, har vi fundet ud af, at det er en meget mere kompleks og problemfyldt målgruppe end vi troede og at der ikke nødvendigvis behøves være en konkret grund hvilket gjorde, at vi måtte ændre vores problemformulering til, hvordan de arbejder med de unge hjemløse i stedet for, hvad årsagen er til hjemløshed. Derved lærer vi hele tiden noget om målgruppen og indsatsen undervejs i forløbet og får derved en ny forforståelse. Vi kan hele vejen igennem rapporten opnå nye forforståelser, indtil vi opnår det som kaldes horisontsammensmeltning, som betyder, at vores horisont smelter sammen med vores interviewpersoners horisont, hvilket gør, at vi ikke har flere spørgsmål vi kan stille, som kan flytte vores forforståelse og dermed er kommet frem til en samlet konklusion. (Egholm, 2014, s ) 5. Analyse 5.1 Teorier Vi har benyttet den induktive tilgang til at finde vores teorier, da vi valgte vores teorier efter vi havde indhentet empiri gennem vores forskningsrapporter og interviews. Vi kunne også have valgt Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

18 den deduktive tilgang, hvor vi valgte teori og derefter lavede interviewguides ud fra dette. Dette valgte vi ikke, da vi ikke ønskede at påvirke vores informanters svar for at underbygge en teori. (Andersen, 2014, s. 31) Maslow - behovspyramide Maslows betegner et behov der aktuelt er aktivt, som en motivator. Hans behovspyramide er en af hans motivationsteorier, som er konstrueret med det formål, at give en årsagsforklaring på menneskers adfærd. Motivation betegnes her som Adfærdens aktiverende eller dynamiske processer (og strukturer). Eftersom han ser behov som en motivator, benytter vi denne teori, for at se hvilke behov der skal være opfyldt, for at borgeren kan være motiveret. Dette gøres i undersøgelsesspørgsmål 2. Maslow inddeler behovene i behov klassifikationer. På trods af at han er modstander af detaljerede klassifikationer af behov, så han har lavet en grov klassifikation af de basale behov, der bygger på et hierarkisk forhold. Dette gør at det første behov skal være tilfredsstillet for at det næste kan tilfredsstilles osv. Disse klassifikationer er følgende: 1. De fysiologiske eller organiske behov: Føde, vand, sex, samt beskyttelse mod varme, smerte og ubehag. Disse er livsvigtige. 2. Sikkerhedsbehovene: Sikkerhed, stabilitet, beskyttelse samt struktur, orden, regelmæssighed o.l. 3. Kontakt-behovene: Kærlighed, venskab og tilhørsforhold til en eller flere grupper. 4. Selvhærdelses behovene: Præstation og prestige. 5. Selvaktualiseringsbehovene: Virkeliggøre de muligheder man har, f.eks. evner og personlighed positioner. (Madsen, 1981, s ) Per Revstedt - Motivationsteori Vi har valgt motivationsteorien, da det er vigtigt, at vi som socialrådgivere er bevidste om borgerens motivationsniveau. Det kan være yderst belastende og en vanskelig situation, at arbejde i interaktionen med en borger der ikke føles motiveret, da man derved konfronteres med negative vurderinger, både som fagperson og som menneske (Revstedt, 2004, s. 18). Per Revstedts motivationsteori, arbejder ud fra et menneskesyn, som siger Der findes ingen håbløse tilfælde. Her mener han, at alle kan gå fra ikke at være motiveret til at blive motiveret. Han mener, at det i sidste ende altid er muligt for socialrådgiveren at få motiveret en borger. Det handler om socialrådgiverens virkelighed og hans menneskesyn. (Ibid, s. 24) Han mener også, at Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

19 der Ikke findes nogle håbløse situationer. Med dette menes at der trods forhindringer altid findes muligheder for at hjælpe borgeren. (Ibid s. 32). Når Revstedt taler om motivation, mener han at alle mennesker på en eller anden måde er motiverede. Han nævner to former for motivation; Latent motiveret, betyder at motivationen er til stede, men ikke bemærkes eller ses i ydre handlinger. Manifest motiveret, betyder at borgeren er motiveret og motivationen er dermed synlig og tydelig. Der skal gennemføres en motivationsproces for at få en latent motiveret borger til at blive manifest motiveret. (Ibid, s ). En latent borger har en kontaktrebus, dvs. et forsvar, hvilket kan gøre, at borgeren ikke virker som om han ønsker kontakt. Denne kontaktrebus skal brydes inden, for at der kan arbejdes videre i en motivationsprocessen. (Ibid, s. 57) Ifølge Revstedt er det socialrådgiverens ansvar at borgeren bliver motiveret og dermed er det ham der skal tage initiativet, da borgeren ikke selv er i stand til det. Dette er ikke ensbetydende med, at det vil lykkes at motivere borgeren. I selve mødet har socialrådgiveren ansvaret for motivationsrelationen med borgere. Her menes f.eks. engagement, håb, forståelse og ærlighed. (Ibid, s ) Goffman - Roller Goffman var en af de første sociologer som forholder sig til at verden er en scene. Han påstår ikke, at alle menneskers daglige samhandling er skuespil, men at det ikke er let at specificere de måder, hvorpå verden ikke er en scene. (Jacobsen & Kristiansen, 2002, s. 88) Han skelner mellem to forskellige områder, hvor adfærden og optræden styres af forskellige principper. Der er her det han kalder scenen eller facadeområdet (front region) og det han kalder backstage (back region). Vi har valgt denne teori, for at have fokus på, hvilken betydning forskellige roller kan have på motivationen. Scenen er der, hvor aktørerne spiller deres roller. Aktøren retter sin optræden efter de normer og standarder der ser ud til at gælde inden for området, da der her er publikum på. For her at formidle et bestemt indtryk af sig selv, har aktøren nogle aspekter som fremhæves og understreges, hvor andre nedtones og undertrykkes. Backstage er så der, hvor de ting der nedtones og undertrykkes kommer til udtryk. Der er her ikke noget publikum der kigger på dem og de behøver ikke at udtrykke et bestemt selvbillede. Aktøren kan her lade facaden falde og slappe af. Der vil dog altid være en vis form for skuespil. (Jacobsen og Kristiansen, 2002, s. 100) Goffman - Mortifikationsproces Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

20 Goffman var særdeles interesseret i menneskers forhold til sociale strukturer og de ritualer, de på den ene eller den måde er underlagt. Han har i sin teori om motifikationsprocessen, lagt fokus på den totale institution. Dette er her hvilken form for proces en person som bliver indlagt på psykiatrisk hospital gennemgår som truer og krænker deres civile selv. (Jacobsen & Kristiansen, 2002, s. 118) Vi har valgt denne teori, da hjemløse der træder ind af døren hos kommunen ofte føler de bliver sat i kasser, som vores borger oplyser, så der starter en motifikationsproces. Dette skal de for at socialrådgiveren kan medinddrage og arbejde socialfagligt med dem. Det er interessant at analysere på, hvad denne inddeling i kasser har af betydning i den socialfaglige sagsbehandling. Denne motifikationsproces rummer 7 elementer, det er dog ikke alle der kan bruges under motifikationsprocessen i kommunen, da de som nævnt blev brugt i 1950erne og graden af frihedsberøvelse vil heller ikke finde sted i samme omfang. Vi vil derfor kun nævne de relevante. Disse er følgende: Rolleberøvelse; Individet berøves sine muligheder for selv at vælge og planlægge udlevelsen af sine roller. Trimning og omprogrammering; Personen transformeres til et objekt, der kan puttes ind i institutionens administrative maskineri og derved bearbejdes systematisk gennem rutinemæssige foranstaltninger. Forurening af selvet og besudlende blottelse; Der kan her være tale om tilståelse ritualer, hvor personen mere eller mindre offentligt skal erklære sin skyld. Afbrydelse af det normale forhold mellem aktøren og dennes handlinger; Personen kan ikke på samme måde forsvare sig overfor krænkelse eller angreb. Dette kan udmunde i yderligere afstraffelse fra personalets side, begrundet i hans modvilje, manglende samarbejde eller frækhed. Ensretning og tyrannisering; Personens tilværelse er gennemsyret af personalets kontrol og der foreligger skrappe krav om ensartet adfærd, dette kan være krav oppefra. (Jacobsen & Kristiansen, 2002, s ) Lipsky - Krydspres Lipskys teori omkring krydspres vil vi benytte i vores undersøgelsesspørgsmål 3, for at belyse, hvilke krydspres socialrådgiveren ofte arbejder under, som kan have betydning for, om borgeren kommer i egen bolig. Lipsky ønsker med hans teori at beskrive, hvordan de personer der skal aflevere politikken til Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

21 borgerne, samtidig med at de tager hensyn til de faglige, politiske, administrative og organisatoriske målsætninger. Dette gør at der bliver sat en potentiel konfliktfuld ramme for socialrådgiverne. Alt dette gør at socialrådgiveren (markarbejderen) kan komme til at opleve det som et krydspres. (Järvinen & Mik-Meyer, 2012, s ) For at mindske følelsen af afmagt, nævner Lipsky at socialrådgiveren kan benytte sig af forskellige afværgemekanismer. Dette kunne være at regulerer klienternes adgang til service, prioritere mellem forskellige målgrupper og sætter grænser for, hvilken service der kan ydes. (Lipsky, 1980, 107) 5.2 Undersøgelsesspørgsmål 1 - Hvilke indsatser råder sagsbehandleren over, som er målrettet de unge hjemløses problemstillinger? For at besvare vores første undersøgelsesspørgsmål vil vi starte med at beskrive borgerens problemstillinger ud fra vores interviews og rapporten Hjemløshed i Danmark. (SFI, 2013) Efterfølgende vil vi beskrive de forskellige indsatser ud fra borgerens problemstillinger og vores interviews. Vi har valgt at dele det op i punkterne, de unge hjemløses problemstillinger og indsatser socialrådgiveren har til rådighed, for at give et bedre overblik. Dette undersøgelsesspørgsmål vil primært være på organisationsniveau. Til sidst vil vi slutte af med en delkonklusion under hvert undersøgelsesspørgsmål. De unge hjemløses problemstillinger Der er de seneste år kommet en kraftig stigning i antallet af hjemløse unge mellem år. Som nævnt i vores problemstilling har SFI i deres rapport om unge hjemløse lagt fokus på, at de unges problemstillinger er psykisk sygdom og misbrug. Dette ses som væsentlige årsager til hjemløshed. (SFI, 2013a, s. 100) I vores interview spurgte vi ind til de unges problemstillinger og årsagen til hjemløshed. Dette for at undersøge, om det også er de samme problemstillinger i Esbjerg, som i hele Danmark. Alle vores informanter bekræfter informationerne fra ovenstående rapport, da de nævner misbrug, ekstremt sårbarhed, psykiatri i mild, mellem og svær grad, stablede sociale problemer, udfordret skolegang og manglende ting med hjemmefra. Det er sjældent kun en af tingene der er årsagen. Udover ovenstående oplyser rapporten Hjemløshed i Danmark at den nye kontanthjælpsreform og økonomi har skabt yderligere problemer for de unge. Dette skyldes at udbuddet af billige boliger er mangelfuldt, hvilket gør at unge der får udbetalt uddannelseshjælp ikke har råd til at have en bolig. Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

22 (SFI, 2013, s. 11 og s. 103) Dette bekræftes også af vores informanter, da de mener det største problem der er i Esbjerg lige nu er mangel på betaltbare boliger. (Interview, d. 24. marts, 2015) LS oplyser Jeg vil sige, at vi har fra 1 januar og så indtil nu, der er 3 der har fået en bolig og vi har i hvert fald en 5-6 stykker som sagtens kunne bo ude.. SR (Interview, 25. marts, 2015) oplyser også at Den nye kontanthjælpsreform har absolut ikke gjort det nemmere, for dem der har udfordringer. For at få dette uddybet spørger vi, hvorfor han ikke tænker kontanthjælpsreformen har gjort det nemmere: Og skulle finde et eller andet at bo i, der koster 2000 kr. I Esbjerg er på nuværende tidspunkt lige så sandsynligt som at vinde et eller andet i lotto der eksistere ikke boliger i et økonomisk betalbart leje i forhold til personer under 18 år eller år, som er på kontanthjælp. Indsatserne socialrådgiveren har til rådighed Når man skal finde en indsats til en ung hjemløs er det vigtigt, at man har fokus på den unges problemstillinger, her skal der samarbejdes med mange samarbejdspartnere for at komme rundt om alle borgerens problemstillinger. Vi spurgte derfor SR (Interview, 25. marts, 2015), hvordan de arbejdede ud fra den unges problemstillinger: Skjoldbo arbejder med udgangspunkt i, at de laver en udredning for dem der har brug for mere end bare lige pædagogisk støtte og et klap på skulderen, for at gå ind og afklare på, hvad er det egentlig specifikt de har behov for. I udredningen der fremgår så helt præcist hvad det er de har brug for støtte til, så man ikke arbejder med symptomer, men rent faktisk går ind og hjælper med at løse problemerne. Det fremgår her at Skjoldbo er en vigtig samarbejdspartner i forhold til Voksen myndighed, når de arbejder med de unge hjemløse. Dette tolkes ud fra, at det er Skjoldbo der starter med at lave en udredning på den unge hjemløse, hvor socialrådgiveren herefter kan vurdere, hvordan han kan hjælpe den unge i egen bolig. Socialrådgiveren nævner også selv i interviewet at Skjoldbo, som han egentlig kender til, hvor han er nede hver 14 dag har et øget samarbejde i forhold til de unge og at de er ekstra opmærksomme på, hvilke problematikker de har, så de kan tage hurtigt fat. LS (Interview, 24. marts, 2015) oplyser ligeledes at de kortlægger, hvilke problematikker borgerne har, hvor de går ind og koordinere i forhold til andre steder, f.eks. egen læge, Jobcenter, misbrugsbehandling, boligforeningen. De tager også en stor del af dem I hånden og hjælper dem til, at få nogle ting ordnet sammen med dem. Det kunne f.eks. være, at søge kontanthjælp eller en tur til tandlægen. Han siger også i interviewet, at det også fungerer sådan, at folk kan komme og Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

Resumé. Nanna Mortensen, gr. 9 Bachelor-projekt Maj 2014

Resumé. Nanna Mortensen, gr. 9 Bachelor-projekt Maj 2014 Resumé Emnet for dette bachelorprojekt er unge hjemløse i Danmark, og hvordan socialrådgiverne i en bestemt kommune arbejder socialfagligt med denne målgruppe, herunder hvordan de medinddrager samt yder

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Prøveform og prøvebestemmelse

Prøveform og prøvebestemmelse Modul 3 Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering, plagierings program Ephorus, Aflevering af tro og love erklæring.

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Prøveform og prøvebestemmelse

Prøveform og prøvebestemmelse Modul 12 Prøveform og prøvebestemmelse Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering, plagierings program Ephorus. Afleveres

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Halvårsrapport - Straks Teamet

Halvårsrapport - Straks Teamet Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

OPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri.

OPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri. Værktøjskasse Hvornår og hvordan anvendes dokumenterne? SAMTALEGUIDE Anvendes som egen tjekliste ved første samtale med borgeren. ROK-SKEMA (LOLLAND) / OPLYSNINGSSKEMA (GULDBORGSUND) Heri dokumenteres

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet september 2015 1 Ydelseskatalog

Læs mere

Prøveform og prøvebestemmelse

Prøveform og prøvebestemmelse Modul 9b Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering, plagierings program Ephorus, Aflevering af tro og love erklæring.

Læs mere

Resultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015

Resultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMAS Koordineret med: Sagsnr.: 1609792

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Sammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole

Sammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole Sammenhæng for børn og unge Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole Undersøgelsens baggrund og formål Børn og unge møder i deres første leveår mange forskellige fagprofessionelle

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet Bilag 1 Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter Indledning Præsentation af interviewperson, samt præsentation af formål Jeg præsenterer mig selv Jeg hedder Rikke. Jeg

Læs mere

EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:

EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af: EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING 2014 Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april 2015 Udarbejdet af: Pernille Christel Bak & Malene Lue Kessing Indhold 1. Indledning... 3 2. Henvendelser...

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Calgary-Cambridge Guide

Calgary-Cambridge Guide Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 27. maj 2014

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 27. maj 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 27. maj 2014 Styrket og inkluderende indsats mod hjemløshed 1. Resume I perioden fra 2009

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel vedrørende indlagte hjemløse

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel vedrørende indlagte hjemløse Notat Side 1 af 6 Til Til Kopi til Jette Jensen, Enhedslisten Orientering Aarhus Byråd Besvarelse af 10-dages forespørgsel vedrørende indlagte hjemløse Byrådsmedlem Jette Jensen, Enhedslisten har fremsendt

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Ella og Hans Ehrenreich

Ella og Hans Ehrenreich Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

Analysemodellen TOPI. Formålet med Analysemodellen. Hvem, hvad, hvornår?

Analysemodellen TOPI. Formålet med Analysemodellen. Hvem, hvad, hvornår? Analysemodellen TOPI Formålet med Analysemodellen Analysemodellen er en model til undersøgelse af pædagogiske problemstillinger og skal medvirke til at give en forståelse af, hvad der udløser, påvirker

Læs mere

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Det tværsektorielle samarbejde for borgere med en dobbeltdiagnose The cross- sectoral collaboration o f citizens with a dual diagnose

Det tværsektorielle samarbejde for borgere med en dobbeltdiagnose The cross- sectoral collaboration o f citizens with a dual diagnose Det tværsektorielle samarbejde for borgere med en dobbeltdiagnose The cross- sectoral collaboration o f citizens with a dual diagnose Udarbejdet af: Dato: Vejleder: Hold nummer: Uddannelsesinstitution:

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Udsattepolitik Nyborg Kommune

Udsattepolitik Nyborg Kommune - Danmarks Udsattepolitik 2019-2023 Nyborg Kommune Forord I Nyborg Kommune skal der være plads til alle. Derfor har vi en udsattepolitik og et udsatteråd for at sikre socialt udsatte et talerør og samtidig

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt

Læs mere

Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet

Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Sammenfatning Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Katrine Iversen, Didde Cramer Jensen, Mathias Ruge og Mads Thau Sammenfatning - Kommunernes perspektiver på centrale

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Ydelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar Journalnummer: G

Ydelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar Journalnummer: G Ydelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar 2016 Indledning Målgruppen for Ungetilbuddet er unge i aldersgruppen 15-17 år (op til 23 år ved efterværn) med behov for en socialfaglig eller pædagogisk

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Prøveform og prøvebestemmelse

Prøveform og prøvebestemmelse Modul 13 Prøveform og prøvebestemmelse Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering, plagierings program Ephorus. Afleveres

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

HJEMLØSHED I DANMARK 2013

HJEMLØSHED I DANMARK 2013 HJEMLØSHED I DANMARK 2013 NATIONAL KORTLÆGNING Oplæg v/ Heidi Hesselberg Lauritzen Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien, d. 16.12.2013 Kontaktoplysninger: hhl@sfi.dk eller 3348 0882 Disposition

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Voksenudredningsmetoden.

Voksenudredningsmetoden. Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

SYMPOSIUM: NÅR UNGE ER DOBBELT BELASTEDE OG HAR BRUG FOR HJÆLP. 7. Juni 2019

SYMPOSIUM: NÅR UNGE ER DOBBELT BELASTEDE OG HAR BRUG FOR HJÆLP. 7. Juni 2019 SYMPOSIUM: NÅR UNGE ER DOBBELT BELASTEDE OG HAR BRUG FOR HJÆLP 7. Juni 2019 Program 1. Alliancen og hvem er de unge v/susanne Pihl Hansen og Peter Jensen 2. De unges erfaringer med psykiatri, rusmidler

Læs mere

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Eksempel på Interviewguide plejefamilier Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.

Læs mere

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor

Læs mere

En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats

En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrkelse af myndighedsområdet dækker over såvel en styrket udredningskapacitet som en styrket myndighedsindsats. Indsatserne er beskrevet

Læs mere

Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN

Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN Skriv opgave Håndbog til succesfuld opgaveskrivning 2. udgave 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-998675-2-3 Forfatter Peter Skjold Mogensen Forlaget Retail

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM INTRODUKTION Dette undervisningsforløb handler om seksualitet, krop, køn og grænser både privat og professionelt. Forløbet er målrettet unge, der skal arbejde inden for sundhed, omsorg og pædagogik med

Læs mere

5.Problemformulering. a. Hvordan bygger apoteket et vellykket samarbejde omkring sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse op med plejehjem?

5.Problemformulering. a. Hvordan bygger apoteket et vellykket samarbejde omkring sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse op med plejehjem? Indhold Resume... 2 1.Projektets baggrund.... 2 2.Formål.... 2 3.Målgruppe.... 2 4. Problembeskrivelse.... 2 5.Problemformulering.... 3 6.Problemstillinger.... 3 7.Valg af dataindsamlingsmetode og enheder....

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Mere end blot lektiehjælp Få topkarakter i din SRP 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Hjælp til SRP-opgaven Sidste år hjalp vi 3.600 gymnasieelever med en bedre karakter i deres SRP-opgave. Oplev

Læs mere

Indledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...

Indledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Problemformulering...3 Begrebsafklaring...3 Afgrænsning...3 Metode...3 Teori...4 Empiri...5 Diskussion og analyse...6 Konklusion og handleforslag...7

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere