Modul 13, bachelorprojekt

Transkript

1 Modul 13, bachelorprojekt Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre56132

2 1. Resume Modul 13, bachelorprojekt, Juni 2015 Vores bachelorprojekt udspringer af problemstillingen med, at der er en stigning af unge hjemløse mellem år i Danmark. (SFI, 2013a, s. 10) Vores intention med projektet har været at undersøge hvad Esbjerg kommune gør, for at få de unge hjemløse mellem år ud i egen bolig og derved nedbringe hjemløsheden. Vi har analyseret vores 3 undersøgelsesspørgsmål ud fra 4 interviews, med en borger, lederen fra Skjoldbo, en socialrådgiver fra Voksen myndighed (bilag 4) og en projektleder fra Esbjerg kommune. Herudover har vi brugt forskningsrapporter og teoretikerne; Erving Goffman, Abraham Maslow, Michael Lipsky og Per Revstedt. Vi har haft fokus på hvilke indsatser der er i Esbjerg kommune for de unge hjemløse og det vigtige i, at borgeren er motiveret i interaktionen med kommunen og til sidst, hvilket krydspres socialrådgiveren kan komme ud for, i arbejdet med de unge hjemløse. Med dette bachelorprojekt er vi kommet frem til, at der i Esbjerg kommune er de relevante indsatser for unge hjemløse, men at borgerens egen motivation og det krydspres socialrådgiveren kan komme i har stor betydning for, om den unge kommer i egen bolig. Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

3 2. Indholdsfortegnelse Modul 13, bachelorprojekt, Juni Resume Indholdsfortegnelse Indledning med problemstilling Indledning5 3.2 Problemstilling Problemformulering med undersøgelsesspørgsmål Genstandsfelt 7 Målgruppe 7 Det sociale problem 7 Den sociale indsats 7 Forløbsperspektiv Begrebsafklaring 8 4. Undersøgelsesmetode Undersøgelsens dataindsamlingsmetoder 9 Vores informanter 9 Udførelse af interview 10 Optagelse af interview 11 Transskribering Andre undersøgelsesmetoder Undersøgelsesdesign 14 Opbygning af rapporten 14 Tidsfaktoren 14 Vores kontrol med det undersøgte 15 Validitet 15 Reliabilitet 15 Del eller totalundersøgelse Videnskabsteoretiske metode 16 Den fænomenologiske videnskabsteoretiske metode 16 Den hermeneutiske videnskabsteoretiske metode Analyse Teorier 18 Maslow - behovspyramide 18 Per Revstedt - Motivationsteori 19 Goffman - Roller 20 Goffman - Mortifikationsproces 20 Lipsky - Krydspres Undersøgelsesspørgsmål 1 - Hvilke indsatser råder sagsbehandleren over, som er målrettet de unge hjemløses problemstillinger? 22 De unge hjemløses problemstillinger22 Indsatserne socialrådgiveren har til rådighed 23 Delkonklusion Undersøgelsesspørgsmål 2 - Hvordan har borgerens motivation til at få hjælp fra kommunen, betydning for indsatsen? 29 Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

4 Delkonklusion Undersøgelsesspørgsmål 3 - Hvilket krydspres i den socialfaglige sagsbehandling, kan socialrådgiveren komme i, som har betydning for, om den unge kommer ud i egen bolig? 36 Delkonklusion40 6. Metodekritik Perspektivering Samlet konklusion Litteraturliste Bilag 1 Hjemløsestrategien Følgende er kopieret fra Ranbølls hjemmeside: %20hjemlosestrategien Hvad er hjemløsestrategien? Bilag 2 Genstandsfelt Bilag 3 Lovgivning Bilag 4 Voksen myndighed Bilag 5 Transskribering Interviewguide: Borger 53 Interviewguide: Leder a f Skjoldbo 57 Interviewguide: Socialrådgiver 65 Mail korrespondance: Projektleder på hjemløseområdet 71 Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

5 3. Indledning med problemstilling 3.1 Indledning Der har været en markant stigning af unge hjemløse, på trods af at Hjemløsestrategien (bilag 1) blev indført i 2009 til 2013, dette er bemærkelsesværdigt. (SFI, 2013b, s. 220) Det er et stort samfundsmæssigt socialt problem, at så mange unge bliver hjemløse og derefter ikke kan fastholdes i egen bolig. Der er kommet mere fokus på hjemløseområdet både i vores undervisning og i de sociale medier. Det har gjort, at vi som studerende er blevet gjort opmærksomme på, hvor markant problemet er. Der er tre faktorer, som er særligt betydningsfulde for de første skridt ud af hjemløshed: Kommunal støtte i overgangen til egen bolig, egen bolig og hjælp til etablering i egen bolig. (SFI, 2011, s. 8) Vi har derfor valgt følgende problemformulering: Hvilke faktorer i den socialfaglige sagsbehandling i Voksen myndighed i Esbjerg kommune har betydning for om de unge hjemløse mellem år kommer ud i egen bolig? For besvare dette vil vi undersøge; hvilke indsatser socialrådgiveren har til rådighed som er målrettet den unges problemstillinger, hvilken betydning borgerens egen motivation for at samarbejde med kommunen har og hvilket krydspres socialrådgiveren kan komme i som har betydning for om den unge kommer i egen bolig. Vi vil her benytte forskningsrapporter og empiri fra 3 primære interviewpersoner, som er en socialrådgiver fra Voksen myndighed, lederen fra Skjoldbo og en tidligere ung hjemløs. 3.2 Problemstilling Der er kommet en stigning blandt hjemløse, heraf de unge hjemløse mellem 18 og 24 år siden 2009, på trods af at Hjemløsestrategien har været udmøntet fra år Her er tallet steget fra 633 hjemløse i 2009, til hjemløse i Det vil sige, at hver femte hjemløs i Danmark er en ung mellem 18 og 24 år. (SFI, 2013a, s. 10) Fra er Hjemløsestrategien blevet udmøntet i 8 forskellige aftale kommuner. Strategiens målsætning var at nedbringe hjemløsheden. Dette er dog ikke gået som planlagt, da hjemløsheden er steget. (SFI, 2013b, rapport, s. 220) SFI har i deres rapport om hjemløse lagt fokus på at 74 % af de unge hjemløse har en psykisk sygdom og/eller et misbrugsproblem. Det er her 51 % der har psykisk sygdom, 58 % der har Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

6 misbrugsproblemer og 32 % der er psykisk syge misbrugere. Herudover har 26 % hverken psykisk sygdom eller misbrug. Dette ses som væsentlige årsager til hjemløshed. (SFI, 2013a, s. 100) Udover misbrug og psykisk sygdom har den nye kontanthjælpsreform skabt yderligere problemer for de unge. Dette skyldes at udbuddet af billige boliger er mangelfuldt, hvilket gør at unge der får udbetalt uddannelseshjælp ikke har mulighed for at have en bolig, da 37 % af de unge hjemløse har økonomiske vanskeligheder. (ibid s. 11 og 103) Samtidig har mange af de funktionelt hjemløse manglende boevne og de har ofte behov for støtte til at etablerer sig i egen bolig samt fastholde sig i egen bolig. (SFI, 2011, s ). Der er 18 % af de unge hjemløse som får udsættelse af bolig og 26 %, hvor der er mangel på egnet bolig og lignende botilbud. (SFI, 2013a, s ) Udover ovenstående problemstillinger lægger rådet for socialt udsatte fokus på, hvordan 30 udsatte unge føler, de bliver behandlet i sagsbehandlingen i kommunen. De unge lægger her fokus på, at de ofte føler; at de bliver kastet rundt i systemet, at de ikke bliver lyttet til og dermed mangler medinddragelse i deres egen sag og at der ikke er fokus på deres individuelle problemer. Dette gør, at unge som ønsker hjælp og forsøger at få den forbliver hjemløse, eftersom de ikke får den støtte de har behov for. (Rådet for socialt udsatte, 2013). Som socialrådgiver er der mange målsætninger man skal arbejde indenfor. Det er her både organisatoriske, faglige, politiske og administrative målsætninger, hvilket kan have betydning for inddragelsen af borgeren. (Järvinen, 2012, s. 166) 3.3 Problemformulering med undersøgelsesspørgsmål Ud fra ovenstående problemstilling har vi valgt følgende problemformulering: Hvilke faktorer i den socialfaglige sagsbehandling i Voksen myndighed i Esbjerg kommune har betydning for, om de unge hjemløse mellem år kommer ud i egen bolig? For at undersøge problemformuleringen har vi valgt følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvilke indsatser råder sagsbehandleren over, som er målrettet de unge hjemløses problemstillinger? Hvordan har borgerens motivation til at få hjælp fra kommunen, betydning for indsatsen? Hvilket krydspres i den socialfaglige sagsbehandling kan socialrådgiveren komme i, som har betydning for, om den unge kommer ud i egen bolig? 3.4 Genstandsfelt Den socialfaglige sagsbehandling ved voksen myndighed i Esbjerg kommune, for unge hjemløse Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

7 mellem år med sociale problemer, som står uden bolig. (Se bilag 2) Målgruppe Vores målgruppe er: Unge hjemløse mellem år i Esbjerg kommune, som står uden bolig. Vi har valgt unge hjemløse, da antallet, som nævnt i vores problemstilling, af unge hjemløse er steget fra 633 hjemløse i 2009, til hjemløse i Det vil sige, at hver femte hjemløs i Danmark er en ung mellem 18 og 24 år. Vi synes derfor, at det ville være spændende at undersøge, hvad Esbjerg kommune gør for at forhindre stigningen yderligere blandt unge hjemløse. (SFI, 2013a, s. 10) Vi vil i opgaven tage udgangspunkt i Esbjerg kommune, da det er en af de 8 aftale kommuner, som har været en del af Hjemløsestrategien og det er derfor relevant at undersøge, hvordan Esbjerg kommune arbejder for at mindske hjemløsheden. (SFI, 2013b, rapport, s. 220) Hvis vi havde valgt at have fokus på hele Danmark, ville det blive et for bredt og upræcist resultat vi ville opnå, da vi kun har en begrænset periode til at undersøge vores problemformulering. Under vores overvejelser har vi også valgt at indskrænke genstandsfeltet til de hjemløse, som står uden bolig og har derfor ikke fokus på de forebyggende indsatser inden den unge bliver hjemløs, eller fastholdelse i egen bolig. Det sociale problem Hos ovenstående målgruppe ses en bred vifte af årsager til hjemløsheden, hvilket vi også nævnte i problemstillingen. Ud fra vores fire informanter kan nævnes følgende sociale problemer: Mindre begavede unge, kriminelle, psykisk syge og misbrugere som er de største årsager. Udover disse problemer har størstedelen også økonomiske problemer. Den sociale indsats Eftersom vi beskæftiger os med en bred vifte af sociale problemer, er der mange sociale indsatser, som der kan lægges fokus på. Vi har valgt at undersøge den socialfaglige sagsbehandling i Voksen myndighed, da vores fokus er på, hvordan borgeren kommer i egen bolig og dermed ikke arbejde og uddannelse, som jobcenter beskæftiger sig med. Vi har valgt dette, da vi mener det er første skridt på vejen til at komme ud af hjemløshed. Derefter kan man arbejde videre med beskæftigelse, så borgeren kan blive selvforsørgende. Selvom vores primære fokus er på Voksen myndighed, er det vigtigt vi også samarbejde med de forskellige indsatser bl.a. Skjoldbo, misbrugscenter, psykiatrisk afdeling, kontanthjælp og sygedagpenge. Samarbejdspartnerne afhænger af den enkelte borgers problemstillinger. Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

8 Forløbsperspektiv Vores perspektiv er den socialfaglige sagsbehandling i Voksen myndighed og dermed hele sagsforløbet omkring Voksenudredningsmetoden. (Socialstyrelsen, 2012) Der er her fokus på udredning af borgeren for at undersøge, hvilke ressourcer og barrierer den enkelte borger har. Herefter handleplan for at undersøge, hvilken støtte borgeren har behov for, for at komme i egen bolig eller bolig efter SEL. 107 og 108. (Se bilag 3) Derudover er der også nogle borgere, som kun har behov for råd og vejledning efter SEL. 10. (Se bilag 3) 3.5 Begrebsafklaring Faktorer: Ved faktorer i sagsbehandlingen har vi lagt fokus på tre niveauer som har betydning for sagsbehandlingen; De indsatser socialrådgiveren råder over, som er på organisationsniveau, borgerens motivation, som er på borgerniveau og socialrådgiverens krydspres, som er på socialrådgiver niveau. Unge hjemløse: Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat. Som ung hjemløs gælder samme definition, men de unge hjemløse er i alderen 18 og 24 år. (SFI, 2013a, s. 17 og 95) Egen bolig: Her menes en fast bolig borgeren kan bo i en gældende periode. Det kan både være i et behandlingstilbud efter SEL. 107 eller 108 og i en lejlighed med støtte kontaktperson efter SEL. 85 afhængig af, hvad den enkelte borger har behov for. (Se bilag 3) 4. Undersøgelsesmetode 4.1 Undersøgelsens dataindsamlingsmetoder Vores informanter Vi har valgt, at vi vil bruge den kvalitative metode, når vi skal indhente vores empiri hos vores informanter. Dette er en metode hvor man typisk bruger interviews, hvor man kan lytte og observerer informanten. Det en en god metode at bruge, hvis vi skal være helt sikre på, at vi forstår Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

9 de forklaringer som vores informant giver os. Hvis vi ikke helt forstår informantens svar, kan vi spørge ind til svaret og derefter få en uddybelse af svaret. Dette kan man ikke hvis man bruger den kvantitative metode, hvor man typisk bruger spørgeskemaer. Vi skal dog være opmærksomme på, at vores informationsindsamling og behandling kan påvirke resultaterne, så derfor skal vi som undersøgere være kritiske overfor vort materiale og fremgangsmåde. (Andersen, 2014, s. 209) Vi vil ud fra den kvalitative metode interviewe lederen fra Skjoldbo (LS), en socialrådgiver (SR) fra voksen myndighed i Esbjerg kommune, projektleder (PL) og en ung der har været hjemløs (BO). Fremadrettet benyttes forkortelserne i parenteserne. Vi har interviewet de forskellige i vilkårlig rækkefølge, da vi ikke vidste, om det kunne lade sig gøre, at få lavet aftaler med dem alle. Vi har interviewet vores informanter efter, hvornår de havde tid. Ved at vælge de ovennævnte informanter, kan vi komme hele vejen rundt om vores problemformulering. Dette vil give os et godt billede af, hvordan de forskellige informanter ser sig selv i vores emne. Vi valgte socialrådgiveren fra Voksen myndighed, da de i Voksen myndighed har en afdeling for udsatte voksne, hvor mange i deres målgruppe er hjemløse, som skal hjælpes i egen bolig. Derudover sidder han fast på Skjoldbo hver anden uge og beskæftiger sig med vores målgruppe. Han har erfaring med faget, da han blev uddannet socialrådgiver i år For ikke kun at have vinklen fra myndighed i opgaven, men også tilbud, valgte vi at interviewe lederen fra Skjoldbo, da de har unge hjemløse boende og derfra hjælper dem ud i egen bolig. Borgeren valgte vi for at se problemstillingen fra borgerperspektivet, da man som borger ofte oplever hjælpen på en anden måde end tilbud og myndighed. Vi fik nogle udfordringer undervejs som vi ikke havde forventet. Vi startede med at skrive en mail til Skjoldbo, om det var muligt, at vi kunne få lov til at interviewe en ansat. Vi fik svar fra lederen af Skjoldbo, som skrev, at han gerne selv ville stille op til et interview. Vi takkede selvfølgelig ja, men vi havde håbet på, at vi kunne have fået lov til at tale med en af de andre ansatte på Skjoldbo. I samme forbindelse spurgte vi, om han ville være behjælpelig med at spørge en af de unge på Skjoldbo, om der var en der ville stille op til interview. Dette ville han gerne være behjælpelig med, så han skrev tilbage til os på mail, at han ville hænge en seddel op på Skjoldbo omkring vores forespørgsel. Han skrev samtidig også til os, at vi ikke skulle forvente, at der var nogle af de unge der ville deltage, da vi ikke var de eneste der havde efterlyst interviews personer og at der aldrig er nogen af de unge der har deltaget i nogle interviews. De unge er ikke interesseret i at deltage skrev han. Han foreslog at vi skulle tage kontakt til SAND og høre, om de kunne hjælpe os med at formidle kontakten til en ung, der kunne havde lyst til at deltage i vores projekt. Vi har efterfølgende sendt SAND en mail, men vi har ikke fået nogen respons. Vi har forsøgt at spørge Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

10 forskellige grupper på diverse mediesider, om der er nogle der kunne have interesse i at hjælpe os. Her har vi heller ikke fået nogen respons. Vi har været på et herberg og en psykiatrisk afdeling for at finde en ung hjemløs vi kunne interviewe. Her var der kun hjemløse over 30 år. På psykiatrisk afdeling blev vi bekræftet i, at de unge ikke er hjemløse helt på samme måde som man forbinder de hjemløse. De ses ikke så tydeligt i gadebilledet, da de meget bruger deres netværk til at låne en sofa af. Vi kom i kontakt med en ung igennem en bekendt som har formidlet kontakten. Den unge har været hjemløs, men er nu kommet i egen bolig. Det er kommet meget bag på os, hvor svært det har været at finde en ung der vil deltage i et interview, til trods for, at det vil blive 100 % anonymiseret. Vi ville rigtig gerne have haft muligheden for at lave flere interviews med unge, der enten er hjemløse eller har været hjemløse, men dette har ikke været muligt at få de unge til at ville deltage i. Under vores interview med lederen af Skjoldbo, blev vi opmærksomme på, at vi kunne tage kontakt til en, der er projektleder for forskellige projekter med hjemløse i Esbjerg kommune, for at høre mere om de forskellige projekter. Vi skrev til hende samme dag, om hun kunne være interesseret i at svare på nogle spørgsmål over mail i forbindelse med vores bachelor opgave. Dette ville hun gerne. Vi fik lavet nogle relevante spørgsmål, som vi efterfølgende har fået svar på. Udførelse af interview Vores interviews er delvist strukturerede, da vi inden interviewene har lavet interviewguides. Vi har valgt emnerne i vores interviewguides ud fra vores undersøgelsesspørgsmål og ud fra ønsket om, at få vores primære interviewpersoner til at komme med deres synspunkter på vores problemstilling. Under selve interviewet har vi spurgt yderligere ind, hvis vi har følt at det var relevant og givende for vores opgave, eller hvis vi ville have et svar fra informanten uddybet. Derfor behøvede emnerne ikke nødvendigvis blive berørt i den rækkefølge, som der var i vores interviewguides. (Andersen, 2013, s. 155). Størstedelen af vores interviewspørgsmål er udvidende, men nogle er dog afgrænsende, f.eks. borgerens køn. (Metze & Nystrup, 2004, s ) Herudover havde vi også spørgsmål, som fik borgeren til at reflektere over en konkret situation, f.eks. deres forslag til grunden til stigningen. Vi har under vores kontakt til informanterne forsøgt at planlægge det ud fra deres præmisser. Hos lederen fra Skjoldbo og socialrådgiveren fra Voksen myndighed var der ikke særlige hensyn vi skulle tage, ud over tid i deres kalendere, men med borger og projektleder måtte vi tage særlige hensyn. Det har ikke været helt uden besvær at få gennemført vores telefoninterview med den unge hjemløse, da vi havde mange spørgsmål og han på et tidspunkt blev nødt til at afbryde Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

11 forbindelsen. Efterfølgende har det været os en stor opgave, at få kontakt til den unge igen og få lavet en bindende aftale, om at få besvaret de sidste spørgsmål. Det lykkedes os til sidst efter mange dage endelig at få de sidste spørgsmål besvaret fra den unge. Vi valgte at lave et telefoninterview efter den unges ønske. Det interview vi lavede over mail til projektleder, valgte vi at gøre ud fra, at hun blev nævnt i vores første interview med lederen fra Skjoldbo. Hun er ikke en af vores primære interviewpersoner i vores projekt, men vi blev nysgerrige på, hvilke projekter hun havde startet op for de unge hjemløse i Esbjerg kommune. Vi havde ikke mange spørgsmål til hende og valgte derfor at sende hende en mail fremfor at bruge tid på at få lavet aftale med hende omkring et fysisk interview. Hun gav udtryk for, at hun havde meget at se til, så også ud fra dette, valgte vi at sende hende spørgsmålene, så hun kunne passe det ind med at besvare dem, når hun kunne få tid til det. Hvis vi skulle have planlagt et fysisk møde, kunne det godt se ud til, at vi skulle vente længe på at få vores interview gennemført. Optagelse af interview Vi har valgt at optage to af vores interviews, fordi vi skal transskribere dem til senere brug, når vi skal analysere vores informationer i forhold til vores teorier. Ved at optage interviewet, er vi også helt sikre på, at vi får alle informationerne med og vi skal ikke sidde og koncentrere os om at tage noter til vores interviews, fordi vi har valgt at optage dem med en diktafon. Derved undgår vi at ingen vigtige oplysninger bliver glemt. Samtidig vil det give os begge den frihed til at være 100% tilstede i vores interview, fordi vi ikke skal sidde og koncentrere os om andet end de spørgsmål og svar der bliver givet. Derudover vil reliabiliteten på vores analyser være lav, hvis vi ikke har nogen dokumentation på vores interviews. Ved at vi har valgt at optage vores interviews eller have det på mail, vil det højne vores undersøgelses reliabilitet. (Andersen, 2013, s. 83) Vi har fået mundtligt samtykke til at optage interviewet med lederen fra Skjoldbo og sagsbehandleren fra kommunen, hvor vi derefter har transskriberet dem og vedlagt som bilag i opgaven. De andre interviews vi har lavet, har enten været over mail eller telefon og også de har givet mundtligt samtykke til, at vi måtte bruge deres interview i vores opgave. Telefoninterviewet af den unge, har vi transskriberet undervejs i interviewet. Vi har anonymiseret den unge 100 %. Vores interview med projektlederen har foregået over mail, så det er mailkorrespondance og efterfølgende har vi sendt hende vores spørgsmål over mail, hun har svaret på spørgsmålene og sendt retur. Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

12 Transskribering Man kan vælge at transskribere på forskellige måder. Vi har valgt at transskribere vores interview ved kun at have alt det brugbare med i vores transskribering. Vi har derfor valgt fyldord fra, og vi har heller ikke skrevet ned, hvis der var lange pauser undervejs eller gentagelser af ord. Derudover har vi kun taget det relevante ud af citaterne. Måden vi hver især vælger at transskribere vores interviews på afhænger af, hvad formålet er og hvad man skal bruge sine indhentede informationer til. (Kvale, 1997, s ). Vi har valgt at transskribere alle vores interviews for bedre at kunne analysere på vores informationer bagefter. Vi har skilt vores interviews fuldstændig ad i vores analyse og lavet dataklargøring af dem, for på bedste vis, at kunne danne os et overblik over alle vores oplysninger og for, at det bliver nemmere for os at finde de svar, vi skal bruge i vores videre proces med at få besvaret vores problemformulering og vores undersøgelsesspørgsmål. Ved at pensle vores interviews grundigt ud, gør det vores efterfølgende arbejde mere overskueligt og ligetil. (Andersen, 2014, s. 175) 4.2 Andre undersøgelsesmetoder Vi har taget afsæt i følgende forskningsrapporter; Hjemløsestrategien afsluttende rapport, fra SFI (2013), Fra hjemløshed til egen bolig, fra SFI (2011), Hjemløshed i Danmark, fra SFI (2013). Disse tre rapporter benyttes primært i indledningen og problemstillingen for at lægge fokus på, hvor problemet ligger. Herudover benyttes de i undersøgelsesspørgsmål 1, for at beskrive borgerens problemstillinger sammen med vores interview. Rapporten Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet, fra Rådet for socialt udsatte (2013), benyttes kort i problemstillingen, for at underbygge interviewene omkring borgerens motivation og oplevelser med kommunen i undersøgelsesspørgsmål 2. Vi har i vores informationssøgning haft fokus på, om det var valide data. Dette har vi ud fra følgende oplysninger: Rapporten Hjemløsestrategiens afsluttende rapport er dokumenteret ud fra den kvantitative metode med nationale hjemløsetællinger, spørgeskemabaseret tilgang og kvalitative interview med borgere og medarbejdere. (SFI, 2013, s. 19) Rapporten Fra hjemløshed til egen bolig er baseret på interview med 15 tidligere hjemløse i København og Odense. (SFI, 2011, s. 25) I rapporten Hjemløshed i Danmark er der også benyttet kvantitative metoder med personskemaer ud fra 1160 relevante sociale tilbud og myndigheder, som befandt sig i en eller flere af de definerede hjemløse situationer. (SFI, 2013, s. 21) Til sidst er der rapporten Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet rundt i systemet. Denne tager udgangspunkt i samtaler med Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

13 30 socialt udsatte mellem år, som er fundet gennem kontakt til kommunale tilbud og frivillige organisationer. Herudover undersøgelse af 6 udvalgte kommuners indsats på ungeområdet, ud fra sagsbehandlere, 2 afdelingsledere og en sagsbehandler coach. (Rådet for socialt udsatte, 2013, s. 26). Vi har konkluderet at disse forskningsrapporter ikke er dokumenteret ud fra tilfældigheder, men det er gyldige og relevante informanter og undersøgelsesmetoder der er benyttet. (Andersen, 2014, s. 84) Udover undersøgelsesmetoderne har vi også kigget på, hvem der har stået for rapporterne, hvilket vi mener, er valide kilder. I de tre af rapporterne er det SFI - Det nationale forskningscenter for velfærd. SFI er et uafhængigt nationalt forskningscenter under socialministeriet, som samarbejder tæt med de stærkeste faglige miljøer ved de forskellige universiteter. De er Danmarks institut for velfærdsforskning, som levere relevant forskning af højeste kvalitet for velfærdssamfunds udvikling. (SFI, 2015) Den sidste af rapporterne er udført af Rådet for socialt udsatte. Deres formål og opgaver er beskrevet i rådets kommissorium som ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold har formuleret. De fungerer som talerør for socialt udsatte, ud fra samfundets forpligtelse. De skal bl.a. følge den sociale indsats for udsatte borgere og formidle viden om området. Personerne bag, udpeges personligt i kraft af deres særlige viden og erfaring inden for de forskellige områder. Rådet for socialt udsatte er meget relevant at benytte i vores opgave, da de arbejder med vores målgruppe. (Rådet for socialt udsatte, 2015) I rapporterne er der benyttet den kvantitative metode, som ved hjælp af tal-data såsom statistikker og grafer er med til at belyse problemet. Kvantitativ metode er pr. definition, når man kan måle på sit resultat. Man bruger ofte spørgeskemaer i sine undersøgelser, når man skal have svar fra mange mennesker. Fordelene ved spørgeskemaer er, at man kan få ens svar på mange spørgsmål fra mange mennesker, og man kan måle de informationer, man får. Ulemperne ved spørgeskemaer er, at det er svært at få nye informationer, og man kan ikke være sikker på, at folk svarer ærligt. (Andersen, 2004, s. 25) 4.3 Undersøgelsesdesign Opbygning af rapporten Vi har i vores opgave valgt at starte med en indledning og har lavet en beskrivelse af vores problemstilling, målgruppe og genstandsfelt for at give et overblik over, hvad det er opgaven handler om og hvad vi vil komme ind på. Efterfølgende har vi valgt at lave et afsnit om undersøgelsesmetoder, for at beskrive, hvordan vi har Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

14 skaffet de forskellige informationer og hvem vi har benyttet for at indhente dem. Dette har vi valgt for at højne validiteten og reliabiliteten i vores opgave. (Andersen, 2014, s. 84) Herefter er der afsnit omkring teori og vores undersøgelsesspørgsmål. Disse har vi valgt at have med i opgaven, for at belyse og analysere vores problemstilling og problemformulering, som bliver nævnt i opgaven. Vi vil under hvert afsnit lave en delkonklusion. Dette for at give et overblik til læseren over, hvad vi på nuværende tidspunkt er kommet frem til. Til sidst i undersøgelsen vil vi lave en samlet konklusion for at give et overblik over, hvad vi er kommet frem til i opgaven. Herudover vil vi lave en perspektivering og et afsnit om metodekritik. Dette for at vise, hvad vi undervejs i opgaven har fundet ud af kunne belyse vores problemstilling yderligere, hvis tiden havde været til det og for at have et kritisk syn på vores metoder. Tidsfaktoren Vores bachelorprojekt vil være lavet ud fra det man kalder en statisk undersøgelse, som betyder at vi arbejder med data som drejer sig om et helt konkret historisk tidspunkt. (Andersen, 2014, s. 101) Vores tidspunkt vil være et her og nu billede, da vi vil finde ud af, hvordan de i Esbjerg kommune arbejder socialt fagligt for at få de unge hjemløse ud i egen bolig. Vi vil undersøge, hvordan de gør det i dag og ikke, hvordan Esbjerg kommune har arbejdet socialt fagligt gennem de sidste 15 år på at få de unge hjemløse ud i egen bolig. Vores kontrol med det undersøgte Vi vil have en usystematisk kontrol i vores projekt, da vi vil indsamle empiri ved hjælp af vores interviewundersøgelser. Dette vil give os en kontrol, da vi selv har lavet en interviewguide og det er os selv der stiller informanten vores spørgsmål. Ud fra de spørgsmål vi stiller vores informanter kan vi ikke vide, hvad de vil svare os på disse spørgsmål, så vi vil ikke have nogen kontrol over, hvad vi får af svar tilbage. Men vi holder os til vores interviewguide, og kan derfor styre vores interview i den retning vi gerne vil. (Andersen, 2014, s. 102). Under et interview skal vi som interviewere være opmærksomme på, hvilken stimulus vi har på informanterne, da vores påvirkning kan have en stor betydning på informanternes svar. (Andersen, 2008, s. 137) Validitet Validitet kan man oversætte med ordene gyldighed eller relevans (Andersen, 2014, s. 84). Det vil sige, at der skal være en sammenhæng mellem den teori vi har valgt at bruge og den empiri vi har fået, som vi skal analysere på. Den teori vi har valgt at analysere vores indhentede empiri ud fra, Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

15 skal altså give mening og have en relevans i forhold til det, vi gerne vil undersøge. Validiteten af vores opgave vil afhænge af, om vi virkelig får undersøgt det vi startede med at ville undersøge. For at validiteten forbliver høj i vores projekt, er det derfor vigtigt kun at undersøge vores problemformulering og intet andet. (Thúren, 2008, s. 30). Vi kan øge validiteten af vores undersøgelse ved at vi bruger nogle forskellige citater ud fra vores 4 informanter i vores analyse. På den måde kan vi dokumentere vores fortolkninger af de svar vi har indhentet. Reliabilitet Reliabilitet kan man oversætte med ordet pålidelighed (Thúren, 2008, s. 29). Reliabiliteten fortæller noget om, hvor sikkert og præcist vi måler det, som vi vil måle. Det betyder i hvor høj grad resultaterne vi kommer frem til i vores undersøgelse bliver påvirket af tilfældigheder (Andersen, 2014, s. 84). Det betyder derfor også, at undersøgelsen er blevet lavet på en korrekt måde. Reliabiliteten i vores opgave afhænger af, hvilke interviewpersoner, teorier og forskningsrapporter vi har brugt, da det er vigtigt at det er troværdige kilder, som ved noget om området og målgruppen. Vi har derfor valgt at beskrive i vores afsnit om undersøgelsesmetoder, hvorfor vi mener de forskellige informanter mm. er med til at belyse vores problemformulering. Herudover har vi valgt at transskribere og undervejs i opgaven, at bevise, hvor vi har vores viden fra, for at højne reliabiliteten og vise at det ikke er tilfældige informationer. Del eller totalundersøgelse Vi vil lave en delundersøgelse, hvilket vil sige, at vi gerne vil beskrive og forklare, hvordan socialrådgiverne i Esbjerg kommune arbejder socialt fagligt, for at få de unge hjemløse ud i egen bolig. Det har vi forsøgt at få klarlagt ved, at interviewe lederen fra Skjoldbo, en socialrådgiver fra Voksen myndighed i Esbjerg kommune, en projektleder fra Esbjerg kommune og en borger som er kommet ud i egen bolig. Vi vil altså ikke gå ind og interviewe alle socialrådgivere i kommunen, men vi vælger kun én ud, som har med vores målgruppe at gøre. Dette kaldes inferens, fordi vi kun udvælger og undersøger nogle få ud af mange. (Andersen, 2014, s. 101) Havde vi nu valgt at interviewe flere socialrådgivere fra Voksen myndighed og Skjoldbo ville sandsynligheden være for, at vi kunne overføre resultaterne til også at gælde totalpopulationen af socialrådgiverne i Esbjerg kommune. Men fordi vi kun har små 10 uger til at lave sådan et projekt, har det ikke været muligt for os, at kunne inddrage alle ansatte i voksen myndighed eller Skjoldbo. Vi har af samme årsag valgt, at vi ikke vil bruge en masse tid på at undersøge, om vi kunne have overført resultatet til totalpopulationen. Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

16 4.5 Videnskabsteoretiske metode I vores rapport har vi valgt at benytte den hermeneutiske og den fænomenologiske videnskabsteoretiske metode. Vi startede i vores interview med at benytte den fænomenologiske metode og bevæger os efterfølgende over i den hermeneutiske metode, når vi tolker på vores interview. Vi vil derfor beskrive i hvert sit afsnit, hvorfor vi har valgt lige præcis disse to metoder. (Egholm, 2014, s og s. 104) Den fænomenologiske videnskabsteoretiske metode Fænomenologien, har stor betydning i humanistiske og samfundsvidenskabelige analyser. Både den fænomenologiske og den hermeneutiske videnskabsteoretiske metode, vil forstå den menneskelige erfaring og handling ud fra individets forforståelse. I modsætning til hermeneutikken fokuserer fænomenologien på, hvordan begivenheder og fænomener fremstår for det enkelte individ, uden at vores forforståelse af fænomenet spiller ind på forforståelsen, hvor det ved hermeneutikken tager udgangspunkt i vores forforståelse. (Egholm, 2014, s. 104) Ud fra dette er vores interview forsøgt udført ud fra den fænomenologiske metode, hvor vi som interviewpersoner forsøger at stille spørgsmål, som om vi intet ved omkring det og derfor uden forforståelse. I det vi bruger citater fra interviewene og tolker på dem, kommer vores tolkninger ind over og bevæger sig dermed over i den hermeneutiske metode. Fænomenologien udspringer også ud fra den enkelte kontekst. Det er dog her den måde, fænomener fremtræder for vores interviewpersoner der er genstanden og man kan derfor ikke adskille subjektet fra verden. (Ibid, s ) I vores opgave har vi valgt de forskellige interviewpersoner, med henblik på, at høre om deres erfaringer, erindringer og forståelser og dermed forsøgt at se, hvordan de reagerer på hinandens livsverden. Her har vi forsøgt at lave nogle ens spørgsmål til de forskellige, for at undersøge forskellighederne af svarene, hvilket er en måde man kan udføre en fænomenologisk analyse på. Den hermeneutiske videnskabsteoretiske metode Hermeneutikken ønsker at forstå, hvordan de enkelte individer opfatter bestemte fænomener og begivenheder ud fra deres perspektiv. Dette perspektiv er bestemt ud fra en konkret tid og sted. Hermeneutikken er her baseret på den enkelte persons fortolkninger i modsætning til positivismen, som kun fokusere på sikker viden, dvs. tal og fakta. Udgangspunktet i hermeneutikken er realistisk, hvilket vil sige at man antager at de meninger og betydninger der Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

17 studeres er rigtige. (Egholm, 2014, s ) Dette er det udgangspunkt vi har i vores opgave, da den bygger på vores interviewpersoners fortolkninger og viden af deres virkelighed ud fra den kontekst de agerer i. Vi har valgt ud fra hermeneutikken at interviewe forskellige personer, da problemstillinger, ud fra denne metode, bliver belyst gennem materiale, som udtrykker menneskers tanker, forståelser og betydningstillæggelser. (Ibid, s. 100) Når vi arbejder ud fra hermeneutikken er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er bevist materiale men en opfattelse og forforståelse, som vi som studerende og vores interviewpersonernes har af verden. Det er her vigtigt at gøre opmærksom på, hvilken kontekst det kommer fra f.eks. interview med borger eller socialrådgiver. (Thúren, 2008, s ). Hermeneutikken tager udgangspunkt i den hermeneutiske spiral, som er vores forforståelse, vekselspil mellem forforståelse og erfaring og vekselspil mellem teori og praksis. Ved at vi benytter den hermeneutiske spiral, opnår vi hele tiden en større viden ved hjælp af, at vi opnår nye forforståelser undervejs i undersøgelsen. Dette gør vi, da alt hvad vi oplever, ser, hører, tænker og mener, bygger på forforståelser. (Thúren, 2008, s ) Da vi startede på vores opgave havde vi nogle forskellige forforståelser, bl.a. at det ikke ville blive noget problem at skaffe interviewpersoner, her specielt borgere til vores opgave. Vi havde også en forforståelse om, at der et sted i indsatsen måtte være en årsag til at hjemløsheden steg. Efter vi har fået lavet interview, har vi fundet ud af, at det er en meget mere kompleks og problemfyldt målgruppe end vi troede og at der ikke nødvendigvis behøves være en konkret grund hvilket gjorde, at vi måtte ændre vores problemformulering til, hvordan de arbejder med de unge hjemløse i stedet for, hvad årsagen er til hjemløshed. Derved lærer vi hele tiden noget om målgruppen og indsatsen undervejs i forløbet og får derved en ny forforståelse. Vi kan hele vejen igennem rapporten opnå nye forforståelser, indtil vi opnår det som kaldes horisontsammensmeltning, som betyder, at vores horisont smelter sammen med vores interviewpersoners horisont, hvilket gør, at vi ikke har flere spørgsmål vi kan stille, som kan flytte vores forforståelse og dermed er kommet frem til en samlet konklusion. (Egholm, 2014, s ) 5. Analyse 5.1 Teorier Vi har benyttet den induktive tilgang til at finde vores teorier, da vi valgte vores teorier efter vi havde indhentet empiri gennem vores forskningsrapporter og interviews. Vi kunne også have valgt Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

18 den deduktive tilgang, hvor vi valgte teori og derefter lavede interviewguides ud fra dette. Dette valgte vi ikke, da vi ikke ønskede at påvirke vores informanters svar for at underbygge en teori. (Andersen, 2014, s. 31) Maslow - behovspyramide Maslows betegner et behov der aktuelt er aktivt, som en motivator. Hans behovspyramide er en af hans motivationsteorier, som er konstrueret med det formål, at give en årsagsforklaring på menneskers adfærd. Motivation betegnes her som Adfærdens aktiverende eller dynamiske processer (og strukturer). Eftersom han ser behov som en motivator, benytter vi denne teori, for at se hvilke behov der skal være opfyldt, for at borgeren kan være motiveret. Dette gøres i undersøgelsesspørgsmål 2. Maslow inddeler behovene i behov klassifikationer. På trods af at han er modstander af detaljerede klassifikationer af behov, så han har lavet en grov klassifikation af de basale behov, der bygger på et hierarkisk forhold. Dette gør at det første behov skal være tilfredsstillet for at det næste kan tilfredsstilles osv. Disse klassifikationer er følgende: 1. De fysiologiske eller organiske behov: Føde, vand, sex, samt beskyttelse mod varme, smerte og ubehag. Disse er livsvigtige. 2. Sikkerhedsbehovene: Sikkerhed, stabilitet, beskyttelse samt struktur, orden, regelmæssighed o.l. 3. Kontakt-behovene: Kærlighed, venskab og tilhørsforhold til en eller flere grupper. 4. Selvhærdelses behovene: Præstation og prestige. 5. Selvaktualiseringsbehovene: Virkeliggøre de muligheder man har, f.eks. evner og personlighed positioner. (Madsen, 1981, s ) Per Revstedt - Motivationsteori Vi har valgt motivationsteorien, da det er vigtigt, at vi som socialrådgivere er bevidste om borgerens motivationsniveau. Det kan være yderst belastende og en vanskelig situation, at arbejde i interaktionen med en borger der ikke føles motiveret, da man derved konfronteres med negative vurderinger, både som fagperson og som menneske (Revstedt, 2004, s. 18). Per Revstedts motivationsteori, arbejder ud fra et menneskesyn, som siger Der findes ingen håbløse tilfælde. Her mener han, at alle kan gå fra ikke at være motiveret til at blive motiveret. Han mener, at det i sidste ende altid er muligt for socialrådgiveren at få motiveret en borger. Det handler om socialrådgiverens virkelighed og hans menneskesyn. (Ibid, s. 24) Han mener også, at Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

19 der Ikke findes nogle håbløse situationer. Med dette menes at der trods forhindringer altid findes muligheder for at hjælpe borgeren. (Ibid s. 32). Når Revstedt taler om motivation, mener han at alle mennesker på en eller anden måde er motiverede. Han nævner to former for motivation; Latent motiveret, betyder at motivationen er til stede, men ikke bemærkes eller ses i ydre handlinger. Manifest motiveret, betyder at borgeren er motiveret og motivationen er dermed synlig og tydelig. Der skal gennemføres en motivationsproces for at få en latent motiveret borger til at blive manifest motiveret. (Ibid, s ). En latent borger har en kontaktrebus, dvs. et forsvar, hvilket kan gøre, at borgeren ikke virker som om han ønsker kontakt. Denne kontaktrebus skal brydes inden, for at der kan arbejdes videre i en motivationsprocessen. (Ibid, s. 57) Ifølge Revstedt er det socialrådgiverens ansvar at borgeren bliver motiveret og dermed er det ham der skal tage initiativet, da borgeren ikke selv er i stand til det. Dette er ikke ensbetydende med, at det vil lykkes at motivere borgeren. I selve mødet har socialrådgiveren ansvaret for motivationsrelationen med borgere. Her menes f.eks. engagement, håb, forståelse og ærlighed. (Ibid, s ) Goffman - Roller Goffman var en af de første sociologer som forholder sig til at verden er en scene. Han påstår ikke, at alle menneskers daglige samhandling er skuespil, men at det ikke er let at specificere de måder, hvorpå verden ikke er en scene. (Jacobsen & Kristiansen, 2002, s. 88) Han skelner mellem to forskellige områder, hvor adfærden og optræden styres af forskellige principper. Der er her det han kalder scenen eller facadeområdet (front region) og det han kalder backstage (back region). Vi har valgt denne teori, for at have fokus på, hvilken betydning forskellige roller kan have på motivationen. Scenen er der, hvor aktørerne spiller deres roller. Aktøren retter sin optræden efter de normer og standarder der ser ud til at gælde inden for området, da der her er publikum på. For her at formidle et bestemt indtryk af sig selv, har aktøren nogle aspekter som fremhæves og understreges, hvor andre nedtones og undertrykkes. Backstage er så der, hvor de ting der nedtones og undertrykkes kommer til udtryk. Der er her ikke noget publikum der kigger på dem og de behøver ikke at udtrykke et bestemt selvbillede. Aktøren kan her lade facaden falde og slappe af. Der vil dog altid være en vis form for skuespil. (Jacobsen og Kristiansen, 2002, s. 100) Goffman - Mortifikationsproces Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

20 Goffman var særdeles interesseret i menneskers forhold til sociale strukturer og de ritualer, de på den ene eller den måde er underlagt. Han har i sin teori om motifikationsprocessen, lagt fokus på den totale institution. Dette er her hvilken form for proces en person som bliver indlagt på psykiatrisk hospital gennemgår som truer og krænker deres civile selv. (Jacobsen & Kristiansen, 2002, s. 118) Vi har valgt denne teori, da hjemløse der træder ind af døren hos kommunen ofte føler de bliver sat i kasser, som vores borger oplyser, så der starter en motifikationsproces. Dette skal de for at socialrådgiveren kan medinddrage og arbejde socialfagligt med dem. Det er interessant at analysere på, hvad denne inddeling i kasser har af betydning i den socialfaglige sagsbehandling. Denne motifikationsproces rummer 7 elementer, det er dog ikke alle der kan bruges under motifikationsprocessen i kommunen, da de som nævnt blev brugt i 1950erne og graden af frihedsberøvelse vil heller ikke finde sted i samme omfang. Vi vil derfor kun nævne de relevante. Disse er følgende: Rolleberøvelse; Individet berøves sine muligheder for selv at vælge og planlægge udlevelsen af sine roller. Trimning og omprogrammering; Personen transformeres til et objekt, der kan puttes ind i institutionens administrative maskineri og derved bearbejdes systematisk gennem rutinemæssige foranstaltninger. Forurening af selvet og besudlende blottelse; Der kan her være tale om tilståelse ritualer, hvor personen mere eller mindre offentligt skal erklære sin skyld. Afbrydelse af det normale forhold mellem aktøren og dennes handlinger; Personen kan ikke på samme måde forsvare sig overfor krænkelse eller angreb. Dette kan udmunde i yderligere afstraffelse fra personalets side, begrundet i hans modvilje, manglende samarbejde eller frækhed. Ensretning og tyrannisering; Personens tilværelse er gennemsyret af personalets kontrol og der foreligger skrappe krav om ensartet adfærd, dette kan være krav oppefra. (Jacobsen & Kristiansen, 2002, s ) Lipsky - Krydspres Lipskys teori omkring krydspres vil vi benytte i vores undersøgelsesspørgsmål 3, for at belyse, hvilke krydspres socialrådgiveren ofte arbejder under, som kan have betydning for, om borgeren kommer i egen bolig. Lipsky ønsker med hans teori at beskrive, hvordan de personer der skal aflevere politikken til Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

21 borgerne, samtidig med at de tager hensyn til de faglige, politiske, administrative og organisatoriske målsætninger. Dette gør at der bliver sat en potentiel konfliktfuld ramme for socialrådgiverne. Alt dette gør at socialrådgiveren (markarbejderen) kan komme til at opleve det som et krydspres. (Järvinen & Mik-Meyer, 2012, s ) For at mindske følelsen af afmagt, nævner Lipsky at socialrådgiveren kan benytte sig af forskellige afværgemekanismer. Dette kunne være at regulerer klienternes adgang til service, prioritere mellem forskellige målgrupper og sætter grænser for, hvilken service der kan ydes. (Lipsky, 1980, 107) 5.2 Undersøgelsesspørgsmål 1 - Hvilke indsatser råder sagsbehandleren over, som er målrettet de unge hjemløses problemstillinger? For at besvare vores første undersøgelsesspørgsmål vil vi starte med at beskrive borgerens problemstillinger ud fra vores interviews og rapporten Hjemløshed i Danmark. (SFI, 2013) Efterfølgende vil vi beskrive de forskellige indsatser ud fra borgerens problemstillinger og vores interviews. Vi har valgt at dele det op i punkterne, de unge hjemløses problemstillinger og indsatser socialrådgiveren har til rådighed, for at give et bedre overblik. Dette undersøgelsesspørgsmål vil primært være på organisationsniveau. Til sidst vil vi slutte af med en delkonklusion under hvert undersøgelsesspørgsmål. De unge hjemløses problemstillinger Der er de seneste år kommet en kraftig stigning i antallet af hjemløse unge mellem år. Som nævnt i vores problemstilling har SFI i deres rapport om unge hjemløse lagt fokus på, at de unges problemstillinger er psykisk sygdom og misbrug. Dette ses som væsentlige årsager til hjemløshed. (SFI, 2013a, s. 100) I vores interview spurgte vi ind til de unges problemstillinger og årsagen til hjemløshed. Dette for at undersøge, om det også er de samme problemstillinger i Esbjerg, som i hele Danmark. Alle vores informanter bekræfter informationerne fra ovenstående rapport, da de nævner misbrug, ekstremt sårbarhed, psykiatri i mild, mellem og svær grad, stablede sociale problemer, udfordret skolegang og manglende ting med hjemmefra. Det er sjældent kun en af tingene der er årsagen. Udover ovenstående oplyser rapporten Hjemløshed i Danmark at den nye kontanthjælpsreform og økonomi har skabt yderligere problemer for de unge. Dette skyldes at udbuddet af billige boliger er mangelfuldt, hvilket gør at unge der får udbetalt uddannelseshjælp ikke har råd til at have en bolig. Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

22 (SFI, 2013, s. 11 og s. 103) Dette bekræftes også af vores informanter, da de mener det største problem der er i Esbjerg lige nu er mangel på betaltbare boliger. (Interview, d. 24. marts, 2015) LS oplyser Jeg vil sige, at vi har fra 1 januar og så indtil nu, der er 3 der har fået en bolig og vi har i hvert fald en 5-6 stykker som sagtens kunne bo ude.. SR (Interview, 25. marts, 2015) oplyser også at Den nye kontanthjælpsreform har absolut ikke gjort det nemmere, for dem der har udfordringer. For at få dette uddybet spørger vi, hvorfor han ikke tænker kontanthjælpsreformen har gjort det nemmere: Og skulle finde et eller andet at bo i, der koster 2000 kr. I Esbjerg er på nuværende tidspunkt lige så sandsynligt som at vinde et eller andet i lotto der eksistere ikke boliger i et økonomisk betalbart leje i forhold til personer under 18 år eller år, som er på kontanthjælp. Indsatserne socialrådgiveren har til rådighed Når man skal finde en indsats til en ung hjemløs er det vigtigt, at man har fokus på den unges problemstillinger, her skal der samarbejdes med mange samarbejdspartnere for at komme rundt om alle borgerens problemstillinger. Vi spurgte derfor SR (Interview, 25. marts, 2015), hvordan de arbejdede ud fra den unges problemstillinger: Skjoldbo arbejder med udgangspunkt i, at de laver en udredning for dem der har brug for mere end bare lige pædagogisk støtte og et klap på skulderen, for at gå ind og afklare på, hvad er det egentlig specifikt de har behov for. I udredningen der fremgår så helt præcist hvad det er de har brug for støtte til, så man ikke arbejder med symptomer, men rent faktisk går ind og hjælper med at løse problemerne. Det fremgår her at Skjoldbo er en vigtig samarbejdspartner i forhold til Voksen myndighed, når de arbejder med de unge hjemløse. Dette tolkes ud fra, at det er Skjoldbo der starter med at lave en udredning på den unge hjemløse, hvor socialrådgiveren herefter kan vurdere, hvordan han kan hjælpe den unge i egen bolig. Socialrådgiveren nævner også selv i interviewet at Skjoldbo, som han egentlig kender til, hvor han er nede hver 14 dag har et øget samarbejde i forhold til de unge og at de er ekstra opmærksomme på, hvilke problematikker de har, så de kan tage hurtigt fat. LS (Interview, 24. marts, 2015) oplyser ligeledes at de kortlægger, hvilke problematikker borgerne har, hvor de går ind og koordinere i forhold til andre steder, f.eks. egen læge, Jobcenter, misbrugsbehandling, boligforeningen. De tager også en stor del af dem I hånden og hjælper dem til, at få nogle ting ordnet sammen med dem. Det kunne f.eks. være, at søge kontanthjælp eller en tur til tandlægen. Han siger også i interviewet, at det også fungerer sådan, at folk kan komme og Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

23 banke på, hvilket de gør rigtig rigtig meget. Skjoldbo er et midlertidigt ophold i boform efter Servicelovens 110. Denne boform tilbydes til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud, tilbud om aktiverende støtte omsorg og efterfølgende hjælp. (Se bilag 3) Udover ovenstående nævner SR (Interview, 25. marts, 2015), at de samarbejder med psykiatrien, retspsykiatrien, kriminalforsorgen, Jobcenter, boligudlejer og familien. Det kan være gud og hver mand, som han siger. Han oplyser også, at der ikke er nogen, der bliver undladt, hvis de er relevante i forhold til borgerens problemstilling. Som LS (Interview, 24. marts, 2015) siger Det handler for os rigtig meget om, at få knyttet båndene og sørge for at den unge kommer i gang de forskellige steder. Udover relevante samarbejdspartnere oplyser LS (Interview., 24. marts, 2015), at der findes Forsorgshjemmet, som er et andet 110 botilbud, men at det mere er en akutplads, hvis man er ung. Skjoldbo har ikke mulighed for at tilbyde akutplads, da man ved Skjoldbo skal igennem en visitationssamtale, hvor de vurderer om der er plads og om personen passer ind i gruppen i forvejen. LS oplyser at der også er Stormly, som er et forsorgshjem for kvinder og en anden af KFUMs socialt arbejdsinstitutioner og så er der Refugiet, som også tager sig lidt af 110 området. Der findes forskellige former for åben rådgivning og vejledning i kommunal regi, som LS (Interview, 24. marts, 2015) oplyser. Dette gives efter SEL. 10, som oplyser, at kommunen skal give gratis rådgivning, for at forebygge sociale problemer og hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. Herudover også vejlede borgeren til yderligere hjælp og støtte, hvis der er behov for det. Dette skal kunne gives anonymt. (Se bilag 3) For at få kontakt til de hjemløse oplyser SR (Interview, 25. marts, 2015) at de har: Støttekontaktpersoner, 99 medarbejdere, gadeteamet, så når de er i kontakt med nogen og har fået en god kontakt med dem, kontakter os og fortæller, at der er en her der er klar til og gerne vil modtage noget hjælp. Sådan så vi ikke tvinger nogen til det, men at det er stadigvæk et tilvalg de kan gøre. Støttekontaktperson bevilges efter SEL. 85, hvor der skal tilbydes hjælp, omsorg eller støtte, samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, som har behov for dette på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. 99 medarbejdere og gadeteamet er støtte- og kontaktpersoner som kan bevilges efter SEL. 99 til personer med sindslidelser, et stof- eller alkoholmisbrug eller sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. (Se bilag 3) Ydermere oplyser han: Vi sørger for at de ved at vi er til rådighed, sådan så de, når de er klar til det, kan vælge at Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

24 få hjælp og vi sørger for at de bliver klar over, at forsorgshjem f.eks. det er ikke en permanent løsning, så de engang imellem får et, jeg er nødt til at kalde det et pædagogisk puf om, at der skal ske en forandring. Dette ser vi som en klar fordel, så der ikke er nogen der går tabt, da borgere, som ikke får hjælp, når de ønsker det, kan opgive og dermed er det godt, at de får fat i dem når borgeren er motiveret til det. Der findes også frivillige organisationer som arbejder med hjemløse. Her er der forskellige væresteder de hjemløse kan opholde sig på og få mad til billige penge. Dette er f.eks. Cafe Paraplyen ( eller Kirkens korshærs varmestue ( SR (Interview, 25. marts, 2015) oplyser omkring frivillighed: Der er rigtig positiv tiltagende frivilligheds lyst blandt mange og den virker rigtig godt. Der er flere og flere ressourcestærke voksne, der er åbne for at støtte udynglet, og det virker rigtig meget på unge mennesker. Mere end hvis der kommer en pædagog eller en rådgiver eller et eller andet ud. Her nævner han eksempler som Hjemløses venner, som er en forening, der hjælper hjemløse med at etablere en bolig, når de har fået en ( og SAND, som er en interesseorganisation for nuværende og tidligere hjemløse. De arbejder for at afskaffe hjemløshed og forbedre forholdene for de hjemløse ( Som socialrådgiveren nævner i sit svar er det, der virker på de unge, er at det er frivillige i stedet for pædagoger eller rådgivere mm. Derfor er det vigtigt at samarbejde med de frivillige organisationer. BO (Interview, 1. april, 2015) oplyser, hvilke indsatser der har hjulpet ham ud af hjemløsheden: Der er et værested for udsatte mennesker hvor jeg kom meget. Det er styret af kommunen, og der var ansat socialrådgivere, pædagoger, køkkenpersonale. Så kom jeg meget i NA flere gange om ugen. Min søster var hende i min familie der altid var der for mig, uanset hvad og hvornår. Efterfølgende fik jeg jo arbejde og kæreste, som har hjulpet mig til at have en mening med livet og noget at stå op til. Derudover spurgte vi ind til, om han følte han fik den støtte han havde behov for, hvor han svarer: Ikke gennem kommunen men på de her små forskellige væresteder der synes jeg da at jeg fik den støtte og fik skabt mig et netværk, et sundt netværk igennem. Kontakten til behandlingshjemmet jeg har været på, gjorde selvfølgelig også noget. Behandlingsstedet gik ind og hjalp mig med at få styr på min økonomi. Jeg havde mange små forbrugslån og tlf lån, som blev betalt ud mens jeg var i behandling. Så min gæld fra jeg var hjemløs blev Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

25 betydeligt mindre mens jeg var i behandling. Man gør mange impuls ting og dumme ting når man er hjemløs og mangler penge. Ud fra dette kan vi konkludere, at det er vigtigt at samarbejde med tilbuddene omkring borgeren, da BO fik mest ud af hjælpen fra værestederne, behandlingshjemmet og hans familie. Ydermere oplyser BO (Interview, 1. april, 2015), at han ikke blev spurgt om sine fremtidsplaner eller noget allerede, mens han var i behandling, så han kunne gå i gang med f.eks. skole, uddannelse, job osv. Det er dog ikke denne afdeling vi tager udgangspunkt i, men det viser, at det her er vigtigt at samarbejde med jobcenter for ikke at tabe borgeren. I problemstillingen nævnte vi, at økonomi var en væsentlig årsag til hjemløshed. Der er mulighed ifølge Aktivloven 90, at kommunen går ind og administrerer ens økonomi, hvis borgeren f.eks. flere gange ikke har betalt huslejen, så kommunen er sikker på, at borgeren får betalt de faste udgifter mm. (Se bilag 3) Dette er vigtigt at være opmærksom på, når man arbejder med denne målgruppe. Problemstillingen med mangel på boliger er desværre ikke et område voksen myndighed har noget råderum over. Esbjerg kommune arbejder meget ud fra Hjemløsestrategien. De har været en af de 8 aftale kommuner, som har været en del af Hjemløsestrategien fra år (SFI, 2013, s. 23 og 103), som nævnt i vores problemstilling. Vi har gennem vores interview med LS (24. april, 2015) fået oplyst, at Hjemløsestrategien skulle videregåes, da han oplyste følgende: Jamen det er jo sådan at Hjemløsestrategien, som du formentlig kendte lidt til i sin tid er jo blevet politisk besluttet, at den skal videregåes og det er jo sådan i dag, at alle unge er omfattet af en Rehabiliteringsstrategi, som handler om at få gennemført alle Hjemløsestrategier der var. Altså det er jo besluttet i politisk sidste efterår og så er vi så småt ved at gå i gang nu, man er i gang med og styre den nye indsats som ikke handler om noget nyt men, som mere handler om, hvordan får vi de bedste resultater fra den gamle til og blive hverdag. PL for Esbjerg kommune (Mail, 28 april, 2015) bekræfter denne: Vi forsøger at sikre, at de projekter vi har bliver en del af de eksisterende tilbud, så støtten ikke forsvinder, når projektet stopper. Vores projekt går ud på at få koordineret alle de vigtige samarbejdspartneres indsatser både de offentlige og private og at vi sammen med den unge bliver enige om fælles mål og bliver enige om, hvem der gør hvad. Vi har efterfølgende spurgt SR (Interview, 25. marts, 2015), hvordan han mener, at Hjemløsestrategien er blevet udmøntet i Esbjerg kommune, hvor han oplyser: Ved at vi simpelthen har sat personale ressourcer af til at foretage dem. Ved at Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

26 forsorgshjemmene har fået klar besked på, at efterforsorg i forhold til alle der har boet der er en selvfølge, at vi er to personer der fast sidder på forsorgshjemmene for at hjælpe og assistere, at vi tager rundt på alle landets forsorgshjem i forhold til Esbjerg borgere for at samarbejde om, at de bliver hjulpet på vej, så det ikke bare lader stå til på parkering. Efterfølgende har vi spurgt dem, om de mener Hjemløsestrategien har hjulpet. Her kommer LS (Interview, 24. marts, 2015) med udsagn, som fik os til at tænke over vores forforståelse: Jamen altså der er jo rigtig gode resultater i Esbjerg, men samtidig med, at Hjemløsestrategien har været der, så er der jo sket en stigning i henvendelserne ikke? Men der er jo ikke nogen der ved noget om, hvordan verden havde set ud, hvis vi ikke havde gjort noget, så ja absolut har det hjulpet og vi bliver også brugt som skoleeksempel, vi er eksempelvis et af de eneste steder i landet, ej der er i København, men jeg ved vi er de eneste i landet, hvor man har bygget et særligt sted for unge. Vi havde en forforståelse om, at der måtte være en form for negativ forklaring på, at antallet af hjemløse var steget mens Hjemløsestrategien havde stået på, men som LS oplyser, er det jo ikke sikkert at verden havde set anderledes ud, hvis de ikke havde haft Hjemløsestrategien. Dette fik os til at tænke på, at det også kan være fordi, at borgerne har fået øjnene op for, at der var de her tilbud og dermed bedt om hjælp i stedet for at være sofasurfere eller det kan være, fordi der er kommet flere inden for målgruppen. Det behøves ikke nødvendigvis være fordi de er blevet overset i tilbuddene eller kommunen. Vi spurgte SR (Interview, 25. marts, 2015) om det samme spørgsmål, som ikke var i tvivl om, at det har hjulpet: Meget, nu har jeg været med fra dag 1 af og det gør en forskel, man ser ikke længere dem der der har 5, 6, 7, 8 års beboelse på forsorgshjem. Der bliver længere og længere imellem dem, fordi at de hurtigere får hjælp og så kommer ud. Fordi de rent faktisk får hjælp, hvor de før rent faktisk bare var parkeret der fordi det var nemt. Ud fra denne kommentar kan vi konkludere, at Hjemløsestrategien har fået kommunen i gang, så de nu hjælper de unge hjemløse ud i egen bolig i stedet for, at de bare bliver parkeret på institution og ikke kommer videre og får den hjælp, de har behov for i egen bolig. Han oplyser ydermere: Vi sidder fast ude på forsorgshjemmene og kommer derud, hvis det er og er til stede til almindelig råd og vejledning. Så en af betydningerne er jo, at vi yder en ekstra service udover det vi egentlig skal Der var der rigtig rigtig mange hjemløse der aldrig havde set en socialrådgiver i dag, der kan de ikke undgå at se os. Dette synes vi er skræmmende, at hjemløse tidligere er blevet overladt til parkering og aldrig har Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

27 set en socialrådgiver, men det er godt, at kommunen nu har fået øjnene op for problemstillingen. Derudover er de også efter hjemløsestrategien har været udmøntet, blevet opmærksomme på, hvor stort problemet er med udsatte borgere og har lavet et udsatte team, hvor der sidder sagsbehandlere udelukkende og arbejder med denne målgruppe. Delkonklusion Vi kan ud fra ovenstående analyse konkludere, at unge hjemløses problemstillinger i Esbjerg kommune svarer til de problemstillinger, som ses i resten af Danmark. Disse er: misbrug og psykisk sygdom, stablede sociale problemer, ekstremt sårbarhed, udfordret skolegang, manglende ting med hjemmefra, som ses som de største problemer. Herudover kommer problemstillingen med mangel på betalbare boliger, økonomi og den nye kontanthjælpsreform implicit i de to første. Vi kan også konkludere, at der er de relevante indsatser for at støtte borgeren ud fra borgerens individuelle problemstillinger, men for at målrette indsatserne i er det vigtigt at socialrådgiveren benytter sig af de mange relevante samarbejdspartnere. Her er Skjoldbo, som er et botilbud efter Servicelovens 110 (Se bilag 3), den vigtigste samarbejdspartner. Skjoldbo laver udredning på borgeren for at undersøge, om der er brug for mere end bare pædagogisk støtte. Socialrådgiveren kan herefter gå ind og vurdere, hvordan de kan støtte borgeren og udføre en Voksenudredningsmetode (Socialstyrelsen, 2012), hvis de har brug for yderligere støtte for at kunne klare sig i egen bolig, da voksen myndighed ellers arbejder mest med råd og vejledning for de unge hjemløse. Skjoldbo og Voksen myndighed skal herefter i samarbejde ind og kortlægge, hvilke problematikker borgeren har og koordinere i forhold til samarbejdspartnere. Disse samarbejdspartnere kunne være egen læge, jobcenter, misbrugsbehandling, boligforeningen, psykiatrien, retspsykiatrien, kriminalforsorgen, jobcenter, boligudlejer eller familien. Det er her vigtigt, at der ikke bliver undladt nogen, hvis de er relevante i forhold til borgerens problemstilling. Udover samarbejdspartnere findes ifølge vores informanter også Forsorgshjemmet, som er et andet botilbud efter 110 (Se bilag), som dog er mere et akuttilbud for unge. Der er også Stormly, som er et forsorgshjem for kvinder og så er der Refugiet, som også tager sig lidt af 110 området. Der findes også i kommunalt regi gratis anonym rådgivning efter Servicelovens 10. (Se bilag 3) For at få kontakt til de unge hjemløse er der støtte kontaktpersoner efter SEL. 85 eller gadeteamet efter SEL. 99 (Se bilag 3). For at hjælpe borgeren med den økonomiske situation kan kommunen gå ind og administrere borgerens økonomi efter aktivlovens 90 (Se bilag 3) og dermed sikre at borgerens faste udgifter bliver betalt. Der er i Esbjerg kommune tiltagende frivillig lyst fra frivillige organisationer, f.eks. SAND og Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

28 Hjemløses venner. Herudover findes der væresteder, som Cafe Paraplyen og Kirkens Korshærs varmestue, hvor de hjemløse kan få mad til billige penge. Vi kan også ud fra borgerens udsagn i analysen, bekræfte, at det er vigtigt, at der er samarbejde med alle relevante samarbejdspartnere og her også specielt de frivillige, da det er her borgeren følte han havde fået den bedste støtte. Esbjerg kommune arbejder videre med Hjemløsestrategien efter den har været udmøntet i år , med at få de bedste resultater til at blive hverdag. På trods af stigningen af hjemløse, som vi har nævnt tidligere, mener vores informanter, at Hjemløsestrategien har hjulpet. Vi kan ud fra deres interview konkludere, at det har givet øget opmærksomhed omkring målgruppen og de hjemløse nu ser socialrådgivere, hvor mange tidligere slet ikke havde været i kontakt med en socialrådgiver. De sørger nu for, at borgeren kommer videre og får den relevante støtte i forhold til tidligere, hvor de bare blev parkeret på institutioner, da dette var det nemmeste. Voksen myndighed har herefter fået lavet et udsatte team, som udelukkende arbejder med udsatte voksne og som sidder fast på forsorgshjemmene. Det kan hermed konkluderes, at der både er indsatser som opsøger borgeren eller som borgeren selv kan opsøge for at få hjælp, støtte til at komme ud af hjemløsheden og støtte til at få det til at fungere i egen bolig. Selvom der er de relevante indsatser i Esbjerg kommune er det vigtigt, at borgeren selv er motiveret for at få den relevante støtte, da indsatserne ellers ikke har nogen effekt. Dette vil vi belyse i undersøgelsesspørgsmål Undersøgelsesspørgsmål 2 - Hvordan har borgerens motivation til at få hjælp fra kommunen, betydning for indsatsen? Vi vil i vores analyse af undersøgelsesspørgsmål 2 sætte fokus på, hvad vores interviews person fortæller os og inddrage Maslows behovspyramide, Per Revstedt motivationsteori, Goffmans teori om roller og forskningsrapporten Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet (Rådet for socialt udsatte, 2013), for at få besvaret vores spørgsmål. I dette tilfælde er det vores BO (Interview, 1. april, 2015) vi tager udgangspunkt i. Vi vil primært se undersøgelsesspørgsmålet ud fra borger niveau, da vi har fået mange relevante svar fra denne borger om, hvordan han ser tingene og vil herefter drage paralleller ud fra hans svar til vores andre interviews personer. Vi spurgte under vores interview BO (1. april, 2015) om, hvad han mente, at kommunen gjorde før, under og efter i forhold til hans hjemløshed. På dette svarede borgeren Jamen det gjorde sådan Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

29 set ikke en skid, men spørgsmålet var jo nok også mere, hvor modtagelig jeg selv var. Altså uanset hvad fanden de havde gjort, så havde det nok heller ikke været godt nok alligevel. Ud fra disse udsagn fra BO og sammenligningen med Per Revstedts motivationsteori, tolker vi BOs svar som, at han var latent motiveret i den periode, hvor han var hjemløs, da han ikke var synlig motiveret og havde en kontaktrebus der skulle løses (Revstedt, 2004, s.44-48). Der var ingenting fra kommunens side, der var godt nok. Han følte sig overset og ikke hjulpet, men som han selv siger, så var han nok ikke selv så modtagelig for hjælpen på daværende tidspunkt. Den sidste sætning som borgeren siger tolker vi som om, at han nu godt kan se, at han måske ikke var helt så samarbejdsvillig og manifest motiveret til at få nogen form for hjælp i den periode, hvor han var hjemløs og aktiv misbruger. (Ibid, s ) Jo hvis det var på borgerens egne præmisser. Set i bakspejlet kan vi tolke det som, at han mener, at han nok selv var lidt tung at danse med. SR (Interview, 25. marts, 2015) kom med et svar, hvor der kan drages en parallel til det, som BO fortalte: De unges villighed til en forandring, er et rigtig godt sted og starte med at kigge, det generelle syn blandt unge på, hvordan de tager imod vores tilbud om støtte, unges samarbejdsvilje i forhold til at skabe en forandring, forældres evne til at give deres børn det der skal til, det er et retur spørgsmål om det er kommunens ansvar eller forældrenes ansvar, at børn kan klare sig, det etiske ved det. I dag der er der en ret meget holdning om, at man skal bare læne sig tilbage for kommunen tager sig af ens børn... Ingen kvaler kommunen betaler. Der er kommet et generationsskifte som lader til, at de unge bliver bevidst om, at kommunen kan hjælpe dem med mange ting, når man bliver 18 år. Forældre kommer sågar ned på kommunen med deres børn på deres 18 års fødselsdag, fordi de skal søge kontanthjælp, boligstøtte, enkeltydelser osv. Dette bekræfter SR. Her kan man tolke det som om, at de unge og deres forældre er latent motiverede, da de udadtil viser i deres handlinger, at de ved der er hjælp at hente på kommunen i form af ydelser, men de påtænker ikke, at de skal yde en indsats for at få disse forskellige ydelser. Her ser vi et problem med, at de unge allerede inden de bliver 18 år påvirkes til, at de bare kan få hjælp fra kommunen i stedet for at arbejde med at blive selvstændige og forsørge sig selv. LS (Interview, d. 24. marts, 2015) oplyser ligeledes, at de unges samarbejdsvilje afhænger af forældrenes samarbejdsvilje. Hvis man er hjemløs og ingen fast base har, så vil hver dag være en kamp for overlevelse og man skal inden dagen er omme have fundet sig et sted at sove til næste dag. Dette fortæller BO (Interview, 1. april, 2015) om, da vi spørger ind til, hvornår han blev hjemløs: Jeg boede i et skib nede ved havnen, og der var et ventilationsrum nede ved sygehuset, som Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

30 jeg ofte var ved. I ventilations rummet, var jeg meget påpasselig med ikke at blive opdaget, da det var et rent og varmt rum. Jeg ville ikke risikerer, at jeg blev opdaget så den mulighed for overnatning blev opdaget. Jeg ryddede altid op efter mig selv, så ingen kunne se, at jeg havde været der. Derudover var jeg meget hjemme hos min far, farfar og andre stofrelaterede bekendtskaber. Ja min far og farfar var også i misbrug. Man kan sige ifølge Maslows behovspyramide, så skal de fysiologiske behov være dækket som f.eks er føde, vand og beskyttelse mod varme og kulde, før man kan koncentrere sig om noget andet. Dette behov er livsvigtigt for, at vi som mennesker kan fungere og leve. (Madsen, 1981, s. 36) Som hjemløs er det ikke en selvfølge, at man har en seng at sove i eller får mad hver dag, som BO fortæller i vores citat ovenfor og hvis disse fysiologiske behov ikke er opfyldt kan alle andre behov og nødvendigheder være ligemeget, for så eksisterende de ikke for borgeren. Det vil sige, at når kommunen f.eks. indkalder borgeren til møde, så er der store chancer for, at han ikke møder op eller overhovedet modtager og åbner brevet. Det eneste kommunen ville have kunnet gøre rigtigt i borgerens øjne i det her tilfælde, var at sørge for, at han fik hans kontanthjælp udbetalt, bevilge ham døgnophold på et behandlingshjem for stofmisbrugere og ellers lade ham være, da han som hjemløs typisk så kommunen som en modspiller og ikke en medspiller. Dette kan vi konkludere ud fra et andet svar vi fik af BO (Interview, 1. april, 2015), da vi spurgte ham omkring, hvordan han så kommunen.... de var mine værste fjender næst efter politiet og fængselsbetjente. Dette svar var samtidig i forbindelse med, da vi spurgte ham omkring samarbejdet ham og kommunen imellem. Han mener ikke, at de havde et godt samarbejde overhovedet. Det eneste han har kunnet bruge kommunen til var dengang de hjalp ham med at komme i behandling for hans stofmisbrug, hvor han svarer på spørgsmålet, om han følte at kommunen hjalp ham. Jamen de hjalp mig med at komme afsted i behandling, men jeg synes de havde ladet mig gå alt for længe. Jeg havde søgt om at komme i behandling i over 2 år. Når jeg siger behandling, så mener jeg døgnbehandling og ikke det der ambulante almindelige forløb, hvor man bare skal ned og snakke eller have medicin. Vi kan drage en parallel til vores interview med LS (Interview, 24. marts, 2015), da vi spørger, om der er nogle faktorer, som gør at de ikke kan give den støtte den unge ønsker, som siger: Ja og det ligger primært hos den unge selv. Vi er blevet bedre til det, men fra tid til anden, kommer der folk ind, der har så stort et misbrug, at vi simpelthen ikke kan nå dem. Typisk kraftigt, kraftigt misbrug af heroin f.eks. BO fortæller os, at han var aktiv misbruger med hårde stoffer, da han var hjemløs. LS (Interview, 24. marts, 2015) fortsætter: Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

31 I og med at vi har en nattevagt hjemmefra, dvs. der er ingen nattevagt, der sover her, så kan vi ikke have de der meget, meget aktive misbrugere. Vi ville gerne have dem, men vi kan bare ikke have dem. Fordi de render rundt og banker på dørene, tigger, presser og truer. En parallel mere, hvor vi har SR (Interview, 25. marts, 2015) som siger: Ja og nej, Jeg ved det ikke med sikkerhed, det jeg tit hører, det er, at de unge altid vil have mere hjælp eller mindre hjælp, det er aldrig sådan den rigtige mængde, så det kan være lidt svært og helt præcist forholde sig til, hvordan de føler det. Den er sådan lidt subjektiv når man står som ekstern og skal kigge på, hvad vurderer jeg din støtte behov er. Dette svar bekræfter BO (Interview, 1. april, 2015), at det var sådan, i hvert fald i hans situation. Han var ikke ret modtagelig for nogens hjælp, førend han var meget desperat og han ikke havde lysten til livet mere og selv tog initiativ til at søge om at komme i behandling. Da han så endelig søgte om at komme i behandling, så tog det for lang tid, før han fik en døgnplads bevilget i følge borgeren. BO var her manifest motiveret for at komme i behandling og vedholdende i, at han skulle i behandling så hurtigt som det var muligt. (Revstedt, 2004, s ) Vi spurgte ind til, om BO følte, han blev medinddraget i hans egen sag, da vi ved, at mange føler sig som en tennisbold imellem systemerne og at de slet ikke bliver hørt. (Rådet for socialt udsatte, 2013) Til dette svarede BO (Interview, 1. april, 2015): Jeg synes ligesom, at da jeg kom ind til møderne så havde de forudbestemt, hvad jeg skulle og så talte de mest for, hvad jeg skulle og man kunne høre at de allerede havde lagt en plan for mig inden jeg kom til møderne... Men kommunen synes jeg ikke de hjalp, der blev man kastet rundt som i en karrusel og blev mere forvirret af at komme derop end inden man kom. Jeg synes bestemt ikke, de er til megen hjælp. Ud fra dette kan vi konkludere, at han er en af dem, som også føler sig som et nummer eller at kommunen allerede inden mødets start har placeret ham der, hvor de mener han passer bedst ind og hvor der allerede er lagt en plan for ham inden mødet bliver afholdt, som han skal følge for at kunne være berettiget til at modtage social ydelse fra kommunen. BO slår fast senere i interviewet, at der var stor udskiftning af sagsbehandlere hele tiden, da vi spørger ind til dette haha nej jeg har sgu ikke haft den samme i mere end en uge af gangen. Hvis man ser på svaret som SR (Interview, 25. marts, 2015) gav omkring inddragelse i egen sag så svarede han: Masser af snak, sørger for at den unge har fuld forståelse for, hvad der bevæger sig i det omfang, hvor det kan lade sig gøre. Hvis det er en eller anden svær psykotisk ung, så kan Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

32 det være svært at forklare det på en måde, hvor det bliver forståeligt for den man snakker med. Så er man nødt til at tale varmt for, at de tager imod noget hjælp og efterhånden, som de så bliver klar til det snakker videre med dem, møder den unge, hvor den unge er. Hans svar modsiger det, som vores borger og fundne empiri fortæller. Dette kan skyldes, at SR i vores interview har en positiv virkelighed og er opmærksom på hans ansvar om at motivere borgeren ud fra Revstedts teori. Han forsøger ikke at lade sig påvirke af, at han ofte arbejder med borgere, som er latent motiveret, men forsøger at arbejde hen imod, at borgeren bliver manifest motiveret. Dette ud fra motivationsrelation, hvor han arbejder ud fra at skabe troværdighed og håb for borgerne. Dette kunne have været en stor hjælp for borgeren i vores interview. (Revstedt, 2004, s. 24, og ) Vores borger boede ikke på Skjoldbo på noget tidspunkt som hjemløs, så meget af det SR taler om, kender vores borger ikke til, da han levede på gader, stræder og bekendte indtil han skulle i fængsel eller i behandling. Vi spurgte SR om, hvordan de kommer i forbindelse med de unge hjemløse og han (Interview, 25. marts, 2015) fortæller, at de blandt andet kommer i kontakt med de unge hjemløse: Via vores støttekontaktpersoner, 99 medarbejdere, gadeteamet, så når de er i kontakt med nogen og har fået en god kontakt med dem, kontakter os og fortæller, at der er en her, der er klar til og gerne vil modtage noget hjælp. Sådan så vi ikke tvinger nogen til det, men at det er stadigvæk et tilvalg de kan gøre. Men dette må vi formode, at BO ikke har været en del af, da han ikke på noget tidspunkt i vores interview nævnte disse indsatser. Derimod taler BO (Interview, 1. april, 2015) varmt for de forskellige væresteder, hvor han føler sig mødt og hørt og hvor der var et godt samarbejde ham og de ansatte imellem: Samarbejdet synes jeg egentlig var fint. Hvis man ville have deres hjælp eller lyttes til, så synes jeg de var gode til at være der for én og lytte og var der noget de kunne hjælpe med så følte jeg at de gjorde, hvad de kunne for at hjælpe mig. BO opleves forskelligt afhængig af, hvem han er sammen med. Ud fra det han tidligere har sagt i vores interview/analyse i forhold til kommunens socialrådgivere, så har han ud fra deres syn været en latent motiveret borger med aktivt massivt misbrug. Han har ikke været til at samarbejde med og ej heller at få kontakt med. Hvis man ser ud fra de forskellige væresteder, som han har haft kontakt med, så har personalet ikke mødt en latent motiveret borger, men en manifest motiveret borger. Her var han en borger der gerne ville samarbejde og tale med de ansatte, altså en manifest motiveret borger. (Revstedt, 2004, s ) Ud fra Erving Goffmans teori om roller så agerer vores borger i én rolle, når han i interaktionen med myndighedspersoner, som i vores tilfælde er Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

33 socialrådgivere på kommunen, hvor han opleves, som latent motiveret og hvor han i forvejen, som han selv siger, har et anstrengende forhold til, og han ikke viser den store samarbejdsvilje, han agerer her i frontstage. Men når han så er i interaktionen med væresteder og hans omgangskreds, så er han i en anden rolle, hvor han agerer i backstage. Han påtager sig forskellige roller i interaktionen med forskellige mennesker og i forskellige situationer, som alle mennesker gør ifølge Goffmans rolleteori. Det samme kan man sige om socialrådgiveren. Han påtager sig også myndighedsrollen, når han er på arbejde og i interaktionen med en borger, hvor han skal agere front-stage. Det forventes, at han er på en bestemt måde som myndighedsperson og det skal han leve op til. Hvorimod når han holder fri, så er han backstage. (Jacobsen & Kristiansen, 2002, s. 100) Når socialrådgiveren skal samarbejde med borgeren, kan samarbejdet blive påvirket af, hvilken rolle de indtager. Dette kan det, da borgeren sætter en facade op, under samarbejdet med socialrådgiveren, når han agere i frontstage hvilket gør, at borgeren kan virke meget afvisende i forhold til samarbejdet og støtten. Der skal her arbejdes hen imod, at borgeren bliver mere afslappet i samarbejdet og socialrådgiveren får et indblik i, hvordan borgeren er i backstage. Delkonklusion I udarbejdelsen af ovenstående analyse af vores andet undersøgelsesspørgsmål kan vi konkludere, at motivationen hos den enkelte borger er altafgørende i det socialfaglige arbejde. Det kan dog være en udfordring for unge hjemløse at være motiveret. De unge hjemløse er ofte et helt andet sted i livet, hvor de ikke ser kontakten til kommunen som værende vigtig, da de lever et liv på gaden, hvor deres mål for hver dag er at få opfyldt de fysiologiske behov ud fra Maslows behovspyramide. (Madsen, 1981, s ) I denne situation bekymrer man sig ikke om, at man skal stå til rådighed, så kommunen kan få kontakt til en. Dette er dog et krav fra ifølge LAS 13, hvis man gerne vil modtage en offentlig ydelse fra kommunen. (Se bilag 3) Ud fra vores interviews kan vi konkludere, at de unge hjemløse ikke føler sig mødt af kommunen. De synes, at den kontakt de har med det offentlige er forvirrende og meget svær at forstå. De breve de modtager, er svære at tyde, hvad afsenderen egentlig mener og til de forskellige møder som borgeren deltager i, oplever borgerne tit at være mere forvirrede, når mødet er slut. Vi kan også konkludere ud fra borgerens perspektiv, at det er helt uacceptabelt, at man skal gå i over 2 år og ønske om at komme i døgnbehandling som misbruger. Det er ikke acceptabelt, at en borger skal vente så længe, da borgeren i dette tilfælde går fra at være manifest motiveret til at blive latent motiveret. (Revstedt, 2004, s. 57) Dette gør, at borgeren mister interessen i at Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

34 samarbejde. BO (Interview, 1. april, 2015) oplyser dog selv at uanset, hvad kommunen havde gjort havde det nok heller ikke været godt nok for ham alligevel. Han oplyser, at kommunen var hans værste fjender næst efter politiet og fængselsbetjente. Herudover oplyser han, at han ikke har haft den samme socialrådgiver i mere end en uge af gangen. Dette er et problem i forhold til at de skal kunne samarbejde og dermed er det vigtigt med denne målgruppe, at der er en vis udholdenhed fra kommunens side. Borgeren opleves tværtimod som manifest motiveret på væresteder, hvor han følte, at han fik deres hjælp og at de lyttede til ham. Ud fra Goffman indtog vores borger forskellige roller afhængig af, hvem han samarbejdede med, hvis han skulle samarbejde med kommunen, var han ikke motiveret og agerer i frontstage, hvor han var motiveret og agerer i backstage, når han samarbejdede med væresteder. (Jacobsen & Kristiansen, 2002, s. 100) Som vi oplyser i analysen kan den unge også blive påvirket af familien til, at de bare skal på kontanthjælp mm., ved at de bare skal op og søge det, når de bliver 18 år i stedet for at arbejde med at blive selvstændige. LS (Interview, 24. marts, 2005) oplyser ligeledes, at de unges samarbejdsvilje afhænger af forældrenes samarbejdsvilje. SR (Interview, 15. marts, 2015) bekræfter, at borgerens motivation er vigtig i et samarbejde, da han mener, at de unges villighed til en forandring er et rigtig godt sted at starte med at kigge og det generelle syn på, hvordan de tager imod deres tilbud om støtte. SR (Interview, 25. marts, 2015) oplyser også De unge altid vil have mere hjælp eller mindre hjælp, det er aldrig sådan den rigtig mængde, så det kan være lidt svært og helt præcist forholde sig til, hvordan de føler det. LS (Interview, 24. marts, 2015) oplyser også, hvis de ikke kan give den unge den støtte de ønsker ligger det primært hos den unge selv. Det er socialrådgiverens opgave at gøre deres til at fastholde den unge hjemløse til at bliver inddraget i egen sag og blive motiveret til en forandring af dennes nuværende sociale situation. SR (Interview, 25. marts, 2015) oplyser i den forbindelse, at man kan motivere borgeren ved masser af snak, sørge for, at den unge har fuld forståelse for, hvad der bevæger sig i det omfang, det kan lade sig gøre, møde den unge, hvor den unge er og sørge for at stå til rådighed, når den unge er klar til at få hjælp. Vores borger har ikke boet på Skjoldbo og har ikke haft kontakt til samme sagsbehandler. Det er vigtigt, at man som socialrådgiver gør sig forståelig i sin kommunikation med borgerne (DS, 06/2015, s ) og man skal være sikker på, at borgeren forstår, hvad der er blevet skrevet eller sagt til møderne. Det er her vigtigt, at borgeren føler sig medinddraget, for at opfylde RSL. 4. (Se bilag 3) Dette kan dog være en udfordring for en socialrådgiver med en borger, der ikke er motiveret, men man må gøre, hvad man kan for at motivere borgeren så meget, som det er muligt. Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

35 Socialrådgiveren kan dog komme i et krydspres, som gør det sværere at opfylde borgerens ønsker til støtten. Dette vil vi analysere på i undersøgelsesspørgsmål Undersøgelsesspørgsmål 3 - Hvilket krydspres i den socialfaglige sagsbehandling, kan socialrådgiveren komme i, som har betydning for, om den unge kommer ud i egen bolig? For at besvare vores tredje undersøgelsesspørgsmål vil vi analysere ud fra Lipskys teori om krydspres, Goffmans motifikationsproces og de etiske teorier. Vi vil ud fra vores interview med socialrådgiveren fra Voksen myndighed i Esbjerg kommune bruge hans udsagn og analysere og tolke det han fortæller os, til at kunne drage paralleller videre over til vores valgte teori. Vores primære fokus vil i det her være på socialrådgiver niveau. Vi spurgte socialrådgiveren fra voksen myndighed om, hvad de gør i voksen myndighed for at få de unge ud af hjemløshed. SR (Interview, 25. marts, 2015) fortæller: Bred vifte, En af de ting der gøres det er at kigge på, hvad er deres funktionsnedsættelse, i forhold til at de er hjemløse. i forhold til personale fra eksempelvis Skjoldbo, som efter de måske har boet der yder støtte i f.eks. et år efter og hvis det går ud over et år, så kan de strække det lidt og tit så begynder samarbejdet allerede tidligt i forhold til det overgår til os i voksen myndighed. Ud fra socialrådgiverens udsagn tolker vi, at voksen myndighed gør en rigtig stor indsats, for at få de unge hjemløse ud i egen bolig. Der oplyses, at de går ind og kigger på borgerens funktionsnedsættelse, dette gøres ud fra Voksenudredningsmetoden (Socialstyrelsen, 2012) Ud fra Goffmans teori om mortifiktionsproces benytter socialrådgiveren her forskellige elementer. De laver en trimning og omprogrammering, hvor borgeren puttes ind i kommunens administrative maskineri og rutinemæssige foranstaltninger. For at kunne lave en VUM kræves det, at der laves en forurening af selvet og besudlende blottelse, hvor borgeren skal lave nogle tilståelser, herved give nogle svære oplysninger til socialrådgiveren. Dette er nødvendigt for at kunne opfylde den ensretning og tyrannisering, som der er oppefra med lovgivningen, for at socialrådgiveren kan give den rigtig støtte. Hvis borgeren ikke er interesseret i det, må socialrådgiveren ind og lave en afbrydelse af det normale forhold mellem borgeren og dennes handling, hvor samarbejdet og støtten må afbrydes, hvis borgeren ikke er villig til at medvirke i egen sag, ud fra RSL 11. Ud fra dette resultat finder man ud af, hvor denne borger passer ind henne, der foregår her en form for rolleberøvelse, da borgeren her får rollen som hjemløs, misbruger mm. (Jacobsen & Kristiansen, 2002, s ) Et af socialrådgiverens redskaber er, at bruge denne mortifikationsprocess i Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

36 forhold til at få placeret borgeren det rigtig sted fra starten af for bl.a. at lette på sagsbehandlingstiden og for at borgerens får den indsats som passer lige nøjagtigt ud fra hans udredning og hans behov. (Ibid, s ) Behovet kan strække sig langt, helt fra moderat til massiv eller midlertidig til langvarig støtte. Borgerne mærker tydeligt denne mortifikationsprocess og dette kan vi konkludere ud fra et svar BO (Interview, 1. april, 2015) gav os, da vi spurgte ham om han havde et bud på, hvorfor hjemløsheden blev ved med at stige: Det er som om man bare skal møde op til et møde og få af vide, hvor dum og uduelige man er, for at komme ind i en eller anden kasse, så sagsbehandleren har gjort hendes job ved at indkalde til alle mulige møder og man bare bliver sendt ud af døren igen uden, man føler det har ændret noget som helst. Denne mortifikationsprocess burde ikke være noget, som borgerne skulle mærke noget til og hvis de endelig skulle mærke, at de bliver puttet i kasser så burde det være så borgerne ser det som noget positivt ved, at de føler det fremskynder arbejdsprocessen, så de hurtigere får støtte. Herudover burde det være så borgeren på trods af motifakationsprocessen føler sig medinddraget efter RSL 4. (Se bilag 3) Vi spurgte SR (Interview, 25. marts, 2015) om der er nogle faktorer som gør, at de ikke altid kan give den unge den støtte de ønsker eller som vanskeliggør arbejdet med den hjemløse. Han svarede: Ja, Tit drejer det sig om at behovet for støtte er enorm, mængden af støtte der er til rådighed er ikke uendelig, så derfor er der engang imellem en lille smule ventetid ved akutte tilfælde til, at vi kan sætte støtte i gang. Ud fra hans svar, tolker vi dette som om at behovet for hjælp fra bla. voksen myndighed er meget større end der er hænder. Dette kan vi relatere til med et svar vi også fik fra SR (Interview, 25. marts, 2015) som lyder Det er økonomi der har noget at sige. Det er ingen hemmelighed, at kassen i samtlige kommuner er ved at være lidt slunken. Her kan vi tolke hans svar som, at det er økonomien der styrer, hvor meget hjælp de unge hjemløse kan få. Hvis der var nok ansatte i Esbjerg kommune til at hjælpe de unge hjemløse, ville de unge kunne modtage hjælp, råd og vejledning ved første henvendelse og ikke skulle vente på, at der kunne sættes ind med en indsats. Dette gælder også i de akutte tilfælde, hvor han fortæller os, at selv i de akutte situationer er der ventetid på at modtage hjælp fra Esbjerg kommune. Så økonomien i kommunen er den som bærer en rigtig stor del af ansvaret for, at de unge hjemløse må få udskudt deres støtte. Dette bekræfter BO (Interview, 1. april, 2015), da han måtte vente 2 år på at komme i døgnbehandling for hans Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

37 stofmisbrug som nævnt tidligere i vores analyse. Vi kan drage en parallel til LS (Interview, 24. marts, 2015) som siger: Tidligere under den gamle Hjemløsestrategi, var der en opsøgende funktion også, det har vi ikke mere. Det er der simpelthen ikke ressourcer til. Man kan også sige, at vi siger nej til 2 ud af 3. Hvis vi gik ud og var opsøgende og måske fandt 5, men stadigvæk kun havde plads til 1, hvad ville det så hjælpe? Vi prioriterer ud fra, hvem har det største behov. Dette svar kom ud fra et spørgsmål vi stillede ham, om der var en opsøgende funktion i Esbjerg kommune. Vi spurgte LS videre ud om, hvad de gjorde, når de stod i en situation, hvor en ung henvender sig til dem for at få et sted at sove. Ja vi kan jo så henvise til, vi nogen gange siger vi til folk, prøv at gå ned på forsorgshjemmet. Nogen gange tager vi en snak med dem om, hvor er det til at finde boliger her i Esbjerg. Det er næsten umuligt nu, men f.eks. i Ribe eller Varde eller ja. Ud fra Lipskys teori om markarbejdere kommer socialrådgiverne her ud i et krydspres, da det hurtigt bliver til en konfliktfyldt kontekst. (Järvinen & Mik-Meyer, 2012, s ) De vil på den ene side gerne hjælpe de unge hjemløse ved første henvendelse men pga. økonomien, som er slunken i kommunens budget, så er de nødt til at sætte de unge på standby eller sende dem andre steder hen, indtil der er ressourcer nok til, at de kan sætte ind med den rigtige indsats. Det er rigtig frustrerende for socialrådgiveren, men også for den unge hjemløse borger, at der opstår krydspres, hvor man kommer i klemme, da man som borger ikke føler sig hørt eller hjulpet og som socialrådgiver ikke kan leve op til borgernes forventning og for den sags skyld også forventningen til ens faglige integritet, man kan derfor ikke arbejde omsorgsetisk som man ønsker. (Aadland, 2008, s. 81) Socialrådgiverne kan her udvikle nogle afværgemekanismer for, at være i stand til at klare dette pres. En afværgemekanisme socialrådgiveren fra voksen myndighed f.eks. kan benytte, er at inddele borgerne i forskellige grupper i nogle tilfælde alt efter, hvem de selv mener, at de ønsker at hjælpe først. Alt dette ud fra deres egne fordomme, kriterier og skøn. Denne proces kaldes creaming. Det betyder at socialrådgiveren enten vælger at beskæftige sig med de borgere, som han synes har den største chance for at ville kunne gennemføres i overensstemmelse med organisationens mål, for at hjælpe dem hurtigt videre eller de borgere, som har det største behov nu, men som kræver længere sagsbehandling. Hvis man vender det til praksis, kan det betyde, at der er nogle borgere, som bliver behandlet først, altså han sætter dem forrest i køen. (Lipsky, 1980, 107) Igen kan vi henvise til det svar BO (Interview, 1. april, 2015) kom med omkring den lange ventetid på døgnbehandling. Der blev bevilget en midlertidig indsats for denne borger med et Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

38 ambulant forløb på misbrugscentret, men denne indsats var ikke givende eller ud fra borgerens behov eller ønske om hjælp, så den midlertidige indsats havde ingen effekt til at få den unge ud af hjemløsheden på daværende tidspunkt. Dette sætter et krydspres op, da man som socialrådgiver gerne vil hjælpe, men ikke har muligheden på nuværende tidspunkt. Et samfundsproblem SR (Interview, 25. marts, 2015) nævner, som kan føles som et krydspres er, at det største problem i Esbjerg kommune lige nu er: Der eksisterer ikke boliger i et økonomisk betalt bart leje i forhold til personer under 18 år eller år, som er på kontanthjælp. At skulle finde et eller andet at bo i, der koster 2000 kr. i Esbjerg er på nuværende tidspunkt lige så sandsynligt, som at vinde et eller andet i lotto. Vi kan drage en parallel, da vi spørger LS (Interview, 24. marts, 2015) om han ved, hvad en husleje typisk ligger på i Esbjerg kommune, hvor de unge burde kunne være med økonomisk: Jamen altså typisk siger man, det som vores borgere skal kunne betale er omkring forbrug. Men det er jo ikke kun almindelige lejeboliger, det er også ungdomsboliger og kollegieværelser. Vi har også folk der går på SU, som er i gang med uddannelse, som sagtens kunne bo på et kollegieværelse, men de findes bare ikke. LS oplyser os videre om Jeg vil sige at vi har fra 1. januar og så indtil nu der er 3, der har fået en bolig og vi har i hvert fald en 5-6 stykker som sagtens kunne bo ude. Her tolker vi, hvis der havde været nok billige boliger i Esbjerg kommune til de unge, så havde man bedre kunne nedbringe hjemløsheden, hvor man kunne sætte de unge ud i egen bolig med evt. støtteordninger. Dette var bl.a. også en af Hjemløsestrategiens store udfordringer, at der ikke var boliger nok. Her opstår der også et krydspres, da man ved, at man ville kunne hjælpe den unge her og nu, hvis man kunne tilbyde den unge en bolig med evt. støtte ordning, men fordi der ingen boligmuligheder er for de unge i Esbjerg kommune, så kan man ikke nedbringe hjemløsheden for de unge. LS (Interview, 24. marts, 2005) fortæller os bl.a. Nogle gange tager vi en snak med dem om, hvor er det til at finde boliger her i Esbjerg. Det er næsten umuligt nu, men f.eks. i Ribe eller Varde eller ja. Her tolker vi det som om, at hvis man som ung kan se en mulighed i at bo uden for Esbjergs byzone, så er der større muligheder i at finde en lejebolig der er til at betale på en ungeydelse. Dilemmaet for den unge vil så her blive, at de unge skal transportere sig fra en af de andre mindre byer og ind til Esbjerg og det koster transport. Ungeydelsen er lav, når man er under 30 år, så det vil være svært for den unge hvis ikke umuligt, da de unge typisk har et misbrug, som skal finansieres dette bekræfter LS (Interview, 24. marts, 2015): Det man kan sige Kontanthjælpsreformen har gjort for nogen, hvis vi skulle tale om den, det Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

39 er, forestil jer, at man har et misbrug, hvor man skal bruge et gram tjald om dagen og hvad koster det, hvis du er heldig kr. Det vil sige, at man skal bruge f.eks kr. om måneden, hvis man har en ydelse, en forholdsvis pæn ydelse og der er en reform der lige skærer toppen og man fortsat skal have sin tjald hver dag, hvor tager man så pengene fra? Dem tager du fra først fra madkassen og hvis der ikke er flere i madkassen, så tager du fra husleje kassen, så det man kan sige, hvis man skal klandre eller sige noget omkring Kontanthjælpsreformen, det er, at den har været med til at synliggøre nogle problemer som formentlig har været der hele tiden i forhold til misbrug, men vi har også folk her der godt kan klare sig på nærmest laveste ydelse og stadigvæk betale husleje, så selvfølgelig kan det lade sig gøre, men der er ikke nogen ferierejse til Paris, altså det er der ikke men man kan godt, det har vi adskillige eksempler på. Her fortæller LS om den nye Kontanthjælpsreform og hvad den har haft af konsekvenser for bl.a. de unge. Vi tolker hans udsagn ud fra, at han mener, at ungeydelsen er blevet skåret for meget ind til benet og det begynder at kunne mærkes. Især dem i misbrug får problemer med at klare sig på ungeydelsen. Dem af de unge som har et misbrug vil sætte penge af til at kunne finansiere deres misbrug først og de fysiologiske behov bliver nedprioriteret drastisk. Her kan vi også vurdere, at den nye Kontanthjælpsreform, har skabt yderligere krydspres for socialrådgiverne, da det udover krydspres omkring økonomi og boliger også er et krydspres omkring lovgivningen. Dette mener vi, da socialrådgiverne altid har lovgivningen bag sig, som de skal indrette sig efter, hvilket ofte kan have store konsekvenser for socialrådgiverens arbejde og ikke mindst for borgeren. (Järvinen & Mik-Meyer, 2012, s ) De ovennævnte krydspres gør, at socialrådgiveren skal ind og vurdere, hvilken etik han vil benytte sig af, i disse tilfælde omsorgsetik, hvor man yder den støtte, som er bedst for borgeren eller pligtetisk, hvor man yder den støtte, som man har pligt til ud fra lovgivningen, den organisatoriske doxa eller økonomien. (Aadland, 2008, s ) Delkonklusion I udarbejdelsen af ovenstående analyse af vores 3. undersøgelsesspørgsmål kan vi konkludere, at de forskellige krydspres i den socialfaglige sagsbehandling har stor betydning for, om den unge kommer ud i egen bolig. Økonomien I Esbjerg kommune gør, at ikke alle unge hjemløse kan blive hjulpet med det samme ved første henvendelse. De ansatte i kommunen og i de forskellige indsatser bliver nødt til at prioriterer, hvem de vil hjælpe først. Dette betyder, at de unge som ikke ligger på akutlisten må Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

40 vente. Man kan sige, at Esbjerg kommune er nødsaget til at slukke ildebrande, hvis man kan bruge dette udtryk. De kommer aldrig i bund med at bekæmpe hjemløsheden så længe, der ikke er ressourcer nok til, at alle der henvender sig kan få den fornødne hjælp ved første henvendelse. Tit må de unge vente i meget lang tid på at få den behandling, de har behov for. Dette gør, at de unge kan miste deres manifest motivation (Revstedt, 2004, s ), som nævnt i undersøgelsesspørgsmål 2, for at få den hjælp og støtte, som de har brug for og det kan være en af grundene til, at de unge ser kommunen som en modspiller og ikke en medspiller. Igen kan vi konkludere, at de unge ikke føler sig hørt eller hjulpet. Udover økonomi er der stor mangel på de billige boliger i Esbjerg kommune og dette gør, at de unge atter kommer i en venteposition til at komme ud i egen bolig, selvom de er klar til det. Som LS (Interview, 24. marts, 2015) fortæller, så er der mange, der bor på Skjoldbo, som siden januar har været klar til at komme ud i egen bolig. At de unge der er klar til, at bo selv ikke kan komme fra Skjoldbo pga. boligmangel, gør at Skjoldbo ikke får nogen ledige pladser og de så ikke har mulighed for at tage flere unge ind, som venter på hjælpen. Til sidst har lovgivningen haft stor betydning, efter den nye Kontanthjælpsreform, som trådte i kraft i januar 2014 ikke har gjort det nemmere for de unge hjemløse. Der er skåret meget i ydelsen, så mange af de unge, specielt dem i misbrug, har økonomiske problemer ved siden af. Som LS (Interview, 24. marts, 2015) siger så har problemet formentlig været der hele tiden, men nu er det bare blevet mere synligt, ved at der er blevet ændret i lovgivningen. Som socialrådgiver kommer man ofte i et krydspres mellem lovgivning og borgeren, f.eks. i forhold til RTL. 4, med at borgeren skal medinddrages i egen sag. Dette gør man, da man ønsker at inddrage borgeren, men der ikke altid er den fornødne tid og økonomi til at kunne det. Vi kan konkludere ud fra vores borger og Lipsky, at socialrådgiverne på kommunerne kan være så presset ovenfra, her menes lovgivning og organisation, at de må udvikle afværgelsesmekamisner, f.eks. prioriterer nogle borgere frem for andre, for ikke at komme i klemme og i krydspres. (Lipsky, 1980, 107) Herudover kan de komme i etiske dilemmaer, som får dem til at handle ud fra pligtetikken som er, hvilke målsætninger der er sat i organisationen, lovgivning og økonomi frem for at handle ud fra omsorgsetikken og tage hånd om alle borgere der henvender sig, for alle borgere er ligeværdige. (Aadland, 2008, s ) Dette er sket i vores borgers situation, som måtte vente på at komme i behandling i 2 år. Det er oftest pligtetikken, der styrer sagsbehandling, da der er økonomi og målsætninger, der skal overholdes selvom man som socialfaglig medarbejder helst vil arbejde med omsorgsetikken. Herudover kan der laves nogle uhensigtsmæssige skøn, som bliver på bekostning af borgerne, i det her tilfælde vores tidligere unge hjemløse borger, hvor man Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

41 gradbøjer lovgivningen og borgeren går 2 år og venter på at komme i døgnbehandling. Ved at kommunen tilbyder ham et ambulant forløb har de overholdt SEL 101 stk. 2 (Se bilag 3) om hjælp inden for 14 dage, men det er ikke den hjælp der virker for ham. Han var så massiv stofmisbruger, at døgnbehandling var den eneste rigtige løsning. Ud fra Goffmans mortifikationsproces og interview med BO, kan vi konkludere at den mekanisme der opstår, når en borger henvender sig er så tydelig, at borgeren mærker den. Borgeren opfatter denne kasse inddeling som værende negativ og står uforstående. Socialrådgiveren bruger denne proces til at kunne tilbyde og bevilge de helt rigtige indsatser overfor hver enkelt borger individuelt, men kan opfattes anderledes af borgeren. Så samlet set er der flere former for krydspres som en socialrådgiver kan komme i under den socialfaglige indsats, her er der økonomi, lovgivning og udfordringer i samfundet, som har betydning for, om borgeren kommer i egen bolig. Dette presser socialrådgiveren til at tage etiske overvejelser, i forhold til om der i den enkelte sag f.eks. om der skal arbejdes omsorgsetisk eller pligtetisk. (Aadland, 2008, s ) 6. Metodekritik Vi valgte den kvalitative undersøgelsesmetode til vores informanter, da den metode er subjektiv og lavet ud fra, at der kun er få informanter. Metoden bliver mindre videnskabelig, generaliserende, troværdig og valid fordi den er personafhængig, i modsætning til, hvis vi havde valgt den kvantitative undersøgelsesmetode som er mere objektiv og generaliserbar. (Andersen, 2014, s. 25) Ved at vi har valgt den kvalitative undersøgelsesmetode gør, at vi som interviewpersoner kan manipulere med informanten, da det har stor betydning på, hvordan vi stiller spørgsmålet, men også måden vi stiller spørgsmålet på, som kan gøre udfaldet af informantens svar. Vi mener ikke at vi har været manipulerende i forhold til nogle af vores interviews, men vi kan aldrig vide os sikre på om vores informanter indirekte er blevet manipuleret under vores interviews. Vi mener heller ikke, at vi har stillet ledende spørgsmål i vores udarbejdelse af interviewguide til vores informanter, som kan have haft en indvirkning på informanternes svar. Vi valgte blandt andet at bruge den kvalitative undersøgelsesmetode fordi den giver os stor mulighed for at gå i dybden med vores emne, hvorimod den kvantitative metode har en mere bred og mindre dybdegående viden. (Ibid, s. 25) Da vi lavede vores interviewguides var vi opmærksomme på, at det kræver velforberedte og velovervejede spørgsmål for, at vi ville kunne få indhentet al den relevante empiri, vi havde behov for. Vi valgte på samme grundlag, derfor at lave Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

42 vores spørgsmål semistruktureret, så der var mulighed for, at vi kunne få en uddybelse og begrundelse af svar undervejs i vores interviews hvis det blev tilfældet. Det havde ikke været muligt at få uddybet vore svar, hvis vi nu havde valgt den kvantitative metode med f.eks. et spørgeskema. Det taler både for og imod at bruge den kvalitative undersøgelsesmetode, da der både er fordele og ulemper ved begge metoder. Vi har været fuldt ud tilfredse med at vi valgte den kvalitative undersøgelsesmetode og vi mener selv, at den metode har givet os det forventede udfald af vores resultat af analysen, så vi har formået at få besvaret vores problemformulering samt undersøgelsesspørgsmål ud fra vores indhentet empiri. 7. Perspektivering I vores perspektivering vil vi primært koncentrere os om, hvilke problemstillinger der kunne have været interessante, at undersøge nærmere eller mere uddybende, hvis vi skulle lavet endnu et bachelor projekt. Da vi startede med at indhente empiri til vores bachelor, havde vi forskellige problemstillinger op og vende, men vidste ikke helt, hvilken en vi skulle vælge. Det eneste vi tænkte var, at problemstillingen med hvorfor antallet af hjemløse unge i Danmark stiger, var yderst interessant at undersøge. Ud fra ovenstående problemstilling ville vi gerne undersøge årsagen til, hvorfor de unge hjemløse blev hjemløse. Den tidlige indsats og forebyggende socialt fagligt arbejde. Sagsbehandlingen og proceduren for, når de var blevet hjemløse. Hvordan de unge hjemløse kom ud i egen bolig og hvordan man fastholder de unge hjemløse til, at blive i egen bolig. Vi fandt hurtigt ud af, at vi måtte indskrænke os gevaldigt. Både pga. at vi kun har 10 uger og vi ville komme til at mangle anslag. Efter vores interviews åbnede vores projekt op for muligheder for mere uddybning af vores problemstillinger. Vi blev begge to meget overrasket over, den relation som borgeren har til kommunen. Det kunne være rigtig interessant at gå i dybden med dette emne, da det undre os meget, at de unge hjemløse ikke føler sig inddraget nok i deres egen sag. Derudover undre det os, at de ser kommunen som nogle af deres værste fjender, men samtidig har de unge hjemløse en forventning om, at kommunen træder til og hjælper dem, så snart de unge spørger om hjælp. Denne ambivalente relation som borgeren har til kommunen, kunne være rigtig interessant at få sat i fokus, hvis et nyt projekt skulle have været udformet. I vores proces har vi ændret fokus flere gange. Dette har gjort, at vi ikke har været helt skarpe og konkrete på fra starten af, hvad det egentlig var vi gerne ville undersøge. Selvom vi fik vores Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

43 interviews udarbejdet inden vi havde en endegyldig problemformulering, synes vi, at vi alligevel har formået at få indhentet den nødvendige empiri, for at kunne besvare vores problemformulering og vores tre undersøgelsesspørgsmål. Derudover har vi fået viden der ikke har relevans for vores projekt, men vi har stadig set disse svar fra vores interviews personer, som vældig relevante både set ud fra vores fremtidige arbejde som socialrådgivere, men også ud fra en faglig synsvinkel og det sociale problem. Det er et så stort omtalt socialt problem i Danmark. Regeringen har også nedbringelsen af hjemløshed med i deres 2020 mål. ( Så al viden omkring dette emne er relevant og aktuelt. Vi mener at vores projekt indeholder viden, som kunne give inspiration til andre studerende på socialrådgiveruddannelsen, som gerne vil skrive om unge hjemløse. Andre som beskæftiger sig med unge hjemløse, ville kunne bruge vores projekt til videre arbejde med de unge hjemløse. Vi mener at vores projekt kunne være yderst interessant at læse for alle vores implicerede interviews personer, så de kan se det færdige resultat af deres eget interview og så de kan se, hvordan vi som udestående har analyseret og konkluderet på deres udsagn. Vi er sikre på at debatten og problemet med hjemløsheden der stiger blandt de unge vil fortsætte flere år frem og vi tror også, at det vil være meget i fokus, netop fordi problemet er så stort og omtalt. 8. Samlet konklusion Ud fra vores analyse af indsamlet empiri, forskningsrapporter og teorier konkluderer vi, at der er essentielle faktorer der kan være medvirkende til at hjemløsheden stiger blandt de unge og de ikke kommer i egen bolig i Esbjerg kommune. De unges problemstillinger er; mangel på betalbare boliger i Esbjerg kommune, økonomien, misbrug og psykisk sygdomme. De unge har som regel flere sociale problemer udover hjemløsheden som nævnt tidligere. Sagsbehandleren i voksen myndighed råder over nogle forskellige indsatser i Esbjerg kommune som netop er målrettet de unge hjemløses behov. Deres vigtigste samarbejdspartner er her Skjoldbo, som er en boform efter SEL. 110 (Se bilag 3), hvor mange af de unge bor eller har kontakt. De laver sammen en udredning på borgeren og vurdere herudfra hvilke andre instanser der skal samarbejdes med. Dette kunne være misbrugscenter, psykiatrien, jobcenter, egen læge eller familien. Det afhænger rigtig meget af den enkelte borgers problemstilling. Herudover er der Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

44 instanser udover Skjoldbo, dette er forsorgshjemmet, som er et akuttilbud i modsætning til Skjoldbo, Stormly, som er et forsorgshjem for kvinder og refugiet som også tager sig lidt af denne målgruppe. Forsorgshjemmet og Stormly er begge boformer efter 110 (Se bilag 3), ligesom Skjoldbo. Der findes også råd og vejledning på kommunen efter SEL. 10 (Se bilag 3) og der sidder fast socialrådgivere på forsorgshjemmet og Skjoldbo, hver 14 dag. Så alt i alt er der forskellige indsatser, som kan hjælpe den hjemløse afhængig af, hvor borgeren er i forløbet. Selvom der er de relevante indsatser, kan en socialrådgiver ikke arbejde med en ung hjemløs, som ikke selv er motiveret, så det er vigtigt at den unge hjemløse føler sig inddraget og hørt i egen sag og er motiveret til at modtage hjælpen. Herudover skal socialrådgiveren være opmærksom på, at det er hans ansvar at få den unge til at blive motiveret. Det er en vigtig del af det socialt faglige arbejdsfelt, at man lytter til den unges ønsker og behov, for at nå målet og at der arbejdes ud fra samme målsætning. Til sidst kan vi konkludere, at socialrådgiveren kan opleve at komme ud i forskellige krydspres og etiske dilemmaer i det socialt faglige arbejde omkring og med borgeren for at hjælpe denne ud af hjemløsheden. Disse krydspres er fra; lovgivningen, da der her bl.a. er kommet en ny kontanthjælpsreform, som har stor betydning for de unge hjemløse, det administrative arbejde, hvor borgeren puttes i kasser, samfundsudfordringer med mangel på boliger og slunken økonomi i kommunen. Dette samtidig med at man ønsker at hjælpe borgeren og mindste hjemløsheden i Esbjerg kommune. Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

45 8. Litteraturliste Modul 13, bachelorprojekt, Juni 2015 Aadland, E. (2008). Etik: Dilemma og valg. Danmark: Dansk psykologisk Andersen, I. (2014). Den skinbarlige virkelighed: Vidensproduktion i samfundsvidenskaberne (5. udgave). Frederiksberg C: Samfundslitteratur. Civilstyrelsen (u.å.) Lokaliseret d. 20. maj 2015 på: Egholm, L. (2014), Videnskabsteori: Perspektiver på organisationer og samfund. København: Hans Reitzel. Jacobsen, M. H., Kristiansen, S. (2002). Erving Goffman: Sociologien om det elementære livs sociale former. København: Hans Reitzel. Järvinen, M., Mik-Meyer, N. (2003). At skabe en professionel: Institutionelle identiteter i socialt arbejde. København: Hans Reitzel. Kvale, S. (2009). Interview: En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzel Lipsky, M. (1980). Street-level bureaucracy: Dilemmas of the individual in public services. New York: Russell Sage Foundation. Madsen, K. B. (1981). Abraham Maslow. København: Forum. Metze, E., Nystrup, J. (2004). Samtaletræning: Håndbog i præcis kommunikation. København: Hans Reitzel. Prytz, M. (2015) Få styr på teksten. Socialrådgiveren, (06), Revstedt, P. (2004). Motivations arbejde (3. udgave). København: Hans Reitzel. Rådet for socialt udsatte. (2013). Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet. København. SFI Det nationale forskningscenter for velfærd. (2013a). Hjemløshed i Danmark København. Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

46 Modul 13, bachelorprojekt, Juni 2015 SFI Det nationale forskningscenter for velfærd. (2013b). Hjemløsestrategiens afsluttende rapport. Købehavn: Rambøll. SFI Det nationale forskningscenter for velfærd. (2011). Fra hjemløshed til egen bolig: Et interviewstudieblandt tidligere hjemløse. København. Socalstyrelsen. (2012). Voksenudredningsmetoden: Metodehåndbog. Odense. Thurén, T. (2008). Videnskabsteori: For begyndere. København: Rosinante. Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

47 Bilag 1 Hjemløsestrategien Følgende er kopieret fra Ranbølls hjemmeside: %20hjemlosestrategien Hvad er hjemløsestrategien? Hjemløsestrategien er et puljefinansieret program, som løber fra 2009 til I denne periode er der afsat ca. 500 millioner kroner til programmet, hvis formål er at nedbringe hjemløsheden i Danmark. Satspuljepartierne er dog efterfølgende blevet enige om at give kommunerne mulighed for at forlænge hjemløsestrategien til 1. september Konkret har Hjemløsestrategien har fire overordnede og langsigtede målsætninger: 1. Ingen borgere skal leve et liv på gaden. 2. Ingen unge bør opholde sig på forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger. 3. Ophold på forsorgshjem eller herberger bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte. 4. Løsladelse fra fængsel eller udskrivning fra behandlingstilbud eller sygehus bør forudsætte, at der er en løsning på boligsituationen. Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

48 Bilag 2 Genstandsfelt Modul 13, bachelorprojekt, Juni 2015 Forløbsperspektiv: Voksenudrednings-metoden og råd og vejledning Målgruppe: Unge hjemløse mellem år i Esbjerg kommune, som står uden bolig Det sociale problem: Bred vifte (mindre begavet, økonomi, kriminalitet, misbrug og psykisk sygdom) Den sociale indsats: Voksen myndighed og deres tværsektorielle samarbejdspartnere Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

49 Bilag 3 Lovgivning Modul 13, bachelorprojekt, Juni 2015 Al lovgivning er lokaliseret på: Serviceloven 10. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. På længere sigt er formålet at sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Rådgivningen kan gives særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter denne eller anden lovgivning. Stk. 2. Rådgivningen skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form for hjælp efter denne eller anden lovgivning. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf. Opgaven kan varetages i samarbejde med andre kommuner. 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. 99. Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse. Lov om aktiv socialpolitik 90. Kommunen kan undtagelsesvis udbetale hjælpen på anden måde, herunder for kortere Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

50 perioder, hvis 1) en person uanset vejledning efter 7 ikke skønnes selv at kunne administrere kontante beløb, 2) en person gentagne gange har misligholdt huslejebetalingen eller 3) en persons udlejer har indgivet anmodning til fogedretten om pågældendes udsættelse af beboelseslejemål på grund af betalingsmisligholdelse. Retssikkerhedsloven 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. 11. Myndigheden kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om 1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, og 2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen. Stk. 2. Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen. Lov om Aktiv Socialpolitik 13. Det er en betingelse for at få kontanthjælp efter 11, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp efter 11, at ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle eller samlever, jf. 2 a og 2 b, skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder. Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

51 Bilag 4 Voksen myndighed Hvad er Voksen myndighed? Organisationsdiagram: Voksen myndighed (Tidligere heddet Voksen rådgivning og visitation) ligger under borger og arbejdsmarked og Social og tilbud. Voksen myndighed arbejder efter SEL. 81 Følgende er kopieret fra retsinformation: id= Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. Visiteres fra de andre afdelinger i kommunen eller Kraftcenteret: Følgende er kopieret fra Kraftcenterets hjemmeside: Kraftcentret er et tilbud til dig, som har behov for hjælp på grund af fx psykisk sårbarhed, handicap, ensomhed, en psykisk lidelse eller manglende fællesskab med andre. For at kunne benytte Kraftcentret skal du have en betydeligt nedsat funktionsevne. Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

52 Kraftcentret kan støtte dig i at leve et liv så tæt på det almindelige hverdagsliv som muligt. Kraftcentret kan erstatte et mere indgribende tilbud og give råd og vejledning, så du kan få taget hånd om dine behov fx for tryghed i egen bolig. Kraftcentret er et tilbud efter servicelovens 79 og 99. Du skal have en henvisning fra en socialrådgiver i Kraftcentret for at kunne benytte tilbuddet. Der sidder fast socialrådgivere på Kraftcenteret 1 gang i ugen, som står for visitering til kraftcenter og voksen myndighed. Der arbejdes med Voksenudredningsmetoden. (Socialstyrelsen, 2012) Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

53 Bilag 5 Transskribering Interviewguide: Borger Køn? Mand Hvor gammel er du? 22 år Hvornår blev du hjemløs? Det gjorde jeg efter jeg havde været i en stofmisbrugs behandling i en anden by. Jeg blev boende i den by jeg havde været i behandling i, og forholdt mig clean. Efter noget tid som clean, begyndte jeg igen at tage stoffer. Imens jeg var aktiv valgte jeg at flytte tilbage til min hjemby hvor jeg fortsatte mit misbrug. Jeg boede i et skib nede ved havnen, og der var et ventilationsrum nede ved sygehuset som jeg ofte var ved. I ventilationsrummet, var jeg meget påpasselig med ikke at blive opdaget, da det var et rent og varmt rum. Jeg ville ikke risikerer at jeg blev opdaget så den mulighed for overnatning blev opdaget. Jeg ryddede altid op efter mig selv, så ingen kunne se at jeg havde været der. Derudover var jeg meget hjemme hos min far, farfar og andre stofrelaterede bekendskaber. Ja min far og farfar var også i misbrug. Hvad er skyld i at du var hjemløs? Jamen det var jo jamen det var mit misbrug. Ja også havde jeg heller ikke fået søgt nogen bolig. Jeg gik samtidig og ventede på at jeg skulle ind og afsone en længere dom. Mht at få kontanthjælp, det krævede kommunen at jeg havde en fast adresse og bolig før de ville give mig kontanthjælp. Så fik jeg fat i en bolig for at få nogle penge, men jeg fik aldrig betalt huslejen. Jeg fik 1500 kr af kommunen til møbler som skulle købes i en genbrugsbutik. Pga jeg ikke havde betalt husleje så skulle jeg fraflytte boligen igen, så flyttede jeg op til min farfar og fik adresse nede på Horsensvej (misbrugscentret) for at kunne få min kontanthjælp. Jamen så men så kom jeg op og skændes med dem omkring medicinering, da jeg ikke gad at have min Medaton mere, så jeg flyttede tilbage til min farfar. Adressen må have blevet på misbrugscentret for jeg fik stadig mine penge og jeg havde en masse breve til at ligge dernede. De ringede flere gange for at bede mig om at flytte min adresse derfra. Også kom dagen hvor jeg skulle ind og afsone min dom på 22 mdr. Dommen var en blandet landhandel. der var lidt af hvert må man sige. o Har du nogen former for misbrug? Nej Hvilke? o Har du noget psykisk du slås med? Næ.. der har været en hel del bearbejdelse i forhold til at stoppe og stadig færdes i den samme by, hvor man møder dem fra det gamle miljø på gaden. det er blevet nemmere med tiden. Da jeg var ved læge i min behandling spurgte han mig om jeg ikke slappede af når jeg tog speed. Det sagde jeg nej til og speed var ikke det stof jeg tog. Såp sagde lægen at han mente jeg havde en depression og sansynligvis ADHD så derfor så hvad hedder det så synes han at jeg skulle æde det der lorte Ritalin der og så sagde jeg til ham at det ville jeg satan edme fløjtme saftsuseme eddermane ikke. Også sagde jeg til ham at der er jo ikke noget at sige til at man er en smule deprimeret når man har rendt rundt med brækket ben, en hund, rygsæk og uden et sted at bo ja også man samtidig er på stoffer. Så det øh det takkede jeg pænt nej tak til...evt diagnose? Hvor længe var du hjemløs? Det ved jeg sgu ikk?? i vinterperiode eller i det hele...??? I den periode har det været i et halvt års tid.. Jamen ellers har jeg været hjemløs on and off når det har kørt helt af helvedes til i mit liv.. det plejer at hænge sammen med at når mit liv ikke kører på skinner, så har jeg heller ikke nogen fast bopæl. det kan være noget som.. ja enten man står og venter på at man skal ind og afsone eller at man skal i behandling, der Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

54 Modul 13, bachelorprojekt, Juni 2015 giver man den også altid gas lige der til sidst jo men bare prøve at slukke livet med at tage stoffer. Har du været hjemløs før? Har du boet på herberg? Ja, en uges tid tror jeg. Jeg blev smidt ud efter en uge, fordi at jeg anede slet ikke at jeg kom derop.. min søster kørte mig derop. Hun gad ikke at have mig boende hjemme ved hende mere, så hun kørte mig bare derop. Jeg fik af vide at der ikke var plads i behandlingen så jeg skulle i stedet op i et sommerhus. Jeg endte så på et Herberg i Holstebro. Jeg blev smidt ud fordi jeg blev taget med nogle stoffer deroppe. Jeg ringede i panik til min søster at hun skulle komme op og hente mig. Det var noget med at jeg ikke gad at æde alt deres lorte mad. jeg var selv ovre og købe noget mad fordi jeg ikke ville have at de andre skulle røre ved min mad. Også blev jeg taget med stoffer efterfølgende også blev jeg smidt ud derfra, da de var godt trætte af mig. Derfra tog jeg på værtshus, hvor min søster kom og hentede mig. o Hvor tog du hen efter herberg? Jeg var hos min søster nogle få dage indtil jeg igen kom i behandling igen. Hvilke økonomiske ydelser modtog du? kontanthjælp. Der var en årgang hvor jeg intet fik. havde det ikke været for min søster så havde jeg ikke modtaget noget. Jeg gad ikke stå derinde og føle mig dum. Jeg stjal bla. nogle af computere der var på nogle af de tomme kontorer mens min søster hun var inde på kontoret og tale med en af sagsbehandlerne. Jeg blev så taget lige i døråbningen med dem.. ja jeg blev kraftedermaneme også dømt for det der. Hvad havde du udbetalt? joh.. jeg husker det faktisk godt jeg fik udbetalt 5 tusinde og et eller andet. o Var økonomi en af årsagerne til hjemløshed? om økonomien var en årsag? det må man sige ja til. havde jeg haft 10 mill. i lommen så havde jeg jo nok fundet mig et eller andet sted jeg kunne leje eller booke. o Har den nye Kontanthjælpsreformen haft betydning for dig? Nej jeg er ikke på kontanthjælp mere. jeg har fået et job. Hvad gjorde at du opsøgte hjælp? Jamen øh det var. jeg var træt af at leve det liv der. Fået nok af at prøve at skulle overleve hele tiden. Har du boet på et forsorgshjem? o Hvordan blev opholdet betalt? Det gjorde det gjorde Ikast Brande kommune enten kommunen eller misbrugscentret, det ved jeg ikke. Har du haft kontakt til kommunen før, imens og efter du blev hjemløs? JA! for at komme i behandling. øhm der var jeg nødt til at tage kontakt til gadejuristen Nanna Gotfredsen fordi at de nægtede at sende mig hen i den behandling som jeg ønskede. Og det sagde Nanna Gotfredsen at hvis der lå en bevilling til mig, så havde jeg frit valg. Kommunen satte mig op i Metadon da de sagde at jeg var en tikkende bombe men det gad jeg jo ikke, da jeg selv havde trappet mig ud af halvdelen. Efter endt behandling prøvede jeg fandme at gøre alt mulig for at finde et arbejde. og endte ud noget håndværksmæssigt. Det var noget med 3 mdr praktik. noget svindel og humbug for jeg blev faktisk først ansat efterfølgende kom jeg i en praktikordning med noget tilskud fra kommunen så min chef kunne få nogle penge for at have mig gående. det var svindel og humbug. Altså linjen blev kørt helt ud. Der blev suget på alle tangenter så længe at det var muligt at kommunen gad at betale for mig. Efter kommunen ikke gad det mere, så ansatte han mig igen på almindelig vilkår. Siden da har jeg haft forskellige håndværker jobss og det har taget livet af mig. så derfor er jeg begyndt at tage en 9 og 10 kl. på netundervisning. min plan efter 10 klasse er at tage en pædagog pakke på VUC på 1 år hvor min kæreste skal lave alle mine lektier.. ej det var bare for sjov. også skal jeg da på seminariet bagefter hvis jeg bliver optaget og godkendt og alt det der. Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

55 Modul 13, bachelorprojekt, Juni 2015 o Hvordan havde i kontakt? Breve? Mails etc? Jeg tror det har været sådan noget telefonisk noget. tror ikke det var breve. o Forstod du hvad de skrev / sagde? næ det gjorde jeg sgu ikke. det gjorde ikke så meget jeg tror heller ikke de forstod hvad jeg sagde. o Hvad gjorde kommunen før? Under? Efter? Jamen det gjorde sådan set ikke en skid, men spørgsmålet var jo nok også mere hvor modtagelig jeg selv var. Altså uanset hvad fanden de havde gjort så havde det nok heller ikke været godt nok alligevel. o Havde i et godt samarbejde? mig og kommunen?? overhovedet ikke. de var mine værste fjender næst efter politiet fængselsbetjente. o Havde du samme sagsbehandler hele tiden?haha nej jeg har sgu ikke haft den samme i mere end en uge af gangen. o (Motivation og krydspres) Følte du at kommunen hjalp dig? Både ja og nej. Jamen de hjalp mig med at komme afsted i behandling, men jeg synes de havde ladet mig gå alt for længe. Jeg havde søgt om at komme i behandling i over 2 år. Når jeg siger behandling så mener jeg døgnbehandling og ikke det der ambulante almindelige forløb hvor man bare skal ned og snakke eller have medicin. o Føler / følte du at du blev medinddraget i din egen sag? nej! jeg synes ligesom at da jeg kom ind til møderne så havde de forudbestemt hvad jeg skulle også talte de mest for hvad jeg skulle og man kunne høre at de allerede havde lagt en plan for mig inden jeg kom til møderne. Hvilke indsatser er der som har hjulpet/hjælper dig ud af hjemløsheden? o Offentlig / frivillige? Der er et værested for udsatte mennesker hvor jeg kom meget. Det er styret af kommunen og der var ansat socialrådgivere, pædagoger, køkkenpersonale. Så kom jeg meget i NA flere gange om ugen. Min søster var hende i min familie der altid var der for mig uanset hvad og hvornår. Efterfølgende fik jeg jo arbejde og kæreste som har hjulpet mig til at have en mening med livet og noget at stå op til. Hvordan oplever / oplevede du samarbejdet i indsatsen? Samarbejdet synes jeg egentlig var fint. hvis man ville have deres hjælp eller lyttes til så synes jeg de var gode til at være der for en og lytte og var der noget de kunne hjælpe med så følte jeg at de gjorde hvad de kunne for at hjælpe mig. Men kommunen synes jeg ikke de hjalp, der blev man kastet rundt som i en karusel og blev mere forvirret af at komme derop end inden man kom. Jeg synes bestemt ikke de er til megen hjælp. (indsatser, sagsbehandling) Føler / følte du at du får / fik den støtte du har / havde behov for? Ikke igennem kommunen men på de her små forskellige væresteder der synes jeg da at jeg fik den støtte og fik skabt mig et netværk, et sundt netværk igennem, og kontakten til behandlingshjemmet jeg har været på gjorde selvfølgelig også noget. Behandlingstedet gik ind og hjalp mig med at få styr på min økonomi. Jeg havde mange små forbrugslån og tlf lån, som blev betalt ud mens jeg var i behandling så min gæld fra jeg var hjemløs blev betydeligt mindre mens jeg var i behandling. Man gør mange impuls ting og dumme ting når man er hjemløs og mangler penge. Føler / følte du, at der bliver / blev taget stilling til dine øvrige problemer? narj.. det synes jeg egentlig ikke. jeg synes at mine øvrige problemer blev lagt hen pga økonomiske tiltag som bla. aftercare (efterværn) som jeg hellere ville have haft end at komme i halvvejshuset. Igen følte jeg at beslutningerne blev taget hen over hovedet på mig og at jeg slet ikke blev inddraget. Fik du nogen form for støtte, da du kom ud i egen bolig / i botilbud? Nej det var jo det. Det ville jeg jo gerne have haft som efterværnet. Jeg havde selv skabt en relation mens jeg var i behandling, jeg havde en god relation til en af rådgiveren som jeg brugte som sponsor ef- Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

56 Modul 13, bachelorprojekt, Juni 2015 terfølgende. Men alt dette var uden for kommunen. De slap mig bare efter jeg havde været 6 mdr i halvvejsshuset, så kunne jeg klare mig selv mente de. I det halve år var der ikke rigtig noget fremskridt. Der blev ikke spurgt om min fremtidsplaner eller noget så man allerede mens jeg var i behandling kunne gå i gang med noget som f eks skole, uddannelse, job osv. Der var heller ikke så meget med at man skulle stå til regnskab for noget, man var meget overladt til sig selv og dem man boede sammen med det meste af tiden. et par gange om ugen var der nogle husmøder, hvor der kom et personale og var med til disse møder, ellers synes jeg ikke rigtig der var noget behandlingsmæssigt. o Trives du der? Jeg var glad for at være i halvvejshus, men når jeg ser tilbage så manglede der mere struktur og regler. Jeg er glad for at jeg ikke er hjemløs mere og har en mere almindelig hverdag nu. Kender du til hjemløsestrategien som har været udmøntet i nogle kommuner? Nej jeg ved ikke noget om nogen strategi. o Har det haft nogen betydning for dig? Hvad tænker du er årsagen til at hjemløsheden fortsat stiger blandt de unge hjemløse? øhh?! Det er jo.. Jamen på en eller anden måde bliver der ikke taget ordentlig hånd om dem. I form af blandt andet beskæftigelse. Der bliver ikke taget hånd i hanke som man siger. De unge mennesker og beskæftigelsen for dem. Det er som om man bare skal møde op til et møde og få af vide hvor dum og uduelige man er for at komme ind i en eller anden kasse, så sagsbehandleren har gjort hendes job ved at indkalde til alle mulige møder og man bare bliver sendt ud af døren igen uden man føler det har ændret noget som helst. Er der noget du synes skulle ændres i indsatsen for unge hjemløse? Jamen altså dem som man mener der er så besværet eller har svært ved at fastholde sig i arbejde uddannelse og andet, dem synes jeg da at man skulle tage hånd om ved f eks mentorordninger, gruppemøder halløj det er selvfølgelig mhb. at komme i noget beskæftigelse skole uddannelse og andet. Det er for nemt bare at give op, og det gør man hvis man er overladt til sig selv hvis man har behovet for at have lidt støtte omkring sig. igen hvis man gjorde det så havde man nogen at sparre med og stå til ansvar over for, det er det sværeste for unge mennesker tror jeg, at man ikke kan finde ud af at stå til ansvar over for end selv, men så kan man stå til ansvar over for andre, indtil man kan finde ud af at stå til ansvar overfor sig selv. Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

57 Interviewguide: Leder af Skjoldbo In: (0:06) Hvilke indsatser er der, for unge hjemløse i Esbjerg kommune? Le: Jamen det er jo sådan at hjemløsestrategien, som du formentlig kendte lidt til i sin tid er jo blevet politisk besluttet at den skal videregåes og det er jo sådan i dag at alle unge er omfattet af en rehabiliteringsstrategi, som handler om at få gennemført alle hjemløse strategier der var; Housing First bl.a. og så er der et særligt projekt også for unge, hvor nogen bliver hevet ud og får en særlig samarbejdsmodel oven i implementeringsprojektet, så det er det der er sådan lige nu og her af særlige indsatser. In: Ved du hvad der er sådan udover rundt i Esbjerg? Le: Jamen udover Skjoldbo, man kan jo sige der findes Forsorgshjemmet, som er den anden 110 institution og så findes der Stormly, som er en anden af KFUMS socialt arbejde institutioner ved Særdding, det er ikke specielt for unge, men det er så for kvinder. Og så tager Refugiet sig også lidt af 110 området, så det er det der er i Esbjerg lige nu, hvis vi kigger på institutionsområdet. Så er der selvfølgelig alle de almindelige rådgivning og vejledningstilbud, der findes i kommunal regi, jobcenter regi. In: Altså det er åben rådgivning? Le: Ja. In: Ellers så er der ikke ekstra? Le: Hmm nej der er ikke noget særligt for hjemløse, men vi fungere jo også her og folk kan jo komme her og banke på døren, hvis det er det de har lyst til og det gør de flittigt, rigtig rigtig meget. In: Det er jo godt. Le: Ja det kan man sige om det er godt eller skidt. In: Ja men det er godt de har et sted de kan kontakte. In: Jeg tænker lidt i forhold til Forsorgshjemmet, hvordan adskiller i jer, for nu ved jeg de også tager fra 18 år? Le: Jamen forsorgshjemmet er først og fremmest en akut institution og det er vi ikke, når folk kommer til os så skal de igennem en visitationssamtale og så må vi se har vi plads og passer den person ind i gruppen her i forvejen, så man kan ikke komme her akut. Vi har situationer hvor der er nogen der kommer hvor vi meget hurtigt finder en plads, altså det kan være nogen der sover på gaden, det kan være en vi fandt sidste år ude i skoven altså. Så man kan få en hurtig plads men man skal igennem en samtale her. In: Er det sådan så i også opsøger de hjemløse? Le: Nej de kommer kun her til vi, tidligere under den gamle hjemløsestrategi, var der en opsøgende funktion også, det har vi ikke mere. Det er der simpelthen ikke ressourcer til. Man kan også sige hvis vi siger nej til 2 ud af 3. Hvis vi gik ud og var opsøgende og måske fandt 5 men stadigvæk kun havde plads til 1 hvad ville det så hjælpe? Vi prioritere ud fra hvem har det største behov. In: Og så sender i dem evt. Et andet sted hen? Le: Ja vi kan jo så henvise til, vi nogen gange siger vi til folk prøv at gå ned på forsorgshjemmet, nogen gange tager vi en snak med dem om, hvor er det til at finde boliger her i Esbjerg. Det er næsten umuligt nu, men f.eks. i Ribe eller Varde eller ja. In: (04:25) Hvad gør i på Skjoldbo for at få de unge ud af hjemløshed? Le: Ja det er jo et stort spørgsmål, først og fremmest så giver vi folk mulighed for lige og puste ud og så kortlægger vi hvad det er for nogen problematikker folk har, så koordinerer vi i forhold til andre steder, det kan være egen læge, det kan være jobcenter, misbrugsbehandling, boligforeningen, rigtig stor del tager vi simpelthen i hånden og sørger for at de bliver lavet sammen med den hjemløse, så sent som i formiddag har vi været ude med en ung der ikke selv kunne finde ud af og søge kontanthjælp, jamen så tager vi vedkommende i hånden og hjælper med det. Det kan være Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

58 en som er bange for at få til tandlæge, jamen så følger vi vedkommende til tandlæge og sørger for at det bliver ordnet. In: Så det er egentlig sådan meget bredt. Le: Det er meget meget bredt, det handler om at få de ting til at fungere som har ført til at man er blevet hjemløs. In: (05:56) Hvad ting kunne det være? (Hvilke problemstillinger har de unge, som er medvirkende til at de er hjemløse?) Le: Jamen der er jo, som man ser på det i dag, så er der stoffer som er et rigtig stort område, SFI har lige lavet undersøgelser der siger at halvdelen af alle unge der bor på 110 institutioner i Danmark ryger hash hver dag. In: Vi har godt skrevet det i vores problemstilling. Le: Så halvdelen er deri, så har vi en meget stor gruppe, hvoraf nogle også ryger hash. Der er ikke specielt mange hårde stoffer, men en anden grupper som handler om psykiske sårbarhed, alt ligefra noget uspecificeret angst, til alvorlige sindslidelser, altså typisk skizofreni. Og mange af de unge bruger hashen til og fjerne stemmerne f.eks. for de skizofrene. In:Ja de selvmedicinere sig selv ikke også? (Indsatser, krydspres, perspektivering) Le: Ja. Så er vi begyndt desværre og se en lidt ny målgruppe eller gruppe det er dem som er måske knap så godt begavet og de kommer i stigende antal og er en hel ny målgruppe for os. Jeg har ikke belæg for at sige det men det ser ud som om at de har haft rigtig godt fat i den, systemet, har haft godt fat i dem før de fyldte 18 og så ser det ud som om at i og med at man fylder 18 så sker der, tror systemet, når mirakuløst så kan man klare sig selv som dårlig begavet, men sådan er verden ikke skruet sammen, jeg havde håbet den var, sådan man bare skulle vente til man blev 18, men det betyder vi har ofte nogen stående her, som er ikke særlig godt begavet og som ikke kan klare sig. In: Hvor i simpelthen ikke oplever de har fået den rigtige støtte? Le: Jamen de har fået rigtig gos støtte inden de blev 18 og så er det sådan at den nye kontanthjælpsreform, jamen så bliver man jo som udgangspunkt placeret som uddannelsesparat og man kan jo sige man bliver jo ikke klogere af at fylde 18. Desværre. In (8:45): Man oplever i så nogen på baggrund af kontanthjælpsreformen at de kommer fordi de ikke har råd til at sidde i de boliger? (Er økonomi en årsag til hjemløshed? Har Kontanthjælpsreformen haft betydning for de unge?) (Indsatser, krydspres) Le: Nej altså nej jeg vil sige det største problem der er i Esbjerg lige nu det er at boligerne ikke er der. In: Ja til hvad de har råd til? Le: ja, altså i det hele taget, jeg vil sige at vi har fra 1 januar og så indtil nu der er 3 der har fået en bolig og vi har i hvert fald en 5-6 stykker som sagtens kunne bo ude. In: Hvad ligger huslejen på på de boliger, ved du det? Le: Jamen altså typisk siger man det som vores skal kunne betale er omkring forbrug. Men det er jo ikke kun almindelige lejeboliger, det er også ungdomsboliger og kollegieværelser. Vi har også folk der går på SU, som er i gang med uddannelse som sagtens kunne bo på et kollegieværelse, men de findes bare ikke In: Nej der er ikke nok af dem? Le: Nej. In: Det var også en stor del af udfordringen til den hjemløsestrategi, det var jo at der ikke var boliger til det her projekt. In: (10:10) Ser i at der er forskel på unges og ældres problemstillinger? Le: Det synes jeg det er svært at sige noget om for vi ser jo ikke de ældre her, det kan jeg ikke sådan svære noget kvalificeret på, jeg kan sige noget om hvordan de unge har det. Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

59 In: Man kan sige de unge de skjuler sig bedre i samfundet end de gamle? Man kan ikke så nemt se på en ung at de er hjemløse som dem man ser. Le: Det er fordi du ikke ved hvordan de ser ud, når jeg køre ind igennem byen så kan jeg nærmest pege dem ud. In: ja for vi har jo hørt at de egentlig, de vil jo gerne gå i smart tøj og se ordentlig ud og de vil jo gerne alle de her ting, hvor man i gamle dage så den hjemløse sidde på bænken med en guldbajer og hans hund. Le: Ja nu ser jeg dem skide skæve med en hættetrøje, men dem kan jeg også sagtens se på gaden. De ser bare ikke ud som dem der sidder på bænken. Det er jo heller ikke alle der sidde på en bænk med en guldbajer der er alkoholikere vel? Men jeg tænker risikoen, så hvis man i mange år har beskæftiget sig med unge misbrugere, unge psykisk syge, så kan man godt se risikoen hos nogen. In: ja. Le: og så ser vi i øvrigt også at det vil jeg sige en gruppe hvor misbruget er kommet til at fylde så meget derhjemme at forældrene ikke kan rumme dem mere, hvor unge bliver bedt om eller forældre ringer hertil og siger jamen vi kan ikke mere. Det er typisk unge der har haft et misbrug, ikke kun i et halvt år men måske er startet i års alderen eller sådan noget lignende. In: Er det lige så typisk at det er den udsatte familie som kommer med den unge eller ser du også de velfungerende, velhavende familier der kommer med de unge? Le: Jeg ser også de velhavende og velfungerende, de velfungerende familier er måske er blevet medmisbrugere forstået på den led at de dækker over at der er et problem. De dækker over at der er et misbrug. Forældre der især fra de psykisk syge forældre der kæmper en brav kamp for at få det til at hænge sammen så jo selvfølgelig støder jeg også ind i de velfungerende familier men der er nogen gange at tingene går i arv og det ser jeg selvfølgelig også, men hvor mange af hvem det er svært og sige, jeg kan heller ikke sige noget om hvornår det gik galt og det kan jeg sige noget om hos nogen af dem altså dem der har været anbragt udenfor hjemmet og haft en rigtig rigtig dårlig barndom og opvækst men for det veluddannede ægtepar der får en søn der er skizofren, der forsøger at selvmedicinere sig, altså der er svørt at få øje på hvor det egentlig er gået galt henne. In: (14:08) oplever i at der er gengangere? Le: Hvis jeg kigger på de sidste 2-3 år, så har vi under 10 % gengangere. Lidt spøg kan måske sige om vi har været så forfærdelige at folk tænker at her skal vi ikke tilbage igen, jeg synes at folk får en god behandling her og jeg ved ikke om de så dukker op på et forsorgshjem i Nordjylland eller hvor de dukker op henne men stedet her er ekstremt attraktivt fordi der er selvstændige boliger til rimelige penge. In: (14:48) Hvor længe er de unge her så i gennemsnit? Le: Lige nu er vores opholdstid 0,4 år og hvad er det, det er 5 måneder ca. In: (15:07) Hvad koster et ophold på Skjoldbo? Le: For beboerne eller samfundet? In: Begge dele, hvis du kan begge dele? Le: Hvis vi kigger på hvad det koster for samfundet, så er det små om måneden, hvis man kigger på hvad det koster for beboeren så koster det 81 kr. I døgnet. In: Og det bliver trukket fra hans eller hendes...? Le: Det skal vedkommende selv udrede og betale af sin kontanthjælp og eller sin SU, uddannelse eller hvad man nu får. In: Hvordan er det her der er mad ikke med vel? Le: Her står man ser for maden, det er en del af vores princip at vi vil ikke lave parallelle verdener hvor her får folk selv mulighed for at lave mad og det er her ligesom alle andre med unge på kollegier der bliver også spist spaghetti med tomatketchup eller et eller andet her engang imellem. Der bliver også spist pizza. Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

60 In: så 81 kr. Det er også ca. De der 3000 om måneden? Le: Ahrr ej, det er kr. In: Så det er ligesom hvis de boede ude i byen? Le; Det er jo lidt billigere, det er jo det der gør at det bliver ekstra svært. Det man kan sige kontanthjælpsreformen har gjort for nogen, hvis vi skulle tale om den, det er forestil jer at man har et misbrug hvor man skal bruge et gram tjald om dagen og hvad koster det hvis du er heldig kr. Det vil sige at man skal bruge f.eks kr. Om måneden, hvis man har en ydelse, en forholdsvis pæn ydelse og der er en reform der lige skære toppen og man fortsat skal have sin tjald hver dag, hvor tager man så pengene fra? In: Det er madkassen. Le: Dem tager du fra først fra madkassen og hvis der ikke er flere i madkassen så tager du fra husleje kassen, så det man kan sige hvis man skal klandre eller sige noget omkring kontanthjælpsreformen, det er at den har været med til at synliggøre nogle problemer som formentlig har været der hele tiden i forhold til misbrug, men vi hogså folk her der godt kan klare sig på nærmest laveste ydelse og stadigvæk betale husleje, så selvfølgelig kan det lade sig gøre, men der er ikke nogen ferierejse til paris altså det er der ikke men man kan godt, det har vi adskillige eksempler på. In: Så i går meget op i det med at de selv skal lære hvordan det er at være i egen bolig? Le: ja men det er jo en del af vores filosofi at det værste vi kan gøre det er at lave en verden her hvor man ikke lære hvordan det er der hvor man skal ud, så kan vi jo nærmest risikere at gøre dem mere handicappede eller funktionsnedsættelsen større. In: Det kan jo også gøre dem trygge at de ved at der er mad på bordet, så de har svært ved at forlade stedet. Le: ja. In: (19:15) Hvordan har i medvirket i hjemløsestrategien? Le: Jamen i den nuværende eller den gamle hjemløsestrategi? Den gamle hjemløsestrategi stoppede jo udgangen af 12 eller i starten af 13. Men i den nye hjemløsestrategi der deltager vi i det der hedder implementeringsprojekt, som er Housing First principperne, ICM og CTI, men deltagelse i implementeringsprojekt og deltagelse i særlig projekt for nogle af de unge årige, så det er det vi gør. Vi er ikke opsøgende mere, det er der ikke ressourcer til, men ellers så handler det om at implementere hjemløsestrategien og housing first principperne. In: Så det gør i stadigvæk? Altså i har nogen der er ude i egen lejlighed som i giver støtte? Le: ja det der er i det det er at alle der er her får tilbudt 12 måneders opfølgning med støtte i egen bolig, men jeg må også sige det er ikke nogen specielt succes, forstået på den måde at vi har med unge mennesker at gøre. Unge mennesker har det sådan at når man kommer væk herfra, så vil man virkelig gerne klare sig, så hvis far og mor kommer og siger skal vi ikke komme og, ej siger de så nu vil vi gerne klare os selv, men vi har folk der kommer her og får en kop kaffe så også uden at vi fast kommer hjem hos dem. Jeg vil tro at lige nu har vi en håndfuld som vi følger tæt og det kan også være at folk siger, prøv og hør vi vil gerne have at i fortsat administrere vores penge altså så husleje bliver betalt og nogen har endda været her og få resten delt op i 4 potioner. Nu er det sådan at Esbjerg kommune eller kommunerne er forpligtiget i dag til at administrere hvis folk ønsker det. Flere og flere bliver jo overladt til den kommunale administration og fint nok med det også. In (21:57) Er dit indtryk at hjemløsestrategien har hjulpet, det må så være den gamle? Le: Jamen altså der er jo rigtig rigtig gode resultater i Esbjerg jeg kan ikke tallene, men det er jo noget i kan gå ind og se, hvis vi kigger på Esbjerg så har det hjulpet men samtidig med at hjemløsestrategien har været der så er der jo sket en stigning i henvendelserne ikke? Men der er jo ikke nogen der ved noget om hvordan verden havde set ud hvis vi ikke havde gjort noget, så ja absolut har det hjulpet og vi bliver også brugt som skoleeksempel, vi er eksempelvis et af de eneste steder i landet ej der er i København, men jeg ved vi er de eneste i landet, hvor man har bygget et særligt sted for unge. Og det er ud fra at vi, man har synes at det ville være rigtig rigtig skidt og placere Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

61 unge på forsorgshjemmet også fordi det er et forholdsvis hårdt miljø at man så har lavet Skjoldbo i stedet som er et eksempel på at man godt kan lade noget for unge og det har vi besøg fra nær og fjern som kommer og kigge på stedet her og jeg tegner og fortæller og ja.. In: Nu nævnte du at der er en gammel og en ny hjemløsestrategi, hvornår stratede den ny, for nu har jeg ikke fået indtryk af at der var en ny? Le: Altså det er jo besluttet i politisk sidste efterår og så er vi så småt ved at gå i gang nu, man er i gang med og styre den nye indsats som ikke handler om noget nyt men som mere handler om hvordan får vi de bedste resultater fra den gamle til og blive hverdag. In: Så det er noget man køre specifikt i Esbjerg. Le: Det er noget man køre specifikt i Esbjerg, så der er ikke noget nyt under solen, nogle nye principper eller metoder, det er ene og alene et spørgsmål om at nu vil vi have det til at blive hverdag. In: Så i arbejder ud fra det i ligesom har fået af hjemløsestrategien kan man sige? Le: ja ja. In: Kan man læse om den nye nogen stedet, ved du det? Le: Så skal i have fat i en pige der hedder Anette bunde Berthelsen, hun er projektleder. Se om jeg kan finde hende. In: Det er jo meget relevant lige og vide nu når vi tager udgangspunkt i Esbjerg Le: Hun har [email protected] In: projektleder indenfor hvad siger du? Le: For hele hjemløse området og det er hende der også er projektleder for implementeringsprojektet og ungeprojektet In: Okay. In: (25:40) Har i andre indsatser som i samarbejder med omkring borgeren? Le: Jamen jeg synes jeg svarede lidt på det fordi vi gør jo det at vi vurdere hvad har den unge behov for og så opsøger vi det og det kan være lokalpsykiatrien, egen læge, men det er typsik det etablerede system, sundhedssystemet, misbrugssystemet, jobcenter, så det handler for os rigtig meget om at få knyttet båndene og sørge for at den unge kommer i gang de forskellige steder. In: (26:27) Samarbejder i også med kommunen? Le: Ja, altså jobcenteret er kommunen, misbrugsbehandlingen er kommunen så ja. In: Fungere i sådan lidt som koordinator med alle de der sagsbehandlere? Le: I nogen sammenhænge gør vi. Vi tager de unge på det nye unge projekt, så er der nogen andre der er koordinator, men oftest så vil vi tage den koordinerende funktion ja, går du andre stedet hen så vil de sige at du også har den koordinerende funktion. In: Hvad gør det der nye ungeprojekt ud på? Le: årige som alle kommer til at være omfattet af en samarbejdsmodel, hvor man sætter sig ned med den unge og finder ud af hvad er der behov for, i kan gå ind på socialstyrelsen inde på deres hjemløseområdet for det er et projekt der køre i 19 kommuner. In: (27:55) Hvad gør i for at den unge føler sig medinddraget? Le: Jamen tag eksempelvis ungeprojektet der er den første samtale med en koordinator og den unge hvor man sammen får lagt en plan for hvad skal der til, det er ikke ensbetydende med at vedkommende bor på Skjoldbo, det kan også være en ung man møder i en anden sammenhæng, faktisk så vil jeg sige ungeprojektet er skruet sådan sammen at hvis den unge kan undgå og komme på Skjoldbo, så ville det faktisk være det bedste, men alle samarbejdsprincipper omkring unge i dag handler om inddragelse af den unge. Der er ikke nogen steder hvor man laver noget den unge ikke er inddraget i. In: Så ungeprojektet er egentlig også meget forebyggende inden de kommer på Skjoldbo? Le: ja det er i hvert fald forebyggende i forhold til at havne på Skjoldbo, men det kan også være meget konkret med at hjælpe med at gå på boligforeningen og blive skrevet op eller gå til egen Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

62 læge, så det kan godt være ungeprojektet er et projekt uden Skjoldbo, det kan til gengæld også være nogle af vores unge her der også er i ungeprojektet, så man kan begge dele. In: Det er i hvert fald noget vi skal have læst om. In: (29:17) Er jeres indtryk at de unge føler, de får den støtte, de har behov for både her og generelt i kommunen? Le: Synes det er okay, altså hvis man kigger på den seneste nye SFI undersøgelsen her fra 15 der siger noget om hvad siger de unge på 110 institutioner, ja jeg vil tro at hvis du tager, så ville 2/3 del måske føle de får rigtig meget og så ville der være 1/3 del der synes at det kunne vi sagtens gøre bedre. Det ja og det er der måske også noget om, så ja, men det er mit indtryk at folk er glade for at bo her. Det er det. Hvis jeg kigger på antallet af konflikter så er det utrolig lavt. Hvis jeg kigger på hvordan de unge passer på stedet her. Altså i forhold til hærværk og sådan noget, så er der stort set ikke noget hærværk. Hvis jeg kigger på hvor meget graffiti der er så er der ingen graffiti overhovedet. Så de unge er glade for at være her og passer også på stedet. In: (30:40) Er der nogle faktorer som gør, at i ikke alt kan give den unge den støtte i ønsker? Le: Ja og det ligger primært hos den unge selv. Vi har fra tid til anden, vi er blevet bedre til det, men vi har fra tid til anden fra tid til anden kommer der folk ind der har så stort et misbrug at vi simpelthen ikke kan nå dem. Typisk kraftigt kraftigt misbrug af heroin f.eks. og i og med at vi har en nattevagt hjemmefra, dvs der er ingen nattevagt der sover her, så kan vi ikke have de der meget meget aktive misbrugere. Vi ville gerne have dem, men vi kan bare ikke have dem. Fordi de render rundt og banker på dørene, tigger, presser og truer. Vores psykisk syge bliver rædselsslagne over for når nogen puster sig op på den måde der, så vi ville gerne men dem kan vi ikke have, så har vi alvorligt psykisk syge der ikke er i behandling endnu, jeg vil sige hvor der er behov for et døgnophold eller døgnbemanding, hvor de vandre hvileløst rundt og er mega forpinte. Så kan der være folk med særlige fysiske lidelser, hvor man må sige der er en sygeafdeling eller en sygeplejerske til stede, det har vi heller ikke. Så der ude i ekstremerne er der nogen vi gerne ville tage os af men som vi ikke kan tage os af. Men i den udstrækning at vi støder på nyt og det gør vi f.eks. med de dårligt begavede, jamen så må vi jo blive bedre og uddanne os og blive dygtigere på den led til at tackle den målgruppe. In: Føler i meget i sådan er hindret i forhold til lovgivning og økonomi? Le: Nej, slet ikke. In: Det oplever man vel heller ikke på samme måde ude i tilbud? Le: Nåhh nu er vi jo så heldige at vi er en selvejende institution, selvom vi arbejder tæt sammen og har driftsoverenskomst med Esbjerg kommune så bestemmer vi lidt mere selv fordi vi er selvejende. Memn jeg synes ikke i dagligdagen at der er noget der forhindre os, det synesjeg ikke. In: Hvor mange unge har i plads til? Le: 25. In: Hvad med de boliger i har ude i byen, hvor mange boliger har i af dem? Le: Jamen det er inklusiv. In: Okay. Le: vi har 15 her på randersvej og 10 på tinghøjsale. In (23:38) Hvad tænker du er årsagen til at hjemløsheden fortsat stiger blandt de unge hjemløse? Le: Jeg ved det ikke, du får mig ikke til at sige noget om kontanthjælpsreformen, det vil journalisterne gerne have. Jeg tror der er en øget psykisk sårbarhed blandt unge i dag, jeg ved ikke hvad det handler om. Der skal mindre til at vælte de unge i dag. Så er der hvis man kigger på styrken med hash, fra den gang jeg var ung så er det voldsom voldsom voldsom stærkt i forhold til for 25 år siden. OG det betyder hvis man har lidt tendens til nogle psykiske problemer og bruger hash der er så stærkt som det er i dag bliver man hurtigere hught på det og er hurtigere derude hvor man risikere og blive alvorligt psykisk syg. In: det er vel også nemmer og få i dag end det var tidligere? Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

63 Le: nu boede jeg ikke særlig langt fra Christiania dengang så det var ikke et problem dengang, men altså den psykiske sårbarhed, stærkere stoffer, de meget skarpe krav når du er ung og det være sig i skolesystemet og uddannelsessystemet og i det hele taget. Det gør at der er nogen der giver op. In: Der er vel også et stort pres tænker jeg sådan umiddelbart? Le: jo det er der. Hvis man kigger på 2013 der kom 1 ny og bankede på om ugen, 2014 kom der 2 nye om ugen, Lige nu er vi oppe på 3 nye om ugen. In: Det kan vel også være sådan noget som overgreb og barndom og alt sådan noget? Le: jo, og det har vi også både piger og ja så også drenge, desværre der har været udsat for sådan nogen ting. Jeg ved ikke om de ting ikke altid har forekommet. In: det har de jo nok det er bare som om de kommer mere frem. Le: ja og jeg tror måske også den psykiske sårbarhed gør at det bliver mere tydeligt. Vi har nogle piger som jeg måske tænker er et produkt af at kommunerne har interesseret sig meget for deres familier. Sådan igennem de sidste 10 år er man begyndt mere og mere fra kommunernes side og interessere sig for familierne, dvs. Man opsøger dem, vil lave forskellige indsatser i familierne og familierne flytter, så kommer de til en ny kommune, så starter kommunen igen og der synes jeg jeg kan se især for pigernes vedkommende at piger i de her familier har en tendens til at sige nåh ja det går ikke så flytter vi... og overtage det mønster som de måske har lært i deres familier som barn. Det kan man sige er et produkt af at man er begyndt og interessere sig mere for familierne, hvis man ikke får fat i de børn her der flytter hele tiden, så lære man blot et mønster om at hvis du flytter får du fred. In: De er også begyndt og overlevere når de flytter nu. Le: Det er overlevere, menn det betyder bare at de kommer hurtigere hjem til dig. In: Men det er jo for at undgå de der brønderslev og tønder sager og Esbjerg, der har været så meget fokus på det. Le: Ja Klart. In: (38:18) Er der noget du synes skulle ændres i indsatsen for unge hjemløse? (Indsats, perspektivering) Le: Jeg synes at der bliver gjort en fabelagtig god indsats ikke kun Skjoldbo, hele vejen rundt, er man faktisk meget opmærksom på de her unge her og det glæder mig selvfølgelig fordi, ja selvfølgelig skal de ældre også have en god behandling og en god indsats, men hvis man skal ind ændre noget så er man nødt til at tage fat i de helt unge og hvis man kunne så tage fat allerede fra 15 års alderen, allerede tage at fra skolealderen, fordi man kan begynde og se de første tegn på der er noget der går galt allerede der. In: hvad tænker du der kan være af tegn der? Le: Jamen der er unge der går for lud og koldt vand, unge der klarer sig selv som 15 årig og som 15, 16, 15 årig så bliver du ikke anbragt udenfor hjemmet. Det er der ikke midler til, selvfølgelig kan du godt blive det, men de her unge de, tage fat på dem her meget tidligt, fordi de får lært nogle mønstre om og klare sig så godt som muligt, men de havner her, vi ser dem fra de bliver 18, vi vil kun have dem fra de er 18 år, men der er flere årig som kammeraterne her kommer slæbende med. In: For at de lige har et sted og sove? Le: Ja og siger jeg har en kammerat her, kan i ikke også hjælpe ham og så finder man ud af at vedkommende er 16,5. In: Kom igen om 1,5 år. Le: Ja eller går du ikke i skole, ja, jo ej, jo, ik? In: Det er også tidligt kan man sige. Le: Vi har piger, nogen af pigerne, af de dårligt begavede piger, som fungere bedst med andre piger der er år gammel. Hvis man har en dårlig begavelse og er år men fungere som en årig. Der har vi nogle af de piger der slæber årige piger med her, hvad laver du her? Er du ikke i skole? Ej men der var lige øhh, så jo de findes, selvfølgelig findes de. Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

64 In: Registrere i dem på nogen måde, dem der. Le: altså hvis nogen under 18 år, nu vil vi ikke have nogen under 18 år her, det er for ustabilt et miljø altså vi kan have folk der bliver meget vrede, vi kan have folk der er voldsomt påvirket af stoffer, vi kan have folk der skriger på djævlen fordi de er psykisk syge, det er ikke noget for børn og unge under 18. Det vi siger hvis vi ser dem her; ved dine forældre at du er her? Ja siger de så som oftest, så de hurtigt slipper, så vil jeg godt lige have lov til at ringe hjem til sin far og mor, har du noget imod det. Jamen så skal vi lige og så nogen af dem forsvinder, hvis der er nogen af dem der bliver ved med at komme, så indberetter vi dem simpelthen, fordi det har vi en skærpet pligt til og gøre. In: Men der er nogen der smutter? Le: ja og så kan vi sige at jeg har skræmt dem eller men det må de også gerne, de skal bare ikke være her. In: Jeg kom lige til at tænke på der ved voksen handicap, hvor de har fået det der udsatte team er det noget i har kunnet mærke herude altså med at der måske er kommet mere fokus på det? Le: Ikke specielt, nej. In: Det var det. Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

65 Interviewguide: Socialrådgiver In (00:05): Hvilke indsatser er der, for unge hjemløse i Esbjerg kommunerne? Sa: Jeg har virkelig gået og tænkt over det, der er forskellige indsatser, f.eks. Skjoldbo, hvor jeg egentlig kender til. Der er der et øget samarbejde i forhold til de unge, man er ekstra opmærksom på hvad for nogle problematikker de har i forhold til at tage hurtigt fat i dem. Arbejder tæt sammen med jobcenter og psykiatri, sådan hele vejen rundt, specielt ved de unge. In: Altså det gør Skjoldbo eller det gør du også. Sa: Ja til begge dele. Simpelthen for at sikre at de ikke bliver tabt unødvendigt. Sa: Det er det nærmeste jeg kan komme på et svar. In: Så så vi også at der er nede på forsorgshjemmet, men det er jo mere akut fra 18 år. Der arbejder de vel ikke som sådan med dem vel? Sa: Forsorgshjemmet, det er kun hvis de er så udfordret at de ikke kan rummes på Skjoldbo. In: Okay. Sa: Der er det så min kollega Line der sidder med Forsorgshjemmet, så det er hende der er indover der. In: Hvad gør i voksen myndighed for at få de unge ud af hjemløshed? Sa: Bred vifte, En af de ting der gøres det er at kigge på, hvad er deres funktionsnedsættelse, i forhold til at de er hjemløse. Arbejder ud fra CTI tænkningen og flere forskellige tiltag der er, hvor meget af det ordnes ind under hjemløsestrategien, i forhold til personale fra eksempeltvis Skjoldbo, som efter de måske har boet der yder støtte i efter et år efter og hvis det går ud over et år, så kan de strække det lidt og tit så begynder samarbejdet allerede tidligt i forhold til det overgår til os i voksen myndighed. In (02:10): Hvilke problemstillinger har de unge, som er medvirkende til at de er hjemløse? Sa: Hvor lang en liste? Hovedtrækkene; misbrug, psykiatri i mild, mellem og svær grad, sablede sociale problemer, ekstremt sårbarhed, udfordret skolegang, manglende ting med hjemmefra. Jeg tror der sådan er de ting der fylder mest og det er sjældent det kun er en af tingene. In (02:50): Hvad med økonomi? Sa: Den er implicit i alle de andre ting. In: Så det er en del af det? Sa: Den er så åbenlys så, den tænkte jeg ikke på at nævne. Den nye kontanthjælpsreform har absolut ikke gjort det nemmere, for dem der har udfordringer. In: Hvorfor tænker du ikke den har det - gjort det nemmere? (Indsatser, krydspres) Sa: Og skulle finde et eller andet at bo i, der koster 2000 kr. I Esbjerg er på nuværende tidspunkt lige så sandsynligt som at vinde et eller andet i lotte. In: Ja okay, så der er ikke boliger til dem. Sa: Nej, der eksistere ikke boliger i et økonomisk betaltbart leje i forhold til personer under 18 år eller år, som er på kontanthjælp. In: Det er også det vi har været lidt inde på. In (03:55): Er der forskel på unges og ældres problemstillinger? Sa: Lidt, mange af de unge der kommer har meget mere massive problemstillinger og det har været lidt fornemmelsen at det har været tiltagende over de sidste årti. Jeg kan ikke forklare hvorfor men det er min oplevelse sådan, jeg blev udannelse i 2000 og de problemer de unge de har er ikke blevet mindre med årene og dem der havde problemer for 10 år siden, hvis de ikke er kommet ud af problemerne har de heller ikke taget til i dag, hvor de unge de i et eller andet omfang, hvis de Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

66 har problemer, så er det som om at redskaberne i deres hverdag ikke er der til at de selv kan arbejde med dem. Så de er på en uheldig måde måske afhængige af at blive hjulpet. In: Og med massive problemstillinger, tænker du både med misbrug og psykisk syge? Sa: Hele viften rundt af dem jeg nævnte før. In (05:05): Hvordan arbejder i ud fra de unges individuelle problemstillinger? Sa: Skjoldbo arbejder med udgangspunkt i at de laver en udredning for dem der har brug for mere end bare lige pædagogisk støtte og et klap på skulderen, for at gå ind og afklare på hvad er det egentlig specifikt de har behov. Og i udredningen der fremgår så helt præcist hvad det er de har brug for støtte til, så man ikke arbejder med symptomer men rent faktisk går ind og hjælper med at løse problemerne. In (05:38): Hvordan længe er de unge i gennemsnit hjemløse? Sa: Jeg har ikke det statistiske tal, men jeg ved at Esbjerg kommune ligger ret heldigt i forhold til andre kommuner. Og at den sidste optælling i forhold til hjemløsestrategien der er der en ret god procent af dem der kommer ud i lejlighed der forbliver i lejlighed uden at skifte lejlighed eller ryge på fornyet hjemløshed. In (06:05): Hvad gør i for at sikre at de bliver der - for at fastholde dem? Sa: Samarbejder bredest muligt, bliver ved med at holde øje med at det virker, venter ikke til ting går galt med at hjælpe. In (06:26): Er der gengangere? Sa: Ja, men ikke mange og de der er gengangere, er nogen gange de der har så vanvittig mange problemer, men prøver på at vise at de ikke har. Sådan så i første omgang ligner det at de er hjulpet og kan og så eksplodere deres hverdag. In (06:50): Hvordan er Hjemløsestrategien blevet udmøntet i Esbjerg kommune? Sa: Ved at vi simpelthen har sat personale ressourcer af til at foretag dem. Ved at forsorgshjemmene har fået klar besked på at efterforsorg i forhold til alle der har boet der er en selvfølge, at vi er to personer der fast sidder på forsorgshjemmene for at hjælpe og assistere, at vi tager rundt på alle landets forsorgshjem i forhold til Esbjerg borgere for at samarbejde om at de bliver hjulpet på vej så det ikke bare lader stå til på parkering. In (07:29): Er dit indtryk at hjemløsestrategien har hjulpet? Sa: Meget, nu har jeg været med fra dag 1 af og det gør en forskel, man ser ikke længere dem der der har 5, 6, 7, 8 års beboelse på forsorgshjem. Der bliver længere og længere imellem dem. Fordi at de hurtigere for hjælp og så kommer ud. In: Fordi de hurtigere får hjælp og så kommer ud? Sa: Fordi de rent faktisk får hjælp, hvor de før rent faktisk bare var parkeret der fordi det var nemt. In: (7:57) Hvilken betydning har det haft for jeres afdeling? Sa: Øhh, at jeg har nogen spændende arbejdsopgaver. In: Det er vel også det med at i er derude fast. Sa: Vi sidder fast udepå forsorgshjemmene og kommer derud hvis det er og er til stede til almindelig råd og vejledning. Så en af betydningerne er jo at vi yder en ekstra service udover det vi egentlig skal. In: Gjorde i også det inden hjemløsestrategien? Sa: Nej. Der var der rigtig rigtig mange hjemløse der aldrig havde set en socialrådgiver i dag der kan de ikke undgå at se os. In: Nej, det er jo godt. In (8:50): Opsøger i de hjemløse for at hjælpe dem eller skal de selv tage kontakt til kommunen? (Indsatser, motivation, krydspres) Sa: Vi sørger for vi ved at vi er til rådighed, sådan så de når de er klar til det kan vælge at få hjælp og vi sørger for at de bliver klar over at forsorgshjem f.eks. det er ikke en permanent løsning, så de Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

67 engang imellem får et jeg er nødt til at kalde det et pædagogisk puf om at der skal ske en forandring. In: Og det er på forsorgshjemmet at i sørger for de bliver bekendt med alle de her ting? Sa: Ja og vi er også i kontakt med en række personer der ikke er på forsorgshjemsbeboere for at prøve at støtte dem i at komme det rigtige sted hen. In: Hvordan får i kontakt med dem? Sa: Via vores støttekontakt personer, 99 medarbejdere, gadeteamet, så når de er i kontakt med nogen og har fået en god kontakt med dem, kontakter os og fortæller at der er en her der er klar til og gerne vil modtage noget hjælp. Sådan så vi ikke tvinger nogen til det, men at det er stadigvæk et tilvalg de kan gøre. In: Så det er egentlig primært dem inden de kommer på forsorgshjemmet? Sa: Både og. In: Også efter de har været. Sa: Ja. In (10:00): Hvordan støtter i de unge efter de har fået en bolig? Sa: Det er pædagogisk støtte, det er eventuelt hjælp til at økonomien bliver styret for dem i en periode indtil de er klar til at overtage det, råd og vejledning og sørge for de er bekendt med hvad for nogle muligheder de har. Sørge for at der er et så tæt som muligt samarbejde mellem alle relevante. Og samarbejdet er vigtigt. In: Er det igen, hvor i så skriver til dem at i gerne vil have et møde med dem, eller kommer i hjem til dem eller hvordan foregår den her? Sa: det er efterforsorg med dem eller støtte kontaktpersoner, som hele tiden hele tiden har kontakten med dem. In: Hvad er det for en kontaktperson, fra Skjoldbo eller hvad? Sa: Det kunne være kontaktpersoner fra Skjoldbo eller 85 medarbejdere. In (10:57): Hvilke indsatser samarbejder i med omkring borgeren? Sa: Indsatser? In: Det du har været inde på med psykiatrien og misbrugscenteret. Sa: Samarbejdspartnere? In: Ja lige præcis. Sa: Det er fordi i indsatser så tænker jeg hvilken pædagogisk indsats der skal til. Sa: jamen det er psykiatrien, det er retspsykiatri, det er kriminalforsorgen, jobcenter, det er boligudlejer, det er familie, god og hver mand. Jeg tror ikke der er nogen der bliver undladt hvis de er relevante. Tit så er det udlejer hvis der er ved at være knas på og det er også nogen gange udlejer der kontakter os for at der er en her der er truet på at blive smidt ud, hvor vi så prøver på at gøre hvad vi kan, for at de ikke bliver smidt ud. In (11:52): Hvad gør du for, at den unge føler sig medinddraget? Sa: Masser af snak, sørger for at den unge har fuld forståelse for hvad der bevæger sig i det omfang hvor det kan lade sig gøre. Hvis det er en eller anden svær psykotisk ung, så kan det være svært at fprklare det på en måde hvor det bliver forståeligt for den man snakker med. Så er man nødt til at tale varmt for at de tager i mod noget hjælp og efterhånden som de så bliver klar til det snakker videre med dem, møder den unge hvor den unge er. In (12:28): Er dit indtryk af de unge føler de får den støtte de har behov for? (Motivation, krydspres) Sa: Ja og nej, Jeg ved det ikke med sikkerhed, det jeg tit høre det er, at de unge altid vil have mere hjælp eller mindre hjælp, det er aldrig sådan den rigtige mængde, så det kan være lidt svært og helt præcist forhold sig til hvordan de føler det. Den er sådan lidt subjektiv når man står som ekstern og skal kigge på hvad vurdere jeg din støtte behov er. For rigtig mange har det rigtig dejligt med at det kommer nogen og hjælper dem, men selvfølgelig skal de ikke hjælpes mere end de har Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

68 brug for, så nurser vi i stedet for og derfor så er det tit svært at sige hvorvidt det er rigtigt eller forkert. Meget ofte så beder de unge om at få mindre hjælp fordi de synes det er pinligt, selvom det egentlig er vurderet at de har behov for det. Altså det er jo ikke særlig attraktivt at skulle sige, jamen jeg kan ikke ikke klare min hverdag, så jeg har nogen der kommer og hjælper mig med det. Det er ikke den måde man opbygger et nyt netværk på og det er også det der gør at det er rigtig svært at komme i kontakt med de unge fordi de synes det er pinligt. Hvis man spørger eksemple Skjoldbo en vilkårlig der bor der: Jamen er du hjemløs? Nej jeg bor da her. De forbinder det ikke med at de bor på et forsorgshjem eller et herberg eller at de i den forstand er hjemløse. De tænker det mere som at de bor på en institution fordi at de har det svært- Og med det udgangspunkt, så kan det nogen gange være lidt svært og gå ind og snakke om at de har brug for støtte fordi de ikke selv ser problemerne. In: Ja så skal man have dem til at indse det på en eller anden måde at de har brug for støtte og finde en bolig? Sa. Ja. Men det er da sådan lidt bemærkelsesværdigt at tænke på at de selv eller er endt på Skjoldbo og så ligepludselig fra at være på en institution tænker at det er her vi bor altså ikke tænker længere end det, hvis du forstår hvad jeg mener med at de ikke er hjemløse og ikke har behov for hjælp. For der er jo en grund til de er på skjoldbo og det tænker de vel også at hvorfor de ikke bare finder en lejlighed. Sa: jo men jeg har bare lige en periode, men de kopler ikke oplysningerne. In: De kan ikke selv se at de skal ud og finde en bolig. Sa: nej. In: Man kunne godt forestille sig at de er trykke ved at være der, så hvad skal der ske når vi så får vores helt eget og der ikke lige er nogen der. Sa: Samtidig med at det er vanvittig svært at få en bolig. Og Skjoldbo har også en udgående funktion, for nogen der er udsmidningstruet, hvor de forebygger at folk bliver hjemløse. At der er mange der får støtte hvis der ikke er plads på Skjoldbo altså hvor de står på venteliste til en bolig, jamen så har de stadig en udgående funktion, hvor de prøver på at støtte folk i et eller andet omfang, ikke og blive fuldstændig stigmatiseret. In (15:57): Er der nogle faktorer som gør at i ikke alt kan give den unge den støtte i ønsker ellers som vanskeliggør arbejdet med den hjemløse? Sa: Ja In: Hvilke? Sa: Tit drejer det sig om at behovet for støtte er enorm, mængden af støtte der er til rådighed er ikke uendelig, så derfor er der engang i mellem en lille smule ventetid ved akutte tilfælde at vi kan sætte støtte i gang. In (16:43): Hvad tænker du er årsagen til at hjemløsheden fortsat stiger blandt de unge hjemløse? Sa: Det vil jeg helst svare på uden det bliver bliver optaget.... Sa: Og det var derfor jeg ikke ønskede det skulle optages. In (16:58): Er der noget du synes skulle ændres i indsatsen for unge hjemløse - noget der kunne gøres bedre? (Perspektivering) Sa: Jeg synes at man skulle begynde indsatsen et helt andet sted og måske prioritere at den skulle begynde allerede fra de bliver født, at svært stillede forældre skal støttes i at deres børn får mere med hjemmefra, sådan så sådan så de ikke nåede til at blive voksne og hjemløse. Men at man simpelthen satte ind længe inden de nåede dertil. In: Jamen gør man ikke allerede det altså dem man er obs på har haft det svært eller et eller andet, dem kigger man da lidt ekstra på, så de får da lidt mere konsultationerr, de kommer da lidt mere sundhedsplejerske hjem. Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

69 Sa: Det er en anden afdeling, det aner jeg ikke. In: Det skulle de gerne gøre i børn og unge, der er selvfølgelig nogen der falder igennem. Sa: og det er der jeg tænker man kan gribe ind mere effektivt, så man sørger for at problemerne ikke udvikler sig til det når det punkt. In: Jaa. Sa: Igen man skal ikke behandle symptomer, man skal handle problemer og når de først er hjemløse og har problemer, så er det symptomer man behandler for noget der skulle have været ordnet tidligere. In: Så meget tidlig indsats. Sa: Ja. In: Og nu har vi jo set den der film med Jørn, mors lille dreng, den har alle jo efterhånden set. Sa: Ja. In: Og der er de jo opmærksom på det hele hele tiden, men der sker bare ikke noget, han når jo og blive rigtig rigtig syg og svigtet. Hvor man også tænker, hvorfor sker der ikke noget? Og det er det du hentyder lidt til? Sa: Ja. In: I stedet for de egentlig bare observere og observere og se han trækker sig ind og han gør dit og han gør dat. Sa: Det sekundt moren er gravid og man antager at der er et eller andet der kunne blive til et problem skal der sættes ind, så når man og takle det inden det udvikler sig. In: Og man skal måske bare lade være med at trække den for længe ikke også? Som de for eksempel gjorde i Jørn og hun har jo fået to børn. Sa: Precious er også et godt eksempel. In: Den har vi ikke set. In (19:30): Jeg sad lige og tænkte på i forhold til de faktorer der har lovgivningen vel også meget at sige? Sa: Nej In: Ikke så meget indenfor det område? Sa: Det er økonomi der har noget at sige. Det er ingen hemmelighed at kassen i samtlige kommuner er ved at være lidt slunken. In: Den der precious er det en dokumentar eller en rigtig film eller? Sa: Det ved jeg ikke men jeg ved at det har været virkelighed for mange det der vises. I forskellig omfang. In (20:20): Har du andet du tænker vi skal have med? Sa: Masser af ting. Hehe. In: Hvad det vil vi gerne høre? (Motivation, krydspres, perspektivering) Sa:De unges villighed til en forandring, er et rigtig godt sted og starte med at kigge, det generelle syn blandt unge på hvordan de tager i mod vores tilbud om støtte, unges samarbejdsvilje i forhold til at skabe en forandring, forældres evne til at give deres børn det der skal til, det er et retur spørgsmål om det er kommunens ansvar eller forældrenes ansvar at børn kan klare sig, det etiske ved det. I dag der er der en ret meget holdning om at man skal bare læne sig tilbage for kommunen tager sig af ens børn. In: De står for det hele. Sa: Ingen kvaler kommunen betaler. In: Hvordan oplever du at de unges samarbejdsvilje er? Sa: Meget forskellig, og det afhænger af hvor ressourcestærke deres forældre har været. Dem der har mere ressourcestærke forældre der er det oftest mere samarbejdsvillige unge. Det er ikke som regel men oftest. In: Er der andet du tænker der er relevant at få med? Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

70 Sa: Frivillighed, der er rigtig positiv tiltagende frivilligheds lyst blandt mange og den virker rigtig godt. Der er flere og flere ressourcestærke voksne der er åbne for at støtte udynglet, og det virker rigtig meget på unge mennesker, mere end hvis der kommer en pædagog eller en rådgiver eller et eller andet ud, det er også en faktor i lige skal have med. In: Er der nogen specielle frivillige organisationer du tænker der? Sa: Nu kan jeg ikke huske hvad de hedder. Hjemløses venner. In: Sand. Sa: Der er en der køre et frivillighedsprojekt i forhold til at unge mennesker kan få en voksen til at hjælpe dem, en der frivillig, der melder, jeg kan selvfølgelig ikke husjke hvad projektet hed. Det er Jørgen Pedersen Gade der er førstemand på det. In: Altså her i Esbjerg? Sa: Ja. In: Så siger vi tak. Sa: Det var så lidt. Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

71 Mail korrespondance: Projektleder på hjemløseområdet From: To: Subject: SV: Interview spørgsmål Date: Tue, 28 Apr :38: Hej Ja det vi har i dage er jo Voksenstøtte og koordinerende samarbejde. Det vil vi meget gerne intensivere og anvende en evidens baseret samarbejdsmodel og evidensbaserede bostøttemetoder. Derudover har vi casemanager indsatser der er individuelle indsatser til borgere med særlige behov. I forhold til virkningen af projekterne, så har vi endnu ikke resultater, men vi ved fra den tidligere Hjemløsestrategi at indsatserne nytter. Med venlig hilsen Annette Bonde Bertelsen Udviklingskonsulent Borger & Arbejdsmarked Voksen Myndighed & Udvikling Sct. Knuds Allé Bramming Tlf [email protected] Fra: Connie S Ree [mailto:[email protected]] Sendt: 23. april :37 Til: Bertelsen Annette Bonde. ANNBE Emne: RE: Interview spørgsmål Hej igen :) Vi har lige et spørgsmål som vi tænker vi godt vil have uddybet hvis det er muligt? Bare engang når du har tid :) Tusind tak for din store hjælp. Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

72 Projektleder: Kan i se nogen virkning af projekterne? Ìkke fra dette projekt, men fra de andre indsatser vi i dag har, det er jo noget af dette vi gerne vil gøre mere intensiv og afprøve evidensbaserede bostøttemetoder. Hvilke andre indsatser? Hilsen Connie og Heidi From: [email protected] To: [email protected] Subject: Re: Interview spørgsmål Date: Tue, 21 Apr :21: Hej Nej materialet er ikke godkendt af styregruppen som planlagt, derfor har i ikke fået det. Venlig hilsen Annette Bonde Bertelsen Udviklingskonsulent Social & Tilbud, Team Projekt Esbjerg Kommune Sendt fra min ipad Den 26/03/2015 kl skrev Connie S Ree <stormlyree@hot mail.dk>: Tak for det hurtige svar, for deadline er nemlig så hurtigt som muligt ;) Vi er socialrådgiverstuderende. Hilsen Connie From: annbe@ esbjergkommune.dk To: [email protected] Subject: Re: Interview spørgsmål Date: Thu, 26 Mar :00: Hej Her er mine svar: Hvilke projekter er der sat igang i forhold til de unge hjemløse?hvad får disse projekter ud på? Vi forholder os ikke alene til de hjemløse men også til de der er i risiko for hjemløshed, de der sofasurfer, de der bor på lånt tid hos familien eller de der bliver sammen med kæresten fordi at ellers har de ikke et sted at bo. Kan vi tilbyde en støtte inden de bliver hjemløse. Ofte vil der være andre problematikker samtidig med hjemløshed. De er meget sjældent at en ung alene er hjemløs og hvor der er styr på uddannelse/job, økonomi, ingen misbrug og fravær af sygdom. Derfor er i Esbjerg Kommune mange tilbud og indsatser for de unge hjemløse. Vi forsøger at sikre at de projekter vi har bliver en del af de eksisterende tilbud, så støtten ikke forsvinder når projektet stopper. Vores projekt går ud på at få koordineret alle de vigtige samarbejdspartners indsatser både de Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

73 offentlige og private OG at vi sammen med den unge bliver enige om fælles mål og bliver enige om hvem der gør hvad. Vi arbejder ikke kun med en bolig, men også alt det der er omkring den unge OG at der er en casemanager der følger og støtter i hverdagen: vække om morgenen, gå på kommunen, komme til fodboldtræning, finde netværk der ikke ryge hash osv. osv. Hvor længe har de været igang og hvor længe strækker de sig? vi har været i gang i en del år, men vi er netop startet op på et Ungeprojekt: Tidlig koordineret indsats for unge hjemløse og unge der er i risiko for hjemløshed i alderen år. Hvem er impliceret i disse projekter? Det er relevante Socialrådgivere fra børn, voksen, jobcentre, uddannelser, læger, sygehuse, psykologer, netværk, osv. Kan i se nogen virkning af projekterne? Ìkke fra dette projekt, men fra de andre indsatser vi i dag har, det er jo noget af dette vi gerne vil gøre mere intensiv og afprøve evidensbaserede bostøttemetoder. Har du noget materiale omkring disse projekter du kan sende til os? jeg sender det senere. Venlig hilsen Annette Bonde Bertelsen Udviklingskonsulent / projektleder Social & Tilbud - Team Projekt Borger & Arbejdsmarked Esbjerg kommune Sendt fra min Ipad Den 26/03/2015 kl skrev Connie S Ree <[email protected]>: Spørgsmål til Annette Hvilke projekter er der sat igang i forhold til de unge hjemløse? Hvad får disse projekter ud på? Hvor længe har de været igang og hvor længe strækker de sig? Hvem er impliceret i disse projekter? Kan i se nogen virkning af projekterne? Har du noget materiale omkring disse projekter du kan sende til os? From: [email protected] To: [email protected] Subject: SV: Forespørgsel Date: Tue, 24 Mar :03: Hej Det må I meget gerne jeg er jo projektleder på projekterne, så jeg ved efterhånden en del ;) Med venlig hilsen Annette Bonde Bertelsen Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74

74 Udviklingskonsulent Modul 13, bachelorprojekt, Juni 2015 Borger & Arbejdsmarked <image001.jpg> <image002.gif> Voksen Myndighed & Udvikling Sct. Knuds Allé Bramming Tlf [email protected] ww w.esbjergkommune.dk Fra: Connie S Ree [mailto:[email protected]] Sendt: 24. marts :29 Til: Bertelsen Annette Bonde. ANNBE Emne: Forespørgsel Hej Annette Vi har idag interviewet forstanderen på skjoldbo da vi er igang med et bachelor projekt om unge hjemløse. I den forbindelse nævner han dig bla. i forhold til "den nye hjemløse strategi" Vi blev rigtige nysgerrig og vil i den forbindelse høre om vi må "interviewe" dig over mail? Venlig hilsen Connie og Heidi Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre af 74