Oplæg til Risikodimensionering af Redningsberedskabet i Frederikshavn kommune

Transkript

1 Oplæg til Risikodimensionering af Redningsberedskabet i Frederikshavn kommune Beredskabsafdelingen Teknisk Forvaltning Frederikshavn kommune, maj

2 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Indledning side 4 Karakteristik af Frederikshavn kommune side 8 Lokalisering af brandstationer, mandskab, responstider side 14 Kommunens risikoprofil side 17 Risikoidentifikation Frederikshavn kommune side 19 Risikoanalyse side 21 Oplæg til fremtidigt serviceniveau Anbefalinger side 26 - Redningsberedskabets forebyggende tiltag side 28 - Uddannelse og øvelser side 31 - Indkvartering og forplejning side 33 - Vandforsyning side 33 - Stationer, mandskab og materiel side 34 - Fremtidig udrykningssammensætning side 36 - Økonomisk konsekvensbeskrivelse side 44 - Anbefalinger opsummering side 46 - Konklusion, perspektivering og implementering side 47 Hovedrapporten med oplæg til Risikobaseret dimensionering af beredskabet i Frederikshavn kommune ledsages af en bilagsrapport indeholdende uddybende beskrivelse af og dokumentation for hovedrapportens analyser, vurderinger og anbefalinger. 2

3 Forord Nærværende oplæg til Risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Frederikshavn kommune er udarbejdet på baggrund af Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 765 af om Risikobaseret kommunalt redningsberedskab. Forud for denne bekendtgørelse blev dimensionering af redningsberedskabet baseret på centralt udstukne retningslinier beregnet ud fra bl.a. antal indbyggere og demografi i kommunen. Med den nye bekendtgørelse gives Byrådet nu mulighed for at dimensionere redningsberedskabet og dets opgavevaretagelse serviceniveau ud fra identifikation og analyse af de lokale risici og dermed kommunens risikoprofil. Opgaven med dette oplæg til Risikobaseret dimensionering af beredskabet er varetaget af kommunens Beredskabsafdeling gennem en nedsat arbejdsgruppe bestående af kommunens beredskabschef samt de tre viceberedskabschefer. Oplægget er tilvejebragt gennem en proces, hvor beredskabets ansatte hold- og indsatsledere fortløbende har været involveret i arbejdet med risikoidentifikation, risikoanalyser, kapacitets- og scenarieanalyser samt endelig oplæg til fremtidigt serviceniveau / anbefalinger. Oplægget består af denne hovedrapport indeholdende karakteristik af kommunen, vurdering af risikoprofil, risikoidentifikation og -analyse samt oplæg til fremtidig dimensionering af serviceniveau anbefalinger. Oplægget ledsages af en bilagsrapport indeholdende uddybende beskrivelse og dokumentation for hovedrapportens analyser, vurderinger og anbefalinger. Oplægget behandles i kommunens Beredskabskommission, Beredskabsstyrelse, Økonomiudvalg og Byråd efter følgende tidsplan: Behandles i Frederikshavn kommunes Beredskabskommission den Fremsendes til Beredskabsstyrelsens udtalelse og orientering den Behandles i Frederikshavn kommunes Økonomiudvalg den Behandles i Frederikshavn kommunes Byråd den Herefter endelig fremsendelse til Beredskabsstyrelsen 3

4 Indledning Projektbeskrivelse Risikobaseret dimensionering af Beredskabet i Frederikshavn kommune Fortid Dimensionering af redningsberedskabet i Danmark har hidtil været baseret på retningslinier udstukket fra centralt hold, hvor organisation, uddannelse, materiel og køretøjer hidtil har været beregnet ud fra antal indbyggere og demografi i kommunen. Denne regel med faste rammer, uden vurdering af risikomomenterne i den enkelte kommune, har i flere år været kritiseret for ikke at være fleksibel. I forbindelse med Folketingets politiske forlig for beredskabet for , blev det derfor vedtaget, at der skulle igangsættes en proces, som skal sætte kommunerne i stand til at dimensionere i forhold til lokalt identificerede risici. Beredskabsstyrelsen har herefter udviklet følgende materiale til det videre arbejde: Håndbog i risikobaseret dimensionering Kursus i risikobaseret dimensionering for beredskabspersonale Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 Niveauopdeling af beredskabet Redningsberedskabet i Danmark er opdelt i tre niveauer. Dette princip vil også være gældende efter at kommunerne har vedtaget og implementeret den risikobaserede dimensionering. Niveau 1 På niveau 1 er det, det kommunale redningsberedskab der yder indsatsen, eventuelt suppleret med assistance fra nabokommuner. I Danmark er der tradition for, at en kommunes redningsberedskab laver aftaler med nabokommuners beredskab (mellemkommunal bistand), enten vederlagsfrit eller til en aftalt pris, jf. Beredskabslovens 18. Niveau 2 Der er visse ulykker og katastrofer, som det kommunale redningsberedskab ikke forventes at kunne klare alene, og hvor der skal ydes en assistance til støtte med lys, vand, luft eller opgaver ved miljøuheld m.m. Dertil findes 9 støttepunktsberedskaber, hvoraf der nærmeste er beliggende i Aalborg. 4

5 Ved større miljøindsatser er der ca. 50 beredskaber med trin II materiel - materiel til opsamling af mindst l. af et farligt stof. De nærmeste trin II beredskaber er beliggende i Frederikshavn, Hjørring og Aalborg. Niveau 3 Niveau 3 beredskaber findes på Beredskabsstyrelsens 5 centre, hvoraf det nærmeste er beliggende i Thisted. Dermed har niveau 3 til vores kommune en reaktionstid på mindst 2 timer. Fremtid Formålet med den risikobaserede dimensionering er at tilrettelægge redningsberedskabets forebyggende og afhjælpende indsats ud fra de risici, der findes i kommunen - ud fra følgende definitioner: Risiko Er en potentiel hændelse, såsom brand, fastklemning/nedstyrtning og udslip af et stof, der kan skade mennesker og miljø. Risikoniveau Er omfanget af kommunens risici, der opgøres som en kombination af hyppigheden af en risiko og konsekvenserne, hvis risikoen udløses. Risikoniveauet kan udtrykkes for et enkelt risikoobjekt eller en sammenlignelig gruppe af risikoobjekter. Risikoidentifikation Har til formål at kortlægge de risici, der findes i kommunen. Processen indeholder identifikation af risikoobjekter såsom forsamlingslokaler, virksomheder, bygninger med overnatning, natur og infrastruktur som havne, vejnet og offentlig transport m.m. og identifikation af hændelser, der kan ske i relation til risikoobjekterne i forbindelse med brand, fastklemning/ sammenstyrtning og udslip m.m. Risikoanalysen Tager udgangspunkt i risikoidentifikationens resultater og fastlægger, hvad det kræver for redningsmandskabet at håndtere de identificerede risici. Serviceniveau Er summen af de ydelser, som redningsberedskabet skal præstere overfor kommunens borgere, virksomheder og gæster m.m., både i forbindelse med det afhjælpende arbejde og på det forebyggende område. Oplæg til serviceniveau Er et beslutningsgrundlag til kommunens politikere, som de kan bruge til at fastlægge serviceniveauet for kommunens redningsberedskab. Politisk fastlæggelse af serviceniveau Det er kommunens politikere, der fastlægger serviceniveauet for beredskabet. Kommunalpolitikerne skal tage stilling til, hvad redningsberedskabet 5

6 skal kunne klare af risici i kommunen, samt hvordan redningsberedskabet bør håndtere de forskellige risici og dermed niveauet af indsats- og forebyggelseskapacitet. Kommunalpolitikerne skal udstikke de overordnede rammer for en prioritering af beredskabets opgaver og bl.a. tage stilling til spørgsmål som: Er der nogle former for hændelser, som kommunens beredskab skal kunne løse i særlig grad. Er der nogle risici, som beredskabet i særlig grad skal gøre noget for at forebygge. Implementering af det politisk fastlagte serviceniveau Denne fases tidshorisont kan strække sig over en længere periode, af hensyn til det vedtagne, hvor der kan være forudsætninger der kræver udskiftning af materiel, køretøjer, struktur eller ændring af slukningsområder for de enkelte stationer m.m. Dette kan være beslutninger, der af hensyn til økonomi tager flere år at implementere. Procesmodellen Ved udarbejdelse af den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet i Frederikshavn kommune vil følgende proces, der stammer fra Håndbog for risikobaseret dimensionering, blive anvendt. 6

7 Proceshjulet er ikke statisk. Risikobaseret dimensionering er en øvelse, der aldrig slutter. Når proceshjulet er gennemløbet første gang, køres der videre med en løbende risikoanalyse og implementering efterhånden som eksisterende forhold ændres. Arbejdsprocessen Der har over de sidste år været talt meget om risikobaseret dimensionering i de tidligere Beredskabskommissioner. Henover sommeren 2006 er der blevet indsamlet statistikmateriale fra de tre gamle kommuner til brug for risikoidentifikation. Der har været holdt møder med ressourcepersoner fra beredskabet i de tre gamle kommuner. Denne møderække er med passende mellemrum fortsat under processen. Herudover er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af Karsten Thorn, Reval Gade, Tage Øhrberg og Hans Jørgen Pedersen. 1/6-1/9 1/9-1/11 1/ /2-07 1/2-1/7 efter 1/7-07 7

8 Karakteristik af Frederikshavn kommune Frederikshavn kommune er med sin geografiske placering landets nordligste kommune og har et samlet areal på 648 km 2. Med en kyststrækning på 95 km er Frederikshavn kommune vel en af landets længste kommuner. Kommunen afgrænses mod syd af Brønderslev kommune, mod vest af Hjørring kommune, mod nord af Skagerrak og mod øst af Kattegat, hvor også øgruppen Hirsholmene og Læsø er beliggende. Befolkning, boliger og byer mv. Kommunens indbyggertal var pr ca , hvilket svarer til 100 indbyggere pr. km 2. Antallet af boliger var i 2004: Heraf: Stuehuse og parcelhuse Række-, kæde-, dobbelthuse Etageboliger Andre boliger Som det fremgår af hosstående oversigtskort er kommunens bystruktur karakteriseret ved tre store byer Skagen med ca indbyggere, Frederikshavn med ca indbyggere og Sæby med ca indbyggere. Desuden findes følgende oplandsbyer / landsbyer med flere end 200 indbyggere: Bysamfund ca. indbyggertal Aalbæk Jerup 700 Strandby Elling Kvissel 450 Ravnshøj 700 Gærum 700 Haldbjerg 350 Østervrå Thorshøj 325 Hørby 475 Syvsten 300 Dybvad 700 Præstbro 275 Lyngså 275 Voerså 575 8

9 9

10 Herudover findes en række landsbysamfund (med under 200 indbyggere). Disse landsbyer samt kommunens landdistrikter bebos af i alt ca indbyggere. I kommunen findes desuden i alt ca sommerhuse fordelt på flere sommerhusområder. Heraf er de største sommerhusområder beliggende i eller ved Højen, Hulsig, Kandestederne, Aalbæk, Napstjært, Bratten, Lerbækhuse /Apholmen, Heden, Sæby Nordstrand og Lyngså. Antallet af sommerhuse medfører i sommerhalvåret en øget tilstrømning af sommerhusbeboere og -gæster med deraf følgende bål-, grill- og afbrændingsaktiviteter, som er forbundet med brandmæssige risici. Kommunens 12 campingpladser, hvoraf de fleste er beliggende i forbindelse med de større byer langs østkysten 3 pladser ved Skagen, 1 plads ved Skiveren, 2 pladser ved Hulsig, 1 plads ved Aalbæk, 1 plads i Jerup, 1 plads i Frederikshavn og 3 pladser ved Sæby. Alle campingpladser har i sommerhøjsæsonen en høj og tæt belægning med såvel campingvogne, autocampere og telte. Erhvervsforhold, fordeling på brancher og beskæftigelse I 2004 var antallet af arbejdssteder (virksomheder) ca fordelt således efter størrelse: Antal ansatte Antal arbejdssteder 1 ansat ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte 37 Heraf var den procentvise fordeling af beskæftigede (2003): Landbrug, fiskeri, fødevarer, industri, bygge / anlæg og transport 34,2 % Forretning, offentlig og privat service 56,1 % Antallet af samtidigt beskæftigede og bosiddende i kommunen var i 2003 ca Indpendling til kommunen var 15,3 % og udpendling fra kommunen var 15,7 %. Der er således stort set balance mellem antal arbejdspladser og antal beskæftigede erhvervsaktive i kommunen. Langt hovedparten af arbejdsstederne i kommunen er små og mellemstore virksomheder. Af de i alt ca arbejdssteder havde 86 arbejdssteder mere end 50 ansatte. De 3 største byer i kommunen kan erhvervsgeografisk beskrives således, at Skagen er karakteriseret erhvervsmæssigt ved havn, fiskeri, fiskeindustri 10

11 og turisme. Frederikshavn er karakteriseret ved større jern- og metalindustri, handel, kontor og service, havnevirksomheder, havnetrafik og Flådestation. Sæby er karakteriseret ved fiskeindustri, slagteri, handel og landbrug. De store virksomheder er placeret i de tre største byer Skagen, Frederikshavn og Sæby. Natur og landskab Frederikshavn kommune rummer et stort og varieret naturlandskab. Ud over den 95 km lange kyststrækning med tilhørende klit- og hedearealer findes i kommunen ca. 145 km 2 beskyttet natur efter Naturbeskyttelsesloven. I alt er ca. 111 km 2 (17 % af kommunens samlede areal) udpeget som Habitatområde (fuglebeskyttelsesområde). Endvidere findes i alt mellem og ha. fredet areal. I kommunen findes omfattende skov- og plantagebeplantning med såvel løv- og nålebeplantning. Kommunen rummer en betydelig længde vandløb og gennemløbes af i alt ca. 666 km vandløb af høj miljø- og naturmæssig værdi, hvilket også gør dem sårbare i forhold til eventuel forurening. De største klit- og hedelandskaber findes i den nordlige del af kommunen mellem Skagen og Aalbæk, hvor der også findes større skov- og plantageområder bl.a. Skagen, Bunken og Aalbæk Klitplantager. De største skovog plantageområder findes omkring Frederikshavn og Sæby bl.a. Elling Plantage, Bannerslund, Knivholt skov, Åsted Ådal, Vandværksskoven og Bangsboområdet, Sæbygaard Skov og Dyrheden Plantage. Nåleskov og især hedelandskaber rummer større brandmæssige risici end løvskov. Derfor har bl.a. hedelandskaberne i den nordligste del af kommunen stor bevågenhed i tørre sommerperioder. Den særligt lange kyststrækning rummer rige og varierede naturmæssige og rekreative muligheder fra bynære strande til barske naturmæssige oplevelser. Fælles for den lange kyststrækning, både mod Skagerrak og Kattegat, er dog en relativ stor sårbarhed overfor søbåren forurening. Infrastruktur veje, jernbaner, havne og færgeforbindelser Frederikshavn kommune er for størstedelens vedkommende bundet sammen af et fintmasket vejnet mellem kommunens byer og lokalområder med i alt ca km offentligt vejnet, heraf 56 km statsvej. Herved gives der gode muligheder for direkte og alternative ruter til hændelsessteder. Der ses dog en kritisk strækning ca. 7-8 km syd for Skagen by, hvor en strækning på ca. 3 km løber over et højmoseområde. Her har det hidtil ikke været muligt at lave alternativ vejforbindelse. Eneste alternative muligheder er stranden mod Skagerrak fra Højen mod syd samt cykelstien fra Skagen mod syd. Kommunen rummer desuden to jernbaneforbindelser dels Nordjyske Jernbaner mellem Skagen og Frederikshavn og dels DSB s nationale og internationale jernbaneforbindelse. Herudover findes Jernbanefærge til Gøteborg og Norden (Stena Rail). 11

12 Frederikshavn Havn fungerer som internationalt trafikknudepunkt med færgeforbindelser til Læsø, Gøteborg, Larvik og Oslo. Inden for kommunen findes i alt 5 aktive erhvervshavne, som rummer en bred vifte af fiskerimæssige, erhvervs- og industrielle, fragt- og færgemæssige samt lystbåds- og turistmæssige aktiviteter. Havnene kan hovedsagelig kort karakteriseres således: Skagen Havn fiskeri, erhverv og lystbåde Aalbæk Havn fiskeri og lystbåde Strandby Havn fiskeri og erhverv Frederikshavn Havn udpræget industri, erhverv, fragt, trafik og Flådehavn Sæby Havn fiskeri, erhverv og lystbåde Herudover findes 4 større fritidshavne (Rønnerhavnen, Frederikshavn Marina, Voerså Havn og Hirsholmene Havn). Nogle af disse havne især Skagen og Sæby har i sommerperioden en meget høj belægning med lystbåde med deraf følgende særlig risiko for bådbrande. Andre kendetegn i en beredskabsmæssig synsvinkel Ud over den ovenfor beskrevne karakteristik af Frederikshavn kommune holder beredskabet sig følgende for øje. Selvom kommunen rummer et forholdsmæssigt begrænset antal store virksomheder, gives disse dog særlig bevågenhed. Blandt de store, særlige virksomheder kan nævnes: Fiskernes Fiskeindustri, Danish Yacht og Vestas i Skagen, Slagteriet Danish Crown, Sæby Fiskeindustri, Roblon, Skjold Maskinfabrik, Brynje Sko og Volstrup Teglværk i Sæby, Flådestation Frederikshavn, Roblon, MAN Alpha Diesel i Frederikshavn, Ammunitionsvirksomheden AMA ved Elling, samt de militære depoter og NATO s brændstofledning gennem kommunen selvom disse militære installationer ikke anses at udgøre en særlig risiko i fredstid. Inden for kommunen findes flere trælastvirksomheder, hvoraf især 3 er beliggende i tæt beboede områder 2 i Frederikshavn og 1 i Lyngså. Uden for bymæssige områder og i særlig grad i kommunens sydlige del findes en række landbrug med større dyrehold og / eller oplag af kunstgødning. Kommunen rummer særligt store bygningskomplekser, for eksempel Sygehus Vendsyssel, Arena Nord, Hotel Jutlandia, Scandic Hotel og Kattegatsiloen i Frederikshavn samt Hotel Viking i Sæby. 12

13 Der findes en række bevaringsværdige bygningsanlæg og kulturværdier, herunder bl.a. Skagen Museum, Bangsbo Hovedgaard, Sæbygaard, Voergaard (beliggende i Brønderslev kommune). Desuden findes i flere byer og især i Skagen og Sæby særligt tætte og bevaringsværdige bymiljøer og bygninger, som stiller særlige vilkår for beredskabets fremkommelighed. Farvandene ud for Frederikshavn kommune besejles af en intensiv søtransport. Herudover fungerer såvel Skagen Havn, Frederikshavn Havn og Aalbæk bugt som nødhavne / -red. Ligesom der ud for Frederikshavn foretages omladning af olietransporter mellem tankskibe. 13

14 Lokalisering af brandstationer, mandskab, responstider Brandstationer Det nuværende brand- og redningsberedskab i Frederikshavn kommune består som vist på hosstående oversigtskort af følgende brandstationer og bemanding geografisk placeret i: Lokalisering Skagen Frederikshavn Sæby Mandskab 4 kommunale indsatsledere, heraf er de 3 honorarlønnede. Falck: 18 brandmænd, heraf er de 5 uddannet som holdledere. 24 kommunalt ansatte brandmænd/k, heraf er 4 indsatsledere og 3 holdledere fastansat. Derudover er 1 holdleder og 16 brandmænd/k deltidsansat. 3 kommunale indsatsledere, heraf er de 2 honorarlønnede. Falck: 16 brandmænd/k, heraf er de 4 uddannet som holdledere. Desuden findes følgende hjælpestationer og bemanding i: Lokalisering Aalbæk Østervrå Mandskab Falck: 11 brandmænd/k, heraf 3 holdledere. Falck: 10 brandmænd/k, heraf 3 holdledere Herudover findes et stedligt beredskab i Dybvad med begrænset brandslukningsmateriel. Beredskabet er på 7 mand alle funktionsuddannede i indsats. Derudover råder kommunen over ca. 85 frivillige, hvoraf de 50 er funktionsuddannede i indsats placeret med 10 i Skagen, 25 i Frederikshavn og 15 i Sæby. Nabostationer, beredskabscenter Aalborg, beredskabsstyrelsen Thisted I Hjørring kommune er de nærmeste nabostationer placeret i Sindal og Hjørring, med en køretid til vores område på over 15 minutter. I Brønderslev kommune er de nærmeste nabostationer placeret i Brønderslev og Dronninglund, med en køretid til vores område på over 15 minutter. Nærmeste støttepunkt er beliggende ved beredskabscenter Aalborg. (Niveau 2), med en responstid til kommunen på mellem 1 og 2 timer. Beredskabsstyrelsens nærmeste kaserne er beliggende i Thisted, hvorfra stor slukningshjælp (Niveau 3) kan forventes at være fremme på mellem 2 og 3 timer. 14

15 15

16 Afgangs- og responstider Ifølge Bekendtgørelse om risikobaseret redningsberedskab skal hele førsteudrykningen afgå fra stationen senest 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarm. Ovenstående illustration viser en beregning af, hvilke dele af kommunen (og nabokommuner) som kan nås indenfor en responstid på henholdsvis 10 minutter og 15 minutter. I beregningerne er kompenseret for køretøjernes hastighedsmæssige ydeevne og fremkommelighed i forhold til maksimale hastigheder på vejtyperne motorveje, hoved-/landeveje og byveje. Afgangs- og udrykningstider er uddybende illustreret i den ledsagende bilagsrapport. Det fremgår af illustrationen, at alle byområderne, hvor stationerne er beliggende, nås inden for 10 minutters responstid. Desuden ses at størstedelen af Frederikshavn kommune samt dele af nabokommunerne nås inden for 15 minutters responstid. Kun den sydligste del af kommunen området ved Voerså og Præstbro vil have en responstid, som overskrider15 minutter. Denne responstid kompenseres der dog for med det stedlige beredskab i Dybvad. Dette indikerer ligesom analyserne af udrykningsstatistikker, at de i alt 5 stationernes placering sikrer en stort set fuld dækning af kommunen indenfor en responstid på 15 minutter. 16

17 Kommunens risikoprofil I forbindelse med arbejdet med risikobaseret dimensionering af brandberedskabet er der foretaget en række analyser af de seneste tre års udrykningsstatistik. Disse statistikker og analyser findes i bilag til denne afrapportering. På baggrund af analyserne konstateres det nedenfor angivne vedrørende kommunens risikoprofil. Udrykningsstatistik 3 år tilbage : Der har i den samlede kommune, over de tre år været 1007 udkald til beredskabet, svarende til et gennemsnit 335,66 pr år. Heraf har station Frederikshavn kørt i gennemsnit 168 alarmer, stationerne i Sæby (Sæby og Østervrå) 108 alarmer og stationerne i Skagen (Skagen og Ålbæk) 59 alarmer. Antallet af alarmer viser en stigende tendens på grund af flere ABA-anlæg med deraf flere blinde alarmer. Udrykningstyperne pr. år i overordnede kategorier har fordelt sig på følgende måde: Blinde alarmer 86 pr år, deraf er ca. 98 % udkald til ABA-anlæg. Reducerede udkald, primært til mindre brande i det fri, f.eks. bilbrand i det fri, skorstensbrand hårdt tag, container i det fri og mindre naturbrande, grøfter m.m., har der været 110 udkald pr år i gennemsnit - hovedsageligt fra station Frederikshavn Brandvæsen, der på grund af vagtordninger er den eneste, som har haft denne mulighed. Til brande i almindelighed har der været 185 udkald pr. år fordelt på samtlige 5 stationer i kommunen. Udkald til forureninger har i gennemsnit været 33 pr. år, flere af dem er olieforureninger på strandene eller mindre spild fra færdselsuheld m. m. Til færdselsuheld med fastklemte har der været 5 udkald pr. år i gennemsnit, alle er kørt fra Frederikshavn Brandvæsen, da det er den eneste station med frigørelsesværktøj. Disse udkald er alle kørt i de gamle Frederikshavn og Sæby kommuner, da man her har haft en aftale om fælles løsning af opgaven. Denne type af udkald viser en faldende tendens, hvilket også følger landsgennemsnittet. Udrykninger til andet, der dækker over udkald til væltede træer på kørebanen i forbindelse med storme samt andre udkald til sikring af bygninger, har der i gennemsnit været 7 pr. år. Udrykningerne fordeler sig på følgende tidspunkter på døgnet: Dagtimerne, svarende til tidspunkterne mellem kl og 18.00, tegner sig for 58,78 % af udrykningerne. I aftentimerne mellem kl og er andelen af alarmer på 28,40 %. 17

18 Tidsrummet mellem kl og viser at nattetimerne, hvor de fleste mennesker sover, er det tidspunkt på døgnet med de færreste alarmer. Der ligger i gennemsnit 12,81 % af udrykningerne i dette tidsrum. Når der analyseres på alarmerne i forhold til ugedagene, er det samlede gennemsnit pr. år følgende: Mandage, 51,33 alarmer. Tirsdage, 40,33 alarmer. Onsdage, 49,66 alarmer. Torsdage, 48,66 alarmer. Fredage, 44,66 alarmer. Lørdage, 54 alarmer. Søndage, 47 alarmer. Antallet af alarmer fra de enkelte stationer er ikke helt ensartet hvad ugedagene angår, dog udskiller lørdagen sig som den dag der har flest alarmer. Det skyldes formodentligt, at de fleste har fri fra arbejde og dermed bevidst/ubevidst påvirker antallet af brande. Samtidighed Der har fra de tre hovedstationer været følgende samtidighed i udkaldene: Fra station Skagen har der ikke været tilfælde af samtidighed i udkaldene i den analyserede tidsperiode. Fra station Frederikshavn var der i 14 tilfælde samtidighed, jævnt fordelt over årene, men da stationen råder over tre slukningstog, var der ikke brug for yderligere hjælp udefra. Fra station Sæby var der syv tilfælde af samtidighed, som blev løst sammen med hjælpestationen i Østervrå, uden problemer. Ovennævnte viser, at antallet af stationer, med tre brandstationer og to hjælpebrandstationer, er fuldt dækkende for kommunen. 18

19 Risikoidentifikation Frederikshavn Kommune Identifikationens formål er at kortlægge de risici i kommunen, hvor beredskabet kan forventes på et tidspunkt at skulle løse en opgave. Identifikationen af risici gør det samtidigt muligt bedre at kunne løse den aktuelle opgave gennem fornøden planlægning, og dels at udføre forebyggende arbejde og dermed minimere risiko, opgave mv. for beredskabet. I Frederikshavn kommune, som er en sammenlægning af tidligere Sæby, Skagen og Frederikshavn kommune, har man til risikoidentifikation anvendt det store lokalkendskab fra fastansatte lokale miljø- og bygningsmyndigheder brainstorming med ansatte, indsatsledere, holdledere, falckpersonale, teknisk forvaltning samt diverse beredskabsplaner. De tre tidligere kommuners udrykningsrapporter 3 år tilbage og brandsynsrapporter samt kommunens geografi og placering af brandstationer er ligeledes indgået i identifikationen. Ved brainstormingen blev benyttet inspirationslister over objekter / hændelser udrykningsdata fra 3 år blev udleveret, og ansatte fra beredskabet fortalte om diverse ulykker fra ind/udland samt stillede spørgsmål hvad nu hvis?. Desuden er håndbog fra Beredskabsstyrelsen indgået som hjælpeværktøj. Alle objekter som fremkom på ovennævnte møder er blevet opdelt i hovedgrupper således: - Lokaler og bygninger med mange forsamlet - Virksomheder med farlige stoffer (eks. ammoniak) - Plejehjem ældrecenter - Institutioner (eks. handicappede/immobile) - Trælastvirksomheder - Store industrivirksomheder - Plantageområde - Tætte, store sommerhusbebyggelser og campingpladser i brandfarlige naturområder - Hoteller - Tankstationer - Kultur slotte, museer, kirker, fredede bygninger - Restauranter Diskoteker - Boligområder - Motorvej trafik - Sygehus - Færgehavn Havne - Flådestation - Ammunitionsdepot - Pipeline (Brændstofforsyning Nato) 19

20 Indenfor ovennævnte hovedgrupper er der selvfølgelig sket en opdeling, hvor det er skønnet nødvendigt. Uddybende beskrivelse vedrørende risikoidentifikation findes i bilag til denne hovedrapport. Ud fra ovennævnte risikoidentifikation er der efterfølgende sket en udvælgelse til en repræsentativ scenarieanalyse og dermed kapacitetsanalyse, ud fra hvilke den videre dimensionering og oplæg til serviceniveau foregår. Alle persongrupper, som har deltaget i arbejdet med risikoidentifikation, har efterfølgende deltaget med input til scenarie- og kapacitetsanalyse samt oplæg til serviceniveau. Nogle af ovennævnte objekter vil måske kræve en nærmere analyse med hensyn til behov for særlig dimensionering (eksempelvis Sygehus Vendsyssel - Arena Nord - Færgehavn). Risikoidentifikation skal løbende tilpasses og skal revideres mindst en gang i hver byrådsperiode. 20

21 Risikoanalyse Risikoanalysen tager udgangspunkt i de risici, der er registreret i risikoidentifikationen. Der er udvalgt en række risici, som skønnes at være de mest oplagte og at være værst tænkelige scenarier i hver af de 3 gamle kommuner. Der er således foretaget en sortering og prioritering blandt en lang række af scenarier. Scenarierne vurderes at være dækkende for hele den nye kommune, således at analysen kan anvendes ved sammensætningen af fremtidige udrykninger, uanset fra hvilken brandstation de udgår. Oversigt over 24 foretagne scenarieanalyser Pickliste kode 1. Skorstensbrand hårdt tag BSHT 2. Bilbrand på motorvej BTBF 3. Brand ungdomsskole med evakuering BBit 4. Brand i lade med bigballer BBGå 5. Gårdbrand med dyreredning BBGD 6. Silobrand - DLG Hørbylundvej BBin 7. Brand på Voerså Kro BBEt 8. Brandfarlig virksomhed (Trælasten Skagen) BBin 9. Plantagebrand Klit/hede BBHe 10. Brand lystbåde Skagen Havn BTSK 11. Udslip af Ammoniak - kølehus Claus Sørensen BSFA 12. Brand Skagen Museum (kulturværdier) BBEt 13. Hotelbrand - Hjorts Hotel Kandestederne BBEt 14. Trafikuheld med fastklemte, fare for brand BTBF 15. Brand i lejlighed, etagebrand i gammelt byggeri BBLe 16. Brand i bygning, koncertarrangement i Arena Nord BBit 17. Brand i ridecenter, Frederikshavn rideklub BBGD 18. Skibsbrand, brand i skib ved kaj BTSK 19. Brand i sommerhus med personredning BBSo 20. Forurening af kyststrækning BSFO 21. Forurening af havnebassin, let fuelolie BMFO 22. Bygn-brand-institution Sygehuset Bbit 23. Bygn-brand-gård (kornsilo i lade) BBGå 24. Redn-sammenstyrtning af bygning RPSa Alle 24 scenarieanalyser i risikoanalysen er nærmere beskrevet i den ledsagende bilagsrapport. Efterfølgende illustreres én af de 24 scenarieanalyser samt en samlet risikomatrice, hvor alle 24 scenarier er indplaceret i én risikomatrice. Herefter beskrives analysens indhold og vurderinger samt konklusioner, som danner grundlag for oplæg med anbefalinger til det fremtidige serviceniveau for det risikodimensionerede beredskab i Frederikshavn kommune. 21

22 Ny Frederikshavn Risikobaseret Dimensionering Brandvæsen Scenariebeskrivelse Side: 1/2 Dato: 16/ Scenarie15: Brand i lejlighed, etagebrand i gammelt byggeri Hændelsestitel: Ild i lejlighed Tidspunkt: kl. 20:52 Geografisk beliggenhed: Barfredsvej 58, Frederikshavn by Meteorologiske forhold:? Bekrivelse af objekt: Afstand fra BS Km.: 3 Foto Beskrivelse af situation ved ankomst: Brand / røgudvikling i lejlighed på grund af madlavning i køkken. - Én person i lejligheden. Indsatsopgaver Indsatsenheder - mandskab & materiel X Indsatsledelse Sikring af skadested 1 Indsatsleder 1 Varsling Førstehjælp 10 Brandmænd X Brandslukning Vandforsyning X Følgeskade Forplejning-indkvart. 1 1 Automobilsprøjte Tankvogn Forureningsbekæmp. Bådberedskab Frigørelse fastklemte X Personredning 1 ISL-vogn 1 Holdleder Frivillige Tender / Lift Miljøvogn Pionervogn Drejestige Beskrivelse af indsatsforløb 1 felt = 30 min. Opgave Tidsforløb Indsatspersonel ISL 1+1 (ISL + HL) Personredning 2 Brandslukning 1 Følgeskade Sik-hold Analysebilag ( f.eks. Beredskabsplan, oversigtsplan, kortudsnit eller lignende): Rapport:

23 Beskrivelse af indsatsforløb 1 felt = 30 min. Fremtidig forløb Opgave Tidsforløb Indsatspersonel ISL + HL Personredning 2 +1 Sik-hold 2 I alt mandskab: 7 Forebyggelse eksisterende Forebyggelses ønsker: Røgalarmer i parcelhuse og lejligheder Indsatsenheder - mandskab & materiel 1 Indsatsleder 1 Holdleder 5 1 Brandmænd Automobilsprøjte Tankvogn Frivillige Tender / Lift Miljøvogn / Trailer Bådberedskab Pionervogn 1 ISL-vogn 1 Drejestige Risikomatrice Hyppighed Hyppig > 10 pr. år Mennesker Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer 0,1-1 pr. år Sjælden 0,01-0,1 pr. år Næsten aldrig < 0,01 pr. år Ubetydelige skader 2 Mindre kvæstelser, få personer 3 4 Mere end fem kvæstede Få livsfarligt kvæstede/ døde 5 Flere/mange døde Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varige skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen/mindre forstyrrelser Forsinkelser på drift på < 1 dag Kortere forstyrrelser Forsinkelse af drift på < 1 uge Betydelige forstyrrelser Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Alvorlige forstyrrelser Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift Konsekvens 23

24 Risikomatrice En samlet oversigt med indplacering af de 24 hændelser, der er beskrevet og analyseret i bilagsrapporten, med nummerhenvisning til de enkelte scenarier Hyppig > 10 pr.år Påregnelig 1-10 pr. år Hyppighed Forekommer 0,1-1 pr. år Sjælden 0,01-0,1 pr. år Næsten aldrig < 0,01 pr. år Personer(P) Miljø (M) Samfund (S) Ubetydelige Mindre Mere end fem Få livsfarligt Flere skader kvæstelser, kvæstede kvæstede/dø døde/mange få personer de kvæstede Ubetydelig Større Risiko for Mindre varige Større varige påvirkning Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag påvirkning Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge varige skader Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Konsekvens skader Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift I bilagsrapporten findes desuden en udvidet oversigt med indplacering af de 24 analyserede hændelser. 24

25 Scenarieanalysernes indhold analyse, vurdering og konklusion Scenarieanalyserne indeholder i skemaform en koncentreret beskrivelse, analyse og vurdering for hvert af de 24 scenarier samt en samlet risikomatrice med alle 24 scenarier indplaceret. Via brandrapporter mv. for de respektive hændelsesforløb er konstateret og registreret omfanget af indsatsopgaver og brug af mandskab og materiel. Desuden er registreret indsatsforløb med angivelse af indsatsopgaver, tidsforløb / tidsforbrug og omfanget af indsatspersonel. Gennem analyse og vurdering af hændte og tænkte hændelsesforløb er herefter i kapacitetsanalyser beskrevet forslag til fremtidigt indsatsforløb med forslag til eventuelle ændringer i indsatsopgaver, materiel og indsatspersonel. Desuden indgår som et væsentligt element beskrivelse og vurdering af forebyggelsesforanstaltninger samt vurdering af behov og muligheder for fremtidig forebyggelse. Endelig rummer scenarieanalyserne en risikovurdering af hændelserne med hensyn til dels statistisk og forventet hyppighed af hændelserne. Og dels vurdering af hændelsernes konsekvenser for mennesker, miljø og ikke mindst samfundet f.eks. forstyrrelser eller ophør af virksomhedsdrift. De samlede analyser og vurderinger af scenarierne har sammen med risikoprofilen mv. som konklusion givet anledning til en række oplæg og anbefalinger vedrørende det fremtidige serviceniveau for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet i Frederikshavn kommune. Disse oplæg og anbefalinger beskrives i efterfølgende hovedafsnit Oplæg til fremtidigt serviceniveau - Anbefalinger. 25

26 Oplæg til fremtidigt serviceniveau - Anbefalinger Det administrativt udarbejdede oplæg til fremtidigt serviceniveau for redningsberedskabet i Frederikshavn kommune er opdelt i følgende hovedelementer: Redningsberedskabets forebyggende tiltag Selv om der allerede i dag er fokus på forebyggelse, lægges der op til fremtidig øget vægt på forebyggelse med nye tiltag og videreudvikling af eksisterende. Forebyggelsestiltag foreslås prioriteret ud fra mest for pengene. Altså en skarp vurdering i forhold til den forventede effekt. Uddannelse og øvelser Her lægges op til mål for samt prioritering og fastlæggelse af fremtidig uddannelse, efteruddannelse og øvelsesaktiviteter. Indkvartering og forplejning Der lægges op til stillingtagen til dimensionering og organisering af indkvarterings- og forplejningsberedskabet i forbindelse med opdatering af den samlede kommunes Beredskabsplan, som forventes iværksat i Vandforsyning Idet tilstrækkelig vandforsyning er en vigtig forudsætning for forsvarlig brandbekæmpelse lægges op til, hvordan vandforsyningen fremover sikres og videreudvikles/moderniseres. Stationer, mandskab og materiel Der lægges op til en stillingtagen til lokalisering af brandstationer, bemanding og indbyrdes samarbejde fremover. Ændringer i materielsammensætning, materieludskiftning samt udrykningssammensætning kan medvirke til at styrke den afhjælpende effekt med henblik på at mindske konsekvenserne for mennesker, miljø og samfund. Fremtidig udrykningssammensætning Der lægges op til en fremtidig udrykningssammensætning indeholdende dels en grundenhed, en basisenhed og en basisenhed + supplement. Udrykningssammensætningen baseres på, at det altid er nærmeste station, som rykker ud. Der præsenteres 3 modeller for det fremtidige beredskab: 1. Det nuværende beredskab, 2. Et godt og forsvarligt beredskab, 3. Et beredskab på minimum Administrativt anbefales model 2. I tilknytning til modellerne præsenteres 3 forslag til fremtidig indsatsledervagt. Administrativt anbefales forslag 2, idet dette forslag vedrørende indsatsledervagt sammen med model 2 for udrykningssammensætning anses at give de bedste muligheder for modernisering af beredskabet samt mulighed for et generationsskifte vedrørende beredskabsledelse og indsatsledelse. 26

27 Økonomisk konsekvensbeskrivelse Modellerne for fremtidig udrykningssammensætning samt forslagene til indsatledervagt konsekvensbeskrives økonomisk fordelt på årene Anbefalinger Hele oplægget til den risikobaserede dimensionering af det fremtidige redningsberedskab resumeres kortfattet i en række anbefalinger med henblik på stillingtagen i Beredskabskommissionen, Økonomiudvalget og Byrådet. Konklusion, perspektivering og implementering Her gives det administrative bidrag til at se beredskabet i et lidt længere perspektiv. 27

28 Oplæg til redningsberedskabets forebyggende tiltag Redningsberedskabet i Frederikshavn har gennem arbejdet med Risikodimensionering brainstorm, 3 års udrykningsstatistik, scenarie- / kapacitetsanalyse udarbejdet en stikordsliste over nuværende og mulige fremtidige forebyggende tiltag. Ideer til nuværende og fremtidig forebyggelse ABA-anlæg (uddannelse, forbedring) Hjemmesider i sammenhæng med Skorstensbrand kampagner Brandmæssig byggesagsbehandling Sommerhusområder kampagner, Brandsyn information, forbud ( kvasdiger, Uddannelse/efteruddannelse stabe gril, bål, afbrænding) Information (skov og naturstyrelse, Opfølgning efter brandhændelse havneguide, havnevagt) mentalt, socialt mhp. fremtidig Brandøvelser, redningsøvelser, evakueringsøvelser Virksomhedsbesøg med indsats- og brandforebyggelse Kampagner holdledere Mødeplaner Undervisning i brandforebyggelse, Anløbsplaner skibe/både brandbekæmpelse virksomheders Virksomhedsberedskabsplan / Evakueringsplan førstehjælp, institutioner, skoler mv. sikkerhedsgrupper, brandberedskab, Udvidet materiel og uddannelse (introduktion i tidlig alder, langsigtet hjælpestationer investering mhp. holdningsdannelse, Rådgivning rekruttering, forebyggelse) Udbygge evakueringsøvelser også i Frivillige brandmænds deltagelse i samarbejde med virksomheder forebyggelse Udbygget røgalarmer Måling / evaluering udrykningstider, ABA forbedring, udbygning årsagssammenhænge Kampagner plan for Forebyggende og afhjælpende tiltag som allerede på nuværende tidspunkt foretages i kommunen, nogle af dem måske i mindre udstrækning: Undervisning i brandbekæmpelse på plejehjem institutioner skoler. ABA - udbygning og uddannelse. Evakueringsøvelser på ungdomsskoler og virksomheder (i mindre målestok). Brandsyn og brandmæssig byggesagsbehandling i tæt samarbejde med byggemyndigheden. Opfølgning efter brand socialt mm. Uddannelse /efteruddannelse af brandmænd - holdledere - indsatsledere. Oplæg til prioritering af forebyggelse Den efterfølgende prioritering af udbygning af nuværende forebyggelse og fremtidig forebyggelse er foretaget ud fra princippet relevans i forhold til kommunens risici, fordele som kan opnås for borgere/virksomheder/ institutioner mm, hvordan/hvornår dvs. alt i alt hvor fås mest for pengene. 28

29 Prioritering af nuværende og fremtidig forebyggelse Målgruppe Mål/Foranstaltning Tidshorisont Kommunens borgere Give bevidsthed/ kendskab til at forhindre/ begrænse gennem information, kampagner, internet Personale og brugere på plejehjem og institutioner Ældre medborgere Ungdoms-/folkeskoler Brandlidte Brandfolk, personale, elever Diskoteker, Forsamlingslokaler Brandfarlige områder, f.eks. sommerhuse Trælastvirksomheder, specielt i tætte byområder Brandfarlige og store virksomheder Lystbådehavne / havne Forbedre brandsikkerhed Reducere ABA alarmer Rådgivning, uddannelse, temadage Nedbringe antal brande samt konsekvenser. Rådgivning, hjemmebesøg, information, opsætning af røgalarmer Langsigtet holdningsdannelse Tilbud om EB uddannelse. Bør evt. kombineres med førstehjælpskendskab Social og mental opfølgning gennem samtale og krisehjælp Viden om hvad og hvordan vi gør. Øvelser/evakuering på virksomheder, skoler, institutioner Tilbud om temadage Forøge brandsikkerhed Temabrandsyn Tilbud om uddannelse Nedbringe antal brande Information, temadage Kvas-/afbrændingsforbud Gennemgang af brandberedskab, evt. ændring/opnormering Reducerer ABA alarmer Forbedre/forberede indsats Mødeplaner/indsatsplaner Tema/besøg af ISL Forbedre brandsikkerhed for faste brugere og gæstesejlere Gennemgang for optimering af sikkerhed sammen med havnens ledelse Løbende Frivillige kan anvendes 4 år Løbende opsamling 2-3 år Derefter evaluering Frivillige kan med fordel anvendes Generelt tilbud Permanent efter ISLvurdering. Evt. kan specialuddannede frivillige anvendes Generelt 3-4 øvelser pr. år Diskoteker først år. Derefter forsamlingslokaler Hvert 3. år Evt. kan også anvendes frivillige 2 år Derefter evaluering 3-5 år 1. år Derefter evaluering 29

30 Ovennævnte forebyggende foranstaltninger foregår for fleres vedkommende allerede på nuværende tidspunkt. Der lægges dog op til en forbedring i strukturering samt målrettet indsats af ovennævnte forebyggelsesforanstaltninger. På sigt foreslås at lave aftaler med frivillige om deres opgaver i forbindelse med ovennævnte forebyggelsestiltag. Ressourceforbruget forventes øget med ca. ¼ årsværk i forhold til det hidtidigt anvendte tidsforbrug. 30

31 Oplæg vedrørende uddannelse og øvelser Alle personelgrupper skal have lovpligtig uddannelse. Derudover skal alle vedligeholde nødvendige kompetencer gennem vedligeholdelseskurser og øvelsesaktiviteter, således at vores personels høje faglige niveau fastholdes, bl.a. også gennem specielle kurser inden for beredskabet. Nuværende uddannelse Brandmænd Obligatorisk lovpligtig uddannelse Grunduddannelse Funktionsuddannelse Håndtering af tilskadekomne 12 årlige lovpligtige uddannelser/ øvelser, i alt 24 timers genopfriskning/vedligehold. Denne uddannelse er økonomisk neutral for mandskabet i Sæby og Skagenområdet, da Falck har kontrakt på slukningen og dermed står for uddannelse af brandmandskab. Holdleder - Uddannelsen er lovbestemt. Grunduddannelse Brand/indsats Funktionsuddannelse Brand/Indsats Håndtering af tilskadekomne Hjælpeinstruktør Holdleder Indsatsleder - Uddannelsen er lovbestemt. Grunduddannelse Funktionsuddannelse Håndtering af tilskadekomne Hjælpeinstruktør Holdleder Indsatsleder 1. del Indsatsleder 2. del Frivillig - Uddannelsen er kun et krav, såfremt man vil have bestemte funktioner indenfor beredskabet. Brandmandsuddannelse (se ovenfor) Redning Førstehjælp Indkvartering/forplejning Kommunikation Fastansatte Al fastansat beredskabspersonel skal mindst have uddannelse som brandmand. 31

32 Fremtidig kompetence og uddannelse for alle personelgrupper Da Frederikshavn kommune ejer Nordjysk Brand- og Redningsskole og Hvims Uddannelsescenter samt har et stort uddannelses- / facilitetssamarbejde med Søværnets Teknik- og Havariskole (placeret i samme område), har vores beredskabspersonel et meget højt faglig og erfaringsmæssigt grundlag at trække på i forbindelse med skarpe indsatser i kommunen. Dette fortrin anbefales det fortsat at bygge videre på med mål og krav til brandberedskabets uddannelsesniveau. Uddannelsesmålene vil som en del af implementeringen blive omsat til konkrete uddannelsesplaner og - programmer for hver enkelt station og personelgruppe. Brandmænd Skal vedligeholde uddannelse ved de 12 årlige øvelser. Lokalkendskab til virksomheder/institutioner mm ved afholdelse af minimum 1 årlig fuldskalaøvelse. 3 temaer/besøg om relevante virksomheder. Tilbud om diverse specialistuddannelser: stigebetjening skibsbrande kemikaliedykning, brandventilation mm. Holdleder Skal vedligeholde uddannelse ved de 12 årlige øvelser enten som deltager eller instruktør. Skal opnå lokalkendskab ved deltagelse i virksomheds-/institutionsbesøg. Skal i princippet deltage i fuldskalaøvelser. Skal vedligeholde uddannelse indenfor en 5-årig periode. Skal have tilbud om evt. supplerende uddannelser på beredskabets skoler. Indsatsleder Skal vedligeholde uddannelse gennem jobtræning, instruktør ved årlige øvelser. Skal vedligeholde uddannelse indenfor en 5-årig periode. Skal deltage i supplerende uddannelser på beredskabets skoler. Deltage i diverse øvelser/temadage/virksomhedsbesøg. Kan evt. virke som instruktør på Brandskolen og ved uddannelse af frivillige. Fastansat beredskabspersonel Skal som minimum være funktionsuddannet brandmand. Skal hvis personen anses for egnet have tilbud om holdlederuddannelse og på sigt uddannelse som indsatsleder. Der skal altid som minimum være 4 ansatte uddannet til at varetage brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling. Der skal på sigt være en fastansat med brandmasteruddannelse i kommunen, grundet de flere og flere bygninger opført efter utraditionelle byggeformer, som derfor kræver kendskab til funktionsbaserede brandkrav. 32

33 Oplæg vedrørende Indkvartering og forplejning Beredskabet i de tre stationsområder har for nuværende en indkvarteringsplan for akutte situationer i de respektive områder samt mulighed for rimeligt hurtigt at etablere forplejning af nødstedte. En opdatering af en samlet plan for indkvartering/forplejningsberedskabet vil blive udarbejdet i forbindelse med kommunens samlede beredskabsplan som forventes påbegyndt i Oplæg vedrørende vandforsyning Ca. 80 % - 90 % af brande i Frederikshavn kommune slukkes med den vandforsyning, som medbringes på henholdsvis sprøjte eller tankvogn, i alt ca liter. Har man behov for mere slukningsvand tilkaldes flere tankvogne fra andre stationer i kommunen eller fra nabokommuner eller der tages vand fra brandhaner, vandløb, søer mv. (eksempelvis store plantagebrande eller store virksomhedsbrande). I Frederikshavn kommune bibeholdes brandhaner med stor vandføring og placering tæt på steder, hvor stor vandmængde kunne blive et behov. Nedlæggelse af ældre brandhaner med lille vandydelse foregår løbende i samarbejde med kommunens vandværker. Dette vil på sigt medføre en besparelse på drift og vedligehold. Desuden lægges op til optimering af køretøjsammensætning og samarbejde mellem de enkelte stationer med henblik på effektivisering og fleksibilitet til sikring af tilstrækkelig vandforsyning. 33

34 Oplæg vedrørende stationer, mandskab og materiel Brandstationernes Lokalisering Arbejdsgruppen bestående af indsatsledere, brandstationsledere og holdledere har følgende bemærkninger til brandstationernes placering i kommunen. Brandstationerne anses at være placeret optimalt i forhold til kommunens geografi og demografi. Der er ingen steder i kommunen længere end maks. 20 km. fra en brandstation til det fjerneste sted i kommunen, og de fleste steder er der maks. 20 km. mellem to brandstationer. Det eneste sted, hvor man kommer op på maks. længden på 20 km. er den sydlige del af kommunen, fra Voerså og mod syd til kommunegrænsen. Dette kompenseres der for med alarmering af den stedlige beredskabsstyrke i Dybvad. Nærmeste naboberedskab er Dronninglund, der også har ca. 20 km. afstand til den sydlige del af Frederikshavn kommune. Brandstationernes placering er også optimal ud fra den betragtning, at det er de eneste steder i kommunen, hvor det er muligt at rekruttere brandmænd. Dog har der været begyndende rekrutteringsproblemer i Ålbæk og Østervrå i dagtimerne. Teknisk ledelse af indsatsen Arbejdsgruppens analyse af værdien af en indsatsleders tilstedeværelse ved udrykningerne er, at det i ca. 50 % af alarmerne er uden betydning, om der er en indsatsleder med på udrykningen. I øvrige ca. 30 % af alarmerne, hvor der er røgdykning med i indsatsen, er der en sikkerhedsrisiko ved at undlade en teknisk leder. Idet holdlederen, der er den sikkerhedsansvarlige for røgdykningen, ikke også kan koncentrere sig om den tekniske ledelse. I de sidste 20 % af alarmerne vil det direkte få yderligere konsekvenser for indsatsen, hvis man undlader en indsatsleder. Derudover kan det være et spørgsmål om indsatslederens rutine, hvis der bliver længere imellem, at han kaldes ud til indsats. Indsatsledervagten består i øjeblikket af en vagt i hvert af områderne Frederikshavn Syd, Frederikshavn Midt og Frederikshavn Nord. Det servicemæssigt mest optimale vil være at bibeholde denne vagt af hensyn til i særdeleshed de lange afstande, sikkerhedsmæssige forhold for brandmandskab samt ensartet serviceniveau for alle borgere i kommunen. Der anses dog at være mulighed for at ændre vagten til én indsatsledervagt i Frederikshavn Midt/Syd og én i Nord. Dette forudsætter opgraderet uddannelse af holdledere til at kunne varetage ledelsesfunktion ved mindre udrykninger. Denne mulighed skal desuden ses i sammenhæng med behovet for at forberede, og gennemføre et kommende generationsskifte i beredskabs- og indsatsledelsen. I forbindelse med tilrettelæggelse af dette generationsskifte kan der skabes mulighed for at afprøve andre måder at løse de ledelsesmæssige 34

35 og indsatsledelsesmæssige opgaver, som kan kvalificere de efterfølgende beslutninger vedrørende et generationsskifte. Mandskabets sammensætning Antallet af brandmænd på stationerne som beskrevet på side 14 anses at være i orden. Det eneste spørgsmål er, om der af hensyn til fleksibilitet, skal uddannes nogle flere holdledere på de enkelte stationer, da der altid skal en holdleder med, uanset hvor lille opgaven er. Er det en opgave der udføres af to, skal mindst den ene være holdleder. Køretøjer og materiel og mangler Station Frederikshavn råder stort set over de køretøjer, der som den centrale og største station er nødvendig også for eventuel supplering af de 4 andre stationer i forbindelse med større indsatser. Stationens ældste A-sprøjte er fra 1993 og den ældste tankvogn er fra Nogle af station Frederikshavns køretøjer trænger på grund af alder og slitage i særlig grad til renovering / udskiftning. Station Skagens A-sprøjte er 25 år gammel og trænger alvorligt til en udskiftning, idet den er ikke tidssvarende og ikke har plads til det materiel, som man ønsker at medbringe i dag. Tankvognen er ok, men lifttenderen har for kort udlæg, ca. 5 meter. Dette er ikke nok til en simpel skorstensbrand. Hjælpestationen i Ålbæk råder kun over en A-sprøjte med 2000 liters vandtank. Dette vurderes at være i underkanten til optimal indsats. Den bør udskiftes med en tanksprøjte snarest muligt. Hjælpestationen i Østervrå råder over en A-sprøjte og en tankvogn. Begge er af ældre dato og kunne med fordel udskiftes til en tanksprøjte. Station Sæbys A-sprøjte er 24 år gammel og bør udskiftes. Tankvognen er næsten ny (fra 2001). Liften på tender har samme problem som Skagens, idet den har endnu kortere udlæg. Liften er ikke ret gammel, men den er ikke effektiv i forbindelse med personredning. Der mangler thermokamera på alle tre hovedstationer. Thermokameraer kan eventuelt placeres i indsatsledervognene. Der er søgt om tilskud til kameraerne ved Tryg-fonden, hvorfra svar forventes at komme ultimo maj Derudover mangler A-sprøjten i Sæby overtryksventilator, der er en stor hjælp i forbindelse med bygningsbrande. Fra den bliver frigørelse af fastklemte en kommunal opgave. I dag findes kun frigørelsesværktøj ved Frederikshavn Brandvæsen. Derfor skal der tages stilling til, om der skal indkøbes materiel til løsning af disse frigørelsesopgaver i Nord og Syd, eller om de fortsat skal løses med hjælp fra Frederikshavn Brandstation. 35