Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding

Transkript

1 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding Udarbejdet af COWI for Beskæftigelsesregion Syddanmark August 2012

2 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding 1 INDHOLD 1 Indledning 3 2 Sygedagpengeindsatsen i Kolding Kommune i dag 5 3 Sagsgennemgang og registeranalyse Registeranalyse Sagsgennemgang 12 4 Kvalificering gennem interviews 16 5 Delmålgrupper og temaer Delmålgrupper Temaer 21 6 Fremadrettede anbefalinger 25 7 Proces 30

3 2 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding

4 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding 3 1 Indledning Baggrund Jobcenter Kolding har gennem de seneste år haft øget fokus på sygedagpengeområdet, hvilket har medført et løbende fald i antallet af sygedagpengesager. På basis af data fra ses et fald inden for det seneste år forud for igangsætning af nærværende analyse på 3 %. For så vidt angår de længerevarende sygedagpengesager (over 26 uger) er der i samme periode en mindre stigning på 4 %. Ser vi imidlertid lidt længere tilbage i tiden har såvel det samlede antal og antallet af længerevarende sager generelt oplevet fald i Kolding Kommune frem til I forhold til de øvrige kommuner i Beskæftigelsesregion Syddanmark ligger Kolding Kommune udgiftsmæssigt på gennemsnit. Risikoen for at overgå til en permanent ydelse stiger, jo længere tid borgeren er på sygedagpenge. Trods de sidste års kommunale fokus på sygedagpengeområdet er der sket en bekymrende udvikling i antallet af borgere på permanent forsørgelsestyper i Danmark generelt. En stigende tilgang til permanent forsørgelse udfordrer arbejdsstyrken og bidrager til yderligere marginalisering af den enkelte, som befinder sig enten på kanten af eller uden for arbejdsmarkedet. Formål Med henblik på at modvirke denne udvikling er nærværende analyse iværksat. Formålet med analysen er at opnå et detaljeret billede af sygedagpengegruppen i Kolding Kommune, herunder et billede af de aktuelle indsatser over for de sygemeldte med henblik på nærmere at belyse: årsagerne til sygedagpengemodtagernes sygefravær elementer, hvor sygedagpengemodtagerne adskiller sig fra andre sygedagpengemodtagere i sammenlignelige kommuner og i Beskæftigelsesregion Syddanmark som helhed den aktuelle indsats over for sygedagpengemodtagerne mulighederne for optimering og forbedring af indsatsen på sygedagpengeområdet, herunder i forhold til samarbejdet på tværs med fokus på Psykiatrien og A-kasserne Der er fokuseret på mulige sammenhænge mellem sygefraværsårsag og indsatsen

5 4 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding fra jobcentrets side. Dette er gjort ud fra den generelle betragtning, at jo mere målrettet den tidlige og opfølgende indsats er tilpasset den enkeltes fraværsårsag, desto større mulighed er der for, at den sygemeldte vender hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet. Positiv læring baseret på en anerkendende tilgang Metode Gennem en inddragende og positiv læringsproces ses på såvel problemstillinger som på gode initiativer og vellykkede igangværende tiltag. Processen munder ud i konkrete anbefalinger og konklusioner. Projektet rummer en kvantitativ registeranalyse og en kvalitativ sagsgennemgang af 150 sager inkl. dialog med sagsbehandlerne i Jobcenter Kolding om sagerne. På baggrund af resultaterne af disse to delanalyser er der gennemført individuelle interviews med 7 borgere og relevante parter samt fokusgruppeinterview med hhv. ledelse og medarbejdere i jobcentret og med 10 borgere. Endelig har vi gennemført en udviklingsworkshop, hvor der blev sat fokus på den fremadrettede indsats. De løbende resultater har undervejs i projektet været drøftet med projektets styregruppe, der ligeledes har truffet de nødvendige beslutninger og vist retningen. Styregruppen har bestået af repræsentanter fra ledelsen i Jobcenter Kolding, Beskæftigelsesregion Syddanmark, A-kasse 1, Psykiatrien 2 og COWI. Da der er tale om et fælles projekt med Jobcenter Vejle, har der ligeledes været repræsentation herfra i styregruppen. Se for en detaljeret beskrivelse af den anvendte metode Bilag A. 1 Formand for det regionale A-kasseudvalg og A-kasseleder i FOA 2 Repræsentant for Psykiatrien i Region Syddanmark

6 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding 5 Sygedagpengestrategi 2 Sygedagpengeindsatsen i Kolding Kommune i dag Kolding Kommune har udarbejdet en sygedagpengestrategi med følgende grundværdier: Meningsfuldhed motiverer - meningsløshed demotiverer Kommunikation og tydelige rammer en forudsætning for engagement og motivation Forandring hos den enkelte skal drives indefra og støttes udefra En individuel tilgang skal sikre den optimale indsats Ret til ligebehandling - Borgerne er forskellige, men lige for loven Krav og evner skal følges ad - Jobcentret skal møde borgeren dér, hvor borgeren er Forebyggelse af marginalisering Tidlig indgriben skaber størst succes Virksomhedskontakt skaber arbejdsidentitet Med dette udgangspunkt er det prioriteret at sætte fokus på: En forebyggende indsats En tidlig indsats Gennem en tidlig og individuel indsats at tilstræbe, at borgeren afklares inden for 52 uger Et højt niveau for antallet af delvise raskmeldinger Et højt oplysningsgrundlag og forståelig kommunikation Udvikle på samarbejdet mellem Jobcenter Kolding og de praktiserende læger Tilstræbe optimalt flow af oplysninger mellem Jobcenter Kolding og sundhedssystemet Tilbud til sygemeldte for at forebygge tab af arbejdsidentitet, vedligeholde kompetencer og sikre tilbagevenden til arbejdsmarkedet ud fra en individuel tilgang Give så virksomhedsrettede tilbud som muligt

7 6 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding Sygedagpengeindsatsen I Jobcenter Kolding sondres der mellem to indsatser, nemlig den indsats som selve jobcentret er ansvarlige for og den indsats, som varetages af kommunens tilbud til sygemeldte, JobIgen. JobIgen er organisatorisk og ledelsesmæssigt forankret i jobcentret Indsatsen i jobcentret I Jobcentret påbegyndes indsatsen som udgangspunkt over for borgere i 4. sygeuge. Indsatsen kan på dette tidspunkt bestå i kontakt til arbejdspladsen 3 eller indkaldelse til informationsmøde med efterfølgende personlig samtale, hvor det individuelle kontaktforløb aftales. Allerede ved 1. samtale vurderes det, om borgere, der ikke har en arbejdsplads, hvortil en tilknytning skal bevares, med fordel kan komme i virksomhedspraktik eller henvises til JobIgen. Såfremt en borger fortsat er sygemeldt i uge 20, påbegyndes arbejdet med en ressourceprofil på borger, idet det generelt vurderes, at borgeren nu er i risiko for at blive langtidssygemeldt. Ved at anvende ressourceprofilen som redskab tilstræbes et forøget fokus på netop den enkelte borgers ressourcer. Herefter følger borgernes sager rent formelt et detaljeret administrationsgrundlag, der bl.a. indeholder en række milepæle, hvor hver enkelt sag skal drøftes mellem flere parter, eller kompetencefordelingen tilsiger, at en leder skal deltage ved afgørelserne. I perioden for nærværende analyse og også forud herfor har der været etableret et samarbejde med Falck Jobservice, der har understøttet jobcentret i at få udviklet det administrationsgrundlag, som i dag foreligger. Ledelsen oplyser, at administrationsgrundlaget bl.a. er udarbejdet, fordi man har set et behov for at få strammet op på nogle mere formelle procedurer, således at man sikrer, at lovgivningen om f.eks. rettidighed overholdes. Medarbejderne er organiseret i 6 teams, der hver afholder teammøder, samarbejder og støtter hinanden. Et øjebliksbillede ved opstartstidspunktet for denne rapport var, at vi ramte et tidspunkt, hvor der var mange nye medarbejdere, og hvor man ledelsesmæssigt var midlertidigt svækket begrundet i sygdom. 3 Jobcenter Kolding har tidligere haft et fastholdelsesteam, der skal understøtte tilknytningen mellem sygemeldt og arbejdsplads. Af Beskæftigelsesplan for 2012 fremgår, at man ønsker dette team genoprettet.

8 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding Indsatsen i JobIgen JobIgen er som nævnt kommunens tilbud til sygemeldte borgere. For nærmere beskrivelse se Bilag D. JobIgen favner de fleste delmålgrupper af sygemeldte - både borgere med fysiske problemstillinger og med psykiske. JobIgen giver mulighed for: Fysisk afklaring og træning Faglig og personlig kompetenceafklaring og -vurdering Sundhedsfaglig indsats og vurdering (bl.a. kommer lægekonsulenterne fast på forløbet) Virksomhedsrettet indsats i form af træning på værksteder i forløbet eller ved egentlige praktikker / delvise raskmeldinger. Det er Jobbutikken, der har ansvaret for at etablering af virksomhedspraktikker 4. Rent praktisk bestiller jobcentret et forløb på JobIgen, der så fastlægger den egentlige plan for forløbet sammen med den enkelte borger og i den forbindelse udarbejder et samarbejdsgrundlag mellem borgeren og tilbuddet ("Formålsskriv") Samarbejde I Jobcenter Kolding lægges stor vægt på samarbejde internt med f.eks. jobkonsulenter, ledigteam, fleksjobgruppen og sagsbehandlere på kontanthjælpsområdet. Her ud over er der samarbejde med CETT (skriftlige attester, enkelte sagsmøder og telefoniske drøftelser), Psykiatrisk Mobilteam (møder, telefondrøftelser og skriftlige tilbagemeldinger), Misbrugscentret, uddannelsesinstitutioner samt uddannelsesvejledere og erhvervsvejledere. I forhold til de faglige organisationer opfordrer Jobcenter Kolding borgeren til at invitere sin faglige organisation med til opfølgningsmøder. Derudover afholdes der kvartalsvist dialogmøder mellem Jobcenter Koldings ledelse og repræsentanter fra de faglige organisationer/lo, hvor generelle problemstillinger drøftes, og hvor der gives gensidige informationer. 4 Under Falck-samarbejdet har der i 2011 været 1-2 jobkonsulenter, der har etableret kortere praktikker / snusepraktikker. I 2012 har konsulenter fra Jobbutikken i en periode opholdt sig på Jobigen i en forsøgsperiode.

9 8 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding Samarbejdet med de praktiserende læger ønskes opprioriteret, hvorfor Jobcenter Kolding har ansat en praksiskonsulent via Det Lokale Beskæftigelsesråd. Med udgangspunkt i beskrivelserne i Beskæftigelsesplanen for 2012 synes rammerne for en optimal sygedagpengeindsats således at være til stede.

10 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding 9 Datagrundlag 3 Sagsgennemgang og registeranalyse I analysen er der dels gennemført en kvantitativ registeranalyse, der samkører data fra DREAM, RAS 5 og Landspatientregisteret, dels en kvalitativ sagsgennemgang af 150 udvalgte sager fordelt på 100 igangværende sager med mere end 26 ugers sygedagpengeforløb og 50 afsluttede sager (20 til ordinært job, 10 til fleksjob eller førtidspension, 10 til dagpenge og 10 til kontanthjælp). I dette kapitel fremhæves de væsentligste resultater fra disse delanalyser. 3.1 Registeranalyse Den registerbaserede analyse sammenligner populationen af sygemeldte borgere i Kolding Kommune med sygemeldte borgere i sammenlignelige kommuner 6 og i Beskæftigelsesregion Syddanmark som helhed. Hvad kendetegner de sygemeldte? De sygemeldte borgere i Kolding Kommune er i denne sammenhæng kendetegnet ved 7 : Der er flere kvinder end mænd, der sygemelder sig (I Kolding Kommune er 55 % kvinder). Når sagerne bliver 26 uger gamle er andelen af kvinder imidlertid mindre i Kolding Kommune med 56 % end i hhv. sammenligningskommunerne (60 %) og Beskæftigelsesregion Syddanmark (58 %). Det vil med andre ord sige, at en større andel af de forløb, der bliver mere end 26 uger gamle i Kolding Kommune, består af mænd sammenlignet med andre kommuner. 5 Danmarks Statistiks Registerbaserede ArbejdsstyrkeStatistik 6 Sammenligningskommuner er ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen de kommuner, der har sammenlignelige rammevilkår og udgør for Kolding Kommunes tilfælde følgende kommuner: Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Roskilde, Sorø og Viborg. 7 Alle procentopgørelserne er ekskl. borgere visiteret til fleksjob. Dette gælder dog ikke opgørelserne for gensygemeldinger.

11 10 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding For så vidt angår aldersfordelingen skiller Kolding Kommune sig også en smule ud, idet de har 27 % sygemeldte borgere i alderen fra år mod 23 % i de to sammenligningsgrupper. Til gengæld har Kolding Kommune noget færre sygemeldte borgere, der er over 50 år gamle sammenlignet med de andre kommuner. I forhold til sygemeldte borgere med anden etnisk baggrund end dansk ligger Jobcenter Kolding med sine 11 % lidt lavere end Beskæftigelsesregion Syddanmark som helhed. Her er andelen 13 %. I forhold til uddannelsesniveau blandt de sygemeldte med mere end 26 ugers forløb adskiller Kolding Kommune sig ikke meget fra regionens niveau som helhed eller sammenligningskommunerne. Dog udgør den største gruppe i Kolding Kommune (borgere med erhvervsfaglig uddannelse) 47 % mod hhv. 44 og 45 % i sammenligningsgrupperne. Et andet punkt, hvor Kolding Kommune adskiller sig, er på matchvurdering. I Jobcenter Kolding er 31 % af de sygemeldte med mere end 26 ugers varighed matchet 3 (midlertidig passiv). Tilsvarende er % matchet 3 i sammenligningskommunerne. 35 % af de borgere, der raskmeldes i Kolding Kommune, gensygemeldes 8 inden for 2 år. Tilsvarende andel i Beskæftigelsesregion Syddanmark som helhed er 35 % og i sammenligningskommunerne 36 %. Hvem bliver selvforsørgende? Yderligere har vi sat fokus på, hvad der kendetegner de borgere, der er blevet selvforsørgende inden for en 2 års periode (fra uge 32 i 2011 og tilbage). For Kolding Kommunes vedkommende ser det således ud: Cirka lige så stor andel (40 % kvinder og % mænd) bliver selvforsørgende inden for 2 år i Kolding Kommune som i Beskæftigelsesregion Syddanmark som helhed, mens lidt flere bliver selvforsørgende i sammenligningskommunerne (45 % kvinder og 43 % mænd). Generelt er der stor sammenlignelighed på denne måling mellem Kolding Kommune og regionen som helhed, f.eks. fordeling på alder, etnicitet mv. Kolding Kommune skiller sig dog ud på andelen, der sygemeldes fra "Offentligt i øvrigt" 9. Her lykkes det kun 42 % at opnå selvforsørgelse inden for perioden, mens tilsvarende andele for sammenligningsgrupperne er 52 % (klyngen) og 49 % (regionen). Vender man blikket og i stedet ser på, hvem der fortsat eller igen er på sygedagpenge efter 2 år, skiller Kolding Kommune sig ud ved, at 14 % af de mænd, der oprindeligt var på sygedagpenge i uge , fortsat findes her. 8 Minimum 4 ugers pause siden raskmelding. 9 Alt andet offentligt end primærkommune

12 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding 11 Tilsvarende andel er i sammenligningsgrupperne ca. 10 %. Der vil her være tale om et relativt lavt antal i forskel, men oplysningen medtages alligevel, fordi den understøtter ovenstående kendetegn om kønsforskel og i øvrigt har været under fokus i processen. Udvikling i forsørgelsesgrundlag Endelig har vi set på, hvorledes udviklingen i forsørgelsesgrundlaget gennem den samme 2 års periode har været. Udviklingen fremgår af nedenstående overblik: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kolding Uge Uge Uge Uge Sygedagpenge Atter sygedagpenge Ledig Anden midlertidig ydelse Fleksjob, ledighedsydelse Permanente ydelser Udvandret/ død SU/ SVU/ Voksenlærling Selvforsørgende Kilde: DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. I forhold til denne måling ligner Kolding Kommune også til forveksling Beskæftigelsesregion Syddanmark som helhed. Sammenfatning Sammenfatning - registeranalysen På baggrund af ovenstående finder vi anledning til særligt at fremdrage følgende, som bør tænkes ind i forhold til den fremadrettede indsats: Kolding Kommune har en forholdsvis stor andel af borgere i aldersgruppen år og tilsvarende en relativ stor andel af mænd, der ender på længere forløb på sygedagpenge end 26 uger. Når denne forskel fremhæves særligt, hænger det sammen med, at sagsbehandlerne i Jobcenter Kolding i processen giver udtryk for at opleve at have særligt vanskeligt ved at håndtere kvindelige sygemeldte over 50 år, jf. bilag B. Det synes således i højere grad være tilfældet, at det er en anden målgruppe, som det er svært at opnå tilstrækkelig progression for. Et andet opmærksomhedspunkt kunne være at sætte fokus på den gruppe af borgere, der sygemeldes fra anden offentlig virksomhed end primær kommune og se, om der ses mønstre for, hvorfor færre af disse vender tilbage til selvfor-

13 12 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding sørgelse inden for 2 år. Måske sådanne mønstre samtidig vil kunne bidrage til løsningsforslag. Endelig skiller Kolding Kommune sig ud ved at matche flere borgere på sygedagpenge midlertidige passive. Herved risikerer borgere at gå "inaktive" længe, og risikoen for en forlænget sygedagpengeperiode øges. Datagrundlag Diagnoser 3.2 Sagsgennemgang Ved sagsgennemgangen har vi gennemlæst 150 sager og draget essensen ud af dem i forhold til at vurdere, hvad Jobcenter Kolding allerede i dag udmærker sig ved, og hvor der efter vores overbevisning kan opnås bedre resultater ved ændringer i indsatsen. Det understreges, at vi har taget udgangspunkt i det, som er dokumenteret. Manglende nedfældelse af initiativer, samarbejder mv. vil således påvirke nedenstående opgørelser. Borgerne i de igangværende sager i sagsgennemgangen har følgende primære diagnoser 10 : Flot sagsarbejde Succes'er Overordnet ses det, at der udføres et meget systematisk sagsarbejde i Kolding Kommune, hvor lovens rammer ift. rettidighed o.lign. er i fokus. Det virker desuden til, at der er en god og konstruktiv dialog mellem sagsbehandlerne og borgerne, og at borgerne i høj grad inddrages i egen sag. Tilsvarende er dialogen fin mellem sagsbehandlere og andre parter, når disse er på banen. For så vidt angår de sager, hvor det lykkes at få borgerne raskmeldt, ses følgende: 10 Primærdiagnose vil i denne forbindelse sige de diagnoser, som vi har vurderet som største barrierer i forhold til en raskmelding og altså ikke nødvendigvis de diagnoser, som borgeren oprindeligt blev sygemeldt med.

14 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding 13 Kort gennemsnitlig varighed (= 10 uger - spredning fra 2 uger til 28 uger) I 60 % af sagerne har der været iværksat delvis raskmelding I 75 % af tilfældene foreligger der lægelig dokumentation Ca. 50 % af borgerne raskmeldes efter operation eller behandling (og forløbet kører efter planen) Nogle raskmelder sig, når de stilles over for krav eller af anden grund, som ikke oplyses til jobcentret (10 %) Rettidigheden er typisk overholdt Der er typisk tale om ressourcestærke borgere, der selv tager meget initiativ og ansvar i eget forløb (11 ud af 12 i delvis raskmelding har selv foranlediget aftalen herom på plads) Det er vigtigt i denne sammenhæng at understrege, at der er tale om et lille datagrundlag, hvorfor ovenstående ikke er evident, men alene kan give et fingerpeg om, at de nævnte faktorer kan have indflydelse på længden af sygedagpengeforløbene. I Kolding Kommune har vi yderligere set, at de afsluttede sager er meget korte og dermed bliver datagrundlaget for vurdering og forklaringer endnu tyndere. I forhold til yderligere udløsende indsats fra jobcenterets side er der ikke set mønstre, som kan gengives her. Til gengæld fremgår det af sagerne, at der er rigtig meget lægelig dokumentation og også en tendens til for meget lægelig dokumentation. Se videre om dette nedenfor. Udfordringer De væsentligste udfordringer, som vi har set i de igangværende sager, er følgende: Umiddelbart er der basis for i endnu højere grad at sætte fokus på borgers ressourcer. Vi har således i ca. 20 % af sagerne set et sådant fokus, og her er fokus primært på de umiddelbare ressourcer, der har været anvendt i seneste job og altså ikke på borgerens samlede ressourcemængde. Godt halvdelen af borgerne har deltaget i projektaktivering og flere af disse mere end en gang. Til gengæld har alene en fjerdedel af de berørte borgere deltaget i virksomhedspraktikker. Det vurderes derfor, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt at aktivere flere borgere i virksomhedsrettet indsats, end tilfældet er. Flere borgere giver, jf. journalnotaterne udtryk for ønske om praktik, ligesom der er set sager, hvor borgeren efter vores vurdering med fordel vil kunne deltage i en praktik. Hertil har 10 % været delvis raskmeldt. Vi har videre set, at det er meget forskelligt, hvornår aktiveringsindsatsen påbegyndes efter sygemeldingen. Nogle kommer hurtigt i gang, mens der kan gå længere tid i andre tilfælde, jf. ovenfor om vurdering ift. at anvende virksomhedsrettet indsats mere og nu også tidligere. Ligeledes vurderer vi, at samarbejdet med eksterne parter vil kunne optimeres, forstået således at der i flere tilfælde hensigtsmæssigt kunne finde mere samarbejde sted. I de 100 igangværende sager, som vi har gennemgået, har vi

15 14 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding konstateret samarbejde i 14 sager og heraf flest med Falck Jobservice. Der har også været tale om samarbejde med f.eks. arbejdsgivere, psykiatrien, og CETT 11. Umiddelbart finder vi, at flere sager vil kunne lukkes tidligere, enten ved at fremskynde indsatsen, jf. ovenfor eller ved med udgangspunkt i den brede vurdering at lukke de sager, der er præget af f.eks. sociale problemstillinger. Herudover er der selve kontaktforløbet med de sygemeldte. Efter vores vurdering ville det være optimalt i flere sager at arbejde mere struktureret med fremadrettede og mere langsigtede planer med mål og delmål for den enkelte borger. Men den store udfordring set fra vores synspunkt er at få taget konkret fat om kernen i sagen og få dette kommunikeret til borger samt kommunikeret på en sådan måde, at borger forstår det. Vi er stødt på situationer, hvor det efter vores vurdering ville være formålstjenstlig at konfrontere borgeren mere direkte og også tidligere i forløbet. Det kunne f.eks. være borgere med diffuse lidelser, hvor dialogen måske skulle gå på ikke at fokusere fortsat på diagnoser, men mere på ressourcer og muligheder. Et andet eksempel kunne være den selvstændige, der bør afprøves i anden virksomhed, fordi sandsynligheden for at kunne drive egen virksomhed videre er for lille, eller det kunne være den svært overvægtige med ondt i knæene, hvor fokus måske også burde rettes på overvægten og ikke kun på de dårlige knæ. I den dialog, der har været med sagsbehandlerne i forbindelse med sagsgennemgangen, har flere givet udtryk for, at kommunikation er en reel udfordring, som kan være svær for sagsbehandlerne at håndtere. Som tidligere nævnt er der en del nye sagsbehandlere i Jobcenter Kolding, hvilket kan gøre denne problemstilling endnu mere aktuel. Således kan det være sværere dels at konfrontere borgeren, dels at omsætte svært forståelige lovregler o.lign. for borgerne, hvis man selv er en smule usikker, fordi man ikke endnu har opnået stor erfaring. En sidste konstatering, som vi vil fremkomme med i relation til sagsgennemgangen, er, at vi alene i 4 12 af de 100 gennemgåede aktive sager har set, at kompenserende ordninger er bragt på banen. Vi har omvendt set en række sager, hvor dette efter vores overbevisning kunne være en vej til hurtigere raskmelding. Sammenfatning Sammenfattende - sagsgennemgangen Sagsgennemgangen peger på følgende centrale og generelle spørgsmål: Anvendelse af virksomhedspraktikker I forhold til andre jobcentre aktiverer Jobcenter Kolding en stor del af de sygemeldte borgere: Ikke desto mindre tillader vi os at spørge, om man med for- 11 Center for Traume og Torturoplevelser henhørende under psykiatrien i Syddanmark. CETT behandler mennesker med PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) 12 Heraf 3 bevillinger efter 56

16 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding 15 del kan anvende den virksomhedsrettede indsats endnu mere? Og kan man hensigtsmæssigt sætte ind med aktivering endnu tidligere? Samarbejde Vil en større grad af samarbejde kunne påvirke resultaterne positivt? Kontaktforløbet Vil det give mening at være mere direkte og stille flere krav, herunder anvende uarbejdsdygtighedsbegrebet og rådighedsmulighederne mere? Og at sætte fokus på tydelig kommunikation, således at borgerne forstår mere og dermed også vil kunne bidrage mere? Handicapkompenserende ordninger og andre støtteordninger Kunne en større andel raskmeldes med en støtteordning?

17 16 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding Datagrundlag 4 Kvalificering gennem interviews Med udgangspunkt i ovennævnte findings blev der gennemført en række interviews fordelt på følgende to typer af interviews: Individuelle sagsinterviews med interview af 7 af COWI udvalgte borgere samt evt. relevante parter omkring borgerne. Parterne var: - A-kasser/fagforbund: 3F, HK, KRIFA - Psykiatrien: 10 medarbejdere på Vejle og Kolding sygehuse - CETT - 2 praktiserende læger - 2 ansatte hos JobIgen Forkusgruppeinterview med hhv. ledelse, medarbejdere og borgere (10 personer) med henblik på mere overordnet at få indblik i indsatser i dag, herunder i forhold til evt. udfordringer med disse indsatser. Der er således tale om få interviewpersoner. Udsagnene i interviewene vil derfor alene kunne bruges til at give eksempler på, hvorledes forskellige parter oplever sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Kolding og er på ingen måde udtryk for evidens. Detaljeret indhold af interviewene fremgår af Bilag B. I de gennemførte interviews er der fremkommet en række udsagn om velfungerende indsatser, der med fordel kan fastholdes fokus på. Tilsvarende er der spillet ud med en række udfordringer, som Jobcenter Kolding kan vælge at sætte ind over for. Fokuspunkter Ser man på, hvilke faktorer der fremdrages flere gange under interviewene samt hvilke faktorer, der umiddelbart synes at vedrøre flest borgere og dermed give mulighed for størst effekt, er følgende faktorer efter vores vurdering væsentligste fokuspunkter i interviewene: Virksomhedspraktikker omtales af borgere, som en indsats de gerne vil deltage i og en indsats, som efter deres mening kunne være iværksat tidligere. Flere mener faktisk, at tidligere iværksatte praktikker kunne føre til tidligere

18 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding 17 raskmeldinger. Den eneste mindre positive kommentar i forhold til virksomhedspraktikker fra borgernes side knytter sig til valget af praktiksted, og her fremkommer også en opfordring fra medarbejderside til at udvide virksomhedsnetværket og dermed øge antallet af valgmuligheder. Sagsbehandlernes kommunikation med borgerne i forhold til at kommunikere, hvad der sker i sagerne og kommunikere tydeligt og direkte benævnes også af flere som en udfordring. Samtidig lægges der op til en drøftelse af informationsmødernes organisering og/eller fremtid Der stilles spørgsmålstegn ved, om JobIgen og virksomhedspraktikker kan rumme alle delmålgrupper Billedet fra sagsgennemgangen om, at der ikke er meget eksternt samarbejde i de konkrete sager bliver til dels underbygget gennem interviewene, idet flere interviewpersoner efterlyser et tættere og tidligere samarbejde i sagerne Endelig problematiseres rollefordelingen mellem sagsbehandler, teamleder og lægekonsulent af flere parter, og der peges på, at mere kompetence kunne tildeles (nogle) sagsbehandlere Sagsbehandlerne nævner følgende delmålgrupper, som de delmålgrupper, der giver flest udfordringer: - sygemeldte med psykiske problemer - sygemeldte med diffuse lidelser - ledige sygemeldte - sygemeldte med anden etnisk baggrund end dansk - kvinder 50+ år (særligt hvis de er slidte i bevægeapparatet)

19 18 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding 5 Delmålgrupper og temaer Indledning Ved præsentation af de indledende analyser for styregruppen udvalgtes 4 delmålgrupper, der skulle sættes særligt fokus på i den resterende del af projektet. Tilsvarende pegede ledelsen i sygedagpengeafdelingen i Jobcenter Kolding på 7 temaer, der skulle arbejdes særligt med ud fra en bruttoliste, som COWI havde udarbejdet på baggrund af analyserne. 5.1 Delmålgrupper 4 delmålgrupper De 4 delmålgrupper, der blev valgt, var: Sygemeldte med angst, stress og depression Sygemeldte med diffuse lidelser Ledige sygemeldte Sygemeldte med anden etnisk baggrund end dansk Disse grupper er stort set tilsvarende de grupper, som sagsbehandlerne pegede på som mest udfordrende, hvilket er medvirkende årsag til valget. Hertil kommer øvrige overvejelser, som gennemgås i det følgende. Sygemeldte med angst, stress og depression Udfordringer Sygemeldte med angst, stress og depression Sagsbehandlerne peger på, at borgere med psykiske problemer er en særlig svær målgruppe at arbejde med. Sagsgennemgangen viser imidlertid, at langt de fleste sygemeldte borgere med psykiske problemer har angst, stress eller en depression. Således har 33 af borgerne i de 100 gennemgåede sager denne diagnose som primær diagnose. Derfor er delmålgruppen indsnævret til at omfatte denne gruppe af borgere inden for gruppen af borgere med psykiske problemer. De særlige udfordringer i denne gruppe synes at være: At få inddraget relevante parter så tidligt i forløbet som muligt og herigennem få adgang til faglig ekspertise, der bl.a. kan rådgive om, hvornår det vil

20 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding 19 være hensigtsmæssigt at iværksætte aktiveringsindsats mv. Som tidligere nævnt opleves et positivt samarbejde mellem psykiatri og jobcentrets medarbejdere, når psykiatrien først er på banen. I Jobcenter Kolding synes flere sagsbehandlere at tilgå borgere med stress og depression meget lempeligt forstået således, at indsats ofte afventer, at borgerne selv melder ud, når de føler sig klar. I den forbindelse er der medarbejdere, der udtaler, at man har behov for "at være på den sikre side". Risikoen ved denne tilgang er, at borgere, der måske ville kunne profitere af at deltage i et aktivt tilbud tidligt, kommer for sent i gang, fordi de ikke selv i deres aktuelle situation kan træffe beslutning om at skulle påbegynde noget nyt. Sygemeldte med diffuse lidelser Sygemeldte med diffuse lidelser Denne delmålgruppe benævner sagsbehandlerne som særlig vanskelig, fordi udredningstiden ofte er lang, og borger i denne (vente)periode kan være svær at motivere til at se fremad og ud over egne symptomer. Dertil kommer, at vi i sagsgennemgangen har stødt på 11 ud af de 100 borgere, der må betegnes som havende diffuse smerter. Disse 11 sager er gennemsnitlig længere (104 uger og endnu uafsluttede) end gennemsnittet på sygedagpengesager totalt set, hvilket er medvirkende årsag til det særlige fokus på gruppen. Udfordringer Af udfordringer i forhold til gruppen kan fremhæves: I disse tilfælde er der i særdeleshed behov for at turde tage fat i sagens kerne og prøve at få borger til at flytte blikket væk fra helbred og barrierer til i stedet at tænke egne ressourcer Tilsvarende er det en udfordring med aktive tilbud til denne gruppe, dels fordi borger, jf. ovenfor, kan være svær motiverbar, dels fordi der kan være tvivl om, hvorvidt det er helbredsmæssigt forsvarligt at starte tilbud op, når man ikke ved, hvad borger reelt fejler. Flere medarbejdere giver udtryk for, at man gerne vil være sikre på forsvarligheden og lader det derfor være meget op til borgeren selv at sige til, når denne oplever sig parat. Kendetegnende for gruppen af borgere med diffuse lidelser er imidlertid, at de helbredsmæssige barrierer ofte fylder meget, og at borgeren derfor sjældent vil have overskuddet til at "sige til". Da borger ofte skal deltage i diverse udredninger, vil der pr. definition ofte være rigtig mange parter i en sag omhandlende diffuse smerter, hvilket alt andet lige stiller endnu større krav til samarbejdet Endelig vil der ofte foreligge rigtigt meget lægelig dokumentation og forslag til yderligere udredning etc., hvilket kan gøre det svært for sagsbehandlerne dels at agere på alle anbefalinger, dels at bevare fokus på den socialfaglige og beskæftigelsesrettede indsats. I Jobcenter Kolding ses i denne sammenhæng yderligere den udfordring, at det grundige administrationsgrundlag foreskriver, at lægedokumentation typisk skal drøftes med lægekonsulent. I forløb

21 20 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding med diffuse smerter vil der således være behov for mange drøftelser med risiko for længere sagsvarighed til følge. Dog skal det nævnes, at der er en stor grad af tilgængelighed blandt lægekonsulenterne i Kolding Kommune. Ledige sygemeldte Udfordringer Ledige sygemeldte Ledige sygemeldte er tilsvarende en udfordrende gruppe ifølge sagsbehandlerne. Gruppen udgør 20 % af alle sygemeldte i Jobcenter Kolding 13. Fra andre undersøgelser 14 ses, at sygemeldte ledige har en tendens til gennemsnitligt at gennemgå længere sygedagpengeforløb end sygemeldte, der har et job at komme tilbage til, og i Kolding Kommune ses da også, at alene 21 % af de borgere, der er sygemeldt fra ledighed bliver selvforsørgende inden for 2 år mod 43 % af de borgere, der bliver sygemeldt fra job. I forhold til ledige sygemeldte kan fremhæves følgende særlige udfordringer: Når borger er sygemeldt ledig, er der en ekstra relevant samarbejdspart, nemlig borgers a-kasse. En udfordring i forhold til denne part er at sikre klare og fælles opfattelser af, hvornår samarbejdet skal bringes i spil, med hvilket formål, og hvordan rollefordelingen skal være mv. Tilsvarende er der en ekstra intern samarbejdspart i form af ledigteamet, som med fordel kan samarbejdes med i forbindelse med sygemelding og i forbindelse med raskmelding eller op til denne. I Kolding Kommune er et sådant samarbejde ifølge Beskæftigelsesplanen for 2012 etableret og udbygges løbende. I forhold til indsatserne og uarbejdsdygtighedsbegrebet ligger der en udfordring i at få borgerne til at forstå, at der i et sygedagpengeforløb i endnu højere udstrækning end på dagpenge skal tænkes i det brede arbejdsmarked. Dette vil ofte medføre behov for konfrontation med borger. Sygemeldte med anden etnisk baggrund end dansk Sygemeldte med anden etnisk baggrund end dansk Den sidste målgruppe, som styregruppen har udvalgt til særligt fokus, og som sagsbehandlerne også peger på som vanskelig, er gruppen af sygemeldte borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Den registerbaserede delanalyse viser da også, at 14 % af sygemeldte med anden etnisk baggrund end dansk fortsat (eller igen) er på sygedagpenge efter 2 år mod en andel på 12 % af de danske sygemeldte. 24 % af de sygemeldte med anden etnisk baggrund end dansk bliver selvforsørgende inden for 2 års perioden, mens den tilsvarende andel for danske sygemeldte 13 De 20 % er de borgere, der er ledige på sygemeldingstidspunktet. Hertil kommer de sygemeldte, der bliver ledige under sygdomsforløbet, men som ikke var ledige ved sygemeldingen. 14 F.eks. COWI: "Samarbejde om sygemeldte ledige i Jobcenter Jammerbugt og Jobcenter Mariagerfjord", 2011

22 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding 21 udgør 40 %. Resultaterne fra registeranalysen understøtter således sagsbehandlernes opfattelse af, at sygemeldte med anden etnisk baggrund end dansk er en gruppe, der kan være vanskelig at opnå resultater inden for. Udfordringer Delmålgruppen står over for følgende særlige udfordringer: CETT efterspørger mere samarbejde om målgruppen og efterlyser direkte viden om jobcentrets rammer og lovgivning De fleste af borgerne i delmålgruppen er præget af en anden kultur end den danske, og for nogle giver det sig udtryk i en anden helbredsforståelse og smerteudtryksform. Dette kan være en udfordring for sagsbehandleren, der bl.a. kan blive i tvivl om, hvorvidt der kan sættes indsats ind over for den enkelte borger En ekstra udfordring i forhold til denne delmålgruppe er at sikre, at borgerne inddrages i egen sag. Dette vanskeliggøres yderligere af sprogbarrierer, brug af tolk, ægtefælle som bisidder og ikke mindst af mistillid fra borgers side til systemet i de sager, hvor dette er aktuelt. Udvalgte temaer 5.2 Temaer Som nævnt gav sagsgennemgang, interview mv. anledning til at udfærdige en bruttoliste af relevante temaer, der med fordel kunne sættes fokus på i den fremadrettede indsats. For Jobcenter Koldings vedkommende blev de udvalgte temaer følgende: Samarbejde (internt og eksternt) Lægelige dokumenter og lægekonsulentens rolle Borgertilgang Selvstændige Uarbejdsdygtighed Kompenserende ordninger Forlængelsesmuligheder Samarbejde Samarbejde Samarbejde er generelt et område, der med fordel kan optimeres både i forhold til aktører under de enkelte delmålgrupper som f.eks. a-kasser, psykiatri mv., men også i forhold til et bredere samarbejde på tværs af forvaltninger med f.eks. familieafdelingen og internt i forvaltningen med f.eks. kontanthjælpsgruppen. Behovet for fokus på dette område er såvel dokumenteret gennem sagsgennemgang og i interview, jf. ovenfor. Samtidig bærer Kolding Kommunes Beskæftigelsesplan for

23 22 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding 2012 præg af et stort ønske om samarbejde, hvorfor grundlaget for optimering heraf synes at være til stede. Udfordringer Udfordringerne i forhold til samarbejde fremstår som: Der opnås p.t. ikke optimal videndeling og faglig sparring parterne imellem Borger skal fungere som tovholder / formidler de forskellige parter imellem, hvilket borger ikke altid magter enten af helbredsmæssige årsager, eller fordi borger ikke selv har forstået, hvad der bliver kommunikeret. Sidstnævnte synes at være aktuelt i forhold til borgere tilknyttet Jobcenter Kolding. Parterne vil have en tendens til i højere udstrækning at fremme egne holdninger, fordi der ikke er en fælles forståelse for de centrale problemstillinger og indsats i forhold hertil i den enkelte sag, og i worst case vil borger opleve, at parterne trækker i hver sin retning. Eksempelvis fremfører a-kasser i interview, at Jobcenter Kolding raskmelder til jobs, der ikke findes, jf. Bilag B. I henhold til sygedagpengelovgivningen 15 skal jobcentret imidlertid raskmelde, hvis borger ikke vurderes at være sygemeldt i forhold til ethvert erhverv - uagtet om der er ledige stillinger inden for erhvervet eller ej. En højere grad af samarbejde vil give mulighed for at opnå indblik i og forståelse for hinandens lovgivninger og øvrige rammer. Lægekonsulent og lægelige akter Udfordringer Anvendelsen af lægekonsulent og lægelige akter Med udgangspunkt i sagsgennemgangen og de gennemførte interview ses, at den primære udfordring her består i, at der synes at være et behov for en drøftelse af lægekonsulenternes rolle i forhold til, hvorledes denne udleves og opleves. Til eksempel har vi konstateret, at der ikke er en fælles opfattelse af, hvorvidt alle lægepapirer skal drøftes med lægekonsulenterne eller ej. Tilsvarende har vi set eksempler på, at det helbredsmæssige element får en overvægt i forhold til ressourceprofilens øvrige elementer, fordi sagsbehandlerne ikke altid får vægtet de socialfaglige vurderinger nok i sagerne. Dette medfører en risiko for, at sagsforløbene bliver længere, end de nødvendigvis behøver, fordi sagsbehandlerne ikke altid i tilstrækkelig grad får skåret igennem og truffet de nødvendige afgørelser. Borgertilgang Borgertilgang Et centralt fokusområde under temaet "Borgertilgang" er sagsbehandlernes dialog med borgeren, herunder den klare og direkte kommunikation. Både sagsgennemgangen og den tilhørende dialog med sagsbehandlerne og interviewene viser, at der ligger en udfordring i: 15 Jf. Sygedagpengelovens 7

24 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding 23 1 At få taget fat om sagens kerne F.eks. har vi set sager, hvor selvstændige alt for længe fastholdes i egen virksomhed, selv om helbredet tilsiger afprøvning i andet erhverv 2 At få kommunikeret til borgerne, således at borgerne faktisk forstår ikke alene det udtalte, men også sammenhænge mellem delelementer i et sagsforløb F.eks. har vi oplevet borgere, der ikke ved, hvad et fleksjob er, selv om sagsbehandlers og borgers fælles mål ifølge det i sagen beskrevne netop er en bevilling af fleksjob til borgeren. Tilsvarende har vi set flere eksempler på, at borgeren ikke i tilstrækkelig grad har forstået betydningen af, at sygedagpenge er en midlertidig ydelse. Når det samtidig i mange tilfælde overlades til borger at beslutte, hvornår aktivitet skal iværksættes, og borger ikke har forstået behov for så hurtig en afklaring som muligt, kan dette blive et problem. Udfordringer Af øvrige udfordringer i relation til temaet borgertilgang ses: En ikke-konfronterende tilgang til borgerne betyder, at sagsbehandlerne i nogle tilfælde vil understøtte, at borgerne ikke deltager i aktivitet, selv om borger måske reelt kunne. Dette kan være en medvirkende forklaring på, at Jobcenter Kolding har lidt flere borgere i matchgruppe 3 end sammenligningskommunerne og kommunerne i Beskæftigelsesregion Syddanmark i øvrigt En mere klar forventningsafstemning borger og sagsbehandler imellem kan således i højere udstrækning danne grundlag for en mere langsigtet plan med mål og delmål, således at der løbende kan følges op og opnås en oplevelse af progression i sagen, hvilket i sig selv vil kunne motivere til yderligere progression Et større fokus på borgerens ressourcer (også udover de i seneste job anvendte) kunne måske lede sagsbehandler og borger til at tænke i alternative retninger, hvor barrierer ikke fylder helt så meget, og sygedagpengeforløbets længde derved forkortes Selvstændige Selvstændige De indledende analyser viser, at der er særlige udfordringer i sager, hvor borger er sygemeldt fra egen virksomhed. Udfordringen består primært i, at borger typisk brænder for at blive raskmeldt tilbage til virksomheden, men at dette ikke altid er realistisk, hvorfor borger må afprøves i andre erhverv. Det synes her ekstra svært for sagsbehandlerne at få taget fat om denne problemstilling. Dette kan resultere i, at sagsforløbene bliver uforholdsmæssigt lange. Uarbejdsdygtighed Uarbejdsdygtighed Som nævnt tidligere i denne rapport har vi i sagsgennemgangen set eksempler på, at forløb efter vores vurdering kunne have været lukket ud fra den brede vurdering. Vi har i denne forbindelse konstateret to vinklinger på problemet:

25 24 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding Flere borgeres primære problemstillinger synes at bunde i sociale udfordringer og således ikke i uarbejdsdygtighed i lovens forstand En tidligere virksomhedsrettet afprøvning i andre erhverv, end det erhverv som borgeren er sygemeldt fra, ville formentlig i nogle tilfælde kunne føre til en hurtigere raskmelding, fordi sådan afprøvning i nogle tilfælde vil vise, at borger ikke er uarbejdsdygtig i forhold til ethvert erhverv Det er således vores vurdering, at flere forløb vil kunne afsluttes begrundet i den brede vurdering. Kompenserende ordninger Kompenserende ordninger I 4 af de gennemgåede 100 sager har vi set kompenserende ordninger bragt i anvendelse, heraf en personlig assistance og 3 sager, hvor der er sket bevilling af en 56 ordning. En større bevågenhed på mulighederne for at anvende kompenserende ordninger ville øge mulighederne for hurtigere raskmelding i visse tilfælde. Forlængelsesmuligheder Forlængelsesmuligheder Generelt er det vores indtryk, at der er stor opmærksomhed på forlængelsesmulighederne i Jobcenter Kolding. Udfordringen består nærmere i at handle ud fra de forlængelsesargumenter, som anvendes. F.eks. når borger forlænges med henblik på yderligere afklaring, er det vigtigt hurtigst muligt at få iværksat denne afklaring. Tilsvarende er det vigtigt løbende at forholde sig til, om forlængelsesgrundlaget fortsat er til stede. Disse to fokuspunkter kan med fordel sættes i Jobcenter Kolding Øvrige udfordringer Øvrigt Ud over udfordringer i forhold til ovenstående temaer er det i analysen som nævnt blevet påpeget, at en endnu større grad af virksomhedsrettede tilbud og gerne så tidligt i forløbet som muligt med fordel kunne være et fokuspunkt.

26 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding 25 6 Fremadrettede anbefalinger Proces ift. anbefalinger Effekt af anbefalinger De udfordringer, der er fremkommet gennem analysen generelt og fordelt på temaer og delmålgrupper, har været drøftet med medarbejdere og ledelse i Jobcenter Kolding. Dette har medført, at der er fremkommet en række anbefalinger, som fremgår af Bilag C. Tilsvarende er der i løbet af processen fremkommet forslag / anbefalinger fra andre aktører / parter i sagerne, som fremgår af bilaget. Herudover bidrager COWI nedenfor med anbefalinger, som også har sit udspring i COWIs erfaringer fra projekter andre steder. Nedenstående anbefalinger vil efter vores overbevisning bidrage til, at der generelt set vil kunne ske en optimering af indsatsen og en højere grad af effekt i sygedagpengeindsatsen i Kolding Kommune, men det er vigtigt at understrege, at løsningen ikke er "bare lige.". Selv hvis anbefalingerne følges, vil der være sygemeldte, der afviger fra normen om progression, ligesom der for nogle fortsat vil være lang vej fra nuværende status til tilknytning til arbejdsmarkedet. COWI anbefaler COWI anbefaler COWIs anbefalinger er fordelt på de i projektet valgte delmålgrupper og temaer. Vi har medtaget de anbefalinger, som vi finder vigtigst for netop Jobcenter Kolding inden for de enkelte delmålgrupper og temaer og afslutter med at uddybe de tre anbefalinger, som vi vil foreslå opprioriteret i den fremadrettede indsats. Sygemeldte med stress, angst, depression: Sæt fokus på borgers ressourcer og se i den forbindelse ud over ressourcer anvendt i det job, som borger blev sygemeldt fra Overvej, om denne målgruppe skal deltage i informationsmøder og i givet fald rammen for sådanne møder i forhold til målgruppen Inddrag læge / psykiatrien i dialogen tidligt. Og udvid samarbejdet med psykiatrien og inddrag medarbejderne i processen Klæd sagsbehandlerne på til at sætte indsats i gang (hvilken og hvornår) eller giv mulighed for sparring herom med fagperson

27 26 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding Sygemeldte med diffuse lidelser: Sæt fokus på beskæftigelse, muligheder og ressourcer Giv målgruppen et særligt ledelsesmæssigt og strategisk fokus i forhold til tilgangen til delmålgruppen, f.eks. om det er acceptabelt at meddele en borger, at der ikke indhentes yderligere lægelige oplysninger. Klæd derefter sagsbehandlerne på til at håndtere den svære samtale med borgerne. Det er vigtigt, at sagsbehandlerne i højere grad får styring på sagen, således at det ikke bliver borgers fokus på barrierer og de manglende diagnoser, der alene kommer til at bestemme sagens forløb og dermed længde Klæd screeningen og sagsbehandlerne på til i så høj udstrækning som muligt at spotte tidligt i forløbet, at der er tale om en borger med en diffus lidelse. En forudsætning herfor er en som minimum en introduktion til, hvad der kendetegner diffuse lidelser. Benyt gerne rundbordssamtaler, hvor borger, læge og jobcenter sidder sammen og hører det samme. Ledige sygemeldte: Anvend virksomhedsrettet indsats, jf. nedenfor Samarbejd mere med a-kasse og fortsæt med at udbygge samarbejdet med ledigteamet Tænk så vidt muligt i "Fra syg til job" (ikke alene "Fra syg til rask") Inddrag evt. årsagen til ledigheden og ikke alene årsagen til sygemeldingen Anvend mulighederne i de handicapkompenserende ordninger mv. Sygemeldte med anden etnisk baggrund end dansk: I forhold til netop denne delmålgruppe skal fremhæves, at Kolding Kommune synes at have et særligt fokus på en tidlig og virksomhedsrettet indsats. Det anbefales, at man bevarer dette fokus fremadrettet Inddrag erfaringer fra CETT og kommunens integrationsteam ift. kultur- og sprogbarrierer mv. Samarbejde: Tænk altid i samarbejde og helhedsorientering. Udlev i praksis i endnu højere grad de gode intentioner beskrevet i Beskæftigelsesplanen for Når samarbejdet ikke fungerer optimalt, som det f.eks. er tilfældet mellem jobcentret og Familieafdelingen, skal ledelsen i høj udstrækning sætte sig i spidsen.

28 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding 27 Lægelige dokumenter og lægekonsulentens rolle: Sæt fokus på rolleafklaring i forhold til kommunens lægekonsulenter Borgertilgang: Øv kommunikation i forhold til borgerne, således at den bliver tilpas konfronterende og direkte Skab motivation hos borger gennem fokus på ressourcer og interesser og understøttelse i forhold til skånebehov Udarbejd plan med mål og delmål og følg op på denne ved hver samtale sammen med borger Udarbejd evt. en tjekliste til sagsbehandlerne, der kan sikre, at de kommer rundt om alle vinkler i samtalen, herunder forventningsafstemning og rammesætning Selvstændige: Fokus på den tidlige afklaring i andre virksomheder end egen virksomhed, når dette er relevant Uarbejdsdygtighed: Sæt endnu mere fokus på den brede vurdering - særligt i forhold til at skelne sociale årsager fra uarbejdsdygtighed Iværksæt oftere og endnu tidligere afklaring i andet erhverv end det erhverv, som borgeren er sygemeldt fra Kompenserende ordninger Et generelt større fokus på mulighederne i disse ordninger kan klart anbefales. Fokus og kompetenceudvikling kan f.eks. opnås ved, at sager medbringes på teammøder, hvor man i fællesskab vurderer mulighed for progression ved at bringe en kompenserende ordning på banen. En genoprettelse af Fastholdelsesteamet vil formentlig også bidrage til et øget fokus på f.eks. de handicapkompenserende ordninger Prioritering Som det fremgår ovenfor, er der i processen fremkommet en række anbefalinger. Efter det oplyste har Jobcenter Kolding allerede igangsat nogle af disse anbefalinger enten forud for processen, under eller efter, f.eks.: Ansat praksiskonsulent med henblik på optimering af lægesamarbejdet

29 28 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Kolding Sat fokus på genoprettelse af fastholdelsesteamet Er ved at igangsætte kompetenceudvikling inden for "Styrket borgerkontakt" Etc. Jobcenter Kolding er således godt på vej med at imødegå nogle af de udfordringer, som er set i nærværende proces. Prioritering Af de mange anbefalinger ovenfor vil COWI foreslå, at følgende 3 anbefalinger opprioriteres som de næste indsatser, der sættes fokus på: Rolle- og kompetencevurdering COWI oplever, at Jobcenter Kolding har rigtigt godt styr på strukturer og rammer i deres sygedagpengesager. Dette hænger bl.a. sammen med et klart defineret administrationsgrundlag og en række nedslagspunkter, hvor sagsbehandlerne jf. dette administrationsgrundlag skal indhente godkendelse hos f.eks. lægekonsulent eller teamleder. Den stramme styring af sagsgangene er efter det oplyste et bevidst valg fra ledelsens side og har som nævnt ført til flotte procedureresultater. Bagsiden af medaljen er, at den store fokus på overholdelse af regler og procedurer i nogle tilfælde synes at blive på bekostning af handling i sagerne. Dels kan der være ventetid i forhold til f.eks. at få et spørgsmål vendt i Arbejdsudvalget, dels synes nogle sagsbehandlere at blive usikre på deres egne kompetencer (såvel faglige kompetencer som beslutningskompetencer) og får dermed ikke løbende truffet de nødvendige beslutninger i sagerne. Meget beslutningskraft bliver overdraget til borgerne, hvilket giver gode resultater, når der er tale om ressourcestærke borgere, men mindre gode, når borgeren ikke er i stand til at træffe sådanne beslutninger. COWI anbefaler derfor, at Jobcenter Kolding genoptager den interne dialog om differentieret (beslutnings)kompetence, som en gang tidligere har været igangsat. Herved får de mere erfarne sagsbehandlere mulighed for igen at få mere vægt på de socialfaglige vurderinger og initiativer, og der vil blive frigjort ressourcer til yderligere at støtte de mindre erfarne, som kan virke usikre i deres tilgang til borgerne. Når denne anbefaling foreslås prioriteret, hænger det primært sammen med, at vi vurderer, at grundlaget for at optimere sagsbehandlingen i Jobcenter Kolding først og fremmest er at skabe rammerne for mere handling i sagerne. En mere fleksibel tilgang og samtidig en indsats med forøget gennemslagskraft vil efter vores vurdering kunne skabe resultater i form af hurtigere raskmeldinger til gavn for alle parter. Samtidig synes den nuværende kompetencefordeling at være en problemstilling, der fylder meget blandt nogle i medarbejdergruppen, og derved risikeres gode ressourcer at blive bundet i frustrationer og ikke anvendt tilstrækkeligt til sagsbehandlernes egentlige formål: At sætte borgeren i centrum. Anvendelse af virksomhedsrettet indsats COWI foreslår, at Jobcenter Kolding undersøger, om det kunne være muligt i endnu højere grad at anvende dette aktiveringsredskab, således at der fremadrettet ikke alene kan blive muligt, at tilbyde praktikker til flere, men også for nogle tidligere i forløbet. Det vil også indebære, at arbejdsgangene i forbindel-