Hvad siger vi med vores reklamer?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad siger vi med vores reklamer?"

Transkript

1 Institut for Markedsøkonomi Kandidatafhandling CM(Markedsøkonomi) Vejleder: Erik Kloppenborg Madsen Forfatter: Jacob Lumby Jensen Hvad siger vi med vores reklamer? En kritisk diskursanalyse og vurdering af de ideololgiske virkninger af reklamekampagner for Jacoform og Carla F Handelshøjskolen i Århus August 2004

2 Forord Jeg vil her benytte lejligheden til at udtrykke min tak til en række personer for deres hjælp i forbindelse med tilblivelsen af denne kandidatafhandling. Først og fremmest skal der lyde en tak til min vejleder, Erik Kloppenborg Madsen, for konstruktiv kritik og et opmærksomt øre til mine tanker. Jeg vil også gerne rette tak til Verner C.Petersen, der sammen med Erik Kloppenborg Madsen har medvirket til min interesse for etiske aspekter af moderne Handelshøjskolelærdom. En stor tak skal desuden lyde til Anne-Gerd Sindballe og Mette Thomsen for konstruktiv kritik af indhold og struktur i afhandlingen. Ligeledes tak til Hanne Lumby og Søren P. Jensen for korrekturlæsning. Også en stor tak til alle kollegerne på kontoret i Netmerc, der har bidraget til en god arbejdsrutine, en behagelig stemning i hverdagen og stimulerende samtale om både fagligt stof, når der var brug for det, og alt-andet-end-fagligt-stof, når der var trang til det. Held & lykke fremover til jer alle og god skrivelyst til nuværende og kommende NetMercere. Desuden en tak til Laurits Mathias Bach Sørensen for godt selskab i vores afhandlingsweekender. Du skal nok blive færdig med din også. Endelig en stor tak til familie og venner for tålmodig og uundværlig opbakning. Jacob Lumby Jensen Århus, 4. august 2004

3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Problemformulering Disposition Afgrænsning Begrebsafklaring(3 sider) Diskursanalyseteori og -metode Diskursbegrebet Strukturalisme og poststrukturalisme Socialkonstruktivisme Foucaults magtbegreb: Sammenkædning til anvendelse som metode: Faircloughs kritiske diskursanalyse Centrale begreber Fairclough s tredimensionelle model Ideologi og hegemoni Personlige teoretiske overvejelser Første analysetrin: Analyse af tekst Jacoform Sko - tekstanalyse Fællestræk i tekst og kontekst Hash Knyster Design Blæsevejr Fodsvamp Mode...45

4 3.2 Carla F Sko - tekstanalyse Fællestræk i tekst og kontekst Vindue Fjernsyn Sammenfatning af tekst-analyse Andet analysetrin: Analyse af diskursiv praksis Jacoform Sko Analyse af diskursiv praksis Fællestræk i tekst og kontekst Hash Knyster Design Blæsevejr Fodsvamp Mode Sammenfatning af diskursiv praksis for Jacoform sko Carla F Sko Analyse af diskursiv praksis Fællestræk i tekst og kontekst Vindue Fjernsyn Sammenfatning af diskursiv praksis for Carla-F-sko Sammenfatning af diskursiv praksis Tredje analysetrin: Analyse af social praksis Dansk Markedsføringslov Analyse af Jacoforms sociale praksis i henhold til Markedsføringsloven Analyse af Carla F s sociale praksis i henhold til Markedsføringsloven Kognitiv og affektiv argumentation Kognition Affekt Sammenhængen mellem affekt og kognition...78

5 5.2.4 Analyse af Jacoforms sociale praksis i henhold til affekt og kognition Analyse af Carla F s sociale praksis i henhold til affekt og kognition Sammenfatning af social praksis Afrunding Konklusion Kritisk refleksion over afhandlingens udfærdigelse og resultater Perspektivering Executive summary...91 Litteraturliste:...95 Bilag...97

6 5.2.4 Analyse af Jacoforms sociale praksis i henhold til affekt og kognition Analyse af Carla F s sociale praksis i henhold til affekt og kognition Sammenfatning af social praksis Afrunding Konklusion Kritisk refleksion over afhandlingens udfærdigelse og resultater Perspektivering Executive summary...91 Litteraturliste:...95 Bilag...97

7 This document was created with Win2PDF available at The unregistered version of Win2PDF is for evaluation or non-commercial use only.

8 Del I Introduktion Del II Diskursanalyseteori og -metode Del III Analyse af tekst Del IV Analyse af diskursiv praksis Del V Analyse af social praksis Del VI Afrunding Litteraturliste og bilag

9 6 1. Introduktion Denne afhandling tager sit udspring i en interesse for, hvad reklamer betyder for almindelige menneskers hverdag. Nærmere bestemt vil afhandlingen give et eksempel på, hvordan afsendere af reklamer kan vurdere disses virkninger på samfundet, før reklamerne offentliggøres. Det følgende afsnit er en generel introduktion til emnet, nogle tanker om virksomheders sociale ansvarlighed samt de grundlæggende præmisser og holdninger, jeg i min rolle som analysator besidder, og som afhandlingen derfor er påvirket af. Hvor vi end færdes som borgere i et moderne samfund, bliver vi eksponeret for reklamer af den ene eller den anden art. Reklamer er at finde i radio- og tv-programmer, på bannere og udøvere til sportsbegivenheder, på busstoppesteder, udenpå og indeni busser, i vores aviser og magasiner, stort set alle steder. Produkter så forskellige som frosne grøntsager, højteknologiske apparater, altruistiske velgørenhedsorganisationer og politiske synspunkter kan være genstand for reklame, men fælles for alle reklamer er, at de søger at påvirke modtagers 1 kendskab og holdning til det pågældende produkt 1. Samtidig er det almindeligt kendt, at mennesket har en begrænset kapacitet til at processere udefrakommende sanseindtryk 2, og at den menneskelige hjerne derfor anvender filtre til at sortere i disse indtryk. Således bliver vi uvægerligt eksponeret for flere reklamebudskaber, end vi bevidst processerer. Den moderne forbruger tager endvidere skridt til at undgå reklamebudskaber i hverdagen f.eks. ved at zappe til en anden tv-kanal i reklamepauser og ved at springe reklamesiderne over i magasiner. Dermed foretager den almene forbruger kun bevidst processering af en begrænset del af de reklamer, vedkommende dagligt udsættes for. En underliggende præmis for denne afhandling er, at enhver reklames formål er at påvirke modtagerens kendskab og holdning til det pågældende produkt. Med dette formål samt den enorme mængde af reklamebudskaber i cirkulation for øje er reklamering baseret primært på et ønske om at 1 For uddybelse af begreberne modtager, produkt og afsender se afsnit 1.4. Begrebsafklaring 2 Fra psykologien kendes bl.a. begrebet Bounded rationality

10 7 fange modtagerens opmærksomhed og dernæst på et ønske om at påvirke modtageren og modtagerens opfattelse af produktet i den retning, afsender 1 foretrækker. Derfor er det min opfattelse, at reklameteori tager sit udspring i, og i meget høj grad fokuserer på, hvordan disse ønsker opnås. Reklameteori fokuserer altså på at imødekomme afsenders ønsker. Det er jo trods alt afsender, der tager initiativ til og betaler for reklamerne. Denne afhandling udspringer af et ønske om at betragte reklamer fra en anden synsvinkel, nemlig modtagernes. Det er min overbevisning, at vi som modtagere af reklamer ikke er 100% herre over hvilke reklamebudskaber, vi modtager, eller hvordan de påvirker os, og at afsendere konstant forsøger at udtænke nye metoder, hvorpå de kan fange vores opmærksomhed. Dette behov for nye metoder udspringer af, at reklamernes antal er stort og stigende, hvilket vil sige, at kampen om modtagernes begrænsede opmærksomhed bliver stadigt barskere, og af at (i hvert fald nogle af) modtagerne udvikler stadigt mere fintmaskede filtre til at sortere i reklamerne. Med fare for at lyde alt for fjendtlig overfor afsenderne, betyder det, at de må ty til stadigt skrappere midler for at fange modtagers opmærksomhed. Eksempler er, at visse reklamer i dag viser delvist eller helt nøgne mennesker, at visse reklamefilm har et større budget end mange danske spillefilm, at visse berømtheder betales store summer for at optræde i reklamer som såkaldte endorsers for de pågældende produkter osv. Disse metoder er ikke alle nye, men de bliver anvendt mere og mere ekstremt. Der findes ikke klart definerede retningslinier for hvor langt, afsendere må gå for at opnå virkning af deres reklamer, og selvom forbrugerombudsmanden udsender retningslinier, og forbrugerorganisationer kæmper en brav kamp, kan jeg ikke forestille mig et endegyldigt nedskrevet regelsæt for, hvad reklamer må og ikke må, da samfundets normer for, hvad der er hhv. anstødeligt og acceptabelt, konstant ændrer sig, og i øvrigt varierer fra person til person 3. Ikke desto mindre er der en reel mulighed for, at visse reklamer har en skadelig virkning på samfundet, ligesom visse grupperinger mener, at computerspil, pornografi, actionfilm osv. påvirker samfundet i en negativ retning. 3 Markedsføringsloven er således også forholdsvis generelt formuleret og undlader eksempelvis at specificere, hvad der menes med god markedsføringsskik

11 8 Uden at tage stilling til rigtigheden af deres argumenter og bevæggrunde, har eksempelvis Alkoholpolitisk Landsråd i 2003 indgivet 13 officielle klager over reklamer for alkoholiske produkter, der efter deres mening opfordrer til uhensigtsmæssig indtagelse af alkohol 4. Reklamebranchen bliver ofte omtalt som værende en skrupelløs branche, der kun er ude på at sælge så meget som muligt, og ikke skyr noget middel for at nå dette mål. I denne forbindelse ser jeg to umiddelbare argumenter, som reklamebranchen kan anvende til at påberåbe sig ansvarsfrihed for de eventuelle negative virkninger af deres reklamer: o at deres formål er at tjene penge, ikke at være moralens vogter. o at potentielt skadelige virkninger på samfundet er svære at klarlægge på forhånd, og at de som afsendere derfor ikke kan forventes at forsøge på dette. Min personlige holdning er, at disse to argumenter ikke er gyldige, og baggrunden for at udfærdige denne afhandling er at underbygge denne holdning. Med hensyn til det første argument, så har de fleste afsendere af reklamer godt nok som formål at tjene penge, hvilket er fuldt ud legitimt, men man kan efter min mening som erhvervsdrivende ikke tillade sig at være fuldstændigt ligeglad med, om det har negative virkninger på andre. At tillade sig sådan adfærd ville efter min mening være det samme som at sige, at snyd er i orden så længe det ikke bliver opdaget. Jeg mener derfor, at vi som samfund godt kan tillade os at forlange, at erhvervsdrivende virksomheder sørger for at have en vis grad af god tro om, at deres foretagender ikke har direkte skadelige virkninger på andre. Sund konkurrence er absolut ønskelig, men samfundsdestruktiv adfærd for egen vindings skyld er uacceptabel. Hvad angår det andet af ovenstående argumenter, så skal det medgives, at det kan være svært at vurdere reklamers virkninger på forhånd. Men i samme åndedrag, vil jeg hævde, at dette ikke betyder, at man som erhvervsdrivende kan tillade sig helt at lade være. Faktum er, at afsendere af reklamer forsøger i så høj grad, som det er muligt, at forudsige visse virkninger af deres reklamer (fokusgrupper, spørgeskemaundersøgelser osv), da reklamerne jo gerne skal føre til en positiv virkning på virksomhedens økonomi. Anses det for muligt at forudsige virkninger på 4 Morgenavisen Jyllandsposten, 8.Juli 2004, Erhverv & Økonomi, p.1.

12 9 virksomhedens økonomi (gennem øget forbrugerkendskab, øget salg osv.), må afsendere også kunne forventes at ofre en vis mængde kræfter på at forudsige virkningerne på samfundet. De to ovenstående holdninger danner et ideologisk og idealistisk standpunkt, som jeg i min rolle af analysator er bekendt med, at jeg indtager, og jeg erkender derfor også muligheden for, at dette standpunkt kan påvirke min analyse. Fremlæggelsen af et reelt bud på, hvordan ideologiske virkninger 5 kan vurderes, før reklamerne offentliggøres, vil føre til, at afsendere i hvert fald ikke kan påberåbe sig ansvarsfrihed for deres reklamer med argumentet, at det ikke kan lade sig gøre at forudsige deres eventuelle skadelige virkninger. Dermed vil denne afhandling tjene som inspirationskilde til hvilke tiltag, afsendere af reklamer i det moderne danske samfund kan foretage sig med henblik på at forudsige virkningerne af deres reklamer på den samlede befolkning af modtagere og dermed blive opmærksom på eventuelle negative virkninger, så de kan revurdere deres budskab, før skaden er sket. Denne skade kan være en negativ virkning på befolkningen, men det kan også direkte eller indirekte være negativt for virksomheden. Et påtrængende eksempel herpå er de retssager, der i de seneste år har fundet sted i USA mod forskellige cigaret-producenter. Deres reklamer, der typisk fremstillede rygere som sunde mennesker, har jo tilsyneladende netop haft den negative virkning på befolkningen, at befolkningen er begyndt at ryge mere 6, hvilket afsenderne af disse reklamer så til sidst søges gjort ansvarlig for gennem diverse erstatningskrav. Dette er et ekstremt eksempel i et samfund med et, efter danske normer, ekstremt retssystem, men er ikke desto mindre relevant som symptom på muligheden for, at afsendere kan blive holdt ansvarlige for deres reklamers virkninger, hvad end de er tilsigtede eller ej. Hvis den almene befolkning kan blive udsat for reklamer, der er skadelige grundet upåagtede virkninger, og afsender dernæst kan bringes til ansvar moralsk 7 og/eller økonomisk, vil begge parter have interesse i, at disse virkninger var blevet identificeret før offentliggørelsen, og reklamerne var blevet genovervejet af afsender. 5 For uddybelse af begrebet ideologisk virkning se afsnit 1.4. Begrebsafklaring 6 Man kan naturligvis ikke vide, hvor meget der ville være blevet røget, hvis reklamerne ikke har eksisteret, men den påstand, at de overhovedet ikke har ført til øget rygning er så usandsynlig, at den ikke vil blive overvejet. 7 At blive holdt moralsk til ansvar refererer til offentlig afstandtagen fra og modvilje mod afsender (-s produkt) som følge af reklamerne

13 10 To konkrete danske reklamekampagner er valgt som analyseobjekt i denne afhandling og vil blive analyseret med henblik på at vurdere eventuelle skadelige virkninger. Analysen vil finde sted fra en tænkt situation, før reklamerne er sendt på gaden. I princippet kunne en analyse af en hvilken som helst kampagne have været anvendt som empirisk materiale i denne afhandling, men ikke al empiri ville have tjent formålet lige godt. Derfor er de to forskelligartede reklame-kampagner for hhv. Jacoform og Clara F, der vil være det empiriske hovedmateriale i denne afhandling, udvalgt med stor omhu (se nedenfor). Disse to reklamekampagner er tidsmæssigt udvalgt efter, at formålet med afhandlingen og en problemformuleringen var lagt fast. Kampagnerne er imidlertid introduceret i det umiddelbart følgende, hvilket vil sige før problemformuleringen i denne afhandling, da dette skønnes at give læseren en bedre indgang til problemformuleringen. Der er valgt to reklamekampagner frem for én, da parallelle analyser af to kampagner forhåbentlig vil give læseren et bedre billede af, hvorledes ideologiske virkninger af reklamer kan være forskelligartede. De to kampagner, der analyseres i denne afhandling, er valgt på grund af deres karakteristika, ligheder og forskelle, der er beskrevet i følgende punkter: o Fodtøj er en produktkategori, som alle har kendskab til. Individers engagement i denne produktkategori kan naturligvis variere, men alle mennesker i den danske samfund er på den ene eller den anden måde brugere af dette produkt. Derfor har alle danskere også en vis indflydelse på en eller flere diskurser omkring fodtøj, og det er tanken, at alene denne udbredelse af diskurs omkring fodtøj er med til at gøre eksempler indenfor denne kategori repræsentative for en samlet tilstand/udvikling i reklame. o Begge produkter kan kategoriseres som fodtøj, men derudover er de to produkter meget forskellige. De to produkter er derfor tænkt som repræsentanter for to forskellige fløje af marketing. De to produkters og kampagners forskellighed vil fremgå af diskursanalysen i denne afhandling. o Markante reklamekampagner for begge produkter er foretaget i sidste halvår af 2003, hvilket gør dem tidsmæssigt sammenlignelige. Diskurs-tankegangen, som vil blive anvendt i denne afhandling, ser samfundet som værende konstant foranderligt over tid, og derfor er det fordelagtigt, at analyseobjekter er samtidige for derved at mindske den tidsmæssige variation.

14 11 o Begge reklamekampagner består af plakater på offentligt tilgængelige steder i Danmark (busstoppesteder, S-togsstationer i Hovedstadsområdet o.lign.). Dermed anvender de to reklamekampagner samme kommunikationskanal. 1.1 Problemformulering Denne afhandling vil præsentere et konkret eksempel på en analyse af udvalgte reklamer fra et perspektiv, hvor reklamerne endnu ikke er offentliggjort, med henblik på at vurdere disse reklamers ideologiske virkninger på samfundet. En sådan analyse og vurdering kan reducere risikoen for, at reklamerne har uønskede ideologiske virkninger. Afhandlingen vil dermed besvare følgende overordnede spørgsmål: Hvordan kan de ideologiske virkninger på samfundet af de to reklamekampagner for hhv. JacoForm og Carla F vurderes før offentliggørelse af reklamerne? Med inspiration i Faircloughs tretrins-model (Fairclough, 2002, p.73.) er følgende tre spørgsmål formuleret: o Hvilke udsagn er at finde i de respektive reklameplakaters tekst og kontekst 8? (analyse af tekst) o Hvilke diskurser anvendes i de respektive reklameplakater? (analyse af diskursiv praksis) o Hvilke sandsynlige ideologiske virkninger på befolkningen kan de to kampagner vurderes at få? (analyse af social praksis) Besvarelsen af disse spørgsmål vil samlet set tjene som besvarelse af det overordnede spørgsmål. De tre spørgsmål er uddybet i det følgende. Hvilke udsagn er at finde i de respektive reklameplakaters tekst og kontekst? Dette afsnit vil være det mest beskrivende af analyse-afsnittene. Det lingvistiske udgangspunkt i kritisk diskursanalyse betyder, at man som analysator nærlæser og fortolker ethvert væsentligt element af tekst og kontekst vedrørende hvilke diskursive elementer, der anvendes. Denne meget grundige og dybdegående beskrivelse er nødvendig for at øge objektiviteten i de næste analysetrin. 8 For uddybelse af begreberne tekst og kontekst se afsnit 1.4. Begrebsafklaring

15 12 Fairclough er med sin lingvistiske baggrund meget fokuseret på analyse af tekst såsom faglitteratur, avisartikler og transskriberet tale. Faircloughs kritiske diskursanalyse behandler imidlertid også betydningen af kontekst, og da konteksten har væsentlig betydning for reklameplakaternes budskab vil disse også blive beskrevet og analyseret. Hvilke diskurser anvendes i de respektive reklameplakater? Analysen af diskursiv praksis vil sammenfatte og klarlægge hvilke diskurser, der anvendes i reklameplakaterne. Med den senere beskrevne definition af begrebet diskurs for øje vil de diskursive elementer, der er blevet blotlagt i tekstanalysen, blive anvendt til denne sammenfatning og klarlægning. Det er vigtigt at pointere, at det så vidt muligt søges at klarlægge den samlede mængde af argumenter, associationer o.lign, som reklameplakaterne bibringer modtager. Det, afsender tilsigtede med reklamer, er formentlig kun en delmængde af de samlede virkninger og er derfor ikke tilstrækkeligt for denne afhandlings formål. Da det er den samlede mængde af argumenter og associationer, der fører til forandringer i samfundet, er det disse, der er relevante for den videre analyse. Så vidt det er muligt, vil der blive sammenfattet én diskurs for hver af de to kampagner, selvom budskaberne i plakaterne indenfor hver enkelt kampagne ikke er helt identiske. Hvilke ideologiske virkninger på samfundet kan de to kampagner vurderes at få? Dette analysetrin vurderer de ideologiske virkninger af de udsagn, som reklamerne, tilsigtet eller ej, kommunikerer til modtageren gennem den diskursive praksis. Med baggrund i resultaterne fra de to første analysetrin vil anden relevant teori blive inddraget til dette formål 1.2 Disposition Del 1 er introduktion til emnet for afhandlingen, den konkrete problemformulering, samt afgrænsning og begrebsafklaring. Del 2 præsenterer den teori, der vil blive anvendt i afhandlingen. Faircloughs kritiske diskursanalyse er den teoretiske grundsten i afhandlingen, men også anden teori præsenteres i denne del, da det anvendes som baggrundsteori og referenceramme for analysen. Tilpasning af teorien til det konkrete analyseformål vil blive foretaget, og der vil blive gjort rede for mit personlige teoretiske standpunkt, da analysatorens eget standpunkt og dermed indvirkning på analysen er centralt i diskurs-tankegangen. Del 3 er tekstanalyse af forskningsobjektet, hvilket er første trin i analysen.

16 13 Del 4 er analyse af diskursiv praksis af forskningsobjektet, dvs andet trin i analysen. Del 5 indeholder det sidste trin i analysen, som er analyse af social praksis. På dette stadie i analysen er der behov for inddragelse af supplerende teori, som bindeled mellem resultaterne af de to første trin og analysen på dette tredje trin. Denne teori er relevant marketing-teori grundet forskningsobjektet og afhandlingens formål. Del 6 er afrunding, der består af konklusion, kritisk refleksion over afhandlingens udfærdigelse og resultater, perspektivering samt executive summary. Litteraturliste og bilag er at finde herefter. 1.3 Afgrænsning Indledningsvis i arbejdet med denne afhandling har forskellige former for receptionsundersøgelser og interviews med modtagere af reklamerne været overvejet, da sådanne tiltag meget vel kan anvendes til at konstatere virkningen af eksempelvis reklamer (Jørgensen & Phillips, 1999, p ). Disse er dog udeladt, da formålet med denne afhandling netop er at give et bud på, hvordan virkninger kan estimeres, før reklamen sendes på gaden. Fokusgruppe-interviews og receptionsundersøgelser på en stikprøve før kampagnernes lancering kunne foretages og er derfor også overvejet men er udeladt af to grunde. For det første er denne afhandling ikke ment som en redegørelse for de tiltag, der kan foretages for at vurdere reklamernes virkninger på samfundet, men i stedet ment som et eksempel på én velegnet fremgangsmåde. Dette valg er også foretaget med tanke for hvor store ressourcer, man kan forvente, at afsender vil anvende til dette formål. For det andet ligger det uden for rammerne af denne afhandlings udstrækning. Segmentering af befolkning og fastlæggelse af målgruppe er en vigtig del af at udfærdige reklamekampagner. Ifølge Jacoforms interne materiale om produktion af denne reklamekampagne 9 er målsætningen en relancering af den fodformede rettet mod den yngre del af befolkningen, som ikke er gamle nok til at have oplevet de sidste 3-4 år af 1970 erne, hvor denne sko blev lanceret på det danske marked. 9 Se bilag 1 Referat af møde mellem repræsentanter for sko-firmaet Jacoform og reklamebureauet Courage Euro RSCG

17 14 Carla F har været meget svære at få i tale i forbindelse med denne afhandling, formentlig fordi der har været så stor mediestorm og kritik af kampagnen i form af bl.a. klage til forbrugerombudsmanden fra kvindeorganisationen Nyfeministen 10 og omtale i DR2 s program Indefra. Imidlertid er specifikt kendskab til målgrupperne for de respektive kampagner ikke altafgørende i denne afhandling, da der jo er tale om at vurdere kampagnernes samlede virkning på hele befolkningen, ikke blot deres virkning på målgrupperne. 1.4 Begrebsafklaring(3 sider) De følgende begreber er så centrale for afhandlingen og anvendes så hyppigt, at det er hensigtsmæssigt, at præsentere dem tidligt i afhandlingen og dermed adskilt fra den senere teorigennemgang. Yderligere uddybning vil, hvor det er nødvendigt, finde sted i forbindelse med præsentationen af teori i del 2. Produkt: Produkt anvendes som fællesbetegnelse for alle objekter, der kan reklameres for, på trods af at ordet produkt oftest associeres med noget håndgribeligt. En typisk nuancering opdeler reklameobjekter i produkter og serviceydelser, men da eksempelvis politiske synspunkter ikke passer direkte i nogen af disse kategorier, synes ingen praktisk og overskuelig opdeling at kunne inkorporere alle objekter, og derfor anvender jeg én betegnelse, produkter, som dækkende over alle potentielle reklameobjekter. Afsender: I mange tilfælde er initiativtageren til en reklame og udfærdigeren af selve reklamen ikke den samme enhed. Der er eksempelvis ofte tale om hhv. producenten af et givent produkt og et eksternt reklamebureau. Derfor er der ikke nødvendigvis fuldstændig overensstemmelse mellem initiativtagers og udfærdigers opfattelse af reklamerne. Denne skelnen mellem initiativtager og udfærdiger af en given reklame er imidlertid uvæsentlig for modtageren, da modtageren kun kan vide, hvordan vedkommende selv tolker reklamerne. Derfor 10 Se bilag 2 Klage over Carla F-reklame fra Nyfeministen.dk

18 15 betragtes denne skelnen mellem initiativtager og udfærdiger som uvæsentligt for denne afhandling, og ordet afsender anvendes som fællesbetegnelse for den enhed/de enheder, der står bag reklamerne. Modtager: I det følgende vil modtager blive brugt som fællesbetegnelse for de personer, der eksponeres for reklameplakaterne og deres budskaber. Reklamerne har naturligvis en primær målgruppe, men grundet denne afhandlings problemformulering er det nødvendigt at se på alle modtageres opfattelse af reklamerne. Selvom f.eks. Carla F-reklamerne ikke er henvendt til midaldrende mænd, vil disse mænds opfattelse af reklamerne alligevel have betydning for ændringer i samfundets diskurser, og det er derfor i denne forbindelse irrelevant, at reklamerne var henvendt til andre. Befolkning: Befolkning vil i denne afhandling blive anvendt som fællesbetegnelse for alle borgere i Danmark, hvilket vil sige, både direkte modtagere af reklamerne og de personer, som potentielt bliver påvirket indirekte af reklamerne. En sådan indirekte påvirkning kan finde sted, da kommunikative begivenheder ifølge diskurs-tankegangen har en ringe-i-vandet-effekt på omliggende diskurser. Dermed kan en person ændre sin diskursive og sociale praksis som følge af eksponering for en reklame, hvilket vil påvirke fremtidige kommunikative begivenheder med andre personer, som dermed indirekte er blevet påvirket af reklamen. Således vil reklamer kunne påvirke hele befolkningen, om end styrken af denne virkning vil være aftagende, jo mere indirekte kontakten med reklamen er. En umiddelbar indvending mod, at alle borgere i Danmark kan blive påvirket af de to udvalgte reklamekampagner er, at disse primært har figureret på S-togsstationer i Københavnsområdet, og Københavnere derfor har haft større sandsynlighed for at blive eksponeret for reklamerne end andre. Denne indvending er dog overkommelig, da den københavnske befolkning repræsenterer et stort udsnit af den danske befolkning, som har hyppig kontakt med resten af Danmark gennem medier, familie, osv. Tekst og kontekst: Begrebet tekst har i forbindelse med diskurs-analyse en dobbelt-betydning (Fairclough, 1995, p.17). Det anvendes som betegnelse for konkret nedskrevet tekst, der behandles gennem lingvistisk

19 16 analyse. Ligeledes anvendes tekst om visuelle elementer og lyde, da diskurs-analytikere hævder, at sådanne elementer i princippet kunne have været opnået gennem konkret nedskrevet tekst. I denne afhandling vil begrebet kontekst blive anvendt som benævnelse for de elementer såsom farver og billeder, der omgiver den konkrete tekst. Elementerne i konteksten er altså at betragte som en delmængde af den samlede mængde af tekst-elementer. Kommunikativ begivenhed: En kommunikativ begivenhed finder sted hver gang, et budskab modtages af en eller flere personer. Et budskab kan afsendes direkte som f.eks. gennem dialog ansigt-til-ansigt, men kan også være indirekte, som f.eks. når reklamer placeres offentligt, og den kommunikative begivenhed først finder sted, når en person betragter den. Et budskab kan imidlertid kun modtages direkte, hvilket vil sige ved, at en eller flere personer bevidst eller ubevidst opfatter budskabet gennem et medie, og dette forårsager en mulig ændring på modtagerens diskurs. Eksponering: Ordet eksponering anvendes i flere former. En afsender af en reklame kan eksponere modtagere for reklames budskab ved at vise reklamen offentligt. Modtagere kan omvendt blive eksponeret for et budskab, som eksempelvis når de ser en reklame på tv. Eksponering og kommunikativ begivenhed er således beslægtede begreber. Ideologisk virkning: Begrebet ideologiske virkning anvendes i denne afhandling som betegnelse for de(n) ændring(er) i befolkningens sociale praksis, som en given diskursiv praksis fører til, hvilket er i overensstemmelse med Faircloughs anvendelse af dette begreb (Jørgensen & Phillips, 1999, p.75). Lanceringen af en reklamekampagne kan potentielt føre til en ændring i en modtagers diskursive og sociale praksis, hvilket vil sige, at den har fået modtageren til at tænke og opfatte ting anderledes og dermed fået modtageren til at handle anderledes. Sker dette, siges denne reklame at have en ideologisk virkning.

20 Del I Introduktion Del II Diskursanalyseteori og -metode Del III Analyse af tekst Del IV Analyse af diskursiv praksis Del V Analyse af social praksis Del VI Afrunding Litteraturliste og bilag

21 18 2. Diskursanalyseteori og -metode Diskursanalyse er et teoretisk felt, der er under stadig udvikling. Mange forskere indenfor forskellige forskningsretninger verden over benytter sig af diskursanalyse. Dette foregår imidlertid ikke som en ensartet anvendelse af en færdigudviklet fremgangsmåde. Faktisk er noget af det eneste, alle forskere indenfor feltet kan blive enige om, at diskursanalyse altid skal tilpasses det enkelte forskningsobjekt og forskningsformål (Jørgensen & Phillips, p.12). Dermed er diskursanalyse multifacetteret: o Diskursanalyse kan betragtes som en tværfaglig og multidisciplinær tilgang til mange forskellige typer undersøgelser. o Diskursanalyse er teori. F.eks. trækker den kritiske diskursanalyse på lingvistiske teorier og modificerer disse (Jørgensen & Phillips, 1999, p.73), mens diskurspsykologien blandt andet trækker på Foucaults og Laclau og Mouffes strukturalistiske og poststrukturalistiske diskursteorier (Jørgensen & Phillips, 1999, p.106) o Diskursanalyse er metode i den forstand, at diskursanalyseteorien tilpasses til forskellige undersøgelsesformål. Dette afsnit redegør for, hvilken diskursanalyseteori, der vil blive anvendt som videnskabsteoretisk tilgang i denne afhandling. Primær diskursanalyseteori vil blive præsenteret, og der vil blive redegjort for, hvordan denne teori tilpasses til formålet med denne afhandling. Faircloughs kritiske diskursanalyse og den dertilhørende tre-dimensionelle analysemodel er valgt, da formålet med dette teoretiske legeme er at undersøge sammenhængen mellem sprogbrug i form af diskursiv praksis og social praksis. Dette vil ske ved at analysere konkrete kommunikative begivenheder som en del af deres diskursorden. Enhver kommunikativ begivenhed fungerer som en form for social praksis, idet den reproducerer eller udfordrer diskursordnen. Det betyder, at en kommunikativ begivenhed former og formes af den bredere sociale praksis gennem dens forhold til diskursordenen (Fairclough, 2002, p ). De primære teoretiske værker, der i denne afhandling er anvendt til forståelse af diskursteori generelt og konstruktion af specifik metode til denne afhandlings analyse, er Norman Faircloughs Discourse and social change, og hans Media discourse samt Jørgensen og Phillips Diskursanalyse som teori og metode.

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Østjylland Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 16. marts 2005 Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland Tom Flangel Nielsen har ved mail af

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Interne retningslinjer for Facebook

Interne retningslinjer for Facebook Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Funktionsterminologi

Funktionsterminologi Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt.

Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt. Begrebsapparatet Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt. 5 kriterier for vurdering af kilder/data Sekundære data / desk research Primære data / field

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Kommunal frivillighed

Kommunal frivillighed Speciale på Kandidatuddannelse i Socialt Arbejde Aalborg Universitet April 2012 Kommunal frivillighed en kritisk diskursanalyse Udarbejdet af: Annika West & Kirsten Daugbjerg Thomasen Studienummer: 20080565

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet Abstract The leadership management concept in the Danish Defense is designed to establish common guidelines for good leadership in the Defense. The management concept must be able to accommodate management

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Det nye Markedskort - gamle data på nye måder

Det nye Markedskort - gamle data på nye måder et nye Markedskort - gamle data på nye måder f professor arsten Stig Poulsen, Jysk nalyseinstitut /S et er i år netop 0 år siden, at Markedskortet blev introduceret af Otto Ottesen, kendt professor i afsætningsøkonomi

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Indholdsfortegnelse ! "

Indholdsfortegnelse ! Indholdsfortegnelse!"#$%!&$''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''(! )*+,-+*)*.''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''(!

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere