Hvad siger vi med vores reklamer?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad siger vi med vores reklamer?"

Transkript

1 Institut for Markedsøkonomi Kandidatafhandling CM(Markedsøkonomi) Vejleder: Erik Kloppenborg Madsen Forfatter: Jacob Lumby Jensen Hvad siger vi med vores reklamer? En kritisk diskursanalyse og vurdering af de ideololgiske virkninger af reklamekampagner for Jacoform og Carla F Handelshøjskolen i Århus August 2004

2 Forord Jeg vil her benytte lejligheden til at udtrykke min tak til en række personer for deres hjælp i forbindelse med tilblivelsen af denne kandidatafhandling. Først og fremmest skal der lyde en tak til min vejleder, Erik Kloppenborg Madsen, for konstruktiv kritik og et opmærksomt øre til mine tanker. Jeg vil også gerne rette tak til Verner C.Petersen, der sammen med Erik Kloppenborg Madsen har medvirket til min interesse for etiske aspekter af moderne Handelshøjskolelærdom. En stor tak skal desuden lyde til Anne-Gerd Sindballe og Mette Thomsen for konstruktiv kritik af indhold og struktur i afhandlingen. Ligeledes tak til Hanne Lumby og Søren P. Jensen for korrekturlæsning. Også en stor tak til alle kollegerne på kontoret i Netmerc, der har bidraget til en god arbejdsrutine, en behagelig stemning i hverdagen og stimulerende samtale om både fagligt stof, når der var brug for det, og alt-andet-end-fagligt-stof, når der var trang til det. Held & lykke fremover til jer alle og god skrivelyst til nuværende og kommende NetMercere. Desuden en tak til Laurits Mathias Bach Sørensen for godt selskab i vores afhandlingsweekender. Du skal nok blive færdig med din også. Endelig en stor tak til familie og venner for tålmodig og uundværlig opbakning. Jacob Lumby Jensen Århus, 4. august 2004

3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Problemformulering Disposition Afgrænsning Begrebsafklaring(3 sider) Diskursanalyseteori og -metode Diskursbegrebet Strukturalisme og poststrukturalisme Socialkonstruktivisme Foucaults magtbegreb: Sammenkædning til anvendelse som metode: Faircloughs kritiske diskursanalyse Centrale begreber Fairclough s tredimensionelle model Ideologi og hegemoni Personlige teoretiske overvejelser Første analysetrin: Analyse af tekst Jacoform Sko - tekstanalyse Fællestræk i tekst og kontekst Hash Knyster Design Blæsevejr Fodsvamp Mode...45

4 3.2 Carla F Sko - tekstanalyse Fællestræk i tekst og kontekst Vindue Fjernsyn Sammenfatning af tekst-analyse Andet analysetrin: Analyse af diskursiv praksis Jacoform Sko Analyse af diskursiv praksis Fællestræk i tekst og kontekst Hash Knyster Design Blæsevejr Fodsvamp Mode Sammenfatning af diskursiv praksis for Jacoform sko Carla F Sko Analyse af diskursiv praksis Fællestræk i tekst og kontekst Vindue Fjernsyn Sammenfatning af diskursiv praksis for Carla-F-sko Sammenfatning af diskursiv praksis Tredje analysetrin: Analyse af social praksis Dansk Markedsføringslov Analyse af Jacoforms sociale praksis i henhold til Markedsføringsloven Analyse af Carla F s sociale praksis i henhold til Markedsføringsloven Kognitiv og affektiv argumentation Kognition Affekt Sammenhængen mellem affekt og kognition...78

5 5.2.4 Analyse af Jacoforms sociale praksis i henhold til affekt og kognition Analyse af Carla F s sociale praksis i henhold til affekt og kognition Sammenfatning af social praksis Afrunding Konklusion Kritisk refleksion over afhandlingens udfærdigelse og resultater Perspektivering Executive summary...91 Litteraturliste:...95 Bilag...97

6 5.2.4 Analyse af Jacoforms sociale praksis i henhold til affekt og kognition Analyse af Carla F s sociale praksis i henhold til affekt og kognition Sammenfatning af social praksis Afrunding Konklusion Kritisk refleksion over afhandlingens udfærdigelse og resultater Perspektivering Executive summary...91 Litteraturliste:...95 Bilag...97

7 This document was created with Win2PDF available at The unregistered version of Win2PDF is for evaluation or non-commercial use only.

8 Del I Introduktion Del II Diskursanalyseteori og -metode Del III Analyse af tekst Del IV Analyse af diskursiv praksis Del V Analyse af social praksis Del VI Afrunding Litteraturliste og bilag

9 6 1. Introduktion Denne afhandling tager sit udspring i en interesse for, hvad reklamer betyder for almindelige menneskers hverdag. Nærmere bestemt vil afhandlingen give et eksempel på, hvordan afsendere af reklamer kan vurdere disses virkninger på samfundet, før reklamerne offentliggøres. Det følgende afsnit er en generel introduktion til emnet, nogle tanker om virksomheders sociale ansvarlighed samt de grundlæggende præmisser og holdninger, jeg i min rolle som analysator besidder, og som afhandlingen derfor er påvirket af. Hvor vi end færdes som borgere i et moderne samfund, bliver vi eksponeret for reklamer af den ene eller den anden art. Reklamer er at finde i radio- og tv-programmer, på bannere og udøvere til sportsbegivenheder, på busstoppesteder, udenpå og indeni busser, i vores aviser og magasiner, stort set alle steder. Produkter så forskellige som frosne grøntsager, højteknologiske apparater, altruistiske velgørenhedsorganisationer og politiske synspunkter kan være genstand for reklame, men fælles for alle reklamer er, at de søger at påvirke modtagers 1 kendskab og holdning til det pågældende produkt 1. Samtidig er det almindeligt kendt, at mennesket har en begrænset kapacitet til at processere udefrakommende sanseindtryk 2, og at den menneskelige hjerne derfor anvender filtre til at sortere i disse indtryk. Således bliver vi uvægerligt eksponeret for flere reklamebudskaber, end vi bevidst processerer. Den moderne forbruger tager endvidere skridt til at undgå reklamebudskaber i hverdagen f.eks. ved at zappe til en anden tv-kanal i reklamepauser og ved at springe reklamesiderne over i magasiner. Dermed foretager den almene forbruger kun bevidst processering af en begrænset del af de reklamer, vedkommende dagligt udsættes for. En underliggende præmis for denne afhandling er, at enhver reklames formål er at påvirke modtagerens kendskab og holdning til det pågældende produkt. Med dette formål samt den enorme mængde af reklamebudskaber i cirkulation for øje er reklamering baseret primært på et ønske om at 1 For uddybelse af begreberne modtager, produkt og afsender se afsnit 1.4. Begrebsafklaring 2 Fra psykologien kendes bl.a. begrebet Bounded rationality

10 7 fange modtagerens opmærksomhed og dernæst på et ønske om at påvirke modtageren og modtagerens opfattelse af produktet i den retning, afsender 1 foretrækker. Derfor er det min opfattelse, at reklameteori tager sit udspring i, og i meget høj grad fokuserer på, hvordan disse ønsker opnås. Reklameteori fokuserer altså på at imødekomme afsenders ønsker. Det er jo trods alt afsender, der tager initiativ til og betaler for reklamerne. Denne afhandling udspringer af et ønske om at betragte reklamer fra en anden synsvinkel, nemlig modtagernes. Det er min overbevisning, at vi som modtagere af reklamer ikke er 100% herre over hvilke reklamebudskaber, vi modtager, eller hvordan de påvirker os, og at afsendere konstant forsøger at udtænke nye metoder, hvorpå de kan fange vores opmærksomhed. Dette behov for nye metoder udspringer af, at reklamernes antal er stort og stigende, hvilket vil sige, at kampen om modtagernes begrænsede opmærksomhed bliver stadigt barskere, og af at (i hvert fald nogle af) modtagerne udvikler stadigt mere fintmaskede filtre til at sortere i reklamerne. Med fare for at lyde alt for fjendtlig overfor afsenderne, betyder det, at de må ty til stadigt skrappere midler for at fange modtagers opmærksomhed. Eksempler er, at visse reklamer i dag viser delvist eller helt nøgne mennesker, at visse reklamefilm har et større budget end mange danske spillefilm, at visse berømtheder betales store summer for at optræde i reklamer som såkaldte endorsers for de pågældende produkter osv. Disse metoder er ikke alle nye, men de bliver anvendt mere og mere ekstremt. Der findes ikke klart definerede retningslinier for hvor langt, afsendere må gå for at opnå virkning af deres reklamer, og selvom forbrugerombudsmanden udsender retningslinier, og forbrugerorganisationer kæmper en brav kamp, kan jeg ikke forestille mig et endegyldigt nedskrevet regelsæt for, hvad reklamer må og ikke må, da samfundets normer for, hvad der er hhv. anstødeligt og acceptabelt, konstant ændrer sig, og i øvrigt varierer fra person til person 3. Ikke desto mindre er der en reel mulighed for, at visse reklamer har en skadelig virkning på samfundet, ligesom visse grupperinger mener, at computerspil, pornografi, actionfilm osv. påvirker samfundet i en negativ retning. 3 Markedsføringsloven er således også forholdsvis generelt formuleret og undlader eksempelvis at specificere, hvad der menes med god markedsføringsskik

11 8 Uden at tage stilling til rigtigheden af deres argumenter og bevæggrunde, har eksempelvis Alkoholpolitisk Landsråd i 2003 indgivet 13 officielle klager over reklamer for alkoholiske produkter, der efter deres mening opfordrer til uhensigtsmæssig indtagelse af alkohol 4. Reklamebranchen bliver ofte omtalt som værende en skrupelløs branche, der kun er ude på at sælge så meget som muligt, og ikke skyr noget middel for at nå dette mål. I denne forbindelse ser jeg to umiddelbare argumenter, som reklamebranchen kan anvende til at påberåbe sig ansvarsfrihed for de eventuelle negative virkninger af deres reklamer: o at deres formål er at tjene penge, ikke at være moralens vogter. o at potentielt skadelige virkninger på samfundet er svære at klarlægge på forhånd, og at de som afsendere derfor ikke kan forventes at forsøge på dette. Min personlige holdning er, at disse to argumenter ikke er gyldige, og baggrunden for at udfærdige denne afhandling er at underbygge denne holdning. Med hensyn til det første argument, så har de fleste afsendere af reklamer godt nok som formål at tjene penge, hvilket er fuldt ud legitimt, men man kan efter min mening som erhvervsdrivende ikke tillade sig at være fuldstændigt ligeglad med, om det har negative virkninger på andre. At tillade sig sådan adfærd ville efter min mening være det samme som at sige, at snyd er i orden så længe det ikke bliver opdaget. Jeg mener derfor, at vi som samfund godt kan tillade os at forlange, at erhvervsdrivende virksomheder sørger for at have en vis grad af god tro om, at deres foretagender ikke har direkte skadelige virkninger på andre. Sund konkurrence er absolut ønskelig, men samfundsdestruktiv adfærd for egen vindings skyld er uacceptabel. Hvad angår det andet af ovenstående argumenter, så skal det medgives, at det kan være svært at vurdere reklamers virkninger på forhånd. Men i samme åndedrag, vil jeg hævde, at dette ikke betyder, at man som erhvervsdrivende kan tillade sig helt at lade være. Faktum er, at afsendere af reklamer forsøger i så høj grad, som det er muligt, at forudsige visse virkninger af deres reklamer (fokusgrupper, spørgeskemaundersøgelser osv), da reklamerne jo gerne skal føre til en positiv virkning på virksomhedens økonomi. Anses det for muligt at forudsige virkninger på 4 Morgenavisen Jyllandsposten, 8.Juli 2004, Erhverv & Økonomi, p.1.

12 9 virksomhedens økonomi (gennem øget forbrugerkendskab, øget salg osv.), må afsendere også kunne forventes at ofre en vis mængde kræfter på at forudsige virkningerne på samfundet. De to ovenstående holdninger danner et ideologisk og idealistisk standpunkt, som jeg i min rolle af analysator er bekendt med, at jeg indtager, og jeg erkender derfor også muligheden for, at dette standpunkt kan påvirke min analyse. Fremlæggelsen af et reelt bud på, hvordan ideologiske virkninger 5 kan vurderes, før reklamerne offentliggøres, vil føre til, at afsendere i hvert fald ikke kan påberåbe sig ansvarsfrihed for deres reklamer med argumentet, at det ikke kan lade sig gøre at forudsige deres eventuelle skadelige virkninger. Dermed vil denne afhandling tjene som inspirationskilde til hvilke tiltag, afsendere af reklamer i det moderne danske samfund kan foretage sig med henblik på at forudsige virkningerne af deres reklamer på den samlede befolkning af modtagere og dermed blive opmærksom på eventuelle negative virkninger, så de kan revurdere deres budskab, før skaden er sket. Denne skade kan være en negativ virkning på befolkningen, men det kan også direkte eller indirekte være negativt for virksomheden. Et påtrængende eksempel herpå er de retssager, der i de seneste år har fundet sted i USA mod forskellige cigaret-producenter. Deres reklamer, der typisk fremstillede rygere som sunde mennesker, har jo tilsyneladende netop haft den negative virkning på befolkningen, at befolkningen er begyndt at ryge mere 6, hvilket afsenderne af disse reklamer så til sidst søges gjort ansvarlig for gennem diverse erstatningskrav. Dette er et ekstremt eksempel i et samfund med et, efter danske normer, ekstremt retssystem, men er ikke desto mindre relevant som symptom på muligheden for, at afsendere kan blive holdt ansvarlige for deres reklamers virkninger, hvad end de er tilsigtede eller ej. Hvis den almene befolkning kan blive udsat for reklamer, der er skadelige grundet upåagtede virkninger, og afsender dernæst kan bringes til ansvar moralsk 7 og/eller økonomisk, vil begge parter have interesse i, at disse virkninger var blevet identificeret før offentliggørelsen, og reklamerne var blevet genovervejet af afsender. 5 For uddybelse af begrebet ideologisk virkning se afsnit 1.4. Begrebsafklaring 6 Man kan naturligvis ikke vide, hvor meget der ville være blevet røget, hvis reklamerne ikke har eksisteret, men den påstand, at de overhovedet ikke har ført til øget rygning er så usandsynlig, at den ikke vil blive overvejet. 7 At blive holdt moralsk til ansvar refererer til offentlig afstandtagen fra og modvilje mod afsender (-s produkt) som følge af reklamerne

13 10 To konkrete danske reklamekampagner er valgt som analyseobjekt i denne afhandling og vil blive analyseret med henblik på at vurdere eventuelle skadelige virkninger. Analysen vil finde sted fra en tænkt situation, før reklamerne er sendt på gaden. I princippet kunne en analyse af en hvilken som helst kampagne have været anvendt som empirisk materiale i denne afhandling, men ikke al empiri ville have tjent formålet lige godt. Derfor er de to forskelligartede reklame-kampagner for hhv. Jacoform og Clara F, der vil være det empiriske hovedmateriale i denne afhandling, udvalgt med stor omhu (se nedenfor). Disse to reklamekampagner er tidsmæssigt udvalgt efter, at formålet med afhandlingen og en problemformuleringen var lagt fast. Kampagnerne er imidlertid introduceret i det umiddelbart følgende, hvilket vil sige før problemformuleringen i denne afhandling, da dette skønnes at give læseren en bedre indgang til problemformuleringen. Der er valgt to reklamekampagner frem for én, da parallelle analyser af to kampagner forhåbentlig vil give læseren et bedre billede af, hvorledes ideologiske virkninger af reklamer kan være forskelligartede. De to kampagner, der analyseres i denne afhandling, er valgt på grund af deres karakteristika, ligheder og forskelle, der er beskrevet i følgende punkter: o Fodtøj er en produktkategori, som alle har kendskab til. Individers engagement i denne produktkategori kan naturligvis variere, men alle mennesker i den danske samfund er på den ene eller den anden måde brugere af dette produkt. Derfor har alle danskere også en vis indflydelse på en eller flere diskurser omkring fodtøj, og det er tanken, at alene denne udbredelse af diskurs omkring fodtøj er med til at gøre eksempler indenfor denne kategori repræsentative for en samlet tilstand/udvikling i reklame. o Begge produkter kan kategoriseres som fodtøj, men derudover er de to produkter meget forskellige. De to produkter er derfor tænkt som repræsentanter for to forskellige fløje af marketing. De to produkters og kampagners forskellighed vil fremgå af diskursanalysen i denne afhandling. o Markante reklamekampagner for begge produkter er foretaget i sidste halvår af 2003, hvilket gør dem tidsmæssigt sammenlignelige. Diskurs-tankegangen, som vil blive anvendt i denne afhandling, ser samfundet som værende konstant foranderligt over tid, og derfor er det fordelagtigt, at analyseobjekter er samtidige for derved at mindske den tidsmæssige variation.

14 11 o Begge reklamekampagner består af plakater på offentligt tilgængelige steder i Danmark (busstoppesteder, S-togsstationer i Hovedstadsområdet o.lign.). Dermed anvender de to reklamekampagner samme kommunikationskanal. 1.1 Problemformulering Denne afhandling vil præsentere et konkret eksempel på en analyse af udvalgte reklamer fra et perspektiv, hvor reklamerne endnu ikke er offentliggjort, med henblik på at vurdere disse reklamers ideologiske virkninger på samfundet. En sådan analyse og vurdering kan reducere risikoen for, at reklamerne har uønskede ideologiske virkninger. Afhandlingen vil dermed besvare følgende overordnede spørgsmål: Hvordan kan de ideologiske virkninger på samfundet af de to reklamekampagner for hhv. JacoForm og Carla F vurderes før offentliggørelse af reklamerne? Med inspiration i Faircloughs tretrins-model (Fairclough, 2002, p.73.) er følgende tre spørgsmål formuleret: o Hvilke udsagn er at finde i de respektive reklameplakaters tekst og kontekst 8? (analyse af tekst) o Hvilke diskurser anvendes i de respektive reklameplakater? (analyse af diskursiv praksis) o Hvilke sandsynlige ideologiske virkninger på befolkningen kan de to kampagner vurderes at få? (analyse af social praksis) Besvarelsen af disse spørgsmål vil samlet set tjene som besvarelse af det overordnede spørgsmål. De tre spørgsmål er uddybet i det følgende. Hvilke udsagn er at finde i de respektive reklameplakaters tekst og kontekst? Dette afsnit vil være det mest beskrivende af analyse-afsnittene. Det lingvistiske udgangspunkt i kritisk diskursanalyse betyder, at man som analysator nærlæser og fortolker ethvert væsentligt element af tekst og kontekst vedrørende hvilke diskursive elementer, der anvendes. Denne meget grundige og dybdegående beskrivelse er nødvendig for at øge objektiviteten i de næste analysetrin. 8 For uddybelse af begreberne tekst og kontekst se afsnit 1.4. Begrebsafklaring

15 12 Fairclough er med sin lingvistiske baggrund meget fokuseret på analyse af tekst såsom faglitteratur, avisartikler og transskriberet tale. Faircloughs kritiske diskursanalyse behandler imidlertid også betydningen af kontekst, og da konteksten har væsentlig betydning for reklameplakaternes budskab vil disse også blive beskrevet og analyseret. Hvilke diskurser anvendes i de respektive reklameplakater? Analysen af diskursiv praksis vil sammenfatte og klarlægge hvilke diskurser, der anvendes i reklameplakaterne. Med den senere beskrevne definition af begrebet diskurs for øje vil de diskursive elementer, der er blevet blotlagt i tekstanalysen, blive anvendt til denne sammenfatning og klarlægning. Det er vigtigt at pointere, at det så vidt muligt søges at klarlægge den samlede mængde af argumenter, associationer o.lign, som reklameplakaterne bibringer modtager. Det, afsender tilsigtede med reklamer, er formentlig kun en delmængde af de samlede virkninger og er derfor ikke tilstrækkeligt for denne afhandlings formål. Da det er den samlede mængde af argumenter og associationer, der fører til forandringer i samfundet, er det disse, der er relevante for den videre analyse. Så vidt det er muligt, vil der blive sammenfattet én diskurs for hver af de to kampagner, selvom budskaberne i plakaterne indenfor hver enkelt kampagne ikke er helt identiske. Hvilke ideologiske virkninger på samfundet kan de to kampagner vurderes at få? Dette analysetrin vurderer de ideologiske virkninger af de udsagn, som reklamerne, tilsigtet eller ej, kommunikerer til modtageren gennem den diskursive praksis. Med baggrund i resultaterne fra de to første analysetrin vil anden relevant teori blive inddraget til dette formål 1.2 Disposition Del 1 er introduktion til emnet for afhandlingen, den konkrete problemformulering, samt afgrænsning og begrebsafklaring. Del 2 præsenterer den teori, der vil blive anvendt i afhandlingen. Faircloughs kritiske diskursanalyse er den teoretiske grundsten i afhandlingen, men også anden teori præsenteres i denne del, da det anvendes som baggrundsteori og referenceramme for analysen. Tilpasning af teorien til det konkrete analyseformål vil blive foretaget, og der vil blive gjort rede for mit personlige teoretiske standpunkt, da analysatorens eget standpunkt og dermed indvirkning på analysen er centralt i diskurs-tankegangen. Del 3 er tekstanalyse af forskningsobjektet, hvilket er første trin i analysen.

16 13 Del 4 er analyse af diskursiv praksis af forskningsobjektet, dvs andet trin i analysen. Del 5 indeholder det sidste trin i analysen, som er analyse af social praksis. På dette stadie i analysen er der behov for inddragelse af supplerende teori, som bindeled mellem resultaterne af de to første trin og analysen på dette tredje trin. Denne teori er relevant marketing-teori grundet forskningsobjektet og afhandlingens formål. Del 6 er afrunding, der består af konklusion, kritisk refleksion over afhandlingens udfærdigelse og resultater, perspektivering samt executive summary. Litteraturliste og bilag er at finde herefter. 1.3 Afgrænsning Indledningsvis i arbejdet med denne afhandling har forskellige former for receptionsundersøgelser og interviews med modtagere af reklamerne været overvejet, da sådanne tiltag meget vel kan anvendes til at konstatere virkningen af eksempelvis reklamer (Jørgensen & Phillips, 1999, p ). Disse er dog udeladt, da formålet med denne afhandling netop er at give et bud på, hvordan virkninger kan estimeres, før reklamen sendes på gaden. Fokusgruppe-interviews og receptionsundersøgelser på en stikprøve før kampagnernes lancering kunne foretages og er derfor også overvejet men er udeladt af to grunde. For det første er denne afhandling ikke ment som en redegørelse for de tiltag, der kan foretages for at vurdere reklamernes virkninger på samfundet, men i stedet ment som et eksempel på én velegnet fremgangsmåde. Dette valg er også foretaget med tanke for hvor store ressourcer, man kan forvente, at afsender vil anvende til dette formål. For det andet ligger det uden for rammerne af denne afhandlings udstrækning. Segmentering af befolkning og fastlæggelse af målgruppe er en vigtig del af at udfærdige reklamekampagner. Ifølge Jacoforms interne materiale om produktion af denne reklamekampagne 9 er målsætningen en relancering af den fodformede rettet mod den yngre del af befolkningen, som ikke er gamle nok til at have oplevet de sidste 3-4 år af 1970 erne, hvor denne sko blev lanceret på det danske marked. 9 Se bilag 1 Referat af møde mellem repræsentanter for sko-firmaet Jacoform og reklamebureauet Courage Euro RSCG

17 14 Carla F har været meget svære at få i tale i forbindelse med denne afhandling, formentlig fordi der har været så stor mediestorm og kritik af kampagnen i form af bl.a. klage til forbrugerombudsmanden fra kvindeorganisationen Nyfeministen 10 og omtale i DR2 s program Indefra. Imidlertid er specifikt kendskab til målgrupperne for de respektive kampagner ikke altafgørende i denne afhandling, da der jo er tale om at vurdere kampagnernes samlede virkning på hele befolkningen, ikke blot deres virkning på målgrupperne. 1.4 Begrebsafklaring(3 sider) De følgende begreber er så centrale for afhandlingen og anvendes så hyppigt, at det er hensigtsmæssigt, at præsentere dem tidligt i afhandlingen og dermed adskilt fra den senere teorigennemgang. Yderligere uddybning vil, hvor det er nødvendigt, finde sted i forbindelse med præsentationen af teori i del 2. Produkt: Produkt anvendes som fællesbetegnelse for alle objekter, der kan reklameres for, på trods af at ordet produkt oftest associeres med noget håndgribeligt. En typisk nuancering opdeler reklameobjekter i produkter og serviceydelser, men da eksempelvis politiske synspunkter ikke passer direkte i nogen af disse kategorier, synes ingen praktisk og overskuelig opdeling at kunne inkorporere alle objekter, og derfor anvender jeg én betegnelse, produkter, som dækkende over alle potentielle reklameobjekter. Afsender: I mange tilfælde er initiativtageren til en reklame og udfærdigeren af selve reklamen ikke den samme enhed. Der er eksempelvis ofte tale om hhv. producenten af et givent produkt og et eksternt reklamebureau. Derfor er der ikke nødvendigvis fuldstændig overensstemmelse mellem initiativtagers og udfærdigers opfattelse af reklamerne. Denne skelnen mellem initiativtager og udfærdiger af en given reklame er imidlertid uvæsentlig for modtageren, da modtageren kun kan vide, hvordan vedkommende selv tolker reklamerne. Derfor 10 Se bilag 2 Klage over Carla F-reklame fra Nyfeministen.dk

18 15 betragtes denne skelnen mellem initiativtager og udfærdiger som uvæsentligt for denne afhandling, og ordet afsender anvendes som fællesbetegnelse for den enhed/de enheder, der står bag reklamerne. Modtager: I det følgende vil modtager blive brugt som fællesbetegnelse for de personer, der eksponeres for reklameplakaterne og deres budskaber. Reklamerne har naturligvis en primær målgruppe, men grundet denne afhandlings problemformulering er det nødvendigt at se på alle modtageres opfattelse af reklamerne. Selvom f.eks. Carla F-reklamerne ikke er henvendt til midaldrende mænd, vil disse mænds opfattelse af reklamerne alligevel have betydning for ændringer i samfundets diskurser, og det er derfor i denne forbindelse irrelevant, at reklamerne var henvendt til andre. Befolkning: Befolkning vil i denne afhandling blive anvendt som fællesbetegnelse for alle borgere i Danmark, hvilket vil sige, både direkte modtagere af reklamerne og de personer, som potentielt bliver påvirket indirekte af reklamerne. En sådan indirekte påvirkning kan finde sted, da kommunikative begivenheder ifølge diskurs-tankegangen har en ringe-i-vandet-effekt på omliggende diskurser. Dermed kan en person ændre sin diskursive og sociale praksis som følge af eksponering for en reklame, hvilket vil påvirke fremtidige kommunikative begivenheder med andre personer, som dermed indirekte er blevet påvirket af reklamen. Således vil reklamer kunne påvirke hele befolkningen, om end styrken af denne virkning vil være aftagende, jo mere indirekte kontakten med reklamen er. En umiddelbar indvending mod, at alle borgere i Danmark kan blive påvirket af de to udvalgte reklamekampagner er, at disse primært har figureret på S-togsstationer i Københavnsområdet, og Københavnere derfor har haft større sandsynlighed for at blive eksponeret for reklamerne end andre. Denne indvending er dog overkommelig, da den københavnske befolkning repræsenterer et stort udsnit af den danske befolkning, som har hyppig kontakt med resten af Danmark gennem medier, familie, osv. Tekst og kontekst: Begrebet tekst har i forbindelse med diskurs-analyse en dobbelt-betydning (Fairclough, 1995, p.17). Det anvendes som betegnelse for konkret nedskrevet tekst, der behandles gennem lingvistisk

19 16 analyse. Ligeledes anvendes tekst om visuelle elementer og lyde, da diskurs-analytikere hævder, at sådanne elementer i princippet kunne have været opnået gennem konkret nedskrevet tekst. I denne afhandling vil begrebet kontekst blive anvendt som benævnelse for de elementer såsom farver og billeder, der omgiver den konkrete tekst. Elementerne i konteksten er altså at betragte som en delmængde af den samlede mængde af tekst-elementer. Kommunikativ begivenhed: En kommunikativ begivenhed finder sted hver gang, et budskab modtages af en eller flere personer. Et budskab kan afsendes direkte som f.eks. gennem dialog ansigt-til-ansigt, men kan også være indirekte, som f.eks. når reklamer placeres offentligt, og den kommunikative begivenhed først finder sted, når en person betragter den. Et budskab kan imidlertid kun modtages direkte, hvilket vil sige ved, at en eller flere personer bevidst eller ubevidst opfatter budskabet gennem et medie, og dette forårsager en mulig ændring på modtagerens diskurs. Eksponering: Ordet eksponering anvendes i flere former. En afsender af en reklame kan eksponere modtagere for reklames budskab ved at vise reklamen offentligt. Modtagere kan omvendt blive eksponeret for et budskab, som eksempelvis når de ser en reklame på tv. Eksponering og kommunikativ begivenhed er således beslægtede begreber. Ideologisk virkning: Begrebet ideologiske virkning anvendes i denne afhandling som betegnelse for de(n) ændring(er) i befolkningens sociale praksis, som en given diskursiv praksis fører til, hvilket er i overensstemmelse med Faircloughs anvendelse af dette begreb (Jørgensen & Phillips, 1999, p.75). Lanceringen af en reklamekampagne kan potentielt føre til en ændring i en modtagers diskursive og sociale praksis, hvilket vil sige, at den har fået modtageren til at tænke og opfatte ting anderledes og dermed fået modtageren til at handle anderledes. Sker dette, siges denne reklame at have en ideologisk virkning.

20 Del I Introduktion Del II Diskursanalyseteori og -metode Del III Analyse af tekst Del IV Analyse af diskursiv praksis Del V Analyse af social praksis Del VI Afrunding Litteraturliste og bilag

21 18 2. Diskursanalyseteori og -metode Diskursanalyse er et teoretisk felt, der er under stadig udvikling. Mange forskere indenfor forskellige forskningsretninger verden over benytter sig af diskursanalyse. Dette foregår imidlertid ikke som en ensartet anvendelse af en færdigudviklet fremgangsmåde. Faktisk er noget af det eneste, alle forskere indenfor feltet kan blive enige om, at diskursanalyse altid skal tilpasses det enkelte forskningsobjekt og forskningsformål (Jørgensen & Phillips, p.12). Dermed er diskursanalyse multifacetteret: o Diskursanalyse kan betragtes som en tværfaglig og multidisciplinær tilgang til mange forskellige typer undersøgelser. o Diskursanalyse er teori. F.eks. trækker den kritiske diskursanalyse på lingvistiske teorier og modificerer disse (Jørgensen & Phillips, 1999, p.73), mens diskurspsykologien blandt andet trækker på Foucaults og Laclau og Mouffes strukturalistiske og poststrukturalistiske diskursteorier (Jørgensen & Phillips, 1999, p.106) o Diskursanalyse er metode i den forstand, at diskursanalyseteorien tilpasses til forskellige undersøgelsesformål. Dette afsnit redegør for, hvilken diskursanalyseteori, der vil blive anvendt som videnskabsteoretisk tilgang i denne afhandling. Primær diskursanalyseteori vil blive præsenteret, og der vil blive redegjort for, hvordan denne teori tilpasses til formålet med denne afhandling. Faircloughs kritiske diskursanalyse og den dertilhørende tre-dimensionelle analysemodel er valgt, da formålet med dette teoretiske legeme er at undersøge sammenhængen mellem sprogbrug i form af diskursiv praksis og social praksis. Dette vil ske ved at analysere konkrete kommunikative begivenheder som en del af deres diskursorden. Enhver kommunikativ begivenhed fungerer som en form for social praksis, idet den reproducerer eller udfordrer diskursordnen. Det betyder, at en kommunikativ begivenhed former og formes af den bredere sociale praksis gennem dens forhold til diskursordenen (Fairclough, 2002, p ). De primære teoretiske værker, der i denne afhandling er anvendt til forståelse af diskursteori generelt og konstruktion af specifik metode til denne afhandlings analyse, er Norman Faircloughs Discourse and social change, og hans Media discourse samt Jørgensen og Phillips Diskursanalyse som teori og metode.

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier Dato: 16. september 2015 Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier Bloggeres omtale af produkter på de sociale medier kan være reklame for produkterne. Det gælder både omtale af fysiske

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Dialogiske processer

Dialogiske processer Dialogiske processer Studerende i dialog Christina Maren Nielsen (49751), Iben Marie Schnedler (48922), Katja Spahl Hansen (49756), Line Søe Kristensen (49556), Lisbeth Møller (49441), Martine Jacobsen

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

23. april 2010. set fra en broadcasters synspunkt. Hanne Sønderby, TV 2 Jura

23. april 2010. set fra en broadcasters synspunkt. Hanne Sønderby, TV 2 Jura FEMR 23. april 2010 Den nye spillelov set fra en broadcasters synspunkt Hanne Sønderby, TV 2 Jura Lovens im plikationer for TV 2 Reklameområdet: Håndtering af af det det hidtidige hidtidige forbud forbud

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Digitalisering vs. digital formidling

Digitalisering vs. digital formidling Det Informationsvidenskabelige Akademi, København Digitalisering vs. digital formidling - En diskursanalyse af Kulturministeriets italesættelse af begreberne kulturarv, digitalisering og digital formidling

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer København den 8. januar 2008 Klage over ulovlig tv-reklame for Danske Spil A/S sendt på TV 2 Sport Henrik

Læs mere

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Nemt, enkelt og overskueligt med 4 principper 2 Indhold INDHOLD... 3 VELKOMMEN... 5 DE 4 PRINCIPPER... 9 FORMÅL... 13 MOTIVATION... 17 SITUATION...

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BASISSTUDIUM HUS 19.1, 3. SEMESTER 2011 AFLEVERET 21-12-2011 GRUPPE 5: AF: JOSEFINE SKOVGAARD HANSEN, SEBASTIAN BRERUP, RONNI F. NORDSTRØM, MAJA

Læs mere

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007 Indhold 1. Indledning.. 2 2. Kalaaleq.. 2 3. Teori. 5 3.1 Diskurs analysens tre tilgange... 6 3.2. Diskursteori 7 3.3 Kritisk diskursanalyse. 14 3.4 Diskurspsykologi 16 4. Metode 17 4.1 Procedure og data..

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

- fra sandhed til overskud

- fra sandhed til overskud Nye veje mellem universiteter og erhvervsliv - fra sandhed til overskud Et projekt af Rasmus Bergmann & Peter Andersen Vejleder Rasmus Bie-Olsen Offentlig Administration (OA1) RUC Efterår 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren

del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren Illustration 7.1 Lineær distribution slår over i dialogbaseret interaktion del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren Liv kender ikke tegneserien, ser

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

EUROPÆISK POLITIK FOR ABO-HJEMMESIDER

EUROPÆISK POLITIK FOR ABO-HJEMMESIDER EUROPÆISK POLITIK FOR ABO-HJEMMESIDER 1 For at skabe opmærksomhed omkring Amway, Amways produkter og Amways forretningsmulighed, og med det formål at hjælpe ABOer med at etablere deres egen Amway-forretning,

Læs mere

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

Diskurser i sexarbejde

Diskurser i sexarbejde DET SAMFUNDSVIDENSKABLIGE BASISSTUDIUM, RUC, 4 SEMESTER Diskurser i sexarbejde En diskursteoretisk undersøgelse af diskurser i sexarbejde. Marianne Andreasen, Nikolaj Vincentzen og Alexandra Rahbek Gertov.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere