Beskæftigelsen på Samsø. Nils Karl Sørensen og Niels Westergård-Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelsen på Samsø. Nils Karl Sørensen og Niels Westergård-Nielsen"

Transkript

1 Beskæftigelsen på Samsø Nils Karl Sørensen og Niels Westergård-Nielsen Rapport Juli 2000

2 Published by Centre for Labour Market and Social Research Universitetsparken, Building Aarhus C, Denmark Editor: Peder J. Pedersen Copyrights: Nils Karl Sørensen og Niels Westergård-Nielsen ISSN

3 Beskæftigelsen på Samsø Nils Karl Sørensen Niels Westergård-Nielsen Center for Arbejdsmarkeds- og Sociale Analyser, Aarhus Universitet, bygning 350, 8000 Århus C, Danmark. Institut for grænseregionsforskning, Persillegade 6, 6200 Aabenraa, Danmark. Juli 2000

4 Forord Formålet med denne rapport er at afdække udviklingen i arbejdskraftens ressourcer på Samsø over tiden. Det billede, der herved fremkommer, kan bidrage til at målrette det fremtidige fokus for udformningen af erhvervsudviklingen på øen. Rapporten er udarbejdet af professor, cand.oecon., phd. Niels Westergård-Nielsen, Center for Arbejdsmarkeds- og Sociale Analyser, CLS ved Aarhus Universitet og seniorforsker, cand.oecon., phd. Nils Karl Sørensen, Institut for grænseregionsforskning. Førstnævnte har stået for udvikling af statistisk metode, mens sidstnævnte har stået for statistisk præsentation og formidling. Stud.oecon. Karsten Bjerring Olsen har udført kørsler på Danmarks Statistiks afdeling i Forskerparken i Århus. Undersøgelsen er rekvireret af AF-Århus amt. Rapportens synspunkter og konklusioner er forfatternes egne og deles ikke nødvendigvis af AF-Århus amt.

5 Indhold. Sammenfatning og perspektiv..... Problemstilling og resumé....2 Mulige temaer for fremtiden Rapportens disposition og metode Befolkningen på Samsø Befolkningens sammensætning og udvikling Befolkningens ændringer Befolkningsprognoser Sammenfatning Erhvervsstruktur og beskæftigelse Arbejdssteder og erhverv Beskæftigelse, kvalifikationer og erfaringer Pendling til og fra Samsø Sammenfatning Ledighed og mobilitet på Samsø Ledighedens udvikling Koncentration og risiko Flytninger Sammenfatning Indkomst, beskatning og service Indkomstudvikling og vækst Beskatning og service Boligmarkedet på Samsø Sammenfatning... 65

6 Bilag...67 A. Branchenøgle B. Stillingskode Litteratur...7

7 . Sammenfatning og perspektiv.. Problemstilling og resumé Samsø er et komplet stykke Danmark på 4 km 2 beliggende i Kattegat mellem Sjælland og Jylland med bakker, bjerge, dale, landsbyer, marker og skove. Samsø er også et komplet arbejdsmarked i et landdistrikt, hvor pendling til og fra omverdenen er vanskelig at forene med et normalt arbejdsliv. Erhvervsstrukturen på Samsø er typisk for et landdistrikt med dominans af landbrug, værksteder og mindre industri. Faseforskydningen mod servicesektoren forløber kun langsomt. Med nedlæggelsen af slagteriet, der gav arbejde til omkring 5 procent af øens samlede beskæftigelse, sker der næsten en halvering af industribeskæftigelsen på Samsø. Dette efterlader et tomrum i erhvervsstrukturen. Dertil kommer, at beskæftigelsen varierer betydeligt over året som et resultat af sæsonarbejde især inden for landbruget og de turismerelaterede aktiviteter. Et spørgsmål om stabilitet Nedlæggelsen af øens største industrielle virksomhed inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien nemlig slagteriet har alvorlige konsekvenser for den lokale velfærd. Det specielle ved beskæftigelsen på slagteriet var, at beskæftigelsen og dermed indkomstniveauet og beskatningsgrundlaget har været mere stabilt end for hovedparten af de resterende brancher på øen. I 997 havde den gennemsnitsbeskæftigede typiske slagteriarbejder omkring 0 års erfaring i branchen. Det er den højeste gennemsnitlige erfaring inden for nogen branche på Samsø. Det er således velkvalificeret, men fortrinsvis ufaglært arbejdskraft, der er blevet ledig. Netop problemet omkring stabilitet er fremherskende i en række andre sektorer, der ofte har betydning for et landdistrikt. Landbruget er øens vigtigste private erhverv med en beskæftigelsesandel på 0 procent. Selv om Samsø har gennemløbet en strukturudvikling parallelt med den, som genfindes i det øvrige Danmark, er beskæftigelsesandelen i landbruget alligevel høj. Dette kan skyldes den specialiserede produktion af grøntsager. Landbruget benytter i høj grad korttidsansættelser, sandsynligvis i forbindelse med sæsonbeskæftigelse. Beskæftigelsesmæssig stabilitet er også problemet inden for hotel- og restaurationsvirksomhed og detailhandel, omend det er mindre i den analyserede periode. Netop disse erhverv Synspunkterne i rapporten og konklusionen er forfatternes egne og deles ikke nødvendigvis af AF-Århus amt.

8 har betydning for turismen, der ofte fremhæves som en økonomisk mulighed for landdistrikterne. På trods af en række tiltag i 990'erne for at styrke turismen, er rammerne for at skabe stabil helårsbeskæftigelse ikke til stede på Samsø, og mulighederne for alternativer er begrænsede som en følge af et stort sammenfald mellem turist- og høstsæsonen. Afvandring og aldersforskydning mod ældre borgere Spørgsmålet om stabilitet knytter sig ikke alene til beskæftigelsen, men også til hele udviklingen i folketallet på Samsø. Folketallet har i en længere periode været vigende, og samtidig mangler der personer i de erhvervsaktive aldre. Siden 980 er befolkningen reduceret med næsten 600 personer til godt samsinger ved indgangen til 999. Næsten 60 procent af samsingerne bor uden for de små byområder. Befolkningstætheden er følgelig lav svarende til 38 personer per km 2. Gennemsnittet for Århus amt er på 39 personer per km 2. Befolkningen fra 45 år og opefter er systematisk overrepræsentret på Samsø. Skulle andelen af erhvervsaktive være som på landsplan, så mangler der 350 samsinger til at forsørge overrepræsentationen, der i forhold til andelene på landsplan udgør næsten 400 personer. Forholdet mellem til- og fraflytningen på Samsø er meget stabilt, og der er et meget svagt overskud at nettotilflyttere. Øens tiltrækningskraft kan således ikke dække det konstant negative fødselsoverskud. Hvert år fødes der gennemsnitligt 40 samsinger, mens gennemsnitligt 80 afgår ved døden. Dette forhold har været stabilt igennem hele perioden. I forhold til andre dele af landet er der ikke alene færre kvinder i den fertile alder, men de føder også færre nye beboere til øen. Den gennemsnitlige familiestørrelse er som et resultat heraf lidt mindre end gennemsnittet for Danmark. Færre og færre af de personer, der flytter til og fra Samsø har tilknytning til arbejdsmarkedet. I 997 drejede det sig kun om 30 procent af alle flyttebevægelserne. Mange unge med tilknytning til arbejdsmarkedet flytter til øen sandsynligvis for at benytte sig af øens højog efterskolemiljø. Mange af disse unge forlader Samsø igen efter endt ophold. Frem til år 2020 forventes der ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose, at blive yderligere omkring 250 samsinger, og andelen af ældre forventes at stige mere end på landsplan. Det vil øge forsørgerbyrden for de erhvervsaktive. Forudsætningen for, at befolkningsgrundlaget øges, er imidlertid, at fertiliteten øges fra det nuværende niveau, som har været svagt vigende igennem hele den undersøgte periode. På denne baggrund vurderes prognosen at tegne et særdeles optimistisk billede af den fremtidige udvikling i folketallet. En bæredygtig erhvervsstruktur? Nedlæggelsen af slagteriet har skabt et hul i erhvervsstrukturen på Samsø mellem på den 2

9 ene side landbruget og på den anden side serviceerhvervene. Ses der bort fra konservesfabrikken og et par virksomheder inden for jern- og metalindustrien, er den industrielle produktion, der har bidraget til skabelsen af økonomisk vækst mange steder i Vest- og Sydjylland, fraværende på øen. Serviceerhvervene på øen er tilpasset de lokale behov især i forhold til transportvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed. Samsø er i forhold til mange andre steder et lukket arbejdsmarked. Men til forskel fra andre øer som Anholt, Læsø og Ærø er der en storbyen Århus i nærheden. Med en forbedret infrastruktur kan den meget beskedne pendling øges, idet denne især går til og fra Århus og Odder kommune. Det er dog tvivlsomt, om en færgerute vil kunne drives alene på basis af pendlernes forventede behov. Ruten kan dog være et supplement for udviklingen af turisme. Arbejdskraftens vandringer mellem brancherne er begrænset. Et beskæftigelsesophør er alt for ofte forbundet enten med fraflytning fra øen eller overgang til en ikke oplyst branchekode, hvilket kunne være ledighed, overgang til efterløn, folkepension eller en anden form for ikke-erhvervsaktiv forsørgelse. De ledige Efter lukningen af slagteriet findes der på Samsø ledige i form af især ufaglært arbejdskraft med kvalifikationer oparbejdet igennem lang tids beskæftigelse på slagteriet. Desuden tyder meget på, at der findes to andre grupper af ledige med tillærte kompetancer. For det første er der personer, der har sæsonbeskæftigelse inden for landbrug, hotel- og restaurationsvirksomhed og i mindre omfang inden for detailhandel. Store dele af disse personer, der hovedsagelig er ufaglærte, men med oplærte kvalifikationer, må stå uden for arbejdsmarkedet en del af året som en naturlig følge af sammenfaldet mellem højsæson inden for turisme og landbrug. Det antages, at væsentlige dele af disse personer kan henføres til koden»uden branche«i undersøgelsen af udviklingen i ledigheden. For det andet har en stadigt stigende del af personer på efterløn en omend nok meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. Ledigheden på Samsø udgjorde 8 procent af arbejdsstyrken i 998. Det er væsentligt over niveauet på landsplan. Siden 996 har ledigheden været højere end på landsplan. Efter 988 er der sket en markant forskydning af ledigheden på Samsø mod de ældre erhvervsaktive. Væksten er især sket blandt de 50 til 59 årige. Næsten halvdelen af ledighedsgraderne på Samsø har i den undersøgte periode været på mindre end 30 procent af året eller under 5 uger, mens godt 0 procent har en varighed på lidt under ét år. Især i relation til det nu lukkede slagteri var ledighedsgraden lav. For mange af de brancher, der benytter sig af korte beskæftigelsesforhold, gælder, at ledigheden er 3

10 mindre end gennemsnitligt. Dette er tilfældet inden for landbrug samt hotel- og restaurationsvirksomhed. For disse brancher gælder imidlertid også, at sandsynligheden for at blive ramt af en længerevarende ledighed er større. Samsø jagter indkomstniveauet i Danmark, men skatten tager meget Bruttoindkomsten per samsing udgjorde kr. i 997, hvilket var 2 procent under niveauet på landsplan. I 980 lå bruttoindkomsten på Samsø 8 procent under niveauet for hele Danmark. Samsø haler således ind på Danmark, og siden 980 har gennemsnitsvæksten andraget 5,7 procent årligt, hvilket er 0,4 procentpoint højere end på landsplan. Vækstforløbet har afveget fra det almindelige konjunkturforløb. I 980'erne lå årsvæksten 0,3 procentpoint under landsniveauet, mens det under lavkonjunkturen fra 988 til 993 lå procentpoint højere. Siden 994 har væksten på Samsø ligget marginalt over niveauet på landsplan. Samsø har en forskydning mod de lavere indkomster. Skulle antallet af skattepligtige personer være som på landsplan, er der en overvægt på godt 400 personer i intervallet mellem kr. og kr. Omvendt mangler der godt 350 personer med en indkomst på over kr. på Samsø. Værst ser det ud for indkomster over kr., hvor der alene er en underrepræsentation på Samsø svarende til 40 personer. Netop at tiltrække mellem 300 og 400 yngre erhvervsaktive svarende til omkring 200 familier med to indkomster vil kunne løse dels problemet omkring befolkningens sammensætning dels skattegrundlaget. Boligerne til familierne er til stede. Meget tyder på, at der er et overudbud af parcelhuse, mens det omvendte er tilfældet med sommerhusene. Forskellen mellem antallet af parcelhuse på Samsø og antallet af beboede parcelhuse på øen var i 999 på godt 350 parcelhuse. Dertil kommer andre typer af helårsbeboelse. Overudbuddet betyder, at prisen på et parcelhus kun er halvt så stor som på landsplan. Boligens stand og attraktionsværdi kan dog spille ind. Den lave pris på helårsboliger skal dog også anskues i forhold til transportomkostningerne til og fra øen. Summeres skatteprocent og grundskyldspromille for Samsø, har kommunen den højeste beskatning af borgerne i Århus amt. Serviceniveauet kan beregnes som værende på landsgennemsnittet i 999 og er fra 998 forbedret med 3 procentpoint. Forholdet mellem skat og service ligger over landsgennemsnittet. Denne høje personbeskatning kan hæmme mulighederne for at tiltrække erhvervsaktive med gode indkomster. Med lave priser på helårsboliger virker en høj grundskyldspromille hensigtsmæssigt, især da priserne på sommerhuse er omkring 5 procent højere end på landsplan. Med en omsætning, der er meget lav, tyder meget på, at sommerhusene på Samsø er attraktive. 4

11 .2. Mulige temaer for fremtiden Undersøgelsen viser, at der på Samsø findes en række ressourcer, som i kombination med nytænkning kan indgå i overvejelser for at skabe en bæredygtig udvikling i fremtiden. Problemstillingen indeholder flere elementer. For det første skal erhvervspolitikken søge at reetablere det opståede tomrum i erhvervsstrukturen. Det vil sige at søge at tiltrække anden industriel eller værkstedsorienteret produktion til øen. Hvis dette ikke er tilfældet, hvilke andre sektorer skal i så fald prioriteres? Skal det være landbruget, eller skal det være serviceerhverv relateret til eksempelvis turisme eller uddannelse? For det tredje: skal Samsø vedblive at være et lukket arbejdsmarked, eller skal der gøres en indsats for at åbne arbejdsmarkedet via en forbedring af infrastrukturen? Endelig bør skattegrundlaget som allerede anført forbedres ved at søge at tiltrække personer med høje og stabile indkomster, således at den påviste skævhed i skatteydernes indkomster rettes op. Den høje skatteprocent kan her udgøre et problem. Skal Samsø have et komplet arbejdsmarked i fremtiden, kræver det en stabil arbejdskraft kombineret med en stabil befolkningsudvikling. Virksomheds- og beskæftigelsesmæssige temaer:! Tiltrække nye og eksisterende virksomheder inden for produktion af nærings- og nydelsesmidler som eksempelvis det nystartede økologiske mejeri. Dette kunne kombineres med et gastronomisk kulturelt tiltag i turistsæsonen som et»måltidets hus«eller en økologisk gastronomisk festival. Den arbejdskraft, der skønnes nødvendig for at kunne løse denne opgave, er til stede på Samsø. Omkring to tredjedele af arbejdskraften på slagteriet var ufaglært, mens resten var faglært. Gennemgående havde arbejdskraften et betydeligt erfaringsgrundlag.! Den nuværende erhvervsstruktur skønnes for udifferentieret. Udbygning af eksisterende virksomheder inden for eksempelvis jern- og metalindustrien samt opstart af værksteder, der gør brug af såvel faglært som ufaglært arbejdskraft, kunne på længere sigt medvirke til at differentiere erhvervsstrukturen.! At iværksætte målrettede initiativer for på længere sigt at tiltrække en større offentlig eller halvoffentlig virksomhed til øen. Det kunne eksempelvis være et større forsorgseller behandlingshjem, et fængsel eller et privathospital eller hospice.! En yderligere styrkelse af høj- og efterskolemiljøet på Samsø eksempelvis ældreeller IT-højskoler, herunder også at skabe bedre muligheder for at opkvalificere ar- 5

12 bejdsstyrken via uddannelsesmæssige tiltag på Samsø. En kombination af højskole og»rockhotellet«.! En forbedring af transportmulighederne specielt til og fra Århus for at gøre det mere attraktivt for veluddannede med høje indtægter at bo på øen. Den nuværende infrastruktur betyder, at omfanget af pendling er meget lavt. Der tænkes her især på frekvensen af afgange og rejsetiden. Andelen af de erhvervsaktive med videregående uddannelse lå i 999 på,5 procent, hvilket er næsten 4 procentpoint under landsgennemsnittet. Der er mange gode argumenter for at bo på Samsø. Ud over naturen og rimelige boligpriser er frekvensen af kriminelle forhold som eksempelvis tyverier, indbrud og voldsforbrydelser langt under det gennemsnitlige. Samsø må være et attraktivt sted at arbejde for veluddannede personer, der er uafhængige af tid og afstand.! At forbedre mulighederne for at hæve befolkningens almene uddannelsesniveau. En stor del har alene grundskolen som uddannelsesmæssig kvalifikation. Det betyder, at befolkningens individuelle uformelle erfaringer fra tidligere beskæftigelse udgør en betydelig, men vanskeligt afdækkelig ressource. Befolkningsmæssige temaer:! For at undgå affolkning bør der udformes tiltag, som dels får samsingerne til at føde flere børn, dels får flere familier med børn til at flytte til øen. Skal der tiltrækkes børnefamilier, skal passende bolig- og transportfaciliteter være til stede.! Der er en faldende andel af personer i 997 omkring 40, der har haft beskæftigelse i løbet af året, men som uden for sæsonen hverken er erhvervsaktive eller ledige. Denne ressource bør tillige aktiveres.! På Samsø som i resten af landet vil andelen af ældre i fremtiden blive større. Dette forhold kunne udnyttes til at øge indsatsen på dette område eksempelvis ved at prøve at tiltrække pensionister fra andre dele af landet til specielle aktiviteter for ældre på plejehjem..3. Rapportens disposition og metode Kapitlerne er opbygget med krydsreferencer, men de kan læses hver for sig uden tab af information. Ved afslutningen af hvert kapitel findes en sammenfatning, der i punktform opridser hovedindholdet. I kapitel 2 undersøges de menneskelige ressourcer på Samsø i dag og i fremtiden. Fra 980 til 999 undersøges aspekter af befolkningens udvikling og aldersmæssige sammensætning. 6

13 I forlængelse heraf analyseres befolkningens bevægelser i form af dels flytninger, dels fødsler og dødsfald samt befolkningens fertilitet. Kapitlet afrundes med en præsentation af befolkningsprognosen frem til år 2020, og en diskussion af holdbarheden af fremskrivningen. Kapitel 3 til 5 indeholder den egentlige analyse af arbejdsmarkedet på Samsø. Statistisk er kapitlerne baseret på et bearbejdet specialudtræk fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, der indeholder individoplysninger om alle, der har haft tilknytning til arbejdsmarkedet på Samsø i perioden fra 980 til 997. Kapitel 3 beskæftiger sig såvel med virksomhederne som med arbejdstagerne. Vækst kan skabes enten ved en forøgelse i antallet af arbejdssteder eller ved en forøgelse i antallet af job i de eksisterende virksomheder. Indledningsvis tegnes med udgangspunkt i en branchekode specielt tilpasset forholdene på Samsø en størrelsesmæssig profil af øens arbejdssteder. Dernæst undersøges forskydningerne og koncentrationen i erhvervsstrukturen set ud fra en beskæftigelsesmæssig indfaldsvinkel. Flere aspekter af arbejdsstyrken analyseres. Antallet af jobs opgjort årligt sammenlignes med det samlede antal af jobs over året for på denne måde at tegne et billede af omfanget af eksempelvis sæsonbeskæftigelsen. Endvidere undersøges sammensætningen på stillingskategorier samt udviklingen i restgruppen, der blandet omfatter selvstændige, efterløns- og orlovsmodtagere. I forlængelse heraf afdækkes samsingernes formelle uddannelsesmæssige kvalifikationer. Kapitlet afrundes med et afsnit, der indeholder dels en forløbsundersøgelse af arbejdskraftens branche- og stillingsmæssige vandringer over en femårsperiode fra 992 til 997, dels en forløbsanalyse, der har til hensigt at tegne en branchefordelt erfaringsprofil af arbejdskraften. Kapitel 4 beskæftiger sig med to relaterede temaer. Først beskrives udviklingen i ledigheden. Den samlede ledighed analyseres tillige i forhold til sammensætningen på aldersgrupper, og der tegnes en branchefordelt profil af ledigheden relateret til den samlede ledighedsgrad for hele perioden. Afviger ledigheden på Samsø kraftigt fra udviklingen andre steder, kan arbejdskraften tænkes at bevæge sig. I forlængelse af undersøgelsen af ledigheden analyseres arbejdskraftens flyttemønstre. Undersøgelsen afrundes i kapitel 5 med en undersøgelse af en række temaer relateret til levevilkårene på Samsø. Det drejer sig om udviklingen i indkomsterne, prisudviklingen på boliger og forholdet mellem det kommunale beskatningsniveau og prisniveauet på for udvalgte offentlige serviceydelser. 7

14 2. Befolkningen på Samsø Kapitlet analyserer aspekter af udviklingen i befolkningen på Samsø og tegner på denne baggrund et billede af den mulige fremtidige tendens frem til år Der fokuseres især på befolkningens fordeling på alder samt på komponenter som flyttebevægelser, dødsfald og fødsler, der har betydning for befolkningens fremtidige sammensætning. Overalt er udviklingen på Samsø sammenholdt med tilsvarende statistik for dels Århus amt, dels hele Danmark. Tabel 2... Nøgletal for udviklingen i befolkningen på Samsø, Århus amt og Danmark fra 980 til 999 og fremskrevet til Folketal Prognose Årlig vækstrate Nettokvote Samsø ,3-0,2 0,3 Indeks: Samsø Århus amt Danmark ,9 0,5 03,8 93,0 20,7 0,6 -,3 0,3 0,0 2-0,2 0,6 0,3 0,3 0,4 0,3-0,9 0,4 0, Note: ) Nettokvoten angiver forskellen mellem fødsels- og dødskvotienten, se også tekstafsnittet. 2) Afrundet (faktisk vækst 0,05 procent årligt). Kilde: Befolkningsstatistik, Danmarks Statistik. 2.. Befolkningens sammensætning og udvikling Befolkningsgrundlaget på Samsø er vigende, som det fremgår af dels tabel 2.., dels figur 2... Tabellen viser nogle nøgletal for Samsø, mens figuren sammenholder den observerede og fremskrevne udvikling for Samsø, Århus amt og Danmark. Ved indgangen til 999 boede der godt personer på Samsø. Siden 980 er befolkningsgrundlaget reduceret med næsten 600 personer svarende til en samlet nedgang på godt 2 procent. Udviklingen er afvigende fra situationen på landsplan, hvor folketallet er svagt stigende, mens det i Århus amt som helhed er øget med godt 0 procent. Faldet i folketallet har været uens fordelt over perioden. I 980'erne reduceredes befolkningen gennemsnitligt med,3 procent årligt svarende til næsten 460 personer. Siden 990 har faldet været beskedent svarende til godt 75 personer eller 0,2 procent årligt. Samsø er præget af mindre byområder, og andelen af befolkningen, der er bosat på landet, 8

15 er følgelig større 2. Tranebjerg udgjorde i 999 det største byområde med et indbyggertal på godt 800, mens der i såvel Ballen, Nordby som i Onsbjerg boede omkring 250 indbyggere. I 999 boede der samsinger på landet, mens.788 boede i bymæssig bebyggelse. Det svarede til næsten 59 procent af befolkningen. Andelen er langt større end i Århus amt og Danmark som helhed. Her udgjorde landbefolkningens andel af det samlede folketal henholdsvis 4 og 5 procent. Landbefolkningens andel af det totale folketal på Samsø har ligget konstant igennem hele perioden. Det betyder, at afvandringen fra by og land absolut har været nogenlunde ensartet. Fra 980 til 999 reduceredes folketallet i by og land med henholdsvis 272 og 320 personer. Figur 2... Befolkningens udvikling og fremskrevet. Samsø, Århus amt og Danmark. Kilde: Befolkningsstatistik, Danmarks Statistik. Befolkningsgrundlaget på Samsø er uens fordelt med en overvægt af ældre borgere. Det fremgår af figur 2..2, hvor figurens venstre del viser befolkningens relative fordeling fordelt på 5-års intervaller i 999. Aldersgrupperne fra 45 år og opefter er systematisk overrepræsenterede på Samsø, mens årgangene fra 5 til 30 år er tilsvarende underrepræsenterede. Ungdomsårgangene søger bort og er vanskelige at tiltrække igen. 2 Ved byområder forstås sammenhængende bebyggelser med mindst 200 indbyggere. 9

16 Figur Befolkningen relativt fordelt efter alder. Samsø, Århus amt og Danmark. Observeret 999 Fremskrevet 2020 Kilde: Befolkningsstatistik, Danmarks Statistik. Godt 2 procent af samsingerne er mellem 5 og 30 år, mens de tilsvarende andele for Århus amt og Danmark udgør henholdsvis 2,2 og 9,2 procent. På Samsø er godt 53 procent af befolkningen 45 år eller ældre, mens andelene for Århus amt og Danmark udgør henholdsvis 37,6 og 40,2 procent. Ses der alene på befolkningen på 65 år eller ældre, der typisk ikke længere er erhvervsaktive, så udgør andelene henholdsvis 23,7 procent på Samsø, 3,2 procent for hele Århus amt og 4,8 procent for Danmark som helhed. Den skæve aldersfordeling betyder, at der er færre i de erhvervsaktive aldre til at udgøre skattegrundlaget. I 999 var der samsinger i de erhvervsaktive aldre, som markeret i figuren ved de to lodrette signaturer. Skulle andelen af personer i de erhvervsaktive aldre på Samsø svare til andelen for Danmark som helhed, så skulle der have været næsten personer. Befolkningsunderskuddet i de erhvervsaktive aldre udgør således godt 350 personer. Relateres dette til arbejdsstyrken, der i 998 var på personer, betyder dette, at der er et hypotetisk underskud på godt 300 job på Samsø. Omvendt er»merbyrden«af ældre på Samsø i forhold til landsgennemsnittet på næsten 400 personer Befolkningens ændringer Befolkningstallet kan ændres dels i form af fødsler og dødsfald, dels i form af flyttebevægelser mellem Samsø og omverdenen. Figur 2.2. viser antallet af fødsler og dødsfald sammenholdt med til- og fraflytning. Figur viser forholdet mellem fødsler og dødsfald benævnt fødselsoverskuddet samt forholdet mellem til- og fraflytning benævnt nettoflytningen. Den samlede sum af disse to størrelser giver ændringen i folketallet. Flytning og mobilitet undersøges tillige i afsnit

17 Figur Fødsler, dødsfald og flyttebevægelser på Samsø fra 980 til 998. Kilde: Befolkningsstatistik, Danmarks Statistik. Figur Flyttebevægelser opgjort netto på Samsø fra 980 til 998. Kilde: Befolkningsstatistik, Danmarks Statistik.

18 Figur 2.2. afslører et meget stabilt mønster igennem hele perioden. Gennemsnitligt fødtes der i perioden 40 samsinger årligt, mens der gennemsnitligt døde godt 80 personer. Det vil sige, at fødselsoverskuddet er negativt og skal modsvares af en positiv nettoindvandring for at kunne fastholde folketallet. Såvel fra- som tilflytningen har igennem alle årene, som det også fremgår af figuren, udvist et stabilt mønster og varieret mellem 200 og 300 personer årligt. Af figur ses det, at en hypotese om en svagt stigende nettotilflytning ikke kan afvises. I midten af 990'erne lå tilflytningen fra de øvrige dele af Danmark på godt 300 personer årligt. Yderligere er tilflytningen fra udlandet øget og har siden midten af 990'erne andraget omkring 65 personer årligt med et maksimum på 93 personer i 997. Andelen af befolkningen med udenlandsk statsborgerskab på Samsø udgjorde i 998,8 procent svarende til 77 personer. Andelen er øget fra 0,6 procent i 987, hvor denne statistiske opgørelse første gang publiceredes. Andelen af udenlandske statsborgere er væsentligt lavere på Samsø end i Århus amt. Her udgjorde andelen 4,5 procent i 998, hvilket er lidt under landsgennemsnittet. Næsten alle de udenlandske statsborgere på Samsø kommer fra Europa eller Nordamerika. Siden 995 er antallet af udenlandske statsborgere fra Europa øget fra omkring 30 personer til omkring 90 personer i 997. Figur Fødsels- og dødskvotienter. Samsø, Århus amt og Danmark fra 980 til 998. Fødselskvotient Dødskvotient Kilde: Befolkningsstatistik, Danmarks Statistik. Antallet af fødsler i forhold til antallet af dødsfald er lavt på Samsø. Dette har to forklaringer. For det første er andelen af kvinder i de fødedygtige aldre mellem 5 og 45 år beskeden. I 999 var der 647 kvinder i denne aldersgruppe svarende til 29 procent af alle kvinder 2

19 på Samsø. De tilsvarende andele for Århus amt og hele Danmark udgjorde henholdsvis 42,7 og 40,3 procent. For det andet fødes der færre børn i forhold til antallet af kvinder. I 998 bragte kvinderne 35 nye samsinger til verden svarende til 52 promille, mens det tilsvarende tal for såvel Århus amt som Danmark udgjorde 6 promille. Et resultat af dels det lave fødselstal, dels de mange ældre er, at familiestørrelsen på Samsø er lavere end på landsplan. Gennemsnitsfamilien på Samsø havde 2,08 personer, mens gennemsnitsfamilien i Danmark som helhed var på 2,9 personer. Det negative fødselsoverskud på Samsø er bemærkelsesværdigt i forhold til udviklingen såvel i Århus amt som i hele Danmark. Figur viser udviklingen i såvel fødsels- som dødskvotienten siden 980. Fødselskvotienten udtrykker forholdet mellem antallet af fødte i forhold til hele befolkningen opgjort i procent. Gennem hele perioden har fødselskvotienten været højest i Århus amt. Kun i 983 og i 992 nåede fødselskvotienten på Samsø tilnærmelsesvis dette niveau. Dødskvotienten udtrykker forholdet mellem antallet af døde i forhold til hele befolkningen opgjort i procent. Dødskvotienten for Samsø ligger igennem hele perioden gennemsnitligt mere end 70 procent over niveauet på landsplan. Som det fremgår af tabel 2.., højre kolonne, oversteg fødselskvotienten dødskvotienten i 998 for såvel Danmark som Århus amt, mens forholdet var markant negativt på Samsø Befolkningsprognoser Både tabel 2.., figur 2.. og højre side af figur 2..2 gengiver aspekter af den prognose for befolkningens udvikling, der årligt udarbejdes af Danmarks statistik 3. Den kommunalt fordelte befolkningsprognose går frem til år Der er i prognosen forudsat en svagt stigende fertilitet og en svagt faldende dødelighed, mens flyttemønstret i hele fremskrivningsperioden antages svarende til gennemsnittet af flytningerne fra 995 til 998. Med det relativt konstante flyttemønster, der fremgik af figur 2.2., er antagelserne omkring flyttemønstret rimelige. Folketallet på Samsø forventes de næste 20 år at stige med omkring 250 personer, således at der i år 2020 vil være samsinger. Som det imidlertid fremgår af højre side af figur 2..2 forventes denne udvikling at forstærke forskydningen mod de ældre årgange. Især antallet af samsinger mellem 55 og 74 år forventes at blive større. I alt kan der komme næsten 400 flere samsinger i denne aldersgruppe i forhold til i 999. Omvendt bliver der endnu færre erhvervsaktive mellem 25 og 49 år, i alt omkring 50 personer. Fremskrivningens forudsætninger vurderes især med hensyn til udviklingen i fertiliteten at være diskutable for Samsø. Selv om fertiliteten skulle stige til omkring 2 i år 205, vil der 3 Forudsætningerne for prognosen er beskrevet i Statistiske Efterretninger, serien»befolkning og valg«, nr. 999: med titlen»befolkningsprognoser 999«. 3

20 alligevel være få kvinder i de fødedygtige aldre. En antagelse om en stigning i folketallet på Samsø frem til år 2020 er således ikke forenelig med det observerede fald i perioden fra 980 til Sammenfatning! Ved indgangen til 999 boede der godt personer på Samsø. Siden 980 er der forsvundet næsten 600 samsinger svarende til en reduktion på 2 procent. Siden 990 har faldet i folketallet været beskedent svarende til 75 personer. Næsten 60 procent af samsingerne bor uden for byerne. Afvandringen fra by og land har været ensartet igennem perioden.! Befolkningsgrundlaget på Samsø er uens fordelt med en overvægt af ældre. Aldersgrupperne fra 45 år og opefter er systematisk overrepræsenterede. Skulle andelen af erhvervsaktive være som på landsplan, mangler der 350 samsinger til at forsørge overrepræsentationen af ældre, der i forhold til andelene på landsplan udgør næsten 400 personer.! Forholdet mellem til- og fraflytningen på Samsø er meget stabilt, og der er et meget svagt overskud af nettotilflyttere. Øens tiltrækningskraft kan således ikke dække det konstant negative fødselsoverskud. Hvert år fødes der gennemsnitligt 40 samsinger, mens gennemsnitligt 80 afgår ved døden. Dette forhold har været stabilt igennem hele perioden. I forhold til andre dele af landet er der ikke alene færre kvinder i de fertile aldre, men de føder også færre nye beboere til øen. Følgeligt er familiestørrelsen mindre.! Folketallet på Samsø forventes de næste 20 år at stige med omkring 250 personer, så der i år 2020 vil være samsinger. Det vil forstærke forskydningen mod de ældre årgange. Antallet af erhvervsaktive forventes følgeligt at falde. Prognosen bygger på en antagelse om en svagt stigende fertilitet, der ikke er forenelig med udviklingen over de seneste 20 år på Samsø. 4

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred

Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred Marts 2003 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2620 Fax: 7220 2621 E-mail: arbejdsliv@teknologisk.dk

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Erhvervsprofil for Næstved Kommune

Erhvervsprofil for Næstved Kommune ERHVERVSPROFIL NÆSTVED Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Næstved Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Næstved Kommune til brug for det erhvervsstrategiske

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune ERHVERVSPROFIL KALUNDBORG Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Kalundborg Kommune til brug for

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 26. juni 2009 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009

Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009 Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 9 Sammenfatning Den økonomiske afmatning har bredt sig som løbeild på tværs af brancherne i Danmark med konkurser og fyringsrunder til følge. Selvom

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på: BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn Erhvervsturisme Befolkning Nye virksomheder og

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

VækstTendens. VækstAnalyse. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstTendens. VækstAnalyse. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstTendens 2014 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 FORORD Det er nu 5 år siden, at krisen ramte Sjælland. Mange arbejdspladser

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KAPITEL IV YDEROMRÅDER I DANMARK

KAPITEL IV YDEROMRÅDER I DANMARK KAPITEL IV YDEROMRÅDER I DANMARK IV.1 Indledning Geografiske indkomstforskelle i Danmark Erhvervsudviklingen har betydning for, hvor vi bor Geografisk afgrænsning af yderområder Danmark er et lille land,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse Demografi Redegørelse ny regional vækst- og udviklingsstrategi Regionshuset Viborg Regional Udvikling Indledning INDLEDNING I forbindelse med den kommende vækst- og udviklingsstrategi er der udarbejdet

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på:

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på: Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra januar 2011 (BASISversion_feb2011) I dette

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere