Beskæftigelsen på Samsø. Nils Karl Sørensen og Niels Westergård-Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelsen på Samsø. Nils Karl Sørensen og Niels Westergård-Nielsen"

Transkript

1 Beskæftigelsen på Samsø Nils Karl Sørensen og Niels Westergård-Nielsen Rapport Juli 2000

2 Published by Centre for Labour Market and Social Research Universitetsparken, Building Aarhus C, Denmark Editor: Peder J. Pedersen Copyrights: Nils Karl Sørensen og Niels Westergård-Nielsen ISSN

3 Beskæftigelsen på Samsø Nils Karl Sørensen Niels Westergård-Nielsen Center for Arbejdsmarkeds- og Sociale Analyser, Aarhus Universitet, bygning 350, 8000 Århus C, Danmark. Institut for grænseregionsforskning, Persillegade 6, 6200 Aabenraa, Danmark. Juli 2000

4 Forord Formålet med denne rapport er at afdække udviklingen i arbejdskraftens ressourcer på Samsø over tiden. Det billede, der herved fremkommer, kan bidrage til at målrette det fremtidige fokus for udformningen af erhvervsudviklingen på øen. Rapporten er udarbejdet af professor, cand.oecon., phd. Niels Westergård-Nielsen, Center for Arbejdsmarkeds- og Sociale Analyser, CLS ved Aarhus Universitet og seniorforsker, cand.oecon., phd. Nils Karl Sørensen, Institut for grænseregionsforskning. Førstnævnte har stået for udvikling af statistisk metode, mens sidstnævnte har stået for statistisk præsentation og formidling. Stud.oecon. Karsten Bjerring Olsen har udført kørsler på Danmarks Statistiks afdeling i Forskerparken i Århus. Undersøgelsen er rekvireret af AF-Århus amt. Rapportens synspunkter og konklusioner er forfatternes egne og deles ikke nødvendigvis af AF-Århus amt.

5 Indhold. Sammenfatning og perspektiv..... Problemstilling og resumé....2 Mulige temaer for fremtiden Rapportens disposition og metode Befolkningen på Samsø Befolkningens sammensætning og udvikling Befolkningens ændringer Befolkningsprognoser Sammenfatning Erhvervsstruktur og beskæftigelse Arbejdssteder og erhverv Beskæftigelse, kvalifikationer og erfaringer Pendling til og fra Samsø Sammenfatning Ledighed og mobilitet på Samsø Ledighedens udvikling Koncentration og risiko Flytninger Sammenfatning Indkomst, beskatning og service Indkomstudvikling og vækst Beskatning og service Boligmarkedet på Samsø Sammenfatning... 65

6 Bilag...67 A. Branchenøgle B. Stillingskode Litteratur...7

7 . Sammenfatning og perspektiv.. Problemstilling og resumé Samsø er et komplet stykke Danmark på 4 km 2 beliggende i Kattegat mellem Sjælland og Jylland med bakker, bjerge, dale, landsbyer, marker og skove. Samsø er også et komplet arbejdsmarked i et landdistrikt, hvor pendling til og fra omverdenen er vanskelig at forene med et normalt arbejdsliv. Erhvervsstrukturen på Samsø er typisk for et landdistrikt med dominans af landbrug, værksteder og mindre industri. Faseforskydningen mod servicesektoren forløber kun langsomt. Med nedlæggelsen af slagteriet, der gav arbejde til omkring 5 procent af øens samlede beskæftigelse, sker der næsten en halvering af industribeskæftigelsen på Samsø. Dette efterlader et tomrum i erhvervsstrukturen. Dertil kommer, at beskæftigelsen varierer betydeligt over året som et resultat af sæsonarbejde især inden for landbruget og de turismerelaterede aktiviteter. Et spørgsmål om stabilitet Nedlæggelsen af øens største industrielle virksomhed inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien nemlig slagteriet har alvorlige konsekvenser for den lokale velfærd. Det specielle ved beskæftigelsen på slagteriet var, at beskæftigelsen og dermed indkomstniveauet og beskatningsgrundlaget har været mere stabilt end for hovedparten af de resterende brancher på øen. I 997 havde den gennemsnitsbeskæftigede typiske slagteriarbejder omkring 0 års erfaring i branchen. Det er den højeste gennemsnitlige erfaring inden for nogen branche på Samsø. Det er således velkvalificeret, men fortrinsvis ufaglært arbejdskraft, der er blevet ledig. Netop problemet omkring stabilitet er fremherskende i en række andre sektorer, der ofte har betydning for et landdistrikt. Landbruget er øens vigtigste private erhverv med en beskæftigelsesandel på 0 procent. Selv om Samsø har gennemløbet en strukturudvikling parallelt med den, som genfindes i det øvrige Danmark, er beskæftigelsesandelen i landbruget alligevel høj. Dette kan skyldes den specialiserede produktion af grøntsager. Landbruget benytter i høj grad korttidsansættelser, sandsynligvis i forbindelse med sæsonbeskæftigelse. Beskæftigelsesmæssig stabilitet er også problemet inden for hotel- og restaurationsvirksomhed og detailhandel, omend det er mindre i den analyserede periode. Netop disse erhverv Synspunkterne i rapporten og konklusionen er forfatternes egne og deles ikke nødvendigvis af AF-Århus amt.

8 har betydning for turismen, der ofte fremhæves som en økonomisk mulighed for landdistrikterne. På trods af en række tiltag i 990'erne for at styrke turismen, er rammerne for at skabe stabil helårsbeskæftigelse ikke til stede på Samsø, og mulighederne for alternativer er begrænsede som en følge af et stort sammenfald mellem turist- og høstsæsonen. Afvandring og aldersforskydning mod ældre borgere Spørgsmålet om stabilitet knytter sig ikke alene til beskæftigelsen, men også til hele udviklingen i folketallet på Samsø. Folketallet har i en længere periode været vigende, og samtidig mangler der personer i de erhvervsaktive aldre. Siden 980 er befolkningen reduceret med næsten 600 personer til godt samsinger ved indgangen til 999. Næsten 60 procent af samsingerne bor uden for de små byområder. Befolkningstætheden er følgelig lav svarende til 38 personer per km 2. Gennemsnittet for Århus amt er på 39 personer per km 2. Befolkningen fra 45 år og opefter er systematisk overrepræsentret på Samsø. Skulle andelen af erhvervsaktive være som på landsplan, så mangler der 350 samsinger til at forsørge overrepræsentationen, der i forhold til andelene på landsplan udgør næsten 400 personer. Forholdet mellem til- og fraflytningen på Samsø er meget stabilt, og der er et meget svagt overskud at nettotilflyttere. Øens tiltrækningskraft kan således ikke dække det konstant negative fødselsoverskud. Hvert år fødes der gennemsnitligt 40 samsinger, mens gennemsnitligt 80 afgår ved døden. Dette forhold har været stabilt igennem hele perioden. I forhold til andre dele af landet er der ikke alene færre kvinder i den fertile alder, men de føder også færre nye beboere til øen. Den gennemsnitlige familiestørrelse er som et resultat heraf lidt mindre end gennemsnittet for Danmark. Færre og færre af de personer, der flytter til og fra Samsø har tilknytning til arbejdsmarkedet. I 997 drejede det sig kun om 30 procent af alle flyttebevægelserne. Mange unge med tilknytning til arbejdsmarkedet flytter til øen sandsynligvis for at benytte sig af øens højog efterskolemiljø. Mange af disse unge forlader Samsø igen efter endt ophold. Frem til år 2020 forventes der ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose, at blive yderligere omkring 250 samsinger, og andelen af ældre forventes at stige mere end på landsplan. Det vil øge forsørgerbyrden for de erhvervsaktive. Forudsætningen for, at befolkningsgrundlaget øges, er imidlertid, at fertiliteten øges fra det nuværende niveau, som har været svagt vigende igennem hele den undersøgte periode. På denne baggrund vurderes prognosen at tegne et særdeles optimistisk billede af den fremtidige udvikling i folketallet. En bæredygtig erhvervsstruktur? Nedlæggelsen af slagteriet har skabt et hul i erhvervsstrukturen på Samsø mellem på den 2

9 ene side landbruget og på den anden side serviceerhvervene. Ses der bort fra konservesfabrikken og et par virksomheder inden for jern- og metalindustrien, er den industrielle produktion, der har bidraget til skabelsen af økonomisk vækst mange steder i Vest- og Sydjylland, fraværende på øen. Serviceerhvervene på øen er tilpasset de lokale behov især i forhold til transportvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed. Samsø er i forhold til mange andre steder et lukket arbejdsmarked. Men til forskel fra andre øer som Anholt, Læsø og Ærø er der en storbyen Århus i nærheden. Med en forbedret infrastruktur kan den meget beskedne pendling øges, idet denne især går til og fra Århus og Odder kommune. Det er dog tvivlsomt, om en færgerute vil kunne drives alene på basis af pendlernes forventede behov. Ruten kan dog være et supplement for udviklingen af turisme. Arbejdskraftens vandringer mellem brancherne er begrænset. Et beskæftigelsesophør er alt for ofte forbundet enten med fraflytning fra øen eller overgang til en ikke oplyst branchekode, hvilket kunne være ledighed, overgang til efterløn, folkepension eller en anden form for ikke-erhvervsaktiv forsørgelse. De ledige Efter lukningen af slagteriet findes der på Samsø ledige i form af især ufaglært arbejdskraft med kvalifikationer oparbejdet igennem lang tids beskæftigelse på slagteriet. Desuden tyder meget på, at der findes to andre grupper af ledige med tillærte kompetancer. For det første er der personer, der har sæsonbeskæftigelse inden for landbrug, hotel- og restaurationsvirksomhed og i mindre omfang inden for detailhandel. Store dele af disse personer, der hovedsagelig er ufaglærte, men med oplærte kvalifikationer, må stå uden for arbejdsmarkedet en del af året som en naturlig følge af sammenfaldet mellem højsæson inden for turisme og landbrug. Det antages, at væsentlige dele af disse personer kan henføres til koden»uden branche«i undersøgelsen af udviklingen i ledigheden. For det andet har en stadigt stigende del af personer på efterløn en omend nok meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. Ledigheden på Samsø udgjorde 8 procent af arbejdsstyrken i 998. Det er væsentligt over niveauet på landsplan. Siden 996 har ledigheden været højere end på landsplan. Efter 988 er der sket en markant forskydning af ledigheden på Samsø mod de ældre erhvervsaktive. Væksten er især sket blandt de 50 til 59 årige. Næsten halvdelen af ledighedsgraderne på Samsø har i den undersøgte periode været på mindre end 30 procent af året eller under 5 uger, mens godt 0 procent har en varighed på lidt under ét år. Især i relation til det nu lukkede slagteri var ledighedsgraden lav. For mange af de brancher, der benytter sig af korte beskæftigelsesforhold, gælder, at ledigheden er 3

10 mindre end gennemsnitligt. Dette er tilfældet inden for landbrug samt hotel- og restaurationsvirksomhed. For disse brancher gælder imidlertid også, at sandsynligheden for at blive ramt af en længerevarende ledighed er større. Samsø jagter indkomstniveauet i Danmark, men skatten tager meget Bruttoindkomsten per samsing udgjorde kr. i 997, hvilket var 2 procent under niveauet på landsplan. I 980 lå bruttoindkomsten på Samsø 8 procent under niveauet for hele Danmark. Samsø haler således ind på Danmark, og siden 980 har gennemsnitsvæksten andraget 5,7 procent årligt, hvilket er 0,4 procentpoint højere end på landsplan. Vækstforløbet har afveget fra det almindelige konjunkturforløb. I 980'erne lå årsvæksten 0,3 procentpoint under landsniveauet, mens det under lavkonjunkturen fra 988 til 993 lå procentpoint højere. Siden 994 har væksten på Samsø ligget marginalt over niveauet på landsplan. Samsø har en forskydning mod de lavere indkomster. Skulle antallet af skattepligtige personer være som på landsplan, er der en overvægt på godt 400 personer i intervallet mellem kr. og kr. Omvendt mangler der godt 350 personer med en indkomst på over kr. på Samsø. Værst ser det ud for indkomster over kr., hvor der alene er en underrepræsentation på Samsø svarende til 40 personer. Netop at tiltrække mellem 300 og 400 yngre erhvervsaktive svarende til omkring 200 familier med to indkomster vil kunne løse dels problemet omkring befolkningens sammensætning dels skattegrundlaget. Boligerne til familierne er til stede. Meget tyder på, at der er et overudbud af parcelhuse, mens det omvendte er tilfældet med sommerhusene. Forskellen mellem antallet af parcelhuse på Samsø og antallet af beboede parcelhuse på øen var i 999 på godt 350 parcelhuse. Dertil kommer andre typer af helårsbeboelse. Overudbuddet betyder, at prisen på et parcelhus kun er halvt så stor som på landsplan. Boligens stand og attraktionsværdi kan dog spille ind. Den lave pris på helårsboliger skal dog også anskues i forhold til transportomkostningerne til og fra øen. Summeres skatteprocent og grundskyldspromille for Samsø, har kommunen den højeste beskatning af borgerne i Århus amt. Serviceniveauet kan beregnes som værende på landsgennemsnittet i 999 og er fra 998 forbedret med 3 procentpoint. Forholdet mellem skat og service ligger over landsgennemsnittet. Denne høje personbeskatning kan hæmme mulighederne for at tiltrække erhvervsaktive med gode indkomster. Med lave priser på helårsboliger virker en høj grundskyldspromille hensigtsmæssigt, især da priserne på sommerhuse er omkring 5 procent højere end på landsplan. Med en omsætning, der er meget lav, tyder meget på, at sommerhusene på Samsø er attraktive. 4

11 .2. Mulige temaer for fremtiden Undersøgelsen viser, at der på Samsø findes en række ressourcer, som i kombination med nytænkning kan indgå i overvejelser for at skabe en bæredygtig udvikling i fremtiden. Problemstillingen indeholder flere elementer. For det første skal erhvervspolitikken søge at reetablere det opståede tomrum i erhvervsstrukturen. Det vil sige at søge at tiltrække anden industriel eller værkstedsorienteret produktion til øen. Hvis dette ikke er tilfældet, hvilke andre sektorer skal i så fald prioriteres? Skal det være landbruget, eller skal det være serviceerhverv relateret til eksempelvis turisme eller uddannelse? For det tredje: skal Samsø vedblive at være et lukket arbejdsmarked, eller skal der gøres en indsats for at åbne arbejdsmarkedet via en forbedring af infrastrukturen? Endelig bør skattegrundlaget som allerede anført forbedres ved at søge at tiltrække personer med høje og stabile indkomster, således at den påviste skævhed i skatteydernes indkomster rettes op. Den høje skatteprocent kan her udgøre et problem. Skal Samsø have et komplet arbejdsmarked i fremtiden, kræver det en stabil arbejdskraft kombineret med en stabil befolkningsudvikling. Virksomheds- og beskæftigelsesmæssige temaer:! Tiltrække nye og eksisterende virksomheder inden for produktion af nærings- og nydelsesmidler som eksempelvis det nystartede økologiske mejeri. Dette kunne kombineres med et gastronomisk kulturelt tiltag i turistsæsonen som et»måltidets hus«eller en økologisk gastronomisk festival. Den arbejdskraft, der skønnes nødvendig for at kunne løse denne opgave, er til stede på Samsø. Omkring to tredjedele af arbejdskraften på slagteriet var ufaglært, mens resten var faglært. Gennemgående havde arbejdskraften et betydeligt erfaringsgrundlag.! Den nuværende erhvervsstruktur skønnes for udifferentieret. Udbygning af eksisterende virksomheder inden for eksempelvis jern- og metalindustrien samt opstart af værksteder, der gør brug af såvel faglært som ufaglært arbejdskraft, kunne på længere sigt medvirke til at differentiere erhvervsstrukturen.! At iværksætte målrettede initiativer for på længere sigt at tiltrække en større offentlig eller halvoffentlig virksomhed til øen. Det kunne eksempelvis være et større forsorgseller behandlingshjem, et fængsel eller et privathospital eller hospice.! En yderligere styrkelse af høj- og efterskolemiljøet på Samsø eksempelvis ældreeller IT-højskoler, herunder også at skabe bedre muligheder for at opkvalificere ar- 5

12 bejdsstyrken via uddannelsesmæssige tiltag på Samsø. En kombination af højskole og»rockhotellet«.! En forbedring af transportmulighederne specielt til og fra Århus for at gøre det mere attraktivt for veluddannede med høje indtægter at bo på øen. Den nuværende infrastruktur betyder, at omfanget af pendling er meget lavt. Der tænkes her især på frekvensen af afgange og rejsetiden. Andelen af de erhvervsaktive med videregående uddannelse lå i 999 på,5 procent, hvilket er næsten 4 procentpoint under landsgennemsnittet. Der er mange gode argumenter for at bo på Samsø. Ud over naturen og rimelige boligpriser er frekvensen af kriminelle forhold som eksempelvis tyverier, indbrud og voldsforbrydelser langt under det gennemsnitlige. Samsø må være et attraktivt sted at arbejde for veluddannede personer, der er uafhængige af tid og afstand.! At forbedre mulighederne for at hæve befolkningens almene uddannelsesniveau. En stor del har alene grundskolen som uddannelsesmæssig kvalifikation. Det betyder, at befolkningens individuelle uformelle erfaringer fra tidligere beskæftigelse udgør en betydelig, men vanskeligt afdækkelig ressource. Befolkningsmæssige temaer:! For at undgå affolkning bør der udformes tiltag, som dels får samsingerne til at føde flere børn, dels får flere familier med børn til at flytte til øen. Skal der tiltrækkes børnefamilier, skal passende bolig- og transportfaciliteter være til stede.! Der er en faldende andel af personer i 997 omkring 40, der har haft beskæftigelse i løbet af året, men som uden for sæsonen hverken er erhvervsaktive eller ledige. Denne ressource bør tillige aktiveres.! På Samsø som i resten af landet vil andelen af ældre i fremtiden blive større. Dette forhold kunne udnyttes til at øge indsatsen på dette område eksempelvis ved at prøve at tiltrække pensionister fra andre dele af landet til specielle aktiviteter for ældre på plejehjem..3. Rapportens disposition og metode Kapitlerne er opbygget med krydsreferencer, men de kan læses hver for sig uden tab af information. Ved afslutningen af hvert kapitel findes en sammenfatning, der i punktform opridser hovedindholdet. I kapitel 2 undersøges de menneskelige ressourcer på Samsø i dag og i fremtiden. Fra 980 til 999 undersøges aspekter af befolkningens udvikling og aldersmæssige sammensætning. 6

13 I forlængelse heraf analyseres befolkningens bevægelser i form af dels flytninger, dels fødsler og dødsfald samt befolkningens fertilitet. Kapitlet afrundes med en præsentation af befolkningsprognosen frem til år 2020, og en diskussion af holdbarheden af fremskrivningen. Kapitel 3 til 5 indeholder den egentlige analyse af arbejdsmarkedet på Samsø. Statistisk er kapitlerne baseret på et bearbejdet specialudtræk fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, der indeholder individoplysninger om alle, der har haft tilknytning til arbejdsmarkedet på Samsø i perioden fra 980 til 997. Kapitel 3 beskæftiger sig såvel med virksomhederne som med arbejdstagerne. Vækst kan skabes enten ved en forøgelse i antallet af arbejdssteder eller ved en forøgelse i antallet af job i de eksisterende virksomheder. Indledningsvis tegnes med udgangspunkt i en branchekode specielt tilpasset forholdene på Samsø en størrelsesmæssig profil af øens arbejdssteder. Dernæst undersøges forskydningerne og koncentrationen i erhvervsstrukturen set ud fra en beskæftigelsesmæssig indfaldsvinkel. Flere aspekter af arbejdsstyrken analyseres. Antallet af jobs opgjort årligt sammenlignes med det samlede antal af jobs over året for på denne måde at tegne et billede af omfanget af eksempelvis sæsonbeskæftigelsen. Endvidere undersøges sammensætningen på stillingskategorier samt udviklingen i restgruppen, der blandet omfatter selvstændige, efterløns- og orlovsmodtagere. I forlængelse heraf afdækkes samsingernes formelle uddannelsesmæssige kvalifikationer. Kapitlet afrundes med et afsnit, der indeholder dels en forløbsundersøgelse af arbejdskraftens branche- og stillingsmæssige vandringer over en femårsperiode fra 992 til 997, dels en forløbsanalyse, der har til hensigt at tegne en branchefordelt erfaringsprofil af arbejdskraften. Kapitel 4 beskæftiger sig med to relaterede temaer. Først beskrives udviklingen i ledigheden. Den samlede ledighed analyseres tillige i forhold til sammensætningen på aldersgrupper, og der tegnes en branchefordelt profil af ledigheden relateret til den samlede ledighedsgrad for hele perioden. Afviger ledigheden på Samsø kraftigt fra udviklingen andre steder, kan arbejdskraften tænkes at bevæge sig. I forlængelse af undersøgelsen af ledigheden analyseres arbejdskraftens flyttemønstre. Undersøgelsen afrundes i kapitel 5 med en undersøgelse af en række temaer relateret til levevilkårene på Samsø. Det drejer sig om udviklingen i indkomsterne, prisudviklingen på boliger og forholdet mellem det kommunale beskatningsniveau og prisniveauet på for udvalgte offentlige serviceydelser. 7

14 2. Befolkningen på Samsø Kapitlet analyserer aspekter af udviklingen i befolkningen på Samsø og tegner på denne baggrund et billede af den mulige fremtidige tendens frem til år Der fokuseres især på befolkningens fordeling på alder samt på komponenter som flyttebevægelser, dødsfald og fødsler, der har betydning for befolkningens fremtidige sammensætning. Overalt er udviklingen på Samsø sammenholdt med tilsvarende statistik for dels Århus amt, dels hele Danmark. Tabel 2... Nøgletal for udviklingen i befolkningen på Samsø, Århus amt og Danmark fra 980 til 999 og fremskrevet til Folketal Prognose Årlig vækstrate Nettokvote Samsø ,3-0,2 0,3 Indeks: Samsø Århus amt Danmark ,9 0,5 03,8 93,0 20,7 0,6 -,3 0,3 0,0 2-0,2 0,6 0,3 0,3 0,4 0,3-0,9 0,4 0, Note: ) Nettokvoten angiver forskellen mellem fødsels- og dødskvotienten, se også tekstafsnittet. 2) Afrundet (faktisk vækst 0,05 procent årligt). Kilde: Befolkningsstatistik, Danmarks Statistik. 2.. Befolkningens sammensætning og udvikling Befolkningsgrundlaget på Samsø er vigende, som det fremgår af dels tabel 2.., dels figur 2... Tabellen viser nogle nøgletal for Samsø, mens figuren sammenholder den observerede og fremskrevne udvikling for Samsø, Århus amt og Danmark. Ved indgangen til 999 boede der godt personer på Samsø. Siden 980 er befolkningsgrundlaget reduceret med næsten 600 personer svarende til en samlet nedgang på godt 2 procent. Udviklingen er afvigende fra situationen på landsplan, hvor folketallet er svagt stigende, mens det i Århus amt som helhed er øget med godt 0 procent. Faldet i folketallet har været uens fordelt over perioden. I 980'erne reduceredes befolkningen gennemsnitligt med,3 procent årligt svarende til næsten 460 personer. Siden 990 har faldet været beskedent svarende til godt 75 personer eller 0,2 procent årligt. Samsø er præget af mindre byområder, og andelen af befolkningen, der er bosat på landet, 8

15 er følgelig større 2. Tranebjerg udgjorde i 999 det største byområde med et indbyggertal på godt 800, mens der i såvel Ballen, Nordby som i Onsbjerg boede omkring 250 indbyggere. I 999 boede der samsinger på landet, mens.788 boede i bymæssig bebyggelse. Det svarede til næsten 59 procent af befolkningen. Andelen er langt større end i Århus amt og Danmark som helhed. Her udgjorde landbefolkningens andel af det samlede folketal henholdsvis 4 og 5 procent. Landbefolkningens andel af det totale folketal på Samsø har ligget konstant igennem hele perioden. Det betyder, at afvandringen fra by og land absolut har været nogenlunde ensartet. Fra 980 til 999 reduceredes folketallet i by og land med henholdsvis 272 og 320 personer. Figur 2... Befolkningens udvikling og fremskrevet. Samsø, Århus amt og Danmark. Kilde: Befolkningsstatistik, Danmarks Statistik. Befolkningsgrundlaget på Samsø er uens fordelt med en overvægt af ældre borgere. Det fremgår af figur 2..2, hvor figurens venstre del viser befolkningens relative fordeling fordelt på 5-års intervaller i 999. Aldersgrupperne fra 45 år og opefter er systematisk overrepræsenterede på Samsø, mens årgangene fra 5 til 30 år er tilsvarende underrepræsenterede. Ungdomsårgangene søger bort og er vanskelige at tiltrække igen. 2 Ved byområder forstås sammenhængende bebyggelser med mindst 200 indbyggere. 9

16 Figur Befolkningen relativt fordelt efter alder. Samsø, Århus amt og Danmark. Observeret 999 Fremskrevet 2020 Kilde: Befolkningsstatistik, Danmarks Statistik. Godt 2 procent af samsingerne er mellem 5 og 30 år, mens de tilsvarende andele for Århus amt og Danmark udgør henholdsvis 2,2 og 9,2 procent. På Samsø er godt 53 procent af befolkningen 45 år eller ældre, mens andelene for Århus amt og Danmark udgør henholdsvis 37,6 og 40,2 procent. Ses der alene på befolkningen på 65 år eller ældre, der typisk ikke længere er erhvervsaktive, så udgør andelene henholdsvis 23,7 procent på Samsø, 3,2 procent for hele Århus amt og 4,8 procent for Danmark som helhed. Den skæve aldersfordeling betyder, at der er færre i de erhvervsaktive aldre til at udgøre skattegrundlaget. I 999 var der samsinger i de erhvervsaktive aldre, som markeret i figuren ved de to lodrette signaturer. Skulle andelen af personer i de erhvervsaktive aldre på Samsø svare til andelen for Danmark som helhed, så skulle der have været næsten personer. Befolkningsunderskuddet i de erhvervsaktive aldre udgør således godt 350 personer. Relateres dette til arbejdsstyrken, der i 998 var på personer, betyder dette, at der er et hypotetisk underskud på godt 300 job på Samsø. Omvendt er»merbyrden«af ældre på Samsø i forhold til landsgennemsnittet på næsten 400 personer Befolkningens ændringer Befolkningstallet kan ændres dels i form af fødsler og dødsfald, dels i form af flyttebevægelser mellem Samsø og omverdenen. Figur 2.2. viser antallet af fødsler og dødsfald sammenholdt med til- og fraflytning. Figur viser forholdet mellem fødsler og dødsfald benævnt fødselsoverskuddet samt forholdet mellem til- og fraflytning benævnt nettoflytningen. Den samlede sum af disse to størrelser giver ændringen i folketallet. Flytning og mobilitet undersøges tillige i afsnit

17 Figur Fødsler, dødsfald og flyttebevægelser på Samsø fra 980 til 998. Kilde: Befolkningsstatistik, Danmarks Statistik. Figur Flyttebevægelser opgjort netto på Samsø fra 980 til 998. Kilde: Befolkningsstatistik, Danmarks Statistik.

18 Figur 2.2. afslører et meget stabilt mønster igennem hele perioden. Gennemsnitligt fødtes der i perioden 40 samsinger årligt, mens der gennemsnitligt døde godt 80 personer. Det vil sige, at fødselsoverskuddet er negativt og skal modsvares af en positiv nettoindvandring for at kunne fastholde folketallet. Såvel fra- som tilflytningen har igennem alle årene, som det også fremgår af figuren, udvist et stabilt mønster og varieret mellem 200 og 300 personer årligt. Af figur ses det, at en hypotese om en svagt stigende nettotilflytning ikke kan afvises. I midten af 990'erne lå tilflytningen fra de øvrige dele af Danmark på godt 300 personer årligt. Yderligere er tilflytningen fra udlandet øget og har siden midten af 990'erne andraget omkring 65 personer årligt med et maksimum på 93 personer i 997. Andelen af befolkningen med udenlandsk statsborgerskab på Samsø udgjorde i 998,8 procent svarende til 77 personer. Andelen er øget fra 0,6 procent i 987, hvor denne statistiske opgørelse første gang publiceredes. Andelen af udenlandske statsborgere er væsentligt lavere på Samsø end i Århus amt. Her udgjorde andelen 4,5 procent i 998, hvilket er lidt under landsgennemsnittet. Næsten alle de udenlandske statsborgere på Samsø kommer fra Europa eller Nordamerika. Siden 995 er antallet af udenlandske statsborgere fra Europa øget fra omkring 30 personer til omkring 90 personer i 997. Figur Fødsels- og dødskvotienter. Samsø, Århus amt og Danmark fra 980 til 998. Fødselskvotient Dødskvotient Kilde: Befolkningsstatistik, Danmarks Statistik. Antallet af fødsler i forhold til antallet af dødsfald er lavt på Samsø. Dette har to forklaringer. For det første er andelen af kvinder i de fødedygtige aldre mellem 5 og 45 år beskeden. I 999 var der 647 kvinder i denne aldersgruppe svarende til 29 procent af alle kvinder 2

19 på Samsø. De tilsvarende andele for Århus amt og hele Danmark udgjorde henholdsvis 42,7 og 40,3 procent. For det andet fødes der færre børn i forhold til antallet af kvinder. I 998 bragte kvinderne 35 nye samsinger til verden svarende til 52 promille, mens det tilsvarende tal for såvel Århus amt som Danmark udgjorde 6 promille. Et resultat af dels det lave fødselstal, dels de mange ældre er, at familiestørrelsen på Samsø er lavere end på landsplan. Gennemsnitsfamilien på Samsø havde 2,08 personer, mens gennemsnitsfamilien i Danmark som helhed var på 2,9 personer. Det negative fødselsoverskud på Samsø er bemærkelsesværdigt i forhold til udviklingen såvel i Århus amt som i hele Danmark. Figur viser udviklingen i såvel fødsels- som dødskvotienten siden 980. Fødselskvotienten udtrykker forholdet mellem antallet af fødte i forhold til hele befolkningen opgjort i procent. Gennem hele perioden har fødselskvotienten været højest i Århus amt. Kun i 983 og i 992 nåede fødselskvotienten på Samsø tilnærmelsesvis dette niveau. Dødskvotienten udtrykker forholdet mellem antallet af døde i forhold til hele befolkningen opgjort i procent. Dødskvotienten for Samsø ligger igennem hele perioden gennemsnitligt mere end 70 procent over niveauet på landsplan. Som det fremgår af tabel 2.., højre kolonne, oversteg fødselskvotienten dødskvotienten i 998 for såvel Danmark som Århus amt, mens forholdet var markant negativt på Samsø Befolkningsprognoser Både tabel 2.., figur 2.. og højre side af figur 2..2 gengiver aspekter af den prognose for befolkningens udvikling, der årligt udarbejdes af Danmarks statistik 3. Den kommunalt fordelte befolkningsprognose går frem til år Der er i prognosen forudsat en svagt stigende fertilitet og en svagt faldende dødelighed, mens flyttemønstret i hele fremskrivningsperioden antages svarende til gennemsnittet af flytningerne fra 995 til 998. Med det relativt konstante flyttemønster, der fremgik af figur 2.2., er antagelserne omkring flyttemønstret rimelige. Folketallet på Samsø forventes de næste 20 år at stige med omkring 250 personer, således at der i år 2020 vil være samsinger. Som det imidlertid fremgår af højre side af figur 2..2 forventes denne udvikling at forstærke forskydningen mod de ældre årgange. Især antallet af samsinger mellem 55 og 74 år forventes at blive større. I alt kan der komme næsten 400 flere samsinger i denne aldersgruppe i forhold til i 999. Omvendt bliver der endnu færre erhvervsaktive mellem 25 og 49 år, i alt omkring 50 personer. Fremskrivningens forudsætninger vurderes især med hensyn til udviklingen i fertiliteten at være diskutable for Samsø. Selv om fertiliteten skulle stige til omkring 2 i år 205, vil der 3 Forudsætningerne for prognosen er beskrevet i Statistiske Efterretninger, serien»befolkning og valg«, nr. 999: med titlen»befolkningsprognoser 999«. 3

20 alligevel være få kvinder i de fødedygtige aldre. En antagelse om en stigning i folketallet på Samsø frem til år 2020 er således ikke forenelig med det observerede fald i perioden fra 980 til Sammenfatning! Ved indgangen til 999 boede der godt personer på Samsø. Siden 980 er der forsvundet næsten 600 samsinger svarende til en reduktion på 2 procent. Siden 990 har faldet i folketallet været beskedent svarende til 75 personer. Næsten 60 procent af samsingerne bor uden for byerne. Afvandringen fra by og land har været ensartet igennem perioden.! Befolkningsgrundlaget på Samsø er uens fordelt med en overvægt af ældre. Aldersgrupperne fra 45 år og opefter er systematisk overrepræsenterede. Skulle andelen af erhvervsaktive være som på landsplan, mangler der 350 samsinger til at forsørge overrepræsentationen af ældre, der i forhold til andelene på landsplan udgør næsten 400 personer.! Forholdet mellem til- og fraflytningen på Samsø er meget stabilt, og der er et meget svagt overskud af nettotilflyttere. Øens tiltrækningskraft kan således ikke dække det konstant negative fødselsoverskud. Hvert år fødes der gennemsnitligt 40 samsinger, mens gennemsnitligt 80 afgår ved døden. Dette forhold har været stabilt igennem hele perioden. I forhold til andre dele af landet er der ikke alene færre kvinder i de fertile aldre, men de føder også færre nye beboere til øen. Følgeligt er familiestørrelsen mindre.! Folketallet på Samsø forventes de næste 20 år at stige med omkring 250 personer, så der i år 2020 vil være samsinger. Det vil forstærke forskydningen mod de ældre årgange. Antallet af erhvervsaktive forventes følgeligt at falde. Prognosen bygger på en antagelse om en svagt stigende fertilitet, der ikke er forenelig med udviklingen over de seneste 20 år på Samsø. 4

Beskæftigelsen på Samsø. Nils Karl Sørensen og Niels Westergård-Nielsen

Beskæftigelsen på Samsø. Nils Karl Sørensen og Niels Westergård-Nielsen Beskæftigelsen på Samsø Nils Karl Sørensen og Niels Westergård-Nielsen Rapport 00-02 Juli 2000 Published by Centre for Labour Market and Social Research Universitetsparken, Building 350 8000Aarhus C, Denmark

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Indhold Indledning... 2

Indhold Indledning... 2 Befolkningsprognose 216 228 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 215... 5 Fordeling på aldersgrupper... 6 Forventet

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Marts 2013 Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 er udarbejdet af Kirsten Mohr i samarbejde med Mads laursen fra

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Befolkningsprognose Ishøj Kommune

Befolkningsprognose Ishøj Kommune Befolkningsprognose 2009-2016 Ishøj Kommune Marts 2009 Befolkningsprognose 2009-2016 for Ishøj Kommune side - 2 - Ishøj Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 1. januar

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 54.827 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2013. Det er 197 flere

Læs mere

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Esbjerg Kommune 2008 1 Region Syddanmark Strategi og analyse Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé Notat Befolkningsudvikling 2015-2016 Økonomi og Løn 20-04-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om udviklingen i befolkningstallet fra primo 2015 til primo 2016. Gennemgangen viser, at befolkningstallet

Læs mere

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune 2011-23 Økonomi Budget og regnskab Med udgangspunkt i det officielle indbyggertal for Rudersdal Kommune den 1. januar 2011 er der udarbejdet en prognose for udviklingen

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) 1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Bilag 1. Forudsætninger

Bilag 1. Forudsætninger 4. Bilagsdel 50 Bilag 1 Forudsætninger 51 Forudsætninger for resultatet af befolkningsprognosen Næstved Kommunes befolkningsprognose er bygget på den model, man kalder den boligforsyningsafhængige model.

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Bilag 2. Forudsætninger

Bilag 2. Forudsætninger Bilag 2 Forudsætninger 64 Forudsætninger for resultatet af befolkningsprognosen Næstved Kommunes befolkningsprognose er bygget på den model, man kalder den boligforsyningsafhængige model. Resultatet af

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013 Greve Kommune Center for Økonomi & It Indhold Indhold... 2 1. Baggrund... 3 2. Resume af befolkningsprognosen... 6 3. Boliger... 7 4. Befolkningsudvikling i Greve Kommune... 9 5. Befolkningsudvikling fordelt

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2014-2025 Befolkningspyramide 2014 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2025 set i forhold til 2014? 95-99 årige 90-94 årige 117 485 34 190 95-99 årige 90-94

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET REKRUTTERINGSSITUATION 3 Samme antal ubesatte stillinger som for et år siden 3 BESKÆFTIGELSEN OPHØRER MED AT FALDE I

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi

Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi A r b e j d s m a r k e d s o m r å d e t Udkast til Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf. 87 59 10 00 www.norddjurs.dk Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN 19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 55.441 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2015. Det

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER FAXE Side 1 Resume STABIL UDVIKLING Beskæftigelsesudviklingen i Kommunes private sektor er relativ stabil og de fleste brancher ser ud til at kunne fastholde deres nuværende beskæftigelsesniveau. Det er

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling første halvår af 2015 Økonomistaben Resumé

Notat. Befolkningsudvikling første halvår af 2015 Økonomistaben Resumé Notat Befolkningsudvikling første halvår af 2015 Økonomistaben 24-09-2015 Resumé Økonomistaben har udarbejdet et notat om udviklingen i befolkningstallet fra primo 2015 til 30. juni 2015. Gennemgangen

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere