4. december årgang Dansk Psykolog Forening. Ulven kommer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4. december 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening. Ulven kommer"

Transkript

1 22 4. december årgang Dansk Psykolog Forening Ulven kommer Stress og sygefravær er fulgt i kølvandet på kommunalreformen. At fusionerne ville koste på medarbejdersiden, var der advaret om. Ulven kom. Side 3

2 Leder Blog med formanden om emnet på blog En forbrydelse mod børn Vi kan ikke lade det passere, at det lige om lidt bliver en realitet, at den kriminelle lavalder sænkes til 14 år, uden at de gode eller saglige argumenter imod at gøre det har været på bordet. Den kommende lovgivning på området har bl.a. været forberedt i en kommission af eksperter, der skulle rådgive lovgiverne. Anbefalingen i kommissionsrapporten er ikke til at tage fejl af: Man skal ikke sænke den kriminelle lavalder. Men lovgiverne bestemmer. Så derfor står vi altså om ganske få dage med en lov i Danmark, der fastsætter den kriminelle lavalder til 14 år. Rapporten om ungdomskriminalitet er ellers fuld af gode intentioner og pointer blandt andet sættes der eksplicit spørgsmåltegn ved, om ophold på en sikret institution er til gavn for barnets udvikling, ligesom det står klart, at den kriminalpræventive effekt af indsatsen i forhold til børn og unge som udgangspunkt ikke styrkes gennem yderligere anvendelse af frihedsberøvelse. Jeg har næppe grund til på denne plads at gå dybere ind i problemstillingen ud fra et fagligt synspunkt. Foreningen har som sædvanlig hørt kompetente organer og eksperter her i foreningen om deres fagligt begrundende synspunkter, og svarene har været entydige og klare; lad være med at røre ved den nuværende grænse, og i øvrigt når vi nu taler om det, så lad os hellere sætte aldersgrænsen op, lyder det. Og det er faktisk, hvad man i andre lande arbejder med lige nu, og det bør tjene til inspiration også for den danske lovgivning. Ellers er de landemæssige aldersgrænser ikke for sarte sjæle. I England og Skotland er den kriminelle lavalder 8 år, men der er nu i Skotland fremsat forslag om, at denne aldersgrænse hæves. I Norge arbejder man på at hæve den kriminelle lavalder fra 14 til 15 år, mens den kriminelle lavalder i Belgien er 16 år og i Polen 17 år. Et af de problemer, nedsættelsen af den kriminelle lavalder skal løse, er, at unge over 15 år tilskynder unge under 15 år til at begå kriminalitet på deres vegne, fordi det er gratis, når man er mindreårig. Kriminalitet blandt unge skal tages alvorligt, og det skal det forhold, at unge under 15 år presses eller tilskyndes også. Men det virker nærmest som en vejledning om at gå løs på gruppen af årige. Hvis det bliver tilfældet, får vi på denne måde rykket tidspunktet for den kriminelle debut yderligere nedad. Jeg behøver næppe komme ind på, hvad det vil betyde. Min pointe er blot, at man med denne lov medvirker til at skabe det problem, man ellers ønsker at løse. Der hersker ingen tvivl om, at vi skal have fokus på ungdomskriminaliteten og forebyggelsen af den. Derfor er det også positivt, at tallene taler deres tydelige sprog aldrig har kriminaliteten blandt børn og unge været så lav! Dette er ikke en argumentation for, at alt er, som det skal være. Vi vil ikke have, at børn og unge begår kriminalitet. Det er tusind gange sværere at få dem tilbage på rette spor, end det er at sørge for, at de ikke kommer på kant med loven. Andetsteds i dette Psykolog Nyt er der taget fat på emnet. Har du gjort dig erfaringer med emnet eller har en mening om det, så er du velkommen til at supplere, kommentere eller perspektivere på min blog på www. dp.dk. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Mille Madsen, journalist (vikar) Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Alle fotos: BAM/Scanpix Jobannoncer 2009 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2009: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 1 4/1 22/1 2 18/1 5/2 3 1/2 19/2

3 Kommunalreform: stress og sygefravær Medarbejderne har betalt en høj pris for kommunalreformen forrige år i form af stress, depressive tendenser og øget sygefravær. Symptomer, som en stor gruppe stadig mærker længe efter reformen. Lavalder Af Annemette Schultz Jørgensen Virkning Allerede længe før kommunerne overhovedet blev slået sammen, var de ansatte på landets kommuner og amter stærkt negativt påvirkede af udsigterne til kommunesammenlægningerne. Faktisk begyndte blodtrykket at stige og de søvnløse nætter at melde sig for mange, allerede fra det tidspunkt hvor kommunalreformen blev varslet. Det viser en ny undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød og Anvendt Kommunal Forskning, der har taget temperaturen på de ansattes helbred og psyke både før og efter kommunefusionerne. - Selv om det blev meldt ud fra starten, at ingen ansatte risikerede at miste jobbet, men kun at blive flyttet til en ny arbejdsplads eller en ny jobfunktion, viser undersøgelsen, at mange har været påvirket både før, under og efter kommunalreformen. Både dem, der skulle skifte arbejdsplads, og dem, der skulle blive, og bare have nye kolleger, siger overlæge og stressforsker Bo Netterstrøm. Bo Netterstrøm står bag den endnu ikke færdige undersøgelse, som viser, at de ansatte både har reageret med forhøjet blodtryk, et stigende sygefravær og flere depressive symptomer. Undersøgelsen omfatter fem kommuner og to amter og hertil en kommune, der som den eneste ikke har været igennem en fusion i forbindelse med reformen og derfor indgår som kontrolgruppe. Konkret har 500 ansatte fået lavet en klinisk undersøgelse og taget blodprøver og målt blodtryk, har besvaret et spørgeskema, og endelig er der gennemført en kvalitativ undersøgelse blandt nøglemedarbejdere alt sammen ad to omgange med to års mellemrum. Mere stress før fusionerne end efter - Vi havde en forventning om, at folks symptomer ville være større i 2008 end i 2006 og altså efter fusionerne, end før. Men faktisk viser undersøgelsen, at folks blodtryk var højere i 2006 og allerede fra det tidspunkt, hvor meldingen om reformen kom. - Det viser generelt, hvordan usikkerhed på en arbejdsplads kan påvirke folks helbred og psyke. Og konkret viser det, at de ansatte på de kommunale arbejdspladser har været så bekymrede for fremtiden, at det faktisk har haft en indflydelse på deres helbred endda måneder, før sammenlægningerne overhovedet blev en realitet 1. januar Vi ved fra tidligere undersøgelser, at det kan påvirke de ansattes helbred voldsomt, når arbejdspladser fx lukker. Men det har jo slet ikke været på tale ved kommunalreformen, og alligevel har folks blodtryk og generelle helbred været ret påvirket af det, der skulle ske. Og det er et overraskende resultat, siger Bo Netterstrøm. Da undersøgelsen endnu ikke er helt færdig, er det stadig for tidligt at give et entydigt svar på, hvilke faggrupper og forvaltningerne der har været mest under pres. Men indikationerne viser ifølge Netterstrøm, at det blandt andet Psykolog nyt

4 er de ansatte i socialforvaltningerne og personaleafdelingerne, der har været hårdest ramt. - Undersøgelsen omfatter alle ansatte og dermed alle de typer af medarbejdere, man finder på et rådhus eller en amtsgård. Men vi kan se, at de, der har følt sig mest stressede, især har været de ansatte i socialforvaltningerne. Det er egentlig ikke så underligt, for det er jo også dem, der almindeligvis har det højeste stressniveau blandt de kommunalt ansatte. Derfor har de også reageret voldsommere på udsigten til kommunalreformen. Kvinder mere påvirket end mænd Derudover viser undersøgelsen, at det især er de kvindelige medarbejdere, der har reageret på den usikre fremtid med voldsommere depressive symptomer end deres mandlige kolleger. I fusionskommunerne giver 40 procent flere kvinder udtryk for at sove dårligt om natten, at have hukommelsesbesvær, være nedtrykte og i det hele ikke have samme arbejdsenergi som før, end i kontrolkommunen. Med det resultat, at sygefraværet for samme gruppe også er steget. Før meldingen om kommunalreformen var det gennemsnitlige sygefravær på syv dage om året per medarbejder. Efter nyheden om en snarlig reform steg tallet til mere end 11 sygedage om året. Og der ligger det også, efter at kommunerne er slået sammen. Men kvinderne viser sig på flere måder at være dem, der har lidt mest under kommunalreformen. - Da vi begyndte at se på undersøgelsen, fandt vi det overraskende resultat, at helt op til en tredjedel af alle i spørgeskemaundersøgelsen faktisk har skiftet job af egen fri vilje. Det er folk, der har benyttet sig af anledningen og altså på en eller anden måde har taget konsekvensen. Det har langt overvejende været yngre, veluddannede mænd. Og vi kan også se, at det generelt er dem, der har det bedst i dag. Kvinderne derimod er dem, der er blevet tilbage i kommunerne. Det er de ældste og dårligst uddannede og også dem, der er mest påvirkede, oplyser Bo Netterstrøm. fakta Om reformen og undersøgelsen Da kommunalreformen blev indført 1. januar 2007, gik Danmark fra at have 271 til 98 kommuner. 65 af disse er blevet dannet ved, at to eller flere kommuner blev lagt sammen, mens 33 kommuner ikke blev rørt. Samtidig blev amtskommunerne nedlagt, og fem helt nye regioner blev oprettet. Det betød, at en lang række medarbejdere i den offentlige sektor fik ny arbejdsgiver. I alt drejede det sig om ca medarbejdere. Omtrent medarbejdere flyttede fysisk arbejdspladser. I undersøgelsen har Helsinge, Skævinge, Græsted-Gilleleje, Hillerød og Hørsholm Kommuner har deltaget. Hørsholm har indgået som kontrolkommune. Desuden har Nordjyllands og Frederiksborg amter deltaget. 4 Psykolog nyt

5 Stadig dem og os At reaktionerne på kommunesammenlægningerne allerede var til at tage og føle på før fusionerne, betyder dog ikke, at symptomerne har været forsvundet efter. Selv om det faktiske stressniveau var højere i 2006 end i 2008, har folks egen oplevelse af deres helbred været ringere efter fusionen. Ifølge Bo Netterstrøm et tegn på, at stressreaktionen og de øvrige symptomerne med tiden så at sige har sat sig og altså i overført betydning er gået i blodet på folk. Men også et tegn på, at det, der presser folk i dag, er andre ting end før sammenlægningerne. Tidligere var medarbejderne påvirket af usikkerheden om, hvad fremtiden ville bringe, mens det, der volder problemer efter fusionerne, er, at de afdelinger, der er blevet slået sammen, stadig er opdelt i dem og os. - I spørgeskemaet har vi spurgt folk, både før og efter, i hvor høj grad de har følt sig inddraget, velinformeret, og om de har følt, at de har haft indflydelse på processen. Her vi kan se, at mange ikke har følt sig nok inddraget og stadig ikke gør det, og at der endnu hersker en opdeling mellem nye og gamle medarbejdere. Der er ligesom en tendens til, at de, der er flyttet til, føler sig mere trynede. Bo Netterstrøm mener undersøgelsen først og fremmest viser, at kommunerne og amterne ikke har været gode nok til at kommunikere og informere de ansatte om, hvad der skulle ske, og hvordan det ville påvirke dem. Samtidig har man ikke i tilstrækkelig grad givet de ansatte mulighed for selv at få indflydelse på forløbet. Men det er ikke for sent endnu, pointerer han: - Der er stadig et arbejde at gøre for kommunerne, som handler om at få skabt et bedre arbejdsmiljø i de fusionerede kommuner og altså rystet folk sammen. Det er en klar ledelsesopgave og noget, der helt sikkert vil bidrage til det psykiske arbejdsmiljø. For det kan stadig blive meget bedre. Annemette Schultz Jørgensen, freelance journalist fakta Nyuddannede psykologer særlig udsat Især nyuddannede risikerer at bukke under for arbejdspres og stress. Det viste Dansk Psykolog Forenings undersøgelse af arbejdsvilkårene for de kommunalt ansatte psykologer, gennemført i maj Stress, belastning og usikkerhed er blot nogle af de reaktioner, nyuddannede psykologer i kommunerne oplever. Det er især overarbejde og for mange administrative opgaver, der belaster de unge, nyere kandidater. De oplever nemlig ikke altid, at de kan udføre deres arbejde tilfredsstillende. Det er de barske kendsgerninger i undersøgelsen af psykologers arbejdsforhold i kommunerne og baggrunden for, at Dansk Psykolog Forening nu går i gang med at udarbejde anbefalinger af, hvilke opgaver det er rimeligt at sætte nyudannede/nyansatte psykologer til. Foreningens egen undersøgelse viste i øvrigt, at strukturreformen har haft en positiv betydning for det psykologfaglige miljø for 19 % af respondenterne, mens 17 % svarer, at reformen har præget det i negativ retning. Se undersøgelsen på > Aktuelt > Publikationer. Psykolog nyt

6 Så kan de lære det Lavalder Af Mille Madsen Ved at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år vil regeringen lægge en strammere kurs over for unge på kanten af loven. Det hjælper bare ikke. Psykologer advarer mod, at lovforslaget kun fører mere kriminalitet med sig. I næste uge bliver finansloven for 2010 endeligt vedtaget. Et kontroversielt punkt er nedsættelsen af den kriminelle lavalder, som er indskrevet i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Der er imidlertid bred enighed blandt psykologer om, at forslaget går galt i byen loven vil næppe have nogen præventiv virkning, men risikerer tværtimod at skade de unge, der står på vippen til at blive kriminelle. Marginalisering, ringe fremtidsmuligheder og oplæring til det kriminelle miljø i fængsler og lukkede ungdomsinstitutioner er nogle af perspektiverne. Med en nærmest ironisk arrogance går lovforslaget stik i mod alle faglige anbefalinger. - Der er ikke belæg for, at straf mod de unge virker præventivt. Heller ikke at ungdomskriminaliteten vil falde som resultat af en heksejagt på endnu yngre grupper. Regeringens egen Ungdomskommission har så sent som i september i år peget på, at der skal helt andre metoder til at hjælpe unge ud af en kriminel løbebane. Det er beskæmmende, at lovforslaget alligevel finder vej til finansloven. Det er politik mod bedre vidende, siger formand for Dansk Psykolog Forening, Roal Ulrichsen. Synspunktet bakkes op af psykolog og kriminolog Ida Koch, der i mere end 30 år har arbejdet med sårbare og psykosocialt belastede unge. Hun siger, at den politiske beslutning om at straffe mere og tidligere set med en psykologs briller ingen virkning har. Det gør kun børnene dårligere, påviser både danske og udenlandske undersøgelser. - De negative konsekvenser ved at gå fra en kriminel lavalder på 15 til 14 år er størst for de unge selv. Det er fortvivlende for de børn, der får en plettet straffeattest. Risikoen for permanent udstødelse og marginalisering er faktisk me- get stor. De får tit ringere uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, siger hun. Fast og konsekvent Lovforslaget om den kriminelle lavalder optræder i Aftaler om Finansloven for 2010 som Bekæmpelse af ungdomskriminalitet, og det følges op af en række bevillinger til en præventiv indsats. Aftalen lægger vægt på, at unge, der begår kriminalitet, skal mødes med konsekvens og fasthed, ligesom man ønsker at gribe ind over for uacceptabel adfærd blandt unge. Ud over en præventiv effekt håber politikerne på, at loven vil afholde ældre kriminelle fra at sende de mindre søskende i marken, som man mener de gør i dag, da der ikke er risiko for straf i samme omfang. I Børne- og Familiepsykologisk Selskab tror man ikke på de præventive effekter af at sænke den kriminelle lavalder, tværtimod. - Det er vores vurdering, at lovforslaget bare vil skubbe problemet nedad til endnu yngre børn, siger formand for selskabet, psykolog Julie Noack Skærbæk. Hun ser også en fare for en glidebaneeffekt af nedsættelse af den kriminelle lavalder: - Dømmes unge til at blive spærret inde med andre unge, der har begået kriminelle handlinger, kan det flytte den unge fra en plads i risikogruppen til en kriminel løbebane. Ida Koch tror heller ikke på, at 14-årige forstår konsekvenserne af loven og dermed opfører sig mere ansvarligt. Der er, mener hun, intet som helst belæg for, at børn på 14 år skulle være mere modne end tidligere i forhold til at forstå konsekvensen af deres handlinger. Hun så hellere, at man overvejede at sætte den kriminelle lavalder op. 6 Psykolog nyt

7 - For min skyld kunne vi godt hæve den kriminelle lavalder. Hvorfor kan man komme i fængsel som 15-årig, når man fx være 16 år for at køre på knallert? Kriminelle teenagere Risikoen ved at straffe endnu yngre børn og unge er, at de bliver sværere at hjælpe senere. - Med forslaget går vi fra noget, der er grimt, til noget, der er værre. Man skubber problemet ned til de 13-årige. Vi ved, at jo tidligere en kriminelle løbebane etableres, jo vanskeligere bliver det at gøre noget ved den, anfører Roal Ulrichsen. - Ungdomskriminalitet er et problem, der skal bekæmpes med metoder, der er tilpasset lige præcis det, sagen handler om, nemlig unge og kriminelle. Vi har et straffesystem for voksne og unge over 15 år. Den forblændede snuptagsløsning her at forsøge at løse problemet ved simpelt hen at definere de 14-årige som ældre, end de er, er en sand skrivebordsløsning. Teenageårene er i forvejen en følsom periode, hvor børnene er ved at finde deres eget ståsted og identitet. De spejler sig meget i deres omgivelser og skal støttes i de sunde og udviklende fællesskaber. - Ved at retsforfølge de helt unge griber man ind i deres endnu ikke fast etablerede sociale og personlighedsmæssige udvikling og bidrager til at etablere og fastholde dem i en kriminel identitet, advarer psykolog Inger Birk fra Selskabet Interkulturel Psykologi. Man kan mene, der ikke er den store forskel på 14-årige og 15-årige, og der kan også sagtens være store individuelle forskelle i deres modenhed og erfaringer, men Ida Koch fastholder, at 14-årige er børn, der har ret til at blive behandlet som sådan: - Selv om de kan være nogle hårde bananer på gaden, er børn på 14 år altså også små, utrygge og sårbare. Jeg har haft med unge at gøre, som græd og græd, når de blev fjernet fra en nok så svag familie og anbragt på en lukket institution. Det er meget voldsomt. Det, jeg kan se, der sker på Psykolog nyt

8 de lukkede institutioner, er, at de unge bliver stigmatiserede, og at de begynder at identificere sig med kriminelle og kriminelle værdier. De begynder at udvikle børne-gangsteradfærd. Det forøger simpelt hen deres risiko for senere kriminel adfærd, siger hun. Flere anbringelser En del af den faste og konsekvente politik, regeringen og Dansk Folkeparti vil indføre over for unge med plettet straffeattest, går ud på at lempe reglerne for anbringelse af børn og unge på sikrede institutioner. Samtidig forlænges perioden, en ung maksimalt kan opholde sig på de lukkede institutioner, fra seks til ni måneder. Ida Koch mener, at politikerne fejlagtigt vil stramme på et område, hvor det ikke er nødvendigt. - Det passer ikke, når regeringen og andre påstår, at der ikke reageres på de unge kriminelle. Der sidder allerede i dag mange børn og unge på lukkede institutioner og sikrede afdelinger. Det nye forslag lægger op til, at tiden, de kan anbringes, skal forlænges, men jeg synes, det allerede nu er alt for indgribende i børnenes liv at blive anbragt væk fra hjemmet i institutioner, der til forveksling ligner voksenfængsler. Der findes alternativer Der findes mange gode alternativer, hvis man vil ungdomskriminalitet til livs. De veldokumenterede af slagsen handler alle om forebyggelse. Både Ida Koch og repræsentanterne fra Børne- og Familiepsykologisk Selskab og Selskabet Interkulturel Psykologi er enige om, at man skal satse på at hjælpe de unge i risikogruppen. Julie Noack Skærbæk siger: - Det er væsentligt for børn og unge, at indsatsen peger fremad og giver dem muligheder for at blive de samfundsdeltagende og samfundsstøttende individer, som vi gerne vil have dem til. 8 Psykolog nyt

9 modelfotos: bam/scanpix Det ligner ren symbolpolitik. Man viser befolkningen handlekraft over for et postuleret problem ved hjælp af midler, man godt ved ikke har nogen reel effekt. fakta Baggrundstof Se det fulde forslag fra regeringen til Bekæmpelse af ungdomskriminalitet I Finanslovsforeslaget for 2010 på Se også Ungdomskommissionens rapport, som vi linker til på hjemmesiden. Inger Birk supplerer: - Der er i stedet brug for at rette fokus mod det lange, seje træk, det er at bryde de sociale mønstre, der skaber afvigeridentiteter. Og vi skal hjælpe de unge med at opbygge en positiv selvopfattelse, hvor selvtillid og selvværd kan udvikles gennem nære relationer og stabile sociale relationer. Ida Koch fremhæver den grundige redegørelse og anbefalingerne i Ungdomskommissionens rapport. - Som det foreslås, skal man langt hellere støtte de svage familier, der har sociale og psykologiske problemer og arbejde forebyggende med de udsatte og sårbare unge, med mentorordninger, specialskoletilbud osv. Der er masser af eksempler på, at der kan rettes op på en uheldig udvikling. Symbolpolitik savner evidens En enig psykologstand presser på for at få politikerne til at genoverveje forslaget om nedsættelse af den kriminelle lavalder. - Det er væsentligt for os, at en lovændring med så mange konsekvenser for først og fremmest børn, unge og deres familier bliver bygget på forskning, viden og saglighed. Ikke på en politisk idé om, at straf virker. Der er intet belæg for, at straf fremmer indlæring og personlig vækst, hvorimod der er belæg for, at positiv personlig og social støtte er udviklingsfremmende, siger Julie Noack Skærbæk. Ida Koch går endnu hårdere til regeringens udspil. - Det ligner ren symbolpolitik. Man viser befolkningen handlekraft over for et postuleret problem ved hjælp af midler, man godt ved ikke har nogen reel effekt. Det absurde er, at børne- og ungdomskriminaliteten faktisk er faldende, og Rigspolitiets seneste undersøgelse af helt friske registreringer viser, at faldet er endnu kraftigere, end kommissionen har dokumenteret. I bedste fald har en stramning ingen effekt, i værste fald vil en nedsat kriminel lavalder medføre en kriminalisering af de unge. Roal Ulrichsen peger sluttelig på paradokset ved, at evidensen mangler. - Lovgiverne stiller i stadigt stigende omfang krav til, at vi videnskabeligt kan dokumentere, at vores metoder virker, altså til evidens. Når det ikke er tilfældet i deres eget lovforslag, bliver ord om fasthed og konsekvens til luftige begreber og til et spørgsmål om tro som dog kan få alvorlige konsekvenser for en gruppe svage børn og unge. Mille Madsen, journalist, Psykolog Nyt Psykolog nyt

10 Projekt Af Synnøve Kerrn-Jespersen reflektere At over sig selv 10 Psykolog nyt

11 For at få gavn af at deltage i et terapeutisk forløb må man kunne reflektere over sig selv og sætte ord på. Eller må man? Spørgsmålet opstod i forbindelse med et smerteprojekt i Århus Kommune. Det seneste år har jeg arbejdet som psykolog i projektet Aktiv Smertehåndtering ved Sociallægeinstitutionen i Århus Kommune, hvor jeg har ledet psykoedukative gruppeforløb i smertehåndtering for mennesker med kroniske smerter. Her har vi gjort den overraskende erfaring, at gruppedeltagere, der ikke har kunnet tale om deres indre, har haft god gavn af gruppeforløbet. Det står i modsætning til psykologers almindelige antagelse om, at mennesker skal kunne reflektere over sig selv for at få gavn af at deltage i et terapeutisk forløb. I det følgende har jeg valgt at sætte lighedstegn mellem det at kunne lave selvrefleksion og det at kunne tale om sig selv. Man kan selvfølgelig godt forestille sig et menneske have selvrefleksioner uden at tale om sig selv, men hvis refleksionerne skal have en chance for at udvikles sammen med andre mennesker, må der nødvendigvis tales. For at få tydeliggjort, hvad der ser ud til at virke, har alle deltagere i Aktiv Smertehåndtering udfyldt et kvantitativt spørgeskema, umiddelbart før de begyndte og umiddelbart efter afslutningen af samarbejdet. Artiklens empiri består af resultater fra en udvalgt smertegruppedeltager her kaldet Peter. Han er valgt som repræsentativ for en gruppe på 8-12 deltagere, der tilsyneladende ikke kan tale om deres indre, men som alligevel ser ud til at få et godt udbytte af gruppeforløbet. Der er gennemført et kvalitativt interview med ham, som fokuserer på at konkretisere hans udbytte af at deltage i Smertehåndteringsgruppen. Aktiv smertehåndtering Når en kronisk smertepatient bliver henvist hertil, holdes først en samtale med en sociallæge og en psykolog. Her klarlægger vi patientens helbred, smertehistorie og livshistorie og afdækker hans ressourcer, begrænsninger og tanker om den nærmeste fremtid. Sammen vurderer vi, hvilke tilbud det er relevant at iværksætte. Vi opstiller desuden en liste med små, konkrete aktivitetsmål for de næste måneder, såsom at gå en tur hver dag på ti minutter, hvis patienten stort set kun ligger på sofaen. De enkelte moduler kan komme i vilkårlig rækkefølge, og man kan deltage i et eller flere. Blandt psykologer antages det, at man skal kunne reflektere over sig selv for at få udbytte af psykologisk baseret gruppebehandling, dvs. kunne tale om sine tanker, følelser og sansninger. I praksis fungerer det som et fastslået faktum og anvendes alment som et eksklusionskriterium ved visitation til psykologisk baserede forløb. I projektet valgte vi at være bredt inkluderende og tog deltagere ind, selv om de i visitationssamtalen ikke kunne udtrykke nogen refleksion over deres hidtidige smerteforløb eller liv. Vi fordrede kun, at man havde et almindeligt basalt begavelsesniveau, kunne tale og forstå dansk og var motiveret for at deltage. Vi besluttede at holde godt øje med fordele og ulemper ved det brede visitationskriterium. Kan man udvikle nye sundhedsfremmende mestringsstrategier i en tværfaglig, psykoedukativ gruppe, når man ikke kan tale om sig selv? Spørgsmålet rummer vide perspektiver: Hvis svaret er positivt, så er der nye muligheder for at hjælpe patienter. En lukket, ung mand Peter, som altså her må stå som repræsentant for gruppen, er sidst i tyverne. Da jeg møder ham første gang, har han svært ved at holde øjenkontakt, han har ufrivillige bevægelser og giver indtryk af en mangeltilstand. Han har afsluttet 10. klasse og har en toårig uddannelse som gartner. De seneste år har han arbejdet med natrengøring af togvogne. Peter har haft rygproblemer, siden han var soldat, men han er aldrig blevet undersøgt af en speciallæge. Hans daglige faste smertemedicin er et morfinpræparat, da han begynder i Aktiv Smertehåndtering. Peter deltager næsten alle gange i smertehåndteringsgruppen, men han siger kun noget, når han bliver spurgt. Han mener selv, at han ødelægger det for andre, når han siger noget hele stemningen bliver for håbløs: Jeg har en evne til at altid finde noget at brokke mig over, finde det negative i måske ikke en evne, men det sker tit. På baggrund af sin tavshed, sit lukkede kropssprog med kun få, yderst kortfattede udtalelser i gruppen og sin generelle afvisning af at tale om sig selv fremstår Peter som en person, der ikke kan reflektere over sig selv. Flere hypoteser kan medvirke til at forklare, hvorfor Peter ikke kan reflektere over sig selv, selv om han er almindelig godt begavet: Det gjorde man måske ikke i det miljø, hvor han voksede op. Det kan være en forsvarsstrategi. Han beskytter en sårbar personlighed mod at blive oversvømmet af negative tanker eller erindringer. Social usikkerhed/angst. Han bryder sig ikke om at være synlig. Han er en mand og dermed konkret og handlingsorienteret. Han er ikke trænet i at tænke analytisk. Hans skolegang og uddannelse er kortvarig. Psykolog nyt

12 Den 4. eller 5. mødegang møder Peter dog op med rank ryg, farve i ansigtet, klar i blikket. Siden sidst er han holdt op med at ryge, har trænet flere gange ugentligt i motionscenter og været til fest med gamle venner. Alle på holdet mærker tydeligt hans gode udstråling og fremskridt. I sin første arbejdsprøvning overhører Peter sine rygsmerter og får tilbagefald med kraftige smerter og håbløshed. Hans forløb bliver drøftet i specialistteamet, og vi beslutter blandt andet, at han skal til undersøgelse hos teamets reumatolog, og at han skal samarbejde med vores specialjobkonsulent om den videre arbejdsprøvning. Han får også hjælp til et intensivt træningsforløb for smertepatienter, ligesom der søges bevilling til fem psykologsamtaler, hvor jeg kan støtte ham ved at drøfte hvad der sker for ham i arbejdsprøvning, behandling og hans liv i øvrigt. Det lykkes nu Peter at holde igen, så ryggen ikke overbelastes. I det kvantitative spørgeskema ses nu en klar tendens i Peters svar. Han har fået mere energi i løbet af de sidste otte måneder. Hans smerteniveau vurderes dog fortsat at være højt, men smerterne er nu specifikke og vedrører kun den nederste del af ryggen. Hans angst og bekymring for sit fremtidige helbred er aftaget. Socialt er Peter fortsat meget passiv, hvad der mærkes i smertehåndteringsgruppen: Jeg vil gerne høre noget, men selv berette, nej nej Jeg kender ikke de folk, og de interesserer mig egentlig ikke. Tavs viden Når vi skal afgøre, om en smertepatient har haft gavn af gruppeforløbet, tager vi udgangspunkt i den tankegang, som er udtrykt i WHO s International Classification of Functioning, (Sundhedsstyrelsen 2003). Modellen beskriver, hvordan et bestemt helbredsproblem medfører vidt forskellige tab af funktionsevne for mennesker afhængigt af en lang række faktorer som fx deres viden, personlighed, øvrige sundhedstilstand, sociale og kulturelle forhold. Hovedspørgsmålene, som vi vurderer, er om patientens adfærd er blevet mere hensigtsmæssig i forhold til at håndtere sine smerter, om patientens funktionsevne har stabiliseret sig eller er blevet udvidet, om smerteniveauet har stabiliseret sig eller er gået ned. Peter siger: At jeg skal tage ting i små bidder, det er noget, jeg næsten lige har opdaget. Måske ved det der job med blomster. Da jeg kun havde tre timer og fandt ud af, at den arbejdsbyrde var alt for stor. Ryggen kunne hurtigt have brudt helt sammen, hvis jeg havde bidt tænderne sammen og var fortsat. I denne og andre tilsvarende udtalelser henviser Peter til en erkendelse, som han har gjort via handlinger. I alt mødte Peter op ni ud af ti gange. På gruppemøderne lyttede han opmærksomt, svarede når han blev spurgt, og udførte de opgaver, han blev pålagt på gruppemøderne. Peter kom kun sjældent med en udtalelse på eget initiativ, men sad i en lukket position, ofte med korslagte arme, skrev noter, så ned i sin mappe eller væk. Kontaktede sjældent de andre deltagere på holdet undervejs. Det gav naturligvis anledning til overvejelser af både social og psykologisk karakter: Opførte han sig, som han gjorde i folkeskolen, var det et personlighedsmæssigt karakteristikon, savnede han at blive set, eller var det et depressivt symptom? Efterhånden som vi lærte ham at kende, viste der sig at være belæg for alle forhold. Eksempler fra faglitteraturen For at undersøge, om det ifølge de psykologiske teorier er nødvendigt at kunne reflektere over sig selv for at kunne skabe forandring, har jeg taget fat i Esben Hougaards (1996) gennemgang af begrebet indsigt i forbindelse med psykoterapi. Han konkluderer, at begrebet har sneget sig ind, uden at nogen har kunnet fastslå dets oprindelse, og at det er så løst defineret, at spørgsmålet ikke kan besvares meningsfuldt (ibid ). Psykoanalysens idé om, at det er gennem forøget viden og indsigt, den enkelte udvikler sit liv i en tilfredsstillende retning, har infiltreret psykologers faglighed i omfattende grad, uden at der foreligger en form for teoretisk bevis eller forskningsbaseret evidens. I fagets selvforståelse ligger der nu en graduering af, hvad der er godt, dybt, rigtigt psykologarbejde, og det inkluderer at arbejde med ord og selvindsigt. Rogers formulerer sig mere nuanceret end klassisk psykoanalyse og siger i forbindelse med klientcentreret terapi, at indsigt er nødvendig, men den kan vises i både handling og ord (Hougaard 1996, p. 307), hvilket ligger på linje med vores erfaringer i Aktiv Smertehåndtering. Set fra et almenmenneskeligt synspunkt kan man undre sig: Hvordan skal man komme i gang med at gøre noget nyt, noget, man ikke plejer at gøre, hvis man ikke reflekterer over sig selv? Hvordan skal man træffe den energikrævende beslutning om at handle anderledes og derefter rent faktisk gøre det anderledes uden refleksion? Det er vanskeligt at forstille sig. Men det er muligt at forestille sig, at refleksionen er ubevidst og har karakter af, at man kan mærke snarere end tænke, hvad der skal gøres. Spørgsmålet om, hvorvidt man kan profitere af psykoterapi, når man ikke kan tale om sig selv, kan drejes på en spæn- 12 Psykolog nyt

13 dende måde til: Er psykoterapi et tilstrækkelig godt redskab, når man vil hjælpe mennesker, der har psykologiske problemer, men ikke kan tale om deres indre. Set på den måde bliver det tydeligt, at ethvert terapeutisk forløb må udformes, så det passer bedst muligt til klienten (Yalom 2002). Når gruppeterapi er så relativt populært, er det måske, fordi det umiddelbart virker billigst, men det kan også være, fordi gruppeterapi tilbyder en nænsom, frugtbar måde at arbejde med sine psykologiske problemer. Fx gennem mødet med de andre gruppedeltagere og deltagelse i deres personlige arbejde i gruppen. I Smertehåndtering (Turk & Winter 2008) beskrives tre principper, som forfatterne mener er vigtigst i en fortløbende smertehåndtering: 1) Vær mere fysisk aktiv, og dyrk mere motion. 2) Sørg for at få tilstrækkelig hvile. 3) Sørg for at adsprede dig og have det sjovt. Der ligger ikke noget eksplicit krav om selvrefleksion i de tre råd. Det er råd om at gøre, beslutte at gøre, planlægge at gøre ikke råd om at tale eller tænke. Hvis man laver gode vaner, der tager udgangspunkt i de tre råd, så er man godt på vej til at lære sin krop nyt, nye sundhedsfremmende handlestrategier. Nødvendigt og utilstrækkeligt Svaret på, om man skal kunne tale om sig selv for at have gavn af at deltage i et psykoedukativt gruppeforløb er ud fra vores erfaring, at det behøver man faktisk ikke. Det er muligt at udvikle nye handlestrategier som en learning by doing proces. Man kan sige, at i disse tilfælde er det kroppen taler. Kroppen er arenaen, hvor disse menneskers eksistentielle dilemmaer gennemspilles, overvejes, afprøves og løses, de ikke kan tale om dem. Man kan måske sige, at tænkningen og den dermed forbundne tale ikke længere er meningsbærende for denne gruppe, når det gælder deres egen sundhed og eksistens. Indtil videre er erfaringen med behandling af smertepa- Spar op og spar skat Du kan endnu nå at udnytte dine fradragsmuligheder i år ved at betale ekstra til din pension inden nytår. Betaler du selv ekstra til livrente eller ratepension, er det samlede fradragsloft i 2009 på kr. For kapitalpension gælder et tilsvarende loft på kr. Får du din arbejdsgiver til at forhøje indbetalingen til din pensionsordning, er der ingen øvre grænse på livrente og ratepension. Indbetaling til kapitalpension kan ske op til kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Beløbet skal kunne indeholdes i din løn. Fordelen ved at betale via arbejdsgiver er, at beløbet trækkes fra i din løn inden beskatning. Vær opmærksom på at overførsler mellem to forskellige banker kan tage mere end en dag. Indbetaler du med girokort, er sidste frist 23. december. Sådan gør du Læs mere om dine vilkår og indbetalingsmuligheder på Du kan også ringe til os på mandag til torsdag 9-16 og fredag Vi holder åbent mellem jul og nytår. Frist for indbetaling Pengene skal overføres til pensionskassens konto senest 29. december, så de er til disposition 30. december (valørdato). Lyngbyvej 20. DK-2100 København Ø. telefon Psykolog nyt

14 tienter, at der er brug for en psykologisk indsats til patienter med kroniske smerter. Men psykologiske problemstillinger skal ikke altid behandles alene med psykologiske metoder. Der er andre vigtige instrumenter, fx pædagogiske værktøjer i retning af empowerment, miljøterapi, uddannelse, arbejde, boligforhold, økonomi Det psykologiske hovedværktøj samtale og refleksion er tilsyneladende på én gang nødvendigt og utilstrækkeligt i forhold til denne gruppe. Når en person ikke evner at tale om sit indre, stiller det krav om, at behandlingstilbuddet skrues sammen med komponenter, der tager højde for den begrænsning i personens funktionsevne. Synnøve Kerrn-Jespersen, psykolog Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune litteratur Abell, A Projektbeskrivelse, Aktiv smertehåndtering. Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune. Andersen, T Kognitiv adfærdsterapi for kroniske smerter. Månedsskrift for praktisk lægegerning 10, okt Bendiksen, A Medicinsk behandling af kroniske smerter. Månedsskrift for praktisk lægegerning 11, nov Eriksen J. & Sjøgren, P.: Epidemiologiske forhold vedrørende langvarige/kroniske noncancersmertetilstande i Danmark. Ugeskrift for læger 168/20, Handberg, G. Rammer for behandling af kroniske komplekse smerter. Månedsskrift for praktisk lægegerning 10, okt Hougaard, E. 1996: Psykoterapi teori og forskning. Dansk psykologisk Forlag. Sundhedsstyrelsen, International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand. Munksgård Kbh. Turk, D.C. & Winter, F Smertehåndtering. Dansk psykologisk Forlag. Willert, S. in Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (red.) Psykologi Forskning og profession. Hans Reitzels Forlag, s Yalom, I. 2002: Terapiens essens. Gyldendal.

15 I kort form Med på Lægedage 2009 For første gang deltog Dansk Psykolog Forening med en stand på de årlige Lægedage i Bella Centeret den november Lægedagene samler alle landets privatpraktiserende læger, og formålet med vores deltagelse var at komme i dialog med lægerne om bl.a. de psykiske lidelser, som lægerne henviser deres patienter med, fortæller Jørgen Kofoed fra Dansk Psykolog Forenings bestyrelse og initiativtager til deltagelsen. Lægerne var i øvrigt begejstrede for borgerportalen psykologeridanmark.dk og vil meget gerne fortælle deres patienter om søgemuligheden blandt uddannede privatpraktiserende psykologer. meh Studerende under 30 år med studiejob har nu mulighed for at melde sig ind i AAK, Akademikernes A-kasse, uden at betale kontingent. Fordelen ved at melde sig ind i studietiden er, at man som eventuelt ledig efter uddannelsen undgår den karensmåned i dagpengesystemet, som ellers betyder én måned Satspuljemidler En netop vedtaget handlingsplan på psykiatriområdet betyder, at psykiatrien i de kommende år vil få tilført godt trekvart mia. kr. De nytilførte økonomiske midler dækker både forebyggelse og behandling af psykisk sygdom samt flere socialpsykiatriske tiltag, fx forebyggelse af selvmord. Dansk Psykolog Forening finder det interessant, at der nu afsættes midler til blandt andet en afstigmatiseringskampagne, da frygt, fordomme og tabuer ofte betyder, at personer med psykiske lidelser isolerer sig og måske ikke får den rette behandling i tide. Bag udmøntningen af satspul-! Gratis medlemskab for studerende uden indtægt et indtægtstab på kr. Man kan melde sig ind i AAK via forsiden af aak.dk og her indtaste sine personlige oplysninger Under rubrikken Min nuværende situation på arbejdsmarkedet vælges kategorien Lønmodtager. Indtast derefter jemidlerne står samtlige af Folketingets partier på nær Enhedslisten. Følgende områder får en økonomisk håndsrækning: Forebyggelse af selvmord: 33 mio. kr. Forsøg med Den gode psykiatriske afdeling : 32 mio. kr. Pulje til personer med debuterende sindslidelser: 8 mio. kr. Mere personale i den akutte psykiatri: 70 mio. kr. Flere opsøgende og udgående psykiatriske team: 255 mio. kr. Oplysning og afstigmatisering: 12.2 mio. kr. Psykiatrifondens skolebus: 6,8 mio. kr. Retspsykiatri: 261,2 mio. kr. meh oplysningerne på arbejdsgiver/studiejob. Det er vigtigt, at man i rubrikken Bemærkninger anfører: Er studerende og søger om kontingentfritagelse. Derved er medlemskabet gratis. Senest 14 dage efter endt kandidateksamen skal man kontakte AAK igen. meh Annoncer i 2010 Når dette Psykolog Nyt er på gaden, er løbet kørt for annoncer i (Har du en absolut hastende opgave, bør du alligevel prøve lykken på eller ringe til annoncesekretær Heidi Strehmel, ) Men så er der jo heldigvis Vil du kende deadlines, krav til formater, priser mv. for næste år, så gå ind på > Psykolog Nyt > Annoncer. jc PRIVATfoto Psykolog nyt

16 Nancy Møde med McWilliams Tidligt på efteråret holdt Psykoterapeutisk Selskab årsmøde i København traditionen tro med et stærkt internationalt kort som oplægsholder. Seminar Af Lars Andersen PRIVATfotos 16 Psykolog nyt

17 Som de fleste kliniske psykologer ved, begynder god terapi med god indledningsvurdering. Den skulle gerne munde ud i ikke blot en formel diagnose, men en komplet casuskonceptualiering, der kan deles med patienten og danne udgangspunkt for et behandlingsoplæg afhængigt af terapeutiske retning, de prioriterede terapimål, og hvilken setting terapien skal foregå i. Den amerikanske psykoanalytiker Nancy McWilliams har beskæftiget sig indgående med dette emne titlen på en af hendes bøger er netop Psychoanalytic Case Formulation. Og hun var i september gæsteunderviseren på Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologers årlige internationale heldagsseminar. Seminarets titel var Psychoanalytic Case Formulation. Personality & Psychopathology. I en tid, hvor psykoanalysen har været i modvind og man ikke mindst i det offentlige sundhedsvæsen kan opleve en fiksering på snævert defineret evidens, har hun valgt at holde fast i etiketten psykoanalytisk frem for det bredere og blødere psykodynamisk. Teknik på et problem I foredraget om Caseformulering i den deskriptive psykiatris tidsalder var der flere markerede fagpolitiske pointer: Det var et paradigmeskift, da diagnosesystemerne DSM såvel som ICD gik bort fra prototypiske beskrivelser af hele personen til en evidensbaseret teknik for identificering af adskilte, kategorielle lidelser ud fra et udvendigt perspektiv. Der blev måske nok vundet noget ved overgangen til tilstræbt ateoretisk diagnosticering, baseret på observerbare symptomer, men også tabt meget på vejen, helhedssynet og som enhver, der har arbejdet i behandlingspsykiatrien vil kunne bevidne, er diagnosticering ikke just blevet en eksakt disciplin af den grund. Nancy McWilliams kom her også ind på den gamle skelnen mellem tough minded scientists og tender minded clinicians og tilhørende forskelle i typisk tænkestil: henholdsvis den analyserende (opsplitning af emner i mindre bestanddele) og den syntetiserende (samling af emner i større helheder). Forskere forstår typisk kun terapi som at anvende en teknik på et problem, mente hun. Der er ellers overvældende empirisk belæg for, at personligheds- og relationsvariable er afgørende for terapiudbytte faktorer, som psykoanalysen har beskæftiget sig særdeles meget med frem for specifik teknik, som praktikere alligevel skal presses til at bruge (gennem fx officielle referenceprogrammer ). Med en kritik, der også er blevet fremført af Karen Vibeke Mortensen, konkluderede hun, at det virker helt misforstået, at klinikere skal presses til at følge manualer, der er lavet for forskning, under kunstige omstændigheder, fjernt fra den praktisk kliniske dagligdag. Terapi handler også om accept Psychodynamic Diagnostic Manual er et imponerende kollektivt værk, der netop forsøger at opstille et supplement til DSM IV, som går mere i dybden. Nancy McWilliams har været redaktør for den arbejdsgruppe, der har udarbejdet afsnittet om personlighedsforstyrrelser. Bogen indeholder nogle vægtige artikler om terapiforskning, men netop dens bud på en taksonomi for personlighedsforstyrrelser fore- Psykolog nyt

18 kommer undertegnede diskutabelt, præget af Kernbergs kendte fikse ideer og overbetoning af aggression. På seminaret gennemgik Nancy McWilliams ikke dette område systematisk, men kom mere med nogle enkeltstående nedslag. Hvad der gjorde mest indtryk, var den varme og indlevelse, hvormed hun talte om skizoide mennesker, der jo ofte bliver stærkt patologiseret og omtalt endimensionalt som følelsesmæssigt utilgængelige og uinteresserede i kontakt, hvilket selvfølgelig dynamisk set er en grov forenkling noget, som Fairbairn og Guntrip og senere Mastersom-gruppen har beskæftiget sin indgående med. Hun opfattede dem som særligt sensitive personer, der har været nødt til at beskytte sig mod et forsømmeligt eller invaderende opvækstmiljø, med interesse for det indre liv og god empatisk evne, men svært ved at give udtryk for følelser og håndtere intimitet. En undersøgelse af psykoterapeuter har vist, at hyppigt forekommende karaktertræk er dels depressive, dels skizoide. Om psykoterapi sagde Nancy McWilliams, at ganske vist har man indvendt mod psykoanalysen, at den har bedst resultater med mere raske patienter, men det gælder faktisk for al slags terapi. En anden vigtig pointe var, at terapi ikke kun handler om ændring, men nok så meget om accept, i forhold til fortid og livsomstændigheder, man ikke kan forandre. At forlige sig med disse vil så føre til ændring på et indre plan, kan man tilføje. Al universitetsforskning handler om korttidsterapi, og nogle former for dynamisk korttidsterapi er blevet empirisk valideret for angst og depression, i nogle tilfælde som lige så effektive som kognitiv adfærdsterapi. Men nok så vigtigt er, at mange terapiretninger historisk er begyndt med en kort tidsramme Freud, Carl Rogers men over tid har bevæget sit i retning af længere forløb. I den kliniske virkelighed ser vi relativt sjældent simple symptomlidelser, men ofte komplicerende personlighedsfaktorer, og ændring her kræver først opbygning af en tilknytningsrelation. Og det tager år at opnå en sekundær tryg tilknytning. Men omvendt, jo kortere tid man har til rådighed, jo vigtigere er omhyggelig anamneseoptagelse og caseformulering. Og her kom Nancy McWillams med sit eget bud på en assessment-skabelon: Hvad er konstitutionelt eller står på den anden måde ikke til at ændre? Hvilke udviklingsprocesser siddet patienten fast i? Hvilke forsvarsmekanismer er fremherskende? Hvad er de typiske affekter? Hvem identificerer patienten sig med? Hvem kontraidentificerer hun sig med? Hvordan er relationsmønsteret? Hvad betyder andre for patienten? Hvordan understøtter patienten selvagtelse? Hvad er der af patogene leveregler? Velkommen en anden gang Det sidste større tema på en meget indholdsrig dag var, hvad der udgør psykisk sundhed: Jeg-styrke, mentaliseringsevne, fleksible forsvar, realistisk selvagtelse det centrale er evnen til at elske, arbejde og lege! Om sit eget ståsted sagde Nancy Williams, at hun tidligere ville have betegnet sig om klassisk analytisk, men i dag føler sig meget forbundet med den relationelle bevægelse i amerikansk psykoanalyse (Stephen Mitchell m.fl.). Som man kan læse uddybet i et interview i Matrix, deler hun denne strømnings vægtning af den gensidige intersubjektive proces i terapien, men har samtidig en interesse for diagnose, karakter, individuelle forskelle struktur, der passer bedre til egopsykologiens sprog. Alt i alt kan man sige, at hendes stil er integrerende, teoretisk bredt spændende, samtidig jordnær, præget af et dybt engagement i patienterne. Flere end de psykologer, der deltog, burde have fundet vej til arrangementet i København. Nancy McWilliams er ikke så kendt herhjemme som fx stjernerne Yalom og Spinelli, der gjorde Psykoterapeutisk Selskabs årskursus 2007 til en kæmpe københavnerbegivenhed. Men hun må bestemt gerne komme til landet igen en anden gang! Lars Andersen, klinisk psykolog Psykiatrisk Center Nordsjælland litteratur Nancy McWilliams: Psychoanalytic Case Formulation, The Guilford Press: New York-London The Alliance of Psychoanalytic Organizations: Psychodynamic Diagnostic Manual (PDM), USA Interview med P.E. Binder og E.V. Våpenstad i Matrix nr. 2/2008, 25. årg., Dansk psykologisk Forlag. 18 Psykolog nyt

19 Nye bøger Anne Sofie Møller Sparre. Katrine Dall Jørgensen (red.): Syv fortællinger om narrativ praksis. 12 forfattere præsenterer deres erfaringer og oplevelser med narrativ praksis. Fortællingerne kan inspirere læseren i forhold til eget arbejde samt give ideer til, hvordan man konkret kan arbejde inden for en narrativ tilgang. Praksis belyses inden for narrative samtaler med voksne, med børn og deres familier, narrativ gruppeterapi, narrativ pædagogisk-psykologisk praksis, narrativ organisationspsykologi og narrativ coaching. Dansk psykologisk Forlag, 2009, 200 sider, 228 kr. Jakob Nørlem (red.): Coachingens landskaber. Forfatterne, der er alle tilknyttet Aalborg Universitet, stiller skarpt på temaer og tendenser, der virker frapperende, vækker undren og bør undersøges nærmere over de næste år. Forfatterne åbner op for fire tilgange: Coachingsamtalens samfundsmæssige og filosofiske indlejring. Coaching som læringssamtale i organisationer. Ind i samtalen, dialog og relation. Hvordan undervises i coaching. Hans Reitzels Forlag, 2009, 137 sider, 249 kr. Pernille Rasmussen: Livet efter stress. Om, hvad der sker af forandringer med hensyn til kompetencer, vaner, prioriteringer og livssyn, når man har været ramt af stress. Formålet er at beskrive de udviklingsmuligheder og positive livsændringer, som stress rent faktisk kan medføre. Desuden at give afklaring, at mane bekymringer i jorden og give håb og opmuntring. Fordi der er et liv efter stress, og ofte viser det sig at blive et bedre og mere helt liv end før. Gyldendal, 2009, 163 sider, 249,95 kr. Jette Kofoed. Dorte Marie Søndergaard (red.): Mobning. Sociale processer på afveje. Antologi, som præsenterer den nyeste danske forskning om mobning i skolen. Mobning skal ikke forstås i individualiserede fænomener som fx særlige personlighedsstrukturer eller særligt onde børn, men i stedet som en forlængelse af den sociale eksklusionsangst, der udvikler sig i sociale sammenhænge. Mobning ulmer i processer mellem deltagere i grupper, når disse føler sig pressede og usikre på, om de er i færd med at blive skubbet ud af fællesskabet. Hans Reitzels Forlag, 2009, 272 sider, 325 kr. Thea Mikkelsen: Kreativitetens psykologi. En brugsbog til kreative medarbejdere, erhvervsfolk, entreprenører, kunstnere, iværksættere, reklamefolk m.fl., der bruger deres kreativitet professionelt. Bogens hovedpåstand er, at der ingen anden vej er end at stå ved sit udtryk og være loyal over for sin kreative interesse. Den kommer med konkrete bud på, hvordan man bedst gør det over for sig selv, sine nærmeste og de mennesker, man arbejder sammen med. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 2009, 210 sider, 249 kr. Svend Brinkmann: Mellem synapser og samfund. Forfatteren viser, at der intet modsætningsforhold er mellem udforskningen af det biologiske grundlag for psyken og den samfundsmæssige prægning og forståelse af psyken. Hvis vi vil forstå, hvad psyken er, er vi nødt til at inddrage såvel viden om hjernen, kroppen og fysiske genstande som det sociale og kulturelle felt. Aarhus Universitetsforlag, 2009, 170 sider, 198 kr. BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. Psykolog nyt

20 There is no such thing Terapi kan ikke styres ud fra en rationel plan. Terapeut og klient er nødt til at hengive sig til et forløb, som de ikke kan forudsige. Terapi FAKTA Af Ken Vagn Hansen Artikelserie I en række korte, vignetagtige artikler søger Ken Vagn Hansen at indkredse nogle af psykoterapiens centrale aspekter. Nærværende artikel er nr. 5 i serien. De tidligere er bragt i Psykolog Nyt 14, 16, 18 og 20/2009. Udsagnet There is no such thing as a client refererer direkte til D.W. Winnicotts klassiske sætning There is no such thing as a child only a nursing couple. Winnicott påpeger hermed det forhold, at barnet på afgørende vis ikke kan tænkes uden moderen. Barnets iboende potentiale til at blive et barn er kun muligt i relation til moderen. A baby cannot exist alone, but is essentially part of a relationship. Mor-barn-forholdet har således en dimension, som er overordnet mor og barn som enkeltindivider. Der er et samskabt niveau, som de begge bidrager til, og som interagerer med deres individualiteter. Der er tale om en proces og et interaktionsniveau, som er afgørende for barnets udvikling, og som grundlæggende ikke kan styres. Interaktionen har sine egne iboende kræfter, som begge parter må hengive sig til. Selv den mor, som mangler rationel viden om børneomsorg, men som er tilstrækkelig emotionelt moden, vil kunne indgå adækvat i et sådan fundamentalt udviklende forhold. Det er endda sådan, at hvis moderen bevidst forsøger at styre processen ud fra en rationel fastlagt plan, vil hun uvægerligt mislykkes. Hun er nødt til at hengive sig til noget, som hun ikke kan styre rationelt, og som ikke er forudsigeligt. Barnets udvikling i mor-barn-relationen kan ikke forstås ud fra en simpel deterministisk model. Der er tale om en kompleksitet, som rummer en dialektik mellem barnets og moderens individualiteter og dem som nursing couple. Den analytiske tredje Direkte inspireret af Winnicott introducerede Thomas Ogden i 1994 begrebet The Analytic Third som en tredje instans i det terapeutiske (analytiske) rum. Ifølge Ogden er den analytiske tredje, eller den tredje subjektivitet, en samskabelse, som opstår i mødet mellem klient og terapeut. På linje med Winnicotts opfattelse af relationen mellem mor og barn fremfører Ogden, at i den terapeutiske situation er der ikke en klient adskilt fra relationen til terapeuten eller en terapeut adskilt fra relationen til klienten. Han mener, at inden for rammerne af den terapeutiske situation opstår alle følelser, tanker og erkendelser både hos terapeu- 20 Psykolog nyt

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold.

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold. Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Flex hold VUC Vestegnen FLEX hf Psykologi C hold Kursisterne et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt undervisning, men

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

særligt komplicerede psykosociale

særligt komplicerede psykosociale Evaluering Af Tine Heede og Anne Vibeke Boysen Schmidt Forældrene må inddrages, hvis terapien med psykosocialt belastede børn og unge skal føre til et godt resultat. To psykologer fra et behandlingscenter

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

ARBEJDSLIV. Hvad er organisationspsykologens. vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer

ARBEJDSLIV. Hvad er organisationspsykologens. vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer VISIONER AF KARIN BORG F R E M T I D E N S ARBEJDSLIV Hvad er organisationspsykologens vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer vil der blive brug for i fremtiden? Og hvilken type uddannelse og efteruddannelse

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere