Virksomhedsregnskab Flyvesikringstjenestens VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001

Transkript

1 Flyvesikringstjenestens VIRKSOMHEDSREGNSKAB

2 2 Virksomhedsregnskab 2001

3 Fremlæggelse og påtegning Fremlæggelse Påtegning Flyvesikringstjenestens virksomhedsregnskab for 2001 er fremlagt i henhold til regelsættet for virksomhedsregnskaber i staten jf. Akt 82 af 4. december Fremlæggelsen sker med henvisning til 39 og 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 om statens regnskabsvæsen m.v. Det erklæres, at oplysningerne er dækkende, og at dokumentationen herfor er til stede. Tra kministeriet godkender hermed Flyvesikringstjenestens regnskab for Godkendelsen omfatter det ordinære regnskab samt Flyvesikringstjenestens regnskabsmæssige forklaringer. Den øvrige del af virksomhedsregnskabet giver efter ministeriets vurdering et dækkende og dokumenteret billede af Flyvesikringstjenestens virksomhed i Kastrup den 25. marts 2002 København den 11. april 2002 Morten Dambæk Flyvesikringstjenesten Thomas Egebo Tra kministeriet 3

4 Indholdsfortegnelse Forord 5 Pro l og beretning 6 Resultatanalyse 12 Personale 25 Grønt regnskab 28 Anlæg 29 Bevillingsafregning 32 Datablad, personale 39 4

5 Forord 2001 blev året, hvor Flyvesikringstjenesten blev udskilt fra Statens Luftfartsvæsen og etableret som en selvstændig statsvirksomhed. Året har naturligt nok båret præg af det store arbejde, det er at opbygge en ny virksomhed. Opdelingen af personale og økonomi i de to virksomheder er sket uden problemer. Udskillelsen er i det hele taget sket i et konstruktivt samarbejde med Statens Luftfartsvæsen, der har ydet et stort arbejde for at sikre, at Flyvesikringstjensten har kunnet komme bedst muligt fra start. Etableringen af den nye virksomhed må alt i alt konstateres at have været succesfuld. Ikke mindst fordi den løbende drift i Flyvesikringstjenesten er forløbet uforstyrret af de organisatoriske ændringer i Arbejdet med etableringen er således sket uden forringelser i betjeningen af Flyvesikringstjenestens brugere. Alt i alt er der ydet en stor og påskønnelsesværdig indsats fra personalets side blev også året, hvor luftfarten blev ramt af en alvorlig økonomisk krise i kølvandet på terrorhandlingerne i USA den 11. september. Krisen har vendt ere års konstant fremgang i ytra kken til en nedgang i årets sidste måneder. Luftfarten har imidlertid oplevet kriser før, og erfaringen har hidtil været, at tra kudviklingen er normaliseret inden for en kortere årrække. Ikke desto mindre udgør krisens konsekvenser for udviklingen i Flyvesikringstjenestens indtægter en udfordring for de kommende år. En udfordring som Flyvesikringstjenesten blandt andet ved sin budgetlægning for 2002 har taget op. Morten Dambæk Direktør Forord 5

6 Pro l og beretning 2001 har for Flyvesikringstjenesten i høj grad været præget af udskillelsen fra Statens Luftfartsvæsen og etablering som selvstændig statsvirksomhed med virkning fra 1. januar Udskillelsen blev godkendt af Finansudvalget i maj 2001 og har det overordnede formål at sikre en klar opdeling mellem driftsopgaver (hos Flyvesikringstjenesten) og myndighedsopgaver (hos Statens Luftfartsvæsen) og dermed fjerne risikoen for habilitetsproblemer i forbindelse med selvkontrol. Etableringen af Flyvesikringstjenesten som selvstændig virksomhed har stillet krav om en række organisatoriske og strategiske initiativer, samtidig med at det har været væsentligt at sikre en uforstyrret varetagelse af Flyvesikringstjenestens driftsopgaver. Det er Flyvesikringstjenestens vurdering, at etableringen af den nye virksomhed er forløbet tilfredsstillende. Opdelingen af personale, økonomi mv. i forhold til Statens Luftfartsvæsen er foretaget uden problemer, en ny organisationsstruktur er etableret, den løbende drift har været tilfredsstillende, og der er igangsat initiativer, som skaber perspektiver for virksomhedens videre udvikling. Særlige initiativer i forbindelse med etablering af Flyvesikringstjenesten Som en del af etableringen af Flyvesikringstjenesten har ledelses- og organisationsstruktur måttet tilpasses den nye situation, og der er sket en fysisk samling af virksomheden. Desuden har det været væsentligt at gennemføre en række strategiske initiativer, der har kunnet samle og give retning for den nye virksomhed. Der er gennemført en række tilpasninger af organisationen: ansvaret for den operative tra- kafvikling er samlet i én afdeling i forhold til den tidligere opsplitning på 2 afdelinger, og der er etableret en ny økonomiafdeling, en ny afdeling for Human Resources og en ny afdeling, som varetager Flyvesikringstjenestens udviklingsorienterede opgaver samt intern og ekstern information, jf. nedenstående diagram: Organisationsdiagram Flyvesikringstjenesten Direktion Juridisk afdeling Udviklingsafdeling Kvalitetsafdeling Økonomiafdeling HR-afdeling Driftsafdeling Anlægsafdeling Virksomheden er fysisk blevet samlet pr. 1. august 2001, hvor 120 medarbejdere er yttet fra Luftfartshuset i Valby til Naviairhuset i Maglebylille efter ombygning af Maglebylillekomplekset og betydelig udvidelse af husets infrastruktur i form af netværk, telefoner mv. Som en konsekvens af udskillelsen er der foretaget en opsplitning af Statens Luftfartsvæsens bevillinger samt aktiver, og samtidig etableret et selvstændigt økonomi- og personalesystem til Flyvesikringstjenesten, som blev taget i brug 1. september Mission, vision og værdigrundlag for den nye virksomhed blev formuleret umiddelbart efter beslutningen om udskillelse. På basis heraf er der fastlagt strategiske og operationelle mål for Flyvesikringstjenesten i overensstemmelse med Balanced Scorecard modellen med henblik på at sikre en balanceret styring og udvikling af virksomheden omfattende såvel kort som langt sigt og såvel indre effektivitet som hensynet til kunderne. Der er udarbejdet et imageog identitetsprogram for Flyvesikringstjenesten, omfattende gra sk identitet (logo mv.), hjemmeside på Internettet, Intranet og uniformer. Den gra- ske identitet er implementeret i samtlige nævnte elementer. Internethjemmeside og Intra- 6 Pro l og beretning

7 net er udarbejdet i forlængelse af og i overensstemmelse med den fastlagte informationspolitik og strategi. Etablering af Flyvesikringstjenesten som selvstændig virksomhed har betydet, at der skal udfærdiges et nyt, komplet og fuldt dækkende kvalitetsstyringssystem. Tre af håndbøgerne er færdiggjort i 2001: NAVIAIRhåndbogen (der beskriver Flyvesikringstjenesten på overordnet niveau), en personalehåndbog og en generel håndbog, indeholdende procedurer bl.a. vedr. sagsbehandling. Resultatkontrakt Resultatkontrakten indgået mellem Statens Luftfartsvæsen og Tra kministeriet for , som Flyvesikringstjenesten indtil den 1. januar 2001 havde del i, er for hovedparten af målenes vedkommende ikke længere meningsfulde for Flyvesikringstjenesten. Der vil derfor i dette virksomhedsregnskab alene blive rapporteret på mål, der entydigt kan henføres til Flyvesikringstjenesten. Krisen i luftfarten har betydet faldende tra k efter 11. september Det samlede antal kontrollerede yvninger i dansk luftrum har udgjort i 2001, svarende til et fald på 0,5 pct. i forhold til 2000, hvor forventningen forud for 11. september var en vækst på ca. 4 pct. Der har i lighed med de foregående år kun været meget få forsinkelser for y i dansk luftrum. Kapacitetsudnyttelsen i 2001 har i gennemsnit ligget på 99 pct. af den fastsatte maksimumskapacitet. Drift og sikkerhed Det vurderes, at den driftsmæssige situation i år 2001 har levet op til gældende krav til kapacitet, regularitet og effektivitet. Dog har tre områder påkaldt sig særlig opmærksomhed: tekniske uregelmæssigheder, lufttra khændelser og militær VFR yvning. Der var i årets første 4 måneder tre tilfælde af tekniske uregelmæssigheder, der påvirkede driften. Disse tre tilfælde var situationer, hvor CATCAS systemet var i back up mode (DARC) som direkte eller indirekte følge af fejl i indlæst software. Især en DARC situation i februar 2001 gav store operationelle problemer, bl.a. fordi tra kken ikke blev tilpasset situationen, og personalet manglede træning i at operere CATCAS i DARC. På baggrund af et uacceptabelt stort antal hændelser mellem civile IFR y og militære VFR y blev der i marts 2001 indledt et forsøg med nyt koncept for afvikling af militære VFR yvninger over FL 195, således at disse yvninger var under kontrol. Der blev herefter ikke konstateret underskridelser af minima mellem kontrollerede militære VFR yvninger og civile IFR yvninger. Der var ved årets udgang ikke taget stilling til, om forsøget skal gøres permanent. Et relativt stort antal hændelser mellem civile y i slutningen af 2000 og starten af 2001 har givet anledning til forøget fokus. Der har derfor været afholdt særlige brie ngs med fokus på sikkerhed, og der har på efteruddannelse og seminarer været fokuseret på emnet. Flyvesikringstjenestens opgaver Flyvesikringstjenestens opgave er at levere lufttra ktjeneste. Lufttra ktjenesten omfatter områdekontroltjeneste i København FIR (dansk luftrum) samt ind yvnings- og tårnkontroltjeneste til Københavns Lufthavne, Kastrup og Roskilde og lufthavnene i Billund, Aalborg, Aarhus, Rønne og Sønderborg. Der leveres yveinformationstjeneste i København FIR for VFR- yvninger ( yvninger efter visuel yvereglerne) og helikopter yvninger i Nordsøen, i Søndrestrøm FIR op til FL 195 og i Vagar TIZ (tra kinformationszone). Desuden koordinerer Flyvesikringstjenesten eftersøgnings- og redningstjeneste i Grønland. ATM og CNS udstyr, omfattende avancerede databehandlingssystemer, radarstationer, navigationshjælpemidler (radiofyr mv.) og tale- og datakommunikationsfaciliteter, ejes og vedligeholdes af Flyvesikringstjenesten. Herudover leverer Flyvesikringstjenesten teknisk vedligehold til eksterne kunder. Flyvesikringstjenesten uddanner selv alt operativt personale med yvelederuddannelsen som den primære. Flyvesikringstjenestens mission og vision Flyvesikringstjenestens mission og vision, dvs. virksomhedens eksistensberettigelse hhv. det langsigtede mål for udvikling af virksomheden, er formuleret således: Mission Flyvesikringstjenesten skal levere sikker og effektiv afvikling af lufttra k til gavn for luftrummets brugere. Vision Flyvesikringstjenesten skal ved satsning på internationale alliancer udvikle virksomheden, så den til stadighed er blandt de bedste luftfartstjenester i Europa målt på følgende: Sikkerhed Effektivitet Regularitet Miljø Pro l og beretning 7

8 Som følge af vedtagelsen af ny luftfartslov blev der i august implementeret nyt rapporteringssystem. Systemet har medført et stort antal rapporteringer og giver væsentlig bedre mulighed for at følge trends på sikkerhedsområdet. På baggrund af de indkomne rapporter er der iværksat en række tiltag, som retter sig mod systemer, procedurer og personale. Speciel fokus er på områderne runway incursions (uautoriseret indtrængen på startbane), elektronisk dataudveksling, radarsystemer og arbejdsmetodikker. Endvidere er etableret mere målrettet kontakt til samarbejdspartnere, luftfartsselskaber og myndigheder. Gennem et antal år har Flyvesikringstjenesten arbejdet for at få ændret modellen for tildeling af Airport-slots på Københavns Lufthavn Kastrup den hidtil anvendte model giver mulighed for ophobning af tra k og kan i sig selv generere forsinkelser. I sommeren 2001 vedtog CSCC (Copenhagen Slot Co-ordination Committee) en ny model til slottildeling til ikrafttræden for sommer tra kprogrammet Den krise, som ramte den internationale luffart efter den 11. september 2001, har ikke umiddelbart haft ind ydelse på driften bortset fra faldende tra- ktal, som beskrevet nedenfor. Personaleforhold Antallet af yveledere har i en årrække givet anledning til bekymring. Efter en målrettet uddannelsesindsats gennem de senere år med et aspirantantal på op til 32 er situationen imidlertid forbedret betydeligt. I tårn og ind yvningskontrollen er antallet lige i underkanten af det optimale, men forventes forbedret indenfor det nærmeste år. I kontrolcentralen er der et mindre overskud af yveledere, som skal anvendes i forbindelse med implementeringen af den nye kontrolcentral. På baggrund af et vigende antal af kvali cerede ansøgere til yvelederuddannelsen er der igangsat en kampagne med henblik på rekruttering af yvelederaspiranter, dels ved en ny Internetløsning, hvor unge mellem 18 og 25 år kan teste sig selv på www. yveleder.com, dels ved en opmærksomhedskampagne i ungdomsblade, uddannelsesaviser, cards til caféer, plakater, brochurer og lignende. 8 Pro l og beretning

9 Årets økonomiske resultat Det samlede regnskabsmæssige resultat vedr. det første regnskabsår for den selvstændige statsvirksomhed, Flyvesikringstjenesten, er klart utilfredsstillende. Resultatet udviser således et samlet underskud på 82,6 mio. kr. mod et budgettet resultat på Finansloven på 0 kr. Af underskuddet hidrører 15 mio. kr. dog fra en fejlbetaling, idet en forhøjelse af pensionsbetalingen for yveledere på 15 mio. kr. er blevet betalt to gange. Det reelle resultat er derfor et underskud på 67,6 mio. kr. Det rent driftsmæssige underskud i 2001 på det fuldt bruger nansierede område beløber sig til 47,5 mio. kr. Dette kan væsentligst tilskrives tre særlige forhold. For det første har luftfartens krise i kølvandet på begivenhederne i USA d. 11. september haft indvirkning på alle tra kafhængige indtægter i årets tre sidste måneder. Fra en moderat indtægtsstigning på 4 pct. i årets første otte måneder for en route Danmark, der omsætningsmæssigt er Flyvesikringstjenestens betydeligste virksomhedsområde, er billedet ændret til et fald på 8 pct. i de sidste tre måneder af Indtægtsudviklingen for en route Danmark på ugebasis i 2001 sat i forhold til året før er illustreret i nedenstående graf. Det skal bemærkes, at d. 11. september faldt i uge 37, og at vinterfartplanen trådte i kraft i uge 44. En Route indtægter 2001/2000 Procentvis ændring i forhold til samme periode % Ændring i % pr. uge 6% 3 % 0 % % -6 % -9% -12% -15% En tilsvarende tendens har gjort sig gældende for indtægterne fra Københavns Lufthavne og Billund Lufthavn. Resultatet er mindre indtægter på ca. 28 mio. kr. Et lyspunkt er dog, at indenrigstra kken synes at have nået et stabilt niveau efter en række år med markante fald. For det andet er Flyvesikringstjenesten i forbindelse med udskillelsen fra Statens Luftfartsvæsen blevet pålagt yderligere pensionsindbetalinger på 15 mio. kr. i 2001 vedrørende yveledere med en lavere pensionsalder. For det tredje har der været betydelige ekstraordinære engangsudgifter til ud ytningen til Maglebylille. Disse tre hændelser, som det ikke var muligt at indarbejde i budgettet, kan i sig selv mere end forklare underskuddet. Pro l og beretning 9

10 Den del af det regnskabsmæssige underskud, som ikke relaterer sig direkte til driften i 2001, beløber sig til 36,0 mio. kr. Dette underskud drejer sig om, at de yderligere pensionsbetalinger på 15 mio. kr. vedrørende yveledere fejlagtigt er regnskabsført i 2001, samtidig med at Flyvesikringstjenestens nettotal på TB 2001 er nedskrevet hermed. Beløbet er således fejlagtigt indregnet to gange i årets samlede resultat. Fejlen forventes at blive korrigeret på TB En anden væsentlig forklaring er, at der i nettotallet for 2001 og dermed i årets resultat indgår en omkostning på 12,2 mio. kr., som vedrører straksafskrivninger på anlæg, der blev foretaget ved udgangen af 2000 som led i en oprydning forud for Flyvesikringstjenestens udskillelse fra Statens Luftfartsvæsen. De resterende 8,6 mio. kr. udgør differencen mellem de forventede kalkulatoriske poster på tidspunktet for TB2001 og ved regnskabet for Det driftsmæssige underskud i 2001 for costbaserne på det fuldt bruger nansierede område indgår i kalkulationsgrundlaget for costbaserne i 2003 via den såkaldte N+2 ordning. Flyvesikringstjenestens brugere vil således i senere år skulle betale årets samlede underskud. Forventninger til år 2002 og frem Luftfartens krise har selvsagt ind ydelse på Flyvesikringstjenestens forventninger til Ved indgangen til 2002 havde Flyvesikringstjensten en forventning om nulvækst i indtægterne for en route Danmark i 2002 i forhold til niveauet for Den seneste udvikling tyder dog på, at denne prognose er for optimistisk, idet der i lighed med situationen i de øvrige europæiske lande er registreret tra kfald på ca.10 pct. vedr. en route Danmark i perioden frem til redaktionens afslutning. Fra 2003 og frem forventes tra kken imidlertid at normaliseres med en route indtægtsstigninger på 4-5 pct. p.a. Dog forventes indenrigstra kken ikke at stige med mere end 1-2 pct. p.a. Underskuddene vedr. de fuldt bruger nansierede områder i 2001, forventningerne til tra- kudviklingen i 2002 samt forventningen om stigende omkostninger til forrentning og afskrivning i takt med gennemførelsen af anlægsprojekter under Flyvesikringstjenestens store anlægsprogram, CASIMO, indgår i beregningsgrundlaget for costbaserne og dermed prisudviklingen i de kommende år. Det er forventningen, at serviceenhedsraten for 2003 skal hæves med minimum 10 pct. i forhold til raten for CASIMO Flyvesikringstjenesten er i gang med en total modernisering af de yvekontrolsystemer, der anvendes til afvikling af ytra- kken i Danmark. Programmet benævnes CASIMO programmet og har en samlet investeringsramme på 995,8 mio. kr. (2001-niveau). CASIMO programmet omfatter et stort antal projekter rækkende fra levetidsforlængende projekter gennemført for at sikre den fortsatte drift over egentlige udskiftningsprojekter til a edte projekter, der skal sikre, at luftfartens infrastruktur forbliver intakt. De levetidsforlængende projekter sikrer, at kontrolcentralen og dens tekniske systemer kan håndtere den stigende tra k frem til den planlagte ibrugtagning af de nye systemer. I løbet af 2001 blev der indgået én større kontrakt vedr. TMS (Technical Management System), mens det viste sig nødvendigt at gennemføre yderligere forhandling af projekterne for system til kontrolcentralen (DATMAS) og det nye kontroltårn. Det forventes, at der i første halvdel af 2002 indgås kontrakter om leveringen af DATMAS og i den anden halvdel for det nye kontroltårn. 10 Pro l og beretning

11 Nordic Upper Area Control - NUAC Flyvesikringstjenesten har sammen med de nske, norske og svenske lufttra ktjenester besluttet at undersøge mulighederne for at etablere fælles kontrolcentral, hvorfra lufttra- ktjeneste for en del af luftrummet over de re lande kan afvikles. Projektet er opdelt i re faser. Den første fase af projektet har til opgave at belyse alle forhold vedrørende et sådant samarbejde samt at udarbejde konkrete forslag til den mest fordelagtige implementering, set både fra en økonomisk og tra kafviklingsmæssig synsvinkel. Den projektansvarlige, Luftfartsverket i Sverige, har besluttet at videreføre projektet i en fase 2 med det formål at validere og veri cere konceptet og den anvendte teknologi. Da konceptet og teknologien og de dermed forbundne applikationer på længere sigt kan komme dansk luftfart til gode, har Flyvesikringstjenesten - på linie med en række andre europæiske lufttra kstjenester - besluttet at deltage i projektet, der er planlagt til at løbe over re år. Første fase forventes afsluttet i løbet af sommeren Herefter tages der stilling til projektets videre forløb. NUP fase 2 Flyvesikringstjenesten har gennem nogle år aktivt deltaget i nogle EU støttede udviklingsprojekter inden for Air Traf c Management, Communication, Navigation og Surveillance (ATM/CNS). Formålet med disse projekter, og specielt NUP projektet, har primært været at demonstrere, at det med moderne teknologi er muligt at overføre positionsdata og data i øvrigt mellem luftfartøjer og kontrolcentraler. NUP står for NEAN Updata Programme, og NEAN for North European Automatic dependent surveillance broadcast Network. Pro l og beretning 11

12 Resultatanalyse Nedenstående oversigt viser udgifter og indtægter i 2001 fordelt på Flyvesikringstjenestens forretningsområder (hovedformål) samt generel ledelse og administration. Oversigten er opdelt i det fuldt bru- ger nansierede område, hovedkonto , og det delvist- og ikke bruger nansierede område, hovedkonto I 2001 var 94 pct. af Flyvesikringstjenestens forretningsområde fuldt bruger- nansieret. Heraf er områderne lufttra ktjeneste en route Danmark og lufttra ktjeneste indog ud yvning fra Københavns Lufthavne langt de største. Oversigt over forretningsområder (hovedformål) (1.000 kr) Indtægter Udgifter Overskud Det fuldt bruger nansierede område Lufttra ktjeneste i dansk luftrum en route Danmark Lufttra ktjeneste, ind- og ud yvning fra Kbh. Lufthavne (AACC) Lufttra ktjeneste, ind- og ud yvning fra Billund Lufthavn (AACC) Lokal lufttra ktjeneste, Danmark, Grønland og Færøerne Diverse kommerciel virksomhed Generel ledelse og administration I alt Nettotal (Tilsvar) I alt fuldt bruger nansieret Det delvist- og ikke bruger nansierede område Lufttra ktjeneste. En route Grønland, interne yvninger Lufttra ktjeneste. En route Grønland, Internationale yvninger (ICAO) Generel ledelse og administration I alt Nettotal (Tilskud) I alt delvist- og ikke bruger nansieret Flyvesikringstjenesten i alt Hovedformålsoversigten samt driftsregnskaber for de to hovedkonti er opstillet udgiftsbaseret. Driftsregnskaber for de helt og delvist bruger nansierede hovedformål er på de følgende sider opgjort omkostningsbaseret. Der indgår således ud over de direkte udgifter også udgifter til generel ledelse og administration, forrentning og afskrivning af anlægsinvesteringer samt andre kalkulatoriske poster. De direkte udgifter og indtægter samt årets overskud fremgår dog umiddelbart af tabellerne. Driftsregnskaberne for de enkelte hovedformål er opregnet til faste 2001 priser ved hjælp af det af Finansministeriet udsendte prisindeks til brug for udarbejdelse af Finansloven. De omkostningsbaserede regnskaber er relevante, idet generel ledelse og administration, forrentning og afskrivning af anlægsaktiver samt øvrige kalkulatoriske poster indgår i costbaserne og dermed efterreguleringen af afgifter på de fuldt og delvist bruger nansierede områder. Således skal årets resultat for disse områder tilbageføres til brugerne i 2003 og indregnes således i prisfastsættelsen to år senere (N+2 ordningen). Driftsregnskaberne for de enkelte forretningsområder er i det følgende opstillet for perioden Det skal imidlertid bemærkes, at der mellem 2000 og 2001 er et databrud, som følge af ændringer i regnskabsprincipper i forbindelse med etablering af Flyvesikringstjenesten. For det første er opgørelsesmetoden 12 Resultatanalyse

13 for generel ledelse og administration ændret, så den bedre stemmer overens med Økonomistyrelsens vejledning om opgørelse heraf. For det andet indeholder forretningsområdet en route Danmark i 2001 ikke længere udgifter vedr. aktiviteter, der er placeret i Statens Luftfartsvæsen. Dette svarer til et udgiftsbortfald i 2001 på ca. 36 mio. kr, der i stedet optræder i SLV s regnskab. Det er ikke muligt at justere tidligere års indtægter og udgifter herfor og således skabe en direkte sammenlignelig tidsserie. Flyvesikringstjenestens målopfyldelse jf. SLV s resultatkontrakt Resultatkontrakten indgået mellem Statens Luftfartsvæsen og Tra kministeriet for er for hovedparten af målenes vedkom mende ikke længere meningsfulde for Flyvesikringstjenesten. Der vil derfor alene blive rapporteret på mål, der entydigt kan henføres til Flyvesikringstjenesten. Disse mål vedrører forretningsområderne en route Danmark og AACC København. Målene vil blive afrapporteret under de enkelte områder nedenfor. Resultatanalyse 13

14 Lufttra ktjeneste En route Danmark Forretningsområdet en route Danmark omfatter lufttra ktjeneste for kontrollerede yvninger i dansk luftrum, undtaget luftrummet over Grønland, Færøerne og Bornholm. Indtægterne er baseret på en såkaldt en route afgift, der dækker direkte og indirekte omkostninger til området. Indtægterne dækker DMI s udgifter til den meteorologiske betjening af luftfarten, SLV s udgifter til myndighedsopgaver for luftfarten, medlemsbidrag til Eurocontrol, Flyvesikringstjenestens driftsudgifter og kapitalomkostninger. En route costbasens sammensætning (mio. kr.) 35,9 63,4 28,7 34,0 358,6 SLV DMI Eurocontrol Flyvesikringstjenestens drift Kapitalomk. mv. Figuren til venstre viser, hvorledes den danske stats samlede omkostninger til en route costbasen er sammensat. En route afgiften opkræves for yvninger i dansk luftrum efter instrument- yvereglerne i civile luftfartøjer over 2 tons. En route afgiften beregnes af Eurocontrol på baggrund af indrapporterede data fra medlemslandene. Den såkaldte serviceenhedsrate for en route afgiften beregnes for en IFR- yvning pr. 50 tons pr. 100 km yvning i lige linie. Driftsregnskab Driftsregnskab En route Danmark Faste 2001 priser (1.000 kr) ) Indtægter i alt 1) Udgifter i alt 2) Overskud Generel ledelse og administration 3) Forrentning Afskrivninger Øvrige kalkulatoriske poster 4) Internal tax 5) Årets resultat Som nævnt ovenfor er niveauet for udgifter og indtægter vedr. Flyvesikringstjenestens andel af en route costbasen ved udskillelsen fra SLV regnskabsmæssigt blevet reduceret svarende til SLV s udgifter, hvilket forklarer faldet i driftsudgifter fra 2000 til Opgørelsesmetoden for generel ledelse og administration er ændret således, at der fra 2001 er indeholdt udgifter fra decentrale administrative enheder, som tidligere indgik under driftsudgifter. Note 1) Fra 2001 er SLV-udgifter modregnet. Det drejer sig om 35,9 mio. kr. Note 2) Fra 1999 inklusive udgifter til DMI. Note 3) I 2001 er indeholdt 10,3 mio. kr. vedr. den fælles ledelse og administration med SLV frem til dennes ophør pr. 31. august Beløbet er optaget på TB2001, således at SLV s nettotal er nedskrevet med 10,3 mio. kr. og Flyvesikringstjenestens opskrevet tilsvarende. Note 4) Udgifter til DMI (til og med 1998), supplerende pension (til og med 2000), moms, modregning VFR og fritagne yvninger, modregning af diverse indtægtsposter samt i 2001 kompensation for fælles drift med SLV i årets første 8 mdr. (10,3 mio. kr.). Note 5) Internal tax er forskellen mellem Eurocontrols omkostninger og Danmarks medlemsbidrag. Note 6) Mellem 2000 og 2001 sker databrud, jf. indledningen til resultatanalysen. 14 Resultatanalyse

15 På TB2001 har Flyvesikringstjenesten fået overført kompensation fra SLV for fælles drift i året første otte måneder. En route andelen udgør 10,3 mio. kr., jf. note 3 til driftsregnskabet. Dette beløb bør modregnes i udgifterne til generel ledelse og administration for at give et sandfærdigt billede af udviklingen. Luftfartskrisens indvirkning på en route indtægterne er anslået til et tab på 22 mio. kr. Det forklarer således en del af underskuddet for årets resultat i 2001, medens øgede udgifter til DMI på 1,6 mio. kr., øget pensionsforpligtelse på 8,3 mio. kr. og ekstraordinære engangsud- gifter i forbindelse med ud ytningen forklarer det resterende underskud på 11,8 mio. kr. Underskuddet skal via N+2 ordningen indregnes i costbasen i Aktiviteter og produktivitet En route Danmark udviste indtil 11. september en vækst i antal operationer på 1,5 pct. I de efterfølgede måneder blev væksten a øst af et fald på 4,4 pct., hvorved året ender med et mindre fald på 0,5 pct. i forhold til Indenrigstra kken har kun vist en tilbagegang på 1,3 pct. Det er langt under det fald i tra kken, som tidligere er registreret siden åbningen af Storebæltsforbindelsen. Den samlede tra k i Europa faldt med 0,6 pct. i 2001, jf. Eurocontrol. En route indtægterne i 2001 fordeler sig med 66 pct. på over- yvning, 29 pct. på til og fra udlandet og 5 pct. på indenrigs yvningen. Samlet set er en route indtægterne særdeles afhængige af den internationale tra kudvikling. De sidste to måneder af 2001 var der et samlet fald i indtjeningen på 10 pct. i forhold til samme periode sidste år. Denne tendens er ligeledes registreret i nabolandene. Produktiviteten er i nedenstående tabel steget, men i opgørelsen er ikke taget højde for den fordelingsmæssige justering, herunder udskillelsen af SLV s økonomi, som beskrevet ovenfor. I lyset af krisen er der i 2002 iværksat en gennemgribende begrænsning af de ordinære udgifter og ekstraordinære engangsudgifter sat i bero eller udsat, indtil tra kken igen viser tegn på stigninger. Aktiviteter En route Danmark ) Antal en route operationer (x 1.000) 553,8 578,7 586,9 584,1 Udgifter pr. operation i kr Note 1) Mellem 2000 og 2001 sker databrud, jf. indledningen til resultatanalysen. Resultatanalyse 15

16 Resultatmål Mål: Luftrumskapaciteten i dansk luftrum skal i 97 pct. af tiden leve op til den fastsatte kapacitet. Beregningerne korrigeres for forhold, der ikke kan henføres til Flyvesikringstjenesten. Målopfyldelse: Luftrumskapaciteten for 2001 i dansk luftrum har i 99 pct. af tiden levet op til behovet for kapacitet. Målet er fuldt opfyldt for Mål: Serviceenhedsraten for en route Danmark skal være under gennemsnittet for de europæiske lande, som Danmark normalt sammenlignes med. Målopfyldelse: I 2001 lå Danmarks serviceenhedsrate 8,8 pct. under gennemsnittet. I 2002 forventes Danmarks serviceenhedsrate at ligge 14,3 pct. under gennemsnittet. Målet er fuldt opfyldt for Serviceenhedsraten Kr. 500 Danmark Sammenlignelige lande Resultatanalyse

17 Lufttra ktjeneste Københavns Lufthavne (AACC) Forretningsområdet dækker lufttra ktjeneste ved ind- og ud yvning fra Københavns Lufthavne, Kastrup og Roskilde. Området er fuldt bruger nansieret, idet Flyvesikringstjenesten opkræver en afgift, den såkaldte AACC afgift, direkte fra lufthavnenes brugere. Indtægterne skal dække alle direkte og indirekte omkostninger vedr. lufttra ktjeneste på lufthavnene. Afgiften pr. start udgør 16,40 kr. pr. tons op til 100 tons og 15,50 kr. pr. tons derover, dog minimum 220 kr. På Roskilde Lufthavn er der ikke en minimumssats. AACC har været uændret siden dens indførelse i Driftsregnskab På udgiftssiden har 2001 været præget af ekstraordinære engangsudgifter pga. udskillelsen fra SLV. I lyset af luftfartskrisen er der i 2002, som for en route, iværksat en gennemgribende begrænsning af de ordinære udgifter, og ekstraordinære engangsudgifter er sat i bero eller udsat. Endvidere er området blevet belastet af yderligere pensionsforpligtelser vedr. yveledere på 5,0 mio. kr. Årets resultat på knap 2,0 mio. kr. tilskrives i høj grad den stagnerende tra kudvikling (se nedenfor). Underskuddet skal via N+2 ordningen indregnes i costbasen i Driftsregnskab Københavns Lufthavne (AACC) 1) Faste 2001 priser (1.000 kr) ) Indtægter i alt Udgifter i alt Overskud Generel ledelse og administration 2) Forrentning Afskrivninger Øvrige kalkulatoriske poster 3) Årets resultat Note 1) Fra og med 2. halvår af 1998 omfatter driftsregnskabet også Roskilde lufthavn. Note 2) I 2001 er indeholdt 2,7 mio. kr. vedr. den fælles ledelse og administration med SLV frem til dennes ophør pr. 31. august Beløbet er optaget på TB2001, således at SLV s nettotal er nedskrevet med 2,7 mio. kr. og Flyvesikringstjenestens opskrevet tilsvarende. Note 3) Supplerende pension, der fra og med 2001 er ændret til at være en direkte udgift, samt kompensation for fælles drift med SLV i årets første 8 mdr. (i 2001). Note 4) Mellem 2000 og 2001 sker databrud, jf. indledningen til resultatanalysen. Resultatanalyse 17

18 Aktiviteter og produktivitet Københavns Lufthavne har samlet set haft en tilbagegang i antallet af operationer på 3,2 pct. i Tilbagegangen i Kastrup har været på 4,2 pct. og i Roskilde på 0,9 pct. Kastrup Lufthavn har i lighed med en route samt andre lufthavne måttet bære et økonomisk tab efter 11. september. Dette er anslået til 5-6 mio. kr. Produktiviteten er faldet i takt med tra knedgangen, men faldet har ikke taget højde for de fordelingsmæssige ændringer mellem direkte udgifter og generel ledelse og administration, som er beskrevet ovenfor. Aktiviteter Københavns Lufthavne, Kastrup & Roskilde (AACC) ) Antal operationer (x 1.000) 329,9 394,7 399,9 386,8 Udgifter pr. operation i kr Note 1) Mellem 2000 og 2001 sker databrud, jf. indledningen til resultatanalysen. Resultatmål Mål: Kapacitetsudnyttelsen på Københavns Lufthavn, Kastrup skal i mindst 95 pct. af dagene leve op til den til enhver tid fastsatte maksimale banekapacitet. Beregningerne korrigeres for forhold, der ikke kan henføres til Flyvesikringstjenesten. Målopfyldelse: Kapacitetsudnyttelsen på lufthavnen har i 95 pct. af dagene i 2001 levet op til den til enhver tid fastsatte banekapacitet. Målet er fuldt opfyldt for Resultatanalyse

19 Lufttra ktjeneste Billund Lufthavn (AACC) Forretningsområdet dækker lufttra ktjeneste ved ind- og ud yvning fra Billund. 1. januar 2001 blev udgifterne til lufttra ktjenesten udskilt fra Billund Lufthavns økonomi, idet Flyvesikringstjenesten nu opkræver AACC afgift direkte fra lufthavnens brugere. Indtægterne skal dække alle direkte og indirekte omkostninger vedr. lufttra ktjeneste på lufthavnen. Afgiften opkræves pr. start (IFR), differentieret efter yets vægt. Luftfartøjer under 2 tons er fritaget fra afgiften. Driftsregnskab Indtægten er baseret på en rate på 9,50 kr. pr. tons og en tra kmængde på 2 pct. over niveauet for 2000, målt i afgiftspligtige tons. Underskuddet på årets resultat skyldes dels en lavere tra kmængde og dels en øget pensionsforpligtelse for yveledere. Den gennemsnitlige vægt pr. y er faldet med 4 pct. i Underskuddet indgår via N+2 ordningen i beregningsgrundlaget for costbasen i Driftsregnskab Billund Lufthavn (AACC) Faste 2001 priser (1.000 kr) Indtægter i alt Udgifter i alt Overskud Generel ledelse og administration 557 Forrentning Afskrivninger Årets resultat Aktiviteter og produktivitet Antallet af operationer i Billund forblev uændret 2001 i forhold til 2000, hvor området hørte under lokal lufttra ktjeneste. Den ændrede kontrakt med lufthavnen indebærer imidlertid, at en sammenligning af produktiviteten i 2000 og 2001 ikke er mulig. Aktiviteter Billund Lufthavn (AACC) Antal operationer (x 1.000) ,6 Udgifter pr. operation i kr Resultatanalyse 19

20 Lufttra ktjeneste Lokal Flyvesikringstjenesten har i 2001 indgået kontrakter om levering af lufttra ktjeneste med følgende lufthavne: Aalborg, Århus, Bornholm, Vagar og Sønderborg. Betalingen for levering af lokal lufttra ktjeneste på de enkelte lufthavne er fastsat på grundlag af en aftale og er dermed ikke direkte afhængig af antallet af operationer. Indtægterne fastsættes med udgangspunkt i ønsket om balance mellem indtægter og omkostninger. Driftsregnskab Årets resultat for 2001 udviser et underskud på 1,2 mio. kr., hvilket er en forværring på 1,9 mio. kr. i forhold til Der er i 2001 ikke indgået kontrakt om lufttra ktjeneste med Billund og Esbjerg lufthavne, hvilket var tilfældet i Billund Lufthavn betjenes fortsat af Flyvesikringstjenesten, men er overgået til betaling via AACC afgift, som opkræves direkte hos lufthavnens brugere. Esbjerg Lufthavn betjenes ikke længere af Flyvesikringstjenesten. Underskuddet fremkommer primært, fordi udgifterne i 2001 bliver belastet af yderligere pensionsindbetalinger vedr. yveledere. Underskuddet i costbasen indgår via N+2 ordningen i kalkulationsgrundlaget for Driftsregnskab Lokal lufttra ktjeneste Faste 2001 priser (1.000 kr) ) Indtægter i alt Udgifter i alt Overskud Generel ledelse og administration 1) Forrentning Afskrivninger Øvrige kalkulatoriske poster 2) Årets resultat Note 1) I 2001 er indeholdt 0,3 mio. kr. vedr. den fælles ledelse og administration med SLV frem til dennes ophør pr. 31. august Beløbet er optaget på TB2001, således at SLV s nettotal er nedskrevet med 0,3 mio. kr. og Flyvesikringstjenestens opskrevet tilsvarende. Note 2) Supplerende pension, der fra og med 2001 er ændret til at være en direkte udgift, samt kompensation for fælles drift med SLV i årets første 8 mdr. (i 2001). Note 3) Mellem 2000 og 2001 sker databrud, jf. indledningen til resultatanalysen. 20 Resultatanalyse